SU, der skaber vækst og beskæftigelseRegeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføreen uddannelseRegeringens hidtidige indsatsRegeringens udspil til SU-reform1. Afskaffelse af cafépenge for at løfte folkeskolen2. SU begrænses til normeret tid3. Bonus til studerende, der kommer hurtigt igennemvideregående uddannelse, og nye muligheder forfleksibel tilrettelæggelse af uddannelserne4. Fremrykning af 1,08-reglen5. Forhøjelse af laveste fribeløb skal give frihed tilat arbejde mere6. Studiestartslån og Start-SU skal lette studiestarten7. Bedre muligheder for at studere i udlandetØkonomiske konsekvenserAppendiks A

Danmark har en attraktiv og generøs uddannelsesstøtte, der giver alle unge godeog lige økonomiske muligheder for at tage en uddannelse.Danmark er det land i verden, der bruger flest penge på uddannelsesstøtte i for-hold til landets produktion. Udgifterne til SU-stipendier har over årene været støtstigende som følge af forbedringer i SU-ordningen og flere studerende. Udgifterneforventes i de kommende år at udgøre cirka 15 milliarder kroner om året.De penge vil regeringen bruge bedre.I gennemsnit er en dansk studerende knap fire år længere end den hurtigste vejom at nå fra 9. klasse til en erhvervskompetencegivende uddannelse – det vil sigeen erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.Tidligere færdiggørelse af uddannelsen er imidlertid en fordel for den enkelte, derkan bruge sin uddannelse flere år på arbejdsmarkedet og få en større indkomsti løbet af livet.Hertil kommer, at Danmark i kølvandet på den globale økonomiske krise står i ensituation, hvor sunde offentlige finanser er vigtigere end nogensinde. Regeringenhar et stærkt fokus på at skabe vækst og fremtidssikre dansk økonomi og velfærd.Det er også vores vinkel i forhold til SU-området. Vi har brug for veluddannedeunge til at skabe fremtidens vækst. SU-omlægningerne skal derfor understøtte,at flere bliver klar til at gennemføre en uddannelse, og at unge færdiggør deresuddannelse tidligere end i dag. Vi vil samtidig indrette SU-systemet, så det giverfrihed, valgmuligheder og fleksibilitet for den enkelte studerende. Et SU-system,der tager højde for den enkeltes livssituation og sikrer de bedste muligheder forat komme godt i gang og gennemføre en uddannelse.

for det første vil vi omprioritere SU-pengetil at skabe en bedre folkeskole.I dag falder mange unge fra en ungdomsuddannelse, fordi de ikke har en tilstræk-kelig faglig ballast med fra folkeskolen. Når vi vil nå målet om, at 95 procent af alleunge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det vigtigste fundament derforen bedre folkeskole. SU til hjemmeboende unge på ungdomsuddannelserne –de såkaldte “cafépenge” – har derimod kun betydning for gennemførelsen for enmeget lille del af de unge.Derfor vil regeringen afskaffe cafépengene for det store flertal af unge og forældre,der selv kan bære det økonomiske ansvar. De penge vil vi i stedet bruge på at giveeleverne den faglige og personlige ballast fra folkeskolen, som er afgørende for,at de efterfølgende kan gennemføre en ungdomsuddannelse og derefter en videre-gående uddannelse.

for det andet vil vi give de studerendefrihed, valgmuligheder og fleksibilitet.SU-systemet er ikke fulgt med tiden. Systemet er i dag for stift. De studerendeskal have bedre muligheder for at tilrettelægge deres studier og SU, så det passeri forhold til den enkeltes situation.Derfor vil regeringen forbedre de studerendes muligheder for at klare udgifter tilstudiestart og etablering ved at indføre Start-SU og studiestartslån.Nogle studerende har ønske om og mod på at tage hele eller dele af deres uddan-nelse i udlandet, også på de bedste udenlandske universiteter. Dem vil vi givebedre mulighed for lån på attraktive vilkår til finansiering af de studieudgifter, de ikkekan få finansieret med udlandsstipendiet.Og andre studerende er i en livssituation, hvor de har behov for at tjene ekstrapenge ved siden af SU’en. En markant forhøjelse af fribeløbet skal gøre det muligtfor dem – uden at de bliver trukket i SU.

for det tredje vil vi tilpasse SU-systemet, så flere studerendebliver tidligere færdig med deres videregående uddannelse.Danske studerende bruger lang tid på deres uddannelse. I gennemsnit er endansk studerende knap fire år længere end den hurtigste vej om at nå fra 9. klassetil en erhvervskompetencegivende uddannelse – det vil sige en erhvervsuddannelseeller en videregående uddannelse.For den enkelte vil tidligere færdiggørelse betyde, at uddannelsen kan brugesi flere aktive år på arbejdsmarkedet. Det giver mulighed for at bruge sine evnerbedst muligt. Og det giver flere år med lønindkomst.For samfundet vil en tidligere færdiggørelse af uddannelserne betyde en størreog mere velkvalificeret arbejdsstyrke. Det vil være et betydeligt bidrag til vækst ogbeskæftigelse i Danmark.Derfor vil regeringen give de unge større ansvar for og tilskyndelse til at blive tidligerefærdig med deres uddannelse. Vi vil blandt andet begrænse SU til normeret tid oggive en kontant bonus til de studerende, der gerne vil yde en særlig indsats ved atstarte tidligt og komme hurtigt igennem. Og vi vil motivere uddannelsesstederne tilat forbedre mulighederne for, at de studerende rent faktisk kan blive hurtigt færdig.

boks 1:Regeringens hidtidige indsats for at få de studerendehurtigere igennem uddannelserne•Færdiggørelsesbonus på universitetsuddannelser:Medvirker blandtandet til, at det bliver almindeligt, at de studerende gennemfører deresuddannelse på normeret tid•Bonus for tidlig studiestart – 1,08-reglen:Karaktergennemsnittetganges med 1,08 ved start senest to år efter adgangsgivende eksamen•Specialekontrakt:Bindende tidsbegrænsning på specialer, så destuderende ikke sidder fast i ˝specialesumpen˝•Hurtigere omprøve og automatisk tilmelding til eksamen:Så de studerende ikke risikerer at bruge unødig tid på ikke-beståedeeller missede eksamener•Styrket vejledningsindsats:Fokus på frafaldstruede studerende•Omlægning af kvote 2:Færre skal bruge lang tid på at samle point.Ungdomsuddannelse er hovedvejen til videregående uddannelser•SU-justeringer:For eksempel er alderskrav fjernet på videregåendeog private uddannelser, så unge under 18 år kan få SU. Desuden er derindført tillæg til forsørgere og studerende med handicap, så de får bedremulighed for at gennemføre studierne på normeret tidRegeringens hidtidige initiativer er uddybet i appendiks A.

Nogle af initiativerne for at få de unge til at starte tidligere på uddannelserne, blandtandet omlægning af kvote 2 har allerede virket godt og har medvirket til at ændreholdningen blandt de studerende. Andelen af optagne med en eksamen, der erover tre år gammel, er således faldet fra 30 til 19 procent i perioden 2005-2010,mens det for andre tiltag tager længere tid, før effekten viser sig. Det gældereksempelvis den styrkede vejledningsindsats.Der er imidlertid behov for en forstærket indsats for at nå regeringens ambitiøseuddannelsespolitiske mål.

Regeringens udspil til SU-reform1. afskaffelse af cafépenge for at løfte folkeskolen2. SU begrænses til normeret tid for at give destuderende større, selvstændigt ansvar forat blive færdig til tiden3. bonus og fleksibel tilrettelæggelse giverde studerende afsæt til at komme hurtigtigennem uddannelserne4. fremrykning af 1,08-reglen og målretningaf optag via kvote 2 begrænser tidsforbruget,før de unge går i gang med at uddanne sig5. forhøjelse af laveste fribeløb skal givede studerende frihed til at arbejde mere6. Studiestartslån og Start-SU skal lettestudiestarten7. endnu bedre muligheder for at studerei udlandet.

Regeringen vil afskaffe SU’en efter hjemmeboendesatsen til unge på ungdomsud-dannelser og afsætte 150 millioner kroner for at tilgodese de unge, der kommer frahjem, som har det økonomisk svært. Støtten til de unge tildeles ud fra en vurderingaf forældrenes samlede økonomiske situation.Regeringen vil også afsætte 25 millioner kroner til supplerende støtte målrettetde unge, der har lang transport til nærmeste ungdomsuddannelse.Med initiativet mister SU’en i ungdomsuddannelserne sin karakter af at værecafépenge og målrettes unge med reelt behov for SU. Der er intet, der tyder på,at cafépengene i højere grad får unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.Pengene skal i stedet bruges på folkeskolen. En god skole frem for cafépenge.

Regeringen foreslår, at SU fremover gives til den tid, uddannelsen er normeret til.Danmark vil derved fortsat have et af de mest generøse SU-systemer i verden.Og vi vil med forslaget styrke de unges tilskyndelse til at færdiggøre deres uddan-nelse inden for normeret tid. Der vil, som i dag, være mulighed for slutlån i op til12 måneder, hvis den studerende løber tør for SU-klip.Vi vil samtidig stramme op på de gældende regler om forsinkelse, så SU’enfremover bortfalder efter seks måneders forsinkelse, mod 12 måneder i dag.Det betyder, at forskellen mellem tidsforbruget og de SU-klip, den enkelte harbrugt til uddannelsen, fremover bliver meget mindre. De ændrede krav til studie-aktivitet vil blive understøttet af en ny studieaktivitetskontrol, hvor de unge fåren “early warning” om klipforbrug og studiefremdrift. Det vil give den enkeltestuderende et bedre overblik, så de får lettere ved at undgå perioder uden SU,tilbagebetalingskrav mv.Ikke alle unge får dog valgt den rigtige uddannelse første gang. Derfor skal destuderende have mulighed for omvalg, hvis de starter på en ny uddannelse senestet år efter første studiestart, uden at det får indflydelse på deres SU.

Bonussen svarer til et SU-klip for hver måned, den studerende færdiggør sighurtigere end normeret tid. Bonussen udbetales kun, hvis den studerende erpåbegyndt studiet senest et år efter adgangsgivende eksamen. Bonussen opgøresved afslutningen af den samlede uddannelse. For de studerende, som for eksem-pel fortsætter direkte på en kandidatuddannelse umiddelbart efter bacheloruddan-nelsen, udbetales bonussen først ved afslutningen af kandidatuddannelsen.Samtidig skal uddannelserne være tilrettelagt, så det er muligt for de studerendeat gennemføre uddannelserne hurtigere.Derfor iværksætter regeringen et arbejde for at vurdere mulighederne for:– hvordan uddannelsesinstitutionerne kan tilrettelægge meritgivende sommer-skoler og andre undervisningstilbud i normalt undervisningsfri perioder,– hvordan uddannelsesinstitutionerne kan gennemføre studiestart to eller fleregange om året, samt– hvordan uddannelserne kan tilrettelægges, så den studerende kan gennemførepå under normeret tid.

1,08-reglen indebærer i dag, at der beregnes en forhøjet karakter fra den adgangs-givende eksamen, når videregående uddannelser påbegyndes inden for to årefter den adgangsgivende eksamen.Regeringen vil sende et tydeligere signal om, at det er en fordel for den enkelteat starte tidligt på en videregående uddannelse. Vi vil derfor målrette og fremrykkeordningen med 1,08-reglen, så den gælder, når videregående uddannelser påbe-gyndes inden for ét år efter den adgangsgivende eksamen. Det vil tilskynde flerestuderende til at gå hurtigere i gang med deres videregående uddannelse.Samtidig vil vi gradvist reducere andelen, der bliver optaget via kvote 2 på vissemellemlange og korte videregående uddannelser, så de unge ikke bruger unødigtid, før de starter på uddannelsen.

Regeringen vil forhøje det laveste fribeløb med 2.500 kroner per måned fra den1. januar 2013 for de studerende, som påbegynder videregående uddannelser frasommeren 2012 og frem (de hidtidige fribeløbsgrænser vil gælde for studerendemed start før sommeren 2012).Et højere fribeløb giver friere rammer til at tjene ekstra penge ved siden af studiernefor de studerende, der har behov for det. Forhøjelsen vil give studerende, dersamtidig modtager SU, mulighed for at kunne arbejde i gennemsnit cirka 20 timerom ugen eller cirka det halve af en fuldtidsstilling. Relevant studiearbejde kan imoderat omfang (op til cirka 20 timer) være gavnligt for den enkelte studerende,føre til lavere frafald og til, at flere fuldfører på normeret tid.

Regeringen vil give de unge en smidig studiestart. Det skal derfor være muligtat samle første års månedlige studielån i et samlet studiestartslån, der udbetalesved studiestart. Det første studieårs SU-lån frigives på én gang, men den stude-rende vil selv kunne bestemme, om han eller hun vil låne det samlede beløb ellerkun en del af det.Endvidere vil vi give de studerende en Start-SU, ved at de studerende får mulighedfor at få de første tre måneders SU udbetalt på én gang ved studiestart.Initiativerne giver de studerende større frihed i den første, krævende studietidved at give økonomisk råderum for de studerende til for eksempel anskaffelseaf pc, bøger og etablering i egen bolig ved studiestarten.

Regeringen vil give danske studerende mulighed for at låne til betaling af studie-afgifter til studieophold i udlandet. Låneordningen etableres i regi af den eksiste-rende udlandsstipendieordning, så de studerende – ud over støtte til betaling afstudieafgifter svarende til op til det danske taxametertilskud – kan låne på attraktivevilkår til hele eller dele af den resterende afgift, hvis studieafgiften er højere enddet danske taxametertilskud. Det giver bedre mulighed for, at dygtige danskestuderende kan læse dele af deres uddannelse på de bedste udenlandske univer-siteter.Den enkelte studerende vil maksimalt kunne låne i alt 300.000 kroner til betalingaf studieafgifter ud over udlandsstipendium/dansk taxametertilskud. Langt de flestestuderende vil med dette loft få dækket deres samlede studieafgifter. Og det vilfortsat være muligt at få SU med til uddannelse i udlandet.

Danmark har klaret sig bedre igennem den globale økonomiske krise end mangeandre lande. Men i kølvandet på krisen står vi med den vanskelige opgave atskabe vækst og langsigtet holdbarhed for dansk økonomi. Regeringens udspil tilSU-reform øger udbuddet af arbejdskraft med cirka 4.000 personer og styrkerde offentlige finanser med cirka 1 milliard kroner.Det umiddelbare provenu, der er tilbage, når initiativerne i regeringens SU-reformer finansieret, medgår til at finansiere SU-udgifter som følge af den øgede tilgangaf studerende på de videregående uddannelser i de kommende år. Det provenu,der opstår, som følge af at unge færdiggør deres uddannelse tidligere, medgår tilat skabe langsigtet balance på de offentlige finanser.

appendiks aRegeringens hidtidige initiativer for tidligerefærdiggørelse af uddannelserboks 1:færdiggørelsesbonus på universitetsuddannelserFra 2009 er der indført færdiggørelsesbonus. Formålet er at sikre, at det bliver almindeligt, at destuderende gennemfører deres uddannelse på normeret tid. Det er forventningen, at indførelseaf færdiggørelsesbonus etablerer et øget fokus på universiteterne i forhold til planlægning af destuderendes studieforløb.

boks 2:bonus for tidlig studiestart – 1,08-reglenDet blev med velfærdsaftalen fra 2006 (V, K, DF, S, og RV) besluttet at indføre fortrinsretsordningen(1,08-ordningen). Fortrinsretten betyder, at ansøgere til de videregående uddannelser fra optaget2009 har fået deres adgangskvotient forhøjet med en faktor på 1,08, hvis de søgte ind inden forto år efter den adgangsgivende eksamen.Formålet med 1,08-ordningen er at tilskynde de unge til at påbegynde en videregående uddannelsehurtigere efter den adgangsgivende eksamen.De foreløbige erfaringer med ordningen evalueres som led i punktet ”Tidligere færdiggørelse afuddannelser” i regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020”.

boks 3:Specialekontrakt – bindende tidsbegrænsning på specialerVelfærdsaftalen fra 2006 (V, K, DF, S, og RV) indførte bindende tidsbegrænsninger for kandidat-specialer. Reglerne trådte i kraft den 1. september 2007.Formålet med bindende tidsbegrænsninger for kandidatspecialer er at forhindre den studietids-forlængelse, der følger af, at mange har brugt mere end et halvt år på specialet til trods for, atspecialet er normeret til et halvt år på langt de fleste universitetsuddannelser.Ordningen betyder, at den studerende bruger et eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveresinden for den aftalte tidsfrist på normalt ½ år. Den studerende skal ikke starte forfra på et nytspeciale, men der aftales en ny opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområdemed en afleveringsfrist på tre måneder.

boks 4:Hurtigere omprøve og automatisk tilmelding til eksamenMed velfærdsaftalen fra 2006 (V, K, DF, S, og RV) blev der indført hurtigere omprøve og automatisktilmelding til eksamen, når studerende melder sig til et fag. Hurtigere omprøve og automatisk til-melding til eksamen er implementeret igennem en ændring af eksamensbekendtgørelsen medvirkning fra den 1. februar 2008.Formålet med hurtigere omprøve og automatisk tilmelding til eksamen er at understøtte, at destuderende kan gennemføre studiet på normeret tid.Reglerne om hurtigere omprøve betyder, at studerende får mulighed for hurtigt at kunne gå tilreeksamination, hvis en eksamen umiddelbart efter et undervisningsforløb ikke bestås.

boks 5:Styrket vejledningsindsatsMed velfærdsaftalen fra 2006 (V, K, DF, S, og RV) fik studerende, der er forsinket mere end 12 måne-der på uddannelsen, ret til en personlig samtale, hvis den studerende selv har rettet henvendelse tiluniversitetet. Universiteternes særlige vejledningspligt til forsinkede studerende havde fuld virkningfra den 1. september 2008.Formålet med indsatsen er at nedbringe frafald og forsinkelser på studierne. Studievejledningerneblev desuden styrket generelt med midler fra globaliseringspuljen.

boks 6:omlægning af kvote 2Kvote 2 blev for universitetsuddannelsernes vedkommende omlagt ved revision af adgangs-bekendtgørelsen i 2005.Formålet med omlægningen var at reducere tiden mellem ungdomsuddannelse og universitets-uddannelse ved at gøre op med det hidtidige pointsystem, hvor mange unge brugte lang tid påat samle point til kvote 2, uden at det medfører optagelse på deres ønskeuddannelse. Ændringensender et signal om, at en ungdomsuddannelse er hovedvejen til universitetet.Ændringen består i, at kvote 2 blev gjort mindre, så der som hovedregel optages 10 procent viakvote 2 og 90 procent via kvote 1 på universitetsuddannelserne.

boks 7:SU-forlig fra 2003Der ydes som en del af SU-systemet et tillægsstipendium til enlige forsørgere og et tillæg til sam-boende forsørgere, der begge modtager SU. Uddannelsessøgende forsørgere har samtidig mulighedfor at optage et supplerende studielån. Formålet med denne ”forsørgerpakke” var blandt andet atgive forsørgere bedre vilkår for at gennemføre en uddannelse (reduceret frafald).Initiativerne må antages at have en positiv effekt på gennemførelsestiden og frafald fra uddannelser-ne for forsørgere.• Per 1/8 2004: Stipendietillæg til enlige forsørgere og til samboende forsørgere,hvor begge er SU-modtagere• Per 1/1 2005: Supplerende forsørgerlån til alle forsørgere• Per 1/8 2004: Stipendietillæg til studerende med handicap i videregående uddannelser.

boks 8:SU-forlig fra maj 2008• Per 1/1 2009: Forhøjelse af stipendietillægget til studerende med handicapi videregående uddannelser• Per 1/1 2009: Forhøjelse af stipendietillægget til samboende forsørgere,hvor begge er SU-modtagere• Per 1/1 2009: 18-19-årige, der deltager i forberedende voksenundervisning (FVU),får adgang til SU.Forhøjelse af laveste fribeløb i videregående uddannelserFra og med støtteåret 2009 er det laveste fribeløb (fribeløbet under uddannelse) forhøjet med1.500 kroner per måned, hvorved de studerende fik mulighed for at arbejde mere uden modregningi SU og dermed indgå i større udstrækning i arbejdsstyrken.Når fribeløbet forhøjes, bruges SU-klippene hurtigere. Dermed får de uddannelsessøgende etincitament til at blive hurtigere færdig med uddannelsen. Desuden har de ikke opsparet klip,de kan bruge til at forlænge uddannelsen med.Efter de tidligere regler havde uddannelsessøgende mulighed for at opspare klip til udbetalingsom dobbeltklip inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen. Den uddannelsessøgende kunneopspare klip til udbetaling som dobbeltklip ved at fravælge klip i en eller flere måneder. Dobbelt-klippene blev afskaffet i 2009. Effekten af afskaffelsen af dobbeltklippene har været færre fravalgaf klip. Dermed har de uddannelsessøgende fået et incitament til at blive hurtigere færdige.• Per 1/1 2009: Forhøjelse af fribeløbet med 1.500 kroner per måned• Per 1/7 2009: Afskaffelse af dobbeltklip.

boks 9:opfølgende aftale på SU-forlig fra maj 2008Med virkning fra den 1. januar 2010 har uddannelsessøgende kunnet få SU på videregåendeeller private uddannelser uanset alder. Normalt skal man være fyldt 18 år for at kunne få SU.Ændringen vil muligvis få nogle uddannelsessøgende, som endnu ikke er fyldt 18, til at søge indpå en videregående eller privat uddannelse hurtigere, end de ellers ville have gjort.• Per 1/1 2010: Alderskrav fjernet på videregående og private uddannelser,så unge under 18 år kan få SU.

SU, der skaber vækst og beskæftigelse

– bedre brug af SU-midlerneNovember 2010:35Publikationen kan ikke bestillesHenvendelse om publikationen kan ske til:UndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 211220 København KTelefon 33 92 50 00E-mail[email protected]www.uvm.dkKontaktperson:Jesper Bøjer JensenDirekte tlf. 33 92 50 29E-mail: [email protected]ISBN trykt publikation978-87-92480-88-0ISBN elektronisk publikation978-87-92480-89-7Design: BGRAPHICFotos:Tryk:Oplag:Jakob DallRosendahls – Schultz Grafisk750 stk.