UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 246: En plan for fødevareforskning, -udvikling og -demonstration, fra videnskabsministeren

Indhold12Indledning ......................................................................................................................................2Globale udviklingstendenser (megatrends) .....................................................................................42.1Stigende efterspørgsel efter fødevarer ...................................................................................42.2Sunde og velsmagende kvalitetsfødevarer .............................................................................52.3Ny teknologi til bæredygtig produktion af fødevarer, foder og andre biobaserede produkter 53Vision.............................................................................................................................................73.1Forudsætninger for realisering af visionen ............................................................................83.2Anvendelse af teknologier .....................................................................................................93.3Øget kritisk masse .................................................................................................................93.4 Styrket offentligt/privat samarbejde .............................................................................................93.5 Nyttiggørelse af viden til erhverv og samfund............................................................................103.6 Uddannelse af kandidater ...........................................................................................................103.7 Samarbejde i EU om forskning, udvikling og demonstration......................................................113.8 Øget internationalt forskningssamarbejde ud over EU................................................................113.9 Forskningsbaseret myndighedsbetjening ....................................................................................124 Plan for fødevareforskning, -udviklingen og -demonstration: Handlingsplan for bedre koordination idet fødevareorienterede bevillingssystem.............................................................................................134.1 Koordinering mellem offentlige råd og fonde.............................................................................144.2 Koordinering mellem universiteter og offentlige råd og fonde ...................................................164.3 Innovation og netværk mellem offentlige og private parter ........................................................174.4 Koordinering af internationalt samarbejde..................................................................................174.5 Dialog mellem universiteter, myndigheder, erhverv og forbrugere via aftaler omforskningsbaseret myndighedsbetjening ...........................................................................................204.6 Samarbejde om uddannelser og forskning ..................................................................................21

1 IndledningProduktion, forarbejdning, distribution og forbrug af fødevarer, foder og nonfood har meget storbetydning for det danske samfund, herunder for dansk eksport og beskæftigelse. Samtidig er denglobale konkurrence på dette område meget hård. Men investeringer i forskning, udvikling ogdemonstration kan bidrage til, at Danmark fastholder og udbygger sin fremtrædende internationaleposition på området og bidrager til erhvervets fortsatte økonomiske udvikling under hensyntagen tilbæredygtighed, miljø, dyrevelfærd og befolkningens sundhed.En af forudsætningerne for en effektiv udnyttelse af de midler, der afsættes til fødevareforskning, er, atder er en tæt og levende dialog samt koordination mellem de forskellige aktører, der medvirker til atfinansiere forskningen. På den måde kan en sammenhæng i indsatsen sikres, og de udviklingskæder,der er på feltet, kan videreføres. Derfor har fødevareministeren og videnskabsministeren besluttet, atder – efter nedlæggelsen af Det Nationale Fødevareforum – udarbejdes en plan for fødevareforskning.Baggrunden er, at det er af central betydning, at finansieringsorganerne – forskningsinstitutioner,erhvervsorganisationer, myndigheder og repræsentanter for forbrugerne – deler opfattelse af devæsentligste udfordringer og perspektiver på fødevareområdet og på den måde skaber en fælleserkendelse og kvalitativ referenceramme. En sådan fælles forståelse vil alt andet lige gøre koordinationog samarbejde nemmere.Fødevareministeriet og Videnskabsministeriet har i fællesskab udarbejdet en plan for videreudviklingaf det allerede veletablerede samarbejde mellem de instanser i ministerierne, der har ansvaret forfordeling af midler til forskning, udvikling og demonstration.1De konkrete tiltag præsenteres i kapitel4.Arbejdet med planen er sket i tæt dialog med en faglig følgegruppe, og i den sammenhæng er derudarbejdet en såkaldt SWOT-analyse af dansk fødevareforskning, bilag 1. Der er ligeledes tegnetkonturerne af en vision for dansk fødevareforskning, hvor et af kardinalpunkterne er, at der sker envidereudvikling af samspillet mellem forskningen og erhvervet.Vision for dansk fødevareforskning:På globalt plan vil den stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer medføre krav om øget effektivitetog produktivitet i fødevaresektoren. Samtidig er der internationalt stigende opmærksomhed påpotentialet i udviklingen af den biobaserede økonomi, og i den sammenhæng indgår fødevareforskningsom en væsentlig del.Fødevareforskningen udgør dermed et solidt fundament for, at en vækstorienteret, konkurrence- ogbæredygtig produktion og forarbejdning af fødevarer, foder, nonfood og bioenergi kan foregå merebæredygtigt, samtidig med at forbrugerne kan få sunde, sikre og velsmagende kvalitetsfødevarer, ogdanske virksomheder i sektoren kan opretholde en stærk international konkurrenceevne og bidragevæsentligt til vækst og velfærd.Fødevareforskningen bidrager i samspil med innovation og uddannelse væsentligt til løsning af desamfunds- og erhvervsmæssige behov og krav om viden, teknologi og løsninger på fødevareområdet.

Det er ambitionen, at visionsafsnittet (kapitel 3) generelt kan inspirere den forskningsfaglige dialog iDanmark, herunder ikke mindst den dialog, der fremover føres mellem Det Strategiske Forskningsråd(DSF) og bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Og forhåbentlig kanvisionen også inspirere det politiske system i de kommende års fordeling af midler til forskning,udvikling og demonstration.Drøftelserne har taget udgangspunkt i en bred opfattelse af termen ”fødevareområdet”, både hvadangår den erhvervsmæssige beskrivelse og beskrivelsen af fødevareforskningen. Baggrunden er enstrategisk ambition om at kunne dække så store dele af værdikæden i forløbet mellem ”jord/hav tilbord” og fra ”bord til jord/hav” som overhovedet muligt. Der abonneres således på en bredclustertænkning (eller ressourceområdetænkning) i det arbejde, der er gennemført i arbejds- ogfølgegruppen. Der er redegjort for definitioner mv. i bilag 2.Arbejdsgruppen har bestået af embedsmænd fra Videnskabsministeriet og Fødevareministeriet, somhar gennemført arbejdet i meget tæt samarbejde med en faglig følgegruppe med følgende medlemmer:Prodekan for Forskning Erik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet, udpeget af Rektorkollegiet.Vicedirektør Ole Olsen, Aarhus Universitet, udpeget af Rektorkollegiet.Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU, udpeget af Rektorkollegiet.Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown, udpeget af Det Strategiske Forskningsråd.Direktør Annette Toft, Landbrug & Fødevarer, udpeget af Rådet for Teknologi og Innovation.Bent Claudi Lassen, udpeget af Grøn Udviklings- og Demonstrationsprogram.Administrerende direktør Asbjørn Børsting, DLG, udpeget af Landbrug & Fødevarer.Administrerende direktør Jan Mousing, Videncenter for Landbrug, udpeget af Landbrug & Fødevarer.Forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof, DI, udpeget af DI.Branchedirektør Ole Linnet Juul, DI Fødevarer, udpeget af DI.Direktør Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådet, udpeget af Forbrugerrådet2.Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag 3.Følgegruppen har afholdt tre møder i perioden 1. marts 2011 til 17. juni 2011.

2 Globale udviklingstendenser (megatrends)Det danske fødevareerhverv er i høj grad til stede både på det danske og det europæiske marked.Erhvervet er også en vigtig spiller på det globale marked og markedsledende inden for flereproduktgrupper. Igennem en lang årrække har fødevareerhvervet haft en vigtig betydning for danskøkonomi og beskæftigelse.Mulighederne for dansk fødevareforskning og fødevareerhvervet påvirkes i høj grad aframmebetingelser i Danmark, men i høj grad også af globale udviklingstendenser, hvor der i dekommende år især forventes vækst på eksportmarkederne for fødevarer og ny teknologi til bæredygtigproduktion af fødevarer, foder og industrielle biobaserede produkter.De nationale og globale udviklingstendenser giver en række muligheder for, at styrkerne i danskfødevareforskning kan udvikles yderligere, og denne viden kan omsættes til vækst og velfærd.2.1 Stigende efterspørgsel efter fødevarerVerdens befolkning forventes at stige med op til tre milliarder i de kommende år. Det betyder, atfødevareproduktionen i 2050 skal øges med 70-100 % for at dække det globale behov.3Det er især iLatinamerika og Afrika, at behovet for fødevarer forventes at vokse, men behovet er ligeledes fortsatstort i Asien4. I disse verdensdele ses også en voksende købedygtig middelklasse.OECD forventer, at der i 2019 vil være en stigende ”syd-syd” handel, men hovedparten af eksportenforventes dog fortsat at komme fra OECD-landene, fx ca. 50 % af korneksporten og ca. 80 % afsvinekødseksporten.5Det giver muligheder for, at dansk fødevareerhverv kan afsætte varer med højt værdiindhold.Samtidig bliver det også på globalt plan en stadig større udfordring at skaffe fødevarer, vand og energitil Jordens voksende befolkning og foder til husdyrene under samtidig hensyntagen til miljø og natur.Fødevareforskningen og fødevareerhvervet kan få en meget central rolle i omstillingen og udviklingenaf det biobaserede samfund.OECD vurderer, at der især i udviklingslandene er stort potentiale for at øgeproduktiviteten, men det kræver fortsatte investeringer i forskning og udbygning af infrastruktur.6Det giver danske virksomheder muligheder for dels at eksportere teknologi og serviceydelser tilomstillingsprocesserne i disse lande, dels at etablere egentlig produktion i landene. En afkonkurrenceparametrene kan være den forskningsbaserede viden.Ændringerne i efterspørgselsmønstrene på internationale fødevarer og fødevarerelaterede markeder vilmed stor sandsynlighed også slå igennem på fødevarepriserne. OECD forventer, at fødevarepriserne i3

2010-2019 i gennemsnit vil være 16-45 % højere end i 1997-2006. Ikke mindst en voksendemiddelklasse i flere af de nye vækstlande forventes at føre til en væsentlig stigning i efterspørgslenefter fødevarer og dermed potentielt stigende priser.7I den seneste tid har de stigende fødevarepriser især berørt lande med lavt BNP og et stort forbrug afuforarbejdede fødevarer, hvor prisstigninger især er slået igennem. OECD-FAO (Organisation forEconomic Co-Operation and Development – Food and Agriculture Organisation of the United Nation)forventer, at fødevarepriserne vil ligge over niveauet for 2007/08, hvor priserne nåede et højdepunkt.Dog forventes priserne for svinekød ikke at stige i samme omfang, fordi produktionen i Brasilien ogKina forventes øget betydeligt.8De stigende priser kan øge det politiske pres for at skabe mere forskningsbaseret viden, fordi denneviden kan bidrage til at øge produktiviteten og produktionen af nye fødevarer og dermed afbøde nogleaf de sociale og geopolitiske konsekvenser af stigende priser. Især i lande med lavt BNP kan det væreen stor udfordring at producere tilstrækkeligt med fødevarer og foder til priser, som befolkningen idisse lande kan betale. Her er der muligheder for, at danske virksomheder kan omsætte denforskningsbaserede viden til nye produktionsmetoder og teknologier til anvendelse i disse lande ellertil nye produkter, der fx produceres i Danmark og eksporteres.2.2 Sunde og velsmagende kvalitetsfødevarerDer vil opstå et globalt øget fokus på sunde og velsmagende kvalitetsfødevarer herunder fxsundhedsfremmende fødevarer.Efterspørgslen efter sådanne varer er voksende i Danmark og i de nye vækstmarkeder med envoksende købedygtig middelklasse. Dansk fødevareerhverv er i forvejen til stede på disse markeder oghar dermed gode muligheder for at anvende den forskningsbaserede viden til udvikling af nyeprodukter og serviceydelser til den ændrede efterspørgsel.Et særlig aspekt af denne udvikling vedrører de livsstilsrelaterede sygdomme, man ofte kan konstatereudvikle sig samtidig med øget købekraft. Livsstilssygdomme udgør et stigende problem i store dele afverden, herunder lande i Asien. Sygdomme udgør en stor belastning for det enkelte menneske, menbeslaglægger også en meget stor del af de offentlige sundhedsudgifter. Mange sygdomme kanforebygges ved sund og ernæringsrigtig kost, ligesom generne hos de personer, der har fåetlivsstilssygdomme. Fx reduceres diabetes ved sund og ernæringsrigtig kost.Forbrugerne efterspørger kvalitetsfødevarer, som opfylder den enkelte brugers specifikke ønsker ogbehov, fx fødevarer til børn, ældre mv. Tendensen ventes at sprede sig i takt med den voksendemiddelklasse og øget global bevidsthed om sundhed.2.3 Ny teknologi til bæredygtig produktion af fødevarer, foder og andre biobaserede produkterPolitikudviklingen nationalt, i EU og globalt giver grundlag for en stadig stigende global efterspørgselefter bæredygtige teknologier, som optimerer forbruget af ressourcer, understøtter omstillingen tiluafhængighed af fossile materialer og producerer nonfood-produkter baseret på biomasse samtsidestrømme og affaldstrømme, der ikke anvendes til fødevarer eller foder. Megatrenden rummermuligheder for jordbruget såvel som for det marine område.

Øgede miljø- og naturhensyn betyder, at udledningen af kvælstof, fosfor, pesticider og klimagasser pr.enhed skal reduceres, og systemer til fødevaresektoren som energileverandør skal udvikles. Desuden erder i kraft af efterspørgslen grundlag for udvikling af industrielle råvarer baseret på biomasse frem forfossile ressourcer.Medicinforbrug og dyrevelfærd er andre hensyn, som har stort politisk fokus.Politiske målsætninger medvirker således til en efterspørgsel efter smarte teknologiske løsninger på enrække områder. Den danske fødevaresektor har i samarbejde med fødevareforskere et godtudgangspunkt og et klart incitament for et samarbejde med andre sektorer om udvikling af nyeteknologier.Der er således stigende behov for at kombinere effektiv og konkurrencedygtig biologisk produktionmed skånsom og bæredygtig landskabs- og havudnyttelse.

3 VisionPå globalt plan vil den stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer medføre krav om øget effektivitetog produktivitet i fødevaresektoren. Samtidig er der internationalt stigende opmærksomhed påpotentialet i udviklingen af den biobaserede økonomi, og i den sammenhæng indgår fødevareforskningsom en væsentlig del.Fødevareforskningen udgør dermed et solidt fundament for, at en vækstorienteret, konkurrence- ogbæredygtig produktion og forarbejdning af fødevarer, foder, nonfood og bioenergi kan foregå merebæredygtigt samtidig med, at forbrugerne kan få sunde, sikre og velsmagende kvalitetsfødevarer, ogdanske virksomheder i sektoren kan opretholde en stærk international konkurrenceevne og bidragevæsentligt til vækst og velfærd.Fødevareforskningen bidrager i samspil med innovation og uddannelse væsentligt til løsning af desamfunds- og erhvervsmæssige behov og krav om viden, teknologi og løsninger på fødevareområdet.I 2025 er dansk fødevareforskning et internationalt anerkendt, dynamisk og interdisciplinærtforskningsområde, som er i stand til at skabe synergi med andre forskningsområder, samtidig med atforskningen på de centrale fødevareområder selvstændigt har meget højt internationalt niveau.Visionen bygger på de globale muligheder og udfordringer for fødevareområdet.Der er udsigt til stigende efterspørgsel efter sunde velsmagende kvalitetsfødevarer fra en voksendeglobal middelklasse. Den øgede efterspørgsel efter fødevarer vil samtidig øge markedet for bl.a. foder,effektive produktionssystemer, -processer og -teknologi. Endvidere vil en demografisk ændring,herunder ændring i befolkningens alderssammensætning, spille en meget stor rolle for fremtidensfødevaremarked.En global knaphed på helt nødvendige ressourcer som vand, biomasse, næringsstoffer og energi øgerbehovet for nye måder at producere, forarbejde og distribuere fødevarer og energi på.Fødevareproduktion er på en gang afhængig af energi og kan samtidig bidrage med råstoffer tilenergiproduktion.Klimaforandringer kan medføre, at Danmarks komparative fordele for landbrugsproduktion styrkesyderligere.Den globale udvikling stiller således også dansk fødevareforskning og danske virksomheder over foren række spændende muligheder, men også en række udfordringer. Ikke mindst fordi de globalemarkeder også fremover vil blive præget af meget hård international konkurrence.Danske fødevarevirksomheder har traditionelt en meget stærk position i den internationalekonkurrence. Men efter krisen er situationen nu den, at hele fødevaresektoren udfordres endnu meremarkant af nye globale spillere med stor økonomisk kapacitet, konkurrenceevne og med en stadig mereavanceret teknologibase og teknologisk kapacitet.Derfor skal det danske fødevareerhvervs eksisterende styrkeposition i dette teknologisk ogmarkedsmæssigt komplekse scenarie videreudvikles, og det skal ske på en meget solidforskningsbaseret videnplatform. Hermed stilles høje krav til en konstant videreudvikling og styrkelseaf dansk fødevareforskning i bred forstand i synergi med andre forskningsområder og langt mereholistisk og tværgående, end tilfældet er i dag. Det er ikke mindst vigtigt, at der etableres et intensivt

samspil på områder, hvor danske fødevarevirksomheder har mulighed for at opbygge nye og udbyggeeksisterende markedspositioner.Dansk forskning har både styrker inden for fødevareforskning generelt og inden for nye teknologier ogvidensfelter, som forventes at blive afgørende for udviklingen af det bæredygtige og biobaseredesamfund. Det drejer sig fx om sensorteknologi, bioteknologi, pharma, nano, IKT, forbrugeradfærd ogandre discipliner inden for samfundsvidenskab og humaniora. Disse styrker kan også være grundlagfor, at dansk forskning kan komme i front inden for nye tværgående forskningsområder.Det betyder, at visionen vedrører fødevareforskning inden for bl.a. ressourceeffektivitet ogproduktivitetsudvikling i hele kæden og minimering af spild, systemudvikling, beslutningsstøtte,teknologiudvikling, forbrugersikkerhed, arbejdsmiljø, forbrugeradfærd nationalt og globalt,gastronomi, oplevelser, sundhed, produktion af nonfood, bioenergi, nye biobaserede materialer,tekstiler, medicin, landskabsudvikling, vandmangel, vandmiljø og klimapåvirkning mv.3.1 Forudsætninger for realisering af visionenI det følgende opstilles de væsentlige forudsætninger for realisering af visionen for den danskefødevareforskning. Det anbefales, at visionen inddrages i det samarbejde, der skal etableres mellem deforskningsfinansierende organer, som opererer på fødevareområdet. Tilsvarende anbefales det, atuniversitetsbestyrelserne inddrager visionen i deres strategiske overvejelser.Overordnet forudsættes det, at forskningen skal være på højt internationalt niveau og være på forkantmed den ændrede efterspørgsel efter ny viden. Der er således gode argumenter for fremadrettet atfastholde det nuværende bevillingsniveau på fødevareområdet. I 2008, som er den nyeste tilgængeligedetaljerede kortlægning af fødevareforskningen, anvendtes ca. 7 % af de offentlige forskningsudgiftertil fødevareforskning.

3.2 Anvendelse af teknologierHistorisk set har der aldrig før været større behov for forskning til understøttelse af det biobaseredesamfund. Det er følgegruppens opfattelse, at der er behov for en udbygning af og samspil mellemteknologier og videnfelter for at kunne realisere visionen om det bæredygtige og biobaserede samfund.Heri indgår bioteknologi, fødevareteknologi, procesteknologi, nanoteknologi, sensorteknologi,syntesebiologi, produktivitetsfremmende teknologi, logistik, bioinformatik, akvakultur og marinbioteknologi. Anvendelsen af genomisk selektion i husdyr og planteavl viser allerede nu meget storepotentialer for den danske fødevaresektor. Desuden er der behov for yderligere udbygning af denmedicinske ekspertise inden for ernæring og sundhed med henblik på udvikling af sundere fødevarer tilbekæmpelse af livsstilssygdomme. OECD har vurderet, at industriel bioteknologi ogplantebioteknologi vil tegne sig for � af værditilvæksten fra den bioteknologiske sektor.Enzymer og ingredienser udgør en meget stor del af den industrielle bioteknologi, hvor Europa ogspecielt Danmark tegner sig for en meget stor del af verdensproduktionen, mens Europa ikke længerehar førerposition inden for en række af de øvrige fødevare- og bioteknologiske områder.Det er endvidere følgegruppens opfattelse, at der er behov for at styrke produktionsforskningen, daproduktionsforskningen spiller en væsentlig rolle i forhold til procesoptimering, innovation ogimplementering af nye teknologier, som er væsentlige i forhold til at adressereproduktivitetsudfordringen.3.3 Øget kritisk masseFor at realisere visionen er der behov for prioritering af forskningsindsatsen, fordi hverken danskforskning eller det enkelte universitet kan og skal være gode til det hele. Overlappende kompetencermellem universiteterne bør begrænses, samtidig med at der i tilstrækkelig grad er specialisering påområder, hvor erhvervet efterspørger forskning. Det gælder både enkeltområder inden forprimærproduktion, forarbejdning, fremstilling og produktionssystemer og brugeradfærd.For at realisere visionen er det følgegruppens opfattelse, at de danske universiteter fremadrettet i øgetgrad bør sigte mod en specialisering inden for forskellige områder af fødevareforskningen.Universiteterne bør i deres strategiovervejelser tage stilling til, hvor de ønsker at specialisere sig ogarbejdsdele med de andre universiteter, og hvor de finder, at det er hensigtsmæssigt at gå ind i direktekonkurrence med andre universiteter. Den sidstnævnte strategi kan i visse tilfælde være fremmende forforskning og innovation, men kan i andre tilfælde have negative effekter i form af en manglende kritiskmasse på områder, som er af væsentlig betydning for erhverv og samfund.3.4 Styrket offentligt/privat samarbejdeI international sammenligning har Danmark en god tradition for offentligt/privat samarbejde, og detskal der bygges videre på. Et tæt og velfungerende offentligt/privat samarbejde er afgørende for, atforskningsresultaterne hurtigere kan omsættes til innovation i danske virksomheder og i det offentlige,og for at ny viden og problemstillinger fra virksomhederne og det offentlige samtidig kan inddrages iforskningen.Der foregår i dag forskellige former for offentlig/privat samarbejde bl.a. i regi af Det StrategiskeForskningsråd (DSF), Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), Højteknologifonden (HTF) og GrøntUdviklings- og Demonstrations Program (GUDP). Senest har DSF og RTI i 2010 som et pilotforsøg ogmed en relativt begrænset finansiering igangsat et SPIR (Strategic Platform for Innovation andResearch) inden for fødevarer. Initiativet er startet som et bottom up-initiativ, og både erhverv, degodkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS) og universiteter har store forventninger til, at SPIR-

konstruktionen eller lignende konstruktioner kan få læringshjulet/innovationshjulet til at kørehurtigere.Der er desuden udvikling i universiteternes direkte samarbejde med erhvervet, således at der i højeregrad end tidligere drøftes større strategiske satsninger, som kan understøtte erhvervsudviklingen fremfor enkeltprojekter. Disse tiltag indgår i Fødevareministeriets og universiteternes dialog om denstrategiske udvikling af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.Det er vurderingen, at en betydelig udbygning af disse former for offentlig/privat samarbejde vil kunnestyrke dansk fødevareforskning, herunder bidrage til et styrket samarbejde mellem danske miljøer påforskellige universiteter og med internationale forskningsmiljøer, samtidig med at både offentlige ogprivate brugere kan omsætte forskningen til innovation.For at realisere visionen er det følgegruppens opfattelse, at en stigende andel afforskningsbevillingerne inden for fødevareområdet bør anvendes til forskning, som udføres ioffentlig/privat samarbejde og med matchende privat finansiering.3.5 Nyttiggørelse af viden til erhverv og samfundDe problemstillinger, som fødevareforskningen bidrager til løsninger på, er komplekse og kan i stadigstigende grad bedst løses ved en tværfaglig holistisk tilgang, som tager hele værdikæden i betragtningfrem for en mere snæver disciplintilgang. Der er også behov for et tæt og systematisk samspil mellemforskning, udvikling og demonstration, således at forskningen hurtigst muligt omsættes til konkretinnovation, og at de nye forskningsproblemstillinger, som opstår i demonstrationsprojekter, hurtigstmuligt inddrages i forskningen.Hovedparten af de private investeringer i forskning og udvikling inden for fødevareområdet anvendestil udvikling og demonstration. Inden for primærproduktion er der et stærkt videnspredningssystem.Det er afgørende, at der findes effektive strukturer, der sikrer hurtig og optimal anvendelse afforskningen i virksomhedernes udvikling og demonstration, herunder særligt i de små og mellemstorevirksomheder i fødevaresektoren og i den del af fremstillingssektoren, som er underleverandør tilfødevareerhvervet. Her spiller universiteterne, GTS og fælles deltagelse i strategiskeforskningsprojekter en vigtig rolle for videnspredning til især de små og mellemstore virksomheder.Dansk deltagelse i internationale netværkssamarbejder spiller også en væsentlig rolle for en effektiv oghurtig nyttiggørelse af viden. Den tætte kontakt, som mange ERA-NET og teknologiplatforme har tilindustri og erhverv, indebærer en mulighed for videnspredning. Det samme gælder forskeres deltagelsei forskellige rådgivende organer nationalt, i EU og globalt.Det er følgegruppens opfattelse, at forskerdeltagelsen i de rådgivende organer er vigtig af hensyn tilerhvervets eksportpotentialer og andre samfundshensyn såsom sundhed og miljø.For at realisere visionen om øget videnbaseret innovationskraft i dansk fødevareerhverv er detfølgegruppens opfattelse, at andelen af højtuddannede i virksomhederne skal vokse. Det bør også væreen ambition, at der er markant dansk deltagelse i et netværk om KIC, hvori fødevareforskning, -uddannelse og -innovation spiller en central rolle.3.6 Uddannelse af kandidaterUddannelse af kandidater og forskere er en af de væsentligste former for videnspredning.

Det er nødvendigt, at myndigheder og private virksomheder kan få kandidater med kompetencer, der ervelegnede til at løse de udfordringer, myndighederne og erhvervet står over for.Det nødvendiggør en tæt kobling til forskningen, men også en langt højere grad af kompetencer tilomstilling og nytænkning, herunder kompetencer til at omsætte forskning til innovation, fx i nyevirksomheder.3.7 Samarbejde i EU om forskning, udvikling og demonstrationNy viden og teknologiske løsninger bliver en væsentlig konkurrenceparameter for Danmark og Europa.Dansk fødevareforskning har et godt fagligt udgangspunkt for styrket deltagelse i EU´s rammeprogramog udnyttelse af forskningen bl.a. gennem deltagelse i ERA -NET, Joint Technology Initiatives, JointProgramming Initiatives mv.For at realisere visionen er det følgegruppens opfattelse, at Danmark aktivt skal påvirke udformningenaf og deltage i EU´s forskellige initiativer inden for formuleringen af fødevareforskningen og i højeregrad være med til at sætte dagsordenen herfor.Et eksempel herpå er realiseringen af det biobaserede samfund. Her er der mulighed for at trække pådanske styrker inden for tværfaglig forskning, da fødevareforskningen også dækker nonfood-produktion, fx af biobrændsel og biomaterialer. Realiseringen af det biobaserede samfund kan bl.a.støttes via aktiv deltagelse i ERA-NET, Joint Technology Initiatives og Joint Programming Initiativesog et muligt KIC inden for fødevarer.Ved at deltage i en lang række ERA-NET, Joint Technology Initatives, Joint Programming mv. fårdanske forskere og dansk erhvervsliv allerede mulighed for at indgå i europæisk forskningssamarbejdepå de væsentlige områder i visionen og dermed skabe et endnu bedre grundlag for, at forskningen kanbidrage til løsningen af de væsentlige udfordringer.For at realisere vision er det følgegruppens opfattelse, at Danmark skal deltage med finansiering i dekommende ERA-NET og i Joint Programming-initiativer på fødevareområdet. DSF har finansiering tildeltagelse i pilotopslaget af Joint Programming inden for fødevareproduktion og klima. Men især efter2012 er der meget begrænsede muligheder for at finansiere dansk deltagelse i ERA-NET og JointProgramming, fordi DSF's bevillinger falder, og fordi rådets bevilling til deltagelse i internationaleprogrammer af strategisk betydning ophører med udgangen af 2012.Det er også en del af visionen, at dansk fødevareforskning involverer sig kraftigt i internationaltsamarbejde, og i den sammenhæng er det en væsentlig målsætning, at den danske andel af EU´s 8. og9. rammeprogram mindst kommer på niveau med 6. rammeprogram (6 %).3.8 Øget internationalt forskningssamarbejde ud over EUDet er i høj grad den globale udvikling, der stiller dansk fødevareforskning og fødevareerhverv overfor udfordringer og muligheder. Konkurrenceevnen er stor hos mange konkurrentlande med et lavereomkostningsniveau end det danske. Den stigende internationale samhandel og organisering åbnernogle muligheder, og samtidig kan det være attraktivt for danske virksomheder at flytte forskning ogproduktion til andre lande, og fødevareerhvervet udfordres løbende af udenlandske konkurrenter pådanske og internationale markeder.For at realisere visionen er det følgegruppens opfattelse, at dansk fødevareforskning skal udnyttemulighederne for at styrke dansk forskning gennem samarbejde med førende forskningsmiljøer i de

lande, hvor der særligt forventes vækst, fx BRIK-landene. Samarbejdet kan bl.a. ske ved mobilitet, vedfælles opslag af fælles bevillinger eller ved opslag af bevillinger målrettet samarbejde med forskere ide pågældende lande. Det er følgegruppens vurdering, at 20 % af bevillingerne fra forskningsråd børanvendes til fælles forskningssamarbejde med internationalt samarbejde, når det er til gavn for danskforskning. Samarbejdet skal have potentiale til både at styrke forskningen og til at udvikle den danskevidenbase og udbygge dansk fødevareerhvervs position på det globale marked, herunder til ateksportere viden og teknologi.3.9 Forskningsbaseret myndighedsbetjeningFødevareerhvervet er afhængig af hensigtsmæssig videnbaseret regulering nationalt såvel som i EU ogglobalt. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening spiller her en central rolle, idet fødevareområdeter omfattet af mange internationale og nationale reguleringer og guidelines inden for fxfødevaresikkerhed og miljøpåvirkning.Den forskningsbaserede myndighedsbetjening og tiltroen til beredskabet er af afgørende betydning forden danske fødevareeksport. Beredskabet sikrer fortsat tillid til den danske husdyrsundhedsstatus ogfødevaresikkerhed på verdensmarkederne. Myndighedsbetjening sikrer videngrundlaget herfor ogdermed også en høj grad af indflydelse i internationale fora.Hertil kommer, at en effektiv og vækstorienteret forvaltning fremmer sektorens vækst, fx gennem højtdokumentationsniveau for fødevaresikkerhed, en hurtig og effektiv ageren i forhold til mistanker omsygdomsudbrud, transparente dokumentationssystemer osv.Den forskningsbaserede myndighedsbetjening har således betydning for myndigheder og virksomhederog dermed for samfundet.Bevillingerne til forskningsbaseret myndighedsbetjening underkastes en årlig besparelse på to %,svarende til hovedparten af statens øvrige budgetposter på nær forskning. Bevillingerne tilforskningsbaseret myndighedsbetjening reduceres dermed med 14 % i perioden 2008-2014.Følgegruppen har i den forbindelse fundet anledning til at påpege risikoen for, at kvaliteten afforskningsbaseret myndighedsbetjening og dermed grundlaget for erhvervets internationalekonkurrenceposition påvirkes negativt.For at realisere visionen er det følgegruppens opfattelse, at der skal sikres stor transparens og åbendialog om udmøntningen af bevillingen til den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Hervedtydeliggøres muligheder og synergier inden for øvrig forskning, erhvervssamarbejde og undervisning.Der skal være en løbende dialog mellem Fødevareministeriet og relevante brugere herom, herunderindkaldelse af forslag i forbindelse med den årlige rulning af aftalerne.

4 Plan for fødevareforskning, -udviklingen og -demonstration:Handlingsplan for bedre koordination i det fødevareorienteredebevillingssystemSamlet set har dansk fødevareforskning hidtil klaret sig godt, og den offentlige forskning har generelthøj kvalitet. På visse områder er dansk fødevareforskning på verdenstoppen. Fødevareforskningen stårdog også, som det fremgår af SWOT-analysen, over for en række overordnede udfordringer, som i højgrad er præget af, at fødevareerhvervet har en meget stor eksport og dermed stor afhængighed afglobale udviklingstendenser.Fødevareerhvervet er af stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning samt konkurrencedygtigt,men udfordres kraftigt på det globale marked.De globale udviklingstendenser peger på, at stigende efterspørgsel efter fødevarer og foder, stigendepriser og forbrugernes ønsker om let adgang til sunde og velsmagende kvalitetsfødevarer samtfødevarer med særlige egenskaber vil være nogle af de parametre, der får betydning fremover.Efterspørgsel efter nye teknologiske løsninger på de udfordringer, miljø- og naturhensyn giver, ogdermed evnen til samarbejde med andre erhvervssektorer vil også få betydning fremover.SWOT-analysen har ledt frem til anbefaling af en række nye initiativer og af fortsættelse afigangværende initiativer. Forslagene til nye initiativer er samlet her:1. AnbefalingGUDP, EUDP og HTF skal indgå i dialog med deltagere i SPIR-platformene og lignende initiativer ommulighederne for videreudvikling af aktiviteterne med henblik på at opnå nødvendig kritisk masse ogtidshorisont i dette tiltag ved på lige fod med andre at søge støtte hos råd og fonde.2. AnbefalingDet anbefales, at der vedvarende er fokus på opfølgningsaktiviteter i fx DSF, EUDP og GUDP medhenblik på at sikre systematiske drøftelser om, hvordan forskningsaktiviteterne kan omsættes tilinnovation, udvikling og produktion.3. AnbefalingFor at styrke anvendelsen af forskningsresultaterne i undervisningen anbefales det, at forskningsrådenei deres projektopfølgning også har fokus på, at forskningsresultaterne anvendes i undervisningen,herunder til udvikling af eksisterende uddannelser eller til udvikling af nye uddannelser.4. AnbefalingI de kommende år skal der ske en yderligere professionalisering af de danske netværk med henblik på,at de kan spille en mere afgørende rolle for både strategiudvikling, projektetablering og forinternationalt samarbejde.5. AnbefalingFor at styrke udviklingen i fødevareproduktionen i Danmark og fødevareerhvervets globale positionhar den danske regering anbefalet, at Danmark i forbindelse med de kommende reformforhandlingerarbejder for at styrke adgangen til at finansiere innovation og udvikling via EU´s fælleslandbrugspolitik.

6. AnbefalingDet anbefales, at forskningsrådene inden for de bevillingsmæssige rammer fremadrettet får økonomiskfleksibilitet til at prioritere deltagelse i forberedelsen og finansiering af Joint Programming Initiatives.7. AnbefalingDet anbefales, at det samarbejde, der er igangsat mellem videninstitutioner, erhvervsorganisationer ogLMC (levnedsmiddelcentret) inden for rammen af Foodbest om forberedelse af dansk deltagelse i enforventet ansøgning om KIC-Food bakkes op af ministerierne, således at arbejdet kan danne grundlagfor danske deltagere i en egentlig ansøgning på et senere tidspunkt.8. AnbefalingDet anbefales, at Fødevareministeriet indkalder forslag hos relevante interessenter i forbindelse medden årlige rulning af aftalerne mellem Fødevareministeriet og universiteter med henblik på rådgivningom det faglige strategiske grundlag for prioritering af bevillingerne til forskningsbaseretmyndighedsbetjening.9. AnbefalingDet anbefales, at universiteterne udbygger samarbejdet omkring rekruttering til uddannelserne, og atuniversiteterne samarbejder omkring udvikling af bachelor- og kandidatuddannelser til det biobaseredesamfund og specialiseringer og stærke specialiseringsprofiler på de enkelte universiteter. Desudenanbefales universiteter og erhverv (offentligt og privat) at øge samarbejdet omkring praktik,studenterprojekter, specialer mv.10. AnbefalingDet anbefales, at universiteterne i deres strategiovervejelser tager stilling til, hvor de ønsker atspecialisere sig og arbejdsdele med andre universiteter, og hvor de finder, at det er hensigtsmæssigt atgå ind i direkte konkurrence med andre universiteter.

Ministerierne og følgegruppen mødes medio 2012 for at gøre status på realiseringen af anbefalingerne.4.1 Koordinering mellem offentlige råd og fondeDen offentlige forskning, udvikling og demonstration bliver støttet fra flere forskellige kilder. Det ervæsentligt, at der er sammenhæng i denne støtte, og at der er gennemskuelighed for både forskere,erhverv og forbrugere, således at effekten samlet set kan optimeres. Der er generel enighed om, atkoordination både er et spørgsmål om praktik – altså at samarbejde omkring procesforløb, omkringtidspunkter for opslag, om fælles kommunikation osv. – og et spørgsmål om mindset – altså om athave indsigt i og forståelse for motiver, rationaler og visioner for aktiviteter og initiativer.Derfor handler koordination både om at etablere samarbejde omkring regler og krav, om atgennemføre samarbejdsprojekter og om at mødes og udveksle viden, erfaringer og hensigter.Koordination mellem fx to råd må derfor både medføre samarbejde på sekretariatsniveau og på fagligtog strategisk niveau.Koordinering mellem GUDP og DSFMed loven om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) er der som udgangspunktkommet en klar arbejdsdeling mellem Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og GUDP, idet GUDPforventes at bygge videre på forskningsresultater, der kan være frembragt på grundlag af finansieringfra universiteterne, DSF eller andre.

Koordinering på strategisk niveauFor både at sikre en klare arbejdsdeling mellem GUDP og DSF og sikre muligheden for at skabe en”bevillingskæde” – fra forskning til demonstration, er koordinering mellem ordningerne vigtig. Derafholdes normalt 1-2 møder om året mellem repræsentanter for DSF og GUDP med henblik på blandtandet gensidig orientering om respektive initiativer og drøftelse af samarbejde og synergier mv.Fra GUDP er det normalt bestyrelsesformanden, der deltager. Fra DSF er det ligeledes normaltbestyrelsesformanden og en af formændene fra de relevante programkomiteer, der deltager. Dennemødefrekvens fastholdes.Koordinering af kvalitetsvurderingDet fremgår af loven om forskningsrådgivning, at DSF skal godkende uddelingsproceduren og foretageen forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger inden uddeling af statsligeforskningsbevillinger, der ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger tilforskningsbaseret myndighedsbetjening. På baggrund af denne vurdering fordeler de enkelte råd ogministre midler blandt de ansøgere, som DSF har fundet støtteværdige. Den forskningsfagligevurdering i DSF foretages af den eller de relevante programkomiteer. DSF betjenes af ét sekretariat.Der er derfor en tæt koordinering mellem de personer, der betjener rådets forskellige programkomiteer,herunder Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd og Programkomiteen for BæredygtigEnergi og Miljø. Der formidles løbende information af tværgående karakter til programkomiteerne. Iforhold til den forskningsfaglige vurdering af ansøgninger fra fx GUDP og EUDP (EnergiteknologiskUdviklings- og Demonstrationsprogram) aftales der som hidtil indbyrdes i DSF en fordeling af dekonkrete ansøgninger til den programkomite, der dækker området bedst, eller eventuelt en vurdering iflere programkomiteer. Denne koordinering fastholdes.Koordinering mellem sekretariaterneDer afholdes jævnligt koordineringsmøder mellem sekretariaterne for DSF og GUDP. Det er fx iforhold til tilrettelæggelse af møder og ansøgningsfrister. På energiområdet er der et samarbejde om enfælles årlig publikation. Samarbejdet foregår mellem de forskellige ordninger, der støtterenergiforsknings- og udviklings/demonstrationsområdet. Samarbejdet mellem sekretariaternefastholdes.Koordinering mellem DSF og RTII 2010 igangsatte DSF og Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) et fælles udbud af StrategicPlatforms for Innovation and Research (SPIR) inden for fødevarer. Formålet var i højere grad atinvolvere erhvervslivet i planlægningen og udførelsen af forskning og innovation og med mulighed forløbende at inddrage fx små og mellemstore virksomheder i dele af aktiviteterne. Det forventes, at detsamarbejde om forskning og innovation mellem forskere, erhverv og forbrugere, som igangsættes iSPIR-samarbejdet, kan resultere i en udbygning af samarbejdet mellem deltagerne, som rækker udover SPIR-platformen. Det kan fx være et samarbejde om fælles ansøgninger til råd og fonde, fx RTI,GUDP, EUDP, HTF (Højteknologifonden) og Fornyelsesfonden, om nye projekter i forlængelse afSPIR-samarbejdet. Såfremt disse ansøgninger imødekommes i den almindelige konkurrence medøvrige ansøgninger, kan videreudvikling af aktiviteterne bidrage til opnåelse af den nødvendigekritiske masse og tidshorisont i dette tiltag. I DSF’s ”visionspapir” omkring SPIR-modellen (som bl.a.er baseret på udenlandske erfaringer) peger rådet på en bevillingsperiode på 7-10 år med et årligtbudget på 150-200 mio. kr. pr. platform inkl. medfinansiering. Til sammenligning kan nævnes, atInSPIRe-platformen (SPIR-bevillingen til fødevareområdet) har et samlet budget på 125 mio. kr.fordelt over fem år. InSPIRe er desuden et godt eksempel på et tværgående samarbejde mellemuniversiteter og godkendte teknologiske service institutter (GTS). InSPIRe har på starttidspunktetdeltagelse fra fem universiteter, fem GTS-institutter og 16 virksomheder.

Koordinering mellem GUDP, EUDP, DSF og andre offentlige råd og fondeDen enkelte forsker er ikke altid tilstrækkeligt tidligt opmærksom på den mulige anvendelse afresultaterne af den igangværende forskning og innovation. Nogle gange bliver disse overvejelser førstigangsat, når forsknings- eller innovationsaktiviteterne er afsluttede.Da tid er en væsentlig faktor i den globale konkurrence, anbefales det, at offentlige fonde og råd, derstøtter forskning, udvikling og demonstration, gennemfører en systematisk ”midtvejsdrøftelse” medbevillingsmodtageren om de fremtidige anvendelsesmuligheder af resultaterne. I disse drøftelser børdet indgå, om der fx vil være perspektiv i at anvende forskningsresultaterne til nyedemonstrationsprojekter med et mere forretningsmæssigt sigte, eller om et innovationsprojekt fx harmødt udfordringer, som nødvendiggør ny forskning, før resultaterne kan anvendes. Som en del af dissedrøftelser skal bevillingsmodtagerne have vejledning om mulighederne for offentlig støtte til udviklingaf resultaterne. Dette kan også være relevant for de aktiviteter, der støttes af produktions- ogpromilleafgiftsfondene.AnbefalingDet anbefales, at der vedvarende er fokus på opfølgningsaktiviteter i fx DSF,EUDP og GUDP med henblik på at sikre systematiske drøftelser om, hvordanforskningsaktiviteterne kan omsættes til innovation, udvikling og produktion.Til inspiration har GUDP med sin Strategi 2011-13 indført en praksis, hvorefter alle igangværendeprojekter, herunder også projekter med betydeligt forskningsindhold, skal udforme forretningsplaner.Forretningsplanerne skal revideres i forbindelse med den årlige statusrapportering, således at derlangsomt sker en modning af det kommercielle fokus. GUDP har derudover etableret en praksis,hvorefter der er en tættere dialog med de enkelte projekter, netop med det formål at bidrage tilrealisering af de forventede effekter.Til inspiration har DSF en praksis med systematisk opfølgning, hvor der årligt rapporteres om statusog i projektperioden afholdes møder med bevillingshaver, hvor fremdriften af projektet drøftes.4.2 Koordinering mellem universiteter og offentlige råd og fondeDen nye viden, som skabes i de forskningsaktiviteter, der støttes af offentlige råd og fonde, spredesumiddelbart til de deltagende parter. Den kan fx være til anvendelse i private virksomheder, denoffentlige forskning, myndighedsbetjening og uddannelse. Da nyuddannede kandidater er en megetvigtig kilde til ny viden, både i det offentlige og private, kan der være behov for at have fokus på, atforskningsresultaterne omsættes bedst muligt i undervisningen.

4.3 Innovation og netværk mellem offentlige og private parterInnovationsnetværkKoordineringen mellem forskere, erhverv, forbrugere og myndigheder kan også foregå i regi afforskellige netværk. RTI medfinansierer innovationsnetværket FoodNetwork, bestående afvideninstitutioner på området. FoodNetwork har til formål at skabe vækst og udvikling gennemdannelse af netværk, projekter og aktiviteter på tværs af erhvervs-, forsknings- oguddannelsesinstitutioner samt gennem offentligt og privat samspil. Hertil kommer, atinnovationsnetværket skal virke som den samlende og koordinerende enhed, der skaber overblik ogsynlighed omkring relevante samarbejdspartnere for alle aktører i sektoren. FoodNetwork skalendvidere understøtte og facilitere eksisterende og spirende delklynger over hele landet og være medtil at skabe relationer mellem danske og udenlandske aktører på området. GUDP støtter genneminstrumentet udviklingsnetværk/-partnerskaber fokuseret netværksdannelse, som kan samlevirksomheder, videninstitutioner, myndigheder og forbrugere på tematisk afgrænsede områder.Netværkene bidrager til at afdække udfordringer for udvikling og vækst samt at etablere fællesstrategier for samme. Netværkene fungerer sammen med andre relevante parter endvidere somstrategiske dialogpartnere for GUDP om udvikling på området.AnbefalingI de kommende år skal der ske en yderligere professionalisering af de danskenetværk med henblik på, at de kan spille en mere afgørende rolle for bådestrategiudvikling, projektetablering og for internationalt samarbejde.Godkendt Teknologisk ServiceRTI har iværksat flere tiltag til at styrke videnspredningen og samarbejdet mellem videninstitutionerog erhvervsliv inden for jordbrugs- og fødevareområdet. Der er ni Godkendte TeknologiskeServiceinstitutter (GTS-institutter), hvoraf især tre er relevante for fødevareerhvervet. Institutterne hartreårige resultatkontrakter med RTI og modtager medfinansiering til opbygning af nye forsknings- ogudviklingskompetencer, international videnhjemtagning og udvikling af nye og teknologiskeserviceydelser, der kan understøtte innovation i dansk erhvervsliv. Dette arbejde fortsættes.Dansk LandbrugsrådgivningDansk Landbrugsrådgivning (DLBR), som består af 31 rådgivningsvirksomheder, og Videncentret forLandbrug med i alt 3.500 ansatte er afgørende for en hurtig og effektiv spredning af videnskabeligviden samt formidling af resultater inden for det primære jordbrug. Rådgivningsvirksomhederneleverer faglig viden og knowhow direkte til landmænd og gartnere, mens Videncentret for Landbrugfungerer som fælles viden- og innovationscenter og har en tæt dialog med universiteterne og øvrigevideninstitutioner. Dette arbejde fortsættes.4.4 Koordinering af internationalt samarbejdeKoordinering mellem VTU og FVM af EU-samarbejdeMed ikrafttrædelsen af GUDP-loven har Fødevareministeriet (FVM) ikke længere en egentligforskningsbevilling, og forskningsaktiviteter støttes kun, når de er en nødvendig forudsætning fordemonstration og udvikling. Dette resulterer i begrænsede muligheder for FVM til at indgå i ERA-

NET og andre EU-samarbejdsinitiativer på forskningsområdet. Denne opgave er derfor somkonsekvens heraf overført til Videnskabsministeriet (VTU).Det er FVM, der officielt repræsenterer Danmark i SCAR (Standing Committee on AgricultureResearch). For at sikre koordinering deltager VTU også i SCAR-arbejdet. VTU repræsentererDanmark i KBBE-Net (Knowledge Based Bio-economy) såvel som i Collaborative Working Groups(CWG’er) på fødevareområdet.Engagementet i en række ERA-NET er ligeledes overført til VTU. DSF’s bestyrelse har i forlængelseheraf besluttet at prioritere forberedelserne af eventuel dansk deltagelse i bl.a. SUSFOOD (Sustainablefood production), ERASynBio (European coordination of research in Synthetic Biology) og ANIHVA(Coordination of European Research on Animal Health and Welfare, fortsættelse af EMIDA).Kommissionen har netop besluttet at finansiere igangsættelse af alle de nævnte ERA-NET. På grund afpolitiske aftaler om økologiindsatsen, herunder aftalen om øremærkning af midler til økologiforskning,har FVM fortsat ansvar for ERA-Nettet CORE Oorganic II, som koordineres af ICROFS(Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Derudover har FVMansvaret for RURAGRI (Facing sustainability: new relationships between rural areas and agriculture inEurope).I Videnskabsministeriets arbejde for at styrke dansk deltagelse i EU-samarbejde om forskning oginnovation indgår også Joint Technology Initiatives.Det vil fortsat være løbende koordinering både mellem sekretariaterne for GUDP og DSF og mellemdirektionerne i FødevareErhverv og Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI).EurocenterFI har valgt at sætte særligt fokus på syv tematiske programmer i EU's 7. rammeprogram.Fødevareprogrammet er et af disse. Forsknings- og Innovationsstyrelsen deltager aktivt i de af Europa-Kommissionen nedsatte programkomiteer, hvor det bl.a. fastsættes, hvilke forskningsemner derindkaldes forskningsforslag til. For at sikre at de danske styrkepositioner bliver bedst muligtrepræsenteret i de udbudte forskningsemner, har Forsknings- og Innovationsstyrelsen nedsat såkaldtereferencegrupper. I referencegruppen for programmet for fødevarer, landbrug, fiskeri ogbioteknologi sidder repræsentanter for fødevareforskningsinstitutioner, ministerier og virksomheder,som FI er i løbende dialog med, og som bistår med at formulere de danske indspil til forskningsemner.Herudover afholder FI informationsmøder i forbindelse med Europa-Kommissionens indkaldelser efterprojektforslag, ligesom styrelsen tilbyder individuelle vejledningsmøder med ansøgere. Forsknings- ogInnovationsstyrelsen afholder tillige hvert år en række kurser om reglerne for deltagelseni rammeprogramsprojekter, ansøgningsteknik, kontraktforhandling mv. Endelig udarbejder styrelsenløbende statistikker og analyser om den danske deltagelse i bl.a. fødevareprogrammet i EU's 7.rammeprogram. Denne prioritering af fødevareområdet fortsættes.Fra dansk side er der udarbejdet et positionspapir som led i forberedelsen af det danske EU-formandskab i 2012. Et af forslagene i positionspapiret er, at det kommende rammeprogram skalindeholde et stærkt strategisk program med primær fokus på et begrænset antal store samfundsmæssigeudfordringer. Som eksempler er nævnt forbedring af Europas konkurrenceevne, mindskelse afafhængigheden af fossile brændstoffer og sikring af tilstrækkelige sunde fødevarer i Europa og verden.Dette arbejde indgår som en del af forberedelsen af det danske EU-formandskab.

Omlægning af EU-støtte til fordel for udvikling og demonstrationFra dansk side har man også tidligere rejst problemstilling om behovet for omlægning af EU´slandbrugsstøtte, således at vægten i højere grad kommer på det fremadrettede.Tendensen i de seneste reformer og markedsorienteringen af den fælles landbrugspolitik og Europa 2020-strategien giver mulighed for at tænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens mål bør være en del af den fremtidige fælles landbrugspolitik. Den europæiske landbrugs- ogfødevaresektors evne til at overleve i fremtiden er således tæt knyttet til sektorens evne til at væreinnovativ og aktivt bruge sin faglighed snarere end at basere sig på klassiske støttemekanismer.Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på er at skabe en mere målrettet og moderne søjle I ogsøjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en grundlæggendepræmie til rådighed for alle landbrugere – på regionalt niveau. En anden del af søjle I kan udbetales tillandbrugerne som en top up for at levere offentlige goder. Den nye ordning bør være enkel atadministrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og udvikling ilanddistrikterne ved hjælp af understøttende rammebetingelser (fx uddannelsesprogrammer, ny teknologimv.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.AnbefalingFor at styrke udviklingen i fødevareproduktionen i Danmark ogfødevareerhvervets globale position har den danske regering anbefalet, atDanmark i forbindelse med de kommende reformforhandlinger vil arbejde for atstyrke adgangen til at finansiere innovation og udvikling via EU´s fælleslandbrugspolitik.

Forskningsrådenes deltagelse i EU-samarbejdet Joint ProgrammingDansk deltagelse i arbejdet i de forskellige Joint Programming-initiativer ligger fortsat i VTU. Indenfor områder med relation til fødevareforskning har DSF besluttet at deltage i forberedelsen af følgendetre Joint Programming-initiativer: 1. Agriculture, Food Security and Climate Change (FACCE), 2.Healthy Diet for a Healthy Life og 3. Healthy and Productive Seas and Oceans (sidstnævnte er endnuikke godkendt af Rådet). DSF har på nuværende tidspunkt besluttet at deltage i et pilotopslag inden forFACCE. Dette opslag forventes offentliggjort ultimo 2011. Spørgsmålet om, i hvilket omfang DSF kandeltage i kommende opslag, afhænger af rådets finanslovsbevillinger de kommende år.Deltagelsen skal fortsat foregå i en tæt koordinering med danske forskere og myndigheder og med enløbende dialog med erhverv og forbrugere.AnbefalingDet anbefales, at forskningsrådene inden for de bevillingsmæssige rammerfremadrettet får økonomisk fleksibilitet til at prioritere deltagelse i forberedelsenog finansiering af Joint Programming Initiatives.

af en KIC inden for fødevarer. Det vil være af væsentlig betydning for dansk fødevareforskning atdeltage i et kommende KIC.Forudsætningen for, at dansk forskning kan få en central position i et sådant samarbejde, er etvelfungerende samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet. Der er i 2011 afsat 30 mio. kr. tilmedfinansiering, hvis danske universiteter skulle få mulighed for at deltage i European Institute ofInnovation and Technology (EIT) som en førende institution i Knowledge and Innovation Communities(KIC), jf. Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012.AnbefalingDet anbefales, at det samarbejde, der er igangsat mellem videninstitutioner,erhvervsorganisationer og LMC inden for rammen af Foodbest om forberedelseaf dansk deltagelse i en forventet ansøgning om KIC-Food bakkes op afministerierne, således at arbejdet kan danne grundlag for danske deltagere i enegentlig ansøgning på et senere tidspunkt.

Dialog om styrkelse af og koordinering mellem forskningsmæssige fyrtårne, sikring af kritisk masseog andre væsentlige forhold såsom internationalt udsyn kan indgå. Større transparens og åben dialogkan tydeliggøre muligheder for synergier inden for forskning, erhvervssamarbejde og undervisning.Fødevareministeriets prioritering af bevillingen skal afspejle faglige behov til indhold og kvalitet.Derfor skal prioritering af bevillingen til myndighedsbetjening udmøntes på baggrund af en løbendedialog mellem Fødevareministeriet og brugerne, og der skal fra brugernes side være tilfredshed meddenne dialog.Eventuelle ændringer følger de fælles retningslinjer for konkurrenceudsættelse af forskningsbaseretmyndighedsbetjening.AnbefalingDet anbefales, at Fødevareministeriet indkalder forslag hos relevanteinteressenter i forbindelse med den årlige rulning af aftalerne mellemFødevareministeriet og universiteter med henblik på rådgivning om det fagligestrategiske grundlag for prioritering af bevillingerne til forskningsbaseretmyndighedsbetjening.

4.6 Samarbejde om uddannelser og forskningSamarbejde om uddannelseAnbefalingDet anbefales, at universiteterne udbygger samarbejdet omkring rekruttering tiluddannelserne, og at universiteterne samarbejder omkring udvikling af bachelor-og kandidatuddannelser til det biobaserede samfund og specialiseringer ogstærke specialiseringsprofiler på de enkelte universiteter. Desuden anbefalesuniversiteter og erhverv (offentligt og privat) at øge samarbejdet omkringpraktik, studenterprojekter, specialer mv.Universiteternes overvejelser om prioritering af forskningsindsatsenUniversiteterne har på nogle områder forskningsaktiviteter inden for beslægtede områder, mens derkan være andre områder, der ikke dækkes af danske universiteter. Universiteterne kan vælge enstrategi, hvor de specialiserer sig eller en strategi, hvor man konkurrerer med andre universiteter.Begge dele kan være berettiget. Den indbyrdes konkurrence kan i visse tilfælde være fremmende forforskning og innovation, men kan i andre tilfælde have negative effekter i form af manglende kritiskmasse.AnbefalingDet anbefales, at universiteterne i deres strategiovervejelser tager stilling til,hvor man ønsker at specialisere sig og arbejdsdele med andre universiteter, oghvor de finder, at det er hensigtsmæssigt at gå ind i direkte konkurrence medandre universiteter.Samarbejde i forskningsrådsbevillingerEn analyse af bevillingerne fra DSF i 2009 viste, at der er et udbredt samarbejde i de aktiviteter, rådetstøtter. Konkurrencen tilskynder forskerne til at gå sammen om en ansøgning for at øge muligheden forat få en bevilling. I 2009 var der i et gennemsnitligt projekt finansieret af DSF ca. fire deltagere fraforskningsinstitutioner, som i denne sammenhæng omfatter både universiteter og forskellige institutterpå samme universitet, to deltagere fra private virksomheder og to deltagere fra udenlandskeforskningsinstitutioner eller virksomheder. Der var i gennemsnit deltagere fra to forskelligeuniversiteter.Det støttes, at forskningsrådene fremmer dette samarbejde.