Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt

Oktober 2010

BORGERUNDERSØGELSE VEDR. FLEKSJOB

- en delundersøgelse afden landsdækkende fleksjobanalyse 2010

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

INDHOLDINDLEDNING4

Kort om Borgerundersøgelsen .................................................................... 4Kort om delrapporten ................................................................................ 4

FLEKSJOBVISITEREDE BORGERE

Profil af de fleksjobvisiterede .................................................................... 5Processen op til fleksjobvisitation .............................................................. 8De fleksjobvisiteres holdning til fleksjob ved tilkendelsen ......................... 15

BORGERE

ANSAT I FLEKS JOB

Hvorfor tilkendes fleksjob ........................................................................ 16Profil af de fleksjobansatte ............................................................................................................................... 16De fleksjobansattes helbredsmæssige og økonomiske situation op til tilkendelse .......................................... 19Processen op til fleksjobvisitation .................................................................................................................... 20De fleksjobansattes motivation for fleksjob ..................................................................................................... 23

Hvad sker efter visitation til fleksjob ........................................................ 25Fleksjobansattes jobsøgning og vej til nuværende job ..................................................................................... 25Om fleksjobansættelserne ................................................................................................................................ 26Særligt om de selvstændige .............................................................................................................................. 31Kommunens opfølgning på fleksjob ................................................................................................................. 31Udvikling i fleksjob, helbred og arbejdsevne .................................................................................................... 32

LEDIGHEDSYDELSESMODTA GERNE

Hvorfor tilkendes fleksjob ........................................................................ 35Profil af ledighedsydelsesmodtagerne .............................................................................................................. 35Ledighedsydelsesmodtagernes helbredsmæssige og økonomiske situation op til tilkendelsen ...................... 40Processen op til fleksjobvisitation .................................................................................................................... 41Ledighedsydelsesmodtagernes holdning til fleksjob ........................................................................................ 42

Hvad sker efter visitation ........................................................................ 43Ledighedsydelsesmodtagerne egen jobsøgningsindsats .................................................................................. 43Kommunens beskæftigelsesindsats over for ledighedsydelsesmodtagere ...................................................... 45Ledighedsydelsesmodtagernes forventninger og krav til et fremtidigt fleksjob .............................................. 45Udvikling i ledighedsydelsesmodtagernes holdning, helbred og arbejdsevne over tid .................................... 46Årsag til ledigheden .......................................................................................................................................... 47Ledighedsydelsesmodtagernes udsigt til job .................................................................................................... 48

-2-

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

FLEKSJOBVISITEREDE

KO NTANTHJÆLPSMODTAGERE

Hvorfor tilkendes fleksjob ........................................................................ 49Profil af de fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodtagerne ............................................................................... 49Kontanthjælpsmodtagernes helbredsmæssige og økonomiske situation op til tilkendelsen .......................... 54Processen op til fleksjobvisitation .................................................................................................................... 55Kontanthjælpsmodtagernes holdning til fleksjob ............................................................................................. 56

Hvad sker efter visitation ........................................................................ 56Kontanthjælpsmodtagernes egen jobsøgningsindsats ..................................................................................... 57Kommunen beskæftigelsesindsats over for fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodtagere .............................. 58Kontanthjælpsmodtagernes forventninger og krav til et fremtidigt fleksjob ................................................... 58Udvikling i kontanthjælpsmodtagernes holdning, helbred og arbejdsevne over tid ........................................ 59Årsag til ledigheden .......................................................................................................................................... 61Kontanthjælpsmodtagernes udsigt til job ........................................................................................................ 61

DATAINDSAMLING

Borgerne der er tilkendt fleksjob - Tre Spørgeskemaundersøgelser ............. 62Metode .................................................................................................. 62Udvælgelse af respondenter (borgere) ............................................................................................................. 62Er gruppen af adspurgte repræsentativ for den samlede gruppe .................................................................... 63Hvad giver undersøgelserne viden om ............................................................................................................. 63Konstruktion af spørgeskemaer ........................................................................................................................ 64Svarprocenter ................................................................................................................................................... 64Bortfaldsanalyse/skævheder i besvarelserne ................................................................................................... 65Statistisk bearbejdning af surveyen .................................................................................................................. 65Afrapportering af data ...................................................................................................................................... 66

-3-

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

IndledningLandsdækkende Fleksjobanalyse 2010omfatter 3 delundersøgelser – en delundersøgelse med fokus på borgere om-fattet af fleksjobordningen (Borgerundersøgelsen), en delundersøgelsen med fokus på praksis i kommuner (Kommu-neundersøgelsen) og en delundersøgelse med fokus på praksis i virksomheder (Virksomhedsundersøgelsen).Den samlede analyses resultater er, på tværs af de 3 delundersøgelser, blevet fremstillet i hovedrapporten:Lands-dækkende Fleksjobanalyse blandt borgere, virksomheder og kommuner.I tillæg til hovedrapporten præsenteres re-sultaterne i delundersøgelserne selvstændigt i 3 bilag/rapporter. I nærværende rapport fremstilles resultaterne fraBorgerundersøgelsen.

Kort om BorgerundersøgelsenFormålet med undersøgelsen er at få et bredt indblik i eksisterende fleksjob og processerne omkring fleksjobvisitati-on, oprettelse af fleksjob, selve fleksjobbene og ledighed i forbindelse med fleksjob fra et borgerperspektiv. Samt atfå viden om borgerne, der er omfattet af fleksjobordningen.Undersøgelsen omfatter tre undersøgelsesdele, der fokuserer på 3 forskellige grupper af fleksjobvisiterede borgere:En spørgeskemaundersøgelse blandt 4500 ansatte i fleksjobEn spørgeskemaundersøgelse blandt 4500 borgere på ledighedsydelseEn spørgeskemaundersøgelse blandt 401 borgere på kontanthjælp, der er tilkendt fleksjobI alt 9400 borgere er blevet tilsendt spørgeskemaet og 6348 borgere har besvaret.

Kort om delrapportenRapporten indeholder en systematisk gennemgang af undersøgelsens data. Indledningsvist præsenteres resultaternefor den samlede gruppe af fleksjobvisiterede borgere (ledighedsydelsesmodtagere og fleksjobansatte). Dernæstpræsenteres data fra de 3 undersøgelser hver for sig. Afslutningsvist beskrives undersøgelsens dataindsamling.

De fleksjobvisiterede borgereI forbindelse med den samlede fleksjobanalyse blev resultater for udvalgte spørgsmål fra både Spørgeskemaunder-søgelsen blandt fleksjobansatte og Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledighedsydelsesmodtagere lagt sammen forat få et samlet billede af de fleksjobvisiterede borgere. I det følgende afrapporteres disse resultater, der tegner enprofil af de fleksjobvisiterede og beskriver processen op til fleksjobvisitationen og deres holdning til fleksjob.

-4-

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Profil af de fleksjobvisiteredeDe fleste fleksjobvisitere-de i undersøgelsen erkvinder…KønMandKvindeI altAlderUnder 30 år31-40 år41-50 år51-60 årOver 60 årI altPct.34 %66 %100 %Pct.3%16 %33 %42 %7%100 %

… og den største alders-gruppe er de 51-60 årige

Uddannelsesbaggrund

Mange fleksjobvisiteredehar begrænset uddannel-se…

FolkeskoleGymnasial uddannelse (f.eks. gymnasiet, HF, HH)Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. tømrer, smed, kon-torassistent)Kort videregående uddannelse (f.eks. installatør, labo-rant, korrespondent)Mellemlang videregående uddannelse (f.eks. pæda-gog, lærer, sygeplejerske)Lang videregående uddannelse (f.eks. akademiker)I altErhvervserfaringUnder 1 årFra 1 år op til 3 årFra 3 år op til 5 årFra 5 år op til 10 årFra 10 år op til 20 år20 år eller mereHar aldrig haft et almindeligt jobVed ikkeI altPct.1%3%3%8%21 %59 %3%1%100 %

Pct.35 %6%31 %7%17 %4%100 %

… men megen erhvervs-erfaring

7 pct. har anden etniskbaggrund end dansk

Etnisk baggrundDansk oprindelseIndvandrer fra et vestligt landIndvandrer fra et ikke-vestligt landEfterkommer fra et vestligt land

Pct.94 %2%4%0%

-5-

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Efterkommer fra et ikke-vestligt landI alt

1%100 %

Langt hovedparten ervisiteret til fleksjob frasygedagpenge

Forsørgelse før fleksjobvisitationSygedagpengeAlmindelig lønLøn (med kommunalt løntilskud til min arbejdsgiver)Arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassenRevalideringsydelseFørtidspensionKontanthjælpAndetI alt

Pct.43 %30 %4%3%8%0%5%7%100 %

Flere visiteres til fleks-job fra sygedagpenge idag end tidligere

For tre år siden kom ca. 30 pct. fra sygedagpenge. I dag er det ca. 66 pct.

-6-

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Fig. Forsørgelse før fleksjob fordelt på tid siden visitation70%60%50%40%30%20%10%0%

0 til 1 år1 til 3 år3 år eller længere

Der er ofte flere årsagertil tilkendelse af fleksjob

VisitationsårsagFysisk sygdom eller fysisk handicapPsykisk sygdom eller psykisk handicapPå grund af en ulykkeNedslidt efter mange år på arbejdsmarkedetSociale problemerHar aldring haft et normalt jobHar været længe på kontanthjælpAndet

Pct.66 %21 %19 %27 %3%1%2%6%

(Der er i gennemsnit angivet 1,5 årsager)Den største gruppe angi-ver dog alene fysiskeårsagerVisitationsårsagAlene pga. fysisk sygdom eller handicap/ulykke/nedslidningAlene pga. psykisk sygdom eller handicapEn kombination af fysiske og psykiske årsagerI altPct.71 %8%20 %100 %

-7-

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

… og mere end halvdelenhar en bevægeapparatli-delse

Hvilke lidelser er der tale om?BevægeapparatsygdomHjerte- karsygdomSygdom i nervesystemet og/eller sanseorganer (eksempelvissclerose)Sygdom i åndedrætsorganerKræftsygdomUlykkestilfældeUklar diagnose (diffus lidelse)Depression, manio-depressiv sindslidelse og affektive lidel-serNervøse og stressrelaterede lidelserUdviklingshæmmet/mental retarderingPsykisk udviklingsforstyrrelse (eksempelvis ADHD, Asbergersyndrom o.a.)Angst og tvangstilstande (OCD), posttraumatisk belastnings-reaktion (PTSD)Skizofreni og andre psykoserAnden personlighedsforstyrrelse (eksempelvis borderlineo.a.)Misbrug (alkohol, stoffer o.a.)AndetJeg ønsker ikke at besvare spørgsmålet

Pct.53 %8%9%4%4%16 %4%14 %13 %0%1%6%1%1%1%18 %3%

(Der er i gennemsnit angivet 1,6 svar)

Processen op til fleksjobvisitationHalvdelen af de fleksjobvi-siterede oplever, at derkun blev drøftet fleksjobDrøftede muligheder med arbejdsplads eller kommuneFørtidspensionOmplacering på arbejdspladsen til andre arbejdsopgaverDeltidsjob på almindelige vilkårAndre former for job på særlige vilkår (fx et seniorjob)Omskoling/revalideringFyring fra arbejdspladsenDer blev ikke overvejet andre løsninger end fleksjobPct.31 %11 %5%3%24 %9%48 %

(Der er i gennemsnit angivet 1,3 svar)

-8-

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Der afprøves mere, endder drøftes

Flest har dog angivet, atder ikke blev afprøvetandre mulighed før fleks-job

Når der afprøves andremuligheder, er det typiskafprøvning i andet erhverveller uformelle skånejob

Hvilke andre muligheder end fleksjob blev afprøvet før fleks-job?Delvis raskmeldingSkånehensyn, der blot var aftalt mellem dig og din arbejdsgiverJobsøgning på egen hånd, hvis du var ledig inden godkendelsentil fleksjobStøtte til jobsøgning, hvis du var ledig inden godkendelsen tilfleksjobAktivt tilbud i en virksomhed (virksomhedspraktik eller løntil-skud)Aktivt tilbud om vejledning eller opkvalificering på en virksom-hedAktivt tilbud om vejledning eller opkvalificering i et kommunaltprojekt, kommunalt aktive-ringssted, REVA-institution ellerlignendeStøtte fra en mentorHjælpemidlerPersonlig assistance på arbejdspladsenAfprøvning i et andet erhvervAndetDer blev ikke afprøvet andre muligheder, før jeg blev godkendttil fleksjob(Der er i gennemsnit angivet 1,6 svar)

Pct.16 %21 %8%5%19 %1%15 %

3%6%2%23 %10 %29 %

Der er mindre forskelle iafklaringsprocessen af-hængigt af tilkendelsesår-sag

Der er relativt små forskelle på, hvad der drøftes og afprøves,afhængigt af om årsagen til fleksjob er fysiske eller psykiske proble-mer.Der er lidt oftere drøftet førtidspension og omplacering for borgeregodkendt til fleksjob af fysiske årsager, end der er for borgeregodkendt af psykiske årsager.For borgere tilkendt fleksjob udelukkende på grund af psykiskeårsager er der lidt sjældnere overvejet andre løsninger end fleksjobend for borgere tilkendt fleksjob med fysiske årsager alene.

-9-

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Fig. Drøftede muligheder fordelt på årsag til fleksjob60%50%40%30%20%10%0%

Alene pga. fysisk sygdom eller handicap/ulykke/nedslidningAlene pga. psykisk sygdom eller handicapAlle andre kombinationer/årsager

- 10 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Fig. Afprøvede muligheder fordelt på årsag til fleksjob

35%30%25%20%15%10%5%0%

Alene pga. fysisk sygdom eller handicap/ulykke/ nedslidningAlene pga. psykisk sygdom eller handicapAlle andre kombinationer/ årsager

Der er mindre forskellepå, hvilke muligheder derdrøftes forud for fleks-jobbet, afhængigt af for-sørgelsesgrupper og stør-re forskelle på, om derdrøftes andre mulighederend fleksjob

Der er forskel på, hvorvidt der drøftes andre muligheder end fleksjobafhængigt af forsørgelsesgrundlaget forud for visitation.Borgere, der kommer fra almindelig løn, kontanthjælp eller andenforsørgelse, har i over 50 pct. af tilfældene ikke drøftet andre mulighe-der med arbejdspladsen eller kommunen inden godkendelsen til fleks-job. Borgere, der kommer fra dagpenge, har i over 60 pct. af tilfældeneikke drøftet andre muligheder. Borgere visiteret fra sygedagpenge ogrevalidering har i cirka 40 pct. af tilfældene ikke drøftet andet endfleksjob.

- 11 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Tab. Drøftede muligheder fordelt på forsørgelsesgruppe1DagpengeRevali-derings-ydelse26 %7%4%4%Kon-tant-hjælp30 %5%3%4%Andet

FørtidspensionOmplaceringOrdinært deltidsjobAndre former for job påsærlige vilkår (fx et se-niorjob)Omskoling/revalideringFyring fra arbejdspladsenIkke andre løsninger endfleksjob

Syge-dag-penge35 %9%5%3%

Alm.løn27 %16 %5%2%

Jobmed løntil-skud29 %19 %6%2%

32 %4%3%2%

30 %5%3%4%

29 %10 %42 %

17 %11 %52 %

16 %13 %50 %

11 %2%64 %

43 %6%40 %

17 %5%58 %

17 %5%56 %

Der er forskelle på, hvadder afprøves og hvorvidtder afprøves andre mulig-heder end fleksjob, af-hængigt af borgernesforsørgelse før fleksjob

Blot 1/5 af borgere visiteret fra sygedagpenge og revalideringsydelsehar ikke afprøvet andre muligheder end fleksjob, mens cirka 1/3 afborgere visiteret fra ordinært job, løntilskudsjob, dagpenge, revalide-ring og kontanthjælp ikke har afprøvet andre muligheder end fleksjob.Der er også variation i hvilke muligheder borgerne har afprøvet, af-hængig af deres forsørgelse op til fleksjobvisitationen. Eksempelvishar blot 3 % af dagpengemodtagerne afprøvet delvis raskmelding,men hele 29 % af de som var ansat i løntilskudsstillinger har afprøvetdette.

Bemærk: Gruppen af borgere, der kommer fra førtidspension er ikke inkluderet, da den er meget lille (24 borge-re)

- 12 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Tab. Afprøvede muligheder fordelt på forsørgelsesgruppe2Syge-dagpen-geDelvis raskmeldingUformelle skånehen-synJobsøgning på egenhåndStøtte til jobsøgningVirksomhedspraktikeller løntilskudVejledning eller op-kvalificering på envirksomhedVejledning eller op-kvalificering i kommu-nalt regiMentorHjælpemidlerPersonlig assistanceAfprøvning i et andeterhvervAndetIkke afprøvet andremuligheder13 %16 %9%6%25 %1%Alminde-lig lønJob medløntilskudDagpen-geRevali-dering-sydelse8%18 %11 %9%34 %2%Kontant-hjælpAndet

27 %31 %3%1%7%1%

29 %39 %4%5%15 %1%

3%12 %23 %6%18 %1

1%10 %11 %8%27 %2%

5%13 %10 %4%18 %2%

21 %

12 %

23 %

21 %

3%5%2%31 %11 %22 %

1%7%4%10 %8%39 %

3%7%5%11 %4%32 %

3%2%2%24 %6%36 %

4%7%1%40 %11 %17 %

5%2%2%19 %18 %31 %

4%4%4%19 %16 %33 %

Bemærk: Gruppen af borgere, der kommer fra førtidspension er ikke inkluderet,da den er meget lille (24 borgere)2

- 13 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Der drøftes lidt flere mu-Der er over tid sket et svagt fald, fra 28 pct. til 34 pct., i andelen afligheder foruden fleksjob iborgere, der angiver, at fleksjob var den eneste drøftede mulighed.dag end tidligereFig. Drøftede muligheder fordelt på tid siden visitation60%50%40%30%20%10%0%0 til 1 år1 til 3 år3 år eller længere

… og der afprøves langtflere muligheder endfleksjob end tidligere

Der er over tid sket et markant fald i andelen af borgere, der ikke harafprøvet andre muligheder end fleksjob. Mens 37 pct. af de fleksjobvi-siterede, der er tilkendt fleksjob for 3 år eller længere tid siden oply-ser, at der ikke blev afprøvet andre muligheder før fleksjob, oplyserkun 23 pct. af de, som er tilkendt fleksjob for max et år siden, at derikke blev afprøvet andre muligheder end fleksjob.

- 14 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Fig. Afprøvede muligheder fordelt på tid siden visitation40%35%30%25%20%15%10%5%0%0 til 1 år1 til 3 år3 år eller længere

De fleksjobvisiteres holdning til fleksjob ved tilkendelsenLangt de fleste syntes påtilkendelsestidspunktet,at fleksjob var det rigtigefor demSyntes du, at fleksjob var en god idéJa, en meget god idéJa, en god ideNej, en dårlig ideNej, en meget dårlig idéVed ikkeI altPct.50 %39 %4%2%7%100 %

- 15 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Fleksjobs kombination afskånehensyn og enuændret løn er de væ-sentligste begrundelserfor at vælge fleksjob

Hvorfor syntes du, at fleksjob var en god idé?Jeg kunne opretholde samme lønniveau som tidligereJeg kunne tjene min egen lønJeg kunne bruge min tidligere arbejdserfaring eller uddannelseFordi jeg gerne vil ud at møde andre mennesker i en arbejdssam-menhængJeg kunne få et arbejde, hvor der blev taget højde for min særligesituationAndet(Der er i gennemsnit angivet 2,7 svar)

Pct.30 %59 %42 %59 %74 %3%

Borgere ansat i fleksjobDenne del af rapporten præsenterer resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt borgere ansat i fleksjob.

Hvorfor tilkendes fleksjobDette afsnit sætter fokus på, hvorfor fleksjob tilkendes – herunder borgernes situation hvad angår økonomi op tilfleksjobvisitation, visitationsårsager, afklaringsprocessen op til fleksjob og borgernes motivation for fleksjob. Indled-ningsvist tegnes en profil af de fleksjobansatte.

Profil af de fleksjobansatteDer er en overvægt afkvinder blandt de fleks-jobansatteKønMændKvinderI altPct.37 %63 %100 %

De fleksjobansatte er ty-pisk mellem 41 og 60 år

AlderUnder 30 år31-40 år41-50 år51-60 årOver 60 årI alt

Pct.3%13 %32 %41 %11 %100 %Pct.95 %2%2%0%0%100 %

4 pct. er indvandrere

Etnisk baggrundJeg er af dansk oprindelseJeg er indvandrer fra et vestligt landJeg er indvandrer fra et ikke-vestligt landJeg er efterkommer fra et vestligt landJeg er efterkommer fra et ikke-vestligt landI alt

- 16 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

De fleksjobansatte harbegrænset uddannelse…

Højest afsluttede uddannelseFolkeskoleGymnasial uddannelse (f.eks. gymnasiet, HF, HH)Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. tømrer, smed,kontorassistent)Kort videregående uddannelse (f.eks. installatør,laborant, korrespondent)Mellemlang videregående uddannelse (f.eks. pæ-dagog, lærer, sygeplejerske)Lang videregående uddannelse (f.eks. akademiker)I alt

Pct.31 %6%33 %8%18 %4%100 %

… men megen erhvervser-faring

ErhvervserfaringUnder 1 årFra 1 år op til 3 årFra 3 år op til 5 årFra 5 år op til 10 årFra 10 år op til 20 år20 år eller mereJeg har aldrig haft et almindeligt jobVed ikke

Pct.1%3%3%7%21 %61 %3%1%

Godt halvdelen arbejderinden for samme er-hvervsområde som tidli-gere

Erhvervsområde i seneste ordinære jobJeg arbejdede tidligere inden for et andet erhvervsområde end i nuvæ-rende flekskjobJeg har fået fleksjob inden for samme erhvervsområde, som jeg arbej-dede inden for i mit sidste almindelige jobVed ikkeI altHvilke erfaringer fra dit sidste ordinære job bruger du i dit fleksjob?Jeg løser alle de samme typer opgaver som i mit sidste almindelige jobJeg løser nogle af de samme opgaver som i mit sidste almindelige jobJeg er skiftet til helt nye arbejdsopgaverI alt

Pct.45 %52 %3%100 %Pct.18 %39 %44 %100 %

Mange bruger deres ar-bejdserfaring i deres fleks-job

Hovedparten er ansat ideres første fleksjob,mens en fjerdedel tidlige-re har været ansat i etandet fleksjob

Antal fleksjobansættelser123 eller deroverI alt

Pct.75 %18 %8%100 %

- 17 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Fleksjobbene er typiskophørt pga. besparelser ivirksomheden eller for-værringer i helbredet

Årsag til fleksjobbets ophør, hvis du tidligere har været ansat ifleksjobJeg flyttede for langt væk fra arbejdspladsenJeg blev afskediget på grund af besparelser i virksomhedenJeg sagde op, fordi jeg ønskede et andet fleksjobJeg fik det dårligere med helbredetJeg havde for højt fraværJeg havde problemer med at løse opgaverneJeg havde problemer med min lederJeg havde problemer med mine kollegerJeg kunne ikke få hverdagen til at fungereJeg havde for lang transporttid til og fra jobbetJeg manglede opbakning fra familie og vennerAndet

Pct.5%33 %22 %26 %5%10 %17 %6%12 %6%0%23 %

(Der er i gennemsnit angivet 1,7 årsager)

Om bijobMeget få fleksjobansatte (1 pct.) har et bijob. Nedenfor beskrives denne lillegruppe.Blot 1 pct. af de fleksjob-ansatte har bijob ved si-den af fleksjobbet og der-af…BijobJa, jeg har et bijobNej, jeg har intet bijobI altPct.1%99 %100 %

… har langt hovedpartenhaft bijobbet forud forfleksjobvisitationen

Hvor længe har du haft dit bijob?Jeg har fået bijobbet, efter jeg er blevet tilkendt fleksjobJeg havde bijobbet, før jeg blev tilkendt fleksjobI alt

Pct.32 %68 %100 %

Bijobbet er typisk på un-der 5 timer om ugen og…

Ugentligt timetal i bijobUnder 5 timer om ugenFra 5 til 10 timer om ugenTotalBijobbets jobområdeSamme jobområde/branche som mit fleksjobEt andet jobområde/branche end mit fleksjobI alt

Pct.90 %10 %100 %Pct.31 %69 %100 %

… indenfor et andet job-område end fleksjobbet

- 18 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Den månedlige indtægt eroftest under 1000 kr. ommåneden

Månedlig indtægt fra bijobbetUnder 1000 kr. om månedenFra 1000 til 5000 kr. om månedenJeg har ingen indtægt, det er frivilligt arbejdeI alt

Pct.43 %37 %20 %100 %

De fleksjobansattes helbredsmæssige og økonomiske situationop til tilkendelseDe fleste er visiteret frasygedagpenge eller ordi-nært jobForsørgelsesgrundlag før visitationSygedagpengeAlmindelig lønLøn med kommunalt løntilskudArbejdsløshedsdagpengeRevalideringsydelseFørtidspensionKontanthjælpAndetPct.33 %41 %4%3%6%1%9%4%Pct.68 %16 %20 %24 %2%1%2%5%

Langt flere er visiteret pågrund af fysisk end psykisksygdom eller handicap

VisitationsårsagFysisk sygdom eller fysisk handicapPsykisk sygdom eller psykisk handicapPå grund af en ulykkeFordi jeg er nedslidt efter mange år på arbejdsmarkedetPå grund af sociale problemerFordi jeg aldrig har haft et normalt jobFordi jeg har været længe på kontanthjælpAndet(De fleksjobansatte har i gennemsnit angivet 1,4 visitationsårsager)

Flest er visiteret på grundaf en bevægeapparatlidelse

Hvis du er tilkendt pga. fysiske eller psykisk lidelse, hvilken lidelse erder tale om?BevægeapperatsygdomHjerte- og kar sygdomSygdom i nervesystemet og/eller sanseorganerSygdom i åndedrætsorganerKræftsygdomUlykkestilfældeUklar diagnose (diffus lidelse)Depression, manio-depressiv sindslidelse og affektive lidelserNervøse og stressrelaterede lidelserUdviklingshæmmet/mental retarderingPsykisk udviklingsforstyrrelse

Pct.53 %9%10 %3%4%16 %3%10 %10 %0%1%

- 19 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Angst og tvangstilstande, posttraumatisk belastningsreaktionSkizofreni og andre psykoserAnden personlighedsforstyrrelseMisbrugAndetØnsker ikke at besvare spørgsmålet

4%1%1%1%17 %2%

Processen op til fleksjobvisitationHalvdelen af de fleksjoban-satte oplevede at fleksjobvar den eneste mulighedNår der drøftes andre mu-ligheder er det oftest før-tidspensionDrøftede muligheder før fleksjobvisitationFørtidspensionOmplacering på arbejdspladsen til andre arbejdsopgaverDeltidsjob på almindelige vilkårAndre former for job på særlige vilkår (fx et seniorjob)Omskoling/revalideringFyring fra arbejdspladsenDer blev ikke overvejet andre løsninger end fleksjob(Der er i gennemsnit angivet 1,3 svar)Pct.34 %12 %4%2%23 %8%48 %

De fleksjobansatte afprøvergennemsnitligt mere endder drøftes

En tredjedel af de fleksjob-ansatte oplyser at der ikkeblev afprøvet andre mulig-heder

Uformelle skånehensyn,delvis raskmelding og af-prøvning i andet erhvervafprøves hyppigst

Afprøvede muligheder før fleksjobvisitationDelvis raskmeldingSkånehensyn, der blot var aftalt mellem dig og din arbejdsgiverJobsøgning på egen hånd, hvis du var ledig inden godkendelsen tilfleksjobStøtte til jobsøgning, hvis du var ledig inden godkendelsen til fleksjobAktivt tilbud i en virksomhed (virksomhedspraktik eller løntilskud)Aktivt tilbud om vejledning eller opkvalificering på en virksomhedAktivt tilbud om vejledning eller opkvalificering i et kommunalt projekt,kommunalt aktive-ringssted, REVA-institution eller lignendeStøtte fra en mentorHjælpemidlerPersonlig assistance på arbejdspladsenAfprøvning i et andet erhvervAndetDer blev ikke afprøvet andre muligheder, før jeg blev godkendt til fleks-job(Der blev i gennemsnit angivet 1,6 svar)

Pct.20 %24 %8%5%16 %1%12 %2%6%3%18 %11 %32 %

- 20 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Tab. Afprøvede muligheder fordelt på fastholdte og indslu-sedeFastholdte og indslusedeafprøves forskelligtDelvis raskmeldingSkånehensyn, der blot var aftalt mellem dig og din arbejdsgiverJobsøgning på egen hånd, hvis du var ledig inden godkendelsen tilfleksjobStøtte til jobsøgning, hvis du var ledig inden godkendelsen til fleks-jobAktivt tilbud i en virksomhed (virksomhedspraktik eller løntilskud)Aktivt tilbud om vejledning eller opkvalificering på en virksomhedAktivt tilbud om vejledning eller opkvalificering i et kommunaltprojekt, kommunalt aktiveringssted, REVA-institution eller lignen-deMentorHjælpemidlerPersonlig assistance på arbejdspladsenAfprøvning i et andet erhvervAndetDer blev ikke afprøvet andre muligheder, før jeg blev godkendt tilfleksjob

Fast-holdte35 %36 %2%0,5 %4%0,5 %3%

Indslu-sede11 %17 %11 %7%23 %1%17 %

1%9%6%5%9%39 %

3%5%1%26 %12 %27 %

Indslusede afprøver typisk flere muligheder før fleksjobvisitation end fastholdte. For ind-slusede gælder, at de forud for visitation har afprøvet 1,3 muligheder, mens fastholdtekun har afprøvet 1,1 muligheder.

Halvdelen af de fastholdteblev ikke arbejdsprøvet forudfor fleksjobvisitationen

Blev du arbejdsprøvet lige før fleksjobvisitationJa, jeg blev arbejdsprøvet med samme arbejdsopgaver som i mit almindelige jobJa, jeg blev arbejdsprøvet med andre arbejdsopgaver end i mit almindelige jobJa, jeg blev arbejdsprøvet på en anden arbejdspladsNej, jeg var ikke i arbejdsprøvning lige før godkendelse til fleksjobI alt

Pct.29 %19 %4%49 %100 %

Der er forskelle på, hvad derdrøftes for privatansatte,offentligt ansatte og for selv-stændige

De selvstændige udgør en beskeden gruppe på 3 pct. af den samlede gruppe.En større andel af selvstændige (46 pct.) end lønmodtagere (privat (37 pct.) og of-fentligt ansatte (32 pct.) svarer, at førtidspension blev drøftet som alternativ til fleks-job.De selvstændige adskiller sig også ved, at der i færre tilfælde (36 pct.) kun er drøftetfleksjob. Det tilsvarende tal for lønmodtagerne er 46 pct. for privatansatte og 49 pct.for offentligt ansatte.

- 21 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Fig. Drøftede muligheder fordelt på virksomhedstype

60%50%40%30%20%10%0%Offentlig arbejdspladsPrivat virksomhedForening/organisationSelvstændig

Selvstændige afprøverlangt færre alternativer tilfleksjob end lønmodta-gerne

Der er markant forskel på, hvad der afprøves afhængigt af virksomhedstypen.Offentligt og privat ansatte afprøver gennemsnitligt flere muligheder end selvstændige.Mens offentligt og privat ansatte afprøver 1,6 muligheder, afprøver selvstændige 1,2muligheder. Langt flere selvstændige end lønmodtagere angiver også, at de ikke harafprøvet andre muligheder end fleksjob.Ingen selvstændige har afprøvet jobsøgning på egen hånd, færre selvstændige har væreti virksomhedspraktik/løntilskud, færre selvstændige har afprøvet opkvalifice-ring/vejledning i kommunalt regi og færre selvstændige er blevet afprøvet i et andeterhverv.

- 22 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Fig. Afprøvede muligheder fordelt på virksomhedstype60%50%40%30%20%10%0%

På en offentlig arbejdspladsI en forening, organisation eller lignende

I en privat virksomhedJeg er selvstændig

De fleksjobansattes motivation for fleksjobSagsbehandlerne fore-slår langt oftest fleksjobHvem foreslog fleksjobJeg fik selv ideenFamilie, venner eller bekendteSagsbehandler/kommuneFagforening/A-kasseLægeMin arbejdspladsAndrePct.24 %10 %61 %14 %42 %21 %6%

- 23 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Ved visitationen syntesnæsten alle fleksjoban-satte, at fleksjob er denrette løsning…

Syntes du på visitationstidspunktet, at fleksjobvar en god idé?Ja, en meget god idéJa, en god ideNej, en dårlig ideNej, en meget dårlig idéVed ikkeI alt

Pct.52 %38 %4%1%6%100 %

… fordi de kan få et ar-bejde, der tager højdefor deres situation

Hvorfor var fleksjob en god idéPct.Jeg kunne opretholde samme lønniveau som tidligere30 %Jeg kunne tjene min egen løn61 %Jeg kunne bruge min tidligere arbejdserfaring eller uddannelse48 %Fordi jeg gerne vil ud at møde andre mennesker i en arbejdssam-62 %menhængJeg kunne få et arbejde, hvor der blev taget højde for min særlige72 %situationAndet3%(De fleksjobansatte har i gennemsnit angivet 2,8 grunde til at fleksjob var en god idé)

De fleste fleksjobansattesynes også i dag, at fleks-job er den rette løsning

Er fleksjob den rette løsning?JaNejVed ikkeI altHvis fleksjob ikke er den rette løsning, hvad erden rette løsning?Et almindeligt jobUddannelse / kursusRevalideringFørtidspensionAndetI alt

Pct.92 %3%4%100 %Pct.6%4%1%89 %1%100 %

Få ønsker i stedet før-tidspension

Fleksjobansatte visiteretfra ordinært job og dag-penge er mest positiveoverfor ideen om fleksjob

Borgere, der modtog almindelig løn, dagpenge eller løn fra et løntilskudsjob op til fleks-jobtilkendelsen, er mest positive overfor ideen om fleksjob. Mere end 90 pct. i dissegrupper svarer, at fleksjob er en god eller meget god idé.

- 24 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Tab. Holdning til fleksjob fordelt på forsørgelse op til fleksjob3SygedagpengeAlmindeliglønLøntilskudsjobDagpengeRevalideringsydelseKontanthjælpAndet

Meget god idéGod idéDårlig idéMeget dårligidéVed ikke

47 %42 %4%1%7%

56 %35 %4%1%4%

50 %42 %2%2%3%

57 %35 %5%1%2%

47 %42 %5%1%6%

51 %37 %3%2%8%

50 %40 %3%0%7%

Hvad sker efter visitation til fleksjobDenne del af rapporten sætter fokus på, hvad der sker efter fleksjobvisitation. Herunder jobsøgning og ansættelse ifleksjob, fleksjobbenes udformning, samt udvikling i arbejdsevne og helbredstilstand.

Fleksjobansattes jobsøgning og vej til nuværende job

En tredjedel er blevetfastholdt på deres tidli-gere arbejdsplads oghavde ikke behov for atsøge fleksjob

Var du aktivt jobsøgende?Jeg havde ikke behov for at søge job, da jeg er ansat i fleksjob på den arbejdsplads, hvorjeg tidligere var i almindeligt jobJeg søgte fleksjob inden for erhvervsområder, hvor jeg havde erfaring og/eller uddannel-seJeg søgte job inden for erhvervsområder, hvor jeg ikke havde erfaring eller uddannelseNej, jeg var ikke selv aktivt jobsøgende før jeg fik mit fleksjob(De fleksjobansatte har i gennemsnit angivet 1,1 svar)

Pct.35 %32 %19 %25 %

Det er typisk kommu-nen eller den fleksjob-ansatte selv, der finderfleksjobbet

Hvordan fik du dit nuværende fleksjob?Jeg er ansat i fleksjob på den arbejdsplads, hvor jeg tidligere var i almindeligt jobJeg kontaktede selv arbejdspladsenJeg fik hjælp af familie, venner eller bekendteKommunen fandt fleksjobbet til mig (sagsbehandler/jobkonsulent)Jeg fik hjælp af min fagforening/a-kassePrivat jobformidling/anden aktør fandt jobbet til migAndre hjalp mig

Pct.37 %31 %6%33 %6%4%6%

Gruppen af borgere, der kommer fra førtidspension er ikke medtaget, da denne gruppe er meget lille.

- 25 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

(De fleksjobansatte har i gennemsnit angivet 1,2 svar)

De fleksjobansatte hargenerelt søgt få fleks-job før ansættelse

Antal søgte fleksjobUnder 3 fleksjobMellem 3 og 10 fleksjobOver 10 fleksjobVed ikkeI alt

Pct.55 %23 %16 %6%100 %Pct.35 %30 %15 %11 %5%5%100 %

Jo længere ledigheds-periode før fleksjoban-sættelse, jo oftere harkommunen fundetfleksjobbet

Ventetid på nuværende fleksjobDer var ingen ventetid, da jeg er ansat i fleksjob på min gamle arbejdspladsUnder 3 månederFra 3 måneder op til ½ årFra ½ år op til 1 årFra 1 år op til 1½ årI 1½ år eller mereI alt

Tab. Ledighedsperiode før fleksjob sammenholdt med hvem der fandt fleksjobbetIngenventetid(er fast-holdt)82 %14 %4%9%9%1%5%Under3 mdr.10 %48 %9%41 %4%5%8%Fra 3 mdr.op til ½ år15 %37 %6%46 %6%4%5%Fra ½ årop til 1 år16 %34 %6%47 %4%7%5%Fra 1 år optil 1½ år18 %27 %6%55 %5%8%4%I 1½ årellermere8%28 %4%56 %4%11 %5%

Er fastholdt i fleksjob på tidligere arbejdspladsKontaktede selv arbejdspladsenFik hjælp af familie, venner eller bekendteKommunen fandt fleksjobbet (sagsbehand-ler/jobkonsulent)Fik hjælp af min fagforening/a-kassePrivat jobformidling/anden aktør fandt jobbetAndre hjalp

Om fleksjobansættelserneLidt flere er offentligtend privatansat og me-get få er selvstændigeHvilken type arbejdsplads er du ansatpå?På en offentlig arbejdspladsI en privat virksomhedI en forening, organisation eller lignendeJeg er selvstændigI altPct.49 %45 %3%3%100 %

for Arbejdsmarkedssty-relsen

- 26 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

De fleksjobansatte eransat på hhv. små,mellemstore og storevirksomheder

Arbejdspladsens størrelseUnder 5 ansatte5-10 ansatte10–50 ansatte51–100 ansatteOver 100 ansatteVed ikkeI altErhvervsområdeAdministration, økonomi, jura, sprogBygge og anlægData, IT og teleteknikDesign, formgivning, grafisk arbejdeHotel, restauration, køkken, kantineIndustriel produktionIngeniørarbejde, teknik, naturvidenskabJern, metal, autoLandbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, dyreplejeMedie, kultur, underholdning, idrætNærings- og nydelsesmiddelPædagogisk, socialt, teologisk arbejdeRengøring, ejendomsservice, renovationSalg, indkøb, markedsføringSundhed, omsorg, personlig plejeTekstil, beklædningTransport, lager, maskinførereTræ, møbel, glas, keramikUndervisning, forskning, vejledningVagt, sikkerhed, overvågningsarbejdeAndet

Pct.14 %14 %34 %13 %21 %4%100 %Pct.8%7%2%1%4%5%1%5%3%3%1%10 %3%8%8%1%4%1%11 %0%12 %

De er beskæftiget in-denfor et bredt spek-trum af brancher

De er hyppigst beskæf-tiget inden for under-visning forskning, vej-ledning og pædagogisksocialt og teologiskarbejde

- 27 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

De fleksjobansattearbejder typisk mellem15 og 25 timer ugentligt

Ugentlig arbejdstidUnder 10 timerFra 10 op til 15 timerFra 15 op til 20 timerFra 20 op til 25 timerFra 25 op til 30 timerFra 30 op til 35 timerFra 35 op til 40 timerI alt

Pct.1%9%29 %37 %14 %5%6%100 %

Næsten alle fleksjoban-satte har skånehensy-net kortere daglig ar-bejdstidDer er ingen systemati-ske forskelle i skåne-hensynene uanset, omman er privat elleroffentlig ansat.

Pct.89 %56 %28 %33 %20 %10 %8%4%1%

- 28 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Fig. Skånehensyn fordelt på virksomhedstype100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%OrganisationOffentligarbejdspladsPrivat virksomhed

Selvstændig

De fleste er ansat med2/3 løntilskud

Løntilskuddets størrelse1/3 af lønnen1/2 af lønnen2/3 af lønnenVed ikkeI alt

Pct.5%21 %56 %17 %100 %

Flere ansættes i fleks-job med 2/3 løntilskudend tidligere

Tab. Tid siden visitation fordelt på tilskudsstørrelse0 op til 1 årFra 1 op til 3 år3 år eller længere1/39%5%6%50 pct.18 %21 %23 %2/367 %60 %51 %Ved ikke11 %14 %20 %

Der tildeles oftere 2/3 løntilskud end tidligere.En større gruppe af de fleksjobansatte, der er visiteret for 1 år eller mindre siden, er ansat med 2/3tilskud, end de, der er visiteret til fleksjob for 3 år eller mere siden.

- 29 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Størstedelen af defleksjobansatte brugerdagligt under ½ time påtransport til arbejds-pladsen

Daglig transporttidUnder ½ timeFra ½ time op til 1 timeFra 1 time op til 2 timerFra 2 timer op til 3 timerOver 3 timerI alt

Pct.64 %27 %8%1%0%100 %

Flertallet udfører desamme eller nogle af desamme opgaver somkollegerne

ArbejdsopgaverJeg udfører samme type opgaver som mine kollegerJeg udfører samme type opgaver som mine kolleger, men færre og/eller i nedsattempoJeg er den eneste, som udfører min type arbejdsopgaverI altNuværende indkomst sammenlignet med tidligereBedre end før, jeg blev godkendt til fleksjobCa. det samme som før, jeg blev godkendt til fleksjobDårligere end før, jeg blev godkendt til fleksjobI altÅrlig indkomstUnder 200.000 kr.Fra 200.000 til 300.000 kr.Fra 300.000 til 400.000 kr.Fra 400.000 til 500.000 kr.Over 500.000 kr.Ved ikke/ønsker ikke at oplyse detI altPct.19 %49 %33 %100 %Pct.13 %61 %17 %3%1%6%100 %

Pct.36 %35 %29 %100 %

De fleste fleksjobansat-te bevarer deres tidli-gere indkomstniveau

De fleksjobansattesindkomstniveau liggertypisk på 200.000 til300.000 kr. årligt

- 30 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Særligt o m de selvstændige3 pct. af de fleksjoban-satte er selvstændigeHvor lang tid før godkendelse har dudrevet selvstændig virksomhed1–2 år3-5 år6–10 årOver 10 årI altPct.1%11 %19 %69 %100 %

De har typisk drevetselvstændigt erhverv ien lang årrække førvisitation

Godt halvdelen af deselvstændige har sidenvisitationen ansat eneller flere afløsere

Er der siden fleksjobvisitation ansat afløsere?JaNejI alt

Pct.52 %48 %100 %

Kommunens opfølgning på fleksjobNår et fleksjob er etableret, har kommunen en lovgivningsmæssig pligt til at følge op påfleksjobbet. I nedenstående beskrives de opfølgningspraksis.

Kommunen følger ty-pisk op på fleksjobbeten gang årligt…

Hvor ofte har kommunen fulgt op?Jeg har haft mit fleksjob så kort tid, at der ikke er blevet fulgt op endnuKommunen har fulgt op mere end 1 gang årligtKommunen har fulgt op 1 gang årligtKommunen har fulgt op mindre end en gang årligtKommunen fulgte op i starten, men gør det ikke mereDer har ingen opfølgning væretVed ikkeI altHvordan har kommunen fulgt opJeg har været til samtale med sagsbehandler/jobkonsulentJeg har sammen med min arbejdsgiver været til samtale med sagsbehand-ler/jobkonsulentSagsbehandler/jobkonsulent har været på min arbejdspladsJeg har været i telefonisk kontakt med sagsbehandler/jobkonsulentJeg har været i skriftlig kontakt med sagsbehandler/jobkonsulentSagsbehandler/jobkonsulent har været i telefonisk kontakt med min arbejdsgi-verSagsbehandler/jobkonsulent har været i skriftlig kontakt med min arbejdsgiverAnden opfølgningDer har ingen opfølgning væretVed ikke

Pct.6%13 %54 %8%5%9%4%100 %Pct.19 %27 %36 %24 %29 %16 %26 %8%12 %3%

… via personlig samtaleeller brev

- 31 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Udvikling i fleksjob , helbred og arbejdsevneDe fleksjobansatte hartypisk været ansat ideres nuværende fleks-job i en årrækkeAnsættelsens varighedUnder 3 månederFra 3 til 6 månederFra 6 til 12 månederFra 1 til 3 årFra 3 til 7 årMere end 7 årI altÆndringer i aftalt ugentlig arbejdstidMin ugentlige arbejdstid er blevet sat opMin ugentlige arbejdstid er blevet sat nedMin ugentlige arbejdstid er ikke blevet ændretI altPct.3%5%8%31 %36 %17 %100 %Pct.3%19 %78 %100 %

Trods få oplever enpositiv udvikling i ar-bejdstid og skånehen-syn…

Ændringer i skånehensynJa, jeg har færre skånehensyn, end da jeg blevansatJa, jeg har flere skånehensyn, end da jeg blevansatNej, jeg har de samme skånehensyn, som da jegblev ansat i fleksjobI alt

Pct.4%13 %83 %100 %Pct.41 %55 %4%100 %

… oplever knap halvde-len af de fleksjobansat-te, at deres løn er ste-get…

LønudviklingJa, jeg tjener mere nu, end da jeg blev ansatNej, jeg tjener det samme, som da jeg blev ansatVed ikkeI alt

… ligesom mange ogsåoplever, at de har ligesågode eller bedre fagligeudviklingsmulighederend i tidligere ordinærejob.

Faglige udviklingsmuligheder sammenlignet med udviklingsmu-ligheder i tidligere ordinære jobBedre end førLigesom førDårligere end førVed ikke/har ikke tidligere haft et jobI alt

Pct.15 %49 %30 %5%100 %

- 32 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Halvdelen af de fleks-jobansatte oplever, atderes helbredstilstander stabil. Få oplever enforbedring og få enforværring

Udvikling i helbredstilstandJeg har fået det bedreJeg har fået det værreMin helbredstilstand har ikke ændret sigVed ikkeI alt

Pct.21 %23 %52 %3%100 %

Hovedparten af defleksjobansatte vurde-rer, at deres arbejdsev-ne er konstant

Udvikling i arbejdsevneJa, jeg kan yde mere nu, end da jeg blev ansatJa, jeg kan yde mindre nu, end da jeg blev ansatNej, jeg kan yde det samme, som da jeg blev ansatVed ikkeI alt

Pct.8%22 %64 %6%100 %

Der er ikke entydigsammenhæng mellemudvikling i helbredsfor-hold og arbejdsevne

En forbedring i helbredstilstanden er ikke lig med en forbedring af arbejdsevnen, idet kun23 pct. af de, som oplever en forbedring i helbredstanden vurderer, at deres arbejdsindsatser øget.Langt hovedparten (62 pct.) af de, som oplever en forbedring i helbredstilstanden, oplever,at arbejdsevnen er konstant.

Tab. Sammenhæng mellem udvikling i helbred og udvikling i arbejdsevneJa, jeg kan ydemere nu, end dajeg blev ansat23 %2%5%6%Ja, jeg kan ydemindre nu, endda jeg blev ansat9%63 %8%12 %Nej, jeg kan ydedet samme, somda jeg blev ansat62 %29 %82 %64 %Ved ikke

Ja, jeg har fået det bedreJa, jeg har fået det værreNej, min helbredstilstand har ikke ændret sigVed ikke

6%7%5%6%

Udviklingen af offentligtog privat ansattes ar-bejdsevne og arbejdsfor-hold varierer ikke markant

Lidt flere offentligt end privat ansatte oplever, at de kan yde mindre i dag sammen-lignet med på ansættelsestidspunkt, og lidt flere offentligt ansatte end privat ansat-te oplever, at de kan yde mere i dag.

Tab. Udvikling i arbejdsevne fordelt på virksomhedstypeOff. an-satteJeg kan yde mere nu, end da jeg blev ansatJeg kan yde mindre nu, end da jeg blev ansatJeg kan yde det samme, som da jeg blev ansatVed ikke9%23 %62 %6%Privatansatte7%20 %66 %6%Ansatte i for-ening, organisa-tion el.7%20 %65 %7Selvstændige

0%22 %69 %9%

- 33 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Tab. Udvikling i arbejdstid fordelt på virksomhedstypeAnsatte i for-Off.Privatening, organisa-ansatteansattetion el.l.Ja, min ugentlige arbejdstid er blevet sat op4%3%4%Ja, min ugentlige arbejdstid er blevet sat ned22 %15 %24 %Nej, min ugentlige arbejdstid er ikke blevet ændret74 %82 %73 %Lønmæssigt oplever flere offentligt end private ansatte en stigning.Selvstændige0%27 %74 %

Tab. Udvikling i løn fordelt på virksomhedstypeAnsatte i for-ening, organisa-Off.Privattion eller lignen-ansatteansattedeSelvstændigeJa, jeg tjener mere nu, end da jeg blev ansat43 %40 %51 %8%Nej, jeg tjener det samme, som da jeg blev ansat53 %56 %47 %71 %Ved ikke4%3%2%22 %Helbredsmæssigt oplever også lidt flere offentlig end privatansatte en forbedring.

Tab. Ændring i helbred fordelt på virksomhedstypePå en off.arbejds-plads24 %23 %49 %3%I en privatvirksomhed19 %24 %55 %3%I en forening,org. el. l.19 %22 %55 %4%Jeg erselvstændig17 %20 %60 %4%

Ja, jeg har fået det bedreJa, jeg har fået det værreNej, min helbredstilstand har ikke ændret sigVed ikke

Fleksjobansattes Incitamenter til at udvikle arbejdsevnenEn øget indtægt er ikke etincitament for at øge ar-bejdsindsatsenHvis du kunne øge din indtægt, ville du så se det som en mulighed atarbejde mere?JaNejVed ikkeI altPct.

3%92 %5%100 %

- 34 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Størstedelen af de fleks-jobansatte udelukkermuligheden for at kommei ordinært job

Er det for dig en fremtidig mulighed at komme i ordinært jobJaNejVed ikkeI alt

Pct.2%91 %7%100 %

LedighedsydelsesmodtagerneI følgende del fokuseres på de fleksjobvisiterede borgere, der modtager ledighedsydelse og endnu ikke er blevetansat i et fleksjob.

Hvorfor tilkendes fleksjobFørste afsnit beskriver, hvorfor fleksjob tilkendes, herunder borgernes situation, hvad angår helbred og økonomi optil fleksjobvisitation, afklaringsprocessen op til fleksjob og hvorfor borgerne gerne vil have tilkendt fleksjob. Indled-ningsvist tegnes en profil af ledighedsydelsesmodtagerne.

Profil af ledighedsydelsesmodtagerneDe fleste ledighedsydelses-modtagere er kvinderKønMandKvindeI altPct.32 %68 %100 %

De er typisk mellem 41 og 60 år

AlderUnder 30 år31-40 år41-50 år51-60 årOver 60 årI alt

Pct.3%18 %33 %43 %2%100 %

8 pct. er indvandrere eller ef-terkommere fra et vestligt ellerikke vestligt land

Pct.92 %3%4%0%1%100 %

- 35 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Halvdelen har ikke en kompe-tencegivende uddannelse

UddannelsesbaggrundFolkeskoleGymnasial uddannelse (f.eks. gymnasiet, HF, HH)Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. tømrer, smed, kontorassistent)Kort videregående uddannelse (f.eks. installatør, korrespondent)Mellemlang videregående uddannelse (f.eks. pædagog, lærer, sygeplejer-ske)Lang videregående uddannelse (f.eks. akademiker)I altErhvervserfaringUnder 1 årFra 1 år op til 3 årFra 3 år op til 5 årFra 5 år op til 10 årFra 10 år op til 20 år20 år eller mereJeg har aldrig haft et almindeligt jobVed ikkeI altPct.1%3%4%9%22 %57 %2%2%100 %

Pct.40 %6%30 %6%15 %3%100 %

Ledighedsydelsesmodtagernemed mange års erhvervserfa-ring bag sig

De har tidligere arbejdet indenfor et meget bredt spekter afbrancher

Erhvervsområde i seneste ordinære jobAdministration, økonomi, jura, sprogBygge og anlægData, IT, teleteknikDesign, formgivning, grafisk arbejdeHotel, restauration, køkken, kantineIndustriel produktionIngeniørarbejde, teknik, naturvidenskabJern, metal, autoLandbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, dyreplejeMedie, kultur, underholdning, idrætNærings- og nydelsesmiddelPædagogisk, socialt, teologisk arbejdeRengøring, ejendomsservice, renovationSalg, indkøb, markedsføringSundhed, omsorg, personlig plejeTekstil, beklædningTransport, lager, maskinførereTræ, møbel, glas, keramikUndervisning, forskning, vejledningVagt, sikkerhed, overvågningsarbejdeAndet

Pct.7%6%2%1%6%11 %1%4%3%1%3%10 %7%6%12 %1%6%2%2%0%9%

- 36 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Ledighedsydelsesmodtagernekan bruge erfaringer fra tidlige-re job i et kommende fleksjob

Hvilke erfaringer fra tidligere job, kan du bruge i et fleksjobJeg kan løse de samme typer opgaver som tidligere, hvis der er skånehensynJeg kan løse nogle af de samme opgaver som førMit helbred kræver, at jeg skifter til helt nye arbejdsopgaverMine erfaringer fra tidligere jobs er forældede og kan ikke bruges i et fleksjobJeg har ingen erfaring med at løse arbejdsopgaver på en arbejdspladsI alt

Pct.34 %28 %30 %6%2%100 %

Om deltidsjobEn mindre gruppe ledighedsydelsesmodtagere har et deltidsjob. I nedenståendetegnes et billede af disse job.En lille andel af ledighedsydel-sesmodtagerne har deltidsjobDeltidsjobJaNejI altHvor længe har du haft deltidsjob?Jeg har fået deltidsjobbet, efter jeg er blevet tilkendt fleksjobJeg havde deltidsjobbet, før jeg blev tilkendt fleksjobI altUgentlig arbejdstidUnder 5 timer om ugenFra 5 til 10 timer om ugenFra 10 til 20 timer om ugen20 timer eller deroverVed ikkeI altMånedlig indtægtUnder 1000 kr. om månedenFra 1000 til 5000 kr. om månedenFra 5000 til 10.000 kr. om måneden10.000 kr. eller mere månedenJeg har ingen indtægt, det er frivilligt arbejdeJeg ønsker ikke at oplyse min indtægtI altPct.6%94 %100 %Pct.86 %14 %100 %Pct.5%8%50 %36 %1%100 %Pct.5%7%11 %51 %10 %17 %100 %

Mange har fået deltidsjobbetefter fleksjobtilkendelsen

Deres arbejdstid er hyppigst påmere end 10 timer ugentligt…

… og deres indtægt fra deltids-jobbet er oftest 10.000 kr. ommåneden eller derover

- 37 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Tidligere fleksjoberfaringGodt halvdelen af ledighedsydelsesmodtagerne (53 pct.) har tidligere været ansati fleksjob.Hovedparten var ansat i fleks-job på en ny arbejdspladsHvor var du ansat i dit seneste fleksjobPå den arbejdsplads, hvor jeg var ansat på almindelige vilkår før fleksjobbetPå en ny arbejdspladsI altPct.19 %81 %100 %

De fleste var privatansatte og…

Type arbejdspladsPå en offentlig arbejdspladsPå en privat arbejdspladsI en forening, organisation eller lignendeJeg var selvstændigI alt

Pct.28 %69 %3%0%100 %Pct.57 %36 %7%100 %

… beskæftiget indenfor et an-det jobområde end i derestidligere ordinære job

Arbejdede du indenfor samme erhvervsområde som tidligere?Ja, jeg arbejdede tidligere inden for et andet erhvervsområdeNej, jeg har fået fleksjob inden for samme erhvervsområde, som jeg arbej-dede indenfor i mit sidste almindelige jobVed ikkeI altVirksomhedens størrelse1-10 ansatte11–50 ansatte51–100 ansatteover 100 ansatteved ikkeI altFleksjobbets varighedUnder 3 månederFra 3 måneder op til ½ årFra ½ år op til 1 år1 år op til 1½ årI 1½ år eller mereI altPct.11 %12 %18 %13 %47 %100 %Pct.44 %32 %8%11 %4%100 %

De var typisk ansat i små ogmellemstore virksomheder

De har langt hyppigst væretansat i mere end halvandet år

- 38 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Kortere daglig arbejdstid ogfritagelse for tunge arbejdsop-gaver var de mest udbredteskånehensyn

SkånehensynKortere daglig arbejdstidIngen tunge arbejdsopgaver (løft m.v.)Ingen stressende jobfunktioner (ingen tidsfrister eller deadlines)Hvilepauser i løbet af dagenFysiske hjælpemidler eller særlig indretning af arbejdspladsenStøtteperson eller andre, der kan hjælpe mig i dagligdagen på arbejdspladsenAndetVed ikkeArbejdsopgaverJeg udførte samme opgaver som mine kollegerJeg udførte samme opgaver som mine kolleger, men færre og/eller i nedsattempoJeg var den eneste, som udførte min type arbejdsopgaverI altLøntilskuddets størrelse1/3 af lønnen1/2 af lønnen2/3 af lønnenVed ikkeI altArbejdstidUnder 10 timerFra 10 timer op til 20 timerFra 20 timer op til 30 timerFra 30 timer og 37 timerFuld tid (37 timer)I altHvordan trivedes du?Jeg var meget tilfredsJeg var tilfredsJeg var hverken tilfreds eller utilfredsJeg var utilfredsJeg var meget utilfredsI altPct.4%16 %61 %18 %100 %Pct.2%62 %28 %3%5%100 %Pct.41 %31 %16 %7%5%100 %

Pct.84 %65 %31 %43 %18 %10 %9%2%Pct.33 %38 %29 %100 %

De fleste udførte samme typeopgaver som kollegerne

Hovedparten var ansat med2/3 løntilskud

De arbejdede typisk mellem 10og 20 timer ugentligt

Langt de fleste var tilfredsemed fleksjobansættelsen…

… og utilfredse med fleksjob-bets ophør

Fleksjobbets ophørMeget tilfredsTilfredsUtilfredsMeget utilfredsVed ikkeI alt

Pct.15 %18 %22 %34 %11 %100 %

- 39 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Besparelser i virksomheden ogforværring af helbredet varoftest årsag til ansættelsensophør

Årsag til fleksjobbets ophørPct.Jeg flyttede for langt væk fra arbejdspladsen2%Jeg blev afskediget på grund af besparelser i virksomheden46 %Jeg sagde op, fordi jeg ønsker et andet fleksjob2%Jeg gik i gang med en uddannelse/et kursus0%Jeg fik det dårligere med helbredet34 %Jeg havde for højt fravær12 %Jeg havde problemer med at løse opgaverne9%Jeg havde problemer med min leder13 %Jeg havde problemer med mine kolleger4%Jeg havde for få gode arbejdsopgaver3%Jeg kunne ikke få hverdagen til at fungere12 %Jeg havde for lang transporttid til og fra jobbet3%Jeg manglede opbakning fra familie og venner1%Jeg fik for lidt ud af det økonomisk3%Andet24 %(Ledighedsydelsesmodtagerne har i gennemsnit angivet 1,7 årsager)

De ledige svarer ikke entydigtpå, hvad der kunne have red-det fleksjobbet, og en for-holdsvis stor gruppe kan ikketage stilling til spørgsmålet

Hvad kunne evt. have reddet fleksjobbetSkifte til et andet job i virksomhedenFlere udfordringer i jobbetMindre belastende opgaverKortere arbejdstidStørre hensyn til mine skånebehov i tilrettelæggelsen af arbejdetMere dialog med nærmeste lederMere opbakning fra kollegerMere opbakning fra tillidsrepræsentant eller fagforeningMere opbakning fra jobkonsulentenKortere transporttid til jobbetMindre fravær fra min sideAt jeg er mere åben på arbejdspladsen om min situation og skånebehovVed ikkeAndet

Pct.6%2%15 %15 %18 %15 %9%5%12 %3%5%6%27 %37 %

Ledighedsydelsesmodtagernes helbredsmæssige og økonom i-ske situation op til tilkendelsenLedighedsydelsesmodtagerneer visiteret til fleksjob fra syge-dagpenge eller ordinært jobIndtægt før fleksjobvisitationAlmindelig lønSygedagpengeArbejdsløshedsdagpenge fra A-kassenRevalideringsydelseLøn (med kommunalt løntilskud til min arbejdsgiver)AndetI altPct.17 %55 %4%10 %4%10 %100 %

- 40 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Langt flere er visiteret på grundaf fysisk end psykisk sygdomeller handicap

Pct.64 %26 %18 %31 %3%1%2%6%

Den mest udbredte tilkendel-sesårsag er bevægeapparatli-delse

Hvis du er godkendt pga. fysisk eller psykisk lidelse/handicap, hvilken lidel-se er der tale om?BevægeapparatsygdomHjerte- og kar sygdomSygdom i nervesystemet og/eller sanseorganerSygdom i åndedrætsorganerKræftsygdomUlykkestilfældeUklar diagnose (diffus lidelse)Depression, manio-depressiv sindslidelse og affektive lidelserNervøse og stressrelaterede lidelserUdviklingshæmmet/mental retarderingPsykisk udviklingsforstyrrelse (eksempelvis ADHD, Asberger syndrom o.a.)Angst og tvangstilstande (OCD), posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)Skizofreni og andre psykoserAnden personlighedsforstyrrelseMisbrugAndetJeg ønsker ikke at besvare spørgsmålet

Pct.53 %7%7%5%3%16 %5%19 %17 %0%2%8%1%2%2%19 %4%

Processen op til fleksjobvisitationHalvdelen af ledighedsydel-sesmodtagerne oplever fleks-job som eneste mulighedNår der overvejes andre mu-ligheder end fleksjob, er detofte førtidspension eller reva-lideringDrøftede muligheder før fleksjobvisitationFørtidspensionOmplacering på arbejdspladsen til andre arbejdsopgaverDeltidsjob på almindelige vilkårAndre former for job på særlige vilkår (fx et seniorjob)Omskoling / revalideringFyring fra arbejdspladsenDer blev ikke overvejet andre løsninger end fleksjob(Der blev i gennemsnit drøftet 1,3 muligheder)Pct.28 %9%5%4%24 %10 %48 %

- 41 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Der afprøves generelt fleremuligheder før fleksjobvisitati-on end der drøftes

En fjerdedel har ikke afprøvetandre muligheder end fleksjob

Når der afprøves andre mulig-heder, er det typisk afprøvningi andet erhverv eller virksom-hedspraktik

Afprøvede muligheder før fleksjobvisitationDelvis raskmeldingSkånehensyn, der blot var aftalt mellem dig og din arbejdsgiverJobsøgning på egen hånd, hvis du var ledig inden godkendelsen til fleksjobStøtte til jobsøgning, hvis du var ledig inden godkendelsen til fleksjobAktivt tilbud i en virksomhed (virksomhedspraktik eller løntilskud)Aktivt tilbud om vejledning eller opkvalificering på en virksomhedAktivt tilbud om vejledning eller opkvalificering i et kommunalt projekt,kommunalt aktiveringssted, REVA-institution eller lignendeStøtte fra en mentorHjælpemidlerPersonlig assistance på arbejdspladsenAfprøvning i et andet erhvervAndetDer blev ikke afprøvet andre muligheder, før jeg blev godkendt til fleksjob(Der blev i gennemsnit afprøvet 1,6 muligheder)

Pct.11 %18 %9%5%23 %1%20 %3%5%2%28 %10 %25 %

Ledighedsydelsesmodtagernes h oldning til fleksjobDet er oftest sagsbehandlereller jobkonsulent, der foreslårfleksjobHvem foreslog fleksjobJeg fik selv ideenFamilie, venner eller bekendteSagsbehandler/jobkonsulent/kommuneFagforening/A-kasseLægeTidligere arbejdspladsAndrePct.17 %9%71 %10 %32 %5%5%

(Ledighedsydelsesmodtagerne har i gennemsnit angivet 1,5 svar)Ledighedsydelsesmodtagerneer generelt tilfredse med fleks-jobtilkendelsen på visitations-tidspunktetSyntes du ved tilkendelsen, at fleksjob var en god idéJa, en meget god idéJa, en god ideNej, en dårlig ideNej, en meget dårlig idéVed ikkeI altPct.47 %39 %4%2%8%100 %

De, der visiteres fra ordinærtjob, dagpenge eller løntilskuds-job, er lidt mere positive over-for ideen om fleksjob

Blandt de ledighedsydelsesmodtagere, der modtager almindelig løn, dagpengeeller løn fra et løntilskudsjob op til fleksjobvisitation og er mest positive over forfleksjob, svarer mere end 50 pct., at de på tilkendelsestidspunktet syntes, at fleks-job var en meget god idé; mod knap 50 pct. blandt borgere i de andre forsørgel-sesgrupper.

- 42 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Tab. Holdning til fleksjob fordelt på forsørgelsesgrundlag op til visitationAlmindeliglønSygedagpengeDagpengeRevalideringsydelseLøntilskudsjobAndet

Meget godidéGod idéDårlig idéMeget dårligidéVed ikke

56 %35 %2%2%6%

43 %42 %5%3%8%

52 %36 %2%2%9%

50 %37 %4%2%8%

52 %36 %2%2%8%

50 %34 %2%2%12 %

Fleksjob er en god idé,fordi de kan fået arbejde,der tager højde for deressituation

Hvorfor var fleksjob en god idéJeg kunne opretholde samme lønniveau som tidligereJeg kunne tjene min egen lønJeg kunne bruge min tidligere arbejdserfaring eller uddannelseFordi jeg gerne vil ud at møde andre mennesker i en arbejdssammenhængJeg kunne få et arbejde, hvor der blev taget højde for min særlige situationAndet(Ledighedsydelsesmodtagerne har i gennemsnit angivet 2,6 svar)

Pct.30 %56 %34 %56 %76 %4%

Hvad sker efter visitationDenne del sætter fokus på tiden efter fleksjobvisitation. Herunder ledighedsydelsesmodtagerne og kommunens ind-sats for at finde et fleksjob, udviklingen i helbredet, arbejdsevne og holdning til fleksjob, samt deres krav og forvent-ninger til et fremtidigt fleksjob.

Ledighedsydelsesmodtagerne egen jobsøgningsindsatsEn fjerdedel af de ledige erikke selv aktivt jobsøgende,men de, der er jobsøgendesøger job bredtHar du selv søgt fleksjob?Jeg har søgt fleksjob inden for erhvervsområder, hvor jeg har erfaring og/elleruddannelseJeg har søgt fleksjob inden for erhvervsområder, hvor jeg ikke har erfaringeller uddannelseNej, jeg er ikke selv aktivt jobsøgendeJeg har fået tilbud om fleksjob af andreVed ikkePct.54 %41 %23 %12 %6%

(Der er i gennemsnit angivet 1,4 svar)

- 43 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Flest ledige har søgt mellem 3og 10 fleksjob

Antal søgte fleksjobUnder 3 fleksjobMellem 3 og 10 fleksjobOver 10 fleksjobVed ikkeI alt

Pct.23 %39 %34 %4%100 %

Over halvdelen af de ledige erinteresseret i et erhvervsom-råde hvor de ingen erfaringhar

Er du interesseret i et erhvervsområde, hvor duingen erfaring har?JaNejVed ikkeI alt

Pct.57 %20 %23 %100 %

I de tilfælde, hvor en ledig-hedsydelsesmodtager har fåettilbud om fleksjob, er detoftest kommunen, der harfundet fleksjobbet

Hvis du har fået tilbud om fleksjob af andre, hvem fandt fleksjobbetJeg fik hjælp af familie, venner eller bekendteKommunen fandt fleksjobbet til mig (sagsbehandler/jobkonsulent)Jeg fik hjælp af min fagforening/a-kassePrivat jobformidling/anden aktør fandt jobbet til migAndre hjalp mig

Pct.21 %70 %2%24 %10 %

(Der er i gennemsnit angivet 1,3 svar)

De primære årsager til, at denledige ikke blev ansat, er, atarbejdspladsen ikke ville an-sætte den ledige, at arbejdetikke matchede den ledigesskånehensyn eller andreunavngivne årsager

Hvis du har søgt eller fået tilbud om fleksjob,hvorfor blev du ikke ansat?Arbejdet var ikke relevant i forhold til min ud-dannelse eller joberfaringerJeg brød mig ikke om arbejdspladsenArbejdet var for hårdt og tog ikke hensyn til minsygdomArbejdspladsen ville ikke ansætte migVi kunne ikke blive enige om ansættelsesvilkåre-neJobkonsulenten/sagsbehandleren frarådede enansættelseJeg følte mig ikke klar til at påbegynde et jobTransporttiden var for langAndet

Pct.9%4%25 %44 %4%5%5%8%36 %

(Der er i gennemsnit angivet 1,4 svar)

- 44 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Kommunens beskæftigelsesindsats over for ledighedsydelses-modtagereOver halvdelen af ledigheds-ydelsesmodtagerne har værettil 3 eller flere samtaler medkommunenHar du været til samtale med kommunen?Ja – 1 gangJa – 2 gangeJa – 3 eller flere gangeNejI altDu blevet henvist til anden aktørJaNejI altPct.18 %18 %58 %7%100 %Pct.49 %51 %100 %

Halvdelen er blevet henvist tilet forløb hos anden aktør

6 ugers selvvalgt kursus an-vendes i begrænset omfang

Deltagelse i 6 ugers selvvalgt kursusJaNejI alt

Pct.20 %80 %100 %

Ledighedsydelsesmodtagernes forventninger og krav til etfremtidigt fleksjobLedighedsydelsesmodtagernehar gennemsnitligt behov for3 skånehensynForventede skånehensynKortere daglig arbejdstidIngen tunge arbejdsopgaver (løft m.v.)Ingen stressende jobfunktioner (ingen tidsfristereller deadlines)Hvilepauser i løbet af dagenFysiske hjælpemidler eller særlig indretning afarbejdspladsenStøtteperson eller andre, der kan hjælpe mig idagligdagen på arbejdspladsenAndetJeg er ikke i stand til at klare et fleksjob, selvomder er skånehensynVed ikkePct.78 %72 %49 %55 %28 %12 %7%13 %2%

Langt hovedparten har behovfor kortere daglig arbejdstid

(Ledighedsydelsesmodtagerne forventer i gennemsnit 3,2skånehensyn)

- 45 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

De forventer typisk en ugent-lig arbejdstid på mellem 10 og20 timer

Forventet ugentlig arbejdstidUnder 10 timerFra 10 timer op til 20 timerFra 20 timer op til 30 timerImellem 30 timer og 37 timerFuld tid (37 timer)I alt

Pct.21 %64 %13 %1%1%100 %

Ledighedsydelsesmodtagernesdaglige transporttid må maxvære på 1 time

Hvor lang daglig transporttid til arbejdspladsenkan du klare?Under ½ timeFra ½ time op til 1 timeFra 1 time op til 2 timerFra 2 timer op til 3 timerOver 3 timerI alt

Pct.57 %38 %4%0%0%100 %

Udvikling i ledighedsydelsesmodtagernesholdning, helbred og arbejdsevne over tidEn tredjedel af ledigheds-ydelsesmodtagerne har væ-ret langvarigt ledigTid på ledighedsydelseUnder 3 månederFra 3 måneder op til ½ årFra ½ år op til 1 år1 år op til 1½ årI 1½ år eller mereI altEr fleksjob i dag den rette løsningJaNejVed ikkeI altPct.9%17 %23 %18 %32 %100 %Pct.56 %24 %20 %100 %

De lediges holdning til fleks-job udvikles i negativ retningover tid

På visitationstidspunktet syntes 86 pct. af ledighedsydelses-modtagerne, at fleksjob var en god idé, mens 6 pct. syntes,fleksjob var en dårlig idé (se tidligere tabel). 30 pct. færre (56pct.) synes i dag, at fleksjob er den rette løsning, mens 24 pct.vurderer, at fleksjob ikke er den rette løsning. De ønsker istedet førtidspension.

- 46 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Helbredstilstanden og ar-bejdsevnen forværres underledighedsperioden

Har din helbredstilstand ændret sig siden fleks-jobvisitationen?Ja, jeg har fået det bedreJa, jeg har fået det værreNej, min helbredstilstand har ikke ændret sigVed ikkeI alt

Pct.7%48 %40 %5%100 %Pct.3%43 %30 %24 %100 %

Der er ikke en direkte sam-menhæng mellem udvikling iarbejdsevne og helbredsud-vikling

Har din arbejdsevne ændret sig siden fleksjobvisitati-on?Ja, jeg kan yde mere nu, end da jeg blev ansatJa, jeg kan yde mindre nu, end da jeg blev ansatNej, jeg kan yde det samme som da jeg blev ansatVed ikkeI alt

Undersøgelsen peger på, at der ikke er en entydig sammen-hæng mellem udvikling i helbred og arbejdsevne. Mens 7 pct.oplever en forbedring i helbredstilstanden, oplever kun 3 pct.,at de ville kunne yde mere end på visitationstidspunktet.De, der i dag vurderer, atfleksjob ikke er den retteløsning, ønsker i stedet før-tidspensionHvis fleksjob ikke er den rette løsning, hvad erden rette løsningAlmindeligt jobUddannelse/kursusRevalideringSygemelding/sygedagpengeFørtidspensionAndetVed ikkeI altPct.1%1%1%0%93 %1%2%100 %

Årsag til ledighedenLedigheden er forbundetmed, at det er vanskeligt atfinde et job, der tager denødvendige skånehensynVigtigste årsag til ledighedenDet er svært at finde et job, der tager hensyn til minefysiske og/eller psykiske problemerJeg har kun været kort tid på ledighedsydelseDe lokale arbejdspladser vil ikke ansætte personer ifleksjobKommunen gør ikke nok for at finde et fleksjob til migJeg ønsker ikke at arbejde i min nuværende situationJeg er ikke i stand til at arbejde en tredjedel af normal-indsatsenAndetVed ikkePct.29 %12 %7%8%3%15 %19 %7%

- 47 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Ledighedsydelsesmodtagernes udsigt til jobFlere vurderer jobudsigtennegativt end positivtUdsigten til job inden for de næste 6 månederMeget godGodDårligMeget dårligVed ikkeI altPct.11 %14 %16 %23 %36 %100 %

En stor andel af ledighedsydelsesmodtagerne vurderer atudsigten til at komme i job er dårlig eller meget dårlig (39 pct.)36 pct. er usikre og har slet ikke kunnet tage stilling tilspørgsmåletTroen på at komme i jobfalder over tidJo længere tid en borger har modtaget ledighedsydelse jomere negativt syn har de på udsigten til at komme i job inden-for de næste 6 måneder.Tab. Sammenhæng mellem udsigten til at komme i job og tidpå ledighedsydelseFra 3månederop til ½år19 %18 %15 %15 %34 %

Meget godGodDårligMeget dårligVed ikke

Under 3måneder16 %17 %12 %12 %44 %

Fra ½ årop til 1 år11 %18 %17 %18 %36 %

1 år op til1½ år6%9%15 %34 %36 %

- 48 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodtagereI denne del præsenteres resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodta-gere.

Hvorfor tilkendes fleksjobFørste afsnit beskriver, hvorfor fleksjob tilkendes, herunder visitationsårsagerne, afklaringsprocessen op til fleksjobog borgernes motivation for fleksjob. Indledningsvist tegnes en profil af kontanthjælpsmodtagerne.

Profil af de fleksjobvisiterede kontanthjælp s-modtagerneI nedenstående tegnes en profil af de ledige fleksjobvisiterede,der modtager kontanthjælp.Der er en overvægt afkvinderKønMandKvindeI altAlderUnder 30 år31-40 år41-50 år51-60 årOver 60 årTotalEtnisk baggrundJeg er af dansk oprindelseJeg er indvandrer fra et vestligt landJeg er indvandrer fra et ikke-vestligt landJeg er efterkommer fra et vestligt landJeg er efterkommer fra et ikke-vestligt landI altPct.37 %63 %100 %Pct.7%17 %32 %35 %8%100 %Pct.83 %5%11 %1%1%100 %

De ledige er typisk mellem41 og 60 år

18 pct. er indvandrereeller efterkommere. Deraf12 pct. fra ikke vestligelande

- 49 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Over halvdelen har ikke enkompetencegivende ud-dannelse

Pct.52 %7%19 %6%11 %5%100 %

Kontanthjælpsmodtagernehar mange års erhvervser-faring

ErhvervserfaringUnder 1 årFra 1 år op til 3 årFra 3 år op til 5 årFra 5 år op til 10 årFra 10 år op til 20 år20 år eller mereJeg har aldrig haft et almindeligt jobVed ikke

Pct.5%8%4%10 %21 %36 %11 %5%Pct.6%6%1%2%13 %4%1%3%2%1%2%9%13 %8%6%1%4%1%2%1%16 %100 %

Kontanthjælpsmodtagernehar arbejdet inden for etbredt spektrum af bran-cher

De mest udbredte bran-cher er: hotel, restaurati-on, køkken og kantine ogrengøring, ejendomsser-vice og renovation

Tidligere erhvervsområde i seneste ordinære job

Administration, økonomi, jura, sprogBygge og anlægData, IT, teleteknikDesign, formgivning, grafisk arbejdeHotel, restauration, køkken, kantineIndustriel produktionIngeniørarbejde, teknik, naturvidenskabJern, metal, autoLandbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, dyreplejeMedie, kultur, underholdning, idrætNærings- og nydelsesmiddelPædagogisk, socialt, teologisk arbejdeRengøring, ejendomsservice, renovationSalg, indkøb, markedsføringSundhed, omsorg, personlig plejeTekstil, beklædningTransport, lager, maskinførereTræ, møbel, glas, keramikUndervisning, forskning, vejledningVagt, sikkerhed, overvågningsarbejdeAndetI alt

- 50 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

De ledige kontanthjælps-modtagere kan anvendekompetencer fra tidligerejob

Hvilke erfaringer kan du bruge i et fleksjob?Jeg kan løse alle de samme typer opgaver som i tidligerejobs, hvis der tages skånehensynJeg kan løse nogle af de samme opgaver som førMit helbred kræver, at jeg skifter til helt nye arbejdsop-gaverMine erfaringer fra tidligere jobs er forældede og kanikke bruges i et fleksjobJeg har ingen erfaring med at løse arbejdsopgaver på enarbejdspladsI alt

Pct.27 %33 %18 %11 %11 %100 %

Tidligere fleksjoberfaringEn række kontanthjælpsmodtagere har tidligere været ansat i fleks-job. Nedenfor tegnes en profil af disse fleksjob.En tredjedel af de ledigekontanthjælpsmodtagerehar tidligere været ansat ifleksjobDe var langt overvejendeindsluset på en ny ar-bejdspladsHar du tidligere været i fleksjobNejJaI altPct.68 %32 %100 %Pct.12 %88 %100 %

Hvor var du ansat i dit seneste fleksjobPå den arbejdsplads, hvor jeg var ansat på almindelige vilkårfør fleksjobbetPå en ny arbejdspladsI altPå hvilken type virksomhed var du ansatPå en offentlig arbejdspladsPå en privat arbejdspladsI en forening, organisation eller lignendeI altArbejdede du inden for samme erhvervsområdesom tidligere?Ja, jeg arbejdede tidligere inden for et andet er-hvervsområdeNej, jeg har fået fleksjob inden for samme er-hvervsområde, som jeg arbejdede indenfor i mitsidste almindelige jobVed ikkeI altPct.27 %69 %4%100 %Pct.48 %31 %

Størstedelen var privatan-sat

Halvdelen var beskæftigetinden for et andet områ-de, end i deres tidligereordinære job

20 %100 %

- 51 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Der er stor forskel på an-sættelsernes varighed

Fleksjobbets varighedUnder 3 månederFra 3 måneder op til ½ årFra ½ år op til 1 år1 år op til 1½ årI 1½ år eller mereI alt

Pct.20 %27 %16 %14 %24 %100 %

Kortere daglig arbejdstidvar det mest anvendteskånehensyn

Skånehensyn i tidligere fleksjobKortere daglig arbejdstidIngen tunge arbejdsopgaver (løft m.v.)Ingen stressende jobfunktioner (ingen tidsfrister eller deadlines)Hvilepauser i løbet af dagenFysiske hjælpemidler eller særlig indretning af arbejdspladsenStøtteperson eller andre, der kunne hjælpe mig i dagligdagen påarbejdspladsenAndetVed ikke

Pct.85 %55 %29 %35 %9%5%2%4%

De udførte typisk desamme arbejdsopgaversom kollegerne

Arbejdsopgaver i tidligere fleksjobJeg udførte samme opgaver som mine kollegerJeg udførte samme opgaver som mine kolleger,men færre og/eller i nedsat tempoJeg var den eneste, som udførte min type ar-bejdsopgaverI altLøntilskuddets størrelse i tidligere fleksjob1/3 af lønnen1/2 af lønnen2/3 af lønnenVed ikkeI altArbejdstid i tidligere fleksjobUnder 10 timerFra 10 timer op til 20 timerFra 20 timer op til 30 timerFra 30 timer og 37 timerFuld tid (37 timer)I alt

Pct.34 %42 %24 %100 %Pct.8%21 %48 %23 %100 %

Halvdelen var ansat medmaksimalt tilskud

Størstedelen arbejdedemellem 10 og 20 timerugentligt og stort set ingenarbejdede fuldtid

Pct.7%56 %33 %2%2%100 %

- 52 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Generelt trivedes de ideres tidligere fleksjob

TrivselJeg var meget tilfredsJeg var tilfredsJeg var hverken tilfreds eller utilfredsJeg var utilfredsJeg var meget utilfredsI altTilfredshed med fleksjobbets ophørMeget tilfredsTilfredsUtilfredsMeget utilfredsVed ikkeI alt

Pct.31 %31 %16 %15 %7%100 %Pct.27 %12 %18 %27 %16 %100 %Pct.0%32 %6%2%32 %17 %8%26 %11 %4%17 %9%2%4%2%21 %

Der er blandede holdnin-ger til fleksjobbets ophør

Der ligger typisk flere år-sager til grund for fleks-jobbets ophør

De to hyppigste årsager erbesparelser i virksomhe-der og forværringer i denansattes helbred

Årsag til fleksjobbets ophørJeg flyttede for langt væk fra arbejdspladsenJeg blev afskediget på grund af besparelser i virksomhedenJeg sagde op, fordi jeg ønsker et andet fleksjobJeg gik i gang med en uddannelse/et kursusJeg fik det dårligere med helbredetJeg havde for højt fraværJeg havde problemer med at løse opgaverneJeg havde problemer med min lederJeg havde problemer med mine kollegerJeg havde for få gode arbejdsopgaverJeg kunne ikke få hverdagen til at fungereJeg havde for lang transporttid til og fra jobbetJeg manglede opbakning fra familie og vennerJeg fik for lidt ud af det økonomiskJeg fik et almindeligt jobAndet(Der er i gennemsnit angivet 1,9 årsager)Kunne noget have reddet fleksjobbet?Skifte til et andet job i virksomhedenFlere udfordringer i jobbetMindre belastende opgaverKortere arbejdstidStørre hensyn til mine skånebehov i tilrettelæggelsen afarbejdetMere dialog med nærmeste lederMere opbakning fra kollegerMere opbakning fra tillidsrepræsentant eller fagforeningMere opbakning fra jobkonsulentenKortere transporttid til jobbetMindre fravær fra min sideAt jeg er mere åben på arbejdspladsen om min situation og

Flere forskellige forholdkunne have reddet fleks-jobbet. Navnlig mere dia-log med nærmeste lederog kortere daglig arbejds-tid

Pct.4%10 %22 %24 %18 %29 %8%2%18 %4%8%10 %

- 53 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

skånebehovVed ikkeAndet

22 %27 %

(Der er i gennemsnit angivet 2,1 svar)

Kontanthjælpsmodtagernes helbredsmæssige og økonom i-ske situation op til tilkendelse nStørstedelen har modtagetkontanthjælp i en længereårrækkeTid på kontanthjælp i altUnder 1 årFra 1 år op til 2 årFra 2 år op til 3 årFra 3 år op til 4 årFra 4 år op til 5 årOver 5 årI altPct.12 %15 %6%7%9%50 %100 %Pct.66 %27 %18 %24 %7%6%20 %10 %Pct.44%4%9%9%2%17%6%22%18%1%2%8%1%4%4%21%6%

De er typisk visiteret tilfleksjob på grund af fysisksygdom eller handicap

Flest er visiteret på bag-grund af en bevægeappa-ratlidelse

Hvilken lidelse er der tale om?BevægeapperatsygdomHjerte- og kar sygdomSygdom i nervesystem/sanseorganerSygdom i åndedrætsorganerKræftsygdomUlykkestilfældeUklar diagnose (diffus lidelse)Depression, manio-depressiv sindslidelse og affektive lidelserNervøse og stressrelaterede lidelserUdviklingshæmmet/mental retarderingPsykisk udviklingsforstyrrelseAngst og tvangstilstande (OCD), posttraumatisk belastningsreaktion(PTSD)Skizofreni og andre psykoserAnden personlighedsforstyrrelseMisbrugAndetØnsker ikke at besvare spørgsmålet

- 54 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Processen op til fleksjobvisitationDer drøftes sjældent andremuligheder end fleksjobDrøftede mulighederFørtidspensionOmplacering på arbejdspladsen til andre arbejdsopgaverDeltidsjob på almindelige vilkårAndre former for job på særlige vilkår (fx et seniorjob)Omskoling/revalideringFyring fra arbejdspladsenDer blev ikke overvejet andre løsninger end fleksjobPct.34 %6%6%4%25 %8%44 %

(Der er i gennemsnit angivet 1,3 svar)Der afprøves mere, endder drøftesAfprøvede mulighederDelvis raskmeldingSkånehensyn, der blot var aftalt mellem dig ogdin arbejdsgiverJobsøgning på egen hånd, hvis du var lediginden godkendelsen til fleksjobStøtte til jobsøgning, hvis du var ledig indengodkendelsen til fleksjobAktivt tilbud i en virksomhed (virksomhedsprak-tik eller løntilskud)Aktivt tilbud om vejledning eller opkvalificeringpå en virksomhedAktivt tilbud om vejledning eller opkvalificering iet kommunalt projekt, kommunalt aktive-ringssted, REVA-institution eller lignendeStøtte fra en mentorHjælpemidlerPersonlig assistance på arbejdspladsenAfprøvning i et andet erhvervAndetDer blev ikke afprøvet andre muligheder, før jegblev godkendt til fleksjobPct.6%17 %16 %10 %26 %5%32 %

Det hyppigst anvendtetilbud overfor kontant-hjælpsmodtagere er aktivttilbud på en kommunalafklaringsinstitution

1%2%3%21 %12 %22 %

(Der blev i gennemsnit afprøvet 1,7 muligheder)

- 55 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Kontanthjælpsmodtagernes h oldning til fleksjobDet er langt overvejendesagsbehandleren, derbringer fleksjob på banenHvem foreslog fleksjobJeg fik selv ideenFamilie, venner eller bekendteSagsbehandler/jobkonsulent/kommuneFagforeningLægeTidligere arbejdspladsAndrePct.20 %11 %76 %5%27 %6%6%

(Kontanthjælpsmodtagerne har i gennemsnit angivet 1,5 svar)

Stort set alle synes påtilkendelsestidspunktet, atfleksjob er en god idé…

Syntes du ved visitation, at fleksjob var en god idé?Ja, en meget god idéJa, en god idéNej, en dårlig idéNej, en meget dårlig idéVed ikkeI alt

Pct.40 %40 %3%6%11 %100 %Pct.23 %53 %23 %44 %72 %3%

… fordi de kan få et arbej-de, der tager højde forderes særlige situation

Hvorfor var fleksjob en god idé?Jeg kunne opretholde samme lønniveau som tidligereJeg kunne tjene min egen lønJeg kunne bruge min tidligere arbejdserfaring eller uddannelseFordi jeg gerne vil ud at møde andre mennesker i en arbejdssammen-hængJeg kunne få et arbejde, hvor der blev taget højde for min særligesituationAndet

(Der er i gennemsnit angivet 2,2 årsager)

Hvad sker efter visitationDenne del sætter fokus på tiden efter fleksjobvisitation. Herunder kontanthjælpsmodtagernes egne ogkommunens indsats for at finde et fleksjob, udviklingen i helbred, arbejdsevne og holdning til fleksjob, samtkrav og forventninger til et fremtidigt fleksjob.

- 56 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Kontanthjælpsmodtagernes egen jobsøgningsindsatsEn fjerdedel søger ikkeselv jobHar du selv søgt fleksjobJeg har søgt fleksjob indenfor erhvervsområder, hvor jeg har erfaringog/eller uddannelseJeg har søgt fleksjob indenfor erhvervsområder hvor jeg ikke har erfa-ring eller uddannelseNej, jeg er ikke selv aktivt jobsøgendeJeg har fået tilbud om fleksjob af andreVed ikkePct.52 %33 %23 %17 %9%

De, der søger job, søgerprimært inden for områ-der, hvor de har erfaringDe jobsøgende har typisksøgt mellem 3 og 10 job

(Der er i gennemsnit angivet 1,3 svar)Hvor mange fleksjob har du søgt?Under 3 fleksjobMellem 3 og 10 fleksjobOver 10 fleksjobVed ikkeI altPct.18 %35 %37 %10 %100 %

De har typisk fået tilbudom fleksjob fra kommu-nen

Hvis du har fået tilbud om fleksjob af andre, hvem fandt fleksjobbet?Jeg fik hjælp af familie, venner eller bekendteKommunen fandt fleksjobbet til mig (sagsbehandler/jobkonsulent)Jeg fik hjælp af min fagforening/a-kassePrivat jobformidling/anden aktør fandt jobbet til migAndre hjalp mig

Pct.17 %77 %3%23 %10 %

(Der er i gennemsnit angivet 1,3 svar)Når de ikke er blevet an-sat, er det ofte fordi, ar-bejdspladsen ikke villeansætte dem, eller at ar-bejdet ikke matchedederes skånebehovHvis du har fået tilbud om fleksjob, hvorfor blev du ikke ansat?Arbejdet var ikke relevant i forhold til min uddannelse eller joberfaringerJeg brød mig ikke om arbejdspladsenArbejdet var for hårdt og tog ikke hensyn til min sygdomArbejdspladsen ville ikke ansætte migVi kunne ikke blive enige om ansættelsesvilkåreneJobkonsulenten/sagsbehandleren frarådede en ansættelseJeg følte mig ikke klar til at påbegynde et jobTransporttiden var for langAndetPct.4%4%29 %33 %0%0%13 %21 %38 %

(Der er i gennemsnit angivet 1,4 årsager)

- 57 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Kommunen beskæftigelsesindsats over for fleksjobvisit e-rede kontanthjælpsmodtagereHovedparten har været tilsamtale med kommunen 3eller flere gangeHar du været til samtale med sagsbehandler eller jobsonsu-lentJa – 1 gangJa – 2 gangeJa – 3 eller flere gangeNejI altEr du blevet henvist til anden aktør?JaNejI altPct.50 %50 %100 %Pct.12 %12 %67 %8%100 %

Halvdelen er blevet hen-vist til anden aktør oghalvdelen er ikke

Selvvalgt kursus er ikkeudbredt blandt kontant-hjælpsmodtagere

Har du deltaget i op til 6 ugers selvvalgt kursusJaNejI alt

Pct.21 %79 %100 %

Kontanthjælpsmodtagernes forventninger og krav til etfremtidigt fleksjobKortere daglig arbejdstidog fritagelse fra fysisktunge arbejdsopgaver erde væsentligste skånebe-hov i et kommende fleks-jobForventede skånehensynKortere daglig arbejdstidIngen tunge arbejdsopgaver (løft m.v.)Ingen stressende jobfunktioner (ingen tidsfrister eller deadlines)Hvilepauser i løbet af dagenFysiske hjælpemidler eller særlig indretning af arbejdspladsenStøtteperson eller andre, der kan hjælpe mig i dagligdagen påarbejdspladsenJeg er ikke i stand til at klare et fleksjob, selvom der er skåne-hensynAndetVed ikkePct.76 %67 %53 %53 %21 %12 %13 %10 %1%

(Der er i gennemsnit angivet 3,1 svar)

- 58 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Kontanthjælpsmodtagerneforventer typisk en ar-bejdstid på mellem 10 og20 timer. Blot 1 pct. for-venter at kunne arbejdefuld tid

Forventet arbejdstidUnder 10 timerFra 10 timer op til 20 timerFra 20 timer op til 30 timerImellem 30 timer og 37 timerFuld tid (37 timer)I altHvor megen daglig transporttid kan du klare i etfleksjobUnder ½ timeFra ½ time op til 1 timeFra 1 time op til 2 timerFra 2 timer op til 3 timerI alt

Pct.22 %64 %11 %2%1%100 %Pct.50 %46 %4%1%100 %

Den daglige transporttidtil arbejdet må max. væreaf 1 times varighed

Udvikling i kontanthjælpsmodtagernes holdning,helbred og arbejdsevne over tidHalvdelen af de ledigekontanthjælpsmodtagereer blevet visiteret til fleks-job for mere end 18 må-neder sidenHvornår blev du godkendt til fleksjobUnder 3 måneder siden3 måneder op til ½ år siden½ år op til 1 år siden1 år op til 1½ år sidenI 1 ½ år eller mereI altPct.10 %8%17 %13 %51 %100 %

Over tid sker der en nega-tiv udvikling i de ledigesholdning til fleksjob

Er fleksjob i dag den rette løsningJaNejVed ikkeI alt

Pct.52 %28 %20 %100 %

Mens flertallet (80 pct.) på tilkendelsestidspunktet syntes, fleksjobvar en god idé, synes blot halvdelen i dag, at fleksjob er den retteløsning i deres situation. Mange synes i stedet at førtidspension erden rette løsning.

- 59 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

De ønsker i stedet førtids-pension

Hvis fleksjob ikke er den rette løsning, hvad erda den rette løsningAlmindeligt jobUddannelse/kursusFørtidspensionVed ikkeI alt

Pct.2%2%94 %2%100 %

For mange sker der ennegativ udvikling i hel-bredstilstanden, men fåoplever en forbedring

Har din helbredstilstand ændret sig siden visita-tion?Ja, jeg har fået det bedreJa, jeg har fået det værreNej, min helbredstilstand har ikke ændret sigVed ikkeI alt

Pct.6%47 %39 %7%100 %

Negativ udvikling i hel-bredstilstanden er ikkeensbetydende med nega-tiv udvikling i arbejdsevne

Har din arbejdsevne ændret sig siden fleksjobvisi-tationJa, jeg kan yde mere nu, end da jeg blev ansatJa, jeg kan yde mindre nu, end da jeg blev ansatNej, jeg kan yde det samme som da jeg blev ansatVed ikkeI alt

Pct.1%39 %29 %30 %100 %

Undersøgelsen peger på, at sammenhængen mellem helbred ogarbejdsevne ikke er entydig. Helbredsmæssigt oplever 47 pct. enforværring siden fleksjobvisitationen, men færre (39 pct.) oplever, atderes arbejdsevne er forringet.6 pct. oplever helbredsmæssigt en forbedring, men kun 1 pct. ople-ver en forbedring i arbejdsevnen. Dette indikerer, at der ikke er enentydig sammenhæng mellem arbejdsevne og helbredstilstand. Detbør dog bemærkes, at næsten en tredjedel ikke har kunnet tage stil-ling til udviklingen i deres arbejdsevne.

- 60 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Årsag til ledigheden

Knap halvdelen er interes-seret i et jobområde, hvorde ikke har erfaring

Er du interesseret i fleksjob indenfor et er-hvervsområde, hvor du ikke har erfaring?JaNejVed ikkeI alt

Pct.43 %28 %29 %100 %

Den vigtigste årsag tilledigheden er, at det ersvært at finde et job, dermatcher deres skånebe-hov

Hvad er den vigtigste årsag til at du ikke er i jobDet er svært at finde et job, der tager hensyn til mine fysiskeog/eller psykiske problemerDet er kun kort tid siden, jeg blev godkendt til fleksjobDe lokale arbejdspladser vil ikke ansætte personer i fleksjobKommunen gør ikke nok for at finde et fleksjob til migJeg ønsker ikke at arbejde i min nuværende situationJeg er ikke i stand til at arbejde en tredjedel af normalindsatsenAndetVed ikkeI alt

Pct.33 %10 %4%13 %3%13 %14 %11 %100 %

Kontanthjælpsmodtagernes u dsigt til jobKontanthjælpsmodtagernevurderer udsigten til atkomme i job inden fornærmeste fremtid somdårligUdsigten til job indenfor de næste 6 måneder?Meget godGodDårligMeget dårligVed ikkeI altPct.6%10 %11 %27 %46 %100 %

Halvdelen har ikke kunnet vurdere udsigten til at komme i job. De,der har taget stilling til spørgsmålet, vurderer jobudsigten overvejen-de negativt.

- 61 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

DataindsamlingBorgerne, der er tilkendt fleksjob - Tre SpørgeskemaundersøgelserUndersøgelsen anlægger et borgerperspektiv på fleksjobordningen og har haft fokus på tre forskellige hovedgrup-per af borgere, der er omfattet af ordningen: Ansatte i fleksjob, borgere, der modtager ledighedsydelse og borge-re, der er tilkendt fleksjob og modtager kontanthjælp. I alt 9400 borgerne er blevet tilsendt spørgeskemaet og6348 borgere har besvaret.

MetodeUndersøgelsen omfatter tre undersøgelsesdele, der fokuserer på forskellige grupper af borgere:Spørgeskemaundersøgelse blandt 4500 ansatte i fleksjobSpørgeskemaundersøgelse blandt 4500 borgere på ledighedsydelseSpørgeskemaundersøgelse blandt 401 borgere på kontanthjælp der er tilkendt fleksjob

Udvælgelse af respondenter (borgere)For ansatte i fleksjob findes landsdækkende registre, der muliggør tilfældig udvælgelse af respondentgruppen ud fraden samlede gruppe af ansatte i fleksjob. Det samme gør sig gældende for borgere, der modtager ledighedsydelse.Der er derfor tilfældigt udvalgt 4500 ansatte i fleksjob og 4500 borgere, der modtager ledighedsydelse (registreretved udgangen af i januar 2010).Antallet af respondenter er valgt ud fra at:det skulle være muligt at nedbryde data i samme omfang som i tidligere undersøgelser af ansatte i fleksjobog borgere på ledighedsydelse (DISCUS 2006 og 2005) og det skulle være muligt lave personprofiler af del-

- 62 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

målgrupper, fx arbejdspladsfastholdte, indslusede, tid siden tilkendelse af fleksjob mv. samt særkørsler påsærlige emner, fx årsag til fleksjob, indsatser før fleksjob mv.,undersøgelsen skulle have en lige så høj sikkerhed som de nævnte tidligere undersøgelser og skulle, hvor re-levant, kunne sammenholdes med disse for at se på ordningens udvikling.Der findes ikke en landsdækkende registrering af fleksjobtilkendte borgere på kontanthjælp adskilt fra den samledegruppe af kontanthjælpsmodtagere. Derfor har de 11 medvirkende kommuner leveret lister over deres fleksjobtil-kendte kontanthjælpsmodtagere i (i april/maj måned)– i alt 401 borgere, der alle har modtaget et spørgeskema.Spørgeskemaundersøgelsen blandt fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere er supplerende i forhold til de to storespørgeskemaundersøgelser blandt fleksjobansatte og ledighedsydelsesmodtagere.

Er gruppen af adsp urgte repræsentativ for den samlede gruppeDer er lavet en bortfaldsanalyse for at sikre repræsentativiteten i respondentgrupperne i fht. den samlede populati-on, de er udtrukket fra. Det vigtigste spørgsmål i en bortfaldsanalyse er, om der er skævheder i grupperne, der harindflydelse på besvarelserne. I bortfaldsanalysen er der set på køn, alder og geografisk fordeling. Der er ikke forskelle(over bagatelgrænsen) på gruppen af adspurgte og samtlige ansatte i fleksjob og på ledighedsydelse (køn, alder,geografisk fordeling).

Hvad giver undersøgelserne viden omUndersøgelsen blandt 4500ansatte i fleksjobgiver indblik i eksisterende fleksjob, i processerne omkring fleksjobvisitationog oprettelse af fleksjob; samt viden om persongruppen i fleksjob (vejen til fleksjob, ansættelsesforhold, arbejdsopgaverog skånehensyn mv.).Undersøgelsen blandt 4500 borgere, der modtagerledighedsydelse,giver indblik i omstændighederne omkring ledighed iforbindelse med visitation til fleksjob og afbrudte fleksjob, samt viden om persongruppen, der modtager ledigheds-ydelse (vejen ind i ordningen og ledighedsproblematikker, herunder kommunal indsats o.a.).Undersøgelsen blandt borgere, der afventer fleksjob påkontanthjælp,giver viden om denne persongruppe ud frasamme temaer som for ledighedsydelsesmodtagere. Tidligere undersøgelser viser, at gruppen af fleksjobtilkendte

- 63 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

kontanthjælpsmodtagere er den relativt svageste gruppe set hvad angår arbejdsevne. Derfor er gruppen med somsærskilt gruppe.På tværs af de tre undersøgelser sammenlignes persongrupper, der er på vej i fleksjob, er i fleksjob eller har af-brudt fleksjob, når det gælder personforhold, fleksjobbet, kommunal opfølgning o.a..Med henblik på at opnå kendskab til fleksjobordningens udvikling sammenlignes - på tværs af tid - gruppen, der harfået tilkendt fleksjob inden for det seneste år med gruppen, der har fået tilkendt fleksjob for mellem et og tre årsiden og gruppen, der har fået tilkendt fleksjob for mere end tre år siden.

Konstruktion af spørgeskemaerDer er lavet tre forskellige spørgeskemaer – særligt målrettet de tre grupper af borgere. De vigtigste hensyn i kon-struktion af spørgeskemaerne har været følgende:at dække de områder, der ønskes og kan opnås viden om gennem spørgeskemaundersøgelserne.i forbindelse med de tværgående analyser har vi først prioriteret sammenligning af persongrupper på tværsaf de tre 2010-undersøgelserog dernæst at foretage færrest mulige ændringer i spørgsmålsformuleringer i forhold til tidligere undersøgel-ser mhp. at kunne foretage en tværgående sammenligning af resultater i 2010 undersøgelserne med tidlige-re undersøgelser (Ansatte i fleksjob, DISCUS 2006 og Borgere på ledighedsydelse, DISCUS 2005.

SvarprocenterAnsatte i fleksjobDer er udsendt 4500 spørgeskemaer.3.267 udfyldte og brugbare skemaer er kommet retur.66 borgere har ringet/skrevet til os, at de ikke er i målgruppen.Svarprocenten er 73,7.Borgere på ledighedsydelseDer er udsendt 4500 spørgeskemaer.2.900 udfyldte og brugbare skemaer er kommet retur.63 borgere har ringet/skrevet til os, at de ikke er i målgruppen.Svarprocenten er 65,4.Fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagereDer er udsendt 401 spørgeskemaer.178 udfyldte og brugbare skemaer er kommet retur.25 borgere har ringet/skrevet, de ikke er i målgruppen og 3 borgere ønsker ikke at deltage.Svarprocenten er 48,1.Efter at dataindsamlingen er afsluttet, har en større kommune gjort opmærksom på fejl i kommunens liste over kon-tanthjælpsmodtagere og det er rimeligt at antage, at dette er en del af forklaringen på, at forholdsvis færre fleksjob-tilkendte kontanthjælpsmodtagere har besvaret spørgeskemaet.

- 64 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Samlet vurderes det, at der er opnået gode svarprocenter - på trods af følgende forhold:Tidspres (hvilket har betydet, at der har været korte tidsfrister for besvarelse af spørgeskemaerne og at derkun er foretaget én rykkerunde)Spørgeskemaerne indeholdt en række kritiske spørgsmål omkring egen jobsøgning, en række meget person-lige spørgsmål omkring indkomst og helbred).

Bortfaldsanalyse/skævheder i besvarelserneSer man på de grupper, der har svaret på spørgeskemaerne, sammenlignet med de samlede grupper der er tilsendtspørgeskemaer, så gentager mønstret sig, både når det drejer sig om ansatte i fleksjob og borgere der modtagerledighedsydelse, at der er:Lidt flere kvinder end mænd, der har svaretLidt flere ældre end yngre, der har svaretDvs. der er en skævhed, hvad angår køn og alder. Der er ikke særlige geografiske forskelle. Skævheden i besvarelsenvurderes ikke at have betydning for undersøgelsens validitet eller repræsentativitet, da datamaterialet er så stort,som det er. Der er så mange besvarelser også fra unge og mænd, at undersøgelserne vurderes at være valide, ogsånår det gælder delgrupper af respondentgrupperne.Der er ikke udarbejdet bortfaldsanalyser for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, fordi der ikke findes registreringeraf den samlede gruppe af fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere – derfor er det ikke muligt at sammenlignegruppen af adspurgte med en samlet gruppe.

Statistisk bearbejdning af surveyenSom i virksomhedsundersøgelsen er procentfordelinger beregnet i forhold til de, der har svaret på de enkeltespørgsmål. Det vil sige, at borgere der ikke har svaret på de enkelte spørgsmål ikke indgår i beregningerne. I de til-fælde, hvor der er forholdsvis mange der ikke har besvaret et bestemt spørgsmål, nævnes det i teksten.I en del spørgsmål er der mulighed for at afkrydse flere svar, hvilket betyder, at antallet af svar ikke summeres til 100pct. Når det er relevant angives svargennemsnittet. Svargennemsnittet kan være interessant, når der eksempelvisangives flere årsager til tilkendelse af fleksjob, deltagelse i flere forskellige indsatser forud for fleksjob eller hvis derer tale om flere forskellige skånehensyn.Kryds er kun udarbejdet for grupperne af ansatte og borgere på ledighedsydelse. Ikke for gruppen af kontanthjælps-modtagere. Det skyldes, at denne gruppe er så lille, at det vil være behæftet med usikkerhed at lave kryds, fordi depersongrupper, man får, vil være for små til, at de med sikkerhed kan siges at være repræsentative for den samledegruppe.I spørgsmål med enkeltsvar er procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor procenttallene summeretikke altid er lig med 100 pct., men kan afvige med 1-2 pct.

- 65 -

Fleksjob 2010 – Borgere, der er omfattet af ordningen

Afrapportering af dataSpørgeskemaundersøgelserne blandt ansatte i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse er de centrale undersøgel-sesdele og spørgeskemaundersøgelsen blandt kontanthjælpsmodtagere skal betragtes som supplerende i borgerun-dersøgelsen. Resultater fra kontanthjælpsdelen inddrages når relevant. Hvis der ikke er forskelle mellem gruppen afansatte i fleksjob og gruppen af borgere, der modtager ledighedsydelse, beskrives grupperne samlet. Når grupperneadskiller sig fra hinanden, redegøres der for, hvori forskellen består.

UNI-C,Danmarks IT-center for forskning og uddannelse, som har bistået DISCUS, har foretaget følgende:Tilfældigt udvalgt 4500 ansatte i fleksjob og tilsendt dem et spørgeskemaTilfældigt udvalgt 4500 borgere, der modtager ledighedsydelse og tilsendt dem et spørgeskemaIndsamlet spørgeskemaer fra de 2 ovennævnte grupper samt fra gruppen af fleksjobtilkendte kontant-hjælpsmodtagereScannet indsamlede spørgeskemaerBehandlet indsamlede data fra spørgeskemaundersøgelserne, herunder udarbejdet frekvens- og krydstabel-ler og udført statistiske tests og bortfaldsanalyser.

- 66 -