Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 38
Offentligt

Digitale veje til vækst- Videnskabsministerietsdigitale arbejdsprogram

Digitale veje til vækst-Videnskabsministeriets digitale arbejdsprogramUdgivet af:VidenskabsministerietVidenskabsministerietBredgade 431260 KøbenhavnTelefon: 3392 9700Publikationen kan hentes på Videnskabsministeriets hjemmeside:http://www.vtu.dkDigital version: ISBN 978-87-92572-25-7Layout: Grefta Tryk

Digitale veje til vækst- Videnskabsministeriets digitale arbejdsprogram

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingJuni 2010

Indhold

IndledningVidenskabsministeriets bidragBredbåndIndhold og den digitale økonomiDe digitale kanaler skal være førstevalgetCloud computingVideomøderStyrket IKT-forskning og anvendelse heraf i erhvervslivetNye forretningsmulighederSikkerhed og gennemsigtighedUniversiteterne som digitale spydspidserIKT-tilgængelighed og digitale færdighederFærdighederTilgængelighed

39111314182021222426292930

Indledning

Videnskabsministeriets arbejdsprogram for digitale veje til vækst sætter en fremadrettet dagsorden fordigitaliseringen af Danmark.Forskning, innovation, universitetsuddannelser og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) får sti-gende betydning for Danmarks muligheder for at begå sig globalt. Videnskabsministeriet arbejder løbendepå at omsætte viden på disse områder til at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Dette arbejdsprogramfokuserer på den digitale del af arbejdet.

UdfordringerFlere analyser viser, at Danmark> oplever faldende tilvækst i arbejdsproduktivitet og taber terræn i internationale sammenligninger> i fremtiden vil have færre erhvervsaktive til at levere de stadigt stigende krav til det offentliges servi-ceydelser> i sammenligning med andre vestlige lande er udfordret af de asiatiske landes stigende videnspro-duktion – det er ikke længere kun manuelt arbejde, der flyttes ud af landet, f.eks. til Kina> har behov for at reducere energiforbruget og CO2-belastningen samtidig med, at der er brug for nyemuligheder for økonomisk vækst

IKT indgår som en central del i de økonomiske genopretningsplaner i mange af de lande, som vi normaltsammenligner os med. Hertil kommer, at EU-Kommissionen har lanceret ”Europas Digitale Dagsorden”som et ud af syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien, der skal bidrage til intelligent, bæredygtig ogsammenhængende vækst i de kommende ti år.Med sin digitale dagsorden har Kommissionen sat et målrettet fokus på den digitale del af vidensøkonomi-en. Der skal i højere grad udvikles avanceret indhold og tjenester til internettet. Dette stimulerer efter-spørgslen efter højere hastigheder og kapacitet, som atter skaber forretningsmuligheder for investering ihurtigere net. Udbredelsen af hurtigere net åbner derpå mulighed for innovative tjenester, som udnytter dehøjere hastigheder.

Der er dokumentation for, at udbredelsen af bredbånd fører til stigning i den samlede økonomiske vækst.Ifølge Verdensbanken kan højindkomstlande opnå en stigning på helt op til 1,2 procent i den samlede øko-nomiske vækst, hvis der sker en stigning i udbredelsen af bredbånd på ti procentpoint1.Derfor er dette arbejdsprogram baseret på en ambitiøs målsætning for udbredelsen af hurtigt bredbånd.I fremtidens digitale samfund skal alle borgere og virksomheder have adgang til højhastighedsbredbånd –uanset hvor i landet de bor. Alle danskere skal i 2020 have mulighed for adgang til mindst 100 Mbit/s.Dermed er rammerne for fremtidig økonomisk vækst lagt. Men denne målsætning kan ikke stå alene.Dette arbejdsprogram indeholder en række initiativer, der skal fremme den digitale økonomi i Danmark ogstyrke grundlaget for dansk vidensproduktion. Den samlede indsats fokuserer således på bredbånd, påindhold og den digitale økonomi, samt på de digitale færdigheder, se figur næste side.

Building broadband: Strategies and policies for the developing world, World Bank , January 2010

Bredbånd>>målsætning om 100 Mbit/s til alle dan-skerebredbånd skaber rammerne for økono-misk vækst, der dog først kommer, nårbredbåndstjenester tages i anvendelse

Indhold og den digitale økonomi>>offentlige selvbetjeningsløsningereksempelvis borger.dk og virk.dkvirksomheders anvendelse af potentialetved høje bredbåndshastighederØget brug af IKTØkonomisk vækst

Færdigheder>>det kræver digitale færdigheder atanvende bredbåndets mulighederdet gælder eksempelvis befolkningen,der skal kommunikere digitalt med detoffentligedet gælder eksempelvis arbejdsstyrken,der skal tilføre virksomheder værdi ogviden.

L

Danmark har en styrkeposition i forhold til andre lande hvad angår udnyttelsen af IKT. Det viser de senesteårs topplaceringer i forskellige internationale sammenligninger, der måler landenes evne til at omsættedigitale muligheder til økonomisk og social udvikling2.

Amerikanske virksomheder har investeret mere i IKT end europæiske virksomhederIt-kapital pr. time i EU og USA, 1980-20056,00

5,00

USA

4,00

3,00

EU2,00

1,00

019851990199520002005

Kilde: Copenhagen Economics 2010, fra Timmer, Ypna og van Ark (2005)

Europe's Digital Competitiveness Report , Europa-Kommissionen

Andre internationale undersøgelser3viser dog også, at Danmarks position er kraftigt udfordret af lande,der i disse år haler hastigt ind på det danske digitale forspring. USA er et eksempel på et land, der siden1995 har forbedret sin produktivitet betydeligt i forhold til Europa. I samme periode har amerikanske virk-somheder investeret markant mere i IKT end deres europæiske konkurrenter, jf. figur side 6.

Forskelle i integration af IKT giver forskelle i indtjeningForskelle i indtjening mellem virksomheder med hhv. højt og lavt niveau af integration af it i forretningsudvikling60

Høj integration af it40

Lav integration af it10

019711978198819952005

Kilde: Mandag Morgen, baseret på forskning af Brynjolfsson, McAfee, Zhu 2010.

The Networked Readyness Index, World Economic Forum

Den rette formel for højere produktivitet er dog ikke alene flere investeringer i IKT. Det er snarere rigtigintegrering af IKT i virksomheden, der er afgørende for at realisere gevinsterne ved IKT.Det fremgår bl.a. af en undersøgelse af amerikanske virksomheders integration af IKT, hvor virksomhedermed den bedst integrerede IKT-anvendelse havde den højeste indtjening, jf. figur på side 7.Derfor fremlægger Videnskabsministeriet i arbejdsprogrammet initiativer, der skal gøre det lettere forvirksomheder og organisationer i både den private og den offentlige sektor at anvende IKT. De konkreteprojekter – om f.eks. at lette offentlige myndigheders arbejde med digitale kanaler eller at gøre det nem-mere for nystartede virksomheder at anvende IKT – bidrager til Danmarks økonomiske vækst og rusterdermed landet til de kommende års udfordringer.

Videnskabsministeriets bidragDanmarks position som international digital spydspids kan kun fastholdes og udbygges, hvis beslutnings-tagere på alle niveauer i samfundet deltager. Det er både kommunalpolitikeren, de ansvarlige embeds-mænd og ledere i private virksomheder, der skal være med til at sikre, at nye teknologiske mulighederimplementeres og anvendes, og at der for alvor sættes fokus på at realisere gevinsterne ved brug af IKT ogbredbånd.Videnskabsministeriet bidrager i forhold til en digital dagsorden med>>>>>rammer for udbredelse af højhastighedsbredbånddele af den offentlige digitaliserings grundlæggende komponenter, som eksempelvis borger.dk,NemHandel og digital signaturvejledning om nye digitale tendensers anvendelse i organisationer og virksomheder. F.eks. vilVidenskabsministeriet fungere som testlaboratorium i forhold til cloud computingøget forskning og innovation i IKTstabile rammer for offentlig digitalisering gennem afdækning og oplysning om sikring af privatlivsfor-hold m.v.

Bredbånd

Fundamentet for et digitalt arbejdsprogram for vækst er en optimal digital infrastruktur. Danmark har pånuværende tidspunkt en udbredelse af bredbånd, der ligger i den globale elite.Bredbånd har potentiale til at mindske fraflytningen fra mindre befolkede områder ved at give optimalemuligheder for hjemmearbejdspladser, videomøder, e-læringstilbud, telemedicin, streaming af video ognyheder, underholdning og adgang til digitale offentlige tjenester.

MålsætningAlle skal have adgang til 100 Mbit/s i 2020.

Den hidtidige målsætning har været, at alle skulle kunne få adgang til bredbånd på 512 kbit/s i 2010. Der eri dag mindre end 9.000 husstande og virksomheder, som ikke kan få en sådan bredbåndsforbindelse. Dettegiver et godt grundlag for at udbrede højhastighedsbredbånd til hele landet.Regeringens nye, ambitiøse bredbåndsmål er derfor, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal havemulighed for adgang til mindst 100 Mbit/s.Bredbåndsmålsætningen baseres som hidtil på en markedsbaseret og teknologineutral tilgang, hvor detoffentlige bidrager til bredbåndsudrulningen ved at skabe gode rammer for konkurrence og investeringerog ved at fremme anvendelsen af avancerede bredbåndstjenester.Regeringen vil gøre følgende:>>I forbindelse med kommende frekvensauktioner kan der formuleres krav om forpligtelse til at dækkespecifikke geografiske områder med mobilt bredbånd.Der vil løbende blive rapporteret om status på bredbåndsudrulningen i den årlige bredbåndskortlæg-ning. Videnskabsministeriet har i den forbindelse drøftelser med branchen om, hvordan uploadhastig-heder kan indgå i kortlægningen allerede fra 2010.I 2017 vil der blive iværksat en uafhængig, ekstern evaluering, der skal belyse status for den danskebredbåndsudvikling og forventningerne til at nå målet i 2020 samt de samfundsøkonomiske konse-kvenser heraf.

Indhold og den digitale økonomi

Med IKT bliver hver arbejdstime mere værd. Det gælder både i den offentlige og den private sektor.Sammenhængen mellem IKT og arbejdsproduktivitet er veldokumenteret. IKT har således leveret etvæsentligt bidrag til arbejdsproduktiviteten siden 1980’erne.Væksten i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager. Markedsmæssig økonomi i alt6 pct.

Totalfaktorproduktivitet5 pct.

ArbejdskraftkvalitetAnden kapitalintensitet

4 pct.

It-kapitalintensitet

3 pct.

2 pct.

1 pct.

0 pct.

-1 pct.1967-19731974-19791980-19871988-19931994-20002001-20032004-20071967-2007

Kilde: Danmarks Statistik

Samtidig er der undersøgelser, som viser, at digitale henvendelser til det offentlige er markant billigereend personlige henvendelser.Omkostninger ved forskellige former for henvendelser til det offentlige

Personlig

Telefonisk

Digital

Kilde: Center for Digitalisering (CEDI)

Disse gevinster kommer dog ikke af sig selv. Det kræver, at der investeres tid og energi i at få udvikletdigitale tjenester af høj kvalitet og med stor brugervenlighed. Både offentlige og private virksomheder skalblive bedre til at anvende nye teknologier.

De digitale kanaler skal være førstevalgetFor at give en mere fleksibel service til borgerne, der kan imødekomme den enkeltes behov, skal anven-delsen af digitale løsninger fra det offentlige øges. Herved kan de dyre, analoge servicekanaler som tele-fon- og skrankebetjening aflastes, og pengene anvendes til at servicere borgerne bedre på andre måder.

De digitale kanaler skal være borgernes førstevalg. For borgere, der har svært ved at benytte de digitaleløsninger, skal der være mulighed for at få personlig hjælp, f.eks. i de kommunale borgerservicecentre.Brugerne kan aktivt involveres i udviklingen og anvendelsen af digitale løsninger via de kommunikations-muligheder, som de nye web 2.0-teknologier giver. Dermed sikres det, at løsningerne er nemme at brugeog modsvarer brugernes behov.En øget adgang til offentlige data for den private sektor skal desuden skabe grobund for udvikling af nyeinnovative tjenester parallelt med dem, der udbydes af det offentlige.Videnskabsministeriet vil gøre følgende:>Regeringen, KL og Danske Regioner har sammen med finanssektoren skabt enny digital signatur,NemID,der lanceres i juli 2010. Med den nye, brugervenlige løsning skal borgerne kun huske énadgangskode, som vil gælde til alle offentlige digitale tjenester, netbanker og en lang række andre pri-vate digitale tjenester.Fra 1. juli 2010 kan private personer tage NemID i brug til de fleste offentlige nettjenester. Samtidigpåbegynder bankerne udsendelsen af NemID til deres kunder. Det forventes, at ca. tre millioner net-bankkunder har taget NemID i brug inden årets udgang. Borgerne vil desuden kunne bestille NemIDfra en offentlig hjemmeside eller hente NemID i borgerservicecentre og skattecentre. Der gennemføresen omfattende informationskampagne, der skal sikre en succesfuld ibrugtagning og udbredelse afNemID.Videnskabsministeriet vil bl.a. arbejde for at få udbredt NemID til de grupper, som ikke kan benytteden digitale signatur i dag, f.eks. unge under 15 år og udenlandske virksomheder og borgere, der ikkehar bopæl i Danmark.Denfællesoffentlige borgerportal, borger.dk,skal ud over at være borgernes digitale servicecenterudgøre en platform for innovation. Det skal være lettere for den enkelte kommune at anvende de digi-tale kanaler. Borger.dk skal facilitere, at myndighedernes digitale komponenter og services bliver inte-greret i portalen. Borgerne skal have overblik og opleve sammenhæng i kontakten med det offentlige.Borgernes adgang til personaliserede data på ”Min side” på borger.dk på tværs af den offentlige sektorskal udbygges og knyttes tættere sammen med selvbetjening, så borgerne får en personlig indgang tilselvbetjening. Borger.dk skal tage aktiv anvendelse af web 2.0 kommunikationsværktøjer i brug.

Videnskabsministeriet vil sammen med Undervisningsministeriet arbejde for at gøre detobligatoriskat søge ind på de videregående uddannelser digitalt.Andelen af unge, som digitalt søger ind på devideregående uddannelser, har ligget relativt lavt, siden den digitale optagelsesportal "optagelse.dk"gik i luften i 2004. I 2009 var andelen af digitale ansøgere til den koordinerede tilmelding kun på 12procent. Over halvdelen af de ca. 60.000 ansøgere brugte hjemmesiden til at udfærdige deres ansøg-ninger, men printede dem derefter ud og sendte dem med posten.Videnskabsministeriet har som markant statslig bygherre fokus på at inddrage IKT i sine byggeproces-ser i overensstemmelse med de digitale bygherrekrav, som er udstedt af Økonomi- og Erhvervs-ministeriet. Detdigitale byggeriskal medvirke til at skabe mere værdi og sammenhæng (genbrug afdata) i alle byggeriets faser. Videnskabsministeriet vil fremover generelt stille krav til arkitekter ogingeniører om projektering i 3D, informationsudveksling og udbud på digital platform samt til denenkelte entreprenør om at opstille en ”digital skurvogn”. Kun rådgivere og entreprenører, der er indstil-lede på at opfylde disse krav, kan indgå kontrakt med styrelsen. En række delprojekter, som omfatterdet digitale byggeri, er allerede iværksat og nye projekter er i støbeskeen. Videnskabsministeriet er igang med at revidere den standard, som angiver de generelle krav for det digitale byggeri, der stillestil renovering, om- og tilbygning samt nybyggeri. Revisionen forventes færdig juli 2010.

Digital selvbetjening som eneste valgGuldborgsund kommune har etableret et ubemandet, videobetjent borgerservicecenter og envideobetjent reception på rådhuset i Nykøbing Falster. Kommunen vil gennem projektet vise, hvordanman ved hjælp af den nye teknologi kan bibeholde et højt serviceniveau for borgerne og samtidigskabe en mere effektiv borgerbetjening.

Cloud computingEn af de store teknologiske udviklinger i disse år er cloud computing, hvor internettet udnyttes til at udbydesoftware både som service og som infrastruktur. Det vil stille stigende krav til udbredelsen af hurtige bred-båndsforbindelser og kan føre til en række fordele for den private og offentlige sektor.Cloud computing er IKT, der i stedet for at blive solgt som et produkt (servere, software), som køberen der-efter ejer, bliver udbudt som en tjeneste via en abonnementsordning, som leveres via internettet. Det kanvære software i form af abonnement på et mailsystem eller i form af serverkapacitet, der leverer regne-kraft og lagerplads.Cloud computing gør det lettere for iværksættervirksomheder at komme i gang, da etableringsomkostnin-gerne ved cloud computing er lavere end ved traditionel udrulning af IKT i en virksomhed. Samtidig er detmere fleksibelt for brugerne, da der bl.a. ofte er kortere løbetid på kontrakter.Cloud computing giver bedre udnyttelse af ressourcer, da ændringer til softwaren i form af opdateringereller tilføjelser kan ske inden for få timer. Der er ingen startomkostninger, idet omkostninger til kapitalin-vesteringer og installation er indregnet i forbrugsomkostningerne. Og der anvendes mindre energi.Der findes imidlertid en række barrierer for udbredelsen af cloud computing. Det kan opleves som et pro-blem at få overblik over de juridiske konsekvenser ved, at man som virksomhed i stigende grad anvenderinternettet til at lagre data og programmer. Sådanne bekymringer handler bl. a. om behandlingen af oplys-ninger knyttet til privatlivsforhold.

Cloud computing på ITUIT-Universitetet (ITU) og IT- og Telestyrelsen har indgået et samarbejde, hvor ITU skal være testpilot forcloud computing. Igennem forskningsprojekter og konkret implementering vil ITU indsamle viden ogskabe egne erfaringer om cloud computing.Inden for forskning er proces- og svartid essentiel og adgangen til computerressourcer vital for atkunne skabe resultater, der kan konkurrere internationalt. Cloud computing kan være et værktøj til atåbne for nye forskningsmuligheder og skabe innovation, samt til at effektivisere brugen af de eksiste-rende ressourcer.

Videnskabsministeriet vil gøre det lettere at udnytte fordelene ved IKT med cloud computing.Videnskabsministeriet vil gøre følgende:>Udarbejde metoder til bedresikkerhed og privacysamt publicere vejledninger og retningslinjer tilmyndigheder og private virksomheder.Fungere somtestlaboratoriumog formidle erfaringer herfra videre til den offentlige sektor. Der indle-des bl.a. et samarbejde med universiteterne om udbredelse af anvendelsen af en fælles cloud på uni-versitets- og forskningsområdet.Undersøge mulighederne for etfælles nordisk samarbejde om cloud computing for offentlige myndig-heder.Det kan bl.a. ske gennem fælles certificering og krav til leverandører. Der er ubesvaredespørgsmål på sikkerhedsområdet, der udgør en barriere for at anvende cloud computing i stor skala.Det handler f.eks. om, hvor data placeres fysisk i en cloud-løsning. Der bør derfor etableres nogleklare rammer for cloud-tjenester vedrørende sikkerhed og jurisdiktion. Det vil være værdifuldt,såfremt disse rammer gøres fællesnordiske, idet de nordiske lande vurderes under ét at være et til-strækkeligt stort og homogent marked for offentlige cloud-services til at tiltrække de fornødne investe-ringer fra store tjenesteudbydere. Tilsvarende vil der på længere sigt være basis for et fælles europæ-isk arbejde om det offentliges anvendelse af cloud computing. Danmark vil tage dette op i europæisksammenhæng.

VideomøderIKT står for to procent af verdens samlede CO2-udledning. Samtidig indeholder IKT nøglen til at kunnereducere de resterende 98 procent af CO2-udledningen. Vi skal derfor blive bedre til at anvende miljøvenli-ge IKT-løsninger. IKT skal anvendes intelligent i alle sektorer for at bidrage til løsningen af klimaudfordrin-gen og andre miljøproblemer. Et øget fokus på grøn it og digitalisering kan desuden bidrage til øget effekti-visering af arbejdsgange, besparelser på elregningen og færre tjenesterejser.Brugen af videomøder skal fremmes. Teknologien har været tilgængelig i længere tid, men der er behovfor en indsats, der skaber opmærksomhed om anvendelsen. Formålet er at reducere den fysiske rejseakti-vitet for borgere og myndigheders og virksomheders medarbejdere i forbindelse med møder eller andreaftaler, der normalt kræver et fremmøde. Rejseaktiviteten er ikke blot tidskrævende og miljøbelastende,men kan også være en uoverkommelig opgave for svage grupper som syge og ældre. På denne måde kanvideomøder være med til at hæve serviceniveauet over for borgerne, der får muligheden for at være i kon-takt med myndigheder eller virksomheder fra deres eget hjem. Videomøder kræver ikke nødvendigvisavancerede systemer, men kan meget ofte klares via simple webcam-løsninger, der kan tilsluttes eksiste-rende computere i hjemmet.

Videomøder i Danske BankDanske Bank investerede i 2008 i en omfattende installation af videomødesystemer i forbindelse medopkøb af en række udenlandske banker. Systemet er i dag installeret på 16 lokaliteter i ti forskelligelande. Danske Banks videomødesystemer har reduceret bankens udledning af CO2 med cirka 100.000tons om måneden foruden væsentlige besparelser i udgifter og tidsforbrug i forbindelse med rejseakti-vitet.

Videnskabsministeriet vil gøre følgende:>Igangsætte en indsats med det formål atfremme anvendelsen af videomøder i både den private og denoffentlige sektor.Først og fremmest vil behovet i det offentlige blive kortlagt og en pilotmyndighed vilblive udpeget til at afprøve brugen af videomøder i praksis. Herefter vil en større udbredelse i statenblive undersøgt.20

I forbindelse med det kommendedanske EU-formandskab i 2012 vil ministeriet aktivt søge at udnyttevideomøder ved de mange bilaterale møder,der er nødvendige ved forberedelserne og forhandlinger-ne og herved minimere rejsebehovet hvor det er muligt.

Styrket IKT-forskning og anvendelse heraf i erhvervslivetI det globale informationssamfund bliver Danmark i stigende grad udfordret af de nye vækstøkonomier if.eks. Asien, der i dag ikke blot leverer billig arbejdskraft, men også flere og flere højtuddannede vidensar-bejdere og forskere inden for IKT-området. Det er en forudsætning for Danmarks fremtidige konkurrence-evne og vækstmuligheder på IKT-området, at der hele tiden forskes og tilvejebringes ny viden inden forIKT. Samtidig skal danske virksomheder blive bedre til at omsætte forskningsbaseret viden til nye forret-ningsmuligheder.Videnskabsministeriet vil gøre følgende:>

IKT-forskningsmiljøerne på danske universiteter skal styrkes.Danske IKT-forskere skaber genereltresultater af høj kvalitet og klarer sig godt internationalt set. Men hvor det offentlige i gennemsnitafholder cirka en tredjedel af alle udgifter til forskning og udvikling i Danmark, er det offentliges andelpå IKT-forskningsområdet kun cirka en tiendedel. Det er nødvendigt, at der opbygges stærkere forsk-ningsmiljøer på universiteterne med en tilstrækkelig kritisk masse til at kunne løfte flere og størreprojekter. I dialog med universiteterne skal der ske en generel styrkelse af det danske IKT-forsknings-miljø. Der vil blive indledt drøftelser med universiteterne om, hvordan der kan oprettes flere seniorfor-sker- og ph.d.-stillinger samt skabes interessante karriereveje for danske IKT-forskere.Videnskabsministeriet er i dialog med dekanerne på de relevante fakulteter på universiteterne.Danske virksomheder skal hjælpes til athente flere IKT-midler fra EU's rammeprogrammer for forsk-ning og udvikling.Danske IKT-virksomheder og forskningsinstitutioner er ofte tilbageholdende med atdeltage i projektansøgninger om EU-midler. Det er vigtigt, at det rådgivende og støttende arbejdeomkring Danmarks deltagelse i IKT-programmerne i EU prioriteres højt, og at der arbejdes aktivt medat fjerne de barrierer, der er for at deltage i programmerne. Videnskabsministeriet vil iværksætte enøget rådgivningsindsats over for SMV’er og undersøge muligheden for at udvikle nye offentlig-privatesamarbejdsmodeller for virksomheder og forskningsinstitutioner. Den øgede rådgivningsindsats skal

ske ved, at EuroCenter søger at få GTS-institutterne (godkendte teknologiske serviceinstitutter) til ihøjere grad at fungere som videnspredere om EU’s 7. rammeprogram over for danske SMV’er.>Der er taget initiativ til et flerårigtdigitaliserings- og effektiviseringsprojekt i Forsknings- ogInnovationsstyrelsens tilskudsadministration.Projektet vil i løbet af tre år kunne bringe Danmark op påniveau med sammenlignelige lande og potentielt gøre Videnskabsministeriet blandt de førende i for-hold til selvbetjeningsløsninger på forsknings- og innovationsområdet. Projektet indebærer fuld digita-lisering af hele værdikæden fra ansøgning og bedømmelse til brugernes og styrelsens bevillingsadmi-nistration, herunder etablering af en selvbetjeningsløsning, hvor bevillingshavere og deres arbejdsgi-vere (bl.a. universitetsadministrationen) kan tilgå projektinformation online og kommunikere elektro-nisk med styrelsen. Projektet indebærer også et gennemgribende eftersyn af sagsgange og retnings-linjer for at forenkle og frigøre ressourcer fra rutineopgaver til mere substantielle og proaktive aktivite-ter. Der er tale om en meget systematisk tilgang til harmonisering, forenklinger og digitalisering, her-under brug af fleksible standardløsninger. Samlet set en meget omkostningseffektiv tilgang, samtidigmed at der skabes stor værdi for brugerne.

Nye forretningsmulighederIKT er en central kilde og fundament for innovation. Digitalisering sætter ikke kun strøm til eksisterendeløsninger. Digitalisering og internettet berører alle dele af samfundet og åbner helt nye muligheder for ser-vice, grænseløs kommunikation og udveksling af ideer, viden og holdninger.

Husets webHusets web er en avanceret energiberegner på nettet, hvor parcelhusejere efter få, lette indtastningerfår en plan for energioptimering af boligen. Bag systemet gemmer der sig mere end 50.000 data, somkombineres på forskellige måder, herunder offentlige data som BBR. Resultatet er en handlingsplankonkret tilpasset det enkelte hus. Det er alle Danmarks 1,5 millioner parcelhuse, der kan beregnes ogfå individuelle energiplaner.

Det offentlige kan medvirke til at fremme denne udvikling. Offentlige myndigheder deltager i stigende gradi den digitale udvikling. Denne udvikling baner vejen for at påvirke landets samlede innovationskraft ved, atdet offentlige indfører mere ny teknologi, der kan føre til innovation, kvalitetsforbedring og effektivisering iden offentlige service.Videnskabsministeriet gør følgende:>Initiativet”Offentlige Data I Spil”handler om, at data skal kunne bruges til mere og af flere.Erhvervslivet skal kunne benytte offentlige data som råstof til bl.a. innovative, nyttige tjenester, somkommer borgere og andre virksomheder til gode. Videnskabsministeriet vil spille en aktiv rolle ogrydde sten af vejen for at understøtte innovation, bedre genanvendelse af informationer og værdiska-belse. Videnskabsministeriet vil i efteråret lancere en værktøjskasse med vejledninger om bl.a. privat-livsbeskyttelse og de tekniske aspekter ved at anvende offentlige data. Samtidig opdateres det nuvæ-rende datakildekatalog på digitaliser.dk for at sikre et bedre samlet overblik over offentlige datakilder –og dermed anspore til innovation og værdiskabelse.Danmark skal geares tilfremtidens internet,som understøtter f.eks. det digitale hjem, et grønt energi-net ("smart grid"), intelligent trafikstyring, telemedicin og udbredelse af sensorteknologier, hvor enhe-derne kan tale direkte med hinanden.Disse muligheder for innovation og vækst forudsætter, at Danmark overgår til den nye internetprotokol,IPv6. Ved en hurtig overgang kan der ligefrem opnås en konkurrencefordel i forhold til omverdenen.Med den nye internetprotokol opnås et meget stort løft i antallet af IP-adresser, hvilket er en forudsæt-ning for en bred udbredelse af internetbaserede sensorteknologier m.v. (”tingenes internet”). Disse tek-nologier giver nye muligheder for innovationer løsninger, f.eks. inden for miljø og energistyring.Endelig giver IPv6 bedre muligheder for at styrke IKT-sikkerheden. En hurtig overgang til IPv6 kan der-for give nye erhvervsmuligheder for danske virksomheder. Videnskabsministeriet vil gå foran ved i2010 at igangsætte konkrete initiativer til at fremme anvendelsen af IPv6 i den offentlige sektor.>Der er 250.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark. I mange tilfælde har SMV’er ikke dekompetencer, der sikrer, at mulighederne med IKT udnyttes fuldt ud. Videnskabsministeriet vil i sam-arbejde med blandt andre Innovationscenter for eBusiness (IBIZ Center) i 2010 lancere en"digitalvækstpakke"til SMV’er. Den digitale vækstpakke skal fremme, at de små og mellemstore virksomhe-

der nemt, billigt og hurtigt kan drage nytte af de digitale muligheder gennem simpel anvendelse afcloud computing, e-business som elektronisk ordre og fakturering samt anvendelse af open source-software. Samtidig er det afgørende, at SMV’er har adgang til vejledninger om f.eks. IKT-sikkerhed ogprivacy.

IPv6 til det digitale hjemPanasonic har udviklet et system til det digitale hjem under navnet Lifinity, som netop anvender IPv6 tilat binde alle hjemmets sensorer og elapparater sammen. I takt med at IPv6 også udbredes på internet-tet vil det blive langt lettere at styre sine elapparater, lige meget hvor man befinder sig.

Sikkerhed og gennemsigtighedDet er en forudsætning for den enkeltes udbytte af digitaliseringens mange muligheder, at digitale tjenesterkan anvendes på en sikker og tillidsvækkende måde og med reelle valgmuligheder for forbrugeren truffet pået oplyst grundlag. Den enkelte skal kunne købe produkter og tjenester på it- og teleområdet i tillid til, at pro-dukter og tjenester overholder en bestemt kvalitet, at de er udstyret med varedeklarationer, og at de overhol-der reglerne for beskyttelse af persondata. Den stigende konvergens på it- og teleområdet medfører stigendekompleksitet for forbrugerne, hvilket øger behovet for gennemsigtighed, som kan skabe tillid og tryghed hosforbrugerne.

Telebranchens omdømmeForbrugerstyrelsens ForbrugerForholdsIndeks (FFI) for 2010 viser, at telebranchen ligger meget lavt somhenholdsvis nr. 42 (internetabonnementer), 47 (fastnettelefonabonnementer) og 48 (mobiltelefonabonne-menter) ud af i alt 49 markeder. FFI dækker forbrugernes vurdering af markedernes gennemsigtighed ogden tillid, de har til markederne. FFI indeholder også Forbrugerstyrelsens undersøgelser af klageforholdpå markederne.

Meget tyder på, at danskerne er i fuld gang med at udnytte de digitale muligheder. Mere end fire ud af femdanskere har adgang til internettet i hjemmet. Næsten tre ud af fire anvender nettet dagligt, og to ud treanvender netbank. Danskernes tillid og reelle valgmuligheder i forhold til digitale løsninger og gennemsigtig-hed på markedet skal fortsat være i top for at fremme forbrugernes efterspørgsel efter flere digitale tjenesterog indhold.Videnskabsministeriet vil gøre følgende:>Gennemsigtigheden på telemarkedet skal styrkes. Offentliggørelsen af data fraTeleguidenskal via priva-te initiativer gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne bl.a. bredbånds- og mobiltjenester.Virksomheder kan på den måde konkurrere om at give den bedste forbrugerinformation på teleområdet.Sikre ren besked om teleydelser gennem envaredeklarationfor teleydelser, som vil øge gennemsigtig-heden for forbrugeren i forhold til at sammenligne priser, gebyrer, vilkår, kapacitet, begrænsninger m.v.F.eks. kan et standardiseret faktaark øge forbrugernes mulighed for at gennemskue markedet, såledesat det bliver lettere at sammenligne selskabernes tilbud. Videnskabsministeriet vil indlede dialog medalle relevante interessenter, herunder Forbrugerombudsmanden, forbrugerinteresser og branchen om atfå indført en varedeklaration.

Sikkerhed og hensyn til privatlivskal styrkes. Videnskabsministeren nedsatte i april 2010 en ny It-sikker-hedskomité, som er et samarbejdsforum inden for informationssikkerhed blandt interessenter fra offent-lige myndigheder, private virksomheder og interesseorganisationer. Komiteen har drøftet, at der kanbehandles emner som sikkerhed i cloud computing, beskyttelse mod økonomisk kriminalitet på nettet,informationssikkerhed for SMV'er, sikkerhed ved mobiltelefoni, sikkerhedsudfordringer ved biometrisamt sikkerhed i digitalisering. Komiteen har nedsat en undergruppe om sikkerhed i cloud computingsamt en undergruppe, der skal drøfte aktuelle og væsentlige emner inden for privatlivsbeskyttelse.

Universiteterne som digitale spydspidserDer ligger et væsentligt potentiale i en bedre integrering af IKT i alle dele af universiteternes arbejde. Detgælder de digitale muligheder som ressource for undervisningen og den enkeltes læring, og det gælder ikommunikationen mellem universitetet og de studerende. Samtidig åbner digitaliseringen nye muligheder

for at binde universiteterne endnu tættere sammen internationalt, end det er tilfældet i dag. Bedre anvendel-se af IKT på universiteterne skal være med til at sikre mere effektiv administration og samtidig give mulighedfor nye innovative løsninger.Videnskabsministeriet gør følgende:>Digitalisering skal gøre detlettere for udenlandske studerende at søge til Danmark.Hvis velkvalificeredestuderende skal vælge Danmark frem for andre lande, er det vigtigt, at ansøgnings- og optagelsesforløbsamt kommunikation fungerer optimalt. Derfor skal det undersøges, hvordan internationale studerendekan få digital adgang til ansøgningsprocessen til danske videregående uddannelser. Derigennem vil deninternationale studerende få lettere adgang til danske uddannelsestilbud, og der vil blive skabt bedresammenhæng mellem ansøgningsproces, institution og ”myndighedsdanmark”.

IKT-støttet læring på universiteterne skal fremmes.Universiteterne arbejder allerede med at inddrageIKT-støttet læring i deres undervisningsforløb, men på en række områder kan en styrket indsats bidragetil at sikre undervisning af højeste internationale kvalitet. Målet er at sikre en ledelsesmæssig forankringog inspirere universiteterne til at udnytte potentialet i at skabe et samspil mellem læring, teknologi og defysiske rammer. Videnskabsministeriet inviterer til international konference om IKT og innovativelæringsmiljøer på universiteterne i august 2010. Konferencen sætter fokus på, hvordan IKT kan bidragetil at skabe innovative læringsmiljøer på universiteterne.Eksaminer og kommunikation på universiteter skal digitaliseres.Mens hjemmeopgaver på universiteter-ne næsten uden undtagelse skrives digitalt, afleveres og rettes de ofte på papir. Samtidig foregår en stordel af universiteternes stedprøver stadig med papir og blyant. En arbejdsgruppe underVidenskabsministeriet med inddragelse af universiteterne vil komme med konkrete bud på, hvordaneksaminerne på universiteterne kan gøres mere digitale med henblik på at skabe bedre og mere tids-svarende eksaminer og hente mulige effektiviseringsgevinster. Allerede i dag foregår det meste af kom-munikationen mellem universiteterne og de studerende digitalt. Videnskabsministeriet vil i samarbejdemed universiteterne arbejde for at øge den elektroniske kommunikation. Det sker bl.a. i forlængelse afoffentliggørelsen af rapporten "En mere ambitiøs anvendelse af IKT på universiteterne", som sætterfokus på universiteternes brug af IKT og digitalisering.

IKT-tilgængelighed og digitale færdigheder

FærdighederFor at udnytte potentialet ved digitalisering skal danskerne tage IKT til sig. De skal være motiverede for atanvende IKT, og de skal kunne finde ud af at bruge det i den udstrækning, de har behov for det. Volder detproblemer at benytte offentlige IKT-løsninger, skal der være hjælp at hente til at få løst problemerne.Videnskabsministeriets indsats skal derfor bygge på en analyse af danskernes kompetencebehov, somtager højde for konkrete individuelle behov og relevante brugssituationer. Det skal indtænkes, at IKT-anvendelse i takt med udviklingen bliver mere og mere uafhængig af den teknologiske platform.Udfordringerne er dermed også bundet til andre medier end eksempelvis en computer. Indsatsen skalbåde fokusere på øget brugervenlighed i løsningerne og på konkret kompetenceudvikling. Samtidig skalder fortsat være en international sammenlignelighed.Videnskabsministeriet vil gøre følgende:>Formulere et sæt afe-borgerkompetencer,som en borger bør besidde for at kunne begå sig i det digi-tale samfund. Dette vil danne udgangspunkt for den videre indsats. Det vil ske bl.a. med indspil fraeksperter, organisationer og uddannelsesinstitutioner.Iværksætte enborger-til-borger undervisningskampagne,der med vejledning og rådgivning giver bor-gere med stærke IKT-færdigheder redskaber til at hjælpe familie og venner med svagere færdigheder.Igangsætte etforskningsprojekt,der vil belyse behov, motivation og god pædagogik på IKT-færdigheds-området.Styrke indsatsen for at gøre offentlige hjemmesider merebrugerorienterede og brugervenlige.Iværksætte initiativer for at give borgeretilbud om udvikling af digitale kompetencernår og hvor dehar behov. Dette sikres bl.a. gennem målrettede initiativer for at tilbyde kompetenceudvikling i brugenaf NemID, men også andre typer af digitale løsninger.

Sondere mulighederne for at etablere etSeniornetefter norsk forbillede for derved at styrke IKT-fær-dighederne hos den ældre andel af befolkningen.Styrke kompetenceudviklingen afmedarbejdere i SMV’er.

TilgængelighedTilgængelighed for f.eks. handicappede og ældre er et vigtigt indsatsområde for at nå regeringens målsæt-ning om fuld digital kommunikation mellem borgerne og den offentlige sektor, ligesom det vil bidrage til atgive disse grupper bedre muligheder for at være en aktiv del af informationssamfundet og dermed fremmederes livskvalitet.Der arbejdes i alle EU-lande særligt for at sikre tilgængeligheden af offentlige IKT-løsninger. Tidligere EU-målsætninger om fuldt tilgængelige offentlige hjemmesider i 2010 har alle steder vist sig vanskelige at nå.Men den offentlige sektor har en særlig forpligtelse til at efterstræbe, at dens løsninger kan anvendes afalle, og Videnskabsministeriets indsats er derfor primært fokuseret herpå.Videnskabsministeriet vil gøre følgende:>

Der udvikles e-læring om tilgængelighedtil en bred skare af offentligt ansatte med forventet lanceringultimo 2010. De senere års erfaringer viser, at mens en IKT-løsnings tilgængelighed i udgangspunktetkan sikres ved, at der indkøbes en tilgængelig løsning, er det nødvendigt også at have stor fokus påden løbende drift. Alt for mange offentlige ansatte er uopmærksomme på behovene og fordelene vedtilgængelighed, samt på hvordan det opnås i praksis.På baggrund af den seneste kortlægning af offentlige hjemmesiders tilgængelighedmålrettes deneksisterende informations- og rådgivningsindsats yderligerei samarbejde med relevante interessen-ter.

Deltagelsen i europæiske og nordiske projekter på området intensiveres,bl.a. for at dele viden ogudvikle værktøjer. Dette i en erkendelse af, at alle lande står med de samme udfordringer, og at derforventeligt er mange synergier og meget inspiration at hente i samarbejdet med andre lande.

Der arbejdes derudover med atfremme udviklingen på det private område,bl.a. gennem information,afholdelse af seminarer og dialog med brancheforeninger og udviklere. Der udvikles og lanceres idenne forbindelse et e-læringsværktøj målrettet private tjenesteudbydere, herunder e-handelsbutik-ker, inden udgangen af 2010.