UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 40: Samlenotat vedrørende rumrådsmøde samt rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning) den 25. og 26. november 2010, fra videnskabsministeren

Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU bekræftet en højere prioritet forrummet, som nu er blevet et selvstændigt anliggende i traktaten. PåRumrådsmødet den 25. november 2010 forventes rådsresolution om europæiskrumforskning vedtaget. Rådsresolutionen stadfæster EU’s politiske, strategiske,videnskabelige samt anvendelsesorienterede interesser i rummet.Ud over de to igangværende flagskibsprojekter inden for rumfart Galileo ogGMES, behandles følgende temaer i resolutionsudkastet: 1. Rummet og klima, 2.Rummet og sikkerhed og 3. Udforskning af rummet.2.BaggrundMed vedtagelsen af Lissabon-traktaten har EU bekræftet en højere prioritet forrummet, som nu er et selvstændigt anliggende i traktaten. Rådsresolutionen, derforventes vedtaget på rumrådsmødet den 25. november 2010, stadfæster Europaspolitiske, strategiske, videnskabelige samt anvendelsesorienterede interesser irummet.Den ny hjemmel om rumsamarbejdet i Lissabontraktaten har afstedkommet endrøftelse af den fremtidige organisering af rumaktiviteter i Europa. Kommissio-nen ønsker, at den Europæiske Rumorganisation (ESA) gradvist tilnærmes EUmed henblik på et øget integreret samarbejde mellem EU og ESA. ESA ønskersom udgangspunkt at bibeholde den nuværende organisering af rummet på euro-pæisk plan, dvs. man ønsker at fastholde ESA, der hidtil – og med succes – harfungeret som europæisk koordinator af rumvidenskab og for koordination og ud-vikling af rumteknologi og ruminfrastruktur, som en selvstændig organisation.3.HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4.NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5.Formål og indholdDe foreliggende rumrådsresolution følger efter en række foregående resolutioner,som på forskellig vis bekræfter Europas interesser i rummet.Resolutionen foreslår, at de nuværende to ”flagskibsprojekter” inden for rumfart,satellitnavigationssystemet GALILEO og jordobservationsprogrammet GMES,prioriteres med henblik på iværksættelse af deres operationelle faser ogpåbegyndelse af leverancer af data og tjenester til de europæiske borgere.Rumsystemer som vigtigt bidrag til klimaovervågningen vægtes højt iresolutionen, og det anbefales, at man sikrer kontinuitet af relevante data til enfortsat ambitiøs monitoreringsaktivitet.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

Som i tidligere rumrådsresolutioner fremhæves endvidere rumsystemersanvendelse til sikkerhedsformål, både i civilt og forsvarsmæssigt øjemed.Der foreslås et tæt samarbejde mellem civile og forsvarsmæssige brugere for atoptimere udnyttelsen af ruminfrastrukturer.Resolutionen kommer også ind på udforskning af rummet, en aktivitet der –ligesom øvrige rumsystemer – stiller krav om ingeniørmæssig og teknologiskexcellence. Ud over at give ny viden om universet vil udforskningen af rummetderfor fungere som lokomotiv for Unionens innovationsmål og fremme interessenfor natur- og tekniske videnskaber.Endvidere understreges Europas interesse i at udbrede anvendelsen afrumsystemer til det afrikanske kontinent.Endelig understeges, at Lissabontraktaten markerer et øget fokus på rummet fraEuropas side og dermed styrker den politiske dimension af rummet. Detanbefales at evaluere den nuværende fordeling af kompetencer og aktiviteter pårumområdet mellem EU og ESA med henblik på at kunne foretage en velfunderetvurdering af det optimale scenarie for organiseringen af rumaktiviteter i Europa ifremtiden.6.Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådsresolutionen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.8.Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet og beskyttelsesniveauetRådsresolutionen har ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.9.HøringSagen bliver behandlet i EU-specialudvalget for forskning.10.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt et øget fokus på nytteværdien af ruminfrastrukturer ogrumsystemer i forhold til løsning af samfundsmæssige udfordringer.For så vidt angår en eventuel nødvendig prioritering af de midler, EU har til rådighedfor rummet, bør færdiggørelsen og sikring af driften af GALILEO og GMES priorite-res, før man begiver sig i kast med nye ’flagskibsprojekter’. Der er investeret betyde-lige summer i GALILEO og GMES, som inden for få år er parate til at give nytte tilborgerne.Regeringen er enig i fremhævelsen af rumsystemers værdifulde bidrag til klimaover-vågning og støtter op om ambitionen om at sikre kontinuitet af jordobservationer, dvs.miljø- og klimadata fra rummet. Rumfart anses som en vigtig kilde til fortsat europæ-isk konkurrence- og innovationsevne inden for højteknologi.

Regeringen er enig i nødvendigheden af en analyse af fordele og ulemper ved den ek-sisterende institutionelle opgavefordeling på rumområdet i Europa, som kan danne ba-sis for stillingtagen til en eventuel omorganisering af rumaktiviteterne i Europa, ogbilliger således resolutionens pragmatiske tilgang til dette emne.11.Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste medlemslande ser et større EU-engagement i rummet som en fordel i ogmed, at EU kan promovere en overordnet politisk og strategisk vinkel på rummet.Et par lande har udtrykt støtte til Kommissionens vision om et styrket integreretsamarbejde mellem EU og ESA. En række øvrige medlemslande mener ikke, atLissabontraktaten automatisk fordrer en omorganisering af rumaktiviteterne i Eu-ropa, og anbefaler, at man udvikler samarbejdet mellem EU og ESA inden forrammerne af den eksisterende Rammeaftale mellem EU og ESA.12.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgRådsresolutionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1. ResumeKommissionen vedtog den 6. oktober 2010 meddelelsen ”Europa 2020 Flagskibs-initiativ – Innovation i EU” (COM (2010) 546 final). ’Innovation i EU’ læggerop til en styrket fælleseuropæisk indsats inden for forskning og innovation medhenblik på at løfte EU ud af krisen og styrket ind i fremtiden. Kommissionensmeddelelse om innovation i EU indeholder i alt 34 initiativer, som adresserer ud-fordringer i forhold til at skabe bedre rammebetingelser for innovation, herunderskabe en tættere kobling mellem forskning og innovation.Det forventes, at der på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) vil blivevedtaget rådskonklusioner om meddelelsen fredag den 26. november 2010. End-videre vil der være en udveksling af synspunkter.2. BaggrundSom led i en vækstorienteret dagsorden i EU2020 (efterfølgeren til Lissabon-strategien) har Kommissionen fremlagt meddelelsen ’Innovation i EU’.’Innovation i EU’ er et af syv flagskibsprojekter beskrevet i EU2020-strategien.Kommissionen anbefaler, at EU tager et kollektivt ansvar for en strategisk,inklusiv og erhvervsorienteret forsknings- og innovationspolitik med henblik påat løse store samfundsmæssige problemer, øge konkurrenceevnen og skabe nyearbejdspladser. På baggrund af meddelsen er der fremlagt udkast tilrådskonklusioner, som forventes vedtaget på Konkurrenceevnerådsmødet(forskningsdelen) den 26. november 2010.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdKommissionens meddelelse om ’Innovation i EU’ følger op på et af de syv flag-skibe i EU’s nye 2020 strategi for vækst og beskæftigelse i Europa (KOM(2010)2020).Kommissionens meddelelse om innovation i EU indeholder i alt 34 initiativer,som adresserer udfordringer i forhold til at skabe bedre rammebetingelser forinnovation, herunder skabe en tættere kobling mellem forskning og innovation.I udkastet til rådskonklusioner modtages Kommissionens meddelelse i ud-ganspunktet positivt. Det understreges, at Innovation i EU er en bred og integre-ret strategi, der er nødvendig for at nå målene i EU2020. Herunder at Innovation i

EU kan bidrage til, at EU kan imødegå den stigende globale konkurrence, skabenye jobs og i fællesskab håndtere store samfundsmæssige udfordringer.Med hensyn til styrkelse af videnbasen og mindskelse af fragmenteringen læggesder i konklusionerne op til en bedre kobling mellem forskning og innovation,særligt i relation til udformningen af det kommende rammeprogram for forskningog innovation. Herunder lægges op til at strømline finansieringsinstrumenterne ogskabe en bedre balance mellem et kontrolbaseret system og et tillidsbaseret system.Det understreges samtidig, at EU's fremtidige forsknings- og innovationsprogram-mer bør udformes således, at det sikres, at små og mellemstore virksomheder,navnlig dem med et stort vækstpotentiale, får nemmere adgang til forsknings- oginnovationsprogrammet. Hvad angår styrkelse af det videnskabelige grundlag forpolitiske beslutninger, lægges der op til at skabe et europæisk forum for teknolo-gisk fremsyn.Hvad angår markedsføring af gode ideer, er der fokus på at styrke det indre mar-ked for innovation. Der lægges blandt andet op til at styrke finansieringen af in-novative vækstvirksomheder gennem en bedre adgang til risikovillig kapital.Herunder skal det gøres mere attraktivt for kapitalfonde at operere i hele Europa.Endvidere skal Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter også fokuseres påinnovative vækstvirksomheder. Yderligere lægges der op til at fjerne barrierer forinnovation for så vidt angår standarder, etablering af det fælleseuropæiske patentog en europæisk markedsplads for patenter, offentlige indkøb af innovative ogprækommercielle produkter. Uhensigtsmæssigheder i reguleringen af det indremarked skal undgås.Med hensyn til maksimering af den sociale og territoriale samhørighed lægges derop til til at styrke innovation gennem bedre koordinering og specialisering i anven-delsen af strukturfondsmidler, samt at igangsætte initiativer der skal styrke socialinnovation.Udkastet til rådskonklusioner behandler tillige spørgsmålet om governance i for-hold til drøftelse af forskning og innovation på Konkurrenceevnerådsmødet samtløbende monitorering. Herunder vil der blive udviklet en ny hovedindikator forinnovative vækstvirksomheder.6. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

9. HøringKommissionens meddelelse om Innovation i EU har været sendt i høring i både EU-specialudvalget for konkurrenceevne og vækst og i EU-specialudvalget for forskningmed svarfrist d. 28. oktober 2010. Udkast til rådskonklusioner bliver endvidere be-handlet i EU-specialudvalget for forskning.Følgende parter har haft bemærkninger til forslaget: FTF, DI – Organisation for er-hvervslivet (DI), KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Central-organisation (AC) og Aarhus Universitet (AU).Høringsparterne udtrykker generel tilfredshed med Kommissionens meddelelse omInnovation i EU og understreger vigtigheden af, at der tages en bred tilgang til innova-tion, samt at meddelelsens initiativer fremadrettet konkretiseres yderligere. Parternehar desuden en række specifikke bemærkninger, der opsummeres i det følgende:FTFopfatter Kommissionens forslag om innovationspartnerskaber som positivt ogfremhæver, at offentligt-privat innovationssamarbejde kunne være en måde til atskabe de rigtige rammer til at realisere dette initiativ.Dansk Industri (DI) udtrykker et ønske om, at ambitionsniveauet for investeringer iforskning, uddannelse og innovation hæves til mere end 3 procents-målsætningen i2020, og at disse investeringer fokuseres på vækstrettede aktiviteter.DI støtter Kommissionens intention om at øremærke en andel af offentlige myn-digheders indkøbsbudget til innovative indkøb samt Kommissionens forslag ominnovationspartnerskaber. DI fremhæver behovet for at mindske små og mellem-store virksomheders barrierer for så vidt angår finansiering, intellektuelle ejen-domsrettigheder, regulering, standarder og offentlige indkøb.Kommunernes Landsforening (KL)ønsker at fastholde en lokal forankring af struk-turfondenes prioritering, og finder yderligere meddelelsens forslag om at en fastandel af medlemsstaternes offentlige indkøbsbudgetter øremærkes til innovativeindkøb ufleksibel. KL finder i stedet, at Kommissionen bør understøtte nationalemyndigheders indkøb ved at udvikle redskaber, der kan hjælpe myndighedernemed at overkomme eksisterende praktiske og juridiske udfordringer. KL finder detpositivt, at EU sætter fokus på alle typer små og mellemstore virksomheders ad-gang til EU-programmer og fremhæver det fremadrettede behov for at mindskeunødvendigt bureaukrati i forbindelse med administrationen af fondsmidler.Landsorganisationen i Danmark (LO)LO finder det vigtigt, at medlemsstaterne får fleksibilitet og metodefrihed i forbin-delse med udmøntningen af de enkelte initiativer, herunder at arbejdsmarkedetsparter inddrages, og at der tages hensyn til nationale kollektive overenskomster.LO fremhæver et behov for, at hele arbejdsstyrken opkvalificeres med henblik påinnovation. LO fremhæver desuden vigtigheden af, at der er balance mellem grund-forskning og mere anvendelsesorienteret forskning, samt at strategisk udpegedeforskningsområder bør fokusere på områder med stor samfundsmæssig betydning.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

Akademikernes centralorganisation (AC)AC finder det generelt positivt, at Kommissionen i den foreliggende meddelelsegenerelt åbner for en bredere forståelse af innovation end hidtil, herunder at denogså omhandler innovation i den offentlige sektor. AC finder det positivt, atKommissionen peger på behovet for at oprette for ”videnalliancer” mellem er-hvervslivet og den akademiske verden. Der er stærkt brug for at udvikle en nyiværksætterkultur på universiteterne, og et stærkere bånd mellem virksomhederneog både studerende og forskere kan bidrage til at der bliver stærkere fokus påtværfaglighed, relevans og iværksætteri i uddannelserne. AC ser meget gerne, atarbejdes på i højere grad at udnytte de offentlige udbud som driver for innovati-on. AC finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at medlemslandene ihøjere grad end hidtil skal bruge de eksisterende strukturfonde til forsknings- oginnovationsprojekter. Endelig finder AC det positivt, at Kommissionen vil igang-sætte arbejdet med at udvikle en ny indikator til måling af vækstvirksomhedernesandel af økonomien.Aarhus UniversitetAarhus Universitet (AU) støtter det overordnede mål med henblik på fortsat inve-stering i uddannelse, forskning, innovation og IKT. Også bestræbelserne på atskabe et reelt europæisk forskningsrum, herunder ikke mindst tiltrække de bedstetalenter, støtter AU. AU støtter også EU´s ønske om fortsat modernisering af ud-dannelsessystemet og finder det positivt at se, at EU vil arbejde videre med for-enklingen af EU-programmerne. AU er endvidere enig i, at der bør skabes et stør-re fokus på samfundsmæssige udfordringer, og at Det Europæiske ForskningsrådERC´s rolle i denne sammenhæng bør udbygges. Samtidig med, at dette gøres, erdet vigtigt, at ERC´s rolle i at fremme banebrydende forskning igennem støtte tilprojekter ”fra neden” fastholdes. Endelig støtter AU arbejdet med at etablere etEU-patent og en patentdomstol, og opfordrer til en fortsat harmonisering af nati-onale regler vedrørende kommercialisering af viden, herunder kommercialiseringaf universitetsgenereret viden, for dermed at skabe et reelt frit marked også pådette område.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for den helhedsorienterede tilgang til innovation, men læg-ger samtidig vægt på, at der skal prioriteres mellem de mange initiativer.Regeringen støtter generelt en stærkere kobling mellem forskning og innovation medhenblik på at styrke væksten i Europa. Regeringen ser EU’s rammeprogram for forsk-ning som et centralt instrument. Fra regeringens side prioriteres særligt initiativer, somkan give virksomhederne lettere adgang til finansiering, samt initiativer, der gør detlettere for virksomhederne at håndhæve og handle med deres intellektuelle ejendoms-rettigheder. Regeringen arbejder på at styrke fokus på videntrekanten (uddannelse,forskning og innovation) som en samlet begrebsmæssig størrelse. EU skal blivebedre til sikre sammenhæng mellem kompetencer, forskningsresultater og udvik-ling af nye produkter og processer.Regeringen ser også positivt på iværksættelsen af innovationspartnerskaber med hen-blik på at fremme innovationen inden for specifikke områder og støtter iværksættelsenaf et pilotinitiativ om sund og aktiv aldring.11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

KOM dokument foreligger ikkee) Fælles programlægning- Vedtagelse af Rådskonklusionerf) De andre ERA-initiativer- Præsentation formandskabets fremskridtsrapportg) FP7 Midtvejsevaluering- Kommissionens præsentationh) SFIC- Præsentation af SFICs fremskridtsrapport1. ResuméDagsordenspunktet vedrørende Forskning og Innovation som Europasvækstmotor er et opsamlingspunkt, hvor der gøres status og præsenteresrapporter om de initiativer, som relaterer sig til det Europæiske Forskningsrum(ERA). Det forventes, at der bliver vedtaget rådskonklusioner om fællesprogramlægning. Endvidere vil midtsvejsevalueringen af FP7 blive præsenteret.2. BaggrundSom led i opfølgningen på Grønbogen om Det Europæiske Forskningsrum fra2007 er en række initiativer igangsat for at fremskynde udviklingen af et åbent,konkurrencedygtigt og attraktivt europæisk forskningsrum.Følgende seks hovedområder er blevet identificeret som centrale for etablering afet europæisk forskningsrum:Gennemførelse af et fælles arbejdsmarked for forskere (mobili-tet).Udvikling af forskningsinfrastruktur i verdensklasse.Fremragende forskningsinstitutioner, der er involveret i et effek-tivt offentlig-privat samarbejde og offentlig-private partnerska-ber.Effektiv videndeling, navnlig mellem den offentlige forskningog erhvervslivet samt i forhold til den brede offentlighed.Velkoordinerede forskningsprogrammer og prioriteringer, her-under en betydelig mængde offentlige forskningsinvesteringer,der planlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatterfælles prioriteringer, koordineret gennemførelse og fælles evalu-ering (fælles programlægning).Et europæisk forskningsrum, der er åbent over for verden medsærligt fokus på nabolande, og har et stærkt engagement i at løseglobale udfordringer (Strategic Forum for International S&TCoorperation, SFIC).Formandskabet ønsker under dette dagsordenspunkt dels at gøre status for fællesprogramlægning og SFIC, præsentere den fremdrift, der har været under det bel-giske formandskab for de andre ERA-initiativer og dels at præsentere midtvejs-evalueringen af FP7.3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholda) Fælles programlægningI udkastet til konklusioner bliver den første rapport (anneks I til rådskonklusionerne)fra high-level gruppen vedrørende fælles programlægning (GPC) samt de frivilligeretningslinjer for rammebetingelser (anneks II til rådskonklusionerne) hilst velkom-men. De deltagende lande i det fælles pilotprogramlægningsinitiativ (JPI) vedrørendeneurodegenerative sygdomme samt de tre andre i den første bølge af JPI opfordres tilat benytte sig af, de værktøjer og metoder, som præsenteres i de frivillige retningslin-jer for rammebetingelser.Forsknings- og

Kommissionen opfordres til at forberede henstillinger om den anden bølge af JPI såhurtig som muligt i 2011 med henblik på, at den sidste bølge af JP-initiativer officieltkan blive vedtaget. Endvidere opfordres Kommissionen til at definere JPIs rolle i im-plementeringen af Europe 2020 strategien, herunder flagskibsinitiativet InnovationUnion.Endelig opfordres the European Research Area Committee (ERAC – tidligereCREST) til i den kommende evaluering af ERA-relaterede grupper at undersøge,hvilken governancestruktur, der vil være nødvendig for at udvikle det fælles program-lægningskoncept fra planlægning til implementering.b) De andre ERA-initiativerDer er ikke kommet et udkast til rapport fra formandskabet, men rapporten forven-tes at indeholde en status for de andre ERA-initiativer (mobilitet, forskningsinfra-struktur, effektiv videndeling og fremragende forskningsinstitutioner).c) Midtvejsevalueringen af FP7Midtvejsevalueringen af FP7 har til formål at analysere og drage fremadrettedekonklusioner på baggrund af de foreløbige erfaringer med FP7 med henblik på atgive anbefalinger for beslutninger om den resterende del af FP7 og i det kommenderammeprogram. Evalueringen blev iværksat i 2010 og afleveres i løbet af novem-ber 2010. Den udarbejdes af en ekspertgruppe nedsat af Kommissionen.d) SFICDer er ikke kommet et udkast til rapport fra formandskabet, men rapporten for-ventes at indeholde en status for SFICs arbejde med Europas samarbejde omforskning og udvikling med tredjelande.6. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ogbeskyttelsesniveauetSagen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.9. HøringSagen behandles i EU-specialudvalget for forskning.10. Regeringens foreløbige generelle holdninga) Fælles programlægningDen danske regering er enig i, at de globale samfundsmæssige udfordringer kræ-ver koordinering på EU-plan. Regeringen støtter derfor de fælleseuropæiske ini-tiativer på de identificerede områder, der skal samle de bedste forskere og sikreEU en stærk global position, hvor det giver europæisk merværdi.Regeringen støtter samtidig, at ERAC (tidligere CREST) opfordres i den kommendeevaluering af ERA-relaterede grupper til at undersøge, hvilken governancestruktur,der vil være nødvendig for at udvikle fællesprogramlægningskonceptet fra planlæg-ningsfasen til implementeringsfasen, herunder definere den rolle, GPC (den highlevel-gruppe, der har med joint programming at gøre) skal have i denne governancestruktur.

c) FP7 MidtvejsevalueringEvalueringsrapporten forventes at udkomme i løbet af november. Regerin-gens holdning er, at rapporten skal indgå som en vigtig del af grundlaget fordiskussionen om udformningen af det kommende rammeprogram.e) SFICRegeringen støtter en styrket internationalisering af europæisk forskning, og hvor detgiver europæisk merværdi, støtter regeringen en bedre koordination mellem EU ogEU's medlemmer i samarbejdet med tredjelande.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at de fleste lande kan støtte udkastet til rådskonklusioner vedrørendefællesprogramlægning, og at de fleste lande hilser rapporterne om henholdsvis de an-dre ERA-initiativer og SFIC samt midtvejsevalueringen af FP7 velkommen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgPunktet vedrørende fælles programlægning har tidligere været forelagt Folketin-gets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26. september 2008, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. december2008, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 3.-4. december 2009, forud forrådsmødet (konkurrenceevne) som en del af rådskonklusionerne ’Fremtidig ud-vikling af det europæiske forskningsrum’ den 25.-26. maj 2010 samt forud forrådsmødet den 11.-12. oktober 2010.Punktet vedrørende midtvejsevalueringen af FP7 er ikke tidligere forelagt Folketin-gets Europaudvalg.

Den europæiske andel af de samlede omkostninger ved at bygge ITER varoprindeligt beregnet til at udgøre 2,7 mia. euro (2008-priser). Denne beregningbyggede på et ITER design fra 2001. Da den internationale aftale blev indgået inovember 2006, blev man dog samtidig enige om, at der skulle udvikles et nytdesign. Ifølge det nye design er de totale ITER konstruktionsomkostninger forEuropa senest blevet estimeret til 7,2 mia. euro (2008-priser). På Rådsmødet den12. juni 2010 blev man imidlertid enige om at sætte et loft på 6,6 mia. euro fremtil 2020, hvor den grundlæggende maskine forventes at være klar. Endviderefremgik det af de på Rådsmødet vedtagne konklusioner, at den europæiske ITERorganisation – kaldet F4E – fremover og mindst en gang om året skal rapporteretil Rådet om foretagne inddæmninger af udgifter og andre spareplaner, der erblevet gennemført, ligesom man anmoder F4E om snarest at komme med oplægtil en bedre organisationsstruktur og andre nødvendige tilpasninger til en suc-cesfuld gennemførelse af projektet. Det blev besluttet, at denne rapporteringskulle ske første gang på rådsmødet den 26. november 2010.2.BaggrundDen internationale aftale om ITER blev indgået i november 2006 af syv parter:EU, USA, Rusland, Japan, Sydkorea, Kina og Indien. Parterne blev samtidig eni-ge om, at ITER skulle placeres i Cadarache i Sydfrankrig. Aftalen var imidlertidbaseret på et ITER design fra 2001, som derfor straks skulle revurderes.Revurderingen førte til 80 konstruktionsændringer, som alle blev skønnet nød-vendige og realistiske. Ca. 60 pct. af stigningen i omkostningerne skyldes såledesrevurderingen. Dertil kommer prisudviklingen i almindelighed og råvareprisud-viklingen i særdeleshed. De meromkostninger, som ikke er afledt af designrevur-deringen, er estimeret til at udgøre ca. 40 pct. af samtlige meromkostninger.Man havde oprindeligt beregnet de samlede opførelsesomkostninger efter 2001-designet til 5,9 mia. euro (2008-priser), hvoraf den europæiske andel udgjorde2,7 mia. euro svarende til 5/11 eller 45,5 pct. af de totale ITER-konstruktionsom-kostninger. De andre seks parter i ITER projektet skal dække de resterende 6/11af omkostningerne.Ifølge det nye design er de totale ITER konstruktionsomkostninger for Europasenest blevet estimeret til 7,2 mia. euro (2008-priser), idet medlemslandene dogefterfølgende er blevet enige om at sætte et loft på 6,6 mia. euro frem til 2020,hvor den grundlæggende maskine forventes at være klar.

På Rådsmødet den 12. juli 2010 blev det bekræftet, at det europæiske bidrag tilITER skal reduceres med 600 mio. euro til 6,6 mia. euro. I konklusionerne slåsder samtidig fast, at fremover skal design følge budgettet og ikke omvendt. Manstøttede på mødet en succesfuld færdiggørelse af ITER under forudsætning af envæsentlig styrkelse af omkostningskontrollen såvel som af styringen og ledelsenaf projektet.Af de nævnte rådskonklusionerne fremgår det således, at den europæiske ITERorganisation – kaldet F4E – fremover og mindst en gang om året skal rapporteretil Rådet om foretagne inddæmning af udgifter og andre spareplaner, der er blevetgennemført, ligesom man anmoder F4E om at komme med oplæg til en bedre or-ganisationsstruktur og andre nødvendige tilpasninger til en succesfuld gennemfø-relse af projektet. Det blev aftalt, at denne rapportering skulle ske første gang påRådsmødet den 26. november 2010.I henhold til den internationale ITER aftale skal hver af de syv parter oprette etagentur, der skal fungere som bindeled til den internationale ITER organisation(IO), der er ansvarlig for hele projektet. Det europæiske agentur blev etableretden 28. juni 2008 som et europæisk fællesforetagende med hjemsted i Barcelona.Dette foretagende kaldet ”Fusion for Energy” eller blot ”F4E” skal formidle deteuropæiske bidrag til IO. Det europæiske bidrag består dels af 90 % såkaldte in-kind bidrag (levering af delkomponenter) og 10 % i kontant overførsel.F4E styres af en bestyrelse (Governing Board) sammensat af repræsentanter fraKommissionen (Euratom) og EU-medlemslandene samt Schweiz.3.HjemmelsgrundlagIkke relevant.4.NærhedsprincippetIkke relevant.5.Formål og indholdRådet har fået forelagt en rapport dateret 15. oktober 2010 fra F4E om reduktion oginddæmning af udgifter. Hovedelementerne i rapporten er følgende:Med henblik på at tilvejebringe den ønskede reduktion på 600 mio. euro af den sam-lede udgiftsramme, har F4E reduceret de såkaldte ”contingencies”, dvs. afsattemidler til reserver og uforudsete udgifter med det fulde beløb (herefter benævntreservepulje). Man har dels reduceret F4E’s egen reservepulje og dels reservepul-jen til den internationale ITER organisation (IO).Det er imidlertid F4E’s vurdering, at man på sigt vil have behov for en reserve-pulje, der er større end den nuværende reducerede. Man arbejder derfor med atgennemgå alle aktiviteter med henblik på at finde besparelser, der kan bidrage tilat opbygge en ny reservepulje. Det oplyses, at en række kontrakter er blevet ind-gået til et lavere beløb at budgetteret, hvilket ved udgangen af 2010 vil have med-ført en besparelse på 100 mio. euro.F4E agter i det fremadrettede arbejde bl.a. at gennemgå følgende:Revurdering af planlagte aktiviteter

Udgifterne til en række planlagte leveringer gennemgås bl.a. på baggrund af bed-re viden om det samlede apparatur, Derudover vil der ske en yderligere forenk-ling af procedurer for leveringer og en række aktiviteter, der skulle reducere risi-ci, men medførte merudgifter, vil blive revurderet.Leverings og kontraktprocedurerF4E vil styrke samarbejdet med industrien, så disse inddrages tidligere i udvik-lingsforløbet. Desuden vil man styrke samarbejdet mellem de forskellige leve-randører forud for udbudsrunder med henblik på at opnå optimale løsninger til enreduceret pris. Man vil ligeledes arbejde med mere standardiserede industri ter-mer og forudsætninger i forbindelse med udbud. Derudover vil F4E i nogle få til-fælde invitere leverandører uden for EU til at byde på levering af materiel.Forbedringer i ledelse og organiseringEt af de centrale elementer blive udviklingen af en organisatorisk struktur, som eregnet til projektstyret orienteret organisation. Der vil som følge heraf blive udar-bejdet projektansvarlige ledere for de enkelte opgaver og udbud, som skal gen-nemføres inden for reducerede økonomiske og personalemæssige rammer.Til støtte hertil vil der blive oprettet et nyt projektstyringssystem, der skal forbed-re projektrapportering og –kontrol. Formålet med disse ændringer er at fremmeen omkostningsdæmpende kultur i F4E og sikre, at design følger budgettet.Samarbejde med de øvrige ITER-parters nationale agenturerDet vil blive undersøgt, hvorvidt et styrket samarbejde om udbud mellem de øv-rige ITER-parters nationale agenturer kan resultere i besparelser.Inddæmning af driftsomkostningerF4E vil introducerer en række besparelser på driftsudgifterne. Størrelsen heraf vilformodentlig ikke tilvejebringe et væsentligt provenu, men vil bidrage til at for-stærke en kultur vedrørende omkostningsbevidsthed. Der tænkes særligt på om-kostninger knyttet til tjenesterejser, mødevirksomhed, IKT anvendelse m.v.Aktiviteter på ITER-niveauF4E vil sammen med den internationale ITER-organisation og de øvrige ITER-parters nationale agenturer gennemføre inddæmning af udgifter og besparelser pådet overordnede ITER niveau. Formålet er primært at finde midler, der kan an-vendes til opbygning af en reservepulje.6.Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om planen for reduktion af udgifter.7.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8.Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet og beskyttelsesniveauetPlanen for reduktion af udgifter vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konse-kvenser, men såfremt planen er virkningsfuld vil den medgå til at indfri Råds-konklusionerne.

9.HøringKommissionens plan behandles på EF-Specialudvalgsmødet den 5. november 2010.10.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har støttet opførelsen af ITER og ønsker, at ITER skal fortsætte un-der forudsætning af, at der kan findes realistiske finansieringsmuligheder, sikresen effektiv omkostningskontrol og en realistisk tidsplanlægning for projektet.Regeringen fik forud for vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet den 12. ju-li 2010 følgende mandat fra Folketingets Europaudvalg:’’For det første vil regeringen arbejde for at fastholde en øvre budgetramme påmaksimalt 6,6 mia. euro.For det andet vil regeringen arbejde for, at finansiering i 2012 og 2013 sker vedet miks af finansieringsmuligheder, således at der ikke udelukkende skerreduktion af det 7. rammeprogram for forskning og udvikling.For det tredje vil regeringen kunne acceptere anvendelsen af en kreditfacilitet fraEIB til finansiering af meromkostningerne som en del af en samlet løsning,såfremt der er et bredt ønske derom.For det fjerde vil regeringen arbejde for, at der sker en fortsat forbedring afstyring, ledelse og omkostningskontrol.Afslutningsvist vil Danmark ikke i sidste instans modsætte sig en løsning, som deøvrige medlemsstater kan tilslutte sig.’’Regeringen finder, at de af F4E fremlagte forslag med hensyn til inddæmning afomkostninger, ændring af organisationsstrukturen og forbedring af projektledel-sen er i overensstemmelse med mandatet samt med rådskonklusionerne om ITERvedtaget den 12. juli 2010. Regeringen forventer på denne baggrund at kunnestøtte forslagene.11.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at samtlige øvrige medlemsstater vil kunne støtte de af F4E frem-lagte forslag med hensyn til inddæmming af omkostninger, ændring af organisa-tionsstrukturen og forbedring af projektledelse.12.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgITER-sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg senest i samrådforud for vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet den 12. juli 2010. Rapportenfra F4E har ikke tidligere været forelagt.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen