Svar:

Der er fem dagsordenspunkter på it- og teledelen af rådsmødet den 3. december2010:1. Kommissionens forslag til afgørelse om indførelse af etfrekvenspolitikprogram2. Kommissionens forslag til forlængelse af it-sikkerhedsagenturet ENISA’smandat3. Kommissionens forslag til modernisering af it-sikkerhedsagenturet ENISA’sopgaver4. Sammenhængen mellem Europas Digitale Dagsorden og Innovation Union5. Kommissionens meddelelse om bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevetvækst

[Frekvenspolitikprogram]

Det første punkt på dagsordenen er Kommissionens forslag til et såkaldtfrekvenspolitikprogram.Det er på dagsordenen med henblik på præsentation af en fremskridtrapport ogudveksling af synspunkter.Som led i arbejdet med Europa 2020-strategien for vækst og Europas DigitaleDagsorden offentliggjorde Kommissionen den 20. september 2010 enbredbåndspakke.Jeg har tidligere haft lejlighed til at orientere udvalget om Europas DigitaleDagsorden og målsætningerne på bredbåndsområdet.Et af tiltagene i bredbåndspakken er Kommissionens forslag til etfrekvenspolitikprogram.Programmet opstiller politiske retningslinjer og strategiske målsætninger foranvendelsen af frekvenser i EU i perioden indtil 2015. Forslaget skal bidrage tilen bedre digital infrastruktur og forbedre grundlaget for innovation og vækst iEuropa.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Forslaget er ambitiøst, fordi det også handler om, hvordan programmet kanunderstøtte andre EU-politikker, hvori der indgår frekvensressourcer. Eksempler erområder såsom transport, forskning og udvikling samt miljøbeskyttelse.Fra regeringens side hilser vi den tværgående tilgang i programmet velkommen.Kommissionens forslag indeholder en række initiativer, der allerede erimplementeret i Danmark.Det gælder for eksempel Kommissionens forslag om en mere fleksibel og effek-tiv frekvensanvendelse og harmonisering af visse frekvensbånd.Nogle af de vigtigste initiativer i forslaget har til formål at skaffe flerefrekvensbånd til brug for mobile bredbåndstjenester.I Danmark har vi tidligere i år besluttet at stille 800 MHz-båndet til rådighed formobilt bredbånd fra 1. januar 2013.Derfor kan regeringen naturligvis støtte, at dette kommer til at gælde i hele EU.Side3/3Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Det ligger mig meget på sinde, at alle får gavn af de muligheder, som vores in-formationssamfund giver. Derfor bider jeg mærke i, at trådløse tjenester baseretpå blandt andet 800 MHz-båndet kan medvirke til at bringe disse muligheder tilvores udkantsområder.Kommissionen lægger endvidere i forslaget op til en mere samordnet tilgang tiludvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne på frekvensområdet samt udarbejdelseaf retningslinjer for anvendelsesvilkår i forbindelse med tildeling af frekvenser.Fra regeringens side mener vi, at det bør være forbeholdt medlemsstaterne selv atprioritere anvendelsen af frekvensressourcerne.Det skyldes, at der ofte er meget forskellige hensyn at tage i medlemsstaterne.For eksempel kan der være betydelige forskelle mellem medlemsstaterne i udbre-delse af allerede eksisterende mobile og trådløse teknologier.Der er også stor forskel mellem medlemsstaterne geografi og befolkningstæthed,som ligeledes gør, at medlemsstaterne kan have vidt forskellige hensyn at tage.Det er derfor medlemsstaterne, som er bedst egnede til at fastsætte politisk, hvor-dan disse hensyn konkret skal varetages i forbindelse med fastsættelse af udvæl-gelsesprocedurer samt udrulnings- og dækningskrav.Fra regeringens side kan vi således overordnet set hilse Kommissionens forslagtil frekvenspolitikprogram velkomment, men med førnævnte forbehold om at ud-vælgelsesprocedurer, udrulnings- og dækningskrav forbliver et nationalt anlig-gende.

[ENISA]

De to næste dagsordenspunkter på rådsmødet vedrører det europæiske agentur fornet- og informationssikkerhed – i daglig tale kaldet ENISA. Begge punkter ermed henblik på præsentation af fremskridtsrapport.ENISA blev oprettet i 2004 og arbejder for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau iEU og i medlemsstaterne og for at udvikle en sikkerhedskultur i EU gennem vi-dendeling og koordination.ENISA’s nuværende mandat udløber dog i marts 2012.Kommissionen har derfor den 30. september 2010 fremsat to forslag vedrørendeENISA’s fremtid.Det ene forslag er en helt ny forordning for ENISA, som indebærer en udvidelseaf agenturets opgaver samt en forlængelse af mandatet i fem år fra forordningener vedtaget.Det andet forslag forlænger den eksisterende forordning for ENISA med halvan-det år indtil september 2013. Intentionen med det andet forslag er udelukkende atgive tid til at forhandle den nye forordning på plads.Kommissionen har med forslaget til den nye forordning ønsket at styrke ENISAfor at give EU bedre mulighed for at forebygge, opdage og reagere påinformationssikkerhedsproblemer i EU, i medlemsstaterne og blandt andreinteressenter.Med den nye forordning vil ENISA blandt andet få mandat til at udveksle videnog erfaringer med andre EU-organer, der beskæftiger sig med net- oginformationssikkerhed. Det gælder for eksempel i kampen modinternetkriminalitet.Desuden skal ENISA fungere som et center for støtte til udvikling oggennemførelse af net- og informationssikkerhedspolitik i EU særlig med hensyntil privatlivsbeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommunikation.18. november 2010Det er regeringens holdning, at behovet for et fælles europæisk agentur kun ervokset siden oprettelse af ENISA i 2004.IKT spiller således i dag en helt afgørende rolle i de europæiske økonomier og deeuropæiske samfund. Dertil kommer, at den teknologiske udvikling inden for IKTgår meget stærkt, hvilket også gør de fremtidige udfordringer svære at forudse.Det må derfor betragtes som passende, at den nye forordning har en varighed påfem år, så vi igen kan få lejlighed til at revidere mandatet i 2017.Regeringen stiller sig selvfølgelig også positivt over for internationalt samarbejdemed henblik på beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur og støtter derforforslaget til en ny forordning.

Ligeledes støtter regeringen forslaget om forlængelse af den eksisterendeforordning med halvandet år. Men som nævnt skal dette forslag blot sikre, atENISA’s nuværende mandat ikke løber ud, inden forhandlingerne om den nyeforordning er færdige.Regeringen vil prioritere, at ENISA's fremtidige tiltag i videst muligt omfangbygger på eksisterende nationale og europæiske tiltag, og at agenturets arbejdebliver så omkostningseffektivt som muligt.Finansieringen af ENISA efter 2013 indgår som en del af de generellebudgetdrøftelser i EU, der skal finde sted på et senere tidspunkt, og er såledesikke forhandlet på plads på indeværende tidspunkt.

[IKT og innovation]

Det fjerde punkt på dagsordenen drejer sig om rådskonklusioner vedrørendesammenhængene mellem IKT og innovation.Formandskabet lægger op til, at vi på rådsmødet skal vedtage et sæt rådskonklu-sioner med afsæt i to såkaldte flagskibsinitiativer under Europa 2020-strategien.De to initiativer er Europas Digitale Dagsorden og Innovation Union.Det er der efter min mening rigtig god grund til.OECD peger i sin innovationsstrategi på IKT som en nøgleteknologi, når det dre-jer sig om at fremme innovation.Digitale løsninger er både vigtige for at fremme produktivitet og for at fremmeinnovation i samfundet. Det gælder både i det offentlige og i den private sektor.Så fra dansk side ser vi frem til rådskonklusionerne om sammenhængene mellemEuropas Digitale Dagorden og Innovation Union.Jeg vil ikke gennemgå konklusionerne i detaljer, men alene fremhæve et par afhovedbudskaberne.Konklusionerne fremhæver blandt andet vigtigheden af at fokusere på digitalekompetencer og på kreativitet.Der peges også på interoperabilitet, på åbne teknologier og på frisættelse af of-fentlige data som vigtige kilder til innovation.Og så fremhæves IKT’s rolle i forhold til at fremme intelligente løsninger i sam-fundet, eksempelvis til at minimere CO2-udledning og til nye løsninger inden forældreplejen og i sundhedssektoren.Fra dansk side vil jeg bakke op om vedtagelsen af disse rådskonklusioner.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

[Bredbånd]

Det femte og sidste punkt på dagsordenen er Kommissionens meddelelse omBredbånd i Europa, hvor der skal vedtages rådskonklusioner.Kommissionen har som nævnt offentliggjort en bredbåndspakke. Et af elementernei pakken er Kommissionens meddelelse om Bredbånd i Europa med undertitlen”Investeringer i digitalt drevet vækst”.Meddelelsen fastlægger en samlet ramme for at nå de europæiskebredbåndsmålsætninger i Europa 2020-strategien og i Europas DigitaleDagsorden.To centrale mål er blandt andet,at alle europæere i 2020 skal have adgang til en internetforbindelse påover 30 megabit per sekund ogat mindst 50 procent af de europæiske husstande skal abonnere på en for-bindelse på over 100 megabit per sekund.For at nå målet er det Kommissionens hensigt, at initiativerne i meddelelsen skalunderstøtte nationale og lokale myndigheders tiltag på bredbåndsområdet for atstimulere investeringer i nye åbne bredbåndsnet i Europa.Kommissionen fremsætter en række konkrete forslag i meddelelsen:For det første vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne om at opstillenationale bredbåndsplaner.Kommissionen vil løbende følge udviklingen, herunder gennem en ny årligresultattavle for Europas Digitale Dagsorden.For det andet vil Kommissionen gennemføre en undersøgelse af medlemsstaternesarbejde med at stimulere investeringer i nye bredbåndsnet.For det tredje vil Kommissionen udarbejde en vejledning om anvendelse af EU-midler til investeringer i bredbånd for lokale og regionale myndighederEndeligt vil Kommissionen for det fjerde i foråret 2011 i samarbejde med DenEuropæiske Investeringsbank fremlægge et forslag om bredbåndsfinansiering. Medudgangen af 2013 vil Kommissionen desuden styrke finansiering af hurtigtbredbånd gennem EU’s finansielle instrumenter.Fra regeringens side hilser vi Kommissionens meddelelse velkommen, da hurtigtbredbånd kan være med til at skabe vækst og nye arbejdspladser i både EU ogDanmark.Regeringen har som bekendt allerede fremlagt en ny bredbåndsmålsætning for år2020, der er endnu mere ambitiøs end EU-målsætningerne.Den danske målsætning er, at alle borgere og virksomheder i Danmark i 2020 skalhave mulighed for at få adgang til mindst 100 megabit i sekundet.

Målet skal nås ved at fortsætte den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang,der hidtil har fungeret succesfuldt for Danmark.Det er også den holdning, som partierne bag teleforliget har arbejdet ud fra siden1999.Der er mange forslag i meddelelsen, som regeringen finder interessante. Samtidigter vi fra regeringens side dog principielt betænkelige ved anvendelsen af offentligemidler til bredbåndsudrulning, som Kommissionen i særlig høj grad har fokus på imeddelelsen.I det omfang medlemsstaterne vælger at benytte sig af offentlige støttemidler, skaldet gøres med stor varsomhed og i fuld overensstemmelse med de gældende EU-regler for statsstøtte.I forbindelse med vedtagelsen af rådskonklusionerne vil regeringen arbejde for dedanske synspunkter om,at udbygningen af bredbåndsinfrastrukturen som udgangspunkt bør være mar-kedsdrevet og teknologineutral,at der skal være handlefrihed på nationalt plan, når de europæiske målsætnin-ger skal indfries, samtat eventuel brug af offentlige midler kun bør ske, hvor det er berettiget og ifuld overensstemmelse med EU-reglerne for statsstøtte.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Samråd (lukket) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi torsdag

den 18. november 2010 vedr. rådsmøde – tele – d. 02.-03.12. 2010 – UVT –

alm. del – spørgsmål K.

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål K:

Svar:

[Frekvenspolitikprogram]

[ENISA]

[IKT og innovation]

[Bredbånd]