UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 95: Debatpjece om den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011 - 2015 (Regeringen/Danske Regioner/KL, januar 2011

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 95
Offentligt

DEBATPJECE OMDEN NYE FÆLLESOFFENTLIGEDIGITALISERINGSSTRATEGI2011 – 2015REGERINGEN / DANSKE REGIONER / KLFEBRUAR 2011

EN ENKEL, EFFEKTIVOG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

INDHOLD

01051531

Intro:Digitalisering skal skabe en smartere offentlig sektor,der er enkel, effektiv og sammenhængende

Udgangspunktet:Økonomisk modvind– Danmark skal udnytte sin digitale førerposition

Udfordringerne:Barrierer for at nå visionen− Barrierer for en enkel offentlig sektor− Barrierer for en effektiv offentlig sektor− Barrierer for en sammenhængende offentlig sektor

Politiske temamøder

EN ENKEL, EFFEKTIVOG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTORDe seneste ti års erfaringer viser, at digitalisering er et af de væsentligste værktøjeri bestræbelserne på at forny og effektivisere den offentlige sektor til gavn fordanske borgere og virksomheder.Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder derfor sammen om i foråret 2011at lancere en ambitiøs fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2011-2015.Denne pjece rejser en række spørgsmål om forskellige valg, vi skal træffe, og veje vikan gå i arbejdet med at formulere denne strategi. Valg der er nødvendige for, at vi kanﬁnde et fællesoffentligt svar på, hvordan digitalisering kan bidrage til at overkommede betydelige udfordringer, den offentlige sektor står overfor i de kommende år.Man behøver ikke være it-nørd for at have oplevet, at digitalisering og ny teknologi deseneste år har forandret vores samfund med meget høj hastighed. Det gælder den mådevi kommunikerer med hinanden på, hvor fx Facebook, YouTube og Skype på få år harændret mange danskeres hverdag. Og det gælder virksomhedernes måde at arbejdepå, hvor it skaber vækst, innovation og nye arbejdspladser.De teknologiske muligheder fordrer, at vi spørger os selv, om velfærden på mangeområder kan leveres smartere end i dag?I den offentlige sektor er digitalisering således ved at forny og forbedre den måde,vi arbejder på – og måske snart ved at redeﬁnere den service og velfærd, der leverestil borgere og virksomheder.

EN ENKEL, EFFEKTIVOG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ INTRO

VISION FOR DEN NYEDIGITALISERINGSSTRATEGIDanmark ﬁk sin første digitaliseringsstrategifor den offentlige sektor i 2001. Regeringen,kommunerne og regionerne har siden ifællesskab lanceret yderligere to digitalise-ringsstrategier. Den nuværende, tredje,digitaliseringsstrategi udløber med udgangenaf 2010.Digitalisering er siden den første strategiblevet et mere målrettet og modent værktøj.I dag har vi et klart billede af, hvad vi vil opnåmed digitalisering af den offentlige sektor:Digitalisering handler om at modernisere denservice, vi yder over for borgerne og virk-somhederne. Vi skal have mest muligt forpengene, fx ved at ﬂytte ressourcer fraadministration til velfærd og ved at effektivi-sere og automatisere arbejdsgange i heleden offentlige sektor. Det skal vi i Danmarkvære blandt de bedste i verden til.smartere offentlig sektor, der er enkel,effektiv og sammenhængende.Med udgangspunkt i denne vision er regerin-gen, KL og Danske Regioner enige om tremålsætninger for arbejdet med digitaliseringi de kommende år:1. Den offentlige sektor skal være enkel:Digitale løsninger skal være intuitiveat anvende og give værdi for borgere,virksomheder og medarbejdere.Lovgivning og regler skal passe til dendigitale tidsalder.2. Den offentlige sektor skal være effektiv:Digitalisering skal på en omkostningseffek-tiv måde sikre høj kvalitet i den service,den offentlige sektor leverer.3. Den offentlige sektor skal væresammenhængende:Borgere og virksom-heder skal ikke spilde tid på at ﬁnde rundti den offentlige sektor. Myndighederneskal samarbejde og undgå silotænkning.

VISION OG OVERORDNEDEMÅLSÆTNINGERVisionen for den kommende digitaliserings-strategi er, at digitalisering skal skabe en

UDVALGTE DEBATEMNER FRA PJECENfor, hvordan vi opfatter offentlig service?til et ”big-brother-samfund”?forenkling på beskæftigelsesområdet?

kommunikation med borgerne?

om at udbrede de gode digitale løsninger?

ind i klasselokalet – hvordan kan it løftefagligheden i folkeskolen?

ikke bidrager til at frigøre ressourcer?

over for de socialt udsatte?

/ INTRO

STORE SAMFUNDS-MÆSSIGE UDFORDRINGERUdfordringerne for Danmark er store i disseår. Med den internationale ﬁnanskrise eroffentlige overskud vendt til underskud.Og væksten i den danske økonomi er underpres.Samtidig er det i de kommende år, de storegenerationer forlader arbejdsmarkedet.Det betyder, at der på sigt er færre hændertil rådighed, mens der er stadig stigendeforventninger fra borgere og virksomhedertil de serviceydelser, den offentlige sektorleverer.I Danmark udgør de offentlige serviceudgiftercirka en tredjedel af det samlede årligebruttonationalprodukt. Det er mere endi noget andet OECD-land.

DIGITALISERING ETNØGLEVÆRKTØJNår danskerne betaler en høj skat, har deogså krav på, at den offentlige serviceløbende udvikles, moderniseres og effekti-viseres, så samfundets ressourcer udnyttesnøglerolle. For når det handler om at anvendeit og ny teknologi i den offentlige sektor, harDanmark en international førerposition.En stor del af arbejdet med at forme denkommende digitaliseringsstrategi handlerderfor om, hvordan vi bedst kan udnyttedenne position.Men der er også væsentlige udfordringerfor digitaliseringsindsatsen, som kræverhandlekraft og samarbejde at overkomme.I denne pjece debatteres nogle af disseudfordringer.

DE TRE FOREGÅENDE FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGIERStrategi for digital forvaltning 2001-2004Strategien markerede først og fremmest opstarten på samarbejdet mellem detre forvaltningsniveauer om digitalisering, og der blev bl.a. opstillet en række fællespejlemærker for digital forvaltning. I perioden blev bl.a. Virk.dk og digital signaturlanceret, ligesom den første eDag blev afholdt.Strategi for digital forvaltning 2004-2006Strategien satte skub i digitaliseringen af de sagsbehandlende områder, og derblev for alvor sat fokus på at realisere gevinsterne ved digitalisering. I den andenstrategiperiode blev bl.a. NemKonto, FESD og eDag2 lanceret.Strategi for digital forvaltning 2007-2010Strategien består af 35 konkrete initiativer inden for tre indsatsområder: Bedre digitalservice, øget effektivisering og stærkere samarbejde. I perioden er bl.a. borger.dk,NEM-ID, Digital post og eDag3 blevet lanceret, ligesom der har været gennemførten større markedsføringskampagne af de digitale selvbetjeningsløsninger.

EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDGANGSPUNKTET

ØKONOMISK MODVINDDen internationale ﬁnanskrise har medført,at det offentlige overskud på 3,3 pct. af BNPi 2008 er vendt til et underskud på statensﬁnanser på forventet 62½ mia. kr. i 2010svarende til 3,6 pct. af BNP.Med genopretningspakken fra 2010 harregeringen sikret, at vi er godt på vej til atgenskabe balance i 2015. Men der er megetmere arbejde at gøre.Den økonomiske vækst i Danmark har væretblandt de laveste i OECD-landene i detseneste årti, og Danmark er ikke længereblandt de 10 rigeste lande i OECD.Styrket vækst skal primært komme fra enøget produktivitet. Danmark er i forvejenudfordret på dette område, idet vi ikke isamme grad som udlandet løbende er blevetbedre til at skabe værdi per arbejdstime.fortsætter i samme lave gear som de senereår, er der udsigt til, at velstandsniveauet iDanmark vil sakke yderligere bagud i forholdtil de rigeste lande.I de kommende år forlader de store gene-rationer arbejdsmarkedet. Det kommer tilat ramme den offentlige sektor hårdt.I fremtiden skal opgaverne klares, udenat der bliver ﬂere hænder.

UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER

PRODUKTIVITETSVÆKST, 1998-2008Procent

Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNPper arbejdstime i faste priser.Kilde: Stat OECD og Statistikbanken.

DEN OFFENTLIGE SEKTOR HAR EN STORREKRUTTERINGSUDFORDRINGPct. af beskæftigede15

100806040200-20-40-60-80-10020062007200820092010

ItDa alienm nSp arkanSc ienhwBe eizlgM ienexCa i c oAu nast daraHo lienllNe Po andrtw uZe g aal lanNo dTy rgsk elanØs dFr trian gkSv rigerigOE eFi CDnlanJa dEn panglandUSGr Is Aæ lake n dnlaUn ndgarIrl nanTj dekiePo tleK nSl oreov aakiet

10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 67+Private ansatteOffentlige ansatte

Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, dec. 2010

Kilde: Finansministeriet

HVAD BETYDER DIGITALISERINGOG NY TEKNOLOGI FOR,VI OPFATTER OFFENTLIG SERVICE?For blot nogle få år siden var det naturligtfor mange af os at gå på posthuset, nårregningerne skulle betales. I dag klarer deﬂeste regningerne hjemmefra over com-puteren. Når det kommer til den offentligesektors serviceydelser, er vi ofte stadig i enverden, hvor det fysiske fremmøde ernødvendigt.Men den form for offentlig service, vi kanforvente i morgen, er ikke nødvendigvis densamme, som den vi kender i dag. For når denoffentlige service bliver digitaliseret, skabesen ny relation mellem borgere og denoffentlige sektor.Digital service er ikke altid øget service. Dendigitale service er nærmere en anden typeservice, end den vi er vant til. For hvor dentraditionelle service i den offentlige sektortypisk er præget af personlig kontakt, fx nårvi går til lægen eller modtager undervisning,er den digitale service typisk ikke båretpersonlig kontakt.Nogle gange kan vi få det bedste fra bådeden digitale og den ikke-digitale verden. Mendet er dyrt for de offentlige myndighederbåde at levere digitale og ikke-digitaleserviceydelser på samme tid.Så vi skal måske vænne os til, at den digitaleservice på ﬂere og ﬂere områder erstatterden traditionelle personbårne offentligeservice. For nogle vil det måske blive oplevetsom et servicefald. Andre vil lægge vægt på,at den digitale service på en række dimen-sioner har sine fordele.

TELEMEDICIN

ÅRSOPGØRELSEN OPGØR SIG SELV – ”NO TOUCH” I SKAT

På sundhedsområdet bruges telemedicin i stigende grad tilat behandle og monitorere borgere i hjemmet. Et eksempel er’intelligente plastre’, der kan opsamle data om hjertepatientershjerterytme, lyd fra lungerne mv., mens patienten er i egethjem og i vante omgivelser. Målingerne kan hurtigt givepersonalet besked, hvis der er tegn på forværring, og det kanmuliggøre en tidlig indsats. Det forhindrer akutte indlæggel-ser, og patienten får bedre indsigt i egen sygdom.Derved undgår patienterne transport til og fra hospitalet,og personalet får frigjort tid til at sætte ind dér, hvor det ernødvendigt.

I SKAT har man arbejdet aktivt med ikke blot at digitalisere deeksisterende arbejdsgange, men også at gentænke servicen ud frade muligheder, digitalisering giver. Løsningen har derfor ikke blotværet selvbetjening – løsningen har også været automatisering.automatisk ud fra de digitale indberetninger, der kommer frafx arbejdsgivere, myndigheder, og banker.Borgerne behøver altså ikke at kommunikere med SKAT, med mindrede har ændringer til de forudfyldte data, de modtager fra SKAT.Og har borgerne ændringer, kan de registrere disse digitalt. Detsparer borgerne for tid og bøvl, og SKAT sparer mange ressourcer.

ILLUSTRATION AF SAMMENLIGNINGAF SERVICEDIMENSIONERI DIGITALE OG ANALOGE KANALERPersonlig kontakt

Sikrer eneffektivoffentligsektor

Hjælp tildialogenmed denoffentligesektor

Kan tilgåsfra hjemmet

Åben 24 timeri døgnet

Digital kanal

Analog kanal

EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDGANGSPUNKTET

DIGITAL FØRERPOSITIONDanmark er i front med digitaliseringen afden offentlige sektor og ligger i toppen afalle internationale undersøgelser på området.Det konkluderer OECD i et større review afden danske digitaliseringsindsats fra 2010.Førerpositionen kommer bl.a. af, at digitalise-ring af den offentlige sektor bliver prioriteretaf regeringen, kommunerne og regionerne,ogat danske borgere, virksomheder og offentligtansatte er blandt de mest digitale i verden.De seneste år er Danmark dog faldet eter vi nu, i nogle målinger, på anden ellertredjepladsen. Vi skal altså anstrenge os,hvis vi vil holde os helt i front.

DANMARKS PLACERINGER I TONEANGIVENDEINTERNATIONALE SAMMENLIGNINGER2006World Economic Forum: Networked Readiness IndexMåler blandt andet it’s betydning for udvikling ogkonkurrence og it-paratheden inden for infrastruktur,anvendelse og innovation.The Economist Intelligence Unit:Digital Economy RankingsMåler blandt andet it-parathed, digitale forretnings-muligheder, digitale samfundsmuligheder, lovgivningog politik og visioner.OECD: Broadband Growth and PoliciesMåler udbredelsen af bredbånd.IDC: Information Society IndexMåler blandt andet digital kommunikation, e-handel,it-kompetencer og bredbåndsudbredelse.Kilde: IT- og Telestyrelsen

UDVIKLINGEN I ANTALLET AF REGELMÆSSIGE INTERNETBRUGEREI EU, NORGE, ISLAND OG KROATIEN 2008-200920071200812009120103% internetbrugere 2009100

908070ATDKFI

ISNO

LUUK

DEFRHUIECZSKLV

BEEEEU27ESPTLTPLITELROHRBGCYSI

60504030

N/A2010

100%2%4%6%8%10%

Stigningen i antallet af regelmæssige internetbrugere (procentpoint)Kilde: Eurostat

SKAL DET OFFENTLIGE LUKKEFORPAPIRBASERET KOMMUNIKATIONMED BORGERNE?Mange danskere er vant til at kommunikeredigitalt med deres venner og familie, viae-mail, Facebook eller lignende. Men når detkommer til kommunikationen med kommu-nen, så foretrækker langt de ﬂeste danskerestadig at afhente, udfylde og indsendepapirblanketter. Den offentlige sektor kunnespare mange penge, hvis borgerne valgte atkommunikere digitalt med kommunen fremfor på papir. Det koster op mod 100 kr. atbehandle en papirblanket og ned til cirka 5 kr.når borgeren benytter en digital selvbetjenings-løsning.2.En anden mulighed er at afskaffepapirblanketter og lignende og overgåhelt til digitale selvbetjeningsløsninger.Dette skridt er taget på virksomheds-området, hvor al relevant skriftligkommunikation mellem virksomhederog det offentlige så vidt muligt skalforegå digitalt i 2012.UDELUKKENDE DIGITALANSØGNING OM SUANALYSE AF MULIGHEDERNE FORUDELUKKENDE DIGITALE ANSØGNINGERPÅ FLERE OMRÅDER

Siden 2009 har det alene været muligt atansøge om SU digitalt, ligesom SU-støtte-meddelelserne alene udsendes digitalt.Digitaliseringen af SU-støtten betyder, atde studerende ikke længere er afhængigeaf SU-kontorets åbningstider. Desuden harStyrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fåetbedre mulighed for at levere god og hurtigservice til de studerende. For med de digitaleansøgninger foregår selve sagsbehandlingeni langt højere grad automatisk. Det betyderfærre fejl og hurtigere udbetaling til langtde ﬂeste studerende.For det offentlige giver digitaliseringen afSU-støtten en årlig administrativ gevinstpå ca. 50 mio. kr.

kation mellem den offentlige sektor ogborgerne bedst?1.En mulighed er, at det offentlige fortsæt-ter med at udvikle velfungerende ogeffektive digitale selvbetjeningsløsningerpå ﬂere områder, og samtidig fastholdermulighederne for at kommunikere viapapirblanketter, telefon og personligtfremmøde. Fortsættes der ad denne vej,kan det overvejes, hvordan ﬂere borgerekan bringes over på de digitale kanalereksempelvis ved øget markedsføring.

kan fokusere deres skriftlige kommunika-tion med borgerne på de digitale kanaler, vildet være nemmere at samle kræfterne omat udvikle digitale løsninger, der er intuitiveat anvende og værdiskabende for borgerne.Samtidig vil de offentlige myndighederkunne høste de fulde gevinster ved digitalkommunikation, så samfundets ressourcerkan bruges på velfærd.Omvendt vil nogle borgere måske opleve detsom en serviceforringelse, hvis papirblanket-terne forsvinder. Endvidere er det måske ikkealle, der er klar til at være fuldt digitale i deresskriftlige kommunikation med det offentlige.Disse borgere har derfor brug for steder, dekan få hjælp, eksempelvis det lokale borger-servicecenter.

I forbindelse med aftalen om kommunernesøkonomi for 2011 besluttede regeringen ogKL at undersøge mulighederne for at gøreudvalgte ansøgninger udelukkende digitale.Der er udviklet et værktøj, der kan bruges tilat vurdere, om et område er egnet til fulddigital kommunikation. Et områdes egnethedvurderes således på baggrund af:1.2.3.4.Juridiske barriererMålgruppens parathedIt-understøttelsen af områdetØkonomi og risici

I øjeblikket har regeringen og KL særligfokus på, om følgende ansøgninger kangøres udelukkende digitale:Ansøgning om optagelse i dagtilbud,folkeskole, SFO/fritidshjem, klubtilbud mv.Ansøgning om det blå EU-sygesikringskortog det gule sundhedskort.Anmeldelse af ﬂytning.

EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDGANGSPUNKTET

BORGERNE ER PARATETIL DIGITAL KOMMUNIKATIONDanskerne er digitale. 88 pct. af borgernemellem 16 og 74 år har været på internettetinden for de seneste tre måneder. Og 77 pct.er på internettet dagligt.På ﬂere områder kommunikerer borgerneogså digitalt med det offentlige. Seks udaf ti borgere har anvendt offentlige digitaleselvbetjeningsløsninger.Borgerne bruger fx mulighederne for atskrive barnet op til vuggestuen eller ændreforskudsopgørelsen på nettet. Det er ﬂeksibelog god service, som samtidig sparer detoffentlige mange ressourcer. Eksempelviskoster det den offentlige sektor op til tyvegange så meget, når en borger vælger atsende en papirblanket frem for at bruge endigital selvbetjeningsløsning.Enkelte offentlige myndigheder har med storsucces satset entydigt på, at selvbetjenings-løsningerne skal erstatte den papirbaseredekommunikation med borgerne. Eksempelvishar SKATs borgerrettede digitale selvbetje-ningsløsninger på få år opnået en høj grad afanvendelse. Det har kunnet lade sig gøre pågrund af en konsekvent strategi, der handlerom at ﬂytte henvendelser til de kanaler, derer mest omkostningseffektive. De virke-midler, SKAT har anvendt, har bl.a. væretgode digitale selvbetjeningsløsninger samtat tilbyde borgerne, at de kan se deres års-opgørelse på nettet før, de får den tilsendtpå papir.Frem mod 2015 forventes andelen af borgere,der, uden at få hjælp, kommunikerer digitaltmed det offentlige, at stige til otte ud af tiborgere.

DANSKERNESIT-PARATHEDPå en skala fra 1-10SverigeDanmarkUSAHollandFinlandNorgeAustralienNew ZealandCanadaKoreaEnglandØstrigJapanIrlandTysklandOECD0123456789

UDVIKLINGEN I PAPIR, TASTSELV OG”NO TOUCH” VED ÅRSOPGØRELSEN, ’87-’09Procent1009080706050403020100

PROGNOSE FOR BORGERNES BRUG AFINTERNETTET OG DIGITAL SELVBETJENINGProcent10080604020

'87 '88 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09PapirTastSelv”No Touch”

0201020112012201320142015

Borgere der har sendt informationer digitalt til det offentligeinden for det seneste årBorgere på nettet dagligt - eller næsten dagligtKilde: IT- og Telestyrelsen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik

Kilde: Skat

Kilde: The Economist / IBM,The 2010 Digital Economy Ranking

ER DER RÅD TIL DIGITALISERINGS-INITIATIVER,DER IKKE BIDRAGERTIL AT FRIGØRE RESSOURCER?Når forskellige forslag til den fremadrettededigitaliseringsindsats skal prioriteres, kan dethjælpe at opdele forslag til digitale løsningerpå to dimensioner:1.den offentlige service?2.at levere servicen?Det er illustreret i ﬁguren til højre.Gennem de senere år har vi i Danmark haftet overskud på de offentlige balancer. Dethar betydet, at vi haft råd til at prioriteredigitaliseringsinitiativer, der har leveret enøget service for ﬂere penge. Altså initiativer,der kan placeres i øverste højre hjørne iﬁguren. Et eksempel er indførelsen af nationaletests i folkeskolen, som indebar en investe-ring på 110 mio. kr. i at løfte elevernes fagligeniveau ved at sikre en øget og systematiskfeedback. Andre eksempler er borger.dk,Virk.dk og den digitale signatur.Det vil betyde, at alle initiativer på et område,der kræver et øget forbrug, som minimumskal matches af andre initiativer på området,der fører til mindre omkostninger. Eller omdet må være et krav til en ny digitaliserings-strategi, at initiativerne skal være selvﬁnan-sierede? Det vil betyde, at alle initiativer pået område, der kræver et øget forbrug, somminimum skal matches af andre initiativer påområdet, der fører til mindre omkostninger.I de kommende år vil der være pres på deoffentlige ﬁnanser.Derfor er det spørgsmålet, om der ogsåfremover vil være er råd til, at vi som samfundprioriterer initiativer, der samlet set øger denoffentlige sektors omkostninger, også selvom effekterne i form af øget service måttevære betragtelige? Eller om det må være etkrav til en ny digitaliseringsstrategi, atinitiativerne skal være selvﬁnansierede?SAMMENHÆNG MELLEM SERVICE OG OMKOSTNINGI DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SERVICEForøget

Uændret

Mindre

Uændret

Forøgede

OMKOSTNINGER

Medservicemenes dels hvor mange ydelser, denoffentlige sektor leverer, og dels hvad kvalitetenaf ydelserne er. I forlængelse heraf kan et giventinitiativ føre til et øget serviceniveau, et stabiltserviceniveau eller et formindsket serviceniveau.

Medomkostningermenes den samledeøkonomiske effekt, altså økonomiske gevinsterminus investeringer. Også på omkostningssidenkan et initiativ føre til, at der samlet set entenbruges ﬂere penge på at levere den offentligeservice, bruges et uændret beløb eller brugeset mindre beløb.

10 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDGANGSPUNKTET

KOMMUNIKERE DIGITALT MED DET OFFENTLIGEEffektiv digital kommunikation med deoffentlige myndigheder gør virksomhedernei stand til at bruge ﬂere kræfter på deresforretning og færre ressourcer på bøvletadministration. Gode digitale løsningerskærer ned på papirarbejdet, øger produk-tiviteten og bidrager til at fastholde konkur-renceevnen i de danske virksomheder.Af samme grund bakker erhvervslivetsorganisationer op om øget digitalisering afvirksomhedernes indberetninger og øvrigekommunikation med det offentlige.Danske virksomheder er parate til atkommunikere digitalt med det offentlige.Ifølge en undersøgelse gennemført i 2009fandt stort set alle virksomhederne siggenerelt godt rustet til at være digitalemed det offentlige.Virksomhedsportalen, Virk.dk, er detoffentliges digitale servicebutik til virksom-besværet med at søge rundt på mangeforskellige hjemmesider, når de fx skal ind-berette moms, søge refusion af sygedag-penge eller sende oplysninger til DanmarksStatistik.Siden Virk.dk blev lanceret, har virksom-hederne taget portalen til sig. Danskevirksomheder gennemfører ca. 250.000indberetninger hver måned.For at realisere besparelser for både virk-somheder og den offentlige sektor kræves,at vi fremadrettet ikke blot anvenderdigitalisering som et enkeltstående værktøj.Digitalisering skal derimod tænkes ind iden måde, vi tilrettelægger de offentligeopgaver på, så digitaliseringen også førertil en mere effektiv opgavevaretagelse forbåde de offentlige myndigheder og forvirksomhederne.

OBLIGATORISK DIGITAL KOMMUNIKATIONMELLEM VIRKSOMHEDER OG DET OFFENTLIGE

VIRKSOMHEDERNE ER KLAR TIL AT VÆREDIGITALE MED DET OFFENTLIGE

INDBERETNINGER PÅ VIRK.DK

Al relevant skriftlig kommunikation mellemvirksomheder og den offentllige sektor skalså vidt muligt foregå digitalt senest i 2012.På udvalgte områder er kommunikationenallerede fuldt digital, fx anmodning omrefusion af sygedagpenge, anmeldelse afarbejdsskade mv.Der arbejdes i øjeblikket på at vurdere denresterende lovgivning og øvrige barriereri forhold til at sikre, at al relevant skriftligkommunikation mellem virksomheder ogmyndigheder bliver fuldt digitale i 2012.

91 pct. af virksomhederne har computeremed internetadgang.80 pct. af virksomhederne gennemførerderes indberetninger digitalt.98 pct. af virksomhederne mener,at de vil være i stand til at håndteredigital indberetning i 2012.Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen

Antal250.000225.000200.000175.000150.000125.000100.00075.00050.00025.0000Oktober April20052006

Oktober2006

April2007

Oktober April Oktober200720082008

April2009

Oktober2009

April2010

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

FØRER DELING AF DATA

De offentlige myndigheder deler i dag mangeoplysninger og er fælles om grundregisteringeraf fx navne, cpr-nummer og bopæle. Delingaf data mellem offentlige myndigheder giverbedre service til borgere og virksomheder– og sparer myndighederne for mange mia.kr. Men borgere og virksomheder indberetterstadigvæk mange tusinde gange dagligtinformationer til en offentlig myndighed,som en anden offentlig myndighedallerede har.Det skyldes både tekniske og økonomiskebarrierer for yderligere deling af data, mendet skyldes også hensynet til borgernes rettil privatliv og en fortrolig håndtering afderes personlige oplysninger.Og hvor går grænsen imellem en smartereoffentlig sektor, der er sammenhængende,enkel og effektiv – og imellem et ’big-brother-samfund’, som ingen ønsker sig?Skal det være et mål for den offentligesektor, at borgere og virksomheder ikke skalgenindberette oplysninger, som det offent-

lige allerede har? Og dermed, at myndig-hederne har ret og pligt til at dele data omfor, hvilke informationer, og til hvilke formål,myndigheder skal kunne dele data på tværsaf organisatoriske grænser?På sundhedsområdet kan deling af dataredde liv. På socialområdet kan deling afdata gøre socialrådgivernes indsats over forudsatte børn, unge og øvrige grupper meretræfsikker, og på beredskabsområdet betyderdeling af data, at beredskabsindsatser kanforegå hurtigt og sikkert.Men delingen af data kan også væreintimiderende, og det kræver klare regler foradgang og over for misbrug. Det fremad-rettede arbejde med deling af data skalderfor nøje afvejes, så de nye tekniskemuligheder udnyttes til at give hurtigerebehandling og mindre bøvl og omkostningerfor borgerne og virksomhederne, uden atdatadeling resulterer i øget overvågning elleranden misbrug af data.FÆLLES MEDICINKORT

Borgere i Danmark skal have en korrekt og sikker behandling med læge-midler. For at understøtte dette får alle borgere derfor et elektroniskmedicinkort på en central database. Medicinkortet vil vise en borgersaktuelle medicinering sådan, at relevant sundhedspersonale på et øjeblikvil kunne lave et opslag på en patients aktuelle medicinering - hvad entendet er ved indlæggelse på sygehus eller i konsultationen i lægepraksis.På denne måde vil fejlmedicineringer kunne begrænses, og lægerne villangt hurtigere kunne tilgå væsentlige informationer med stor betydningfor valg af behandling. Registrering af medicinoplysninger kan altså væremedvirkende til at forbedre patientsikkerheden og effektivisere arbejds-gangene i sundhedssektoren.Der er alligevel skepsis i forhold til, om det er tilstrækkeligt afgrænset,hvem der kan få adgang til borgernes medicinoplysninger, og om borgerenselv har tilstrækkelig indsigt i deres egne data og deres anvendelse.

12 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDGANGSPUNKTET

FÆLLESOFFENTLIGTSAMARBEJDE OM DIGITALISERINGDer er en stærk dansk tradition for sam-arbejde mellem kommunerne, regionerne ogstaten om digitalisering af den offentligesektor.Samarbejdet har blandt andet gjort detmuligt at udvikle en unik fællesoffentligdigital infrastruktur, der gør, at borgere ogvirksomheder i en lang række sammenhængeoplever den offentlige sektor som én, fremfor at skulle forholde sig til de forskelligemyndighedsniveauer og forretningsgangei de mange offentlige institutioner.Borgerne kan i dag fx modtage post fradet offentlige i deres digitale postkasser,modtage SMS-påmindelser om aftalermed sygehuset og bruge NemID til at loggesikkert ind både på de offentlige digitaleløsninger og i netbankerne.Dertil kommer, at den fællesoffentligedigitale infrastruktur sparer ressourceri den offentlige sektor, fordi den sammefunktionalitet kun skal udvikles og vedlige-holdes en gang.ILLUSTRATION AF DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALE INFRASTRUKTUR

Borgerportalen

Virksomhedsportalen

“Udstillingsvindue”Den offentlige integrationsmodelFællesoffentlige it-løsninger

NemID

NemLog-in

Digital post

NemSMS

....

Selvbetjeningsløsninger

MyndighedA

MyndighedB

MyndighedC

MyndighedD

Grunddata

CPR

CVR

e-Ind-komst

...

Kilde: Finansministeriet

KAN DET OFFENTLIGE FINDE SAMMEN OMAT UDBREDEDE GODE DIGITALE LØSNINGER?Den offentlige sektor er på en lang rækkeområder god til at samarbejde om udviklingaf digitale løsninger. Desværre følger ud-bredelsen og implementeringen af løsnin-gerne ikke altid efter i et ønskeligt tempo.På en række områder halter udbredelsen afdigitale løsninger, og samtidig er der andresteder investeret i forskelligartede systemer,der ikke opererer med standardiseredeformater og processer, således at eksempelviskommunerne frit kan sammenligne ogudveksle informationer. Denne situation sesblandt andet på socialområdet. På andreområder investerer mange myndighederkommer at kravene til markedet ikke ertilstrækkeligt koordinerede, hvorfor ud-bredelse af fx fælles standarder og arkitektur-korte bane forekommer at være en fordel forden enkelte myndighed, kan på den lange banevære en dyr og risikabel affære for såvel myndig-heden som den offentlige sektor samlet set.Der er fx et behov for, at kommunerne løfteri ﬂok og i fællesskab beslutter, hvad der skalgøres. I dag begrænses kommunernesudbredelse af de digitale løsninger af, at denenkelte kommune gerne afventer, at andrekommuner tager risiciene ved at gå forrest.

FÆLLESKOMMUNAL STRATEGI FOR SAMARBEJDE OM DIGITALISERING

STRATEGI FOR SAMARBEJDE OM SUNDHEDS-IT I REGIONERNE

I den fælleskommunale digitaliserings-strategi beskrives ﬁre grundmodeller for atorganisere arbejdet omkring gennemførelsenaf et givent digitaliseringsinitiativ:Ved at lave en aftale med regeringenherom og gennemføre et fælles initiativ.Ved at gennemføre initiativet fælles-kommunalt i regi af KOMBIT.Ved at gennemføre initiativet fælles-kommunalt uden at involvere KOMBIT.Ved at den enkelte kommune selvgennemfører initiativet ud fra strategiensfælles mål.

Analog til de ﬁre grundmodeller for organise-ring er der ﬁre grundmodeller for ﬁnansiering:Ved kollektiv ﬁnansiering fx i den årligeøkonomiaftale.Ved investeringer på baggrund af KOMBIT’segenkapital, hvor udviklingsomkostningerﬁnansieres af KOMBIT, mod at kommu-nerne forpligter sig på at aftage løsningen.Ved (delvis) ekstern ﬁnansiering fra puljer,fonde m.v.Ved direkte ﬁnansiering (eller bindendetilsagn herom) fra den enkelte kommune.

I regionernes strategiske satsning for sundheds-it er samarbejdet styrket.Der er udpeget 24 pejlemærker og etableret en regional it-organisation,der danner rammen om samarbejdet.Samtidig har regeringen og regionerne, i forbindelse med økonomiaftalen for2011, skabt bedre betingelser for samarbejde ved at etablere en central puljetil investeringer i sundheds-it inden for regionernes anlægsbudgetter på50 mio. kr. i 2011, 150 mio. kr. i 2012 og stigende til 200 mio. kr. i 2013Midlerne disponeres efter aftale mellem parterne og på baggrund af ensamlet strategi (inkl. budget) for årets fællesregionale sundheds-it investe-ringer. Regioner har ansvaret for at sikre, at investeringsstrategien opfyldernationale standarder, krav til business cases, samarbejde, tværgåendeprioritering m.v.

14 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDFORDRINGERNE

Som kommunerne har slået fast medderes nye strategi for samarbejde omdigitalisering, er der behov for atoverveje, hvordan kommunerne kanfå et styrket incitament til at arbejdesammen. Et øget samarbejde kaneksempelvis betyde, at kommunerne pånogle områder bruger deres udviklings-midler samlet i stedet for hver især.For at få sat ordentligt skub i udbredelsenaf de gode digitale løsninger skal derudvikles systemer, som kan fungere påtværs af kommuner, regioner og destatslige myndigheder.Det forudsætter, at den enkelte sektori stigende grad fremstår samlet. Der erderfor behov for at overveje, hvordankommuner, regioner og staten kanfå et styrket incitament til at arbejdesammen om at udbrede de godedigitale løsninger i og på tværs afsektorerne.

VELFÆRDSOMRÅDERNE I FOKUSringsindsats særligt haft fokus på deadministrative og sagsbehandlende områder.Den hastige teknologiske udvikling, og deudfordringer samfundet står overfor, betyder,at digitaliseringen af den offentlige sektorfremover vil komme tættere på den service,der leveres til borgere og virksomheder.Frem mod 2015 vil digitaliseringen såledesblive koblet stadig stærkere til udviklingenaf de store velfærdsområder. Det er et skridt,der skal tages med den kommende fælles-offentlige digitaliseringsstrategi.Regeringen, KL og Danske Regioner harderfor besluttet at stille skarpt på en mereambitiøs anvendelse af digitale løsninger påde store velfærdsområder. Der gøres såledesen særlig indsats bl.a. på beskæftigelses-,social- og undervisningsområdet.I arbejdet med digitaliseringsstrategien skalder på hvert af områderne udvikles konkreteforslag til en vision, målsætninger, ﬂagskibs-initiativer og en prioritering af digitaliserings-indsatsen frem mod 2015.

SKUB I ANVENDELSEN AF DIGITALE LØSNINGERI SERVICE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER

Regeringen, KL og Danske Regioner er enigeat sætte fokus på en mere ambitiøs anven-delse af digitale løsninger i den service, denoffentlige sektor yder til borgere og virksom-heder. Følgende områder indgår:

DET GÆLDER OM AT LØFTE I FLOK–UDFORDRINGER FOR DIGITALISERINGENOECD gennemførte i 2010 et review af dendanske digitaliseringsindsats peger OECDpå, at digitaliseringsindsatsen ikke er stærktnok forankret i den service, der ydes på destore velfærdsområder, ligesom koblingentil den bredere moderniseringsdagsordenpå områderne kan styrkes.På de store velfærdsområder, herunderbeskæftigelsesområdet, socialområdet,sundhedsområdet og undervisningsområdet,er der en udpræget decentral styring afdigitaliseringsindsatsen. Den enkeltekommune eller region - og nogle gange sågarden enkelte skole, afdeling eller institution- løfter i dag en meget stor opgave i for-bindelse med digitaliseringsindsatsen.Samtidig er områderne karakteriseret af,at ﬂere statslige myndigheder ofte stillerkrav parallelt. Udviklingen af gode digitaleløsninger kræver derfor en betydelig koor-dination, eftersom lokale systemer skalfungere på tværs af organisatoriske grænserog samtidigt leve op til centrale krav.For at løfte koordinationsopgaven skaldigitaliseringsindsatsen på de store velfærds-områder i højere grad forankres fællesoffent-ligt, fælleskommunalt, fællesregionalt ellerfællesstatsligt. Kun ved at fokusere ind-satsen og løfte i ﬂok kan der etableres meresammenhængende digitale løsninger.OVERSIGT OVER UDFORDRINGER PÅ DE SÆRLIGE DIGITALE INDSATSOMRÅDERUdfordringBeskæftigelseErhvervMiljøSocialSundhedUndervisningUniversitet

Behov for større udbredelseaf digitale løsninger, herunder

IFØLGE OECD ER DECENTRALE UDFORDRINGER:løsninger, herunder eksisterende løsninger.

eksisterende løsningerBehov for øget anvendelseaf de digitale løsningerStyrket implementeringsindsatsog stærkere incitamentertil samarbejdeStyrket organisering afdigitaliseringsindsatsen

løsninger.

og stærkere incitamenter til samarbejde.Manglende viden om dennuværende indsats ogressourceforbrug, herundermanglende viden om businesscasen ved øget samarbejdeAnm:

indsatsen.

manglende viden om business casenved øget samarbejde.

Tabellen afspejler ministeriernesvurdering af udfordringerne.

Lille

Mellem

Stor

16 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDFORDRINGERNE –BARRIERER FOR ENENKELOFFENTLIG SEKTOR

BARRIERER FOR AT DIGITALISERING KAN BIDRAGETIL ENENKELOFFENTLIG SEKTORBorgere og virksomheder skal møde enoffentlig sektor, der er enkel, dvs. overskuelig,tryg og tilgængelig.allerede er indhentet af andre myndigheder.Derudover kan genbrug af data ofte give enhøjere kvalitet i opgaveløsningen.Det er teknisk muligt at dele data mellemmyndigheder. Men lovgivning, arbejdsgange,manglende økonomiske incitamenter ogmanglende styring vanskeliggør deling afdata på tværs. Der er derfor behov for ensamlet indsats og klare langsigtede rammerfor arbejdet, så myndighederne effektivtog hensigtsmæssigt kan dele data medhinanden.førelsesgrad på under 25 pct. Altså er detkun hver fjerde borger, der går i gang meden digital transaktion, der rent faktiskgennemfører transaktionen. Samtidig erdet kun er en mindre del af løsningerne,der har den ’system til system’-integration,som er nødvendig for at få det fulde ud-bytte af digital kommunikation.Der er udviklet cirka 1400 kommunale digi-tale selvbetjeningsløsninger til at under-støtte kommunernes cirka 200 borgerrettedeopgaveområder. Færre løsninger vil kunnedække opgaveporteføljen. Det vil på denene side betyde, at kommunerne undgår atudvikle forskellige digitale løsninger til densamme opgave, ligesom det vil give bedremulighed for at levere selvbetjeningsløsningeraf høj kvalitet på tværs af kommunerne.På den anden side vil det også betyde mindrekonkurrence mellem leverandørerne af dedigitale løsninger.I staten og regionerne varierer selvbetjenings-løsningernes kvalitet fra pdf-blanketter, derskal printes og udfyldes med kuglepen, tilavancerede løsninger med digitale straks-afgørelser.Samlet set er billedet, at mange myndig-heder ikke fokuserer tilstrækkeligt på selv-betjeningsløsningernes kvalitet. Og nårselvbetjeningsløsningerne, ikke er vel-fungerende, er de ikke med til at gøre denoffentlige sektor mere enkel, men bidragertværtimod til forvirring og frustrationer forbåde brugerne og de offentligt ansatte.

LOVGIVNING SKREVET TILET ANALOGT SAMFUNDMeget af den eksisterende lovgivning, samtden nye lovgivning der bliver skrevet, tagerudgangspunkt i en analog og papirbaseretverden. Desuden fokuserer lovgivningen påden enkelte myndigheds opgavevaretagelseset afgrænset fra de øvrige myndigheder.I en digital verden udfordres lovgivning, derer skrevet til et analogt samfund. Lovgivning,regler og sædvane bør ikke stå i vejen forbarrierer ﬁndes uhensigtsmæssige, og hvordet er muligt, skal de ryddes af vejen, ligesomny lovgivning bør være digitaliserbar.

KVALITETEN AF DE DIGITALESELVBETJENINGSLØSNINGERHALTER EFTERDer ﬁndes ca. 1900 borgervendte digitaleselvbetjeningsløsninger og blanketter fordeltpå staten, regionerne og kommunerne.Men overblikket over kvaliteten af selv-betjeningsløsningerne er begrænset.Vi ved ikke, hvor gode løsningerne er, ellerhvor mange der anvender dem.Statistik for gennemførselsgraden på deknap 300 selvbetjeningsløsninger, det ermuligt at trække data fra, viser en gennem-

BARRIERER FOR GENBRUG AF DATAPerspektiverne ved øget genbrug af dataer store. Borgere og virksomheder slipperfor at indberette data, som det offentligeallerede har. Myndighederne sparer ressourcerpå at indhente og validere data, der

MANGE DIGITALE LØSNINGER TIL DEN SAMME OPGAVE– FORSKELLIG SUCCES FOR BRUGERNESelvbetjeningsløsningNyt sygesikringsbevisNyt sygesikringsbevisNyt sygesikringsbevisLeverandørLeverandør XLeverandør YLeverandør ZPct. gennemført20118

Kilde: IT- og Telestyrelsen, statistik.borger.dk

IT SKAL ANVENDESTIL AT FREMME ELEVERNES LÆRINGDet er ikke længere nok for vores børnat være gode til at læse og regne og til atbenytte en passer og lineal. Når vores børnforlader skolen, er det en forudsætning for,at de kan begå sig videre i uddannelses-systemet og på arbejdsmarkedet, at de harforståelse for, og evnerne til, at anvende itaktivt hvad enten de er politibetjent,forretningsdrivende eller læge.Der er fortsat et stort uudnyttet potentialei forhold til brug af it i folkeskolen. Folke-skolen skal være på forkant med at udnytteog udvikle elevernes it-kunnen ved at brugeværktøjer som bærbare pc’er, mobiltelefoner,mv. Skolen skal udnytte motivationskraftenog læringspotentialet i it. Eleverne er vant tilat chatte med andre børn/unge på kryds ogtværs af landegrænser. De søger viden pånettet, de træner, leger og spiller på nettet.Det skal vi udnytte i undervisningen, sådanske børn bliver i stand til at klare sig ikonkurrencen blandt verdens bedste.De vigtigste udfordringer i forhold til atudnytte mulighederne med it i undervis-ningen er:og nye læringsformer, hvor it i højere gradanvendes til at fremme elevernes læring.Billedet er nogenlunde det samme påungdomsuddannelserne og de videregåendemuligheder for at forbedre den fagligekvalitet ved en mere udbredt brug af it iundervisningen, men derudover er det ogsået vigtigt mål at mindske frafaldet på specieltungdomsuddannelserne, så ﬂere får enuddannelse.På det administrative område er de vigtigsteudfordringer at få digitaliseret hele processenfra ansøgning til eksamen. Desuden skaleffektiviteten øges ved at sikre et fællesdatagrundlag, der kan forenkle og forbedredataudvekslingen mellem systemerne.større åbenhed og gennemsigtighed ogfælles ledelsesinformation på institutionerog på tværs i sektoren.

de faglige mål.

differentieringen, så færre skilles udtil specialundervisning.

undervisningen skal forbedres.

øges.

læremidler.

på anvendelsen af it i undervisningen.

og understøtte, at eleverne kan tilslutteegne bærbare pc’er.

18 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

EN ENKEL, EFFEKTIVOG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR19

BEHOV FOR DIGITALELØSNINGER I STØTTEN TIL DE UDSATTEDet sociale område har årlige udgifter påca. 114 mia. kr. Socialområdet har samtidigmere end 200.000 fuldtidsansatte på om-råderne dagtilbud til børn, udsatte børn ogunge, ældre, handicap samt udsatte voksne.Generelt kendetegnes socialområdet ved storkompleksitet. Borgerne modtager ofte ﬂereforskellige sociale ydelser på samme tid, oget sagsforløb kræver til tider kontakt medﬂere forskellige forvaltninger og fagpersoner.Et andet kendetegn er, at de sociale indsatserog foranstaltninger ofte omfatter arbejds-processer, bl.a. på ældre- og dagtilbuds-området, som er særdeles personale- ogressourcekrævende. Der er over 200.000medarbejdere på det sociale område i alt.Samtidig er området også kendetegnet ved,at der i dag kun i meget ringe grad ﬁndessystematiske data for, hvilke indsatser derydes til hvilke målgrupper, og hvad effektenaf disse indsatser er.

BEGRÆNSET DIGITALISERINGGØR ARBEJDET SVÆRT FORSOCIALRÅDGIVERNESet i forhold til områdets størrelse erdigitaliseringsindsatsen på socialområdetforholdsvis begrænset, hvilket også er enaf forklaringerne på den begrænsedetværgående viden og gennemsigtighed påområdet. Der er dog en stigende digitaliseringmed henblik på at opnå mere effektiveadministrative arbejdsgange, og at øgekvaliteten af serviceudbuddet. Særligt påældreområdet er der, bl.a. i den kommunalehjemmepleje, indført forskellige digitaleløsninger, som understøtter den konkreteopgavevaretagelse. På størstedelen af detøvrige sociale område er it-understøttelsendog stadig sporadisk. Dette gælder i særliggrad områderne udsatte børn og unge samthandicap og udsatte voksne, hvor KL ogministeriet har iværksat en række centraleinitiativer, som skal føre til bedre digitalunderstøttelse. Næste skridt bliver at få disseinitiativer omsat til konkret it-understøttelse.

Erfaringerne med digitalisering på social-området har vist, at der er en massivudbredelses- og implementeringsudford-ring, hvilket har bremset udviklingen.Den nuværende organisering forudsætter,at alle kommuner kan blive enige omﬁnansiering, tidsplan og faglige ønsker,før der kan laves tværgående løsninger.I stedet arbejder kommunerne hver for sig,hvilket i stigende grad er en barriere forudvikling af sammenhængende løsningerpå området. De lokale løsninger givermulighed for lokal tilpasning og ejerskab,

men dette har indtil nu ikke været tilstræk-keligt til at sikre fremdrift på området.En udfordring for udviklingen på social-området er således at sikre kommunerne etstyrket incitament til at arbejde sammen omde fælles udfordringer. Dette både for at sikremere effektive arbejdsprocesser for med-arbejderne og en mere systematiseret videnom indsatser og effekt med henblik på at øgestyrbarheden af det stigende ressource-forbrug på området.

SAMLEDE UDGIFTER I 2009 PÅ SOCIALOMRÅDETFORDELT PÅ FAGOMRÅDER2010-plÆldreDagtilbudUdgifter (mia.kr)373329og udsatte voksneUdsatte børn og unge153.200Antal ansatte100.000Kilde: Socialministeriets tal samt Deloitte, 2009;68.10035.000Afdækning af arbejdsopgaver på udsatte børn-, ældre-,dagtilbud- samt udsatte voksne og handicapområdet.Opgørelsen baserer sig på et beregnet skøn overkommunalt ansatte. Opgørelsesmetoden varierer i forholdtil de enkelte fagområder. Tallet for udsatte børn og ungeomfatter ikke frontmedarbejdere.

20 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDFORDRINGERNE –BARRIERER FOR ENEFFEKTIVOFFENTLIG SEKTOR

BARRIERER FOR AT DIGITALISERING KANBIDRAGE TIL ENEFFEKTIVOFFENTLIG SEKTORI den nuværende økonomiske situation erder ingen vej udenom: Den offentlige sektorskal blive mere effektiv. Vi skal derfor sikre,at vi realiserer de allerede identiﬁceredegevinster ved digitaliseringsindsatsen.Og vi skal ﬁnde nye måder til at frigøreressourcer fra administration til velfærdsamt løfte effektivitetsniveauet på destore velfærdsområder.økonomi- og fagsystemerne typisk ikkekoblet sammen. Økonomimedarbejdernesidder inde med vigtige informationer,som fagmedarbejderne kunne have gavnaf, men som de ikke får. Og omvendt kunnefagmedarbejdernes viden om kerneområ-derne anvendes til bedre økonomistyring,hvis systemerne var bedre integreret.Ud over begrænsningerne i den lokaleøkonomistyring har den manglende inte-gration af økonomi- og fagsystemer yder-ligere vanskeliggjort et tværgående over-blik over forbruget i den offentlige sektor.Det har været medvirkende til udgiftsstig-ningen på nogle af de store velfærdsområder,eksempelvis det specialiserede socialområde.En øget sammenbinding af de offentligeøkonomi- og fagsystemer vil give bedreledelsesinformation og vil kunne bidrage tilat få bedre styr på det offentlige forbrug.Endelig er det en udfordring for digitalise-ringsindsatsen, at der på ﬂertallet af destore velfærdsområder ikke er kendskab tilit-udgifterne. Det betyder, at det er svært atprioritere og fokusere indsatsen, såvel påde enkelte områder som fællesoffentligt.

PROBLEMER MED ØKONOMI-OG UDGIFTSSTYRINGOffentlige institutioners evne til at styreøkonomien afhænger i stadig højere gradaf it-systemer. En effektiv offentlig sektorkræver, at økonomi og budgetsystemerneer integrerede med fagsystemerne, såinstitutionerne løbende kan koble og følgeop på faglige og økonomiske mål. I dag er

UDGIFTSUDVIKLING PÅ DETSPECIALICEREDE SOCIALOMRÅDEMio. kr., 2010-pl45

35200420052006200720082009

Kilde: Socialministeriet

KLARE MÅLOG AMBITIONER SKAL SKABE FOKUSPå sundhedsområdet spiller it en heltafgørende rolle for såvel behandlingen somadministrationen af området. De senestemange års positive udvikling inden forsundhedsvæsenet ville ikke have kunnetlade sig gøre uden en omfattende digitalunderstøttelse. Derfor er sundhedsvæsenetpå nogle områder forholdsvis langt meddigitaliseringsindsatsen.It er dog også en stor udfordring for sund-hedsvæsenet: Læger, sygeplejersker og detkommunale sundhedspersonale er dagligti kontakt med en lang række forskelligeit-systemer, som sikkert og smidigt skalkunne styre udveksling af informationerpå tværs af afdelinger, hospitaler, regioner,kommuner, apoteker og praktiserende læger.Dette stiller høje krav til brugervenlighed,men også til samarbejde og styringenaf systemudviklingen på området og bedreudveksling af informationer på tværs afsektorerne.Udfordringerne med at tilvejebringe sam-menhængende og effektive it-løsningersygeplejersker og plejepersonale ikke harenkel og effektiv adgang til informationerog skal dobbeltregistrere informationer iforskellige systemer, så spildes væsentlig tid,som ellers kan bruges på behandlingen afpatienterne.Smart anvendelse af it kan endviderefremme, at borgerne kan tage vare på dereseget helbred. Dette gøres blandt andetved i højere grad at bruge fx telemedicin tilat behandle patienter i deres hjem, ellergive patienter adgang til egne sundheds-data via internettet.arbejde for en gennemgående digitaliseringaf sundhedsvæsnet, hvor både patienter ogsundhedsvæsenets medarbejdere tilgodeses.Som et skridt på vejen er parterne enige omet antal ambitiøse milepæle, som skal værestyrende for den fremadrettede prioriteringaf sundheds-it udvikling de kommende år,Regeringen og Danske Regioner er bl.a.enige om at:

REGERINGEN OG REGIONERNEER ENIGE OM VEJEN FREMFor at komme udfordringerne til livs blev dermed økonomiaftalen for 2011 aftalt en klarereog mere forpligtende kurs for udviklingenaf sundheds-it de kommende år. Fokus skalvære på at understøtte det kliniske arbejde,driften af sygehusene og parternes styrings-opgaver, herunder især at gøre dagligdagenfor sundhedspersonalet lettere og mereeffektiv. Regeringen og Danske Regioner vil

elektronisk patientjournal og en sammen-hængende it-arbejdsplads, som giversygehuspersonalet fælles log-in til allerelevante data inden udgangen af 2013.Nationalt patientindeks, som sikrer samletoverblik over alle væsentlige oplysninger ompatienten, er fuldt integreret i regionerneskliniske it-arbejdsplads inden udgangenaf 2013.Som led i aftalen etableres en ny organise-ring, der skal sikre en klar arbejdsdeling,sammenhæng og fremdrift i forhold tilpolitisk aftalte mål og milepæle.

22 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDFORDRINGERNE –BARRIERER FOR ENEFFEKTIVOFFENTLIG SEKTOR

FOR LAVT BRUG AF DE DIGITALESELVBETJENINGSLØSNINGERDanskerne er blandt de mest it-paratebefolkninger i verden. Alligevel er brugen afde offentlige digitale selvbetjeningsløsningeralt for lav set i forhold til det store potentiale.KL anslår, at anvendelsen af de kommunaledigitale selvbetjeningsløsninger kun erca. 20 pct.Udfordringen er, at der skal forskelligevirkemidler til for at få borgeren til at vælgede digitale kanaler, når de kommunikerermed den offentlige sektor.Det er ikke nødvendigvis it-kompetencer,der mangler. Nogle borgere skal blot gøresopmærksom på de digitale løsninger, mensandre har behov for mere brugervenlige ogintuitive løsninger. Nogle borgere har it-kompetencerne, men mangler måske videnom, og forståelse af, de mange forskelligeregler og procedurer i den offentlige sektor.Endelig er selvbetjeningsløsningernes kvaliteten væsentligt faktor.

OFFENTLIGE ANSATTES IT-ARBEJDS-PLADSER SKAL FUNGEREFor at digitaliseringen skal virke i praksis,skal de offentlige ansatte have velfunge-rende it-værktøjer til rådighed. Værktøjerder på effektiv og smidig vis understøtterfejler i serviceproduktionen, så er detfrustrerende for de ansatte og for borgereog virksomheder, der vil opleve, at fx derestinglysning, hjemmepleje mv. ikke fungerertilfredsstillende.

På trods af de senere års fremskridt erder stadig store udfordringer, og et stortuudnyttet potentiale i forhold til it-under-støttelsen af de arbejdsprocesser, der eri fx patientbehandlingen, ældreplejen,undervisningen mv.Udfordringerne handler særligt om stan-dardisering, prioritering og implementeringmed fokus på at digitalisere internearbejdsgange og den basale tværgåendekommunikation.

PRISEN FOR HÅNDTERING AFEN HENVENDELSE I KØBENHAVNS KOMMUNE

I Københavns Kommune er der ca. 13man estimeret prisen på forskellige typeraf henvendelser.HenvendelsestypeE-mail eller brevPersonlig betjeningTelefonDigital selvbetjeningEstimeret pris110 kr.80 kr.40 kr.3 kr.

Kilde: Københavns Kommune, ”Citizen 2012”

ERHVERVSREGULERING,VÆKST OG INNOVATIONPå erhvervsområdet spiller digitaliserings-indsatsen en afgørende rolle i forhold til atsikre, at den offentlige sektors erhvervs-service og -regulering fjerner bøvl ogadministrative byrder for virksomhederne,så de i stedet kan koncentrere sig om at rustesig til den hårde internationale konkurrence.Derudover kan digitaliseringen frigøreressourcer i de offentlige myndigheder.Regeringen har derfor en ambitiøs målsæt-ning om, at al relevant skriftlig kommunika-tion mellem virksomheder og den offentligesektor så vidt muligt skal foregå digitaltsenest i 2012.Der er således en stor opgave for detoffentlige med at sikre gode digitale løs-ninger, der muliggør, at såvel virksomhedersom det offentlige bliver klar til at droppepapiret. De it-løsninger, det offentligeudvikler, skal tage højde for de særligeforhold, der gør sig gældende for virksom-hedsbrugerne.Desuden handler det om at udnytte de mulig-heder, som digitaliseringen af den offentligesektor giver i forhold til at indgå innovativesamarbejder med erhvervslivet. Den offent-lige sektor har med fx NemKonto, NemID ogmed det private erhvervsliv. Disse løsninger ereksempler på, at innovativt samspil mellemden offentlige sektor og private virksomhederkan have store synergieffekter, som kanudnyttes til at give danske virksomhederen konkurrencemæssig fordel. I et lille landsom Danmark er det afgørende, at sådannemuligheder identiﬁceres og udnyttes.sering på tværs af de involverede myndig-heder med henblik på at håndtere de nyeudfordringer med øget udvikling og brugaf fælleskomponenter og datagenbrug.Genbrug af data:Virksomhederne skalslippe for at indtaste de samme oplysnin-ger hos ﬂere myndigheder. Det handlerfx om, at det skal være lovligt og tekniskmuligt at dele data mellem myndigheder.Det kræver dog et overblik over hvilke data,hvilke myndigheder indsamler, og derefterenighed om hvem der indsamler hvilkedata fremadrettet samt fælles deﬁnitioneraf fx adresse og indkomst.Virksomhedsportalen Virk.dk:Virksom-hederne oplever en række barrierer ikommunikationen med det offentlige.De savner koordinering på tværs ogmangler overblik over, hvad det offentligeforventer af dem. De efterspørger derforét sted at henvende sig og en merepersonlig service, hvor de får overblikover, hvornår de skal indberette næstegang, og hvor langt deres sag er.Muligheder for vækst:Ud over at bidragetil effektivisering i den offentlige sektorkan digitalisering skabe muligheder forvækst og konkurrencefordele i den privatesådan offentlig digital løsning, der desudenhar bidraget til innovation i den privatesektor, idet private virksomheder har brugtPå den måde kan det offentliges digitalise-ring være en platform for innovation, derkommer såvel private virksomheder somoffentlige myndigheder til gode.

DE CENTRALE UDFORDRINGERRealisering af målsætningen omudelukkende digital kommunikation:De store løsninger er digitale, men der er enlang række små løsninger, der ikke er det.Indtil den udfordring er løst, vil virksom-hederne opleve at møde et kludetæppeaf papirblanketter og enkelte digitaleløsninger. Løsningerne skal tage udgangs-punkt i brugernes behov og kommunikere iøjenhøjde, så brugerne forstår, hvad de skalgøre. Fuld digitalisering kræver en organi-

24 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDFORDRINGERNE –BARRIERER FOR ENEFFEKTIVOFFENTLIG SEKTOR

PROBLEMFYLDTEDIGITALISERINGSPROJEKTERStore digitaliseringsprojekter, der støder indi problemer, tiltrækker sig ofte betydeligoffentlig bevågenhed.På trods af de mange gode digitaliserings-projekter og de ﬂotte resultater projekternetypisk opnår med tiden, så er der desværre

alt for langt imellem digitaliseringsprojekter,der ikke undervejs forsinkes, bliver dyrereend forudsat eller støder ind i implemen-teringsproblemer. Det sætter tiltroen til denoffentlige sektors evne til at gennemføredigitaliseringsprojekter under pres.Mange myndigheder oplever, at det kan væreadministrativt tungt og ressourcekrævendeat udbyde udviklingen af en digital løsning

og efterfølgende håndtere de tekniskeog juridiske krav i udbudskontrakterne.Det kan vanskeliggøre og i ﬂere tilfældefordyre digitaliseringsprojekterne. Ogsåleverandørerne kan opleve udbudsreglerne,som en stor barriere for mere succesfuldeit-projekter.Regeringen har i maj 2010 besluttet at sættemarkant ind med nye initiativer, der skal

sikre, at de statslige digitaliseringsprojekterfremover bliver gennemført bedre.Problemer med at gennemføre digitalise-ringsprojekter kan genkendes i hele denoffentlige sektor. Også kommuner ogregioner oplever på forskellige måder, atdet er svært at gennemføre store digitalise-ringsprojekter.

PRINCIPPER FOR GENNEMFØRELSE AF IT-PROJEKTER I STATEN

INITIATIVER SKAL SIKRE, AT DER KOMMER BEDRE STYR PÅ DE STATSLIGE IT-PROJEKTERKompetenceløftog fælles metoder

1.Staten skal være ambitiøs i forhold tildigitalisering af den offentlige sektor,men skal kun gå forrest i anvendelsenaf umodne tekniske løsninger, såfremtder er særlige perspektiver ved atforetage en sådan satsning.2.Allerede indkøbte eller udviklede løsningerskal genbruges i videst muligt omfang.3.Kun projekter med klart beskrevneomkostninger, gevinster og effekterbør gennemføres.

4.Projekterne skal opdeles i mindreog selvstændige værdiskabendedele, som besluttes og gennemføresuafhængigt af hinanden.5.Projekterne skal gennemføres medfælles metoder og kvaliﬁcerederessourcer, således at der i alleprojekter er et passende moden-hedsniveau.

Fokus på derisikofyldte it-projekter

Bedre samarbejdemed leverandørerog rådgivere

– HVORDANHØSTER VI GEVINSTERNE?Ansvaret for forvaltningen af miljø og naturer fordelt mellem stat, regioner og kommunerog baserer sig på store mængder af informa-tion. Miljø stopper ikke ved kommune-,regions- eller landegrænsen og har derudovertæt sammenhæng til andre sektorer, fx klimaog landbrug. Effektiv, sammenhængendeog enkel forvaltning på miljøområdetforudsætter, at de tværgående forvaltnings-processer baseres på et fælles administra-tions- og datagrundlag, og at administratio-nen sikres med mindst muligt bureaukrati.De gode erfaringer med samarbejde på tværsaf forvaltningsniveauer skal videreudviklesfor at sikre mere effektiv fælles styring ogorganisering.Der er på miljøområdet enighed om, atdata kun bør indsamles én gang, at de børvedligeholdes, hvor det gøres mest effektivt,og at de uden hindringer skal kunne ﬁndesog genbruges på tværs af myndigheder.Principperne ligger også til grund for fælles-offentlige initiativer som Danmarks Miljø-portal og Fællesoffentligt GeograﬁskAdministrationsgrundlag (FOT). Men der erstadig et betydeligt gevinstpotentiale, oggevinsterne skal realiseres ved at sikre, at detfælles grundlag bringes i spil hos relevante26 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

myndigheder, virksomheder og borgere. Detteforudsætter fokus på fælles administrations-grundlag, tværgående forvaltningsprocesserog tæt samarbejde med den private sektor.Geograﬁsk information spiller en frem-trædende rolle i det danske samfund og giversærlige muligheder for en let sammenstillingaf data tilknyttet samme sted og visuelkommunikation af dette. Infrastrukturenfor geograﬁsk information er afgørende for,at det sker effektivt.

offentlige løsninger realiseres, og sikre atden nødvendige fortsatte udbygning affælles løsninger på miljøområdet under-støttes bedst muligt, sættes fokus på deorganisatoriske og styringsmæssigerammer.

DE CENTRALE UDFORDRINGERFOR AT HØSTE GEVINSTERNE ER:Forvaltningsprocesserne analyseres forat afklare, hvorledes digitalisering baseretpå et fælles grundlag kan bidrage tilforenkling og effektivisering. Det kanvære effektivisering og smidiggørelse afsystemer og arbejdsprocesser på plan-områderne eller forenkling og digitaliseringaf serviceringen af virksomheder ogborgere på miljøområdet.For at sikre atpotentialerne ved de eksisterende fælles-

af data:Etablering af fælles digitaltadministrationsgrundlag på tværs af deregulerende myndigheder inden for fysiskplanlægning, arealforvaltning, landbrug,natur og miljø. Dette grundlag skal følgeprincipperne, som er lagt til grund forinfrastruktur for geograﬁsk informationog dermed implementeringen af Inspire-direktivet på miljøområdet. Også mulig-hederne for at anvende innovative metodertil mere effektiv indsamling og vedlige-holdelse af data skal udnyttes.

information i spil uden for miljøområdet:Etablering af et strategisk samarbejde påtværs af ﬂere indsatsområder med henblikpå at undersøge, hvordan geograﬁskinformation udnyttes til at forenkle,effektivisere og skabe sammenhængendeforvaltningsprocesser.

/ UDFORDRINGERNE –BARRIERER FOR ENSAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

BARRIERER FOR AT DIGITALISERING KAN BIDRAGETIL ENSAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTORMange danskere har en travl hverdag.Arbejde, indkøb, husholdning mv. efterladerikke meget fritid. Derfor skal den offentligesektor hænge sammen på tværs af deforskellige myndighedsniveauer og myndig-hederne imellem således, at borgerne ikkeskal bruge tid på at ﬁnde rundt i systemetog på langsomme og bøvlede procedurer.På samme måde for vores virksomheder.En reduktion af de byrder, det offentligeplacerer på virksomhedernes skuldre, kanvære med til at løfte Danmarks konkurrence-evne i forhold til udlandet.Digitaliseringen af den offentlige sektor erligesom den teknologiske udvikling gåetstærkt de seneste år. Og den offentligesektor kan ikke sidestilles med en samletkoncern.Derfor har myndighederne ikke altid haftfokus på at sikre sammenhæng på tværs afde digitale løsninger og på tværs af organi-satoriske skel.Det betyder, at udviklingen af store dele afden digitale infrastruktur forgår ukoordineret.Dermed bliver det vanskeligere for myndig-hederne at samarbejde. Og den offentligesektor fremstår usammenhængende forborgere og virksomheder. Endvidere brugeroffentlige myndigheder ofte store mængdertid og penge på at speciﬁcere og indkøbe desamme løsninger igen og igen.

UKOORDINERET BAGVEDLIGGENDEDIGITAL INFRASTRUKTURSom en del af deres digitaliseringsindsatsudvikler og indkøber de offentlige myndig-heder hvert år en række digitale infrastruk-turløsninger. Det kan eksempelvis væresikkerhedssystemer, integrationsplatformeog søgemaskiner.

MODERNISERING AF REGISTRE IERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

ILLUSTRATION AF UKOORDINERETBAGVEDLIGGENDE DIGITALINFRASTRUKTURStatsligmyndighedStatsligmyndighedStatsligmyndighedKommunalmyndighedKommunalmyndighedStatsligmyndighed

Statsligmyndighed

RegionalmyndighedRegionalmyndighedRegionalmyndighed

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ved atsamle deres 13 forskellige virksomheds-rettede registre i én fælles datamodel.Det betyder, at man får ensartet og konsoli-deret styrelsens forskellige indberetnings-og publiceringsløsninger i én fælles arkitektur.Der udvikles samtidig en digital infrastruktur,som tilskynder og åbner for en mere smidigintegration med andre myndigheder ogaktører. Det vil resultere i øget datagenbrugog mere brugervenlige løsninger, hvor dataom virksomhederne kan forudfyldes af deit-løsninger, som anvendes af virksomhederne.

Regionalmyndighed

KommunalmyndighedKommunalmyndighedKommunalmyndighedKommunalmyndighed

SAMARBEJDEPÅ TVÆRS ER VEJEN FREMPå universitetsområdet er der et væsentligtpotentiale i at anvende digitale løsningeri ﬂere dele af universiteternes virke. Detgælder særligt administration, kommunika-tion, byggeri og undervisning.Generelt kan en bedre anvendelse ogmodernisering af it på universiteterne væremed til at sikre fx forenkling af kommunika-tion og andre administrative opgaver ogdermed frigøre ressourcer til universiteterneskerneopgaver. Anvendelse af it kan sikre enmere effektiv og bedre administration påuniversiteterne. Og endelig udgør intelligentit i bygningerne et væsentligt grønt ogøkonomisk potentiale.For at få sat skub i udviklingen, er det ensærlig udfordring at styrke det tværgåendesamarbejde inden for administration ogkommunikation, hvor der stadig er et stortuindfriet potentiale. For at sikre en mereenkel og effektiv udvikling, implementeringog drift, kan der tænkes i nationale løsningerog skabe en struktur for et tværgåendesamarbejde.

ØGET ANVENDELSE AF ITKAN GIVE BEDRE OG MEREINNOVATIV UNDERVISNINGUniversiteterne har hver især mange positiveerfaringer med anvendelse af it i undervisnin-gen. Universiteterne kan blive meget bedretil at videndele både internt og på tværs.En udfordring på dette område er således atfå skabt den nødvendige ledelsesmæssigeforankring af it i undervisningen som etstrategisk mål, for at styrke kvaliteten afundervisningen og udvikle nye innovativeundervisningsformer. Universiteterne kanmed fordel arbejde mod fælles løsningerog videndeling af it-støttet læring.

28 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ UDFORDRINGERNE –BARRIERER FOR ENSAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

MANGLENDE KAPACITET TILKOORDINERING OG MANGLENDEIMPLEMENTERINGSKRAFTSelv i et lille land som Danmark er detbestandigt en udfordring at koordinerearbejdet mellem 19 ministerier, ca. 180statslige institutioner, 5 regioner, 98kommuner og et stort antal kommunaleinstitutioner.

OECD peger i sit review af den danskedigitaliseringsindsats på, at der er behov forat vurdere om de nuværende koordinerendefora, herunder de nedsatte domænebestyrel-ser samt Styregruppen for TværoffentligeSamarbejder, er tilstrækkelige. De nuværendefora er da også kendetegnede ved at værekoordinationsfora uden egen kompetence,ressourcer og med svingende legitimitet.

Skal samarbejdet om digitalisering fungereoptimalt, forudsætter det, at de deltagendemyndigheder afgiver ressourcer og ansvar tildet fælles samarbejde.-kraft en central udfordring. Der er mangeeksempler på, at offentlige it-løsninger ikkebliver ordentligt integreret i medarbejderneshverdag eller ikke giver tilstrækkelig værdifor borgere og virksomheder.

Implementering af fælles beslutninger kanhave svære kår i konkurrence med andrestore udfordringer hos de offentlige myndig-heder. Når implementeringen af en løsningeller standard svigter i én myndighed hardet ofte konsekvenser for andre myndig-heder, og det kan også svække deresincitament til ordentlig implementering– dette selvom implementeringen samletset vil give store gevinster.

DIGITALISERINGSPROJEKTET OM UDSATTE BØRN OG UNGE

Digitaliseringsprojektet om udsatte børnog unge (DUBU) eksempliﬁcerer en rækkeaf udfordringerne omkring udbredelse afdigitale løsninger i kommunerne.Det sociale område kendetegnes vedkommunalt selvstyre. De enkelte kommunerer imidlertid ikke hver for sig i stand til atløfte større metodeudviklingsprojekter.Der opstår derfor et dilemma mellemprincipperne i det kommunale selvstyreog forudsætningerne for at kunne løftesådanne projekter.

I DUBU-projektet udvikles i samarbejdemellem Socialministeriet, KL og en rækkekommuner en it-løsning, der er baseret påden internationalt anerkendte socialfagligemetode (ICS). Projektet skal sikre kvaliteti sagsbehandlingen for udsatte børn og unge,og samtidig give bedre ledelsesinformationi kommunerne. KL og Socialministeriet erenige om, at projektet er et centralt fagligtog styringsmæssigt element i udviklingenpå området.

I lighed med øvrige initiativer på det socialeområde har projektet valgt en frivilligudbredelsesmodel, hvor man søger at samletilstrækkeligt med kommuner til, at der ergrundlag for et udbud. Det har vist sigvanskeligt, og blandt de vigtigste proble-matikker kan nævnes:”Hvem går forrest?”En række kommunerhar tilkendegivet, at man agter at købesystemet, men vil vente på, at andrekommuner går forrest.

Timing.Ofte passer timingen i det centraleprojekt ikke med de kommunale planer.Tung Implementeringsopgave.Ofte erkommunerne tilbageholdende med attilslutte sig pga. den medfølgende opgavemed at sikre implementeringen lokalt.Gennem et centralt udbud i regi af KOMBIT,har DUBU opnået tilslutning fra 36 kommuner.Systemet forventes færdigt ultimo 2011.

–BEHOV FOR FORENKLINGDigitalisering spiller en stor rolle på beskæf-tigelsesområdet i arbejdet med at realisereﬁre centrale politiske målsætninger:Beskæftigelsesindsatsen, såvel somydelseslovgivningen, er regeltung.Og der sker hyppige ændringer ilovgivning og øvrige regler– Det medfører kompleks it-understøttelseog stiller krav til ﬂeksibilitet og mulighed forhurtig implementering af regelændringeri it-understøttelsen.Fordelingsmæssige og provenumæssigekonsekvenser af digitaliseret sags-behandling– Digitalisering på beskæftigelsesområdetkan fremmes af regeltilpasning og –forenkling. Regelændringer kan indebæregennemgribende tilpasning af kontant-ydelsernes regelgrundlag, så det matcherde indkomstdeﬁnitioner og opdaterings-tidspunkter, der anvendes i de elektroniskeindkomst- og skatteregistre. Der er tale omændringer, som i et vist omfang kan havefordelings- og provenumæssige konsekven-ser for borgerne.Ny organisering på beskæftigelses-området stiller nye krav– I forbindelse med overgangen til enenstrenget kommunal beskæftigelsesindsatsskal statslige systemer udfases og kommu-nerne skal implementere nye systemer.Regeringen har endvidere valgt at samleﬂere tidligere kommunale opgaver i nationalecentre, som skal drives af ATP (UdbetalingDanmark). De omfattende omorganiseringerforudsætter et udvidet fokus på digitalise-ring, ikke mindst for at sikre en stabil driftigennem de mange forandringer, men ogsåfor at sikre, at digitaliseringsindsatsenudnytter de muligheder, som omorganiserin-gerne giver. Indsatsen skal sikre adgang tildata, sammenhæng til aktørernes forskelligedigitale løsninger og ﬂeksibilitet i forhold tilvidereudvikling.

for borgere og virksomheder.

digitale redskaber til at løse deres opgavermere effektivt.-menhængende beskæftigelsesindsats,hvor områdets aktører effektivt kanarbejde sammen.

STORE UDFORDRINGER,MEN OGSÅ STORT POTENTIALEDe centrale udfordringer i forhold til en øgetdigitalisering af beskæftigelsesområdet er:

30 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR

/ TEMAMØDER

POLITISKE TEMAMØDERFor at kunne formulere ambitiøse initiativer og sikre en markant fremgang, er deret væsentligt behov for prioriteringer og drøftelser af digitaliseringsindsatsen.Derfor vil regeringen, Danske Regioner og KL i februar og marts 2011 afholdepolitiske temadrøftelser, der vil handle om, hvordan der kan sættes skub idigitaliseringen.De relevante fagministre vil være værter for temamøderne, der vil tage udgangs-punkt i, at de særligt digitale indsatsområder er kendetegnede af, at der her eren parathed og et behov for i højere grad at benytte digitalisering i den service,der ydes over for borgere og virksomheder.Arbejdet kan følges på Finansministeriets, KL’s og Danske Regioners hjemmesider:www.fm.dk / www.kl.dk / www.regioner.dk

FOLKETINGSVEDTAGELSE, V 82 2. JUNI 2010Folketinget ønsker en ambitiøs digitaliseringsstrategi for 2011-2014.Digital kommunikation skal i 2014 så vidt muligt være førstevalg for kommuni-kation mellem myndigheder, borgere og virksomheder understøttet af bruger-venlige selvbetjeningsløsninger og en bred indsats for borgernes anvendelseaf de digitale kanaler, herunder tilgængelighed for alle grupper.Bedre styring og stærkere koordinering af digitaliseringsindsatsen skal bidragetil at modernisere og effektivisere den offentlige service, og der skal udpegessærlige digitale indsatsområder og udvikles effektive, fælles løsninger.En målrettet indsats skal sikre, at befolkningens it-kompetencer forøges,og borgere, der har svært ved at benytte de digitale løsninger, skal kunne fåpersonlig hjælp eller kunne kommunikere skriftligt.Strategien skal medvirke til aktivt at sikre implementering af alle elementeri aftalen om fremme af anvendelsen af åbne standarder.Folketinget imødeser, at regeringen fremlægger en ny digitaliseringsstrategifor den offentlige sektor og opfordrer regeringen til at sikre politisk opbakningtil strategien gennem forhandling med Folketingets partier.

EN ENKEL, EFFEKTIV OGSAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTORDebatpjece om den nye fællesoffentligedigitaliseringsstrategi 2011-2015Februar 2011I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Rosendahls – Schultz Distribution2620 AlbertslundTelefon 43 22 73 00E-mail Distribution@rosendahls-schultzgraﬁsk.dkwww.rosendahls-schultzgraﬁsk.dk

kan i øvrigt ske til:FinansministerietCenter for effektivisering og digitaliseringChristiansborg Slotsplads 11218 København KTelefon 33 92 33 33

Foto: Stig Stasig, Scanpix, ColourboxTryk: Rosendahls – Schultz GraﬁskISBN: 87-7856-967-7Elektronisk publikation:ISBN: 87-7856-968-4Publikationen kan hentes på:Danske Regioner, Kl og Finansministeriets hjemmesider:www.regioner.dk, www.kl.dk, www.fm.dk

32 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDEOFFENTLIG SEKTOR