UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 53: Grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om 'Europa 2020 flagskibsinitiativ - Innovation i EU', fra videnskabsministeren

Meddelselse fra Kommissionen, Europa 2020-flagskibsinitiativ –Innovation i EUKOM(2010) 546 af 6. oktober 20101. ResuméKommissionen vedtog den 6. oktober 2010 meddelelsen ”Europa 2020 Flagskibs-initiativ – Innovation i EU” (COM (2010) 546 final). ’Innovation i EU’ læggerop til en styrket fælleseuropæisk indsats inden for forskning og innovation medhenblik på at løfte EU ud af krisen og styrket ind i fremtiden. Kommissionensmeddelelse om innovation i EU indeholder i alt 34 initiativer, som adresserer ud-fordringer i forhold til at skabe bedre rammebetingelser for innovation, herunderskabe en tættere kobling mellem forskning og innovation.2. BaggrundSom led i en vækstorienteret dagsorden i EU2020 (efterfølgeren til Lissabon-strategien) har Kommissionen fremlagt meddelelsen ’Innovation i EU’.’Innovation i EU’ er et af syv flagskibsprojekter beskrevet i EU2020-strategien.Kommissionen anbefaler, at EU tager et kollektivt ansvar for en strategisk,inklusiv og erhvervsorienteret forsknings- og innovationspolitik med henblik påat løse store samfundsmæssige problemer, øge konkurrenceevnen og skabe nyearbejdspladser.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdKommissionens meddelelse om ’Innovation i EU’ følger op på et af de syv flag-skibe i EU’s nye 2020-strategi for vækst og beskæftigelse i Europa (KOM(2010)2020).Kommissionens meddelelse om innovation i EU indeholder i alt 34 initiativer,som adresserer udfordringer i forhold til at skabe bedre rammebetingelser forinnovation, herunder skabe en tættere kobling mellem forskning og innovation.En nyskabelse er forslag om etablering af såkaldte innovationspartnerskaber,

hvor forskning og innovation på specifikke områder bliver set i sammenhængmed regulering og standardisering med henblik på at løse store samfundsmæssigeudfordringer.Topkvalitet inden for uddannelse og udvikling af kvalifikationerKommissionen foreslår, at medlemsstaterne senest ved udgangen af 2011 frem-lægger strategier med henblik på at uddanne et tilstrækkeligt antal forskere til atimødekomme deres nationale mål samt fremme attraktive karriereveje i offentligeforskningsinstitutioner, bl.a. med fokus på ligestilling. Kommissionen vil i 2011desuden foreslå et uafhængigt, flerdimensionelt, internationalt system for range-ring af universiteter med henblik på at kunne identificere de bedste europæiskeuniversiteter. Kommissionen vil også understøtte samarbejde mellem virksomhe-der og forskningsverdenen gennem oprettelse af såkaldte videnalliancer. I 2011vil Kommissionen foreslå bedre rammevilkår for udvikling af IT-færdighedermed henblik på at fremme innovation og konkurrence.Realiseringen af det europæiske forskningsrumKommissionen vil i 2012 foreslå et sæt rammer for det europæiske forsknings-rum og støtteforanstaltninger, der skal fjerne hindringerne for mobilitet og sam-arbejde på tværs af grænserne. Målene er bl.a. at skabe bedre mobilitet og karrie-reveje, facilitere tværnationalt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og ud-brede forskningsresultater. I 2015 bør medlemsstaterne sammen med Kommissi-onen have realiseret 60 procent af prioriterede infrastrukturprojekter.EU’s finansieringsinstrumenter skal fokuseres på prioriteringer under Inno-vation i EUKommissionen opfordrer til, at fremtidens forsknings- og innovationsprogram(afløseren for det nuværende rammeprogram FP7) bør fokusere på EU2020-målene og særligt målene i meddelelsen om Innovation i EU. Der bør være størrefokus på samfundsmæssige udfordringer, og finansieringsinstrumenterne børstrømlines og simplificeres. Desuden bør Det Europæiske Forskningsråds rollestyrkes. Kommissionen vil endvidere designe kommende EU forsknings- og in-novationsprogrammer for at sikre større deltagelse af små og mellemstore virk-somheder (SMV), særligt SMV’er med vækstpotentiale. Kommissionen opfordrertil større brug af partnerskaber med medlemslandenes agenturer, der kan byggepå erfaringerne fra Eureka og Eurostars initiativerne. Kommissionen vil skabe etforum for fremadrettede aktiviteter (Forward Looking Platform), der samler for-skellige fremsyn.Fremme af det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) somen model for innovationsstyringSenest i midten af 2011 bør EIT udvide sine aktiviteter og udarbejde en strategiskinnovationsdagsorden for at udvide sine aktiviteter, således at de kan fungeresom demonstrationseksempler for Innovation i EU. EIT bør bl.a. iværksætte nyevidens- og innovationssamfund (Knowledge and Innovation Communities -KIC’s).Forbedret adgang til finansiering for innovative virksomhederSenest i 2014 bør EU have finansielle instrumenter på plads med henblik på attiltrække markant flere private investeringer og afhjælpe mangler på markedetinden for investeringer i forskning og innovation. Bidrag fra EU’s budget bør ha-ve en løftestangseffekt og bygge på det syvende rammeprogram for forskning ogForsknings- ogInnovationsstyrelsen

rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP). Kommissionen vili samarbejde med den Europæiske Investeringsbank og øvrige investorer (offent-lige og private) implementere en række initiativer til at understøtte investeringer-ne. Senest i 2012 vil Kommissionen sikre, at venturekapitalfonde, der er etablereti en af medlemsstaterne, kan operere og investere frit i hele EU. Kommissionenvil styrke den mekanisme, hvormed innovative virksomheder og investorer sættessammen på tværs af grænserne. Kommissionen vil i 2011 som led i midtvejseva-lueringen af statsstøttereglerne afklare, hvilken form for innovation der kan un-derstøttes.Etablering af et indre innovationsmarkedKommissionen foreslår, at medlemslandene enes om at få regler for EU-patenterpå plads, så de første patenter kan udstedes i 2014. Kommissionen foreslår, at EUog medlemsstaterne fra 2011 screener de lovgivningsmæssige rammer inden forcentrale områder, idet der begyndes med lovgivning, som vedrører økoinnovation(teknologier, der har med miljøeffektivitet at gøre) og europæiske innovations-partnerskaber. I starten af 2011 vil Kommissionen præsentere en meddelelse samtkomme med lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at fremskynde udviklingaf standarder for at muliggøre interoperabilitet og innovation på globale vækst-markeder. I 2011 og hvert år derefter bør medlemsstater og regioner øremærke endel af de offentlige udbudsmidler til innovative produkter og services. I starten af2011 vil kommissionen præsentere en handlingsplan for økoinnovation med fo-kus på specifikke flaskehalse, udfordringer og muligheder.Fremme af åbenhed og udnyttelse af Europas kreative potentialeKommissionen vil senest i 2011 nedsætte et designfremmeråd (European DesignLeadership Board), der skal komme med forslag til at styrke designs rolle i inno-vationspolitikken. Kommissionen vil fremme åben adgang til offentligt finansie-rede forskningsresultater. Målsætningen er adgang til mindst 50 procent af publi-kationerne relateret til rammeprogrammerne. Kommissionen foreslår stærkeremekanismer til at sprede viden fra EU’s forskningsprogrammer.Inden udgangen af 2011 vil Kommissionen foreslå udvikling af et europæiskmarked for patenter og licenser. Herudover vil Kommissionen undersøge konkur-rencepolitikken og ophavsrettens rolle i forhold til. vækst.Spredning af fordelene ved innovation til hele EUKommissionen opfordrer til, at medlemslandene fra 2010 udvider og forbedrerderes brug af eksisterende strukturfonde til forsknings- og innovationsprojekterog herunder hjælper folk til at opnå de rigtige færdigheder. Medlemsstaterne børdesuden initiere forberedelsen af strukturfondsprogrammerne for perioden efter2013 med forøget fokus på innovation og intelligent specialisering. Kommissio-nen vil bidrage til at styrke igangværende og nye initiativer, hvad angår social in-novation, herunder med initiativer i Den Europæiske Socialfond. Kommissionenvil støtte et substantielt forskningsprogram om den offentlige sektor og innovati-on, herunder etablere en europæisk resultattavle for den offentlige sektors inno-vation. Kommissionen vil konsultere de sociale parter om, hvordan videnøkono-mien kan blive spredt på alle niveauer og i alle sektorer.

Forøgelse af de sociale fordeleKommissionen vil iværksætte et pilotprojekt vedrørende europæisk social inno-vation og vil fra 2011 støtte et omfattende forskningsprogram vedrørende den of-fentlige sektor og social innovation. Den vil samtidigt iværksætte et pilotprojektvedrørende en europæisk resultattavle for innovation i den offentlige sektor.Kommissionen vil også høre arbejdsmarkedets parter for at undersøge, hvordanvidensøkonomien kan udbredes til alle beskæftigelsesniveauer og alle sektorer.Europæiske innovationspartnerskaberKommissionen opfordrer Rådet, Parlamentet, medlemsstaterne, industrien samtandre interessenter til at støtte op om innovationspartnerskaberne. Kommissioneninviterer medlemsstaterne til at komme med forslag til emner for innovations-partnerskaberne. Som et første konkret skridt vil Kommissionen påbegynde for-beredelserne til et pilotpartnerskab om aktiv og sund aldring. Den vil under hen-syntagen til Parlamentets og Rådets holdninger og input fra andre aktører frem-lægge forslag til yderligere partnerskaber i løbet af 2011.Forsknings- og

Styrkelse af vores politikker udadtilKommissionen opfordrer til, at EU og medlemsstaterne senest i 2012 tager nyeinitiativer til at fastholde og tiltrække de bedste akademikere og forskere til Eu-ropa. Kommissionen opfordrer også til, at EU og medlemsstaterne behandler vi-denskabeligt samarbejde med tredjelande som et fælles anliggende og udviklerfælles tilgange. Senest i 2012 bør der endvidere opnås en aftale med internationa-le partnere om udvikling af forskningsinfrastrukturer, inklusive IKT-infrastruktur, der kun kan realiseres ved globalt samarbejde.Hvordan kommer vi videre?Medlemsstaterne inviteres til at evaluere deres egen indsats baseret på den check-liste, der fremgår af meddelelsens bilag 1, og herunder identificere nøgleudfor-dringer i forhold til de nationale reformprogrammer. Kommissionen foreslår end-videre udvikling af en ny indikator til at måle antallet af hurtigt voksende innova-tive virksomheder.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforInnovation i EU har ikke konsekvenser for dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-et eller sikkerhedsniveauetForslagene i Innovation i EU har ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser.9. HøringKommissionens meddelelse har været sendt i høring i både EU-specialudvalget forkonkurrenceevne og vækst og i EU-specialudvalget for forskning med svarfrist den28. oktober 2010.Følgende parter har haft bemærkninger til forslaget: Organisationen for offentligt ogprivate ansatte (FTF), DI – Organisation for erhvervslivet (DI), Kommunernes Lands-

forening (KL), Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorgani-sation (AC) og Aarhus Universitet (AU).Høringsparterne udtrykker generelt tilfredshed med Kommissionens meddelelse omInnovation i EU og understreger vigtigheden af, dels at der tages en bred tilgang til in-novation, dels at meddelelsens initiativer fremadrettet konkretiseres yderligere. Par-terne har desuden en række specifikke bemærkninger, der opsummeres i det følgende:FTFFTF opfatter Kommissionens forslag om innovationspartnerskaber som positivt ogfremhæver, at offentligt-privat innovationssamarbejde kunne være en måde at ska-be de rigtige rammer for at realisere dette initiativ.DI – Organisation for erhvervslivet (DI)DI udtrykker et ønske om, at ambitionsniveauet for investeringer i forskning, ud-dannelse og innovation hæves til mere end tre procents-målsætningen i 2020, og atdisse investeringer fokuseres på vækstrettede aktiviteter.DI støtter Kommissionens intention om at øremærke en andel af offentlige myn-digheders indkøbsbudget til innovative indkøb samt Kommissionens forslag ominnovationspartnerskaber.DI fremhæver behovet for at mindske små og mellemstore virksomheders barrierer,for så vidt angår finansiering, intellektuelle ejendomsrettigheder, regulering, stan-darder og offentlige indkøb.KLKL ønsker at fastholde en lokal forankring af strukturfondenes prioritering og fin-der ydermere meddelelsens forslag om, at en fast andel af medlemstaternes offent-lige indkøbsbudgetter øremærkes til innovative indkøb, ufleksibel. KL finder i ste-det, at Kommissionen bør understøtte nationale myndigheders indkøb ved at udvik-le redskaber, der kan hjælpe myndighederne med at overkomme eksisterende prak-tiske og juridiske udfordringer.KL finder det positivt, at EU sætter fokus på alle typer små og mellemstore virk-somheders adgang til EU-programmer og fremhæver det fremadrettede behov forat mindske unødvendigt bureaukrati i forbindelse med administrationen af fonds-midler.Landsorganisationen i Danmark (LO)LO finder det vigtigt, at medlemsstaterne får fleksibilitet og metodefrihed i forbin-delse med udmøntningen af de enkelte initiativer, herunder at arbejdsmarkedetsparter inddrages, og at der tages hensyn til nationale kollektive overenskomster.LO fremhæver et behov for, at hele arbejdsstyrken opkvalificeres med henblik påinnovation. LO fremhæver desuden vigtigheden af, at der er balance mellem grund-forskning og mere anvendelsesorienteret forskning, samt at strategisk udpegedeforskningsområder bør fokusere på områder med stor samfundsmæssig betydning.

Akademikernes centralorganisation (AC)AC finder det generelt positivt, at Kommissionen i den foreliggende meddelelseåbner for en bredere forståelse af innovation end hidtil, herunder at den også om-handler innovation i den offentlige sektor.Topkvalitet inden for uddannelseAC finder det positivt, at Kommissionen peger på behovet for at oprette ”videnal-liancer” mellem erhvervslivet og den akademiske verden. Der er stærkt brug forat udvikle en ny iværksætterkultur på universiteterne og et stærkere bånd til virk-somhederne, og både studerende og forskere kan bidrage til, at der bliver stærke-re fokus på tværfaglighed, relevans og iværksætteri i uddannelserne.Realisering af det europæiske forskningsrumEU har i mange år arbejdet for at sikre gode karriereveje for forskere og størreforskermobilitet, og AC mener, at Kommissionen skal have ros for at erkende, atdet er et langt sejt træk, og at der stadig er mange barrierer for, at forskerne fritkan bevæge sig over grænserne – med en rimelig sikring af ordentlige arbejds-,løn- og pensionsvilkår. Om det nytter noget at fastsætte en frist for endelig etab-lering af et velfungerende europæisk forskningsrum til ultimo 2014, stiller ACsig tvivlende over for, men etablering af fonde, der kan sikre mobile forskerespension, kan være et lille skridt på vejen.Etablering af et indre innovationsmarkedAC ser meget gerne, at der, som Kommissionen foreslår, arbejdes på i højeregrad at udnytte de offentlige udbud som driver for innovation. At afsætte selv-stændige budgetter til offentlige indkøb af innovative produkter og tjenesteydel-ser, og dermed reservere særlige midler hertil, kan være med til at skubbe på in-novationen hos leverandører og samarbejdspartnere – offentlige såvel som priva-te.Hidtil har sådanne tiltag været hindret af, at offentlige udbud og indkøb næstenudelukkende har fokus på prisen, og i den forbindelse fremgår det ikke tydeligt,hvad der menes med, at der er tale om prækommercielle indkøb, og om dette kanbidrage til at overvinde denne barriere. I det hele taget virker det uklart, om tilta-get umiddelbart kan kombineres med regelsættet i udbudsdirektivet, eller om derer behov for en samordning.AC stiller sig også tvivlende over for, om det fokus, Kommissionen har på volu-men i markedet for offentligt indkøb, er befordrende for at understøtte innovati-on. Ofte er centrale udbuds- og indkøbsregler i forhold til store markeder befor-drende for store virksomheder – og desværre samtidig ofte til hinder for, at små,innovative virksomheder kan deltage i udviklingsarbejde for og leverancer til denoffentlige sektor.Spredning af fordelene ved innovation i hele EUAC finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at medlemslandene i høje-re grad end hidtil skal bruge de eksisterende strukturfonde til forsknings- og in-novationsprojekter. Det er meget ærgerligt, hvis strukturfondene først og frem-mest anvendes til at støtte projekter i og for det, AC kalder ”solnedgangsbran-cher”, frem for på mere fremadrettet vis at bidrage til omstilling til konkurrence-

dygtig produktion og service, bl.a. gennem projekter der fokuserer på opkvalifi-cering, nytænkning og innovation.Endelig finder AC det positivt, at Kommissionen vil igangsætte arbejdet med atudvikle en ny indikator til måling af vækstvirksomhedernes andel af økonomien.Aarhus UniversitetAarhus Universitet støtter det overordnede mål om fortsat investering i uddannel-se, forskning, innovation og IKT. Også bestræbelserne på at skabe et reelt euro-pæisk forskningsrum, herunder ikke mindst tiltrække de bedste talenter, støtterAU.AU støtter også EU´s ønske om fortsat modernisering af uddannelsessystemet ogfinder det positivt at se, at EU vil arbejde videre med forenklingen af EU-programmerne.AU finder det herudover vigtigt, at innovationsunderstøttende programmer og til-tag også understøtter og opfordrer til internationalt samarbejde udover EU’sgrænser.AU er endvidere enig i, at der bør skabes et større fokus på samfundsmæssige ud-fordringer, og at Det Europæiske Forskningsråd (ERC)´s rolle i denne sammen-hæng bør udbygges. Samtidig med at dette gøres, er det vigtigt, at ERC´s rollemed hensyn til at fremme banebrydende forskning igennem støtte til projekter”fra neden” fastholdes.Innovation i EU foreslår udviklingen af en innovationsindikator. AU mener, at ensådan indikator bør indfange Europas mange veje til innovation i stedet for at fo-kusere på en enkelt dimension af innovation.Med Innovation i EU planlægges der omfattende nye offentlig-private partner-skaber som virkemiddel til at fremme Europas innovationsevne. AU finder detafgørende, at sådanne nye partnerskaber baseres på de samme administrative pro-cedurer og regler som øvrige EU-programmer for dermed at reducere de admini-strative byrder.Endelig støtter AU varmt arbejdet med at etablere regler for EU-patenter og enpatentdomstol og opfordrer medlemsstaterne til at finde en løsning, så EU-patentet kan være klar hurtigst muligt. Endvidere opfordres til en fortsat harmo-nisering af nationale regler vedrørende kommercialisering af viden, herunderkommercialisering af universitetsgenereret viden, for dermed at skabe et reelt fritmarked også for viden.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for den helhedsorienterede tilgang til innovation, men læg-ger samtidigt vægt på, at der skal prioriteres mellem de mange initiativer.Regeringen støtter generelt en stærkere kobling mellem forskning og innovation medhenblik på at styrke væksten i Europa. Fra regeringens side prioriteres særligt initiati-ver, som kan give virksomhederne lettere adgang til finansiering, samt initiativer, dergør det lettere for virksomhederne at håndhæve og handle med deres intellektuelleForsknings- ogInnovationsstyrelsen

ejendomsrettigheder. Regeringen ser også positivt på iværksættelsen af innovations-partnerskaber med henblik på at fremme innovationen inden for specifikke områderog støtter iværksættelsen af et pilotinitiativ om sund og aktiv aldring.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerI de foreløbige forhandlinger har de øvrige medlemsstater udtrykt en generel po-sitiv stillingtagen til Europa-Kommissionens meddelelse om Innovation Union.Der udtrykkes dog også et ønske om, at governance-strukturen i de foreslåede in-novationspartnerskaber skal være fleksibel og ikke for tung.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.