Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi torsdag

den 18. november 2010 vedr. bredbåndskvalitet – UVT – alm. del –

spørgsmål L – P.

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål L:

Finder ministeren det tilfredsstillende, at Danmark rasler ned af den seneste storeinternationale undersøgelse om bredbåndskvalitet, jf. ”Broadband Quality Study”foretaget af Oxford University og Universidad de Oviedo?

Svar:

Jeg undrer mig meget over, at spørgeren med fulde alvor kan mene, at Danmarkskulle være ”raslet ned”.Det hænger simpelthen ikke sammen med virkeligheden.Ministeriet for Videnskab

Vi er gået fra en delt niende plads sidste år til en placering som nummer ti i år påden samlede rangliste. Vi har altså rykket os én plads. Jeg gentager: Én plads.Det skal vi selvfølgelig tage seriøst. Men det ville være godt, hvis vi kunne gøredet med en retorik, som er proportional i forhold til problemet – hvis der er et pro-blem.For realiteten er jo, at en af de overordnede konklusioner i rapporten er, at Dan-mark udpeges som ét af de lande i undersøgelsen, der allerede nu lever op til bred-båndskravene for de kommende tre til fem år.Det syntes jeg er en meget væsentlig konklusion.Men vi skal selvfølgelig ikke stoppe der, og det gør regeringen heller ikke.Jeg noterer mig derfor også med stor tilfredshed, at den kurs, regeringen alleredehar sat, flugter fint med rapportens anbefalinger.Det glæder mig ikke mindst i forhold til vores ambitiøse målsætning om, at allehusstande og virksomheder i 2020 skal have mulighed for at få en bredbåndsfor-bindelse på minimum 100 Mbit/s.Den målsætning er en af de absolut mest ambitiøse i Europa. Derfor er det da og-så vigtigt løbende at følge udviklingen hen mod målet.Tydeligvis er vi godt på vej.Lad mig i den forbindelse nævne, at bredbåndskortlægningen for 2010 netop erblevet offentliggjort.Det er meget positiv læsning.

Blandt andet er det rigtigt, rigtigt lovende, at 25 procent af alle husstande ogvirksomheder allerede i dag i 2010 kan få 100 Mbit/s.Og lad mig understrege, at det også gælder muligheden for upstream, som vi skaldrøfte lidt senere.Jeg er helt overbevist om, at vi i de kommende år vil komme til at se en markantyderligere udvikling i adgangen til høje hastigheder.Samtidig skal vi holde fast i den danske tilgang til udbredelse af bredbånd som erat sikre, atallefår adgang til bredbånd. Det gælder også, når vi taler om de højehastighederDér adskiller vi os markant fra andre lande. Det synes jeg er et meget centraltelement, når vi skal sammenligne os internationalt.Så lad mig slutte dette spørgsmål med at gentage, at vi naturligvis tager undersø-gelser af den art, som er nævnt i spørgsmålet, seriøst.Men retorikken i det stillede spørgsmål synes jeg ikke er seriøs.

Spørgsmål M:

Hvad vil ministeren gøre for at sætte yderligere fokus på behovet for en ordentligbredbåndskvalitet i Danmark, og hvilke initiativer vil der blive taget for at sikre,at vi ikke fortsætter med at rasle ned af ranglisten, jf. ”Broadband Quality Study”foretaget af Oxford University og Universidad de Oviedo?

Svar:

Som alle her i udvalget er bekendte med, har regeringen allerede sat overordent-lig stor fokus på bredbåndsudviklingen.Vi har formuleret én af de allermest ambitiøse bredbåndsmålsætninger i Europa.Vi har valgt at gå et langt stykke videre end det mål, som EU har formuleret,nemlig at alle europæere i 2020 skal have adgang til hastigheder på 30 Mbit/s el-ler mere, og at mindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnerepå en forbindelse på over 100 Mbit i sekundet.Den danske målsætning skal nås gennem en markedsbaseret og teknologineutraltilgang.Det er en tilgang, som der siden 1999 har været 100 procent opbakning til i kred-sen af partier bag teleforliget.Jeg går ud fra, at spørgeren, som repræsenterer sit parti i teleforligskredsen, bak-ker op om den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang.Det er grundstenen i hele forliget.For at nå det meget ambitiøse mål, vi har sat os her i landet, er det ikke mindstnødvendigt, at telebranchen har rigtigt gode rammebetingelser.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Vi har derfor drøftet rammebetingelserne med telebranchen.IT- og Telestyrelsen har i den forbindelse modtaget en række konkrete forslag fratelebranchen til, hvordan vi sikrer gode vilkår og rammebetingelser for branchen.De mange forslag er nu ved at blive gennemgået i styrelsen.Jeg forventer på grundlag af denne gennemgang meget snart at modtage et oplægtil mulige forbedringer af rammebetingelserne.Dette oplæg vil jeg naturligvis drøfte nærmere med teleforligskredsen.Samtidig har vi via Videnskabsministeriets arbejdsprogram for”Digitale veje tilvækst”igangsat en række initiativer, som skal fremme efterspørgslen efter bred-båndsbaserede tjenester.Ministeriet for Videnskab

Det drejer sig blandt andet om at hjælpe borgere og virksomheder til at bruge dedigitale kanaler, at få offentlige data i spil til nye innovative tjenester, samt at an-vende mulighederne for cloud computing.Derudover vil jeg naturligvis fortsætte med at følge udviklingen – ikke mindstgennem den årlige bredbåndskortlægning.På baggrund heraf vil jeg løbende overveje nye initiativer, der måtte være anled-ning til at tage.Et initiativ, der er på vej, og som allerede har været drøftet i teleforligskredsen erden kommende auktion i 2011 over frekvenser i 800 megahertz-båndet.Disse frekvenser vil være særligt velegnede til at sikre bredbåndsdækning i detyndt befolkede egne af Danmark.Den 9. december har jeg et møde med Jan Trøjborg fra Kommunernes Landsfor-ening KL.Her vil vi blandt andet diskutere kommunernes muligheder for at kunne under-støtte bredbåndsudrulningen.I Videnskabsministeriet vil vi også se nærmere på mulighederne for bl.a. bedrekoordinering af gravearbejde, så det bliver billigere at udrulle bredbånd.Men også andre initiativer vil helt givet kunne komme på tale i den kommendetid, og jeg vil selvsagt løbende inddrage teleforligskredsen i mine overvejelser.

Samrådsspørgsmål N:

Hvor mener ministeren, at ansvaret ligger for, at Danmark nu begynder at faldened af de internationale ranglister over bredbåndskvalitet, jf. ”Broadband QualityStudy” foretaget af Oxford University og Universidad de Oviedo?

Svar:

Som det fremgik af mit svar på det foregående spørgsmål M, er præmissen forspørgsmålet forkert. Spørgsmålet, mener jeg, bygger på en forkert læsning afrapporten. Det er ikke min opfattelse, at undersøgelsen stiller Danmark i et så kri-tisk lys, som spørgeren giver udtryk for.Rapporten karakteriserer Danmark som klar til fremtiden, og den danske politikpå bredbåndsområdet flugter fint med rapportens anbefalinger.Den danske tilgang bygger som nævnt på en markedsbaseret og teknologineutraltilgang. Det er der fuld enighed om i teleforligskredsen. Det går jeg ud fra, atspørgeren står ved.Fra politisk side, skal vi sikre, at rammebetingelserne er i orden, og at den regule-ring, som vi beslutter os for, er gavnlig for bredbåndsudviklingen.Når jeg ser på situationen i Danmark i dag, kan jeg konstatere, at udbuddet afbredbåndsforbindelser og bredbåndshastigheder lader til at overstige efterspørgs-len.For eksempel er der 92 procent af de danske husstande og virksomheder, der haradgang til en bredbåndsforbindelse på 10 Mbit/s eller mere.Derimod er det kun lidt over 40 procent af samtlige bredbåndsabonnementer, derer solgt med en hastighed på 10 Mbit/s eller mere.Sagt helt firkantet: Næsten alle kan få 10 Mbit/s eller mere, hvis de vil have det.Men under halvdelen benytter sig af muligheden.Det er tal, der stammer fra dette års danske bredbåndskortlægning.Og de tal tyder ikke på, at vi har et problem med udækkede behov for bredbånd.Men jeg er samtidig helt bevidst om, at der forskellige steder i landet er borgereog virksomheder, som har vanskeligheder med at få dækket deres behov.Det skal vi tage meget alvorligt. Fordi vores bredbåndsmål, som jeg tidligere harsagt, omfatter alle.Men jeg synes egentligt, at det er ærgerligt, at det ikke er alle, der udnytter demuligheder der allerede er idag.Det forventer jeg vil ændre sig, når effekten af vores initiativer begynder at kun-ne mærkes.For det er jo netop gennem brugen af IKT og ikke alene gennem tilstedeværelsenaf infrastruktur, at vi skaber vækst og udvikling i samfundet.En af de store udfordringer er derfor at få så mange som muligt til at bruge de ek-sisterende højhastighedsforbindelser.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Samtidig skal vi sikre, at alle i Danmark har muligheden for at blive en del affremtidens højhastighedssamfund.Det går jeg ud fra, at spørgeren er enig i.

Samrådsspørgsmål O:

Vil ministeren tage initiativ til, at der også udmeldes en upstream-målsætning påbredbånd fra den danske regerings side?

Svar:

I regeringen har vi fastlagt et 2020-mål om mindst 100 Mbit/s til alle.Det er min overbevisning, at indsatsen for at opfylde det mål også vil sikre ud-bredelsen af højere upstreamhastigheder.Vi har derfor ikke brug for et specifikt mål for upstreamhastigheder.Ministeriet for Videnskab

Det er i øvrigt den samme tilgang, som Europa-Kommissionen har valgt ved for-muleringen om de europæiske bredbåndsmålsætninger.Men det betyder selvsagt ikke, at vi ikke skal have fokus på upstreamhastigheder.IT- og Telestyrelsens har netop offentliggjort Bredbåndskortlægningen 2010, dersom noget nyt indeholder tal for udbredelsen af upstreamhastigheder.Kortlægningen viser blandt andet, at 45 procent af danskerne har mulighed for atfå en upstreamhastighed på 10 Mbit/s.Som tidligere nævnt var der 25 procent af alle husstande og virksomheder, der al-lerede i dag, har valgt at få en bredbåndsforbindelse på 100 Mbit/s downstream.Og hele 24 procent af danskerne har - allerede i dag - mulighed for at få enupstreamhastighed på 100 Mbit/s.Det er altså i 2010 – hele 10 år før vi skal være i mål med vores samlede bred-båndsmålsætning.På jysk ville man sige, at det resultat ikke er så ringe endda.Jeg ser frem til at følge udviklingen i upstreamhastigheder i de kommende årsbredbåndskortlægninger.

Samrådsspørgsmål P:

Vil ministeren komme med en midtvejsmålsætning for regeringens målsætningom 100 Mbit/s bredbånd i 2020?

Svar:

Investeringer i bredbånd krævet tid og sikkerhed for markedsaktørernes investe-ringer.

Men det, der giver vækst og produktivitetsforbedringer, er borgernes og virksom-hedernes brug af bredbånd.Og vi kan se af bredbåndskortlægningen, at der er områder, som fx Sønderjyl-land, hvor mange kan få høje hastigheder, men få tegner et abonnement.Det er et paradoks.Så lad os nu lade være med at bruge mange kræfter på diverse delmål, men i ste-det koncentrere indsatsen om at sikre fundamentet for en bredbåndsudvikling,som gør det muligt at nå regeringens 2020-mål.Som jeg nævnte i mit svar på spørgsmål M, er vi allerede rigtigt godt i gang medinitiativer, som skal medvirke til, at vi når målet.Jeg vil følge udviklingen på bredbåndsmarkedet nøje – også for løbende at vurde-re, om der er anledning til yderligere initiativer.Og internationalt set er det især undersøgelser fra EU og OECD, som løbendekan give et godt billede af, hvor Danmark står set i forhold til andre lande.Regeringen gennemfører tillige et uafhængigt, eksternt review i 2017 af den dan-ske bredbåndsudvikling.Under alle omstændigheder har vi den årlige bredbåndskortlægning.Det er den, som blev offentliggjort i dag, og som giver et godt billede af at vi erpå rette spor.Det er efter min opfattelse langt mere interessant end diverse delmål.