Resumé

Kommissionen har den 22. juni 2011 offentliggjort grønbogen ”Moderni-seringafdirektivomanerkendelseaferhvervsmæssige kvalifikationer” (KOM(2011)367) vedrørende moderni-sering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om aner-kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.Formålet med grønbogen er at igangsætte en høringsrunde, der skal af-klare medlemsstaternes, kompetente myndigheders, EU-borgeres og be-rørte organisationers syn på moderniseringen af direktivet. Frist forKommissionens høring er den 20. september 2011.Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag til en revision af di-rektivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ultimo 2011.Grønbogen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.

1. Baggrund og indhold

statsborgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig ellerlønmodtager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået dereserhvervsmæssige kvalifikationer.Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande,som EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivetgælder for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve dereserhverv i et andet EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstæn-dige eller som arbejdstagere i en anden medlemsstat inden for et erhverv,som er lovreguleret i landet. Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglernefor varig erhvervsudøvelse (etablering) og for midlertidig og lejlighedsviserhvervsudøvelse (tjenesteydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at identificerekonkrete behov for og foretage ændringer i direktivet, så det i højere gradkan bidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighedi EU.Kommissionen begrunder bl.a. emnerne med behovet for at gøre systemetfor anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer mere effektivt, atfjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og for fuldt udat udnytte det potentiale, der knyttes til anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer. Dette forventes at kunne bidrage til målsætningerne om etstærkt indre marked, der skaber nye arbejdspladser og kan bidrage til atøge EU’s vækst og konkurrenceevne.I forbindelse med høringen om modernisering af direktivet om anerken-delse af erhvervsmæssige kvalifikationer anmoder Kommissionen om in-teressenternes foreløbige holdninger til følgende tre emner:A. Nye tilgange til arbejdskraftens mobilitetKommissionen anmoder om interessenternes holdninger vedrørende ind-førelse af et såkaldt ’professional card’ i EU; vedrørende arbejdsdelingmellem hjemlandet og værtslandet, når en person ønsker at benytte sig afreglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed vedrørende:betingelser for at indføre en ordning for en ”delvis” anerkendelse,der i værtslandet kan åbne for adgang til udøvelse af visse, be-grænsede erhvervsaktiviteter inden for et erhverv, der er lovregu-leret; samtmuligheden for i direktivets artikel 15 vedrørende såkaldte ”fællesplatforme”1at ændre antallet af medlemsstater, der kan foreslå en

B) Resultatorienterede modeller for erhvervsmæssig anerkendelse –spørgsmålKommissionen anmoder om interessenternes holdning til muligheden forat forbedre informationsadgangen for borgere, virksomheder og andre be-rørte parter via et centralt kontaktpunkt (i Danmark placeret i Styrelsenfor International Uddannelse) samt adgang til atallekan ansøge om er-hvervsmæssig anerkendelse via de Kvikskranker, der er blevet oprettetunder Servicedirektivet.Kommissionen anmoder endvidere om interessenternes holdning til,hvorvidt et krav om forudgående erhvervserfaring af to års varighed, i til-fælde af at et erhverv ikke er lovreguleret i ansøgerens hjemland, kan af-skaffes. Tillige spørger Kommissionen om interessenternes holdning tildefinitionen af ”lovreguleret uddannelse”. Endelig anmoder Kommissio-nen om interessenternes holdning til spørgsmålet om, hvorvidt direktivetsartikel 11, som oplister fem uddannelsesniveauer, kan slettes, samt hvor-vidt ”European Qualification Framework” (EQF) bør implementeres istedet for.Kommissionen spørger afslutningsvis om interessenternes holdning til,hvorvidt anvendelsen af det såkaldte Informationssystem for det indremarked (IMI) skal gøres obligatorisk, og hvorvidt et alarmsystem skalindføres, når medlemslandene som led i det administrative samarbejdeudveksler visse oplysninger om personer, der har søgt om anerkendelse.C) Modernisering af den automatiske anerkendelsesordningKommissionen anmoder om interessenternes holdning til spørgsmål ommodernisering af direktivbestemmelser vedrørende den automatiske an-erkendelsesordning for læger, tandlæger, sygeplejersker, jordmødre, far-maceuter, dyrlæger og arkitekter. Dette skyldes, at reglerne er blevet ud-stedt for mere end femten år siden, og der er tale om erhvervsområderunder betragtelig videnskabelig og teknologisk udvikling.Kommissionen foreslår, at moderniseringen af ordningen skal opdeles itre faser, samtidig med at tilliden til ordningen yderligere skal styrkes. Tilbrug herfor foreslår Kommissionen en række tekniske afklaringer indenfor de enkelte erhverv, som er omfattet af ordningen. Eksempelvis fore-slås afklaring af ansøgernes status i værtslandet, afklaring af krav til denmindste uddannelsesvarighed for læger, tilpasning af bestemmelserne ommindstekrav til uddannelsen for de syv ovennævnte erhverv samt forhø-

Der foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets endeligeholdning.Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO) har den 27. juli 2011 offentliggjort udkast til betænkning ommodernisering af anerkendelsesdirektivet2. Indeholdt i betænkningsudka-stet er bidrag fra Europa-Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Socia-le Anliggender (EMPL) og udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevare-sikkerhed (ENVI).Udvalgets diskussion af betænkningen forventes at foregå sidst i august2011. Det forventes, at emnet igen bliver sat på dagsorden den 19. sep-tember 2011. Afstemning i udvalget forventes at finde sted den 17. okto-ber 2011.Udvalget anbefaler i betænkningsudkastet:1) at der sker en forenkling af eksisterende anerkendelsesprocedurertil gavn for borgere og at medlemsstaterne i højere grad benyttersig af tilgængelige databaser og fælleseuropæiske IT systemer,samt at der sker en konsolidering af informationskilder, som p.t.er tilgængelige for erhvervsudøvere.2) at der sker en evaluering og nærmere præcisering af visse begre-ber i anerkendelsesdirektivet, som har tilknytning til a) tjeneste-ydelseskonceptet, jf. artikel 7, b) ”fælles platforme” jf. artikel 15samt c) ”Current Professional Development (CPD)”.3) at autorisationsafgørelsesprocessen gøres mere transparent ogklar, så kompetente myndigheders afgørelser lever op til kraveneom proportionalitetsprincippet.4) at der på grund af den teknologiske og videnskabelige udviklingsker en opdatering af lister over de berørte former for erhvervs-virksomheder, som er oplistet i direktivet.5) at antallet af lovregulerede erhverv i EU reduceres, og at der sik-res en proportional lovregulering i medlemsstaterne.6) at Informationssystemet for det indre marked (IMI) gøres obliga-torisk for alle erhverv, og at der med henblik på patient- og for-brugerbeskyttelse indføres et ”alert system”, som allerede er gen-nemført på Servicedirektivets område.7) at princippet om delvis adgang til erhvervsudøvelse ikke anvendesindenfor sundhedsfaglige erhverv og erhverv, der har konsekven-ser for sikkerhed.

8) at direktivets bestemmelse om sprogkrav tilpasses til de behov,der er hos kompetente myndigheder, som har ansvar for sund-hedsfaglige erhverv.9) at mobilitet af dimittender sikres gennem efterlevelse af Domsto-lens retspraksis.10) at Kommissionen gennemfører den påbegyndte evaluering af mu-ligheder for at indføre det såkaldte ”erhvervspas”. Udvalget frem-hæver i den forbindelse, at et frivilligt ”erhvervspas” kan værenyttigt at indføre, og at konceptet skal knyttes til IMI og skal leveop til bestemte IT-sikkerhedskrav.11) at Kommissionen sikrer en rettidigt gennemførelse af direktivet ialle medlemsstater.Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO) har første gang i et studie fra oktober 2010 udtalt sig om revisio-nen af direktivet.

3. Nærhedsprincippet

Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007om forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark,jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelseaf visse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er denrettidige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen medændringerne i den respektive lovgivning for det enkelte lovregulerede er-hverv, sikrer gennemførelsen af samtlige obligatoriske regler i direktivet.Loven og bekendtgørelsen indeholder tillige bestemmelser, som åbner forgennemførelse af direktivets dispositive regler. Loven trådte i kraft den 1.oktober 2007, og bekendtgørelsen trådte i kraft den 20. oktober 2007 oger senest blevet ændret med ikrafttræden den 15. juni 2011.

5. Høring

Kompetente myndigheder med ansvar for lovregulerede erhverv: Ar-bejdstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrel-sen, Finanstilsynet, Kort & Matrikelstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Psy-kolognævnet, Rigspolitiet (indeholdt i Justitsministeriets besvarelse fsva.kørelærererhverv) Sikkerhedsstyrelsen, Styrelsen for International Ud-dannelse (indeholdt i Undervisningsministeriets besvarelse fsva. lærerer-hverv), Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen.Ministerier og visse styrelser: Beskæftigelsesministeriet (henholder sig tilArbejdstilsynets og Arbejdsmarkedsstyrelsens besvarelse), IT- og Tele-styrelsen, Justitsministeriet (Færdsels- og våbenkontoret fsva. kørelærer-erhverv), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Mini-steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Undervisningsministeriet, Pa-tent- og Varemærkestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Trans-portministeriet (Trafikstyrelsen fsva. jernbaneerhverv) samt Universitets-og Bygningsstyrelsen.Organisationer: Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arki-tektforeningen, Arkitektforbundet, Danmarks Apotekerforening, DanskeArkitektvirksomheder, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler-Lederne,Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Rejsebureau Forening,Danske Universiteter, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Sygeplejeråd, For-brugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Stats-autoriserede Revisorer, FSR-Danske Revisorer FTF, Jordemoderforenin-gen, Konstruktørforeningen, Lægeforeningen, Tandlægeforeningen, 3Fog BAT-kartellet.Uddannelsesinstitutioner: Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Dan-ske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Arki-tektskolen).På baggrund af høringen har Styrelsen for International Uddannelse mod-taget nedenstående høringssvar:

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Universitets- og Bygningssty-

relsen, Danske Erhvervsskoler, Dansk Flygtningehjælp, Danske Uni-

versiteter, Tandlægeforeningen (henholder sig til Akademikernes

Centralorganisations høringssvar)

Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA)

har ingen bemærkninger til høringen.

Dansk Erhverv

støtter en effektivisering af anerkendelsesprocedurerne,idet der samtidig bør opretholdes en passende balance mellem hensynettil arbejdskraftens fri bevægelighed og de enkelte erhvervs berettigede in-teresse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse.

Lægeforeningen

bifalder direktivets hensigt med at sikre størst muligmobilitet for arbejdstagere i EU samtidig med at ændringen af direktivetsbestemmelser i højere grad vil medvirke til at sikre, at erhvervsudøvereindenfor lovregulerede erhverv har de nødvendige faglige kvalifikationer

for at kunne udøve deres erhverv i andre medlemsstater end de pågæl-dende erhvervsudøveres nationalstat.

Advokatrådet

har givet et høringssvar vedrørende spørgsmål et og tosamt spørgsmål ni, ti og elve i grønbogen. Advokatrådet har ingen be-mærkninger til, at direktivets proceduremæssige beskyttelsesforanstalt-ninger skulle gælde også i relation til sådanne sager.Moderniseringen af EU-direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer skal efter

FTF’s

opfattelse fremme såvel kvalitet og højfaglig standard i de opgaver professionsudøveren varetager, lige som mu-lighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor ikke ske på be-kostning af kvaliteten i opgavevaretagelsen. FTF kan derfor ikke støtteregelændringer, der kan have en forringet kvalitet og lavere standard somkonsekvens. FTF ønsker, at der skabes så stor gennemsigtighed og gensi-dig anerkendelse som muligt. FTF støtter derfor gerne tiltag, der kanstyrke professionsudøverens rettigheder til at gøre opnåede kvalifikatio-ner og erfaringer transparente samt muligheder for at opnå en eventuelnødvendig opkvalificering for at kunne opfylde de nationalt stillede kvali-fikationskrav. Opgaven er ikke at deregulere, men derimod at gøre de na-tionalt opnåede uddannelseskrav gennemsigtige, som grundlag for gensi-dig anerkendelse, herunder at styrke den enkelte professionsudøvers mu-ligheder for at få vurderet og eventuelt styrket egne kvalifikationer. Pro-fessionsudøvernes faglige organisationer skal inddrages bedre i beslut-ningsprocesserne og den løbende dialog om direktivets implementering.

LO

følger arbejdet med grønbogen vedrørende modernisering af direkti-vet om erhvervsmæssige kvalifikationer med stor interesse. LO vil såle-des fremsende høringssvar i forbindelse med Europa Kommissionens hø-ring med frist den 20. september 2011 efter en proces i sit bagland. Pånuværende tidspunkt henviser LO til sit høringssvar af 28. februar 2011 iforbindelse med konsultationspapiret om samme sag - i særlig grad hvadangår respekt for medlemsstaternes ret til selv at udvikle uddannelser, re-spekt for andre direktiver, vigtigheden af at de sociale parter inkluderesfra start til slut i udviklingen af et erhvervspas samt koblingen til udvik-lingen af et ”safe pass”. LO vedlægger endvidere 3F og BAT-kartelletskommentarer til spørgsmålene i forbindelse med grønbogen.

A) Nye metoder til at opnå mobilitet - spørgsmål 1-5

Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, 3F og BAT-

kartellet

samt

Lægeforeningen

støtter forslaget om udvikling af europæ-iske erhvervspas. I forbindelse med spørgsmålet om udvikling og indfø-relse af det såkaldte ”erhvervspas” har

Danmarks Apotekerforening

ud-talt, at hvis et erhvervspas vil kunne lette anerkendelsesprocessen, er detet initiativ, som kan overvejes nærmere.

Danmarks Rejsebureau For-

ening

vurderer, at et europæisk erhvervspas vil være et attraktivt redskabtil at støtte turistførere, der midlertidigt flytter fra én medlemsstat til en

anden, da det vil lette midlertidig mobilitet og sikre hurtigere anerkendel-se af kvalifikationer.

3F og BAT-kartellet

kan generelt støtte en styrkelse omkring samarbej-det i IMI (Indre markeds informationssystem3) og ser fordele ved etable-ring af et europæisk erhvervspas. Det er

Danske Arkitektvirksomheders

vurdering, at et europæisk erhvervspas vil kunne drage nytte af IMI-systemet, da IMI har vist sig at være et væsentligt, praktisk redskab, derer i stand til at nedbryde barrierer for grænseoverskridende administrativtsamarbejde.

Lægeforeningen

støtter Kommissionens bestræbelser på atudvikle et "erhvervspas", da det kan gøre det nemmere at arbejde i andremedlemsstater. Lægeforeningen støtter idéen om, at udstedelsen af et er-hvervspas bliver en frivillig ordning, og at erhvervspasset både kan be-nyttes ved midlertidige og mere permanente tilfælde. Myndighedernesarbejde bør tilrettelægges smidigt, så berørte personer let og nemt kan fåudstedt erhvervspasset og gøre brug af erhvervspasset i det relevanteland.

Akademikernes Centralorganisation

Arkitektforbundet

kanpå visse betingelser tilslutte sig de ideelle hensigter med erhvervspasset.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

finder, at formålet mederhvervspas må være, at gøre ansøgningsprocessen lettere ved at samle dedokumenter, der er nødvendige for at gennemføre en ansøgningsproces.Organisationerne er dog skeptiske overfor idéen om erhvervspas, idet definder, at der er tale om en stor teknisk og juridisk udfordring bl.a. i for-hold til datasikkerhed og sikring af kortets validitet. Endvidere frygter or-ganisationerne, at det er første skridt væk fra minimumskravene til syge-plejerskeuddannelsen.

FSR – danske revisorer

oplyser, at foreningen bakker op om bestræbel-serne på at skabe et indre marked for serviceydelser, herunder at fremmemobiliteten over landegrænserne for revision og andre revisorydelser,men finder, at erhvervspas skal kunne håndtere følgende dimensio-ner/udfordringer: Forskellighed og kompleksitet i national lovgivning,variation i revisors opgaver og roller, forskellige rammer for revisors ar-bejde (regler og uddannelse), beskeden dansk efterspørgsel efter revisorerfra andre EU-lande og tvivl om, hvorvidt erhvervspas kan øge konkurren-cen for så vidt angår revision af virksomheder af særlig offentlig interes-se. Det er derfor FSR – danske revisorers vurdering, at der fortsat bør væ-re en eller anden form for prøvning af revisorer og revisionsfirmaer, dervil udøve revision i Danmark, sådan som reglerne også er gældende i dag.

FTF

er fortsat skeptisk overfor forslaget om et erhvervspas, da der erfortsat mange uafklarede spørgsmål knyttet til passets indhold, dets ud-stedelse, juridiske status, løbende vedligeholdelse, datasikkerhed mv.IMI er et internetbaseret system, der skal styrke det administrative samarbejde mellem nationale, regionale oglokale myndigheder på tværs af medlemsstaterne. IMI gør det muligt for myndigheder at identificere relevantekompetente myndigheder i andre medlemsstater samt at kommunikere med hinanden på eget sprog ved hjælpaf en række præformulerede spørgsmål og svar, som er oversat på forhånd. Derudover opsætter IMI procedu-rer for grænseoverskridende administrativt samarbejde.3

FTF ser derfor frem til resultatet af arbejdet i Kommissionens arbejds-gruppe og vil tage endelig stilling, når det egentlige forslag foreligger. Ihvilken udstrækning erhvervspasset kan overflødiggøre f.eks. den forud-gående anmeldelse vil ligeledes afhænge af den konkrete udformning ogindholdsbestemmelse. Hvis der etableres et erhvervspas, er det for FTFvigtigt at understrege, at passet ikke kan erstatte en anerkendelse fra dennationale kompetente myndighed. FTF er enig i grundprincippet om, atpasset er frivilligt; det er den nationale kompetente myndighed, der skaludstede passet, og at medlemsstaten forpligtes til at udpege en nationalkompetent myndighed for erhverv, der ikke i dag er omfattet af en kom-petent myndighed. Et erhvervspas skal i givet fald også kunne anvendesaf professionsudøveren såvel ved fast etablering som midlertidig udøvel-se af erhvervet.

Arkitektforeningen

er af den overbevisning, at den nuværende anerken-delsesprocedure for arkitektuddannelserne i EU overflødiggør en er-hvervspas’ ordning, samtidig med at foreningen forudser store problemer,lig med et stort bureaukrati, i forbindelse med administrationen og vedli-geholdelsen af en sådan ordning. Arkitektforeningen henviser til, at arki-tekter uddannet ved en EU-anerkendt arkitektskole eller godkendt af Ar-kitektforeningens Optagelses- og Kvalifikationsnævn, allerede har et så-dant kort/erhvervspas. Efter

Konstruktørforeningens

opfattelse krævererhvervspas match i titler og er derfor uinteressant for bygningskonstruk-tører. Efter foreningens opfattelse burde et erhvervspas være bevis på, atbæreren har visse kompetencer, hvilket er noget andet end et bevis på, atens eksamensbevis er ægte. Endvidere vurderer foreningen, at hvis er-hvervspas skal udstedes af kompetente myndigheder – og for professioneruden kompetent myndighed af contact points eller lignende - giver detteen risiko for, at direktivet tvinger ikke-lovregulerede professioner i ret-ning af øget lovregulering. Foreningen henviser i stedet til det såkaldte”EurBE accreditation scheme”, udviklet af de europæiske bygningskon-struktørers organisation, som skal sikre den enkelte en titel, der kan sam-menlignes på tværs af sprog og landegrænser i Europa.

Danske Arki-

tektvirksomheder

oplyser, at det er i Danske Arkitektvirksomheders in-teresse at skabe så ukomplicerede administrative procedurer ved udøvelseaf erhverv i udlandet som muligt. En eventuel indførelse af et erhvervpasskal derfor kunne tilbyde øget effektivitet, merværdi og troværdighed iforhold til den nuværende situation, hvor Danske Arkitektvirksomhederog lignende organisationer som supplement til den automatiske anerken-delse udsteder attester til medlemmerne i forbindelse med arbejde i ud-landet.

Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, 3F og BAT-

kartellet

samt

Danske Arkitektvirksomheder

støtter forslaget om dekompetente myndigheders respektive roller i EU-afgangsstaten og denmodtagende medlemsstat, og vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, atdet er afgangsstaten, der verificerer/kontrollerer, om ansøgeren har defornødne kvalifikationer.

Advokatrådet

er enigt i, at et erhvervspas børvære et tilbud til erhvervsudøvere, og således ikke være et obligatorisk

krav til erhvervsudøvere. Det vil være den udstedende myndighed, derbeslutter, om betingelserne for at udstede passet er opfyldt, hvilket bety-der, at den erhvervsudøvende ikke har nogen ubetinget ret til at få passetudstedt.

Danske Arkitektvirksomheder

opfordrer til, at der i Danmark,hvis dette bliver relevant, nedsættes en kompetent myndighed beståendeaf arkitekterhvervets relevante parter til at forestå denne opgave.

3F

BAT-kartellet

støtter, at den pågældende medlemsstat selv udpeger enkompetent offentlig myndighed til at udstede erhvervspasset indenfor er-hverv, som ikke er lovregulerede i erhvervsudøverens afgangsstat (f.eks.kontaktpunkter for direktivet eller NARIC-centre). Det er i den forbindel-se relevant nærmere at definere kravene til den offentlige myndighed,som udsteder erhvervspasset inden for et ikke-lovreguleret erhverv, samtmodtagerstatens pligt til at acceptere et erhvervspas udstedt af den myn-dighed i afgangsstaten.

3F

BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

finder, at hvis man skal kunne lægge vægt på et erhvervspas, bør det ud-stedes af en offentlig myndighed og ikke af en national organisation elleren kommerciel enhed.

Akademikernes Centralorganisation

Arki-

tektforbundet

finder, at den juridiske betydning af et erhvervspas børbeskrives i detaljer, f.eks. hvorvidt et erhvervspas er bindende for de na-tionale myndigheder i værtslandet, eller hvorvidt det alene har karakter afinformation. Det er organisationernes opfattelse, at det generelt set kanvære problematisk, at myndigheden i forhold til godkendelse og endvide-re oplysning og vejledning oftest er henlagt til private medlemsorganisa-tioner.

Advokatrådet

synes, at det er afgørende, at oplysningerne på kor-tet er præcise og ajourførte, hvilket naturligvis stiller krav til den udste-dende myndighed i EU-afgangsstaten. Det må i den forbindelse formo-des, at der vil være behov for en elektronisk løsning, som det vil være af-gørende, at man i den modtagende medlemsstat er i stand til at tage del i.

Advokatrådet

kan støtte, at erhvervspas bør være et tilbud til erhvervs-udøvere, og således ikke være et obligatorisk krav til erhvervsudøvere.Principielt set ser

3F

BAT-kartellet

gerne, at der indføres et genereltkrav om erhvervspas til brug for anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-fikationer. Som et første skridt anbefaler 3F og BAT-kartellet, at det in-kluderes i et revideret direktiv, at medlemsstater har ret til at stille kravom obligatoriske erhvervspas på områder, der bunder i hensyn til den of-fentlige sundhed og sikkerhed (artikel 7, stk. 4). Dette koncept findes al-lerede i flere medlemsstater under navnet ”safe pass”, ID-kort mv.

Aka-

demikernes Centralorganisation

Arkitektforbundet

forudser særli-ge problemer i erhverv og brancher, som er lovregulerede i nogle landeog ikke i andre. Det bør via lovgivningen sikres, at de rettigheder, somfremgår af et eventuelt europæisk erhvervspas, som en borger udstyresmed fra en udstedende medlemsstat, faktisk skal anerkendes af en modta-gende medlemsstat.

Advokatrådet

finder, at anmeldelsesordningen skal bibeholdes, og atindførelsen af et erhvervspas, som tydeligt angiver indehaverens er-hvervsmæssige rettigheder, vil kunne fremskynde anerkendelsesproces-

sen, så afgørelsen kunne træffes inden for 1 måned samt at erhvervspassetkan fremvises i stedet for eventuelle medfølgende dokumenter i tilfældeaf krav om forudgående anmeldelse, jf. spørgsmål 2 a), model 2.

Advo-

katrådet

bemærker dog, at det bør sikres, at en overskrivelse af sagsbe-handlingsfrister ikke medfører en automatisk godkendelse af autorisati-onsansøgninger.

Danmarks Rejsebureau Forening

finder, at erhvervs-passet ville gøre den nuværende forudgående anmeldelse overflødig, jf.spørgsmål 2 a), model 1.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforenin-

gen

er enig heri, dog med forbehold for at erhvervspasset ikke erstatteranerkendelse fra den kompetente myndighed. Som retskrav synes

3F

BAT-kartellet,

at 1 måned kan være kort, eksempelvis på grund af af-holdelse af ferie mv. Antallet af måneder er dog ikke det afgørende, hvissystemet er opbygget fornuftigt.

3F

BAT-kartellet

ønsker, at forudgå-ende kontrol af erhvervsudøverens kvalifikationer bevares og foreslår, atteksten fra regeringens svar på spørgsmål 20, ved høringen i foråret 2011om emnet, genindsættes i det kommende høringssvar samt anbefaler, atbegrebet ”offentlig sundhed og sikkerhed” i artikel 7, stk. 4, udvides til atomfatte ”tvingende almene hensyn”.

Danmarks Rejsebureau Forening

støtter forslaget om inkorporering afprincippet om delvis adgang til de økonomiske aktiviteter, som udføressom en del af erhvervet og specifikke kriterier for anvendelsen af ordnin-gen. Danmarks Rejsebureau Forening vurderer, at en sådan adgang vilmedføre en potentiel øget mobilitet på EU-arbejdsmarkedet. En afledt ef-fekt af en sådan delvis adgang vil være nedbrydelse af de indirekte hin-dringer af arbejdskraftens frie bevægelighed, som indtil nu har hindretmobiliteten. Eksempelvis enkeltstående krav til en hel profession baseretpå dennes nationale definition, vil ikke længere kunne gøres gældendesom helhed, men alene den gren/del af professionen, hvor det vil væretvingende nødvendigt.

Akademikernes Centralorganisation

Arki-

tektforbundet

ønsker så få ubureaukratiske systemer som muligt.

3F

BAT-kartellet

finder, at hvis begrebet indføres, skal der anføres strammekrav til, hvornår begrebet kan tages i brug. Begrebet skal ledsages afmyndighedsbehandling med hensyn til anmeldelse, vurdering og bevil-ling af delvis adgang. Retten til ”delvis adgang” kan eventuelt gøres tids-begrænset. Det vil i praksis være vanskeligt at operere med begrebet”delvis adgang”, fordi der ikke føres myndighedskontrol med, om tjene-steudbyderne udfører andet arbejde. Uddannelser omfattet af direktivet erfor LO-medlemmer ofte af kortere varighed, og det giver i praksis ikkemening at give delvis adgang til delområder inden for fx stilladsbygningeller arbejde med kraner. Samtidig kan delvis adgang ses som en trusselmod idéen om brede uddannelser, hvor EUD- og AMU-kurser (fx svejse-kurser og kurser i stilladsbygning) i Danmark ofte omfatter alment dan-nende elementer. Indførelse af begrebet ”delvis adgang” vil fremmesmalle uddannelser.

Dansk Sygeplejeråd

finder ikke, at princippet om delvis adgang skalfinde anvendelse overfor sygeplejersker eller andre sundhedspersoner.

FTF

kan ikke støtte, at princippet om delvis adgang indføjes i direkti-

vet. Professionsudøvelsen af FTF’s professioner på basis af sammen-hængende grunduddannelser og for sundhedsprofessionernes vedkom-mende yderligere autorisation, er afgørende for at sikre kvalitet og sik-kerhed for borgeren. Som alternativ til delvis adgang bør medlemssta-terne i stedet tilbyde forskellige former for opkvalificering, der kan sik-re, at personen opfylder de stillede formelle kvalifikationskrav.

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet, Danmarks

Rejsebureau Forening, 3F

BAT-kartellet, Danske Arkitektvirk-

somheder

Konstruktørforeningen

støtter forslaget om nedsættelse afden aktuelle grænse på to tredjedel af medlemsstaterne til en tredjedel,som en betingelse for oprettelse af en fælles platform. 3F og BAT-kartellet forudsætter dog, at platformene altid udvikles i samarbejde medde anerkendte europæiske sociale parter inden for de relevante fagområ-der. Det er afgørende, at de involverede faglige sammenslutninger omfat-ter såvel arbejdsgiver- som arbejdstagersiden4.

Danmarks Rejsebureau

Forening

Konstruktørforeningen

vurderer, at det er nødvendigt meden indre markedstest. Hvis en eventuel ny platform ikke bliver underlagten markedstest, er der risiko for, at den fælles platform kommer til at ud-gøre en hindring for mobiliteten af erhvervsudøvere fra ikke-deltagendemedlemsstater og især fra medlemsstater, hvor erhvervet ikke er lovregu-leret.

Konstruktørforeningen

forventer, at de syv sektorregulerede pro-fessioner også skal gennemgå en tilsvarende test og finder det vigtigt, atfælles platforme skal kunne dannes af professioner, som ikke nødvendig-vis deler nationale titler.

Dansk Sygeplejeråd

mener, at ordningen omfælles platforme kunne finde anvendelse på specialuddannelser for syge-plejersker, der ligger udover basisuddannelsen. Organisationen finder detuklart, hvad platformen skal indeholde, og efter hvilke standarder de skalgodkendes. Organisationen bakker op om forslaget, såfremt det er muligtat bevise et reelt behov for eller ønske om anvendelsen af en platform.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

finder det vigtigt, at detgaranteres, at platformene ikke kan sænke de nuværende kriterier for an-erkendelse af bestemte uddannelser og professioner. Efter

FTF’s

opfat-telse bør forslaget om at styrke mulighederne for at etablere fælles plat-forme analyseres nærmere. Det er helt afgørende for FTF, at anerkendelseaf kvalifikationer respekterer de nationalt fastsatte standarder og kvalifi-kationskrav. Hvis minimumskrav efter laveste fællesnævner kan opnå ju-ridisk status, som Kommissionen foreslår det, vil platformene kunne øgemodsætningerne indenfor de enkelte professioner. Minimumskrav efterlaveste fællesnævner kan risikere at ødelægge sammenhængen i grund-uddannelserne.Som svar på spørgsmålet om kendskab til lovregulerede erhverv, hvor detkan forekomme, at kvalifikationskravene ikke står i et rimeligt forhold tileller er unødvendige i forhold til de tilsigtede samfundsmålsætninger ogSikker fjernelse af asbest er et eksempel på en hensigtsmæssig, mulig fremtidig fælles platform. Flertallet afmedlemsstater stiller krav til, at fjernelse af asbest i bygninger forudsætter en uddannelse, men kravet til ud-dannelsen varierer fra få timer til to uger. En fælles platform med krav til uddannelse om fjernelse af asbest vilfremme sikkerhed og sundhed samt mobiliteten over landegrænserne.4

derved fører til hindringer for EU-borgernes frie bevægelighed, oplyser

Danmarks Rejsebureau Forening,

at turistførererhvervet i visse med-lemsstater er et lovreguleret erhverv, hvilket hæmmer mobiliteten af tu-ristførere fra lande, hvor erhvervet ikke er lovreguleret. Det oplyses, atdanske turistførere ofte mødes med kvalifikationskrav i lande, hvor turist-førererhvervet er lovreguleret, der ikke står i rimeligt forhold eller ernødvendige i forhold til at kunne udøve erhvervet.

Arkitektforbundet

oplyser, at danske arkitekter efter færdiggjort kandidateksamen er i standtil at praktisere frit i Danmark og rammes ofte af begrænsende krav, nårde søger arbejde i andre medlemslande. Det er forbundets opfattelse, atdisse krav ofte kan virke diskriminerende. Det er ikke opfattelsen, at derendnu er tale om et stort kvantitativt problem, men mere et kvalitativtproblem for de enkelte arkitekter.

3F

BAT-kartellet

oplyser, at ideenom at indføre objektive kriterier er interessant og at objektive kriterierskal gøre gensidig anerkendelse mere enkel. 3F og BAT-kartellet finderdet vigtigt, at medlemsstaternes ret til at stille krav til kvalifikationer ilovregulerede erhverv og kompetence til selv at udvikle uddannelser fast-holdes. Hensynet til arbejdskraftens frie bevægelighed skal tillige balan-cere med andre legitime hensyn og legale krav om et socialt og bæredyg-tigt Europa.

B) At bygge videre på resultater – spørgsmål 6-13

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet, Danske

Arkitektvirksomheder, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Sy-

geplejeråd, Jordemoderforeningen

FTF

støtter forslaget om en ge-nerel forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at oplysninger om dekompetente myndigheder og de krævede dokumenter til anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer er tilgængelige via ét centralt online-adgangspunkt i hver medlemsstat, og en forpligtelse til at muliggøre onli-ne-gennemførelse af anerkendelsesprocedurer for alle erhvervsudøvere.

FTF

støtter muligheden for at gøre det muligt for tjenesteyderne elektro-nisk at gennemføre alle de administrative procedurer.

FTF

mener tillige,at kompetente myndigheder skal forbeholde sig ret til at få forelagt origi-nale dokumenter i forbindelse med behandling af autorisationssager.

Danske Arkitektvirksomheder

finder, at det bør overvejes, hvordan dersikres en logisk sammenhæng med den kompetente myndighed og denneswebindgang.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

gør opmærksom på, atikke alle EU-borgere kan kommunikere elektronisk, og derfor bør detfortsat være muligt at få information og ansøge om anerkendelse på an-den vis.

Danmarks Rejsebureau Forening

er enig i, at kravet om to års er-hvervserfaring i tilfælde, hvor en erhvervsudøver kommer fra en ikke-regulerende medlemsstat skal ophæves, når der er tale om forbrugere, derkrydser grænser, og ikke vælger en lokal erhvervsudøver i værtslandet.Kravet udgør en unødvendig hindring for den frie bevægelighed for er-

hvervsudøvere i EU, der ikke kan retfærdiggøres som forbrugerbeskyttel-se. Værtslandet bør ikke være berettiget til at kræve forudgående anmel-delse, da det udgør en unødvendig procedure. Kravet om forudgåendeanmeldelse bør kunne kræves i de tilfælde, hvor hensynet til den offentli-ge sundhed eller sikkerhedsmæssige risici for forbrugerne kan retfærdig-gøres med forudgående kontrol af kvalifikationer.

FTF, 3F

BAT-

kartellet

ønsker ikke, at kravet om to års erhvervserfaring ophæves.

FTF, 3F og BAT-kartellet

ønsker, at krav om forudgående anmeldelsebibeholdes.

3F og BAT-kartellet

støtter formuleringen i den danske be-svarelse af Kommissionens offentlige høring fra 7. januar 2011 om em-net5.

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet,

Dan-

marks Rejsebureau Forening

er enig i den i grønbogen anførte argu-mentation vedrørende definitionen af ”lovreguleret uddannelse”, hvoref-ter definitionen foreslås udvidet til at omfatte enhver uddannelse, som eranerkendt af en medlemsstat og relevant for erhvervet. Hermed støttesmuligheden for at bruge Europass, Diploma Supplement eller EuropassCertificate Supplement til at give oplysninger om indholdet og formålenemed de relevante uddannelsesprogrammer.

Danmarks Rejsebureau

Forening

mener, at det er relevant med en form for kontrol med akkredi-teringen af de ”relevante uddannelser” – en uddannelses relevans kan påbaggrund af det kvalitative indhold variere væsentligt fra medlemsstat tilmedlemsstat.

FTF, 3F

BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd

Jor-

demoderforeningen

finder det uklart, hvad Kommissionens forslag in-debærer. En definition af, hvad der præcist menes med ”lovreguleret ud-dannelse” efterlyses.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

ønsker ikke, at forslaget medfører, at minimumskravene til sygeplejer-skeuddannelsen sænkes, i det tilfælde, hvor der skulle komme nye med-lemslande, som ikke har lovreguleret uddannelsen. I sådanne tilfælde mådet nye medlemsland opgradere og udvikle uddannelsen, så den lever optil minimumskravene for automatisk anerkendelse, som gælder for syge-plejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen.

3F

BAT-kartellet

efterlyser svar på spørgsmålet om, hvordan spørgsmålet spiller sammenmed idéen om at fastsætte objektive kriterier til lovregulering af erhverv iEU, jf. spørgsmål 5 i grønbogen.

Advokatrådet

kan støtte at klassifikationen af uddannelsesniveauerne iartikel 11 slettes.

Advokatrådet

finder det i den forbindelse afgørende, atder fortsat overlades det modtagende land en reel mulighed for at fastslå,om kvalifikationer opnået i et andet land i tilstrækkelig grad kan ligestil-les med forholdene i det modtagende land. Tillige finder Advokatrådetdet afgørende, at der ved skønsudøvelsen på de områder, hvor der stilles5

To års dokumenteret erhvervserfaring betragtes som et relevant alternativ til at kunne udføre arbejde indenforvisse erhverv, hvor der kræves visse korte sikkerhedsuddannelser. Dette gælder eksempelvis i en situation,hvor personen kommer fra et land, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, mens der stilles krav om en såkaldtsikkerhedsuddannelse i værtslandet. I Danmark er der tale om visse erhverv i tilknytning til arbejdsmiljølov-givningen og visse erhverv, der har tilknytning til sikkerhed ved arbejde på offshore platforme. I begge tilfæl-de er der tale om særdeles farlige erhverv, hvor der også til virksomheder og til industrien i øvrigt stilles megetstrenge sikkerhedsmæssige og miljømæssige krav, både på EU-plan og nationalt.

krav om en kandidateksamen, fortsat kan lægges vægt på, om uddannel-sen er opnået på vilkår, der er fuldt sammenlignelige med hjemlandetsforhold.

FTF, 3F

BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderfor-

eningen

støtter på nuværende tidspunkt ikke forslaget. Det foreslås tilli-ge, at man afventer resultatet af generaldirektoratet for Indre Marked ogTjenesteydelsers undersøgelse af emnet.

Danmarks Rejsebureau For-

ening

finder, at klassifikationen kan være relevant, hvis definitionen af”lovreguleret uddannelse” ændres, netop på baggrund af, at det kvalitati-ve indhold af uddannelser kan variere. Derfor vil det være nødvendigtmed et sammenligningsgrundlag for at kunne definere relevansen for etgivent erhvervs-uddannelsesområde.

Dansk Sygeplejeråd, 3F

BAT-kartellet, FTF

Jordemoderfor-

eningen

støtter ikke indførelse af EQF (European Qualification Frame-work) som fælles referenceramme, da EQF ikke angiver de specifikkekvalifikationer, som er nødvendige i forhold til erhvervsmæssig anerken-delse, særligt indenfor sundhedssektoren. Høringsparterne finder ikke, atEQF kan stå i stedet for minimumskravene for sektorregulerede uddan-nelser. Det bemærkes endvidere, at den europæiske kvalifikationsramme(slutkompetencer) er frivillig, mens anerkendelsesdirektivet er bindende.

FTF

finder, at anvendelse af ECTS-systemet i relation til kvalifikations-niveauer skal overvejes nærmere, da ECTS alene er udtryk for en kvanti-tativ arbejdsbelastning.For så vidt angår forslaget om at rekalibrere reglerne i direktivets artikel14, stk. 1 om udligningsforanstaltninger ved at indføre specifikke ”firetrin” om: 1) berettigelse af udligningsforanstaltninger, 2) sletning af reg-len vedrørende to års erhvervserfaring, 3) styrkelse af borgernes ret til atfå en begrundet autorisationsafgørelse, 4) pligt til at værtslandet mindst togange om året tilbyder egnethedsprøve, støtter

Danmarks Rejsebureau

Forening,

at de i grønbogen anførte ”fire trin” implementeres i et moder-niseret direktiv.Ad nr. 1:

3F og BAT-kartellet

oplyser, at udligningsforanstaltninger eret vigtigt middel til at styrke mobiliteten på det europæiske arbejdsmar-ked.Ad nr. 2:

3F og BAT-kartellet

ønsker, at reglen om vedrørende to års er-hvervserfaring opretholdes.Ad nr. 3:

FTF, 3F og BAT-kartellet

kan støtte de skærpede krav til denkompetente myndighed om at begrunde afgørelser.Ad nr. 4:

FTF

støtter ikke forslaget om muligheden for at indføre en pligttil at værtslandet afholder egnethedsprøve mindst to gange om året.

Advokatrådet, Arkitektforbundet

Dansk Rejsebureau Forening,

støtter, at dimittender fra en akademisk uddannelse kan gennemføre enlønnet prøvetid under kvalificeret fagmands ansvar i udlandet.

Advokat-

rådet

peger på, at der – i overensstemmelse med EU-domstolens afgørel-se i Morgenbesser-sagen – i retsplejelovens § 135a er fastsat regler omudenlandske juristers mulighed for at blive advokatfuldmægtige i Dan-mark. Ifølge flere høringsparter er det afgørende i forhold til ordningener, om det faglige indhold i denne prøvetid gør vedkommende i stand tilat varetage erhvervet i den medlemsstat, hvor personen søger efterfølgen-de beskikkelse.

Lægeforeningen

bemærker, at ”retten til selvstændigtvirke” ikke erhverves i forlængelse af en universitetsgrad, men først nårKlinisk Basisuddannelse er dokumenteret gennemført. Foreningen finder,at det af hensyn til lægers mobilitet er en fordel, at Klinisk Basisuddan-nelse også vil kunne gennemføres i andre EU-medlemsstater.

Arkitekt-

forbundet

oplyser, at danske nyuddannede arkitekter tit ønsker at brugede første år efter deres studie til at opnå international erfaring. Da der ik-ke er krav om ”professional training” for arkitekter i Danmark, og da dersåledes ikke er etableret et system til vurdering og godkendelse af dette,oplever de ofte vanskeligheder i forhold til at få anerkendt deres kvalifi-kationer og rettigheder. Udenlandske nyuddannede arkitekter ønsker ofteat søge beskæftigelse ved danske arkitektvirksomheder i form af in-ternships, som trainees osv., blandt andet med henblik på at opnå aner-kendelse i deres hjemland. Dette virker som en trussel mod det danskesystem for regulering af løn- og ansættelsesvilkår, idet disse udenlandskearkitekter ofte vil være tilbøjelige til at acceptere ringere ansættelsesvil-kår end de, der burde gælde.

Akademikernes Centralorganisation

hen-viser til Arkitektforbundets svar.

Dansk Sygeplejeråd, FTF

Jorde-

moderforeningen

støtter ikke forslaget.

FTF

henviser i den forbindelsetil argumentationen under spørgsmål om ”delvis adgang”.

3F

BAT-

kartellet

finder, at gennemførelse af ulønnet prøvetid ikke må skævvridearbejdsmarkedet. Arbejde under ”kvalificeret fagmands ansvar” må ikkekunne ske på områder, der er reguleret for at beskytte den offentligesundhed og sikkerhed, jf. direktivets artikel 7,stk. 4.Overvejelsen om at inddrage IMI systemet er ifølge

FTF

positiv, men detbør undersøges nærmere, om systemet i sin nuværende form blot kan ud-vides til andre professionsområder, eller om der er behov for justeringer.

FTF, Forbrugerrådet, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen,

Lægeforeningen

Danmarks Apotekerforening

støtter forslaget omindførelse af en bred advarselsordning i Indre Marked i informationssy-stemet (IMI), der forpligter medlemsstaterne til straks at advare andremedlemsstater, hvis en sundhedsfaglig person ikke længere har tilladelsetil at praktisere på grund af en disciplinær sanktion, jf. spørgsmål 12, mo-del 2. I forbindelse med advarselsordningen om disciplinære sanktionerer det efter

Lægeforeningens

vurdering vigtigt, at medlemsstaterne ind-byrdes hurtigt agerer. Dette bør også gælde, hvis sanktionen er forældetog sundhedspersonen dermed ikke udgør en risiko for patientsikkerheden.Det er således vigtigt, at advarselsordningen både tilgodeser patientsik-kerheden samtidig med, at den ikke unødigt forhindrer den frie bevæge-

lighed for personer, som ikke (længere) udgør en risiko for patientsikker-heden. Det vil være vigtigt, at der fastsættes nærmere betingelser for brugaf advarselsordningen. Det skønnes i den forbindelse at være relevant, atder foreligger viden om de andre landes praksis med hensyn til at pålæg-ge disciplinære sanktioner, herunder oplysninger om, på hvilket grundlagsanktionerne er faldet, hvorvidt der er tale om permanente eller midlerti-dige sanktioner (og hvornår de ophører).

3F og BAT-kartellet

finder, atbrugerfladen skal udvikles, så den – hvor det er passende, bliver anvende-lig for virksomheder og faglige organisationer i værtslandet, og at syste-met skal kunne virke sammen med tilsvarende nationale systemer.

Lægeforeningen

finder, at læger - af hensyn til såvel patientsikkerhedsom kommunikationen med kollegaer/ personalegrupper skal være i be-siddelse af sproglige færdigheder på et sådant niveau, at lægen kan udføresit erhverv indenfor et givent speciale. Man kan derfor med fordel på eu-ropæisk plan klargøre mere præcist, hvad indholdet bør være i adfærds-kodeksen i forhold til, hvad forskellige aktører har ansvar for, herunderogså i relation til en EU-læges kommunikative færdigheder. En præcise-ring af indholdet i adfærdskodeksen vil give større bevidsthed omkring,hvilket ansvar henholdsvis den europæiske tilrejsende læge, ansvarligemyndigheder samt arbejdsgiver har i forhold til at sikre, at EU-lægen harde nødvendige færdigheder, herunder sproglige, der er en forudsætningfor, at lægen kan udføre sit erhverv med ”omhu og samvittighedsfuld-hed”. Af hensyn til patientsikkerheden ser

Danmarks Apotekerforening

gerne, at personer, der arbejder i sundhedssektoren, fx farmaceuter på etapotek, bliver underlagt en engangskontrol af de nødvendige sprogligefærdigheder, inden den sundhedsfaglige person første gang kommer i di-rekte kontakt med patienterne.

Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen,

FTF

Jordemoderforeningen

anbefaler, at de eksisterende regler i ad-færdskodeksen tydeliggøres. Løsningen bør dog suppleres med, at mod-tagerlandene/arbejdsgiveren får en øget forpligtelse til at sikre, at der, idet omfang det er nødvendigt, udbydes den type undervisning i sprog ogkultur, som er relevant for det pågældende erhverv.

Lægeforeningen

bemærker, at adfærdskodeksen ikke er juridisk bindende. Det er vigtigt,at en tilrejsende EU-læge har let adgang til at orientere sig om, hvilkefærdigheder der er påkrævede for at kunne arbejde indenfor et givent spe-ciale og i den forbindelse, hvorledes lægen kan opnå eller aflægge bevisfor at være i besiddelse af sådanne færdigheder.

3F

BAT-kartellet

finder, at hvor sprogkundskaber har betydning for den offentlige sundhedog sikkerhed og andre tvingende almene hensyn samt for arbejdsgivereog forbrugere, skal der fortsat kunne stilles krav til sprogkundskaber ogiværksættelse af udligningsforanstaltninger.

C) Modernisering af automatisk anerkendelse – spørgsmål 14-24

Arkitektforbundet

finder, at processen vedrørende modernisering af mi-nimumsuddannelseskravene i henhold til direktivet, som foreslås i grøn-bogen, jf. spørgsmål 14, bør fremskyndes så meget som muligt.

Dansk

Sygeplejeråd, FTF

Jordemoderforeningen

er enig i forslaget til en

proces for modernisering af den automatiske anerkendelse. I forhold tilanvendelsen af ECTS-point som en metode til at optimere harmoniserin-gen af uddannelseskravene, så finder organisationerne det vigtigt, at derførst er en fælles forståelse af, hvad ECTS-point svarer til. En harmonise-ring bør ikke ændre minimumskravene til uddannelsens længde og forde-lingen mellem teori og praksis.

FTF, 3F og BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen

Jordemoderforeningen

støtter forslaget om, at erhvervsudøvere, der sø-ger om etablering i en anden medlemsstat end den, hvor de erhvervedederes kvalifikationer, skal bevise overfor værtsmedlemsstaten, at de harret til at udøve deres profession i hjemlandet via bevis om lovlig etable-ring.

Arkitektforbundet

ønsker ikke, at direktivet tackler spørgsmålet om lø-bende faglig udvikling mere omfattende, idet forbundet synes, at dettespørgsmål bør være et nationalt anliggende. Det er

Lægeforeningens

holdning, at læger er forpligtede til kontinuerligt at opdatere deres kom-petencer, således at patienterne til enhver tid modtager en moderne ogevidensbaseret undersøgelse og behandling. Lægeforeningen finder, atdenne forpligtelse for læger dog bør forankres nationalt, og at der ikke erbehov for yderligere at specificere denne forpligtelse i direktivet.

Dansk Sygeplejeråd, FTF

Jordemoderforeningen

finder det vigtigt,at minimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelsen udtrykkes i bådetimer og år for at garantere en fælles forståelse af uddannelsens omfang. Iforhold til anvendelsen af ECTS-point som alternativ opgørelse, finderorganisationerne det vigtigt, at der først er en fælles forståelse af, hvadECTS-point svarer til.

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet, Dansk Sy-

geplejeråd, Jordemoderforeningen, 3F

BAT-kartellet

kan tilsluttesig de i grønbogen anførte forslag og argumenter for at medlemsstaterneskal give underretning, så snart et uddannelsesprogram godkendes natio-nalt. Organisationerne mener, at en sådan løsning kan være med til at op-timere godkendelsesproceduren.

FTF

oplyser, at forslaget vil indebæreen yderligere funktion for det danske akkrediteringssystem og eventuelten lovændring, og må derfor overvejes nærmere.

Lægeforeningen

finder,at sådant underretningssystem vil være for bureaukratisk og ufleksibelt.

Lægeforeningen

finder, at man bør fastholde det nuværende niveau, hvoret lægespeciale skal eksistere i 2/5 af alle medlemsstaterne for at kunnegodkendes som et speciale på europæisk niveau. Det er Lægeforeningensholdning, at en nedsættelse fra 2/5 til 1/3 vil medføre en godkendelse aflangt flere specialer på europæisk plan, og afgrænsningen i forhold tilnærliggende specialer (subspecialisering) vil blive vanskelig at fastsætte.I forlængelse af det rejste spørgsmål ønsker Lægeforeningen at påpege, atLægeforeningen finder, at det nuværende direktivs artikel 28 vedrørende”Uddannelsen til alment praktiserende læge ” bør udgå.

Lægeforeningen

finder, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør anerkendes på ligefod med de øvrige speciallægeuddannelser og derfor anerkendes efter ar-tikel 25.

Lægeforeningen

finder, at det tre-årige uddannelseskrav, der følger afbestemmelsen i artikel 28 i dag, ikke er fyldestgørende i forhold til dekrav, der bør stilles til uddannelsen af læger i almen medicin på europæ-isk plan.

Lægeforeningen

finder, at det vil være godt, hvis der i direktivet gives.En betingelse for at kunne give dispensation bør være, at de mulighed forat give dispensation for delvis gennemførsel af en speciallægeuddannelsei forbindelse med, at en uddannelsessøgende læge påbegynder en andenspeciallægeuddannelse lægefaglige kompetencer, der er erhvervet i for-bindelse med en delvis gennemførsel af et afbrudt speciallægeuddannel-sesprogram, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer i det andet special-lægeuddannelsesprogram, som der dispenseres fra.

Dansk Sygeplejeråd, FTF

Jordemoderforeningen

er positive over-for forslaget om ændring af kravet om ti års almen skolegang til tolv årsalmen skolegang som adgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen.

Danmarks Apotekerforening

støtter forslaget om, at listen over er-hvervsmæssige aktiviteter, som en farmaceut er bemyndiget til at udføre,udvides med farmaceutisk omsorg, egenomsorg og pharmacovigilance.

FTF

kan ikke støtte en udvidelse af listen som foreslået.

FTF

oplyser, atde beskrevne opgaver i høj grad varetages af farmakonomer, dvs. opga-ver, der omfatter kontakt og dialog med borgeren og patienten, herunderrådgivning, oplysning og gennemgang, overvågning og tilpasning af be-handling ved behov. Farmaceuten udfører lignende opgaver, men udvik-lingstendensen går i retning af, at farmakonomen i stigende grad vareta-ger denne type opgaver.

Danmarks Apotekerforening

støtter forslaget om, at farmaceutstudietindeholder en praktikperiode på 6 måneder på et apotek (evt. en kombina-tion af praktik på både apotek og sygehusapotek), såfremt farmaceutenefterfølgende skal ansættes på et apotek. Perioden kan ifølge DanmarksApotekerforening godt splittes op i fx to perioder, men bør ligge i sidstedel af studiet. Praktikperioden skal ligge i studietiden og ikke, som derstår i grønbogen ”umiddelbart efter afslutning af den akademiske uddan-nelse”. Begrundelsen er, at den nyuddannede farmaceut skal kunne tageansættelse på et apotek umiddelbart efter endt uddannelse og fungere somfarmaceut.

Danmarks Apotekerforening

finder ikke, at en sletning af artikel 21,stk. 4, hvorefter medlemsstaterne ikke er forpligtede til at lade uddannel-sesbeviser omhandlet i direktivets bilag V, punkt 5.6.2, få gyldighed medhenblik på oprettelse af nye apoteker med adgang for offentligheden harbetydning for danske forhold.

Efter

Arkitektforbundets, Arkitektforeningens, Danske Arkitektvirk-

somheders, 3F’

BAT-kartellets

opfattelse, bør den akademiske arki-tektuddannelse i EU harmoniseres til en minimumsvarighed på fem år,således som det beskrives i Bologna-processen.For så vidt angår forslaget om, at arkitekter opnår automatisk anerkendel-se efter gennemførelse af et fireårigt akademisk uddannelsesprogram ef-terfulgt af to års prøvetid (model 1) eller et femårigt akademisk uddannel-sesprogram, som afsluttes med mindst ét års prøvetid under kvalificeretfagmands ansvar (model 2) udtaler

Akademikernes Centralorganisati-

on og Arkitektforbundet

Danske Arkitektvirksomheder,

at ingenaf de to anførte modeller svarer til danske ønsker og krav til arkitektud-dannelsen. Det ville forlænge studietiden for de danske arkitekter med etår. I henhold til det gældende direktiv er den danske uddannelse god-kendt, idet den i det femårige forløb indeholder den krævede teori ogpraksis.

Danske Arkitektvirksomheder

mener, at af de muligheder somer foreslået, kunne model 2 eventuelt støttes. Hvis et centralt system for”prøvetid under kvalificeret fagmands ansvar” skal være fyldestgørende,vil det efter

Arkitektforbundets

opfattelse være nødvendigt med ”flerekategorier” af arkitekter i direktivet.

Arkitektforeningen

henviser tilACEs (Architects’ Council of Europe) besvarelse af høringen.

3F

BAT-kartellet

ser et behov for at få opdateret direktivets bilag IVvedrørende automatisk anerkendelse inden for områderne håndværk,handel og industri.

3F og BAT-kartellet

er tilbøjelige til at støtte model4, da den model bør indeholde mulighed for løbende opdatering af tek-nisk karakter.I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at foretagejusteringer af behandlingen af EU-borgere med kvalifikationer fra tredje-land i henhold til direktivets artikel 3, stk. 3, f.eks. ved at reducere densåkaldte ”treårsreglen”, samt spørgsmålet om ligestilling af tredjelands-borgere, der falder ind under den europæiske naboskabspolitik, som dra-ger fordel af en ligebehandlingsbestemmelse i henhold til europæisk lov-givning, udtrykker

Arkitektforbundet

det som sin holdning og sit ønske,at kompetencer, kvalifikationer og rettigheder for alle arkitekter anerken-des i den udstrækning og for så vidt deres uddannelse (i forhold til læng-de, kvalitative indhold mv.) svarer til tilsvarende EU-anerkendte uddan-nelser.

Akademikernes Centralorganisation

henviser til Arkitektfor-bundets bemærkninger.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

støtter ikke ændringer i kravene til kvalifikationer erhvervet i tredjelande.

FTF

finder ikke behov for de foreslåede ændringer.

3F og BAT-kartellet

kan principielt støtte, at anerkendelse af EU’s borgeres kvalifikationer fratredjelande sidestilles med anerkendelse af kvalifikationer, der er erhver-vet i EU, men kan ikke støtte en generel lempelse af kriterierne for ad-gang af tredjelandsborgere til det europæiske arbejdsmarked. Hvis derindføres en lempelse, skal den ikke formuleres som en ret for tredjelands-

Kommissionens høring vedrørende modernisering af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer (Grønbogen) - KOM(2011)367

Resumé

1.

Baggrund og indhold

2.

Europa-Parlamentets holdning

3.

Nærhedsprincippet

4.

Gældende dansk ret

5.

Høring

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Universitets- og Bygningssty-

relsen, Danske Erhvervsskoler, Dansk Flygtningehjælp, Danske Uni-

versiteter, Tandlægeforeningen (henholder sig til Akademikernes

Centralorganisations høringssvar)

Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA)

Dansk Erhverv

Lægeforeningen

Advokatrådet

FTF’s

LO

A) Nye metoder til at opnå mobilitet - spørgsmål 1-5

Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, 3F og BAT-

kartellet

Lægeforeningen

Danmarks Apotekerforening

Danmarks Rejsebureau For-

ening

3F og BAT-kartellet

Danske Arkitektvirksomheders

Lægeforeningen

Akademikernes Centralorganisation

Arkitektforbundet

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

FSR – danske revisorer

FTF

Arkitektforeningen

Konstruktørforeningens

Danske Arki-

tektvirksomheder

Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, 3F og BAT-

kartellet

Danske Arkitektvirksomheder

Advokatrådet

Danske Arkitektvirksomheder

3F

BAT-kartellet

3F

BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

Akademikernes Centralorganisation

Arki-

tektforbundet

Advokatrådet

Advokatrådet

3F

BAT-kartellet

Aka-

demikernes Centralorganisation

Arkitektforbundet

Advokatrådet

Advo-

katrådet

Danmarks Rejsebureau Forening

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforenin-

gen

3F

BAT-kartellet,

3F

BAT-kartellet

Danmarks Rejsebureau Forening

Akademikernes Centralorganisation

Arki-

tektforbundet