Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 47
Offentligt
Kvaliteten af bredbånd under lup !Udvalget for Videnskab og Teknologi, 18. november 2010
� CNP
Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg EastPhone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es .aau.dk
Om Center for NetværksPlanlægning (CNP)
Center for NetværksPlanlægning(CNP) hører under Aalborg Universitet.CNP har igennem en længere årrække arbejdet med forskning, uddannelse,innovation og iværksætteri inden for it- og teleområdet.Et stort område, hvor CNP har en unik styrkeposition, er inden forplanlægnings- og analysemetoder til bredbånd.CNP har senest lavet en kortlægning af teoretiske og faktiskebredbåndshastigheder i et udvalgt geografisk område i Jylland, som viser etoverraskende resultat.
Problemstilling:Bredbåndsforbindelserne lover mere end de kan holdeVi er alle forbrugere af bredbånd.En bredbåndsforbruger skal i dag sætte sin lid til at den hastighed der købes, ogsåreelt kan leveres.Det kan den sjældent.Det gælder særligt produkter på 10 Mbit/s og derover, hvor der kan være storeforskel mellem den hastigheds som markedsføres, og den hastighed som leveres tilforbrugeren.Men hvor i Danmark er der problemer med bredbåndskvaliteten?
Konkrete eksemplerpå Center for NetværksPlanlægning’s analysearbejde
Der er stor sammenhæng mellem maksimaldownloadhastighed og afstanden til en central
Telefoncentral
300 m50 Mbit/s
1000 m25 Mbit/s
2300 m10 Mbit/s
3000 m5 Mbit/s
•Hastigheder på over 25 Mbit/s er kun muligt hvis man bor inden for 1 km af en central•Grænsen for 10 Mbit/s ligger ved ca. 2300 meter fra en central•Når det kommer til upload-hastigheder har afstanden endnu større betydning
Kortlægning af xDSL hastigheder ved StaunBredbåndet markedsføres som ”Op til 10 Mbit/s”
Kortlægning af xDSL hastigheder ved Lille VildmoseBredbåndet markedsføres som ”Op til 10 Mbit/s”
Bemærkning: Analysen er foretaget ved udgangen af 2009, men CNP er bekendt med en opgradering af nettet i Egense i 2010
Eksemplerne Staun og Lille Vildmose
Så faktum er, at der i Staun og Lille Vildmose som hovedregel er meget stor forskel påudbudte hastigheder inden for samme postnummer. I mange tilfælde svarer denmarkedsførte hastighed ikke til de faktiske hastigheder.Forbrugerne betaler ikke desto mindre for de markedsførte.For at få de høje hastigheder, skal man bo meget tæt på den nærmeste central.Forbrugerne i Staun og Lille Vildmose bliver med tiden endnu dårligere stillet i takt med atde efterspurgte hastigheder stiger (efterspørgelsen fordobles hver 21. måned).Og Staun og Lille Vildmose er ikke enestående tilfælde. I mange byområder erproblemet tilsvarende.
Kobbernettet (xDSL) er akilleshælen:Bredbånd baseret på kobber udgør langt størstedelen i Danmark
Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik for første halvår i 2010 (4. november 2010)
KonklusionHvad er problemet ?Der erintetoverblik over den danske bredbåndskvalitet og et detaljeret billede af,hvilke hastigheder danskerne reelt har adgang til.Så når man i Danmark (ifølge den officielle statistik) siger, at 92 % af danskerne haradgang til mindst 10 Mbit/s, så skal man huske på, at der rent faktisk sjældentleveres reelle 10 Mbit/s. Ofte er hastigheden markant lavere.Dette er et problem i takt med at krævende bredbåndstjenester opnår stigendeudbredelse.Bland andet er en hurtig og stabil bredbåndsforbindelse en forudsætning forhjemmearbejdsplads, videokonsultationer med lægen, digital ældrepleje,fjernundervisning etc.
KonklusionHvad er løsningen ?Som supplement til næste års bredbåndskortlægning fra IT- og Telestyrelsen bør deriværksættes en landsdækkende undersøgelse af den danske bredbåndskvalitet, så derkommer et klart og tydeligt overblik over, hvor i landet det halter.Dette er afgørende, når I (politikere) skal målrette en indsats for at fremmehøjhastighedssamfundet.Aalborg Universitet har udviklet et værktøj der er i stand til, pålandsdækkende skala, at skabe et endnu mere præcist billede afbredbåndsudviklingen og –kvaliteten i Danmark.
KonklusionI et svar af den 26. oktober 2010 hvor videnskabsministeren har kommenteret påmateriale indsendt af Center for NetværksPlanlægning (CNP) lyder, det blandt andet:
”Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at CNP’s metode – med de relevante data – kan være etmetodisk bidrag til kortlægning af kabelinfrastruktur og kan for en konkret kobberforbindelsebruges til vurdering af den forventede bredbåndshastighed på forbindelsen”
Center for NetværksPlanlægning er på den baggrund parate til at indgå i etfremtidigt samarbejde med IT og Telestyrelsen. Det vil være oplagt i-forbindelse med styrelsens bredbåndskortlægning for 2011.
