UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat vedrørende it- og telepunkterne på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 3/12-10, fra videnskabsministeren

Genoptrykt på baggrund af grundnotat oversendt den 19. oktober 2010.Ændrede afsnit er markeret med vandret streg i venstre margin.ResuméKommissionens forslag til frekvenspolitikprogram opstiller politiske ret-ningslinjer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering afanvendelsen af frekvensressourcerne med sigte på at gennemføre det indremarked. Programmet støtter Europa 2020-strategien og den digitale dags-orden for Europa og fremmer andre EU-politikker, hvori der indgår fre-kvensressourcer, herunder målsætninger på bredbåndsområdet.Forslaget opstiller konkrete, prioriterede initiativer vedrørende forbedretsamordning, fleksibilitet og rådighed over frekvenser til trådløs bred-båndskommunikation og andre specifikke EU-politikker. Det indebærerogså, at der udarbejdes en oversigt over nuværende frekvensanvendelserog frekvensressourcer, som gradvis frigøres eller /opdyrkes til andre for-mål. Der peges endvidere på forbedringer, som bedre beskytter EU's inte-resser i internationale forhandlinger, og som kan hjælpe medlemsstaternei bilaterale forhandlinger, foruden at der opfordres til et forbedret samar-bejde mellem tekniske organer samt at Kommissionen opfordres til at af-lægge beretning senest i 2015.1. BaggrundDet følger af ændringerne af EU’s teledirektivpakke (2009/140/EF), somblev vedtaget i november 2009, at Kommissionen løbende skal fremsætteforslag til flerårige frekvenspolitikprogrammer.Kommissionen har ved KOM (2010) 471 den 20. september 2010 frem-sendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse afet radiofrekvenspolitikprogram. Forslaget omfatter perioden indtil 2015.Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter proce-duren for fælles beslutningstagen i TEUF artikel 294.Formandskabet vil præsentere en fremskridtsrapport på rådsmødet den 3.december 2010 med henblik på udveksling af synspunkter.2. Formål og indholdFormålet med frekvenspolitikprogrammet er at opstille politiske retnings-linjer og målsætninger for den strategiske planlægning og harmonisering2

af anvendelsen af frekvenser i EU. Anvendelsen skal understøtte almenemål som forbedring af innovation, vækst og konkurrence, miljø m.v.. ioverensstemmelse med EU’s 2020-strategi, Den Digitale Dagsorden ogandre frekvensrelaterede områder. Endvidere skal tiltagene sikre udviklingaf et velfungerende indre marked på områder som elektronisk kommunika-tion, F&U, transport og energi.Kommissions forslag er baseret på allerede gældende generelle frekvens-mæssige principper som effektiv frekvensanvendelse og tjeneste- og tek-nologineutralitet. Der bliver i den forbindelse lagt vægt på, at medlemssta-terne anvender det mindst byrdefulde tilladelsesregime, samt sikrer det in-dre markeds funktion gennem en effektiv konkurrence. Kommissionen hari forbindelse med udarbejdelsen af forslaget lagt vægt på inddragelse af re-levante interessenter, og forslaget er således udarbejdet på baggrund afblandt andet bidrag fra frekvenstopmødet, der blev afholdt i marts 2010.IT- og Telestyrelsen

Politiske målForslaget til program opstiller en række politiske mål, som skal nås afmedlemsstaterne og Kommissionen. Disse omfatter blandt andet sikring af,at der er tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed til støtte for gen-nemførelsen af Unionens politiske mål; fleksibilitet til bedst mulig udnyt-telse af frekvensressourcer; at udnytte frekvenserne mere effektivt vedbrug af generelle tilladelser; at undgå konkurrenceforvridning; at undgåskadelig interferens og forstyrrelser; at harmonisere de tekniske vilkår ogat sikre beskyttelse af folkesundheden.Bedre effektivitet og fleksibilitetForslaget søger at sikre bedre effektivitet og fleksibilitet, og der læggesstor vægt på tiltag, der kan fremme trådløse bredbåndbåndstjenester. Derforeslås konkret i den forbindelse:Medlemsstaterne inden 1. januar 2013 træffer foranstaltningermed henblik på så vidt muligt at give relevante operatører mulig-hed for at anvende sammenhængende frekvensportioner påmindst 10 MHz.Medlemsstaterne fremmer i samarbejde med Kommissionen bådekollektiv og delt anvendelse af frekvenser.Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen sikre, atder udvikles og harmoniseres standarder for radioudstyr og ter-minaler samt elektrisk og elektronisk udstyr.Medlemsstater skal sikre, at der ved udvælgelsesprocedurer såsom auktioner og udbud tilskyndes til investeringer og effektivanvendelse af frekvenser.Ved forskellige udvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne er derrisiko for fragmentering af markedet. Kommissionen vil i samar-bejde med medlemsstaterne i den forbindelse bistå med at udar-bejde retningslinjer for anvendelsesvilkår, særligt i relation til de-ling af infrastruktur samt dækningsvilkår.3

Konkurrencemæssige forholdFor at sikre et velfungerende indre marked lægges der i forslaget stor vægtpå konkurrencemæssige forhold. Medlemsstaterne bør sikre opretholdelseog fremme af konkurrencen for at undgå forvridninger. Det foreslås i denforbindelse, at medlemsstaterne kan anvende en række midler, herunder:Generel mulighed for at begrænse mængden af frekvenser, somen operatør kan opnå, og som har nogenlunde ens udbredelseska-rakteristika, eksempelvis frekvenser under 1 GHz – dvs. mulig-hed for at anvende et frekvensloft.Mulighed for at fastsætte en række begrænsninger ved henholds-vis udstedelse eller overdragelse af tilladelser, for at konkurren-cen ikke fordrejes.Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne samtidig skal sikre, at tilladel-ses- og udvælgelsesprocedurer er tilrettelagt på en måde som fremmer ef-fektiv konkurrence og at procedurerne ikke trækker i langdrag.Frekvenser til trådløse bredbåndstjenesterI Kommissionens forslag er der lagt vægt på tiltag, der kan understøtte op-nåelse af målene i Europas Digitale Dagsorden, KOM (2010) 245, og tilvidere udbredelse af trådløse kommunikationstjenester. Det foreslås såle-des, at:Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen tage denødvendige skridt for at sikre, at der er tilstrækkeligt med fre-kvenser til bredbåndsformål både for så vidt angår dækning ogkapacitet til understøttelse af målet om, at alle EU-borgere skalhave adgang til bredbånd på mindst 30 Mbit/s inden udgangen af2020.Medlemsstaterne skal sikre, at frekvenser omfattet af kommissi-onsbeslutningerne vedrørende 2,6 GHz, 3,5 GHz og 900/1800MHz frekvensbåndene kan anvendes i overensstemmelse medovennævnte beslutninger senest 1. januar 2012.Medlemsstaterne skal sikre, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles tilrådighed for elektroniske kommunikationstjenester senest 1. ja-nuar 2013 i overensstemmelse med kommissionsafgørelsen2010/267/EU. Kommissionen kan tillade eventuelle undtagelserindtil 2015, dog alene af rent tekniske årsager. I overensstemmel-se med rammedirektivets artikel 9, bør medlemsstaterne sammenmed Kommissionen, vurdere hvilke andre frekvensbånd under 1GHz, som kan ryddes og anvendes til nye tjenester. Her tænkessærligt på frekvenser under 790 MHz.Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen tilskyndetil, at der er adgang til indhold og tjenester ved brug af 800 MHz-

båndet i tyndt befolkede områder. Dette tilskyndes særligt gen-nem anvendelsen af dækningskrav. Det bør samtidig sikres, hvordet er nødvendigt, at PMSE1-brugeres anvendelse af frekvenserikke påvirkes uhensigtsmæssigt.Kommissionen opfordres til at tage de nødvendige midler i brugfor at sikre handel med frekvenstilladelser i de frekvensbånd, deri dag anvendes til offentlig mobilkommunikation (800 MHz, 900MHz, 1800 MHz, 2100 MHz, 2500 MHz og 3500 MHz båndene)Kommissionen skal undersøge behovet for harmoniserede fre-kvenser til brug for satellitbredbånd i yderområderne.

Frekvensbehov på andre kerneområderMedlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen imødekomme fre-kvensbehovet på områder med specifikke EU-politikker. Dette omfatter:Sikre, at der på området for den europæiske rumpolitik er fre-kvenser til overvågning af Jordens atmosfære og overflade og tilforbedring af transportsystemer, herunder GALILEO og GMES.Udarbejdelse af principper for tilladelser, der understøtter grønpolitik.Undersøgelse af behovet for frekvenser til brug for nød- og sik-kerhedstjenester, og hvis det vurderes nødvendigt, at sikre, at derstilles de nødvendige frekvenser til rådighed.Opgørelse af nuværende frekvensanvendelse samt fremtidige behovKommissionen foreslår, at der i medfør af frekvenspolitikbeslutningen bli-ver foretaget en opgørelse af den eksisterende frekvensanvendelse ogfremtidige mulige behov for frekvenser, særligt i området fra 300 MHz til3 GHz.Opgørelsen skal bruges til at vurdere, i hvor høj grad eksisterende frekven-ser udnyttes effektivt og således identificere ineffektive teknologier, fre-kvenser som kun udnyttes i ringe grad og hvor der er muligheder for deltanvendelse. Dette skal hjælpe til at identificere i hvilke bånd, der kan fore-gå tildeling eller omfordeling til bedre frekvensanvendelse.Internationale forhandlingerDer lægges i forslaget op til, at EU i større grad fremover skal arbejde forat fremme sine fælles interesser ved internationale frekvenspolitiske for-handlinger.Det foreslås, at unionen deltager i internationale forhandlinger vedrørendefrekvensspørgsmål med henblik på at varetage EU’s interesser og sikre, atder handles i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette er også til-fældet ved internationale aftaler, som medlemsstaterne er part i inden forrammerne af FN’s organisation for telekommunikation, ITU.

Det foreslås, at EU på anmodning fra medlemsstaterne skal tilvejebringenødvendig politisk og teknisk støtte, der kan fremme bilaterale forhandlin-ger med EU nabolande, herunder kandidat og tiltrædelseslande.Det understreges endvidere i forslaget, at medlemsstaterne ved forhandlin-ger med lande, der ikke er medlemmer af EU, er bundet af deres forpligti-gelser under EU-retten. Når medlemsstater indgår i internationale forplig-tigelser angående frekvenser, foreslås det, at underskriften skal ledsages afen fælles erklæring, der tilkendegiver, at aftalen er i overensstemmelsemed forpligtigelserne under EU-traktaten.Samarbejde m.m.Kommissionen lægger endvidere vægt på et stærkt samarbejde mellemstandardiseringsorganerne, CEPT og Kommissionens Joint ResearchCentre vedrørende tekniske problemstillinger.IT- og Telestyrelsen

RapporteringKommissionen skal aflægge rapport inden udgangen af 2015 til Europa-Parlamentet og Rådet om aktiviteter gennemført i medfør af frekvenspoli-tikprogrammet.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet, idet forslaget går ud på at ændre eksisterende rammelovgivningpå EU-niveau og dermed vedrører et område, hvor Unionen allerede harudøvet sin kompetence, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurde-ring og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.5. Gældende dansk retDen gældende danske lovgivning på frekvensområdet omfatter:Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenserLov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold,jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007Lov om auktion over tilladelser til 3.generations mobilnet (3G-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1266 af 20. december 2000Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 664 af 10/07/2003Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.338 af 11/04/2007.

Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekven-ser for EU´s budget. Det kan dog ikke udelukkes, at en udmøntning af for-slaget om harmoniserede retningslinjer til dækningskrav på sigt kan havebetydning for provenuet ved fremtidige frekvensauktioner.Forslaget tager sigte på at mindske den administrative byrde ved at øgefleksibiliteten i frekvensanvendelsen og lette de administrative procedureri forbindelse med frekvensanvendelsen.Gennemføres en række af de forslag, som Kommissionen har opstillet, vilen forbedret digital infrastruktur bidrage positivt til samfundsøkonomien iEuropa og i Danmark, herunder i udkantsområderne.7. HøringForslaget har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalgetfor it og telekommunikation.DI/ITEKgav på møde i EU-specialudvalget den 8. november 2010 udtrykfor stor tilfredshed med forslaget og fremhævede særligt vigtigheden affrekvensharmonisering i forbindelse med transeuropæisk redningsarbejde iforbindelse med naturkatastrofer. DI/ITEK henviste i den forbindelse tilforslagets artikel 7., stk. 3, hvoraf det fremgår, at Kommissionen om nød-vendigt sikrer, at der er tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed påharmoniserede vilkår til at understøtte udviklingen af innovative og indbyr-des kompatible løsninger i forbindelse med blandt andet katastrofehjælp.DI/ITEK foreslog på baggrund af vigtigheden af området, at ”om nødven-digt” udgår af teksten.DRfremhævede på samme EU-specialudvalgsmøde radio- og tv selskabersinteresse for frekvensområdet, herunder i forbindelse med en eventuel ud-fasning af FM/AM-båndene. DR bemærkede endvidere, at området også errelevant for bilindustrien i forhold til intelligente transportsystemer.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens forslag er indledningsvist blevet drøftet i Rådets arbejds-gruppe for informationssamfundet og telekommunikation. Overordnet setblev Kommissionens forslag modtaget positivt, idet flere af medlemssta-terne i stort omfang har gennemført flere af Kommissionens væsentligeforslag. Dette gælder blandt andet forslaget om at anvende 800 MHz-frekvensbåndet (den digitale dividende) til elektroniske kommunikations-tjenester inden 1. januar 2013. Nogle medlemsstater fandt dog fristen forkort.Kommissionens forslag om mere samordning om udvælgelsesprocedurer imedlemsstaterne samt udarbejdelse af retningslinjer for tilladelsesvilkår,særligt i relation til deling af infrastruktur samt dækningsvilkår, forventesikke at have bred støtte i Rådet. Dette skyldes, at udvælgelsesprocedurer,IT- og Telestyrelsen

tilladelsesvilkår, dækningskrav m.v. ofte er forhold med stor national be-tydning, hvorfor der er markant ønske om, at dette bevares som et natio-nalt anliggende.9. Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side kan Kommissionens forslag til frekvenspolitikprogramoverordnet set støttes. Forslaget bygger på generelle principper som tjene-ste- og teknologineutralitet samt effektiv frekvensanvendelse, som alleredeer indeholdt i den gældende frekvenslov. Harmonisering og koordinationpå de områder, hvor det vurderes , at det yderligere vil kunne bidrage til atunderstøtte udviklingen af EU's indre marked for telekommunikationstje-nester, kan fra dansk side støttes.Fra dansk side kan det tillige støttes, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles tilrådighed senest 1. januar 2013, idet Kommissionens forslag er i overens-stemmelse med den danske beslutning af 25. august 2010 om, at 800 MHz-frekvensbåndet (frekvensbåndet 790-862 MHz) fra 2013 skal anvendes tilelektroniske kommunikationstjenester, herunder mobilt bredbånd.Det kan også støttes, at frekvenserne omkring 900/1800 MHz, 2,5 GHz og3,5 GHz stilles til rådighed senest 1. januar 2012 i overensstemmelse medde gældende kommissionsbeslutninger. Danmark har gennemført alleovennævnte beslutninger, og en gennemførsel af disse i alle medlemsstatervil understøtte udbredelsen af udstyr til disse frekvensbånd.Forslaget om en opgørelse over den eksisterende frekvensanvendelse samtfremtidige frekvensbehov er overordnet set et godt forslag, fordi det kanafdække mulighederne for en bedre frekvensudnyttelse. Det er dog vigtigtat sikre, at udbyttet står mål med indsatsen, og at landene ikke skal foreta-ge separate vurderinger af, om hver enkelt tilladelsesindehaver anvenderfrekvenserne effektivt. Fra dansk side lægges der derfor vægt på en nær-mere afklaring af indholdet i dette forslag.Kommissionens forslag om mere samordning om udvælgelsesprocedurer imedlemsstaterne samt udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsesvilkår,særligt i relation til deling af infrastruktur samt dækningsvilkår, fremståruklart i den nuværende formulering. Idet frekvensauktioner blandt andettilrettelægges med henblik på at fremme nationale, politiske mål, såsomudbredelse af bredbånd, lægges vægt på, at spørgsmål om udvælgelsespro-cedurer, generelle tilladelsesvilkår, dækningskrav m.v. fortsat kan fastlæg-ges nationalt. Omfanget af Kommissionens forslag bør derfor afklaresnærmere. Danmark vil arbejde for, at dette bevares som et nationalt anlig-gende.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat til Folketingets Europaudvalg er oversendt den 19. oktober2010.8

Genoptrykt på baggrund af grundnotat oversendt den 28. oktober 2010.Ændrede afsnit er markeret med vandret streg i venstre marginResuméEuropa-Parlamentet og Rådet vedtog i marts 2004 en forordning om op-rettelse af et uafhængigt agentur (ENISA), der skal arbejde for at sikre ethøjt it-sikkerhedsniveau og udvikle en sikkerhedskultur i EU. ENISA’smandat blev i 2008 forlænget til marts 2012, således at opgaverne i for-bindelse med net- og informationssikkerhed fortsat kan varetages. Kom-missionen har nu udarbejdet et forslag til en ny forordning om ENISA,men for ikke at komme i tidsnød med ENISA’s nye forordning fremsætterKommissionen her et forslag om yderligere forlængelse af ENISA’s man-dat til september 2013.Forslaget forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde fortransport, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med henblikpå drøftelse.1. BaggrundVed Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprette-des et uafhængigt europæisk agentur for net- og informationssikkerhed,ENISA, der skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU og forat udvikle en sikkerhedskultur i EU.2ENISA’s oprindelige mandat skulleefter forordningen udløbe i marts 2009, men blev i 2008 forlænget tilmarts 2012.Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informati-onssikkerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og informationssik-kerhed samt at fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og denprivate sektors aktører på området.Kommissionen har den 30. september 2010 fremsat to forslag vedrørendeENISA:2IT- og Telestyrelsen

Forslagene er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter pro-ceduren for fælles beslutningstagen i TEUF artikel 294.Forslaget til forordning er sat på dagsordenen for det kommende rådsmødefor transport, telekommunikation og energi den 3. december 2010 medhenblik på drøftelse.2. Formål og indholdKommissionen fremhæver i forslaget til ændring af forordning (EF) nr.460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informations-sikkerhed for så vidt angår agenturets mandatperiode, at informations- ogkommunikationsteknologi (IKT) i stigende grad indgår i alle aspekter afvores hverdag. Nogle af disse IKT-systemer, net og tjenester spiller en heltafgørende rolle i den europæiske økonomi og det europæiske samfund. Påden baggrund blev ENISA oprettet i 2004.Kommissionen vurderer, at behovet for et fælles europæisk agentur kun ervokset siden oprettelsen af ENISA i 2004.Kommissionen foreslår nu, at ENISA’s nuværende forordning forlængestil 13. september 2013 for at sikre medlemsstaterne tilstrækkelig tid til atdrøfte en ny forordning om ENISA.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet, da opretholdelse af europæisk informations- og netsikkerhedfordrer en fælles tilgang, og ikke kan opnås af medlemsstaterne individu-elt.Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurde-ring og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.5. Gældende dansk retOmrådet er i dag ikke reguleret af dansk lov.10

6. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative kon-sekvenser udover indvirkningen på EU’s budget. Forlængelsen vil i storetræk videreføre ENISA på det eksisterende niveau. Forslaget medfører der-for en udgift på EU’s budget på lige under 100 mio. kr. Danmark betalerca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forlængelsenpå lige under 2 mio. kr. Udgifterne forventes finansieret inden for dengældende finansielle ramme.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-kvenser.Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser forerhvervslivet. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttel-sesniveauet i Danmark.7. HøringForslaget til forordning har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget for it og telekommunikation. Høringen gav ikke anledningtil bemærkninger.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens forslag er indledningsvist blevet drøftet i Rådets arbejds-gruppe for informationssamfundet og telekommunikation. Blandt med-lemsstaterne var der tilslutning til en forlængelse af ENISA’s forordningfrem til september 2013, om end enkelte har givet udtryk for en forhåbningom, at den nye forordning om ENISA kan træde i kraft inden udløbet afden nuværende forordning.9. Regeringens foreløbige generelle holdningIdet regeringen stiller sig positivt over for internationalt samarbejde medhenblik på beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, støtter regerin-gen fortsættelsen af ENISA’s arbejde. Regeringen støtter således forlæn-gelsen af forordningen med henblik på at give den nødvendige tid til for-handlinger om ENISA’s fremtid.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat til Folketingets Europaudvalg er oversendt den 28. oktober2010.

ResuméEuropa-Parlamentet og Rådet vedtog i marts 2004 en forordning om op-rettelse af et uafhængigt agentur (ENISA), der skal arbejde for at sikre ethøjt it-sikkerhedsniveau og udvikle en sikkerhedskultur i EU. Da forord-ningen for ENISA udløber i marts 2012, har Kommissionen fremsat to for-slag om ENISA. Dels forslag til en ny forordning for ENISA, dels forslagtil forlængelse af den eksisterende forordning, således at opgaverne i for-bindelse med net- og informationssikkerhed fortsat kan varetages.I forslaget til ny forordning tydeliggøres og udvides ENISA’s mandat ogrolle. Forslaget vil blandt andet gøre det muligt for EU’s institutioner atanmode ENISA om bistand samt forstærke den strategiske ledelse af ENI-SA.Forslaget til forordning vil have varighed af fem år. Forslaget forventespå dagsordenen for det kommende rådsmøde for transport, telekommuni-kation og energi den 3. december 2010 med henblik på drøftelse.1. BaggrundVed Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprette-des et uafhængigt europæisk agentur for net- og informationssikkerhed,ENISA, der skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU og forat udvikle en sikkerhedskultur i EU.3ENISA’s oprindelige mandat skulleefter forordningen udløbe i marts 2009, men blev i 2008 forlænget tilmarts 2012.Kommissionen har den 30. september 2010 fremsat to forslag vedrørendeENISA:Forslag til Europa-parlamentet og Rådets forordning om Det Euro-pæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)

Forslagene er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter pro-ceduren for fælles beslutningstagen i TEUF artikel 294.Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informati-onssikkerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og informationssik-kerhed samt at fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og denprivate sektors aktører.Udøvelsen af agenturets opgaver bør ikke gribe ind i og bør ikke træde istedet for, hindre eller overlappe de relevante beføjelser og opgaver, der ertildelt de nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med direkti-verne om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, Sammenslutnin-gen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommuni-kation (BEREC), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 1211/2009, Kommunikationsudvalget, som er omhandleti direktiv 2002/21/EF, de europæiske standardiseringsorganisationer, denationale standardiseringsorganisationer og det stående udvalg, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informa-tionsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt for-skrifter for informationssamfundets tjenester, samt medlemsstaternes til-synsmyndigheder for så vidt angår beskyttelse af fysiske personer i forbin-delse med behandling af personoplysninger og fri bevægelighed for sådan-ne oplysninger.Forslaget til ny forordning for ENISA er sat på dagsordenen for det kom-mende rådsmøde for transport, telekommunikation og energi den 3. de-cember 2010 med henblik på drøftelse.2. Formål og indholdFormålet med forslaget til ny forordning for ENISA er at opsætte rammer-ne for ENISA’s virke i fem år fra forordningens vedtagelse.Kommissionen fremhæver i forslaget, at informations- og kommunikati-onsteknologi (IKT) i stigende grad indgår i alle aspekter af vores hverdag.Nogle af disse IKT-systemer, net og tjenester spiller en helt afgørende rol-le i den europæiske økonomi og det europæiske samfund. Disse IKT-systemer anses typisk for kritisk informationsinfrastruktur, eftersom det vilhave alvorlige følger for samfundets væsentlige funktioner, hvis de brydersammen eller bliver ødelagt. Eksempler af nyere dato på trusler mod kri-tisk informationsinfrastruktur er de storstilede cyberangreb rettet mod Est-land i 2007 og bruddet på transkontinentale kabler i 2008.IT- og Telestyrelsen

Kommissionen vurderer derfor, at behovet for et fælles europæisk agenturkun er vokset siden oprettelse af ENISA i 2004.Det generelle formål med dette initiativ er at give EU bedre mulighed forat forebygge, opdage og styrke reaktionen på informationssikkerhedspro-blemer i EU, medlemsstaterne og interessenterne. Det vurderes, at dette vilbidrage til at opbygge den nødvendige tillid til at understøtte udviklingenaf informationssamfundet, forbedre konkurrenceevnen for europæiskevirksomheder og sikre et effektivt fungerende indre marked.Agenturets opgaverDet er Kommissionens forslag, atENISA skal bidrage til initiativer indenfor beskyttelse af kritisk in-formationsinfrastruktur, som allerede er igangsat af Kommissionen,herunderEuropean Forum for Member States(EFMS) ogEuro-pean Public Private Partnership for Resilience(EP3R).ENISA's ekspertise og bistand skal anvendes til at støtte medlems-staterne og Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af reg-ler og procedurer, som skal anvendes ved underretning om sikker-hedsbrud (defineret i artikel 13 (a) i det reviderede teledirektiv).ENISA skal etablere forum for kompetente nationale organer / na-tionale tilsynsmyndigheder og den private sektor for at drøfte ind-høstede erfaringer og udveksle god praksis om anvendelse af regu-lerende foranstaltninger for informationssikkerhed.ENISA skal facilitere IKT-beredskabsøvelser i EU med støtte fraKommissionen med henblik på at udvide disse øvelser på et seneretidspunkt internationalt.ENISA skal yde teknisk støtte og ekspertise til etablering af enCERT (Computer Emergency Response Team) for EU-institutionerne.ENISA skal støtte medlemsstaterne i oprettelse af nationale / stats-lige CERT'er, således at Europa får et velfungerende net afCERT'er.ENISA skal bidrage til opmærksomhedsskabende aktiviteter om-kring udbredelse af standarder for informationssikkerhed, godpraksis og en risikostyringskultur.ENISA skal, i samarbejde med medlemsstaterne, tilrettelægge eu-ropæiske kampagner om informationssikkerhed for alle. Et vigtigtelement vil være afholdelse af nationale / europæiske konkurrencerinden for internetsikkerhed.ENISA skal analysere aktuelle og nye risici. Til dette formål børagenturet i samarbejde med medlemsstaterne og statistiske organi-sationer indsamle relevante oplysninger. Endvidere bør agenturetbistå medlemsstaterne og de europæiske institutioner og organer ideres bestræbelser på at indsamle og formidle data om informati-onssikkerhed.

Agenturet blev oprindelig oprettet med det mål at sikre et højt og effektivtnet- og informationssikkerhedsniveau i EU. Erfaringerne fra driften afagenturet og de hidtidige udfordringer og trusler har gjort det tydeligt, atdet er nødvendigt at ajourføre agenturets mandat, så det svarer bedre tilDen Europæiske Unions behov. Kommissionen har derfor med forslaget tilden nye forordning ønsket at styrke ENISA.Med den nye forordning vil ENISA få mandat til at udveksle erfaringer oggenerelle oplysninger med organer og agenturer, der er oprettet i henholdtil EU-lovgivningen, og som beskæftiger sig med net- og informationssik-kerhed.ENISA får således mulighed for at udføre ikke-operationelle opgaver iforbindelse med net- og informationssikkerhedsaspekterne af retshåndhæ-velse og retligt samarbejde i kampen mod internetkriminalitet. Desudenforventer Kommissionen, at ENISA vil fungere som et center for støtte tiludvikling og gennemførelse af net- og informationssikkerhedspolitikkensærlig mht. privatlivsbeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommuni-kation, e-signatur, e-id og standarder for offentlige indkøb.For at agenturet kan opfylde de styrkede europæiske mål og takle de vok-sende udfordringer, forventes der en gradvis forøgelse af agenturets øko-nomiske ressourcer og personale i tidsrummet 2012 – 2016, uden at dettedog foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielleramme for 2014 - 2020. På grundlag af Kommissionens forordningsforslagom en flerårig finansiel ramme for perioden efter 2013 og under hensyn tilkonklusionerne af konsekvensanalysen vil Kommissionen forelægge enændret finansieringsoversigt på et senere tidspunkt.Agenturets opbygningOpbygningen af agenturet vil med forslaget til forordning være grundlæg-gende identisk med ENISA's nuværende opbygning. Der er dog et nytelement i den såkaldte stående gruppe af interessenter, hvor repræsentanterfor retshåndhævelse, privatlivets fred samt databeskyttelsesmyndighedernu også skal indgå.Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for agenturets drift.Bestyrelsen skal sikre, at agenturet arbejder i overensstemmelse med deregler og principper, der er fastsat i forordningen. Bestyrelsen består af enrepræsentant for hver medlemsstat, tre repræsentanter udpeget af Kommis-sionen, samt tre repræsentanter uden stemmeret, som udnævnes af Kom-missionen, som hver især repræsenterer informations- og kommunikations-teknologiindustrien, forbrugerne og akademiske eksperter i informations-sikkerhed.Agenturet skal ledes af den administrerende direktør, der er ansvarlig forden daglige ledelse af agenturet.

Bestyrelsen nedsætter den stående gruppe af interessenter på forslag fraden administrerende direktør, som består af eksperter, der repræsentererrelevante interessenter såsom informations- og kommunikationsteknologi,forbrugergrupper, akademiske eksperter i informationssikkerhed, retshån-dhævelse, privatlivets fred samt databeskyttelsesmyndigheder. Gruppenledes af den administrerende direktør. Gruppen skal rådgive agenturet i ud-førelsen af sine aktiviteter.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet, da opretholdelse af europæisk informations- og netsikkerhedfordrer en fælles tilgang og ikke kan opnås af medlemsstaterne individuelt.Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurde-ring og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.5. Gældende dansk retOmrådet er i dag ikke reguleret af dansk lov.6. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative kon-sekvenser udover indvirkningen på EU’s budget. Forlængelsen af ENISAtil 2013 vil i store træk videreføre ENISA på det eksisterende niveau. Om-kostninger efter marts 2013 vil blive analyseret af Kommissionen i sam-menhæng med andre omkostninger til aktiviteter i 2013 og frem.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-kvenser.Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser forerhvervslivet. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttel-sesniveauet i Danmark.7. HøringForordningen har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget for it og telekommunikation. Høringen gav ikke anledningtil bemærkninger.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens forslag er indledningsvist blevet drøftet i Rådets arbejds-gruppe for informationssamfundet og telekommunikation. Kommissionensforslag er blevet budt velkommen, men drøftelserne har også vist nogenuenighed i forhold til behovet for at forøge ENISA’s rolle.

9. Regeringens foreløbige generelle holdningKommissionens forordning vurderes overordnet at være i overensstemmel-se med regeringens prioriteringer på området og i overensstemmelse medplanlagte eller allerede iværksatte tiltag.Regeringen stiller sig positivt over for internationalt samarbejde med hen-blik på beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, og støtter derforforordningen.Regeringen lægger endvidere vægt på, at ENISA's arbejde bliverså omkostningseffektivt som muligt. Regeringen vil prioritere, at ENISA'sfremtidige tiltag i videst muligt omfang bygger på eksisterende nationaleog europæiske tiltag, herunder særligt det arbejde, der allerede pågår i for-bindelse med EPCIP-programmet. Ligeledes ønsker regeringen et tæt sam-arbejde med andre internationale aktører, der også har igangsat en rækkeinitiativer for at dæmme op for IKT-sårbarheder.Regeringen finder afslutningsvist, at spørgsmål om ENISA’s budget efter2013 vil skulle behandles i forbindelse med drøftelserne om de næste fi-nansielle perspektiver for 2014 - 2020.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat til Folketingets Europaudvalg er oversendt den 28. oktober2010.

ResuméMed afsæt i to af flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien,”Europas Digitale Dagsorden” og ”Innovation Union”, har det belgiskeEU-formandskab lagt op til, at it- og teleministrene på rådsmødet (trans-port, telekommunikation og energi) den 3. december 2010 skal vedtagerådskonklusioner om sammenhængen mellem innovation og informations-og kommunikationsteknologi.1. BaggrundKommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 ”Europa 2020-strategien” med undertitlen ”Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”4. IEuropa 2020 tilkendegav Kommissionen blandt andet, at man ville lanceresyv såkaldte ”flagskibsinitiativer”, som skal gennemføre målene i den nyestrategi. Europas Digitale Dagsorden5og Innovation Union6er to af disseflagskibsinitiativer.Europas Digitale Dagsorden blev lanceret af Kommissionen den 19. maj2010 med meddelelsen ”En digital dagsorden for Europa”7. Kommissionenadresserer i strategien de udfordringer, EU står over for på IKT-området,og hvordan området kan revitaliseres til gavn for vækst og beskæftigelse.Flagskibsinitiativet for forskning, innovation og udvikling, InnovationUnion, blev lanceret den 6. oktober 2010. Initiativet skal styrke vilkårenefor europæisk innovation, så vejen fra idé til marked bliver kortere.Der er en række emnesammenfald mellem Europas Digitale Dagsorden ogInnovation Union, der vil skulle adresseres for at sikre sammenhæng, fæl-les mål og succes for flagskibsinitiativerne. Det belgiske EU-formandskabhar lagt op til, at der på it- og teleministrenes rådsmøde skal vedtagesrådskonklusioner om sammenhængen og samspillet mellem innovation oginformations- og kommunikationsteknologi (IKT).45

2. Formål og indholdDer går en lige linje fra en række af arbejdspunkterne og anbefalingerne iEuropas Digitale Dagsorden til forsknings- og innovationsdagsordenen ogdermed til Innovation Union.Kommissionen fremhæver i Europas Digitale Dagsorden syv overordnedeproblemfelter:Et dynamisk digitalt indre markedInteroperabilitet og standarderTillid og sikkerhedHurtigt og ultrahurtigt internetForskning og innovationDigitale færdigheder og øget integration i informationssamfundetIKT-støttede fordele for samfundet

Blandt disse problemfelter er der først og fremmest et eksplicit sammen-fald på området for forskning og innovation. IKT har over de seneste årværet, og ventes ligeledes i de kommende år at være, den stærkeste kildetil produktivitetsvækst i EU-landene. Derfor lægges der i Innovation Uni-on vægt på at styrke alle aspekter af IKT-forskningen, ligesom Kommissi-onen vil sætte større fokus på at udvikle små innovative iværksættervirk-somheder på bl.a. IKT-området til reelle erhvervssucceser.Kommissionens gennemgående målsætning om et mere dynamisk indremarked fremhæves også i Innovation Union, hvor en tilpasning af de ram-mevilkår, der i dag bremser innovationen, vil være i fokus. Vejen fra idé tilmarked skal forkortes ved at nedbryde institutionelle og strukturelle barri-erer – herunder åbne for iværksættervirksomheders mulighed for at hentefinansiering på et fælles indre marked for venture- og aktiekapital.På området for interoperabilitet og standarder er der ligeledes et sammen-fald af prioriteter. På linje med Europas Digitale Dagsorden prioriterer In-novation Union udviklingen af fælles standarder, ligesom strategisk an-vendelse af statslige indkøb i begge flagskibsinitiativer fremhæves som enkilde til styrket innovation.Kommissionens forslag om at styrke udbredelsen af hurtigt og ultrahurtigtbredbånd er ét af de bærende initiativer i Europas Digitale Dagsorden,mens adgangen til infrastruktur i Innovation Union spiller en mere instru-mentel rolle. Infrastruktur i verdensklasse er blandt de infrastrukturelle til-tag, der vil kunne styrke samarbejdet mellem europæiske forskningsinsti-tutioner og dermed bidrage til at løfte niveauet. Samtidig vil bredbånd tilstadig flere europæere være en løftestang for flere og bedre innovative ogborgerorienterede løsninger, der vil skabe ny dynamik i den europæiskeøkonomi.19

Digitale færdigheder fremhæves i de to flagskibsinitiativer som forudsæt-ninger for udvikling og fremme af dels innovation og konkurrenceevne,men også bred borgerinddragelse og -aktivering. Udviklingen af kompe-tencer baseres på et partnerskab med civilsamfundsgrupper, erhvervsliv ogandre centrale interessenter og udmøntes i nye undervisningsforløb, certi-ficeringer og kampagner.Endelig er der en snæver sammenhæng mellem Innovation Union og prio-riteringen i Europas Digitale Dagsorden af IKT-støttede fordele for sam-fundet. Skal IKT anvendes bredt til at imødegå tidens udfordringer, fordrerdet udpræget innovation. Innovationen er imidlertid ikke blot et spørgsmålom udvikling af produkter og services, men også om nye forretningsmo-deller, nye brandingstrategier og nye organisations- og samarbejdsformer.På disse områder spiller IKT ofte en væsentlig rolle, men Kommissionenopfordrer til, at man supplerer det teknologiske fokus med et blik for inno-vative sociale og organisatoriske processer i forskningsverdenen, erhvervs-livet og hos iværksættere.3. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retOmrådet er ikke reguleret af dansk lovgivning.6. KonsekvenserVedtagelse af rådskonklusioner vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssi-ge eller statsfinansielle konsekvenser og vil heller ikke have konsekvenserfor EU´s budget.Vedtagelse af rådskonklusioner vil ikke i sig selv give administrative kon-sekvenser for det offentlige eller erhvervslivet. Konklusionerne forventesikke at påvirke beskyttelsesniveauet.7. HøringNotatet har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget forit og telekommunikation.DRogTelekommunikationsindustrien(TI) støttede på møde i EU-specialudvalget den 8. november 2010, at de tværgående elementer i Inno-vation Union og Europas Digitale Dagsorden på denne måde blev aner-kendt, og understregede behovet for, at silotænkning undgås. TI foreslogendvidere, at der lægges vægt på at synliggøre den værdi, som IKT skaberfor samfundet.20IT- og Telestyrelsen

8. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne har generelt støttet Kommissionens meddelelse om Eu-ropas Digitale Dagsorden, mens der endnu ikke forligger oplysninger omholdningerne til Innovation Union eller rådskonklusionerne om sammen-hængen mellem IKT og innovation.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser generelt Kommissionens to flagskibsinitiativer om Eu-ropas Digitale Dagsorden og Innovation Union velkommen.I forhold til Europas Digitale Dagsorden er regeringen enig med Kommis-sionen i, at IKT er en hoveddrivkraft bag EU's økonomiske og sociale mo-dernisering.Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at EU står over forvigtige beslutninger om, hvordan man skal opbygge en sammenhængendedigital økonomi og et digitalt indre marked, blandt andet ved at sikre ud-rulning af hurtigt bredbånd i EU. Højhastighedsinfrastruktur er en vigtigforudsætning for at sikre vækst og velfærd i EU. Udbygning af infrastruk-turen bør som udgangspunkt være markedsdrevet og teknologineutral.I forbindelse med den videre konkretisering af Europas Digitale Dagsor-den lægges der fra dansk side særligt vægt på følgende:At der fortsat er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.At det digitale indre marked styrkes, herunder nedbrydelse eller mini-mering af barrierer for e-handel, styrkelse af forbrugernes rettigheder,samt øget standardisering og bedre udnyttelse af standarder.At EU's konkurrenceevne styrkes gennem udnyttelse af mulighederne iet åbent og tilgængeligt informationssamfund, herunder øget brug afIKT-baserede forretningsmodeller.At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologiskeløsninger med henblik på bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser,f.eks. til sundhed, ældre og mennesker med handicap.At IKT-løsninger fremmes på områder, hvor det giver mærkbare for-bedringer af effektivitet og produktivitet.At der ved udformningen af IKT-løsninger også tages hensyn til til-gængelighed for mennesker med handicap.IT- og Telestyrelsen

Digitalisering og anvendelse af IKT-løsninger i både den offentlige og pri-vate sektor er drivkræfter for erhvervsmæssig innovation og udvikling oger dermed vigtige bidragsydere til produktivitetsforbedringer og økono-misk vækst. Der er med andre ord en vigtig og central sammenhæng mel-lem Europas Digitale Dagsorden og fremme af innovation og produktivi-tetsvækst i såvel private som offentlige virksomheder. Det er derfor ogsåvigtigt med en holistisk tilgang til de politiske initiativer for at fremme sy-nergi mellem de forskellige policyområder.21

Fra dansk side lægges derfor vægt på at synliggøre digitaliseringens ogIKT-løsningernes betydning som vigtige innovationsdrivere og bidrags-ydere til produktivitetsvækst. Der lægges også vægt på, at der skal ske enendnu større udbredelse af IKT og digitale løsninger til private og offentli-ge virksomheder, herunder ikke mindst de små og mellemstore virksom-heder. Ved udformningen af digitale løsninger skal der derfor tages højdefor, hvordan løsningerne kan spredes mere effektivt i hele erhvervslivet.Fra dansk side lægges vægt på, at effektiv videnspredning kan ske via vi-deninstitutioner (universiteter, teknologiske institutter og uddannelsesinsti-tutioner) og nationale innovationsnetværk (herunder store partnerskaber ognetværk mellem leverandører og udviklere af digitale løsninger og IKT-løsninger) til det øvrige samfund.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.IT- og Telestyrelsen

Genoptrykt på baggrund af grundnotat oversendt den 20. oktober 2010.Ændrede afsnit er markeret med vandret streg i venstre marginResuméFor at virkeliggøre målene i Europa 2020-strategien og Europas DigitaleDagsorden om udrulning af højhastighedsbredbåndsinfrastruktur i EU harKommissionen offentliggjort en meddelelse med en række tiltag, der skallanceres løbende. Det europæiske 2020-mål for bredbånd er, at alle euro-pæere i 2020 skal have adgang til hastigheder på over 30 megabit i sekun-det, og at mindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnerepå en forbindelse på over 100 megabit i sekundet.I arbejdet med at fremme bredbåndsinfrastruktur vil Kommissionen blandtandet understøtte nationale og lokale myndigheders tiltag på bredbånds-området, der kan stimulere investeringer i nye åbne og konkurrencedygti-ge net for at nå de europæiske bredbåndsmålsætninger. Kommissionen vilkonkret samarbejde med medlemsstaterne om at opstille nationale bred-båndsplaner og følge udviklingen gennem rapporter og en ny resultattavle(scoreboard) for den digitale dagsorden.Derudover vil Kommissionen fokusere på finansiering af udrulningen afbredbånd. Det skal blandt andet ske ved et forslag om bredbåndsfinansie-ring på EU-plan i 2011, en undersøgelse af medlemsstaternes stimuleringaf investeringer i nye net i 2012 og ved at styrke finansieringen af højha-stighedsbredbånd gennem EU’s finansielle instrumenter i 2013.Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde for trans-port, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med henblik påvedtagelse af rådskonklusioner.1. BaggrundKommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 sit udkast til”Europa2020-strategien”(EU2020) med undertitlen”Intelligent, bæredygtig ogIT- og Telestyrelsen

inklusiv vækst”8. I EU2020 har Kommissionen udpeget syv ’flagskibsiniti-ativer’, som skal bidrage til gennemførelse af målene i den nye strategi.Det første af disse flagskibsinitiativer er Europas Digitale Dagsorden(EU’s IKT-strategi), som blev offentliggjort den 19. maj 2010 i meddelel-sen”En digital dagsorden for Europa”9.Meddelelsen konkretiserer de fo-reslåede initiativer på IKT-området i EU2020-meddelelsen.Et centralt mål i begge meddelelser er at sikre udbredelse af bredbånd tilalle egne af medlemsstaterne. Konkret betyder det, at alle europæere i2020 skal have adgang til hastigheder på over 30 megabit i sekundet, og atmindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnere på en for-bindelse på over 100 megabit i sekundet.Med henblik på at operationalisere indsatsen for indfrielse af disse mål-sætninger har Kommissionen den 20. september 2010 offentliggjort med-delelsen”Bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst”10.Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde for trans-port, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med henblik påvedtagelse af rådskonklusioner.2. Formål og indholdFormålet med meddelelsen er at orientere om en række tiltag, som Kom-missionen løbende vil igangsætte med henblik på at bidrage til opfyldelsenaf målene i Europa 2020-strategien og Europas Digitale Dagsorden omudvikling af en højhastighedsbredbåndsinfrastruktur.I meddelelsen fremlægger Kommissionen forslag til, hvordan Kommissio-nens bredbåndsmålsætning kan indfries. Hensigten er blandt andet at un-derstøtte nationale og lokale myndigheders tiltag på bredbåndsområdet.En af hovedpointerne i Kommissionens bredbåndsmeddelelse er, at desamfundsmæssige gevinster ved at investere i hurtige net forekommer atvære meget større end de gevinster, private aktører kan opnå ved at inve-stere i den nødvendige infrastruktur. Derfor bør offentlige nationale og lo-kale myndigheder, ifølge Kommissionen, stimulere investeringer i nye åb-ne og konkurrencedygtige net for at nå de europæiske målsætninger.Ved brug af en blanding af forskellige faste og trådløse bredbåndsteknolo-gier (næstegenerationsteknologier), vurderer Kommissionen, at der er be-hov for investeringer på mellem 181 og 268 milliarder euro (1.349 og1.997 milliarder kr.) på EU-plan for at kunne nå målsætningen.IT- og Telestyrelsen

Kommissionen opstiller i meddelelsen fem hovedindsatsområder til opfyl-delse af bredbåndsmålet.Nationale bredbåndsplanerAlle medlemsstaterne har ifølge Kommissionen en bredbåndsstrategi, menkun få har komplette planer for gennemførelse af målsætningerne – særligtfor så vidt angår finansieringen.Kommissionen vil derfor blandt andet samarbejde med medlems-staterne om at opstille nationale bredbåndsplaner.For at støtte planlægningsprocessen vil Kommissionen følge udvik-lingen gennem rapporter og en ny resultattavle for den digitaledagsorden (”Digital Agenda Scoreboard”).IT- og Telestyrelsen

Øgede investeringer og lavere investeringsomkostningerKommissionen skønner, at cirka 80 procent af omkostningerne ved etable-ring af ny fast infrastruktur er anlægsomkostninger. Omkostningerne kannedbringes betydeligt, hvis nationale og lokale myndigheder sikrer en ef-fektiv koordinering af anlægsarbejder. Offentlige myndigheder kan derforgennem forskellige tiltag medvirke til at nedbringe investeringsomkost-ningerne. Herunder kan der stilles krav om, at oplysninger om eksistensenaf lokale adgangsveje for infrastruktur stilles til rådighed, at anlægsarbej-der koordineres, at love og administrative bestemmelser om anlægsarbejdestrømlines, at lette procedure for ansøgninger om tilladelser til etableringaf trådløse bredbåndsnet, og at fjerne administrative hindringer. Endeligkan offentlige myndigheder selv anlægge eller finansiere infrastruktur.Kommissionen vil inden udgangen af 2012 gennemføre en under-søgelse af medlemsstaternes arbejde med at stimulere investeringeri nye net ved at reducere omkostninger for udrulningen af bred-bånd.

Fremme af trådløst bredbåndMobilt bredbånd har den højeste vækstrate på EU’s bredbåndsmarked.Trådløse teknologier er derfor af stigende betydning, når det gælder bred-båndskommunikationstjenester.Kommissionen foreslår en koordineret indsats for at nå bredbånds-målsætningen i forslaget til et flerårigt radiofrekvenspolitikpro-gram.Kommissionen vil tage mobiloperatørernes stigende problem medat udvide deres infrastruktur op med medlemsstaterne, blandt andetproblemer ved anlæg af basestationer for at opfylde stigende efter-spørgsel.

Styrket brug af EU-fondeEU støtter anlæg af bredbåndsinfrastruktur gennem fonden for udvikling aflanddistrikterne og strukturfondene, og der er opstillet retningslinjer foranvendelse af offentlige midler til etablering af bredbåndsnet. Kommissio-nen ønsker at fremme anvendelsen af disse fonde til bredbåndsprojekter ogandre informationssamfundstjenester.Kommissionen vil udsende en vejledning om anvendelse af EU-midler til investeringer i bredbånd for lokale og regionale myndig-heder.Kommissionen vil indgå i et tættere samarbejde med regionerne forat hjælpe dem til at styrke deres kapacitet til at absorbere EU-midlerne.Kommissionen vil yde vejledning om anvendelse af midler fra of-fentlige-private partnerskaber som medfinansiering sammen medmidler fra strukturfondenes operationelle programmer.Kommissionen vil relancere den europæiske bredbåndsportal11forat skabe et forum for udveksling af oplysninger om gennemførelseaf bredbåndsprojekter og vejledning i spørgsmål om blandt andetstatsstøtteregler.IT- og Telestyrelsen

Udvikling af finansieringsinstrumenterDet kan være vanskeligt at opnå private midler til finansiering af bred-båndsprojekter, herunder offentlige-private partnerskaber. Den EuropæiskeInvesteringsbank (EIB) udlåner allerede midler til økonomisk levedygtigebredbåndsprojekter. EIB’s engagement forventes at vokse, efterhåndensom banken omlægger og målretter sin udlånsstrategi mod målene for Eu-ropa 2020-strategien.I foråret 2011 vil Kommissionen og Den Europæiske Investerings-bank (EIB) fremlægge forslag om, hvordan EIB’s knowhow kanbenyttes til projektforberedelse for offentlige-private partnerskaberi forhold til blandt andet forretningsmodeller og finansielle transak-tioner.I foråret 2011 vil Kommissionen og EIB udarbejde forslag til fi-nansieringsinstrumenter under den næste flerårige finansielle ram-me, der kan supplere de eksisterende midler til finansiering afbredbåndsinfrastruktur.Med udgangen af 2013 vil Kommissionen styrke finansiering afhøjhastighedsbredbånd gennem EU’s finansielle instrumenter.

Sætte nationale bredbåndsmål og vedtage planer for operationalise-ring, som er på linje med EU-2020 bredbåndsmålene (det følger afmeddelelsen om Europas Digitale Dagsorden fra maj 2010, at detteskal ske inden udgangen af 2012).Gennemføre nationale tiltag med henblik på at reducere omkost-ningerne ved investeringer i bredbånd.De nationale planer bør indeholde balancerede tiltag fra myndighe-derne, der kan tilskynde og supplere den private sektors initiativer.Dette bør bygge på de nyligt reviderede EU-regelsæt for elektroni-ske kommunikation og retningslinjerne for brug af statsstøtte tilbredbåndsnet.Der skabes incitamenter til øgede private investeringer gennem ko-ordinering af planer og regler for brug af fysisk infrastruktur.Bredbåndsplaner bør indeholde en klar vejledning om brug af EU-midler og EIB-instrumenter, hvor det er relevant.Anlægge langsigtet og afbalanceret perspektiv på omkostninger ogfordele ved aftaler om frekvensallokering og frekvenstilladelser.Der bør blandt andet udpeges tilstrækkelige egnede frekvenser til atopfylde behov for trådløst bredbånd, og de skal stilles til rådighedrettidigt i forhold til opfyldelsen af bredbåndsmålene. Der kan ogsåindføres konkurrencefremmende foranstaltninger som for eksempelhandel med frekvenser.Hurtig implementering af Kommissionens anbefaling for udrulningaf næste generation af højhastighedsbredbånd (den såkaldte NGA-henstilling12) og imødekomme nøgleaspekter i Det EuropæiskeFrekvenspolitikprogram (RSPP)13.IT- og Telestyrelsen

herunder rammerne for investering i infrastruktur. Det bemærkes, at deneksisterende lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester på bag-grund af den reviderede teledirektivpakke planlægges erstattet af en ny lovmed forventet ikrafttrædelse 1. maj 2011.6. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv nogen lovmæssige konsekvenser. Det kandog ikke afvises, at opfølgende forslag fra Kommissionen vil have sådannekonsekvenser. I så fald vil regeringen tage konkret stilling til forslagene,når de foreligger.Statsfinansielle konsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv nogen statsfinansielle konsekvenser. Rege-ringen har den 1. juni 2010 offentliggjort en ny dansk bredbåndsmålsæt-ning om, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til mindst100 megabit i sekundet i 2020. Meddelelsen giver ikke anledning til at re-videre denne målsætning.Meddelelsen har heller ikke i sig selv nogen konsekvenser for EU’s bud-get. Der lægges op til en justering af en række af EU’s finansielle instru-menter med henblik på at gøre det nemmere at søge om EU-midler til lo-kale eller regionale bredbåndsprojekter. Regeringen vil først tage stillingtil de konkrete forslag, når Kommissionen kommer med de konkrete for-slag og initiativer hertil.Meddelelsen har heller ingen umiddelbare budgetmæssige konsekvenserfor regionerne og kommunerne. Men såfremt en kommune eller region fri-villigt beslutter at anvende EU-støttemidler til forskellige tiltag på bred-båndsområdet, vil der skulle ske en medfinansiering.Meddelelsen vil ikke have væsentlige administrative konsekvenser for cen-traladministrationen.Samfundsøkonomiske konsekvenserEn opfyldelse af bredbåndsmålsætningerne i meddelelsen skønnes at havepositive samfundsmæssige konsekvenser for investeringer, innovation ogvæksten i samfundet generelt.For virksomheder forventes højhastighedsbredbånd at give en positiv ef-fekt både i forhold til indretning af forretningsgange, udvikling af virk-somhedens produkter samt rekruttering af medarbejdere.For borgere forventes højhastighedsbredbånd at have positive effekter forblandt andet muligheden for at uddanne sig (fjernundervisning), kommu-nikere med eller modtage ydelser fra det offentlige (digital borgerserviceog telemedicin), fleksibilitet i forhold til arbejdsplads (distancearbejds-

pladser) og muligheden for at deltage i samfundsdebatten og modtage in-formation.Dette kan ikke mindst være værdifuldt i de egne af landet, hvor de størreafstande ellers kunne virke som en barriere for borgernes adgang til det of-fentlige og for virksomhedernes adgang til kunder og markeder.Der er en risiko for, at konkurrencen på bredbåndsmarkedet påvirkes nega-tivt, såfremt der gøres intensivt brug af offentlig finansiering til udrulningaf bredbåndsinfrastruktur.Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har ingen væsentlige administrative konsekvenser for er-hvervslivet.BeskyttelsesniveauetMeddelelsen skønnes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet iDanmark.7. HøringNotatet har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget forit og telekommunikation.Dansk Energihar i høringssvar af 5. november 2010 særligt fremhævetKommissionens fokus på at styrke brugen af EU-fonde til udbredelse afhøjhastighedsbredbånd. Selv om Dansk Energi er enig i, at den overordnedeudvikling i Danmark på området for højhastighedsforbindelser som ud-gangspunkt bør ske efter en markedsbaseret tilgang, så kan brugen af EU-midler ifølge Dansk Energi være med til at sikre høje hastigheder i ellers forselskaberne urentable områder, såsom på de danske øer, i tråd med anbefa-linger fra den såkaldte Højhastighedskomité.Dansk Energi påpeger Kommissionens ønske om, at medlemsstaternesbredbåndsplaner skal indeholder en klar vejledning om brug af EU-midlersamt om finansieringen fra den Europæiske Investeringsbank (EIB). DanskEnergi efterlyser denne vejledning i regeringens bredbåndsplan med henblikpå at hjælpe lokalområder med bedre at kunne strukturere søgning af even-tuelle midler, således at danske borgere og lokalsamfund ikke går glip af til-gængelige og bredbåndsdedikerede EU-midler, som så i stedet går til andreEU-lande.Dansk Energi mener derudover, at rammenotatet i for høj grad fokuserer påen negativ virkning af brugen af offentlige midler, herunder EU-midler, ogsåledes ikke afspejler de positive virkninger for det danske samfund, sommidlerne ville kunne bidrage med i forhold til at sikre højhastighedsinfra-struktur til alle. Dansk Energi opfordrer til, at dette synspunkt nuanceresved følgende tilføjelse til afsnittet om konsekvenser: ”Omvendt kan brugenaf EU-midler i underforsynede områder være med til at fremme udviklingenIT- og Telestyrelsen

mod et højhastighedssamfund og sikre en langt bredere udbredelse end el-lers ville være tilfældet. Så længe dette sker i fuld overensstemmelse medEU’s praksis og regler på området.”Ligeledes foreslår Dansk Energi, at man under regeringens foreløbige gene-relle holdning ikke ensidigt fremhæver de negative samfundsøkonomiskeeffekter af offentlig støtte, da det ifølge Dansk Energi ikke kan være i sam-fundets interesse at efterlade underforsynede områder med et digitalt B-hold. Således foreslås følgende tilføjet: ”Under forudsætning af, at det sker ifuld overensstemmelse med EU’s praksis og regler på området, kan brug afoffentlige midler være et redskab til at sikre, at ellers urentable områder og-så bliver forsynet med højhastighedsinfrastruktur, men det skal sikres, atbrug af offentlige midler ikke påvirker konkurrencen negativt, og dermed ri-sikerer et resultat, som ikke er samfundsøkonomisk optimalt på længeresigt.”IT- og Telestyrelsen

Dansk Energi foreslår tillige, at der skabes ensartethed mellem ordlyden idette notat og i rammenotatet og rammenotatet om ”IKT og Innovation” vedat ændre ordlyden således, at der før henvisningen til at man vil fortsætteden markedsbaserede og teknologineutrale tilgang tilføjes ordene ”som ud-gangspunkt”. Dette vil ifølge Dansk Energi være i overensstemmelse medregeringens udmelding om at der eventuelt kan stilles dækningskrav i for-bindelse med kommende frekvensauktioner med henblik på at indfri mål-sætningen om 100 Mbit/s til alle i år 2020.Desuden foreslår Dansk Energi, at henvisningen til at den markedsbaseredeog teknologineutrale tilgang hidtil har fungeret succesfuldt for Danmarkslettes, da man ikke finder dokumentation herfor. Samtidig anfører DanskEnergi, at Danmark i de seneste internationale målinger taber terræn i for-hold til de lande, vi ellers sammenligner os med på bredbåndsområdet, hvor-for der skal være et politisk manøvrerum for, at Danmark hurtigt indstillersig på de skiftende omstændigheder.DI/ITEKstøttede på møde i specialudvalget den 8. november 2010 rege-ringens holdning om, at udbygningen af højhastighedsinfrastruktur i EUsom udgangspunkt bør være markedsdrevet og teknologineutral. DI/ITEKgav udtryk for, at man bør være meget varsom med at investere offentligemidler i infrastruktur. Hvis en sådan offentlig investering skal være accep-tabel for DI/ITEK, skal den være af samme støbning som midler, der udde-les via ABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi), hvilket vil sige, atder er målbare effektiviseringsgevinster forbundet med investeringerne.TIstøttede på samme møde i EU-specialudvalget ligeledes regeringensholdning om, at udbygningen af højhastighedsinfrastruktur i EU om ud-gangspunkt bør være markedsdrevet og teknologineutral.TI fandt dog, at den del af Kommissionens meddelelse, der vedrører koor-dinering af anlægsarbejder var noget uklar for så vidt angår den konkrete

udmøntning, herunder mulighederne for, at lokale myndigheder kunneindgå i rene offentlige projekter uden privat involvering. TI opfordredederfor til, at Kommissionen blev anmodet om at afklare dette.Endelig fandt TI Kommissionens to bredbåndsmålsætninger for 2020 for-virrende, idet den ene vedrører adgang til infrastrukturen (30 megabit i se-kundet for alle europæere), mens den anden vedrører reel anvendelse (atmindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnere på en for-bindelse på over 100 megabit i sekundet).Dansk Metalstøttede på møde i specialudvalget den 8. november 2010regeringens holdning om, at udbygningen af højhastighedsinfrastruktur iEU som udgangspunkt bør være markedsdrevet og teknologineutral. DanskMetal henviste endvidere til forslaget om en Højhastighedsfond, somDansk Metal har fremsat tidligere på året i samarbejde med Dansk Energiog DI/ITEK. Her blev det foreslået, at provenuet fra den nu afholdte LTE-frekvensauktion bliver placeret i en fond, der skal stimulere efterspørgslenaf hurtige internetforbindelser.Dansk Metal gav også udtryk for, at der bør etableres et nationalt registerfor gravearbejdet. Afslutningsvist beklagede Dansk Metal, at Kommissio-nens meddelelse ikke beskæftiger sig med borgernes evner til at anvendedet hurtige bredbånd.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer har været drøftelser i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation oginformationssamfundet.Der er opnået enighed om et sæt rådskonklusioner,hvor medlemsstaterne udtrykker overordnet støtte til meddelelsen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan overordnet hilse Kommissionens meddelelse velkommen,da indfrielse af målsætningerne i denne kan bidrage til øget innovation, in-vesteringer og vækst i Europa.Regeringen er enig i, at en højhastighedsinfrastruktur er en vigtig forud-sætning for at sikre vækst og velfærd i EU. Udbygning af infrastrukturenbør som udgangspunkt være markedsdrevet og teknologineutral.Regeringen har den 1. juni 2010 lanceret en ny bredbåndsmålsætning om,at alle borgere og virksomheder i Danmark i 2020 skal have mulighed forat få adgang til mindst 100 megabit i sekundet. Målet skal nås ved at fort-sætte den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang, der hidtil harfungeret succesfuldt for Danmark.Regeringen er på den baggrund principielt betænkelig ved anvendelse afoffentlige midler til bredbåndsudrulning, men noterer sig samtidig også, atder er store forskelle i omfanget af den faktiske udrulning af bredbånd på31

tværs af Europa. Det kan bl.a. skyldes manglende konkurrence samt inve-steringsrentabilitet i f.eks. tyndt befolkede områder.Derfor lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne har betydelig flek-sibilitet med hensyn til, hvordan de europæiske målsætninger indfries pånationalt plan.Regeringen har noteret sig, at Kommissionen lægger vægt på mulighedenfor at anvende direkte eller indirekte statsstøtte til udrulning af bredbånd.Desuden noterer regeringen sig, at Kommissionen ønsker en mere fokuse-ret anvendelse af EU’s eksisterende finansielle instrumenter, f.eks. struk-turfondsmidler, med henblik på øget støtte til bredbåndsprojekter.Brug af offentlig støtte kan påvirke konkurrencen negativt, og dermed risi-keres et resultat, som ikke er samfundsøkonomisk optimalt på længeresigt. Det kan yderligere blive forstærket, hvis offentlig støtte gives på etikke-teknologineutralt grundlag. Dermed er der ikke lige konkurrencevil-kår ved brug af forskellige teknologier.I det omfang medlemsstaterne vælger at benytte sig af offentlige støtte-midler, er det regeringens holdning, at det skal gøres med varsomhed ogkun i berettigede tilfælde samt i overensstemmelse med de gældende EU-regler for statsstøtte.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat til Folketingets Europaudvalg er oversendt den 20. oktober2010.Udvalget er endvidere tidligere blevet orienteret om de europæiske bred-båndsmålsætninger i forbindelse med Europas Digitale Dagsorden. Sup-plerende grundnotat om dette er oversendt til udvalget den 12. august2010.