Spørgsmål IHvordan forholder ministeren sig til Rigsrevisionens kritik afaktiveringstilbudene til matchgruppe 4 og 5, og vil ministe-ren på baggrund af kritikken fra Rigsrevisionen tage initiativtil, at ikke-arbejdsmarkedsparate ledige skal kunne tilbydesflere langt mere individuelt rettede tilbud, der løser andreproblemer end ledighed?Spørgsmål JKan ministeren bekræfte, at ikke-arbejdsmarkedsparate ledi-ge ofte har brug for at få løst andre problemer end ledighed,og kan ministeren bekræfte, at arbejdsrettede tilbud, der ikketager hensyn til den enkeltes tilstand og ressourcer, kan for-ringe den enkeltes mulighed for at komme tilbage på ar-bejdsmarkedet?Spørgsmål KMinisteren har udtalt, at den såkaldte motivationseffekt ogsåburde have været inddraget i Rigsrevisionens analyse. Mini-steren bedes dokumentere, at de ledige, der er længst fra ar-bejdsmarkedet får øget motivation af aktivering, der ikkevirker.

Samrådstale

Jeg har fået fem spørgsmål i forlængelse af Rigsrevisionensundersøgelse af den aktive indsats for ikke-arbejdsmarkeds-parate kontanthjælpsmodtagere. Jeg vil svare på de tre førstespørgsmål i sammenhæng, og bagefter også svare samlet påspørgsmål L og M.

Hvad angår spørgsmål I, J og K, vil jeg starte med at sige, atuanset hvilke ender, oppositionen spinder over beretningenfra Rigsrevisionen, vil regeringen ikke være med til at opgi-ve nogen.Regeringen har hele tiden stået for det synspunkt, at når derer tale om de svageste kontanthjælpsmodtagere, er en lilletilknytning til arbejdsmarkedet bedre end ingen.Vi mener derfor også, at der skal stilles den fornødne socialeindsats til rådighed for disse grupper. Og behandling og be-skæftigelse bør gå hånd i hånd og ikke spænde ben for hin-anden. Beskæftigelsesindsats, sundhedsindsats og socialind-sats bør ses parallelt og tilrettelægges parallelt.Nogle kritiserer, at vores politik er så beskæftigelsesrettet.Det er den, fordi vi fuldt og fast tror på, at det ofte kan væreet vigtigt led i en social indsats, at man har noget at stå op til.At nogle har behov for, at du kommer i dag.Loven er lavet ud fra det princip, at man ikke kan lave forde-finerede ”indsats”-kasser, afhængig af om kontanthjælps-modtagerne er arbejdsmarkedsparate eller ej – svage eller ej.Derfor er de gældende regler sådan indrettet, at kommunernekan tilrettelægge indsatsen, så der tages udgangspunkt i denenkeltes situation – altså i både den enkelte borgers behov ogmuligheder.Lovens bestemmelser indebærer helt konkret, at kommuner-ne [både] kan [og skal] koordinere forskellige indsatser forpersoner med andre problemer end ledighed. Det kommer tiludtryk ved, at:Kommunerne skal foretage en helhedsvurdering af denenkelte. Når der er behov for en kombineret social- og be-skæftigelsesindsatsen, skal kommunen henvise til den re-levante forvaltning,

Sociale og sundhedsmæssige elementer kan indgå direktei de aktive tilbud, så indsatsen målrettes den enkelte. Foreksempel kan der lægges afklarende samtaler med enpsykolog ind i aktive forløb.Den enkeltes jobplan indeholder beskæftigelsesmål og deaktive tilbud, der gives. Jobplanen kan derudover også in-deholde aktiviteter målrettet personens fysiske, psykiskeog sociale tilstand.

Går vi tilbage til Rigsrevisionens beretning om effekten afaktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmod-tagere, vil jeg holde fast i de to hovedkonklusioner, somRigsrevisionen drager.Den ene konklusion er en anerkendelse af det arbejde, somBeskæftigelsesministeriet har gennemført for at tilvejebringeviden om, hvilken indsats der virker overfor de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.Rigsrevisionen anbefaler i den forbindelse, at vi skal fortsæt-te med at udbygge vores viden om, hvad der virker og ikkevirker. Den anbefaling er jeg helt enig i.Den anden konklusion er, at aktivering af ikke-arbejdsmar-kedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke bragte dem i be-skæftigelse. Konklusionen bygger på en undersøgelse af en-keltstående aktiveringstilbud tilbage i starten af 2006. Un-

dersøgelsen er gentaget i starten af 2007 med samme resul-tat.Og som Rigsrevisionen også selv fremhæver, så giver beret-ningen ikke et samlet billede af effekten af aktivering. Un-dersøgelsen tager kun dele af effekterne af aktiveringen med.Og Rigsrevisionen ser alene på effekten af enkeltstående for-løb, sådan som de så ud - dengang i starten af 2006 og 2007.Den undersøgelse, Rigsrevisionens har fået foretaget, ser vi iministeriet som et bidrag til vores arbejde med at få mere vi-den om, hvad der virker og ikke virker i den aktive indsats.Med det forbehold selvfølgelig, at den indsats, som Rigsrevi-sionen har fået undersøgt, ligger noget tilbage i tid.----------------------------------- o ----------------------------------Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er alle effekter af den ak-tive indsats, som er med i analysen. Det siger jeg ikke for atprøve at tage luften ud af beretningen af politiske årsager.Det siger jeg, fordi det er fagligt korrekt.Og det bekræfter Rigsrevisionen selv i beretningen, hvor deskriver, at hverken den såkaldte motivationseffekt eller densåkaldte sorteringseffekt er med i analysen. Det vil sige deeffekter af aktive tilbud, som viser sig ved, at ledige ofte sø-ger og får job umiddelbart før et aktivt tilbud, og at ledigeafholder sig fra at søge om kontanthjælp for at undgå demedfølgende krav til blandt andet aktivering.Disse effekter er svære at måle, og det er sikkert også grun-den til, at Rigsrevisionen ikke gør det. Men disse effekter harstor betydning for den samlede effekt af en aktiv indsats.En ny analyse fra Slotsholm viser os, at udsigten til aktivetilbud reducerer tilgangen til kontanthjælp, og en helt ny un-dersøgelse fra Sverige viser også, at færre bliver offentligt4

forsørget og flere kommer i job som følge af udsigten til ak-tive tilbud.----------------------------------- o ----------------------------------Når det er sagt, må jeg desværre også erkende, at der er formange beretninger i medierne om nyttesløs aktivering.Derfor startede jeg allerede inden sommerferien et aktive-ringstjek. Et af elementerne heri er et initiativ, der skal rettestærkere fokus på at få ikke-arbejdsmarkedsparate i aktiveforløb på virksomhederne.Og regeringen har netop indgået en aftale med Dansk Folke-parti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om genereltat sænke refusionssatserne. Aftalen indebærer blandt andet,at kommunerne ikke længere skal have 65 pct. refusion afydelsen, når en kontanthjælpsmodtager er i tilbud. Men nu istedet skal have 50 pct.De lavere refusionsprocenter vil skrue op for kommunernesfokus på at få ledige tilbage i job og skrue ned for den nyt-tesløse aktivering.For det andet vil kommunerne med aftalen få en refusions-sats på 50 pct., når ydelsesmodtagerne er i virksomhedsrettetaktivering og ordinær uddannelse. Men en noget lavere –nemlig 30 pct. - ved anden aktivering, f.eks. kurser og kom-munale projekter, og når ydelsesmodtagerne ikke deltager itilbud. Det vil give kommunerne et større incitament til atgive en aktiv indsats på rigtige arbejdspladser.Det skal få kommunerne til at bevæge sig væk fra de dyrekurser og kommunale projekter og hen imod virksomheds-rettede tilbud, der både er bedre og billigere. Det er til gavnfor de ledige og vil give en besparelse for kommunen.