UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 35: Publikation om velfærdsteknologi, fra ÆldreForum

Ny p u b l i k a t i o n om velfærdsteknologi fraÆldreForumVeifærdsteknologiske hjælpemidler vinder mere og mere indpas i ældreplejen, hvor de bl.a.forventes at gøre borgerne mere selvhjulpne og på anden måde forbedre deres livskvalitet, gavnearbejdsmiljøet og frigøre arbejdskraft.Flere ældre, øgede forventninger til de offentlige ydelser og den kommende mangel på arbejdskraftgør det sandsynligt, at fremtidens ældrepleje i endnu højere grad kommer til at stå i teknologienstegn.Mens nogle kommuner allerede i en årrække har høstet erfaringer med at udvikle, afprøve ogindføre velfærdsteknologi, er andre lige begyndt, eller står over for det første veifærdsteknologiskeprojekt.De fleste kommuner er bevidste om, at det kræver opmærksomhed på flere felter, hvis demangeartede forventninger skal indfries. I Velfærdsteknologi - nye hjælpemidler i ældreplejenvideregiver en række kommuner og andre, der har arbejdet målrettet med området i længere tid,eksempler på, hvordan de griber arbejdet an. ÆldreForum håber på denne måde at bidrage medinspiration, som kan lette kommunernes overvejelser og arbejde med den nye teknologi.Peter Øhrstrøm, som bl.a. er medlem af Det Etiske Råd, skiver om etiske overvejelser ogdilemmaer, som anvendelse af velfærdsteknologi kan føre med sig.Odense Kommune peger bl.a. på, at det i praksis kan være svært at forene de tre formål: Bedreudnyttelse af ressourcerne, bedre livskvalitet for borgerne - eksempelvis i form af øget frihed,uafhængighed samt selvkontrol - og bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Kommunen harimidlertid formuleret et etik- og værdigrundlag, der sætter politisk og administrativt anerkendterammer for de enkelte beslutninger.

Århus Kommune videregiver eksempler på metoder og resultater fra sit målrettede arbejde med atafdække behov og muligheder for at udvikle relevante teknologiske løsninger, og med at vurdere depotentielle gevinster.Teknologisk Institut samt Høje-Taastrup og Københavns kommuner giver fra hver sin vinkel goderåd og eksempler på, hvordan medarbejdere, borgere og private virksomheder kan inddrages iudvikling og implementering af den nye teknologi til gavn for alle parter.Desuden giver FOA og en gruppe beboere på plejecentret Kastanjehaven bud på medarbejderes ogborgeres syn på den nye teknologi.Yderligere eksemplarer af publikationen kan bestilles på telefon 7242 3990, på e-mail[email protected], eller på hjemmesiden www.aeldreforum.dk.

19 Kapitel 2 Etiske overvejelser ved indførelse af n y teknologipå æ l d r e o m r å d e t20Etiske overvejelser og dilemmaer ved brug af velfærds-teknologi i den kommunale social- og sundhedssektorProfessor, dr.scient. & lic.phil. Peter Øhrstrøm,Aalborg Universitet, medlem af Det Etiske RådO v e r o r d n e d e overvejelser, initiativer ogpraktiske erfaringer i to k o m m u n e rOverordnede kriterier for valg af velfærdsteknologiAdministrationschef René Lorenz, Ældre- ogHandicapforvaltningen - Sundhed, Odense KommuneBehov, udvikling og indførelse af velfærdsteknologiProjektleder Mette Halkier, Magistraten for Sundhedog Omsorg, Århus KommuneStemmer fra personale og ældre borgereVi skal skaffe tiden til det, der tællerKaren Stæhr, Sektorformand for Social- ogSundhedssektoren i FOAStemmer fra KastanjehavenInterview med fire beboere

Indførelse af n y e teknologiske løsninger på ældre-området - gode råd, inddragelse af medarbejdere ogsamarbejde mellem plejehjemsbeboere og v i r k s o m h e d e rSuccesfuld implementering af velfærdsteknologi- erfaringer og gode rådTeamleder Charlotte Færch Lotz, Center for Arbejdsliv,Teknologisk InstitutUdvikling og implementering af ny teknologi- inddragelse af medarbejdereÆldrechef Karen Koefoed og specialkonsulentTina Hosbond, Pensions- og Omsorgscentret,Høje-Taastrup KommuneNytænkning for og med ældre: Plejehjemsbeboere ogvirksomheder udvikler velfærdsteknologiProjektleder Nina Brocks og leder af Sekretariatet forInnovation Dorthe Solgaard, Sundheds- og Omsorg-forvaltningen, Københavns Kommune

hvor den bl.a. forventes at gøre borgerne mere selvhjulpne,gavne arbejdsmiljøet og frigøre arbejdskraft.Og både den kommende mangel på arbejdskraft og det sti-gende antal ældre gør det sandsynligt, at teknologien vilfylde endnu mere i fremtidens ældrepleje.Skal forventningerne indfries, kræver det opmærksomhedpå flere felter. En række kommuner og andre, der i længeretid har arbejdet målrettet med området, giver eksempler påderes overvejelser, arbejde og erfaringer med bl.a. etiske di'lemmaer, afdækning af behov og muligheder for at udviklerelevante teknologier samt vurdere de potentielle gevinster.Der er bred enighed om, at det kan give en bedre udnyt-teise af teknologien, nar borgere og medarbejdere inddragesi udvikling og indførelse af hjælpemidlerne i hverdagen.Publikationen giver både forskellige eksempler herpå, og påinddragelse af private virksomheder i arbejdet.