Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 8. oktober 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 13 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraLennart Damsbo-Andersen (S).
25. november 2010J.nr. 2010-0016534
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt ministeren finder, at borgeren der omtalesi artiklen "Jobcenter tvinger syge Anne til at arbejde" fra 3F's hjemmeside den 30.september 2010, jf.http://forsiden.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?profile=2140&AID=2010100939999, erblevet behandlet hensigtsmæssigt, herunder om det er ministerens vurdering, at deter hensigtsmæssigt, at jobcentret blokerer for en aftale, der er opnået enighed om,mellem den sygemeldte og arbejdsgiver?”
Jeg vil gerne starte med at understrege, at kommunernes sygeopfølgning har tilformål at hjælpe syge mennesker til at fastholde en kontakt til arbejdsmarkedet.Det er nemlig regeringens politik, at sygemeldte skal hjælpes med at fastholde til-knytningen til arbejdsmarkedet, da al erfaring viser, at risikoen for at miste fodfæ-stet på arbejdsmarkedet stiger for hver uge, man er syg.Mulighedserklæringen er et redskab målrettet arbejdsgiver og den sygemeldte.Formålet med mulighedserklæringen er at sætte fokus på, hvilke muligheder densyge har for at fortsætte med at arbejde under sygdommen. Den kan bruges til, atarbejdsgiver og den sygemeldte får overblik over mulighederne for, at medarbejde-ren i sygdomsperioden får tilpasset sit arbejde ved at arbejde på nedsat tid eller inogle andre funktioner end sædvanligt. Erklæringen kan således bruges, når ar-bejdsgiver og/eller medarbejder er usikre på, hvilke arbejdsfunktioner medarbejde-ren kan varetage, eller hvilke hensyn der skal tages, for at medarbejderen kan gen-optage arbejdet på enten fuld- eller deltid.Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del udfylder arbejdsgiver ogmedarbejder i fællesskab på baggrund af en samtale. Den beskriver, hvordan med-arbejderens funktioner er nedsat på grund af sygdommen, hvilke af medarbejderensjobfunktioner der er påvirket af sygdommen, og hvilke initiativer arbejdsgiveren ogmedarbejderen eventuelt har aftalt for at skåne medarbejderen.Den sygemeldte henvender sig derefter til sin egen læge, som udfylder anden del aferklæringen på baggrund af en samtale med den sygemeldte og oplysningerne fra
den første del. Lægen vurderer beskrivelsen af medarbejderens nedsatte funktionerog mulighederne for at arbejde. Lægen vurderer, hvorvidt der er behov for at til-passe arbejdet, hvor lang tid det må forventes, at arbejdet skal tilpasses, eller hvorlænge det er nødvendigt, at medarbejderen er helt eller delvist fraværende fra sitarbejde. Det forudsættes således, at medarbejderen på sigt vil kunne genoptage ar-bejdet på fuld tid.Kommunen skal som led i sygeopfølgning foretage en samlet vurdering af den sy-gemeldtes behov for indsats. Det sker på baggrund af samtaler med den sygemeldteog sagens oplysninger, hvori mulighedserklæringen kan indgå, hvis den sygemeld-te medbringer erklæringen. Da kommunens og lovgivningens mål i sygeopfølgnin-gen er at sikre den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet under sygefraværet,er der ingen modsætninger mellem kommunens arbejde og initiativer og en evt.mulighedserklæring.Der er dog en vigtig forudsætning, som ikke må glemmes i denne forbindelse.Det er en grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge, at lønmodtageren eruarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Når kommunen skal vurdere, om der fo-religger uarbejdsdygtighed, sker det ud fra en samlet vurdering af sygdommen ogden betydning, den har for den sygemeldtes arbejdsevne.Kommunens vurdering af lønmodtagerens uarbejdsdygtighed skal ske i forhold tilbeskæftigelsen før sygemeldingen. Det betyder, at lønmodtageren anses som uar-bejdsdygtig, hvis den pågældende er ude af stand til at udføre noget af det arbejde,som ligger inden for personens hidtidige arbejdsområde. Dette kaldes den ”smallevurdering” af arbejdsevnen.Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtesuddannelses- og beskæftigelsesområde. Dette kaldes den ”bredere vurdering” afarbejdsevnen. Det betyder, at den sygemeldte kun vil kunne anses for uarbejdsdyg-tig (og dermed opfylde denne centrale betingelse for ret til sygedagpenge), hvissygdommen afskærer den pågældende fra at tage anden beskæftigelse inden forsamme udannelses- og beskæftigelsesområde. Dette skal forstås bredt, således atden pågældende kun kan betragtes som uarbejdsdygtig, når sygdommen afskærervedkommende fra at påtage sig arbejde, som anses for passende.Den bredere vurdering af arbejdsevnen skal kommunen også være opmærksom på,hvis der er tale om delvis uarbejdsdygtighed. Nedsatte sygedagpenge kan ikke ydessom en kompensation for varigt tab af indtægt på en arbejdsplads, hvor den pågæl-dende ikke kan forventes at kunne komme til at genoptage arbejdet i fuldt omfang.
2
Vurderer kommunen, at den sygemeldte vil kunne opnå fuldtidsbeskæftigelse på enanden arbejdsplads inden for pågældendes uddannelses- og beskæftigelsesområde,vil der således efter den bredere vurdering af arbejdsevnen, ikke længere kunneudbetales sygedagpenge. Det gælder også i de tilfælde, hvor der er udarbejdet enmulighedserklæring.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
3
