Spørgsmål H

Når beskæftigelsesministeren i Politiken 14. oktober fasthol-der, at aktivering virker i forhold til de grupper "som finderjob, når tiden for aktivering nærmer sig" er det så fordi hunmener, at truslen om meningsløs og uværdig aktivering fårdem til at sige ja til et hvilket som helst job?

Samrådstale:

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er min klare over-bevisning, at vi bedst hjælper de ledige ved at give dem enaktiv indsats – vi skal ikke tilbage til et regime, hvor ledigebliver overladt til sig selv på passiv offentlig forsørgelse.Derfor har det været regeringens politik fra dag ét, at ingenmå parkeres på passiv offentlig forsørgelse.Jeg er stærk optaget af, at ledige får den rette hjælp til atkomme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi ved, at virksomheds-rettet aktivering har bedre effekter end diverse kommunalebeskæftigelsesprojekter. Der er desværre talrige eksemplerpå kurser, som bestemt ikke flytter noget.Men som minister kan jeg nu engang ikke centralt fra Kø-benhavn bestemme, om en arbejdsløs i en given kommuneskal have det ene eller det andet konkrete tilbud om hjælp.Til gengæld kan jeg sætte rammerne, så kommunen får debedst mulige betingelser for at give den bedst mulige job-hjælp.

---O---Lad mig som eksempel nævne spørgsmålet om refusion.Det har den seneste tid vist sig, at kommunerne har mere fo-kus på at opnå en høj refusion end at give ledige de tilbud,der bringer dem i job. Det vil jeg ikke sidde passivt overhø-rig.Jeg vil have mere kvalitet – mere jobfokus – i indsatsen.Derfor skal kommunerne have stærkere incitamenter til atgive ledige virksomhedsrettede tilbud, end de har i dag.Derfor er jeg rigtig glad for de aftaler om aktivering af ledigeog sygemeldte, som jeg indgik med Dansk Folkeparti, Radi-kale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne i be-gyndelsen af november måned. Aftaler der hindrer, at kom-munerne tjener penge på at sende ledige og sygemeldte pånytteløse kurser og projekter. Det sker ved at ændre refusio-nerne, så kommunerne får høj refusion, når de giver ledigeog sygemeldte tilbud ude på virksomhederne. For det er dét,der generelt virker bedst, når det handler om at skaffe ar-bejdsløse og sygemeldte i job.Jeg har lovet de arbejdsløse at luge ud i ”Find din indrefugl”-kurser og nytteløs aktivering. Aftalen giver en økono-misk gulerod til kommuner, der giver tilbud ude på virksom-hederne og får ledige i job. Nu skruer vi lidt ned for aktive-ringsblusset, og til gengæld skruer vi op for ambitionerne.Lad mig sige det lige ud: Det skal være slut med aktiveringfor aktiveringens skyld. Det skal være slut med kommunalkassetænkning, som vi har set for mange eksempler på. Ogdet skal være slut med at bygge tårne af spagetti eller at ef-terligne Hitlers underskrift.---O---2

Lad mig så vende mig til spørgsmålet.Når jeg siger, at en aktiv hjælp til de arbejdsløse har en godvirkning, når tiden for aktivering nærmer sig, så er det ikkenoget, jeg mener. Det er noget jeg ved. Forsøg og forskninghar vist, at sådan er det.Forskningen viser, at udsigten til aktivering påvirker de ledi-ges adfærd, sådan at selve udsigten til at komme i tilbud haren positiv effekt på mulighederne for, at den enkelte arbejds-løse kommer i job.At udsigten til et aktivt tilbud fører til, at den ledige søgerbredere og flere job end ellers, er både ønskeligt og forståe-ligt. Mennesker skal og vil helst selv tage hånd om dereseget liv, det gælder naturligvis også deres arbejdsliv.Det, burde vi kunne være enige om, er godt. For mig at se, erdet en lykkelig udgang på et tilbud eller udsigten til et tilbud,at man finder et job. Jeg forstår faktisk slet ikke spørgerensproblem med, at en ledig tager et ”hvilket som helst job”.Job er vel altid at foretrække frem for ledighed?Lad mig spørge: Hvis man kan søge og få et job på det dan-ske arbejdsmarkeds vilkår, er det så ikke fint, at man får detså hurtigt som muligt?---O---Inden jeg får svar på det spørgsmål, lad mig så sige, at denaktive beskæftigelsesindsats i Danmark, hvor ledige hjælpestidligt og aktivt via samtaler og aktive tilbud, er en væsentligårsag til den i international sammenhæng relativt lave ledig-hed og høje beskæftigelse.

Lad mig minde om, at ledigheden og særligt langtidsledig-heden i Danmark er blandt de laveste i Europa. Det er denbåde nu, men var det i særdeleshed også før den økonomiskekrise startede. Danmark har den 7. laveste ledighed i EU, ognår man kigger på antallet af langtidsledige, ligger vi endnubedre. Her har vi sammen med Holland den 3. laveste lang-tidsledighed i EU, kun Cypern og Østrig har en lavere lang-tidsledighed.Det må ikke blive en sovepude, at vi klarer os godt sammen-lignet med andre. Vi skal blive ved at hjælpe og forbedreindsatsen, men placeringen viser, at det ikke er helt skævt,det vi laver.Og jeg vil så slutte mit svar med at sige: Den bedste vej indpå arbejdsmarkedet og til drømmejobbet, går ikke nødven-digvis fra passiv ledighed direkte til ønskernes mål.Det kan være nødvendigt at prøve sig frem via et job, der ik-ke opfylder alle forudsætninger om løn, opgaver eller geo-grafisk placering.Så på den baggrund er det afgørende for mig, at flest muligtkommer hurtigst muligt fra offentlig forsørgelse til selvfor-sørgelse i et job. Det er det bedste for den enkelte, og det erdet bedste for samfundet.