UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 246: En plan for fødevareforskning, -udvikling og -demonstration, fra videnskabsministeren

Bilag 1: SWOT-analysenVurdering af dansk fødevareforskningKortlægning af dansk fødevareforskning har vist, at området udgør et middelstort forskningsfelt i bådeden offentlige og den private sektor. Det er et meget bredspektret forskningsfelt, dog med markantvægt på den forskning der relaterer sig til primærerhvervene. Det drejer sig især om dansk jordbrug,gartneri og veterinærområdet. Dansk fødevareforskning står generelt stærkt internationalt. Samtidigsker der dog en markant styrkelse af både fødevareforskning og energiforskningen i andre vestligelande og i de nye vækstlande, især Kina, Indien og Brasilien.I det følgende anvendes en SWOT-analyse til at belyse det nuværende udgangspunkt for denfremtidige udvikling af dansk fødevareforskning og dermed også et væsentligt grundlag forfødevareerhvervets udvikling.SWOT-analysen bygger dels på datamaterialet i bilaget og dels på input fra følgegruppen.Fordelen ved anvendelse af SWOT-analysemodellen er, at den giver et overblik over væsentligeforhold inden for fødevareforskningen. Samtidig er de uddybende forklaringer med til at begrunde ognuancere det samlede billede af dansk fødevareforskning og de mulige udviklingsperspektiver.Flere af elementerne i SWOT-analysen forekommer flere gange, men med fremhævelse af forskelligeaspekter. Der gælder fx dansk hjemtag fra EU´s forskningsprogrammer.Analyseelementernes rækkefølge er ikke et udtryk for prioritering.

S-A Høj kvalitet i forskningenDanmark har relativt mange forskergrupper i verdensklasse, der præsterer forskning af meget højkvalitet inden for en lang række områder. Dette gælder fx inden for mikrobiel bioteknologi,systembiologi, bæredygtig produktion, foderoptimering, ernæring, fødevaresikkerhed, fødevarekemi,sensorik og forbrugeradfærd. I Danmark forskes ikke bare i mere og bedre mad, men også i råvarer tilproduktion af fornybare materialer og energi samt intelligente løsninger til anvendelse heraf. Der erdesuden fokus på klima, miljø, natur, sundhed og bæredygtighed, ligesom der er stor fokus på kvalitetog smag. Eksternalitetsaspekter er dermed essentielle for dansk forskning i fødevarer.Dette understreges af resultater fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens kortlægning, der viser, atDanmark har en stærk international position, hvad angår videnskabelig produktion. Sættes denvidenskabelige produktion i forhold til befolkningstal, ligger Danmark på en førsteplads i OECD (måltpå publikationer pr. indbygger i perioden 2004-2008). Dog er væksten i antallet af danske publikationermindre end for verden og OECD-landene som helhed.De danske videnskabelige publikationer inden for fødevareforskning ligger primært inden for LifeScience-kategorierne: Food Science (28 %), Nutrition (23 %), Microbiology (16 %) samt AnimalScience (14 %). Analysen af den danske publikationsprofil viser, at den inden for de områder, hvor vipublicerer mest, ligger tæt på OECD-profilen. Dog har Danmark en lidt mindre andel af sinepublikationer inden for LS: Food Science sammenlignet med OECD´s profil.Den danske fødevareforskning har også en stor gennemslagskraft målt på antal modtagne citationer. Demest produktive områder er enten på niveau med OECD-gennemsnittet eller ligger væsentligt over. 19 udaf 22 fødevarerelevante fagkategorier ligger således på OECD-gennemsnittet eller over.En bibliometrisk analyse af de 5 % mest citerede publikationer viser, at Danmark på tværs afkategorierne kunne forventes at have 203 publikationer. Danmark har imidlertid hele 246, hvilket er 22% flere end forventet i forhold til gennemsnittet i OECD. Analysen viser endvidere, at Danmark indenfor de områder, hvor der publiceres mest, generelt klarer sig godt.Levnedsmiddelcentret, der især omhandler den forarbejdende del af fødevareforskningen og ernæring,har primo 2009 offentliggjort hovedresultaterne af en evaluering af kvaliteten af forskningen ved i alt 31forskellige forskergrupper: En tredjedel af grupperne vurderedes at være excellent på internationaltniveau. Yderligere vurderedes knap en tredjedel af grupperne som excellente på europæiske niveau,mens de resterende enten kategoriseredes som havende et ”godt” eller ”højt” videnskabeligt niveau.Der er ikke gennemført tilsvarende evalueringer af det øvrige fødevareforskningsområde, men påbaggrund af resultaterne af publicerings- og citationsanalyserne er der grund til at antage, at resultaterneaf en sådan ikke vil afvige væsentligt.

S-B Offentlig-privat samarbejde om forskning og udviklingForsknings- og Innovationsstyrelsens kortlægning af dansk fødevareforskning fra 2010 viste, at der i2008 blev udført 3.500 forsknings- og udviklings (FoU) årsværk inden for fødevareforskning, og atforskningsudgifterne beløb sig til 3,1 milliarder kr. fordelt på ca. 1 mia. kr. ved de offentligeinstitutioner, mens virksomhedernes udgifter til egen udført FoU var på 2,1 mia. kr. Omkring 250 mio.kr. af de samlede forskningsudgifter finansieres via produktionsafgifter gennembranche/produktspecifikke fonde (promilleafgiftsfonde).Den offentlige sektors fødevareforskning er fordelt med 25 % i kategorien grundforskning, 61 % somanvendt forskning og 14 % som udviklingsarbejde. Ser man på den private indsats, er fordelingenmellem forskningsarter væsentligt anderledes. Hele 80 % af de private virksomheders driftsudgifterrettede sig ifølge kortlægningen modudviklingsarbejde,mens 19 % kategoriseredes som anvendtforskning og kun 1 % af virksomhedernes driftsudgifter til fødevareforskning er karakteriseret somgrundforskning.Hvad angår FoU i den private sektor viser kortlægningen, at der i 2008 var 246 virksomheder, derudførte FoU i Danmark. Der blev samlet set udført 2.230 FoU-årsværk, og virksomhedernes udgiftertil egen udført fødevarerelateret FoU var 2,1 mia. kr. i 2008. Udgifterne til fødevarerelateret FoU blevhovedsageligt finansieret af virksomhederne selv (90 %), mens andre danske finansieringskildertegnede sig for 6 % og andre udenlandske for 4 %.To nyere undersøgelser af mindre grupper af danske virksomheder peger i retning af en øgetforskningsindsats i 20091. Ingen af disse undersøgelser er dog nedbrudt på brancher eller fag, hvorforder ikke kan drages sikre konklusioner om udviklingen i den private forskningsindsats inden forfødevareområdet.Forsknings- og Innovationsstyrelsens rapport: ”Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning,udvikling og innovation” fra 2010 viser bl.a., at virksomheder, der samarbejder med universiteter, igennemsnit har 15 % højere produktivitet pr. medarbejder, end virksomheder som alene selv står forderes forskning og udvikling2. Offentlig-privat samarbejde og deltagelse af private parter i projekterneprioriteres højt i Det Strategiske Forskningsråd (DSF). I Højteknologifonden (HTF) er det et krav, ogRådet for Teknologi og Innovations (RTI) bevillinger gives til samarbejde om innovation. GrøntUdviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har med sin Strategi 2011-13 indført en praksis, hvoralle igangværende projekter, herunder også projekter med betydeligt forskningsindhold, skal udformeforretningsplaner. Forretningsplanerne skal revideres i forbindelse med den årlige statusrapportering,således at der langsomt sker en modning af det kommercielle fokus. GUDP har derudover etableret enpraksis med en tættere dialog med de enkelte projekter, netop med det formål at bidrage til realiseringaf de forventede effekter.S-C Effektiv videnspredningsstrukturDet enstrengede rådgivningssystem er via Videncentret for Landbrug og Videncentret forSvineproduktion i tæt og løbende dialog med universiteterne. RTI har iværksat flere tiltag for atforbedre vilkårene for innovation i Danmark. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutterne) er ni almennyttige institutter, hvis formål bl.a. er at sikre et samarbejde mellem”Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010”; Innovation: Analyse og evaluering 02/2010,Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt ”2010 EU Companies by Member States vol II 2”.2Sammenhængen i rapporten er statistisk signifikant, men i en senere rapport ”Økonomiske effekter aferhvervslivets forskningssamarbejde” 2011, ligeledes udarbejdet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, fremgårdet, at der er en kausal sammenhæng.1

forskningen og erhvervslivet og derved styrke videnspredningen og samarbejdet mellemvideninstitutioner og erhvervet. Via treårige resultatkontrakter med RTI modtager GTS-institutternemedfinansiering til opbygning af nye FoU-kompetencer, international videnhjemtagning og udviklingaf nye og teknologiske serviceydelser, der kan understøtte innovation i dansk erhvervsliv, samttilbyder rådgivning og vejledning. Inden for jordbrugs- og fødevareområdet opererer flere GTS-institutter. AgroTech arbejder inden for feltet jordbrug og fødevarer og tager udgangspunkt iværdikæden omkring fødevare- og energiproduktion. DMRI (Danish Meat Research Institute) er endivision under Teknologisk Institut og udgør Danmarks største videncenter for forskning og innovationinden for animalske fødevarer. Desuden har Force Technology og Bioneer også begge væsentligeforsknings-, udviklings og videnspredningsaktiviteter inden for fødevareområdet.Aftalerne om forskningsbaseret myndighedsbetjening understøtter en effektiv videnspredning frauniversiteterne til myndigheder og erhverv via en række faste kontaktfora samt løbende dialog medforskere.Offentlig-privat samarbejde vægtes meget højt i de projekter, der opnår bevillinger fra DSF. I 2010 varder generelt privat deltagelse i 85 % af bevillingerne, og der deltog gennemsnitligt 2,8 privatemedfinansierende parter pr. bevilget projekt. For fødevareområdet er tallene henholdsvis 94 % og 2,9%.S-D InternationaliseringDansk jordbrugs- og fødevareforskning er på et meget højt niveau internationalt set målt på kvalitet ogantal publikationer pr. forsker. Dokumentationen for hjemtagning af midler under EU´s 7.rammeprogram viser desuden betydelig styrke inden for det primære jordbrugsområde ogbioenergiområdet. Danmark er det 3. bedste land blandt EU-landene og de associerede lande i forholdtil hjemtag fra fødevaretemaet i rammeprogrammet, set i forhold til indbyggertal eller antallet afforsknings- og udviklings (FoU) årsværk.De seneste tal for Danmarks hjemtag fra EU´s 7. rammeprogram er fra efteråret 2010 og viser, atdanske forskere og virksomheder har modtaget 3,97 % af midlerne fra KBBE (Knowledge-based bio-economy)Fødevarer, landbrug, fiskeri og biovidenskab-programmetunder Cooperation. Dette erbetydeligt mere end det samlede danske gennemsnit for Cooperation på 2,55 % af midlerne, menomvendt lidt mindre end i miljøprogrammet (4,23 %) og energiprogrammet (7,38 %).Sammenlignet med de tidligere europæiske rammeprogrammer er der justeret i antallet ogsammensætningen af de enkelte faglige programmer. Der er også over tid kommet både flere EU-landeog lande, som er associerede medlemmer af EU´s forskningssamarbejde. Disse forhold besværliggørsammenligninger over tid. Men i forhold til det nuværende danske hjemtag i FP7´s program forFødevarer, landbrug, fiskeri og biovidenskaber det bemærkelsesværdigt, at det danske hjemtag i FP6inden for temaet ”Fødevarekvalitet og sikkerhed” (Food) lå på hele 7 % af de bevilgede midler.For at sikre en bedre udnyttelse af den europæiske forskningsindsats har Danmark deltaget i en rækkeERA-NET på fødevareområdet.Danske forskere inden for fødevareområdet er gode til at samarbejde med internationale partnere.Dette underbygges af data fra kortlægningen som viser, at 75 % af de danske videnskabeligepublikationer inden for fødevareforskning er resultat af et samarbejde med forfattere fra andre lande,og at det primært er forfattere fra Storbritannien, Sverige og USA, som danske forskere samarbejdermed. Dette er højt sammenlignet med andre områder – til sammenligning har 55 % af publikationerneinden for de sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag mindst én udenlandsk medforfatter.

S-E Forskningsbaseret undervisningUndervisningen i Danmark er forskningsbaseret. De studerende får på den måde adgang til den nyesteviden, og det har betydning for kandidaternes kompetencer, når de ansættes i virksomheder og hosoffentlige myndigheder.S-F Vertikal integration i værdikæden på flere områderDen danske fødevareklynge er blandt de tre største i verden. En af de mest betydelige styrker er en tætvertikal integration i værdikæden fra jord/hav til bord. Der ligger desuden et stort potentiale i at vendeden klassiske jord/hav til bord-værdikæde om og udbygge og udvikle bord til jord/hav-værdikæden.Denne værdikæde tager udgangspunkt i produkter og services, der efterspørges fra kunder, forbrugereog andre led i værdikæden. Udviklingen af det biobaserede samfund vil betyde, at der skal ses påmange flere værdikæder end blot fra jord/hav til bord og fra bord til jord/hav.S-G Forskningsbaseret myndighedsbetjening med fokus på bæredygtighed, vækst, produktivitetnatur, klima, miljø, sundhed og sikkerhedFødevareministeriets aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening understøtter hele ministerietsmission, som er at skabe rammerne for:Et udviklings- og vækstorienteret erhvervEn ansvarlig forvaltning af naturressourcerFødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner.Universiteternes forskning og rådgivning har afgørende betydning for udviklingen af et stærkt ogglobalt førende fødevareerhverv og for en hensigtsmæssig regulering af erhvervet såvel nationalt som iEU og i globalt regi. Hurtig spredning af ny viden og fakta fra universiteterne er afgørende, bl.a. forDanmarks indflydelse i EU og udformning af regulering.Efter fusionen mellem sektorforskning og universiteterne i 2007 er der fortsat en tæt faglig dialogmellem forskere og myndigheder og mellem ledelserne på universiteterne og i Fødevareministeriet.Det er væsentligt at bibeholde en fast mødestruktur og de løbende mere uformelle kontakter, dels for atsikre en fortsat ubureaukratisk og smidig samarbejdsform, dels for at sikre at nye medarbejderenaturligt får et godt kendskab til den anden parts faglige kunnen, behov og arbejdsbetingelser.Styrken ved bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening er muligheden for på samme tid atsikre en strategisk styring og en langsigtet opbygning af forskningsmiljøer, som kontinuerligt kanlevere viden til brugerne. Forskningsbaseret myndighedsbetjening prioriterer således emner forforskning inden for en lang række områder af stor samfundsmæssig vigtighed.

W-A Faldende succesrater for EU-hjemtagSuccesraten for hjemtag fra EU's rammeprogrammer er faldende. Dette gør sig især gældende indenfor KBBE-aktivitet 2 ”Fra jord til bord: Fødevarer, sundhed og velvære”, hvor hjemtaget er under 2%3. Danmark har ikke igangsat en frivillig koordinering af indsatsen, hvilket ofte betyder, at formange danske forskergrupper søger på samme opslag. Danske forskere konkurrerer således internt påinstitutter og institutioner samt mellem de danske institutioner og virksomheder. En bedre internkoordinering på institutionerne samt mellem institutioner og virksomheder vil kunne bidrage til, at kunde bedste ansøgninger sendes til EU, og det vil med stor sandsynlighed betyde en højere dansksuccesrate4. En koordinering af forskerindsatsen kunne derfor spare værdifuld tid. En aktiv deltagelse iERA-NET og Joint Programming Initiatives er også en måde at fremme den danske succesrate.Erfaringerne fra FP7 har vist, at Kommissionen ønsker at benytte ERA-NET til at forberede de årligearbejdsprogrammer.W-B For lidt fokus på vækstDer har været fremført det synspunkt, at Danmark er for nationalt orienteret, og at nationale hensyn iforhold til natur og miljø, fødevaresikkerhed mv. er meget udbredt. Udviklings-/vækstperspektivet kantænkes bedre ind i fødevareforskningen. Indsatsen er ikke fokuseret, og der investeres ikke målrettet idanske styrkepositioner og områder, der kan føre til vækst på kortere eller længere sigt. Herunder ogsåforskningsområder, som kan give løsninger på nationale og globale udfordringer, og som kan bidragetil dansk vækst. En fokusering af indsatsen vil indebære en prioritering. Det kan dog væreproblematisk at fravælge mindre forskningsområder, da de kan blive efterspurgt i fremtiden og derforpå sigt kan føre til vækst.W-C Ikke tilstrækkeligt fokus på samarbejde mellem forskning og erhvervslivDet er en svaghed, at danske universiteter og erhvervsliv ikke er bedre til at arbejde sammen omforskning. På EU´s liste over de 1.000 mest forskende virksomheder i EU er listet 46 virksomhedermed hovedkontor i Danmark. Det er ikke en stor andel af de 1.000 virksomheder, men set i forhold tilbefolkningens størrelse ligger Danmark dog på en andenplads, kun overgået af Finland. Det erhovedsageligt de store virksomheder, der investerer i forskning. De små og mellemstore virksomheder3

Organisering og det præcise indhold i de enkelte faglige forskningsprogrammer under EU's rammeprogrammerhar skiftet over tid, hvilket kan vanskeliggøre eksakte sammenligninger. Men med dette forbehold peger tallene pået faldende dansk hjemtag inden for fødevareområdet. I FP6 (2003-2006) var den danske andel af midlerne iprogrammet "Food" på 7,04 %, mens det danske hjemtag i EU´s 7. rammeprogram "Fødevarer, landbrug, fiskeri ogbioteknologi (KBBE) – aktivitetsområde nummer 2 "Fra jord til bord: Fødevarer, sundhed og velvære" var 1,91 %(opgjort for bevillinger fra starten af FP7 og frem til og med november 2009).4”Hvorledes sikres, at dansk fødevareforskning opnår en større andel af forskningsmidlerne i EU´srammeprogrammer?”, Arne Jensen, Ledelsessekretariatet Syddansk Universitet.

afsætter kun meget begrænsede midler til forskningssamarbejde. Et forhold der i særlig gradkarakteriserer fødevareområdet med en høj andel af små virksomheder i primærproduktionen. Afkastaf penge investeret i forskning kunne være større og dermed mere inciterende, hvisforskningssamarbejdet blev styrket. Dette er for nylig dokumenteret i RTI´s rapport:”Produktivitetseffekteraf erhvervslivets forskning, udvikling og innovation”.Virksomhederne har forskellige ønsker og behov i forhold til samarbejde med det offentlige omudvikling og udveksling af ny viden. Det betyder, at der er behov for en bredde i udbuddene, men ogsåfor en overskuelig indsats, således at virksomhederne har let ved at finde frem til relevantesamarbejder.En opgørelse af de bevillinger, der er givet i DSF inden for fødevareområdet i 2010, viser, at der eroffentlig-privat samarbejde og samarbejde mellem flere forskellige institutter og universiteter. Igennemsnit deltager 7,8 partnere i projekterne. Heraf er 2,9 private.Overførsel af viden fra universiteter til virksomheder i Danmark kunne være bedre. Dette gælder ogsåpå fødevareområdet. Men der er dog gennem de store FØTEK-programmer opbygget et velfungerendesamspil mellem de store fødevarevirksomheder og dele af primærsektoren. Af kortlægningen fremgår,at 68 % af institutter med fødevareforskning i den offentlige sektor i 2008 havde et eller flereformaliserede FoU-samarbejder med en virksomhed. Universiteterne kan således blive langt bedre tilat samarbejde med det private erhvervsliv om FoU.Der er flere barrierer for at komme i gang med samspillet mellem universiteter og offentlige og privatevirksomheder. Barriererne har meget forskellig karakter. Nogle er regelbundne, andre kulturelle ogendnu andre bunder i den danske erhvervsstruktur. Samtidig er de danske universiteter kun ligekommet i gang med integrationen af sektorforskningsinstitutionerne. Disse repræsenterer netopforskningsmiljøer, som i en længere årrække også har haft til formål at producere viden til gavn forvækst og beskæftigelse. Sektorforskning har haft særlig stor betydning for jordbrugs- ogfødevareområdet.Som en konsekvens af barrierer og som en naturlig konsekvens af globaliseringen ser vi, atvirksomhederne i stigende omfang vælger at lægge deres forsknings- og udviklingsinvesteringer iudlandet. En analyse af sammenhængen mellem udflytning af produktion og forskningsaktiviteter5viser dog, at de virksomheder, der flytter produktion samt FoU-aktiviteter til udlandet, samtidig øgerderes samlede forskningsindsats.GUDP fokuserer med sin Strategi 2011-13 på, at alle ansøgere, herunder også forskere, udarbejderforretningsplaner. Denne tilgang skærper universiteternes motivation til allerede tidligt at indlede etægte samarbejde med erhvervet.W-D Manglende forskning i fremtidens produktionssystemerDen stigende udflytning af produktion og den sandsynlige efterfølgende udflytning af forskning ogudvikling aktualiserer en prioritering af forskning i fremtidens produktionssystemer generelt, ogsårettet mod hele fødevarekæden både fra jord/hav til bord og fra bord til jord/hav. Der er stort fokus påforskning omkring primærproduktion, iflg. kortlægningen ligger ca. 75 % af forsknings- ogudviklingsårsværkene på fødevareområdet inden for den første del af kæden, dvs. inden forprimærproduktion, og der er behov for at styrke forskning i forarbejdningsteknologi.5

W-E Risiko for at uddannelsers kvalitet forringesHvis der udføres overlappende forskning inden for fødevareområdet på flere universiteter, kan det eftererhvervets opfattelse give dårligere uddannelser som følge af, at den forskningsmæssige kvalitetudvandes. Desuden er differentieringen imellem de enkelte uddannelser til tider uklar.Institutionsfusionerne i 2007 har dog betydet, at en lang række mindre institutter som bedriverfødevareforskning, er slået sammen. I dag ligger 95 % af alle institutter, der bedriverfødevareforskning, samlet på 3 af 8 universiteter ifølge kortlægningen6. Forskningen er dog fortsatfordelt på 54 enheder (hovedsageligt institutter), og det kan være en trussel for koordineringen.Spredningen af uddannelser kan betyde, at de studerende ofte ikke har overblik over mulighederne foren forskerkarriere inden for feltet, og måske derfor vælger de meget specifikke studier fra. Det kanresultere i manglende kritisk masse i forskningsmiljøerne. Dog må det anses som en styrke, atuniversiteterne har indgået et frivilligt samarbejde (LMC) om koordinering af levnedsmiddelforskningog har gjort det i samarbejde med de store erhvervsorganisationer.W-F Usikkerhed om bevillinger til forskning og udviklingDer er usikkerhed om det langsigtede bevillingsgrundlag efter udløb af globaliseringsmidlerne samtden generelle årlige 2 % effektiviseringsbesparelse, som også berører bevillingerne tilforskningsbaseret myndighedsbetjening. Det skaber især usikkerhed i erhvervslivet om fremtidigesamarbejdsmuligheder med universiteterne i forhold til forskning inden for konkrete problemområder.W-G For lidt transparens i prioriteringen af midler til myndighedsbetjeningTidligere havde erhvervs-, forbruger- og arbejdstagerorganisationer indflydelse på den strategiskestyring af fødevareforskningen både som repræsentanter i bestyrelserne forsektorforskningsinstitutionerne og i Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning (RUFF). RUFFafgav indstillinger og igangsætning af konkrete indsatser og rådgav om sektorforskningen. Medfusionerne af sektorforskningen og universiteter samt nedlæggelsen af RUFF ligger organisationernesindflydelse i den almindelige dialog med universiteter og ministerier samt i deltagelse iuniversiteternes aftagerpaneler.Erhvervslivet og Forbrugerrådet efterlyser større transparens om prioriteringen af midlerne tilmyndighedsbetjening i Fødevareministeriet og Miljøministeriet. En større transparens ville skærpe ogtydeliggøre synergier inden for den forskningsbaserede myndighedsbetjening og relationen tiluniversiteternes øvrige forskning og undervisning.W-H For få studerende i forhold til efterspørgslenFra erhvervet har det været fremført, at der uddannes for få kandidater. Jordbrugs- ogfødevareerhvervet er særligt bekymret over udviklingen. Søgningen til fødevareuddannelserne erfaldende eller i bedste fald stagnerende, mens den fx stiger meget inden for biologi og tekniskvidenskab. Erhvervet har fremført, at etablering af nye overlappende uddannelser og mangel på internkoordination samt fælles information om uddannelserne ofte medfører en meget uhensigtsmæssigkonkurrence om de samme studenter. Et problem der nu yderligere skærpes med de små årgange.

O-A Værdikædebetragtninger – jord/hav til bord og bord til jord/havDansk jordbrug, fiskeri og fødevareindustri har relativt en af de højeste tilførsler af værdi tilprodukterne på europæisk niveau, hvilket vil sige, at der opnås en højere pris for sammenligneligefødevarer. Dette skyldes ikke mindst evnen til at producere med høj og ensartet kvalitet og højfødevaresikkerhedsmæssig status. Den globale konkurrencesituation forstærker udfordringerne til atdække omkostninger til opfyldelse af miljøkrav m.m. Udfordringerne kan mødes med nytænkning,innovation og forskning og ved at øge værdiskabelsen i værdikæden ved hjælp af brugerdreven ogmedarbejderdreven innovation. I en lang række af de udfordringer, som fødevareproduktionen stårover for, jf. FORSK2015, er det nødvendigt at tage hensyn til både påvirkningen fra ”jord/hav tilbord”, men også fra ”bord til jord/hav”. Udfordringer er således gensidigt afhængige og går på tværs afværdikæden og inspirerer til nytænkning i forhold til både produktion og forbrug. Det betyder, at der erbehov for at se samlet på hele værdikæden og nye værdikæder i takt med omstillingen til en biobaseretøkonomi.Globalt set er der behov for at udvikle nye produktionssystemer, nye og differentierede produkter ognye forarbejdningsmetoder. Dansk forskning er bl.a. stærk inden for IKT, bioteknologi ognanoteknologi, som også får stor betydning i fremtidens forskning inden for det biobaserede område.Dermed er der et grundlag for sammen med erhvervet at udnytte disse muligheder.O-B Øget fokus på styrkeområder og behovEn fokuseret indsats på enkelte områder, hvor Danmark har komparative konkurrencefordele, kan sikrekonkurrenceevnen. I forhold til de udfordringer, som både jordbrug, fiskeri, fødevareindustri ogsamfund står over for, er der på globalt plan et presserende behov for at udvikle helt nyeproduktionssystemer, nye produkter, nye forarbejdningsmetoder og nye afsætningsformer og -muligheder. DSF har i perioden 2004-2010 givet betydelige bevillinger til forskning igrænseområderne mellem fødevarer og sundhed. Det har ført til udvikling af stærke forskningsmiljøer,som er et godt udgangspunkt for yderligere udvikling af danske styrkepositioner. Det globale markedefterspørger i høj grad også danskudviklede teknologiske løsninger, og også på dette område er derpotentiale for at styrke den fremtidige teknologieksport.Fokus kan med fordel være på de områder, hvor der er kunder – fx kan fokus på økologi funderes i, atder reelt er et marked for det i fx Tyskland. Desuden stiller en voksende middelklasse både i Danmarkog på globalt plan større og større krav til fødevareprodukter, og denne gruppe har flere individuellebehov, som ønskes dækket i form af særlige kvalitetsprodukter, helseprodukter, velsmagende og sundeernæringsrigtige produkter og oplevelser. Der er et stort vækstpotentiale i sundhedsfremmendefødevarer. Tendensen ventes at fortsætte de kommende år, og det giver store muligheder for danskefødevareproducenter og producenter af fødevareingredienser.

O-C Styrke internationalt samarbejde og koordineringStyrket deltagelse i EU-samarbejde, fx via Joint Technology Initatives, Joint Programming Initiativesog ERA-Net kan være med til at sikre Danmarks position. En international koordinering ogarbejdsdeling er nødvendig for optimering af midler. Dette kan ske i de ovenævnte multilateralesamarbejder, men også i bilateral sammenhæng med stærke miljøer i fx England, Tyskland, Holland,Frankrig. Sådanne initiativer kan danne grundlag for et arbejde om fx KIC eller lignende tiltag.O-D Styrket samarbejde og koordinering mellem myndigheder, universiteter og virksomhederEt tættere samarbejde mellem Videnskabsministeriet og Fødevareministeriet kan skabe størresammenhæng mellem fødevare- og forskningspolitikken. Det vil afføde et behov for større smidighed ide nationale kasser for at sikre, at der er mulighed for større fælles satsninger både nationalt og i EU-sammenhæng. Samtidig ville en bedre koordinering sikre, at forskere ikke søger med spredehagl påforskellige programmer.SPIR er et samarbejde mellem DSF og RTI med det formål i højere grad aktivt at involverevirksomhederne både i planlægningen og udførelsen af forsknings- og innovationsaktiviteterne samt atgive især små og mellemstore virksomheder mulighed for at deltage i dele af aktiviteterne. Der er giveten bevilling på i alt 60 mio. kr. til et SPIR på fødevareområdet. InSPIRe-platformen og lignendeinitiativer forventes på sigt at bidrage til videnspredningen. Der er dog behov for betydeligt størrevolumen i SPIR-initiativet. Der er endvidere et potentiale for at inddrage myndighedsberedskabet isamspil med aktiviteterne i InSPIRe.Et andet nyt initiativ inden for EU er KIC, Knowledge Innovation Communities, der udbydes ogadministreres af European Institute of Innovation and Technology (EIT). Danske universiteter oginteressenter er medinitiativtagere til opbygningen af et internationalt konsortium, der sammen vilarbejde for, at der bliver udbudt et call inden for fødevareområdet – et såkaldt Food KIC, og for atDanmark får en central rolle.Desuden fungerer rådgivningssystemet GTS og aftalesystemet mellem universiteter og ministerier mv.som en stærk videndelings- og formidlingsenhed til at få resultater implementeret på bedrifterne og iindustrien. Når forskningen samarbejder med videnspredningssystemet og andre private virksomheder,er der grobund for at gennemføre forskning, der i langt højere grad skaber vekselvirkning mellemslutbruger og forsker. Slutbrugerens opfattelse af, hvilke problemer eller problemkomplekser der skaleller bør løses, skal inddrages i planlægningen af forskningsaktiviteterne – og dermed kan resultaterneblive omsat hurtigere.O-E Universitetsfusionen giver adgang til disciplinvidenUniversitetsfusionen giver adgang til disciplinviden. De strukturelle ændringer kan blive en styrkeefter den tættere kobling af sektorforskningsinstitutioner til universiteterne, hvilket sikrer mulighedenfor specialisering. Størstedelen af fødevareforskningen i Danmark er samlet på 13 institutter7. Dermeder der et grundlag for videnspredningen, men der er ingen tvivl om, at videnspredningen kan udbyggesyderligere, og det er dermed en mulighed for at sikre endnu bedre forskningsresultater.O-F Styrke dialog mellem universiteter, myndigheder, erhverv, forbrugere og arbejdere viaaftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjeningAftalesystemet muliggør dialog om langsigtede prioriteringer og akutte videnbehov, og atuniversiteternes samlede viden kan inddrages. Synergi med andre forskningsdiscipliner kan såledesudnyttes. Den strategiske prioritering af emner i aftalerne om forskningsbaseret myndighedsbetjening7

T-A Reducerede og svingende bevillinger til fødevareforskning og -udviklingDe nationale kasser skal sikre ny forskning og udvikling inden for feltet. Bevillingsreduktionerbegrænser aktiviteterne. Desuden kan meget få bevillinger føre til ”misbrug” af forskertid i forbindelsemed det store arbejde, der ligger bag en ansøgning. Dette medfører en risiko for, at der ikke blivergivet tilstrækkeligt store enkeltbevillinger til at opnå kritisk masse og højt internationalt niveau iforskningen.Bevillingerne til forskningsbaseret myndighedsbetjening underkastes en årlig besparelse på 2 % imodsætning til universiteternes øvrige bevillinger, som bliver tilbageført i en omprioriteringsproces.Bevillingerne til forskningsbaseret myndighedsbetjening i Fødevareministeriet bliver hermed reduceretmed 14 % i perioden 2008 til 2014. Det lægger pres på behovet for prioritering af samfundsmæssigevigtige emner.T-B For lidt brugerrelevans i forskningenForskning, innovation og videnoverførsel skal – set fra en erhvervsvinkel – bidrage til at sikregrundlaget for erhvervets fortsatte udvikling. Som sektor betragtet er det nødvendigt, at målene også erat øge produktiviteten og konkurrenceevnen på et bæredygtigt grundlag.Den enkelte brugers behov og ønsker skal derfor indtænkes i forskningsaktiviteterne for at sikre detstørst mulige samfundsmæssige afkast af investeringerne. Det kan være et problem, hvis disse aspekterikke løbende indgår som integrerede elementer af forskningen.T-C Den globale udfordrings betydning for dansk produktivitet og forskningDen globale konkurrence er tiltagende. Asiatiske og sydamerikanske lande har markante vækstrater iproduktion og produktivitet, og det gælder også på konkurrenceparametre såsom fx uddannelse,design, kvalitet, forskning og udvikling. Jordbrugs- og fødevareområdet har været ramt relativt mindreend den øvrige fremstillingssektor, men også her er den globale konkurrence hårdere, og nyekonkurrenter som Brasilien og Sydkorea haler hastigt ind på os på parametre, hvor DK tidligere harhaft fortrin – herunder især inden for fødevaresikkerhed, sporbarhed og kvalitet.Samtidig vælger virksomheder i stigende omfang at lægge deres produktion og tilhørende forskning ogudvikling i udlandet. Udenlandske investeringer i forskning og udvikling giver god mening, når dethandler om at hente den rette viden til den rigtige pris. For Danmark kan det imidlertid give etuhensigtsmæssigt spild af muligheder, hvis udflytningen sker, fordi dansk forskning og innovationikke er konkurrencedygtig. Udflytningen kan have negativ indflydelse på muligheden for at opretholdeog udvikle førende danske jordbrugs- og fødevareforskningsmiljøer og ikke mindst ved, at disse

bidrager til den forskningsbaserede uddannelse. En del af udfordringen handler derfor om at gøre detattraktivt for virksomheder – også udenlandske – at lægge deres forskning og udvikling i Danmark.T-D Faldende succesrate på hjemtag af EU-midlerFlere universiteter konkurrerer om de samme midler i EU´s fødevareforskningsprogrammer. Det bliveren trussel, hvis det ikke lykkes at styrke samarbejde og kvalitet (se afsnit W-A).T-E Barrierer for forskningssamarbejde og videnoverførselI forbindelse med udarbejdningen af kortlægningen af fødevareforskningen blev der gennemført enspørgeskemaundersøgelse blandt institutlederne i den offentlige sektor. Her angav 34 % IntellectualProperty Rights (IPR) som værende en barriere for forskningssamarbejdet. Blandt store virksomhedervar der enighed om, at IPR udgjorde en barriere for offentlig-privat samarbejde, og at universiteternenogle gange stiller urimelige krav. De små og mellemstore virksomheder fandt arbejdet med at nå tilenighed om IPR meget ressourcekrævende, mens de interviewede institutledere var delte i spørgsmålet. Iforbindelse med Johan Schlüter-udvalgets arbejde er der udviklet kontraktskabeloner for IPR. Det er enudfordring af få udbredt anvendelsen heraf.Der er gode igangværende initiativer (GTS, innovationsnetværk, videnpiloter m.m.), som bidrager tilvidenoverførsel. Det er nødvendigt med særligt fokus på videnoverførsel til SMV’ere for bl.a. atfremme innovation.T-F Tværfaglighed er nødvendig for at sikre erhvervets udviklingFødevareforskningen kan bidrage til at løse udfordringer inden for bæredygtig jordbrugs- ogfødevareproduktion, klimaændringer, bæredygtig energiproduktion etc. Disse udfordringer, somfødevareforskningen kan bidrage til at løse, er ikke monodisciplinære, men løses bedst ved entværfaglig tilgang.Det er et problem, hvis der ikke i højere grad udvikles kompetencer til at tænke på tværs inden fornaturvidenskaben (fødevarer, miljø, sundhed) samt at ruste den traditionelle fødevarevidenskab til ogsåat samarbejde med samfundsvidenskab og inddrage samfundsøkonomiske aspekter.T-G For begrænset rekruttering til fremtidens forskningDet er erhvervets vurdering, at det er svært at tiltrække unge studerende til specifikke videregåendeuddannelser inden for jordbrugs- og fødevareforskning, fx kød. De unge vælger i stedet generelle og”sikre” uddannelser som fx biologi og ingeniørvidenskab. Der bør, set fra erhvervets side, fokuseres påuddannelse af kandidater, der er solidt forankret i grundfagene, og som har specialiseret sig i fxkødproduktion. Det er en trussel, hvis de dygtigste studerende vælger en forskerkarriere inden forfeltet fra.T-H Stigende overlap mellem universiteternes forskning frem for specialiseringDet er brugernes vurdering, at der er en tendens til, at flere universiteter forsker i de samme generelletendenser i stedet for at specialisere sig inden for specifikke felter. Der er en trussel for sikring afviden inden for alle relevante felter og dermed opretholdelse af Danmarks position påfødevareområdet.

Bilag 2: Afgrænsning af fødevareforskning og fødevareerhverv mv.Definition af fødevareforskning og forskningsbaseret myndighedsbetjeningForsknings- og Innovationsstyrelsen offentliggjorde i juni 2010 en omfattendekortlægning af dansk fødevareforskning med henblik på at tilvejebringe et aktuelt overblik over densamlede danske forskningsindsats inden for fødevareområdet.Kortlægningen dækker alle aspekter af fødevareproduktionskæden fra jord/hav til bord, fraråvarehåndtering, oplagring og transport over forarbejdning, kontrol, distribution og markedsføring tilforbrug.Fødevareforskningen omfatter i henhold til kortlægningen både viden om produkt og produktion(jordbrugs- og naturvidenskab/teknologi), menneske (humaniora, sundhedsvidenskab) og socialsammenhæng (samfundsvidenskab). Forskningsområdet er kendetegnet ved, at forskningen i stigendegrad går på tværs af faggrænser og på langs af produktionskæden fra jord/hav til bord og fra bord tiljord/hav.I kortlægningen forstås fødevareforskning som forskning, der knytter sig til produktion og forbrug affødevarer og nonfoodprodukter fra landbrugs-, gartneri- og fiskerisektoren (herunder akvakultur)spændende fra råvareproduktion over forarbejdning, handel og distribution til forbrugeren samt deafledte konsekvenser heraf. Mere end 2/3 af produktionen eksporteres, så forskningsindsatsen erglobalt rettet.Definitionen er en relativt bred definition af fødevareforskning, som inkluderer hovedparten afforskningen inden for primærproduktion samt levnedsmiddelforskning. De kategorier, der således erdækket, er følgende:Jordbrug og planter husdyr (fx avl og slagtning)Fiskeri og akvakulturForarbejdning (herunder fx pakning og lagring)Distribution, handel og forbrugForskning på langs af kæden fra jord/hav til bord mv.Med Grøn Vækst-aftalen fra 2009 har clean tech og miljøteknologi fået en øget betydning for et grøntjordbrugs- og fødevareerhverv, der skaber vækst parallelt med, at miljø- og klimamålsætningerunderstøttes. Forskning inden for disse områder kan derfor også ses i sammenhæng med forskninginden for fødevareområdet.Forskningsbaseret myndighedsbetjening er defineret i bemærkningerne til universitetslovens § 2, stk. 4.,hvor der er en henvisning til formålet for forskning ved en sektorforskningsinstitution, jf. lov nr. 326 af5/5 2004. Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter:forskningrådgivning inden for det område, som aftalen med den pågældende minister vedrørermyndighedsopgaverudviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt sigteformidling, herunder varetagelse af viden- og teknologioverførsel af egen forskning tilinteressenterdriftsopgaver i forbindelse med ovenstående.Fødevareministeriets behov for forskningsbaseret rådgivning tilgodeses gennem aftaler med DanmarksTekniske Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Fødevareministeriets mission er

todelt og retter sig dels mod understøtning af et udviklingsorienteret og produktivt erhverv, dels modregulering og andre indsatser for sikre sunde og bæredygtige fødevarer fra jord/hav til bord.Forskningen skal bidrage til denne mission.I det arbejde, der er gennemført i forbindelse med fødevareplanen, er der enighed om, atfødevareforskning bidrager til det brede erhvervsmæssige ressourceområde, der gør brug af produkterfra jordbrug og akvakultur i produktionen, og som leverer materialer, udstyr og services til produktionaf fødevarer, foder og nonfood. Fødevareforskningen spiller herudover en vigtig rolle som leverandøraf et forskningsbaseret videngrundlag til udvikling af samfundets regulering af erhvervet ud frahensynet til bæredygtighed (miljø, husdyrvelfærd m.m.).Det pointeres, at danske fødevareforskere leverer viden til en lang række forskellige grene affødevareerhvervet og således har erhvervs- og innovationspolitisk betydning. Fødevareforskningeninteragerer derfor også i langt højere grad end tidligere med andre forskningsfelter. Fødevareområdetleverer viden til forståelsen af mange forskellige samfundsrelevante problemstillinger – både knyttet tilfødevareproduktion som sådan (med fx miljø, energi, sundhed, husdyrvelfærd osv.) og til afledteproblemfelter, som fx tematikker, der knytter an til sundheds- og forebyggelsesområdet (herunderfokus på sund kost og sundhed som en afgørende kvalitet i fødevarer). Forskning i fx forebyggelse,nærende kost og sundhedsfremmende fødevarer bliver således også en del af dagsordenen inden forfødevareforskningen i lighed med udnyttelsen af biobaserede produkter til nonfood-produktion.Målsætningen er, at dansk fødevareforskning skal evne at spejle de behov, der på kort og lang sigt erhos såvel myndigheder som hos erhvervsliv, og samtidig udvikler sig dynamisk og reflekterer deglobale og nationale udfordringer, som fødevaresektoren vil møde i de kommende årtier.FødevareerhvervetI erhvervsstatistikker afspejler ”fødevareerhvervene” i vid udstrækning samme diversitet ogtværfaglighed som fødevareforskningen, men med betydelige forskelle i rammebetingelser, størrelsermv.Der er således stor forskel på en primærproduktion, der har selve det omgivende miljø somproduktionsgrundlag og en forarbejdnings- og forsyningsside, der kan gennemføre produktionen medkontrollerbare processer og kontrollerede omgivelser samt en detail- eller restaurationsvirksomhed, derstår som den endelige garant for fødevaresikkerheden over for forbrugeren.Den primære produktion leveres af knap 41.000 små eller mellemstore virksomheder og ca. 1.900fiskefartøjer med ingen eller stærkt begrænset incitament til selvstændigt at gennemføre forsknings- ogudviklingsaktiviteter8. Deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter sker typisk på brancheniveauog er organiseret med finansiering fra produktionsafgifter i en række produkt/branchespecifikke fonde.Forarbejdnings- og forsyningssektoren er i modsætning hertil karakteriseret ved nogle få meget storeglobale virksomheder med en betydelig selvstændig forsknings- og udviklingsindsats også i etinternationalt perspektiv samt en underskov på mere end 2.000 små og mellemstore virksomheder.Endelig er der hele den tertiære sektor med mere end 7.000 engros- og detailvirksomheder samt knap12.000 restaurationsvirksomheder.

Der er en stærk vertikal integration i værdikæden, idet en væsentlig del af forarbejdningsindustrien erandelsselskaber ejet af primærproducenterne. Dette afspejler sig også i fødevareforskningen, hvorerhvervet prioriterer en lang række projekter, som går på langs af værdikæden. Dette gælder dog ikkefiskerierhvervet.Specielt inden for ingrediensindustrien er flere danske virksomheder globalt førende, og industrien haren stor andel af det globale marked. Ingrediensindustrien er kendetegnet ved at have relativt storeudgifter til forskning og udvikling.Af kortlægningen fremgår det, at Danmark har en lang tradition for primærproduktion samt forfremstilling og forarbejdning af fødevarer. Fødevareområdet er et af de bærende erhverv i den danskesamfundsøkonomi og er grundlag for en lang række andre erhverv. Fødevareområdet udgør envæsentlig andel af den danske eksport og har igennem mange år haft en vigtig betydning for dendanske økonomi og beskæftigelse. Den danske fødevareeksport udgjorde således ca. 100 mia. kr., ogfødevareområdet beskæftigede ca. 150.000 fuldtidsansatte i 2010, hvilket udgjorde ca. 12 % af densamlede danske eksport eller 20 % af vareeksporten og 6 % af alle fuldtidsansatte i Danmark i detpågældende år. Regionalt har fødevareerhvervet en meget stor betydning. I nogle udkantskommunerudgør erhvervet således ca. 10 % af den samlede beskæftigelse.Fødevareindustriens konkurrenceevne er løbende blevet forringet siden 2000, og industrien har mistet15 % af sin konkurrenceevne i forhold til de 10 vigtigste samarbejdspartnere i EU9. Lønstigningerne isamme periode har været høje, og produktivitetsudviklingen i Danmark har været stagnerende10. Siden2006 kan ligeledes observeres et markant dyk i up-market andelen af den danske føde- ogdrikkevareeksport. I 2006 var 36,8 % af den danske føde- og drikkevareeksport i up-market segmentet,mens denne andel på kun tre år er faldet til 24,6 %11.

Bilag 3: Kommissorium for fødevareplanBaggrund:Fødevareministeren og videnskabsministeren har besluttet:Det Nationale Fødevareforum nedlægges.Der udarbejdes en plan (og ikke en strategi) for fødevareforskning og -udvikling. Dernedsættes en embedsmandsgruppe med Forsknings- og innovationsstyrelsen (FI) som formandsamt en følgegruppe med deltagelse af DNF-kredsen.Fødevareministeriet og Videnskabsministeriet har besluttet:Planen skal bygge på data fra en uddybet kortlægning af fordelingen af forskningsaktiviteterinden for fødevareområdet. FI har udarbejdet en sådan kortlægning, der vil blive uddybet medsærtræk fra bibliometridatabasen, så snart de nye opdaterede 2009 tal foreligger, med særligthenblik på (så nuanceret som muligt) at kortlægge det forskningsmæssige samarbejde mellemde offentlige institutioner.Med udgangspunkt i disse data skal planen indeholde en beskrivelse af udviklingspotentialer iet tættere samarbejde mellem Videnskabsministeriet og Fødevareministeriet om forskning,udvikling og demonstration, samt et overblik og en beskrivelse af de eksisterende instrumenterinden for rammerne af midler især i Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og GrøntUdviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og midler til forskningsbaseretmyndighedsbetjening samt indsats for styrket deltagelse i EU´s forskningsprogrammer mv.Planen skal indeholde en drøftelse af fremadrettede værktøjer, der kan bidrage tilkoordineringen på fødevareforsknings- og udviklingsområdet og tage højde for fremadrettet atfå den bedst mulige dialog mellem parterne bl.a. set i lyset af den nye struktur med oprettelsenaf GUDP og nedlæggelse af RUFF og DNF. Planen skal ikke indeholde konkrete anbefalingerom etableringen af nye forskningsfinansierende råd og centre, da dette foregår i deeksisterende organer.Planen skal indeholde:1. Baggrund for arbejdet og formål2. Afgrænsning af fødevareområdet, jf. kortlægningen3. Beskrivelse af instrumenter til støtte og koordinering af fødevareforskning, udvikling ogdemonstration4. Dansk fødevareforskning i et internationalt perspektiv5. Koordinering af dansk fødevareforskning, udvikling og demonstration og udviklingspotentialer6. KonklusionProces:Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra FVM, VTU og med vicedirektør forForsknings- og Innovationsstyrelsen Hans Müller Pedersen som formand. Der nedsættes enfølgegruppe med repræsentanter fra universiteter, erhverv og forbrugerrådet.