UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 19: Grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse Bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst

For at virkeliggøre målene i Europa 2020-strategien og Europas DigitaleDagsorden om udrulning af højhastighedsbredbåndsinfrastruktur i EU harKommissionen offentliggjort en meddelelse med en række tiltag, der skallanceres løbende. Det europæiske 2020-mål for bredbånd er, at alle euro-pæere i 2020 skal have adgang til hastigheder på over 30 megabit i sekun-det, og at mindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnerepå en forbindelse på over 100 megabit i sekundet.I arbejdet med at fremme bredbåndsinfrastruktur vil Kommissionen blandtandet understøtte nationale og lokale myndigheders tiltag på bredbånds-området, der kan stimulere investeringer i nye åbne og konkurrencedygti-ge net for at nå de europæiske bredbåndsmålsætninger. Kommissionen vilkonkret samarbejde med medlemsstaterne om at opstille nationale bred-båndsplaner og følge udviklingen gennem rapporter og en ny resultattavle(scoreboard) for den digitale dagsorden.Derudover vil Kommissionen fokusere på finansiering af udrulningen afbredbånd. Det skal blandt andet ske ved et forslag om bredbåndsfinansie-ring på EU-plan i 2011, en undersøgelse af medlemsstaternes stimuleringaf investeringer i nye net i 2012 og ved at styrke finansieringen af højha-stighedsbredbånd gennem EU’s finansielle instrumenter i 2013.Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde for trans-port, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med henblik påvedtagelse af rådskonklusioner.1. Baggrund

Det første af disse flagskibsinitiativer er Europas Digitale Dagsorden(EU’s IKT-strategi), som blev offentliggjort den 19. maj 2010 i meddelel-sen”En digital dagsorden for Europa”2.Meddelelsen konkretiserer de fo-reslåede initiativer på IKT-området i EU2020-meddelelsen.Et centralt mål i begge meddelelser er at sikre udbredelse af bredbånd tilalle egne af medlemsstaterne. Konkret betyder det, at alle europæere i2020 skal have adgang til hastigheder på over 30 megabit i sekundet, og atmindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnere på en for-bindelse på over 100 megabit i sekundet.Med henblik på at operationalisere indsatsen for indfrielse af disse mål-sætninger har Kommissionen den 20. september 2010 offentliggjort med-delelsen”Bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst”3.Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde for trans-port, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med henblik påvedtagelse af rådskonklusioner.2. Formål og indholdIT- og Telestyrelsen

Formålet med meddelelsen er at orientere om en række tiltag, som Kom-missionen løbende vil igangsætte med henblik på at bidrage til opfyldelsenaf målene i Europa 2020-strategien og Europas Digitale Dagsorden omudvikling af en højhastighedsbredbåndsinfrastruktur.I meddelelsen fremlægger Kommissionen forslag til, hvordan Kommissio-nens bredbåndsmålsætning kan indfries. Hensigten er blandt andet at un-derstøtte nationale og lokale myndigheders tiltag på bredbåndsområdet.En af hovedpointerne i Kommissionens bredbåndsmeddelelse er, at desamfundsmæssige gevinster ved at investere i hurtige net forekommer atvære meget større end de gevinster, private aktører kan opnå ved at inve-stere i den nødvendige infrastruktur. Derfor bør offentlige nationale og lo-kale myndigheder, ifølge Kommissionen, stimulere investeringer i nye åb-ne og konkurrencedygtige net for at nå de europæiske målsætninger.Ved brug af en blanding af forskellige faste og trådløse bredbåndsteknolo-gier (næstegenerationsteknologier), vurderer Kommissionen, at der er be-hov for investeringer på mellem 181 og 268 milliarder euro (1.349 og1.997 milliarder kr.) på EU-plan for at kunne nå målsætningen.Kommissionen opstiller i meddelelsen fem hovedindsatsområder til opfyl-delse af bredbåndsmålet.2

Nationale bredbåndsplanerAlle medlemsstaterne har ifølge Kommissionen en bredbåndsstrategi, menkun få har komplette planer for gennemførelse af målsætningerne – særligtfor så vidt angår finansieringen.Kommissionen vil derfor blandt andet samarbejde med medlems-staterne om at opstille nationale bredbåndsplaner.For at støtte planlægningsprocessen vil Kommissionen følge udvik-lingen gennem rapporter og en ny resultattavle for den digitaledagsorden (”Digital Agenda Scoreboard”).

Øgede investeringer og lavere investeringsomkostningerKommissionen skønner, at cirka 80 procent af omkostningerne ved etable-ring af ny fast infrastruktur er anlægsomkostninger. Omkostningerne kannedbringes betydeligt, hvis nationale og lokale myndigheder sikrer en ef-fektiv koordinering af anlægsarbejder. Offentlige myndigheder kan derforgennem forskellige tiltag medvirke til at nedbringe investeringsomkost-ningerne. Herunder kan der stilles krav om, at oplysninger om eksistensenaf lokale adgangsveje for infrastruktur stilles til rådighed, at anlægsarbej-der koordineres, at love og administrative bestemmelser om anlægsarbejdestrømlines, at lette procedure for ansøgninger om tilladelser til etableringaf trådløse bredbåndsnet, og at fjerne administrative hindringer. Endeligkan offentlige myndigheder selv anlægge eller finansiere infrastruktur.Kommissionen vil inden udgangen af 2012 gennemføre en under-søgelse af medlemsstaternes arbejde med at stimulere investeringeri nye net ved at reducere omkostninger for udrulningen af bred-bånd.

Fremme af trådløst bredbåndMobilt bredbånd har den højeste vækstrate på EU’s bredbåndsmarked.Trådløse teknologier er derfor af stigende betydning, når det gælder bred-båndskommunikationstjenester.Kommissionen foreslår en koordineret indsats for at nå bredbånds-målsætningen i forslaget til et flerårigt radiofrekvenspolitikpro-gram.Kommissionen vil tage mobiloperatørernes stigende problem medat udvide deres infrastruktur op med medlemsstaterne, blandt andetproblemer ved anlæg af basestationer for at opfylde stigende efter-spørgsel.

anvendelse af offentlige midler til etablering af bredbåndsnet. Kommissio-nen ønsker at fremme anvendelsen af disse fonde til bredbåndsprojekter ogandre informationssamfundstjenester.Kommissionen vil udsende en vejledning om anvendelse af EU-midler til investeringer i bredbånd for lokale og regionale myndig-heder.Kommissionen vil indgå i et tættere samarbejde med regionerne forat hjælpe dem til at styrke deres kapacitet til at absorbere EU-midlerne.Kommissionen vil yde vejledning om anvendelse af midler fra of-fentlige-private partnerskaber som medfinansiering sammen medmidler fra strukturfondenes operationelle programmer.Kommissionen vil relancere den europæiske bredbåndsportal4forat skabe et forum for udveksling af oplysninger om gennemførelseaf bredbåndsprojekter og vejledning i spørgsmål om blandt andetstatsstøtteregler.

Udvikling af finansieringsinstrumenterDet kan være vanskeligt at opnå private midler til finansiering af bred-båndsprojekter, herunder offentlige-private partnerskaber. Den EuropæiskeInvesteringsbank (EIB) udlåner allerede midler til økonomisk levedygtigebredbåndsprojekter. EIB’s engagement forventes at vokse, efterhåndensom banken omlægger og målretter sin udlånsstrategi mod målene for Eu-ropa 2020-strategien.I foråret 2011 vil Kommissionen og Den Europæiske Investerings-bank (EIB) fremlægge forslag om, hvordan EIB’s knowhow kanbenyttes til projektforberedelse for offentlige-private partnerskaberi forhold til blandt andet forretningsmodeller og finansielle transak-tioner.I foråret 2011 vil Kommissionen og EIB udarbejde forslag til fi-nansieringsinstrumenter under den næste flerårige finansielle ram-me, der kan supplere de eksisterende midler til finansiering afbredbåndsinfrastruktur.Med udgangen af 2013 vil Kommissionen styrke finansiering afhøjhastighedsbredbånd gennem EU’s finansielle instrumenter.

Derudover kommer Kommissionen med en række opfordringer til med-lemsstaterne om at:Sætte nationale bredbåndsmål og vedtage planer for operationalise-ring, som er på linje med EU-2020 bredbåndsmålene (det følger afmeddelelsen om Europas Digitale Dagsorden fra maj 2010, at detteskal ske inden udgangen af 2012).Gennemføre nationale tiltag med henblik på at reducere omkost-ningerne ved investeringer i bredbånd.De nationale planer bør indeholde balancerede tiltag fra myndighe-derne, der kan tilskynde og supplere den private sektors initiativer.Dette bør bygge på de nyligt reviderede EU-regelsæt for elektroni-ske kommunikation og retningslinjerne for brug af statsstøtte tilbredbåndsnet.Der skabes incitamenter til øgede private investeringer gennem ko-ordinering af planer og regler for brug af fysisk infrastruktur.Bredbåndsplaner bør indeholde en klar vejledning om brug af EU-midler og EIB-instrumenter, hvor det er relevant.Anlægge langsigtet og afbalanceret perspektiv på omkostninger ogfordele ved aftaler om frekvensallokering og frekvenstilladelser.Der bør blandt andet udpeges tilstrækkelige egnede frekvenser til atopfylde behov for trådløst bredbånd, og de skal stilles til rådighedrettidigt i forhold til opfyldelsen af bredbåndsmålene. Der kan ogsåindføres konkurrencefremmende foranstaltninger som for eksempelhandel med frekvenser.Hurtig implementering af Kommissionens anbefaling for udrulningaf næste generation af højhastighedsbredbånd (den såkaldte NGA-henstilling5) og imødekomme nøgleaspekter i Det Europæiske Fre-kvenspolitikprogram (RSPP)6.

Regeringens egne bredbåndsmålsætninger er ikke fastsat ved lov, og deneuropæiske bredbåndsmålsætning skal ikke implementeres i dansk lovgiv-ning.Teleloven (lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet) in-deholder regler, som blandt andet skal sikre konkurrencen på telemarkedet,herunder rammerne for investering i infrastruktur. Det bemærkes, at deneksisterende lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester på bag-grund af den reviderede teledirektivpakke planlægges erstattet af en ny lovmed forventet ikrafttrædelse 1. maj 2011.6. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv nogen lovmæssige konsekvenser. Det kandog ikke afvises, at opfølgende forslag fra Kommissionen vil have sådannekonsekvenser. I så fald vil regeringen tage konkret stilling til forslagene,når de foreligger.Statsfinansielle konsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv nogen statsfinansielle konsekvenser. Rege-ringen har den 1. juni 2010 offentliggjort en ny dansk bredbåndsmålsæt-ning om, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til mindst100 megabit i sekundet i 2020. Meddelelsen giver ikke anledning til at re-videre denne målsætning.Meddelelsen har heller ikke i sig selv nogen konsekvenser for EU’s bud-get. Der lægges op til en justering af en række af EU’s finansielle instru-menter med henblik på at gøre det nemmere at søge om EU-midler til lo-kale eller regionale bredbåndsprojekter. Regeringen vil først tage stillingtil de konkrete forslag, når Kommissionen kommer med de konkrete for-slag og initiativer hertil.Meddelelsen har heller ingen umiddelbare budgetmæssige konsekvenserfor regionerne og kommunerne. Men såfremt en kommune eller region fri-villigt beslutter at anvende EU-støttemidler til forskellige tiltag på bred-båndsområdet, vil der skulle ske en medfinansiering.Meddelelsen vil ikke have væsentlige administrative konsekvenser for cen-traladministrationen.Samfundsøkonomiske konsekvenserEn opfyldelse af bredbåndsmålsætningerne i meddelelsen skønnes at havepositive samfundsmæssige konsekvenser for investeringer, innovation ogvæksten i samfundet generelt.

For virksomheder forventes højhastighedsbredbånd at give en positiv ef-fekt både i forhold til indretning af forretningsgange, udvikling af virk-somhedens produkter samt rekruttering af medarbejdere.For borgere forventes højhastighedsbredbånd at have positive effekter forblandt andet muligheden for at uddanne sig (fjernundervisning), kommu-nikere med eller modtage ydelser fra det offentlige (digital borgerserviceog telemedicin), fleksibilitet i forhold til arbejdsplads (distancearbejds-pladser) og muligheden for at deltage i samfundsdebatten og modtage in-formation.Dette kan ikke mindst være værdifuldt i de egne af landet, hvor de størreafstande ellers kunne virke som en barriere for borgernes adgang til det of-fentlige og for virksomhedernes adgang til kunder og markeder.Der er en risiko for, at konkurrencen på bredbåndsmarkedet påvirkes nega-tivt, såfremt der gøres intensivt brug af offentlig finansiering til udrulningaf bredbåndsinfrastruktur.Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har ingen væsentlige administrative konsekvenser for er-hvervslivet.BeskyttelsesniveauetMeddelelsen skønnes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet iDanmark.7. HøringIT- og Telestyrelsen

Der har været indledende drøftelser i Rådets arbejdsgruppe for telekom-munikation og informationssamfundet, hvor medlemslandene har udtryktoverordnet støtte til målsætningerne i meddelelsen. Drøftelserne har imid-lertid også vist, at der er meget forskellige holdninger til de konkrete fore-slåede tiltag i meddelelsen, herunder især Kommissionens fokus på anven-delse af offentlige midler til at sikre udrulning.9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan overordnet hilse Kommissionens meddelelse velkommen,da indfrielse af målsætningerne i denne kan bidrage til øget innovation, in-vesteringer og vækst i Europa.Regeringen er enig i, at en højhastighedsinfrastruktur er en vigtig forud-sætning for at sikre vækst og velfærd i EU. Udbygning af infrastrukturenbør som udgangspunkt være markedsdrevet og teknologineutral.7

Regeringen har den 1. juni 2010 lanceret en ny bredbåndsmålsætning om,at alle borgere og virksomheder i Danmark i 2020 skal have mulighed forat få adgang til mindst 100 megabit i sekundet. Målet skal nås ved at fort-sætte den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang, der hidtil harfungeret succesfuldt for Danmark.Derfor lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne har betydelig flek-sibilitet med hensyn til, hvordan de europæiske målsætninger indfries pånationalt plan.Særligt har regeringen noteret sig, at Kommissionen lægger vægt på mu-ligheden for at anvende direkte eller indirekte statsstøtte til udrulning afbredbånd. I det omfang, medlemsstaterne vælger at benytte sig af dette, erdet regeringens holdning, at det skal gøres med varsomhed. Det skyldes, atoffentlig støtte kan påvirke konkurrencen, og dermed risikerer at give etresultat, som ikke er samfundsøkonomisk optimalt på længere sigt. Stats-støtte skal anvendes i overensstemmelse med de gældende EU-regler forstatsstøtte.Det gælder for eksempel, hvis offentlig støtte kun gives til en enkelt af fle-re eksisterende teknologier. Dermed er der ikke lige konkurrencevilkår vedbrug af forskellige de teknologier.Derfor finder regeringen det også positivt, at Kommissionen lægger op tilen bredspektret strategi, der bygger på en kombination af flere typer tekno-logier,Endelig noterer regeringen sig, at Kommissionen ønsker en mere fokuseretanvendelse af EU’s eksisterende finansielle instrumenter med henblik påøget støtte til bredbåndsprojekter. I den sammenhæng lægger regeringenvægt på, at anvendelsen af offentlige midler på EU-niveau bør tage ud-gangspunkt i en vurdering af, om der skabes merværdi for EU´s borgeresom helhed.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg