UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Høring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), fra videnskabsministeren

1.1 Ændringer, som er EU-kravForpligtelser, der skal løse konkurrenceproblemerSiden implementeringen af den første teledirektivpakke i 2003 har retspraksis fraEU-Domstolen gjort det klart, at vurderingen af, hvilke forpligtelser, IT- og Tele-styrelsen konkret skal anvende for at løse et konkurrenceproblem, ikke kan fast-lægges på forhånd i lovgivningen, men skal fastsættes af den uafhængige tele-myndighed IT- og Telestyrelsen.Endvidere indebærer den seneste direktivpakke, at Europa-Kommissionen har få-et styrket sine beføjelser til at sikre harmonisering af reguleringen på teleområ-det. Det medfører, at Kommissionen vil kunne stille krav til medlemslandene, nårde anvender bestemmelser i direktivpakken.Dette har konsekvenser for omfanget og indholdet af de forpligtelser, som IT- ogTelestyrelsen pålægger udbydere med stærk markedsposition, for at løse konkretekonkurrenceproblemer.Derfor foreslås teleloven ændret, så indhold og omfang af de forpligtelser, derpålægges en udbyder med stærk markedsposition, i højere grad sker i de konkretemarkedsafgørelser, som IT- og Telestyrelsen træffer, frem for i selve loven. Efterde gældende regler har det i højere grad været fastsat i selve loven. Ændringenmuliggør imidlertid, at Danmark vil kunne leve op til den fleksibilitet, teledirek-tivpakken forudsætter.Den nye udformning vil give IT- og Telestyrelsen mulighed for konkret i hverenkelt sag at skræddersy udformningen af forpligtelserne, så de sigter mod at løsede konkrete konstaterede konkurrenceproblemer inden for de hensyn og rammer,der angives i loven.PriskontrolEn anden ændring som følger af det ovenfor beskrevne behov for øget fleksibili-tet vil være en ændring af priskontrolbestemmelsen i loven. Det vil sige beskri-velsen af de priskontrolmetoder, som IT- og Telestyrelsen kan pålægge udbyderemed stærk markedsposition for at løse konkrete konkurrenceproblemer. I dengældende lov er listen over mulige priskontrolmetoder udtømmende opregnet ilovteksten og nøje beskrevet i lovbemærkningerne. Med den nye telelov foreslås istedet, at loven alene fastlægger de hensyn, som skal varetages og de rammer,som IT- og Telestyrelsen skal agere indenfor, når styrelsen anvender priskontrol.Det betyder blandt andet, at den såkaldte LRAIC-priskontrolmetode ikke længerekan fastsættes som den foretrukne regulering i loven.

Baseret på de hensyn og rammer, der angives i loven, foreslås det yderligere, atIT- og Telestyrelsen i en bekendtgørelse fastsætter de konkrete priskontrolmeto-der, der kan anvendes, så branchen på forhånd har kendskab til de priskontrolme-toder, der kan anvendes, og de procedurer, der skal følges.Endelig foreslås det, at udarbejdelse af den konkrete prisregulering fortsat gen-nemføres med en høj grad af dialog med branchen efter gennemsigtige og forud-sigelige procedurer, som ligeledes foreslås fastlagt i en bekendtgørelse.Funktionel adskillelseEfter de hidtidige regler har IT- og Telestyrelsen mulighed for efter en konkretvurdering, at pålægge udbydere med stærk markedsposition en eller flere forplig-telser for at løse konkrete konkurrenceproblemer på et marked. Det kan f.eks. væ-re en forpligtelse om ikke-diskrimination.Med den nye direktivpakke suppleres denne værktøjskasse af forpligtelser meden ny forpligtelse om funktionel adskillelse.Med krav om funktionel adskillelse pålægger man en udbyder med stærk mar-kedsposition en forpligtelse til at oprette driftsmæssigt adskilte forretningsenhe-der for deres en gros og detailforretning, uden at der dog ændres ved ejerskabet.Formålet med funktionel adskillelse er at sikre, at der leveres fuldt ligeværdigeprodukter til alle udbydere i detailleddet på fuldstændigt gennemsigtige vilkår,både til den regulerede udbyderes egne afdelinger og til andre udbydere.Funktionel adskillelse må siges at være en meget indgribende forpligtelse at på-lægge, og betingelserne for at pålægge funktionel adskillelse samt de beviskrav,der skal opfyldes for at dette lovligt kan ske, er derfor også nøje opregnet i dennye direktivbestemmelse. EU-Kommissionen skal tillige give sit samtykke. Dissebetingelser samt bevis herfor foreslås nøje gengivet i lovforslaget. Bestemmelsenvil kun kunne anvendes i ganske særlige tilfælde, hvilket understreges af bevis-kravene.MarkedsafgørelserDen nye direktivpakke stiller konkrete tidsfrister for gennemførelsen af de mar-kedsafgørelser, som IT- og Telestyrelsen udarbejder med det formål at skærpe ellerlempe reguleringen af specifikke markeder. Det er en fordel for teleselskaberne,der derved får hurtigere markedsafgørelser. Overholdes fristerne ikke, kan det nyeorgan for samarbejde mellem de europæiske regulatoriske myndigheder - BEREC1inddrages.1.2 Ændringer, som ikke er EU-kravSærligt vedrørende fordeling af omkostningerVed en lovændring i 2008 blev der indført en bestemmelse om, at omkostningerskal fordeles ligeligt mellem udbyderne, hvis flere tjenester samtidigt anvenderet net på baggrund af en sag om fordeling af omkostninger ved delt anvendelse1

af TDC s kobbernet. Begrundelsen var, at denne omkostningsfordeling var denbedst egnede til at opretholde den eksisterende balance mellem den infrastruktur-baserede konkurrence og tjenestebaserede konkurrence. I forslaget lægges op tilat ændre fordelingsnøglen fra ligelig til forholdsmæssig for at give mulighedfor en alternativ omkostningsfordeling.Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det herved bliver muligt at inddra-ge, hvordan den valgte omkostningsfordeling adresserer det registrerede konkur-renceproblem og påvirker konkurrencesituationen på det konkrete marked her-under ved at fastlægge, at fordelingen skal være ligelig, som det er tilfældet medTDC s kobbernet.Ændringen kan særlig blive relevant i forbindelse med omkostningsfordeling påkabel-tv-net og fibernet mellem tv-tjenester og bredbåndstjenester.Særligt om forholdet til KonkurrencestyrelsenDet foreslås, at den nye telelov i mindre grad beskriver samarbejdet mellem IT-og Telestyrelsen og Konkurrencestyrelsen. Dette rykker ikke på afgrænsningenmellem konkurrenceloven og telelovens anvendelsesområder.Det rykker heller ikke på det forhold, at hvis den sektorspecifikke konkurrence-regulering fjernes, fordi der er konkurrence på et område, vil området overgåtil at blive reguleret via konkurrenceloven.Dette vil heller ikke ændre på, at Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsenfortsat løbende vil samarbejde, men dette vil bare ikke længere specifikt være be-skrevet i loven. Den gældende telelov beskriver meget detaljeret samarbejdetmellem IT- og Telestyrelsen og Konkurrencestyrelsen, hvilket har begrænset mu-lighederne for at tilpasse samarbejdet til dét, der var behov for i de enkelte sager.Konkurrencestyrelsen har over for Videnskabsministeriet anmodet om, at styrel-sen i videst muligt omfang skrives ud af teleloven af følgende grunde:-Konkurrencestyrelsen er indforstået med, at den nuværende telelovs be-stemmelser om at markedsanalyser og udpegning af virksomheder medstærk markedsposition skal ske i samarbejde med Konkurrencestyrelsen,hviler på EU-regulering (Rammedirektivet). Konkurrencestyrelsens øn-ske om at blive skrevet ud af teleloven vil ikke være til hinder for etfortsat samarbejde mellem de to styrelser og en fortsat efterlevelse afkravet om samarbejde i henhold til denne EU-regulering. Konkurrence-styrelsen vil fortsat stå til rådighed, hvor der skulle være behov for styrel-sens konkurrencefaglige mening.Konkurrencestyrelsen efterspørger blot, at de faste rammer for samarbej-det ændres således, at der etableres bedre rammer for at tilpasse samar-bejdet til dét, der er behov for i de enkelte sager og at der herved opnåsen klarere ansvars- og rollefordeling.

smidige for branchen og for IT- og Telestyrelsen. Formålet er at kunne tilrettelæg-ge en så hurtig markedsundersøgelsesproces som muligt og samtidig undgå over-flødige sagsskridt. Hermed forbedres muligheden for at kunne overholde destramme tidsfrister, som direktivpakken opstiller. Samtidig foreslås det, at hørings-reglerne fremover fastsættes i en bekendtgørelse.Sanering og forenklingDerudover forslås reglerne om sektorspecifik konkurrenceregulering generelt sa-neret og forenklet. For eksempel samles tilsynsbestemmelser og bestemmelserneom tvistbilæggelse, ligesom det foreslås, at overflødige bestemmelser om lovre-gulerede brancheaftaler sammen med bestemmelserne om forhåndsbesked udgår.2It-sikkerhed

2.1 Ændringer, som er EU-kravDer er med den nye direktivpakke indsat nye regler om, at medlemsstaterne skalsikre, at udbyderne af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenestertræffer foranstaltninger til styring af sikkerhedsricisi i net og tjenester, herundermed henblik på beskyttelse af nettenes integritet, hvilket betyder, at data ikke kanændres eller fordrejes. Direktivet indfører desuden en underretningspligt for ud-byderne til kompetent national myndighed (IT- og Telestyrelsen) i tilfælde afsikkerhedsbrud.E-databeskyttelsesdirektivet er ændret således, at der stilles mere konkrete krav tiludbyderne af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenesters foranstalt-ninger til beskyttelse af persondatasikkerheden, for eksempel til udarbejdelse afsikkerhedspolitikker. Der indføres samtidig en underretningspligt for udbyderne tilIT- og Telestyrelsen og i visse tilfælde til abonnenten, når et persondatasikker-hedsbrud har fundet sted.Der er ydermere sket en ændring af direktivets bestemmelse om cookies. En coo-kie er et lille stykke information i form af en fil, som de fleste hjemmesider læggerpå internetbrugerens computer for at gemme data om brugerens adfærd, f.eks. hvadbrugeren har lagt i sin elektroniske indkøbskurv. Nogle cookies gemmer data om,hvilke andre hjemmesider brugeren besøger. Bestemmelsen om cookies er ændretfra, at lagring af en cookie på en brugers computer kræver, at brugeren blandt andetfår oplyst formålet hermed samt en mulighed for at nægte lagring, til også at inde-holde et krav om brugerens samtykke til, at udbyderne af informationssamfunds-tjenester kan lægge en cookie på brugerens computer. Det er på nuværende tids-punkt ikke afklaret, under hvilket ressort bestemmelsen vil blive implementeret.Bestemmelsen forventes imidlertidikkeimplementeret i telelovgivningen. Den nu-værende bestemmelse er forudsat omfattet af persondataloven.3Nummerportabilitet (foranstaltninger for at lette udbyderskift)

Det foreslås i overensstemmelse hermed, at teleloven ændres, så slutbrugere fårmulighed for portering af abonnentnumre i løbet af én dag, forstået som senestved udgangen af den næstfølgende arbejdsdag efter, at anmodningen er kommetden afgivende udbyder i hænde.Endagsportering kontra bindingsperiode og opsigelsesvarselDet foreslås endvidere at fastsætte regler om, at en slutbruger, der har anmodetom portering, ikke skal afvente udløbet af en eventuel bindingsperiode eller etopsigelsesvarsel, før porteringen effektueres.Direktivet giver dog mulighed for hensyntagen til nationale bestemmelser omblandt andet kontrakter. Det foreslås i overensstemmelse hermed fastsat, at slut-brugere, der ønsker at portere abonnentnumre, stadig skal honorere bestemmelseri kontrakten om betaling i en eventuel bindingsperiode eller under et opsigelses-varsel.Det vil sige, at en slutbruger selv kan vælge, om vedkommende vil flytte sitnummer til en ny udbyder i morgen eller vente til udløbet af den aftalte bindings-periode eller det aftalte opsigelsesvarsel.Flere valgmuligheder for slutbrugerenDe foreslåede ændringer har til formål at sikre, at slutbrugere med én dags varselvil kunne blive løst fra udbydere, de ikke længere har lyst til at være kunder hossamtidig med, at udbyderne vil kunne bevare det økonomiske incitament til atbringe ny teknologi på markedet til glæde for forbrugerne.4Slutbrugerrettigheder og forsyningspligt

4.1 Ændringer, som er EU-kravÆndringen af forsyningspligtdirektivet medfører kun få tilpasninger og mindre ju-steringer af de danske regler om slutbrugerrettigheder.ForsyningspligtDer foreslås, at reglerne om forsyningspligt opdateres og fremtidssikres, såledesat det bliver muligt at tilpasse omfanget af forsyningspligt til det konkrete behovpå markedet, når den nuværende udpegning af forsyningspligtudbyderen udløber.Revisionen vil gøre det muligt at medtage bredbånd i forsyningspligten, hvis derpå et tidspunkt måtte være behov for dette. Der lægges op til, at reglerne tilpassesdirektiverne sprogligt, ligesom der lægges op til, at videnskabsministeren givesbemyndigelse til at fastlægge det nærmere omfang af forsyningspligten ud over,hvad der kræves af direktiverne. Forsyningspligtdirektivet indfører en notifikati-onspligt for forsyningspligtudbydere. Bestemmelsen implementeres ved en for-pligtelse for forsyningspligtudbyderen til at informere IT- og Telestyrelsen omforhold, der kan påvirke forsyningspligten. Allerede foretagne udpegninger ogafgørelser vedbliver i øvrigt at gælde i henhold til de regler, de er truffet i medføraf. Den nuværende udpegning af TDC som forsyningspligtudbyder fortsætterdermed på uændrede vilkår.4.2 Ændringer, som ikke er EU-kravRevideret udbyderbegreb

Den teknologiske udvikling har i de seneste år kraftigt udvidet antallet af udbydereaf elektroniske kommunikationsnet og tjenester. Det er særligt sket via den øgedebrug af trådløse teknologier. Der er på den baggrund opstået et behov for yderligereat differentiere, hvilke forpligtelser de forskellige typer af udbydere efter lovgiv-ningen skal være omfattet af. Det foreslås derfor, at udbyderbegrebet opdateres ogyderligere kategoriseres i forhold til den gældende lov.Således vil udbydere, der har elektronisk kommunikation som deres hovedvirk-somhed, blive kategoriseret som erhvervsmæssige udbydere. Det betyder, atdisse vil være omfattet at en række rettigheder og forpligtelser i teleloven. Hotel-ler, caféer og campingpladser er ikke erhvervsmæssige udbydere, men vil efter enkonkret vurdering kunne være omfattet af begrebet udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller tjenester . Det betyder, at om end de ikke har de sam-me rettigheder og forpligtelser som erhvervsmæssige udbydere, vil de for eksem-pel være forpligtede til at registrere oplysninger om kundernes datatrafik på in-ternettet.Brancheregulering af service 900-områdetDen gældende lov regulerer opkald til dyre informations- eller indholdstjenester iden såkaldte service 900-regulering. Antallet af klager til service 900-nævnetover overtakserede tjenester er nu meget få, og IT- og Telestyrelsen modtager til-svarende sjældent henvendelser på området. Det foreslås derfor, at den gældendelovs service 900-regulering ophæves og erstattes af en brancheaftale. Telebranchenhar allerede indgået en tilsvarende brancheaftale om dyre sms er med indhold.5Deling af infrastrukturSide6/7

5.1 Ændringer, som er EU-kravPå baggrund af nye krav i rammedirektivet om deling af infrastruktur, foreslås detat indføre en hjemmel i den nye telelov til, at videnskabsministeren i en bekendtgø-relse kan give kommunerne mulighed for at kræve, at teleselskaber deler kabelka-naler under jorden og andre infrastrukturdele. Muligheden kan bruges, når kommu-ner giver tilladelse til forskellige anlægsarbejder, for eksempel gravearbejde, hvorkommunen kan stille vilkår om, at et teleselskab skal dele de kabelkanaler, de gra-ver ned, med andre teleselskaber.Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for at mindske generne ved an-lægsarbejder, sikre miljø- og sundhedsinteresser og følge planlægningshensyn.Samme ordning eksisterer allerede for dele af infrastrukturen, og forslaget udvi-der dermed alene anvendelsesområdet herfor. Det vil derudover kunne formind-ske udgifterne til anlæg af ny teleinfrastruktur.Derudover foreslås det at indføre en hjemmel, som giver mulighed for deling afledningsnet i bygninger. Formålet med bestemmelsen er at sikre en mere effektivudnyttelse af samfundsressourcerne. Således giver bestemmelsen mulighed forfællesudnyttelse af faciliteter, hvor det ville være urentabelt eller i praksis uigen-nemførligt at etablere en parallel infrastruktur. Bestemmelsen kan bringes i an-vendelse, hvis hensyn til miljøet, folkesundheden, den offentlige sikkerhed ellerplanmæssige hensyn tilsiger det.Endelig foreslås, at videnskabsministeren kan fastsætte regler om indberetning tilen opgørelse over arten, tilgængeligheden og den geografiske placering af alle re-