Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 45
Offentligt

Bredbåndskortlægning 2010Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark – statusmedio 2010

IT- og TelestyrelsenNovember 2010

Bredbåndskortlægning 2010Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2010På forsiden ses kortet for 100 Mbit/s-dækningen i Danmark, medio 2010Udgivet af:IT- og TelestyrelsenIT- og TelestyrelsenHolsteinsgade 632100 København ØTelefon: 35 45 00 00[email protected]www.itst.dkPublikationen kan hentespå IT- og Telestyrelsens hjemmeside:http://www.itst.dkISSN: 1903-3761

Indhold

IndledningSammenfatning1. Tilgængelighed af bredbåndSamlet dækningxDSL (kobbernettet)Kabel-tv-netFibernetMobilt og trådløst bredbåndBredbåndspaletten

4566810121417

2. Tilgængelighed af 100 Mbit/s downstream3. Tilgængelighed af bredbånd med andredownstreamhastighederTilgængeligheden af 2 Mbit/sTilgængeligheden af 10 Mbit/sTilgængeligheden af 30 Mbit/sTilgængeligheden af 50 Mbit/s

192121222324

4. Tilgængelighed af upstreamhastighederTilgængeligheden af 512 kbit/sTilgængeligheden af 2 Mbit/sTilgængeligheden af 10 Mbit/sTilgængeligheden af 30 Mbit/sTilgængeligheden af 50 Mbit/sTilgængeligheden af 100 Mbit/s

25252728293031

5. Solgte abonnementerUdbredelseDownstreamhastighederUpstreamhastigheder

32323537

6. Danmark i international sammenhængMetode og datagrundlagBilag 1. Tekniske termer og begrebsdefinitioner

384043

Indledning>IKT spiller en stadig større rolle for produktivitet og vækst i Danmark. Og adgang tilhøjhastighedsbredbånd er fundamentet for, at der kan drages fuldt udbytte af de nyedigitale muligheder.Regeringen lancerede på den baggrund den 1. juni 2010 en målsætning forhøjhastighedsbredbånd i Danmark: Alle skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i2020.Også EU har sat fokus på området og har lanceret en fælleseuropæisk målsætning:Alle EU's borgere skal have adgang til mindst 30 Mbit/s i 2020 og mindst 50 procentskal abonnere på 100 Mbit/s eller derover samme år.Bredbåndskortlægning 2010 afspejler det nye fokus på højhastighedsbredbånd ogindeholder fra i år kortlægning af tilgængeligheden af bredbånd med hastigheder på30, 50 og 100 Mbit/s og som tidligere år kort over tilgængeligheden af 2 og 10 Mbit/s.Der er generelt øget fokus på brugerskabt indhold og cloud-computing, hvor brugernei stigende grad uploader indhold via deres bredbåndsforbindelser. Derfor indeholderBredbåndskortlægningen i år et afsnit om upstreamhastigheder i intervallet 512 kbit/stil 100 Mbit/s.Regeringens eksisterende målsætning, om at alle skal have adgang til bredbånd (512kbit/s) inden udgangen af 2010, er stadig gældende og forventes opfyldt.Den 30. juni 2010 trådte ELRO Erhverv A/S’s dækningsforpligtelse i kraft. Som følgeaf denne dækningsforpligtelse, skal ELRO i en lang række postnumre kunne levere enbredbåndsforbindelse med en downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s til dehusstande og virksomheder, der inden for seks måneder ikke kan få bredbånd ad andenvej. Kunder i disse postnumre er derfor garanteret en bredbåndsforbindelse.Bredbåndskortlægningen indeholder kort, der viser tilgængeligheden af almindeligtbredbånd med teoretiske hastigheder på mindst 512 kbit/s.Endelig indeholder bredbåndskortlægningen beskrivelser af metode, samt devæsentligste tekniske begreber.

Sammenfatning>Ved Bredbåndskortlægning 2010 kan særligt følgende bemærkes:Stor set alle husstande og virksomheder kunne medio 2010 få enbredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 512 kbit/s. Detestimeres, at under 1.000 husstande og virksomheder, svarende til under enhalv promille af alle, ikke havde denne mulighed.Omkring 25 procent af alle husstande og virksomheder kunne medio 2010 fåen bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 100 Mbit/s.Sydjylland var medio 2010 det bedst dækkede område i Danmark medforbindelser på mindst 100 Mbit/s.Omkring 99 procent af alle husstande og virksomheder kunne få adgang til enbredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamhastighed på mindst 512kbit/s medio 2010.Fiber er den hurtigst voksende fastnetteknologi, men væksten i udrulningen eraftaget fra medio 2009 til 2010.Kapaciteten i de mobile og trådløse net er mere end fordoblet, således atomkring 16 procent af alle husstande og virksomheder medio 2010 havdemulighed for at anvende en trådløs bredbåndsforbindelse på 512 kbit/ssamtidig. Året før var det kun muligt for 7 procent.Medio 2010 var det muligt for omkring 92 procent af alle husstande at få enbredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 10 Mbit/s mod 77procent et år tidligere. Opgraderingen af kobbernettet, kabel-tv-net ogudrulningen af fiber bidrager til løbende at øge tilgængeligheden.Bredbåndsforbindelser med en beregnet hastighed på mindst 30 Mbit/s varmedio 2010 tilgængelige for omkring 74 procent af alle husstande ogvirksomheder. Bredbåndsforbindelser med beregnede hastigheder på mindst50 Mbit/s var tilgængelige for omkring 68 procent. Alle tre fastnetteknologierkan i dag levere 30 Mbit/s under de rette betingelser, mens det kun er muligtat få en hastighed på 50 Mbit/s over kabel-tv-net og fibernet.Tilgængeligheden af bredbåndsforbindelser med upstreamhastigheder på 10Mbit/s er på 45 procent. 100 Mbit/s upstream er tilgængelig for omkring 24procent af alle husstande og virksomheder.I stadig flere postnumre er der nu adgang til samtlige fem opgjorteteknologier. I år er dette muligt i 333 postnumre mod 261 sidste år.Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem tilgængelighed og udbredelse.I Sønderjylland er der særlig god adgang til bredbånd med høje hastigheder,men samtidig har området den laveste udbredelse af bredbånd.At stadigt højere hastigheder er tilgængelige for flere, afspejler sig også ihvilke abonnementer der sælges. Her kan der ses en stigning i abonnementersolgt med markedsførte downstreamhastigheder på mindst 10 Mbit/s, mensandelen af abonnementer solgt med lavere hastigheder er faldet. Optaget af 10Mbit/s er dog fortsat lavere end tilgængeligheden giver mulighed for.Danmark ligger fortsat i toppen, hvad angår udbredelsen af bredbånd. Dettebåde i forhold til de øvrige nordiske lande samt OECD-landene.











1. Tilgængelighed af bredbånd>I dette afsnit gennemgås først den samlede tilgængelighed af bredbånd i Danmark ogherefter tilgængeligheden af bredbånd gennem forskellige teknologier: xDSL, kabel-tv-net, fibernet samt mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser.Samtlige kort, der viser tilgængeligheden af bredbånd, er baseret på indberetninger afteoretiskgaranterede/effektive hastighederfra bredbåndsudbydere. Der kan såledesvære teknologier der markedsføres med hastigheder højere end de hastigheder, dergengives i kortene.Imidlertid er hastighederne baseret på teoretiske beregninger af accessnetteneskapacitet og kvalitet. Derfor vil de faktiske hastigheder stadig kunne afvige fra deindberettede.På den baggrund bruges der i kortlægningen betegnelsenberegnede hastighederfremfor markedsførte eller faktiske hastigheder.For nærmere information herom se afsnittet om metode og datagrundlag.

Samlet dækningIT- og Telestyrelsen estimerer, at der medio 2010 var under 1.000 husstande ogvirksomheder i Danmark uden mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med enberegnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s gennem enten kobbernettet,kabel-tv-net, fibernet, faste trådløse forbindelser eller mobilt bredbånd. Dermed er detunder én halv promille af alle husstande og virksomheder i Danmark, der ikke hardenne mulighed.Der er tale om et pænt fald i forhold til 2009, hvor under 9.000 husstande ogvirksomheder ikke havde mulighed for adgang til bredbånd.Den 30. juni 2010 trådte ELRO Erhverv A/S’s dækningsforpligtelse i kraft. Som følgeaf denne dækningsforpligtelse, skal ELRO i en lang række postnumre kunne levere enbredbåndsforbindelse med en downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s til dehusstande og virksomheder, der inden for seks måneder ikke kan få bredbånd ad andenvej. Disse postnumre regnes i kortlægningen som havende de facto fuldbredbåndsdækning og ELRO’s dækningsforpligtelse er medvirkende til det store fald iantallet af husstande og virksomheder, som ikke har mulighed for at få enbredbåndsforbindelse.I de øvrige postnumre er beregningen af dækningen baseret på indberetninger omtilgængeligheden af de forskellige bredbåndsteknologier til rådighed i Danmark medio2010. Ved at kombinere de forskellige teknologiers dækning kan der fremstilles etteknologineutralt kort, der viser den samlede dækning.Opgørelsesmetoden bygger på en antagelse om, at teknologiernes dækning kun til envis grad supplerer hinanden, og på denne baggrund foretages en statistisk beregningaf, hvor mange husstande og virksomheder kan få bredbånd.Den anvendte metode giver et konservativt estimat af dækningen. Metoden tager ikkehøjde for de situationer, hvor nettene er komplementære, som for eksempel kan være

>tilfældet med kabel-tv-net. I sådan situationer vil metoden underestimerebredbåndsdækningen.I lighed med tidligere år er det fortsat gennem kobbernettet, at langt størstedelen af dedanske husstande og virksomheder kan få bredbånd. Tilgængeligheden af kabel-tv- ogfibernet er dog også forbedret inden for det seneste år. Dertil kommer, at de mobile ogtrådløse bredbåndsnet er blevet udbygget kraftigt i det forgangne år, både hvad angårdækning og kapacitet.

Figur 1: Samlet dækning opgjort på postnumreOvenstående kort viser, at de få postnumre, der stadig har en dækning på under 99procent, er spredt ud rundt omkring i landet. Flere af disse postnumre er kendetegnetved at have meget få husstande og virksomheder. En dækning på lige under 99 procentbetyder derfor ofte, at det kun er meget få husstande og virksomheder der ikke kan fåbredbånd i et givent postnummer. Postnummeret med den dårligste dækning er Sejerø.

xDSL (kobbernettet)xDSL (Digital Subscriber Line) teknologien er den bedst tilgængelige form forbredbåndsforbindelse i Danmark og også den mest udbredte opkoblingsform. Såledeser mere end 60 procent af de solgte bredbåndsabonnementer i Danmark baseret påxDSL-forbindelser.Ifølge TDC’s indberetning kan over 99 procent af alle husstande og virksomheder iDanmark få en xDSL-forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 512 kbit/s1. Påbaggrund af disse oplysninger har IT- og Telestyrelsen beregnet sig frem til, atomkring 16.000 husstande og virksomheder ikke har mulighed for at få en xDSL-forbindelse. Sidste år var tallet 18.000.

Figur 2: Tilgængelighed af xDSL opgjort på postnumre

Se metodeafsnittet for en uddybning af opgørelsesmetoden.

>I forhold til sidste års kortlægning er der kun 6 postnumre med en xDSL-dækning påunder 95 procent mod 15 i 2009. Ligeledes er antallet af postnumre med en dækningpå over 99 procent steget på bekostning af et fald i antal postnumre med en xDSL-dækning på 95-99 procent. xDSL-dækningen er særligt forbedret i det meste afSjælland samt i Himmerland.Den mest udbredte type af xDSL-forbindelse er forskellige varianter af ADSL2. Denhurtigste variant af ADSL kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 20Mbit/s over 1 km og omtrent 2 Mbit/s over 4 km under optimale forhold.Det er under ideelle forhold muligt at opnå downstreamhastigheder på op til 100Mbit/s over kobberforbindelser ved hjælp af varianter af VDSL-teknologien3. Vissesteder i landet markedsføres forbindelser baseret på VDSL meddownstreamhastigheder på op til 50 Mbit/s, men disse hastigheder kan ikke garanteresendnu.Yderligere udbredelse af VDSL kræver en ombygning af telefonnettet medeksempelvis fremskudte abonnenttrin. TDC har meddelt, at selskabet har igangsat ensådan udbygning over de næste 10 år.

Asymmetric Digital Subscriber Line: ADSL, ADSL2 og ADSL2+Very High-speed Digital Subscriber Line.

Kabel-tv-netAntallet af husstande og virksomheder med mulighed for bredbånd gennem kabel-tv-net er steget fra næsten 56 procent i 2009 til 61 procent af alle husstande ogvirksomheder medio 2010. Bredbånd gennem kabel-tv-net herunder fællesantenneneter dermed efter xDSL både den bedst tilgængelige og mest udbredte form forbredbånd i Danmark.

Figur 3: Tilgængelighed af kabel-tv-net opgjort på postnumreOvenstående kort viser, at bredbånd via kabel-tv-net særligt er udbredt omkring destørste byer i Danmark. I flere af de store byer er der lige så gode muligheder forbredbånd via kabel-tv-net som gennem kobbernettet.Flere steder tilbydes kabel-tv-netforbindelser med DOCSIS 3 teknologi. Denne givermulighed for at opnå beregnede downstreamhastigheder og upstreamhastigheder påover 100 Mbit/s. Flere steder i landet markedsføres der kabel-tv-netforbindelser meddownstreamhastigheder på 50 Mbit/s. De typisk markedsførte downstreamhastighederer dog på mellem 4 Mbit/s og 30 Mbit/s.

>Modsat xDSL-teknologierne er bredbånd over kabel-tv-net en delt kapacitet. Detbetyder, at hastigheden på forbindelsen er afhængig af antallet af samtidige brugere.Dette skyldes, at kabel-tv-net oprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke tildataoverførsel. Nogle selskaber har opgraderet deres kabel-tv-net for at imødegå detteproblem. Flere forventes at gøre det samme.

FibernetFibernet i Danmark er blevet udbygget kraftigt gennem de seneste år. Således var detmedio 2010 over 31 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark, der havdemulighed for at få adgang til en fiberforbindelse.4Fibernet inkluderer i dennesammenhæng også LAN-forbindelser baseret på fiber.

Figur 4: Tilgængelighed af fiber opgjort på postnumre

Fra 2009 til 2010 er der et mindre databrud på fiberindberetningerne, som følge af et selskabhar overtaget et andets fibernet. De nye ejere har ikke kunne validere de tidligere indberettededækningstal og har derfor foretaget en ny opgørelse. Dette har medført en nedgang i fiber-dækningen i hovedstadsområdet, hvilket igen har medført, at det fremstår som om, at væksten iudrulningen af fiber er aftaget mere fra 2009 til 2010, end det reelt er tilfældet. Selv når dertages højde for dette forhold, er der dog en lavere vækst fra 2009 til 2010 end de foregående år.

>Fiber udrulles i forskellige tempi rund om i landet, blandt andet fordi en del afudrulningen udføres af de lokale elselskaber. Fiber er især udbredt i store dele afJylland og afgrænsede områder på Fyn og Sjælland.Fiberforbindelser giver teoretisk mulighed for symmetriske upstream- ogdownstreamhastigheder på over 1 Gbit/s. I praksis afhænger kapaciteten i høj grad afde begrænsninger, der ligger i det tilsluttede udstyr. Fiber er dog uden sammenligningden hurtigste eksisterende bredbåndsteknologi.

Mobilt og trådløst bredbåndOpgjort på arealmæssig dækning er mobilt og trådløst bredbånd tilgængeligt i omkring99 procent af Danmark5. Dette omfatter både dækningen af mobilt bredbånd baseret på3G teknologi samt faste trådløse teknologier såsom WiMAX.Til forskel fra året før, var det medio 2010 muligt at få mobilt og trådløst bredbånd isamtlige postnumre i Danmark. Generelt er både mobilt bredbånd baseret på 3Gteknologi og WiMAX blevet udbygget i løbet af det forgangne år.Mobilt bredbånd baseret på 3G teknologi er den mest udbredte af de trådløseteknologier, men WiMAX er som nævnt blevet udbygget det sidste år, hvilket betyderat omkring 76 procent af landet er dækket med WiMAX, som er den mest udbredteteknologi inden for kategorien faste, trådløse forbindelser.For bedst at kunne sammenligne den mobile bredbåndsdækning med dækningen affastnetteknologier har IT- og Telestyrelsen udviklet en kapacitetskorrigeretopgørelsesmetode. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i metodeafsnittet.På baggrund af den kapacitetskorrigerede opgørelsesmetode vurderes det, at omkring16 procent af alle husstande og virksomheder vil kunne anvende mobilt bredbånd meden beregnet minimumshastighed på 512 kbit/s på samme tid. Dette er mere end enfordobling i forhold til 2009, hvor tallet var 7 procent. Dette viser, at ikke blot erdækningen af mobilt bredbånd blevet forbedret, men kapaciteten i nettene også erblevet forbedret markant.

Arealmæssig dækning.

Figur 5: Tilgængeligheden af mobilt og trådløst bredbånd opgjort på postnumre– kapacitetskorrigeret opgørelseDen kapacitetskorrigerede opgørelse viser tydeligt den forbedrede kapacitet i nettene iog med, at dækningen i næsten samtlige postnumre er blevet forbedret i forhold tilsidste år. Kortet viser samtidig også, at nettene ofte er bedst udbygget i de større byer.Mobilt bredbånd dækker over flere systemer, heriblandt UMTS, CDMA2000 ogHSDPA, der alle kan betegnes som 3G.Den hurtigste mobilteknologi tilgængelig i Danmark kan levere teoretiskedownstreamhastigheder på op til 21,6 Mbit/s. Alt efter betingelserne og antallet afbrugere vil den enkelte bruger i praksis opleve en maksimal downstreamhastighed på6-7 Mbit/s.Det er forventningen, at den såkaldte LTE-teknologi (Long Term Evolution) vil bliveintroduceret på det danske marked i 2011. LTE kan levere teoretiske hastigheder påover 100 Mbit/s, men den oplevede hastighed vil også her være begrænset afforholdene. Typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 20 Mbit/s i et udbyggetnet med de nuværende standarder.

>WiMAX kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 45 Mbit/s, men er somovenstående en delt kapacitet. Ved WiMAX kender man dog antallet af kunder i etgeografisk område og kan tilpasse kapaciteten i nettene efter dette.

BredbåndspalettenSamlet set bliver der stadig bedre muligheder for at få adgang til bredbånd gennemflere forskellige bredbåndsteknologier over hele landet. Det ses af dette års udgave af”Bredbåndspaletten” der viser hvilke postnumre, hvor der udbydes xDSL, kabel-tv-net, fibernet, mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser.

Figur 6: Antal tilgængelige bredbåndsteknologier opgjort på postnumreI samtlige postnumre er det muligt at få xDSL og mobilt og/eller trådløst bredbånd.Antallet af postnumre, hvor dette er den eneste mulighed, er faldet fra 24 medio 2009til 17 i år.

>Desuden er der i forhold til 2009 sket en stigning i antallet af postnumre, hvorsamtlige 5 forskellige accessteknologier6er tilgængelige, fra 261 i 2009 til 333 i 2010.Parallelt er der sket en nedgang i antallet af postnumre, hvor der kun er mulighed for 3eller 4 forskellige teknologier.Generelt er der 4 eller 5 forskellige teknologier til rådighed i det meste af Jylland, Fynog Sjælland. På Bornholm og dele af Lolland og Falster er der dog stadigvæk flerepostnumre med færre tilgængelige teknologier end i resten af landet.

xDSL, kabel-tv-net, fibernet, mobilt bredbånd og fast trådløse forbindelser.

2. Tilgængelighed af 100 Mbit/s downstream>Medio 2010 kunne omkring 25 procent af alle danske husstande og virksomheder fåadgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 100 Mbit/s7.Det er kun udbydere af fiber og fiberbaserede LAN-forbindelser, der i dag kan levereså høje hastigheder. En lille del af de fiberbaserede forbindelser kan ikke levere 100Mbit/s eller derover, som følge af måden nettet er sat op på rent teknisk.Det er langt fra alle udbydere, der har teknisk mulighed for at levere 100 Mbit/s, sommedio 2010 markedsfører produktet til private personer.

Figur 7: Tilgængelighed af 100 Mbit/s downstream opgjort på postnumreDer er meget stor forskel på hvor i landet, det er muligt at få en bredbåndsforbindelsepå 100 Mbit/s.

For uddybning af opgørelsesmetoden se afsnit om metode og datagrundlag.

I store dele af Sydjylland og Midtjylland har over 80 procent af alle husstande ogvirksomheder allerede i dag mulighed for at få adgang til 100 Mbit/s-forbindelser.I størstedelen af alle postdistrikter er det under 20 procent af husstande ogvirksomheder, der har en sådan mulighed. I mange postdistrikter, særligt i dele afVestjylland, Djursland, Fyn samt på Bornholm, er det medio 2010 i praksis ikkemuligt at få en 100 Mbit/s-forbindelse (under 1 procents dækning).De fire største byer, København, Århus, Odense og Aalborg har ikke en dækning, derafviger væsentligt fra resten af landet.

3. Tilgængelighed af bredbånd med andredownstreamhastigheder

Dette kapitel gennemgår tilgængeligheden af bredbånd med beregnede hastigheder påmindst 2, 10, 30 og 50 Mbit/s8.

Tilgængeligheden af 2 Mbit/sEn forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s er medio 2010tilgængelig for næsten 99 procent af befolkningen. Dette svarer til, at der er lige under30.000 husstande og virksomheder, der ikke har mulighed for at kunne få en sådanforbindelse. Sidste år var dette tal lige under 40.000.

Figur 8: Tilgængelighed af 2 Mbit/s downstream opgjort på postnumreSelvom næsten alle husstande og virksomheder har mulighed for at få adgang til en 2Mbit/s-forbindelse, er der stadig enkelte områder, hvor det er under 90 procent af allehusstande og virksomheder, der kan få adgang til 2 Mbit/s. Dette drejer sig blandtandet om områder øst for Randers og dele af de større øer såsom Samsø, Langeland,Lolland og Bornholm.

For uddybning af opgørelsesmetoden se afsnit om metode og datagrundlag.

Tilgængeligheden af 10 Mbit/sDet er medio 2010 muligt for omkring 92 procent af alle husstande og virksomheder atfå en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på 10 Mbit/s.Der er tale om en fremgang på 15 procentpoint fra sidste års bredbåndskortlægning,hvoraf det fremgik, at omkring 77 procent af alle husstande og virksomheder havde ensådan mulighed. En del af årsagen til dette er, at kortlægningen af 10 Mbit/s i årindeholder bredbånd via kabel-tv-net, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige.Selv hvis dækningen af kabel-tv-net ikke medregnes, er dækningen af 10 Mbit/s dogforbedret fra 2009 til 2010, hvilket skyldes en løbende udbygning af kobbernettet,samt udrulning af fiber.

Figur 9: Tilgængelighed af 10 Mbit/s downstream opgjort på postnumreAf figur 9 fremgår det, at bredbåndsforbindelser med en beregnetdownstreamhastighed på mindst 10 Mbit/s er størst i Sydjylland, samt omkring de firestørste byer København, Århus, Odense og Aalborg.De dårligst dækkede områder med en dækning på mellem 30 og 40 procent findesprimært i Nordjylland, omkring Randers og på Djursland, på Fyn, Lolland ogBornholm.

Tilgængeligheden af 30 Mbit/sOmkring 74 procent af alle husstande og virksomheder kan medio 2010 få adgang tilen bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på 30 Mbit/s ellermere. 30 Mbit/s forbindelser bliver leveret både over xDSL, kabel-tv-net og fibernet.

Figur 10: Tilgængelighed af 30 Mbit/s downstream opgjort på postnumreDer er store lokale forskelle på tilgængeligheden af 30 Mbit/s-forbindelser.Dækningen er bedst i Syd- og Midtjylland, samt på dele af Sjælland og Falster. Dedårligst dækkede områder findes blandt andet på Djursland og ved Randers, på mindreøer som Læsø, Samsø, Anholt samt på dele af Fyn og det Sydfynske Øhav, dele afSjælland og Lolland.

Tilgængeligheden af 50 Mbit/sOmkring 68 procent af alle husstande og virksomheder kan medio 2010 få adgang tilen bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på 50 Mbit/s ellermere.50 Mbit/s kan i dag kun modtages via fiber eller kabel-tv-net. Sammenholdt med deomkring 74 procent, der kan få adgang til 30 Mbit/s, viser det, at xDSL ikke bidragervæsentligt til tilgængeligheden af hastigheder på mindst 30 Mbit/s.

Figur 11: Tilgængelighed af 50 Mbit/s downstream opgjort på postnumreTilgængeligheden af 50 Mbit/s er bedst i dele af Syd, Midt og Østjylland, samt på deleaf Sjælland. København, Århus, Aalborg og Esbjerg hører til nogen af de bedstforsynede områder i landet.Ligesom med 30 Mbit/s findes de dårligst dækkede områder blandt andet på Djurslandog ved Randers, på mindre øer som Læsø, Samsø, Anholt samt på dele af Fyn og detSydfynske Øhav, Sjælland og Lolland. Også på Bornholm er der er meget lavtilgængelighed af 50 Mbit/s-forbindelser.

4. Tilgængelighed af upstreamhastigheder>Dette kapitel gennemgår dækningen af forskellige upstreamhastigheder. Samtlige kortheri bygger på tilgængeligheden via fastnetteknologier og beregnede muligehastigheder i lighed med kortene for downstreamhastigheder9.

Tilgængeligheden af 512 kbit/sOmkring 99 procent af samtlige husstande og virksomheder i Danmark kunne medio2010 få en bredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamhastighed på 512 kbit/s,når alle faste accessteknologier medregnes. IT- og Telestyrelsen estimerer, at der eromkring 30.000 husstande og virksomheder, der ikke har denne mulighed. Dermed erupstreamdækningen for 512 kbit/s ikke helt så god som downstreamdækningen.

Figur 12: Tilgængelighed af 512 kbit/s upstreamforbindelser opgjort påpostnumre

For uddybning af opgørelsesmetoden se afsnit om metode og datagrundlag.

>Som det fremgår af ovenstående figur, er der 20 postnumre, hvor mellem 80 og 95procent kan få 512 kbit/s upstream, og 50 postnumre hvor 90 til 95 procent kan.Postnumrene med den dårligste dækning er spredt ud over det meste af landet og ikkebegrænset til én særlig region.

Tilgængeligheden af 2 Mbit/sOmkring 90 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2010få en bredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamhastighed på 2 Mbit/s. BådexDSL, kabel-tv-net og fibernet kan levere upstreamhastigheder på 2 Mbit/s, om enddækningen ikke er lige så god som for den tilsvarende downloadhastighed. Detteskyldes, at kapaciteten i nettene ofte primært dedikeres til downstream.

Figur 13: Tilgængelighed af 2 Mbit/s upstreamforbindelser opgjort på postnumreOvenstående kort viser, at dækningen med upstreamhastigheder på 2 Mbit/s er bedst idet sydlige og centrale Jylland samt store dele af Sjælland, mens dækningen erdårligere i områder såsom det nordvestlige Jylland, det nordlige Djursland, dele af Fynsamt Bornholm.

Tilgængeligheden af 10 Mbit/sI alt havde omkring 45 procent af samtlige husstande og virksomheder i Danmarkmulighed for at få en beregnet upstreamhastighed på 10 Mbit/s medio 2010. Denvæsentligt lavere dækning i forhold til den tilsvarende downstream hastighed skyldes,at udover fibernettet er det kun begrænsede dele af kabel-tv-nettet og kobbernettet, derkan levere sådan hastigheder.

Figur 14: Tilgængelighed af 10 Mbit/s upstreamforbindelser opgjort påpostnumreFigur 14 viser, at det særligt er i det sydlige og centrale Jylland, at dækningen med 10Mbit/s er bedst. Dette korresponderer med, at det samtidig er disse områder, der harden bedste dækning af fibernet, som det fremgik af figur 4.

Tilgængeligheden af 30 Mbit/sLige under 30 procent af samtlige husstande og virksomheder i Danmark havde medio2010 mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamhastighedpå 30 Mbit/s.Upstreamhastigheder på 30 Mbit/s kan i dag kun opnås på fibernet og nogle få,opgraderede kabel-tv-net. Desuden er det ikke alle LAN-net baseret på fiberteknologi,der er udbygget til på nuværende tidspunkt at kunne levere 30 Mbit/s upstream,hvorfor dækningen er lidt dårligere end fiberdækningen.

Figur 15: Tilgængelighed af 30 Mbit/s upstreamforbindelser opgjort påpostnumreDækningen af 30 Mbit/s upstreamforbindelser er meget lig dækningen med fibernet ifigur 4, og det er således i høj grad de postnumre, der har god fiberdækning, som ogsåhar god dækning af 30 Mbit/s upstream.

Tilgængeligheden af 50 Mbit/s50 Mbit/s upstream var medio 2010 tilgængelig for lige under 29 procent af allehusstande og virksomheder, og er dermed stort set lige så tilgængelig som 30 Mbit/supstream. Ligesom for 30 Mbit/s upstream, er det kun fibernet og nogle meget fåkabel-tv-net, der kan levere denne hastighed.

Figur 16: Tilgængelighed af 50 Mbit/s upstreamforbindelser opgjort påpostnumreDækningen af 50 Mbit/s upstreamforbindelser er stort set identisk med dækningen af30 Mbit/s upstream. Der er således kun et enkelt postnummer, der har en dårligeredækning af 50 Mbit/s upstream end af 30 Mbit/s upstream.

Tilgængeligheden af 100 Mbit/sDen samlede dækning af 100 Mbit/s upstreamforbindelser er på omkring 24 procent afalle husstande og virksomheder i Danmark. Det er udelukkende fibernet, der kanlevere så høje upstreamhastigheder, og ikke alle fibernet i Danmark har på nuværendetidspunkt installeret udstyr, der gør det muligt at levere disse hastigheder.

Figur 17: Tilgængelighed af 100 Mbit/s upstreamforbindelser opgjort påpostnumreDækningen med 100 Mbit/s upstreamhastigheder er klart bedst i Sydjylland samt iMidtjylland. Der er samtidigt større områder uden eller med meget begrænset dækningaf 100 Mbit/s uploadhastigheder, hvilket blandt andet inkluderer dele af Vestjylland,Fyn og Det Sydfynske Øhav samt Bornholm.

5. Solgte abonnementer>Dette kapitel gennemgår udviklingen i de solgte bredbåndsabonnementer i Danmark.En uddybet opgørelse over de solgte abonnementer i Danmark kan findes i IT- ogTelestyrelsens halvårsstatistik:http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/halvarsstatistik.Det bør bemærkes, at til forskel fra kapitlerne om tilgængelige hastigheder, der erbaseret på beregnede hastigheder, så behandler dette kapitel markedsførte hastigheder.Det skyldes, at kapitlet bygger på tal fra IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik, som erbaseret på markedsførte hastigheder.

UdbredelsePer 30. juni 2010 var der omkring 2.117.000 faste bredbåndsabonnementer10iDanmark, hvilket svarer til 38,2 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere ellerbredbånd i 74 procent af alle husstande og virksomheder11.

Figur 18: Udbredelse af bredbånd til husstande og virksomheder

Bredbånd defineres her som et internetabonnement med en downstreamkapacitet på mindst144 kbit/s på baggrund af EU’s definition.11Eftersom bredbåndsabonnementer til sommerhuse også er med i disse tal, kan den reelleudbredelse til helårsboliger og virksomheder være lavere. Det har desværre ikke været muligtat fremstille en opgørelse, hvor disse abonnementer ikke er inkluderet.

Ovenstående kort illustrerer udbredelsen af bredbåndsforbindelser i Danmark fordeltpå postnumre. Heraf fremgår det, at der generelt er en meget ensartet udbredelse afbredbånd i det meste af landet. Dog ses der en lavere udbredelse endlandsgennemsnittet i Sydjylland samt Lolland.100%

80%

60%

80-1 %0065-80 %50-65 %

40%

0-50 %

20%

0%20062007200820092010

Figur 19: Udbredelsesgraden i postnumre, 2006-2010Som det fremgår af ovenstående, har der ikke været nogen udvikling i antallet afpostnumre med en udbredelse på mellem 80 og 100 procent fra 2009 til 2010. Tilgengæld har der været en vækst i antallet af postnumre med en udbredelsesgrad påmellem 65 og 80 procent på bekostning af et fald i postnumre med lavereudbredelsesgrader. Der er således nu kun 7 postnumre med en udbredelsesgrad påunder 50 procent.

2,500

2,000

Fiber

eØvr ig1,500

Tusinde

lKabe

1,000

xDSL500

01.H.20032.H.20031.H.20042.H.20041.H.20052.H.20051.H.20062.H.20061.H.20072.H.20071.H.20082.H.20081.H.20092.H.20091.H.2010

Figur 20: Udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser. Antal abonnementer2003-2010Figur 20 viser udviklingen i udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Danmark desidste 7 år fordelt på teknologier. Heraf fremgår det, at væksten har været aftagende deseneste år. Det har særligt været fiberabonnementerne, der har skabt væksten, men fordet sidste halvår kan der også ses en vækst i Øvrige, som især skyldes et større salg afWiMAX abonnementer.Væksten i mobile bredbåndsabonnementer er betydeligt større end væksten i de faste.I juni 2010 var der solgt hele 744.000 mobile bredbåndsabonnementer, somudelukkende anvendes til datatrafik. Mobilt bredbånd er således vokset med 78procent fra første halvår 2009 til første halvår 2010, mens fastnet bredbånd i sammeperiode er steget med 3,3 procent.Med mobil bredbåndsabonnementer, der udelukkende anvendes til data, skal herforstås abonnementer til for eksempel USB-modem, der kan tilsluttes en computer ogderved opnå en mobil bredbåndsforbindelse.Herudover var der i juni 2010 også 309.000 mobile bredbåndsabonnementer, som varsolgt som et tillægsabonnement til et almindeligt mobilabonnement. Denne typeabonnementer er solgt til brug i mobiltelefoner, der kan tilgå internettet, og illustrererpopulariteten af mobiltelefonen som adgang til nettet.

DownstreamhastighederDe solgte danske bredbåndsabonnementer får fortsat højere kapacitet, hvilket fremgåraf nedenstående figur.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%Under 2 Mbit/s0%1. H. 20092.H.2009Mindst 4 Mbit/s,under 10 Mbit/sMindst 50 Mbit/sMindst 50 Mbit/sMindst 50 Mbit/s

Mindst 10 Mbit/s,under 50 Mbit/s

Mindst 4 Mbit/s,under 10 Mbit/s

Mindst 2 Mbit/s,under 4 Mbit/s

Mindst 2 Mbit/s,under 4 Mbit/sUnder 2 Mbit/s

Mindst 2 Mbit/s,under 4 Mbit/sUnder 2 Mbit/s1.H.2010

Figur 21: Udvikling i downstreamkapacitet, 2009-2010Andelen af abonnementer med en markedsført hastighed på mindst 10 Mbit/s og under50 Mbit/s oplever en solid vækst. Dog er den mest udbredte downstreamkapacitetfortsat på mellem 4 og 10 Mbit/s, om end andelen af disse er faldet det seneste år fra48,1 procent til 43,3 procent.Generelt har udviklingen det seneste år været, at antallet af solgte abonnementer meden markedsført downstreamkapacitet på under 10 Mbit/s har været faldende, mensantallet med mindst 10 Mbit/s har været stigende.Det er fortsat et relativt begrænset antal bredbåndsabonnementer, der er solgt med enmarkedsført downstreamkapacitet på mindst 50 Mbit/s, men dette antal er dogstigende.Af abonnementerne med en markedsført downstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s ogunder 50 Mbit/s er 61 procent xDSL abonnementer, 24 procent kabel-tv-netabonnementer, 11 procent fiberabonnementer og 4 procent faste trådløseforbindelser og LAN abonnementer. Omvendt er hele 80 procent af abonnementermed en kapacitet på over 50 Mbit/s baseret på fiber, hvilket illustrerer fibers dominanspå de højeste kapaciteter.Udvikling i mediankapacitet

Udviklingen med stadig højere markedsførte downstreamkapaciteter genspejles, nårman ser på udviklingen i mediankapaciteten, som vist i figuren nedenfor.

10.0

9.08 .88.08 .17.07 .26.06 .4

5.04 .6

4.0

3.03 .12.0

1.0

0.02. H. 20071 H. 2008.2. H. 20081 H. 2009.2.H. 20091 201.H.0

Figur 22: Udviklingen i mediankapaciteten 2007-2010Medianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af de solgte abonnementer entenhar samme eller højere hastighed, og halvdelen enten har samme eller laverehastighed. Medianen giver på den måde et estimere billede af den typiskemarkedsførte hastighed. Den udregnes på baggrund af det samlede antal solgtebredbåndsabonnementer i Danmark fra andet halvår 2007 til første halvår 2010.Mediankapaciteten er de seneste halvandet år steget med 0,7-0,9 Mbit/s per halvår, ihvad der ligner en lineær vækst.

UpstreamhastighederDen markedsførte upstreamkapacitet på de solgte bredbåndsabonnementer stiger også,dog ikke i samme takt som downstreamkapaciteten. Det fremgår af nedenståendefigur.100%Mindst 2 Mbit/s90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%1. H. 20092. H. 20091.H.2010Under 512 kbit/sUnder 512 kbit/sUnder 512 kbit/ sMindst 512 kbit/s,under 1 MbitsMindst 512 kbit/s,under 1 MbitsMindst 512 kbit/ s,under 1 MbitsMindst 2 Mbit/sMindst 2 Mbit/s

Mindst 1 Mbit/s,under 2 Mbit/s

Figur 23: Udvikling i upstreamkapacitet, 2009-2010Væksten er primært drevet af en stigning i antallet af abonnementer med enmarkedsført upstreamkapacitet på mindst 1 Mbit/s og under 2 Mbit/s, men antallet afabonnementer med en markedsført upstreamkapacitet på mere end 2 Mbit/s er ogsåstigende.Grunden til de relativt lave markedsførte upstreamkapaciteter i forhold til de højedownstreamkapaciteter skal findes i hvilke fremføringsteknologier, der er de mestudbredte. xDSL og kabel-tv-net er, jævnfør det tidligere afsnit om udbredelse, de mestsolgte teknologier, men disse giver kun mulighed for forholdsvis laveupstreamkapaciteter. Fiberforbindelser er derimod ofte symmetriske, hvilket givermulighed for identiske upstream og downstreamkapaciteter. Se eventuelt nærmereherom i kapitlet om tilgængeligheden af upstreamhastigheder.At fiberabonnementer ofte er symmetriske afspejler sig særligt, når der ses på deforskellige teknologiers andel af abonnementer med en markedsført upstreamkapacitetpå over 10 Mbit/s. Her udgør fiberabonnementer mere end 80 procent, mensfiberabonnementer til sammenligning kun udgør omkring 7 procent af samtlige solgtebredbåndsabonnementer.

6. Danmark i international sammenhæng>

OECD’s opgørelse af udbredelsen af bredbånd i medlemslandene fra udgangen af2009 viser, at Danmark er det land i verden med den højeste bredbåndsudbredelse.Danmark og Holland ligger dog meget lige, hvilket har været billedet gennem længeretid. Den danske bredbåndsudbredelse var ved udgangen af 2009 på over 37,5bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere. Dette tal er vokset siden, som omtalt ikapitlet om solgte abonnementer.

FWAØvrigeFiber/LAN

KabelDSLOECD ge nnem snit

2015

anmH a rkoSc l lanhw deizNorgIs eSy lad ndKorSv eaerLux e igenbC or ganT y adsk alanSt Fra do r nkbr rigit aniBe enlgFi ie nnlandUSAJA apN us t anew r aZe li enalandOECØ DstrigIrlaSp ndanieIta nlTj ienekPo ki ertu tgG Un a lræ gake rnnSl lanov dakiePo tlenChiM leexicTy orkiet

Figur 24: Bredbåndspenetration per 100 indbyggere, per 31. december 200912Som det fremgår af ovenstående, er Danmark ikke blot det land med den højesteudbredelse, men også et af de få lande, hvor samtlige typer accessteknologier bidragertil en høj udbredelse. Grafen viser desuden, at Danmark set i et europæisksammenhæng også har en høj udbredelse af fiber, men ligger langt fra asiatiske landesom Sydkorea og Japan.

Kilde: OECD Broadband portal

403530252015105020022003200420052006200720082009

Finland

Danmark

OECD

Island

Norge

Sverige

Figur 25: Udvikling i bredbåndspenetration i de nordiske lande og OECD, 2002-200913Figuren ovenfor viser udviklingen i bredbåndsudbredelsen for de nordiske lande ogOECD. Danmark ligger fortsat placeret et stykke foran de øvrige nordiske lande, forså vidt angår antal abonnementer per 100 indbyggere.En udvikling, der er værd at bemærke, er den finske, hvor antallet affastnetbredbåndsforbindelser er begyndt at falde indenfor dette seneste år. Detvurderes, at disse kunder har substitueret deres faste bredbåndsforbindelse med mobiltbredbånd.

Kilde: OECD Broadband portal

Metode og datagrundlag>Bredbåndskortlægningen inkluderer i år for første gang kort for tilgængeligheden afdownstreamhastigheder på 30, 50 og 100 Mbit/s samt kort for tilgængeligheden afupstreamhastigheder.Datagrundlag

Kortlægningen er baseret på data, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra relevanteinternetudbydere medio 2010. Der kan dog forekomme bredbåndsudbydere, som IT-og Telestyrelsen ikke er bekendt med. IT- og Telestyrelsen er løbende i dialog medbranchen om at videreudvikle og forbedre både opgørelsesmetoder og fremstilling afdata.Detaljeringsgrad

Bredbåndskortlægningen har siden 2006 fremstillet udbredelsen af bredbånd påpostnummerniveau. Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse ogområder med mindre tæt bebyggelse – for eksempel en by og dens opland. Dendækningsprocent, der er vist på kortene, er en samlet dækning for hele postnummeret.Der kan imidlertid være forskel på dækningen i den tæt bebyggede og den mindre tætbebyggede del af postnummeret.Beregnede hastigheder

Samtlige tilgængelighedskort i bredbåndskortlægningen bygger påinternetudbyderenes indberetninger af garanterede/effektive hastigheder, der kunneleveres medio 2010. Der kan således være teknologier, der markedsføres medhastigheder højere end de hastigheder, der gengives i kortene.Hastighederne er baseret på teoretiske beregninger af accessnettenes kapacitet ogkvalitet. Derfor vil de faktiske hastigheder, stadig kunne afvige fra de indberettede.For xDSL er andelen af aktive linjer i et centralområde, igennem hvilke en slutbrugerkan tilbydes en garanteret båndbredde på xx Mbit/s, indberettet. For kabel-tv-net,fibernet og LAN-net indberettes mængden af husstande og virksomheder, hvortil derkan leveres en bredbåndsforbindelse, hvor kunden under normale omstændigheder vilkunne få en effektiv datahastighed på xx Mbit/s.Denne metode er anvendt for at sikre en teknologineutral indsamlingsmetode, dergiver mulighed for bedre at sammenligne teknologierne.Samlet dækning

IT- og Telestyrelsen har fra 2009 og frem anvendt en ny metode i forhold til tidligereår til at opgøre den samlede tilgængelighed af bredbånd i Danmark. Der bør derforvære forsigtighed, når tilgængelighedstal sammenlignes med tal fra 2008 ellertidligere.Kortlægningen af den samlede tilgængelighed er baseret på en antagelse om, at derespektive bredbåndsteknologier supplerer hinanden i de respektive postnumre.I 2008 og tidligere var tilgængeligheden i det enkelte postnummer bestemt af den mestudbredte teknologi. Dette betød i praksis, at den samlede dækning har været stort setden samme som xDSL-dækningen.Konkurrerende teknologier som fiber, kabel-tv-net, faste trådløse forbindelser ogmobilt bredbånd bliver mere og mere udbredte – også der, hvor kobbernettet ikke er

>tilstrækkelig vedligeholdt eller udbygget til at understøtte xDSL-bredbåndsforbindelser. Derfor vurderede IT- og Telestyrelsens i 2009, at den nyemetode ville give et mere præcist billede af bredbåndsdækningen i Danmark end dentidligere anvendte metode.IT- og Telestyrelsen understreger, at den samlede dækning er at betragte som etkvalificeret estimat. På grund af usikkerheden i beregningerne kan det ikke garanteres,at der er postnumre, hvor der er fuld dækning, med mindre de er omfattet af ELRO’sdækningsforpligtelse14. Der opereres derfor med en kategori af postnumre, hvormindst99 procent af alle husstande og virksomheder har adgang til bredbånd.Tilgængelighed af xDSL

Kortet, der viser tilgængeligheden af xDSL, er baseret på TDC's beregninger af hvormange af de aktive kobberlinjer, der kan forsynes med xDSL-forbindelser med enkapacitet på mindst 512 kbit/s. TDC oplyser at have etableret mindst én kobberlinje tilalle sædvanlige adresser i Danmark eller under forsyningspligten at kunne etablere ensådan linje, samt at kvaliteten af disse linjer formodes at svare til beregningerne for deaktive kobberlinjer.Tilgængelighed af kabel

Tilgængeligheden af kabel-tv-net er baseret på udbydernes oplysninger om antallet afhusstande og virksomheder med kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg udbygget medreturvej til datakommunikation i de respektive postnumre.I visse tilfælde strækker kabel-tv-anlæg sig over to eller flere postnumre. I sådannetilfælde er det enkelte anlæg opgjort under anlæggets primære postnummer. Dette ersøgt begrænset så vidt muligt ved at kræve mere detaljerede data fra de respektiveudbydere.Tilgængelighed af fiber

Tilgængeligheden af fiber er beregnet ud fra antal tilgængelige fibertilslutninger ihvert postnummer. Tilgængeligheden af fiber er udregnet med udgangspunkt i deallerede etablerede fibernet (FTTH, fiber til erhverv eller LAN-net baseret påfiberforbindelser). Her anvendes betegnelsen ’Homes passed’, altså husstande ogvirksomheder, der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats, iform af for eksempel etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende.Tilgængelighed af faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd

Faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd er inkluderet i bredbåndskortlægningenpå en sådan måde, at de bliver så sammenlignelige med fastnetforbindelserne sommuligt.IT- og Telestyrelsen har vurderet, at arealmæssig dækning i forbindelse medbredbåndskortlægningen ikke er et velegnet mål for den oplevede kvalitet afbredbåndsforbindelsen. Kapaciteten på trådløst og mobilt bredbånd afhænger af flere

Se indledning

>faktorer, såsom antallet af samtidige brugere, afstand til masten, om brugeren er ibevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger.Derfor har IT- og Telestyrelsen i samarbejde med mobiloperatører udviklet enteoretisk opgørelsesmetode, der skal sikre, at opgørelsen af tilgængeligheden fortrådløse og mobile bredbåndsforbindelser bliver så sammenlignelig medfastnetteknologierne som muligt. Denne metode supplerer oplysningerne omarealdækning med oplysninger om kapaciteten i de trådløse og mobile net. På dennemåde bliver det muligt at beregne, hvor mange samtidige brugere i et giventpostnummer, der vil kunne opleve beregnede hastigheder på mindst 512 kbit/s.Den tilgængelighed, der fremgår af dækningskortet, er beregnet ud fra oplysninger fraudbyderne af faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd om, hvilkeudendørsområder de dækker med bredbånd med en beregnet downstreamhastighed påmindst 512 kbit/s. Dertil har udbyderne indberettet kapaciteten for de enkelte master.Det skal understreges, at den udviklede opgørelsesmetode ikke tager højde for andreaf de usikkerhedsfaktorer, der er knyttet til trådløst og mobilt bredbånd.Tilgængelighed af øvrige hastigheder

Kortene for up- og downstreamhastigheder er udarbejdet efter samme metode som detsamlede dækningskort og udarbejdes dermed efter en antagelse om, at de respektivebredbåndsteknologier supplerer hinanden i de respektive postnumre.Der er for de enkelte teknologier spurgt til, hvad det teoretisk er muligt at levere afgaranterede hastigheder. For xDSL er der således indberettet andelen af aktive linjer iet centralområde, igennem hvilke en slutbruger kan tilbydes en garanteret båndbreddepå xx Mbit/s. For kabel-tv-net, fibernet og LAN-net indberettes mængden af husstandeog virksomheder, hvortil der kan leveres en bredbåndsforbindelse, hvor kunden undernormale omstændigheder vil kunne få en effektiv datahastighed på xx Mbit/s.Der udarbejdes separate opgørelser for de enkelte teknologier, som derefterkombineres til et samlet dækningskort.Bredbåndspaletten

En given accessteknologi antages at være tilgængelig i et postnummer, hvis IT- ogTelestyrelsen har modtaget indberetninger om, at der er mindst ét solgt abonnementtilknyttet en adresse i det givne postnummer.Undtaget er opgørelsen af mobilt bredbånd, hvor det på baggrund af beregningerne afden mobile dækning kan ses hvilke postnumre, der kan opnå mobilbredbåndsdækning.Udbredelse af bredbånd

Den samlede udbredelse af bredbånd på postnummerniveau er beregnet ud fra detsamlede antal solgte abonnementer på xDSL, kabel-tv-net, fiber, LAN, og fastetrådløse forbindelser. Dette inkludererikkemobilt bredbånd, da IT- og Telestyrelsenikke indsamler oplysninger på postnummerniveau for solgte mobilebredbåndsabonnementer. Dette skyldes, at mobile bredbåndsbrugere ofte netop ermobile, og således ikke begrænser deres anvendelse til en bestemt fysisk placering.

Bilag 1. Tekniske termer og begrebsdefinitioner>

Tilgængelighed

dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der,eventuelt med en beskeden graveindsats, harmulighedfor at få adgang til internettetvia en given bredbåndsforbindelse.

Udbredelse

dækker over det antal husstande og/eller virksomheder, der ertilsluttetinternettet via en bredbåndsforbindelse.–o–0–o–

Bredbånd.

Betegnelsen ”bredbånd” anvendes i denne publikation som en fællesbetegnelse for internetforbindelser med en teoretisk downstreamhastighed på mindst512 kbit/s. Dette dog med den undtagelse, at afsnittet om udbredelse af bredbåndanvender en definition af bredbånd som en internetforbindelse med endownstreamkapacitet på mindst 144 kbit/s. Denne forskel skyldes, at der i dette afsnitanvendes tal fra den halvårlige telestatistik, hvori der anvendes EU-kommissionensdefinition på bredbånd. Til sammenligning kan ”smalbånd” såsom analogttelefonmodem og ISDN maksimalt opnå downstreamhastigheder på 128 kbit/s. Somnævnt definerer EU-kommissionen bredbånd som en internetforbindelse med endownstreamhastighed på mindst 144 kbit/s, mens OECD har sat grænsen ved 256kbit/s.

xDSL.

xDSL (Digital Subscriber Lines) er betegnelsen for en digitaladgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle kobberbaseredetelefonforbindelse til datatransmission. Der er flere forskellige varianter. ADSL er denmest udbredte variant af xDSL-teknologien. En af de nyeste varianter VDSL2+udbydes i dag med teoretiske downstreamhastigheder på op til 100 Mbit/s.

Fiber.

Fibrene i fiberkabler er lavet af glas. Signalerne transmitteres som lyssignaler,hvilket gør datakapaciteten stort set ubegrænset. Ud over høje hastigheder erfiberforbindelser ofte symmetriske. Det betyder, at downstreamkapaciteten svarer tilupstreamkapaciteten, hvilket er væsensforskelligt fra andre former for bredbånd, hvorupstream er oftest markant lavere end downstream. Fiber anvendes i stigende omfangsom adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger, men tilbydes også tilprivatkunder.

Kabel.

Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv-net gør det muligt atsende og modtage datasignaler. Kabel-tv-nettet er oprindeligt bygget til at sende tv-signaler.

LAN.

Husstande i boligforeninger og kollegier m.v. kan via et internt lokalnet (LocalArea Network) deles om en fælles internetforbindelse, f.eks. fiber, faste trådløseforbindelser eller xDSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Densamlede kapacitet i LAN-nettet skal deles mellem de enkelte husstande, der ertilsluttet nettet.

Mobilt bredbånd.

Mobilt bredbånd dækker over flere systemer, heriblandt UMTS,CDMA2000 og HSDPA, der alle kan betegnes som 3G. Dertil forventes LTE-systemet snart udbudt i Danmark. Kapaciteten på mobilt bredbånd afhænger af flerefaktorer, såsom antallet af samtidige brugere, afstand til masten, om brugeren er ibevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger.

Faste trådløse forbindelser.

Faste trådløse forbindelser udbyder typisk via WiMAXstandarden. WiMAX er en ”punkt-til-multipunkt”-teknologi med forholdsvis beskedneetableringsomkostninger. WiMAX har samme begrænsninger som mobilt bredbånd,men nettet dimensioneres ofte efter antallet af brugere, således at den enkelte sikres enstabil hastighed.