Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
Oktober 2010
VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSEVEDR. FLEKSJOB
-en delundersøgelse afden landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
IndholdINDLEDNING3
Kort om undersø gelsen ...................................................................................... 3Kort om delrapporten ........................................................................................ 3
HVORFOR
TILKENDES FLE KSJOB
3
Profil af de deltagende virksomheder ................................................................. 4Virksomhedernes praksis, når arbejdsevnen er begrænset ................................................................................ 5Virksomhedernes motivation for at ansætte i fleksjob ..................................................................................... 10
HVAD
SKER EFTER VISIT ATION TIL FLEKSJOB
18
Rekruttering til fleksjob ..................................................................................................................................... 18Ansættelse i fleksjob ......................................................................................................................................... 22Fleksjobbenes udformning ................................................................................................................................ 23Opfølgning på fleksjob ...................................................................................................................................... 26Udvikling i arbejdsevne og ansættelsesforhold ................................................................................................ 27Incitamenter til at udvikle arbejdsevnen .......................................................................................................... 30Fleksjobs ophør ................................................................................................................................................. 32
DATAINDSAMLING
35
Virksomheders praksis: Interview - og surveyundersøgelse .................................. 35Metode .......................................................................................................... 35Udvælgelse af virksomheder til interviews ....................................................................................................... 36Surveyen afdækker udbredelsen af praksisser og de vigtigste problemstillinger ............................................. 36Udvælgelse af virksomheder til survey ............................................................................................................. 36Svarprocent virksomhedssurvey ....................................................................................................................... 36Statistisk bearbejdning af surveyen .................................................................................................................. 37Datavaliditet ...................................................................................................................................................... 37
-2-
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
IndledningLandsdækkende Fleksjobanalyse 2010omfatter 3 delundersøgelser – en delundersøgelsemed fokus på borgere omfattet af fleksjobordningen (Borgerundersøgelsen), en delundersø-gelsen med fokus på praksis i kommuner (Kommuneundersøgelsen) og en delundersøgelsemed fokus på praksis i virksomheder (Virksomhedsundersøgelsen).Den samlede analyses resultater er, på tværs af de 3 delundersøgelser, blevet fremstillet ihovedrapporten:Landsdækkende Fleksjobanalyse blandt borgere, virksomheder og kommu-ner.I tillæg til hovedrapporten præsenteres resultaterne fra Virksomhedsundersøgelsenselvstændigt i denne delrapport. Rapporten indeholder en systematisk gennemgang af un-dersøgelsens data.
Kort om undersøgelsenFleksjob er i dag en etableret ordning, men der foreligger ingen systematiseret viden ompraksis i virksomheder. Virksomhedsundersøgelsens formål er at indhente denne viden.Virksomhedsundersøgelsen sætter derfor fokus på virksomhedernes praksis på fleksjobom-rådet og består af 2 undersøgelsesdele – en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhedermed fleksjobansatte og en interviewundersøgelse blandt 8 virksomheder med fleksjobansat-te.
Kort om delrapportenI det følgende præsenteres resultaterne fra både spørgeskemaundersøgelsen og interview-undersøgelsen samlet.En del af spørgeskemaet til virksomhederne er opdelt i en række spørgsmål til virksomhedermed flere fleksjobansatte og virksomheder med én fleksjobansat. Resultaterne for bådevirksomheder med én fleksjobansat og virksomheder med flere fleksjobansatte afrapporte-res så vidt muligt samlet. I enkelte tilfælde er det imidlertid ikke muligt at sammenlæggespørgsmålene, da spørgsmål eller svarkategorier er forskellige. I så fald præsenteres resulta-terne opdelt. Resultaterne præsenteres også opdelt i de tilfælde, hvor der er signifikanteforskelle mellem virksomheder med én fleksjobansat og virksomheder med flere fleksjoban-satte.
Hvorfor tilkendes fleksjobDenne del af rapporten sætter fokus på, hvornår og hvorfor virksomhederne ansætter med-arbejdere i fleksjob. Herunder beskrives i hvilke situationer virksomhederne vælger at an-sætte en medarbejder i fleksjob, virksomhedernes bevæggrunde for at ansatte en medar-bejder i fleksjob og hvilke fordele og ulemper de forbinder med fleksjobordningen.Indledningsvist tegnes en profil af de deltagende virksomheder.
-3-
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Profil af de deltagende virksomhederHer tegnes en profil af de virksomheder, der deltager i undersøgelsen.
Der er overvægt af privatevirksomheder
VirksomhedstypeOffentlig virksomhedPrivat virksomhedOrganisation, forening eller lignendeI alt
Pct.28 %65 %7%100 %
Både store og små virk-somheder ansætter med-arbejdere i fleksjob
Antal medarbejdere i virksomheden1-2 medarbejdere3-10 medarbejdere11-20 medarbejdere21-50 medarbejdere51-100 medarbejdereOver 100 medarbejdereI alt
Pct.10 %26 %15 %19 %12 %19 %100 %
Virksomheder inden for etbredt spektrum af bran-cher ansætter medarbej-dere i fleksjob, men demest typiske brancher erundervisning, forskning,vejledning og pædagogisk,socialt og teologisk arbej-de.
ErhvervsområdeAdministration, økonomi, jura, sprogBygge og anlægData, IT og teleteknikDesign, formgivning, grafisk arbejdeHotel, restauration, køkken, kantineIndustriel produktionIngeniørarbejde, teknik, naturvidenskabJern, metal, autoLandbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, dyreplejeMedie, kultur, underholdning, idrætNærings- og nydelsesmiddelPædagogisk, socialt, teologisk arbejdeRengøring, ejendomsservice, renovationSalg, indkøb, markedsføringSundhed, omsorg, personlig plejeTekstil, beklædningTransport, lager, maskinførereTræ, møbel, glas, keramikUndervisning, forskning, vejledningVagt, sikkerhed, overvågningsarbejdeAndetI alt
Pct.8%7%2%1%4%5%1 %.5 %.3%3%1%10 %3%8%8%1%4%1%11 %0%12 %100 %
-4-
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Mere end halvdelen afvirksomhederne har enfleksjobansat
Antal fleksjobansatte1 fleksjobansat2 eller flere fleksjobansatte
Pct.56 %44 %
Virksomhederne har gene-relt lang tids erfaring medfleksjobordningen
Hvor længe har virksomheden haft fleks-jobansatte (virksomheder med flere fleks-jobansatte)?Under 6 månederFra 6 måneder til 1 årFra 1 til 2 årFra 2 til 3 årFra 3 til 5 år5 år eller deroverVed ikkeHvor længe har medarbejderen været ansat ifleksjob (virksomheder med én fleksjoban-sat)?Under 6 månederFra 6 måneder til 1 årFra 1 til 2 årFra 2 til 3 årFra 3 til 5 år5 år eller deroverVed ikke
Pct.
1%1%6%8%23 %59 %2%Pct.
7%11 %18 %18 %22 %24 %1%
Virksomhedernes praksis, når arbejdsevnen erbegrænsetHer beskrives virksomhedernes praksis, når de skal fastholde ellerindsluse en medarbejder i virksomheden med begrænset ar-bejdsevne.Virksomhederne vælgeroftest fleksjob, når defastholder eller rekrutte-rer en medarbejder medbegrænset arbejdsevneAnsætter eller fastholder I medarbejderemed begrænset arbejdsevne på anden må-de end fleksjob?Via deltidsjob på ordinære vilkårVia aftalebaseret job på særlige vilkår ud frade sociale kapitler (uden kommunalt løntil-skud)Med brug af de handicapkompenserendeordninger (personlig assistent til medarbej-Pct.
19 %4%
4%
-5-
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Efter fleksjob er ordinærtdeltidsjob og § 56-aftalehyppigst anvendt
deren på arbejdspladsen)Med brug af de handicapkompenserendeordninger (særlige hjælpemidler eller særligindretning af arbejdspladsen)Med brug af mentor på arbejdspladsenMed aftale mellem medarbejder og arbejds-giver (§ 56 aftale), hvor kommunen overta-ger udbetalingen af sygedagpenge ellersygeløn ved langvarig eller kronisk lidelseVia omskoling/revalideringVia omplacering på arbejdspladsen til andrearbejdsopgaverFleksjob er blevet valgt som løsning, nårarbejdsevnen er begrænsetVed ikkePå anden måde(Der er i gennemsnit angivet 1,3 svar)
4%
4%19 %
2%12 %48 %14 %3%
Dette viser at, fleksjob er blevet en stor del af virksomhedernespersonalepolitiske værktøjskasse. Fleksjob bliver langt oftere endandre muligheder/ansættelsesformer løsningen, når en medar-bejder med begrænset arbejdsevne skal fastholdes eller indslusesi virksomheden.Små virksomheder vælgerendnu oftere fleksjob endde store virksomhederDer er en tendens til, at jo mindre virksomhederne er, jo ofterevælges fleksjob. Jo større virksomheden er, jo oftere indsluseseller fastholdes medarbejdere med begrænset arbejdsevne påandre måder end i fleksjob.Dette kan forklares med, at de større virksomheder har bedremuligheder for at omplacere og designe særlige jobs, idet de harflere forskellige arbejdsfunktioner i virksomheden end de mindrevirksomheder.
Tabel. Praksis ift. ansættelse eller fastholdelse af medarbejdere med begrænset arbejdsevnefordelt på størrelse1-2 med-arbejdere4%0,5 %1%0,5 %1,5 %2%3-10medar-bejdere9%1%2%1%3%5%11-20medar-bejdere17 %4%3%2%4%12 %21-50medar-bejdere15 %4%6%5%3%20 %51-100medar-bejdere27 %5%5%4%4%26 %Over 100medar-bejdere42 %9%9%11 %6%47 %
DeltidsjobSociale kapit-ler/seniorjobPersonlig assi-stentHjælpemidlerMentor§56 aftale
-6-
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Omsko-ling/revalideringOmplaceringFleksjob somløsningAnden mådeVed ikke
1,5 %0,5 %69 %1,5 %22 %
1%3%61 %2%20 %
1%7%50 %5%17 %
3%12 %47 %4%13 %
1%15 %39 %5%10 %
6%32 %26 %3%6%
Praksis varierer mellemoffentlige og privatevirksomheder
Delvis sygemelding, delvis raskmelding og §56-aftale er mere brugt ioffentlige end private virksomheder, mens ordinært deltidsjob anven-des hyppigere i private virksomheder
Fig. afprøvning af muligheder fordelt på virksomhedstype60%50%40%30%20%10%0%Organisation,forening e.l.PrivatOffentlig
-7-
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Virksomhederne serordinært deltidsjobsom nærmeste alterna-tiv til fleksjob…
De interviewede virksomheder fortæller, at det nærmeste alterna-tiv til fleksjob er et ordinært deltidsjob, men at det vil være vanske-ligt for medarbejderen at leve af lønnen fra et deltidsjob alene.Samtidig er en deltidsløn mindre attraktiv end den fuldtidsløn, somfleksjobbet giver.En tillidsrepræsentant fortæller:”Alternativet vil være, at sådan en person kommer ud og arbejder tilden aftalte løn, og så kun får løn for de 3-4 timer, de er af sted. Menså tror jeg, at de fleste vil sige nej, for det kan de ikke leve af. Så derer ikke et andet alternativ. Det her er et arbejde, der er knap såfysisk krævende og derfor betaler man lidt mindre for det. Det kanman sagtens fra virksomhedens side, men problemet er bare, atman ikke har andet at tilbyde, når det er i kortere tid. Så ville perso-nen skulle ud og have noget andet arbejde ved siden af. Det villevære helt tåbeligt.”En fleksjobansat medarbejder fortæller lignende:”Jeg kunne nok godt være på arbejdsmarkedet uden fleksjob i en 20timers stilling, selvom det økonomisk ikke ville være så attraktivt.Min mand arbejder, så det skulle nok løbe rundt, hvis jeg altså varhelt vild for at komme af sted. Men jeg tror alternativet ville haveværet, at jeg havde sagt farvel og tak for denne gang.”
Virksomhederne bådefastholder og rekrutte-rer via fleksjob
Har en eller flere tidligere været ansat i ordinærtjob i virksomheden?JaNejVed ikkeTotalHar virksomheden rekrutteret medarbejdereudefra til fleksjob?JaNejVed ikkeI alt
Pct.44 %54 %2%100 %Pct.46 %49 %5%100 %
-8-
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Virksomhederne ergenerelt mere villige tilat afprøve flere mulig-heder, når det gælderfastholdelse af enmedarbejder med be-grænset arbejdsevneend indslusning af enmedarbejder
Når en medarbejderfastholdes på arbejds-pladsen, afprøves of-test delvis sygemel-ding, hvorimod…
Hvis en medarbejder tidligere har været ansat iordinært job, blev der først afprøvet andre mulig-heder for fastholdelseDelvis sygemeldingDelvis raskmeldingDeltidsjob på almindelige vilkårAftalebaseret job på særlige vilkår ud fra de socialekapitler (uden kommunalt løntilskud, fx. uformelleskånejob, særlige seniorjob mv.)Brug af de handicapkompenserende ordninger(personlig assistent til medarbejderen på arbejds-pladsen)Brug af de handicapkompenserende ordninger(særlige hjælpemidler eller særlig indretning afarbejdspladsen)Aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver (§ 56aftale), hvor kommunen overtager udbetalingen afsygedagpenge eller sygeløn ved langvarig ellerkronisk lidelse, der medfører forsøget risiko forsygefraværOmskoling/revalideringOmplacering på arbejdspladsen til andre arbejds-opgaverDer blev ikke afprøvet nogen af ovenstående mu-ligheder inden fleksjobVed ikkeAndet(Der er i gennemsnit angivet1,8 svar )
Pct.
44 %26 %10 %7%
3%
5%
25 %
4%25 %17 %14 %4%
… der typisk ikke af-prøves andre mulighe-der/ ansættelsesfor-mer, når en medarbej-der indsluses i fleksjob
Hvis en medarbejder er blevet rekrutteret til fleks-job, blev der først afprøvet andre muligheder foransættelse?Ordinært jobDeltidsjob på ordinære vilkårAftalebaseret job på særlige vilkår ud fra de socialekapitler (uden kommunalt løntilskud, fx. uformelleskånejob, særlige seniorjob mv.)Ordinært job med brug af de handicapkompense-rende ordninger (en personlig assistent til medar-bejderen på arbejdspladsen)Ordinært job med brug af de handicapkompense-rende ordninger (særlige hjælpemidler eller særligindretning af arbejdspladsen)Ordinært job med støtte fra mentor på arbejds-pladsen - betalt af kommunenOrdinært job med aftale mellem medarbejder ogarbejdsgiver (§ 56 aftale), hvor kommunen overta-
Pct.
5%4%4%
1%
2%
2%5%
-9-
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
ger udbetalingen af sygedagpenge eller sygeløn vedlangvarig eller kronisk lidelse, der medfører.Der blev ikke afprøvet nogen af de ovenståendemuligheder inden fleksjobVed ikkeAndet(Der er i gennemsnit angivet 1,1 svar)
74 %11 %3%
Dette viser, at virksomhederne er langt mere villige til at afprøve flereforskellige muligheder, når det gælder fastholdelse af en medarbejder,der er ansat i ordinært job, hvorimod virksomhederne er mindre villigetil at ansætte nye medarbejdere med begrænset arbejdsevne på andenmåde end i et fleksjob.
Vejen til fleksjob er enhård proces for borge-ren
Interview med virksomhedsledere og fleksjobansatte viser, at vejentil fleksjob – over udredning og afprøvning, ofte kan være en langva-rig og psykisk hård proces for borgerne.En virksomhedsleder beskriver det sådan:”Min opfattelse er dog, at tiden på vej til et fleksjob kan være en langog hård proces. Kortlægningen af, hvad det er, man kan og ikke kan,kan være hård. Med en af vores fleksjobbere prøvede vi mange for-skellige ting af for at finde ud af, hvad hun kunne og hvad hun ikkekunne, og nu er vi endt med en rigtig god ordning”.En fleksjobansat fortæller lignende om processen op til visitationen:”Detkapitel vil jeg ikke igennem en gang til. Det er SÅ nedslidende.Udover at det er nedslidende for mig selv, er det også nedslidende forfamilien. Desuden er der en masse papirarbejde og en mistænkelig-gørelse af, om man er syg. Det er benhårdt og ikke en proces, jeg viligennem igen. Det bliver ikke mindre hårdt af, at fleksjobbet kanafhænge af, hvem man kommer til at snakke med fra kommunen. Deter psykisk hårdt, at én medarbejder vil hjælpe, mens en anden ikkevil.”
Virksomhedernes motivation for at ansætte i flek s-jobHer beskrives virksomhedernes baggrund for at ansætte medarbej-dere i fleksjob, samt virksomhedernes vurdering af fordele og ulem-per ved at have fleksjobansatte.
- 10 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Virksomhederne an-sætter i fleksjob afflere årsager
De 3 hyppigst angivne årsager til at ansætte i fleksjob er, at virksom-heden har fleksjobegnede opgaver, at virksomheden ønsker at fast-holde en medarbejder, der tidligere var ansat i ordinært job eller atvirksomheden ser det som en del af virksomhedens sociale ansvar.Virksomheder med flere fleksjobansatte begrunder oftere end virk-somheder med én fleksjobansat deres fleksjobansættelser med, atdet er en del af virksomhedens sociale ansvar. De begrunder ligele-des oftere end virksomheder med én fleksjobansat fleksjobansættel-ser med et ønske om at fastholde en tidligere ordinært ansat med-arbejder.
Virksomheder medflere fleksjobansatteansætter oftere endvirksomheder med énfleksjobansat - for atudvise social ansvarlig-hed
Fig. Vigtigste årsager til at ansætte i fleksjob fordelt på virksomheder med en og flere fleksjob-ansatte.70%60%50%40%30%20%10%0%26%17%8%12%4%11%4%Flere fleksjobansatteEn fleksjobansat56%50%45%32%65%
- 11 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Social ansvarlighedmotiverer til fleksjob-ansættelse, men an-sættelserne skal ogsåvære rentable
Interview med virksomheder bekræfter, at virksomhederne serbrugen af fleksjobordningen som en del af dét at udvise socialansvarlighed. Nogle virksomheder mener, at de har en forpligtelsetil at forsøge at fastholde medarbejdere, de selv har været med tilat slide ned i virksomheden. Andre virksomheder fortæller, at deter en del af virksomhedens sociale ansvar at være åbne for at giveborgere med begrænset arbejdsevne en mulighed for at være iarbejde gennem fleksjob.3 virksomhedsledere fortæller eksempelvis:”Jeg synes langt hen ad vejen, at vi har en forpligtelse, hvis vi selvhar været med til at slide dem ned. Hvis vi kan finde noget, så gørvi det".”Det er fordi, vi vil være rummelige – det går vi meget op i.””Der vil jeg nævne, at vi har en social forpligtelse til at hjælpedem, der fungerer godt i deres arbejde og gerne vil det arbejde, vihar til dem uden fortsat at have sygedage. For man kan sige, hvisman trods fleksjob har sygedage, så er der et misforhold. For os erdet vigtigt, at man kan fungere som fuldgyldigt deltager for ar-bejdspladsen. Jeg tror også, det er væsentligt for dem i fleksjob, atdet ikke bliver betragtet som et skånejob. At man ikke bliver be-tragtet som svag og som en person man ikke kan forvente nogetaf."Interview med virksomheder viser yderligere, at virksomhedernessyn på medarbejdere i fleksjob ikke adskiller sig fra deres syn påandre medarbejdere og de skal i virksomhedernes øjne havesamme muligheder og vilkår som virksomhedens andre medar-bejder, og også levere en arbejdsindsats, der står mål med virk-somhedens lønudgift.”Vi gør det ikke kun for medarbejdernes skyld. Vi skal ikke påføreos selv en ekstraudgift ved det. Vi skal helst selv kunne se en fordelved det, for at være ærlig”,fortæller en virksomhedsrepræsentant
- 12 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
De 3 væsentligste for-dele ved fleksjob er: atmedarbejdere, der ikkeellers ville kunne be-skæftiges, kan få etjob…
… muligheden for atfastholde kvalificeretarbejdskraft og…
Fordele ved fleksjobordningenMulighed for fastholdelse af kvalificeretarbejdskraftMulighed for ansættelse af kvalificeret ar-bejdskraftMulighed for at få løst særlige arbejdsopga-ver i virksomheden (f.eks. opgaver der ikketimemæssigt svarer til et fuldtidsjob)På grund af løntilskuddet kan vi tilbydemedarbejdere i fleksjob en højere løn, end viellers ville kunne tilbydeMedarbejdere, der ellers ikke ville kunne fåjob, kan beskæftiges i virksomheden i etfleksjobDet er økonomisk fordelagtigt for virksom-heden at tage et socialt ansvarDer er ingen fordele af betydning for virk-somheden ved at have medarbejdere i fleks-jobAndet(Der er i gennemsnit angivet 2,1 fordele)
Pct.51 %20 %40 %
9%
51 %
23 %12 %
3%
… og muligheden for atfå løst fleksjobegnedeopgaver
Interview med virksomheder viser som nævnt, at virksomhederneansætter i fleksjob, fordi de ønsker at udvise social ansvarlighedog rummelighed.Derudover ser virksomhederne det som en fordel, at fleksjobord-ningen giver dem mulighed for at fastholde kvalificerede medar-bejdere i virksomheden. En virksomhedsrepræsentant fortæller:”(…) det er helt klart, at vi kan beholde en medarbejder, som ersyg. Vi gør det for at beholde gode medarbejdere, men også fordidet er en god forretning, hvilket det kan være, fordi de har kend-skab til jobbet.”Derudover understreger de interviewede virksomheder, at enfordel ved fleksjobordningen er, at de har mulighed for at få løstfleksjobegnede opgaver. Det kan navnlig være, når virksomhederhar arbejdsopgaver, der ikke er nok til at udfylde en fuldtidsstil-ling.3 virksomhedsledere fortæller:”Fleksjobbere udfylder vigtige arbejdsopgaver, som skal laves. Irehabiliteringsafdelingen aktiverer de eksempelvis borgere, hvilketde fastansatte ikke har tid til grundet mængden af plejeopgaver””Fordi vi havde et job, der passede godt til en, der ikke behøvedeat have de store fysiske kræfter. Så kunne vi ligeså godt bruge
- 13 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
systemet og have en i fleksjob og tilbyde et fleksjob. [Medarbejde-ren] var tidligere ansat på vores hovedkontor, hvor vi ligesomarvede ham fra. Vi havde et job, der kunne udfyldes af en fleksjob-ber, og som passede til en fleksjobber".”Nogen af jobbene har vi haft en anden virksomhed til at lave før.Så er de blevet sagt op, og vi har ansat folk på fleksjob til det”.
Større virksomhederser flere fordele vedfleksjob end mindrevirksomheder...
Større virksomheder angiver gennemsnitligt flere fordele forbundetmed fleksjobordningen end mindre virksomheder. Virksomhedermed 1-2 medarbejdere angiver 1,7 fordele. Det stiger gradvist til 2,3fordele for virksomheder med mere end 100 medarbejdere.
… og de vægtlægger ilangt højere grad mu-ligheden for at fasthol-de kvalificeret arbejds-kraft.
Større virksomheder vægtlægger i højere grad end mindre virksom-heder muligheden for at fastholde kvalificeret arbejdskraft, ligesomstørre virksomheder også i højere grad end mindre vægter mulighe-den for at få løst særlige arbejdsopgaver og det, at medarbejdere,der ellers ikke ville kunne finde et job, kan beskæftiges.
Tab. Fordele forbundet med ordningen fordelt på virksomhedsstørrelse1-2medar-bejdere48 %3-10medar-bejdere43 %11-20medar-bejdere45 %21-50medar-bejdere48 %51-100medar-bejdere55 %Over 100medarbejdere68 %
Fastholdelse afkvalificeret ar-bejdskraftAnsættelse af kvali-ficeret arbejdskraftFå løst særlige ar-bejdsopgaverGrundet løntil-skuddet kan tilby-des en højere lønMedarbejdere udenandre jobmulighe-der kan beskæfti-gesDet er økonomiskfordelagtigtDer er ingen forde-le af betydningAndet
15 %25 %9%
23 %40 %13 %
18 %37 %10 %
23 %51 %8%
19 %41 %9%
18 %40 %8%
41 %
45 %
58 %
56 %
53 %
54 %
16 %12 %8%
26 %10 %3%
23 %13 %3%
23 %12 %1%
21 %12 %1%
23 %13 %2%
- 14 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Offentlige og private virk-somheder vurderer fordeleforskelligt
Offentlige virksomheder vægter i højere grad end private, atder er mulighed for at fastholde kvalificeret arbejdskraft ogat medarbejdere, der ellers ikke ville kunne finde et job, kanbeskæftiges i fleksjob.
Tab. Fordele ved fleksjobordningen fordelt på virksomhedstypeOffentligMulighed for fastholdelse af kvalificeret ar-bejdskraftMulighed for ansættelse af kvalificeret arbejds-kraftMulighed for at få løst særlige arbejdsopgaver ivirksomheden (f.eks. opgaver der ikke time-mæssigt svarer til et fuldtidsjob)På grund af løntilskuddet kan vi tilbyde medar-bejdere i fleksjob en højere løn, end vi ellersville kunne tilbydeMedarbejdere, der ellers ikke ville kunne få job,kan beskæftiges i virksomheden i et fleksjobDet er økonomisk fordelagtigt for virksomhe-den at tage et socialt ansvarDer er ingen fordele af betydning for virksom-heden ved at have medarbejdere i fleksjobAndetVirksomhederne vurde-rer generelt, at der erflere fordele end ulem-per ved fleksjob61 %20 %44 %
Privat47 %20 %39 %
Organisati-on/forening46 %26 %38 %
6%
11 %
10 %
57 %24 %9%2%
48 %22 %13 %3%
56 %27 %15 %4%
Virksomhederne har gennemsnitligt angivet 1,6 ulemper og 2,1fordele.
Halvdelen ser slet ikkenogle ulemper vedfleksjobordningen
Ulemper ved fleksjobordningen?Administrative omkostninger (papirarbejde, opfølgning,samtaler med kommunen mv.)Det er ressourcekrævende at afpasse fleksjob til medar-bejderens skånehensynMedarbejdere i fleksjob er en dårlig forretning for virk-somheden, fordi løntilskuddet ikke står mål med dennedsatte arbejdsindsatsMedarbejdere i fleksjob har generelt mange sygedageDet er svært for kolleger at forstå den fleksjobansattessituation (f.eks at den fleksjobansatte har færre arbejds-timer trods samme lønniveau)Der er ingen ulemper af betydning for virksomheden ved
Pct.45 %19 %9%
19 %13 %
46 %
- 15 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
at have medarbejdere i fleksjobAndet(Der er i gennemsnit angivet 1,6 ulemper)
5%
Administrative om-kostninger den hyp-pigst angivne ulempe
Virksomhedsinterviewene understreger også, at der for virk-somhederne er flere fordele end ulemper forbundet medfleksjobordningen. De bekræfter dog, at en af ulemperne erde administrative omkostninger.En virksomhedsleder fortæller her:”Det, jeg synes, der er mest træls ved ordningen, er, at har deværet syge i en periode, skal man søge om sygedagpenge.Det skal vi gøre, selvom de kun har været syge en dag – det ergalimatias og dobbelt arbejde, men det skyldes, at kommu-nen kan få dækket udgifterne fra en anden kasse. Det kunnejeg godt tænke mig at undvære. Herudover er der også denulempe for fleksjobberne, at arbejder de udover den fastsattetid, så får de ikke noget for det. Men overordnet kan jeg ikkese nogen ulemper ved ordningen. Det er en god ordning. Vi ermeget glade for ordningen. Ellers havde vi heller ikke haft såmange”.
Flest ulemper for destore virksomheder
Virksomhedsundersøgelsen viser, at de større virksomheder typiskangiver flere ulemper end de mindre virksomheder.
Tab. Hvilke ulemper er der forbundet med fleksjobordningen fordelt på størrelse3-1011-2021-5051-1001-2 med-medar-medar-medar-medar-arbejdere bejderebejderebejderebejdereAdministrati-36 %43 %44 %45 %46 %ve omkost-ningerRessource-5%15 %21 %21 %21 %krævende atafpasse fleks-job til medar-bejderensskånehensynDårlig forret-7%8%10 %9%10 %ning, fordiløntilskuddetikke svarer tilden nedsatte
Over 100medar-bejdere52 %
25 %
13 %
- 16 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
arbejdsevneMedarbejderei fleksjob hargenerelt man-ge sygedageSvært forkolleger atforstå denfleksjobansat-tes situationIngen ulemperaf betydningAndet
9%
14 %
21 %
24 %
20 %
24 %
5%
11 %
13 %
14 %
12 %
19 %
63 %7%
49 %7%
44 %5%
46 %4%
44 %5%
35 %4%
Flest ulemper for deoffentlige virksomhe-der
De offentlige virksomheder vurderer i højere grad end de private,at der er lidt flere ulemper forbundet med ordningen.Flere private end offentlige virksomheder svarer, at administrativeomkostninger er en ulempe. Derimod svarer flere offentlige endprivate virksomheder, at det er ressourcekrævende at håndtereskånehensyn, at medarbejderne har mange sygedage og at kolle-ger har svært ved at forstå den fleksjobansattes situation.
Tab. Ulemper ved fleksjobordningen fordelt på virksomhedstypeOffentligPrivatAdministrative omkostninger (papirarbejde,opfølgning, samtaler med kommunen mv.)Det er ressourcekrævende at afpasse fleksjobtil medarbejderens skånehensynMedarbejdere i fleksjob er en dårlig forretningfor virksomheden, fordi løntilskuddet ikke stårmål med den nedsatte arbejdsindsatsMedarbejdere i fleksjob har generelt mangesygedageDet er svært for kolleger at forstå den fleks-jobansattes situation (f.eks at den fleksjoban-satte har færre arbejdstimer trods sammelønniveau)Der er ingen ulemper af betydning for virk-somheden ved at have medarbejdere i fleks-jobAndet37 %25 %11 %48 %16 %9%
Organisati-on/forening44 %19 %8%
26 %20 %
16 %11 %
25 %7%
43 %
46 %
51 %
4%
6%
6%
- 17 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Hvad sker efter visitation til fleksjobVirksomhederne ansætter en række borgere umiddelbart efter visitation til fleksjob – det erde borgere, der tidligere har været ordinært ansat i virksomheden, mens virksomhederne iandre tilfælde rekrutterer nye ansatte til fleksjob. Denne del af rapporten fokuserer på, hvadder sker, efter borgerne er visiteret til fleksjob. Herunder virksomhedernes rekrutterings-praksis, udformningen af de konkrete fleksjobs samt opfølgning og udvikling i fleksjobansæt-telserne.
Rekruttering til fleksjobHer beskrives virksomhedernes rekruttering – både genereltog fleksjobrekruttering.Rekruttering foregår gene-relt via jobannoncer oguopfordrede ansøgningerHvordan foregår rekruttering generelt?Via uopfordrede ansøgningerVia netværkVia www.jobnet.dkVia jobcentretVia fagforening/a-kasseVia jobannoncer/jobopslag (i aviser, fag-blade, jobsøgningsdatabaser mv.)Via rekrutteringsfirmaPå anden vis(Der er i gennemsnit angivet 1,9 svar)Pct.37 %31 %20 %26 %4%46 %8%21 %
Rekruttering til fleksjobforegår typisk via jobcent-ret eller via tidligere ordi-nær ansættelse
Virksomheder med flerefleksjobansatte rekrutte-rer i højere grad fleksjob-ansatte via jobcentret
Hvordan er de fleksjobansatte rekrutteret(virksomheder med flere fleksjobansat-te)?En eller flere fleksjobansatte var tidligereordinært ansat i virksomhedenVia uopfordret ansøgningVia netværkEn eller flere af de fleksjobansatte er ifamilie med virksomhedsejerenVia www.jobnet.dkVia jobcentretVia fagforening/a-kasseVia jobannoncer/jobopslag (i aviser, fag-blade, jobsøgningsdatabaser mv.)Via rekrutteringsfirmaPå anden vis
Pct.
52 %20 %13 %2%4%57 %5%9%3%13 %
- 18 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Virksomheder med flerefleksjobansatte fastholderhyppigere medarbejdere ifleksjob
Hvordan er den fleksjobansatte rekrutte-ret (virksomheder med en fleksjobansat)?Medarbejderen var allerede ansat i virk-somheden i ordinært jobVia uopfordret ansøgningVia netværkDen fleksjobansatte er i familie med virk-somhedsejerenViawww.jobnet.dkVia jobcentretVia fagforening/a-kasseVia jobannoncer/jobopslag (i aviser, fag-blade, jobsøgningsdatabaser mv.)Via rekrutteringsfirmaPå anden vis
Pct.
24 %15 %12 %5%1%27 %1%4%1%16 %
Tallene peger på, at når virksomhederne først har haft kontaktmed jobcentret i forbindelse med en fleksjobaftale, er detnaturligt at henvende sig der i forbindelse med den næsteansættelse.Fig. Rekruttering af fleksjobansatte. Virksomheder med flere fleksjobansatte sammenlignetmed virksomheder med én fleksjobansat60%50%40%30%20%10%0%
- 19 -Flere fleksjobansatte
En fleksjobansat
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Offentlige og privatevirksomheder harforskellig rekrutte-ringspraksis
Offentlige virksomheder rekrutterer hyppigere end private virk-somheder fleksjobansatte via jobcentret og tidligere ordinær an-sættelse.
Fig. Hvordan er de fleksjobansatte rekrutteret fordelt på virksomhedstypeOrganisation,Offentlig virk- Privat virk- forening ellersomhedsomhedlignendeEn eller flere fleksjobansatte var50 %31 %29 %tidligere ordinært ansat i virksom-hedenVia uopfordret ansøgning21 %17 %13 %Via netværk10 %13 %20 %En eller flere af de fleksjobansatte0%6%1%er i familie med virksomhedsejerenViawww.jobnet.dk2%3%3%Via jobcentret55 %34 %40 %Via fagforening/a-kasse5%2%1%Via jobannoncer/jobopslag (i avi-10 %4%10 %ser, fagblade, jobsøgningsdatabasermv.)Via rekrutteringsfirma2%2%3%På anden vis12 %16 %14 %
Knap halvdelen af virk-somhederne angiver, atkommunen oftest harforeslået fleksjobansæt-telse
Hvem har oftest foreslået ansættelse ifleksjobMedarbejderne selvVirksomhedsledelsenKommunen/jobcentretTillidsrepræsentant/fagforeningPrivat aktør/privat jobformidlingsenhedLægenAnden(Der er i gennemsnit angivet 1,5 svar)
Pct.40 %40 %45 %4%5%5%8%
- 20 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Virksomhederne benyt-ter generelt ikke mulig-heder for at opslå fleks-job på jobnet.dk
Kender virksomheden til muligheden for atopslå fleksjob på jobnet.dkJa, vi har opslået fleksjob på www.jobnet.dkJa, men vi har ikke opslået fleksjob påwww.jobnet.dkNej, vi kender ikke til muligheden for atopslå fleksjob på www.jobnet.dkI alt
Pct.4%47 %49 %100 %
En tredjedel har afslåetat ansætte en person ifleksjob
Har virksomheden afslået at ansætte per-soner i fleksjob?JaNejVed ikkeTotal
Pct.33 %50 %16 %100 %
Virksomhederne hartypisk afslået ansættel-se, fordi de ikke havde etrekrutteringsbehov, ellerfordi ansøgers skånebe-hov ikke matchede virk-somheden
Hvorfor afslog virksomheden ansættelse ifleksjob?Ansøger havde ikke relevant erhvervserfa-ring eller uddannelseVi kunne ikke blive enige om ansættelsesvil-kår/arbejdsforholdVi havde en stærkere kandidat til jobbetAnsøgers skånebehov matchede ikke ar-bejdsopgaverne i virksomhedenAnsøger kunne ikke arbejde det antal timer,der var behov forAnsøger passede ikke ind i virksomhedenVirksomheden havde på daværende tids-punkt ikke behov for arbejdskraftVirksomheden ønskede på det tidspunkt ikkeat ansætte flere medarbejdere på særligevilkårVirksomheden ønskede ikke at fastholdeden/de pågældende medarbejdere i virk-somhedenVed ikkeAndet(Der er i gennemsnit angivet 2,1 svar)
Pct.29 %4%7%39 %20 %21 %46 %33 %
6%
1%7%
- 21 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Ansættelse i fleksjobHer beskrives processen op til fleksjobansættelsen.En tredjedel ansættes ifleksjob efter et forud-gående praktikforløbHvordan har processen forud for ansættelse i fleks-job været (virksomheder med flere fleksjobansatte)?Medarbejderne er oftest ansat i fleksjob uden først atvære i praktik eller job med løntilskud i virksomhedenDer har oftest været en praktikperiode, før de blevansat i fleksjobDer har oftest været en periode med ansættelse iløntilskud, før de blev ansat i fleksjobDet har været forskellige individuelle forløb for hverenkeltVed ikkeAndet(Der er i gennemsnit angivet 1,3 svar)Hvordan har processen forud for ansættelse i fleks-job været (virksomheder med én fleksjobansat)?Medarbejderen blev ansat i fleksjob uden først atvære i praktik eller job med løntilskudDer var en praktikperiode før ansættelsen i fleksjobDer var en periode med ansættelse i job med løntil-skud før ansættelsen i fleksjobVed ikkeAndetPct.22 %38 %15 %49 %6%3%
Pct.38 %32 %9%14 %11 %
I halvdelen af virksomheder med flere fleksjobansatte er derikke en fast praksis for forløbet forud for fleksjobansættelsen,men processen er forskellig fra medarbejder til medarbejder.Over en tredjedel svarer dog, at der har været en forudgåendepraktikperiode.I virksomheder med én fleksjobansat har der i over en tredjedelaf fleksjobansættelserne ikke været et forudgående forløb medpraktik eller job med løntilskud, mens der i knap en tredjedel afansættelserne har været en forudgående praktikperiode.
Praktikken anvendesblandt andet til at fast-sætte løntilskuddet
Virksomhedsinterviewene viser, at en forudgående praktikpe-riode i virksomheden blandt andet er med til at afgøre, omborger og virksomheder matcher hinanden. Samtidig dannerpraktikken grundlag for at afgøre arbejdsevnen og løntilskud-det størrelse.
- 22 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
På spørgsmålet om, hvordan løntilskuddets størrelse be-stemmes, svarer en virksomhedsleder:”Det kommer an på deres arbejdsevne og hvordan deres ar-bejdsevne er blevet bedømt. De fleste af vores fleksjobberehar fået deres arbejdsevne bedømt her i virksomhedspraktik, ,men det er kommunen, som bestemmer, hvor meget de skalarbejde, det har vi ikke indflydelse på.”
Fleksjobbenes udformningI følgende afsnit sættes fokus på fleksjobbenes udformning.Hvordan har udformningen fundet sted og hvilke arbejdsopga-ver, skånehensyn, arbejdstid mv. har de fleksjobansatte.Der er ikke en ensartetpraksis for udformningaf fleksjobbene, dogfastlægges arbejdsopga-ver oftest i en afkla-ringsperiodeHvordan er udformningen af fleksjobbetoftest sket?Arbejdsopgaver og arbejdstid har oftestligget fast, før virksomheden får kontaktmed kommende medarbejdere i fleksjobNye fleksjobansattes arbejdsopgaver eroftest blevet fastlagt i løbet af en afklarings-periode før ansættelse i fleksjobDe fleste var tidligere ordinært ansatte ivirksomheden. Arbejdsopgaver og arbejdstidfastlagt via en afklaringsperiodeArbejdsopgaver og arbejdstid fastlæggesoftest i en prøveperiode efter ansættelsen ifleksjobI altPct.19 %
34 %
28 %
19 %
100 %
Lønnen fastsættes typiskud fra gældende over-enskomst
Hvordan fastsættes lønnen?Lønnen er altid minimumslønnen på detpågældende arbejdsområdeLønnen fastlægges ud fra overenskomstenpå området for ordinært ansatte med til-svarende anciennitet og kompetencerLønnen forhandles med medarbej-der/fagforeningLønnen forhandles med jobcentretLønnen forhandles med både medarbejderog jobcenterAndetI alt
Pct.15 %49 %
14 %7%10 %5%100 %
- 23 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Praksis for fastsættelseaf løntilskud varierer.Oftest fastsættes det afjobcentret på forhåndeller efter aftale mellemjobcenter og virksomhed
Hvordan fastsættes løntilskuddet?Jobcentret har fastlagt løntilskuddet, indenmedarbejderen starter i virksomhedenLøntilskuddet aftales med jobcentretLøntilskuddet aftales med jobcentret ogmedarbejder/fagforeningAndetI alt
Pct.33 %33 %29 %5%100 %
De fleksjobansatte løsersamme type arbejdsop-gaver som andre medar-bejdere
Hvilke arbejdsopgaver løser de ansattetypisk?Samme type opgaver som andre medarbej-dereSamme type opgaver som andre medarbej-dere, men færreSamme type opgaver som andre medarbej-dere, men i nedsat tempoEn anden type opgaver end andre medar-bejdereI alt
Pct.19 %30 %30 %21 %100 %
Kortere daglig arbejdstider stort set fast praksis…
Hvilke skånehensyn har de ansatte i fleks-job?Kortere daglig arbejdstidNedsat ugentlig arbejdstid (f.eks. en ugentligfridag)Fleksibel arbejdstidIngen tunge arbejdsopgaver (løft mv.)Ingen stressende jobfunktioner (ingen tids-frister eller deadlines)Hvilepauser i løbet af dagenFysiske hjælpemidler eller særlig indretningaf arbejdspladsenStøtteperson eller andre, der kan hjælpe idagligdagen på arbejdspladsenIngen skånehensynAndet(Der er i gennemsnit angivet 3,0 skånehensyn)
Pct.79 %45 %32 %46 %32 %27 %19 %11 %1%2%
- 24 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
… og samtidig det hyp-pigste og vigtigste skå-nehensyn
Hvilke skånehensyn har de fleksjobansatteoftest (virksomheder med flere fleksjoban-satte)?Kortere daglig arbejdstidNedsat ugentlig arbejdstid (f.eks. en ugent-lig fridag)Fleksibel arbejdstidIngen tunge arbejdsopgaver (løft mv.)Ingen stressende jobfunktioner (ingen tids-frister eller deadlines)Hvilepauser i løbet af dagenFysiske hjælpemidler eller særlig indretningaf arbejdspladsenStøtteperson eller andre, der kan hjælpe idagligdagen på arbejdspladsenIngen skånehensynAndet, skriv her(Der er i gennemsnit angivet 2,6 svar)
Pct.
82 %47 %18 %46 %26 %18 %15 %7%1%1%
Hvilke skånehensyn er de vigtigste (virk-somheder med én fleksjobansat)?Kortere daglig arbejdstidNedsat ugentlig arbejdstid (f.eks. en ugent-lig fridag)Fleksibel arbejdstidIngen tunge arbejdsopgaver (løft m.v.)Ingen stressende jobfunktioner (ingen tids-frister eller deadlines)Hvilepauser i løbet af dagenFysiske hjælpemidler eller særlig indretningaf arbejdspladsenStøtteperson eller andre, der kan hjælpe ihverdagen på arbejdspladsenIngen skånehensynAndet, skriv her(Der er i gennemsnit angivet 2,4 svar)
Pct.70 %31 %29 %39 %26 %20 %11 %8%2%3%
Virksomhedernes fleks-jobansatte arbejdertypisk mellem 15 og 22timer ugentligt
Ugentlig arbejdstid (virksomheder medflere fleksjobansatte)?Under 12 timerFra 12 til 15 timerFra 15 til 22 timer22 timer eller deroverVed ikke
Pct.1%18 %62 %16 %2%
- 25 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Ugentlig arbejdstid (virksomheder med enfleksjobansat)?Under 12 timerFra 12 til 15 timerFra 15 til 20 timer20 timer eller deroverVed ikke
Pct.3%21 %41 %33 %1%
Opfølgning på fleksjobI nedenstående afsnit beskrives den kommunale opfølgningsind-sats.
Den lovpligtige fleksjob-opfølgning foregår typiskper brev…
… i form af et opfølg-ningsskema
Følger jobcentret op på fleksjobbet?Ja, jobcentret følger op en gang årligt pr.brevJa, jobcentret følger op en gang årligt pr.telefon eller besøg på virksomhedenJa, jobcentret følger op en gang årligt, ogderudover hvis virksomhed eller en medar-bejder i fleksjob har behov for detJobcentret følger kun op, hvis virksomhedeller den fleksjobansatte tager initiativetVi er ikke i kontakt med jobcentret, efterfleksjobbet er etableretAndetI alt
Pct.47 %11 %18 %
9%11 %5%100 %
Interview med virksomheder viser, at den kommunale opfølg-ning ofte foregår via fremsendelse af et skema, der skal udfyl-des i samarbejde mellem virksomhed og ansat. I opfølgnings-skemaet spørges til udvikling i arbejdsforhold, ændringer ihelbred, gensidig tilfredshed med ansættelsen, og om derønskes et møde med kommunen mv. Flere virksomheder for-tæller, at de anvender opfølgningsskemaet som afsæt for enmedarbejdersamtale.
- 26 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Fleksjobopfølgningenfokuserer i højere gradpå, om den ansattessituation er stabil, fremfor på udvikling af ar-bejdsevnen
Fig. Hvad har jobcentret fokus på i opfølgningen?Fokus i opfølgningenOm den fleksjobansatte har det bedre ogkan være i job med mindre offentligt tilskudeller komme tilbage i ordinært jobOm den fleksjobansattes situation er stabilOm den fleksjobansattes helbred er forvær-ret, og der er brug for indsatser for at fast-holde medarbejderen i fleksjobHvordan den fleksjobansattes kompetencerkan udviklesI altPct.12 %
71 %16 %
2%100 %
Udvikling i arbejdsevne og ansættelsesforholdI nedenstående beskrives udviklingen i de fleksjobansattes ar-bejdsevne og ansættelsesforhold.Virksomheder med flerefleksjobansatte vurdereroftest, at arbejdsevnenudvikles forskelligt framedarbejder til medar-bejderVurderer du, at virksomhedens fleksjoban-satte med tiden kan yde mere, end da deblev ansat i fleksjob (virksomheder medflere fleksjobansatte)?Ja, de kan ofte yde mere med tidenNej, de kan ofte yde mindre med tidenNej, de kan yde samme arbejdsindsatsDet er forskelligt fra medarbejder til medar-bejderPct.
9%12 %25 %53 %
Virksomheder med énfleksjobansat er lidtmere positive end virk-somheder med flerefleksjobansatte
Blandt de virksomheder, der svarer på, hvorvidt arbejdsevnenudvikles i en positiv eller negativ retning, angiver flest, at ar-bejdsevnen har været kontant. En lille gruppe peger på en nega-tiv udvikling og en lille gruppe på en positiv udvikling.
Vurderer du, at virksomhedens fleksjoban-satte kan yde mere, end da vedkommendeblev ansat i fleksjob (virksomheder med énfleksjobansat)?Ja, den fleksjobansatte kan yde en størrearbejdsindsats nuNej, den fleksjobansatte kan yde en mindrearbejdsindsats nuNej, den fleksjobansatte kan yde sammearbejdsindsatsDen fleksjobansatte er for ny i jobbet til, atdet kan vurderes
Pct.
15 %13 %69 %3%
- 27 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
I sammenligning med virksomheder med flere fleksjobansatte,er virksomheder med én fleksjobansat mere positive. Flere afdem vurderer, at der er sket en positiv udvikling i arbejdsevnen.Langt hovedparten af virksomheder med én fleksjobansat vurde-rer dog, at arbejdsevnen er konstant.
Forbedringer i arbejds-evnen skyldes trivsel ivirksomheden og fortro-lighed med arbejdsopga-verne
Årsag til positiv udviklingMedarbejderens helbred er blevet bedreStørre fortrolighed med arbejdsopgaverne ivirksomhedenStørre fortrolighed med kolleger og ledelseAt medarbejderen trives godt i virksomhe-denMedarbejderen er blevet opkvalificeretgennem optræningsforløb, kurser mv.Virksomheden har haft fokus på at udviklemedarbejderens kompetencer gennemopgaveløsningJobcentret har haft fokus på at udviklemedarbejderens kompetencer gennemopfølgning på fleksjobbetVed ikkeAndet(Der er i gennemsnit angivet 2,6 svar)
Pct.18 %62 %37 %75 %18 %32 %
3%
8%3%
- 28 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Når arbejdsevnen for-værres, skyldes det hel-bredet
Årsag til negativ udviklingHelbredstilstanden er forværretProblemer i forhold til andre medarbejdereeller ledelseOmstruktureringer/omorganiseringer ivirksomhedenÆndrede arbejdsopgaver/jobfunktionerManglende udviklingsmuligheder for med-arbejderen i fleksjobProblemer uden for arbejdspladsenManglende indsats fra jobcentrets sideManglende opfølgning fra virksomhedenssideMedarbejderen ønsker ikke at være i fleks-jobVed ikkeAndet(Der er i gennemsnit angivet 1,6 svar)
Pct.74 %9%12 %15 %4%17 %3%1%3%15 %6%
Når en medarbejder eransat i fleksjob, sker dertypisk ikke ændringer ijobbets udformning…
… når der sker ændringerer det oftest i arbejds-opgaver
Hvordan har fleksjobbet udviklet sig i denseneste ansættelse (virksomheder medflere fleksjobansatte)?Den ugentlige arbejdstid er øgetDen ugentlige arbejdstid er faldetMedarbejderen har fået nye arbejdsopga-verMedarbejderen har fået flere arbejdsop-gaverMedarbejderen har fået færre arbejdsop-gaverMedarbejderen har fået færre skånehen-synMedarbejderen har fået flere/nye skåne-hensynDet kommunale løntilskud er øget fra 1/2til 2/3Det kommunale løntilskud er sat ned fra2/3 til 1/2Der er ikke sket ændringer i fleksjobbetVed ikkeAndet
Pct.
3%10 %13 %10 %7%1%6%3%0%62 %6%2%
Knap 2/3 af virksomheder med flere fleksjobansatte oplyser, atder ikke er sket ændringer i fleksjobansættelserne. Når der er
- 29 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
sket ændringer er det typisk i arbejdsopgaver eller nedsættelseaf arbejdstid eller forøgelse af skånehensyn.Hvordan har fleksjobbet udviklet sig sidenansættelsen (virksomheder med én fleks-jobansat)?Den ugentlige arbejdstid er øgetDen ugentlige arbejdstid er faldetMedarbejderen har fået nye arbejdsopga-verMedarbejderen har fået flere arbejdsop-gaverMedarbejderen har fået færre arbejdsop-gaverMedarbejderen har færre skånehensynMedarbejderen har fået flere/nye skåne-hensynDet kommunale løntilskud er øget fra 1/2til 2/3Det kommunale løntilskud er blevet satned fra 2/3 til 1/2Der er ikke sket ændringer i fleksjobbetPct.
3%11 %15 %13 %7%2%5%5%1%65 %
Incitamenter til at udvikle arbejdsevnenHer sættes fokus på virksomhedernes vurdering af fleksjobord-ningens incitamentsstruktur
Fleksjobordningen moti-verer ikke virksomhe-derne til at få fleksjob-ansatte i ordinært job…
Motiverer fleksjobordningen til at fåfleksjobansatte i ordinært job?JaNejVed ikkeI alt
Pct.18 %37 %45 %100 %
Halvdelen af virksomhederne har ikke kunnet tage stilling tilspørgsmålet, og mere end en tredjedel mener, at ordningenikke motiverer dem til at få fleksjobansatte i ordinært job.
- 30 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
… men, ifølge virksom-hederne motiverer den ihøjere grad de fleksjob-ansatte selv til at yde enekstra indsats
Motiverer fleksjobordningen den an-satte til at yde en ekstra indsats?JaNejVed ikkeI alt
Pct.34 %26 %40 %100 %
En helbredsforbedring ernødvendig, hvis en fleks-jobansat skal i ordinærtjob
Hvad kræves der, for at fleksjobansattemed tiden kommer i ordinært job?Bedring i helbredssituationen er ennødvendig forudsætningUdvikling af kompetencer gennem ensærlig indsats fra virksomhedens sideUdvikling af kompetencer gennem enmålrettet indsats fra jobcentrets sideEt tæt samarbejde mellem virksomhedog jobcenter omkring udvikling af denfleksjobansattes kompetencerØkonomiske fordele for den fleksjoban-satte ved at øge arbejdsindsatsenØkonomiske fordele for virksomhedenved at få den fleksjobansatte i ordinærtjobVed ikkeDet er ikke realistisk, at virksomhedensfleksjobansatte kan komme i ordinærtjob(Der er i gennemsnit angivet 1,7 svar)
Pct.77 %3%5%9%
12 %8%
7%46 %
- 31 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Halvdelen af virksomhe-derne vurderer at løntil-skuddet matcher dennedsatte arbejdsevne
Er løntilskuddets størrelse rimeligt ift.arbejdsindsatsen?Ja, tilskuddet opvejer generelt den be-grænsede arbejdsindsatsNej, tilskuddet er generelt for lille i for-hold til arbejdsindsatsenNej, tilskuddet er generelt så stort atdet mere end dækker den begrænsedearbejdsindsatsDer kan ikke svares generelt, det erforskelligt fra medarbejder til medar-bejderVed ikkeI alt
Pct.48 %12 %1%
31 %
8%100 %
Fleksjobs ophørI nedenstående sættes fokus på fleksjobs ophør – hvorfor op-hører det og hvad kunne have reddet fleksjobbet
Langt de fleste fleksjob-ansatte fastholdes i virk-somhederne
Når et fleksjob alligevelbliver afbrudt, sker detoftest, fordi virksomhe-den afskediger medar-bejderen, eller fordi enmedarbejder langtidssy-gemeldes
Hvilke situationer har virksomheden ople-vet?En medarbejder ansat i fleksjob er kommet iordinært job i virksomhedenEn medarbejder ansat i fleksjob er kommet iordinært job i en anden virksomhedEn medarbejder ansat i fleksjob er skiftet tilet fleksjob i en anden virksomhedEn medarbejder er gået fra fleksjob til før-tidspensionEn medarbejder er gået fra fleksjob til reva-lideringEn medarbejder ansat i fleksjob er blevetlangtidssygemeldtEn medarbejder i fleksjob har sagt opVirksomheden har afskediget en medarbej-der i fleksjobEn medarbejder i fleksjob er gået på fleksy-delse (svarende til efterløn)Ingen af ovenstående situationer - allefleksjobansatte er fortsat ansat i fleksjob ivirksomhedenDer har været behov for en særlig indsatsfor at fastholde en medarbejder i fleksjob(Der er i gennemsnit angivet 1,4 svar)
Pct.3%2%8%10 %2%15 %8%18 %6%61 %
8%
- 32 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Fastholdelse i fleksjob-bet er typisk ikke muligtpga. medarbejderenshelbredstilstand, ellerfordi virksomheden ellerden ansatte ikke ønskerfastholdelse
Vurderer du, at et eller flere af følgendeforhold kunne have fastholdt medarbejde-ren (virksomheder med flere fleksjoban-satte)?Skifte til et andet job i virksomhedenJustering af skånebehovAnden tilrettelæggelse af arbejdsopgaverStørre indsats fra kommune/jobcenterKortere transporttid til jobbetMindre fravær fra medarbejderens sideMere åben dialog mellem medarbejder ogledelse om medarbejderens situation ogskånebehovStørre forståelse fra kollegerNye udfordringer i jobbetHøjere lønEfteruddannelseKortere arbejdstidNej, det var ikke muligt at fastholde jobbetgrundet medarbejderens dårlige helbredNej, det var ikke muligt på grund af nedskæ-ringer i virksomhedenNej, medarbejderen ønskede ikke at fast-holde fleksjobbetNej, vi ønskede ikke at fastholde medarbej-deren i virksomhedenVed ikkeAndet, skriv her
Pct.
3%6%5%8%2%19 %5%3%2%2%1%6%36 %17 %15 %20 %17 %4%
- 33 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Vurderer du, at et eller flere af følgendeforhold kunne have fastholdt medarbejde-ren (virksomheder med en fleksjobansat)?Skifte til et andet job i virksomhedenJustering af skånebehovStørre indsats fra jobcenter/kommuneKortere transporttid til jobbetMindre fravær fra medarbejderens sideMere åben dialog mellem medarbejder ogledelse om medarbejderens situation ogskånebehovStørre forståelse fra kollegerNye udfordringer i jobbetHøjere lønEfteruddannelseKortere arbejdstidNej, på grund af medarbejderens dårligehelbred var fastholdelse ikke muligNej, det var ikke muligt pga. nedskæringer ivirksomhedenNej, medarbejderen ønskede ikke at fast-holde fleksjobbetNej, vi ønskede ikke at fastholde medarbej-deren i virksomhedenVed ikkeAndet
Pct.
2%3%6%3%19 %5%4%1%2%1%5%31 %14 %16 %22 %13 %11 %
- 34 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
DataindsamlingVirksomheders praksis: Interview- og surveyundersøgelseVirksomhedsundersøgelsen har to dele: En interviewundersøgelse, der afdækker virksom-hedernes praksis gennem fokusgruppeinterviews med fleksjobansatte og virksomhedsle-delse på 8 virksomheder i 2 forskellige kommuner. Dernæst er der lavet en web-baseretsurvey (spørgeskemaundersøgelse) blandt 5000 virksomheder med ansatte i fleksjob.Denne undersøgelse fokuserer på virksomhedernes erfaringer og praksis omkring fleksjob.
MetodeInterviewundersøgelsen afdækker bredden af praksisser i virksomhederne.Virksomhedsundersøgelsens første fase består af en interviewundersøgelse, hvor fokus-gruppeinterview har indfanget både lederes og fleksjobansattes perspektiv på fleksjob for atafdække spektret af udfordringer, problemstillinger, praksisser og holdninger i virksomhe-der. Gennem kvalitative fokusgruppeinterview, hvor ledelse/ personaleansvarlige, fleksjob-ansatte og i enkelte tilfælde tillidsrepræsentanter interviewes og diskuterer fleksjob, belysesfleksjob fra virksomhedernes vinkel. Samtidig var formålet med interviewundersøgelsenværet at give input til konstruktion af en efterfølgende web-baseret survey (spørgeskema-undersøgelse).Interviewundersøgelsens hovedtemaerRekruttering og ansættelse i fleksjob (herunder fastholdelsesindsats før ansættelse ifleksjob, baggrund for at ansætte i fleksjob, hvordan rekrutteres fleksjobansattemv.)Fleksjobbets indhold (timetal, skånehensyn mv.)Trivsel i fleksjobbet (herunder deltagelse i kollegiale aktiviteter, arbejdsforhold mv.)Fleksjobbets udvikling (herunder udvikling i arbejdsindsats mv.)Virksomhedens samarbejde med kommunen (herunder opfølgning mv.)Virksomhedernes vurdering af fleksjobordningen (herunder fordele og ulemper vedordningen mv.)
- 35 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
Udvælgelse af virksomheder til interviewsDer er udvalgt 8 virksomheder i 2 kommuner; en jysk og en sjællandsk. Udvælgelsen er foreta-get strategisk ud fra virksomhedslister fra kommunerne, så der opnås størst mulig spredning.Spredning, hvad angår branche, størrelse, type (offentlig/privat) samt jobfunktion for ansatte ifleksjob og fastholdelse af medarbejdere, eller indslusning af nye medarbejdere i fleksjob.Interviewene er gennemført som fokusgruppeinterview med deltagelse af ledelse, fleksjob-ansatte og - når relevant - også HR-ansvarlige og tillidsrepræsentanter. Interviewenes varig-hed er på 1 og 2 timer, er optaget på lydfil og efterfølgende bearbejdet.
Surveyen afdækker udbredelsen af praksisser og de vigtigste pr o-blemstillingerPå baggrund af den viden, der blev opnået i interviewundersøgelsen, blev der lavet en web-baseret survey.
Udvælgelse af virksomheder til surveyDe 11 medvirkende kommuner leverede hver en liste over samtlige virksomheder med en ellerflere af kommunens borgere ansat i fleksjob. Efterfølgende blev listerne gennemarbejdet ogrenset for gengangere mv. og virksomhederne blev via brev inviteret til at deltage i surveyun-dersøgelsen.
Svarprocent virksomhedssurveyInvitationer til at deltage i undersøgelsen er udsendt til5136virksomheder.2188 virksomheder har besvaret surveyen.137 virksomheder har henvendt sig og fortalt, at de ikke har fleksjobansatte.
- 36 -
Fleksjob 2010 – Virksomheders praksis
229 breve er returneret af Post DK med påtegningen ’Ubekendt på adressen’.Svarprocenten er 45,3 pct.
UNI-C,Danmarks IT-center for forskning og uddannelse, har bistået DISCUS i forbindelsemed databehandling, herunder udarbejdet frekvens- og krydstabeller.
Statistisk bearbejdning af surveyenProcentfordelinger er beregnet ud fra antallet af besvarelser på de enkelte spørgsmål. Det vilsige, at virksomheder, der ikke har svaret på de enkelte spørgsmålikkeindgår i beregninger-ne. I de tilfælde, hvor der er forholdsvis mange, der ikke har besvaret et bestemt spørgsmål,nævnes det i teksten.I en del spørgsmål kan der afkrydses flere svarmuligheder, hvilket betyder, at antallet af svarikke summeres til 100 pct.. Hvor det er relevant, angives svargennemsnittet. Svargennem-snittet kan være interessant, når der eksempelvis angives flere årsager til at ansætte medar-bejdere i fleksjob eller flere forskellige skånehensyn.I spørgsmål med enkeltsvar er procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor pro-centtallene sammenlagt ikke altid giver 100 pct.
DatavaliditetUndersøgelsen betragtes som værende valid på grund af den høje svarprocent. Derudover erdet afklaret, at de indkomne besvarelser er repræsentative i forhold til virksomhedens stør-relse, type (privat/offentlig), branche og omfanget af fastholdelse/indsludning.
- 37 -
