Samråd (åbent) i Videnskabsudvalget onsdag den 18. maj 2011 vedr.

brugerbetaling – UVT – alm. del – spørgsmål Z-Å

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål Z:

Mener ministeren at det er rimeligt, at studerende bliver pålagt brugerbetaling påobligatoriske suppleringskurser i forbindelse med overgang fra bachelor ogprofessionsbachelor til kandidatstudier.

Svar Z:

Indledningsvis er det vigtigt at slå fast, at alle i Danmark, der ellers harkvalifikationerne og bliver optaget, kan få en videregående uddannelse - uden atskulle betale for det - plus verdens højeste SU. Og nu er der endda også envidtstrakt mulighed for, at de studerende kan tage til udlandet uden egen betaling.Alt dette er skattefinansieret – et fantastisk system –, fordi vi jo netop tror påuddannelse som nøglen til fremtidig vækst.UniversitetsbachelorerUniversitetsbachelorer har retskrav på at kunne gå direkte videre til enkandidatuddannelse, og de kan derfor tage både en bacheloruddannelse og enkandidatuddannelse uden at skulle have penge op af lommen.Det er alene, hvis de studerende selv vælger at skifte uddannelsesspor og tage enkandidatuddannelse, der ikke umiddelbart er faglig relevant i forhold til deresbacheloruddannelse, at de skal betale lidt for at tage suppleringskurser.Den uddannelsesstruktur, vi har i dag, blev indført helt tilbage i 90’erne – ogregeringen, Socialdemokraterne og Kristendemokraterne satte så et endeligt skubi den med universitetsloven fra 2003, for at sikre, at alle uddannelser kom med.Når 3+2-strukturen - med 3-årige bacheloruddannelser og 2-årigekandidatuddannelser – blev indført, var det for at give de studerende en langtstørre fleksibilitet i deres studie – og bedre muligheder for at rejse ud til andreuniversiteter i Danmark eller resten af verden.I stedet for at være indrulleret på fx dansk-uddannelsen i fem år, kan enstuderende med sin bachelorgrad i dansk nu vælge at dreje sin uddannelse i enanden retning – ved at tage sin kandidatuddannelse inden for kommunikation, ITeller noget helt andet og måske også på et andet universitet. Den fleksibilitet ogmobilitet har i høj grad været efterspurgt af de studerende.Indførelsen af 3+2-strukturen har dog aldrig haft til hensigt at skulle øge densamlede normerede studietid frem mod kandidatuddannelsen – med øgedeudgifter til undervisning og SU til følge.Universiteterne skal tilrettelægge bacheloruddannelserne sådan, at den studerendekan vælge mellem flere fagligt relevante kandidatuddannelser - ved sammeuniversitet eller ved et andet universitet i Danmark eller i udlandet - i direkteforlængelse af bacheloruddannelsen.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Og i tilknytning hertil har universiteterne til opgave at tilbyde debachelorstuderende vejledning om indgang til deres kandidatuddannelser.Formålet med denne vejledning er, at den studerende i løbet afbacheloruddannelsen kan vælge de fag, som en kandidatuddannelse stiller somforudsætning for adgang.Med 3+2-strukturen har vi samtidig åbnet mulighed for, at bachelorer, der ikkeopfylder adgangskravene til en kandidatuddannelse, kan optages efterforudgående supplering.Behovet for supplering opstår kun i de situationer, hvor den studerende kommermed en bacheloruddannelse, der er adgangsgivende til en kandidatuddannelse,men hvor der mangler enkelte centrale fag. Hvis den studerende supplerer i dissefag, vil han/hun kunne optages.Universiteterne har ansvaret for at sikre, at de studerende, de optager påkandidatuddannelserne, har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunnegennemføre.For mig er det helt centralt, at de studerende gennemfører deres bachelor- ogefterfølgende kandidatforløb på normeret tid. Supplering mellem bachelor- ogkandidatforløbet er studietidsforlængende, og det skal derfor være en undtagelse.Bachelorerne har som nævnt et retskrav på at kunne gå direkte videre til enkandidatuddannelse. Hvis bacheloren vælger en kandidatuddannelse, hvor derkræves supplering, så er det et valg, den enkelte selv træffer – og så koster detogså lidt. Det synes jeg ikke er urimeligt.Suppleringskurser er efter- og videreuddannelse og følger derfor debetalingsregler, der gælder for disse uddannelser.Hvis betalingen bortfalder, vil bachelorerne frit kunne skifte til enkandidatuddannelse, der ikke ligger i faglig forlængelse af deres gennemførtebacheloruddannelse. Det vil sige, at de studerende uden betaling kansammensætte et bachelor- og kandidatforløb, som tager længere tid end denormerede 5 år.Og universiteterne vil samtidig ikke have noget incitament til at tilrettelæggederes bacheloruddannelser på en sådan måde, at de kan give direkte adgang tilflere kandidatuddannelser – også ved andre universiteter.ProfessionsbachelorerProfessionsbachelorerne har ikke som universitetsbachelorerne et retskrav på atkunne gå direkte videre til en kandidatuddannelse.Mange af de kandidatuddannelser, som universiteterne udbyder i dag, er derforheller ikke tilrettelagt sådan, at de giver direkte adgang for professionsbachelorer.Derfor skal professionsbachelorer i visse tilfælde supplere, hvis de vil optages pådisse kandidatuddannelser.Der er dog en lang række kandidatuddannelser, hvor professionsbachelorer kanoptages direkte. Jeg kan fx nævne,

Desuden er mange masteruddannelser i dag tilrettelagt sådan, at de giver direkteadgang for professionsbachelorer. Og en tredjedel af de masterstuderende har daogså en baggrund som professionsbachelor.Men det er en særlig udfordring, hvis professionsbachelorer skal have direkteadgang til flere kandidatuddannelser, end tilfældet er i dag.Jeg tror, at vejen frem er, at universiteterne udvikler og udbyder flere nyekandidatuddannelser, som er rettet mod de særlige uddannelsesbehov, somprofessionsbachelorerne har på arbejdsmarkedet.Ministeriet for Videnskab

Målet må være, at supplering mellem bachelor og kandidat begrænses mestmuligt, og at det skal være en undtagelse.I den sammenhæng er det også meget vigtigt, at universiteterne udformeradgangskravene til deres kandidatuddannelser på en klar og entydig måde, så destuderende hurtigt kan få overblik over deres muligheder for videreuddannelse,herunder om der er behov for supplering.Derfor gennemførte Universitets- og Bygningsstyrelsen i 2010 et tematisk tilsynmed universiteternes optag til kandidatuddannelser. Resultatet heraf viste, atuniversiteterne skal stramme op på dette område, så adgangskravene fremstårklarere.Men opsummerende er udgangspunktet i det danske uddannelsessystem altså, atde studerende kan tage en videregående uddannelse uden betaling og medverdens højeste SU. Set i det lys synes jeg faktisk, at det er rimeligt, atstuderende, der selv vælger at benytte muligheden for at skifte uddannelsessporeller tage en kandidatuddannelse, der kræver supplering, også skal betale lidt fordet.

Spørgsmål Æ:

Kan ministeren bekræfte Danske Studerendes Fællesråds oplysninger om, at mereend 500 studerende bliver pålagt brugerbetaling, som det fremgår af Politikenden 7/4-11: (henvist til artikel på Politikens hjemmeside)

Svar Æ:

I forbindelse med mit svar på spørgsmål 192 og 193 af 8. april 2011 fra Udvalgetfor Videnskab og Teknologi indhentede jeg netop oplysninger om antallet afstuderende, der følger suppleringskurser. Antallet skønnes af universiteterne atvære cirka 800 studerende i 2010.For at sætte dette tal lidt i perspektiv kan jeg nævne, at der alene på de ottedanske universiteter er over 100.000 studerende.

Spørgsmål Ø:

Er ministeren enig i, at brugerbetaling og manglende SU-berettigelse påobligatoriske suppleringskurser er en barriere for, at personer med enprofessionsbachelor kan fortsætte på kandidatstudier? Denne barriere fremhævesaf ministeriets egen idé-gruppe i rapporten: ”Hvordan øges den socialeuddannelsesmobilitet på universitetsuddannelser?” fra november 2008.

Svar Ø:

Jeg vil gerne slå fast, at det er en del af universiteternes faglige selvstyre atfastlægge adgangskravene til de enkelte kandidatuddannelser.Jeg finder, at det er helt rimeligt, at det må være sådan. De fagpersoner, dertilrettelægger uddannelserne, er også de nærmeste til at vide, hvilke faglige kravder er nødvendige.Og jeg går da også ud fra, at der i udvalget her er enighed om at fastholdeprincippet om universiteternes faglige selvstyre?Adgangskravene skal sikre, at studerende – som optages på enkandidatuddannelse – har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunnegennemføre uddannelsen.Bachelorer, der ikke opfylder adgangskravene, kan i visse tilfælde via suppleringopfylde disse krav. Det opfatter jeg som en mulighed og ikke en barriere.Som nævnt under mit svar på spørgsmål Z, er de fleste kandidatuddannelser i dagudviklet således, at der er direkte adgang for universitetsbachelorerne, men ikkealtid for professionsbachelorerne.Dette hænger også sammen med, at professionsbacheloruddannelserne især erkendetegnet ved at være praksisnære uddannelser med et direkte erhvervssigte.Derfor tror jeg, som allerede nævnt, at vi for de professionsbachelorer, der vilfortsætte deres uddannelser på universiteterne, skal udvikle flere nyekandidatuddannelser.Et aktuelt eksempel på, at det er en udvikling, der allerede er i gang, er den nyekandidatuddannelse i fysioterapi på Syddansk Universitet.Disse nye kandidatuddannelser skal bygge direkte videre på en eller flereprofessionsbacheloruddannelser og dermed tage højde for disse uddannelserssærkende.

Spørgsmål Å:

Vil ministeren tage initiativ til at fjerne brugerbetaling på suppleringskurser iforbindelse med overgang fra bachelor og professionsbachelor tilkandidatstudier?

Svar Å:

For mig er det centralt, at der er en høj fleksibilitet og mobilitet for studerendemellem de videregående uddannelsesinstitutioner.

Studerendes mulighed for at vælge kandidatuddannelser, hvor universiteterne harvurderet, at det kræver supplering ved overgangen fra bachelorniveauet tilkandidatniveauet, synes jeg derfor, at vi skal fastholde. Men det skal ikke være etmål i sig selv, da det er studietidsforlængende.For mig at se, må hovedmålet være at gøre overgangen fra bachelor ogprofessionsbachelor til kandidatstudier så gode som overhovedet muligt, såsupplering undgås.Universiteternes suppleringskurser er efter- og videreuddannelse, og flerestuderende følger da også disse kurser uden efterfølgende at søge optagelse på enkandidatuddannelse.Deltagerbetalingen på suppleringskurserne følger derfor de almindelige regler iuniversitetsloven om finansiering af efter- og videreuddannelse.Jeg vil gentage, at udgangspunktet er, at det i Danmark er muligt at tage envideregående uddannelse uden betaling. Hvis de studerende så selv vælger atskifte uddannelsesspor eller tage en kandidatuddannelse, der kræver supplering,så skal der betales lidt for det.Det har jeg ingen planer om at ændre på.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling