UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 13/10-10 fra Det Strategiske Forskningsråd vedr. invitation til arrangement og debat: "Syntesebiologi - et strategisk forskningsområde for det biobaserede samfund"

Resumé:Danmark har potentialerne til at blive førende inden for forskning og innovation idet felt, som går under betegnelsen syntesebiologi. Området forventes at få megetstor betydning fremover, da det indeholder store potentialer inden for energi, læ-gemidler, miljø, fødevarer og en række andre områder. Syntesebiologien erblandt andet kendetegnet ved at være et stærkt tværfagligt område, der involvereren række forskellige akademiske discipliner.Dette giver Danmark en unik position i forhold til syntesebiologien, da man iDanmark for det første har erfaring med at arbejde tværfagligt. For det andet erde involverede fagområder områder, hvor Danmark står stærkt med forsknings-tunge virksomheder, og for det tredje ligger Danmark allerede langt fremme rentforskningsmæssigt inden for syntesebiologien. Endvidere gør målsætningen omet fossiltfrit Danmark, at fremtidens samfund i højere grad forventes, at blive bio-baseret. Udvikling indenfor syntesebiologien kan på mange måder vende om påopfattelser af det menneskelige liv og dets kunnen. I Danmark er der desuden etstort potentiale i at få disse forskningsområder til at spille sammen med discipli-ner med fokus på den humane og sociale side af livet i fremtidens biobaseredesamfund.Notatet er forsøg på at udrede hvilke udfordringer og perspektiver, der eksistererinden for syntesebiologiområdet i Danmark, herunder hvilken position Danmarkhar internationalt. Arbejdet er ment som baggrund for eventuel iværksættelse afnye initiativer inden for forskning i syntesebiologi. Notatet er udarbejdet på bag-grund af svar fra en række førende danske kapaciteter1på området for syntesebio-logi. De er blevet stillet spørgsmålet:hvilke udfordringer og perspektiver, ek-sisterer inden for syntesebiologi, samt ikke mindst hvilke samfundsmæssige ud-fordringer området adresserer.

IndholdNotatet vil først se på baggrunden for syntesebiologi og prøve at afgrænse hvadder forstås ved syntesebiologi. Herefter kommer en kort beskrivelse af Danmarksforskningsmæssige stilling inden for området og beslægtede områder. Efterføl-gende listes perspektiverne sammen med en række eksempler på konkrete anven-delsesområder. Naturopfattelser i forandring, etik, IPR og sikkerhed er nogle afde samfundsmæssige opmærksomhedspunkter, der bør adresseres disse beskri-ves i næstsidste afsnit. Til sidst overvejes hvilke skridt der kan tages af universi-teter, virksomheder og forskningsråd fremadrettet.Rækkefølgen er således:Syntesebiologi baggrund og forklaringDanmarks positionPerspektiverSamfundsmæssige opmærksomhedspunkterFremadrettet

Syntesebiologi baggrund og forklaringFor mere end 100 år siden flyttede kemikerne fokus fra at beskrive molekylerssammensætning og struktur til at syntetisere kendte og nye kemiske forbindelser.Dette førte til nye videnskabelige opdagelser og mange nye kemikalier, materia-ler og industrier. Et tilsvarende paradigmeskift er ved at ske indenfor genetikkenog den molekylære cellebiologi, hvor den syntetiske æra er indledt. I de seneste10-20 år er vores viden om biologiske systemer blevet mere og mere detaljeret,bl.a. som en følge af en hastig udvikling indenfor sekvensbestemmelse af gener.De store gennembrud inden for forskningen er ofte karakteriseret ved at kommefra forskere, der arbejder i grænsefladerne mellem klassiske discipliner. Det nyeforskningsfelt syntesebiologi2ligger i grænsefladen og sammenkobler en rækkemere eller mindre klassiske discipliner inden for naturvidenskaberne såsom bio-kemi, biologi, bioinformatik og nanovidenskab. I Danmark er mange nye initiati-ver iværksat ved universiteterne. I 2009 blev området blandt andet styrket i Dan-mark gennem en bevilling, som kombinerer nanoteknologi og bioteknologi.Emnemæssigt er grænsefladen ligeledes bred med centrale områder af anvendel-sesmæssig relevans, såsom udvikling af nye lægemidler, biobrændsler, biomate-rialer og sundere fødevarer og foder. Det er nu blevet muligt for kemikere, biolo-ger, fysikere og ingeniører at studere, modificere, efterligne og simplificere natu-rens komplekse systemer.Udviklingen af sådanne processer baseret på syntesebiologien er i høj grad mu-liggjort af en række markante, teknologiske fremskridt. Det gælder inden for mo-lekylær biologi, struktur biologi og bioinformatik suppleret med teknologiskefremskridt inden for DNA sekventering, transcriptomics, proteomics, metabolo-mies og bioimaging. Inden for mikroskopi er der en udvikling i gang, der vil sæt-2

te os i stand til, på det molekylære niveau, at følge de processer, funktioner ogstrukturer der kan udvikles på basis af den nye viden.Men hvad er syntesebiologi? Dette kan forklares på mange måder. Én er, at syn-tesebiologi er et dynamisk forskningsfelt, som primært har fokus på design ogsyntetisk fremstilling af biologiske komponenter og systemer, som enten efterlig-ner de naturlige processer eller udbygger disse med nye egenskaber ud over det,naturen har defineret. Syntesebiologi handler om at forstå, efterligne og kombine-re naturens byggesten på nye måder. Byggestenene kan typisk være enzymer medkatalytiske egenskaber, der kombineres på nye måder enten i levende celler eller iin vitro3systemer. Det kan f.eks. også være de promotorer, der bestemmer, hvor icellen og hvor kraftigt et genprodukt bliver udtrykt.Populært sagt kan syntesebiologiens muligheder ses som intelligent anvendelse afIKT på molekylært og subcellulært niveau.I naturen bruges de samme moduler igen og igen. Det er f.eks. tydeligt nu, hvorvi har kendskab til den tredimensionale struktur af rigtig mange opløselige prote-iner samt af en række membranproteiner. Modulerne indgår i forskelligartedeprocesser og findes både i mikroorganismer, planter og dyr og er karakteriseretved at være strukturelt stabile, at kunne katalysere vigtige processer eller ved atfungerer som fleksible linkere og kan som resultat af genkombinationer og selek-tion genfindes i mange forskellige sammenhænge. Det er sådanne moduler, ud-viklet og optimeret gennem millioner af år i naturen, der er vigtige byggesten isyntesebiologien.Og på basis af disse byggestene kan udvikles nye encellede eller flercellede (væv,organer, individer) biologiske produktionssystemer til frembringelse af fremti-dens biobaserede produkter. Og det giver mulighed for at skræddersy disse pro-dukter i hidtil uhørt omfang. Det kan dreje sig omfunktionalitet(dokumentereteffekt, effektivitet),specificitet(individuelle behov, formulering, dispenseringosv.),bæredygtighed(fossilfrit, bivirkninger, toksikologi, energiforbrug, bipro-dukter og affald mv.) samtøkonomi.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

Danmarks positionSyntesebiologi rummer stort potentiale for, at Danmark i fremtiden vil kunneadressere vigtige samfundsmæssige udfordringer inden for især sundhed, fødeva-re og miljø. Syntesebiologien som forsknings- og innovationsplatform rummerderfor også et betydeligt økonomisk potentiale for vækst og velfærd i kraft af dedanske erhvervsmæssige styrkepositioner, der eksisterer på netop disse områder.Eksempelvis er Danmark målt per capita et af de lande i verden, der har den stør-ste lægemiddelindustri. Landbrugs- og fødevaresektoren med eksport på 64 mia.kr. om året ca. 11 pct. af Danmarks samlede eksport og beskæftiger 150.000 per-soner. Endvidere har offentlig støttet til eksempelvis området for vedvarendeenergi vist sig, at være penge godt givet ud, da alene vindmøllebranchen beskæf-tiger 24.700 og står for 8,5 pct. af Danmarks eksport, hvilket er mere end en tre-dobling siden 1999.3

Forskningen i syntesebiologi vil derved kunne udgøre det videnskabelige grund-lag for bl.a. udvikling af personlig medicin, produktion af bæredygtig energi, ud-vikling af fremtidens fødevarer og design af molekylær bioelektronik.Målrettede satsninger på udvalgte indsatsområder har gennem de seneste to årtierresulteret i, at Danmark har opnået internationale styrkepositioner inden for enrække discipliner, såsom bioteknologi, nanoteknologi, bioinformatik, biofysik ogmetabolic engineering. I årene fremover skal Danmark, sammen med resten afverden, bevæge sig fra et industrisamfund baseret på produkter fra den petroke-miske industri mod et bæredygtigt biobaseret samfund.Virksomheder som Novozymes, Danisco, Chr. Hansen, Novo Nordisk, Lund-beck, Leo Pharma, Radiometer, Foss etc. vil på sigt få glæde af samarbejdet medde stærke forskningsgrupper, der allerede er under opbygning ved de danske uni-versiteter. Et strategisk program med skabelsen af en stærk forsknings- og inno-vationsplatform inden for syntesebiologi vil netop kunne fremme denne udvik-ling.Figuren viser tre områder i gul - som forskningen i syntesebiologi bygger på oghvor Danmark har en markant styrkeposition inden for medicinalbranchen (vistnederst). Tilsvarende oversigter kan laves inden for energi/miljø branchen og fø-devare/foder produktionen.

dende ny aktiviteter på vej i Kina på omkringliggende fagområder og det er kunet spørgsmål om tid før kineserne forventes at sætte aktivt ind.Danmark har ualmindelig gode muligheder for at gøre sig gældende internationaltinden for syntesebiologi. Danske virksomheder har samlet meget store markeds-andele på de forretningsområder, hvor syntesebiologi er relevant. Disse områderfår stor betydning i fremtiden. Et vigtigt element i denne position er danskernesgode evner til at brainstorme, tænke på tværs og til at samarbejde. Dette er afsærlig høj relevans for at kunne udnytte de særlige synergimuligheder mellemforskningsdisciplinerne, som skal frembringe en unik forsknings- og innovati-onsplatform.Et eksempel her på er UNIK bevillingen, hvor to parter af KUs ledelse blev bedtom at slå ansøgningerne sammen til én. En stor udfordring, da parterne kom frahver deres side af syntesebiologien. Dette betød dog at projektet blev designet igrænsefladerne mellem de hidtidige discipliner. En sådan sammenskrivningspro-ces af forskellige tilgange er det pt. svært at forestille sig kunne foregå medsamme effektivitet og slutresultat i eksempelvis Kina. Der arbejder hver forsker-gruppe mere på at få opfyldt centralt fastsatte mål. Vi har i Danmark de forsker-grupper, der kan løfte fremtidens forskningsopgaver, og som er i gang med atforsske i syntesebiologi. Danmark står derved i en unik position i forhold til an-dre nationer med hensyn til at opnå en stærk forskningsmæssig og industriel posi-tion inden for syntesebiologi.Danske miljøer deltager også aktivt i international videndeling. I 2009 blev derafholdt en syntesebiologikonference i Berkeley og i august 2010 afholdes den iKøbenhavn. Konferencen i København bliver samlingspunkt for førende forskerefra hele verden, og for de danske aktører inden for området. Konferencen kan sessom startskuddet til en højtkvalificeret international komponent i en danske sats-ning på syntesebiologi, og den vil eksponere Danmark som samlingspunkt forsyntesebiologiforskning og -udvikling i Europa.Danmark har inden for den offentlige og den private forskning stærke forudsæt-ninger for en satsning på syntesebiologi, og at en satsning på området herudovertillige vil ligge fint i tråd med de store aktuelle forskningsinfrastrukturelle inve-stering i European Spallation Source i Lund/København samt XFEL-anlægget iHamborg. Udover de klassiske fysiske og kemiske hardcore anvendelser byderdisse anlæg nu også i betydeligt omfang på soft anvendelsesområder af centralbetydning for syntesebiologien.

der i at designe nye biologiske systemer og dermed bygge ovenpå de naturligeproduktionssystemer . Her kan syntetisk biologi blive et vigtigt indsatsområde.Dette gælder både i forhold til den generelle produktion og i særdeleshed indenfor specialområder, herunder produktion i lukkede systemer af både medicinskefaktorer og særlige ernæringsmidler, industrielle nonfood materialer og energi.Der er mange spændende udfordringer, for eksempel: Kan vi omdanne sollys di-rekte til strøm, diesel eller medicin? Kan vi udnytte plantebiomassen bedre? Somtidligere nævnt vil syntesebiologien blive vigtig for nyudvikling af produkter påen lang række områder såsom biomaterialer finkemikalier, biobrændstoffer, bio-medicin, lægemidler, vacciner og biosensorer. Eksempler på en række konkreteanvendelsesområder er:Plante- og fødevareproduktionFremtidens plante- og fødevareproduktion står over for store udfordringer. Grun-det befolkningsvækst og øget velstand skal der de næste 50 år produceres lige såmange fødevarer, som der er produceret de foregående 10.000 år. Det stiller storekrav til produktionsformerne, som både skal sikre højt udbytte per arealenhed ogbæredygtighed. Fremtidens kulturplanter skal desuden være tilpasset fremtidigeklimaændringer. Syntesebiologien kommer her ind med nye former for produkti-on, der f.eks. kobler planternes udnyttelse af sollys (fotosyntese) med syntese afkomplekse bioaktive naturstoffer i planter, som det vil være meget svært og kost-bart at producere kemisk, eller som enten kun forekommer i sjældne planter, iplanter der vanskeligt kan dyrkes kommercielt, eller i meget lave mængder.På verdensbasis har Danmark en unik position med de allerstørste virksomhederindenfor funktionelle fødevareingredienser. En stor del af disse er baseret på bio-polymerer, som medvirker til at give fødevarer den ønskede struktur, stabilitet,funktionalitet, smag, udseende, holdbarhed osv. Syntesebiologien byder her påmuligheder for udvikling af ny biopolymerer (og/eller kombinationer heraf) mednye sikre og sunde egenskaber.LægemidlerDer er en række felter, som allerede i dag eller inden for en anskuelig tid vil kun-ne udnyttes i praksis til gavn for forskningen i nye lægemidler. For eksempel ar-bejdes der med invers engineering af mikroorganismer til at producerer vanske-ligt tilgængelige lavmolekylære lægemidler. Syntesebiologi er ligeledes yderstrelevant for cutting-edge lægemiddelforskning. F.eks. kan syntesebiologiske me-todikker anvendes til effektiv fremstilling af genetisk manipulerede cancer- ogstamceller, som kan anvendes til systematisk storskala evaluering af sygdomsre-laterede gener eller lægemiddelkandidater. Der er yderligere store perspektiverinden for lægemidler i spændingsfeltet mellem syntesebiologi og nano-teknologi,hvor man arbejder intensivt med drug delivery (f.eks. lokal kemoterapi), trans-plantationsteknik og nanorobotter.Personlig medicin og madGrænsen mellem fødevarer og medicin vil fremover blive mere og mere udvisket.Når flere og flere mennesker ved genomanalyse bliver gjort bekendt med risikoenfor, at de kommer til at lide af bestemte sygdomme, vil der være et stærkt incita-ment til at undgå udviklingen af sådanne sygdomme ved at bruge mere målrettetmedicin eller at spise fødevarer, der måtte være rige i indholdsstoffer, der kan fo-

rebygge sygdomsudviklingen. Igen komme syntesebiologien i spil med hensyn tilat få dannet tilstrækkelige mængder af de relevante bioaktive naturstoffer meddokumenteret effekt. Her vil både liposom og nano disc teknologi koblet med an-vendelse af nye biopolymerer (bærestoffer eller aktive ingredienser) komme icentrum med hensyn til målrettet dosering til forskellige organer og celletyper ikroppen.Bio-polymerer (f.eks. biobrændsel)De fleste af de polymerer, der i dag anvendes i produktionen, er syntetiseret vedhjælp af byggesten opnået ved raffinering af olie. I drejningen af vores samfundvæk fra at være baseret på den petrokemiske industri til at være biobaseret, skalfremtidens polymerer nødvendigvis være biobaserede. Både planter, dyr og mi-kroorganismer producerer mange og forskelligartede biopolymerer. Ved hjælp afsyntesebiologien vil det være muligt at kombiner og producerer polymerer mednye funktionelle egenskaber. Syntesebiologien kan bidrage med at få gjort voressamfund mere biobaseret både med hensyn til fremstilling af brændstoffer, fin-kemikalier og polymerer.Syntetiske biosensorerSyntetiske biosensorer kan udvikles til testsystemer der skanner substanser forgentoksilogisk potentiale. Dette kan anvendes på mere end 1 mio. kemikaliermålrettet forbrugerprodukter, der er mistænkt for at forårsage sundhedsproblemersom fødselsdefekter, alvorlige allergier, lav sædtal og kræft. Syntetiske konstruk-tioner kan udvikles til at producerer fintfølende og reproducerbarein situ4gen-toksilogiske analyser, der vil virke både i miljøerne og i rene kemiske substanser.Med øget offentligt fokus på gentoksilogiske substanser er disse overvejelsernødvendige for udviklingen og salget af forbrugsgoder i Europa og mulige re-striktioner i importen af udenlandske varer fra globale markeder. Dette vil tilladeeuropæiske producenter at operere med væsentlige fordele i lyset af det øgede fo-kus på området i EuropaDNA nanoteknologiNaturen bygger højkomplekse mekaniske enheder via molekyleinteraktion. DNAorigami gør brug af DNA molekyler til at målrette samling af højsofistikerede in-dividuelle strukturer i 2D og 3D. DNA origami kan bruges til at konstruerer pro-gramérbare nanoskala leveringsenheder.In vivo5foldning af genetisk kodet kun-stige RNA-strukturer tillader designet af nye interne cellestrukturer, som kan de-signes til at have ønskede egenskaber f.eks. binding til og hæmning af cellulæremål eller overvågning af cellulære stater. Samspillet mellem syntesebiologi ogDNA nanoteknologi indeholder også store potentialer, hvor udviklingen går rigtighurtigt inden for biocomputing og nanoelectronics.VævsgenskabelseTissue engineering er den kunstige genskabelse af biologisk væv i menneskereller dyr. Brusk/knogletab med traumer, dikusdegeneration, knogletumorer, ogosteoarthritis kan potentielt blive behandlet ved brug af tissue-engieering tilimplantion af stamceller og scaffolds. Her kan syntesebiologien i høj grad bidra-gemed biomaterialer til implantater som ikke inducerer kroniske inflammatoriske4

reaktioner og med overfladeegenskaber, som tillader kontrol af friktion, van-dring, spredning og differentiering af stamceller til vævsregenerering og dannel-sen af nye blodkar.Samfundsmæssige opmærksomhedspunkterDer er selvsagt en lang række faglige udfordringer inden for syntesebiologien,som skal løses via en stærk tværvidenskabelig og naturvidenskabelig,sundhedsvidenskbelige og tekniksvidenskabelige forskningsmæssig indsats.Herudover byder syntesebiologien som strategisk forskningsprioritet også påbetydeligeudfordringer som bedst kan løses ved at inddragesamfundsvidenskabelig og humanistiske forskning. Syntesebiologi kan give an-ledning til en betydelig bekymring og modstand i forhold til elementer såsommodstrid til naturlighed, introduktion af nye, uforudsigelige og ikke-vurdérbarerisici. Udfordringerne ligger hovedsagligt inden for naturopfattelser i forandring,etik, IPR og sikkehedsspørgsmål, som bør addresseres i fremtidens forskning,bl.a. via tværfaglige forskningsprojekter.Forsknings- og

Sociokulturelle og økonomiske konsekvenser af naturopfattelser i forandringEn prioritering af syntesebiologi kan bidrage med ny teknologi, der potentielt kanflytte grænserne for, hvad der er muligt. Dermed ændres vilkår og opfattelser afforholdet mellem mennesker og natur.Det vil have konsekvenser inden for en vifte af vores sociokulturelle og økono-miske systemer. Der er derfor behov for forskningsindsatser, som undersøger,kritiserer og faciliteter disse forandringer. Forskningen kan undersøge, hvordansyntesebiologi influerer mødet mellem mennesker og teknologi. Der er særligtbehov for at afdække, hvordan opfattelser af det gode liv vil ændres i mødet medde af syntesebiologien forårsagede forandringer. Det forventes, at den menneske-lige værdi, der opleves i mødet mellem mennesker og naturlighed vil komme un-der forandring. Humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning kan belyse,forberede og facilitere sådanne forandringer. Endvidere kan denne forskning kob-les med forskning i forretningsmodeller, der afdækker, hvordan der sikres afsæt-ningspotentiale for nye produkter frembragt på baggrund af syntesebiologi.EtikThe European Group on Ethics in Science and New Technologies to the Euro-pean Commission lavede i 2009 en publikation om Ethics of Synthetic Biol-ogy . I denne fremhæves en række etiske og samfundsmæssige perspektiver. Deetiske aspekter omhandler blandt andet et helt grundlæggende spørgsmål om detat skabe levende organismer. Dette spørgsmål har været fremme i de etiskeovervejelser og kan formentlig forventes at give anledning til en ophedet interna-tional debat. Herudover er det især sikkerhedsaspekter (biosafety og biosecurity),retfærdighed (justice) samt patenter mv. der er i fokus i den etiske debat.Publikationen fremkom med en række anbefalinger. I disse lægges vægt på enlang række forhold, både med hensyn til debat, codes of conduct, governance ogklare regler, især når det gælder sikkerhedsaspekterne. Det kunne derfor værenærliggende at anvende disse anbefalinger som inspiration til relevante forsk-ningsemner og overordnet governance i en strategisk satsning på syntesebiologi iDanmark. Som eksempler på anbefalinger kan nævnes:

Kommissionen bør tage initiativ til et studium om risk assessment proce-durerne inden for EUoProcedurerne skal derefter udføres af de kompetente myndighe-der inden for EU (EC, EMEA og EFSA) og nationale myndighe-deroDette skal være en betingelse for at kunne få finansieret forsk-ning om syntesebiologi og markedsføre syntesebiologi-produkteri EU.Der bør etableres en Code of Conduct for forskning i syntesebiologiDer bør udføres studier om impact assessment med hensyn til langtids-virkningerne før organismer der er fabrikeret eller ændret ved anvendelseaf syntesebiologi sættes ud i miljøet.Der bør etableres et robust regelsæt, og EU bør tage spørgsmålet om go-vernance af syntetiske biologi op i de relevante globale fora.Der bør sikres debat om både risikospørgsmål, de grundlæggendespørgsmål om opfattelsen af liv og hensynet til også at medtænke beho-vene hos udviklingslandene.Intellectual Property Rights (IPR)Syntesebiologi giver nogle væsentlige problemer i forbindelse med IPR. Biotek-nologiske opfindelser, promotorer, gener, transformationsmetoder, scaffolds osv.er ikke noget man almindeligvis kan købe på et frit marked. Hvis man vil anven-de en sådan opfindelse i et syntesebiologisk projekt, hvad enten man skaffer detfra rettighedsindehaveren eller selv kopierer det, må man i hvert enkelt tilfældeindgå licensaftaler om netop den komponent i forhold til det enkelte pro-jekt/produkt. I syntesebiologiske projekter, hvor der indgår måske flere hundredekomponenter bliver arbejdet med at lave licensaftaler let en uoverstigelig udgiftog besværliggørelse, som vil betyde at mange projekter aldrig bliver påbegyndt.Der er også et problem den anden vej hvis man har udviklet en ny organisme ogundervejs designet måske snesevis af komponenter og redskaber, hvordan kanman så patentere dem? Krav til unity i patenter tilsiger at de skal patenteres en-keltvis, men værdien af det enkelte gen eller redskab er sjældent så stor at det kanbetale sig.Problemet er stort og der er behov for at arbejde på nye løsninger både ved atændre de internationale konventioner og ved at udvikle nye metoder til at over-drage rettigheder. Det er vigtigt at Danmark er repræsenteret i diskussionerne ogkan bidrage til at finde bedre metoder til både at sikre IPR og ikke at lægge forstore hindringer i vejen for forskning og udvikling.SikkerhedAlle nye teknologier giver anledning til at overveje om de medfører nye risici ogsamfundsmæssige problemer. Syntesebiologi giver i princippet mulighed for atudvikle nye eller gamle sygdomsorganismer. F.eks. er det allerede lykkedes atlave syntetisk poliovirus, og det ville antageligt ikke være meget svært at lavekoppe-virus. Teknologien har derfor potentialet til at kunne misbruges i hænder-ne på fjendtlige magter eller terrorister.Terrorister har dog mange andre redskaber til rådighed, som er meget lettere atbruge. Fjendtlige magter kunne udvikle sygdomsorganismer, men de er ikke lette

FremadrettetSyntesebiologi er, som det fremgår af dette notat, meget tværfagligt med kompo-nenter af biokemi, molekylærbiologi, bioteknologi, ingeniørkunst, computer sci-ence, kemi, fysik, elektronik etc. Syntesebiologien er således kendetegnet ved atligge i grænsefladerne til en række fagområder. Denne placering stiller store kravtil tværfaglighed, kritisk masse og vilje til samarbejde i de indgående forsker-grupper.En satsning på syntesebiologi vil ligge i logisk forlængelse af og være en relevantfokusering af den nanobioteknologiske forskning, Det Strategiske Forskningsrådhar støttet de senere år gennem NABIIT-programmet. Envidere vil en satsning påsyntesebiologi understøtte flere af de store danske universiteters egne, interneprioriteringer og arbejdet med at opbygge forskningsmæssige flagskibe på områ-det, ligesom en satsning på området vil kunne undersøtte den videre udvikling afflere internationalt førende danske grundforskningscentre, opbygget med støttefra Danmarks Grundforskningsfond, Novo Nordisk Fonden, Lundbeck Fondenm.fl. Udviklingen er i gang og hvis danske virksomheder og forskningsmiljøerskal være med, er der behov for en målrettet satsning. Det vil kunne være et vig-tigt bidrag til at sikre, at danske virksomheder og det danske samfund med højtomkostningsniveau kan klare sig på vidensbaserede produktioner og processer ifremtidens globale konkurrencesituation.Det er vigtigt at en eventuel forskningssatsning på syntesebiologi har et bredt,eksplorativt og grundforskningspræget sigte i sit udgangspunkt. Det er ikke mu-ligt på et område som dette at forudse, hvor de markante, videnskabelige og tek-nologiske opdagelser og gennembrud vil komme og hvornår det vil ske. Herud-over er det væsentligt, at der i forbindelse med en satsning på syntesebiologi fo-kuseres målrettet på uddannelse af kandidater, ph.d. er og post.docs inden forområdet med henblik på at skabe grundlag for fremtidige satsninger og kompe-tenceopbygning på området.På baggrund af syntesebiologiens åbenlyse potentiale for innovation, vækst ogvelfærd er det lige så vigtigt, at offentlige og private brugere af den ny viden ind-drages i satsningen fra starten. Herved øges muligheden for hurtigere omsætningaf viden til innovation ikke blot i store virksomheder, SMV ere og nye startups,men også i den offentlige sektor. Det kan derfor anbefales, at der i satsningeninddrages virkemidler som fremmer tidligt og forpligtende deltagelse af organisa-tioner og virksomheder.

Forskningen vil med fordel kunne rodfæstes i miljøer med veldokumenteredekompetencer indenfor bioteknologi, kemisk biologi, bioorganisk kemi eller bio-kemi, bioinformatik og nanovidenskab. Ethvert initiativ indenfor syntesebiologibør være baseret på interdisciplinaritet for hele tiden at søge nye erkendelser ibrudfladerne. Forskergrupper med forskellige kompetencer skal forene kræfter iet fokuseret projekt med veldefinerede og konkrete mål.Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd har været centrale spil-lere i udvælgelsen og finansieringen af mange af de indsatsområder, som vil ud-gøre basis for et nyt dansk initiativ inden for syntesebiologi. Det StrategiskeForskningsråd kan støtte forslag om at etablere et samlet dansk forskningsinitia-tiv inden for syntesebiologi. Og pga. det åbenlyse innovationspotentiale ville etsamarbejde med HTF (f.eks. virkemidlet højteknologiske platforme) og RTI(f.eks. erhvervsPhD-ordningen) være oplagte muligheder.Helt overordnet skal en strategisk satsning i syntesebiologi i høj grad ses i per-spektiv af de store samfundsmæssige udfordringer som er i fokus disse år, herun-der den dansk regerings Danmark 2020 målsætning. I den forbindelser er derklare politiske forventninger til Grøn Vækst og til udvikling af en grøn forsk-ningsstrategi. I dette perspektiv byder syntesebiologien på en hidtil uhørt mulig-hed for at udvikle en forsknings- og innovationsplatform som både er baseret påfossiluafhængige , bæredygtige og sunde løsningsmodeller og rummer store po-tentialer for vækst og velfærd.