Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 70
Offentligt
936585_0001.png
936585_0002.png
936585_0003.png
936585_0004.png
936585_0005.png
936585_0006.png
936585_0007.png
936585_0008.png
936585_0009.png
936585_0010.png
936585_0011.png
936585_0012.png
936585_0013.png
936585_0014.png
936585_0015.png
936585_0016.png
936585_0017.png
936585_0018.png
936585_0019.png
936585_0020.png
936585_0021.png
936585_0022.png
936585_0023.png
936585_0024.png
936585_0025.png
936585_0026.png
936585_0027.png
936585_0028.png
936585_0029.png
936585_0030.png
936585_0031.png
936585_0032.png
936585_0033.png
936585_0034.png
936585_0035.png
936585_0036.png
936585_0037.png
936585_0038.png
936585_0039.png
936585_0040.png
936585_0041.png
936585_0042.png
936585_0043.png
936585_0044.png
936585_0045.png
936585_0046.png
936585_0047.png
936585_0048.png
936585_0049.png
936585_0050.png
936585_0051.png
936585_0052.png
936585_0053.png
936585_0054.png
936585_0055.png
936585_0056.png
936585_0057.png
936585_0058.png
936585_0059.png
936585_0060.png
Innovationsnetværk DanmarkPerformanceregnskab 2010
Innovation: Analyse og evaluering 08/2010
Innovationsnetværk DanmarkPerformanceregnskab 2010Innovation: Analyse og evaluering 8/2010
Forsknings- og InnovationsstyrelsenBredgade 401260 København KTlf: 35446200Fax: 35446201
Publikationen kan også hentes på www.fi.dk
Internet ISSN: 1902-889X
Design: Formidabel ApsTryk: Printdevision
Rapporten er udarbejdet af Iris Group forForsknings- og Innovationsstyrelsen
Oplag:1000
ISSN: 1902-8555Publikationen udleveres gratis så længe lager haves vedhenvendelse til:
Rosendahls - Schultz GrafiskHerstedvang 102620 Albertslund[email protected]
Performanceregnskab 2010
2
>
Innovationsnetværk Danmark- Performanceregnskab 2010
Forsknings- og InnovationstyrelsenOktober 2010
Performanceregnskab 2010
3
>Foto:Colourbox.com
Performanceregnskab 2010
4Performanceregnskab 2010
INDHOLDSFORTEGNELSE
>
1. RESUMÉ1.1. Hovedresultater1.2. Disposition og grundlag for regnskabet2. INTRODUKTION TIL INNOVATIONSNETVÆRKENE2.1. Hvorfor innovationsnetværk?2.2. Familien af innovationsnetværk er en dynamisk størrelse3. NETVÆRKENES RESULTATER OG RESSOURCER3.1. Sådan måles resultater og ressourcer3.2. Hvor meget viden opbygges og spredes?3.3. Hvordan påvirker netværkene virksomhedernes innovation?3.4. Netværkenes ressourcer3.5. De samlede effekter af de 23 netværk4. NETVÆRKENES AKTIVITETER4.1. Netværkenes ni kerneaktiviteter4.2. Udviklingen i netværkenes samlede aktivitetsniveau4.3. Brobygning og etablering af mødesteder4.4. Samarbejdsprojekter4.5. VidenformidlingBilag 1 performanceregnskabet i talBilag 2 kort præsentation af alle netværkPublikationer i 2009-2010
4610111111161617232526272729313439444852
Performanceregnskab 2010
5
>
Performanceregnskab 20106
6Performanceregnskab 2010
1. RESUMÉ1.1. HOVEDRESULTATER
>
Innovationsnetværkene er et af de centrale danske initiativer til at give de danskevirksomheders innovationsindsats et løft. Det sker ved, at innovationsnetværkenebygger bro mellem dansk erhvervsliv og den store produktion af viden, der fore-går på universiteter, andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner og teknologiskeserviceinstitutter. Innovationsnetværkene har især en rolle i at hjælpe de små- ogmellemstore virksomheder i gang med at trække på viden fra videninstitutionerne.Gennem opsøgende arbejde, informationsaktiviteter, konferencer, tilbud om match-making, innovationsprojekter mv. skal netværkene fungere som en hoveddør ind tilvideninstitutionerne og de rette forskere og undervisere.Indeværende performanceregnskab er det fjerde i rækken og har til formål at følgeudviklingen i innovationsnetværkenes resultater og aktiviteter.Performanceregnskabet viser tal for de 23 innovationsnetværk i 2009 og for udvik-lingen fra 2006-2009.
Netværkenes resultater og ressourcer 2009
Performanceregnskabets vigtigste formål er at dokumentere de erhvervsmæssigeeffekter af netværkenes indsats. Det er ikke en let opgave – for mange af netværke-nes effekter viser sig først som innovation senere – i nogle tilfælde først om 5-10 år.Desuden er det svært at måle på, hvordan netværkene formår at ændre virksomhe-dernes indstilling til at tænke i nye baner – fx som effekt af, at virksomheden hardeltaget i seminarer eller har medvirket i et innovationsprojekt med et universiteteller en uddannelsesinstitution.

Figur 1.1. giver et overblik over nogle af innovationsnetværkenes vigtige

resultater.

Figur 1.1. Netværkenes resultater i 2009
Ressourcer• 76,2 mio. kr. istatsligeinvesteringer• 4,8 Medarbejderepr. netværk
Aktiviteter inetværkene• 3.659 aktivevirksomheder(uddybes i afsnit4)
Videnopbygningog -spredning• 822 virksomhederi projekter• 14 videninstitu-tioner pr. netværk
Innovation• 300 virksomhederudvikler nyeprodukter/ydelser• 750 udvikler nyekompetencer• 550 får tilført nyeideer
Økonomiskeeffekter• 1,1 mia. kr. i øgetomsætning (skøn)
Performanceregnskab 2010
7
>
Figur 1.1. viser, at staten i 2009 investrede 76,2 mio. kr. i innovationsnetværkene,samt at netværkene i gennemsnit havde 4,8 årsværk at gøre godt med.Figuren opsummerer også, at 822 virksomheder i 2009 indgik i samspilsprojektermed videninstitutioner i kraft af deltagelse i netværket. Og at der i gennemsnit var14 videninstitutioner involveret i hvert af netværkene.300 virksomheder udviklede nye produkter, ydelser eller koncepter som følge af athave deltaget i et samspilsprojekt eller i en anden aktivitet initieret af netværket. 750udviklede nye kompetencer, der markant øgdede deres evne til at arbejde med in-novation og 550 virksomheder fik nye ideer til innovation.Figuren giver yderst til højre et forsigt bud på, at virksomhederne tilsam-men kan forvente et mersalg på 1,1 mia. kr. som følge af, at de har deltaget iinnovationsnetværkene.
Krisen har også kunnet mærkes i netværkene – men kun ibegrænset omfang
Regnskabet ser også på udviklingen i resultater i forhold til tidligere år.Set i lyset af, at den økonomiske krise for alvor slog igennem i Danmark i 2009 ogførte til en væsentlig reduktion i virksomhedernes villighed til at deltage i risi-kofyldte forsknings- og innovationsaktiviteter, kunne man have frygtet alvorligenegative konsekvenser for netværkenes resultater.Men helt så dårligt er det ikke gået. Ganske vist kan der måles et fald i nogle resul-tater, men nedgangen er relativt begrænset. Samtidig er der også målt fremgang påflere områder, som giver grobund for optimisme for de kommende år.10 procent færre virksomheder deltog i 2009 i samarbejdsprojekter som følge afdeltagelse i et innovationsnetværk – målt i forhold til 2008. Især de mindre virksom-heder holdt sig tilbage. 20 procent færre virksomheder med under 50 ansatte deltogi projekter.Nedgangen i virksomheder i samarbejdsprojekter slog igennem på de konkrete in-novationer - der kom nemlig 25 procent færre nye ydelser, produkter eller koncepterud af aktiviteterne i innovationsnetværkene end i 2008.

Udviklingen skyldes hovedsageligt to forhold:

• Den

verdensomspændende økonomiske krise

stiller de danske virksom-heder over for nye udfordringer, som naturligt nok får en del virksomhedertil at reducere deres omkostninger og gennemføre besparelser – bl.a. i ud-gifterne til forsknings- og udviklingsaktiviteter. I stedet fokuserer virk-somhederne på den nære forretning, og de er dermed ikke så tilbøjelige tilat indgå i projekter i innovationsnetværkene. Især de mindre virksomhederer påvirket af den globale økonomiske krise, og mange har dermed ikkekunne finde ressourcerne til at deltage i samspilsprojekter.
Performanceregnskab 2010
8
>
•
Otte af

netværkene var enten helt nye eller blev sammenlagt

i 2009. Pålængere sigt bør det have en positiv effekt, da der dermed skabes synergi ogmere slagkraftige netværk. På kort sigt giver det sig dog udslag i dårligereresultater, da det er en stor opgave at igangsætte et nyt netværk – og da detkan være ressourcekrævende at lægge flere netværk sammen. Innovation ogsamarbejde handler i meget høj grad om opbygning af relationer, og derforsættes projekter ikke i søen fra den ene dag til den anden. De fire nye net-værk står derfor tilsammen for kun 28 af de 822 virksomheder i samarbejds-projekter – altså kun 3 procent af det samlede antal virksomheder. De fireny-sammenlagte netværk oplevede et fald på 40 procent i antallet af virksomheder involveret i samarbejdsprojekter. Det er et noget mere markantfald end i de øvrige netværk, som oplevede et fald på knapt 10 procent.
Når den økonomiske krise klinger ud, må det forventes, at flere virksomheder igenfinder tidsmæssigt og økonomisk overskud til at indgå i samspilsprojekter. Samtidigtmå det forventes, at de otte nye ”2009-netværk” i løbet af 2010 vil være nået ind i enfase, hvor de kan sætte mange flere samarbejdsprojekter i søen.Samtidig indikerer tallene, at der er udsigt til mere innovation i fremtiden. Knapt 20procent flere virksomheder fik nye ideer til innovation ved at deltage i et netværk i2009 – set i forhold til 2008. Og knapt 20 procent fik bedre kompetencer til at kunnearbejde med innovation. Opgaven er nu at sikre, at disse ideer og kompetencer foralvor kommer i spil, og i de kommende år udmønter sig i nye produkter og ydelser.På resultatsiden skal det også nævnes, at regnskabet påpeger netværkenes vigendeevne til at inddrage nye virksomheder i samarbejdsprojekter. Der skete fra 2006 til2009 en halvvering af førstegangsdeltagerne – antallet er faldet fra 400 nye virk-somheder pr. år til 200 på de fire år. Her har netværkene således en vigtig opgave atløfte. Det er dog en opgave, som alt andet lige bliver vanskeligere år for år i takt medat stadig flere virksomheder prøver at samarbejde med videninstitutioner.Ikke desto mindre er det afgørende, at netværkene får mere fokus på at inddrage nyedeltagere., hvis Rådet for Teknologi og Innovation skal få opfyldt det nye mål om, at6.000 virksomheder i 2013 skal have samarbejdet med videninstitutionerDer er i 2010 opstartet flere nye netværk, og det forventes, at de vil kunne rækkeud til en helt ny gruppe af virksomheder. Og at flere af de etablerede netværk vilgøre mere ud af at få nye virksomheder inddraget i konkrete projekter – en opgave,der ofte er mere krævende, end at få virksomheder til at deltage i konferencer ellerandre mindre forpligtende netværksaktiviteter. En mere udbredt brug af systema-tisk matchmaking er en vej frem (dvs netværkenes tilbud om at matche individuellevirksomheder og forskere for at skabe et grundlag for, at de kan igangsætte fællesprojekter). Desuden kan netværkene med fordel samarbejde med andre dele af detdanske erhvervsfremmesystem om markedsføring af netværkene - fx den kommu-nale erhvervsservice, brancheforeninger og regionale væksthuse.
Performanceregnskab 2010
9
>Netværkenes aktivitetsniveau
På aktivitetssiden viser regnskabet, at netværkene grundlæggende er aktive indenfor tre hovedkategorier: 1) brobygning og etablering af mødesteder, 2) samarbejds-projekter og 3) videnformidling. Inden for disse områder er der i alt ni forskelligekerneaktiviteter.Performanceregnskabet viser, at 3.659 virksomheder deltog i netværkenes aktivite-ter, hvilket stort set svarer til sidste års niveau. Heraf har to ud af tre virksomhe-der under 50 ansatte. Det er en lidt mindre andel end året før. ikke desto mindremå man konstatere, at netværkene fortsat er gode til at få inddraget de mindrevirksomheder.

Følgende tendenser i udviklingen i aktivitetsniveauet skal fremhæves:

•

Færre innovationsprojekter – men flere forprojekter.

Mens netværkene i2009 satte 25 procent færre innovationsprojekter i gang, har netværkene i2009 haft succes med de såkaldte forprojekter. Der blev i 2009 igangsat 20procent flere forprojekter end i 2008 – med næsten 20 procent flere virk-somheder. På grund af krisen har mange virksomheder ikke kunne afsekræfter til at engagere sig i innovationsprojekter, men i stedet ønsket atdeltage i mindre ambitiøse forprojekter, som fx kan hjælpe dem med atkonkretisere end ide eller afprøve løsninger i lille skala – og evt. senereigangsætte et egentligt innovationsprojekt.

Flere virksomheder inddraget i matchmaking.

I alt fik 1.215 virk-somheder individuel hjælp af innovationsnetværkene til at identificererelevante forskere. Det var 40 procent flere end i 2008, og det gør match-making til den store højdespringer i 2009. Der er dog to udfordringer:1) Matchmaking-aktiviteterne var ulige fordelt mellem netværkene - enfjerdedel af netværkene tilbødikkematchmaking i 2009. Og fire ud af de23 netværk tegnede sig for 60 procent at matchmaking-forløbene.2) Matchmaking-forløbene var stadig ret fokuserede på virksomhederne inetværkets egen region. Næsten halvdelen af matchmaking-aktiviteterne i2009 var rettet mod virksomhederne i nærområdet. Der ligger således fort-sat en stor opgave for mange netværk i at styrke den systematiske matchma-king og udbrede matchmakingen til virksomheder i hele landet.

Mindre rådgivning om projektfinansiering.

Kun 10 af netværkene udbødi 2009 rådgivning om projektfinansiering. Det er 30 procent færre end åretfør og en beklagelig udvikling, idet det er de færreste projekter, der kanfinansieres af netværkenes egne midler. Det kræver særlige kompetencer atnavigere i de forskellige ordninger til projektfinansiering – og det er ikke enlet øvelse at udforme en ansøgning til disse midler. Der er derfor god grundtil, at netværkene skruer op for bluset på dette område, så perspektivrigeprojekter ikke bliver liggende i skuffen på grund af manglende viden ommulige finansieringsmuligheder.
•
•
Performanceregnskab 2010
10
>
1.2. DISPOSITION OG GRUNDLAG FOR REGNSKABET

Performanceregnskabet indeholder tre yderligere afsnit.

Afsnit 2

giver et overblik over netværkene i såvel 2009 som 2010, og netværkenesmål og udfordringer beskrives.

Afsnit 3

viser netværkenes resultater og ressourceforbrug i 2009. Målesystemet in-troduceres og der sættes tal på, hvor mange virksomheder der har fået overført videnfra videninstitutioner til virksomheder, samt på hvor mange virksomheder der er ble-vet mere innovative. Afsnittet ser også på netværkenes ressourceforbrug. Der giveset bud på, hvad netværkene har betydet for virksomhedernes omsætning.

Afsnit 4

viser en række tal for netværkenes aktivitetsniveau målt på tre kerneaktivi-teter: Brobygning og mødesteder, samarbejdsprojekter og videnformidling.

Bilag 1

giver en samlet oversigt over tallene i regnskabet. De vil sige de 23 netværkssamlede resultater, aktiviteter og ressourcer i 2009 samt udviklingen fra 2006 til2009.

Bilag 2

indeholder korte beskrivelser af hvert af de 22 netværk, der eksisterede pr. 1.juni 2010.
Performanceregnskabet er i lighed med de øvrige år udarbejdet af IRIS Group.Oplysningerne er tilvejebragt via en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandtalle netværksansvarlige i april 2009. Alle netværk har besvaret skemaet1.
Innovationsnetværket InfinIT blev etableret pr. 1.3.2009 som en sammenlægning af innovationsnetværkene Komialt ogMobile Systems. InfinIT har af administrative grunde kun kunne besvare spørgeskemaet for perioden 1.3.2009-31.8.2009.Innovationsnetværket BioPeople blev igangsat 1.1.2010, men har rapporteret om visse aktiviteter og resultater i 2009, danetværket er en sammenlægning af netværkene BioSys og BioLogue, som kørte visse aktiviteter videre ind i 2009.1
Performanceregnskab 2010
11
>
Foto:Istock photo
12
Performanceregnskab 2010
2 INTRODUKTION TIL INNOVATIONSNETVÆRKENE
>
2.1. HVORFOR INNOVATIONSNETVÆRK?
Det er efterhånden velkendt, at flere og flere danske virksomheder skal arbejde medat få mere viden ind i deres produkter, ydelser og produktionsmetoder, hvis de vilklare sig godt i den globale konkurrence. En af kilderne til mere videninstensiveprodukter er at skabe innovation i samarbejde med videninstitutioner. Det er doglettere sagt end gjort, især hvis man er en lille eller mellemstor virksomhed, somikke kender meget til, hvordan universiteter og uddannelsesinstitutioner arbejder.Og ikke helt kan sætte ord på, hvilken form for viden man har brug for for at kunneudvikle sig. Samtidig udvikler forskere på danske universiteter og videninstitutionerløbende banebrydende ny viden, som ikke automatisk finder frem til virksomheder,der kunne have gavn af denne viden.Innovationsnetværkene er sat i verden for at tage hånd om denne problemstilling. Deskal skabe gode rammer for, at mere viden flyder fra videninstitutionerne til danskevirksomheder. Og i 2007 satte Rådet for Teknologi og Innovation - i forbindelsemed formuleringen af innovationsstrategien ”InnovationDanmark 2007-2010” - etmål om, at andelen af virksomheder med under 250 ansatte, som samarbejder medvideninstitutioner, i 2010 skulle øges fra de daværende 7 procent til 10 procent.Innovationsnetværkene blev tiltænkt en central rolle i at realisere dette mål.Innovationsnetværkene er en platform, som giver virksomheder og forskere mulig-hed for at udveksle viden og ideer – og som hjælper med at parterne kan igangsættekonkrete projekter inden for et fagligt eller teknologisk afgrænset område. Noglenetværk beskæftiger sig med brobygning og samarbejde inden for særlige teknolo-giområder, som fx informations- og kommunikationsteknologi, miljøteknologi ellerbioteknologi. Andre har fokus på at skabe samarbejdsprojekter inden for særligetemaområder – fx brugerdreven innovation eller oplevelsesøkonomi eller inden forsærlige sektorer, fx fødevaresektoren.Figur 2.1. illustrerer nogle af de måder, hvorpå netværkene kan være behjælpeligemed at nedbryde barriererne for samspillet om forskning, innovation og teknolo-giudvikling mellem virksomheder og videninstitutioner. Performanceregnskabetsafsnit 4 uddyber, hvilke konkrete aktiviteter netværkene tilbyder.
Performanceregnskab 2010
13
>
Figur 2.1. Innovationsnetværkene kan hjælpe på mange forskellige fronter
Skaffevirksomhederneadgang til banebrydendeviden fra videninstitutio-nerne i Danmark og restenaf verdenHjælpe til at formu-lere konkrete sam-arbejdsprojekter
Øgevirksomhedernes videnom, hvordan samarbejdekan skrues sammen ogfinansieres
Innovations-netværkDeltage i at udviklenye uddannelses-tilbud til virksom-hederneTilbyde steder hvorforskere og virk-somheder kan mødehinanden, udveksleviden og ideer
Administrere oglede samarbejds-projekter
2.2. FAMILIEN AF INNOVATIONSNETVÆRK ER EN DYNAMISK STØRRELSE
Antallet af innovationsnetværk varierer fra år til år. Nogle netværk lukker helt ned,andre lever videre uden for innovationsnetværksordningen. Nogle bliver slået sam-men for at skabe mere kritisk masse. Og helt nye dukker op. Udgangspunktet erat de netværk, som performer godt fortsat finansieres. Således var landkortet overinnovationsnetværkene anderledes i 2009 end i 2008 – og i 2010 er der også sketændringer.
Performanceregnskab 2010
14
>
I2009var der i alt 23 netværk – mod 27 året før. Af de 23 netværk havde 15eksisteret i flere år (hovedparten siden 2006), fire netværk blev reorganiseret vedsammenlægninger af eksisterende netværk, mens andre fire blev nyetableret, jf. figur2.2. Det er disse 23 netværk, der indgår i indeværende performanceregnskab.Figur 2.2. De 23 innovationsnetværk i 2009
15 UÆNDREDENETVÆRK• AluCluster(1999)• RoboCluster(2003)• Offshore Center Danmark (2003)• Seedland(2003)• Center for Bioenergi og Miljø- teknologisk innovation(2006)• LavEByg (2006)• Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter forVedvarende Energi(2006)• VE-NET(2006)• VindKraftNet (2006)• Center for Software Defined Radio(2006)• ApEx – Center for Anvendt• Oplevelsesøkonomi (2006)• Dansk Videncenter for Ople- velsesøkonomi(2006)• Center for Sundhedsteknologi (2006)• SundhedsITnet(2006)• Netværk for Forskningsbaseret BrugerdrevetInnovation(2006)
4 SAMMENLAGTENETVÆRK• Innovationsnetværk for Bio- sundhed - Biopeople(tidli-gere: Biologue og BioSys)• Fødevaresektorens Innova- tionsnetværk(tidligere: Cen-ter for fødevareudvikling ogInnovation - og Stålcentrum)• InfinIT (tidligere:Komialt ogMobile Systems)• Innovationsnetværket Livs stil, Bolig og Beklædning(tidligere: Udviklingscentefor Træ og Møbler og Videncenter for IntelligenteTekstiler)
4 NYENETVÆRK• Animation Hub• Dansk Lydteknologi• Innovationsnetværket PlastNet• Innovationsnetværket TransportNet
Performanceregnskab 2010
15
>
Pr. 1. juni2010er der 22 netværk med i innovationsnetværksfamilien. Ændringerneer sket ved, at syv netværk ikke længere er med i innovationsnetværksordningen. Tilgengæld er nye kommet til.Forsknings- og Innovationsstyrelsen gennemførte i foråret 2010 en udbudsrunde,hvor nye partnerskaber havde mulighed for at søge status som innovationsnetværk.Resultatet er syv nye netværk – hvoraf fire er helt nye netværk, og tre er baseret påeksisterende netværk. Tre af de syv netværk handler om serviceinnovation. Rådet forTeknologi og Innovation vil gøre en ekstra indsats på dette område, fordi udviklin-gen af serviceydelser har en afgørende betydning for den danske økonomi. De nyeinnovationsnetværk skal være med til at sikre, at også serviceerhvervene får gavn afden offentlige forskning, og at Danmark udnytter servicesektorens store vækst- ogeksportpotentiale.Dertil kommer, at Rådet for Teknologi og Innovation i 2010 har igangsat tre storepartnerskaber, hvor virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndighederer gået sammen for at løse konkrete samfundsmæssige udfordringer inden for klimaog sundhedsområdet. De tre partnerskaber skal udvikle nyskabende teknologier, derbåde skal komme borgerne og virksomhederne til gavn.Partnerskaberne hører også med i innovationsnetværksfamilien, selvom de er merefokuserede på at løse konkrete problemstillinger end innovationsnetvækene. Ligesominnovationsnetværkene er aktiviteterne og tilgangen til innovation i partnerskabernekarakteriseret ved en åben proces, hvor erhvervslivet matches med videninstitutio-ner - og i dette tilfælde også offentlige organisationer. Alle tilbyder et mødested forparter med interesse for viden og innovation inden for de samme områder. Og de haret sekretariat, der hjælper med facilitering og ledelse af innovationsprojekter.Boks: LEV VEL – et nyt partnerskab skal løse konkret problemstilling
Partnerskabet ”LEV VEL, innovation til ældre”, som har fået bevilget 22,5 mio kr.Partnerskabet tæller virksomheder, sygehuse, universiteter, kommuner og patient-foreninger, som sammen vil søge at løse nogle af de problemer, der er forbundetmed det aldrende samfund. Partnerskabet vil udvikle services eller produkter,som betyder øget livskvalitet for de selvhjulpne ældre, og som samtidig afhjælperressourceproblematikken i relation til den aktuelle demografiske udfordring.
Tabel 2.1. giver et overblik over innovationsnetværkene pr. 1. juni 2010, mens bilag 2uddyber, hvad de enkelte netværk beskæftiger sig med.
Performanceregnskab 2010
16
>
Tabel 2.1. De 22 netværk innovationsnetværk pr. 1. juni 2010TemaområdeNavn og etableringsårEnergiOffshore Center Danmark (2003)VE-NET (2006)Innovationsnetværket for biomasse (2010)2InnoBYG – Innovationsnetværk for energieffektivt og bæredygtigtbyggeri (2010)3Innovationsnetværket for Miljøteknologi (2010)Partnerskabet Vand i Byer (2010)*Food Network - Fødevaresektorens Innovationsnetværk (2009)Animation Hub (2009)InfinIT- Innovationsnetværket for informationsteknologi (2009)Innovationsnetværket for Markedsføring og Forbrugerforståelse (2010)Innovationsnetværket Service Platform (2010)Innovationsnetværket for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi (2010)4AluCluster (1999)RoboCluster (2003)Innovationsnetværket PlastNet (2009)Lydteknologi (2009)Innovationsnetværket for Dansk Lysteknologi (2010)Innovationsnetværket Livsstil - Bolig og Beklædning (2001)BioPeople (2009)Lev VEL – innovation til ældre (2010)*Unik – innovative løsninger til kronisk syge (2010)*Transportens innovationsnetværk (2009)
ByggeriMiljøFødevarerInformations- ogkommunikations-teknologiServiceOplevelsesøkonomiog turisme
Produktions-teknologi ognye materialer
Sundhed/medico
Transport
* = De tre problemorienterede partnerskaber igangsat af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI)
Tager udgangspunkt i innovatiosnetværket CBMI – Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation.Er en videreførelse af innovationsnetværket LavEByg – dog med et bredere sigte.4Netværket er en sammenlægning af ApEx – Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi og Dansk Center for Oplevelsesøkonomi(DANVIFO) samt en række nye aktører.23
Performanceregnskab 2010
17
>
Performanceregnskab 201018
18Performanceregnskab 2010
3 NETVÆR KENES RESULTATER OG RESSOURCER
>
3.1. SÅDAN MÅLES RESULTATER OG RESSOURCER
Hovedformålet med performanceregnskabet er at give et indblik i de økonomiskeeffekter af innovationsnetværkene. Med andre ord: Hvad er der kommet ud af, at sta-ten (og andre) har støttet etableringen af 23 innovationsnetværk? Hvor meget mereinnovation har det resulteret i? Højere omsætning? Nye ideer? Nye kompetencer?6
IRIS Group har sammen med Forsknings- og innovationsstyrelsen over de senesteår udviklet et målesystem med en række sammenhængende indikatorer, som kangive et billede af netværkenes effekter. De grundlæggende elementer af målesyste-met er illustreret i figur 3.1. nedenfor. De blå pile - og indikatorerne listet under dem- måler på ressourceindsatsen og på resultaterne, som er de områder, der behandlesi indeværende kapitel. Aktiviteterne i netværkene (pil nummer to i figuren) målesogså via en række indikatorer og behandles særskilt i kapitel 4.Figur 3.1. System til måling af netværkenes resultater
Ressourcer• Statslige og ikkestatslige invester-inger• Antal Medarbej-dere i sekretariater
Aktiviteter inetværkene
Videnopbygningog -spredning• Antal virksomhederi projekter• Antal videninstitu-tioner
Innovation• Antal virksom-heder der udviklernye produkter ellerydelser• Antal virksom-heder der udviklernye kompetencereller får nye ideer
Økonomiskeeffekter• Skønnet mersalg
Hvis vi begynder læsningen af figuren yderst til venstre måler regnskabet ressour-ceindsatsen i netværkene – det vil sige de beløb, som staten og andre investerede inetværkene i 2009, og antallet af medarbejdere i netværkene (pil 1).På resultatsiden tager regnskabet for det første fat i at opgøre netværkenesvidenop-bygningogvidenspredning(pil 3). Det måles dels på antallet af virksomheder, der –som direkte følge af netværksdeltagelsen - i 2009 indgik i samarbejdsprojekter medvideninstitutioner, dels opgøres antallet af videninstitutioner involveret i netværkene.For det andet måles der på, i hvor høj grad videnoverførslen førte tilinnovationivirksomhederne (pil 4). Konkret vises dette ved antallet af virksomheder, der udvik-lede nye produkter eller ydelser som følge af netværksdeltagelsen. Og ved antalletaf virksomheder, der i 2009 fik tilført nye kompetencer eller ideer, fordi de deltog inetværkene.Til sidst gives et bud på, hvor meget virksomhederne har øget deres omsætning somfølge af innovationsnetværkenes eksistens (pil 5). Ingen kender dette tal præcist – ogdet er en umulig opgave at finde frem til det via spørgeskemaundersøgelser. Men påbaggrund af en tidligere undersøgelse af netværkssamarbejders effekt på virksomhe-ders omsætning, gives der et forsigtigt bud på meromsætningen i 2009.
Performanceregnskab 2010
19
>
Som optakt til fremlæggelsen af resultaterne skal det understreges, at det selvfølgeligikke er nogen let opgave at opgøre effekten af innovationsnetværkene. Nogle effektervil først vise sig om 5-10 år. Andre effekter er indirekte og handler om de gevinster,der kommer ud af, at både virksomheder og videninstitutioner ændrer deres ”mindset”omkring mulighederne i vidensamarbejder. Ikke desto mindre hjælper målesystemettil, at der her kan gøres et forsøg på at opgøre gevinsterne.3.2. HVOR MEGET VIDEN OPBYGGES OG SPREDES?FÆRRE VIRKSOMHEDER I SAMARBEJDSPROJEKTER
Der er et klart potentiale for, at flere danske virksomheder begynder at samarbejdemed forskere og undervisere. Danmark halter bagud ift. en række andre OECDlande, og Rådet for Teknologi og Innovation fastsatte i 2007 et mål om, at langt flerevirksomheder skulle prøve kræfter med vidensamarbejde. Fra at det kun var hver 15.virksomhed, der samarbejdede med videninstitutioner i 2007, skulle andelen stige tilhver tiende danske virksomhed i 2010.Netværkene er et vigtigt instrument i denne sammenhæng. Netværkene har nem-lig et langt større kontaktnet til små og mellemstore virksomheder, end de enkelteforskere og videninstitutioner. Netværkene har et blik for at se mulige koblingermellem ny viden og forretningsudvikling. Og de har en redskabskasse med værktø-jer til at koble de to verdener.Som det fremgår af afsnit 4, fører netværkene virksomheder og videninstitutionersammen via en række aktiviteter, såsom individuel matchmaking til virksomheder ogforskere og idégenereringsforløb med henblik på at designe konkrete samarbejdspro-jekter. Altså aktiviteter med en målsætning om at munde ud i konkrete samarbejds-projekter, der både lever op til forskernes ønsker om at afprøve ny viden i praksis ogde mindre virksomheders krav om hurtige og synlige resultater.Figur 3.2. viser antallet af virksomheder, der i 2006-2009 samarbejdede med videnin-stitutioner som følge af, at de blev ”ført sammen” i netværket6.Figur 3.2. Antal virksomheder der indgår i projekter sammen med viden-institutioner som følge af deres deltagelse i et innovationsnetværk, 2006-2009
10009008007006005004003002001000
Virksomheder der deltog isamspilsprojekterHeraf virksomheder med under50 ansatteVirksomheder der deltog isamspilsprojekter for første gangHeraf virksomheder med under50 ansatte
2006
2007
2008
2009
Performanceregnskab 2010
20
>
I 2009 deltog 822 virksomheder i samspilsprojekter. Det var det næsthøjeste antalvirksomheder i fireårsperioden, men samtidigt et fald på 10 procent i forhold til2008.I betragtning af at fire netværk var helt nye og at den økonomiske krise for alvor slogigennem i 2009, er nedgangen i antallet af det samlede antal virksomheder i samar-bejdsprojekter hverken overraskende eller foruroligende.Det er en stor opgave at igangsætte et nyt netværk. Innovation og samarbejdehandler i meget høj grad om opbygning af relationer, og derfor sættes projekterikke i søen fra den ene dag til den anden. Bl.a. derfor kan de fire helt nye netværkikke bryste sig af lige så mange virksomheder i projekter, som de mere etableredenetværk. De fire nye netværk står tilsammen for 28 af de 822 virksomheder i samar-bejdsprojekter – altså kun 3 procent af det samlede antal virksomheder.Desuden kan det for nogle netværk være ret ressourcekrævende at gennemgå en fu-sion. De fire ny-sammenlagte netværk har således oplevet et fald på 40 procent i an-tallet af virksomheder involveret i samarbejdsprojekter. De øvrige netværk oplevedeet fald på knapt 10 procent. Hvor de sammenlagte netværk samlet set havde 201virksomheder engageret i projekter i 2008 var antallet faldet til kun 127 virksomhe-der efter sammenlægningen i 2009. Det påvirker naturligvis også billedet, at ét af desammenlagte netværk først for alvor kom i gang i 2010 – og at ét netværk kun harhaft mulighed for at afrapportere resultater for halvdelen af 2009.De 15 ”veletablerede” netværk stod dermed for at bringe godt 80 procent af virk-somhederne ind i projekterne. Til gengæld må det forventes, at de otte nye ellersammenlagte ”2009-netværk” i løbet af 2010 vil være nået ind i en fase, hvor de kansætte mange flere samarbejdsprojekter i søen.Endelig skal den verdensomspændende økonomiske krises indflydelse på netvær-kenes aktiviteter og resultater påpeges. Den økonomiske krise stiller de danskevirksomheder over for nye udfordringer, som naturligt nok får en del virksomhedertil at reducere deres omkostninger og gennemføre besparelser – bl.a. i udgifterne tilforsknings- og udviklingsaktiviteter. I stedet fokuserer på den nære forretning, og deer dermed ikke så tilbøjelige til at indgå i projekter i innovationsnetværkene.Denne tendens kan især være med til at forklare det relativt store fald i antallet afmindre virksomheder i samspilsprojekterne (20 procent færre end i 2008, jf. figur3.2.). Især de mindre virksomheder var påvirket af den globale økonomiske krise, ogmange har dermed ikke kunne finde ressourcerne til at deltage i samspilsprojekter7.
Tallene inkluderer projekter, hvor virksomheder og mindst én videninstitution har fundet sammen. Tal-lene inkludererbåde projekter, hvor netværket har været tovholder eller projektleder samt projekter, der blev igangsat i netværket ogderefter udført ”uden for” netværkets regi.6
Se også Forsknings- og innovationsstyrelsens (2009). ”Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009– Den økonomiske krises betydning”.7
Performanceregnskab 2010
21
>
Effekter af samarbejdsprojekter om erhvervslivets forskning, udvikling oginnovationForsknings- og Innovationsstyrelsen har i 2010 lavet flere større målinger af de privat- ogsamfundsøkonomiske effekter af virksomhedernes forskning, udvikling og innovation(FoU). Analyserne ser blandt andet på, hvad effekten af virksomheders investeringer iforskning, udvikling og innovation er på deres produktivitet samt på, hvad virksomhedernefår ud af at samarbejde om innovation med videninstitutioner. Begge dele understøtterinnovationsnetværkene.Det gælder for alle brancher, at de FoU-aktive virksomheder gennemsnitlig har en højereproduktivitet per medarbejder end ikke FoU-aktive virksomheder.Den gennemsnitlige FoU-aktive virksomhed får en marginal merværditilvækst på 66 pct. af atøge deres investeringer i FoU.FoU-aktive virksomheder, der samarbejder med offentlige videninstitutioner, har gennem-snitlig 15 pct. højere produktivitet per medarbejder end FoU-aktive virksomheder, der ikkesamarbejder.
600.000500.000400.000300.000200.000100.0000Offentlig FoU-samarbejdeFoU- Aktive ej off.samarbejdeEj FoU- Aktive
Kilde: Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation. Forsknings- ogInnovationsstyrrelsen 2009
Øgede investeringer i FoU betyder samfundsøkonomiske effekter i form af vækst, be-skæftigelse og velfærd. De samfundsøkonomiske effekter af en permanent stigning ierhvervslivets investeringer i FoU på 5,5 mia. kr. – for at nå Barcelonamålsætningen i 2010 -slår ifølge ADAM-modellen for dansk økonomi for alvor igennem efter fem år, hvor:> Beskæftigelsen stiger med op til 30.000> BNP stiger med op til 2 pct.> Produktiviteten vil stige med op til 1,2 pct.
Performanceregnskab 2010
22
>
BEHOV FOR AT TRÆKKE FLERE NYE VIRKSOMHEDER IND I SAMARBEJDSPROJEKTER
Figur 3.2. oven for viser den bekymrende tendens, at der i 2009 var relativt få første-gangsdeltagere i projekter med videninstitutioner – og at der var sket en halveringsiden 2006, hvor knapt 400 nye virksomheder indgik i projekterne. I 2009 var derkun godt 200 førstegangsdeltagere. Dertil kommer, at spørgeskemaundersøgelsenviser, at netværkenes opsøgende arbejde har været stødt faldende. Hvor der i 2006blev taget individuel kontakt til 4.000 virksomheder, blev kun 1.100 virksomhederkontaktet individuelt i 2009.Udviklingen harmonerer dårligt med, at Rådet for Teknologi og Innovation har enklar målsætning om, at det ikke kun er ”Tordenskjolds soldater”, der skal henteviden på videninstitutionerne. Og netværkene har derfor en vigtig udfordring i atsørge for, at flere nye virksomheder deltager i projekterne. Man kan håbe, at især denyetablerede netværk vil opdyrke kontakter til virksomheder, der ikke har prøvet atsamarbejde med videninstitutioner før. Fx kan man forestille sig, at de nye netværkinden for serviceinnovation fra 2010 vil få fat i virksomheder, der aldrig før harhentet viden på videninstitutionerne.Samtidig er der rum til, at også de etablerede netværk løbende udvider deres netværkaf virksomheder. Det er selvfølgelig ressourcekrævende at skulle servicere de virk-somheder, der allerede har vist interesse for netværkets aktiviteter – og samtidigtrække ud efter virksomheder, der ikke har erfaring med vidensamarbejde. Det erdog samtidig en opgave, som alt andet lige bliver vanskeligere år for år i takt med atstadig flere virksomheder får prøvet at samarbejde med videninstitutioner.Her kan netværkene derfor med fordel samarbejde med andre dele af det danskeerhvervsfremme system. Det opsøgende arbejde og markedsføringen af netværkenekan styrkes - bl.a. ved at øge samarbejdet med den kommunale erhvervsservice,brancheforeninger og de regionale væksthuse. Det vil sige erhvervsfremmeaktørermed en tæt virksomhedskontakt .Den nye koordinerende enhed for innovationsnetværkene – Netmatch – er bl.a.sat i verden for at hjælpe netværkene med at skabe denne kontakt til det øvrigeerhvervsfremmesystem8.MANGE FORSKELLIGE TYPER AF VIDENINSTITUTIONER ER INVOLVERET I NETVÆRKENE
For at netværkene kan fremme innovation i virksomhederne, er det afgørende, at mangevideninstitutioner er aktive i netværkene. Det øger mængden af viden, virksomhedernekan trække på. Desuden er bredden i deltagerkredsen på videninstitutionssiden med tilat skabe grobund for, at viden kan deles og spredes mellem forskellige forskningsområ-der og discipliner – og i sidste ende komme virksomhedernes innovation til gode.
Performanceregnskab 2010
23
>
Tabel 3.1. viser for årene 2006-2009 antallet af videninstitutioner, der årligt del-tog i netværkenes aktiviteter (målt på den gennemsnitlige deltagelse per netværk).Tabellen viser også udviklingen i det samlede antal afenhederfra videninstitutioner- fx et universitetsinstitut- der deltog i innovationsprojekter i regi af netværkene.Tabel 3.1. Videninstitutionernes deltagelse i innovationsnetværkene
2006Antal deltagende videninstitutioner i net-værkenessamlede aktiviteter – gennemsnit pr. netværkSamlet antal deltagende enheder i innova-tionsprojekter under netværkene7119
200713105
200811139
200914109
Når vi medregner alt fra deltagelse på en konference til længere innovationsprojek-ter, steg antallet af deltagende videninstitutioner pr. netværk fra 11 i 2008 til 14 i2009. Derimod var der færre videninstitutioner, der deltog i innovationsprojekter i2009 end året før. Det sidste hænger især sammen med, at der blev gennemført 25procent færre innovationsprojekter i 2009 (jf. afsnit 4).Der var mange forskellige typer af videninstitutioner involveret i netværkene, jf. fi-gur 3.3. Årets undersøgelse viser en mindre stigning i stort set alle typer af videnin-stitutioners engagement i 2009. 22 ud af 23 netværk havde et universitet med, mensgodt 90 procent (dvs. 21 netværk) havde et Godkendt Teknologisk Serviceinstitutmed i deltagerkredsen. Mere end 80 procent af netværkene havde samarbejde medprofessionshøjskoler. 65 procent af netværkene havde udenlandske videninstitutionerinvolveret i deres aktiviteter.Figur 3.3. Forskellige typer af videninstitutioners deltagelse i netværkene (andelnetværk, hvor de respektive institutionstyper deltager), 2008-2009
Erhvervsskoler
Udenlandske videninstitutioner
Professionshøjskoler2009GTS’er2008
Danske universiteter
0Andel af netværkene
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Performanceregnskab 2010
24
>
BEHOV FOR AT NETVÆRKENE BLIVER BEDRE TIL AT BYGGE BRO TIL VIDENINSTITU-TIONER OVER HELE LANDET
Når en virksomhed henvender sig til et netværk med en specifik udfordring, er detmeget muligt, at hele eller dele af ekspertisen findes hos en forsker eller underviserpå en videninstitution et andet sted i landet – eller sågar uden for landets grænser.Det er derfor positivt at se, at flere af netværkene i 2009 havde udenlandske videnin-stitutioner involveret i netværket.Rådet for Teknologi og Innovation har da også siden 2008 øget sit fokus på, at net-værkene skal fungere som nationale og internationale brobyggere9. For at kunne leveop til denne målsætning, kræver det, at netværket har et stort overblik og ret hur-tigt kan finde frem til, hvor i Danmark - eller andre steder i verden - den helt retteekspertise findes. Et overblik, der kun kan opbyges ved, at netværkssekretariaterneer udfarende og har fingeren på den forskningsmæssige puls – dvs. opsøger konfe-rencer, dyrker personlige kontakter og følger med i videninstitutionernes resultater.Mange netværkssekretariater er tilknyttet en bestemt videninstitution, som i kraftaf netværkets natur har en særlig ekspertise inden for netværkets fokusområde. Menogså her er det til virksomhedernes bedste, at sekretariatsmedarbejderne løbendedyrker og udvider deres netværk ”uden for murene”.Der var i 2009 stadig store udfordringer forbundet med at gøre netværkene merenationale og internationale. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at in-novationsnetværkenes strategi i retning af at fungere som indgang for erhvervslivettil videninstitutioner over hele landet ikke har rykket sig meget siden 2008. Det erstadig kun lidt over halvdelen af netværkene der svarer, at de i høj grad skal fungeresom indgang til den videninstitutioner over hele landet. Mere end hvert femte netværkmener, at dette kun i lille grad – eller slet ikke – skal være tilfældet., jf. figur 3.4.Figur 3.4. Netværkenes strategi: Skal netværket fungere som indgang forerhvervslivet til videninstitutioner over hele landet?”Netværket skal fungere som indgang for erhvevslivet til viden-institutioner over HELE LANDET”60
procent af netværk
504030201000
20082009
I høj grad
I nogen grad
I lille grad
Slet ikke
Se også Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsnetværk 2009, Kapitel 5: ”Tema: Innovationsnet-værkene som nationale brobyggere og matchmakere”.9
Performanceregnskab 2010
25
>
Det må med andre ord kontateres, at netværkene fortsat skal arbejde med at dreje fo-kus fra at bygge bro mellem virksomhederne og netværkets ”egen” videninstitution(dvs den hvor netværket har sit sekretariat) til at fungere som radar og matchmakertil viden på andre videninstitutioner. Det forventes, at udskiftningen i netværks-familien i 2010 vil sætte skub i denne udvikling.3.3. HVORDAN PÅVIRKER NETVÆRKENE VIRKSOMHEDERNES INNOVATION?FÆRRE VIRKSOMHEDER TOG KONKRETE INNOVATIONER MED HJEM – MEN FLERE FIKTILFØRT NYE IDEER OG INNOVATIONSKOMPETENCER
Hele formålet med at trække flere og nye virksomheder ind i samarbejdsprojektermed mange forskellige videninstitutionerne er at skabe mere innovation af nyeprodukter, ydelser eller koncepter. Især kan mange flere af de små og mellemstorevirksomheder få gevinster ved at tænke i baner af innovation. Spørgsmålet er derfor,hvor meget innovation der kom ud af, at godt 3.600 virksomheder indgik i netværke-nes aktiviteter i 2009?Mange af effekterne i form af udvikling af nye produkter og ydelser kommer meden vis forsinkelse og viser sig først flere år efter, at netværkene har skabt den førstekontakt mellem videninstitutioner og virksomheder. Derfor fokuserer performance-regnskabet ikke blot på antallet af virksomheder, der har udviklet nye produkter ogydelser som følge af netværksdeltagelse, men også på antallet af virksomheder, derhar fået nye kompetencer tilført, som senere kan føre til innovation. Endvidere op-gøres antallet af virksomheder, der - qua netværksdeltagelsen - har fået ideer til nyeprodukter eller ydelser, jf. figur 3.5.Figur 3.5. Virksomhedernes resultater af netværksdeltagelsen 2006-20098007006005004003002001000
2006200720082009Nye kompetencerder markant øgerinnovationsevnenNye idéer dersenere kan føretil innovationNye produkter,ydelser ellerprocesser
Performanceregnskab 2010
26
>
I 2009 udviklede 302 virksomheder nye produkter, ydelser eller processer som følgeaf deltagelsen i netværkenes aktiviteter. Det er det laveste antal i de fire år, vi har talfor. Nedgangen i antallet af samarbejdsprojekter (samt det generelt lavere aktivitets-niveau på flere områder, jf. kapitel 4) er med andre ord slået igennem på omfanget afinnovationer.Hvert netværk kunne i gennemsnit rapportere om, at 13 virksomheder i 2009 frem-kom med konkrete innovationer. Dette tal dækker over en stor variation netværkeneimellem. Fire af de 23 netværk kunne hver fremvise over 30 virksomheder, hvornetværkssamarbejdet førte til konkrete innovationer. I flertallet af netværkene vardet dog under 10 virksomheder, som på baggrund af netværksaktiviteter udvikledekonkrete produkter, ydelser eller koncepter.Det er sandsynligt, at snævre økonomiske rammer og en stram likviditet i mangevirksomheder har haft indflydelse på, hvor mange midler der afsættes til ikke baresamarbejdsprojekter, men også andre netværksaktiviteter, der kan føre til produkt-udvikling mv. Samtidig kan man forvente, at antallet af nye produkter og ydelserudviklet på baggrund af netværkssamarbejdet vil stige igen, når krisen aftager.Antallet af konkrete innovationer må nemlig være et vigtigt pejlemærke for innova-tionsnetværkenes videreførelse.De gode nyheder er, at der på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen ser ud til atvære udsigt til bedre innovationsresultater i fremtiden. I 2009 var der nemlig flerevirksomheder end i de fire foregående år, der fik nye ideer via netværket (550 virk-somheder). Disse ideer vil mange af virksomhederne forhåbentlig omsætte til nyeydelser eller koncepter i de kommende år.Det er også vigtigt at se på de kompetencer, som virksomheder tager med sig ud afnetværket. Også her var netværkene især i 2009 en succes. Netværkene angiver, at749 virksomheder i 2009 fik tilført nye kompetencer, der markant har øget deresevne til at arbejde med innovation. Det er en bemærkelsesværdig stigning på 20procent ift. 2008. Mange netværk har tydeligvis øget deres fokus på deres rolle i atopbygge virksomhedernes innovationskompetencer.Netværkene må dog hele tiden have fokus på at hjælpe virksomhederne med at få satde nye ideer og nytilegnede innovationskompetencer i spil, så de fører til konkreteinnovationer i form af nye ydelser, nye koncepter eller nye processer.Figur 3.6. viser de innovationsmæssige resultater målt per netværk. Mere end 30virksomheder per netværk fik tilført nye innovationskompetencer i 2009, og 24 fiktilført nye ideer.
Performanceregnskab 2010
27
>
Figur 3.6. Antal innovative virksomheder pr. netværk, 2007-2009
Nye produkter, ydelser ellerprocesser
Nye idéer der senere kan føretil innovation
200720082009
Nye kompetencer der markantøger innovationsevnen05101520253035
Antal virksomheder pr. netværk
3.4. NETVÆRKENES RESSOURCER
De samlede resultater og aktiviteter i netværkene skal selvfølgelig ses i sammen-hæng med de ressourcer, netværkene har at gøre godt med. Den samlede omsætningi netværkene var i 2009 på 196,6 mio. kr. - og altså 9 procent højere end i 2008. Detsvarer til en omsætning på 8,5 millioner pr. netværk i 2009.Omsætningsstigningen kan tilskrives øget finansiering fra både stat, regioner, kom-muner, videninstitutioner og EU, jf. figur 3.7.Figur 3.7. Finansiering af netværkene, 2008-200990.000.00080.000.00070.000.00060.000.00050.000.00040.000.00030.000.00020.000.00010.000.0000
20082009
Staten
Virkso
mhed
er
Regio
ner o
g kommune
EU
Videnir
nstitu
Andettioner
Performanceregnskab 2010
28
>
Statens bidrag til netværkene var i 2009 på 76,2 mio. kr. og udgjorde dermed 40procent af den samlede finansiering. Heraf udgjorde basistilskuddet til innovations-netværksordningen godt 60 mio. kr., mens de resterende statslige midler stammer fraandre ordninger, der støtter innovation.Medfinansieringen fra regioner og kommuner var i 2009 18,8 mio. kr. svarende til enstigning på 20 procent. Også videninstitutionerne bidrag steg i 2009.Virksomhedernes finansiering var på godt 63 mio. kr. i 2009 – altså på størrelse medbasistilskuddet til netværkene. Den økonomiske krise har uden tvivl en betydningfor, hvor mange midler virksomhederne har mulighed for at investere i forsknings-og udviklingsprojekter. Det er derfor positivt, at virksomhedsmedfinansieringen inetværkene kun er faldet med 7 procent i forhold til året før.Antallet af medarbejdere i netværkenes sekretariater er naturligvis også en vigtigparameter for kvaliteten og omfanget af netværkenes aktiviteter. Nedgangen i antal-let af netværk kan aflæses i de samlede medarbejderressourcer. I 2008 var der 146årsværk tilknyttet sekretariaterne for de dengang 27 netværk. I 2009 var antalletreduceret til 110 årsværk - og antallet af netværk til 23.Der skete med andre ord en reduktion i det gennemsnitlige antal af medarbejdere(årsværk) i sekretariaterne fra 5,4 i 2008 til 4,8 årsværk i 2009. Forklaringen liggeri, at de fem netværk, som i 2009 ikke længere fik finansiering fra netværksordnin-gen10havde ret store sekretariater - sammenlagt trak de på 55 årsværk i 2008. Hvisman tager disse netværk ud af gennemsnitsberegningen i 2008, har der faktisk væreten stigning i det gennemsnitlige antal sekretariatsmedarbejdere fra 3,4 årsværk pr.netværk i 2008 til de nævnte 4,8 årsværk i 2009.Det kan således sammenfattende konstateres, at netværkene havde lidt flere økono-miske midler til rådighed i 2009 i forhold til året før – og at det bl.a. førte til flereårsværk i sekretariaterne.3.5. DE SAMLEDE EFFEKTER AF DE 23 NETVÆRK
Som tidligere nævnt er det ikke muligt at opgøre alle netværkenes resultater. Mangeaf aktiviteterne fører til nye relationer mellem virksomheder og videninstitutioner, ognogle af disse relationer udvikler sig med tiden til samarbejder, som måske med-fører konkrete innovationer – uden for netværkets rammer. Netværkene har hellerikke mulighed for at vurdere langtidseffekterne af uddannelsesforløb planlagt ellerafholdt af netværket. Eller for præcist at følge med i, hvordan ny viden præsenteret ien workshop eller på en konference faktisk kommer i spil i virksomhederne.En stor del af netværkenes opgave er desuden at ”opdrage” virksomheder og forskeretil at arbejde sammen. Til at få dem til at realisere gevinsterne ved samarbejder – ogdermed indgå i nye samarbejder med samme eller andre forskere. Og til at få succes-serne til at smitte af på virksomheder, der endnu ikke har prøvet lykken med viden-samarbejde. Alt dette er vigtige succesparametre, som er vanskelig at sætte tal på.10
CISS, ISIS Katrinebjerg, NaNet, Knowledge Lab og Center for Software Innovation
Performanceregnskab 2010
29
>
Kort sagt – netværkenes mange indsatser breder sig som ringe i vandet – og vikan kun måle nogle af effekterne. Figur 3.8. giver et overblik over de resultater,det er muligt at sætte tal på på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Ogsånetværkenes samlede ressourcer i form af finansielle midler og medarbejderefremgår af figuren.Figur 3.8. Netværkenes resultater i 2009
Ressourcer• 76,2 mio. kr. istatligeinvesteringer• 4,8medarbejderepr. netværk
Aktiviteter inetværkene• 3.659 aktivevirksomheder(uddybes i afsnit 4)
Videnopbygningog -spredning• 822 virksomhederi projekter• 14 videninstitutionerpr. netværk
Innovation• 300 virksomheder udviklernye produkter/ydelser• 750 udvikler nyekompetencer• 550 får tilført nye ideer
Økonomiskeeffekter• 1,1 mia. kr. i øgetomsætning (skøn)
Figur 3.8. giver yderst til højre et forsigtigt bud på, at virksomhederne tilsammenkan forvente et mersalg på 1,1 mia kr. som følge af, at de har deltaget i innovati-onsnetværkene. En undersøgelse fra 2008 viste, at hver virksomhed i et innova-tionsprojekt i gennemsnit forventede et mersalg på 3,8 millioner efter et par år.Hvis hver af de 300 virksomheder, der udviklede nye produkter og ydelser i 2009får samme gevinst, vil der med andre ord være tale om et samlet mersalg på 1,1mia. kr.
Performanceregnskab 2010
30
4 NETVÆRKENES AKTIVITETER
>
4.1. NETVÆRKENES NI KERNEAKTIVITETER
Grundlaget for netværkenes resultater er netværkenes mange forskellige tilbud tilvirksomheder og videninstitutioner. Hvert af de 23 netværk beskæftiger sig medforskellige temaer og forskellige typer af virksomheder og brancher. Det betyder enstor variation i netværkenes aktiviteter.Grundlæggende er der dog tre hovedkategorier af aktiviteter i netværkene: 1)Brobygning og etablering af mødesteder, 2) samarbejdsprojekter og 3) videnformid-ling, jf. figur 4.1.Inden for disse kategorier er der i alt ni forskellige kerneaktiviteter, som går igen inetværkene. Når det gælder brobygning, kan det fx ske via konference og seminarer,hvor målet er at give forskere og virksomheder et sted at mødes og udveksle ideer.Eller det kan ske på en mere individualiseret måde, hvor én virksomhed får hjælptil at finde samarbejdspartnere til løsning af en konkret udfordring. Tilsvarende kansamarbejdsprojekter tage karakter af egentlige projekter eller af forprojekter, somhar til formål at klarlægge, om der er et grundlag for et egentligt projekt.Cirklerne i figur 4.1. overlapper for at illustrere at der er en høj grad af indbyrdes dy-namik mellem aktiviteterne. Fx kan rådgivning og sparring føre til at virksomhedenbegynder at deltage i et tematisk netværk - og på baggrund heraf senere gennemføreret forprojekt.Figur 4.1. Netværkene tilbyder ni kerneaktiviteter – inden for tre hovedkategorier
1. Brobygning ogmødestederSeminarer, konferencer mv.Tematiske netværkMatchmaking
2. SamarbejdsprojekterForprojekterInnovationsprojekterVirksomhedssamarbejde
Idégenerering
3. VidenformidlingRådgivning og sparringKompetenceudvikling
Performanceregnskab 2010
31
>
4.2. UDVIKLINGEN I NETVÆRKENES SAMLEDE AKTIVITETSNIVEAU FÆRRE VIRKSOM-HEDER DELTOG I AKTIVITETER
Figur 4.2. neden for viser, at i alt 3.659 forskellige virksomheder deltog i netværke-nes aktiviteter i 2009. Det var knapt 300 færre end året før.Gennemsnitligt deltog 159 virksomheder i hvert netværks aktiviteter. Der er dog sto-re forskelle på, hvor mange virksomheder de enkelte netværk inddrager i deres akti-viteter. Det skyldes såvel karakteren af netværkene som ambitionsniveauet. Antalletaf aktivt deltagende virksomheder spænder således fra 30 i netværket med berøringtil færrest virksomheder til 400 i det netværk, der når ud til flest virksomheder.Også i 2009 var der en overvægt af mindre virksomheder involveret i netværkenesaktiviteter. Andelen af de mindre virksomheder er dog faldet i forhold til de øvrigeår - antageligt fordi især denne målgruppe under den internationale økonomiskekrise er tvunget til at fokusere på at løse deres kortsigtede økonomiske udfordringer.Figur 4.2. Samlet antal deltagere i netværkets aktiviteter, 2007-2009
4,5004,0003,5003,0002,5002,0001,5001,0005000
2006
2007
2008
2009
Antal aktive virksomhederHeraf antal med under 50 medarbejdere
Det må altså konstateres, at innovationsnetværkene mere end lever op til målet iRTI’s strategi ”InnovationDanmark 2007-2010”, om at netværkene skal have fat imindst 1.000 virksomheder – heraf to tredjedel mindre virksomheder. Denne mål-sætning har da også vist sig noget uambitiøs og i Rådet for Teknologi og Innovationsnye handlingsplan for 2010-2013 er målet da også blevet markant øget. Den ambi-tiøse målsætning er nu, at hele 6.000 virksomheder årligt skal deltage i innovations-netværkenes aktiviteter i 2013. I forhold til 2009 skal der med andre ord næsten skeen fordobling i antallet af aktive virksomheder.
Performanceregnskab 2010
32
>
SKRIDT I RETNING AF BROBYGNING TIL VIRKSOMHEDER I HELE LANDET
Som nævnt i kapitel 3 har Rådet for Teknologi og Innovation fokus på, at netværkeneskal være landsdækkende. Det ene element heri er, at netværkene skal fungere somvirksomhedernes indgang tilvideninstitutionerover hele landet. Det andet elementer, at netværkene skal henvende sig aktivt til virksomheder i hele landet og ikke blotfokusere på virksomhederne i den region, netværket er placeret i.På sidstnævnte område må det konstateres, at netværkene samlet set så småt be-vægede sig i den rigtige retning i 2009. Det mindre regionale fokus i netværkenesstrategi afspejler sig på landkortet over de aktive virksomheder i netværkene. Figur4.3. viser, at der i 2009 var en lidt mindre andel af virksomhederne, der kom franetværkenes egen region - nemlig 46 procent (1.692 virksomheder) mod 54 procent i2008 (i alt 2.145 virksomheder).Figur 4.3. Antal virksomheder, der deltog i netværkenes aktiviteter, herundervirksomheder fra netværkets egen region, 2008-20094,5004,0003,5003,0002,5002,0001,5001,0005000
20082009
Antal deltagendevirksomheder i alt
Antal virksomheder franetværkets egen region
Netværkene bevæger sig således med små skridt i den rigtige retning af at tænke oghandle mere nationalt i inddragelsen af virksomheder i netværkets aktiviteter. Menda næsten halvdelen af virksomhederne stadig kommer fra netværkenes egen region,er der mange virksomheder ude i landet, som kan have gavn af netværkenes hjælp.Som nævnt i afsnit 3 kan netværkene her med fordel knytte an til erhvervsråd ogregionale væksthuse, der kan fungere som netværkenes forlængede arm. Eller net-værkene kan lægge sekretariater flere steder i landet. Innovationsnetværket InfitnIThar fx valgt at placere ét sekretariat på Aalborg Universitet og ét på AlexandraInstituttets afdeling i IT-væksthuset i København.
Performanceregnskab 2010
33
>
4.3. BROBYGNING OG ETABLERING AF MØDESTEDERDE FIRE KERNEAKTIVITETER
Mange - især små og mellemstore - virksomheder er tøvende over for at samarbejdemed videninstitutionerne. Årsagerne er mange og handler grundlæggende om, at derofte er meget langt fra virksomhedernes daglige forretning til forskernes gennembrud.Virksomhederne kender ikke de relevante videnmiljøer og ved ikke, hvilke typer afsamarbejder der kunne være relevante for dem. Og såvel forskere som virksomhederhar svært ved at kvalificere, hvad et samarbejdsprojekt kunne handle om – og hvordandet kunne udføres i praksis.Innovationsnetværkenes opgave handler bl.a. om fysisk eller virtuelt at bringe parternesammen. Men der skal ofte mere til, før at parterne tør prøve kræfter med fælles pro-jekter. God kemi og gensidig tillid er helt afgørende for, at et succesfuldt samarbejds-projekt kan stables på benene.Netop derfor udbyder netværkene en vifte af brobyggende aktiviteter og skaber møde-steder, hvor parterne kan finde frem til hinanden, opbygge tillid og kvalificere ideer tilfælles projekter. Det kan være større arrangementer for flere aktører, som fx konferen-cer, hvor virksomheder kan få et indblik i den viden forskerne ligger inde med – ogforskerne kan få indsigt i virksomheder-nes behov for ny viden. Eller det kan værestrukturerede idegenereringsforløb mellem flere aktører, som med udgangspunkt fx ien ny teknologi søger at finde nye anvendelsesområder.Tabel 4.1. viser de fire typer af kerneaktiviteter, som innovationsnetværkene tilbyder, nårdet gælder om at bygge bro og etablere mødesteder. Tabellen viser antallet af netværk,der tilbød hver aktivitet, samt hvor mange virksomheder der deltog i aktiviteten i 2009.Tabel 4.1. Aktiviteter med fokus på brobygning og etablering af mødestederAktivitetBeskrivelseOmfatter alt fra workshop over faglige seminarer til konferencer.Giver indblik i ny viden og bruges som networking fora.En fast gruppe af forskere og virksomheder, der løbende mødesmhp at dele viden inden for et aktuelt område og skabe grundlagfor fælles projektaktiviteter – fx innovationsprojekter.Hjælp til enkeltvirksomheder og forskere med at finde egnede17785
>
Antal af de 23netværk, der til-bød aktiviteten23
Antal virksom-heder, derdeltog i 20092.969
Konferencer,seminarer etc.Tematiskenetværk
Matchmaking
samarbejdspartnere til et konkret projekt eller til løsning af etkonkret problem.
17
1.215
Idégenerering
Forløbene har til formål at føre til nye samarbejdsprojekter medudgangspunkt i en konkret idé eller i et nyt forskningsresultat.
16
827
Performanceregnskab 2010
34
>
FLERE VIRKSOMHEDER DELTAGER I MATCHMAKING
Fra 2006 til 2009 var der totalt set en fin fremgang i antallet af virksomheder, derdeltog i brobyggende aktiviteter. Figur 4.4. viser udviklingen i de fire aktivitetersiden 2006.Figur 4.4. Antal virksomheder, der deltog i fire forskellige typer af brobyggendeaktiviteter i netværkene, 2006-2009
350030002500Antal virksomheder
2000150010005000Konferencer,seminarer, etcMatchmakingTematiskenetværkIdégenerering
2006200720082009
Ved at afholde konferencer, seminarer etc. kan netværkene sprede viden til en bredskare af virksomheder. Derfor er det ikke underligt, at denne aktivitet - i lighed medde forrige år – tiltrak flest virksomheder til netværkene. Hele 2.969 virksomhederdeltog i konferencer, seminarer o. lign. i 2009, og det var samme antal som året før.I 2008 oplevede netværkene en stor stigning i antallet af virksomheder, der deltogi tematiske netværk og i idegenerering. Det høje niveau fra 2008 har netværkeneikke kunnet opretholde i 2009, og aktivitetsniveauet er i begge tilfælde faldet meden femtedel. Dog deltog rundt regnet 800 virksomheder i hver af disse to typer afaktivitet i 2009. Når det gælder idegenerering skyldes faldet bl.a., at der simpelthenvar færre netværk, der tilbød at hjælpe virksomhederne med sådanne struktureredeforløb. Desuden har det også her spillet ind, at mange virksomheder pga. krisenikke havde hverken tidsmæssigt eller økonomisk overskud til at deltage i den slagslangsigtede aktiviteter.
Performanceregnskab 2010
35
>
Matchmaking er netværkenes tilbud om at matche individuelle virksomhederog forskere for at skabe et grundlag for, at de kan igangsætte fælles projekter.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at andelen af netværk, der tilbød matchmakingikkesteg fra året før. De netværk, der havde dette tilbud, gjorde til gengæld mereved det. I alt fik 1.215 virksomheder individuel hjælp af innovationsnetværkene til atidentificere relevante forskere. Det var 40 procent flere end i 2008, og det gør match-making til den store højdespringer i 2009.Matchmaking dækker over en række forskellige ydelser – ofte sammenstillet i etforløb alt efter virksomhedernes behov og ressourcer. Figur 4.5. viser, at faciliteringaf møder mellem virksomheder og videninstitutioner i 2009 var den mest udbudtematchmaking-ydelse – den blev tilbudt af tre ud af fire netværk. Tabellen viserogså, at omkring 60 procent af netværkene startede deres matchmakingforløb medat lave opsøgende arbejde blandt virksomheder for at identificere relevante ideer.Mange virksomheder henvender sig nemlig ikke af sig selv, da de ikke umiddelbartkan få øje på mulighederne i at samarbejde med en videninstitution. 60 procent afnetværkene hjalp med at modne idéer og konkretisere dem - og samme andel havdetilbud om at hjælpe virksomhederne med at finde finansieringsmuligheder og skriveansøgninger.Figur 4.5. Andel af netværkene, der udbyder forskellige typer af ydelser iforbindelse med at matche virksomheder og forskere
Etablering af særlige databaserHjælp til at skrive ansøgning om tilskudOpsøgende arbejde blandt virksomhederIdémodning - konkretisering af idéInformation om finansieringFacilitering af møder mellem virksomhederog videninstitutioner0102030405060708020092008
Andel af netværkene
Det er selvfølgelig positivt, at langt flere virksomheder har gennemgået et match-making-forløb, men for innovationsnetværksordningen er der to udfordringer påmatchmakingfronten.
Performanceregnskab 2010
36
>
Det handlerfor det førsteom, at matchmaking-aktiviteterne er ulige fordelt mellemnetværkene - en fjerdedel af netværkene tilbød ikke matchmaking i 2009. Og selvom der er forskelle i netværkenes karakter og behovet for at gøre brug af matchma-king, er det tankevækkende, at blot fire ud af de 23 netværk tegner sig for 60 procentat matchmaking-forløbene.For det andeter matchmaking-forløbene stadig ret fokuserede på virksomhedernei netværkets egen region. Næsten halvdelen af matchmaking-aktiviteterne i 2009var rettet mod virksomhederne i nærområdet, og netværkene er på dette punkt altsåikke blevet bedre til at agere som nationale brobyggere.4.4. SAMARBEJDSPROJEKTERTRE FORMER FOR SAMARBEJDSPROJEKTER
Innovationsnetværkene kan igangsætte og medfinansiere samarbejdsprojekter, hvorvideninstitutioner og virksomheder i fællesskab udvikler ny viden og skaber innova-tion. For virksomheder-ne er formålet at udvikle en ny teknologi, et nyt produkt, enny ydelse eller anden virksomhedsudvikling. For videninstitutionerne er målet ty-pisk at teste ny viden i praksis - og dermed opnå nye erkendelser, som kan anvendesi forskningen eller i undervisningen. Tabel 4.2. viser tre typer af samarbejdspro-jekter, som innovationsnetværkene har en rolle i at facilitere: Innovationsprojekter,forprojekter og virksomhedssamarbejder.Tabel 4.2. Forskellige typer af samarbejdsprojekterAntal af de 23netværk, der til-bød aktivitetenAntal virk-somheder, derdeltog i 2009
Aktivitet
BeskrivelseSamarbejdsprojekter mellem
Innovations-projekter
virksomheder og videninstitu-tioner, der har til formål at udvikleen ny teknologi, et nyt produkt, enny ydelse, etc.Projekter, der har til formål at18754
Forprojekter
afklare grundlaget for et egentligtinnovationsprojekt. Fx kortlægningaf en ny ide, forsøg i mindre skala,teamets holdbarhed etc.Aktiviteter, der bringer virksom-17408
Virksomheds-samarbejde
heder sammen om konkreteudfordringer eller forretnings-mæssige muligheder. Her deltagerikke videninstitutioner.14656
Performanceregnskab 2010
37
>
Foto:Colourbox.com
Performanceregnskab 201038
38Performanceregnskab 2010
>
FALD I ANTALLET AF INNOVATIONSPROJEKTER – OG I VIRKSOMHEDSFINANSIERINGEN
18 af de 23 netværk medfinansierede i 2009 samarbejdsprojekter mellem videninstitu-tioner og virksomheder – også kaldet innovationsprojekter. I den sammenhæng er detisær netværkenes rolle at være med til at sammensætte projekter, som imødekommermindre virksomheders behov. Netværkene kan kombinere deres viden om videnin-stitutionernes forskningsgennembrud med en god indsigt i de små og mellemstorevirksomheders behov. Meget ofte handler det også om at assistere med at lave en godprojektbeskrivelse, drive projektet fremad og hjælpe med at få projektet finansieret.I 2009 blev der igangsat 114 innovationsprojekter i regi af netværkene – det var enfjerdedel færre end i 2008. Faldet skyldes bl.a., at færre netværk faciliterede inno-vationsprojekter (18 i 2009 imod 21 i 2008), men derudover spiller den økonomiskekrise og det relativt store antal af nye netværk ind, som det blev fremlagt i analysenom det faldende antal samspilsprojekter i afsnit 3.Figur 4.6. viser, at der i 2009 var godt 500 virksomheder inddraget i innovationspro-jekter, og heraf havde tre fjerdedel under 50 ansatte. Netværkene har med andre ordfortsat succes med at få mindre virksomheder til at deltage i projekterne.Figur 4.6. Samlet antal virksomheder i innovationsprojekter i regi af netværkene,2006-2009
70060050040030020010002006200720082009Samlet antal virksomhederHeraf virksomhederunder 50 ansatte
Det er fremmende for videndelingen, at netværkene inddrager mange – oggerne mange forskellige typer af - videninstitutioner i innovationsprojekterne.I 2009 deltog 109 forskellige enheder fra videninstitutionerne i innovations-projekter. Det var 20 procent færre end året før, så nedgangen i antallet afprojekter slår naturligt nok igennem på både antal engagerede virksomhederog videninstitutioner.
Performanceregnskab 2010
39
Som det fremgår af figur 4.7., så var der især færre enheder fra universiteter invol-veret i projekterne i 2009 – ikke desto mindre kom de fleste deltagende forskere ogundervisere stadig fra et universitetsmiljø. GTS’erne og andre typer af videninstitu-tioner var også aktive deltagere i innovationsprojekterne.Figur 4.7. Antal deltagende enheder fra videninstitutioner, 2008-2009
Andre
Godkendte teknologiske serviceinstitutter
Erhvervsskoler og erhvervsakademier
20092008
Professionshøjskoler/university colleges
Universiteter010203040506070
Det samlede antal timer brugt på innovationsprojekter beløb sig i 2009 til 131.000,mens udgifterne var på 103,1 mio. kr. Såvel det samlede timeforbrug som finan-sieringen faldt dermed - proportionalt med antallet af projekter - med omkring 25procent i forhold til året før.Forsknings- og innovationsstyrelsens del af finansieringen til innovationsprojekterfaldt med en tredjedel til knapt 15 mio. kr. i 2009. Ikke desto mindre steg statenssamlede bidrag til innovationsprojekter til 40 mio. kr. primært pga. et tilskud til in-novationsprojekter til netværket SundhedsITnet på 16 mio. kr. fra ABT-fonden, somstøtter udviklingen af anvendt borgernær teknologi.Figur 4.8. viser, at 40 procent af midlerne til innovationsprojekter kommer fra destatslige kasser, 30 procent fra virksomhederne (30,8 mio. kr.) og 30 procent fraandre kilder – herunder fra EU, videninstitutioner og regioner. Virksomhedernesandel af den samlede finansiering er dermed faldet ret markant i forhold til 2008,hvor virksomhederne bidrog med halvdelen af finansieringen. Under den økonomi-ske krise har netværkene med andre ord ikke helt kunne fastholde den pæne virk-somhedsgearing af statens penge i innovationsnetværksordningen. Året før bidrogvirksomhederne med godt halvdelen af den samlede finansiering.
Performanceregnskab 2010
40
>
Da det er afgørende for den fremtidige konkurrenceevne at holde fast i virksomhe-dernes innovationsarbejde også i krisetider, er det vigtigt, at staten ikke reducerersin finansiering, i takt med at virksomhederne gør det, men tværtimod er med til atsikre finansieringen af gode projekter. Der er dog håb om, at den private finansieringigen begynder at stige lidt i 2010 i takt med den mere positive konjunktursituationFigur 4.8. Innovationsprojekternes finansieringskilder, 2009
6%
StatenRegionale og kommunale tilskud
30%
30%
41%
EU-midlerBidrag fra videninstitutionerVirksomhedsbidrag
12%
5%
6%
Andet
FLERE NETVÆRK TILBYDER VIRKSOMHEDER AT DELTAGE I FORPROJEKTER
De såkaldte forprojekter kan være med til at afklare, om der er grundlag for atigangsætte et egentligt innovationsprojekt mellem virksomheder og videninstitutio-ner. I 2009 tilbød 17 ud af de 23 netværk hjælp til at igangsætte og facilitere forpro-jekter. Det er en markant stigning ift. 2008, hvor kun 14 netværk havde dette tilbud.I 2009 blev det til 85 projekter med deltagelse af i alt 408 virksomheder. Det varnæsten 20 procent flere end året før – og tre gange så mange virksomheder som i2007, jf. figur 4.9.Mens 2009 altså ikke var et stort år for innovationsprojekter, var der relativt mangenetværk, som så fordele i at tilbyde virksomhederne at deltage i et forprojekt, ogdermed give dem lejlighed til at samarbejde med forskere, uden at de skal binde sigtil lange samarbejdsaftaler og ansøgningsprocedurer. Et forprojekt kan fx handle omat konkretisere en ide eller afprøve tekniske løsninger i lille skala.
Performanceregnskab 2010
41
>
Figur 4.9. Antal virksomheder, der deltog i forprojekter i innovationsnetværkene,2007-2009450400350300250200150100500
200720082009
Antal virksomheder iforprojekter
Antal enheder fravideninstitutioner
VIRKSOMHEDER BRINGES SAMMEN OM PROJEKTER I NETVÆRKENE
Innovationsnetværket kan også være en platform for, at virksomheder kan gå sam-men med andre virksomheder i udviklingsprojekter om fx fælles forretningsmæssigeudfordringer. 14 ud af de 23 netværk har derfor særlige tilbud om at hjælpe med atmatche virksomheder, også uden at der er en videninstitution involveret.I 2009 indgik 154 virksomheder i indbyrdes samarbejder om innovation og forret-ningsudvikling. Det var under halvt så mange som året før. Til gengæld indgik flerevirksomheder i samarbejder med fokus på at udvikle leverandørsamarbejder. Og endel flere virksomheder fandt sammen om helt andre former for virksomhedssamar-bejder, jf. figur 4.10. Denne udvikling hænger naturligt sammen med, at virksom-hederne i krisetider fokuserer på samarbejdsformer, der ligger tættere på forretnin-gen, mens de nedprioriterer innovation og teknologiudvikling, der handler om denlangsigtede konkurrenceevne.
Performanceregnskab 2010
42
>
Figur 4.10. Antal virksomheder, der deltager i rene virksomhedssamarbejder iinnovationsnet værkene, 2008-2009
Anden form for samarbejdeSamarbejde om produktionsrelateredeudfordringerSamarbejde om innovation ogforretningsudviklingPrækompetetivt teknologisamarbejde
20092008
Udvikling af leverandørsamarbejde
0
50
100
150
200
250
300
4.5. VIDENFORMIDLINGTO TYPER AF VIDENFORMIDLING
Den tredje overordnede kategori af aktiviteter i innovationsnetværkene er ”videnfor-midling”. Netværkene har et stort indblik i den banebrydende viden, som løbendeudvikles på videninstitutionerne. De har en løbende kontakt til forskerne, deltager ikonferencer i ind- og udland og ved, hvad der er det absolut ”hotteste” inden for etteknologiområde eller inden for nye metoder. Samtidig kender de virksomhedernesudfordringer og har en god forståelse for, hvordan den nye viden kunne kommespecifikke virksomheder til gavn. Netværkene har derfor en vigtig rolle i hele tidenat bruge deres indsigt i de to verdener til at sikre, at den rigtige viden kommer i spilhos de rette brugere. Og at det sker så hurtigt, at virksomhederne får en konkurren-cefordel ud af det. Netværkenes kan både selv yde rådgivning, eller de kan facilitere,at forskere yder rådgivning til virksomheder.Meget videnformidling sker selvfølgelig via konferencer og tematiske netværk, menmere komplekse videnformidlingsopgaver kan ikke klares via disse kanaler. Det ervigtigt at mere specifik viden, som ikke kan deles på konferencer og seminarer nårud til virksomhederne – fx også til de virksomheder, der ikke har overskud til atdeltage i deciderede samarbejdsprojekter. Derfor skal netværkene være med til atspotte behovet for nye kurser – og evt deltage i at udvikle dem. Og de har en rolle iat tilbyde individuel rådgivning og sparring til virksomheder.
Performanceregnskab 2010
43
>
Desuden har netværkene – som led i arbejdet med at igangsætte flere samarbejdspro-jekter – en opgave i at rådgive om projektfinansiering. Mange ideer til nye projek-ter udspringer af netværkene, men skal finde finansieringen andre steder. Her kannetværkene være med til at finde den rette ordning til at finansiere projektet – fx frastatslige ordninger eller EU.Videnformidlingen består således af 1) rådgivning og sparring med virksomhederne– herunder rådgivning om muligheder for finansiering af samarbejder og 2) udvik-ling af nye uddannelsestilbud, jf. tabel 4.3.Tabel 4.3. Forskellige typer af videnformidlingAntal af de 23netværk, der til-bød aktivitetenAntal virk-somheder, derdeltog i 2009
Aktivitet
BeskrivelseTilbud om konsulentbistand eller
Rådgivning ogsparring
individuel sparring – baseretpå ny viden og forskning frauniversiteterne samt rådgivningom projektfinansiering og hjælp tilat udforme ansøgninger.I samarbejde med universiteter17491
Kompetence-udvikling
og andre uddannelsesinstitutionerkan netværkene medvirke til atudvikle nye, virksomhedsrettedeuddannelsestilbud inden fornetværkenes fagområde.9Ej opgjort
Aktiviteter, der bringervirksomheder sammen omkonkrete udfordringer ellerforretningsmæssige mulig-heder. Her deltager ikkevideninstitutioner.14656
SPARRING OG RÅDGIVNING OM PROJEKTFINANSIERING STÅR I STAMPE
Som i de foregående år tilbød næsten tre ud af fire netværk virksomhederne indi-viduel sparring omkring anvendelsesmuligheder og udviklingstendenser inden fornetværkets fagområde. I 2009 var det således 17 af de 23 netværk, der havde denneaktivitet, jf. figur 4.11. Der var dog færre virksomheder, som benyttede sig af tilbud-det i 2009, nemlig 491 mod 623 i 2008.
Performanceregnskab 2010
44
>
Figur 4.11. Andelen af netværk, der tilbyder virksomhederne sparring om nyviden og rådgivning om projektfinansiering, 2007-2009
Individuel sparringom tendenser og nyviden inden for net-værkets fagområde200720082009Rådgivning omprojektfinansiering
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Andel af netværk
Figur 4.11. viser også at kun 10 af netværkene i 2009 tilbød rådgivning omprojektfinansiering, mens dette tilbud fandtes hos 16 af netværkene i 2008. Faldetskyldes bl.a. at kun to af de fire nye netværk tilbød denne service, og at tre af denetværk, som tilbød servicen i 2008 ikke længere indgår i netværksordningen.Desuden stoppede fem af de videreførte netværk med denne form for rådgivning.Der var med andre ord et ret tankevækkende fald i netværkenes aktivitet på dettevigtigste indsatsområde. Det er som nævnt de færreste projekter, der kan finansieresvia netværkets egne midler. Og det kræver særlige kompetencer at navigere i finan-sieringslandskabet – herunder kompetencer i at skrive ansøgninger om finansieringaf projekter. Kun meget få virksomheder mestrer denne disciplin, og det er nærlig-gende at netværkene assisterer her. Det er uhensigtsmæssigt, hvis perspektivrige pro-jekter ikke føres ud i livet alene på grund af manglede indsigt i finansieringsmulig-heder. Det hører dog med til billedet, at helt nye netværk typisk ikke er i stand til attilbyde denne ydelse fra starten af, idet de først skal have dannet sig et godt overblikover aktørlandskabet, offentlige puljer og have ansat den nødvendige ekspertise.FÆRRE NETVÆRK FOKUSERER PÅ KOMPETENCEUDVIKLING VIA KURSER
I mange af netværkene kan det være relevant løbende at afdække nye viden- ogteknologiområder, hvor der er brug for kompetenceudvikling, men hvor der ikkeer et veludviklet og veldefineret udbud af kurser. Netværkene kan derefter entenselv udvikle og udbyde kurser - eller de kan udvikle kurser/uddannelser sammenmed en eller flere uddannelsesinstitutioner, der efterfølgende udbyder kurset elleruddannelsen.
Performanceregnskab 2010
45
>
Figur 4.12. viser, at det fortsat er under halvdelen af netværkene, der er aktive indenfor kursus- og uddannelsesområdet. I 2009 havde 9 ud af de 23 netværk (altså 40procent) taget initiativ til at der blev udviklet nye kurser/uddannelser. Figuren viserogså, at det i lighed med de foregående år er knapt en tredjedel af netværkene, derselv udbyder kurser eller uddannelsesforløb.Figur 4.12. Andelen af netværk, der har været initiativtager til uddannelsesforløb,eller selv har udbudt kurser, 2007-2009
Initiativtager til nyeuddannelsesforløb
200920082007Udbud af kurser/uddannelser
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Andel af netværk
Samlet blev der i 2009 taget initiativ til i alt 40 nye uddannelsesforløb – mod 47 nyei 2008.Netværkene afholdt 30 forskellige kurser i 2009 – og kursusdeltagerne brugte i altgodt 6.000 timer på disse kurser. Der er dermed sket en stigning i antallet af kur-sustimer på godt 10 procent ift. 2008. Hertil skal dog bemærkes, at to af de ottenetværk, der udbyder kurser, stod for to tredjedele af disse timer.Sammenfattende må det konstateres, at ret få netværk engagerede sig i de ofte merekomplekse videnformidlingsopgaver, som fx at spotte behovet for nye kurser – ogevt. medvirke til at udvikle dem. Det betyder, at der er en risiko for at mere specifikviden, som ikke kan deles på konferencer og seminarer, ikke når ud til virksomhe-der, med manglende overskud til at gå ind i deciderede samarbejdsprojekter.
Performanceregnskab 2010
46
>
Foto:Istock photo
Performanceregnskab 2010
47
BILAG 1 PERFORMANCEREGNSKABET I TAL
>
2009
1. RESULTATER
2008(27 netværk)
2007(28 netværk)
2006(36netværk)
Procentændring2008-2009
1.1. INNOVATION
Antal virksomheder, der har udviklet nye produkter/ydelser/processer• • I altGennemsnit pr. netværk
30213,1
40815,1
31511,3
3459,6
-26 %-13 %
Antal virksomheder, der har fået nye ideer tilinnovation• I alt• Gennemsnit pr. netværk
55624,2
46617,3
42415,1
40011,1
19 %40 %
Antal virksomheder, der har fået tilført nyekompetencer, der kan føre til innovation• • I altGennemsnit pr. netværk74932,663223,457220,468018,919 %39 %
1.2. SAMSPIL MED VIDENINSTITUTIONER
Antal virksomheder, der deltog i samspilsprojektermed videninstitutioner• • • I altHeraf virksomheder med under 50 ansatte Gennemsnit pr. netværk82257535,792473734,277745527,880048022,2-11 %-22 %4%
Antal virksomheder, der deltog for første gang i etsamarbejdsprojekt med en videninstitution• • • I altHeraf virksomheder med under 50 ansatteGennemsnit pr. netværk 23319010,130527811,332021311,437532010,4-24 %-32 %-11 %
Performanceregnskab 2010
48
>
2. AKTIVITETER
2009(23netværk)
2008(27 netværk)
2007(28 netværk)
2006(36netværk)
Procentændring2008-2009
2.1. SAMLET ANTAL DELTAGERE INETVÆRKENES AKTIVITETERAntal deltagende virksomheder• • I altHeraf virksomheder med under 50 ansatte3.6592.313.9132.6902.4181.6282.4151.570-6 %-14 %
Gennemsnitligt antal deltagende virksomheder pr.netværk
159
145
86
67
10 %
2.2. BROBYGGENDE AKTIVITETER
Antal virksomheder, der har deltaget i konferencer,seminarer mv. arrangeret af netværkeneAntal virksomheder, der har deltaget i tematiskenetværk udbudt af netværkeneAntal virksomheder, der har deltaget i matchmakingudbudt af netværkeneAntal virksomheder, der har deltaget i idegenereringudbudt af netværkene
2.969
2.973
1.842
1.917
0%
785
1.000
575
626
-21 %
1.215
870
742
550
41 %
827
1.039
496
550
-20 %
2.3. SAMARBEJDSPROJEKTER I REGI AFNETVÆRKENE
Antal virksomheder, der deltog i forprojekter
408
348
161
NA
17 %
Antal aktive innovationsprojekter i regi af netværkene(samarbejdsprojekter med deltagelse af mindst énvirksomhed og mindst én videninstitution)114153125139-25 %
Antal virksomheder, der deltog i innovationsprojekter• • I altHeraf virksomheder med under 50 ansatte
520358
632465
440248
563414
-18 %-23 %
Antal deltagende enheder fra videninstitutioner iinnovationsprojekter
109
139
105
119
-22 %
Performanceregnskab 2010
49
>
Samlet omsætning i innovationsprojekterSamlet virksomhedsfinansiering afinnovationsprojekter
103 mio.kr.
113 mio. kr.
65 mio. kr.
112 mio. kr.
-8 %
31 mio.kr
58 mio. kr.
36 mio. kr.
NA
-47 %
2.4. VIDENFORMDILING
Antal uddannelsesforløb netværkene har tagetinitiativ til
39
47
43
65
-17 %
Antal uddannelsesforløb udbudt af netværkene
30
34
40
86
-12 %
Andel af netværkene, der udbød konsulentydelserAndel af netværkene, der rådgav omprojektfinansiering og tilskudsordninger
NA
63
48
39
%
43
59
32
40
-27 %
Andel der tilbød individuel sparring om tendenserog anvendelsesmuligheder inden for netværketsfagområde74%7478NA0%
2.5. GENEREL FORMIDLING OG OPSØGENDEARBEJDE
Antal virksomheder netværkene tog individuelkontakt til mhp. deltagelse i netværkeneAntal omtaler af netværkene i lokale oglandsdækkende medier
1.100
1.680
2.678
4000
- 35 %
621
590
457
830
5%
Performanceregnskab 2010
50
>
2009
2008(27 netværk)
2 007(28 netværk)
2006(36netværk)
Procentændring2008-2009
3. RESSOURCER
(23 netværk)
3.1. OMSÆTNING OG MEDARBEJDERESamlet omsætningHeraf finansiering fra:• • • • • • StatenRegioner/kommunerVideninstitutionerVirksomhederEUAndet
mio.kr.196,676,218,820,763,114,93,38,54,8 årsværk1,817 %
mio. kr.180,970,815,518,467,82,26,26,75,4 årsværk1,237 %
mio.kr153,459,718,214,353,3.4,6.3,35,54,6 årsværk1,232 %
mio.kr.181,066,331,321,639,21,920,85,05,1 årsværk1,036 %9%8%21 %13 %-7 %600 %-47 %25 %-11 %50 %-54 %
Gennemsnitlig omsætning per netværkGennemsnitligt antal medarbejdere i netværkeneOmsætning per medarbejderAndel af netværkene, der har kontingentindtægter
Performanceregnskab 2010
51
>
Performanceregnskab 201052
52Performanceregnskab 2010
BILAG 2 KORT PRÆSENTATION AF ALLE NETVÆRKDette bilag giver en oversigt over de innovationsnet-værk, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen med-finansierer pr 1.6.2010. Da Performanceregnskabetvedrører 2009 er der ikke et fuldstændigt sammenfaldmed de netværk, der indgår i den samlede opgørelse ibilag 1.Netværkene er opdelt tre grupper: 1) uændredenetværk, 2) netværk væsentlig udvidet eller sammen-lagt i 2010 og 3) nye netværk (2010). Du kan læsemere om de enkelte innovationsnetværk på deresrespektive hjemmesider – og på Forsknings- ogInnovationsstyrelsens hjemmeside på http://fi.dk/in-novation/samspil-mellem-forskning-og-erhvervsliv/eller på www.netmatch.nuOffshore Center Danmark
>
Offshore Center Danmark arbejder for at forankre,koordinere og videreudvikle den viden og kompetence, somfindes i den danske offshore branche.Etableringsår: 2003Web: http://www.offshorecenter.dk/
RoboClusterNetværkets faglige fokus er udvikling og anvendelse afrobotteknologi, sensorer og intelligente mekaniske systemer.Etableringsår: 2003Web: www.robocluster.dk
Uændrede netværkAluClusterNetværkets formål er at øge innovationsgraden og konkur-rencekraften i danske virksomheder gennem øget brug afaluminium og design.Etableringsår: 1999Web: www.alucluster.com
FoodNetwork - FødevaresektorensInnovationsnetværkNetværket skal skabe overblik og synlighed omkringrelevante samarbejdspartnere for alle aktører ifødevaresektoren. Netværket skal understøtte og faciliterefødevareklynger over hele landet.Etableringsår: 2009Web: www.foodnetwork.dk
ApEx - Centre for Applied Experience EconomyAnimation HubArbejder for at udbrede brugen af animation påområder i samfunds- og erhvervslivet, der ikke hartradition for at benytte sig af animation. Fx inden formarkedsføring, produktudvikling, nyhedsformidling og ilæringssammenhænge.Etableringsår: 2009Web: www.animationhub.dk
InfinitInfinit er et landsdækkende netværk for innovativ udnyttelseaf it. Formålet er at fremme samarbejde og videnudvekslinginden for indlejrede systemer, mobilteknologi, pervasiveteknologier og fremtidens internet.Etableringsår: 2009Web: www.infinit.dk
Dansk LydteknologiInnovationsnetværket Livsstil – Bolig ogbeklædningInnovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning skalfremme vækst og innovation i bolig- og beklædningsbranchenved at identificere, formidle og forankre ny viden samtvære brobygger mellem virksomheder og forsknings- &vidensinstitutioner.Etableringsår: 2001Web: www.innonetlifestyle.comPerformanceregnskab 201053
Netværket er et innovativt samlingspunkt for de mangebrancher og aktører, der arbejder med lydteknologi. Måleter at styrke og udbygge Danmarks globale position gennemsamarbejde og innovation. Målgruppen spænder frahøreapparater & medico, over lydeffekter, hifi og musikud-styr, til telekommunikation, støjmåling og forsvarsindustri.Etableringsår: 2009Web: www.lydteknologi.dk
>
Innovationsnetværket PlastNetPlastnet er et samarbejde mellem virksomheder, uddan-nelsesinstitutioner og teknologiske videnformidlere medinteresse for plast og polymere materialer.Etableringsår: 2009Web: www.plastnet.dk
Innovationsnetværket for VidenbaseretoplevelsesøkonomiNetværkets faglige fokus er udvikling af nyeforretningsmodeller baseret på oplevelser. Netværketsmålgruppe er virksomheder, der enten som deres primæreerhverv – eller som en del af deres forretning – beskæftigersig med oplevelser. Netværket samler aktiviteter, der tidligereforegik i ApEx – Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi ogDansk videncenter for Oplevelsesøkonomi (DANVIFO).Etableringsår: 2006Web: under udvikling
Innovationsnetværket TransportNetTransportbranchens konkurrenceevne i fremtiden afhængeraf et teknologisk førerskab. Derfor skal branchen kunnetrække på nye og bedre, mere effektive og fejlsikredeteknologier samt ny og bedre viden. TransportensInnovationsnetværk skal øge muligheden for at samleaktørerne i transportkæderne på tværs af faggrænser ogdomæner, skabe ny synergi, identificere behov for nyeteknologier og initiere innovations- og udviklingsprojekter.Etableringsår: 2009Web: www.tinv.dk
VE-NETNetværket arbejder på tværs af eksisterende energisystemerved at bygge bro mellem forskningsinstitutioner ogvirksomheder. Målet er at udvikle nye idéer og skabe synergimed henblik på energibesparelser og øget anvendelse afvedvarende energi.Etableringsår: 2006Web: http://www.ve-net.eu/
BiopeopleNetværket skal sikre videndeling og samarbejde inden forbiomedicinsk forskning og udvikling på tværs af traditionellestrukturer og barrierer. Netværket samler de aktiviteter, dertidligere foregik i regi af netværkene Biologue og BioSys.Etableringsår: 2009/2010Web: http://www.biopeople.dk/
Innovationsnetværket for biomasseNetværket skal skabe udvikling inden for produktion,håndtering og forarbejdning af biomasse, energiudnyttelse ogudnyttelse af rest-produkter. Målgruppen er virksomheder,inden for biomasse og husdyrgødning.Etableringsår: 2010Web: www.cbmi.dk
Netværk, der er væsentlige udvidet elleropstået som sammenlægninger i 2010Innovationsnetværket for Energieffektivt og bære-dygtigt byggeri - INNOBYGNetværkets formål er at skabe og samle ny viden omenergieffektivitet og bæredygtighed på tværs af byggerietsfaggrupper, bl.a. ved inddragelse af branchens kunder.Målgruppen er byggeribranchen, bygherrer, rådgivere,materialeproducenter mv. Netværket samler aktiviteter, dertidligere foregik i LavEByg men med et udvidet fokus ogstørre partnerkreds.Etableringsår: 2006Web: www.innobyg.dk
Nye netværk 2010Innovationsnetværket for Dansk lysNetværkets faglige fokus er lys i alle dets former i detomfang, det kan omsættes til kommercielle produkter.Hovedområderne for netværket er lyskilder, armaturer ogrådgivning. Målgruppen er virksomheder, der beskæftigersig med anvendelse af lys i Danmark.Etableringsår: 2010Web: www.dansklys.dk
Performanceregnskab 2010
54
>
Innovationsnetværket for Markedsføring ogforbrugerforståelseNetværket vil samle spidskompetencerne i Danmark indenfor forbrugerforståelse, markedsføring, branding mv. ogsørge for at denne viden forankres hos reklamebureauer ogvirksomheder. Målgruppen for netværket er både reklame-og kommunikationsbureauer, men også vareproducerendevirksomheder, der har brug for viden på et højt niveau.Etableringsår: 2010Web: under udvikling_____
Partnerskabet ”Innovative løsninger til kroniskesyge”Partnerskabets formål er at udvikle ny velfærdsteknologi ogsamspil mellem de forskellige tekno-logier samt udvikle nyeforretningsmodeller og servicekoncepter for anvendelsenaf velfærdsteknologi inden for de fire store kroniskefolkesygdomme (hjerte-kar, diabetes, muskel- og ske-letlidelser og KOL).Etableringsår: 2010Web: under udvikling
Partnerskabet ”Vand i byer”Innovationsnetværket Service platformNetværket skal være den samlende platform for aktiviteter,der kan øge innovation i servicevirksomheder. Netværkettager udgangspunkt i fire udfordringer: Internationalisering,produktivitet, strategi og ledelse og medarbejderneskvalifikationer. Målgruppen er bred og omfatter bådeserviceerhvervet og produktionsvirksomheder, hvisprodukter har et højt serviceindhold.Etableringsår: 2010Web: under udviklingPartnerskabets formål er at tilpasse danske byer til de øgedenedbørsmængder og samtidig udvikle nye kommercielleløsninger med stort eksportpotentiale. En af ambitionerneer at udvikle løsninger, så fremtidens store nedbørsmængderanvendes som ressource frem for at udgøre et problem.Etableringsår: 2010Web: www.vandibyer.dk
Innovationsnetværket for MiljøteknologiNetværkets formål er at skabe tværfaglig udvikling afnye miljøteknologier inden for vand, jord, luft og affald.Målgruppen er den danske cleantech-sektor.Etableringsår: 2010Web: under udvikling
Partnerskaber 2010Partnerskabet ”LEV VEL, innovation til ældre”Partnerskabets formål er at udvikle innovative løsninger,der muliggør, at selv-hjulpne ældre fastholder deres ønskedelivsrum og funktionsevne. De vil dermed adressereudfordringen i de mange flere ældre på den ene side og defærre hænder i det offentlige sundhedsvæsen på den andenside.Etableringsår: 2010Web: www.lvvl.dk
Performanceregnskab 2010
55
>
Foto:Colourbox.com
Performanceregnskab 201056
56Performance Regnskab 2010
PUBLIKATIONER I 2009- 2010Udgivne publikationer fra FI i serien Innovation: Analyse og Evaluering• • • • • • • • • • • • • • 01/2009 Effektmåling af innovationsmiljøernes støttetil danske iværksættere02/2009 Rammer for innovativ IKT-anvendelse – erfa-ringer fra Den Regionale IKTsatsning03/2009 Analyse af forsknings- og udviklingssamar-bejde mellem virksomheder og videninstitutioner04/2009 International Evaluation of the Danish GTS-system – A step beyond05/2009 Proof of concept-finansiering til offentligeforskningsinstitutioner –Midtvejsevaluering06/2009 Mapping of the Danish knowledge systemwith focus on the role and function of the GTS-net07/2009 International Comparison of Five InstituteSystems08/2009 Review of science and technology foresightstudies and comparison with GTS201509/2009 Analyse af små og mellemstore virksomhe-ders internationale FoU-samarbejde10/2009 Ikt-anvendelse og innovationsresultater i småog mellemstore virksomheder11/2009 Virksomhedernes alternative strategier tilfremme af privat forskning, udvikling og innovation12/2009 Rådet for Teknologi og Innovation måler sinindsats inden for metrologi i perioden 2007-200913/2009 Kommercialisering af forskningsresultater -Statistik 200814/2009 Erhvervslivets forskning, udvikling og in-novation i Danmark 2009 – Den økonomiske krisesbetydning• • • • • 15/2009 Finanskrisens påvirkning på IT-startups16/2009 Universiteternes Iværksætterbarometer 200917/2009 Kortlægning af iværksætter- og entreprenør-skabsfag ved de 8 danske universiteter – 200918/2009 The Gazelle Growth Programme – Mid TermEvaluation19/2009 Nye former for samarbejde om privat forsk-ning, udvikling og innovation - midtvejsevaluering afåbne midler• 20/2009 Innovationsagenter - Nye veje til innovationi små og mellemstore virksomheder. Erfaringerfra midtvejsevaluering af pilotprojektet RegionaleInnovationsagenter• 21/2009 Forskning, udvikling og innovation i små ogmellemstore virksomheder - erfaringer fra midtvej-sevaluering af videnkuponer• • • • • • • • • • • • • • • •
>
22/2009 Dansk innovationspolitik 2009 – Den økono-miske krises betydning for fremme af erhvervslivetsforskning, udvikling og innovation23/2009 Serviceinnovation oginnovationsfremmesystemet24/2009 Performanceregnskab for Forsknings- ogInnovationsstyrelsens innovationsnetværk 200925/2009 Performanceregnskab for innovationsmiljø-erne 200901/2010 Produktivitetseffekter af erhvervslivets forsk-ning, udvikling og innovation02/2010 Erhvervslivets forskning, udvikling og innova-tion i Danmark 201003/2010 An Analysis of Firm Growth Effects of theDanish Innovation Consortium Scheme04/2010 Effektmåling af videnpilotordningens betyd-ning for små og mellemstore virksomheder05/2010 InnovationDanmark 2009 - resultater ogevalueringsstrategi06/2010 Kommercialisering af forskningsresultater -Statistik 200907/2010 Performanceregnskab forVidenskabsministeriets GTS-net 201008/2010 Innovationsnetværk Danmark -Performanceregnskab 201009/2010 Performanceregnskab forVidenskabsministeriets Innovationsmiljøer 201010/2010 Universiteternes Iværksætterbaromenter201011/2010 An Analysis of the Danish Industrial PhDProgramme12/2010 Brugerundersøgelse af GTS-institutterne 2010
Performanceregnskab 2010
57
>
Performanceregnskab 2010
58
>
Performanceregnskab 2010
59
>
Innovationsnetværkene er et af de centraledanske initiativer til at give de danske virksom-heders innovationsindsats et løft. Det sker ved,at innovationsnetværkene bygger bro mellemdansk erhvervsliv og den store produktion afviden, der foregår på universiteter, andre forsk-nings- og uddannelsesinstitutioner og teknolo-giske serviceinstitutter. Innovationsnetværkenehar især en rolle i at hjælpe de små- og mel-lemstore virksomheder i gang med at trækkepå viden fra videninstitutionerne. Gennemopsøgende arbejde, informationsaktiviteter,konferencer, tilbud om matchmaking, innova-tionsprojekter mv. fungerer netværkene som enhoveddør ind til videninstitutionerne og de retteforskere og undervisere.Innovationsnetværkenes performance, i formaf resultater og aktiviteter, måles årligt. Detteperformanceregnskab er det fjerde i rækken ogviser resultaterne for innovationsnetværkene i2009 og for udviklingen fra 2006-2009.