Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 18. november 2010 stillet følgende spørgs-mål nr. 125 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraLine Barfod (EL).

Spørgsmål nr. 125

”Vil ministeren, i forlængelse af svaret på AMU – alm. del spørgsmål 55, medvirketil at sikre, at borgere, der mistænkes for socialt bedrageri, ikke udsættes foromvendt bevisbyrde, hvor de ved domstolene selv skal bevise, at de er uskyldigefor at få de ydelser, de har krav på, men at det i stedet er myndighederne, der skalbevise at borgerne har gjort noget ulovligt?”

Svar:

Kommunerne kan anmelde sager om socialt bedrageri til politiet, der herefter efter-forsker sagen og vurderer, om der kan rejses tiltale for socialt bedrageri efter § 279og § 289 a i straffeloven eller efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område (groft uagtsomt socialt bedrageri). Det er anklagemyndighe-den, der har bevisbyrden i straffesager og derfor skal bevise, at en person har over-trådt disse bestemmelser.Administrative sager om tilbagebetaling af sociale ydelser, som en borger har mod-taget uberettiget og mod bedre vidende, varetages af kommunerne. Kommunerneskal oplyse sagerne i overensstemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, forvaltningsloven og forvaltningsretligegrundsætninger. Det betyder blandt andet, at det er kommunerne – og ikke borge-ren selv – der har ansvaret for at oplyse og fremskaffe dokumentation i en tilbage-betalingssag, hvor en borger mistænkes for at have modtaget en ydelse med urette.Der er således heller ikke tale om omvendt bevisbyrde i kommunernes administra-tive sager. En kommunes afgørelse om tilbagebetaling kan påklages til Det SocialeNævn eller Beskæftigelsesankenævnet.Venlig hilsen