Spørgsmål 1Ministeren bedes i samarbejde med økonomi- og erhvervsministeren oversende etnotat, der vurderer konsekvenserne for forskning og innovation, herunder særligtforskernes videndeling, af EU's patentsystemer samt EU's regler for beskyttelseaf og handel med intellektuelle ejendomsrettigheder.SvarEvnen til at omsætte ny viden fra forskningen til nye innovative produkter ogydelser får stadig større betydning for erhvervslivets konkurrenceevne. For at hø-ste gevinsten af de betydelige investeringer i forskning og udvikling, som foreta-ges i Danmark og det øvrige EU, er det derfor væsentligt, at den viden, som ska-bes af både offentligt og privatansatte forskere, effektivt finder vej til erhvervs-mæssig udnyttelse. I den forbindelse spiller det europæiske patentsystem en cen-tral rolle.Patentering og innovation i erhvervslivetStørsteparten af dansk og europæisk forskning og udvikling (FoU) udføres af er-hvervslivet. I Danmark udfører erhvervslivet 70 procent af den samlede FoU måltpå udgifter, og to ud af tre FoU-årsværk er beskæftiget i erhvervslivet.Andel af FoU-udgifter afholdt i offentlig sektor og erhvervslivetEUDK

Patentsystemet er af vital betydning for private virksomheders forskning og in-novation. Patenter styrker incitamentet til at innovere og investere i FoU, idetvirksomhederne via patentbeskyttelsen kan opnå eneret på opfindelser skabt gen-nem egen FoU. Denne eneret kan enten udnyttes i egen produktion eller sælges tilandre for eksempel i form af licenser. På den måde har private virksomheder mu-lighed for at forrente deres omkostninger til FoU, fordi konkurrenterne ikke udentilladelse og betaling kan kopiere den udviklede teknologi.

Ligeledes fremmer patentsystemet, at viden, der ellers kunne blive holdt hemme-lig, offentliggøres eksempelvis via internationale patentdatabaser til gavn forsamfundet som hele.OECD har for en række lande påvist, at patentbeskyttelse har en positiv effekt påinnovationsaktiviteten.1En analyse udarbejdet for Europa-Kommissionen harendvidere påvist, at den samlede patentpræmie2ved patentsystemet for Danmarksvedkommende svarer til et beløb på størrelse med ca. en procent af BNP.De virksomheder, som har patenter og andre intellektuelle ejendomsrettigheder,har generelt flere ansatte, eksporterer mere og har en større værditilvækst end an-dre virksomheder. Disse virksomheder stod således for knap 40 procent af densamlede værditilvækst i 2006, selv om de kun udgjorde ca. fire procent af de dan-ske virksomheder.3Det europæiske patentsystemDet eksisterende patentsystem i Europa er som sådan ikke reguleret via fælles-skabslovgivning, men via internationale patentkonventioner som de enkelte landehar tilsluttet sig.

Fakta om det europæiske patentsystem

Patentbeskyttelse i Europa kan i dag opnås gennem indlevering af 1) en national patentan-søgning i det pågældende land eller 2) en europæisk patentansøgning eller 3) en internatio-nal patentansøgning.Nationale patentansøgninger behandles i overensstemmelse med landenes egen lovgivning,der i vidt omfang er de facto-harmoniseret.Ønskes der patent i flere europæiske lande, kan dette opnås ved indlevering af én enkelt an-søgning til Den Europæiske Patentorganisation (EPO), der er en international organisationmed 38 medlemsstater. Europæiske patentansøgninger behandles centralt af EPO, som kanudstede et ”europæisk patent”. Regelgrundlaget for sagsbehandling og patentudstedelse erden Europæiske Patentkonvention (EPK). Det europæiske patent får herefter retsvirkning ide enkelte lande, når en række formalia er opfyldt, herunder oversættelse af det meddeltepatent til de nationale sprog i samtlige de lande, hvor patentet ønskes. Patentet overgår her-efter til at blive nationale patenter i de enkelte lande.Endelig kan man med PCT-ordningen ansøge om patent i mange lande samtidig på basis enenkelt indleveret ansøgning. PCT (Patent Cooperation Treaty) administreres af FN-organisationen WIPO (World Intellectual Property Organisation).Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Hidtil har det været relativt dyrt og besværligt at opnå patenter i Europa. Detskyldes, at patentansøgningerne både skal oversættes til de nationale sprog og va-lideres i hvert af de lande, hvor patentet skal gælde. På EU-plan arbejdes der der-for for at etablere et enhedspatent (EU-patentet). Hovedtankerne bag EU-patenteter, at det skal komplementere de eksisterende patentmuligheder og direkte fra ud-stedelsen være gældende i hele EU. Sagsbehandling skal ske i overensstemmelsemed reglerne i Den Europæiske Patentkonvention (EPK) på baggrund af en en-kelt ansøgning indleveret til Den Europæiske Patentorganisation (EPO).12

OECD, 2009. “Innovation in Firms – A Microeconomic Perspective”, kap 5.Den Europæiske Kommission, juli 2006. “Study on evaluating the knowledge economy what are patents actuallyworth? The value of patents for today’s economy and society. Tender #MARKET/2004/09/E, Lot 2, Final Report.Patentpræmien på det enkelte patent udregnes som værdien af en patenteret opfindelse fratrukket værdien af densamme opfindelse upatenteret.3Danmarks Statistik, 2008. “Patenter og varemærker 2007”.

Handel med patentrettighederFor et land som Danmark, der selv står for mindre end en procent af den globaleFoU, er adgang til andres viden og teknologi central for vækst og innovation. Deter derfor afgørende, at danske virksomheder gennem handel med patenter delsskaffer sig adgang til andres viden, dels øger afkastet af deres egne patenter.Data fra Danmarks Statistik viser, at relativt få danske virksomheder generelthandler med patenter. Ses der udelukkende på virksomheder med patenter, stigerdenne andel dog markant. Statistikken bekræfter endvidere, at de patentaktivevirksomheder, som har handlet med rettigheder, har oplevet betydelige fordeleherunder øget innovationsevne og øget indtjening, men også at virksomhederneoplever barrierer for at handle med patenter.Det globale marked for patenter er kendetegnet ved at være fragmenteret oguigennemsigtigt, idet det er vanskeligt at overskue, hvad der udbydes til salg,hvem der er interesseret i at købe, og hvad prisniveauet er.Ministeriet for Videnskab

For at fremme handel med patenter etablerede Danmark i 2007 en internetbaseretmarkedsplads for handel med patenter, IP-marketplace. Den skal bidrage til atskabe et gennemsigtigt marked for køb og salg af patenter. På markedspladsenkan bl.a. virksomheder og universiteter gratis udbyde patenter og øvrige rettighe-der til salg. Markedspladsen er et simpelt udstillingsvindue, og selve handelen fo-regår ikke via markedspladsen. Markedspladsen har haft et støt stigende besøgs-tal fra ca. 4.000 i 2008 til mere end 14.000 indtil nu i 2010. Der ligger p.t. ligeunder 200 patenter på markedspladsen, heraf er de 59 lagt på i 2010. Langt defleste patenter kommer fra udenlandske virksomheder.Da markedet for patenter imidlertid er globalt, støtter Danmark Kommissionensforslag om, at der arbejdes for at skabe et gennemsigtigt europæisk marked forpatenter for eksempel gennem etablering af en europæisk markedsplads.Patentering og videndeling i den offentlige forskningI den offentlige forskning er patentering og handel med rettigheder mindre ud-bredt og spiller en anden rolle end i erhvervslivet.Af de cirka 7.7004danske patentansøgninger5, der indgives på årsbasis, står uni-versiteterne kun for lidt over en procent.Hvor internationale patentdatabaser for erhvervslivets FoU-afdelinger er en vig-tig kilde til viden om ny teknologi, er videnskabelige publikationer og konferen-cer i universitetsverdenen den almindelige vej til at dele ny viden. Mens danskeuniversitetsforskere på årsbasis således offentliggør mere end 20.000 forsknings-publikationer6, indgiver danske universiteter kun i størrelsesordenen 100 patent-ansøgninger årligt7. Det er med andre ord en ganske lille brøkdel af universiteter-nes forskningsresultater, der er genstand for patentering.

Ikke desto mindre spiller intellektuelle rettigheder en vigtig rolle også for mangeuniversitetsmiljøer inden for den tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvi-denskabelige forskning. Når private virksomheder indgår aftaler om forsknings-samarbejder med universiteter, forudsætter de således typisk, at de også får ret tilat udnytte eventuelle opfindelser. På den måde fungerer universiteternes indskudaf intellektuelle ejendomsrettigheder samtidig som adgangsnøgle til sådannesamarbejder - og dermed til den viden, der skabes i den private forskning. I 2009havde danske universiteter omkring 6.000 samarbejder med private kilder i Dan-mark og ca. 2.700 samarbejder med kilder i EU og øvrige udland8.Reglerne i det europæiske patentsystem betyder, at offentliggørelse af et forsk-ningsresultat i nogle tilfælde må udskydes, indtil der er indgivet patentansøgning.I andre tilfælde kan opfindelsen uden problemer holdes uden for den artikel, derpubliceres om forskningsresultatet. Ved forskningssamarbejder mellem universi-teter og virksomheder indgår det typisk i samarbejdsaftalen, hvordan parterneskal forholde sig, så både hensynet til patentering og til publicering kan tilgode-ses bedst muligt.I Danmark er universiteterne vant til at indgå aftaler med erhvervslivet om sam-arbejde og intellektuelle rettigheder. Der er etableret professionelle techtrans-enheder på universiteterne, som sikrer aftalernes legalitet i forhold til universite-ternes forskningsfrihed og formidlingsforpligtelser. Desuden er der en udbredtbevidsthed om, at aftaler om immaterielle rettigheder ikke må hæmme eller for-vride konkurrencen for eksempel ved at favorisere nationale virksomheder. Ikkealle EU-lande har endnu etableret tilsvarende rammer og traditioner. Også derformå det fra dansk side vurderes som positivt, at Kommissionen som led i det nyeflagskibsinitiativ lægger op til at fremme et mere transparent og effektivt indremarked for handel med intellektuelle rettigheder.