Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
TALE
3. november 2010
Beskæftigelsesministerens tale ved samråd i Ar-bejdsmarkedsudvalget – Samrådsspørgsmål L og M
J.nr. 2010-00171395. kontor/vt/
Spørgsmål LI hvilket omfang vil ministeren ændre regeringens aktive-ringssystem, sådan at hjælpen til ikke-arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere forstærkes for så vidt angår deressociale og sygdomsmæssige problemer – og sådan, at aktive-ringskrav ikke forværrer den enkeltes situation?Spørgsmål MHvordan vil ministeren leve op til rigs- og statsrevisorerneskrav til ministeriet om at fremskaffe viden om, hvilke aktive-ringsindsatser der virker for ikke-arbejdsmarkedsparate kon-tanthjælpsmodtagere, herunder hvordan indsatsen bør koor-dineres i forhold til de sociale myndigheder og sundheds-myndighederne?Samrådstale
Jeg vil gerne besvare de to spørgsmål i sammenhæng.Den aktive beskæftigelsesindsatsLovgivningen giver i dag mulighed for at sammensætte etfleksibelt aktiveringsforløb for ikke- arbejdsmarkedsparate,der er tilpasset den enkeltes behov.Regeringen mener, at en beskæftigelsesindsats skal ”skræd-dersyes” til den enkeltes behov og ikke fastlægges i firkante-de forløb, der presses ned over alle ikke arbejdsmarkedspara-te ledige.
Som den senere tids avisomtaler har vist, mangler vi stadig,at kommunerne får ryddet op i aktiveringsindsatsen, så vi ik-ke fremover skal høre om tåbelige aktiveringsforløb, der ik-ke hjælper den enkelte ledige tættere på arbejdsmarkedet.Det står fast, at aktive tilbud er grundstenen i beskæftigelses-indsatsen. Målet med beskæftigelsesindsatsen er at hjælpe deledige tilbage til i job så hurtigt som muligt. Og det sker vedat give dem aktive tilbud.Vi skal under ingen omstændigheder tilbage til den tid, hvorde ledige blev overladt til sig selv på passiv forsørgelse.Der kan være ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmod-tagere, der er så langt fra arbejdsmarkedet, at de ikke kan ta-ge imod tilbud om aktivering. De skal selvfølgelig ikke pres-ses, men de skal heller ikke glemmes. Der skal løbende gen-nem dialog tages stilling til, om de er parate til at få hjælp.Rammerne for beskæftigelsesindsatsenDet er mit job i samarbejde med forligspartierne at se på,hvordan rammerne virker. Og det har jeg gjort ved at iværk-sætte et aktiveringstjek og med aftalen om refusionsomlæg-ninger. Intentionen er væk med nyttesløs aktivering og overmod aktivering, der virker.Min opgave er at sikre, at rammerne for beskæftigelsesind-satsen er i orden. Vi har de rigtige typer af tilbud, og så erdet op til jobcentrene at brugene tilbuddene, så de fremmermålsætningen om, at alle skal kunne finde plads på arbejds-markedet, også selv om alle ikke kan varetage et job fuld tid,men kan klare nogle timer.Der er i lovgivningen givet mulighed for både at give ar-bejdsmarkedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik ogansættelse med løntilskud. Og der er mulighed for at givetilbud, der kan støtte den ledige til sundere levevis og tilbud2
om motion i det omfang, der er behov for det. Der er ogsåmulighed for at give tilbud, der kan hjælpe personer medpsykiske problemer eller misbrugsproblemer.Udover at tilbuddene kan gives som enkelttilbud, har vi gjortlovgivningen fleksibel, så det er muligt at kombinere tilbu-dene. Det gør, at indsatsen kan blive mere helhedsorienteretog målrettes den enkeltes behov.Virksomhedsrettede tilbudOgså for de ikke arbejdsmarkedsparate er det den virksom-hedsrettede indsats, der er mest motiverende for den ledigeog samtidig den mest effektive vej tilbage eller ind på ar-bejdsmarkedet. Det så vi bl.a. i ”Ny chance til alle”, hvorkontanthjælpsmodtagere med mere end et års passiv offent-lig forsørgelse fik et aktivt tilbud.For at støtte overgangen til arbejdsmarkedet har vi løbendeudvidet mentorordningen. Mentorfunktionen indebærer, aten medarbejder bliver frikøbt nogle timer til at støtte den le-dige ud over en normal introduktion til en arbejdsplads.Mentorfunktionen er også krumtappen i de virksomheds-centre, der med stor succes er etableret. Der kører for tidenen kampagne, der skal motivere alle jobcentre til at etablerevirksomhedscentre.I et virksomhedscenter stiller virksomheden flere pladser tilrådighed og knytter en mentorfunktion til. Virksomheden haren løbende tæt kontakt med en medarbejder fra jobcentret.Metoden gør det muligt at tilpasse jobbet til den enkelte le-dige, fx ved at fastlægge det antal timer vedkommende kanklare, og hvilke øvrige hensyn der skal tages. Om der fx skalsuppleres med tilbud af anden karakter, fx motion, sundhed,psykologbistand osv.
3
Samtidig er der fra jobcentrets side en tæt opfølgning, hvorder løbende tages stilling til, om timetallet kan ændres ogom, der sker fremskridt.Tilbagemeldingerne er positive. Alle er glade for modellen.Virksomhederne stiller gerne pladser til rådighed for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, og virksom-hederne har heller ikke problemer med at finde medarbejde-re, der vil være mentorer. Og ikke mindst er det motiverendefor de ledige at opdage, at de kan fungere på en ordinær ar-bejdsplads.Det er den type tilbud, jeg gerne ser mere udbredt. En virk-somhedsrettet indsats på en rigtig arbejdsplads med indivi-duel støtte i form af en mentor og med mulighed for at giveen helhedsorienteret indsats gennem andre typer af tilbud.Viden om, hvad der virkerJeg er meget enig i Rigsrevisionens krav om, at vi skal skaffemere sikker viden om, hvad der virker for de ikke-arbejdsmarkedsparate. Det er også en linje, jeg støtter.Beskæftigelsesministeriet har derfor bl.a. afviklet flere storekontrollerede forsøg for forskellige målgrupper af ledige,hvor virksomhedsrettede initiativer bliver suppleret med entæt opfølgning og eventuelt suppleret med andre tilbud, derkan hjælpe personen. Det er gjort for at se, hvad der virker.[Og nogen gange finder man også ud af, hvad der ikke vir-ker].Vi ved allerede, at de virksomhedsrettede tilbud virker for deledige, også for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-modtagere, selv om vejen kan være længere og ikke så direk-te.
4
Der vil fremover løbende blive sat endnu flere initiativer igang, der vil give os endnu mere viden om, hvordan indsat-sen skal sammensættes for de udsatte grupper.Det er en central opgave at stille denne viden til rådighed forjobcentrene og i øvrigt støtte dem i at vælge den mest effek-tive indsats.Det er jobcentrene, der har ansvaret for at bruge denne videntil at forbedre indsatsen og give tilbud, der har effekt.Formidling af viden sker bl.a. gennem landsdækkende kam-pagner, som det i øjeblikket sker med kampagnen om virk-somhedscentre. Ved kampagner understøtter vi systematiskudbredelse af effektive metoder.Påwww.jobindsats.dkbliver der stillet en række data til rå-dighed for kommunerne. Det giver den enkelte kommunemulighed for at følge, hvordan de klarer sig i sammenligningmed andre kommuner. Ideen er bl.a. at kommunerne skallære af andre kommuner med gode resultater efter best prac-tice metoden.Koordinering af indsatsenDet er en kommunal opgave at organisere kommunens for-valtninger, så de spiller mest effektivt sammen. Det er altsåop til kommunen at sikre, at kommunikationen og sagsbe-handlingen på tværs af forvaltningerne sker på bedste vis.Alt i alt er jeg enig i Rigsrevisionens opfordring om, at viskal blive ved med at fremskaffe mere viden. Det gør Be-skæftigelsesministeriet også løbende. Viden gør det muligt,at vi bliver stadig bedre til at hjælpe de svage og udsatte.Regeringen vil ikke opgive disse mennesker, fordi det tagerlang tid og er vanskeligt. Vi vil hellere hele tiden forsøge atopbygge mere viden om, hvordan de kan hjælpes med aktivindsats.5