Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 190
Offentligt
7/2010
Beretning omsatsningen på ph.d.-uddannelse
7/2010
Beretning omsatsningen på ph.d.-uddannelse
Statsrevisorerne fremsender denne beretningmed deres bemærkninger til Folketinget ogvedkommende minister, jf. § 3 i lov omstatsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov omrevisionen af statens regnskaber m.m.København 2011
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Videnskabsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i oktober 2011.Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2010, som afgives i april 2012.
Henvendelse vedrørendedenne publikation rettes til:StatsrevisorerneFolketingetChristiansborg1240 København KTelefon: 33 37 59 87Fax: 33 37 59 95E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerneYderligere eksemplarer kankøbes ved henvendelse til:Rosendahls-Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 0108-3902ISBN 978-87-7434-354-7
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkningStatsrevisorerne,den 18. maj 2011Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerMogens LykketoftCarsten HansenKristian Jensen
BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.-UDDANNELSESatsningen på ph.d.-uddannelse bidrager til at gøre Danmark til et højteknologiskvidenssamfund og bidrager til målet om, at forskningsaktiviteten i det offentlige skaludgøre mindst 1 % af bruttonationalproduktet. Der er således afsat i alt ca. 4,8 mia.kr. i perioden 2005-2012 til at øge ph.d.-optaget. En ph.d.-uddannelse er normalt en3-årig forskeruddannelse, som bygger oven på en kandidatuddannelse fra universi-tetet. En ph.d.-uddannelse kvalificerer til at forske, udvikle og undervise på interna-tionalt niveau.Statsrevisorerne finder det positivt, at universiteterne har nået Folketingets mål omat optage flere ph.d.-studerende og oprette ph.d.-skoler. Optaget af ph.d.-studeren-de er således fordoblet, og optaget er sket på de prioriterede områder inden for na-turvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Ph.d.-skolerne har bidragettil større ensartethed og kvalitet i ph.d.-uddannelserne og til, at de studerende bliverbedre til at gennemføre uddannelsen.Statsrevisorerne vurderer, at beretningen og videnskabsministerens opfølgning her-på er et væsentligt bidrag til den beslutning, som Folketinget skal træffe i 2012 om,hvordan ph.d.-satsningen skal videreføres.Ph.d.-satsningen er en stor økonomisk og uddannelsesmæssig satsning, og det ervigtigt, at Folketinget får mulighed for at vurdere, om der er behov for justeringer el-ler ændrede prioriteringer. Statsrevisorerne skal derfor pege på behovet for, at Viden-skabsministeriet i højere grad følger, om resultaterne står mål med indsatsen, så detbl.a. bliver grundigt belyst:••••om antallet af ph.d.er svarer til efterspørgslen fra offentlig forskning og det pri-vate arbejdsmarkedhvilken betydning udenlandske ph.d.-studerende har for målsætningen om vækstog velstand i Danmarkom satsningen på ph.d.-uddannelse er hensigtsmæssig i forhold til målet om atøge forskningsaktiviteten i det offentligehvordan satsningen på ph.d.-uddannelse påvirker virksomhedernes produktivitetog væksten i samfundet.
Beretning til Statsrevisorerne omsatsningen på ph.d.-uddannelse
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning tilStatsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.Beretningen vedrører finanslovens § 19. Ministerietfor Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Indholdsfortegnelse
I.II.
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 7A. Baggrund .............................................................................................................. 7B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 9Gennemførelse af ph.d.-satsningen........................................................................... 11A. Øget ph.d.-optag ................................................................................................. 11B. Etablering af bæredygtige ph.d.-skoler ............................................................... 14C. Gennemførelse og frafald ................................................................................... 17Ph.d.-skolernes arbejde med at forbedre kvalitet og gennemførelse ........................ 21A. Ph.d.-skolernes initiativer .................................................................................... 21Videnskabsministeriets forberedelse og opfølgning på ph.d.-satsningen .................. 29A. Forberedelse af det øgede ph.d.-optag .............................................................. 29B. Opfølgning på det øgede ph.d.-optag ................................................................. 34
III.
IV.V.
Bilag 1. Oversigt over ph.d.-skoler i Danmark .................................................................... 42Bilag 2. Ph.d.-skoler i stikprøven ........................................................................................ 44Bilag 3. Ordliste................................................................................................................... 45
Beretningen vedrører finanslovens § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:Helge Sander: november 2001 – februar 2010Charlotte Sahl-Madsen: februar 2010 –
1
B
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om satsningen på ph.d.-uddannelse i form af en fordobling afoptaget af ph.d.-studerende og etablering af ph.d.-skoler.2. Folketinget har afsat i alt ca. 4,8 mia. kr. ekstra til gradvist at øge ph.d.-optaget i perioden2005-2012. Formålet er at øge forskningsindsatsen og dermed danne grundlag for fortsatvækst og velstand i Danmark. Ph.d.-satsningen indgår i Folketingets mål om, at offentligforskning bør udgøre mindst 1 % af bruttonationalproduktet. Folketinget besluttede i 2007,bl.a. med afsæt i en international evaluering fra 2006, at al ph.d.-uddannelse skal foregåved ph.d.-skoler frem for de tidligere forskerskoler. Det skal ske for at forbedre kvaliteten oggennemførelsen af ph.d.-uddannelserne.3. Da der er tale om en stor uddannelsesmæssig og økonomisk satsning med krav om storeorganisatoriske forandringer på universiteterne, har Rigsrevisionen selv valgt at gøre statusover satsningen.Det er endnu for tidligt at måle effekten af det øgede ph.d.-optag og etableringen af ph.d.-skolerne, fordi de nye, store årgange af ph.d.er først i de kommende år bliver færdige på uni-versiteterne. Men beretningen vil give et billede af, om ph.d.-satsningen er på sporet, og kandermed være med til yderligere at kvalificere grundlaget, som Folketinget skal beslutte sigud fra, når det gælder om at videreføre satsningen. Derudover vil beretningen pege på, hvadMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet) og universiteternebør have ekstra fokus på i de kommende år.4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan det går med at føre ph.d.-satsnin-gen ud i livet, både i forhold til det øgede ph.d.-optag og de ændrede rammer for ph.d.-ud-dannelsen. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:•••Har universiteterne og Videnskabsministeriet gennemført ph.d.-satsningen?Har ph.d.-skolerne fokus på at forbedre kvaliteten og gennemførelsen af ph.d.-uddan-nelserne?Har Videnskabsministeriet forberedt og fulgt op på ph.d.-satsningen?
Ph.d.-uddannelsenernormalt en 3-årig for-skeruddannelse, sombygger oven på kandi-datuddannelsen ogkvalificerer den stude-rende til at forske, ud-vikle og undervise påinternationalt niveau.Frem til 2004 var detårlige optag af ph.d.-studerende på ca.1.200. Med ph.d.-sats-ningen var målet at nået årligt ph.d.-optag på2.400 i 2010.Antallet af tildelteph.d.-grader er stegetfra 883 i 2004 til 1.219i 2009.
Enph.d.-skoleer enorganisatorisk enhedmed en leder, som hardet overordnede an-svar for ph.d.-uddan-nelse inden for et fag-ligt afgrænset og sam-menhængende områ-de.
Undersøgelsen omfatter Videnskabsministeriet og landets 8 universiteter og er tidsmæs-sigt afgrænset fra beslutningen om at øge ph.d.-optaget i 2004 og frem til primo 2011.
21
B
INTRODUKTION OG KONKLUSION
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONPh.d.-satsningen består af etablering af ph.d.-skoler og en fordobling af opta-get af ph.d.-studerende.I forhold til ph.d.-skolerne har universiteterne oprettet ph.d.-skoler og strømli-net ph.d.-uddannelsen. Dermed har de taget et vigtigt skridt i retning af at for-bedre kvaliteten og gennemførelsen af uddannelsen. Rigsrevisionen finder detvæsentligt, at universiteterne fortsat har stort fokus på at sikre, at de ph.d.-stu-derende kommer godt igennem deres uddannelse, og anbefaler, at Videnskabs-ministeriet i de kommende år følger op på, hvilken effekt ph.d.-skolerne har forgennemførelsen af uddannelsen.I forhold til optaget har universiteterne i overensstemmelse med Folketingetsbeslutning fordoblet optaget af ph.d.-studerende i perioden 2003-2010. Langtden største del af de ph.d.-studerende er optaget på de prioriterede områdernaturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Videnskabsmini-steriet har understøttet, at universiteterne har nået målene.Det øgede optag har ført til en meget stor og stigende andel af udenlandskestuderende på de naturvidenskabelige og teknisk videnskabelige ph.d.-uddan-nelser. Knap hver tredje af de ph.d.-studerende, som universiteterne i dag op-tager på disse områder, er udlænding. Ved at rekruttere udenlandske ph.d.-stu-derende kan universiteterne tiltrække de største forskningstalenter, og virksom-hedernes muligheder for at rekruttere de bedste forskere bliver større. Men sta-dig flere af de udenlandske studerende forlader landet efter endt uddannelse.Der er derfor risiko for, at Danmark i stigende grad leverer højtuddannede for-skere til udlandet og dermed bliver nettoeksportør af ph.d.er. Det kan få denkonsekvens, at fordoblingen af ph.d.-optaget ikke i tilstrækkeligt omfang vil bi-drage til vækst og velstand i Danmark.I 2012 skal Folketinget beslutte, hvordan ph.d.-satsningen skal videreføres.Da der er tale om en stor økonomisk og uddannelsesmæssig satsning, finderRigsrevisionen, at der er behov for, at Videnskabsministeriet skaber et solidtgrundlag for Folketingets beslutning. Ministeriet bør fx øge deres viden om, ihvilket omfang og inden for hvilke områder de private virksomheder efterspør-ger ph.d.er, da de skal ansætte langt den største del af de nyuddannede ph.d.er.Ministeriet bør også undersøge effekten på samfundsøkonomien af, at univer-siteterne uddanner flere ph.d.er, og vurdere udviklingen i ind- og udvandringaf ph.d.er. Ministeriet har oplyst, at de vil tilvejebringe denne viden.
1
B
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Hovedkonklusionen er baseret på følgende:Gennemførelse af ph.d.-satsningenUniversiteterne har nået målene om at optage flere ph.d.-studerende og opret-te ph.d.-skoler. Ph.d.-skolerne har medført en klarere fordeling af ansvaret ogen større ensartethed i ph.d.-uddannelserne.Videnskabsministeriet bør i samarbejde med universiteterne tilvejebringe fyl-destgørende og sammenlignelige data på ph.d.-området. Sådanne data er enforudsætning for, at universiteterne og ministeriet kan følge op på, om de stu-derende bliver bedre til at gennemføre ph.d.-uddannelsen.Ph.d.-optaget•Universiteterne har øget optaget af ph.d.-studerende fra 1.445 i 2005 til 2.592 i2010 i overensstemmelse med det samlede mål. De har også øget andelen afph.d.-optaget inden for de natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige uddan-nelser. 85 % af den samlede vækst i perioden 2006-2010 er sket på disse hoved-områder.Videnskabsministeriet har understøttet, at universiteterne har nået målene for op-taget via dialog om og opfølgning på udviklingskontrakterne. Ministeriet har ogsådrøftet rekrutteringsgrundlaget med universiteterne.
•
Etablering af bæredygtige ph.d.-skoler•Universiteterne har etableret ph.d.-skoler, der dækker alle ph.d.-uddannelser. Eta-blering af ph.d.-skolerne har medført en klarere fordeling af ansvaret for ph.d.-for-løbene og en større ensartethed i uddannelserne sammenlignet med de tidligereforskerskoler. Ph.d.-skolerne er meget forskellige med hensyn til størrelse og or-ganisering.Nogle ph.d.-skoler er nødt til at samarbejde med andre skoler om at udbyde ph.d.-kurser, da de ikke har nok studerende og forskere inden for de enkelte fagområ-der til at skabe kursusudbud af tilstrækkelig bredde og dybde. Universiteterne harskabt rammerne for et formaliseret samarbejde, men ikke alle relevante ph.d.-sko-ler har endnu indgået konkrete, forpligtende samarbejder.
•
Gennemførelse og frafald•Statistikken på ph.d.-området viser, at det i gennemsnit tager godt 4 år at gen-nemføre en ph.d.-uddannelse. 6 år efter, at de ph.d.-studerende er begyndt, erkun 72 % færdige med uddannelsen, mens 10 % er faldet fra, og 18 % stadig eri gang. Disse tal har ikke udviklet sig nævneværdigt i perioden 2000-2009, menvarierer meget mellem hovedområderne.Statistikken lider dog under, at tallene ikke fyldestgørende belyser gennemførel-sestid og frafald, og at data ikke kan sammenlignes mellem ph.d.-skolerne. Siden2008 har Videnskabsministeriet sammen med Danmarks Statistik arbejdet på atforbedre datagrundlaget. Rigsrevisionen finder dette fornuftigt og nødvendigt, menkan endnu ikke vurdere effekten af det.
•
41
B
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Ph.d.-skolernes arbejde med at forbedre kvalitet og gennemførelsePh.d.-skolerne har taget relevante initiativer til at forbedre kvaliteten og gen-nemførelsen af ph.d.-uddannelserne. Universiteterne bør dog forbedre koor-dinationen af ph.d.-forløbene mellem ph.d.-skolerne og institutterne.Ph.d.-skolernes initiativer•Ph.d.-skolerne har taget en række initiativer, der skal gøre dem i stand til at styrede individuelle ph.d.-forløb bedre. Mange af skolerne bør dog stramme deres prak-sis for godkendelse af planerne for ph.d.-forløbene op, fordi planerne kan hjælpede studerende igennem uddannelsen. Arbejdet med planerne kan sikre en tidligforventningsafstemning og danne grundlag for løbende opfølgning på forløbet.Skolerne kan også med fordel sikre, at de studerende tager en samtale med så-vel vejleder som ph.d.-skole, når de evaluerer forløbet.Ph.d.-skolerne er i gang med at opkvalificere vejlederne. Flere skoler bør dog ty-deliggøre vejledningsopgaven og sikre den studerende et minimum af vejledning.Skolerne bør også undersøge kvaliteten af vejledningen.Ph.d.-skolerne har fokus på at forbedre forskningsmiljøet, selv om det er svært forskolerne at påvirke direkte, da ansvaret for forskningsmiljøet hovedsageligt liggerhos institutterne. Universiteterne bør fortsat arbejde med at forbedre ph.d.ernesforskningsmiljø.Samlet set er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem ph.d.-skolernes stør-relse og organisering og på, hvor stort fokus de har på at forbedre uddannelser-ne. Det afgørende er, at ph.d.-skolerne følger de ph.d.-studerende tæt og koor-dinerer ph.d.-forløbene med institutter og eventuelt fakulteter.
•
•
•
Videnskabsministeriets forberedelse af og opfølgning på ph.d.-satsningenVidenskabsministeriet analyserede den fremtidige efterspørgsel efter ph.d.erforud for beslutningerne i 2004 og 2006 om at fordoble optaget og har også i de-res midtvejsstatus i 2009-2010 forholdt sig til efterspørgslen. Rigsrevisionenanerkender, at det kan være vanskeligt at forudsige efterspørgslen, men finder,at ministeriet kunne have undersøgt området mere grundigt. Ministeriet bør ifremtiden følge udviklingen i den private sektors efterspørgsel efter ph.d.er nø-jere.Ministeriet analyserede i 2004, hvilken betydning et øget optag på 500 ph.d.-stu-derende ville få for rekrutteringen af ph.d.-studerende. I 2006 analyserede mini-steriet dog ikke, hvilken betydning det ekstra optag på 700 ph.d.-studerende vil-le få, selv om der fx var indikationer på, at universiteterne ville blive afhængigeaf flere ph.d.-studerende fra udlandet. Ministeriet har heller ikke i deres midt-vejsstatus i 2009-2010 forholdt sig til, at andelen af udenlandske ph.d.-stude-rende er høj og fortsat stiger. Ministeriet bør skaffe sig mere viden om dette ogom konsekvenserne for effekten af ph.d.-satsningen.
1
B
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5
Forberedelse af det øgede optag•Folketingets beslutning i 2004 om at øge optaget hvilede på Videnskabsministe-riets analyse af, at der ville være tilstrækkeligt mange kvalificerede kandidater tilat øge optaget med 500 ph.d.-studerende om året, og at der var udsigt til, at bådeuniversiteterne og den private sektor ville efterspørge flere ph.d.er. Ministerietsanalyser giver dog et uklart billede af den fremtidige efterspørgsel i den privatesektor. Rigsrevisionen anerkender, at det kan være vanskeligt at forudsige denfremtidige efterspørgsel, men finder, at ministeriet kunne have undersøgt områ-det grundigere.Ministeriet foretog ikke yderligere analyser forud for globaliseringsaftalen i 2006.Ministeriet har oplyst, at analysearbejdet fra 2004 efter deres opfattelse var til-strækkeligt til også at begrunde det yderligere optag på 700 ph.d.-studerende. Mi-nisteriet forholdt sig ikke til, hvordan rekrutteringssituationen ville se ud med detyderligere ph.d.-optag, og i hvilket omfang universiteterne eventuelt ville blive af-hængige af at rekruttere flere udenlandske ph.d.-studerende.
•
Opfølgning på det øgede optag•Videnskabsministeriet har i deres midtvejsstatus for ph.d.-satsningen i 2009-2010redegjort for status for målene for optag af ph.d.-studerende og vurderet, hvormange ph.d.er universiteterne vil efterspørge frem til 2016.Rigsrevisionens undersøgelse viser, at andelen af udenlandske ph.d.-studerende,som bliver optaget på natur- og teknisk videnskabelige uddannelser, er steget fraca. 15 % i 2000 til ca. 30 % i 2009. Konsekvenserne af de mange udenlandskeph.d.-studerende som følge af ph.d.-satsningen kan endnu ikke aflæses i statistik-ken, men antallet af udenlandske ph.d.er, der forlader landet efter endt uddannel-se, har været stadigt stigende de seneste år. Ministeriet har i deres midtvejssta-tus ikke forholdt sig til spørgsmålet om de udenlandske studerende, og hvilkenbetydning udviklingen har for målsætningen med ph.d.-satsningen om vækst ogvelstand i Danmark.Forholdet mellem antallet af kandidater og antallet af ph.d.-studerende i det sam-me år kan sige noget om, hvor stor en andel af kandidaterne der fortsætter meden ph.d.-uddannelse. På de prioriterede områder er dette forhold steget fra 2003til 2009. Fx udgjorde ph.d.-optaget på sundhedsvidenskabelige uddannelser 25 %af antallet af færdiguddannede sundhedsvidenskabelige kandidater i 2003, mensdet udgjorde ca. 40 % i 2009. Ministeriet bør følge op på, hvilken betydning dettehar for gennemførelsen af ph.d.-uddannelserne og for det øvrige arbejdsmarkedsmulighed for at rekruttere nyuddannede kandidater.Det er endnu for tidligt at vurdere, om der vil være tilstrækkelig efterspørgsel efterde ekstra ph.d.er i den private sektor i de kommende år. Ministeriet har i deresmidtvejsstatus alene antaget, at den private sektor vil aftage 3 gange så mangefærdiguddannede ph.d.er i 2015 som i 2011, hvilket svarer til 1.500 ph.d.er omåret.
•
•
•
61
B
INTRODUKTION OG KONKLUSION
•
Ministeriet har i 2011 iværksat en undersøgelse af, hvordan ph.d.er påvirker virk-somhedernes produktivitet. Ministeriet forventer at offentliggøre resultaterne i lø-bet af 2011. Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet nu mere systematiskforsøger at undersøge ph.d.ers effekt på produktivitet og vækst i samfundet.Ministeriet har oplyst, at de i 2011-2012 bl.a. vil analysere rekrutteringen af uden-landske ph.d.-studerende og muligheden for at fastholde dem, ligesom de vil un-dersøge de samfundsmæssige behov for ph.d.er, herunder deres muligheder forat få job. Formålet med analyserne er at skabe grundlag for Folketingets beslut-ning om, hvordan der skal satses på ph.d.er efter 2012.
•
2
B
INDLEDNING
7
II. Indledning
A.
Baggrund
5. Rigsrevisionen har selv valgt at undersøge ph.d.-satsningen, fordi den er en stor økono-misk investering, og fordi den ændrer de organisatoriske rammer for ph.d.-uddannelsen be-tydeligt. Målet med undersøgelsen er at gøre status for satsningen og bidrage til at kvalifi-cere grundlaget, som Folketinget skal beslutte ud fra i forhold til at videreføre satsningen.Det øgede optag6. Hensigten med at øge ph.d.-optaget var dels at dække et behov for at erstatte videnska-beligt personale, der går på pension fra universiteterne, dels at modsvare fremtidens efter-spørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Globaliseringsaftalen fra 2006 fremhæver, at op-bygning af forskningskapacitet vil styrke forskning og udvikling, som er en af nøglerne til for-nyelse, vidensopbygning og erhvervsudvikling og dermed grundlag for vækst og velstand.Desuden er det et politisk mål, at Danmark skal bruge, hvad der svarer til 1 % af bruttona-tionalproduktet på offentligt finansieret forskning. Herunder hører bl.a. ph.d.-uddannelsen.
GlobaliseringsaftalenFolketinget besluttedei 2006 med aftalen omudmøntning af globali-seringspuljen, at Dan-mark i 2010 skulle bru-ge 1 % af bruttonatio-nalproduktet på offent-ligt finansieret forsk-ning. Midlerne i globa-liseringspuljen er afsati perioden 2007-2012.Partierne skal i 2012drøfte det videre løftefter globaliseringsind-satsen. En væsentligdel af globaliserings-puljen er afsat til, atuniversiteterne opta-ger flere ph.d.-stude-rende.
BOKS 1. HVAD ER EN PH.D.-UDDANNELSE?En ph.d.-uddannelse er en forskeruddannelse, som bygger oven på kandidatuddannelsen, og denkvalificerer den ph.d.-studerende til at forske, udvikle og undervise på internationalt niveau. Uddan-nelsen er normalt 3-årig, men kan fx også afvikles som et 4-årigt forløb oven på en 4-årig kandidat-uddannelse (4+4).I modsætning til i mange andre lande er der i ph.d.-uddannelsen i Danmark som regel tale om et re-gulært ansættelsesforhold, hvor universitetet eller en privat virksomhed (fx som erhvervsph.d.) an-sætter og aflønner den ph.d.-studerende.Der findes forskellige kilder til og modeller for finansieringen af ph.d.-uddannelsesforløb. Et ph.d.-sti-pendium kan således være:•Fuldt finansieret via universiteternes egne basisbevillinger.•Fuldt finansieret via konkurrencebaserede midler (dvs. primært via forskningsrådssystemet).•Samfinansieret, dvs. hvor Forsknings- og Innovationsstyrelsen finansierer⅓,mens universiteter-ne – enten alene eller sammen med en ekstern finansieringskilde – står for de resterende⅔affinansieringen. En ekstern finansieringskilde kan være private midler, andre offentlige midler (fxfra regionerne) eller EU-midler.•Finansieret gennem erhvervsph.d.-ordningen, hvor private virksomheder kan få tilskud til at an-sætte en erhvervsph.d.Erhvervsph.d.-ordningen•Adskiller sig fra den generelle ph.d.-uddannelse ved, at den studerende gennemfører forløbet isamarbejde med en virksomhed og med universitetet.•Forskningsprojektet er rettet direkte mod virksomheden, og den studerende er halv tid på virk-somheden og halv tid på universitetet.•Forsknings- og Innovationsstyrelsen skal godkende en erhvervsph.d.-ansøgning.•Ph.d.-studerende på erhvervsph.d.-ordningen udgør ca. 5 % af det samlede antal ph.d.-stude-rende.
82
B
INDLEDNING
Den økonomiskesatsning på ph.d.-områdetI aftalen om finanslo-ven for 2005 afsatteFolketinget i alt 1.088mio. kr. til at øge ph.d.-optaget, mens Folke-tinget med globalise-ringsaftalen fra 2006afsatte yderligere3.751 mio. kr. I alt harFolketinget for perio-den 2005-2012 afsat4.839 mio. kr. til at øgeph.d.-optaget. (Alle be-løb er omregnet tilprisniveau 2011).
7. Folketingets beslutning om at fordoble optaget af ph.d.-studerende på landets universi-teter skete henholdsvis i 2004 i aftalen om finansloven for 2005 og i globaliseringsaftalenfra 2006. Sammenlagt afsatte Folketinget ca. 4,8 mia. kr. til satsningen. I 2004 aftalte Fol-ketinget gradvist at øge optaget med ca. 500 ph.d.-studerende årligt, mens det i 2006 blevaftalt at øge optaget med yderligere ca. 700 ph.d.-studerende årligt. Dermed ville det sam-lede årlige ph.d.-optag nå op på ca. 2.400 i 2010, hvilket rundt regnet svarer til en fordob-ling i forhold til niveauet i 2003. Til sammenligning optog universiteterne ca. 20.000 stude-rende på kandidatuddannelserne i 2009 – dvs. ca. én nystartet ph.d.-studerende for hverottende nystartede kandidatstuderende.Det fremgik af aftalerne, at universiteterne især skulle optage flere ph.d.-studerende in-den for det natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige område. Universiteterne optog ca.1.750 ph.d.-studerende inden for disse hovedområder i 2009. Til sammenligning optog deca. 6.500 kandidatstuderende inden for det natur-, sundheds- og teknisk videnskabeligeområde i 2009 – dvs. ca. én nystartet ph.d.-studerende for hver fjerde nystartede kandidat-studerende på disse hovedområder.8. Videnskabsministeriet har oplyst, at de ikke nøjagtigt kan opgøre, hvor mange pengestaten i alt bruger på ph.d.-uddannelse, og at de ikke kender den præcise enhedspris for etph.d.-forløb. Det skyldes bl.a., at der – som vist i boks 1 – findes mange forskellige kilder tilfinansiering af ph.d.-uddannelsen. Derfor er det ikke muligt at udregne, præcist hvor man-ge ph.d.er de ekstra midler til ph.d.-satsningen faktisk kan finansiere.
BOKS 2. PRISEKSEMPEL: ENHEDSPRISEN FOR EKSTERNT FINANSIEREDE PH.D.-FORLØBI finansloven for 2010 er enhedsprisen for et 3-årigt ph.d.-forløb estimeret til 2,2 mio. kr. for samfunds-videnskabelige og humanistiske ph.d.-uddannelser og 2,4 mio. kr. for natur-, sundheds- og tekniskvidenskabelige ph.d.-uddannelser. Videnskabsministeriet har oplyst, at de enhedspriser, som frem-går af finansloven for 2010, kun gælder for eksternt finansierede ph.d.-forløb.
Som det fremgår af priseksemplet i boks 2, er et eksternt finansieret 3-årigt ph.d.-forløb esti-meret til at koste mellem 2,2 mio. kr. og 2,4 mio. kr. afhængigt af det faglige hovedområde.Til sammenligning koster en 5-årig uddannelse af en kandidat inden for fx økonomi og bio-logi henholdsvis ca. 0,6 mio. kr. og 0,9 mio. kr., når både taxametertakst, SU og færdiggø-relsesbonus indregnes.Nye rammer for ph.d.-uddannelsen9. En international evaluering af ph.d.-uddannelsen fra 2006 viste, at universiteterne kunneforbedre uddannelsen på en række områder, fx i forhold til, hvordan de organiserer uddan-nelsen, og i forhold til at nedbringe omfanget af ph.d.-studerende, der falder fra.10. Med udgangspunkt i konklusionerne i den internationale evaluering ændrede Folketin-get universitetsloven i 2007. Med ændringen blev ph.d.-uddannelsen på universiteterne or-ganiseret i ph.d.-skoler. Ph.d.-skolerne skulle have fastere rammer og en mere entydig for-deling af ansvar og opgaver end på de tidligere forskerskoler, hvor ansvaret for ph.d.-uddan-nelsen kunne være fordelt mellem flere aktører på tværs af universiteterne. Hver ph.d.-sko-le skulle således have tilknyttet en ph.d.-skoleleder og et ph.d.-udvalg. Hensigten var at fast-holde og øge kvaliteten af uddannelsen, herunder øge andelen af studerende, der gennem-fører uddannelsen, reducere studietiden og sikre en mere ensartet kvalitet af ph.d.-uddan-nelsen i Danmark – ikke mindst i lyset af det øgede optag af ph.d.-studerende.
ForskerskolerInden beslutningen omat oprette ph.d.-skolervar ph.d.-uddannelser-ne organiseret ved så-kaldte forskerskoler.De første forskerskolerblev etableret i 1996. I2005 var der i alt ca.140 forskerskoler pålandsplan.
2
B
INDLEDNING
9
BOKS 3. UDDRAG AF BEMÆRKNINGERNE TIL UNIVERSITETSLOVEN FRA 2007 (L140)”I foråret 2006 afgav et internationalt forskerpanel sin evaluering af den danske forskeruddannelse irapporten ’A Public Good – PhD Education in Denmark’, Videnskabsministeriet, 2006. Heri konklude-rede panelet bl.a., at de danske forskerskoler er for forskellige, både hvad angår indhold og kvalitet.Panelet anbefalede, at forskerskoler organiseres af universiteter og etableres på et tværfagligt grund-lag. Panelet anbefalede, at kursusdelen styrkes, og at der bliver lagt vægt på vejledning. Paneletfremhævede, at forskerskoler har behov for kritisk masse og faglig bredde.Det er baggrunden for, at der nu foreslås indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende, her-under også ErhvervsPhD. Formålet er at sikre forskeruddannelse af høj kvalitet gennem en klar ogentydig opgave- og ansvarsfordeling.”Bemærkninger til § 16b, stk. 2”En ph.d.-skole oprettes for et fagligt afgrænset og sammenhængende område enten inden for sam-me universitet eller i samarbejde mellem flere universiteter.Ved oprettelse af ph.d.-skoler skal universitetet sikre, at det er muligt at etablere et kursusudbud, derbåde i henseende til kvalitet og kvantitet lever op til krav om højeste internationale niveau og skaberet attraktivt studiemiljø for ph.d.-studerende fra ind- og udland…”Kilde: Bemærkninger til forslag til lov om ændring af universitetsloven, L140, fremsat den 31. januar2007.
11. Evalueringen viste også, at universiteterne og Videnskabsministeriet kunne blive bedretil at overvåge og følge op på gennemførelsestider og frafald på ph.d.-uddannelserne. Deseneste tal fra 2009 viser, at det i gennemsnit tager 4,1 år at gennemføre en ph.d.-uddan-nelse. Gennemførelsestiden har været nogenlunde konstant i perioden 2000-2009.
B.
Formål, afgrænsning og metode
12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan det går med at føre ph.d.-satsnin-gen ud i livet, både i forhold til det øgede ph.d.-optag og de ændrede rammer for ph.d.-ud-dannelsen.Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:•••Har universiteterne og Videnskabsministeriet gennemført ph.d.-satsningen?Har ph.d.-skolerne fokus på at forbedre kvaliteten og gennemførelsen af ph.d.-uddan-nelserne?Har Videnskabsministeriet forberedt og fulgt op på ph.d.-satsningen?
Afgrænsning og metode13. Vi har afgrænset undersøgelsen tidsmæssigt fra 2004, hvor Folketinget tog den førstebeslutning om at øge optaget af ph.d.-studerende, til primo 2011, hvor vi afsluttede voresundersøgelse. Vi inddrager dog også baggrundsmateriale for 2004-beslutningen og relevan-te analyserapporter, som er udarbejdet i perioden 2002-2004.14. Det er endnu ikke muligt at sige noget om selve effekten af ph.d.-satsningen, fordi deph.d.-studerende, som er blevet optaget under de nye organisatoriske rammer, ikke harfærdiggjort deres uddannelse. Der er altså ikke tale om en effektundersøgelse, men om enmidtvejsstatus for, hvordan det går med at gennemføre ph.d.-satsningen.
102
B
INDLEDNING
Kriterier for valg afstikprøveVi har i udvælgelsen afde 10 ph.d.-skoler tilstikprøven hovedsage-ligt lagt vægt på, at al-le universiteter og allestørre faglige hoved-områder er repræsen-teret.For henholdsvis Aar-hus Universitet og Kø-benhavns Universiteter der valgt 2 ph.d.-skoler, fordi de er de2 største universiteteri landet.Derudover er der lagtvægt på, at både småog store ph.d.-skoler ogskoler med varierendefagspredning er repræ-senteret.
15. Undersøgelsen afdækker ikke, hvordan ph.d.-satsningen har påvirket universiteternesøkonomi, eller hvilken betydning satsningen eventuelt måtte have for universiteternes øvri-ge uddannelsesproduktion og aktiviteter inden for forskning. Undersøgelsen ser heller ikkepå kvaliteten af de individuelle ph.d.-afhandlinger.16. Vi har baseret undersøgelsen på følgende:•••Gennemgang af materiale udleveret og/eller udarbejdet af Videnskabsministeriet samtinterviews og løbende drøftelser med ministeriet.Spørgeskema om organiseringen af ph.d.-uddannelsen besvaret af 98 % af lederne frade i alt 53 ph.d.-skoler i Danmark (se bilag 1).Interviews og gennemgang af dokumenter fra stikprøve på 10 udvalgte ph.d.-skoler (sebilag 2). Dokumenterne består bl.a. af referater fra ph.d.-udvalgsmøder, interne retnings-linjer, ph.d.-statistik og ph.d.-planer for 90 ph.d.-studerende. Derudover har vi besøgt7 af ph.d.-skolerne i stikprøven og interviewet ph.d.-skoleledere, dekaner/områdelede-re, vejledere og ph.d.-studerende.Interviews med Universitets- og Bygningsstyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,Danmarks Statistik og Danske Universiteter.Gennemgang af relevant lovgivning, inkl. forarbejder, bekendtgørelser og vejledninger,og diverse rapporter, undersøgelser mv.
••
17. Beretningen har i udkast været forelagt Videnskabsministeriet, hvis bemærkninger i vi-dest muligt omfang er indarbejdet.18. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
3
B
GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN
11
III. Gennemførelse af ph.d.-satsningen
Universiteterne har nået målene om at optage flere ph.d.-studerende og oprette ph.d.-skoler. Ph.d.-skolerne har medført en klarere fordeling af ansvaret og en større ens-artethed i ph.d.-uddannelserne.Videnskabsministeriet bør i samarbejde med universiteterne tilvejebringe fyldestgø-rende og sammenlignelige data på ph.d.-området. Sådanne data er en forudsætningfor, at universiteterne og ministeriet kan følge op på, om de studerende bliver bedretil at gennemføre ph.d.-uddannelsen.
19. Rigsrevisionen vurderer i dette kapitel, om universiteterne og Videnskabsministeriethar gennemført ph.d.-satsningen. For at vurdere det har vi undersøgt, om universiteternehar optaget flere ph.d.-studerende og etableret bæredygtige ph.d.-skoler, og om ministeriethar understøttet det øgede optag. Rigsrevisionen vurderer også, om universiteterne og mi-nisteriet er i stand til at følge op på gennemførelsen og frafaldet for de ph.d.-studerende.
A.
Øget ph.d.-optag
20. Rigsrevisionens undersøgelse af ph.d.-optaget har vist følgende:•Universiteterne har øget optaget af ph.d.-studerende fra 1.445 i 2005 til 2.592 i 2010 ioverensstemmelse med det samlede mål. De har også øget andelen af ph.d.-optagetinden for de natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige uddannelser. 85 % af den sam-lede vækst i perioden 2006-2010 er sket på disse hovedområder.Videnskabsministeriet har understøttet, at universiteterne har nået målene for optagetvia dialog om og opfølgning på udviklingskontrakterne. Ministeriet har også drøftet re-krutteringsgrundlaget med universiteterne.
•
123
B
GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN
Udviklingen i ph.d.-optaget21. Udviklingen i ph.d.-optaget fordelt på universiteter fremgår af figur 1.Figur 1. Tilgangen af ph.d.-studerende i perioden 2004-2010 fordelt på universiteter(Antal)2.8002.4002.0001.6001.20080040002004200520062007200820092010
Roskilde UniversitetIT-UniversitetetSyddansk UniversitetCopenhagen Business School
Aalborg UniversitetDanmarks Tekniske UniversitetAarhus UniversitetKøbenhavns Universitet
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen(data fra ph.d.-registret).
Figur 1 viser, at alle 8 universiteter siden 2004 gradvist har øget det årlige ph.d.-optag, såuniversiteterne i 2010 tilsammen optog i alt 2.592 ph.d.-studerende. Universiteterne har alt-så været i stand til at optage flere ph.d.-studerende end de mål for ph.d.-optaget i 2010, somfremgår af universiteternes udviklingskontrakter.22. Ifølge de politiske aftaler om at øge ph.d.-optaget skulle universiteterne særligt optageflere inden for hovedområderne natur-, sundheds- og teknisk videnskab. Det fremgår af ta-bel 1, hvordan tilgangen af ph.d.-studerende har været fordelt på hovedområder.
Tabel 1. Tilgangen af ph.d.-studerende i perioden 2004-2010 fordelt på hovedområder(Antal)Andel afvæksten(2006-2010)8%6%34 %18 %33 %100 %
2004HumanioraSamfundsvidenskabNaturvidenskabSundhedsvidenskabTeknisk videnskabI alt1711643343903081.367
20051731853734332811.445
20061412193914753141.540
20072062295014634481.847
20082002305455465362.057
20091792616305855552.210
20102292857536636622.592
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen (data fra ph.d.-registret).
3
B
GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN
13
Tabel 1 viser, at det øgede ph.d.-optag særligt er sket inden for de natur-, sundheds- ogteknisk videnskabelige hovedområder, hvis andel af væksten siden 2006 har været hen-holdsvis 34 %, 18 % og 33 %. De 3 hovedområder udgør tilsammen 85 % af væksten iph.d.-optaget i perioden 2006-2010.
BOKS 4. OPTAG OG ANTAL PH.D.-STUDERENDE PÅ 3 HOVEDOMRÅDER INDEN FOR SATS-NINGENNaturvidenskab på Aarhus UniversitetDet naturvidenskabelige hovedområde på Aarhus Universitet har i perioden 2004-2009 øget optagetmed 2½ gang. Antallet af indskrevne ph.d.-studerende er fordoblet til ca. 700 studerende i sammeperiode. I perioden 2007-2009 er andelen af udenlandske studerende på hovedområdet steget fra10 % til 19 %.Teknisk videnskab på Syddansk UniversitetI perioden 2004-2009 er både optaget og antallet af indskrevne ph.d.-studerende på det teknisk vi-denskabelige hovedområde tredoblet. I 2009 var der indskrevet ca. 90 ph.d.-studerende. I perioden2007-2009 er andelen af udenlandske studerende steget fra 25 % til 35 %.Sundhedsvidenskab på Københavns UniversitetI perioden 2004-2009 er optaget af ph.d.-studerende øget med mere end 30 %, og antallet af ind-skrevne ph.d.-studerende er øget med godt 60 %. I perioden 2007-2009 er andelen af udenlandskestuderende steget fra 5 % til 7 %.Note: Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem hovedområderne og de områder, somph.d.-skolerne dækker.Kilde: Videnskabsministeriet på baggrund af ph.d.-registret.
Udenlandske stude-rendedækker i denneberetning Videnskabs-ministeriets definitionaf internationale stude-rende, som kun er endelmængde af antalletaf studerende med ik-ke-dansk statsborger-skab.Se eventuelt ordlistenfor nærmere definition.
Videnskabsministeriets understøttelse af det øgede optag23. Videnskabsministeriets væsentligste redskab til at sikre, at ph.d.-optaget øges, er uni-versiteternes udviklingskontrakter.24. I perioden 2004-2010 har ministeriet indgået aftaler om udviklingskontrakter og tillægs-aftaler til eksisterende udviklingskontrakter, i takt med at politikerne aftalte at øge optaget i2004 og 2006. Måltallene vedrørende ph.d.-optag er gradvist øget og afspejler politikernesønsker om såvel antal som fordeling mellem hovedområder – dvs. at universiteterne isærskulle optage flere ph.d.-studerende inden for de natur-, sundheds- og teknisk videnskabe-lige hovedområder. Ifølge ministeriet var måltallene ambitiøse, og derfor havde ministerieti forbindelse med forhandling af udviklingskontrakterne spurgt universiteterne, om optagetvar realistisk, fx i forhold til tilgængelige vejledere og grundlaget for at rekruttere ph.d.-stude-rende. Ifølge ministeriet tilkendegav universiteterne, at de var i stand til at øge ph.d.-opta-get som aftalt.Universiteterne afrapporterer i deres årsrapporter på, om målene i udviklingskontrakterne eropfyldt. Årsrapporterne viser, at flere universiteter undervejs har haft problemer med at op-fylde kontrakternes mål om optag af ph.d.-studerende i de enkelte år.I de tilfælde, hvor universiteterne har haft problemer med at nå målene for ph.d.-optag, harministeriet årligt fulgt op og bedt universiteterne om at allokere flere resurser til området. Inogle tilfælde har ministeriet også bedt universiteterne om at redegøre for, hvilke konkreteinitiativer de vil tage for at sikre, at de fremover indfrier målene. Ministeriet og universiteter-ne har desuden på deres årlige dialogmøder drøftet, hvordan de skulle følge op på udvik-lingskontrakternes mål om optag af ph.d.-studerende.
Udviklingskontrakterindgås mellem Viden-skabsministeriet oguniversiteternes besty-relser, og rektor sætterarbejdet i gang. Besty-relsen og rektor er an-svarlige for at opfyldemålene i udviklings-kontrakterne. Udvik-lingskontrakterne skalindeholde kvalitativeog kvantitative mål-sætninger, som Viden-skabsministeriet skalbruge til systematisk atsammenligne med an-dre relevante danskeog udenlandske uni-versiteter som led iden løbende udvikling.
143
B
GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN
B.
Etablering af bæredygtige ph.d.-skoler
25. Rigsrevisionens undersøgelse af, om universiteterne har etableret bæredygtige ph.d.-skoler, har vist følgende:•Universiteterne har etableret ph.d.-skoler, der dækker alle ph.d.-uddannelser. Etableringaf ph.d.-skolerne har medført en klarere fordeling af ansvaret for ph.d.-forløbene og enstørre ensartethed i uddannelserne sammenlignet med de tidligere forskerskoler. Ph.d.-skolerne er meget forskellige med hensyn til størrelse og organisering.Nogle ph.d.-skoler er nødt til at samarbejde med andre skoler om at udbyde ph.d.-kur-ser, da de ikke har nok studerende og forskere inden for de enkelte fagområder til at ska-be kursusudbud af tilstrækkelig bredde og dybde. Universiteterne har skabt rammernefor et formaliseret samarbejde, men ikke alle relevante ph.d.-skoler har endnu indgåetkonkrete, forpligtende samarbejder.
•
26. I dette afsnit undersøger vi, om universiteterne har oprettet ph.d.-skoler, der dækker al-le ph.d.-uddannelser, placerer opgaver og ansvar klart og entydigt og er bæredygtige i denforstand, at de har tilstrækkelig faglig sammenhæng og kritisk masse til at sikre et kursusud-bud af høj kvalitet.Etableringen af ph.d.-skoler skal ses i sammenhæng med, at de tidligere forskerskoler ikkevar klart defineret i forhold til organisation, ansvar for uddannelsen, kvalitetssikring m.m., ogat ph.d.-uddannelserne var forskellige i indhold og kvalitet. Universiteterne oprettede ph.d.-skolerne i 2007-2008. Formålet var ifølge universitetsloven at sikre forskeruddannelse af højkvalitet, hvor ansvaret var klart og entydigt fordelt (se boks 3).Ph.d.-skolernes organisering27. I dag tilknyttes alle ph.d.-studerende én af landets 53 ph.d.-skoler.
Indholdet i en ph.d.-uddannelseIfølge ph.d.-bekendt-gørelsen skal ph.d.-ud-dannelsen indeholde:•forskning og udar-bejdelse af ph.d.-projekt under vej-ledning•kurser svarende til30 ECTS-point, dvs.½ års studiebelast-ning•formidling, herundereventuelt undervis-ning•pligtarbejde for deph.d.-studerende,der er ansat på uni-versitetet, svarendetil maks. 720 timer,dvs. ca. ½ års stu-diebelastning i ph.d.-forløbet (afvikles ty-pisk som undervis-ning).
BOKS 5. HVAD ER EN PH.D.-SKOLE?En ph.d.-skole er en organisatorisk ramme for et antal individuelle ph.d.-forløb inden for det område,som skolen dækker. I langt de fleste tilfælde er der tale om en administrativ overbygning på de forsk-nings- og uddannelsesaktiviteter, der foregår ved universiteternes institutter og/eller inden for rammer-ne af forskellige forskernetværk og forskeruddannelsesprogrammer. En ph.d.-skole er altså ikke enskole i den forstand, at de studerende almindeligvis deler lokaler og hverdag. Fx er universitetsan-satte ph.d.-studerende ansat på et institut og har en institutleder som personaleansvarlig, mens an-dre typer af ph.d.-studerende kan være ansat og/eller fysisk placeret uden for universitetet – beggetyper ofte på afstand af ph.d.-skolen.
28. Forud for ændringen af universitetsloven var der 4 gange så mange forskerskoler, somder er ph.d.-skoler i dag, og næsten 60 % af dem omfattede flere institutioner. Ingen af uni-versiteterne har valgt at oprette ph.d.-skoler på tværs af universiteterne, selv om der er hjem-mel til det i universitetsloven. Universiteterne forklarer det med, at det i praksis ikke er muligtat etablere tværgående ph.d.-skoler, der lever op til universitetslovens krav om, at ansvaretfor ph.d.-uddannelsen entydigt skal placeres på et enkelt universitet.29. Alle ph.d.-skoler er i dag organiseret med en ph.d.-skoleleder, som er hovedansvarligfor ph.d.-uddannelsen på det område, skolen dækker, og et ph.d.-udvalg, hvor de stude-rende er repræsenteret, som universitetsloven og ph.d.-bekendtgørelsen foreskriver. Lov-grundlaget beskriver detaljeret ph.d.-skolernes opgaver og fordeling af ansvar, og beskri-velsen genfindes i universiteternes og ph.d.-skolernes vedtægter, forretningsordener, ret-ningslinjer mv. Ph.d.-skolerne er således regelstyrede, og alle ph.d.-skoler har retningslin-jer for deres ph.d.-uddannelser, som indeholder og supplerer ph.d.-bekendtgørelsens krav.
3
B
GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN
15
Sammenlignet med de tidligere forskerskoler er ansvarsfordelingen for ph.d.-skolerne der-for i dag klart defineret, og retningslinjerne for de forskellige ph.d.-uddannelser er entydigeog meget ens skolerne imellem.For de ph.d.-studerende, der er ansat på universitetet, er ansvaret for den ph.d.-studeren-de normalt delt mellem ph.d.-skolelederen og institutlederen, hvor førstnævnte har det fag-lige ansvar for ph.d.-uddannelsen, og institutlederen har personaleansvar, instruktionsbe-føjelse og det overordnede forskningsansvar for de ph.d.-studerende. Institutlederen har og-så personaleansvar for de vejledere, der hører til det pågældende institut. Dette gælder dogikke for Danmarks Tekniske Universitet, der har samlet hele ansvaret for de ph.d.-studeren-de hos samme aktør – institutlederen – der her samtidig er ph.d.-skoleleder.Modeller for organisering af ph.d.-skolerne30. På 5 af landets 8 universiteter dækker ph.d.-skolerne et fakultet eller hovedområde.Hovedområdeskolerne består som regel af forskellige forskeruddannelsesprogrammer. Pådisse skoler er dele af ph.d.-skolelederens opgaver typisk uddelegeret til lederne af forsker-uddannelsesprogrammerne (FP-lederne). Det gælder fx ansvaret for at udpege vejledereog godkende løbende opfølgning på de individuelle ph.d.-projekter. På nogle hovedområde-skoler dækker forskeruddannelsesprogrammerne hvert af de institutter, der findes på hoved-området, mens de på andre skoler er etableret på tværs af institutterne. En FP-leder er dognormalt ikke institutleder, men en anden forsker.Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Universitet har oprettet deres ph.d.-skoler påinstitutniveau, da ingen af de 2 universiteter har fakulteter eller faglige hovedområder. IT-Universitetet har så få ph.d.-studerende, at universitetet kun har en enkelt ph.d.-skole.Ph.d.-skolernes størrelse31. Bl.a. som følge af den forskellige organisering er ph.d.-skolerne meget forskellige i stør-relse – fra 10 studerende på den mindste skole til 955 på den største, jf. bilag 1. Der er 6meget store ph.d.-skoler, som alle har over 500 studerende, og som tilsammen rummer halv-delen af alle ph.d.-studerende i Danmark. I den anden ende er der 9 meget små ph.d.-sko-ler, som alle har maks. 30 studerende. Ca. halvdelen af ph.d.-skolerne har 50-100 studeren-de.Som følge af institutorganiseringen er det særligt Danmarks Tekniske Universitet og Roskil-de Universitet, som har nogle meget små ph.d.-skoler. Flere af Danmarks Tekniske Univer-sitets og Roskilde Universitets ph.d.-skoler har således maks. 35 studerende. Men ogsåKøbenhavns Universitet og Aarhus Universitet har enkelte meget små ph.d.-skoler.Organisering af ph.d.-kurser32. At etablere og kvalitetssikre ph.d.-kurser er en hovedopgave for ph.d.-skolerne. Alleph.d.-studerende skal i løbet af de 3 års uddannelse deltage i ph.d.-kurser svarende til i alt30 ECTS-point (½ års studiebelastning).33. Da universiteterne etablerede ph.d.-skolerne, overtog de formelt opgaverne og finan-sieringen af ph.d.-uddannelserne fra de tidligere forskerskoler. Frem til udgangen af 2010har tværgående, nationale og andre forskeruddannelsesprogrammer dog fortsat kunnet fåfinansieret ph.d.-kurser i forskningsrådssystemet via Koordinationsudvalget for Forskning.Dertil kommer, at universiteterne frem til 2010 havde en aftale om et åbent marked for ph.d.-kurser, som medførte, at ph.d.-studerende kunne deltage i kurser på andre institutioner endderes egen, uden at de skulle betale for det. Indtil 2011 har nogle ph.d.-skoler derfor helt el-ler delvist kunnet læne sig op ad forskerskolernes organisering af ph.d.-kurser og det åbnemarked for ph.d.-kurser.
Eksempel på et for-skeruddannelses-programRobotteknologi er ettværfagligt forskerud-dannelsesprogram,som dækker en rækkeph.d.-projekter om ro-botteknologi, hvor destuderende er tilknyttet4 forskellige institutterpå det tekniske fakul-tet på Syddansk Uni-versitet.
Ph.d.-kurserer ikkenogen entydig størrel-se. I nogle tilfælde be-står de af undervisningog diskussioner omhøjt specialiserede em-ner – fx med deltagelseaf førende forskere påfagområdet fra ind- ogudland. I andre tilfældebestår de af egentligekursusrækker, som-merskoler e.l.
163
B
GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN
Fagspecifikke kurserer højt specialiseredekurser inden for de en-kelte forskningsområ-der.Generelle kursererkurser i fx metode, vi-denskabsteori, artikel-skrivning og projekt-ledelse.
34. Fra 2011 skal alle ph.d.-skoler selv sikre et tilstrækkeligt udbud af både fagspecifikkeog generelle ph.d.-kurser.35. De fagspecifikke ph.d.-kurser skal normalt være højt specialiserede for at være relevan-te for ph.d.-studerende. Da mange forskningsmiljøer i Danmark er små, er det en udfordringfor skolerne at skabe tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt specialiserede kurser, især hvisde skal organisere kurserne inden for rammerne af de enkelte universiteter. Derfor vil det pånogle områder være nødvendigt for universiteterne at samarbejde om at udbyde fagspeci-fikke ph.d.-kurser.Mange ph.d.-skoler har et velfungerende program af fagspecifikke kurser, men det gælderikke alle. 2 ph.d.-skoler i stikprøven har endnu ikke ved undersøgelsens afslutning primo2011 afgjort, hvordan de skal organisere fagspecifikke kurser i fremtiden, og hvem skoleneventuelt skal samarbejde med om at udbyde kurserne. I forbindelse med vores interviewshar studerende på samfundsvidenskabelige og humanistiske ph.d.-uddannelser givet ud-tryk for, at de er bekymrede for, om der også i fremtiden vil være relevante, fagspecifikkekursustilbud, når opgaven fuldt og helt overgår til ph.d.-skolerne.Universiteterne er dog opmærksomme på problemet. På det humanistiske område har desøgt at løse det via en aftale mellem dekanerne om et forpligtende samarbejde om udbudaf ph.d.-kurser på landsplan. Aftalen består bl.a. i et nationalt humanistisk netværk af ph.d.-skoleledere og et formaliseret og forpligtende samarbejde mellem skolerne om udbud affagspecifikke ph.d.-kurser.Universiteternes sammenslutning – Danske Universiteter – har endvidere i oktober 2010indgået en rammeaftale om et nationalt kursusmarked for fagspecifikke kurser. Rammeaf-talen skal gøre det lettere for ph.d.-skolerne at etablere forpligtende samarbejder på tværsaf universiteterne om at udbyde ph.d.-kurser, så der også i fremtiden bliver udbudt et til-strækkeligt antal fagspecifikke kurser. Det kræver dog, at universiteterne integrerer ph.d.-kurserne i den samlede planlægning af undervisningen på lige fod med de øvrige univer-sitetsuddannelser.36. Hvor det kan være en udfordring for universitetsopdelte ph.d.-skoler at skulle organi-sere fagspecifikke ph.d.-kurser, har de store hovedområdeopdelte skoler til gengæld givetgod mulighed for at etablere generelle kurser. Da emnerne er tværgående og generelle,kan skolerne udforme dem, så de passer til studerende på forskellige forskningsområder.De fleste skoler i stikprøven tilbyder sådanne kurser alene eller i samarbejde med andreskoler på universitetet.Flere ph.d.-skoleledere har givet udtryk for, at de generelle kurser er blevet mere nødven-dige, efter at universiteterne optager flere ph.d.-studerende. Universiteterne uddanner ikkelængere hovedsageligt ph.d.er til egne forskerstillinger, og ph.d.er, der uddannes til det øv-rige arbejdsmarked, har behov for bredere kompetencer end de forskningsfaglige. Det kanfx være kompetencer inden for formidling og projektledelse. Vores undersøgelse viser dogogså, at ikke alle studerende efterspørger generelle kurser. Fx har nogle studerende ikkefokus på at udvikle deres generelle kompetencer, fordi de ikke forestiller sig en fremtid udenfor universitetet.
3
B
GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN
17
C.
Gennemførelse og frafald
37. Rigsrevisionens undersøgelse af Videnskabsministeriets og universiteternes opfølgningpå data om gennemførelse og frafald har vist følgende:•Statistikken på ph.d.-området viser, at det i gennemsnit tager godt 4 år at gennemføreen ph.d.-uddannelse. 6 år efter, at de ph.d.-studerende er begyndt, er kun 72 % færdigemed uddannelsen, mens 10 % er faldet fra, og 18 % stadig er i gang. Disse tal har ikkeudviklet sig nævneværdigt i perioden 2000-2009, men varierer meget mellem hovedom-råderne.Statistikken lider dog under, at tallene ikke fyldestgørende belyser gennemførelsestidog frafald, og at data ikke kan sammenlignes mellem ph.d.-skolerne. Siden 2008 harVidenskabsministeriet sammen med Danmarks Statistik arbejdet på at forbedre data-grundlaget. Rigsrevisionen finder dette fornuftigt og nødvendigt, men kan endnu ikkevurdere effekten af det.
•
Tal for gennemførelse og frafald38. De ph.d.er, der blev færdige med deres uddannelse i 2009, havde i gennemsnit været4,1 år om at gennemføre den normalt 3-årige uddannelse. Den gennemsnitlige gennemfø-relsestid har været nogenlunde konstant i perioden 2000-2009.Gennemførelsestiden varierer dog mellem universiteternes hovedområder. Fuldførte ph.d.-forløb på humaniora og samfundsvidenskab har længere gennemførelsestider end på de 3øvrige hovedområder, natur-, sundheds- og teknisk videnskab. I 2009 var de gennemsnitli-ge gennemførelsestider fx 3,7 år på teknisk videnskab og 4,5 år på humaniora og samfunds-videnskab. Inden for de enkelte hovedområder har den gennemsnitlige gennemførelsestidværet forholdsvis konstant de seneste 9 år.39. Der er flere problemer med at bruge opgørelserne over de gennemsnitlige gennemfø-relsestider til at sige noget om de reelle studietider, dvs. hvor længe de studerende er i gangmed uddannelsen, uanset om de bliver færdige eller ej:•Opgørelserne er ikke korrigeret for orlov, og eventuelle orlovsperioder i ph.d.-forløbet,fx barselsorlov, er derfor ikke trukket fra i opgørelserne. Derfor viser opgørelserne enlængere gennemførelsestid end de reelle gennemførelsestider. I 2009 udgjorde omfan-get af orlov i gennemsnit ca. 3 måneder for hvert fuldført ph.d.-forløb. Det er ikke muligtat sige, hvordan omfanget af orlov fordeler sig på de forskellige hovedområder.Opgørelserne skelner ikke mellem, om der er tale om et 3-årigt eller et 4-årigt ph.d.-for-løb. Hovedparten af ph.d.-forløbene er normeret til 3 år, men flere ph.d.-skoler eksperi-menterer med at udvide andelen af 4-årige ph.d.-forløb i disse år. Det får betydning forgennemførelsestiden – særligt i de kommende år.Kun dem, der faktisk gennemfører en ph.d.-uddannelse, indgår i opgørelserne. Ph.d.-studerende, der falder fra – fx efter mere end 6 års studietid – kommer derfor ikke til atfremgå af opgørelserne.
•
•
183
B
GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN
40. En anden måde at vurdere gennemførelsen på er ved at se på, hvor stor en del af deph.d.-studerende der har opnået ph.d.-graden 6 år efter, at de blev indskrevet på ph.d.-stu-diet. Figur 2 viser dette for ph.d.-studerende, der blev indskrevet i perioden 1998-2003.Figur 2. Tildelte ph.d.-grader 6 år efter indskrivning på ph.d.-studiet i perioden 1998-2003fordelt på hovedområder100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%
Indskrivningsperiode:1998-20041999-20052000-20062001-20072002-20082003-2009
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen(data fra ph.d.-registret).
Som det fremgår af figur 2, havde 72 % af de ph.d.-studerende, der blev indskrevet i 2003færdiggjort deres uddannelse i 2009, dvs. 6 år efter indskrivning. Andelen af ph.d.-stude-rende, der har færdiggjort deres uddannelse efter 6 år, har ligget nogenlunde konstant påca. 70-75 % i perioden 2004-2009 (opgørelsesår).Men de gennemsnitlige tal dækker over forholdsvis store forskelle mellem hovedområder-ne. Således havde under 60 % af de samfundsvidenskabelige ph.d.-studerende, der blevindskrevet i 2003, færdiggjort deres uddannelse i 2009, mens tilsvarende gjorde sig gæl-dende for ca. 75 % af de naturvidenskabelige ph.d.-studerende og ca. 80 % af de sundheds-videnskabelige ph.d.-studerende. Opgørelsen for det seneste opgørelsesår – 2009 – viser,at andelen af ph.d.-studerende, der har færdiggjort deres uddannelse, er steget på huma-niora (til 65 %), mens andelen er faldet lidt for de øvrige hovedområder.41. De resterende ca. 25-30 % ph.d.-studerende i hver indskrivningsperiode, som ikke hav-de færdiggjort deres ph.d.-uddannelse efter 6 år, var ved opgørelsestidspunktet enten regi-streret som frafaldet eller som værende i gang med uddannelsen. Figur 3 viser, hvor stor enandel af de ph.d.-studerende som stadig var i gang med uddannelsen, og hvor stor en an-del der var faldet fra 6 år efter, at de var blevet indskrevet i perioden 1998-2003.
3
B
GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN
19
Figur 3. Ikke-færdiggjorte ph.d.-forløb 6 år efter indskrivning i perioden 1998-200335%30%25%20%15%10%5%0%1998-20041999-20052000-20062001-20072002-20082003-2009
Igangværende ph.d.-forløbAfbrudte ph.d.-forløb uden gradIkke-færdiggjorte ph.d.-forløb i alt
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen(data fra ph.d.-registret).
Som det fremgår af figur 3, har andelen af ph.d.-studerende, som har afbrudt deres uddan-nelse uden grad 6 år efter indskrivning, ligget mellem 9 % og 13 % i de 6 indskrivningspe-rioder og har haft en faldende tendens over årene. Andelen af igangværende ph.d.-forløbhar ligget mellem 12 % og 18 % og er steget over årene. I den seneste måling i 2009 var10 % af ph.d.-forløbene afbrudt uden grad, mens 18 % af ph.d.-forløbene stadig var i gang6 år efter indskrivning.42. Det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt de ph.d.-studerende, der stadig er i gangmed uddannelsen efter 6 år, vil falde fra eller færdiggøre uddannelsen. Reelt er der dog ri-siko for, at de falder fra. Frafald er særligt problematisk sent i ph.d.-uddannelsen, fordi hver-ken den ph.d.-studerende, universitetet eller samfundet opnår det optimale udbytte af dentid og de penge, der er blevet investeret i ph.d.-forløbet.Datagrundlaget43. For at kunne følge udviklingen i gennemførelse og frafald er det væsentligt, at Viden-skabsministeriet tilvejebringer et troværdigt og sammenligneligt datagrundlag.Allerede i 2006 anbefalede det internationale evalueringspanel, at der blev stillet større kravtil datagrundlaget vedrørende ph.d.-uddannelsen, og at ministeriet overvejede mere effekti-ve måder til at måle de reelle studietider og udregne frafaldet på. Evalueringspanelet anbe-falede også, at universiteterne overvåger frafald og gennemførelse mere omhyggeligt.44. Ministeriet offentliggør årligt statistik om ph.d.-uddannelserne, primært med udgangs-punkt i data fra ph.d.-registret. Ph.d.-registret indeholder information om alle ph.d.-stude-rende i Danmark og bygger på data, som indberettes fra universiteterne. Universiteterneindberetter således én gang om året, hvor mange ph.d.-studerende der i det forgangne årer blevet indskrevet, og hvor mange der er blevet færdige eller faldet fra. Ph.d.-registret in-deholder data om studieretning, ind- og udskrivningstidspunkt, faglig profil, finansierings-kilder mv. for de ph.d.-studerende.
203
B
GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN
BOKS 6. PH.D.-REGISTRETS HISTORIEPh.d.-registret har været placeret under Danmarks Statistik siden januar 2008. Videnskabsministe-riet har oplyst, at indholdet af ph.d.-registret og dokumentationen heraf lider under, at der er mangeinstanser, der i løbet af registrets levetid har haft ansvaret for det. Først overdrog ministeriet i 2004arbejdet med ph.d.-registret til Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet, og der-næst blev ansvaret overdraget til Danmarks Statistik i 2008.
Som tidligere nævnt er der en række problemer med at måle de reelle studietider ved hjælpaf data fra ph.d.-registret.Dertil kommer, at ph.d.-registret endnu ikke indeholder data om den studerendes tilknytningtil en ph.d.-skole, men kun data på universitets- og hovedområdeniveau. Derfor kan der ikkeudarbejdes statistik på ph.d.-skoleniveau. Ministeriet har oplyst, at data i ph.d.-registret ikkeskelner mellem ph.d.-skoler, da ph.d.-skolernes korte levetid betyder, at ingen færdiguddan-nede ph.d.-studerende endnu har været tilknyttet en ph.d.-skole i hele uddannelsesforløbet.45. Universiteterne udarbejder selv statistik om deres ph.d.-forløb til eget brug. Vores spør-geskemaundersøgelse viser, at 85 % af ph.d.-skolelederne opgør og forholder sig til gen-nemførelsestiden mindst én gang om året. De øvrige tager alene stilling til den individuellegennemførelsestid, fx når en ph.d.-studerende beder om udsættelse eller orlov. Undersøgel-sen viser også, at ph.d.-skolelederne alle forholder sig til hvert enkelt eksempel på frafald,og en stor del opgør desuden frafaldet systematisk.Et flertal af ph.d.-skolerne opgør tal for gennemførelsestid, der er renset for diverse formerfor orlov, og som i den forstand er mere retvisende end ph.d.-registrets tal. Der er dog såstore forskelle mellem ministeriets og ph.d.-skolernes definitioner og opgørelsesmetoder,ligesom der også er forskel ph.d.-skolerne imellem, at tallene ikke kan sammenlignes. Deenkelte ph.d.-skoler har derfor ikke mulighed for at sammenligne egne data om gennemfø-relsestid og frafald med andre ph.d.-skoler.46. For at forbedre ph.d.-skolernes muligheder for at følge med i og sammenligne gennem-førelsestider og frafald vil det være hensigtsmæssigt, hvis ministeriet og universiteterne bli-ver enige om fælles opgørelsesmetoder, og at ph.d.-registret fremover indeholder data påph.d.-skoleniveau.Ministeriet har oplyst, at de har været i dialog med Danmarks Statistik om at forbedre data-grundlaget siden overdragelsen af ph.d.-registret. Det er ministeriets opfattelse, at den igang-værende proces omkring ph.d.-registret vil løse alle væsentlige datakvalitetsproblemer. Mi-nisteriet forventer således fremadrettet bl.a. at kunne opgøre ph.d.ernes reelle gennemfø-relsestid, hvor orlov er modregnet, på ph.d.-skoleniveau.
4
B
PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE
21
IV. Ph.d.-skolernes arbejde med at forbedrekvalitet og gennemførelse
Ph.d.-skolerne har taget relevante initiativer til at forbedre kvaliteten og gennemførel-sen af ph.d.-uddannelserne. Universiteterne bør dog forbedre koordinationen af ph.d.-forløbene mellem ph.d.-skolerne og institutterne.
47. Rigsrevisionen vurderer i dette kapitel, om ph.d.-skolerne har taget relevante initiativertil at forbedre kvaliteten og gennemførelsen af ph.d.-uddannelsen.Videnskabsministeriet offentliggjorde i 2007 en analyse af årsagerne til frafald på ph.d.-ud-dannelsen. Analysen udpegede 3 områder – manglende eller dårlig styring af ph.d.-forløbet,vejledning og tilknytning til forskningsmiljø – som hovedårsager til de ph.d.-studerendes fra-fald. Derfor tager vi udgangspunkt i ph.d.-skolernes aktiviteter i relation til disse problemstil-linger.
FrafaldsanalysenMed afsæt i den inter-nationale evaluering fra2006 fik Videnskabs-ministeriet i 2007 ana-lyseret årsagerne til, atph.d.-studerende faldtfra deres uddannelse.Analysen viste, at ho-vedårsagerne til frafaldvar manglende ellerdårlig:•vejledning•styring af ph.d.-for-løbet•tilknytning til forsk-ningsmiljø.
A.
Ph.d.-skolernes initiativer
48. Rigsrevisionens undersøgelse af ph.d.-skolernes initiativer på udvalgte områder har vistfølgende:•Ph.d.-skolerne har taget en række initiativer, der skal gøre dem i stand til at styre de in-dividuelle ph.d.-forløb bedre. Mange af skolerne bør dog stramme deres praksis for god-kendelse af planerne for ph.d.-forløbene op, fordi planerne kan hjælpe de studerendeigennem uddannelsen. Arbejdet med planerne kan sikre en tidlig forventningsafstem-ning og danne grundlag for løbende opfølgning på forløbet. Skolerne kan også med for-del sikre, at de studerende tager en samtale med såvel vejleder som ph.d.-skole, når deevaluerer forløbet.Ph.d.-skolerne er i gang med at opkvalificere vejlederne. Flere skoler bør dog tydeliggø-re vejledningsopgaven og sikre den studerende et minimum af vejledning. Skolerne børogså undersøge kvaliteten af vejledningen.Ph.d.-skolerne har fokus på at forbedre forskningsmiljøet, selv om det er svært for sko-lerne at påvirke direkte, da ansvaret for forskningsmiljøet hovedsageligt ligger hos insti-tutterne. Universiteterne bør fortsat arbejde med at forbedre ph.d.ernes forskningsmiljø.Samlet set er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem ph.d.-skolernes størrelse ogorganisering og på, hvor stort fokus de har på at forbedre uddannelserne. Det afgørendeer, at ph.d.-skolerne følger de ph.d.-studerende tæt og koordinerer ph.d.-forløbene medinstitutter og eventuelt fakulteter.
•
•
•
224
B
PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE
Gennemførelse og kvalitet af ph.d.-uddannelserne49. Det er vigtigt, at universiteterne arbejder med at forbedre gennemførelsen af ph.d.-ud-dannelserne, da frafald er omkostningsfuldt for samfundet og for den enkelte ph.d.-stude-rende.50. Enkelte universiteter arbejder fra centralt hold målrettet og over en bred kam med at gø-re ph.d.-uddannelserne bedre og sikre, at de studerende bliver hurtigt færdige med deresuddannelse. Det gælder fx Aarhus Universitet, som har en samlet strategi for ph.d.-området,og som fx eksperimenterer offensivt med studiestrukturen. På andre universiteter er forbed-ring af ph.d.-uddannelserne primært et anliggende for ph.d.-skolerne.51. Da universiteterne først etablerede ph.d.-skolerne i 2007-2008, er det kun få af de fær-diguddannede ph.d.er, der fra studiestart er blevet tilknyttet en ph.d.-skole og dermed ind-går i opgørelser over gennemførelsestid og frafald. Dertil kommer, at vi ikke har sammenlig-nelige data for gennemførelse og frafald på ph.d.-skoleniveau, jf. kap. III.
BOKS 7. GENNEMFØRELSESTID OG FRAFALD PÅ 4 PH.D.-SKOLER (HOVEDOMRÅDER)Ph.d.-registret indeholder, som nævnt i kap. III, data på hovedområde og universitetsniveau. Da nog-le af ph.d.-skolerne tilnærmelsesvist dækker et hovedområde eller et universitet, kan data fra ph.d.-registret give en indikation af gennemførelsestiden og andelen, der ikke havde færdiggjort uddannel-sen efter 6 år på disse skoler.
KøbenhavnsUniversitetSundheds-videnskabGennemsnitlig gennem-førelsestid i 2009Andel ikke-færdiggjorteph.d.-forløb 6 år efteroptag (optaget 2003 –målt i 2009):•Heraf registreretsom igangværende•Heraf registreretsom afbrudt udenph.d.-gradKilde: Videnskabsministeriet.4,2 år
AarhusUniversitetNatur-videnskab4,2 år
AarhusUniversitetHumaniora
IT-Universitetet
4,5 år
4,2 år
24 %16 %
13 %7%
27 %10 %
28 %7%
8%
6%
17 %
21 %
Vi kan med denne undersøgelse derfor ikke sige noget om, hvilken effekt etableringen afph.d.-skoler har haft på gennemførelsestid og frafald, eller om sammenhængen mellemph.d.-skolernes aktivitetsniveau, og hvor store problemer de enkelte skoler har med gennem-førelse og frafald. Vi ser derfor alene på, hvordan universiteterne arbejder med at forbedrekvaliteten og gennemførelsen af ph.d.-uddannelserne.
4
B
PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE
23
Ph.d.-skolernes styring af de individuelle ph.d.-forløb52. Det fremgår af ph.d.-bekendtgørelsen, at alle ph.d.-studerende i samråd eller samarbej-de med deres vejleder skal udarbejde en plan over ph.d.-forløbet (ph.d.-plan). Desuden skaluniversiteterne regelmæssigt vurdere, om den ph.d.-studerende følger planen og i fornødentomfang justere den. Frafaldsanalysen fra 2007 viste, at der mellem frafaldne ph.d.-studeren-de og færdiguddannede ph.d.er var markante forskelle på, om de havde arbejdet på bag-grund af en ph.d.-plan eller ej. Langt størstedelen af de færdiguddannede ph.d.er havde så-ledes en individuel ph.d.-plan, mens det kun var tilfældet for under halvdelen af de frafaldneph.d.-studerende.Ph.d.-planer53. En ph.d.-plan skal sikre, at den ph.d.-studerende sammen med sin vejleder overvejerog formulerer studiets sigte, indhold, tidsplan og resurseforbrug.54. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at der med en enkelt undtagelse udarbejdesph.d.-planer på alle landets ph.d.-skoler. Vores gennemgang af skolernes retningslinjer iforbindelse med stikprøven viser desuden, at alle skolerne i stikprøven har retningslinjer forph.d.-planer, og alle ph.d.-skolerne kvalitetssikrer og godkender ph.d.-planerne. Retnings-linjerne indeholder krav om, at alle studerende skal udarbejde en ph.d.-plan, og kravene tilindholdet i planerne afspejler alle steder bekendtgørelsens krav. Det gælder fx kravet om,at planerne skal være godkendt af skolen senest 3 måneder efter studiestart.Vores interviews viser, at den ph.d.-studerende stort set altid må revidere planen undervejsi forløbet. Men da planen er skolens kontrakt med den studerende, forlanger skolerne somoftest, at den ph.d.-studerende forelægger skolen ændringer i ph.d.-planen.55. For at vurdere, om ph.d.-planerne også i praksis er brugbare som styringsredskaber oglever op til bekendtgørelsens krav, har vi gennemgået 9 ph.d.-planer fra hver af de 10 skoleri stikprøven. Gennemgangen viser, at skolerne først har godkendt⅓af planerne mere end4½ måned efter studiestart og dermed væsentlig senere, end reglerne i bekendtgørelsen fo-reskriver. Problemerne er især udbredte på halvdelen af skolerne i stikprøven. Forsinket god-kendelse af ph.d.-planerne kan udgøre et problem, fordi ph.d.-studiet er tidsmæssigt presset.Hvis ph.d.-planen ikke kommer på plads relativt tidligt i forløbet, risikerer den ph.d.-studeren-de fx at komme for sent i gang med nogle af aktiviteterne i uddannelsen.Gennemgangen af ph.d.-planerne viser også, at 97 % af planerne indeholder en tidsplan,men at kun halvdelen af planerne indeholder milepæle for de væsentligste dele af uddan-nelsen, dvs. ph.d.-projektet, kurser, deltagelse i aktive forskningsmiljøer og undervisning/for-midling. Kun en enkelt skole har tidsplaner med milepæle for disse 4 dele af uddannelsen ialle planerne. Det kan være vanskeligt løbende at vurdere fremdriften, hvis der ikke er mile-pæle. Samtidig kan arbejdet med at udforme tidsplaner og milepæle gøre det forventedetidsforbrug synligt og dermed bidrage til, at den studerende får afsat tid nok til at gennem-føre ph.d.-planens enkelte dele.56. De fleste ph.d.-skoler har ikke et it-system, der kan hjælpe de ph.d.-studerende, vejle-derne og skolerne med at styre forløbene. Enkelte universiteter er i gang med at implemen-tere et it-system, som bl.a. kan holde styr på deadlines, kontrolprocedurer og historik. Godit-understøttelse er især nødvendig på ph.d.-skoler med mange studerende.
Udvælgelse af ph.d.-planerDe 9 reviderede ph.d.-planer fra hver af de10 skoler i stikprøvener tilfældigt udvalgt.Ved alene at udvælgesammenlagt 90 ph.d.-planer fra 10 forskelli-ge ph.d.-skoler sikrervi ikke optimal repræ-sentativitet – hverken iforhold til den enkelteph.d.-skole eller sam-let for alle ph.d.-skoler– men får ikke destomindre et nuanceretbillede af, hvordanph.d.-planerne over-ordnet ser ud.
244
B
PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE
Opfølgning på ph.d.-planer57. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at stort set alle ph.d.-skoler følger op på de stu-derendes fremdrift i forhold til ph.d.-planen. Det gælder også alle ph.d.-skolerne i stikprøven,som alle har faste procedurer for, hvordan de følger op på de studerendes fremdrift i form afevalueringer hvert halve år. Halvårsevalueringerne er generelt skriftlige, udarbejdet af denph.d.-studerende og godkendt af hovedvejlederen. Ph.d.-skolerne tillægger evalueringernestor værdi som redskab til at holde styr på de individuelle projekter, og alle ph.d.-skolernestiller krav om, at den ph.d.-studerende skal indsende evalueringen til skolen. Nogle ph.d.-skoler engagerer sig meget i evalueringerne, gennemgår dem grundigt og giver de ph.d.-stu-derende feedback, mens det andre steder foregår mere automatisk. Flere af ph.d.-skolernelægger derudover vægt på, at den ph.d.-studerende og hovedvejlederen mødes og drøfterevalueringen, inden den studerende indsender den.Ved interviewene har især de studerende lagt vægt på, at planer og evalueringer ikke måblive for standardiserede, hvis de skal have værdi, og at evalueringerne giver større værdi,hvis den studerende indgår i dialog – som minimum med hovedvejlederen – når de evalue-rer fremdriften.9 af de 10 ph.d.-skoler i stikprøven gennemfører undervejs andre former for opfølgninger,der supplerer de skriftlige halvårsevalueringer.
BOKS 8. EKSEMPLER PÅ ANDRE FORMER FOR OPFØLGNINGSAKTIVITETEREn ph.d.-skole afholder introsamtaler samt seminarer med fremlæggelse 2 gange i forløbet. Ved se-minarerne præsenterer den ph.d.-studerende sit projekt for forskere og andre studerende.En anden ph.d.-skole afholder 2 samtaler mellem studerende og ph.d.-skoleleder i forløbet.En tredje ph.d.-skole afholder midtvejsevaluering, hvor den studerende fremlægger sit projekt forrelevante forskere og ph.d.-skolelederen, der giver en formel bedømmelse.
Fokus på vejledningen58. Frafaldsanalysen fra 2007 viste, at det er vigtigt at forbedre vejledningen, hvis universi-teterne skal nedbringe antallet af studerende, der falder fra ph.d.-uddannelserne. Det erderfor vigtigt, at ph.d.-skolerne har klare rammer for vejledningen og generelt har fokus påat forbedre vejledningen.Retningslinjer for og aftaler om vejledning59. Klare rammer for vejledningen kan bidrage til, at studerende og vejleder tidligt afstem-mer deres forventninger, og sikre, at alle ph.d.-studerende får et minimum af vejledning. Så-danne klare rammer kan skabes via forpligtende retningslinjer, minimumsnormer for vejled-ning og skriftlige aftaler om vejledning i de enkelte ph.d.-projekter.60. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at 90 % af ph.d.-skolerne har interne retnings-linjer for vejledning. Tilsvarende gælder for alle stikprøveskoler. Skolerne har udformet ret-ningslinjerne meget forskelligt – fra meget overordnede retningslinjer til retningslinjer, der iflere detaljer beskriver vejlederens og eventuelt den studerendes ansvar. Ca. halvdelen afph.d.-skolerne i stikprøven normerer enten et bestemt antal eller et minimum af vejlednings-timer pr. studerende. Dette gælder også de øvrige ph.d.-skoler i Danmark, jf. spørgeskema-undersøgelsen.
4
B
PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE
25
Knap 60 % af de ph.d.-planer, som vi har gennemgået, indeholder overvejelser om formenfor vejledningen. Indholdet af disse aftaler varierer, men generelt gør skolerne med aftalernedet klart, hvilken rolle de forventer af vejlederen, hvor hyppigt de forventer vejledning, og/el-ler hvordan rollefordelingen skal være, hvis der er tilknyttet mere end én vejleder. 4 ph.d.-skoler i stikprøven har ikke aftaler om vejledningens form i ph.d.-planerne. Da 2 af disse 4skoler heller ikke har detaljerede retningslinjer for vejledning, som eventuelt kan træde i ste-det for en individuel aftale, er der ikke særligt klare rammer for vejledningen.Opkvalificering af vejledere61. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 90 % af ph.d.-skolerne i Danmark tilbyder at op-kvalificere ph.d.-vejlederne pædagogisk. Tilsvarende gælder for alle skolerne i stikprøven.Ingen af stikprøveskolerne har valgt, at pædagogisk opkvalificering skal være obligatoriskfor alle ph.d.-vejledere, men halvdelen af skolerne kræver, at enten nye vejledere, nye ho-vedvejledere eller alle hovedvejledere skal deltage i kurserne.Flere ph.d.-skoleledere har i forbindelse med vores interviews fortalt, at det kan væresvært at motivere vejlederne – særligt de mere erfarne – til at deltage i vejlederkurser mv.,og at de stiller store krav til indholdet i kurserne. Det kan derfor være en udfordring at ska-be gode, målrettede tilbud om pædagogisk opkvalificering, som vejlederne også selv sy-nes, at de får noget ud af.
BOKS 9. EKSEMPLER PÅ VEJLEDERKURSEREn ph.d.-skole tilbyder vejlederne et kursus i vejledning, som er udarbejdet i samarbejde med DacapoTeatret. Et centralt element i kurset er rollespil, hvor vejlederne træner i at takle vanskelige situatio-ner, fx dialog med ph.d.-studerende, som er ved at droppe ud af studiet.En anden ph.d.-skole bruger et vejlederkursus, der retter sig mod både vejleder og ph.d.-studerende,som tilmelder sig parvis.
Evaluering af vejledning62. Ifølge universitetsloven er ph.d.-skolelederen ansvarlig for at følge op på dårlig eller man-gelfuld vejledning og eventuelt udpege nye vejledere. Ph.d.-skolelederen må derfor skaffesig viden om kvaliteten af vejledningen.63. Ph.d.-skolerne i stikprøven bruger forskellige redskaber til at evaluere vejledningen. Halv-delen af ph.d.-skolerne evaluerer vejledningen individuelt og løbende – typisk via halvårseva-lueringer og/eller medarbejderudviklingssamtaler. Halvårsevalueringer og medarbejderud-viklingssamtaler afholdes ofte mellem den ph.d.-studerende og vejlederen. Denne form forevaluering kan derfor bidrage til at forbedre relationen mellem vejlederen og den studeren-de via direkte dialog mellem de implicerede parter, men giver ikke nødvendigvis feedbacktil ph.d.-skolen. Enkelte af skolerne sikrer sig denne feedback ved at tale med de studeren-de én eller flere gange i løbet af ph.d.-studiet.4 ph.d.-skoler i stikprøven har gennemført mere systematiske undersøgelser af vejlednin-gen, fx spørgeskemaundersøgelser, mens 3 skoler har planer om at gøre det i 2011.
264
B
PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE
Initiativer til at forbedre forsknings- og studiemiljøet64. Frafaldsanalysen fra 2007 viste, at tilværelsen som ph.d.-studerende ofte er ensom ogisoleret. De studerende mangler fagfæller at sparre med og sociale netværk med andreph.d.-studerende. Det er derfor vigtigt, at skolerne forbedrer forskningsmiljøet og det socialemiljø omkring de ph.d.-studerende, hvis de skal forbedre gennemførelsen af ph.d.-uddan-nelserne.65. 7 af ph.d.-skolerne i stikprøven har aktiviteter, der kan forbedre forskningsmiljøet for deph.d.-studerende. 4 af skolerne har aktiviteter i form af seminarer, mentorordninger mv., derbidrager til at integrere de studerende i forskningsmiljøerne. På de øvrige skoler foregår det-te mere indirekte ved, at skolerne stiller krav til forskeruddannelsesprogrammer eller institut-ter om at have fokus på forskningsmiljøet.Det faglige miljø for de ph.d.-studerende hænger tæt sammen med det faglige miljø i øvrigtpå institutter og i forskningsgrupperne. Derfor er det især svært for hovedområdeskolerneat påvirke dette direkte. Institutterne kan være meget forskellige på dette område, og det ernormalt institutternes eget ansvar at sikre et godt fagligt miljø.66. Tilsvarende gælder det sociale miljø. Men alle stikprøveskolerne har (omend i forskelligtomfang) fokus på at skabe sociale netværk mellem de ph.d.-studerende. På flere af ph.d.-skolerne har de studerende organiseret sig i en ph.d.-forening, som alene eller i samarbej-de med ph.d.-skolen står for forskellige typer af sociale og faglige arrangementer for ph.d.-studerende på tværs af fagområderne. Flere af skolerne bruger ph.d.-udvalget, hvor ogsåde studerende er repræsenteret, til at drøfte og koordinere sociale arrangementer.
BOKS 10. EKSEMPLER PÅ INITIATIVER OG AKTIVITETER FOR AT FORBEDRE DET SOCIALEMILJØEt universitet samler i løbet af 2011 alle ph.d.-studerende i en fælles ph.d.-forening for hele universi-tetet. Universitetet har etableret et ph.d.-hus, hvor foreningen vil få kontor, og som skal være hjem-sted for fremtidige ph.d.-kurser og ph.d.-foreningsarrangementer.En ph.d.-skole iværksætter og bakker op om forskellige sociale arrangementer, fx ph.d.-frokoster,ph.d.-middage og introkurser.En anden ph.d.-skole tilbyder de studerende gruppecoaching, som giver mulighed for, at de ph.d.-studerende i grupper reflekterer over og hjælper hinanden med at bearbejde de problemstillinger,som tilværelsen som ph.d.-studerende giver.
Evalueringer af forsknings- og studiemiljøet67. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap 80 % af ph.d.-skolerne evaluerer de ph.d.-studerendes studiemiljø, og yderligere 8 % har planer om at gøre det i 2011. Skolerne eva-luerer typisk studiemiljøet enten via medarbejderudviklingssamtaler eller i forbindelse medde lovpligtige arbejdspladsvurderinger.Stikprøven bekræfter dette billede. 7 af stikprøveskolerne har således gennemført én ellerflere systematiske undersøgelser med spørgsmål om miljø og trivsel. Nogle af disse under-søgelser er gennemført som en arbejdspladsvurdering, mens andre er gennemført i en an-den ramme. De øvrige 3 skoler evaluerer forsknings- og studiemiljøet individuelt via forskel-lige samtaler i ph.d.-skoleregi.
4
B
PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE
27
Det samlede billede af ph.d.-skolernes aktiviteter mv.68. I tabel 2 har vi samlet stikprøveskolernes aktiviteter mv. for de 3 fokusområder. Vi hartestet ph.d.-skolernes aktiviteter på i alt 18 kriterier.
Tabel 2. Regler og aktiviteter på fokusområderne på 10 udvalgte ph.d.-skoler (A-J)AIndividuel projektstyringRetningslinjer for ph.d.-planerPh.d.-skolen kvalitetssikrer planerPh.d.-planer er godkendt rettidigtPh.d.-planer har tidsplan og milepæleProcedurer for opfølgning på fremdriftAndre faste opfølgningsaktiviteterVejledningRetningslinjer for vejledning– heraf detaljeredeRetningslinjer for omfang af vejledningPh.d.-planer har aftaler om vejledningFokus på opkvalificering af vejledereIndividuel evaluering af vejledning– heraf med deltagelse af ph.d.-skolenSystematiske undersøgelserForsknings- og studiemiljøAktiviteter i forhold til forskningsmiljøAktiviteter i forhold til socialt miljøLøbende evaluering, fx medarbejdsudviklingssamtalerSystematisk evaluering, fx arbejdspladsvurderingerbetyder, at skolen opfylder kriteriet.betyder, at skolen delvist opfylder kriteriet.betyder, at skolen ikke opfylder kriteriet.BCDEFGHIJ
Som det fremgår af tabel 2, skiller en enkelt ph.d.-skole (A) sig ud ved at leve op til stortset alle de kriterier, vi har testet stikprøveskolerne i forhold til. Denne ph.d.-skole ser vinærmere på i boks 11.
284
B
PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE
BOKS 11. KARAKTERISTIK AF DEN PH.D.-SKOLE, DER KOMMER BEDST UD AF VORESUNDERSØGELSEPh.d.-skolen har knap 100 ph.d.-studerende og dækker 4 institutter. Ph.d.-skolen ledes af en ph.d.-skoleleder i samarbejde med 4 FP-ledere – én fra hvert institut. Der er en tæt koordination mellemph.d.-skolen, den ph.d.-studerende og det institut, den ph.d.-studerende er tilknyttet.Fx holder FP-lederen møde med den studerende om ph.d.-planen, som FP-lederen og institutlede-ren derefter godkender. Halvårsevalueringer foregår ved, at vejlederen og den studerende drøfterevalueringen, hvorefter både vejlederen og FP-lederen kommenterer og godkender evalueringen.FP-lederne følger løbende med i vejledersituationen. Det sker bl.a. via halvårsevalueringerne, hvorde studerende skal oplyse, hvor mange vejledertimer de har fået i løbet af semestret, via henvendel-ser fra de studerende og via medarbejderudviklingssamtaler, hvor både institutlederen, den ph.d.-studerende og FP-lederen deltager. Hvis der er problemer med en vejleder, drøftes dette med ph.d.-skolelederen.Derudover skal den ph.d.-studerende 2 gange i forløbet skriftligt og mundtligt præsentere sit projektfor forskere og andre studerende, som giver feedback.Ph.d.-skolen har mange forskningsfaglige tilbud til ph.d.-studerende, fx faglige arrangementer, men-torordninger, klynger, læsegrupper og en del sociale arrangementer, som de studerende hovedsage-ligt selv tager initiativ til.
Den ph.d.-skole, som kommer bedst ud af undersøgelsen (A), har generelt et højt aktivi-tetsniveau på ph.d.-området og en tæt koordination mellem ph.d.-skolen og institutterneom ph.d.-uddannelserne. Institutternes ledere har stor opmærksomhed omkring ph.d.-ud-dannelserne, og ph.d.-skolen følger grundigt op på fremdriften af projekterne og på vejled-ningen.69. Tabel 2 viser, at der er 2 ph.d.-skoler (I og J), som kun lever helt op til ca. halvdelen afkriterierne. Disse skoler samarbejder ikke i samme omfang med institutter om ph.d.-stude-rende og ph.d.-uddannelserne. Ph.d.-planerne på disse skoler har heller ikke den kvalitetsom planerne fra ph.d.-skolen i boks 11.70. Sammenligner vi oversigten i tabel 2 med vores oplysninger om ph.d.-skolernes størrel-se, er billedet ikke entydigt. Generelt ser det dog ud til, at især de mellemstore ph.d.-skolerklarer sig bedst på de 3 indsatsområder, mens de mindste og de største skoler klarer sigmindre godt. Det skyldes bl.a., at især de store skoler har udfordringer med ph.d.-planerneog ikke har lige så tæt kontakt med den enkelte ph.d.-studerende som de mellemstore sko-ler. Til gengæld er de store skoler gode til at undersøge fx vejledning og studiemiljø meresystematisk.Der er heller ikke nogen entydig sammenhæng mellem skolernes organiseringsform, oghvordan skolerne kommer ud af undersøgelsen. Men de skoler, der klarer sig bedst, har entæt koordination af aktiviteterne mellem institutter og ph.d.-skolen.
5
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
29
V. Videnskabsministeriets forberedelse ogopfølgning på ph.d.-satsningen
Videnskabsministeriet analyserede den fremtidige efterspørgsel efter ph.d.er forudfor beslutningerne i 2004 og 2006 om at fordoble optaget og har også i deres midt-vejsstatus i 2009-2010 forholdt sig til efterspørgslen. Rigsrevisionen anerkender, atdet kan være vanskeligt at forudsige efterspørgslen, men finder, at ministeriet kunnehave undersøgt området mere grundigt. Ministeriet bør i fremtiden følge udviklingeni den private sektors efterspørgsel efter ph.d.er nøjere.Ministeriet analyserede i 2004, hvilken betydning et øget optag på 500 ph.d.-studeren-de ville få for rekrutteringen af ph.d.-studerende. I 2006 analyserede ministeriet dogikke, hvilken betydning det ekstra optag på 700 ph.d.-studerende ville få, selv om derfx var indikationer på, at universiteterne ville blive afhængige af flere ph.d.-studeren-de fra udlandet. Ministeriet har heller ikke i deres midtvejsstatus i 2009-2010 forholdtsig til, at andelen af udenlandske ph.d.-studerende er høj og fortsat stiger. Ministerietbør skaffe sig mere viden om dette og om konsekvenserne for effekten af ph.d.-sats-ningen.
A.
Forberedelse af det øgede ph.d.-optag
71. Rigsrevisionens undersøgelse af Videnskabsministeriets forberedelse af det øgedeph.d.-optag har vist følgende:•Folketingets beslutning i 2004 om at øge optaget hvilede på Videnskabsministeriets ana-lyse af, at der ville være tilstrækkeligt mange kvalificerede kandidater til at øge optagetmed 500 ph.d.-studerende om året, og at der var udsigt til, at både universiteterne og denprivate sektor ville efterspørge flere ph.d.er. Ministeriets analyser giver dog et uklart bil-lede af den fremtidige efterspørgsel i den private sektor. Rigsrevisionen anerkender, atdet kan være vanskeligt at forudsige den fremtidige efterspørgsel, men finder, at ministe-riet kunne have undersøgt området grundigere.Ministeriet foretog ikke yderligere analyser forud for globaliseringsaftalen i 2006. Ministe-riet har oplyst, at analysearbejdet fra 2004 efter deres opfattelse var tilstrækkeligt til og-så at begrunde det yderligere optag på 700 ph.d.-studerende. Ministeriet forholdt sig ik-ke til, hvordan rekrutteringssituationen ville se ud med det yderligere ph.d.-optag, og ihvilket omfang universiteterne eventuelt ville blive afhængige af at rekruttere flere uden-landske ph.d.-studerende.
•
72. I dette afsnit analyserer vi, om ministeriet havde udarbejdet analyser, som kunne sand-synliggøre behovet for at fordoble ph.d.-optaget, og om ministeriet havde vurderet, hvad for-doblingen vil betyde for universiteternes rekruttering af ph.d.-studerende.
305
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
Videnskabsministeriets analyser af efterspørgslen efter ph.d.er73. Videnskabsministeriet udarbejdede i samarbejde med Finansministeriet i 2004 en bud-getanalyse om behovet for øgede investeringer i ph.d.-uddannelser. Analysen var ministe-riets bidrag til Folketingets beslutningsgrundlag vedrørende ph.d.-uddannelser i forbindelsemed finanslovsaftalen for 2005.74. Tabel 3 viser ministeriets vurdering af det forventede underskud af ph.d.er fordelt påhovedområder.
Tabel 3. Videnskabsministeriets skøn over underskud på ph.d.er i 2010 fordelt påhovedområder(Antal)NaturvidenskabSundhedsvidenskabTeknisk videnskabI alt8006001.4002.800
Kilde: ”Øgede investeringer til forskeruddannelse” (Videnskabsministeriet og Finansmini-steriet, 2004).
Som det fremgår af tabel 3, forventede ministeriet, at der i 2010 ville mangle 2.800 ph.d.erinden for natur-, sundheds- og teknisk videnskab. Det var ministeriets vurdering, at der villevære balance mellem udbud og efterspørgsel inden for humaniora og samfundsvidenskab.Ministeriet anbefalede derfor en gradvis stigning i ph.d.-optaget til knap 500 flere ph.d.-stu-derende om året i 2008 i forhold til optaget i 2004.75. I budgetanalysen oplistede ministeriet 4 argumenter for at øge ph.d.-optaget:Barcelona-målsæt-ningener fastsat afDet Europæiske Råd i2002 og indeholder etstrategisk mål om, atEU-medlemslandeneskal øge de samledeinvesteringer i forsk-ning og udvikling sva-rende til 3 % af brutto-nationalproduktet se-nest i 2010.
•••
•
Universiteterne står i de kommende år over for et større generationsskifte.Den private sektor vil i stigende omfang efterspørge højt kvalificeret arbejdskraft indenfor en række brancher (it, bioteknologi mv.).Regeringens mål er at gøre Danmark til et højteknologisk videnssamfund og bidrage til,at vi når Barcelona-målsætningen for EU. Det indebærer, at forskningsaktiviteten i detoffentlige bør udgøre mindst 1 % af bruttonationalproduktet.Det er en forudsætning for at nå målet om det højteknologiske samfund, at Danmarkhar en lige så stor andel ph.d.er i forhold til befolkningsstørrelsen som Sverige og Fin-land. Disse lande tildelte i slutningen af 1990’erne ca. dobbelt så mange ph.d.-graderpr. mio. indbyggere som Danmark.
76. Af budgetanalysen fremgår det ikke klart, hvordan ministeriet når frem til niveauet på2.800 ph.d.er. Men det fremgår, at der ville være behov for et stigende antal ph.d.er i perio-den 2003-2010 til at erstatte videnskabeligt personale på universiteterne, som er gået påpension. Denne beregning var et skøn på baggrund af en undersøgelse fra 2003 om for-skerpersonale og rekruttering af forskere ved danske universiteter.
5
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
31
77. Det var ministeriets forventning, at hovedparten af de ekstra ph.d.er skulle ansættes iden private sektor. Ministeriet bemærker, at det er vanskeligt at forudse efterspørgslen i denprivate sektor, men konkluderer dog, at efterspørgslen efter ph.d.er vil overstige udbuddet.Konklusionerne byggede bl.a. på ministeriets egne beregninger fra 2003, som var baseretpå 2 antagelser:••Andelen af ph.d.er blandt de beskæftigede i Danmark steg i perioden 1996-2001. Der-for vil behovet for ph.d.er fortsætte med at stige.Man kan fastslå efterspørgslen efter ph.d.er ved at se på, hvor mange ph.d.er der er ibeskæftigelse.
Rigsrevisionen anerkender, at det kan være svært at forudsige den fremtidige efterspørg-sel i den private sektor. Men efter vores vurdering giver antagelserne et for uklart billede afefterspørgslen. For det første kan man ikke uden videre slutte, at behovet vil fortsætte medat stige i samme takt, som det gjorde i perioden 1996-2001. For det andet er der en risikofor, at de ph.d.er, der er i beskæftigelse, ikke bruger deres kompetencer fra ph.d.-uddan-nelsen i det daglige arbejde. Derfor er det ikke nødvendigvis udtryk for efterspørgsel efterph.d.er, når de er i beskæftigelse. Ministeriet kunne fx have suppleret analysen ved at ind-drage virksomhedernes forventninger til behovet for ph.d.er, som det var tilfældet i analysenaf delområdet bio-sundhed fra 2002, jf. boks 12.
Bio-sundhedEn samlet betegnelsefor en række fremstil-lings- og servicebran-cher som fx medicinal-varefabrikker, hospita-ler, tandlæger og apo-teker.
BOKS 12. ANALYSER OM BEHOVET FOR PH.D.ER FORUD FOR PH.D.-SATSNINGENBio-sundhedsarbejdskraft og -uddannelser: Udbud og efterspørgsel, 2002, Videnskabsministeriet,Undervisningsministeriet og Erhvervs- og BoligstyrelsenUndersøgelsen fremskriver den hidtidige udvikling på området og indeholder en spørgeskemaunder-søgelse, hvor en række virksomheder bl.a. blev spurgt, om de forventede at ansætte ph.d.er indenfor de kommende 2 år. På bio-sundhedsområdet er de væsentligste brancher det offentlige sund-hedsvæsen og medicinalvarefabrikker.Danmarks Forskningsråds årsrapport 2002: Vejen til Barcelona – fremtidig velfærd forudsætter enstyrket forskningsindsats, juni 2003Rapporten beregner bl.a., hvor mange ph.d.er der er behov for, hvis Danmark skal leve op til Barce-lona-målsætningen i 2010.Ph.d. – En analyse af udbud og efterspørgsel,2003,VidenskabsministerietAnalysen beregner bl.a. behovet for at rekruttere ph.d.er inden for offentlig forskning, og den frem-skriver behovet for ph.d.er på det private arbejdsmarked baseret på stigningen i beskæftigelsen afph.d.er fra 1996 til 2001.
78. Som nævnt pegede budgetanalysen på opfyldelse af Barcelona-målsætningen som etargument for det øgede ph.d.-optag. Ministeriet forholdt sig ikke direkte til målsætningen,men henviste til Danmarks Forskningsråds analyser fra 2002. I disse analyser beregnedeDanmarks Forskningsråd behovet for ph.d.er, hvis Danmark skulle leve op til Barcelona-målsætningen, og konkluderede, at det ville kræve et årligt optag på mellem 1.550 og 2.700ph.d.-studerende for at bruge, hvad der svarer til 3 % af bruttonationalproduktet på offentligog privat forskning. Antagelsen bagved disse beregninger var, at der skal bruges flere for-skere, i takt med at investeringerne i forskning stiger.
325
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
79. Budgetanalysen pegede også på, at den danske ph.d.-produktion var lavere end pro-duktionen i Sverige og Finland i forhold til indbyggertallet, jf. tabel 4.
Tabel 4. Årlig tildeling af ph.d.-grader fordelt på lande (1999 eller senest tilgænge-lige år)(Antal)Ph.d.-graderi altDanmarkFinlandSverigeNorgeIrland8991.7082.725695449Ph.d.-graderpr. 1.000 indbyggere0,170,330,310,160,13
Kilde: ”Udmøntning af reserver til forskning 2005-08” (Videnskabsministeriet og Finans-ministeriet, 2004).
Det fremgår af analysen, at Danmark for at realisere ambitionen om det højteknologiskesamfund skal op på samme høje niveau som Sverige og Finland, når det gælder uddannel-se af unge forskere. Ministeriet har dog ikke nærmere analyseret årsagerne til og effekterneaf, at der i disse lande optages flere ph.d.er.2006-beslutningen80. I 2006 besluttede Folketinget med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen at øgeph.d.-optaget med yderligere 700 ph.d.-studerende om året. Med aftalen skulle det samledeårlige optag gradvist stige til 2.400 i 2010. Ministeriet analyserede eller vurderede ikke efter-spørgslen efter ph.d.er nærmere i forbindelse med det yderligere øgede optag.Ministeriet har oplyst, at analyserne fra 2004 udgjorde et godt grundlag for beslutningen i2006 om at øge optaget yderligere, men at det var et spørgsmål om, at det finansielle grund-lag blev tilvejebragt ad 2 omgange. Ministeriet anfører, at regeringens mål om at opfylde Bar-celona-målsætningen førte til væsentlige øgede investeringer i forskning og udvikling bådei den offentlige og i den private sektor. Der var derfor behov for at uddanne flere kvalificere-de forskere til både den offentlige og private sektor. For Rigsrevisionen er det imidlertid ikkeklart, hvorfor netop 700 yderligere ph.d.-studerende var et passende niveau i forhold til atindfri Barcelona-målsætningen.Ministeriet har desuden oplyst, at efterspørgslen efter ph.d.er på det private arbejdsmarkedefter deres opfattelse var sandsynliggjort, da vækst i offentlige forskningsbevillinger ofte og-så medfører vækst i den private sektors forsknings- og udviklingsaktiviteter og dermed enforventet efterspørgsel efter ph.d.er. Rigsrevisionen er dog ikke blevet præsenteret for no-gen analyser, som viser, i hvilket omfang denne tendens gør sig gældende.Videnskabsministeriets analyse af rekrutteringsmulighederne81. I budgetanalysen fra 2004 vurderede Videnskabsministeriet, at rekrutteringsgrundlagetvar tilstrækkeligt til at øge det årlige ph.d.-optag med knap 500 ph.d.-studerende. Det frem-går, at det øgede optag skulle ske under hensyntagen til, at der var det fornødne antal kva-lificerede kandidater, så kvaliteten af ph.d.-uddannelsen kunne holdes på samme høje ni-veau som tidligere.
5
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
33
82. Tabel 5 viser, hvordan ministeriet forventede, at de såkaldte overgangsfrekvenser –defineret som forholdet mellem antallet af afsluttede kandidatgrader og optaget af ph.d.-studerende i det samme år – ville blive påvirket ved et øget optag på knap 500 ph.d.-stu-derende.
OvergangsfrekvensRigerevisionen defi-nerer begrebet over-gangsfrekvens somforholdet mellem an-tallet af afsluttede kan-didatgrader og ph.d.-optaget inden for detsamme år.Denne definition be-skriver ikke det præci-se tal for, hvor mangenyuddannede kandida-ter der efterfølgendefortsætter på en ph.d.-uddannelse, fordi ikkealle ph.d.-studerendestarter umiddelbart ef-ter kandidatgraden. Ik-ke desto mindre kanovergangsfrekvensengive en indikation afandelen af kandidater,der gør det.Definitionen er densamme, som Viden-skabsministeriet brug-te i budgetanalysen fra2004, og som Dan-marks Forskningspoli-tiske Råd anvendte isin årsrapport for 2009.
Tabel 5. Forventet udvikling i overgangsfrekvenser som følge af et øget optag påknap 500 ph.d.-studerende(%)2004HumanioraSamfundsvidenskabNaturvidenskabSundhedsvidenskabJordbrugs- og veterinærvidenskabTeknisk videnskab551828191820055524331927200655283719362007552837193720085528371928
Note: Overgangsfrekvenserne er baseret på antagelsen om, at alle nyoptagne ph.d.-stu-derende har en dansk kandidatgrad. Reelt vil tallene blive lavere, da der også op-tages ph.d.-studerende uden dansk kandidatgrad.Kilde: ”Øgede investeringer til forskeruddannelse” (Videnskabsministeriet og Finansmini-steriet, 2004).
Det fremgår af tabel 5, at ministerierne forventede, at overgangsfrekvenserne for naturvi-denskab og teknisk videnskab ville stige fra 18 % i 2004 til 28 % i 2008, og at overgangs-frekvensen for teknisk videnskab ville stige til henholdsvis 36 % og 37 % i 2006 og 2007.For sundhedsvidenskab ville overgangsfrekvensen stige fra 28 % til 37 %. Det fremgår dog,at overgangsfrekvenserne reelt ville blive lavere, da beregningen ikke tog højde for, at uni-versiteterne også rekrutterer ph.d.-studerende med udenlandsk kandidatgrad.83. Det fremgår endvidere af budgetanalysen, at universiteterne i årene før analysen rekrut-terede stadig flere udenlandske ph.d.-studerende, og ministeriet forventede, at denne ten-dens ville fortsætte og dermed bringe overgangsfrekvenserne ned. Ministeriet skønnedesamtidig, at Danmark formentlig var en lille nettoeksportør af ph.d.er. Altså, at der var fleremed en dansk ph.d.-grad, der rejste ud af Danmark, end udlændinge med en ph.d.-grad,der rejste ind i Danmark.84. Af ”Danmarks Forskningsråds årsrapport 2002” fremgår det, at det ville være muligt athæve ph.d.-optaget, da der var et uudnyttet potentiale for rekruttering. En kortlægning af an-søgninger til og tildelinger af ph.d.-stipendier ved 3 danske universiteter viste, at der var fle-re kvalificerede ansøgere, end der var stipendiemuligheder.2006-beslutningen85. Med globaliseringsaftalen i 2006 besluttede Folketinget som nævnt at øge optaget medyderligere 700 ph.d.-studerende om året, særligt på hovedområderne natur-, sundheds- ogteknisk videnskab – dvs. de hovedområder, hvor ministeriet tidligere havde konstateret, atovergangsfrekvenserne ville blive høje allerede med den forøgelse på knap 500 ph.d.-stu-derende, som Folketinget vedtog med finansloven for 2005. Med det øgede optag var derderfor en risiko for, at overgangsfrekvenserne ville blive væsentligt højere, eller at antalletaf udenlandske studerende ville stige markant. Ministeriet har oplyst, at de ikke analysere-de, hvordan et øget optag på 700 ph.d.-studerende ville påvirke rekrutteringen.
345
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
B.
Opfølgning på det øgede ph.d.-optag
86. Rigsrevisionens undersøgelse af Videnskabsministeriets indsats for at understøtte detøgede ph.d.-optag har vist følgende:•Videnskabsministeriet har i deres midtvejsstatus for ph.d.-satsningen i 2009-2010 rede-gjort for status for målene for optag af ph.d.-studerende og vurderet, hvor mange ph.d.eruniversiteterne vil efterspørge frem til 2016.Rigsrevisionens undersøgelse viser, at andelen af udenlandske ph.d.-studerende, sombliver optaget på natur- og teknisk videnskabelige uddannelser, er steget fra ca. 15 % i2000 til ca. 30 % i 2009. Konsekvenserne af de mange udenlandske ph.d.-studerendesom følge af ph.d.-satsningen kan endnu ikke aflæses i statistikken, men antallet af uden-landske ph.d.er, der forlader landet efter endt uddannelse, har været stadigt stigende deseneste år. Ministeriet har i deres midtvejsstatus ikke forholdt sig til spørgsmålet om deudenlandske studerende, og hvilken betydning udviklingen har for målsætningen medph.d.-satsningen om vækst og velstand i Danmark.Forholdet mellem antallet af kandidater og antallet af ph.d.-studerende i det samme årkan sige noget om, hvor stor en andel af kandidaterne der fortsætter med en ph.d.-ud-dannelse. På de prioriterede områder er dette forhold steget fra 2003 til 2009. Fx udgjor-de ph.d.-optaget på sundhedsvidenskabelige uddannelser 25 % af antallet af færdigud-dannede sundhedsvidenskabelige kandidater i 2003, mens det udgjorde ca. 40 % i 2009.Ministeriet bør følge op på, hvilken betydning dette har for gennemførelsen af ph.d.-ud-dannelserne og for det øvrige arbejdsmarkeds mulighed for at rekruttere nyuddannedekandidater.Det er endnu for tidligt at vurdere, om der vil være tilstrækkelig efterspørgsel efter de ek-stra ph.d.er i den private sektor i de kommende år. Ministeriet har i deres midtvejssta-tus alene antaget, at den private sektor vil aftage 3 gange så mange færdiguddannedeph.d.er i 2015 som i 2011, hvilket svarer til 1.500 ph.d.er om året.Ministeriet har i 2011 iværksat en undersøgelse af, hvordan ph.d.er påvirker virksom-hedernes produktivitet. Ministeriet forventer at offentliggøre resultaterne i løbet af 2011.Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet nu mere systematisk forsøger at under-søge ph.d.ers effekt på produktivitet og vækst i samfundet.Ministeriet har oplyst, at de i 2011-2012 bl.a. vil analysere rekrutteringen af udenlandskeph.d.-studerende og muligheden for at fastholde dem, ligesom de vil undersøge de sam-fundsmæssige behov for ph.d.er, herunder deres muligheder for at få job. Formålet medanalyserne er at skabe grundlag for Folketingets beslutning om, hvordan der skal satsespå ph.d.er efter 2012.
•
•
Aftale om opfølgningpå globaliserings-aftalen”Aftalepartierne er eni-ge om, at alle nye ini-tiativer som hovedre-gel evalueres i 2009med henblik på at vur-dere, om initiativerneskal fortsætte, justereseller omprioriteres tilandet. Evalueringerneskal sikre, at der skeren vurdering af detenkelte initiativs effek-tivitet, bl.a. i forhold tilde opstillede succes-kriterier og mål. Kon-kret foretages evalue-ringen i 1. halvdel afdet sidste år, initiativeter aftalt til at løbe, så-ledes at evalueringenvil danne grundlag forde politiske drøftelseraf initiativet i det føl-gende efterår.”Kilde: Citat fra globali-seringsaftalen fra 2006.
•
•
•
87. Det fremgår af globaliseringsaftalen, at de aftalte initiativer skulle evalueres i 2009 for atvurdere, om de skulle fortsætte, justeres eller omprioriteres til andet i 2010. På ph.d.-områ-det har forligskredsen bag globaliseringsaftalen dog kun opstillet succeskriterier og mål forså vidt angår optaget af ph.d.-studerende – ikke effekten af satsningen. Globaliseringsafta-len har dog i sin helhed som mål at skabe vækst og velstand i Danmark.
5
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
35
Opfølgning på rekruttering af ph.d.-studerende88. Medmindre kandidatproduktionen vokser tilsvarende, kan universiteterne øge ph.d.-op-taget på 2 måder: De kan øge andelen af danske kandidater fra en given årgang, som efter-følgende starter på en ph.d.-uddannelse (overgangsfrekvensen), eller også kan de øge an-delen af udenlandske kandidater. Derfor ser vi i det følgende på Videnskabsministeriets op-følgning på henholdsvis overgangsfrekvenser og udenlandske studerende.Overgangsfrekvenser for danske kandidater89. Ministeriet har udarbejdet 2 redegørelser til forligskredsen bag globaliseringsaftalen omph.d.-satsningen i henholdsvis 2009 og 2010. Ministeriet har i redegørelserne ikke oplyst,hvordan overgangsfrekvenserne har udviklet sig.90. Rigsrevisionen har på baggrund af ministeriets data beregnet et estimat for udviklingeni overgangsfrekvensen for perioden 2003-2009, jf. figur 4. Vi har brugt den samme bereg-ningsmetode, som ministeriet brugte i budgetanalysen fra 2004, og som fremgår af Dan-marks Forskningspolitiske Råds årsrapport for 2009. Vi har dog valgt at trække de uden-landske studerende fra ph.d.-optaget, da de fleste af dem ikke har en dansk kandidatgrad.Figur 4. Overgang fra kandidatgrad til påbegyndt ph.d.-studium i perioden 2003-200945%40%35%30%25%20%15%10%5%0%2003200420052006200720082009
HumanioraNaturvidenskabSamfundsvidenskab
SundhedsvidenskabTeknisk videnskabI alt
Note: Andelene er beregnet som forholdet mellem det årlige antal studerende, der optages påph.d.-uddannelsen, og antallet af fuldførte kandidater i samme år. Vi har dog valgt at træk-ke de udenlandske studerende fra i datamaterialet. Da nogle udenlandske studerende iføl-ge Videnskabsministeriets oplysninger godt kan have en dansk kandidatgrad, korrigerer vii denne opgørelse lidt for meget for udenlandske studerende, dvs. at der er tale om et kon-servativt estimat.Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af Universitets- og Bygningsstyrelsens universi-tetsstatistik.
Det fremgår af figur 4, at overgangsfrekvensen – særligt inden for natur-, sundheds- og tek-nisk videnskab – er steget fra 2003 og frem. Overgangsfrekvensen er særligt høj for sund-hedsvidenskab, hvor den i 2009 er steget til knap 40 %. Det skal hertil bemærkes, at noglekandidater skifter hovedområde, når de starter på ph.d.-uddannelsen – fx fra naturvidenskabtil sundhedsvidenskab. Det påvirker de reelle overgangfrekvenser og kan fx betyde, at over-gangsfrekvensen på sundhedsvidenskab bliver lavere, end det fremgår af figur 4.
365
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
91. Højere overgangsfrekvenser er et udtryk for, at universiteterne må gøre et dybere ind-hug i den eksisterende talentmasse, når de rekrutterer ph.d.-studerende. Dermed kan hø-jere overgangsfrekvenser medføre en risiko for, at flere ph.d.-studerende får svært ved atgennemføre uddannelsen og enten må bruge længere tid på at gennemføre uddannelseneller helt falder fra.Oprettelsen af ph.d.-skoler har dog som tidligere nævnt til formål at understøtte, at flere gen-nemfører ph.d.-uddannelsen, og skal dermed modsvare denne risiko. Dertil kommer, at uni-versiteternes ansættelsesprocedurer medfører, at alle ansøgere bliver bedømt af enten etbedømmelsesudvalg eller en række sagkyndige personer, som er udpeget af rektor.At andelen af nyuddannede kandidater, som efterfølgende fortsætter med en ph.d.-uddan-nelse, stiger, har imidlertid også den overordnede samfundsmæssige konsekvens, at færrekandidater står til rådighed for det øvrige arbejdsmarked.
BOKS 13. BEREGNING AF OVERGANGSFREKVENSERVidenskabsministeriet mener, at overgangsfrekvenser mere præcist kan belyses ved at følge kandi-daterne 5 år efter opnået kandidatgrad, fordi det giver et mere nøjagtigt billede af, hvor mange kan-didater fra en given årgang der starter på en ph.d.-uddannelse. Samtidig tager denne metode højdefor, at nogle kandidater starter en ph.d.-uddannelse inden for et andet hovedområde end det, de hartaget deres kandidatgrad inden for, fx naturvidenskabelige kandidater, der starter deres ph.d.-uddan-nelse inden for det sundhedsvidenskabelige område. Rigsrevisionen er enig i dette. Men metodenindebærer en tidsmæssig forsinkelse, som betyder, at det ikke er muligt at sige noget kvalificeret omovergangsfrekvenser senere end for kandidatårgang 2005. Med andre ord er det med denne metodeikke muligt at sige, hvordan ph.d.-satsningen har påvirket overgangsfrekvenserne.
Udenlandske ph.d.-studerende92. Ministeriet har i de 2 redegørelser til forligskredsen bag globaliseringsaftalen ikke rede-gjort for udviklingen i antal udenlandske ph.d.-studerende.93. Antallet af udenlandske ph.d.-studerende i Danmark er vokset kraftigt i de senere år.Det fremgår af et notat, som ministeriet har offentliggjort på deres hjemmeside i december2010, dvs. efter de 2 redegørelser til forligskredsen. I perioden 2000-2009 er antallet af uden-landske studerende, der var i gang med en ph.d.-uddannelse i Danmark, steget fra 498 til1.462. Tilsvarende er optaget af udenlandske kandidater på ph.d.-uddannelsen steget fra133 personer i 2000 til 462 personer i 2009. Væksten i antallet af udenlandske ph.d.-stude-rende er hovedsageligt sket inden for hovedområderne naturvidenskab og teknisk videnskab.
5
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
37
94. Figur 5 viser andelen af udenlandske kandidater, der er optaget på ph.d.-uddannelsen,i forhold til det samlede optag af kandidater.Figur 5. Andelen af udenlandske kandidater ud af det årlige ph.d.-optag i perioden 2000-200945%40%35%30%25%20%15%10%5%0%2000200120022003200420052006200720082009
HumanioraNaturvidenskabSamfundsvidenskab
SundhedsvidenskabTeknisk videnskabI alt
Kilde: Danmarks Statistik via Universitets- og Bygningsstyrelsen og beregninger udført af Rigs-revisionen.
Det fremgår af figur 5, at andelen af udenlandske kandidater, optaget på ph.d.-uddannel-sen inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, er steget betydeligt siden 2006. For na-turvidenskab er andelen steget fra 13 % i 2006 til 28 % i 2009. For teknisk videnskab er an-delen steget fra 25 % i 2006 til 33 % i 2009, mens andelen i 2008 var oppe på hele 43 %.For samfundsvidenskab har der ligeledes været en stigende tendens, men niveauet er la-vere og var i 2009 på 17 %. For humaniora og sundhedsvidenskab varierer niveauet mel-lem ca. 5 % og 10 % i perioden 2000-2009.95. Der kan være en række gode grunde til at rekruttere udenlandske ph.d.-studerende.Udenlandske ph.d.-studerende kan bidrage til et højt niveau i ph.d.-uddannelserne og enhøj kvalitet af de færdige ph.d.er, da rekrutteringsgrundlaget er større. Derudover løser deudenlandske ph.d.-studerende en forskningsopgave i løbet af uddannelsen, og de kan des-uden bidrage til værdiskabelsen i samfundet ved efterfølgende at blive ansat på universite-ter og i virksomheder i Danmark. Ministeriet har oplyst, at de udenlandske ph.d.-studeren-de også kan være med til at styrke universiteternes internationale netværk, og at det bådefor regeringen og universiteterne har været en målsætning at øge den internationale rekrut-tering til universiteterne, herunder udenlandske talenter til ph.d.-uddannelserne.96. Imidlertid er der også en risiko for, at de udenlandske ph.d.-studerende ikke bliver i lan-det efter endt uddannelse og dermed ikke bidrager til øget vækst og velstand i Danmark, udover den tid, ph.d.-forløbet har varet.
385
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
97. Det fremgår af ministeriets notat, hvor mange uddannede ph.d.er der er udvandret,fordelt på danske og udenlandske ph.d.er i perioden 2001-2009. I 2001 udvandrede 119ph.d.er, heraf 6 udenlandske. I 2009 udvandrede 159 ph.d.er, heraf 20 udenlandske. Ten-densen i perioden 2001-2009 har samlet set været, at flere udenlandske ph.d.er er udvan-dret. Tallene er imidlertid forbundet med usikkerhed. Ministeriet antager, at der reelt er flere,som udvandrer, men kan ikke på baggrund af de eksisterende data opgøre tallet præcist,fordi ikke alle udenlandske ph.d.er har et gyldigt cpr-nr. Ministeriets opgørelse viser ikke,hvor stor en andel af de udenlandske ph.d.-studerende, der udvandrer efter at have fåetderes ph.d.-grad.Det skal desuden bemærkes, at det endnu ikke er muligt at opgøre, hvor meget det øgedeph.d.-optag vil påvirke udvandringen, idet de store ph.d.-årgange endnu ikke er færdige. Fxbliver de 462 udenlandske ph.d.-studerende, som startede i 2009, tidligst færdige i 2012.Det fremgår endvidere af notatet, at ud af de danske ph.d.er, der i perioden 2002-2006 ud-vandrede, var ca. halvdelen kommet tilbage til Danmark efter 4 år. Derimod var ingen af deudenlandske ph.d.er, der udvandrede i samme periode, kommet tilbage efter 4 år.
BOKS 14. ANDELEN AF SVENSKE OG UDENLANDSKE PH.D.ER, SOM UDVANDRER FRASVERIGE EFTER ENDT UDDANNELSEEn svensk undersøgelse (Utländska doktorander i svensk forskarutbilding) fra 2009 om udenland-ske ph.d.-studerende i Sverige viser, at en stor del af de udenlandske ph.d.er udvandrer efter endtuddannelse.Kun 44 % af de 1.517 udenlandske ph.d.er, som fik deres ph.d.-grad i Sverige i perioden 1997-2001,befandt sig i Sverige 5 år efter endt uddannelse. 43 % var udvandret, ca. 1 % pendlede, og de reste-rende 12 % kunne ikke opgøres på grund af ufuldstændige personnumre.Til sammenligning befandt 91 % af de i alt 8.899 svenske ph.d.er, som fik deres ph.d.-grad i Sverigei perioden 1997-2001, sig i Sverige 5 år efter endt uddannelse.Undersøgelsen er udarbejdet af Högskoleverket, som er en offentlig institution, der bl.a. beskæftigersig med evalueringer af længere videregående uddannelser i Sverige. Den primære forskel mellemden svenske undersøgelse og Videnskabsministeriets opgørelse af udvandrede ph.d.er er, at densvenske undersøgelse følger ph.d.erne, som er uddannet i en bestemt periode, 5 år efter endt uddan-nelse, mens Videnskabsministeriet opgør, hvor mange ph.d.er der årligt udvandrer, uanset hvornårde er uddannet. Desuden anvender den svenske undersøgelse en lidt bredere definition af uden-landske studerende end den, Videnskabsministeriet benytter.
98. I 2004 vurderede Videnskabsministeriet og Finansministeriet på baggrund af tidligereforsigtige skøn, at Danmark var en lille nettoeksportør af ph.d.er. Med de påviste øgede an-dele af udenlandske studerende, jf. figur 5, og de svenske erfaringer, jf. boks 14, taget i be-tragtning er der risiko for, at den danske nettoeksport vil stige yderligere i de kommende år.Det skyldes på den ene side, at udenlandske ph.d.er, der rejser ud af Danmark efter endtuddannelse, ikke vender tilbage igen. På den anden side må behovet for at importere ph.d.eralt andet lige forventes at falde, i takt med at vi selv uddanner flere.
5
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
39
Opfølgning på efterspørgsel efter ph.d.er99. Videnskabsministeriet redegjorde i henholdsvis 2009 og 2010 til forligskredsen bag glo-baliseringsaftalen for, i hvilket omfang universiteterne forventede at efterspørge ph.d.er fremtil 2016. Ministeriet fastsatte den forventede efterspørgsel efter en prognose for, hvor man-ge nyuddannede ph.d.er universiteterne har behov for at ansætte frem til 2016.Ministeriet konkluderede, at ph.d.-satsningen er tilstrækkelig til at sikre, at universiteternekan besætte de forventede antal stillinger på adjunktniveau i perioden 2010-2016. Ministe-riet vurderede endvidere, at den forventede stigning i det årlige antal nyuddannede ph.d.ervil medføre, at den private sektor – særligt efter 2014 – kan ansætte et betydeligt størreantal ph.d.er.100. Figur 6 viser, hvordan Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at nyuddannedeph.d.er vil fordele sig på universiteterne og i den private sektor.Figur 6. Forventet fordeling af nyuddannede ph.d.er (universiteter/privat sektor) i perioden2009-2016(Antal)2.5002.0001.5001.000500020092010201120122013201420152016
Adjunktstillinger på universiteternePh.d.er til den private sektor
Note: Figuren viser en prognose for, hvor mange ph.d.er der årligt forventes at blive færdige, hvormange af dem der årligt forventes at blive ansat i den offentlige sektor i adjunktstillinger påuniversiteterne, og hvor stor en rest af ph.d.er der er til rådighed til ansættelse i den privatesektor.Kilde: ”Status på ph.d.-området”, s. 19, Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010.
Det fremgår af figur 6, at ministeriet forventer, at udbuddet af nyuddannede ph.d.er som kon-sekvens af det øgede ph.d.-optag vil stige markant frem til 2015, hvorefter der forventes ca.2.100 nyuddannede ph.d.er årligt. Sideløbende vurderer ministeriet, at behovet for ansæt-telser i adjunktstillinger på universiteterne vil falde fra 2014 og frem som følge af, at udmønt-ningen af globaliseringspuljens forskningsreserve antages at være fuldt gennemført i 2016.Det betyder, at der særligt fra 2014 og frem vil stå et betydeligt større antal ph.d.er til rådig-hed for ansættelse i den private sektor. Antallet forventes at stige fra ca. 500 i 2011 til ca.1.500 i 2015.
405
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
101. Ministeriet har som tidligere nævnt ikke nærmere analyseret, i hvilket omfang den pri-vate sektor forventer at efterspørge ph.d.er. Ministeriet antager udelukkende, at den priva-te sektor vil kunne ansætte det øgede antal nyuddannede ph.d.er.102. I redegørelsen fra 2010 konkluderer ministeriet desuden, at beskæftigelsesfrekvensenfor alle hovedområder er højere for ph.d.er end for kandidater. Endelig konkluderer ministe-riet, at ph.d.er fra alle hovedområder har en højere indkomst end sammenlignelige kandida-ter – i gennemsnit er indkomsten godt 20 % højere. Det indikerer ifølge ministeriet, at ph.d.erskaber betydelig værdi for deres arbejdsgivere og er en attraktiv arbejdskraft.103. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kandidaters og ph.d.ers indkomst og beskæftigel-sesfrekvens kan sammenlignes på en bedre måde. Ministeriet har derfor på vores foranled-ning foretaget nogle nye sammenlignende beregninger. Disse beregninger viser fortsat, atbeskæftigelsesfrekvensen for ph.d.er er lidt højere end for kandidater. Til gengæld variererlønforskellen mellem ph.d.er og kandidater betydeligt mellem de enkelte hovedområder.Ph.d.er fra sundhedsvidenskab har entydigt en lavere indkomst end sammenlignelige kan-didater. På de øvrige hovedområder er der fortsat en tendens til, at ph.d.er tjener mere endkandidater. Men tendensen er ikke entydig, og lønforskellene er væsentligt mindre end de igennemsnit godt 20 %, som ministeriets redegørelse fra 2010 viser.Ministeriet har i øvrigt offentliggjort en rapport om erhvervsph.d.-ordningen i 2011, hvor deranvendes en tredje metode til at sammenligne indkomsten. Denne sammenligning viser, aterhvervsph.d.er tjener mest, herefter kommer kandidater og til sidst almindelige ph.d.er, somtjener mindst.
BOKS 15. OPGØRELSESMETODER TIL SAMMENLIGNING AF KANDIDATERS OG PH.D.ERSINDKOMST OG BESKÆFTIGELSESFREKVENSI Videnskabsministeriets redegørelse fra 2010 sammenlignes kandidater 5 år efter kandidateksamenmed ph.d.er 5 år efter ph.d.-grad. Rigsrevisionen finder, at problemet ved denne metode er, at denikke tager højde for, at ph.d.erne kan have været på arbejdsmarkedet, inden de blev optaget på ph.d.-uddannelsen, og at de også opnår højere lønanciennitet under ph.d.-uddannelsen. Når de ph.d.-stu-derende opnår deres ph.d.-grad, er de med andre ord et andet sted i deres erhvervskarriere end denyuddannede kandidater.Ministeriet har derfor på vores foranledning foretaget nogle nye beregninger, der sammenlignerph.d.ers og kandidaters årlige indkomst og beskæftigelsesfrekvens efter kandidateksamen for hen-holdsvis ph.d.er og kandidater. Med denne metode sammenlignes personer henholdsvis med oguden en ph.d.-grad, men med samme optjente lønanciennitet.Ministeriet finder, at indkomsten og beskæftigelsesfrekvensen bør sammenlignes efter en ensartetperiode på arbejdsmarkedet med de 2 typer af uddannelse (kandidat og ph.d.). Ministeriet har be-mærket, at Rigsrevisionens metode ikke tager højde for dette. Ses fx på kandidaternes og ph.d.er-nes løn 10 år efter kandidatgraden, vil ph.d.-gruppen indeholde både ph.d.er, der har været på ar-bejdsmarkedet i kort tid med deres ph.d.-grad, og ph.d.er, der har været på arbejdsmarkedet medderes ph.d.-grad i op til 7 år, alt efter hvornår ph.d.-graden er fuldført. Dermed bliver forskellene mel-lem kandidater og ph.d.er efter ministeriets opfattelse svære at tolke.Hertil kan det bemærkes, at ministeriet i deres rapport om erhvervsph.d.-ordningen fra 2011 brugeren tredje metode til at sammenligne indkomsten. Her sammenlignes indkomsten for personer medsamme alder, der er henholdsvis erhvervsph.d.er, kandidater og almindelige ph.d.er. Med dennemetode sammenlignes altså personer, som ikke nødvendigvis har en ensartet periode på arbejds-markedet.(Kilde: Analysis of the Industrial PhD Programme, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,2011).
104. Rigsrevisionen finder, at ministeriet også fremover bør sammenligne kandidaters ogph.d.ers indkomst og beskæftigelsesfrekvens, og at ministeriet bør inddrage flere forskelli-ge metoder i disse sammenligninger.
5
B
VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN
41
Effekten af flere ph.d.er105. Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA) udgav i 2010 rapporten ”Produktivitetog videregående uddannelse”, udarbejdet af Centre for Economic and Business Research(CEBR) på Copenhagen Business School. Rapporten er et eksempel på, hvordan man kvan-titativt kan opgøre effekten af videregående uddannelser målt i forhold til den gennemsnitli-ge produktivitet for forskellige uddannelsesgrupper. Rapporten konkluderer, at medarbejde-re med lange videregående uddannelser (defineret som bachelor, kandidat og ph.d.) i hø-jere grad end de øvrige medarbejdere bidrager til at øge virksomheders produktivitet og der-med væksten. Rapporten opgør dog ikke, hvilken effekt ph.d.er som selvstændig gruppe har,fx i forhold til sammenlignelige øvrige kandidater.106. Videnskabsministeriet har imidlertid oplyst, at de med afsæt i DEA-rapporten har be-stilt en opfølgende rapport hos CEBR. Ministeriet forventer at offentliggøre resultaterne her-fra i løbet af 2011. CEBR skal specifikt analysere, om virksomheder, der ansætter personermed en ph.d.-uddannelse, har højere produktivitet end andre virksomheder. Ministeriet vilbruge rapportens konklusioner som bidrag til at belyse, hvilke effekter offentligt finansieretforskning medfører.107. Ministeriets undersøgelse af erhvervsph.d.erne fra primo 2011 beskæftiger sig ogsåmed effekten af en særlig gruppe af ph.d.er. Her konkluderer undersøgelsen fx, at virksom-heder med erhvervsph.d.er gennemsnitligt opnår flere patenter end før ansættelsen af er-hvervsph.d.er.Videnskabsministeriets fremtidige analyser108. Videnskabsministeriet har ultimo marts 2011 oplyst, at ministeriet vil gennemføre etanalysearbejde. Det sker for at kunne forberede Folketinget på at drøfte ph.d.-satsningenefter 2012. Analysen vil bl.a. omhandle følgende:•••rekrutteringen af udenlandske ph.d.er og dens betydning for internationaliseringen afforskningsmiljøerne i Danmark, herunder sammenligning med udviklingen i andre landeerfaringer med og muligheder for at fastholde udenlandske ph.d.er i Danmarkde samfundsmæssige behov for ph.d.er, herunder mulighederne for beskæftigelse, vægt-ningen af ph.d.-uddannelsen inden for de forskellige hovedområder, forholdet mellemph.d.-satsningen og udviklingen af eliteforskningsmiljøer samt det nationale rekrutterings-grundlag for ph.d.-uddannelsenden enkelte ph.d.ers personlige afkast af og motivation for ph.d.-uddannelse.
•
Rigsrevisionen, den 11. maj 2011
Henrik Otbo
/Inge Laustsen
42
OVERSIGT OVER PH.D.-SKOLER I DANMARK
Bilag 1. Oversigt over ph.d.-skoler i Danmark
Ph.d.-studerendepr. 1. august 2010(Antal)Aarhus UniversitetSundhedsvidenskabNaturvidenskabHumanioraJordbrugSamfundsvidenskabDPUHandelshøjskolenTeologi og ReligionsvidenskabCopenhagen Business SchoolPhD School in Organisation and Management StudiesPhD School in Economics and ManagementLanguage, Law, Informatics, Operations ManagementDanmarks Tekniske UniversitetRisøKemiteknikInformatikFotonikMekanikSystembiologiNanotechElektroBygManagementMiljøKemiFysikFødevareinstituttetAquaVeterinærinstituttetMatematikSpaceTransportIT-Universitetet115989382828276686664585352502623161610569068545565071811621201008629
Ph.d.-graderi 2009(Antal)12563280262210101957215188922101197912911040110
OVERSIGT OVER PH.D.-SKOLER I DANMARK
43
Ph.d.-studerendepr. 1. august 2010(Antal)Københavns UniversitetSundhedsvidenskabBiovidenskabNaturvidenskabHumanioraSamfundsvidenskabFarmaceutJuraTeologiRoskilde UniversitetLivslang LæringMiljø og Samfundsvidenskab (institut: ENSPAC)Natur, Systemer og Modeller (institut: NSM)Samfund og Globalisering (institut: ISG)Kommunikation, Virksomhed og InformationsteknologierKultur, Sprog og Filosofi (institut: CUID)Syddansk UniversitetSundhedsvidenskabNaturvidenskabSamfundsvidenskabTeknikHumanioraAalborg UniversitetIngeniør-, Natur- og SundhedsvidenskabSamfundsvidenskabHumanioraI alt523112997.5653771519686867251454530139556305031761641533326
Ph.d.-graderi 2009(Antal)198100964136303345138274029171219101871.252
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af ph.d.-skolernes indberetninger via spørgeskemaundersøgelse.
44
PH.D.-SKOLER I STIKPRØVEN
Bilag 2. Ph.d.-skoler i stikprøven
PhD School in Organisation and Management Studies, Copenhagen Business SchoolPh.d.-skolen ved DTU BygPh.d.-skolen ved IT-UniversitetetPh.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns UniversitetPh.d.-skolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns UniversitetPh.d.-skolen for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde UniversitetPh.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet, Syddansk UniversitetPh.d.-skolen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg UniversitetPh.d.-skolen ved Det Humanistiske Fakultet, Aarhus UniversitetPh.d.-skolen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
ORDLISTE
45
Bilag 3. Ordliste
AdjunktAdjunktniveauArbejdspladsvurdering
Adjunktstillingen er en videreuddannelsesstilling på universiteterne, som kræver viden-skabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau, dvs. typisk en færdiggjort ph.d.-uddannelse.På samme niveau som adjunkturet findes også stillingerne post.doc og forsker.En lovpligtig skriftlig evaluering/vurdering af en virksomheds arbejdsmiljø, som alle virk-somheder med ansatte skal udarbejde mindst hvert 3. år. Arbejdspladsvurderingen skaludarbejdes i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne.Målsætningen er fastsat af Det Europæiske Råd i 2002 og indeholder et strategisk målom, at EU-medlemslandene skal øge de samlede investeringer i forskning og udviklingsvarende til 3 % af bruttonationalproduktet senest i 2010.En samlet betegnelse for en række fremstillings- og servicebrancher som fx medicinal-varefabrikker, hospitaler, tandlæger og apoteker.En politisk uafhængig tænketank, som har til formål at fremme viden om sammenhæn-gen mellem samfundets investeringer i uddannelse, forskning og innovation og de dan-ske virksomheders konkurrenceevne.Et råd under Videnskabsministeriet, som har ansvaret for at give videnskabsministerenuafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning på overordnet niveau, herunder omkommende forskningsbehov, og at sikre, at rådgivningen inddrager relevante nationa-le og internationale erfaringer og tendenser. Folketinget og enhver minister kan indhen-te rådgivning fra rådet. Rådets rådgivning sker efter anmodning eller på rådets eget ini-tiativ. Rådet afløste i 2003 Danmarks Forskningsråd.Forgængeren for Danmarks Forskningspolitiske Råd. Rådet rådgav i perioden 1996-2003 videnskabsministeren om de overordnede linjer i dansk forskningspolitik.Årlige møder, som Videnskabsministeriet afholder med hvert universitet som led i sittilsyn med universitetsområdet.En talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af etgivet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. ECTS-point måler ikke fagligt ni-veau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning. Pointsystemet angiver,hvor stor en samlet arbejdsindsats – målt i tid – der skal til for at gennemføre et givetkursus. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i ét semester, og 60 ECTS-pointsvarer til en studerendes fuldtidsarbejde i ét år. Ifølge Undervisningsministeriet og Vi-denskabsministeriet svarer det til ca. 1.650 arbejdstimer, jf. Styrelsen for InternationalUddannelse.Et ph.d.-forløb, hvor den studerende gennemfører forløbet i samarbejde med en virk-somhed og med universitetet. Forskningsprojektet er rettet direkte mod virksomheden,og den studerende er halv tid på virksomheden og halv tid på universitetet.Et fag eller et fagområde er i denne beretning et sammenhængende fagligt område,fx økonomi eller sociologi, som begge hører ind under det samfundsvidenskabeligehovedområde. Et forskningsområde er typisk mindre end et fagområde og kan væreen delmængde af ét eller flere fagområder.Specialiserede kurser for ph.d.-studerende inden for de enkelte fag-/forskningsområ-der.Inden beslutningen om at oprette ph.d.-skoler var ph.d.-uddannelserne organiseret vedsåkaldte forskerskoler. De første forskerskoler blev etableret i 1996. Forskerskolernevar organiseret forskelligt, og en del af dem var etableret på tværs af universiteterne.
Barcelona-målsætningen
Bio-sundhedDanmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA)Danmarks ForskningspolitiskeRåd
Danmarks ForskningsrådDialogmøderECTS-point
Erhvervs-ph.d.
Fag/fagområdeForskningsområde
Fagspecifikke ph.d.-kurserForskerskole
46
ORDLISTE
Forskeruddannelsesprogrammer
Nogle ph.d.-skoler har oprettet forskeruddannelsesprogrammer, som er rammen for enrække af ph.d.-skolens aktiviteter på et fag- eller forskningsområde. Forskeruddannel-sesprogrammerne har typisk ansvar for det rent faglige indhold i ph.d.-skolens ph.d.-uddannelser, fx indholdet i de fagspecifikke ph.d.-kurser.Leder af et forskeruddannelsesprogram. Indgår typisk i ledelsen af ph.d.-skolen sam-men med ph.d.-skolelederen og de øvrige FP-ledere.Undersøgelse af årsager til frafald blandt ph.d.-studerende udarbejdet af Epinion-Capa-cent for Universitets- og Bygningsstyrelsen i 2007.Kurser for ph.d.-studerende i almene emner frem for fagspecifikke emner, fx metode,videnskabsteori, artikelskrivning og projektledelse.Folketinget besluttede i 2006 med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen, atDanmark i 2010 skulle bruge 1 % af bruttonationalproduktet på offentligt finansieretforskning. Midlerne i globaliseringspuljen er afsat i perioden 2007-2012. En væsentligdel af globaliseringspuljen er afsat til, at universiteterne optager flere ph.d.-studerende.Et hovedområde er en større samling af beslægtede fagområder, fx humaniora, sund-hedsvidenskab og naturvidenskab.Ph.d.-skole, der dækker et hovedområde på et universitet, fx naturvidenskab.Universitetet udpeger en hovedvejleder for hver ph.d.-studerende. Hovedvejlederenhar ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse. Hovedvejlederen skal være aner-kendt forsker inden for det relevante fagområde, være ansat ved universitetet og til-knyttet ph.d.-skolen, jf. § 8 i ph.d.-bekendtgørelsen.Den øverste leder af et universitetsinstitut. Institutlederen varetager instituttets dagligeledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver – også for ph.d.-stude-rende, der er ansat på instituttet. Institutlederen skal være anerkendt forsker og skalhave undervisningserfaring. Institutlederen skal sikre kvalitet og sammenhæng i insti-tuttets forskning og undervisning mv.Udvalget havde til opgave at fremme samarbejdet om fondsfunktionen mellem DetFrie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfondog det øvrige forskningssystem og sammenhængen mellem fondsfunktionen og deøvrige statslige forskningsbevillinger. Udvalget blev nedlagt pr. 31. december 2010,og rådets opgaver er overført til Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forsk-ningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.En samtale mellem medarbejderen og nærmeste leder. Ved medarbejderudviklings-samtalen lægger lederen og medarbejderen en plan for den enkelte medarbejders ud-vikling, jf. www.personalestyrelsen.dk.Forholdet mellem antallet af afsluttede kandidatgrader og ph.d.-optaget inden for detsamme år.En større skriftlig afhandling, som den ph.d.-studerende udarbejder som afslutning påsin ph.d.-uddannelse, og som indeholder de forskningsresultater, den studerende haropnået som led i uddannelsen.Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2008 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne(ph.d.-bekendtgørelsen).Indgår som en obligatorisk del af ph.d.-uddannelsen svarende til 30 ECTS-point (½ årsstudiebelastning). Men kurserne er ikke nogen entydig størrelse. I nogle tilfælde bestårde af undervisning og diskussioner om højt specialiserede emner – fx med deltagelseaf førende forskere på fagområdet fra ind- og udland. I andre tilfælde består de af egent-lige kursusrækker, sommerskoler e.l.
FP-lederFrafaldsanalysenGenerelle ph.d.-kurserGlobaliseringsaftalen
HovedområdeHovedområdeskoleHovedvejleder
Institutleder
Koordinationsudvalget forForskning
Medarbejderudviklingssamtaler
OvergangsfrekvensPh.d.-afhandling
Ph.d.-bekendtgørelsenPh.d.-kurser
ORDLISTE
47
Ph.d.-plan
En plan over ph.d.-forløbet, som alle ph.d.-studerende skal udarbejde i samråd ellersamarbejde med deres vejleder. Planen skal godkendes af ph.d.-skolen senest efter3 måneder, jf. ph.d.-bekendtgørelsen.En organisatorisk enhed med en leder, som har det overordnede ansvar for ph.d.-ud-dannelse inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område.Er normalt en 3-årig forskeruddannelse, som bygger oven på kandidatuddannelsen ogkvalificerer den studerende til at forske, udvikle og undervise på internationalt niveau.Består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende,som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-stude-rende.Dækker i denne beretning Videnskabsministeriets definition af internationale studeren-de, dvs.:•Kun studerende, der ikke har dansk statsborgerskab, medtælles.•Den studerende må ikke have en ungdomsuddannelse fra Danmark.•Den studerende skal være kommet til Danmark tidligst 1 år inden, uddannelsen erpåbegyndt.•Hvis den studerende er kommet til Danmark tidligst 1 år inden påbegyndelse afbacheloruddannelsen og i øvrigt lever op til kravene om at være international, jf.ovenstående, følger statussen som international studerende personen helt op tilen eventuel ph.d. uddannelse, medmindre personen har en pause i studierne påmere end 1 år.Udenlandske studerende er en delmængde af studerende med ikke-dansk statsborger-skab.Indgås mellem Videnskabsministeriet og universiteternes bestyrelser, og rektor sætterarbejdet i gang. Bestyrelsen og rektor er ansvarlige for at opfylde målene i udviklings-kontrakterne. Udviklingskontrakterne skal indeholde kvalitative og kvantitative målsæt-ninger, som Videnskabsministeriet skal bruge til systematisk at sammenligne med an-dre relevante danske og udenlandske universiteter som led i den løbende udvikling.Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 af lov om universiteter (universitetsloven).
Ph.d.-skolePh.d.-uddannelsePh.d.-udvalg
Udenlandske studerende
Udviklingskontrakter
Universitetsloven
