UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 188: Samlenotat vedr. EU-rådmøde - tele den 27/5-11, fra videnskabsministeren

ResuméKommissionens forslag til frekvenspolitikprogram opstiller politiske retningslin-jer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering af anvendelsen affrekvensressourcerne med sigte på at gennemføre det indre marked. Programmetstøtter Europa 2020-strategien og den digitale dagsorden for Europa og fremmerandre EU-politikker, hvori der indgår frekvensressourcer, herunder målsætnin-ger på bredbåndsområdet.Forslaget opstiller konkrete, prioriterede initiativer vedrørende forbedret sam-ordning, fleksibilitet og rådighed over frekvenser til trådløs bredbåndskommuni-kation og andre specifikke EU-politikker. Det indebærer også, at der udarbejdesen oversigt over nuværende frekvensanvendelser og frekvensressourcer, somgradvis frigøres eller anvendes til andre formål. Der peges endvidere på forbed-ringer, som beskytter EU's interesser i internationale forhandlinger, og som kanhjælpe medlemsstaterne i bilaterale forhandlinger, foruden at der opfordres til etforbedret samarbejde mellem tekniske organer, samt at Kommissionen opfordrestil at aflægge beretning senest i 2015.Det forventes, at forslaget vil blive drøftet på rådsmøde (transport, telekommuni-kation og energi) den 27. maj 2011.1. BaggrundDet følger af ændringerne af EU’s teledirektivpakke (2009/140/EF), som blevvedtaget i november 2009, at Kommissionen løbende skal fremsætte forslag tilflerårige frekvenspolitikprogrammer.Kommissionen har ved KOM (2010) 471 den 20. september 2010 fremsendt for-slag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af et radiofre-kvenspolitikprogram. Forslaget omfatter perioden frem til 2015.Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter den alminde-lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formandskabet vil præsentere en fremskridtsrapport på rådsmøde (transport, te-lekommunikation og energi) den 27. maj 2011 med henblik på udveksling afsynspunkter.2. Formål og indholdFormålet med frekvenspolitikprogrammet er at opstille politiske retningslinjer ogmålsætninger for den strategiske planlægning og harmonisering af anvendelsen affrekvenser i EU. Anvendelsen skal understøtte almene mål som forbedring af in-novation, vækst og konkurrence, miljø m.v. i overensstemmelse med EU’s 2020-strategi, Den Digitale Dagsorden og andre frekvensrelaterede områder. Endvidereskal tiltagene sikre udvikling af et velfungerende indre marked på områder somelektronisk kommunikation, F&U, transport og energi.Kommissions forslag er baseret på allerede gældende generelle frekvensmæssigeprincipper som effektiv frekvensanvendelse og tjeneste- og teknologineutralitet.Der bliver i den forbindelse lagt vægt på, at medlemsstaterne anvender det mindstbyrdefulde tilladelsesregime, samt sikrer det indre markeds funktion gennem eneffektiv konkurrence. Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af for-slaget lagt vægt på inddragelse af relevante interessenter, og forslaget er såledesudarbejdet på baggrund af blandt andet bidrag fra frekvenstopmødet, der blev af-holdt i marts 2010.Politiske målForslaget til program opstiller en række politiske mål, som skal nås af medlems-staterne og Kommissionen. Disse omfatter blandt andet sikring af, at der er til-strækkelige frekvensressourcer til rådighed til støtte for gennemførelsen af Unio-nens politiske mål; fleksibilitet til bedst mulig udnyttelse af frekvensressourcer;at udnytte frekvenserne mere effektivt ved brug af generelle tilladelser; at undgåkonkurrenceforvridning; at undgå skadelig interferens og forstyrrelser; at harmo-nisere de tekniske vilkår og at sikre beskyttelse af folkesundheden.Bedre effektivitet og fleksibilitetForslaget søger at sikre bedre effektivitet og fleksibilitet, og der lægges stor vægtpå tiltag, der kan fremme trådløse bredbåndbåndstjenester. Der foreslås konkret iden forbindelse:Medlemsstaterne inden 1. januar 2013 træffer foranstaltninger medhenblik på så vidt muligt at give relevante operatører mulighed for atanvende sammenhængende frekvensportioner på mindst 10 MHz.Medlemsstaterne fremmer i samarbejde med Kommissionen både kol-lektiv og delt anvendelse af frekvenser.Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen sikre, at derudvikles og harmoniseres standarder for radioudstyr og terminaler samtelektrisk og elektronisk udstyr.3IT- og Telestyrelsen

Konkurrencemæssige forholdFor at sikre et velfungerende indre marked lægges der i forslaget stor vægt påkonkurrencemæssige forhold. Medlemsstaterne bør sikre opretholdelse og frem-me af konkurrencen for at undgå forvridninger. Det foreslås i den forbindelse, atmedlemsstaterne kan anvende en række midler, herunder:Generel mulighed for at begrænse mængden af frekvenser, som en ope-ratør kan opnå, og som har nogenlunde ens udbredelseskarakteristika,eksempelvis frekvenser under 1 GHz – dvs. mulighed for at anvende etfrekvensloft.Mulighed for at fastsætte en række begrænsninger ved henholdsvis ud-stedelse eller overdragelse af tilladelser, for at konkurrencen ikke for-drejes.Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne samtidig skal sikre, at tilladelses- ogudvælgelsesprocedurer er tilrettelagt på en måde som fremmer effektiv konkur-rence og at procedurerne ikke trækker i langdrag.Frekvenser til trådløse bredbåndstjenesterI Kommissionens forslag er der lagt vægt på tiltag, der kan understøtte opnåelseaf målene i Europas Digitale Dagsorden, KOM (2010) 245, og til videre udbre-delse af trådløse kommunikationstjenester. Det foreslås således, at:Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen tage de nød-vendige skridt for at sikre, at der er tilstrækkeligt med frekvenser tilbredbåndsformål både for så vidt angår dækning og kapacitet til under-støttelse af målet om, at alle EU-borgere skal have adgang til bredbåndpå mindst 30 Mbit/s inden udgangen af 2020.Medlemsstaterne skal sikre, at frekvenser omfattet af kommissionsbe-slutningerne vedrørende 2,6 GHz, 3,5 GHz og 900/1800 MHz frek-vensbåndene kan anvendes i overensstemmelse med ovennævnte be-slutninger senest 1. januar 2012.

Medlemsstaterne skal sikre, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles til rå-dighed for elektroniske kommunikationstjenester senest 1. januar 2013i overensstemmelse med kommissionsafgørelsen 2010/267/EU. Kom-missionen kan tillade eventuelle undtagelser indtil 2015, dog alene afrent tekniske årsager. I overensstemmelse med rammedirektivets artikel9, bør medlemsstaterne sammen med Kommissionen vurdere hvilkeandre frekvensbånd under 1 GHz, som kan ryddes og anvendes til nyetjenester. Her tænkes særligt på frekvenser under 790 MHz.Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen tilskynde til, atder er adgang til indhold og tjenester ved brug af 800 MHz-båndet ityndt befolkede områder. Dette tilskyndes særligt gennem anvendelsenaf dækningskrav. Det bør samtidig sikres, hvor det er nødvendigt, atPMSE1-brugeres anvendelse af frekvenser ikke påvirkes uhensigtsmæs-sigt.Kommissionen opfordres til at tage de nødvendige midler i brug for atsikre handel med frekvenstilladelser i de frekvensbånd, der i dag an-vendes til offentlig mobilkommunikation (800 MHz, 900 MHz, 1800MHz, 2100 MHz, 2500 MHz og 3500 MHz båndene)Kommissionen skal undersøge behovet for harmoniserede frekvensertil brug for satellitbredbånd i yderområderne.

Frekvensbehov på andre kerneområderMedlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen imødekomme frekvens-behovet på områder med specifikke EU-politikker. Dette omfatter:Sikre, at der på området for den europæiske rumpolitik er frekvenser tilovervågning af Jordens atmosfære og overflade og til forbedring aftransportsystemer, herunder GALILEO og GMES.Udarbejdelse af principper for tilladelser, der understøtter grøn politik.Undersøgelse af behovet for frekvenser til brug for nød- og sikkerheds-tjenester, og hvis det vurderes nødvendigt at sikre, at der stilles de nød-vendige frekvenser til rådighed.Opgørelse af nuværende frekvensanvendelse samt fremtidige behovKommissionen foreslår, at der i medfør af frekvenspolitikbeslutningen bliver fo-retaget en opgørelse af den eksisterende frekvensanvendelse og fremtidige muli-ge behov for frekvenser, særligt i området fra 300 MHz til 3 GHz.Opgørelsen skal bruges til at vurdere, i hvor høj grad eksisterende frekvenser ud-nyttes effektivt og således identificere ineffektive teknologier, frekvenser somkun udnyttes i ringe grad, og hvor der er muligheder for delt anvendelse. Detteskal hjælpe til at identificere i hvilke bånd, der kan foregå tildeling eller omforde-ling til bedre frekvensanvendelse.1

Internationale forhandlingerDer lægges i forslaget op til, at EU i større grad fremover skal arbejde for atfremme sine fælles interesser ved internationale frekvenspolitiske forhandlinger.Det foreslås, at unionen deltager i internationale forhandlinger vedrørende fre-kvensspørgsmål med henblik på at varetage EU’s interesser og sikre, at der hand-les i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette er også tilfældet ved inter-nationale aftaler, som medlemsstaterne er part i inden for rammerne af FN’s or-ganisation for telekommunikation, ITU.Det foreslås, at EU på anmodning fra medlemsstaterne skal tilvejebringe nødven-dig politisk og teknisk støtte, der kan fremme bilaterale forhandlinger med EUnabolande, herunder kandidat og tiltrædelseslande.Det understreges endvidere i forslaget, at medlemsstaterne ved forhandlinger medlande, der ikke er medlemmer af EU, er bundet af deres forpligtigelser under EU-retten. Når medlemsstater indgår i internationale forpligtigelser angående fre-kvenser, foreslås det, at underskriften skal ledsages af en fælles erklæring, dertilkendegiver, at aftalen er i overensstemmelse med forpligtigelserne under EU-traktaten.Samarbejde m.m.Kommissionen lægger endvidere vægt på et stærkt samarbejde mellem standardi-seringsorganerne, CEPT og Kommissionens Joint Research Centre vedrørendetekniske problemstillinger.RapporteringKommissionen skal aflægge rapport inden udgangen af 2015 til Europa-Parlamentet og Rådet om aktiviteter gennemført i medfør af frekvenspolitikpro-grammet.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Status er, at Europa-Parlamentetsudvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) den 12. april 2011 har vedtagetbetænkning om Kommissionens forslag. Udvalget støtter i det store og heleKommissionens meddelelse. Der er fremsat flere ændringsforslag, bl.a. at med-lemsstaterne alene kan udskyde tidspunktet for, hvornår 800 MHz-frekvensbåndet stilles til rådighed for elektroniske kommunikationstjenester, så-fremt det viser sig problematisk at koordinere den ændrede frekvensanvendelsemed nabolande, der ikke er medlem af EU. Europa-Parlamentet forventes på nu-værende tidspunkt at udtale sig ved plenarforsamlingen mellem den 6. og 9. juni2011.6

4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet, idet forslaget går ud på at ændre eksisterende rammelovgivning påEU-niveau og dermed vedrører et område, hvor Unionen allerede har udøvet sinkompetence, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering ogfinder således, at nærhedsprincippet er overholdt.5. Gældende dansk retDen gældende danske lovgivning på frekvensområdet omfatter:Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenserLov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007Lov om auktion over tilladelser til 3.generations mobilnet (3G-loven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1266 af 20. december 2000Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 664 af 10/07/2003Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af11/04/2007.

6. KonsekvenserForslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk lovgivning.Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser forEU´s budget. Det kan dog ikke udelukkes, at en udmøntning af forslaget omharmoniserede retningslinjer til dækningskrav på sigt kan have betydning forprovenuet ved fremtidige frekvensauktioner.Forslaget tager sigte på at mindske den administrative byrde ved at øge fleksibili-teten i frekvensanvendelsen og lette de administrative procedurer i forbindelsemed frekvensanvendelsen.Gennemføres en række af de forslag, som Kommissionen har opstillet, vil en for-bedret digital infrastruktur bidrage positivt til samfundsøkonomien i Europa og iDanmark, herunder i udkantsområderne.7. HøringForslaget har været i høring på møde i EU-specialudvalget for it og telekommu-nikation den 8. november 2010 og den 29. april 2011.

På specialudvalgsmøde den 8. november 2010 blev nedenstående bemærkningerafgivet.DI/ITEKgav på mødet udtryk for stor tilfredshed med forslaget og fremhævedesærligt vigtigheden af frekvensharmonisering i forbindelse med transeuropæiskredningsarbejde i forbindelse med naturkatastrofer. DI/ITEK henviste i den for-bindelse til forslagets artikel 7., stk. 3, hvoraf det fremgår, at Kommissionen omnødvendigt sikrer, at der er tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed på har-moniserede vilkår til at understøtte udviklingen af innovative og indbyrdes kompa-tible løsninger i forbindelse med blandt andet katastrofehjælp. DI/ITEK foreslog påbaggrund af vigtigheden af området, at ”om nødvendigt” udgår af teksten.DRfremhævede på samme EU-specialudvalgsmøde radio- og tv selskabers inte-resse for frekvensområdet, herunder i forbindelse med en eventuel udfasning afFM/AM-båndene. DR bemærkede endvidere, at området også er relevant for bilin-dustrien i forhold til intelligente transportsystemer.Der var ikke bemærkninger til forslaget ved møde i EU-specialudvalget for it ogtelekommunikation den 29. april 2011.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens forslag blev drøftet på rådsmøde (transport, telekommunikationog energi) den 3. december 2010. Medlemsstaterne hilste forslaget til frekvenspo-litikprogram velkommen og gav udtryk for, at frekvenser burde bidrage til opfyl-delsen af EU’s Europa 2020 strategi, herunder bredbåndsmålsætningen.Flere medlemsstater udtrykte sig kritisk i forhold til forslaget om samordning afudvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne samt udarbejdelse af retningslinjer fortilladelsesvilkår, særligt i relation til deling af infrastruktur samt dækningsvilkår.Dette skyldes, at udvælgelsesprocedurer, tilladelsesvilkår, dækningskrav m.v. of-te er forhold med stor national betydning, hvorfor der er markant ønske om, atdette bevares som et nationalt anliggende.En række medlemsstater stillede sig desuden noget tøvende i forhold til tidsfristenfor åbning af 800 MHz-båndet for elektronisk kommunikation og henviste til, atdet for visse medlemsstater var nødvendigt at koordinere den ændrede frekvensan-vendelse med lande uden for EU. Mange lande hilste i den sammenhæng bistandfra Kommissionen velkommen.De fleste medlemsstater støttede ideen om en eventuel oversigt over anvendelseaf frekvenser i Europa, men lagde vægt på, at der skal findes en balance mellemdetaljeringsgrad og ressourceforbrug. Ligeledes skal der tages hensyn til eksiste-rende registre.8

9. Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side kan Kommissionens forslag til frekvenspolitikprogram overordnetset støttes. Forslaget bygger på generelle principper som tjeneste- og teknologi-neutralitet samt effektiv frekvensanvendelse, som allerede er indeholdt i den gæl-dende frekvenslov. Harmonisering og koordination på de områder, hvor det vur-deres, at det yderligere vil kunne bidrage til at understøtte udviklingen af EU'sindre marked for telekommunikationstjenester, kan fra dansk side støttes.Fra dansk side kan det tillige støttes, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles til rådig-hed senest 1. januar 2013, idet Kommissionens forslag er i overensstemmelsemed den danske beslutning af 25. august 2010 om, at 800 MHz-frekvensbåndet(frekvensbåndet 790-862 MHz) fra 2013 skal anvendes til elektroniske kommu-nikationstjenester, herunder mobilt bredbånd.IT- og Telestyrelsen

Det kan også støttes, at frekvenserne omkring 900/1800 MHz, 2,5 GHz og 3,5GHz stilles til rådighed senest 1. januar 2012 i overensstemmelse med de gæl-dende kommissionsbeslutninger. Danmark har gennemført alle ovennævnte be-slutninger, og en gennemførsel af disse i alle medlemsstater vil understøtte ud-bredelsen af udstyr til disse frekvensbånd.Forslaget om en opgørelse over den eksisterende frekvensanvendelse samt frem-tidige frekvensbehov er overordnet set et godt forslag, fordi det kan afdække mu-lighederne for en bedre frekvensudnyttelse. Det er dog vigtigt at sikre, at udbyttetstår mål med indsatsen, og at landene ikke skal foretage separate vurderinger af,om hver enkelt tilladelsesindehaver anvender frekvenserne effektivt. Fra danskside lægges der derfor vægt på en nærmere afklaring af indholdet i dette forslag.Kommissionens forslag om mere samordning om udvælgelsesprocedurer i med-lemsstaterne samt udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsesvilkår, særligt irelation til deling af infrastruktur samt dækningsvilkår, fremstår uklart i den nu-værende formulering. Idet frekvensauktioner blandt andet tilrettelægges medhenblik på at fremme nationale, politiske mål, såsom udbredelse af bredbånd,lægges vægt på, at spørgsmål om udvælgelsesprocedurer, generelle tilladelsesvil-kår, dækningskrav m.v. fortsat kan fastlægges nationalt. Omfanget af Kommissi-onens forslag bør derfor afklares nærmere. Danmark vil arbejde for, at dette be-vares som et nationalt anliggende.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den19. november 2010 til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 3. december2010.

ResuméEuropa-Parlamentet og Rådet vedtog i marts 2004 en forordning om oprettelseaf et uafhængigt agentur (ENISA), der skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau og udvikle en sikkerhedskultur i EU. ENISA’s mandat blev i2008 forlænget til marts 2012, således at opgaverne i forbindelse med net- og in-formationssikkerhed fortsat kan varetages. Kommissionen har nu udarbejdet etforslag til en ny forordning om ENISA, men for ikke at komme i tidsnød medENISA’s nye forordning fremsætter Kommissionen her et forslag om yderligereforlængelse af ENISA’s mandat til september 2013.Forslaget forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde for transport,telekommunikation og energi den 27. maj 2011 med henblik på vedtagelse.1. BaggrundVed Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprettedes etuafhængigt europæisk agentur for net- og informationssikkerhed, ENISA, derskal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU og for at udvikle en sik-kerhedskultur i EU.2ENISA’s oprindelige mandat skulle efter forordningen ud-løbe i marts 2009, men blev i 2008 forlænget til marts 2012.Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informationssik-kerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og informationssikkerhed samt atfremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og den private sektors aktørerpå området.Kommissionen har den 30. september 2010 fremsat forslag til forordning om æn-dring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur fornet- og informationssikkerhed for så vidt angår agenturets mandatperiode.

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter den alminde-lig lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (transport, tele-kommunikation og energi) den 27. maj 2011 med henblik på vedtagelse.2. Formål og indholdDet fremgår af Kommissionens forslag, at informations- og kommunikationstek-nologi (IKT) i stigende grad indgår i alle aspekter af vores hverdag. Nogle af dis-se IKT-systemer, net og tjenester spiller en helt afgørende rolle i den europæiskeøkonomi og det europæiske samfund.Kommissionen vurderer, at behovet for et fælles europæisk agentur kun er voksetsiden oprettelsen af ENISA i 2004.Kommissionen foreslår nu, at ENISA’s nuværende forordning forlænges til 13.september 2013 for at sikre medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at forhandle ogvedtage ny forordning om ENISA.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har i sin beslutning af 24. marts 2011 tilsluttet sig Kommis-sionens forslag.4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-pet, da opretholdelse af europæisk informations- og netsikkerhed fordrer en fæl-les tilgang, og ikke kan opnås af medlemsstaterne individuelt.Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering ogfinder således, at nærhedsprincippet er overholdt.5. Gældende dansk retOmrådet er i dag ikke reguleret af dansk lov.6. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekven-ser udover indvirkningen på EU’s budget. Forlængelsen vil i store træk viderefø-re ENISA på det eksisterende niveau. Forslaget medfører derfor en udgift påEU’s budget på lige under 100 mio. kr. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgif-ter, svarende til en statslig udgift ved forlængelsen på lige under 2 mio. kr. Ud-gifterne forventes finansieret inden for den gældende finansielle ramme.IT- og Telestyrelsen

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for er-hvervslivet. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveau-et i Danmark.7. HøringForslaget har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget for it ogtelekommunikation den 8. november 2010 samt den 29. april 2011. Høringen gavikke anledning til bemærkninger.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens forslag blev drøftet ved rådsmøde (transport, telekommunikationog energi) den 3. december 2010. Blandt medlemsstaterne forventes der enighedpå rådsmødet den 27. maj 2011 om en forlængelse af ENISA’s forordning fremtil september 2013.9. Regeringens foreløbige generelle holdningIdet regeringen stiller sig positivt over for internationalt samarbejde med henblikpå beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, støtter regeringen fortsættelsenaf ENISA’s arbejde. Regeringen støtter således forlængelsen af forordningen medhenblik på at give den nødvendige tid til forhandlinger om ENISA’s fremtid.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den19. november 2010 til forhandlingsoplæg forud for rådsmøde den 3. december2010.

ResuméENISA, der er et uafhængigt EU-agentur oprettet i 2004, arbejder for at sikre ethøjt it-sikkerhedsniveau og udvikle en sikkerhedskultur i fællesskabet. Da forord-ningen for ENISA udløber i marts 2012, har Kommissionen fremsat forslag til enny forordning om ENISA.I forslaget til ny forordning tydeliggøres og udvides ENISA’s mandat og rolle.Forslaget vil blandt andet gøre det muligt for EU’s institutioner at anmode ENI-SA om bistand samt forstærke den strategiske ledelse af ENISA. Det foreslås, atforordningen skal gælde i fem år.Punktet forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde for transport, te-lekommunikation og energi den 27. maj 2011 med henblik på fremskridtsrapportog drøftelse.1. BaggrundVed Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprettedes etuafhængigt europæisk agentur for net- og informationssikkerhed, ENISA, derskal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU og for at udvikle en sik-kerhedskultur i EU.3ENISA’s oprindelige mandat skulle efter forordningen ud-løbe i marts 2009, men blev i 2008 forlænget til marts 2012.Kommissionen har den 30. september 2010 fremsat forslag til forslag om Det Eu-ropæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA).Kommissionen har den 30. september 2010 også fremsat forslag til forordning omændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur fornet- og informationssikkerhed for så vidt angår agenturets mandatperiode.I sidstnævnte forslag forlænges den gældende ENISA-forordning med halvandet årfor herved at skabe tid til at forhandle den nye forordning på plads.3

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter den alminde-lige lovgivningsprocedure for fælles beslutningstagen i TEUF artikel 294.Forslaget til ny forordning for ENISA er sat på dagsordenen for det kommenderådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27. maj 2011 med hen-blik på fremskridtsrapport.2. Formål og indholdFormålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informationssik-kerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og informationssikkerhed samt atfremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og den private sektors aktører.Formålet med forslaget til ny forordning for ENISA er at opsætte rammerne forENISA’s virke i fem år fra forordningens vedtagelse.Kommissionen fremhæver i forslaget, at informations- og kommunikationstekno-logi (IKT) i stigende grad indgår i alle aspekter af vores hverdag. Nogle af disseIKT-systemer, net og tjenester spiller en helt afgørende rolle i den europæiskeøkonomi og det europæiske samfund. Disse IKT-systemer anses typisk for kritiskinformationsinfrastruktur, eftersom det vil have alvorlige følger for samfundetsvæsentlige funktioner, hvis de bryder sammen eller bliver ødelagt. Eksempler afnyere dato på trusler mod kritisk informationsinfrastruktur er de storstilede cybe-rangreb, der blev rettet mod Estland i 2007.Kommissionen vurderer, at behovet for et fælles europæisk agentur er vokset be-tydeligt siden oprettelse af ENISA i 2004.Formålet med forslaget er at give EU bedre mulighed for at forebygge, opdage ogstyrke reaktionen på informationssikkerhedsproblemer i EU, medlemsstaterne oginteressenterne. Agenturet skal bidrage til at opbygge den nødvendige tillid til atunderstøtte udviklingen af informationssamfundet, forbedre konkurrenceevnenfor europæiske virksomheder og sikre et effektivt fungerende indre marked.Agenturets opgaverKommissionens foreslår, atENISA skal bidrage til initiativer indenfor beskyttelse af kritisk informa-tionsinfrastruktur, som allerede er igangsat af Kommissionen, herunderEuropean Forum for Member States(EFMS) ogEuropean Public PrivatePartnership for Resilience(EP3R).ENISA's ekspertise og bistand skal anvendes til at støtte medlemsstaterneog Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af regler og procedu-rer, som skal anvendes ved underretning om sikkerhedsbrud (defineret iartikel 13 (a) i det reviderede teledirektiv).IT- og Telestyrelsen

ENISA skal etablere fora for kompetente nationale organer / nationale til-synsmyndigheder og den private sektor med henblik på at drøfte indhø-stede erfaringer og udveksle god praksis om anvendelse af regulerendeforanstaltninger for informationssikkerhed.ENISA skal facilitere IKT-beredskabsøvelser i EU med støtte fra Kom-missionen med henblik på at udvide disse øvelser på et senere tidspunktinternationalt.ENISA skal yde teknisk støtte og ekspertise til etablering af en CERT(Computer Emergency Response Team) for EU-institutionerne.ENISA skal støtte medlemsstaterne i oprettelse af nationale / statsligeCERT'er, således at Europa får et velfungerende net af CERT'er.ENISA skal bidrage til opmærksomhedsskabende aktiviteter omkring ud-bredelse af standarder for informationssikkerhed, god praksis og en risi-kostyringskultur.ENISA skal, i samarbejde med medlemsstaterne, tilrettelægge europæi-ske kampagner om informationssikkerhed for alle. Et vigtigt element vilvære afholdelse af nationale / europæiske konkurrencer inden for inter-netsikkerhed.ENISA skal analysere aktuelle og nye risici. Til dette formål bør agentu-ret i samarbejde med medlemsstaterne og statistiske organisationer ind-samle relevante oplysninger. Endvidere bør agenturet bistå medlemssta-terne og de europæiske institutioner og organer i deres bestræbelser på atindsamle og formidle data om informationssikkerhed.

Kommissionen foreslår at styrke ENISA med baggrund i de indhøstede erfaringerfra driften af agenturet og de hidtidige udfordringer og trusler. Kommissionenvurderer, at det er nødvendigt at ajourføre agenturets mandat, så det svarer bedretil Den Europæiske Unions behov.Med den nye forordning vil ENISA få mandat til at udveksle erfaringer og gene-relle oplysninger med organer og agenturer, der er oprettet i henhold til EU-lovgivningen, og som beskæftiger sig med net- og informationssikkerhed.ENISA får således mulighed for at udføre ikke-operationelle opgaver i forbindel-se med net- og informationssikkerhedsaspekterne af retshåndhævelse og retligtsamarbejde i kampen mod internetkriminalitet. Desuden forventer Kommissio-nen, at ENISA vil fungere som et center for støtte til udvikling og gennemførelseaf net- og informationssikkerhedspolitikken særlig mht. privatlivsbeskyttelse iforbindelse med elektronisk kommunikation, e-signatur, e-id og standarder foroffentlige indkøb.For at agenturet kan opfylde de styrkede europæiske mål og takle de voksendeudfordringer, forventes der en gradvis forøgelse af agenturets økonomiske res-15

sourcer og personale i tidsrummet 2012 – 2016, uden at dette dog foregriber for-handlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme for 2014 - 2020. Pågrundlag af Kommissionens forordningsforslag om en flerårig finansiel rammefor perioden efter 2013 og under hensyn til konklusionerne af konsekvensanaly-sen vil Kommissionen forelægge en ændret finansieringsoversigt på et seneretidspunkt.Agenturets opbygningOpbygningen af agenturet vil med forslaget til forordning være grundlæggendeidentisk med ENISA's nuværende opbygning. Det er nyt, at der med forslagetskal udpeges eksperter til den stående gruppe af interessenter, der skal repræsen-tere retshåndhævelse, privatlivets fred samt databeskyttelsesmyndigheder nu ogsåskal indgå.IT- og Telestyrelsen

Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for agenturets drift. Besty-relsen skal sikre, at agenturet arbejder i overensstemmelse med de regler og prin-cipper, der er fastsat i forordningen. Bestyrelsen består af en repræsentant forhver medlemsstat, tre repræsentanter udpeget af Kommissionen, samt tre repræ-sentanter uden stemmeret, som udnævnes af Kommissionen, som hver især re-præsenterer informations- og kommunikationsteknologiindustrien, forbrugerneog akademiske eksperter i informationssikkerhed.Agenturet skal ledes af den administrerende direktør, der er ansvarlig for dendaglige ledelse af agenturet.Bestyrelsen nedsætter den stående gruppe af interessenter på forslag fra den ad-ministrerende direktør. Gruppen består af eksperter, der repræsenterer relevanteinteressenter såsom informations- og kommunikationsteknologi, forbrugergrup-per, akademiske eksperter i informationssikkerhed, retshåndhævelse, privatlivetsfred samt databeskyttelsesmyndigheder. Gruppen ledes af den administrerendedirektør, og gruppen skal rådgive agenturet i udførelsen af sine aktiviteter.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-pet, da opretholdelse af europæisk informations- og netsikkerhed fordrer en fæl-les tilgang og ikke kan opnås af medlemsstaterne individuelt.Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering ogfinder således, at nærhedsprincippet er overholdt.16

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for er-hvervslivet. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveau-et i Danmark.7. HøringForordningen har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget for itog telekommunikation den 8. november 2010 og den 29. april 2011. Høringengav ikke anledning til bemærkninger.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens forslag til forordning blev drøftet på rådsmødet (transport, tele-kommunikation og energi) den 3. december 2010. En række medlemsstater gav iden forbindelse udtryk for, at forordningen for ENISA ikke bør være tidsbegræn-set. Enkelte medlemsstater nævnte desuden, at ENISA bør tildeles en operativrolle og ikke blot koordinere og informere, som det vil være tilfældet, hvis dennye forordning vedtages.Forslaget er desuden blevet drøftet flere gange på efterfølgende møder på rådsar-bejdsgruppeniveau. Der er fortsat nogen uenighed i forhold til behovet for at ud-vide ENISA’s rolle og i forhold til hvilke opgaver agenturet skal pålægges.9. Regeringens foreløbige generelle holdningKommissionens forordning vurderes overordnet at være i overensstemmelse medregeringens prioriteringer på området og i overensstemmelse med planlagte ellerallerede iværksatte tiltag.Regeringen er positiv over for internationalt samarbejde med henblik på beskyt-telse af kritisk informationsinfrastruktur, og støtter derfor forordningen. Generelter det regeringens holdning, at der skal søges en hensigtsmæssig balance i Agen-17

turets arbejde med at servicere henholdsvis Unionens institutioner og medlems-stater.Regeringen lægger endvidere vægt på, at ENISA's arbejde bliverså omkostningseffektivt som muligt. Regeringen vil prioritere, at ENISA's frem-tidige tiltag i videst muligt omfang bygger på eksisterende nationale og europæi-ske tiltag, herunder særligt det arbejde, der allerede pågår i forbindelse med EP-CIP-programmet. Ligeledes ønsker regeringen et tæt samarbejde med andre in-ternationale aktører, der også har igangsat en række initiativer for at dæmme opfor IKT-sårbarheder.Regeringen finder afslutningsvist, at spørgsmål om ENISA’s budget efter 2013vil skulle behandles i forbindelse med drøftelserne om de næste finansielle per-spektiver for 2014 - 2020.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den19. november 2010 til forhandlingsoplæg forud for rådsmøde den 3. december2010.

ResuméMeddelelsen indeholder en gennemgang af de tiltag, der er gennemført sidenKommissionens meddelelse KOM(2009) 149, som skitserede en handlingsplan foreuropæisk kritisk informationsinfrastrukturbeskyttelse. Den nye meddelelse pegerpå nødvendigheden af et øget internationalt samarbejde på området.Det forventes, at punktet vil blive sat på dagsordenen for rådsmødet (transport,telekommunikation og energi) den 27. maj 2011 med henblik på vedtagelse afrådskonklusioner.1. BaggrundRådet vedtog ved rådsmødet den 18. december 2009 en rådsresolution på bag-grund af kommissionsmeddelelse af 30. marts 2009 om ”Beskyttelse mod storsti-lede cyberangreb og sammenbrud: Øget beredskab, sikkerhed og robusthed”4(CIIP).Den 19. maj 2010 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse om ”En digitaldagsorden for Europa”5, i hvilken der blandt andet blev lagt vægt på, at der op-bygges en fælles forståelse for tillid og sikkerhed som grundlæggende forudsæt-ninger for en almen udbredelse af IKT og dermed for at nå Europa 2020-strategiens mål om intelligent vækst.6Sammen med en række andre initiativer fraKommissionen understreger det et ønske om på at skabe digitale rammer, der gørdet muligt for alle europæere at udnytte deres økonomiske og sociale potentialefuldt ud.Denne nye meddelelse er en status over de resultater, der er opnået siden CIIP-handlingsplanen blev iværksat i 2009.45

Punktet forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (transport, te-lekommunikation og energi) den 27. maj 2011 med henblik på vedtagelse afrådskonklusioner.2. Formål og indholdDe risikoanalyser, der foretages både af private og offentlige interessenter, viseren stadig udvikling i risikobilledet hen mod mere teknologisk sofistikerede an-greb i takt med, at samfundene bliver mere og mere afhængige af IKT. Truslernemod it-systemer kan opdeles i tre kategorier:Udnyttelse med henblik på at opnå økonomiske og/eller politiske forde-le, herunder spionage og identitetstyveriForstyrrelse af informationssystemer, som kendes fra angreb på informa-tionssystemer med den følge, at de ikke har været i stand til at fungerenormalt. Et eksempel herpå er de angreb, der fandt sted mod Estland i2007 og senere mod Georgien i 2008.Ødelæggelse af fysiske systemer, hvilket endnu ikke har fundet sted,men som ikke kan udelukkes i fremtiden i takt med at kritiske systemerforbindes til internettet. I Iran har den såkaldte Stuxnet-orm været istand til at trænge ind i et beskyttet uran-oparbejdningsanlæg. I takt medat flere og flere for samfundets funktion livsvigtige systemer bliver for-bundet til internettet, herunder el- og vandforsyning, vil det ikke kunneudelukkes, at et sådant angreb vil finde sted i de kommende år.Disse trusler er ikke specifikke for EU, og kan ikke løses af EU alene. Det er der-for nødvendigt at opnå en global forståelse for de risici, samfundene står over for.Kommissionen gennemgår i meddelelsen de forskellige tiltag, som blev definereti CIIP-handlingsplanen fra 2009:Beredskab og forebyggelseI regi af Kommissionen og med støtte fra Det europæiske agentur for net- og in-formationssikkerhed (ENISA) er der blevet oprettet Det europæiske forum for in-formationsudveksling mellem medlemsstaterne (EFMS). Formålet er at udvikleen fælles forståelse for sikring af internettet.Som middel til at styrke samarbejdet mellem den europæiske offentlige sektor ogden private sektor er oprettet Det europæiske offentlig-private partnerskab for enrobust infrastruktur (EP3R) og som med hjælp fra ENISA skal udbygges til atfungere som en platform for internationalt samarbejde.Desuden fortsættes arbejdet med at hjælpe de medlemsstater, der endnu ikke haretableret nationale/statslige CERT’er, således at alle medlemsstater vil have ennational CERT med udgangen af 2012.

Opdagelse og reaktionENISA vil samarbejde med CERT’erne med henblik på at belyse mulighedernefor, at CERT’erne kan danne grundlaget for det Europæiske forum for informati-onsudvekslings- og varslingssystem (EISAS), som er planlagt til at blive etablereti 2013.Afhjælpning og genopretningENISA vil fortsætte med at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde nationalekatastrofeplaner og beredskabsøvelser for IKT.Den første fælleseuropæiske beredskabsøvelse på området blev afholdt 4. no-vember 2010. ENISA stod for planlægningen. Arbejde er begyndt med henblik påden næste øvelse, som er planlagt til 2012. ENISA har arbejdet på at styrke sam-arbejde mellem nationale/statslige CERT’er.Internationalt samarbejdeEt udvidet samarbejde er påbegyndt med især USA. Som et første skridt i et in-ternationalt samarbejde har EU og USA nedsat en ”EU-US Working Group onCyber-security and Cyber-crime” i november 2010. Samarbejdet forventes ud-strakt til andre regioner med henblik på at fremme et robust og stabilt internet påglobalt plan. I 2012/13 er det planlagt at gennemføre en stor international øvelse isamarbejde med USA og deltagelse af et større antal medlemsstater.Kriterier for europæisk kritisk infrastruktur i ikt-sektorenI EFMS har der været drøftelser med henblik på at identificere europæisk kritiskinformationsinfrastruktur for fastnet og mobil kommunikation samt internettet.Kommissionen vil drøfte med medlemsstaterne om sektorspecifikke elementerskal inkluderes i revisionen af direktivet om identifikation og udpegning af euro-pæisk kritisk informationsinfrastruktur (2008/114/EF) i 2012.Det videre forløbDet er Kommissionens holdning, at CIIP-handlingsplanen har haft en række posi-tive resultater, ikke mindst anerkendelsen af, at der er behov for en samarbejds-baseret tilgang til net- og informationssikkerhed, der involverer alle parter.Kommissionen ser behov for at udvide indsatsen internationalt og udvikle part-nerskaber for at få fuldt udbytte af bestræbelserne. Der er behov for at fremme englobal kultur, der underbygger risikostyring. Der bør gennemføres målrettedeforanstaltninger mod sikkerhedstrusler og it-baseret kriminalitet.Kommissionen har til hensigt at bidrage til opbygningen af denne globale tilgangsåledes:21

Fremme principper for et robust og stabilt internetDer bør opstilles internationale principper for et robust og stabilt interneti samarbejde med andre lande, internationale organisationer og eventueltmed globale private organisationer. Dette bør ske gennem eksisterendefora og processer.Opbygning af strategiske internationale partnerskaberStrategiske partnerskaber bør bygge på igangværende bestræbelser påkritiske områder. Involvering af den private sektor, der opererer på etglobalt plan, er af afgørende betydning. EU-USA arbejdsgruppen er etvigtigt skridt i denne retning. Yderligere koordinering ville blive videre-ført i internationale fora, især i G8.Opbygge tillid til ”cloud computing”Det er vigtigt at styrke drøftelserne om bedste styringsstrategier for nyeteknologier, som har global indvirkning, såsom cloud computing. Tillider afgørende for at høste det fulde udbytte.IT- og Telestyrelsen

Da sikkerhed er et fælles ansvar for alle, foreslår Kommissionen at medlemssta-terne bør forpligte sig til:Styrke EU’s beredskab ved at etablere et netværk af velfungerendenationale/statslige CERT’er inden 2012EU-institutionerne vil ligeledes etablere deres egen CERT inden 2012.Fastlægge en europæisk beredskabsplan for internet-hændelser in-den 2012 samt jævnlige fælleseuropæiske beredskabsøvelserØvelser er et vigtigt element i en sammenhængende beskyttelsesstrategibåde på nationalt og europæisk niveau. ENISA vil samarbejde med med-lemsstaterne med henblik på etablering af sammenhængende nationaleog europæiske beredskabsplaner i 2012.Tilstræbe en koordineret europæisk indsats i internationale fora ogdrøftelser om forbedring af internettets sikkerhed og robusthedMedlemsstaterne bør samarbejde med hinanden og med Kommissionenfor en fælles holdning til internettets globale stabilitet og robusthed. Må-let bør være at styrke forebyggelse og beredskabet på alle niveauer ogblandt alle parter, og dermed rette op på den nuværende tendens til atfokusere på militære aspekter og/eller national sikkerhed.

sig meget positivt siden 2009. Men Europa bør gå videre i bestræbelserne på atudvikle en sammenhængende og samarbejdsorienteret strategi for hele EU.Den europæiske indsats er nødt til at blive en del af en globalt koordineret strate-gi for at blive en succes. Derfor vil Kommissionen fremme udviklingen af en in-ternational strategi for internetsikkerhed i alle relevante internationale fora.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetDa det er en meddelelse er nærhedsprincippet ikke relevant.5. Gældende dansk retDa meddelelsen ikke er juridisk bindende, får den ikke konsekvenser for danskret.6. KonsekvenserMeddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Meddelelsen har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konse-kvenser.Meddelelsen skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-ser, og medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. HøringMeddelelsen har været behandlet på møde i EU-specialudvalget for it og tele-kommunikation den 29. april 2011. Høringen gav ikke anledning til bemærknin-ger.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerMeddelelsen er blevet præsenteret i rådsarbejdsgruppen for it- og telekommuni-kation den 5. april 2011. Præsentationen gav ikke anledning til væsentlige be-mærkninger.9. Regeringens foreløbige generelle holdningKommissionens meddelelse vurderes overordnet at være i overensstemmelse medregeringens prioriteringer på området og i overensstemmelse med planlagte ellerallerede iværksatte tiltag.Regeringen stiller sig positivt over for internationalt samarbejde med henblik påbeskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, og støtter derfor meddelelsen.23

ResuméKommissionens meddelelse har til hensigt at orientere Europa-Parlamentet ogRådet om de punkter på dagsordenen for den kommende verdensomspændenderadiokommunikationskonference (WRC-12), der afholdes den 23. januar – 17.februar 2012 i Genève. På konferencen behandles emner, der er af betydning forpolitikken på en række af EU’s områder som for eksempel det indre marked,lufttrafik, rumfart og miljø. Meddelelsen omfatter også forslag til, hvilke fællesmålsætninger der bør forfølges under konferencens forhandlinger.Kommissionen foreslår blandt andet, at forskrifter til sikring af en effektivudnyttelse af Den Digitale Dividende (800 MHz-båndet) bør støttes med henblikpå at understøtte målet om udbredelse af mobile bredbåndstjenester i hele EU.Endvidere lægges der op til, at der på den forestående konference fastlæggesdagsorden for næste radiokommunikationskonference (i 2015 eller 16), hvori derbør indgå et punkt om frekvensressourcer til fremtidige bredbåndstjenester.Endelig foreslås det, at det danske EUI-formandsskabet under WRC-12 taler påvegne af EU med henblik på samordning af holdninger til de relevante punkter isamarbejde med Kommissionen.Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommu-nikation og energi) den 27. maj 2011 med henblik på vedtagelse af rådskonklu-sioner.1. BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 180 den 6. april 2011 fremsendt meddelelseom EU's politiske strategi i forbindelse med ITU's verdensomspændenderadiokommunikationskonference 2012 (WRC-12). Konferencen afholdes den 23.januar – 17. februar 2012 i Genève, hvor Danmark varetager formandskabet forEU.Den verdensomspændende radiokommunikationskonference WRC afholdes ca.hvert fjerde år i regi af den Internationale Telekommunikations Union (ITU), derer FN’s organisation for telekommunikation og andre elektroniskekommunikationsformer. Konferencen har til formål at tilpasse ITU's radioregle-ment, som er den internationale aftale om koordinering af brugen af radiofrekven-ser verden over.

Forberedelsen til WRC-12Danmark og de andre EU-medlemsstater forhandler i ITU formelt som uafhængigemedlemmer. I praksis koordinerer Danmark dog tekniske standpunkter med andrelande inden for Den Europæiske Konference af Post og Teleadministrationer(CEPT), der er en sammenslutning af 48 europæiske landes nationale frekvens- ogtelemyndigheder. CEPT er grundet sine medlemslande et hensigtsmæssigt forumfor udformningen af de detaljerede europæiske forhandlingsstandpunkter, der ernødvendige i en teknisk reguleringskonference som WRC. Alle EU-landene ermedlemmer af CEPT.På WRC-12 vil EU-medlemsstaternes forhandlinger ske på grundlag af blandt an-det konsoliderede europæiske holdninger ("fælleseuropæiske forslag") vedtaget iCEPT. Udformningen af de tekniske standpunkter i CEPT bør suppleres afdrøftelser om EU's overordnede interesser i forbindelse med forhandlingerne. Forat understøtte dette og på linje med bestemmelserne i rammedirektivet harKommissionen anmodet frekvenspolitikgruppen, et rådgivende organ beståendeaf medlemsstaternes repræsentanter, om at afgive en udtalelse. Udtalelsen, derblev vedtaget den 10. februar 2011, skal rådgive Kommissionen om de EU-politiske interesser, der drøftes ved konferencen.Der er tradition for at Rådet på baggrund af Kommissionensvedtagelsenudarbejder rådskonklusioner, der herefter udgør Unionens poltiske mandat påkonferencen. Denne procedure gentages også forud for WRC-12 og ved detkommende rådsmøde forventes vedtagelse af rådskonklusioner om WRC-12.Kommissionen vil deltage i WRC-12 som ITU-sektormedlem uden formel ret til atstemme eller tale på fællesskabet vegne. I denne egenskab vil Kommissionen støttede fælles europæiske standpunkter, der er relevante for Fællesskabets politikker.2. Formål og indholdMeddelelsen har til hensigt at orientere Europa-Parlamentet og Rådet om depunkter på dagsordenen for den kommende verdensomspændenderadiokommunikationskonference (WRC-12), der er af betydning for politikken påen række af EU’s områder som for eksempel det indre marked, lufttrafik, rumfartog miljø. Meddelelsen omfatter også forslag til hvilke fælles målsætninger, derbør forfølges under konferencens forhandlinger.Dagsordenen på WRC omfatter 25 individuelle punkter med varierende betyd-ning for EU’s interesser. For hvert af de enkelte punkter giver Kommissionen isin meddelelse en beskrivelse af det enkelte punkts betydning for EU’s politikkersamt forslag til politisk strategi og målsætning.Af meddelelsen fremgår blandt andet følgende punkter fra dagsordenen:Punkt 1.17 - Den Digitale Dividende (Det indre marked)Punktet vedrører anvendelsen af 800 MHz-frekvensbåndet7, som er blevet ledigtefter at EU-medlemslandende er overgået fra analogt til digitalt tv. Visse med-lemslande anvender dog fortsat frekvenserne til udsendelse af tv, hvortil der gi-ves forrang i henhold til ITU’s Geneva 06-aftale (GE-06). De lande, som har7

valgt ikke længere at anvende båndet til udsendelse af tv, er forpligtiget til at stil-le båndet til rådighed for andre tjenester, i henhold til vedtagne harmoniserings-regler til fremme af det indre marked for mobile bredbåndstjenester.Ved EU's østlige grænse anvendes frekvenserne dog til et forældet aeronautisknavigationssystem, hvilket forhindrer en effektiv anvendelse af 800 MHz-båndettil mobilt bredbånd. Dette system nærmer sig nu slutningen af sin levetid, og EUbør søge at fremme en hensigtsmæssig sameksistens mellem de fremtidige an-vendelser på begge sider af grænsen, hvilket vil give mulighed for at udnytte790–862 MHz-båndet fuldt ud til trådløst bredbånd i hele EU.Kommissionen foreslår derfor, at EU støtter forskrifter, som sikrer en velafvejetsameksistens mellem trådløst bredbånd og den aftagende brug af aeronautiske ra-dionavigationssystemer langs EU's østlige grænse med sigte på at indføre trådlø-se bredbåndstjenester, der dækker hele EU. Det foreslås endvidere, at forpligtel-serne til at beskytte digital radio/tv-spredning i henhold til GE-06 fortsat børgælde, og der ikke bør indføres yderligere forpligtelser på konferencen.Punkt 1.4 / 1.18 - Galileo-systemet (Transeuropæiske net)Galileo-systemet er et europæisk initiativ, som skal sikre etablering af et megetavanceret globalt satellitnavigationssystem, som giver meget nøjagtige og sikreglobale positions-, navigations- og tidsbestemmelsesoplysninger. Systemet kom-mer til at underbygge kritisk infrastruktur og vigtige offentlige tjenester som sø-ge- og redningstjenester, kommercielle anvendelser og satellitnavigationsmodta-gere til private forbrugere.Kommissionen foreslår i sin meddelelse, at EU er nødt til at beskytte de frekven-ser, der er nødvendige til systemets drift, fra skadelige forstyrrelser fra andre ra-diobaserede anvendelser. Endvidere bør EU støtte indretningen af det yderligerefrekvensbånd 2483,5–2500 MHz til fremtidige avancerede tjenester.Punkt 1.4/1.7 SESAR (Luftfart)Punktet vedrører EU’s program for forskning i lufttrafikstyring i det fælleseuropæiske luftrum (SESAR), der sigter mod indførelsen af en ny generation afdet europæiske lufttrafikstyringssystem, som kan sørge for sikker oggnidningsløs lufttransport i hele verden i de kommende 30 år. En forudsætningherfor er sikring af, at de planlagte anvendte frekvensbånd kan anvendes tilluftfartsformål. Det bør endvidere sikres, at de afsatte frekvenser ikke skaderandre anvendelser som for eksempel Galileo og radioastronomi.Kommissionen opfordrer i sin meddelelse til, at EU bør arbejde for at bevareEuropas mulighed for at udvikle og implementere det bedst mulige system på eneffektiv og gennemsigtig måde. Samme mål bør gælde for EU's politikvedrørende punkt 1.7, når det gælder SESAR's satellitdel, og det bør sikres, atsatellitdelen kan tjene sit formål.Punkt 1.7/1.13/1.25/7 Kommunikationssatellitter (Det indre marked, rumpolitik)Europæiske virksomheder er verdensførende, når det gældersatellitkommunikation, herunder radio/tvspredning, fast-satellittjenester ogmobil-satellittjenester, som alle spiller en vigtig rolle for formidlingen af

tjenester til mange områder af vores økonomi og samfund.Kommissionen henstiller til, at det sikres, at disse tjenester fortsat kan bevarederes førende position, samtidig med at det sikres, at frekvensressourcerneudnyttes på en effektiv måde.Punkt 1.2 Et fleksibelt internationalt reguleringssystem (Det indre marked)Kommisionen opfordrer i meddelelsen til, at EU bevarer muligheden for atmodernisere frekvensforvaltningen og opfordrer ITU til at arbejde hen imod merefleksibel frekvensanvendelse. Det skal blandt andet ske ved i mere udbredt gradat tillade brugen af avancerede teknologier som software-defineret radio ogkognitiv radio, så længe det ikke skader den primære anvendelse.Punkt 1.22 Emissioner fra kortdistanceudstyr (Det indre marked)Kommissionen opforder til, at der ikke indføres yderligere begrænsninger i ITU’sradioreglement for kortdistanceudstyr (SRD8). Det vil sige radioer, som senderover en afstand på ganske få meter frem for kilometer. Anvendelsen indebærersåledes meget lille risiko for grænseoverskridende forstyrrelser.Kortdistanceudstyr anvendes lige fra fjernbetjeningen til bilen og avanceretmedicinsk udstyr og har samlet set stor betydning for EU’s økonomi og samfund.Punkter på dagsordenen af betydning for videnskabelig forskning og bekæmpelseaf klimaforandringerKommissionen foreslår, at EU sikrer beskyttelse af videnskabelige tjenester –navnlig dem til bekæmpelse af klimaforandringer og beskyttelse af borgerne, dadisse kan være særligt følsomme over for forstyrrelser.Punkt 1.5 Tuning-intervaller for elektronisk nyhedsindsamlingPunktet omhandler frekvenser til anvendelse for udstyr (lyd og billede) undernyhedsbegivenheder, når og hvor det behøves. Behovet kan være forskelligt altefter tidspunkt og sted, hvorfor Kommissionen opfordrer til brug af muligetunings-intervaller for at give den nødvendige fleksibilitet, når frekvenser skalstilles til rådighed med kort varsel.Punkt 8.2 Dagsorden for den næste WRC-konferenceUnder hver verdensomspændende radiokommunikationskonference fastlæggesdagsordenen for den næste konference. Den næste konference vil være af storbetydning for EU's politik, herunder navnlig på bredbåndsområdet.Kommissionen peger på, at dagsordenen for WRC-15, som fastsættes i 2012, børadressere potentielle frekvensbehov som følge af vigtige EU-politikker. Der børnavnlig være et punkt, som adresserer eventuelle kapacitetsbegrænsninger forleveringen af trådløse bredbåndstjenester, i overensstemmelse med målenefor den digitale dagsorden for Europa. Kommisionen foreslår, at diskussionen omfrekvensbehov ikke bør begrænse sig til specifikke frekvensbånd.IT- og Telestyrelsen

Medlemsstaterne og EU – fælles handlingKommisionen anfører i sin meddelelse, at frekvensressourcer har en vigtig EU-politisk dimension, fordi de påvirker det indre marked generelt, men også harbetydning for specifikke områder som forskning, transport, klimaforandringerosv., der er underlagt delt eller fælles kompentence. Unionen kan haveenekompetence i de tilfælde, hvor fælles regler berøres eksempelvis i tilfældetmed punktet om den digitale dividende og kortdistanceudstyr, hvor der alleredegælder EU-regler for de berørte frekvensbånd. Ændringer i radioreglementet kanderfor påvirke EU-lovgivningens anvendelsesområde direkte. Kommissionenpeger derfor på, at der er behov for en samordnet tilgang for at sikre en fælles,konsekvent og effektiv indsats fra EU og medlemsstaterne i forbindelse med deaf dagsordenens problemstillinger og punkter, der kan påvirke EU-interesser.Idet EU ikke er medlem af ITU og derfor ikke har de samme rettigheder sommedlemsstaterne, foreslår Kommissionen, at det danske EU-formandskab påkonferencen koordinerer holdningerne til de relevante punkter på dagsordenen itæt samarbejde med Kommissionen, og at formandskabets repræsentanter taler påvegne EU.I forhold til den interne koordinering mellem medlemslandene understregerKommissionen, at man om nødvendigt vil forelægge Rådet et forslag medhenblik på vedtagelse af hvilken holdning, der på WRC-12 skal indtages påUnionens vegne, jf. artikel 218, stk. 9, i TEUF.I meddelelsen fremgår det slutteligt, at Kommissionen forestiller sig, at EU’srolle i ITU på sigt tages op til revurdering.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en meddelel-se.5. Gældende dansk retDen gældende danske lovgivning på frekvensområdet omfatter:Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenserLov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007Lov om auktion over tilladelser til 3.generations mobilnet (3G-loven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1266 af 20. december 2000Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 664 af 10/07/2003Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af11/04/2007.

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien eller miljøet.Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for det offentlige el-ler for erhvervslivet.Meddelelsen skønnes i sig selv ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark7. HøringMeddelelsen har været behandlet på møde i EU-specialudvalget for it og tele-kommunikation den 29. april 2011.DR noterede sig, at der var stort fokus på at frigøre frekvenser til mobilt bredbånd.DR bemærkede i den forbindelse, at det er vigtigt, at der også sikres frekvenser tilbroadcasting. Såfremt der bliver tale om en yderligere reduktion af broadcastfre-kvensbåndet (eksempelvis 700 MHz-båndet) kan det nuværende antal DTT Muxikke opretholdes med en reduktion af det nuværende kanaludbud til følge. Indførel-se af mere effektive modulationsarter, såsom DVB-T2 som kompensation, indebæ-rer store omkostninger for såvel broadcastere som forbrugere.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerMeddelelsen er blevet præsenteret i rådsarbejdsgruppen for it- og telekommuni-kation den 14. april 2011.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter Kommissionens forslag til koordinerede tiltag, der skal sikreopfyldelsen af en række målsætninger, herunder på bredbåndsområdet. Fra danskside er det særligt vigtigt, at der sikres optimale anvendelsesbetingelser og fleksi-bilitet for de frekvenser, der skal anvendes til mobilt bredbånd. Det er væsentligtat få fjernet begrænsningerne for at anvende frekvenserne i den digitale dividende(punkt 1.17), samt at der sikres en fleksibel frekvensforvaltning (punkt 1.2 og1.19). Det er endvidere et vigtigt punkt for Danmark, at næste WRC-konferencekan behandle potentielle yderligere frekvensbehov til mobilt bredbånd.Fra dansk side kan det støttes, at Danmark som varetager EU-formandskabet un-der WRC-12 konferencen, sammen med ungarsk og polsk formandskab koordine-rer holdningerne til de relevante punkter på dagsordenen i samarbejde med bådemedlemsstater og Kommissionen, og at formandskabet taler på vegne af EU, hvordet er relevant.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26.april 2011.

ResuméKommissionens meddelelse indeholder en europæisk handlingsplan for digitalforvaltning 2011-2015 med undertitlen ”Intelligent, bæredygtig og innovativ of-fentlig forvaltning ved hjælp af IKT”. Handlingsplanen er et initiativ under Eu-ropas Digitale Dagsorden (EU’s IKT-strategi). Handlingsplanen skal implemen-tere prioriteterne i Malmø-ministerdeklarationen om digital forvaltning.Handlingsplanen har fokus på borgernes og virksomhedernes styrkede mulighe-der for at anvende elektroniske forvaltningstjenester - også på tværs af lande-grænserne. Der fokuseres også på, hvordan it kan bidrage til generel effektivise-ring i samfundet, herunder reducering af administrative byrder, hvilket også kanafstedkomme miljømæssige gevinster. Endelig skal der skabes de nødvendige for-udsætninger og katalysatorer for, at prioriteterne kan realiseres.Kommissionen har til hensigt at oprette en ekspertgruppe på højt niveau, somskal koordinere og evaluere implementeringen af handlingsplanen. Der forventesvedtagelse af rådskonklusioner på baggrund af meddelelsen på rådsmøde (trans-port, telekommunikation og energi) den 27. maj 2011.1. BaggrundKommissionen lancerede i april 2006 som et led i i2010-initiativet9en handlings-plan for hurtigere indførelse af digital forvaltning (på engelsk kaldet eGovernment)i Europa10. Med den nye handlingsplan for digital forvaltning 2011 – 2015 fortsæt-ter arbejdet.Kommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010”Europa2020-strategien”medundertitlen”Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”11. I Europa 2020 har Kom-missionen udpeget syv ’flagskibsinitiativer’, som skal bidrage til gennemførelse afmålene i den nye strategi.Det første af disse flagskibsinitiativer er Europas Digitale Dagsorden, som blev of-fentliggjort den 19. maj 2010 i meddelelsen”En digital dagsorden for Europa”12.Europas Digitale Dagsorden efterfølger det hidtidige i2010-initiativ som EU’s nye9

Malmø-ministerdeklarationen definerer særligt fire politiske prioriteter:Borgerinddragelse – styrket inddragelse af borgere og virksomhederØget mobilitet på det indre markedØget effektivitet og produktivitetSkabelse af forudsætninger og katalysatorer for ovenstående prioriteterDer forventes vedtagelse af rådskonklusioner på baggrund af meddelelsen pårådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27. maj 2011.2. Formål og indholdHandlingsplanen skal understøtte skabelsen af en bæredygtig og inkluderende vi-denbaseret økonomi, som det er skitseret i Europa 2020-strategien.Handlingsplanens udgangspunkt er, at der i EU er behov for mere åbne, fleksibleog sammenhængende digitale forvaltningstjenester.Handlingsplanen har følgende fire overordnede prioriteter:Styrket inddragelse af borgere og virksomhederBorgernes, virksomhedernes og andre organisationers evne til at agere i viden-samfundet skal styrkes. Derfor skal digitale forvaltningstjenester i højere grad le-ve op til brugernes forventninger, og de skal designes til brugernes behov og ger-ne i samarbejde med brugerne. Tjenesterne skal give nem adgang til offentlig in-formation, sikre øget gennemsigtighed og gøre virksomheders og borgeres invol-vering i beslutningsprocesser mulig.Øget mobilitet på det indre markedDe fleste offentlige, internetbaserede tjenester virker ikke på tværs af grænserne,hvilket er til ulempe for borgernes og virksomhedernes mobilitet. Problemfri tje-nester på tværs af grænserne bør udvikles, så iværksættere kan oprette og driveen virksomhed hvor som helst i EU-landene, ligesom borgerne bør kunne studere,arbejde, bo, modtage sygesikring og blive pensioneret overalt i EU.Øget effektivitet og produktivitetVed hjælp af initiativer inden for digital forvaltning kan administrative opgaverreduceres, organisatoriske processer kan optimeres, og et bæredygtigt samfundfremmes.Skabelse af forudsætninger og katalysatorer for prioriteterneInteroperabilitet på tværs af grænser bør fremmes ved hjælp af åbne standarderog digital id /digital signatur, og innovation af digital forvaltning bør styrkes.IT- og Telestyrelsen

Kommissionen vil for at sikre implementeringen af de fire prioriteter oprette enekspertgruppe på højt niveau med deltagelse af repræsentanter for medlemslan-dene. Gruppen skal diskutere, koordinere og evaluere handlingsplanen og imple-menteringen af den.3. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.4. NærhedsprincippetDa det er en meddelelse er nærhedsprincippet ikke relevant.5. Gældende dansk retOmrådet er ikke reguleret af dansk lovgivning.6. KonsekvenserMeddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser og forventes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.Det kan ikke afvises, at initiativer, som kan tænkes at tage udgangspunkt i dennemeddelelse, på et senere tidspunkt vil kunne have positive samfundsøkonomiskeog/eller miljømæssige konsekvenser. Hensigten med handlingsplanen er at skabeen række positive forandringer for borgernes og virksomhedernes anvendelse afdigitale forvaltningstjenester. En opfyldelse af de konkrete initiativer i handlings-planen skønnes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser for effektivite-ten og væksten i samfundet generelt, herunder gennem en lettelse af de admini-strative byrder for borgere og virksomheder. Opfyldelse af de konkrete initiativerkan også have positive miljømæssige konsekvenser, herunder ved at it bidrager tilen reduceret CO2-udledning til gavn for klimaet, samt bidrager til borgernes ind-dragelse i samfundet. Dette kan imidlertid først vurderes i forbindelse med dekonkrete initiativer.7. HøringMeddelelsen har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for it og telekom-munikation med frist for bemærkninger den 28. februar 2011.I den skriftlige høring er følgende bemærkninger fremsat:Dansk Energi har i brev af 15. februar 2011 bemærket, at den teknologiske ud-vikling bør indtænkes i den europæiske handlingsplan for digital forvaltning2011-2015, som således skal være langtidsholdbar mange år ud i fremtiden samtmedvirke til at styrke udviklingen af et europæisk højhastighedssamfund.

Dansk Energi anfører at udviklingen med integration af internetadgang i tv ogmuligheden for videokommunikation via webkamera er i fuld gang, hvormedborgerne vil være i stand til visuelt at interagere med andre i højopløselig lyd,tekst og levende billeder. Ifølge Dansk Energi bør denne kontaktmulighed ogsåomfatte den offentlige forvaltning, hvormed videobaseret tovejskommunikationtænkes ind i den europæiske handlingsplan på linje med mere traditionelle kon-taktformer (telefon, breve, fysisk fremmøde og digital selvbetjening).Videobaseret tovejskommunikation vil ifølge Dansk Energi kunne benyttes indenfor en lang række offentlige områder, hvor fysisk fremmøde i dag er eneste mu-lighed for kontakt, herunder kontakt mellem borgerne og lægen (telemedicin), tilkommuners borgerservicecentre eller øgede mellem ældre i eget hjem og pleje-personale.Dansk Energi ser sådanne tiltag som en mulighed for at fremme behovet for høj-hastighedsinfrastruktur i fuld overensstemmelse med Europa-Kommissionensmålsætninger i Europas Digitale Dagsorden. Derudover ser Dansk Energi et po-tentiale i at gøre kontakten med det offentlige mere fleksibel for borgerne, at givemulighed for betydelige effektiviseringsgevinster i samfundet samt at EU kankomme i front med udvikling og implementering af teknologiske løsninger, somgiver bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser, herunder inden for sundhed ogældrepleje.I den forbindelse fremhæver Dansk Energi borgere med begrænsede digitale fær-digheder samt borgere bosat i tyndtbefolkede områder (med stor fysisk afstand tilden offentlige forvaltning), som grupper der vil kunne drage særlig nytte af vi-deobaseret tovejskommunikation med det offentlige.Finansrådet har i brev af 22. februar 2011 bemærket, at selvom der er et stort fo-kus på europæiske offentlige tjenester, så vil også relevante eksterne standarderhave betydning på området. Således fremhæver Finansrådet bankernes betalings-standarder, som eksempel på at eksterne standarder indirekte vil kunne påvirkeinteroperabilitet mellem it-systemer.Endvidere påpeger Finansrådet, at det vil være relevant at samarbejde med ban-kerne på et tidligt stadie i forhold til eksempelvis udviklingen af borger-id løs-ninger, som ligeledes anvendes af banker (i Danmark NemID).Meddelelsen har endvidere været behandlet på møde i EU-specialudvalget for itog telekommunikation den 29. april 2011, uden at det gav anledning til bemærk-ninger.8. ForhandlingssituationenMeddelelsen har været drøftet i rådsarbejdsgruppen med henblik på udarbejdelseaf rådskonklusioner, som forventes vedtaget på det kommende rådsmøde (trans-port, telekommunikation og energi) den 27. maj 2011.På møde i rådsarbejdsgruppen den 8. marts 2011 blev der opnået generel enighedblandt medlemsstaterne om rådskonklusionerne.34IT- og Telestyrelsen

9. Regeringens holdningRegeringen er enig med Kommissionen i, at EU står over for vigtige beslutningerom, hvordan man skal opbygge en sammenhængende digital økonomi og et digi-talt indre marked, og er positivt indstillet over for handlingsplanen.Danmark arbejder for at udbrede anvendelsen af it, så teknologien bliver brugtsom løftestang for nye arbejdsgange i den borgernære service.Endvidere arbejder Danmark for at sikre en kobling mellem digital forvaltning ogregelforenkling, hvilket kan bidrage til administrative lettelser for såvel offentligeadministrationer, borgere som virksomheder.Regeringen, KL og Danske Regioner har den 12. juni 2010 indgået aftale om, atder skal udarbejdes en ny ambitiøs fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Den nyestrategi, som er under udmøntning, vil afløse den aktuelle fællesoffentlige digita-liseringsstrategi, der udløb ved udgangen af 2010.I forhold til opbygningen af en sammenhængende digital økonomi og et digitaltindre marked lægges der fra dansk side særligt vægt på følgende:At der er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.At det digitale indre marked styrkes, herunder afskaffelse af barrierer for e-handel, styrkelse af forbrugernes rettigheder samt øget standardisering ogbedre udnyttelse af standarder.At EU's konkurrenceevne styrkes gennem udnyttelse af mulighederne i etåbent og tilgængeligt informationssamfund, herunder øget brug af IKT-baserede forretningsmodeller.At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologiske løsnin-ger med henblik på bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser, f.eks. tilsundhed, ældre og mennesker med handicap.At IKT-løsninger fremmes på områder, hvor det giver mærkbare forbedringeraf effektivitet og produktivitet.At der ved udformningen af IKT-løsninger også tages hensyn til tilgængelig-hed for mennesker med handicap.De danske prioriteter er afspejlet i handlingsplanen.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat- og nærhedsnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Euro-paudvalg den 18. januar 2011.