§1

I lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010, foretages følgen-de ændringer:

1.

I§ 3, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »udbyde«: »i Danmark«.

2.

§ 3, stk. 1, 3. pkt.,ophæves.

3.

§ 3, stk. 3-12,ophæves.

4.

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a.

Universitetet kan i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter udbyde hele eller deleaf uddannelser efter § 3 i udlandet. Uddannelsernes enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et el-ler flere af de udenlandske universiteter. Delene, der gennemføres ved de udenlandske universiteter, kan væ-re valgfrie eller obligatoriske. Gennemføres hele uddannelsen i udlandet, kan universitetet lade det udenland-ske universitet udbyde uddannelsen, hvis det danske universitet er medudbyder.Stk. 2.Universitetet kan i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde uddannelser efter § 4, stk. 1,nr. 2, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, hvor uddannelsens enkelte dele gennemføresved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende uni-versiteter (Erasmus Mundus-kandidatuddannelser).Stk. 3.Uddannelser efter stk. 1 og 2 skal kvalitetssikres. Uddannelserne skal enten kvalitetssikres i Dan-mark efter reglerne i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelse eller i udlandet efterandre nationale kvalitetssikringssystemer. Det er dog et krav, at det kvalitetssikringssystem, der vælges, eroptaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR) eller på anden måde anses forat være internationalt anerkendt. Der er ikke krav om særskilt kvalitetssikring i de tilfælde, hvor de dele, dergennemføres ved det udenlandske universitet, er valgfrie, eller de er en integreret del af den danske uddan-nelse i Danmark. Vælges en udenlandsk kvalitetssikring, foretages den efterfølgende godkendelse af uddan-nelsen i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Stk. 4.Studerende, der er optaget ved det danske universitet, er i perioden, hvor de er indskrevet på etudenlandsk universitet, omfattet af reglerne for det udenlandske universitet, og ikke af regler fastsat i medføraf denne lov. Studerende, der er optaget ved et udenlandsk universitet, er i den periode, hvor de er indskrevetved det danske universitet, omfattet af regler fastsat i medfør af denne lov.Stk. 5.Universitetet kan udstede dansk eksamensbevis til studerende, som i udlandet har gennemført enuddannelse, som universitetet er ene- eller medudbyder af. Universitetet kan udstede eksamensbevis til stu-derende, der har gennemført dele af deres uddannelse ved universitetet uden at have været optaget på denpågældende uddannelse, jf. stk. 1 og 2.Stk. 6.Ministeren fastsætter regler om udbud og gennemførelse af uddannelser efter stk. 1-5, herunder omudstedelse af eksamensbevis. Ministeren kan i den forbindelse fravige lovens bestemmelser om uddannelseog studienævn.«

5.

I§ 19, stk. 2,indsættes efter »uddannelser«: »i Danmark«.

6.

I§ 19indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk. 3.Tilskud til universitetets udbud af dele (valgfrie eller obligatoriske) af godkendte uddannelser i ud-landet alene eller med et eller flere samarbejds-universiteter efter § 3 a, stk. 1, ydes ud fra takster på de årligefinanslove og antal årsstuderende for den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark. I de tilfælde hvorder er krav om gensidig udveksling, udløser de udenlandske studerende tilskud for den del af uddannelsen,der gennemføres i Danmark, hvis de er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem et dansk univer-sitet og et universitet i udlandet.Stk. 4.Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i udlandet efter § 3 a, stk. 2, ydes ud fratakster på de årlige finanslove og antal årsstuderende for den del af uddannelsen, der gennemføres i Dan-mark.«Stk. 3-8 bliver herefter stk. 5-10.

7.

I§ 19, stk. 8,der bliver til stk. 10, ændres »stk. 7« til: »stk. 9«.

8.

I§ 20, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»Universitetet kan udbyde hele uddannelser efter § 3 a, stk. 1, efter reglerne om indtægtsdækket virksom-hed.«

9.

I§ 21, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter »af«: »hele«, og efter »udlandet« indsættes: »med et samarbejdsuni-versitet«.

§2

I lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af17. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1.

Lovenstitelaffattes således:

»Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde«

2.

§ 1affattes således:

»§ 1.

Loven har til formål at styrke konkurrenceevnen og styrke de offentlige forskningsinstitutioners rela-tioner til det omkringliggende samfund ved at:1) Forskningsinstitutionerne kan etablere forskningsbaserede virksomheder for at fremme omsætningenaf ny viden og teknologi mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet.2) Universiteterne kan etablere selskaber til varetagelse af udbud af uddannelser i udlandet, som udbydesefter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.3) Underbygge samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og fonde, foreninger og det om-kringliggende samfund.«

3.

I§ 4, stk. 1,indsættes efter »§ 1«: », nr. 1,«.

4.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Til fremme af lovens formål efter § 1, nr. 2, kan et universitet stifte og eje et eller flere aktiesel-skaber og være medejer i et eller flere selskaber stiftet af andre danske universiteter efter denne bestemmelse.Selskaberne skal have vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor i Danmark.Stk. 2.Universitetets indskud i selskaber efter stk. 1 eller erhvervelse af aktier i sådanne må på ethvertindskudstidspunkt ikke overstige det højeste af følgende beløb:1) 5 mio. kr., eller2) 3 pct. af universitetets uddannelsestilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen i det pågældende fi-nansår.

Stk. 3.Ved opgørelsen efter stk. 2 medregnes indskud med værdien på indskudstidspunktet og aktier medværdien ved erhvervelsen eller overdragelsen.Stk. 4.Det eller de deltagende universiteter skal eje selskaberne fuldt ud.Stk. 5.Det eller de deltagende universiteter skal anvende indtægter i form af udbytte fra selskabet til akti-viteter inden for sit formål.Stk. 6.Universitetet skal i årsrapporten redegøre for indskud og erhvervelse efter stk. 1 og for det økono-miske mellemværende mellem det eller de deltagende universiteter og de selskaber, som universitetet harejerandele i.Stk. 7.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan med de bevilgende myndigheders godkendel-se regulere beløbsrammerne i stk. 2.«

5.

I§ 5, stk. 1, § 6og§ 7, stk. 1og2,ændres »§ 4« til: »§§ 4 og 4 a«.

6.

I§ 6indsættes efter »forbindelse med«: »henholdsvis«, og efter »teknologioverførsel« indsættes: »og ud-bud af uddannelser i udlandet«.

7.

I§ 8, stk. 2, 1.og2. pkt., § 8, stk. 3,og§ 9, nr. 1,ændres »aktieselskabsloven« til: »selskabsloven«.

1. IndledningDanske universiteter samarbejder allerede i dag i stor udstrækning med de bedste udenlandske universite-ter om uddannelser og forskning. De seneste 5-10 år har universiteterne fokuseret på at indgå strategiskeuddannelsessamarbejder med de bedste udenlandske universiteter. I dag er fokus også rettet mod universi-teternes mulighed for at udbyde og markedsføre uddannelser i udlandet.For at danske universiteter kan være attraktive samarbejdspartnere og kan tiltrække de bedst kvalificere-de forskere og studerende, skal de have de bedst mulige rammer for at engagere sig internationalt.2. Baggrund2.1. Udredning om danske regler for universitetsuddannelser i international sammenhængDet fremgår af bemærkningerne til L 119 (ændringsforslag til universitetsloven), at der skal foretages ensamlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universite-ter kan indgå i, samt at udredningen skal indeholde det retlige og økonomiske grundlag for disse samar-bejder. Der har været gennemført et arbejde - for så vidt angår det retlige grundlag for internationale ud-dannelsessamarbejder - for at afdække de områder, hvor den gældende lovgivning giver problemer foruniversiteternes samarbejdsmuligheder.3. Lovforslagets indhold3.1. Universitetslovens uddannelsesregler3.1.1. Gældende retDer er i dag særskilte regler om seks forskellige former for internationale uddannelsessamarbejder:Udbud af hele danske uddannelser i udlandet med samarbejdsuniversitetUdbud af hele danske uddannelser i udlandet uden samarbejdsuniversitetParallelforløbFællesuddannelserErasmus Mundus-kandidatuddannelserUdlagt undervisningDanske universiteter kan udbydehele danske uddannelser i udlandet med samarbejdsuniversitetog ud-stede dansk eksamensbevis. Uddannelsen udbydes formelt af det udenlandske universitet, men skal væregodkendt til udbud i Danmark.Universiteterne kan også udbydehele danske uddannelser i udlandet uden samarbejdsuniversitet.Ud-buddet sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Det danske universitet kan udstede et dansk ek-samensbevis og tildele en dansk grad til studerende, der har gennemført en uddannelse udbudt i udlandetefter disse regler.Etparallelforløber en del af en godkendt dansk uddannelse, der efter den studerendes eget valg kan gen-nemføres ved et eller flere universiteter i udlandet. Parallelforløbet svarer til (ækvivalerer) det uddannel-sesforløb, der gennemføres i Danmark. Det er en betingelse for parallelforløb, at det sker efter en gensidigaftale mellem universiteterne om, at der udveksles studerende. Det enkelte universitetet skal desuden til-rettelægge sit samlede udbud af parallelforløb sådan, at der er gensidighed og økonomisk balance i ud-vekslingen med de udenlandske universiteter.Enfællesuddannelseer en godkendt dansk uddannelse, hvor visse dele af uddannelsen kun kan gennem-føres ved et eller flere universiteter i udlandet. Også her er der krav om gensidighed i aftalen og økono-misk balance i udvekslingen på universitetsniveau.Erasmus Mundus-kandidatuddannelserer selvstændige uddannelser, der udbydes i samarbejder medmindst to europæiske universiteter. Uddannelserne modtager tilskud fra EU s Erasmus Mundus-programsom et "Erasmus Mundus Masters Course (EMMC)" eller er tildelt et "Erasmus Mundus Brand Name(EMBN)".Et dansk universitet kan beslutte, at en del af en godkendt uddannelses undervisning tilrettelægges somudlagt undervisning.Det vil sige, at undervisningen foregår ved en udenlandsk undervisningsinstitution.Det er kun heltidsuddannelser (bachelor- og kandidatuddannelser), der kan udbydes med udlagt undervis-ning.

Reglerne om internationalisering af universitetsuddannelserne er blevet tilpasset og ændret over tidensom følge af, at der er opstået behov for nye former for internationalisering af universitetsuddannelserne.Regeldannelsen har taget udgangspunkt i behovet for løsning af konkrete problemer uden samlet fokus pårammerne for universiteternes internationale uddannelsessamarbejde. Det har løst de konkrete udfordrin-ger, men har også skabt et omfattende regelsæt, hvor reglerne om for eksempel de studerendes retssikker-hed og kvalitetssikring ikke er ens for de seks forskellige former for internationalt uddannelsessamarbejde.3.1.2. Den foreslåede ordningDele af det nuværende regelsæt vanskeliggør universiteternes internationale uddannelsessamarbejde medudenlandske universiteter. Der er endvidere forskel på, hvordan regelsættet udmøntes for de seks forskel-lige former for internationale samarbejder. Derfor foreslås det, at danske universiteter får udvidet mulig-heden for at indgå strategiske uddannelsessamarbejder med de bedste universiteter i verden, og at regel-sættet ensrettes og forenkles. Det er endvidere hensigten, at fremtidssikre reglerne for universiteternes in-ternationale uddannelsessamarbejder ved at udvide muligheden for videnskabsministerens adgang til atfastsætte særlige regler for uddannelse i udlandet.Med den foreslåede opdeling af § 3 i en § 3 og en § 3 a samles universitetslovens regler om danske uni-versitetsuddannelser i udlandet nu i én bestemmelse, § 3 a. I § 3 er bibeholdt de eksisterende regler fordanske uddannelser i Danmark.I dag kan universiteterne kun udbyde fællesuddannelser i særlige tilfælde, og hvis uddannelserne opfyl-der specifikke kriterier. Dette har medført, at der siden indførelsen af fællesuddannelser med L114 (æn-dringsforslag til universitetsloven) i 2005 kun er godkendt én fællesuddannelse. Med § 3 a får universite-terne generel mulighed for i samarbejde med udenlandske universiteter eller alene at udbyde hele eller de-le af uddannelser i udlandet. Universiteterne kan selv fastlægge, om de dele af uddannelserne, der gennem-føres i udlandet, skal være obligatoriske eller valgfrie for de studerende.Med lovforslaget bortfalder de nuværende regler om fællesuddannelser samt reglerne om parallelforløb.Med lovforslaget sker der ingen ændringer vedrørende universiteternes mulighed for at indgå udvekslings-aftaler med udenlandske universiteter. Det er fortsat en forudsætning, at der ved udveksling af studerendeer økonomisk balance på sektorniveau.Der stilles i dag krav om, at 1/3 af en uddannelse skal foregå i Danmark, for at der kan udstedes et danskeksamensbevis for uddannelsen. Det har i flere tilfælde hindret danske universiteter i at indgå lovende ud-dannelsessamarbejder, hvor eksempelvis det danske universitet og tre stærke udenlandske universiteterhver udbyder et semester på en kandidatuddannelse. Kravet om, at 1/3 af en uddannelse skal foregå iDanmark, for at der kan udstedes et dansk eksamensbevis, er fraveget ved udbud af hele danske uddannel-ser i udlandet med og uden samarbejdsuniversitet.Med forslaget ophæves 1/3-kravet. Udgangspunktet bliver herefter, at der kan udstedes et dansk eksa-mensbevis, hvis et dansk universitet er ene- eller medudbyder af en uddannelse, der helt eller delvist fore-går i udlandet.Ved ene- eller medudbyder forstås, at det danske universitet udbyder en af sine uddannelser i udlandetuden et samarbejdsuniversitet, eller at det danske universitet har valgt at indgå i et samarbejde med et ellerflere udenlandske universiteter, og at den danske uddannelse udbydes som led i dette samarbejde.Som konsekvens heraf kan et dansk universitet udstede et dansk eksamensbevis, et fælles(joint) eller etdobbelt(multiple) eksamensbevis for uddannelserne. Muligheden for at udstede fælles og dobbelte eksa-mensbeviser er i en lang række tilfælde en betingelse for, at danske universiteter kan deltage i forpligtendeinternationalt uddannelsessamarbejde.De nuværende regler om danske studerendes retssikkerhed ved internationale uddannelsessamarbejderbetyder, at danske universiteter i en række situationer skal eksportere danske regler til udlandet. Det kangøre det administrativt vanskeligt for de danske universiteter at indgå i internationale uddannelsessamar-bejder. For udbud af uddannelser i udlandet med samarbejdsuniversitet, fællesuddannelser og parallelfor-løb stilles særlige krav til de studerendes retssikkerhed i udlandet. For Erasmus Mundus-kandidatuddannelser og for udbud af uddannelser i udlandet uden samarbejdsuniversitet er der ikke forden del, der foregår i udlandet stillet tilsvarende krav.Det foreslås at forenkle og ensrette reglerne således, at der gælder danske regler for den del af uddannel-sen, der foregår i Danmark, og udenlandske regler for den del, der foregår i udlandet.

Der er i de gældende regelsæt anvendt tre forskellige modeller for kvalitetssikring af uddannelserne, derudbydes som følge af internationale uddannelsessamarbejder. Kvalitetssikring ved ACE Denmark, kvali-tetssikring ved en udenlandsk kvalitetssikringsinstitution optaget i EQAR eller en udenlandsk kvalitetssik-ringsinstitution, som anses for at være internationalt anerkendt . Danske universiteter oplever i dag atblive afvist som samarbejdspartnere, fordi de udenlandske universiteter i visse sammenhænge i praksis vilblive underlagt tidsplanen i en dansk akkreditering. Med forslaget kan danske universiteter selv vælge,hvilken kvalitetssikringsinstitution der skal kvalitetssikre uddannelsesudbuddet, når de skal udbyde ud-dannelser i udlandet enten alene eller i samarbejde med andre. Vælges en udenlandsk kvalitetssikringsin-stitution, foretages den efterfølgende godkendelse af uddannelsen i Videnskabsministeriet. Forslaget sva-rer til de nuværende regler for udbud af uddannelser i udlandet uden samarbejdsuniversitet.Det bemærkes, at det nye regelsæt ikke vedrører eller ændrer universiteternes nuværende muligheder forat indgå bilaterale udvekslingsaftaler med universiteter i udlandet. Det vil sige, at der ligesom hidtil vilvære mulighed for at indgå meritgivende udvekslingsaftaler. Da denne mulighed bevares, synes der ikkelængere at være behov for særlige regler om parallelforløb, idet disse kan betragtes som en form for fasteudvekslingsaftaler med en standardiseret meritgivelse.3.2. Universitetslovens tilskudsbestemmelser3.2.1. Gældende reglerEfter gældende regler skal universitetet tilrettelægge sit samlede udbud af parallelforløb sådan, at der ergensidighed og økonomisk balance i udvekslingen med de udenlandske universiteter. For fællesuddannel-ser er der krav om gensidighed i aftalen og økonomisk balance i udvekslingen på universitetsniveau.3.2.2. Den foreslåede ordningDet er fortsat en forudsætning, at der er gensidighed i udvekslingsaftalerne og økonomisk balance på sek-torniveau. Universitetet skal tilrettelægge sit samlede udbud af dele af godkendte uddannelser i udlandetsåledes, at der er gensidighed og økonomisk balance i udvekslingen med de udenlandske universiteter.Gensidigheden og den økonomiske balance vurderes over en årrække og for den samlede universitetssek-tor under ét.Ministeren vil følge udviklingen i studenterudvekslingen mellem Danmark og udlandet med henblik på atvurdere, om der er en rimelig balance. Endelig bemærkes det, at det nye regelsæt ikke ændrer på det dan-ske gratisprincip. Det betyder, at det stadig er gratis for danske studerende at studere i Danmark og på vis-se uddannelser i udlandet. Den danske studerende kan læse gratis på de uddannelser i udlandet, som er om-fattet af en gensidig udvekslingsaftale, eller en samarbejdsaftale, hvor den studerende er berettiget til ud-landsstipendium. Det betyder, at der ikke er nogen materiel ændring af tilskudsreglerne på dette område.Det er dog fundet mere hensigtsmæssigt, at reglerne om tilskud i forbindelse med univeristernes internati-onale uddannelsessamarbejder placeres sammen med de generelle regler om tilskud.3.3. Bestemmelser om selskabskonstruktion3.3.1. Gældende reglerUniversiteterne kan ifølge universitetsloven udbyde uddannelser i udlandet efter reglerne om indtægts-dækket virksomhed. Der er efter de gældende regler ikke mulighed for selskabsdannelse i forbindelse meddisse udbud.3.3.2. Den foreslåede ordningI forbindelse med en harmonisering af reglerne om tilrettelæggelse af internationale uddannelser, ønskesder etableret mulighed for, at universiteternes udbud af uddannelser i udlandet efter reglerne om indtægts-dækket virksomhed kan varetages gennem et aktieselskab. Formålet er, at universiteterne ikke påføres for-pligtelser og tab ud over de midler, der er anbragt i selskabet. Muligheden for at udbyde uddannelser gen-nem og anbringe likvide midler i et selskab er i tråd med Undervisningsministeriets regler for blandt andetprofessionshøjskoler for videregående uddannelser.Den foreslåede model for selskabsdannelse adskiller sig dog fra Undervisningsministeriets model. Dauniversiteterne er større enheder, er der behov for en begrænsning af indskuddets størrelse. Indskuddet fo-reslås begrænset til et beløb på fem mio. kr. eller tre pct. af universitetets uddannelsestilskud fra Universi-

tets- og Bygningsstyrelsen i det pågældende finansår. Denne ramme svarer til den, som gælder i forbindel-se med universiteternes mulighed for at indskyde midler i fonde til universitetsnære ungdomsboliger.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Høring[Lovforslaget har været i høring hos]:Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Univer-sitet, Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i København, IT-Universitetet i København, ACEDenmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akade-mikernes Centralorganisation, Danish Institute for Study Abroad, Danmarks Forskningspolitiske Råd,Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Liberale Studerende, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskErhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, DanskUngdoms Fællesråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab, Det Strategi-ske Forskningsråd, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbru-gerrådet, Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, Frit Forum Socialdemokratiske Studerende,GTS Godkendt Teknologisk Service, HK/Stat, KL, Konkurrencestyrelsen, Koordinationsudvalget forForskning, Landbrug og Fødevarer, LO, Lægemiddelindustriforeningen, Ingeniørforeningen i Danmark,Rigsrevisionen, Rådet for Teknologi og Innovation og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenser forstat, regioner og kommunerØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forborgerneMiljømæssige konsekvenserIngenIngenIngenIngenIngenIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt.)Bestemmelsen er ændret som en konsekvens af, at reglerne vedrørende internationale uddannelsessamar-bejder foreslås udskilt i en særlig § 3 a, jf. forslagets § 1, nr. 4.Den foreslåede nye § 3 er i al væsentlighed uændret. Dog er bestemmelsen om, at universitetsuddannel-serne alene kan udbydes i Danmark, erstattet af henvisningen til Danmark i bestemmelsens stk. 1.Til nr. 2 (universitetslovens § 3, stk. 1, 3. pkt.)Bestemmelsen er ændret som en konsekvens af, at reglerne vedrørende internationale uddannelsessamar-bejder foreslås udskilt i en særlig § 3 a, jf. forslagets § 1, nr. 4.Den tidligere bestemmelse om dispensation for kvalitetssikring af Erasmus Mundus-kandidatuddannelserer erstattet af de nye regler i § 3 a, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 4.Til nr. 3 (universitetslovens § 3, stk. 3-12)Bestemmelserne ophæves som en konsekvens af, at reglerne vedrørende internationale uddannelsessam-arbejder foreslås udskilt i en særlig § 3 a, jf. forslagets § 1, nr. 4.Til nr. 4 (universitetslovens § 3 a)Stk. 1Universiteterne får generel mulighed for at udbyde hele eller dele af uddannelser i udlandet i samarbejdemed udenlandske universiteter (internationale uddannelsessamarbejder). Bestemmelserne om fællesuddan-nelser, der kun kan udbydes i særlige tilfælde, og parallelforløb bortfalder.Med bestemmelsen kan universiteterne udbyde uddannelser, hvor dele af uddannelsen skal gennemføres iudlandet (obligatorisk udlandsophold), og uddannelser, hvor dele af uddannelsen kan gennemføres i ud-landet (valgfrit udlandsophold). For uddannelser med obligatorisk udlandsophold skal universiteterne, li-gesom det hidtil har været gældende for fællesuddannelser, udveksle studerende med de udenlandske uni-versiteter. Uddannelser med valgfrit udlandsophold er en særlig form for universitetsorganiseret udveks-ling, hvor den studerende er sikret automatisk merit for det udenlandske udlandsophold. Uddannelser, somindeholder en af de to former for udlandsophold, skal opfylde kravet om gensidighed og økonomisk balan-ce. Gensidigheden og den økonomiske balance vurderes over en årrække og for den samlede universitets-sektor under ét.Fællesuddannelser og parallelforløb bortfalder, men kravet om økonomisk balance fastholdes, når dele afen uddannelse gennemføres i udlandet.Da det forventes, at antallet af uddannelser med obligatorisk udveksling vil øges i antal, skal studerendepå sådanne uddannelser i særlige tilfælde kunne få dispensation for at deltage i den obligatoriske udveks-ling, eksempelvis ved barsel.Bestemmelsen indeholder også mulighed for udlagt undervisning. Som hidtil sigter muligheden på de til-fælde, hvor det danske universitet har behov for at lade de studerende tage en del af uddannelsen i udlan-det for at give den samlede uddannelse et kvalitetsløft, men hvor der ikke er mulighed for gensidig ud-veksling. Udlagt undervisning er derfor ikke omfattet af balancekravet.Stk. 2.Det er en uændret videreførelse af den gældende § 3, stk. 7, om Erasmus Mundus-kandidatuddannelser.Stk. 3.Den foreslåede bestemmelse fastslår, at universiteternes udbud af uddannelser i udlandet, hvor dele afuddannelsen skal foregå ved et udenlandsk universitet (obligatorisk udlandsophold), eller hvor hele ud-dannelsen foregår ved et udenlandsk universitet, skal kvalitetssikres. Uddannelser, hvor dele af uddannel-sen kan foregå ved et udenlandsk universitet (frivilligt udlandsophold), skal kvalitetssikres jf. § 3, stk. 1,

dog skal de dele af uddannelsen, der gennemføres ved udenlandske universiteter, kvalitetssikres i henholdtil de regler, der gælder for de udenlandske universiteter. Det danske universitet skal, som led i indgåelseaf uddannelsessamarbejdet med de udenlandske universiteter, sikre sig, at kvaliteten af de udenlandskeuddannelser er tilfredsstillende. Udlagt undervisning er allerede kvalitetssikret, da det er en obligatoriskdel af en godkendt dansk uddannelse i Danmark.Med forslaget gives universiteterne valgfrihed ved valg af kvalitetssikringsinstitution. Forslaget svarersom udgangspunkt til de nuværende regler for udbud af uddannelser i udlandet uden samarbejdsuniversi-tet.Efter de gældende regler træffer videnskabsministeren afgørelsen om titel m.v., jf. § 10 i lov om Akkre-diteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Dette gælder også, når kvalitetssikringen er foretagetaf en udenlandsk kvalitetssikringsinstitution. Det vil sige, at når akkrediteringen foretages af en uden-landsk kvalitetssikringsinstitution, sker den efterfølgende godkendelse i Videnskabsministeriet. Der skalikke ske en godkendelse af kvalitetssikringen, men godkendelsen er et formelt krav, for at uddannelsenkan udbydes og eventuelt få taxametertilskud.Når kvalitetssikringen foretages af en udenlandsk kvalitetssikringsinstitution, er det universitetets ansvarat sikre, at Videnskabsministeriet får de nødvendige oplysninger for at kunne foretage den formelle god-kendelse.Godkendelsen gælder for den samme periode, som kvalitetssikringen gælder for. Herefter vil uddannel-sen skulle kvalitetssikres på ny og efterfølgende formelt godkendes igen.Universitetet skal altid vælge enten den danske kvalitetssikring, som foretages af ACE Denmark, eller enanden national kvalitetssikring. For at fremtidssikre bestemmelsen er det nødvendigt at tage højde for, atuniversiteterne har mulighed for at udbyde uddannelser i lande, hvor der ikke eksisterer nationale kvali-tetssikringsregler, og hvor det samtidig vil være en uforholdsmæssig stor omkostning for universitetet atskulle bruge den danske Akkrediteringsinstitution. Det er dog et krav, at den nationale kvalitetssikringsin-stitution, som vælges, er optaget i EQAR eller på anden måde er internationalt anerkendt .Vurderingen af, om den nationale kvalitetssikringsinstitution kan anses for at være internationalt aner-kendt, fastsættes som hidtil af ministeren. Det er hensigten, at kriterierne vil være de samme som hidtil.Kommissionen har oplyst, at akkrediteringen af Erasmus Mundus-kandidatuddannelser ikke længere be-høver at foreligge på ansøgningstidspunktet til Kommissionen, men skal foreligge inden optagelse af deførste Erasmus Mundus-studerende. Det betyder, at akkreditering af Erasmus Mundus-kandidatuddannelser kan ske frem til optagelsen af de første Erasmus Mundus-studerende. Universiteternevil frit kunne vælge, i hvilken rækkefølge henholdsvis akkrediteringen og ansøgningen til EU foretages.Stk. 4.Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af den gældende § 3, stk. 8, 2. og 3. pkt., som ved-rører, hvilke regler de studerende er omfattet af, når de deltager i Erasmus Mundus-kandidatuddannelser.Bestemmelsen foreslås udvidet til at gælde for alle former for internationale uddannelsessamarbej-der/uddannelser i udlandet, for så vidt angår de rent retlige forhold, da det er vigtigt for den studerende atvide, hvilket universitets regler der finder anvendelse for den studerendes daglige forhold. Det afgørendeer her, ved hvilket universitet den studerende er indskrevet.Universiteterne skal sikre, at deres studerende bliver vejledt om deres rettigheder og muligheder, når devælger at tage til udlandet for at studere. Universitetet skal endvidere sikre, at studerende, som er optagetved universitetet, og som gennemfører dele af uddannelsen i udlandet, i særlige tilfælde kan gennemføreog afslutte det samlede uddannelsesforløb i Danmark. Ved særlige tilfælde tænkes eksempelvis på situati-oner, hvor studerende ikke består de udenlandske uddannelsesdele, eller der på anden måde opstår hin-dringer for den studerendes uddannelsesforløb.Stk. 5.Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af den gældende § 3, stk. 11, hvorefter universite-tet kan udstede eksamensbevis til studerende, der har gennemført dele af deres uddannelse ved universite-tet uden at have været optaget på den pågældende uddannelse. Det kunne for eksempel være parallelforløb,fællesuddannelse og Erasmus Mundus-kandidatuddannelser.Med forslaget gøres bestemmelsen generel, således at universitet kan udstede et dansk eksamensbevis foruddannelser, som universitetet er ene- eller medudbyder af. Som altid er udstedelsen af et dansk eksa-

mensbevis en dansk forvaltningsakt. Udstedelsen af eksamensbeviset kan derfor kun ske efter en konkretvurdering, hvor universitetet kan stå inde for, at den studerende besidder de samme kvalifikationer, somhvis den studerende havde taget den tilsvarende uddannelse i Danmark.Udstedelsen af et eksamensbevis er ikke ensbetydende med, at der udløses tilskud til afsluttet studiefor-løb. Det er fortsat gældende, at gennemførselstiden måles som afgangstidspunktet målt ved bedømmelses-datoen for den sidste eksamensaktivitet, fratrukket indskrivningstidspunktet for den første indskrivning påen uddannelse inden for det samme hovedområde på det pågældende universitet.Stk. 6.Der foreslås en udvidelse af den gældende § 3, stk. 12. Bestemmelsen giver ministeren mulighed for atfastsætte nærmere regler om udbud og gennemførelse af uddannelserne efter den foreslåede § 3 a og ud-stedelse af eksamensbeviser for disse uddannelser. Den foreslåede bestemmelse svarer til undervisnings-ministerens bemyndigelse for uddannelser i udlandet. Med den foreslåede formulering af bestemmelsen erder søgt taget højde for den fremtidige udvikling for uddannelser i udlandet.Det er hensigten, at regelsættet samles i en enkelt bekendtgørelse, og at reglerne udarbejdes, så de somudgangspunkt er identiske for alle typer af uddannelser i udlandet. Kun hvis karakteren af uddannelsen el-ler uddannelsessamarbejdet gør det nødvendigt, bør der være regler, der afviger fra udgangspunktet.Det er hensigten, at universiteterne får mulighed for at udstede danske eksamensbeviser, hvis universite-tet er ene- eller medudbyder af uddannelsen, uanset om uddannelsen foregår helt eller delvist i udlandet.Følgende bekendtgørelser ophæves i forbindelse med indførelsen de nye regler og erstattes af én fællesbekendtgørelse:Bekendtgørelse nr. 931 af 5. oktober 2005 om parallelforløb og fællesuddannelse.Bekendtgørelse nr. 777 af 15. august 2009 om samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter m.v.Bekendtgørelse nr. 815 af 29. juni 2010 om udlagt undervisning og Erasmus Mundus-kandidatuddannelser ved universiteterne.Bekendtgørelse nr. 779 af 30. juni 2010 om universiteternes udstedelse af eksamensbevis ved udbud afuddannelser i udlandet m.v.Til nr. 5 (universitetslovens § 19, stk. 2.)Den foreslåede ændring i den gældende § 19, stk. 2, er af teknisk karakter og skyldes, at reglerne for ud-dannelser i udlandet foreslås samlet i de nye stykker 3 og 4, jf. forslagets § 1, nr. 6.Til nr. 6 (universitetslovens § 19, stk. 3 og 4)De foreslåede stykker beskriver, hvilke studerende der udløser tilskud i forbindelse med dele af uddan-nelser i udlandet med eller uden samarbejdsuniversitet og Erasmus Mundus-kandidatuddannelser. Ministe-ren fastsætter som hidtil, jf. den gældende § 19, stk. 5, der bliver stk. 7, hvilke studerende, herunder hvilkeudenlandske studerende, der kan udløse tilskud efter § 19.Med forslaget er der ikke tilsigtet nogen ændring af gældende ret. Universiteterne må fortsat ikke indgåaftaler, hvor deltagerbetalingen overstiger udlandsstipendiet. Det betyder, at de studerende vil kunne fådækket hele deres studieafgift i udlandet gennem det danske udlandsstipendium og dermed kan få en gratisuddannelse. Det betyder også, at den studerende vil kunne på udlandsstipendium, når den studerende eroptaget på en hel dansk uddannelse, som udbydes af et udenlandsk universitet.Det er også stadig muligt for universiteterne at indgå aftaler om udveksling af studerende med udenland-ske universiteter. Kravet om, at universiteterne skal sikre, at der i udvekslingen er gensidighed og økono-misk balance, fastholdes. Universitetet skal tilrettelægge sit samlede udbud af dele af godkendte uddannel-ser i udlandet og udvekslingsaftaler, således at der er gensidighed og økonomisk balance i udvekslingenmed de udenlandske universiteter. Gensidigheden og den økonomiske balance vurderes over en årrækkeog for den samlede universitetssektor under ét. Dette gælder dog ikke for udlagt undervisning.Til nr. 7 (universitetslovens § 19, stk. 8, der bliver stk. 10)Ændringen er en konsekvens af forslaget om at indsætte nye bestemmelser om tilskudsregler for stude-rende på uddannelser udbudt i udlandet.

Til nr. 8 (universitetslovens § 20, stk. 3, 2. pkt.)I det foreslåede stykke beskrives universiteternes eksisterende muligheder for at finansiere udbud af heleuddannelser i udlandet med eller uden samarbejdsuniversitet.Universiteterne kan derfor fortsat opkræve deltagerbetaling for de uddannelser, der udbydes i udlandetefter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. pkt. 2.6.8. i Budgetvejledning 2010.Videnskabsministerens tilsyn med universiteterne er uændret af forslaget. Det vil sige, at videnskabsmi-nisteren ikke fører tilsyn med kvaliteten af uddannelserne udbudt i udlandet, da dette varetages gennemreglerne om kvalitetssikring af uddannelserne.Til nr. 9 (universitetslovens § 21, stk. 4, 1. pkt.)Ændringen er en konsekvens af forslaget om at samle de internationale uddannelsesregler i en samlet be-stemmelse. Med forslaget bibeholdes muligheden for, at universitetet kan yde tilskud til et eller flere uden-landske universiteter, når disse tilskud fastlægges på de årlige finanslove. Med forslaget er der ikke tilsig-tet nogen ændring af gældende ret.Til § 2Til nr. 1 (titel)Som en konsekvens af, at forslaget giver loven et mere defineret, men samtidig bredere sigte, findes dethensigtsmæssigt at præcisere titlen sådan, at den stemmer overens med det foreslåede formål.Til nr. 2 (Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter § 1)Det foreslås, at lovens formål præciseres, sådan at det fremgår, at hovedformålet er at styrke konkurren-ceevnen og de offentlige forskningsinstitutioners relationer til det omkringliggende samfund ved at mulig-gøre forskellige selskabsdannelser til særlige formål.Lovens nuværende formål ændres ikke. Det er at fremme omsætningen af ny viden og teknologi mellemoffentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet i forskningsbaserede virksomheder samt muligheden forat indgå i fonde og foreninger for at underbygge samarbejdet med det omkringliggende samfund.Som noget nyt foreslås det, at lovens formål udvides til også at understøtte universiteternes udbud af ud-dannelser i udlandet, som udbydes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.Til nr. 3. (Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter § 4)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets nr. 2, idet lovens formål opdeles i numre.Til nr. 4. (Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter § 4 a)Det foreslås, at et eller flere danske universiteters udbud af uddannelser i udlandet efter reglerne om ind-tægtsdækket virksomhed kan varetages gennem et selskab hjemmehørende i Danmark, og at universiteter-ne kan anbringe likvide midler i et sådant selskab.Der er tale om mulighed for oprettelse af aktieselskaber, som er et selskab med begrænset hæftelse, såuniversiteterne ikke påføres eventuelle forpligtelser og tab ud over de midler, der er anbragt i selskabet.Bestemmelsen svarer til de regler, der gælder på Undervisningsministeriets områder for blandt andet pro-fessionshøjskoler for videregående uddannelser.Det forventes, at varetagelse af udbud af uddannelse i udlandet i de fleste tilfælde vil ske, ved at universi-teterne danner en selskabskonstruktion, som varetager udbuddet.Stk. 2.Indskuddets størrelse er begrænset til et beløb på 5 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets uddannelsestil-skud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen i det pågældende finansår. Denne ramme svarer til den, somallerede er gældende ved universiteternes indskud i andre selskabsformer eller fonde.

Stk. 3.Ved opgørelsen efter det foreslåede stk. 2 vil der også skulle medregnes de udgifter, universitetet har hafttil kapitalindskud eller aktiekøb, uanset om et selskab er gået konkurs. Det vil sige, at tabte beløb også skalmedregnes i den samlede ramme efter stk. 2.Stk. 4.Da der kan anvendes offentlige midler til stiftelse af selskaberne, foreslås det, at det eller de deltagendedanske universiteter skal eje selskaberne fuldt ud.Stk. 5.Da der kan anvendes offentlige midler til stiftelse af selskaberne, foreslås det, at indtægter i form af ud-bytte anvendes inden for universitets formål. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor selskabet udlodder udbytte,vil dette skulle tilgå universitetet.Stk. 6.Universitetet skal i årsrapporten redegøre for udgifter afholdt i forbindelse med udbud af uddannelser iudlandet, når dette sker i selskabsform efter denne lov. Universitetet skal sikre åbenhed om, i hvilket om-fang og på hvilken måde universiteterne afholder udgifter efter bestemmelsen. De nærmere vilkår for af-læggelse af årsrapporter fremgår af reglerne for statens regnskabsaflæggelse, jf. § 28 i universitetsloven.Stk. 7.Det foreslås, at videnskabsministeren bemyndiges til efter godkendelse af de bevilgende myndigheder atregulere beløbsrammerne i stk. 2. Finansudvalget kan af ministeren blive anmodet om via et aktstykke attage stilling til, om beløbene i stk. 2, kan reguleres inden for de givne tilskudsrammer. Endvidere vil ensådan regulering også kunne ske på finansloven.Til nr. 5. (Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter §§ 5-7)Det foreslås, at bestemmelserne i den gældende § 5 om bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed tilsva-rende finder anvendelse for selskaber efter den foreslåede § 4 a.Endvidere foreslås det, at bestemmelserne i den gældende lovs § 6 om, at formålet skal være med kom-mercielt sigte og på markedsvilkår, tilsvarende finder anvendelse for selskaber efter den foreslåede § 4 a,jf. hertil forslagets nr. 5.Endelig foreslås det, at bestemmelserne i den gældende lovs § 7 om ejerandele og lånetilskud tilsvarendefinder anvendelse for selskaber efter den foreslåede § 4 a.Til nr. 6. (Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter § 6)Det foreslås, at den gældende § 6 om, at selskaberne skal have kommercielt sigte og fungere på markeds-vilkår tilsvarende finder anvendelse for selskaber efter den foreslåede § 4 a. Herudover er der ikke tilsigtetnogen ændring af bestemmelsen.Til nr. 7. (Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 8,stk. 3, § 9, nr. 1)I § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 3 og § 9, nr. 1, ændres aktieselskabsloven til selskabsloven som enkonsekvens af, at aktieselskabsloven har ændret titel.

Forslag

§1

1.

2.

3.

4.

»§ 3 a.

5.

6.

7.

8.

9.

§2

1.

»Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde«

2.

»§ 1.

3.

4.

»§ 4 a.

5.

6.

7.

§3

1.