Processen forud for fleksjobvisitation ................................................................ 7Hvornår bliver fleksjob en mulighed ................................................................................................................... 7Vurdering af arbejdsevnen .................................................................................................................................. 9Pres for at tilkende fleksjob .............................................................................................................................. 19

Hvordan foregår ansættelse i fleksjob .............................................................. 26Fastsættelse af arbejdstid ................................................................................................................................. 26Fastsættelse af den tilskudsberettigede løn ..................................................................................................... 27Fastsættelse af løntilskud ................................................................................................................................. 28

Overblik over de gennemgåede sager .............................................................................................................. 42Hvilke tilbud iværksættes forud for fleksjobvisitation ...................................................................................... 43Alternativer til fleksjob ...................................................................................................................................... 45Hvor lægges fokus i sagerne.............................................................................................................................. 46

CASE 1 ............................................................................................................................................................... 47CASE 2 ............................................................................................................................................................... 49CASE 3 ............................................................................................................................................................... 50CASE 4 ............................................................................................................................................................... 51

IndledningLandsdækkende Fleksjobanalyse 2010omfatter 3 delundersøgelser – en delundersøgelsemed fokus på borgere omfattet af fleksjobordningen (Borgerundersøgelsen), en delundersø-gelsen med fokus på praksis i kommuner (Kommuneundersøgelsen) og en delundersøgelsemed fokus på praksis i virksomheder (Virksomhedsundersøgelsen).Den samlede analyses resultater er, på tværs af de 3 delundersøgelser, blevet fremstillet ihovedrapporten:Landsdækkende Fleksjobanalyse blandt borgere, virksomheder og kommu-ner.I tillæg til hovedrapporten fremstilles resultaterne fra kommuneundersøgelsen selvstændigti denne rapport.

Kort om KommuneundersøgelsenKommuneundersøgelsen består af en interviewundersøgelse blandt de 11 deltagende kom-muner. Der er gennemført 2 fokusgruppeinterview i hver kommune med deltagelse af hen-holdsvis medarbejdere og ledende embedsmænd med ansvar for visitation, jobformidling ogopfølgning/fastholdelse i forbindelse med fleksjob.Supplerende inddrages der viden fra sagsinterview med borgere og sagsbehandlere om kon-krete fleksjobforløb samt gennemgang af 37 sager/ressourceprofiler, hvor udfaldet blevfleksjob. Disse interview blev foretaget i forbindelse medEvaluering af Arbejdsevnemetoden2010.Formåletmed kommuneundersøgelsen har været at afdække kommunernes tilkendelses-,jobformidlings- og opfølgningspraksis i forbindelse med fleksjob og derigennem få viden omkommunernes implementering af fleksjobordningen.

Kommunernes organisering i forbindelsemed processen forud for tilkendelse affleksjobI jobcentrene er det som oftest forskellige teams eller medar-bejdere, der tager sig af forskellige forsørgelsesgrupper. Ho-vedgrupperne er almindeligt forsikrede ledige, sygedagpen-gemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Nogle kommunerhar delt yderligere op i alder og/eller matchgrupper. Enkeltejobcentre har, ofte for nylig, lavet teams eller udpeget enmedarbejder med fokus alene på fastholdelse af sygemeldteborgere i job.Typisk er en sagsbehandler i det team, der tager sig af borgere iden pågældende forsørgelsesgruppe, tovholder og myndigheds-person igennem borgerens afklaringsforløb. Borgeren visiteres afsagsbehandleren til konkrete indsatser undervejs i afklaringsfor-løbet, afhængigt af de aktuelle tilbud i den pågældende kommu-ne; oftest er der tale om afprøvningsforløb i en virksomhed eller ien kommunal afklaringsinstitution. Der er forskel på, hvor megetaf myndighedsopgaven/beslutningskompetencen, der lægges udtil de, der varetager den konkrete indsats.

I forhold til fleksjob, har alle de interviewede kommuner særli-ge teams eller medarbejdere, der tager sig af fleksjobsager.Der er forskel fra kommune til kommune på, hvornår dissemedarbejdere tager over. Enten sker det, når det tegner til atblive en fleksjobsag, eller også sker det, når der er bevilget etfleksjob og der skal søges og etableres et konkret job. Model-lerne eksemplificeres i disse to udsagn fra to forskellige kom-muner:”Før visitation er der ikke særlige fleksjobsagsbehandlere, somkun sidder med disse borgere, da de ikke fra starten ved, at deter fleksjobsager".”Hvis vi skal tage det i hovedtræk, så er det sådan, at den førsteafklaring til fleksjob sker i sygedagpengeteamet eller kontant--5-

Udvikling i gruppen af fleksjobvisiterede

Der er en stigning i antal-let af borgere, der visite-res fra sygedagpengeMedarbejdere og ledelse i kommunerne oplever en stigning iantallet af borgere, der visiteres fra sygedagpenge.Stigningen forklares af, at kommunerne er presset for at fore-tage en hurtig afklaring af sygedagpengesager. Kommunernesøger at nå en (hel eller delvis) afklaring, inden de første 52uger er gået og lukker sygedagpengesager hurtigere i dag endtidligere. De fleste interviewede kommuner visiterer nu borge-re til fleksjob, når det er klart, at borgeren ikke kan komme(tilbage) i ordinært job, inden sygedagpengene udløber. Kun fåforlænger sygedagpengesager eller lukker sygedagpengesagenog lader borgeren overgå til kontanthjælp, ægtefælleforsørgel-se eller anden selvforsørgelse, indtil det er endeligt afklaret omborgerens arbejdsevne berettiger til fleksjob eller førtidspensi-on.

Kommunerne vurderer, at psykiske barrierer i dag spiller enstørre rolle end tidligere. En række kommuner fortæller, atflertallet af de borgere, der visiteres til fleksjob, har psykiskebarrierer, der medvirker til, at de ikke kan få job.I mødet med borgerne oplever medarbejderne dog ofte, atborgerne selv fremhæver de fysiske lidelser som barrierer,mens medarbejderne ser en kombination af fysiske og psykiskebarrierer. De mener, at det er vanskeligt at skille det hel-bredsmæssige fra det sociale – hvad er den generelle livssitua-tion og hvad er den helbredsmæssige del? Medarbejdernefortæller:”Vi har en hel del, som oplever fysiske smerter, som ikke kandokumenteres og hvor vi kan se, at det måske er borgerenspsykiske situation. Men om de så bagefter - selvom de har fåetfleksjob tilkendt på det psykiske - fastholder, at tilkendelsen-6-

skyldes, at de har smerter i deres ryg? Det kunne også være".”Det er også velkendt i systemet, at man har en opfattelse af,at man har ondt nogen steder i sin krop, som er diffust. Diffusesmerter. Fx i ryggen. Det er mere legitimt ift. omverdenen, enskæreste og familie og arbejdspladsen".”Klienten taler om ryglidelserne og ikke depressionen. Og siger,at han vil jo godt – hvis ryggen kan. Men det andet fylder ligeså meget. Selvom det ikke er det, borgeren snakker om".Kommunerne vurderer også, at der i dag er langt flere, der fårtilkendt fleksjob på baggrund af psykiske årsager set i forholdtil grupperne, der er tilkendt fleksjob for længere tid siden:”Vi oplever ligesom alle andre, at antallet af fleksjobbere, derkommer ind med psykiske lidelser, depressioner, også har fået’et los i røven’ inden for de seneste 5 år. I dag er det små 40pct., og for bare 5 år siden fyldte det kun 20 pct".Visitationen bliver således formelt foretaget på baggrund afbeskrevne fysiske lidelser (og afprøvninger), mens sagsbehand-leren siger, at det i realiteten er på baggrund af en kombinati-on af fysiske og psykiske barrierer, herunder barrierer prægetaf livssituationen (og afprøvningen).De fysiske barrieres varighed er dokumenterede i sagen, mendet er de psykiske barrierers varighed ikke. De er ofte betinge-de af livssituationen, og de er afgørende for arbejdsprøvnin-gen.Kommunerne opleverfærre sager, hvor en bor-ger går direkte fra ordi-nært job til fleksjobansæt-telse på samme arbejds-pladsFærre end tidligere fastholdes i fleksjob på den arbejdsplads,hvor de tidligere var ansat i ordinært job.Denne udvikles er forårsaget af, at lovgivningskrav om at bor-gerens arbejdsevne skal være nedsat i ethvert erhverv, før derkan tilkendes fleksjob – medfører, at flere nu forlader derestidligere arbejdsplads på grund af arbejdsprøvninger på andreerhvervsområder og færre fastholdes i fleksjob på deres ar-bejdsplads.

følgende behandles kun den del af forløbet, hvor fleksjob erblevet en mulighed, fordi borgerne - som en kommune udtryk-ker det - har:”Fysiske og psykiske begrænsninger, som gør, at de ikke kanholde til at have et fuldtidsarbejde eller ikke kan udfylde en fuldplads”.De færreste sager i jobcentret er fra start en fleksjobsag, menbliver det, når borgernes arbejdsevne ikke matcher et ordinærtfuldtidsjob og ikke kan udvikles i det nuværende system. Der-for igangsættes afklaring af arbejdsevnen; der skal træffesafgørelse om borgerens fremtidige forsørgelse. En afgørelse,som ofte presses af, at den aktuelle forsørgelse ikke kan op-retholdes. En ledelsesrepræsentant fortæller:”Vi søger ikke fleksjob fra dag 1. Det fremkommer hen ad ve-jen. Man kan være på sygedagpenge eller kontanthjælp, og såer man ude i noget og så begynder man at se, at det ikke gårefter forskrifterne til, at man kan komme ud i ordinært arbejde.Kan vi arbejde os hen imod det via uddannelse, revalideringosv. Når vi ikke kan det, begynder vi at se på, om det er fleks-job, vi snakker om. Dagsordenen er ikke fleksjob fra start.Dagsorden er ordinært arbejde, og så finder vi ud af hen advejen, at det ikke gik, som præsten prædikede. Og så begyndervi med alle vores bestillingsopgaver”.

Især varighedsfristen for sygedagpengesager skaber pres forhurtig afklaring. Medarbejdere i kommunerne mærker et le-delsesmæssigt pres for at lukke sygedagpengesager, når bor-gere nærmer sig varighedsfristen på 52 uger, hvor kommunenmister refusionen. En del af de interviewede kommuner lukkernu systematisk sygedagpengesager på det tidspunkt:”Man har lavet nogle forlængelsesmuligheder på sygedagpenge,som vi mener, man kunne bruge, inden man afklarer dem tilfleksjob eller pension, men det ser ikke ud til, at man gør det. 52uger, så lukkes sagen. Jeg tror ikke, det har noget at gøre meden strammere pension, det har noget at gøre med tiden og pen-gene deroppe".Når kommunerne vil lukke sygedagpengesager, viser interview,at der i de fleste kommuner - hverken hos ledelse eller hosmedarbejderne - er vilje eller interesse for at fjerne borgernesforsørgelsesgrundlag. I stedet afprøves, om borgeren er beret-tiget til fleksjob.”Og man gør normalt heller ikke det, at man lukker og siger, at-8-

Vurdering af arbejdsevnen

Vurderingen af begræns-ningerne i borgerens ar-bejdsevne indeholderhelbredsmæssig vurde-ring, beskæftigelsesmæs-sig afprøvning og social-faglig vurderingEn vurdering af arbejdsevnen er betingelsen for at kunne træf-fe afgørelse om borgerens fremtidige forsørgelse. Vurderingener vanskelig for kommunerne (uddybes nedenfor), og den skeri en situation, hvor borgeren er presset – af usikkerhed om-kring forsørgelse på kort og lang sigt og for flertallets ved-kommende ofte også af et sygdomsforløb, der har ændretborgerens livsvilkår.Formel afgørelse af arbejdsevnen sker i alle kommuner påbaggrund af helbredsoplysninger, konkret afprøvning af borge-rens arbejdsevne og en socialfaglig vurdering. Den lægeligevurdering af helbredsforhold og resultater af arbejdsprøvningindgår i borgerens sag som objektive forhold, mens socialeforhold og ikke-diagnosticerede lidelser - oftest psykiske lidel-ser/barrierer - ikke indgår med samme vægt. Sidstnævntespiller imidlertid en vigtig rolle for omfanget af arbejdsevne-nedsættelsen på det tidspunkt, arbejdsevnen afprøves. Valgetaf hvad vurderingen skal bygge på, bestemmes i følge kommu-nerne af dokumentationskrav relateret til varige forsørgelses-ydelser (fleksjob og førtidspension):”Der skal ligge lægeligt materiale om, at det er en varig tilstand.Og så skal der ligge en arbejdsevnevurdering – hovedreglen er,at de har været ude i en arbejdsmæssig afprøvning i en elleranden periode”.Den beskæftigelsesmæssige afklaring– hvor helbredsproble-mernes betydning for arbejdsevnen afprøves - igangsættes imange kommuner først, når helbredssituationen er afklaret.Baggrunden er, at arbejdsevnen ikke kan afgøres, før helbreds-situationen er stabil, og det er i sig selv med til at presse situa-tionen, fordi behandlingsforløb mv. tager tid:”Det, der er svært, ved at folk er i et behandlingsforløb, er, at viikke får et klart billede af, hvad folk kan. Hvis de kan blive bed-re i deres fysiske eller psykiske tilstand, så giver det ingen me-ning at sende folk i praktik samtidig med”.”Vi kan ikke lave nogen afgørelse, mens vi venter".-9-

Den socialfaglige vurdering vægter i dag ikke lige så tungt idokumentationsmaterialet. I følge kommunerne er der tale omet skift i forhold til tidligere:”Det er svært. Der er utrolig meget fokus på det helbredsmæs-sige i dag. Før vægtede det sociale også. Det gør det ikke læn-gere, så på den måde ville man kunne afvikle sagerne hurtige-re, hvis man ikke afventede noget lægeligt. Jeg tør ikke at sige,hvordan tallene er for det".Den socialfaglige vurdering kommer ind, hvis det andet ikkerækker:”Der skal være en grund. Når den ikke i vores afdeling er densociale grund, så er det det helbredsmæssige. Men vores sags-behandlere prøver også at sætte de andre ting i spil. Hvis enlægefaglig vurdering ikke er helt klar, så bruger de det social-faglige".”Men på vægtskålen vejer det lægefaglige tungest".Den helbredsmæssigeafklaring har fået størrebetydningDen vejer tungt, fordi vurderingen af varighed afhænger af, atborgeren har en dokumenteret lidelse, hvor alle behandlings-muligheder er udtømt.”Vi vil selvfølgelig gerne have et lægeskøn i alle sager, derryger til beslutningsudvalget".”I alle sager, der sendes i beslutningsudvalget, skal der være etlægeskøn, med mindre det er en terminal patient eller en ung,der har været hjerneskadet siden barndommen. Men det erfå”.Ofte er der tale om flere af hinanden uafhængige lægeskøn,dels fra behandlingssystemet og dels fra sociallæge:”I min afdeling (beskæftigelse og integration) har det været forat redde sin egen røv. Man har stået stærkere, når man skulleargumentere overfor mig; fx om at han skulle have fleksjobeller pension, hvis man havde lægekonsulenten inde i folden.Det har været usikkerhed og for at dække sig af".I den beskæftigelsesmæs-sige afklaring er virksom-hedspraktik og forløb ikommunalt regi centraleredskaberPraktikforløb i virksomheder og forløb i kommunalt regi ercentrale redskaber, når det gælder om at få afprøvet og be-skrevet arbejdsevnen hos den enkelte borger, og dokumente-re, at arbejdsevnen er nedsat i ethvert erhverv:”Kravene om at man skal være begrænset i ethvert erhverv,- 10 -

skal jo være opfyldt. Der skal ligge dokumentation – så er detlige, hvordan vi gør det?”.Derfor afventer beskæftigelsesindsatsen - afklaringen af, hvormeget borgeren kan arbejde; så at sige den sundhedsmæssigeafklaring.At andre muligheder afprøves så forholdsmæssigt lidt, begrun-des af kommunerne dels med, at virksomhederne ofte selv harforsøgt og nået grænsen for, hvad de mener, der kan gøresmed disse muligheder. Flere kommuner vurderer, at mulighe-derne for fastholdelse eller indslusning af borgere med nedsatarbejdsevne på andre måder end gennem fleksjob er blevetfærre, fordi ordningen er været en attraktiv løsning for alleparter.På spørgsmålet om, hvorvidt fleksjob i en periode har afløstandre redskaber - altså aftalebaserede skånejob, revalidering,omskoling - så man hurtigere er gået til fleksjob, svarer enkommunal medarbejder:”Det kan jeg godt stå inde for. Det var en klar oplevelse – det erligesom nemmere. Og så er der jo omkostningssiden – hurtigtigennem systemet ud og i arbejde, refusion fra staten osv"..

De konkrete afprøvningssteder kan være alt fra virksomheder,som findes til den konkrete sag, kommunale afklaringsinstitu-tioner og andre aktører, der kan etablere interne forløb ikommunale projekter og eksterne praktikforløb i virksomhe-der. Afklaringsprocessen omkring borgernes arbejdsevne, fun-gerer overvejende ens i kommunerne. Der er mindre forskellei, hvor snittet mellem de borgere, der afprøves i rigtige virk-somheder og de, der afprøves i interne kommunale projektereller institutioner lægges, ligesom der er variation i, hvor me-get anden aktør bruges: I nogle kommuner vælger man ikke attilkende fleksjob til borgere, der ikke har været arbejdsprøvet ien rigtig virksomhed, mens, andre tilkender fleksjob også påbaggrund af interne kommunale afprøvninger:”Der er ingen, der tilkendes fleksjob, uden de har været igen-nem i hvert fald en praktik".

Længden og antallet af arbejdsprøvninger varierer, men ho-vedtendensen er et 3-måneders-forløb. Der er ikke i førsteomgang fokus på at skabe job for borgeren, men på at få do-kumentation, der kan ligge til grund for at træffe afgørelse omforsørgelsesgrundlag.”Vi laver typisk 3-måneders afprøvninger. Ikke for at kunneoprette et job eller fleksjob, men for at kunne vurdere arbejds-evnen. Reelt burde man lave den længere, for det skal væreinden for nogle forskellige områder – et halvt år eller mere -men det gør vi ikke".”Der skal ligge en ressourceprofil, der overholder de regler, derer for at vurdere arbejdsevnen… Der er ikke krav om 2 arbejds-prøvninger, men det er individuelt”.Der skal være dokumentation for, hvor nedsat arbejdsevnener, men afprøvningen skal ikke være længere end nødvendigtfor at kunne træffe afgørelsen om den fremtidige forsørgelse:”Man kan ikke svare på, hvor lang arbejdsprøvning der skal tilfor at få et fleksjob, for det hænger også sammen med behand-lingssystemet. De skal komme med en vurdering af, om funkti-onsevnen er nedsat til minimum 50 pct. inden for ethvert er-hverv".”Vi snakker også om røde kroner ift. afgørelser – hvad doku-mentationsgrundlag skal der være, og hvad det må koste”.Afprøvningen sker, når lægedokumentationen er på plads ogder er tale om en undersøgelse af mulig arbejdstid og ikke afudviklingsmuligheder.Valg af afprøvningssted erbetinget af borgerensbehov og kapaciteten i deforskellige kommunerOm det rigtige ifølge kommunerne er afprøvning i en privatvirksomhed, eller for eksempel i en kommunal afklaringsinsti-tution afhænger af flere forhold blandt andet borgeren selv:”Men jeg tror, at hovedoverskriften er, at man får borgeren udat blive afprøvet så tæt på noget helt normalt arbejde sommuligt. Og hvis det er nogle borgere, der har det meget dårligt,så er det muligt, at man skal bruge et arbejdsmarkedscenter".Der kan også forekomme en kombination af 1) en arbejds-prøvning i en kommunal afklaringsinstitution, hvor borgerneførst bliver afprøvet internt for at se, hvad de kan holde til,og 2) en efterfølgende afprøvning i en virksomhed.Valg af afprøvningssted afgøres ikke kun ud fra en vurdering afborgerens behov, men også ud fra de muligheder, der er at- 12 -

vælge mellem på det tidspunkt, afprøvningen skal igangsættes.Kapaciteten i kommunernes forskellige tilbud kan også havebetydning for valg af afprøvning:”Det handler om, hvor vi kan få en plads – det er meget styren-de, hvornår der er plads på arbejdsmarkedscentrene og hvor-når der er åbent hos virksomhedskonsulenterne. Det er utroligstyrende””Vores problem kan være den interne kapacitet i vores system– hvis vi propper flere ned i halsen på virksomhedskonsulenter-ne, så bliver der ikke lavet ordentlig opfølgning. Der har vi etkapacitetsproblem i perioder, men afklaring sker rigtig mangeandre steder også".Afprøvning i virksomhedergiver det mest realistiskebillede af borgerens ar-bejdsevne, men afprøv-ning i kommunalt regigiver det bedste doku-mentationsmaterialeAfprøvning i virksomheder giver dels det mest realistiske bille-de af borgerens reelle arbejdsevne i et job. Og dels mulighedfor, at der efterfølgende kan skabes et fleksjob i forlængelse afpraktikperioden, ligesom den bedste udvikling af arbejdsevnenkan ske i virksomhederne. De kommunale afklaringsinstitutio-ner leverer ikke alene arbejdsprøvninger, men også en storhjælp til dokumentationsmaterialet:"De er attraktive for medarbejderne – de vil gerne bruge dem,selvom der måske er en mulighed for at få en placering på detprivate arbejdsmarked, fordi beskrivelsen, det skriftlige mate-riale, der kommer fra arbejdsmarkedscentrene, er utrolig flotpå en måde, de kan bruge. Og det er noget, de værdsætter ideres arbejde, og derfor har de den største prioritering. Det eri hvert fald noget, vi fornemmer ude hos os. … Det er svært atfå en privat virksomhed til at medvirke til at lave et papir, derer så kvalificeret som det, vi får fra arbejdsmarkedscentrene".”Det er sjældnere, at vi bruger den gamle revalideringsinstitu-tion. Det er typisk der, hvor det er formålsløst, hvor vi ligesom75.000 kr. senere kan dokumentere det, vi vidste i forvejen.Men det skal til - det er skrap revision, vi har på området, såderfor har jeg dette ledelsessyn på det, og vi fik nul fejl i revisi-onen sidst".Nogle af de interviewede medarbejdere fortæller, at de selv, ogogså andre aktører, der senere overtager borgeren og skal findefleksjobbet, er kritiske overfor værdien af afprøvningen:”Nu kommer jeg lige fra et aktørmøde med en af vores andreaktører. Det, de sagde, om vores arbejdsmarkedscentre, er, atdet er alt for beskyttet et miljø derude. Folk bliver måskeafprøvet inden for noget montage – det findes ikke – det fin-des ikke andre steder end derude på det sted. Så er det jo ikke- 13 -

relevant og fyldestgørende at sende borgere ud på langeforløb på vores arbejdsmarkedscentre for at få en afprøv-ningsinformation".Kommunerne vurderer således, at prioriteringen af interneafprøvninger ikke altid er et formålstjenligt set-up, når detgælder udvikling af borgerens arbejdsevne, men det er et nød-vendigt set-up, hvad angår dokumentation af borgerens ar-bejdsevne:”Men så kan man diskutere kvaliteten, omfanget, arten, karak-teren af den afprøvning og om den er foregået i ethvert er-hverv, eller hvor den er foregået. Men jeg tror, vi efterhåndenhar lært, at vi skal have lavet en afprøvning for at kunne do-kumentere”.Afprøvning handler omtimetal, og timetal er ligmed arbejdsevneAntallet af timer skal vise, om der skal visiteres til fleksjob elleren pension. Kan en borger arbejde under 10-12 timer, er dettypisk pension. Er der tale om flere timer, visiteres der typisk tilfleksjob. Hvis det er over 20 timer - som sker meget sjældent -får borgeren afslag, og det resulterer som oftest i klagesager.Det varierer lidt fra kommune til kommune præcist, hvor snit-tet mellem pension, fleksjob og ordinært job lægges, mentypisk bliver snittet mellem ordinært job og fleksjob lagt mel-lem 18 og 20 timer. De fleste afprøvninger lander derfor på 20timer eller derunder. Snittet mellem førtidspension og fleksjoblægges ved en tredjedel af en fuldtidsstilling – omkring 12timer:På et spørgsmål om, hvordan kommunerne vurderer, hvornåren arbejdsevne er tilstrækkeligt nedsat - om det fx bestemtediagnoser, der peger i den retning, svarer en medarbejder:”Det behøver det ikke at være. Diagnoser er en papkasse, mankan putte folk i. 10 mennesker kan have den samme lidelse ogdet kan være forskelligt, hvad de kan præstere. For os handlerdet meget om, hvor meget de kan i den arbejdsprøvning, visender dem ud i. Hvis de bliver ved med at ligge omkring5,6,7,8,9 og op til 12, så er det mere skånejob og førtidspensi-on. Hvorimod kan du arbejde over 12 timer, så tænker vi, at deter inden for fleksjobordningen. Så skal det selvfølgelig værerealistisk at finde en arbejdsplads med de skånehensyn, du har.Som udgangspunkt så handler det om, at du kan tænkes ind påarbejdsmarkedet med de skånehensyn, du har og de begræns-ninger, du har".Nogle kommuner lægger snittet lavere og visiterer reelt tilledighedsydelse:

”Der er en gruppe, der ikke burde bevilges fleksjob i det heletaget, men hvor det burde være pension. Det der med at dekan klare 8 timer. Vi kan ikke få dem ud på 8 timer. Når vikommer under 12 timer og 20 min. så er smertegrænsen passe-ret. Derunder er det en umulig opgave".”Der er et hul mellem fleksjob og ned til førtidspension. Føp fårman ikke, hvis man kan arbejde 10-12 timer. Jeg ved ikke, hvorden nedre grænse skal ligge".Kommunerne vurderer også, at snitfladen til ordinært job erproblematisk:”Der er et stort slip for mange borgere, der kan arbejde over18½ time, men som ikke kan varetage et fuldtidsjob. Den mu-lighed er bortfaldet, da 1/3 tilskuddet er bortfaldet. Hvis du kanarbejde over 18½ time om ugen, så er du ”on your own”, og fornogle er det problematisk – og der kan være nogle, der lidt fortilfældigt kan arbejde 18½ time om ugen og ikke mere".

I følge kommunerne er det svært at få overbevist en borger ijob, som ikke kan passe det på fuld tid, om at han skal prøves iandre erhverv eller i andre virksomheder.”Dem, der er i beskæftigelse og søger om fleksjob, der er detsvært at få folk arbejdsprøvet uden for virksomheden – detgiver sammenstød med virksomhederne. Problemet kan ogsåvære, at borgerne ikke har lyst til at arbejde med andet, og såfalder borgeren fra der".På nogle arbejdspladser er det muligt at lave en bred afprøv-ning internt på borgerens arbejdsplads, men andre steder skalman tage borgeren ud af virksomheden for at afprøve et andetsted også, og det er der en vis risiko forbundet med:”Den brede arbejdsprøvning kan gøre, at jobbet forsvinder, ogman kan ende med, at en borger, der har nedsat arbejdsevne, istedet for at have et fleksjob på sin gamle virksomhed, i stedetfalder helt ud af arbejdsmarkedet".

udløser størst muligt løntilskud. Rigtig mange forløb endermeget tæt på 12 timer, som udløser højeste tilskud, eller deender på 18 timer, som sikrer visitering til fleksjob:”Der er ikke noget incitament. Målet for den enkelte er ikke atfå det højest mulige timetal. Det er at få det lavest mulige, såman har et overskud i det private. Man kan godt forstå det,men det er os, der skal dokumentere, at de har en højere ar-bejdsevne end det, de siger, de har. Så der foregår et udtræt-ningsforløb med borger og forvaltning, og så ender vi med atkapitulere til sidst og sige, vi skal ikke dokumentere, at de kanmere, selvom vi synes, at de objektivt burde kunne mere. Lov-givningen hjælper os ikke med at sætte hårdt mod hårdt. Vedat vi skal dokumentere, at de kan mere. Dvs. vi skal skabe op-timale afprøvningsbetingelser eller lave nye afprøvninger, hvorvi håber, de kan tage 2 timer mere. Vi ved godt, at selvom viprøver et nyt sted, så har personen ikke tænkt sig at øge time-tallet".Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvilke udfald der reelt kankomme af afklaringsprocessen. Resultatet er i et vist omfanggivet på forhånd, fordi kommunerne ikke vil fratage borgernederes forsørgelsesgrundlag:”Der ligger et eller andet fra sidste år – at når man er på syge-dagpenge og man ikke er berettiget til sygedagpenge mere,fordi det er vurderet, at man ikke står til rådighed for det ordi-nære arbejdsmarked, så er man berettiget til fleksjob og ledig-hedsydelse, og så er man jo dermed fleksjobvisiteret”.Og fordi ordningens incitamenter ”vender den forkerte vej”, erdet reelt ikke muligt at vurdere arbejdsevnen på den måde,det gøres i dag.”Arbejdsprøvninger og fastsættelse af timetal er de 2 hurdler.Det er svært at vurdere ”objektivt”, hvad den reelle arbejdsev-ne er. Det er nogle svære diskussioner, som sagsbehandlerneog jobkonsulenterne har med borgerne. Der er ikke noget inci-tament til at øge timetallet, for lønnen er den samme".På spørgsmålet om, hvorvidt det er motivationen eller det eren bestemt gruppe, der ikke kan, svarer samme sagsbehand-ler:”Jeg tænker, at det er noget, der sker mentalt, ligesom detogså vil være svært for os at gå op på 40 timers arbejdsuge.Man vænner sig til det. Livet hænger godt sammen og jeg harikke så ondt osv. Så skulle fanden lægge en time mere på hverdag og blive endnu mere træt. Arbejdspladsen har heller ikke- 16 -

nogen interesse i det. Hvis de bare får det tilskud, som de vilhave, så er de ligeglade. Måske kan det oven i købet være posi-tivt, at borgerne beskrives dårligere, for så får de mere i tilskudog så kan de måske i virkeligheden lidt mere. Selvom de ikkemå, så kan det godt være, at de får lidt ekstra timer. Der liggernoget i hele det med, at vi skal dokumentere funktionsniveau-et. Vi kan ikke bare lade dem gå i årevis, vi skal også have sa-gen lukket, det er dyrt. Den tålmodige borger skal nok få det,som han vil".Yderligere helbredsmæssig afklaring løser ikke problemet,vurderer kommunerne:”Der er ingen, der kan vide, hvor ondt man har. Der er storforskel på - hvis man har en diskosprolaps - hvor ondt man har,og hvad den har indvirkning på, selv med 1000 undersøgelserbliver vi ikke klogere".”For borgeren er fleksjob et deltidsarbejde. Det er gennemgå-ende for de fleste borgere. Det, jeg oplever som problematisk,er, at der er flere af os, der kommer i en krise og man får enskade, som man skal leve med fremover eller lige pludselighænger tingene måske ikke længere sammen. Man kan måskeikke holde til at være den der perfektionistiske kvinde ellernogen, der vægter det derhjemme højere og så ser en mulig-hed der. Jeg mener ikke, at det er bevidst, men vi render ind i,at de er svære at flytte – at motivationen er en stærk faktor.Den kan være vanskelig at løfte inden for de tidsrammer, vi hari sygedagpenge".”Der er nogen ting i deres liv, at de ikke kan se sig selv arbejdemere og så kender de efterhånden (ordningen). I andre kom-muner kan de godt få fleksjob, "min nabo kan, hvorfor kan jegikke?"”.Disse incitamenter og ordningens konstruktion indvirker påafprøvning af borgerens arbejdsevne – når fleksjob er bleveten mulighed, er resultatet stort set givet på forhånd.”Borgeren har ikke incitamenter til at blive ude på arbejdsmar-kedet på ordinære vilkår og holde fast. Ingen har incitamentertil ikke at etablere fleksjob, når man ser bort fra det kommu-naløkonomiske”.Dokumentationen for fleksjob findes i lægelige oplysninger ogresultater af afprøvning af arbejdsevne, men afprøvningensudfald er ikke nødvendigvis reel. Hvis en borger lader sig afprøveog møder 25 timer om ugen i afprøvningen, opnår vedkommen-de ikke at blive visiteret. Hvis en borger møder 15 timer om- 17 -

ugen i stedet for 12, bliver tilskuddet måske begrænset og job-bet er i fare. Visitation til fleksjob og fastsættelse af tilskudsstør-relse sker også i en erkendelse af, at der ikke kan opnås et andetresultat i det nuværende set-up.Afklaringen bidrager ikketil udvikling af arbejdsev-ne og påfører borgeren etpsykisk presFlere medarbejdere har i interviewene peget på, at afklarings-perioden i sig selv indvirker på borgernes psykiske helbred ogjobmotivation. En langvarig afklaringsproces lægger et pres påborgerne, og nogle medarbejdere er kritiske overfor konse-kvenserne af dette pres:”Så må man også sige, at vores indtryk er, at der i afklaringssy-stemet er et pænt pres på folk. For at de skal deltage i afklaringog de skal dit og dat. Og det virker ikke fremmende [for at fåborgeren i arbejde]. Selvfølgelig kommer de igennem det, deskal, men det er nok krævende. Det kræver en god psyke - detgiver sig udslag i, at hvis man er psykisk robust, inden man gåri gang, så er man det nok ikke længere".En anden medarbejder:”Det starter med en fysisk lidelse og når vi får dem, så er der enpsykisk overbygning på".En anden medarbejder:”De bliver virkelig hårdt presset på deres økonomi. De ved ikke,om de er købt eller solgt. De er stresset, når de kommer. Så detpres på sygedagpenge ’hurtigt i gang’, det har tit den modsatteeffekt".En medarbejder i en anden kommune”Der er også meget bitterhed. Folk føler sig dårlig hørt og dår-lig behandlet. Jeg arbejder meget med den der bitterhed".Udvikling af arbejdsevnekræver flere tilbud ogparallelindsatserPå spørgsmål om, hvorvidt der er redskaber nok i LAB-loven tilat ændre forløb mod fleksjob til forløb mod ordinære job,svarer kommunerne, at det er der generelt, men:”Et forløb hos en terapeut eller en psykolog er ikke et LAB-lovtilbud. Det kan være, at det er dét, der er brug for, men dettæller ikke i forhold til LAB-loven. På den måde er der ikke til-bud nok".Jobcentrene ser behov for parallelindsatser – men det skerikke:”Det fedeste ville være, hvis jeg kunne sidde på min pind ogringe til en psykolog og sige prøv at hør her, hun (borgeren)kommer i morgen, og der skal være det her samtaleforløb; ogringe til Børn og Unge og sige: det her skal etableres ift. børne-- 18 -

Pres for at tilkende fleksjob

Kommunerne oplever etpres for at tilkende fleks-job - fra borgere, læger,virksomheder og fagligeorganisationerAt fleksjobordningen er alment kendt og økonomisk attraktiv,oplever kommunerne via et forventningspres fra borgere,virksomheder, fagforeninger/a-kasser og behandlere i sund-hedssystemet.Forventningen er ifølge ledelse og medarbejdere i kommuner-ne ofte skabt, fordi læge eller arbejdsplads har foreslået bor-geren at ansøge om fleksjob. Men presset mod fleksjob opstårogså i afklaringsforløb, hvor der opstår usikkerhed om borge-rens arbejdsevne:”Vi har en række borgere, som henvender sig til os og siger: jegskal have et fleksjob. De har klaret sagsbehandlingen medderes fagforening, deres læge osv., inden de dukker op her meden forventning om, at det er en ekspeditionssag".”Det[fleksjob] kommer af sig selv. Vores målgruppe er folk, deropfylder beskæftigelseskravene og er tæt på arbejdsmarkedet.I mange situationer er det noget, de har drøftet med deresarbejdsgiver og søger om efter en relativ kort sygeperiode påbaggrund af behandlingsforløb, som ikke er vellykkede, ellerhvor man har været ude i et afklaringsforløb, og hvor man erusikker på arbejdsevnen".I kommunerne opleves også et direkte pres fra læger og andrebehandlere i sundhedssystemet, idet de i de lægefaglige vur-deringer anbefaler fleksjob. Vurderingerne indhentes i afkla-ringsprocessen og bruges i udarbejdelsen af ressourceprofilen.Disse vurderinger vægtes ofte meget tungt, når der visiteres tilfleksjob:”Fordi de netop bliver en form for advokat for patienten. Viskriver lige sådan og sådan og så forstår de det nok på jobcent-ret. Men det er ikke sådan, virkeligheden hænger sammen ogdet er nok også deres uvidenhed nogen gange om, hvordanlovgivningen hænger sammen".At mange aktører kender og ser fleksjobordningen som enmulighed for borgere, der ikke matcher kravene til en ordinærfuldtidsstilling, oplever flere kommuner. For det er vanskeligt -overfor virksomhederne - at komme igennem med løsninger,hvor borgeren forbliver ordinært ansat, eksempelvis gennembrug af de sociale kapitler:- 19 -

”Vi skriver, at de skal, men det er varm luft, for i realiteten erder ingen, der vinder ved det. Du skal gå ned i tid og du skalselv betale det” (ledelsesrepræsentant om brugen af de socialekapitler før fleksjob).Nogle kommuner kæder dette sammen med fleksjobordnin-gens indførelse og vurderer, at virksomhederne i dag skriderhurtigere til fleksjob, fordi det er lettere og mere økonomiskattraktivt for virksomhederne. Når medarbejdere fra jobcent-ret møder virksomhed og borger, fortæller de derfor typisk, atde allerede har udtømt de ustøttede muligheder.”Det har vi prøvet, vil tit være beskeden".”Ettypisk eksempel er en SOSU-hjælper, som begynder at fåproblemer med skulder, nakke, ryg. Man forsøger at håndpluk-ke nemmere arbejdsopgaver i virksomheden og forsøger atfastholde hende på den måde. Men det når en grænse, når detgår for meget ud over de andre medarbejdere, så kan hun ikkefastholdes på den måde mere, og så får de hende i jobcentret”.Kommunerne oplever, at der for borgeren er klare økonomiskeincitamenter til at blive visiteret til fleksjob. Det er navnligmuligheden for at opretholde/få en fuldtidsløn samtidig meden nedsat arbejdstid, at borgerne - iflg. kommunerne - synes erattraktivt. Flere kommuner kommer også ind på, at mangeborgere, der søger fleksjob – både ansatte og ledige – er moti-veret af at kunne blive på deres gamle arbejdsplads ellerkomme tilbage på deres gamle arbejdsplads.Kommunerne:”Der er nogen ting i deres liv, at de ikke kan sesig selv arbejde mere og så kender de efterhånden (ordningen).I Århus kan de godt få fleksjob, min nabo kan, hvorfor kan jegikke”.”Ordningen er så lækker, at andre muligheder blegner – livethænger bedre sammen, hvis lige vi får et fleksjob. Tunge sager,meget svære at flytte”.”Det, der gør den så utrolig attraktiv for borgeren, det er, atman stadig kan få fuld løn på deltid".

Rammer og organiseringVisitationspraksis læner sigop ad Ankestyrelsen, Revi-sionen og Beskæftigelses-ankenævnetKommunerne anvender retningslinjer fra Ankestyrelsen, Revi-sion og Beskæftigelsesankenævnet, når de tilkender fleksjob.De tre instansers krav til dokumentation er, ifølge kommuner-ne, blevet skærpet de senere år.Som en medarbejder fortæller:"Loven har ikke ændret sig,selvom kravene til dokumentation og revisionens tilgang erskærpet".De strammere dokumentationskrav har givet udslag i, at enrække kommuner har mødt kritik fra en eller flere af de treinstanser.En kommune udtaler:"Vi har lige haft en sag, der var udtaget i den årlige fleksjob-gennemgang, som kører hvert år fra revisionens side. Den varudtaget og den blev godkendt. Den var i orden. I øvrigt blevalle godkendt. Så bliver den udtaget til praksisundersøgelse iAnkestyrelsen, hvor de kommer til det resultat, at der burdevære foretaget en afprøvning. Det er jo interessant. Det varnetop en sag, hvor det var psykisk og hvor speciallæger anbe-falede at vi ikke ville få noget bedre ud af at gøre mere. Det eren objektiv lægelig konklusion og vores lægekonsulents vurde-ring og vores sagsbehandlers vurdering. Den følger vi, men ivirkeligheden kunne vi have fået en fejl, hvis andre øjne havdekigget på den. Det kan godt gøre en lidt træt, at to instanser,der burde vurdere ens, vurderer forskelligt".Andre kommuner oplever, at det i praksis kan være vanskeligtat imødegå den kritik, de møder i forhold til de enkelte sager.En kommunal ledelsesrepræsentant udtaler:"Beskæftigelsesankenævnets input var, at vi i en sag skullehave en bredere arbejdsprøvning. Det koster ingenting at skri-ve det, og de eksemplificerer heller ikke, hvad det kunne være.På den måde var deres kritik usaglig".

I forsøg på at leve op til de skærpede dokumentationskrav harflere kommuner inden for de seneste år ændret visitations-praksis og organisering.En ledelsesrepræsentant udtaler:"Der er sket forbedringer på visitation og revurdering og der-med dokumentation. Vi mister jo refusion, hvis det ikke er iorden – så vi er meget opmærksomme på det".Ændringerne indebærer, at mange kommuner dels har flyttetbevillingskompetencen fra sagsbehandlerniveau til ledelsesni-veau eller bevillingsudvalg (se nedenstående afsnit) og delshar arbejdet med og skærpet dokumentationskravene ift.fleksjobtilkendelserne.

Kommunerne oplyser, at disse stramninger har medført, atdet er blevet langt sværere at blive visiteret til fleksjob endtidligere, og samtidig er de blevet langt bedre til at dokumen-tere:En kommunal afdelingsleder udtaler:"Før var det sådan, at sagsbehandleren mundtligt fremlagdeen sag, og så kunne vi sidde rundt om bordet og sige: det lyderfornuftigt, gør du bare det. Det var tilbage i 2008. Der har vimåttet erkende, at når man gik sagerne efter, så var de ikkegodt nok belyst".En anden medarbejder fortæller om samme udvikling:"Vi har lige haft revision, og tilkendelsesfejlene er næsten nul.Og det er jo fordi, vi er blevet gode til tilkendelser".

fleksjob.Sagsbehandlerne indstillertil fleksjobDet er sagsbehandlerne i de enkelte jobcentre, der indstillerborgerne til fleksjob. Indstillingen foregår typisk i de afdelin-ger, der beskæftiger sig med afklaring af borgerens arbejdsev-ne. Det vil sige i sygedagpengeafdelinger, kontanthjælpsafde-linger og afdelinger, der sagsbehandler for borgere i ordinærtjob, som henvender sig for at ansøge om fleksjob. Hovedpar-ten af indstillingerne kommer fra sygedagpengeafdelinger.Forud for den endelige indstilling til fleksjob har sagsbehand-lerne i flere kommuner mulighed for at sende en sag til drøf-telse på et fagligt møde eller hos det udvalg, der har kompe-tencen til at tilkende fleksjob. Her drøftes forinden indstillin-gen, om der foreligger tilstrækkelig dokumentation i sageneller om der fx kræves endnu en arbejdsprøvning eller meresundhedsfaglig dokumentation.

Hvad danner grundlag for tilkendelse affleksjob?Arbejdsprøvningerne ergrundlag for fleksjobvisita-tionVisitation til fleksjob baseres primært på den forudgåendearbejdsprøvning og de sundhedsfaglige oplysninger i sagen.Før en borger kan visiteres til fleksjob, skal det via arbejds-prøvning være dokumenteret, at borgerens arbejdsevne ernedsat, samt at der ikke er udviklingsmuligheder.Kommuneinterviewene viser, at vurdering af arbejdsevnehandler om, hvor mange timer borgeren arbejder i den forud-gående arbejdsprøvning.Når en kommune vurderer, hvorvidt en borger er berettiget tilfleksjob, anvender de timetallet som et visitationskrav.En kommunal leder eksemplificerer:"For os handler det meget om, hvor meget de kan i den ar-bejdsprøvning, vi sender dem ud i. Hvis de bliver ved med atligge omkring 5, 6, 7, 8, 9 og op til 12 timer, så er det mereskånejob og førtidspension. Hvorimod kan du arbejde over 12timer, så tænker vi, at det er inden for fleksjobordningen".Den øvre grænse for, hvornår en borger er berettiget til før-tidspension, varierer kommunerne imellem. I nogle kommu-ner visiteres en borger til førtidspension, hvis han kan arbejde10-12 timer ugentligt, mens 10-12 timer i andre kommunerikke berettiger en borger til førtidspension, men til fleksjob.- 23 -

På samme måde varierer grænsen mellem fleksjob og ordi-nært job. I nogle kommuner går grænsen mellem fleksjob ogordinært job ved 18 timer, mens den i andre kommuner sæt-tes ved 20 timer.Arbejdsprøvningerne anvendes til at dokumentere den ned-satte arbejdsevne og fokuserer ikke på at udvikle arbejdsev-nen. Årsagen til dette er, ifølge sagsbehandlere i kommunerne(DISCUS 20101), at der ved fleksjobvisitation entydigt læggesvægt på dokumentation for den nedsatte arbejdsevne ogmanglende udviklingsmuligheder. Beskrives udviklingsmulig-heder i indstillingerne til fleksjob, vil sagen ikke gå igennemvisitation, idet kommunen ikke vil kunne leve op til de doku-mentationskrav, Ankestyrelsen og Revisionen foreskriver.Den sundhedsfaglige do-kumentation er grundlagfor fleksjobvisitationDen sundhedsfaglige dokumentation er i stort set alle sagergrundlag for fleksjob. Kommunerne ser helst, at der foreliggersundhedsfaglig dokumentation for, at arbejdsevnen er varigtog væsentligt nedsat, når der tilkendes fleksjob.Enkelte kommuner fremhæver, at de kan se bort fra de sund-hedsfaglige vurderinger, hvis de ikke er enige i lægens/ ehand-lerens vurdering. De fortæller, at de i de tilfælde kan under-kende lægens vurdering, hvis de andre elementer i ressource-profilen eller arbejdsprøvninger viser andet.I praksis sker dette sjældent, da sagsbehandlerne anvendernetop de sundhedsfaglige vurderinger som dokumentation forden varigt og væsentligt nedsatte arbejdsevne, når de indstil-ler til fleksjob.En medarbejderrepræsentant fortæller:"Den [lægelige vurdering] vejer meget tungt. Men selvfølgelig,hvis man ikke er enig, så kan arbejdsprøvningerne også vise, atselvom de måske burde, iflg. deres IQ, kunne klare lidt mere,så kan arbejdsprøvningen vise, at deres sociale formåen ikkehelt svarer til at varetage et arbejde".Flere kommuner oplever,at sociale faktorer vægteslavere ved fleksjobvisitati-on i dag end tidligereHvorvidt de sociale faktorer kan inddrages i vurderingerne, erkommunerne uenige om. I nogle kommuner inddrages desociale faktorer ikke i vurderingerne, mens andre kommunerpeger på sociale faktorer som årsag til begrænsning i arbejds-evnen, såfremt den sundhedsfaglige dokumentation ikke ertilstrækkelig.

Flere kommuner peger desuden på en tendens til, at densundhedsfaglige dokumentation i dag vægtes højere end tidli-gere, hvor der i større grad blev lagt vægt på sociale faktorer ivisitationen.En kommunal medarbejder uddyber:"Det er svært. Der er utrolig meget fokus på det helbredsmæs-sige i dag. Før vægtede det sociale også. Det gør det ikke læn-gere, så på den måde ville man kunne afvikle sagerne hurtige-re, hvis man ikke afventede noget lægeligt".Den helbredsmæssige dokumentation bidrager således tillange sagsbehandlingstider.I nogle kommuner visiteressystematisk fra sygedag-penge, når varighedsbe-grænsningen nås, og det erafklaret, at arbejdsevnenikke rækker til et ordinærtjobUd over at vægte dokumentation for nedsat arbejdsevne ogsundhedsfaglig dokumentation, er praksis i hovedparten afkommunerne, at borgere systematisk visiteres til fleksjob, nårsygedagpengene udløber og det er afklaret, at borgeren ikkeer i stand til at varetage et ordinært job. Dette sker for at sikreborgerens forsørgelse.En kommunal medarbejder udtaler:"Når man er på sygedagpenge og man ikke er berettiget tilsygedagpenge mere, fordi det er vurderet, at man ikke står tilrådighed for det ordinære arbejdsmarked, så er man beretti-get til fleksjob og ledighedsydelse, og så er man jo dermedfleksjobvisiteret".Enkelte andre kommuner har derimod ikke denne praksis. Enmedarbejder fortæller:"Man går i gang med ressourceprofilen meget tidligt – allere-de når en borger er kategori 2 og inden 12 uger. Det gør, atnår en sag er tilkendt fleksjob, er den fuldt afklaret. Og ingentilkendes fleksjob, uden at der er peget på jobmatch – konkre-te jobfunktioner og/eller virksomheder".

Fastsættelse af arbejdstid

Nedsat arbejdstid er idag blevet fast praksisKommunerne oplever, at der siden fleksjobordningens indfø-relse er sket en udvikling fra fuldtid mod nedsat arbejdstid.En medarbejder fortæller:”Loven blev lavet i 1996 med udgangspunkt i 37 timer. Et afskånehensynene var nedsat arbejdstid. I dag er det ikke etskånehensyn, men fast praksis".Udviklingen mod nedsatarbejdstid hænger sam-men med fleksjobord-ningens incitaments-struktur – der er intetincitament for borgere tilat øge arbejdstiden…Da fleksjobordningen blev indført, var nedsat tid oprindeligtænkt som et skånehensyn og flere kommuner forsøgte iårene derefter, uden held, at holde fast i dette.Udviklingen hænger dels sammen med fleksjobordningensincitamentsstruktur – at der ikke er sammenhæng mellemborgerens arbejdstimer og indkomst. En medarbejder uddy-ber her:”Sammenligner man ordningen med den tidligere 50/50 ord-ning, var der på denne ordning langt flere, der arbejdede 37timer om ugen, idet ansatte kun fik løn for det antal timer, dearbejdede”.En ledelsesrepræsentant forklarer lignende:”Der er ikke noget incitament. Målet for den enkelte er ikkeat få det højest mulige timetal. Det er at få det lavest mulige,så man har et overskud i det private. Man kan godt forstådet, men det er os, der skal dokumentere, at de har en højerearbejdsevne end det, de siger, de har. Så der foregår et ud-trætningsforløb med borger og forvaltning. Og så ender vimed at kapitulere til sidst og sige, vi skal ikke dokumentere,at de kan mere, selvom vi synes, at de objektivt burde kunne

mere".Samtidig er det svært objektivt at vurdere og at dokumente-re, at en borger har en større arbejdsevne, idet dokumenta-tionskravet ifølge lovgivningen er pålagt kommunen. Dvs.hvis en kommune ønsker at dokumentere, at en borger kanarbejde 2 timer ekstra, så skal de iværksætte en ny arbejds-prøvning og via den forsøge at dokumentere det.… og endelig at timetalletDe interviewede kommuner peger derved på, at en rækkei arbejdsprøvningerneborgere ville kunne arbejde flere timer i fleksjobbet, end debliver normsættende forgør i dag, hvis der i fleksjobordningen var indbygget incita-timetallet i fleksjobbetmenter til at øge arbejdstiden.Udviklingen mod nedsat arbejdstid skyldes derudover, attimetallet i de forudgående arbejdsprøvninger/praktikkerbliver normsættende for timetallet i fleksjobbet. Borgernehar en forventning om, at den effektive arbejdstid i arbejds-prøvningen også er arbejdstiden i fleksjobbet. Borgerne me-ner eksempelvis, at de er visiteret til et fleksjob på 12-15timer, hvis de i arbejdsprøvningen/praktikken kunne arbejde12-15 timer.Derudover er borgernes bevidsthed om løntilskuddet på 2/3eller 50 pct. også medvirkende til at skabe denne forvent-ning.”Mange tror, at de kan nøjes med 12-15 timer, fordi dehar hørt, at der ligger et tilskud på 2/3”,fortæller en kom-mune.

Fastsættelse af den tilskudsberettigede løn

Kommunerne efterlyserklare regler for fastsæt-telse af den tilskudsbe-rettigede lønI de tilfælde, hvor virksomheden har en overenskomst, skerfastsættelsen af den tilskudsberettigede løn typisk i et sam-arbejde mellem jobkonsulent, virksomhed og relevante fagli-ge organisationer. Her anvendes den mindste overens-komstmæssige løn på området som grundlag for virksomhe-dens løntilskud.I en ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskom-sten på sammenlignelige områder gælde.Nogle kommuner finder det særligt vanskeligt og ressource-krævende at fastlægge, hvilken sammenlignelig overens-komst, der er gældende og påpeger, at lovgivningen på om-rådet ikke er entydig.De efterlyser klare regler for området:”Overenskomsterne er vanskelige at styre igennem. Vi skal jogå ind og finde det grundlag, hvorpå kommunen skal giverefusion. Og det er ret væsentligt, at vi rammer der, hvor vi- 27 -

skal. Det skal være den korrekte løn, der skal lægges til grundfor refusionen. Det kan være vanskeligt at ramme, hvor viskal ramme. Det bliver svært der, hvor man ikke har nogenoverenskomster på området”.En anden medarbejder oplever samme problemstilling:”Hele det område i LAB-loven, der hedder lønrefusion –grundlaget for lønrefusion, grundlaget for vurderingen afhvilken overenskomst, der skal være gældende og mindste-løn, skal revideres. Den skal gøres meget mere klar og tyde-lig”.Fastsættelsen af lønnen vanskeliggøres yderligere af, at sam-arbejdet med fagforeningerne, ifølge mange kommuner, ikkefungerer. Det er svært at få fagforeningerne til at oplyselønsatserne, og i tillæg for at udlevere lønsatserne stillerfagforeningerne krav om at få oplysninger om både borger ogvirksomhed – typisk cpr-nummer og virksomhedsnavn. Op-lysninger, som mange virksomheder og borgere ikke ønskerudleveret. En ledelsesrepræsentant fortæller her:”Der står i loven, at vi skal involvere fagforeningerne, og detprøver vi også. Fordi vi har virkelig store problemer med fag-foreningerne, fordi vi skal kontakte dem vedr. løn. Det harværet svært for os at få lønsatserne, fordi de til gengældkræver at få CPR på borgerne og virksomhedens navn. Det ersådan, at hvis ikke borgerne og virksomheden er interesseret ideres indblanding, så må vi ikke udlevere de oplysninger. Såskriver de til os, mest HK og FOA, at vi ikke må oprette fleks-jobbet. Men de kan ikke nægte os at oprette det".Kommuneinterviewene viser således, at der bruges mangeressourcer på at fastsætte den tilskudsberettigede løn, fordireglerne for lønfastsættelsen ikke er tilstrækkeligt præcise.

”Vi må desværre erkende, at 9 ud af 10 etablerede fleksjob erto-tredjedels etablerede. Jeg arbejder meget på ledelsesmæs-sigt at snakke med medarbejderne om at starte med 50 pct.og så gå over på 2/3. Men den holder ikke i alle situationer.Men når man kigger på ordningen, så er det underligt, at 9ud af 10, vi tilkender fleksjob, er så ringe, at de skal have 2/3tilskud. Hvor er de andre? Rent statistisk skulle der være ligemange. Man kan endda sige, at der skulle være rigtig mangepå 50 pct., fordi 50 pct. skal opsluge fra 100 pct. og ned til 50pct.".Fastsættelsen af løntilskud foregår typisk i en forhandlingmellem virksomhed og jobkonsulent. Kommunernes forhand-lingsstrategier er forskellige. I nogle kommuner indleder mankonsekvent med at tilbyde virksomheden 50 pct. i løntilskud,og går derefter over til 2/3, hvis nødvendigt. Dette er et for-søg på at sikre rum til, at borgerens arbejdsevne kan forrin-ges i fleksjobbet. I andre kommuner fastsættes løntilskudsni-veauet typisk medudgangspunkt i en forudgående praktik påarbejdspladsen, hvorefter forhandlingen finder sted.Kommunerne oplyser, at forhandlingssituationerne ofte ervanskelige. De oplever her et pres fra virksomhederne for attildele 2/3 tilskud. Dels fordi virksomhederne kender til mu-ligheden for at få 2/3 tilskud og udnytter denne, og dels fordibeslutningen om at ansætte eller ej ligger hos virksomheder-ne. Hvis virksomheden ikke får det tilskud, de ønsker, kan deafslå at ansætte borgeren eller vælge at fyre medarbejderen,hvis det er en fastholdelsessag. En medarbejder fortællerher:”Man starter selvfølgelig med at tilbyde det laveste og nogengange og er det sådan, at virksomheder taler sammen og harnogen i forvejen. Nogen gange bliver det sådan, at hvis jegikke kan få det og det, så skal jeg ikke have dem. På den må-de bliver de en handelsvare, man kan kaste med over bordet".En ledelsesrepræsentant fortæller ligeledes:”Jeg synes bare også, at jeg nogle gange hører: Så kommer vimed 2/3, for så kan vi få dem afsat. For nogen er rigtig tunge,og så er det det, som lokker".Kommuneundersøgelsen peger således på, at løntilskuddetsjældent tildeles ud fra en vurdering af borgerens faktiskearbejdsevne, men ud fra en forhandling mellem virksomhedog kommune. En forhandling, hvor virksomheden står stærkt,fordi virksomheden kan afslå at ansætte borgeren, såfremtkommunen ikke tildeler det ønskede tilskud, og kommunen- 29 -

Opfølgning på fleksjobansættelserneKommunen er forpligtet til at følge op på ansatte i fleksjob. Ifølge Lov om en Aktiv Social-politik (kap.3, § 10, stk.3) skal kommunen første gang følge op på fleksjobbet senest 6måneder efter ansættelse. Derefter skal opfølgning finde sted med mindst 12 månedersmellemrum. Ved opfølgning skal kommunen ”sikre,at betingelserne for tilskuddet fortsater til stede, og at tilskudsprocenten fortsat modsvarer graden af den nedsatte arbejdsev-ne”(Vejledning om Lov om aktiv socialpolitik, 1998).I nedenstående afsnit beskrives, hvordan denne opfølgning foregår i praksis og hvor fokuser lagt i opfølgningen.

Den lovpligtige opfølgning

Kommunerne foretagerden lovpligtige opfølg-ningKommunerne bekræfter, at den lovpligtige, årlige opfølgningofte foregår skriftligt. Den første 6 måneders opfølgning skeri nogle kommuner via et besøg på virksomheden, men deref-ter følges der op per brev en gang om året. I en enkelt kom-mune følges der altid op via personligt fremmøde.I de tilfælde, hvor opfølgningen foregår skriftligt, fremsendeset opfølgningsskema til virksomhed og fleksjobansat, der skaludfyldes og underskrives af både virksomhedsansvarlig ogden ansatte. I opfølgningsskemaet spørges der til, om der ersket ændringer i arbejdssituationen, om der har været væ-sentligt sygefravær og om der ønskes et møde med en job-konsulent. Såfremt dette ønskes, tager jobkonsulenten ud pået virksomhedsbesøg.Kommunerne oplyser, at virksomhed og fleksjobansat sjæl-dent angiver, at der er sket ændringer i fleksjob. Hvis det ertilfældet, er det typisk, fordi der er sket forværringer i hel-bredet og derfor behov for flere skånehensyn eller højereløntilskud. En kommune fortæller:”Der er en tæt opfølgning, i hvert fald i starten. Og så gør videt, at vi følger op per brev, hvor de skal besvare en delspørgsmål. Så er der et spørgsmål, hvor der står, at hvis deskønner, at der er behov, kommer en virksomhedskonsulentud og snakker med arbejdsgiveren og borgeren, fordi (ar-bejds)funktioner har ændret sig eller de har fået flere skåne-behov, så gør de det".

Flere kommuner peger på, at den skriftlige opfølgning ikkefanger de problemer, der måtte være i fleksjobbet, fordiarbejdsgiver og fleksjobansat skal udfylde opfølgningsskema-et sammen og der derfor ikke altid kommer fokus på relevan-te problemstillinger.”Nogle gange oplever man, at arbejdsgiveren har udfyldtopfølgningsskemaet og medarbejderen ikke er helt enig – detfinder man ud af, når de så henvender sig. Vi oplever, at vi fåret skema ind, hvor det kører glat og så 14 dage efter får vi enhenvendelse. Det kan hænge sammen med, at både borgerog arbejdsgiver skal skrive under".Udover den årlige opfølgning tilbyder flere kommuner, atfleksjobansat eller virksomhed kan henvende sig løbende,hvis der opstår problemer i fleksjobbet. I nogle kommuner erdenne opgave lagt ud til forskellige jobkonsulenter og sags-behandlere, mens andre kommuner har særlige jobkonsulen-ter, der tager sig af disse sager:”Vi har en person, der kun tager sig af tvister. Hvis der ernoget, så er han hurtigt på banen. Hvis borger og virksomhedpludselig oplever en uoverensstemmelse om forventningsaf-stemning eller andet, så er det nogle gange, at borgeren ellervirksomheden ringer og siger: nu må vi komme ud, for nu er vived at fyre pågældende. Så tager vedkommende ud, og somregel lykkes det at klinke skårene. Det gør vi meget ud af, forvi ved godt, at hvis først vedkommende kommer ind i syste-met, så skal han ud igen og det er en længere kamp end atfastholde ham i jobbet".

Opfølgningens fokus

Opfølgningen har typiskikke fokus på at udviklearbejdsevnen, men sna-rere på om borgerenfortsat er berettiget tilfleksjob og på at fasthol-de borgeren i fleksjobLangt de fleste kommuner oplyser, at deres opfølgning ikkehar fokus på at udvikle borgerens arbejdsevne, men i stedetpå om borgeren stadig er berettiget til et fleksjob og på atfastholde borgeren i fleksjobbet ved forværring af helbredet.Kun en enkelt kommune arbejder målrettet med udvikling afarbejdsevnen.Nogle kommuner ser ikke noget formål med at udvikle ar-bejdsevnen, fordi de allerede ved fleksjobvisitationen fast-lagde, at arbejdsevnenedsættelsen var varig og de derfor ikkekan forvente en udvikling. De fortæller, at hvis man har lavetet ordentligt forarbejde, så kan man ikke forvente, at defleksjobvisiterede udvikler deres arbejdsevne.

En leder udtaler:Nogle kommuner serintet formål med at ud-vikle arbejdsevnen, idetde én gang har fastslået,at arbejdsevnen er varignedsat, mens…”Man har en gang sagt, at de har en varig arbejdsevnened-sættelse – så er det virkelig modstridende at forsøge at ar-bejde hen mod et ordinært job".Andre kommuner er imidlertid principielt indstillet på atudvikle borgerens arbejdsevne, men fortæller, at det er envanskelig opgave pga. manglende ressourcer. Typisk har demedarbejdere, der tager sig af opfølgningen, flere hundredesager. En leder fortæller:”Hvis jeg skal være ærlig, så har vi ikke ressourcer til at følgeop på udviklingen i fleksjobbet andet end ved den årlige op-følgning. Det er ikke sådan, at vi laver ekstraordinær opfølg-ning og følger op på, om man udvikler sig positivt eller nega-tiv. Vi koncentrerer os nok meget om at finde ud af, om bor-geren stadigvæk er i målgruppen i forhold til fleksjob og omvirksomheden synes, det er en god ide, og om borgeren synes,det er en god ide".Samtidig vanskeliggøres udviklingen af arbejdsevnen af, athverken borger eller virksomhed er interesseret i at involverekommunen i at udvikle arbejdsevnen.En medarbejder udtaler:”Min pointe er: Når man er ude at lave opfølgning, så skalman være idiot, hvis man ikke som borger og arbejdsgivernikker, og siger alt er ok. Hvis man siger, man kan klare mere,så mister man sit fleksjob. Så skal man i stedet arbejde 37timer og man får ingenting ud af det. Arbejdsgiveren siger:"Det er da fuldstændig tosset. Før fik jeg halvt tilskud, nu fårjeg ingen tilskud. Jeg får så flere timers arbejde ud af det,men alligevel. Man skal være jubelidiot - både som arbejdsgi-ver og som borger, hvis man vil frasige sig den ordning. Det erhumlen i hele ordningen"."

En kommune:”Vi ved jo godt, at der sker noget med arbejdsevnen i et fleks-job for nogle fleksjobbere, når de har været der og fået ruti-nerne og overblik over organisationen og kender arbejdet idetaljer. Så sker der en forøgelse af arbejdsevnen i forhold til,da man blev ansat. Der bruger vi ikke redskaberne. Lovgiv-ningen har redskaberne. Det er vi ikke gode til og jeg opfatterdet som om, vi er konfliktsky og et eller andet sted er vi be-vidst eller ubevidst meget taknemmelige for, at arbejdsgive-ren gerne vil have fleksjobbere".Forbedring af arbejdsev-nen kommer ikke til ud-tryk ved positiv udviklingi fleksjobansættelsernehenimod færre skåne-hensyn eller øget ar-bejdstid og endnu sjæld-nere, at en fleksjobansatkommer i ordinært jobNår fokus ikke lægges på udvikling, skyldes det således også,at forslag om ændringer af fleksjobbet ikke altid bliver velmodtaget af virksomheden og den fleksjobansatte. Samtidigpåhviler dokumentationskravet kommunerne, så det er dem,der skal påvise, at borgeren er i stand til at arbejde mere. Envanskelig opgave, når borgeren ikke selv er motiveret for atyde en større arbejdsindsats. Mange kommuner afstår derforhelt fra at spørge til udviklingen i arbejdsevnen, fordi de ved,at hverken borger eller virksomhed vil pege på en positivudvikling.En opfølgningsmedarbejder udtaler:”Vi spørger blandt andet: Har du fået det værre. Der står ikkeet sted: Har du fået det bedre? Vi spørger ikke, for vi kendersvaret på forhånd (..)"Kun en ud af de 11 interviewede kommuner har en aktiv op-følgningsindsats med et klart mål om at øge de fleksjobansat-tes arbejdstid. Kommunen fortæller her:”Mange gange oplever jeg, at når man er faldet til ro i et jobog er ude af kommunens svøbe, så er der mange ting, derletter, så kan man noget mere. Jeg siger altid, når jeg er udeførste gang: når jeg kommer om et år, så skal vi snakke omøget timetal. Mange har paraderne oppe med det samme,men det tager vi stille og roligt, fordi så kan jeg høre på denansatte og arbejdsgiveren, om der er ressourcer at hente ellerom det er fuldstændig låst, som det er. Det har vi mangesnakke om, og så forsøger vi ud fra lægelige papirer og hvadjeg hører at presse dem lidt i en periode på 3 mdr., og såevaluerer vi på det. Der er mange, der lykkes med at kommeop og der er også mange, der ikke lykkes".Generelt oplever kommunerne, at få fleksjobansatte udviklerderes arbejdsevne i form af en øget arbejdstid og endnufærre kommer i ordinært job. De oplever oftere, at arbejds-- 33 -

evnen forringes – at der opstår flere skånebehov, at arbejds-tiden reduceres og løntilskuddet sættes op, samt at de fleks-jobansatte bevæger sig mod førtidspension. En naturlig ud-vikling set i lyset af, at en del har progredierende lidelser.Kommunerne understreger, at når en medarbejder går frafleksjob til ordinært job, sker det alene, fordi borgeren selvhar en meget stærk motivation for at blive ansat i et ordinærtjob og ikke fordi, kommunen fratager borgeren fleksjobbet.Der er i fleksjobordnin-gen ikke indbygget inci-tamenter for hverkenborger eller virksomhedtil at udvikle arbejdsev-nenSom tidligere nævnt ser kommunerne det som en barrierefor udviklingen af arbejdsevnen, at der ikke er nogen incita-menter for hverken borger eller virksomhed til at udvikleborgerens arbejdsevne. Desuden peger mange kommunerpå, at en gruppe fleksjobansatte ville kunne udvikle arbejds-evnen, hvis fleksjobordningens incitamentsstruktur blev lavetom.De mener navnlig, at der mangler økonomiske incitamenterfor borgeren.En medarbejder udtaler:”Der mangler i den grad økonomiske incitamenter for bor-gerne til at komme ud af fleksjobordningen. Der er ikke nogetat hente der".Flere kommuner foreslår specifikt et økonomisk incitamenttil at øge timetallet, så en del af lønnen gøres afhængig af detantal timer, den fleksjobansatte arbejder.En leder mener eksempelvis, at det ville have følgende virk-ning:”Det kunne være, at de blev mere kreative. Så kunne de fx gåhjem og sove 3 timer og så komme igen. Hvis der var sådannogle motivationsfaktorer, som selv fik dem på banen, så villede måske tænke: ej jeg kan godt lige klare 2 timer mere og såkan jeg komme på ferie til sommer. Hvis jeg nu lige gik hjemog hvilede mig og så kom igen, mine børn er blevet størreosv. Det vil være en god ting".Kommunerne mener heller ikke, at der er noget incitamentfor hverken borger eller virksomhed til at forlade fleksjob-ordningen til fordel for et ordinært job. De fortæller, at nårdette sker, skyldes det alene borgerens egen motivation.

Beskæftigelsesindsatsen over for ledige fleks-

jobvisiterede

Beskæftigelsesindsatsenover for ledighedsydel-sesmodtagere er et højtprioriteret område ikommunerneBeskæftigelsesindsatsen for ledige fleksjobvisiterede er ethøjt prioriteret område i kommunerne. Dette skyldes, ifølgekommunerne, dels at de mister deres statslige refusion, nåren ledighedsydelsesmodtager har været ledig i over 18 må-neder og dels kommunernes oplevelse af, at jo længere tiden fleksjobvisiteret går ledig, jo sværere er det at få borgerenansat i et fleksjob, fordi borgeren mister troen på, at han kanfinde et job. En medarbejder fortæller:”Det er vigtigt, at de ikke - når de tilkendes eller bliver fyretfra et fleksjob - så går. Det er roden til alt ondt. Der er nogen,der hurtigt får den der: jeg kan jo ingenting".Flere kommuner har i højere grad end tidligere fokus på entidlig indsats i forhold til de ledige.I alle kommuner indkaldes nyvisiterede til en kontaktforløbs-samtale med det samme, ligesom de også bliver sat i gangmed et jobsøgningsforløb – ofte sammenkoblet med virk-somhedspraktik. Jobsøgningsforløbene varetages af jobcent-rets egne projektafdelinger/ afklaringsinstitutioner eller an-den aktør.Derudover har enkelte kommuner yderligere iværksat forløbfor alle nyvisiterede 10 timer om ugen. Disse indeholdereksempelvis kostvejledning, tilbud om fysisk træning, forløbved ergoterapeut og psykolog. Formålet med dette er at fåde ledige i job inden for 18 måneder og samtidig at opnå denhøjeste refusion under ledighed. Når en ledighedsydelses-modtager deltager i et tilbud efter Lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats minimum 10 timer om ugen, får kommunen 65pct. i statslig refusion, mens de blot modtager 35 pct., nårborgeren ikke deltager i et tilbud (Lov om en aktiv socialpoli-tik).

En medarbejder forklarer:”Det er for at få refusionen, så skal de være aktiveret 10 timerom ugen, for at kommunen kan få så stor refusion som mu-ligt. Det er simpelthen baggrunden for, at de lige skal væreder 10 timer. Det er nok også godt nok. Og der er rigtig man-ge, der siger, at det er godt, at de kommer ud".Ud over hjælp til jobsøgning og etablering af praktik beståren del af kommunernes arbejde i forhold til ledighedsydel-sesmodtagere også af afklaring. En række borgere har stadigså store barrierer over for arbejdsmarkedet, at det ikke ermuligt at finde et fleksjob til dem.Dette udfoldes i nedenstående afsnit.De ressourcestærke fleksjobvisiterede finder typisk på egenhånd et job umiddelbart efter visitationen. Det er, ifølgekommunerne, ledige, der har mange års arbejdsmarkedserfa-ring og de, som har den største arbejdsevne.Andre ledige har vanskeligere ved at finde et job og opleveren langvarig ledighedsperiode.

Kommunerne oplyser, at de fleksjobvisiterede, der har særligvanskeligt ved at finde et job, typisk er dem med en lav ar-bejdsevne og store skånebehov. Fleksjobvisiterede, der kanarbejde mindre end 12 timer, er ifølge kommunerne megetsvære at placere, fordi der skal rummelighed til fra arbejdsgi-verens side. Det er ikke rentabelt for virksomheden, da denminimum skal betale 1/3 af lønomkostningerne.En medarbejderrepræsentant fortæller:”Det er noget med, hvad der kan betale sig for arbejdsgiver.Hvis de har under 12,5 time, så får arbejdsgiver faktisk enudgift ved at ansætte dem. De vil ikke have dem så få timer".Nogle kommunale medarbejdere problematiserer, at borgeremed en lav arbejdsevne visiteres til fleksjob, fordi de ikke kanklare et fleksjob. En medarbejder fortæller:”Det, vi efterlyser, er, at man har forholdt sig til, om borgerenkan klare et fleksjob. Men mange gange, er det ud fra etteoretisk grundlag. Sådan som arbejdsmarkedet er skruetsammen, kommer den og den borger aldrig ud i arbejde. Deter rent teoretisk".Problemet er ifølge kommunale medarbejdere, at man for at- 36 -

sikre borgernes forsørgelse systematisk visiterer borgere tilfleksjob, når de rammer sygedagpengenes udløb efter 52uger. Resultatet er, at en række fleksjobvisiterede borgerehar en så lav arbejdsevne, at ingen virksomheder ønsker atansætte dem.I nogle kommuner er det praksis, at der finder en yderligereafklaring sted efter visitationen, som måske fører til indstil-ling til førtidspension. Det er derfor først, når borgerne ervisiterede til fleksjob og kommer på ledighedsydelse, at denendelige afklaring sker. I nogle tilfælde efter en langvarigledighedsperiode.En leder fortæller:”Vi har nogen, som det viser sig, når vi får dem ud i praktik-ker, at det ikke dur. Som vores system er bygget op nu, så erdet også den vej, vi skal gå. Selvfølgelig kan du godt gå direk-te fra kontanthjælp til pension, men så skal der også væremeget tungt vejende grund til, at du gør det. Ellers skal vihave borgerne via fleksjob først".For nogle af de fleksjobvisiterede fungerer ledighedsydelsederved som en mellemstation til førtidspension.En medarbejder fortæller:”På den måde oplever vi ledighedsydelse som en mellemsta-tion til pension, fordi borgeren er for god til en pension, menkan visiteres efter fleksjobbestemmelserne. Så vi får nogen,hvor vi tænker, at borgeren inden for de næste 18 månederikke kan bestride et fleksjob, og så begynder vi at afklareborgeren og tænke i pension. For at afklare, om borgeren kanudvikle arbejdsevne til fleksjob".Nogle af disse kan efter en langvarig periode på ledigheds-ydelse afklares til førtidspension, fordi de bliver endelig ud-redt og man finder tilstrækkelig dokumentation til at indstilletil førtidspension.En medarbejder fortæller:”Vi har nogle gange snakket om, at der må være noget medpersonligheden; og så har vi fået lavet en psykologisk under-søgelse og så var der en psykolog, der sagde, at med denpersonlighed, kan de ikke komme tilbage til arbejdsmarkedet.Så kan vi lave en pensionssag, hvorimod den ellers ville cyklerundt i systemet – i ledighedsydelse og måske forsøg på detene og det andet. Der har vi fået nogen væk, og der er flerepå vej".

”Vi har nogle borgere, som er meget vanskelige at placere ifleksjob. Så laver vi nogle kommunale jobs til dem. Simpelt-hen fordi de er rigtig svære. De er vanskelige at finde jobs til",fortæller en medarbejder.Kommunerne har særlige fleksjobpuljer afsat til dette formål,så de enkelte afdelinger i kommunen ikke selv skal finansierefleksjobbet. Enkelte steder betaler den afdeling, der harfleksjobbet, et mindre årligt beløb – fx. 10.000 kr. – og denfælles pulje betaler resten.I hovedparten af kommunerne er der tale om varige offentli-ge fleksjob, mens det i enkelte andre kommuner er tidsbe-grænsede fleksjob.Jobbene oprettes dels ud fra en refusionstænkning og dels udfra en betragtning om, at aktiv forsørgelse, for både denledige og samfundet, er bedre end passiv forsørgelse.”Det er ud fra, at vi ville have dem stående afventende, hvisikke vi havde den pulje, for man får ikke en fattig institutiontil at tage dem ind og betale 1/3 af lønnen for dem. (…)Det erogså ud fra, at de kan være rollemodeller i børnefamilien, nårfar og mor går på arbejde. Der er mange afledte gode ting,når de har den mulighed for at give et kommunalt fleksjob".Kommunen optjener retten til statslig refusion, hvis denfleksjobansatte har været i job i sammenlagt 9 måneder in-den for 18 måneder (Lov om en aktiv socialpolitik).

teret og havde et job stående til dem, så kunne man godtbevare gejsten ift. arbejdsmarkedet. Nej, det er, fordi dekommer til at stå og vente et stykke tid - så daler deres ni-veau, og de tror ikke længere på, at det kan lykkes. Det er detværste for dem. Det er at gå og vente, for de føler, at de bli-ver glemt”.Ledere og medarbejdere i kommunerne fortæller, at mangeborgere som udgangspunkt ønsker ansættelse i et fleksjob,men at de med ventetiden mister motivationen, fordi de ikkekan leve op til de krav, der stilles. Andre har imidlertid fraikke et ønske om at blive ansat i fleksjob, men ønsker enførtidspension.En medarbejder fortæller:”Mange vil egentlig gerne som udgangspunkt have et fleks-job, men når de kommer ud til anden aktør, så ser de, hvormeget der kræves. Så kan det godt være, at der sker nogetmed dem. De finder ud af, at det ikke er så nemt og der stillesflere krav, end de havde forestillet sig".En anden medarbejder formulerer det sådan:”Jeg havde en borger, der havde pensioneret sig selv. Så togjeg en snak med hende og henviste hende til anden aktør,hvor hun kan søge nogle konkrete jobs, der matcher hendesønsker og skånebehov. Så går der ikke mere end et par timer,så kommer hun tilbage og siger: Jeg har været der. Der erikke nogen, der vil have mig. Igen – hvordan har hun væretude at sælge sig selv. Jeg tror, at ift. dem, der ikke er selvkø-rende, har vi en forpligtigelse til at tage dem i hånden, hvis deskal komme videre".En tredje medarbejder fortæller:”Man kan sige, de der kan stå til rådighed for et fleksjob, deer også aktivt jobsøgende, men dem, der ligger nede på delave timetal, gør ikke selv noget særligt. Fordi de hellere vilhave pension".Det er særligt vanskeligtat flytte de umotiveredeborgere fra ledighed tilfleksjobDet er vanskeligt at flytte borgerne fra ledighed til fleksjob,når de ikke selv har motivationen.En ledelsesrepræsentant fortæller:”Vi skal erkende, at en andel af de borgere, der tilkendesfleksjob, ikke er interesseret i at få et fleksjob. De ville havehaft en førtidspension. Det har vi ikke givet dem, fordi vi harment, at der var en restarbejdsevne, der kunne udnyttes. De- 39 -

borgere er dem, der er sværest at flytte ud i fleksjob. Vi fårderes helbredsmæssige klager hele tiden. Hver eneste gang viprøver noget nyt, så deltager man i en given periode og såmelder man sig syg. De har skavankerne, så det er let at mel-de sig syg eller ringe til sin læge og sige at nu er det helt tos-set med skulderen og jeg kan ikke klare det der, og så får manen sygemelding. Det kræver, at man har sat spørgsmålstegnved rådighed og afprøvet rådigheden og man stadig ikkefinder, at de står til rådighed".Kommunerne efterspør-ger sanktionsmulighederover for ledighedsydel-sesmodtagere, der ikkeønsker et fleksjobKommunerne efterspørger sanktionsmuligheder over for deledighedsydelsesmodtagere, der ikke ønsker et fleksjob ogsamtidig strammere krav til ledighedsydelsesmodtagernesegen jobsøgning.Alle kommuner er opmærksomme på, at borgerne selv skaldeltage i jobsøgningen. De problematiserer imidlertid, at deikke har nogen sanktionsmuligheder, hvis borgeren ikke del-tager.En medarbejder forklarer:”Jeg kunne godt tænke mig nogle sanktionsregler for de få,der bare ikke vil. Hvis det havde været en kontanthjælpsmod-tager, så kunne jeg slippe let om ved det at sige, at så får duingen penge fra i morgen. Man kan ikke sanktionere i ledig-hedsydelse og det kunne jeg godt tænke mig, at man kunne.Selvfølgelig skal de ikke sættes til en arbejdsopgave, som deikke kan og ikke er uddannet til, men at stå og sælge is – detkan være, at nogen synes, det er dødsygt, men der skal mankunne sige: ”Det er det eller ingenting, for ellers så lukker vidin sag i morgen eller trækker i ledighedsydelse".Kommunerne foreslårsom løsning på proble-met, at man sidestillerledighedsydelsesreglernemed dagpengereglerneKommunerne problematiserer derudover, at ledighedsydel-sesmodtagerne ikke har noget incitament til at komme i job.Incitamenterne til at få ledige i job retter sig alene modkommunen.Den eneste lovgivningsmæssige mulighed kommunerne i daghar for at anvende sanktioner over for ledighedsydelsesmod-tageren, er at fratage forsørgelsen. Dette er muligt, hvis dekan dokumentere, at vedkommende ikke står til rådighed.Kommunerne oplever imidlertid, at dette i praksis er megetvanskeligt, da kommunen skal dokumentere borgerensmanglende vilje.”Nårfolk ikke ønsker det, så er det svært, og det er også rig-tig svært at lukke kassen. Rent lovgivningsmæssigt er det ikkelet at lukke kassen på ledighedsydelse”, fortæller en leder.- 40 -

En medarbejder uddyber:”Det kan man ikke i dag, for så går borgeren ned til lægen ogsiger, jeg får det psykisk dårligt over det der, og så skriverlægen det. Der skal være en grænse for, hvor meget man kan’lægeshoppe’. Hvis ikke du kan få svaret hos den ene læge, sågår du på lægeshopping, indtil du får det svar, du vil have.Det er ligesom dem, der er pensionsfikserede".En anden ledelsesrepræsentant fortæller:”Det, vi har snakket om i udvalget, er, om vi skal strammepraksis op, så vi fratager borgerne deres ledighedsydelse pga.manglende rådighed. Ikke på baggrund af, at de ikke ønskerat medvirke, men på baggrund af, at de ikke medvirker. Mende er ikke dårlige nok til at få pension, og så står de udenforsørgelse og jeg er rimelig sikker på, at vi vil tabe 8 ud af 10sager, hvis vi går i gang med det. Men vi har overvejet det,fordi vi har en stor gruppe, hvor vi ikke kan sige: han vil ikke,men det er heller ikke fordi, han er så dårlig, at han ikke kan".En række kommuner foreslår, at man i stedet indbygger etincitament til at komme i job for ledighedsydelsesmodtage-ren ved for eksempel at sidestille reglerne for ledighedsydel-se med dagpengereglerne, så der både indbygges en varig-hedsbegrænsning på 2 år og samtidig stiller de samme kravtil jobsøgning.

Gennemgang af fleksjobsagerI det følgende fremlægges resultaterne af gennemgangen af de 37 fleksjobsager indhentetfra de 11 medvirkende kommuner. Der er set på borgernes ressourceprofil samt på deresforsørgelseshistorik og tilbudsoversigt 5 år tilbage.Formålet med at inddrage fleksjobsagerne i undersøgelsen er at udfolde billedet af, hvad dersker i borgernes afklaringsforløb forud for fleksjobvisitation.Sagsgennemgangen belyser, hvad der er registreret i de enkelte sager om borgeren og omafklaring og evt. forsøg på udvikling af borgerens arbejdsevne før tilkendelse af fleksjob.Indledende gives et overblik over den samlede mængde fleksjobsagers fordeling på borger-nes køn og borgernes forsørgelse før fleksjob.

Uddannelse anvendes ikkeDet fremgår ikke af nogen sager, at uddannelse har været for-søgt. Det har været overvejet i 1 enkelt sagKursustilbud anvendesikkeBehandlingstilbud anven-des i nogen gradDet fremgår af 1 sag, at der er afviklet kursustilbud. Det har ikkeværet overvejet eller anvendt i andre sager.I 15 ud af de 37 sager er der afviklet behandlingstilbud.I 4 sager er der givet 1 behandlingstilbudI 5 sager er der givet 2 behandlingstidbudI 2 sager er der givet 3 tilbudI 1 enkelt sag er der givet 10 behandlingstilbudBehandlingstilbud har ikke været overvejet i nogen af de reste-rende sager.Sociale tilbud anvendes ibegrænset omfangAf 2 sager fremgår det, at sociale tilbud er blevet afviklet. Disseer blevet brugt 2 gange i hver sag.I 1 sag er brugen af socialt tilbud blevet overvejet.

CASE 1

Mand, 52 år – mange år uden plads på arbejdsmarkedetBaggrundKurt er 52 år og er uddannet planteskolegartner tilbage i 1980, en uddannelse han aldrigrigtig fik brugt. I de efterfølgende 13 år har han arbejdet forskellige steder, blandt andet somasfaltarbejder.Herefter bliver Kurt revalideret til teknisk assistent, men kommer heller ikke til at bruge denuddannelse.Kurt får job på en skole og arbejder med drift og vedligeholdelse, og påbegynder igen ud-dannelse som byggetekniker.Kurt sygemeldes pga. blodprop i hjertet; efterfølgende konstateres der sukkersyge, forhøjetblodtryk og grå stær – han har et relativt langt sygeforløb.Tid med offentlig forsørgelseKurt er tidligere revalideret og har siden ansættelse på en skole ikke været i ordinært job.Mødet med JobcentretEfter lang sygemelding henvender Kurt sig med henblik på at søge pension; han kanumiddelbart ikke se sig selv tilbage på arbejdsmarkedet.Pensionsansøgningen behandles, men ender i afslag, da Kurt har arbejdsevne i be-hold, men det er også klart, at arbejdsevnen ikke rækker til et ordinært job.Herefter sendes han til en anden aktør, og her oplever Kurt, at han for første gangbliver lyttet tilDen anden aktør finder en praktikplads til Kurt i et byggecenter, hvor han kan ar-bejdsprøves.Kurt arbejder 4 timer om dagen hver dag, og det går godt, men det er tydeligt, attempoet falder meget i løbet af dagen – vurderingen er, at han arbejder, hvad dersvarer til 15 effektive timer ugentligt.Forløbet på arbejdspladsen går godt, og man er glade for at have Kurt. Kurt opleverselv, at det arbejde, han udfører, er en reel lettelse for hans nye kolleger, da han ta-get sig af meget forefaldende arbejde som ordning af udeområdet, oprydning, pris-mærkning mm., som de andre før skulle passe indmellem deres øvrige opgaver.Byggecentret tilkendegiver, at de er indstillet på at ansætte Kurt, hvis han godken-des til fleksjob, og på betingelse af, at han kan få forlænget sin praktik, indtil god-kendelsen er på plads.- 47 -

Kurt tilkendes fleksjob begrundet i en arbejdsprøvning, der viser, at hans effektivearbejdstid er 3 timer om dagen – 15 timer om ugen. Skåneforholdene er vekslendearbejdsopgaver med begrænsede stå og gå funktioner. Lægekonsulenten vurderer,at der ikke er yderligere behandlingstiltag for patienten.Nuværende statusEfter kommunal sagsbehandlingstid bevilges Kurt fleksjob, og han fortsætter hvor han harværet i arbejdsprøvning og praktik – efter at have været helt uden for arbejdsmarkedet imere end 10 år er Kurt blevet ledt tilbage til et arbejdsliv på fleksjobvilkår.

CASE 2

Kvinde, 54 år – lærer på ordinære vilkår i 20 år, fastholdt som lærer på samme skole i fleks-job.BaggrundInger er 54 år og uddannet lærer og har arbejdet som sådan siden 1981. Forløbet mod fleks-job tager udgangspunkt i et længerevarende sygdomsforløb, hvor Inger får konstateret enkraftig tinnitus, som gør, at balancenerven på hendes venstre øre ikke fungerer optimalt.Dette medfører svimmelhed, opkast, høre- og synsforstyrrelser. Efter et anfald er hun megetafkræftet og magter ikke at foretage sig noget nævneværdigt op til 24 timer efter. Indenfleksjobbet var hverdagen for Inger meget hård. Selv fortæller hun ”jeg slæbte mig på arbej-de hverdag, hvilket betød, at jeg ikke havde noget liv, efter jeg kom hjem”.Mødet med jobcentretDet var hendes læge, der tog initiativ til, at Inger skulle have fleksjob, og herefter gikdet ifølge Inger selv stille og roligt gennem kommunen. Hun var ikke sygemeldt in-den tilkendelse af fleksjobbet.Da hendes læge havde igangsat forløbet, udfyldte hun sammen med socialrådgive-ren i jobcentret et spørgeskema. Derefter fik Inger at vide af socialrådgiveren, athun skulle have fleksjob: ”Duskal have fleksjob, fordi du kan lide dit arbejde, og duer god til det. Du skal ikke ud og arbejdsprøves i noget som helst andet, fordi det ikkeer det, du skal. Hvad vil du, vil du på � eller på ½ tid?”.Det endte med, at socialrådgiveren besluttede, at Inger kom på halv tid. En beslut-ning Inger er meget glad for, da hun ikke selv tror, at hun vil kunne holde til at arbej-de mere.Herefter blev der indkaldt til et møde med lederen fra jobcentret, lederen på skolen,tillidsrepræsentanten og Inger selv. På mødet blev hendes fremtidige arbejdsvilkårgennemgået. Herefter skrev alle parter under, og så var Inger tilkendt et fleksjob.Inger oplevede forløbet som meget positivt; hun følte, at hun fik sit liv tilbage. Mendet var en stor overvindelse og tog tid, inden hun begyndte at arbejde igen; hun varbange for at blive betragtet som en kollega, der ikke duede til noget.Situationen idagInger vurderer selv, at hendes situation er bedre nu, fordi hun får den nødvendige ro. ”Nuslæber jeg ikke mig selv gennem mine opgaver, men kan udvise et overskud i jobbet, som jegikke kunne tidligere. Det har også betydet, at jeg kan håndtere flere private ting end tidlige-re”.Inger har samme efteruddannelsesmuligheder og arbejdsvilkår som sine kolleger ogsamme løn som før fleksjobtilkendelsen – blot er hendes undervisningstid reduceret. Hver-ken Inger eller Ingers leder anser det som realistisk, at Inger kommer i ordinær beskæftigel-se.

CASE 3

Mand, 36 år – mange ufaglærte jobs og mange sygemeldinger og fyringer bag sig.BaggrundJonas er 36 år, og har en 9. klasses folkeskoleeksamen, truckcertifikat samt en chaufførud-dannelse. Jonas har de seneste ca. 20 år haft 12 forskellige ansættelsesforhold i ufaglærtejobs. Mange af dem er afbrudt på grund af sygdom. Mellem de forskellige ansættelser harJonas været på kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge.De vekslende ansættelsesforhold er alt fra avisbud, chauffør, pedelmedhjælper mv.Jonas lider af insulinkrævende diabetes, nervebetændelse i maven med mavesmerter tilfølge og irriteret tyktarm – han skal altid være i nærheden af et toilet og han lider af træt-hed.Tid med offentlig forsørgelseJonas har i årenes løb være ude og inde af offentlig forsørgelse, men i denne omgang harhan været på sygedagpenge i 1½ år, før der foreligger en bevilling af fleksjob.Mødet med JobcentretJonas sygemeldes i september 2008.I sommeren 2009 sendes han i et praktik- og afklaringsforløb i 3 mdr. – kort før sy-gedagpengeperioden nærmer sig varighedsbegrænsningen på 52 uger.Det vurderes, at Jonas opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene udover de 52 uger.Afklaringsforløbet viser, at Jonas har behov for afvekslende arbejdsstillinger og athan ikke må have tunge løft over 5 kg. Jonas startede med at arbejde 25 timerugentligt, men det blev nedsat til 20 timer på grund af udtrætning og mange stærkemavesmerter. På trods af reduceret arbejdstid arbejder Jonas i nedsat arbejdstem-po.Det vurderes, at det ikke er muligt at revalidere Jonas tilbage på arbejdsmarkedet iordinær beskæftigelse, og en § 56-ordning eller personlig assistance, mentor ellerhjælpemidler vurderes heller ikke at kunne kompensere tilstrækkeligt til ordinær be-skæftigelse, og på den baggrund tilkendes han fleksjob.Nuværende statusJonas får ledighedsydelse, mens han afventer et fleksjob.

CASE 4

Kvinde, 38 år – mange år med angst og depression og uden egentlig tilknytning til ar-bejdsmarkedetBaggrundMette er 38 år, hun har problemer med ADHD, panikangst, depression og spiseforstyrrelser.Hun har modtaget diverse aktive tilbud siden begyndelsen af 2003, og i 2005 bevilges hun enuddannelse på revalidering inden for computeranimation og 3D. Hun bevilges 2½ år, men fårbehov for at udvide med yderligere 1 år, da hun skifter retning på uddannelsen.Mette kommer aldrig til at bruge den uddannelse, hun gennemfører på revalidering, da hunalligevel ikke trives i miljøet, hvor man arbejder med animation

Tid med offentlig forsørgelseMette har været i kontakt med Jobcentret siden 2003 og har ud over revalideringsforløbetmodtaget kontanthjælp.Mødet med JobcentretEfter afsluttet revalideringsforløb er Mette tilbage på kontanthjælp i foråret 2008.Det vurderes fortsat, at Mette vil kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet.I slutningen af 2008 sendes Mette i et erhvervsafklaringsforløb hos en anden aktør i5 mdr.I forløbet er et 13 ugers virksomhedspraktikforløb. Praktikken indledes med at være20 timer ugentligt fordelt på 4 arbejdsdage, og det sættes sidenhen op til 25 timerfordelt på 5 arbejdsdage. Det bliver for meget for Mette der reagerer angst, stressog depressionsfølelse, hvorefter det sættes ned til 20 timer ugentligt igen. Mette haren mentor tilknyttet på praktikstedet. Hun udførte receptionist-kontorarbejde, ogdet gik fint med en ugentlig arbejdstid på 20 timer og en ugentlig fridag. Praktikste-det udtrykker interesse for at ansætte Mette hvis hun tilkendes fleksjobEfter dette forløb får Mette kontanthjælp i 2 måneder yderligere.Mette påbegynder et 3 måneders forløb hos endnu en anden aktør, og sendes her iendnu en praktik, hvor opgaverne var receptionsarbejde, mødeforplejning, rengø-ringsopgaver samt brugerkontakt. På dette praktiksted blev der også forsøgt med 20og 25 timers arbejde ugentligt, og 20 timer om ugen fungerede bedst.Undervejs i forløbet er der indhentet diverse psykiatriske speciallægeerklæringer.På baggrund af Mettes mangeårige psykiatriske problemer, et revalideringsforløbder ikke medførte tilknytning til arbejdsmarkedet, og to arbejdsprøvninger, der beg-ge viste, at Mette fungerede bedst ved en ugentlig arbejdstid på 20 timer om ugen,bevilges Mette et fleksjob.Nuværende statusMette er bevilget fleksjob fra foråret 2010. Det fremgår ikke af ressourceprofilen, om dettidligere praktiksted, der havde givet udtryk for interesse i at ansætte Mette på fleksjobvil-kår, er blevet hendes arbejdssted- 51 -

Kriterier for udvælgelse har været:1. ArbejdsmarkedsforholdUdvælgelsen er foregået med udgangspunkt iJobindsats.dk’sklyngeinddeling af kom-muner, og der medvirker en kommune fra hver af de 10 klynger2, dog med undtagelse afklynge 2, hvor der er valgt 2 kommuner. I klynge 2 er både Århus og København udvalgt.Baggrunden for dette er, at befolkningen i de to kommuner udgør 20-30 procent af lan-dets samlede befolkning.2. Geografisk beliggenhedDer medvirker 2 kommuner i region Hovedstaden, 2 kommuner i region Sjælland, 3kommuner i region Midtjylland, 3 kommuner i region Syddanmark og 1 kommune i regi-on Nordjylland.3. StørrelseDer medvirker 2 små kommuner (<30.000), 3 mindre kommuner (30-50.000), 3 mellem-store kommuner (50-100.000) og 3 store kommuner (>100.000).4. Nøgletal for fleksjobDer er desuden lagt særlig vægt på, at både kommuner, der har mange borgere ansat ifleksjob, og kommuner, der har få ansat i fleksjob, deltager. Derudover vægtes kommu-ner med en høj fleksjobledighed og kommuner med en lav fleksjobledighed. Ligesom derer udvalgt såvel kommuner med et højt antal fleksjobvisiterede som kommuner med fåvisiterede til fleksjob.5. Mulighed for deltagelseEndelig har det været en forudsætning, at de pågældende kommuner har ønsket atmedvirke og har kunnet afsætte ressourcer til de opgaver, der har været forbundet medmedvirken, herunder deltagelse i interviews og levering af datamateriale med kort var-sel.

Undersøgelsens hovedtemaerHovedoverskrifterne for fokusgruppeinterviewene har været:Organisering af fleksjobområdetAfklaring og tilkendelse af fleksjob (herunder indikatorer på fleksjob, indsatser ogtilbud, samarbejdspartnere, eksempler på forløb, hvor udfaldet var fleksjob, fleksjobi forhold til andre muligheder hvis arbejdsevnen er nedsat)Persongrupper omfattet af ordningen – hvem får tilkendt fleksjobEtablering af fleksjob (jobformidling mv.)Kommunens opfølgning på etablerede fleksjob og udvikling for borgere i fleksjobFleksjobledighed – indkredsning af hovedproblemstillinger, indsats og profil af ledigeVurdering af fleksjobordningen (problematikker, fordele og ulemper)

Hvert interview har varet mellem 1 og 1½ time. I alt er 27 ledelsesrepræsentanter og 44medarbejdere blevet interviewet. Interviewene er optaget som lydfiler og efterfølgendebearbejdet.Supplerende inddrages viden om konkrete fleksjobforløb fra 18 enkeltinterviews af en timesvarighed med henholdsvis 9 sagsbehandlere og 9 borgere. Interviewene har haft fokus pådet konkrete hændelsesforløb (afklaring og tilkendelse af fleksjob, herunder brugen af ar-bejdsevnemetoden og ressourceprofil, og hvad der er sket efter tilkendelse af fleksjob). Dis-se interviews er også optaget som lydfiler og efterfølgende bearbejdet.

Udvikling i gruppen af fleksjobvisiterede

Hvornår bliver fleksjob en mulighed

Vurdering af arbejdsevnen

Pres for at tilkende fleksjob

Fastsættelse af arbejdstid

Fastsættelse af den tilskudsberettigede løn

Fastsættelse af løntilskud

Den lovpligtige opfølgning

Opfølgningens fokus

Beskæftigelsesindsatsen over for ledige fleks-

jobvisiterede

Udvikling i lediges jobmotivation

Overblik over de gennemgåede sager

Hvilke tilbud iværksættes forud for fleksjobvis i-

tation

Alternativer til fleksjob

Hvor lægges fokus i sagerne

CASE 1

CASE 2

CASE 3

CASE 4