Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 55
Offentligt
919742_0001.png
919742_0002.png
919742_0003.png
919742_0004.png
919742_0005.png
919742_0006.png
919742_0007.png
Tidsskrifter ophører på grund af systematisk manipulationBibliotekerne favoriseres på bekostning afdansketidsskrifterVidenskabsministeren har september 2010 sagt god for en plan udtænkt i Styrelsen for Bibliotek ogMedier. Formelt er hensigten at øge forskningens tilgængelighed, men vil modsat betyde omfattendetidsskriftsdød og kvalitetsforringelse for abonnementsbaserede tidsskrifter. Hvordan kan planen nå sålangt uden at konsekvenserne er nævnt eller undersøgt?Politikere, embedsmænd og universitetsfolk føres bag lysetHvis politikere, Videnskabsministeriet eller andre institutioner skulle tro, at den normalt agtværdigeStyrelsen for Bibliotek og Medier (efterfølgende styrelsen) forsøger at inddrage alle synspunkter i sinsagsbehandling af videnskabsformidling, er det et bedrag.Den magtfulde styrelse under Kulturministeriet lægger i realiteten Videnskabsministeriets politik påområdet, og den er i korthed:skaffe flere penge til bibliotekssektorensvække tidsskriftudgivere
Vi danske tidsskrifter er blevet sagesløse ofre for den ensidige politik, som styrelsen har fået lov til atføre i mere end syv år. Ingen har interesseret sig for os, mens vi har kunnet se på, at bibliotekssektorener blevet forgyldt. Ud over de faste bevillinger er der tilført mere end 350 mio. kr. til DEFF. Særligbittert er, at store midler benyttes til ensidig lobby for styrelsens synspunkter.På trods af resultatkontraktens ønske om en demokratisk debat, har styrelsen systematisk hindrettidsskrifterne i at komme til orde. Det er tilmed helt grotesk, at de danske pionerer for Open Access,som i virkelighedens verden har indført fri adgang til deres tidsskrifter, aldrig har fået anerkendelse,deres erfaringer er aldrig udnyttet - og tilmed undertrykkes deres mulighed for at ytre sig.Danske tidsskriftsudgivere var internationalt i front for 10 år siden. Vi havde et stort internationaltforlag i Munksgaard, og en mængde små veldrevne udgivere. De etablerede det første Open Accesstidsskrift i 1996 og det første dansksprogede i 2001.I dag er det store forlag solgt til udlandet, og mere end 100 tidsskrifter er ophørte siden 2004. I 2011ophører yderligere knap 10 %. Den førte politik i regeringens navn har været en bevidst destruktion afet vigtigt erhvervsområde. Med Open Access udvalgets forslag vil destruktionen blive total.I det følgende bringes enkelte eksempler på de mange tiltag styrelsen har gjort for at undertrykketidsskrifternes synspunkter, og derved i realiteten aktivt bidraget til at ødelægge tidsskrifterneseksistens og udviklingsmuligheder med katastrofale følger for samfundet og danske forskere.EU’s ønske om emne fordrejetEU’s Ministerråd besluttede i Bruxelles november 2007 at medlemsstaterne skal arbejde med ”accessto and dissemination of scientific information - publications and data - are crucial for the development ofthe European Research Area, and can help accelerate innovation”samt yderligere seks punkter, hvorOpen Access ikke nævnes som et mål. Open Access nævnes først i et senere punkt og i sammenhængmed ”economicallyviable circumstances, including delayed open access”.Bibliotekssektoren har herhjemme overtaget opgaven fra Videnskabsministeriet og sørget for atomformulere opgaven (og begrænser den derved) til udelukkende at handle om Open Access. Mankalder udvalget for ”OpenAccess Udvalget”og ikke f.eks. ”Udvalgetfor videnskabelig information”.Samtidig kaldes dens rapport for ”Anbefalingertil implementering af Open Access i Danmark”.Hervedhar man manipuleret sin politik i centrum og videnskabssamfundets centrale interesser væk.EU’s ønske om alle parthaveres deltagelse negligeretEU’s Ministerråd ønskede i sin beslutning november 2007 at alle parthavere skulle inddrages iudarbejdelsen af en politik. Udgivere er flere steder konkret nævnt i teksten.
Da bibliotekssektoren foreslog deltagere til udvalget, udelukkede man bevidst forlagsfolk. Derimodsørgede man for fire biblioteksansatte ud af udvalgets otte medlemmer heraf formanden.Videnskabsministeren har ikke angivet, at udvalgets skævhed skal ændres i det fortsatte arbejde.Videnskabsministeriets ønske om at inddrage forlag negligeretVidenskabsministeriet bad i kommissoriet for udvalget, at det skulle inddrage de europæiske forlagsorganisation i arbejdet. Dette blev ikke effektueret.Videnskabsministeriets ønske om undersøgelse negligeretVidenskabsministeriet bad i kommissoriet om at få de økonomiske konsekvenser undersøgt. Detteblev ikke effektueret.EU’s ønske om at undersøge ’den forsinkede’ Open Access negligeretUdvalget har i sin rapport ikke engang nævnt, at der findes en tredje model for Open Access – denforsinkede Open Access., hvad EU udtrykkelig ønskede. Dette blev ikke effektueret.Udelukkelse af danske data fra rapportI stedet for en alsidig undersøgelse af tidsskriftspublicering, bad styrelsen i 2008 australieren JohnHoughton om en rapport. Økonomen fra den anden side af jorden er kendt for ikke at inddragevirkelighedens erfaringer fra forlagsverdenen, hvorfor resultaterne i realiteten er et falsum.Foreningen af Danske Videnskabsredaktører tilbød derfor Styrelsen for Bibliotek og Medier at levereoplysninger om danske tidsskrifters økonomiske forhold. Dette blev afslået.Tidsskriftsredaktørers synspunkter inddrages ikkeStyrelsen har afholdt mange møder, hvor Open Access er blevet diskuteret, men aldrig errepræsentanter fra danske tidsskrifter eller tidsskriftsforlag blevet inviteret. Ikke engang de danskepionerer inden for Open Access har fået lejlighed til at fortælle deres erfaringer.Tidsskriftsredaktører udelukket fra åbne møderVed særlig vigtige møder med embedsmænd fra ministerier og universiteter har styrelsen lukket fortidsskriftsredaktørers mulighed for at deltage som menige deltagere og derved udelukketembedsmændene fra at få kendskab til vores synspunkter. Således har møderne på Marienlyst istyrelsens blad været annonceret åbne efter ”først til mølle” princippet, men da redaktører meldte sig,blev de nægtet adgang med henvisning til, at møderne alligevel ikke var åbne.Der tages ikke hensyn til massiv kritik af rapportDansk Industri, Danske Universiteter, DJØF, Videnskabernes Selskab og mange andre af landetsvigtigste institutioner er stærkt kritiske. Trods de mange kritiske bemærkninger harvidenskabsministeren meddelt, at hun vil tiltræde forslaget - og uden kommentarer. Se bilag.Tidsskriftsudgivere manipuleres væk fra det fortsatte arbejdeRapporten beder Forlæggerforeningen om at udarbejde plan for Open Access - vel vidende, at denneforenings medlemmer stort set ikke udgiver videnskabelige tidsskrifter, som pt. er i centrum. Man kanikke forvente, at bogforlæggerne vil kæmpe for tidsskrifternes interesser. Til eksempel står forlagetMuseum Tusculanum bag et Open Access arkiv model forfatterarkivering, somingenabonnementsbaserede tidsskrifter ønsker.Redaktørerne i Foreningen af Danske Videnskabsredaktører holdes derimod bevidst væk.Notat Jørgen Burchardt 22/11 2010
Danske VidenskabsredaktørerPressemeddelelse28-10-2010
Massiv kritik af regeringens Open Access politikDansk Industri, Danske Universiteter, DJØF, Videnskabernes Selskab og mange andre af landetsvigtigste institutioner inden for udnyttelse af videnskab er stærkt kritiske over for det forslag tilOpen Access, som Styrelsen for Bibliotek og Medier har udarbejdet. På trods af de mange kritiskebemærkninger har videnskabsministeren meddelt, at hun vil tiltræde forslaget.”Høringsrundenvar kun proforma, idet Styrelsen for Bibliotek og Medier har fået sin politikigennem uden at Videnskabsministeriet reelt har forholdt sig til den kraftige kritik, ”siger JørgenBurchardt, talsmand for Danske Videnskabsredaktører.Kritikken har været hård. Mange har kritiseret, at rapporten helt mangler at redegøre foromkostningerne ved Open Access, og at der ikke bør tages nogen beslutninger, før dette erundersøgt. Gennemgående er også, at man finder udvalgets sammensætning af fortrinsvisbiblioteksansatte for skæv, og at der har manglet forskere med erfaring i videnskabspublicering.Stort set alle udtrykker frygt for, at statens indgreb i et hidtil frit område vil kunne forringekvaliteten af forskningspubliceringen.”Kritikken kunne have været meget kraftigere, hvis rapporten havde fortalt om risikoen for storenegative konsekvenser. Det ligner derfor manipulation, når Styrelsen for Bibliotek og Medier harudelukket folk med indsigt i tidsskriftsudgivelse fra at blive medlem af udvalget,”konkludererJørgen Burchardt.
KontaktpersonDanske Videnskabsredaktører’s talsmandJørgen Burchardte-mail:[email protected]tlf.: 62 62 36 17
Fakta om regeringens Open Access politikStyrelsen for Bibliotek og Medier fik i 2009 Videnskabsministeriets godkendelse af, at et udvalgunder styrelsen/DEFF udarbejdede et forslag til Open Access. Ministeriet udarbejdede etkommissorium, og i maj 2010 fremlagde DEFF rapporten ”Anbefalinger til implementering afOpen Access i Danmark”.Forslaget var i høring sommeren over, og medio september nævnte videnskabsministeren i etinterview til en avis, at hun ville tiltræde udvalgets indstilling.
Uddrag af høringssvarDansk Industri:”der kan være en forhøjet risiko for, at specialiserede videnskabelige tidsskrifter mister en betydeligdel af deres omsætning, og dermed deres eksistensgrundlag…Det er derfor centralt, at Open Accessmodellen kan sikre den fortsatte eksistens af de kompetencer, der er opbygget på de videnskabeligetidsskrifters redaktioner.”Danske Universiteter:”Danske Universiteter finder det … bekymrende, at rapporten ikke i tilstrækkeligt omfang redegørfor de omkostninger, der vil være involveret i en øget brug af Open Access (og finansieringen afdisse). Dette bør undersøges nærmere før der laves en national politik på området”.DJØF:”DJØF noterer sig, at størstedelen … af problemstillinger blot er anført, men ikke søgt løst medrapporten… DJØF anbefaler, at disse også gøres til genstand for debat i form af høring ellerlignende…en åben evaluering, der indbefatter alle interessenter – og i særdeleshed forskerne.””DJØF finder det afgørende, at forskernes adgang til de bedste publikationskanaler, og deres frievalg af disse, ikke underordnes hensynet til Open Access”.DJØF ønsker at ”henlede opmærksomheden på vigtigheden af, at parallelpublicering ikkeafstedkommer en ’andenrangspublicering’ i form af udgivelse af ikke fuldt ud færdigbearbejdede –dvs. ikke redaktionelt kvalitetssikrede og fagfællebedømte – publikationer.”Syddansk Universitet:”Der er …tale om en meget stor omlægning, og det er uafklaret, hvem der skal betale for OpenAccess, idet rapporten ikke har forholdt sig til finansieringen, og det er som følge heraf svært at gåind i rapportens konkrete anbefalinger. Omfanget af de administrative og tekniske omkostninger børundersøges nærmere, inden endelig afgørelse træffes.””Det er …utilstrækkeligt beskrevet, hvorledes vi sikrer videnskabelige tidsskrifter med dereskvalitetsstempling af videnskabelige arbejde – en opgave, som universiteterne ikke kan undvære”.”En national Open Access-politik for forskning baeret på hel eller delvis offentlig finansiering hørerressortmæssigt hjemme i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling; det bør derfor væredette ministerium, der synligt som bærer af politikken, og skal DEFF indgå som aktør bør denneforankring kommunikeres utvetydeigt”.Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab:”der ofte … ligger en væsentlig frivillig indsats fra forskerne og en professionel, ikke-offentligfinansieret proces bestående af peer-review, copy-editing, layout, publikationsform, markedsføring,mv., og at denne indsats er væsentlig for både kvalitet og relevant formidling.””Open Access må ikke indeholde momenter der forringer kvalitet eller fjerner fokus fra vigtigeformidlingsaspekter”.”Samlet er der behov for fortsat at styrke kvaliteten i forskningspublicering, og implementeringen afOpen Access må ikke svække den proces”.Akademikernes Centralorganisation:”AC finder …at der er behov for yderligere afdækning af nogle af de centrale problemstillingerknyttet til en sådan implementering, før der kan lægges op til politiske beslutninger”.”det er afgørende, at den valgte implementeringsmodel harmonerer med og understøtterkvalitetssikringen af forskningen”… ”det [er] vigtigt, at de danske forskere fortsat kan publicerederes forskningsresultater i internationalt anerkendte tidsskrifter”.”det [er] også AC’s opfattelse, at der endnu ikke er det nødvendige grundlag for at påbegynde detkonkrete arbejde med fx en national Open Access-politik og implementeringen af den.”
”AC skal derfor anbefale, at næste skridt i processen frem mod en implementering af Open Access iDanmark bliver en analyse af de nævnte problemstillinger…i et sådant analysearbejde inddrages enbredere kreds af aktører fra forskningsverdenen end det var tilfældet i Open Access-udvalget”.Dansk Magisterforening:Det er ”efter DMs overbevisning helt essentielt… for videnssamfundet og for forskerne, at detmateriale der kan findes i de åbne repositorier er kvalitetssikret både med henblik påforskningsresultater og faglig relevans. Der skal således stadig ske redaktionel kvalitetskontrol ogpeer-review og der bør udvikles klare politikker for at sikre dette”. ”Open Access strategien[kræver], at tidsskrifterne er villige til at acceptere ..parallel-publicering og der skal skabesincitamenter for at sikre dette”.Dansk Forfatterforening:”Vi ser …med stor betænkelighed på, at det offentlige påtænker at indføre en ordning, der kanrisikere at fjerne det økonomiske grundlag for offentliggørelsen af ny viden på dansk”.Dansk Forlæggerforening:”Problemet er … at hverken Videnskabsministeriet, universiteterne eller forskningsbibliotekerne iøjeblikket har meldt sig til at påtage sig de nye udgifter fremkaldt af det manglende salg af defærdige Open Access-værker. Det er .. særdeles påtrængende, at der hurtigt udarbejdes enlangsigtet strategi for løsningen af dette finansieringsproblem…Ellers risikerer man, at en rækkesmå og mellemstore akademiske forlag vil blive presset så hårdt, at de kan ende med at skulle lukkehelt. Forlæggerforeningen ønsker at advare mod, at disse forlag ofres i en transitionsproces, hvoringen offentlig instans påtager sig det økonomiske ansvar.””Man bør ikke glemme, at forlagsknowhow ikke kan opnås på nogen uddannelse betalt af detoffentlige, men må læres ude i marken på de respektive forlag”.”vi går ind for, at der skaffes statsmidler til, at de bedste videnskabelige publikationer fortsat kanforlagsudgives. …Betaling for [forlagenes] værditilføresel må skaffes via statsmidler, nårbetalingen ikke længere kan opnås via salg”.Dansk Medicinsk Selskab:”Det er af stor betydning for forskningens kvalitet, at kun artikler, der har været igennem en peerreview-proces bør være omfattet af en Open Access-aftale.” Man kunne frygte, ”at Open Accessville fokusere på tidsskrifter med lavere impact factor og måske direkte eller indirekte presseforskere til at publicere udelukkende i disse”. ”DMS [finder] det uheldigt, at Open Access-udvalgets medlemmer udelukkende synes at være rekrutteret fra biblioteksverdenen.”Københavns Universitet:”Vi tillægger det megen vægt, at de konkrete forslag til løsning af de økonomiske, ophavsretlige,infrastrukturelle m.v. problemer, der knytter sig til en Open Access-strategi og –implementering,bringes ud i en bred høring blandt alle interessenter”.Det må ”for de forskningsproducerende institutioner se ud, som om en overgang til en OA-forretningsmodel i en meget lang overgangsperiode vil indebære stærkt forøgedepublikationsudgifter for institutionen, og dermed reducere handlemulighederne på andreaktivitetsområder.””Vi forudsætter, at den officielle retorik omkring Danmarks implementering af Ministerrådetskonklusioner vil være afstemt i forhold til dette ambitionsniveau; universiteterne og de andreforskningsinstitutioner vil ikke have mulighed for at stille en betydelig supplerende finansiering tilrådighed.””Vi må anbefale, at de økonomiske, infrastrukturelle og ophavsretlige konsekvenser (både forforskerne, for universiteterne og for de danske forlag) …gennemanalyseres, før den gøres tilnational politik.”
IT-Universitetet:”Begrænsning af publiceringsmuligheder bør undgås. IT-Universitetet finder, at det er vitalt forkvaliteten af dansk forskning, at forskere ikke direkte eller indirekte forhindres i at publicere ad debedst mulige kanaler”.Rapporten behandler ”ikke i særlig grad, hvordan publicering af forskningsesultater realistisk skalfinansieres i fremtiden. Mange tidsskrifter publiceres af non-profit videnskabelige organisationer,og selv Open Access-tidsskrifter har basale udgifter til redigering der skal dækkes. Det måforventes, at det danske samfund vil blive nødt til at etablere mekanismer til at støtte Open Accesspublicering for at sikre opreetholdelse af et minimum af nationale videnskabelige tidsskrifter. Derkan derfor stilles alvorligt spørgsmålstegn ved om de estimerede udgifter i rapporten vil holde ipraksis”.Udgifterne til ”at oprette og vedligeholde et nationalt Open Access-repositorium finansieret afoffentlige midler …er urealistisk lave”.Roskilde Universitet:”det forekommer os indlysende, at arbejdet med Open Access ikke kan/skal ske med pisk, mensnarere med gulerod”. ”Økonomiske og meriterende hensyn bør således under alle omstændighedertages i betragtning og have primær prioritet.””RUC vil klart fraråde …at Den Bibliometriske Forskningsdikator koordineres med en nationalOA-politik.”.”vi er noget skeptiske ved anvendelsen af 1.3 mio. kr. til oplysning, debat og dialog ved hjælp af etmedie- og kommunikationsbureau. Oplysning, debat og dialog bør i øvrigt primært på nuværendetidspunkt fokuseres til forskermiljøerne og ikke til den brede offentlighed.”Region Nordjylland:”Der er … en betydelig risiko for, at implementeringen vil vanskeliggøre mulighederne for atudgive videnskabelige tidsskrifter i Danmark, fordi tidsskrifterne ikke kan tiltrække abonnentergennem offentliggørelse af artikler, da disse stilles til rådighed på anden vis.Det medfører en række risici, herunder for at peer review og anden redaktionel bearbejdelse afvidenskabelige arbejder helt eller delvist forsvinder.””…udvalget bag rapporten primært har bestået af repræsentanter for biblioteksverdenen, mens derikke har været repræsentanter for forskningsmiljøerne og de redaktionelle miljøer etc.”Region Sjælland:”Det er vigtigt, at der tages højde for … ændringer af opgave/byrdefordelingen for at undgå, at denlettere adgang til forskningsresultater finansieres af forskningsressourcerne, så Open Access reeltfører til lettere adgang til mindre forskning”.Region Syddanmark:”Økonomiske og organisatoriske/bureaukratiske konsekvenser af forslaget er ikke tilstrækkeligtkortlagt”.”Alle nye tiltag, også i forhold til Open Access, skal i størst muligt omfang tænkes sammen medeksisterende procedurer for at holde administrative byrder på et minimum”.Foreningen af Danske Videnskabsjournalister:Vi finder, ”at udvalget ikke har undersøgt de mulige konsekvenser af dets vidtgående forslag. Ved irealiteten at etablere en statslig forlagsudgivelse påfører det offentlige en unfair konkurrence overfor kommercielle udgivere”.Danmarks Meteorologisk Institut:”De ressourcemæssige konsekvenser for de ikke-universitære forskningsbaserede institutioner someksempelvis DMI ikke er udførligt beskrevet i rapporten”.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab:”Vi vil … gerne dele vores forskningsresultater frit, om end vi gerne vil beholde vores rettighederhertil.”Foreningen af Danske Videnskabsredaktører:” udvalget mangler kompetence på centrale områder f.eks. omkring udgivelsesøkonomi, og at detsforslag derfor uforvarende kan have den alvorlige negative konsekvens, at størsteparten afDanmarks videnskabelige tidsskrifter vil forsvinde.”” Danske forskere vil … få deres forhold forringet, idet de vil blive dårligere stillet i deninternationale konkurrence, hvis de kun råder over 2. klasses manuskripter, som forslaget lægger optil.”