UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 57: Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål H-I fra samrådet den 24/11-10 vedrørende administrationsomkostningerne på universiteterne, fra videnskabsministeren

I forlængelse af ministerens udtalelse til Berlingske Tidende den 9. oktober 2010bedes ministeren redegøre for de tiltag regeringen vil iværksætte for at mindskede administrative omkostninger i tilknytning til universitetsforskning samt pegepå, hvilke administrative krav til universiteterne der kan fjernes.Svar:Universiteterne forvalter meget store offentlige midler.I 2010 er universiteternes samlede omsætning på cirka 22,1 mia. kr., og det er enstigning på 12 pct. siden 2006.Baggrunden er selvfølgelig satsningen på forskning og uddannelse.Side2/2Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Det koster, at håndtere så stort et system, men det ændrer selvfølgelig ikke på, atdet er helt naturligt og nødvendigt at have fokus på administrationsudgifterne.Universiteterne skal primært benytte deres ressourcer på undervisning og forsk-ning – og naturligvis ikke på unødig administration.Dette har jeg sagt ved flere lejligheder – og det er universitetsledelserne bestemtogså selv opmærksomme på.I genopretningsplanen satte regeringen mål på kravene: 125 millioner kroner i2012 samt 250 millioner kroner i 2013.Dette svarer til henholdsvis 0,5 procent og godt 1,0 procent af universiteternesomsætning. Og det har jeg i øvrigt en god dialog med universiteterne om.De er i fuld gang, og det er ansvarligt, at Danske Universiteter har tilkendegivet,at de ser sig i stand til at levere effektiviseringerne.Samtidig bidrager videnskabsministeriet til forenklingen.Men før jeg uddyber, vil jeg lige for god ordens skyld knytte et par bemærknin-ger til spørgsmålet om, hvad der forstås ved administrative udgifter - som ikke eren helt entydig størrelse.Groft sagt – og det er det – kan de administrative udgifter opdeles i to grupper:Et – de administrative opgaver der direkte kan forbindes til forskning og under-visning.Og to – de generelle administrative udgifter såsom lønadministration, korrespon-dance osv.

Og så lidt baggrund:Universiteterne har gennem de seneste 5 år gennemgået store forandringer og be-finder sig stadig i en stor udviklingsproces.Også derfor er tidspunktet for at drøfte effektivisering af universiteternes admini-stration rigtigt lige nu.Lad mig give et par eksempler:Først og fremmest er der sket en markant vækst i forsknings- og udannelsesbevil-lingerne.Alene basismidlerne til forskning er øget med næsten 25 pct. de sidste fem år.Universiteterne optager langt flere studerende end for bare få år siden – således erstudenteroptaget steget fra 18.380 til 24.395 studerende i perioden fra 2004 til2010.Og det vil altså sige en stigning på 32,7 pct.Derudover har universiteterne gennemgået omfattende og komplekse fusioner,der har krævet meget af både ansatte og studerende.Det er Aarhus Universitet et godt eksempel på.På få år har Aarhus Universitet indfusioneret Handelshøjskolen i Århus, Dan-marks Pædagogiske Universitet, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Mil-jøundersøgelser og Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.Så når vi taler om Aarhus Universitet i dag, så taler vi ikke blot om en institutionaf en enorm størrelse, men også om en institution som er sammensat af forskelli-ge fagligheder, forskellige miljøer og forskellige kulturer.Og den institution skal fungere som en samlet enhed.Det gør sig ikke mindre gældende, når der tænkes på, at universiteterne i dag og-så indgår i en hård international konkurrence.En konkurrence om studerende, om forskningsmidler, om at komme til tops på deinternationale ranglister og om at være attraktive samarbejdspartnere.Så lad mig med det samme kvittere for, at flere af universiteterne allerede er be-gyndt at se deres organisationer efter i sømmene – det fik jeg for alvor at se påmin besøgsrunde i efteråret til landets universiteter.På CBS har man eksempelvis lige lanceret strategien ”Business in Society”.Som led i strategien er der igangsat en analyse af de administrative processer, derskal munde ud i organisatoriske ændringer.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

På RUC har man også i sin nye strategi valgt at adressere universitetets organise-ring.Her er der blandt andet fokus på, at strategiske tiltag for at imødekomme admini-strative udfordringer sker ud fra en overvejelse om, hvor der kan effektiviseres ogom nye former for organisering.Fra politisk hold er der også igangsat tiltag inden for flere indsatsområder, derskal være med til at lette den administrative byrde på universiteterne.Et af indsatsområderne er regelforenkling.I den forbindelse kan jeg nævne, at vi i Videnskabsministeriet i øjeblikket arbej-der på forskellige niveauer.Regelforenkling – det er blandt andet et emne i de igangværende politiske for-handlinger om opfølgning på universitetsevalueringen.Derudover undersøger vi også i ministeriet, hvilke regler og administrative kravtil universiteterne, som helt kan fjernes.Det er der sådan set ikke noget nyt i. Vi foretager løbende et serviceeftersyn i derammevilkår, som vi opstiller for universiteterne.Vores fokus i regelforenklingen har været rettet mod universiteternes ønsker omfærre centralt fastsatte regler.Og helt bogstaveligt talt sidder vi med lister og streger unødvendige eller uhen-sigtsmæssige regler væk.Nogle regler kan fjernes af videnskabsministeriet – andre regler drøftes med for-ligskredsen bag universitetsloven.Som eksempel på et af de seneste regelforenklingsforslag, vi har gennemført, harVidenskabsministeriet udstedt en ny rammebekendtgørelse for masteruddannel-serne.Den ene rammebekendtgørelse – den afløser 18 ældre enkeltbekendtgørelser.Det har betydet mere overordnede rammer og øget fagligt selvstyre til universite-terne.Derudover har jeg fremrykket evalueringen af akkrediteringssystemet, som ellersskulle gennemføres senest i 2012.Evalueringen er igangsat her i efteråret.Sigtet er at forenkle akkrediteringsprocessen og dokumentationskravene uden atgå på kompromis med kvaliteten i akkrediteringen.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Og endelig kan klare overenskomster for universitetssektoren bidrage til en mereenkel og effektiv administration.Emnet indgår derfor efter ønske fra universiteterne i de kommende overens-komstforhandlinger.Udover at regelforenkling kan lette administrationen på universiteterne, er det ermin klare overbevisning, at der via øget digitalisering kan ske effektiviseringer afen lang række arbejdsgange.Med det rette digitale værktøj og systemer, der kan tale sammen, kan arbejdsgan-ge blive både lettere og billigere fremover.På universiteterne er jeg bl.a. bekendt med et projekt på Aarhus Universitet omovergang til digital aflevering og bedømmelse af eksaminer. Det er sigtet, at pro-jektet kan udbredes til andre universiteter og uddannelsesinstitutioner efterføl-gende.Københavns Universitet har ligeledes gode erfaringer med at få censorer og ek-saminator til at modtage, rette og bedømme opgaver digitalt.Fra vores egen del kan jeg også som en sidebemærkning tilføje, at Videnskabs-ministeriets nye bekendtgørelse om elektronisk kommunikation for universiteter-ne trådte i kraft den 15. november i år.Bekendtgørelsen betyder, at universiteterne kan beslutte, at kommunikationenmellem dem og de studerende kun kan foregå elektronisk.Hvert universitet får dermed mulighed for at indføre obligatorisk elektroniskkommunikation på de områder, hvor det for netop dette universitet giver admini-strative fordele.Når vi taler om administration er der imidlertid – som tidligere nævnt - flerevinkler.For den enkelte underviser og forsker kan det måske nogen gange se ud som om,der går uforholdsmæssigt mange midler til administration.Men der er ingen tvivl om, at det stigende antal unge studerende der har krav påøget studievejledning, rådgivning til udlandsophold, tilrettelæggelse af eksame-ner med blik for optimal retssikkerhed mm. kræver administration.Det er ikke en opgave underviserne og forskerne har som primær opgave – dettror jeg også, at de vil betakke sig for.Men nogle skal gøre det.Det skal imidlertid gøres så smart og effektivt som overhovedet muligt.

Og her skal vi hele tiden nytænke og stille krav, således at vi sikrer, at flest muli-ge midler går til universitets kernefunktioner – og det er undervisning og forsk-ning.Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at de administrative besparelser derkommer på universiteterne, ikke må gå ud over kvaliteten af uddannelserne ellerde studerendes retssikkerhed.Derfor skal det i højere grad fremover være muligt at følge universiteternes res-sourcebrug til administration – det har både universiteterne og videnskabsmini-steriet interesse i.Faktisk har Videnskabsministeriet igangsat et samarbejde med universiteterne omat udvikle et bedre koncept til at opgøre universiteternes udgifter til administrati-on.Og som led i den gode dialog mellem universiteterne og videnskabsministeriet viljeg derfor fastholde min løbende invitation til universiteterne om at fremlæggeyderligere forslag til administrative lettelser.Spørgsmål I:Hvilke positive bidrag mener ministeren, de eksterne medlemmer af bestyrelsernehar tilført universiteterne i forbindelse med besparelser på administrationsbudget-tet?Svar:I min optik er handlekraft en nødvendighed for at kunne lede de meget store in-stitutioner, som universiteterne er blevet.Hvis vi igen ser på Aarhus Universitet, så taler vi om en organisation med en år-lig omsætning på 6 mia. kr., med 30.000 studerende og med mere end 7000 års-værk, hvilket er en fordobling på bare ti år.Det svarer til en kæmpestor virksomhed.Med sådan en størrelse er det en forudsætning, at bestyrelsen har handle- og be-slutningskraft til at sikre, at prioriteringen af universitets ressourcer sker på denbedste måde.Altså - at universiteterne ledes så driftmæssigt optimalt som muligt.Og det kræver en topprofessionel bestyrelse.Og det kræver en topprofessionel ledelse.På samme måde har fusionerne virkelig også krævet sit af ledelserne rundt påuniversiteterne, og jeg tror ikke, at de havde været en realitet uden ledelser, derhar turdet træffe nogle hårde beslutninger.Med den ønskede vækst universiteterne har leveret siden fusionerne, siger det sigselv, at universiteternes drift – og herunder administration – også undergår bety-delige forandringer.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Eller med andre ord: Fra de store fusioner og omlægninger skal vi nu til at høstegevinsterne af blandt andet stordriftsfordelene.Det er en betydelig ledelsesopgave.Universitetsreformen i 2003 havde som et centralt mål at styrke universiteternesledelser, og derigennem øge universiteternes handle- og beslutningskraft.Bestyrelser med eksternt flertal og den enstrengede ansatte ledelse er netop engrundlæggende forudsætning for, at universitetsledelserne kan have den nødven-dige styrke til at sikre, at prioriteringen af universitetets ressourcer sker på denmest optimale måde.Jeg er overbevist om, at det netop er kombinationen af personer med dyb indsigt iuniversiteternes indre liv og personer med ledelseserfaring udefra, som tilsam-men skaber den nødvendige beslutningskraft.Ministeriet for Videnskab

Universiteterne er således i dag mere aktivt i stand til at prioritere universiteter-nes midler på tværs af opgaver og faglige retninger.Jeg har også tillid til, at universitetets daglige ledelse, dvs. rektor, prorektor, uni-versitetsdirektøren mv. efterfølgende er i stand til at omsætte bestyrelsens ret-ningslinjer i det daglige arbejde – det gælder naturligvis også organisering af deadministrative opgaver.Jeg oplever, at bestyrelserne især er den daglige ledelses sparringspartner i stra-tegiske og driftmæssige forhold.Herunder er bestyrelserne bevidste om, at drøfte med den daglige ledelse, hvor-dan den optimale drift skal tilrettelægges – men naturligvis på et overordnet plan.God governance for bestyrelser og ledelser tilskriver jo, at bestyrelserne har detoverordnede ansvar – den daglige ledelse det udførende.