UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 18: Handlingsplanen "InnovationDanmark 2010-2013" + årsberetning for 2009 "Effektiv Innovationspolitik i Danmark"

Rådet for Teknologi og Innovation spiller en væsentlig rolle for udviklingen af innova-tionspolitik i Danmark. Innovationspolitikken skaber nye muligheder og fornyelseinden for både den offentlige og private sektor. Fornyelsen kan være inden for alle om-råder, for eksempel ledelse, produktion, organisation og tjenester.Innovationspolitik har en vigtig opgave i at bygge bro mellem forskning og erhvervsli-vet, så den viden, der skabes, kan spredes og komme til gavn for alle. Derved kan in-novationskraften styrkes i virksomhederne, så de fortsat kan konkurrere på nationaltog internationalt plan.Rådet har det som mål at fremme produktivitet i virksomhederne samt vækst og be-skæftigelse. For at nå disse mål søger rådet at få flere højtuddannede ud i virksomhe-derne, flere samarbejdsprojekter mellem virksomheder og videninstitutioner, øgetværdiskabelse af den offentlige forskning, flere innovative virksomheder samt flerevirksomheder der forsker og udvikler (både nye og gamle virksomheder).

Rådets missionRådet for Teknologi og Innovation bidrager til vækst, innovation, beskæftigelse ogproduktivitet i dansk erhvervsliv. Rådets mission er:> At opbygge erhvervsrelevant forskning på de danske universiteter samt teknologi,ny viden og anvendt forskning i nettet af Godkendte Teknologiske Serviceinstitut-ter> At skabe gode rammer for samarbejde, videnspredning og videndeling mellemvideninstitutioner og virksomheder> At muliggøre kommercialisering og udnyttelse af viden og forskning til gavn forudvikling af viden- og teknologibaserede virksomheder> At øge det internationale samarbejde om viden og teknologi til gavn for Dan-mark

>1.1 Rådets opgaverRammerne for rådets arbejde udgøres af Lov om Teknologi og Innovation.Rådet skal arbejde med at:> understøtte virksomhedernes vækst, innovationsevne og innovationsaktivitetersamt sikre en effektiv spredning og kommercialisering af nye forskningsresultater,viden og idéer i erhvervslivet - herunder at fjerne barrierer herfor> bidrage til udvikling af det system af aktører, institutioner og virkemidler, der stårfor implementeringen af innovationspolitikken. Innovationssystemets indretning ogvirkemåde kan påvirkes gennem den førte innovationspolitikVæsentlige områder for rådet:> Innovation, udvikling, spredning, udnyttelse og kommercialisering af forskningsre-sultater, ny teknologi, organisatorisk og markedsmæssig viden> Forskning og teknologisk udvikling> Samarbejde og formidling af viden mellem forskere, forsknings- og uddannelses-institutioner, teknologiske serviceinstitutter, andre videninstitutioner og virksom-heder> Tilgang og udvikling af viden- og teknologibaserede virksomheder> Tilførsel af rådgivning og risikovillig kapital til innovative virksomheder> Tilførsel af innovationskompetencer til virksomheder> Internationalt samarbejde om udvikling og udnyttelse af viden og teknologiVidenskabsministeren har anmodet rådet om i samarbejde med Forsknings- og Innova-tionsstyrelsen at administrere Videnskabsministeriets tilskudsordninger for viden-spredning og innovation.Rådet har også en opgave i at rådgive om innovationspolitikken. I perioden 2007-2010har Folketinget afsat omkring 3,5 mia. kr. til Rådet for Teknologi og Innovation.

Rådet arbejder med 4 indsatsområder for mere samspil mellem virksomheder og vi-deninstitutioner, højtuddannede i virksomheder, teknologisk service og kommercialise-ring af forskning. Rådets indsats er samlet i 7 programmer, som angivet i figur 1nedenfor.Rådet igangsætter nye analyser, strategier og handlingsplaner og evalueringer inden forsit ansvarsområde og som kan støtte op om virksomhedernes behov for styrkelse af in-novationspotentialet.Figur 1: Rådets indsatsområder og programmerIndsatsområdeIndsatsområde 1Innovations-samspil mellemvirksomheder ogvideninstitutionerProgrammer:Programmer:Innovations-netværkInnovations-projekterprojekterIndsatsområdeIndsatsområde 2Højtuddannede ivirksomhederIndsatsområde 3Indsats rådesomTeknoloTeknologiskeknologiskogiskserviceeIndsatsområde 4IndsatsområddeKommercialisKommercialise-se-ringafforskninging

Rådet vil arbejde for at støtte en mere virksomhedsrettet innovationspolitik, somblandt andet sikrer de bedst mulige rammebetingelser for erhvervslivets nationale oginternationale innovationsaktiviteter. Samtidigt skal innovationssystemet være merefleksibelt, så ændrede behov i erhvervslivet fortsat kan understøttes. Det er centralt, atbrobygningen mellem forskning og erhvervsliv udbygges og styrkes. Derigennem kanden viden, som ligger i både virksomheder og videninstitutioner komme til gavn ogblive udnyttet. Endelig skal virksomhederne have de rette redskaber til innovationsle-delse, udvikling af nye teknologiske løsninger og værktøjer til at forstå kunders ogbrugeres behov.Rådet har i 2009 lanceret tre strategier:> Strategi for GTS-nettet 2010-2015> Strategi for styrket kommercialisering af forskningsresultater> Strategi for evaluering og effektmåling af innovationspolitikkenEn omtale af disse findes under de respektive afsnit i denne årsberetning.

2.1 InnovationDanmark 2009Rådet udarbejdede i 2009 en evaluering af rådets indsats. Evalueringen er baseret pårådets mål for innovationspolitikken for 2007-2010:1. Danske virksomheder skal blive mere og vedvarende innovative2. Videnspredning og samarbejde mellem universiteter og virksomheder skal styrkes3. Danske virksomheder skal have adgang til et innovationssystem, der kan måle sigmed de bedste i verden4. Danmark skal tilbage i top 3 på European Innovation ScoreboardDe seneste seks år har Europa-Kommissionen lavet en analyse, European InnovationScoreboard, hvor EU-medlemslandenes innovationsevne sammenlignes og evalueres.Danmark er blandt de førende lande inden for innovation, men Danmark er faldet til enfemteplads. Den globale konkurrence om at udvikle innovations- og konkurrenceev-nen er blevet skærpet.EvalueringenInnovationDanmark 2009viser, at rådet har nået de fleste af sine mål.Antallet af højtuddannede i virksomhederne er historisk højt. For alle virksomheder erandelen af højtuddannede steget fra 15 procent i 2001 til 28,7 procent i 2007. I de småvirksomheder med en til ni ansatte er andelen, der har højtuddannede, steget fra 10,8procent. til 25,6 procent.Fra 2001 til 2007 er antallet af højtuddannede i virksomhederne steget fra 69.614 til94.179. Især de små og mellemstore virksomheder med under ti ansatte aftager mar-kant flere højtuddannede.

>Der dokumenteres også helt nye tal for virksomhedernes samarbejde om innovationmed videninstitutioner. Fra 2007 til 2008 er antallet af små og mellemstore innovativevirksomheder, der samarbejder med videninstitutioner mere end fordoblet. Kun 4 %gjorde det i 2007, mens hele 9 % af de små og mellemstore innovative virksomhedersamarbejdede med videninstitutioner i 2008.Endelig dokumenteres det, at der er positive effekter på produktivitet i virksomhe-derne, øget innovationsevne og tydelige samfundsøkonomiske gevinster på beskæfti-gelse og vækst.I InnovationDanmark 2009 har RTI en strategi for evaluering og effektmåling med tresigtelinjer:> en systematisk opstilling af overordnede målsætninger og resultatmål for innova-tionsindsatsen> en systematisk monitorerings- og evalueringsindsats> en systematisk udvikling af nye statistikker, performanceregnskaber og effektmå-linger af de privatøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter

2.2 Forenklinger af indsatsen over for virksomhederne – færre puljerRådet har reduceret antallet af virkemidler yderligere i forhold til 2008, hvor rådetsammenlagde de tre daværende innovationsnetværksordninger i én ordning.Rådet for Teknologi og Innovation besluttede i december 2009 på baggrund af et histo-risk højt antal projekter at sammenlægge videnkupon og forskningskupon til ét samlettilbud til virksomhederne om støtte til videnopbygning og forskningssamarbejde.Dette tilbud er ”den nye Videnkupon”.Rådets EU-forprojekt-ordning sammenlægges med de øvrige forskningsråds forpro-jektordninger og administreres af Eurocenter.I 2009 ophørte desuden Den Regionale IKT-satsning.

2.4 ServiceinnovationRådet har i 2009 nedsat et serviceudvalg, der skal bistå rådet> med at følge op på implementeringen af rådets serviceinnovationssstrategi> med ekspertviden inden for serviceområdet og komplementere rådet i dets arbejdemed at fremme serviceinnovation og nye innovationsformer> gennem at komme med anbefalinger og forslag til rådet omkring ændringer og ud-viklingstendenser på serviceområdet samt relevante problemstillinger> med at sikre branchers, myndigheders og andre interessenters generelle opbakningtil strategien> med at arrangere konferencer, seminarer og erfa-møder> med at udarbejde analyser mv. med fokus på serviceinnovationServiceudvalget består af 11 repræsentanter fra universiteter, organisationer og privatevirksomheder med RTI-medlem Line Rix fra 1508 A/S som formand. Indtil videre erder blevet afholdt fem møder i udvalget.

3.1 Samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner3.1.1 Innovationsprojekter3.1.1.1 InnovationskonsortierInnovationskonsortier er samarbejdsprojekter mellem virksomheder, universiteter ogalmennyttige rådgivnings- og videnspredningsparter, som for eksempel de godkendteteknologiske serviceinstitutter (GTS). Herudover kan andre relevante typer af parterindgå.Konsortierne udvikler i fællesskab viden eller teknologi, som er relevant for en størregruppe af danske virksomheder og ikke kun for de deltagende virksomheder.Rådet har haft to udbud på innovationskonsortier i 2009. Der indkom i alt 37 ansøg-ninger i den første ansøgningsrunde med ønsker om medfinansiering på i alt 486,7mio. kr. I anden ansøgningsrunde modtog rådet 30 ansøgninger med et ønske om med-finansiering på i alt 394 mio. kr. I alt har rådet godkendt 17 nye innovationskonsortieri 2009. De 17 konsortier modtager tilsammen et samlet tilsagn på 214 mio. kr. Hertillægger parterne selv yderligere 286 mio. kr.I gennemsnit deltager 5 virksomheder i hvert innovationskonsortium, idet der i alt er85 virksomheder i de 17 nye konsortier. Af de 85 virksomheder er de 52 FoU-aktiveSMV’er mens de 33 er større virksomheder. I gennemsnit lægger virksomhederne 3mio. kr. af deres eget FoU-budget som medfinansiering i innovationskonsortiet.Rådet har i 2009 offentliggjort en evaluering af innovationskonsortierne, ”Analyse afforsknings- og udviklingssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner”.Evalueringen viser, at både virksomheder og videninstitutioner oplever betydelige ef-fekter af deres deltagelse. Konsortierne bidrager således til øget innovation og viden-spredning.

>Nye konsortier i 2009:1. Metoder til mere sikker måling afelektromagnetiske felter omkringkomponenter i elektronikprodukter(EMC-design)2. Mere miljø- og sundhedsvenligemetoder til fremstilling af alumi-niumsbelægninger til overflader,som samtidig åbner for mere krea-tive anvendelser af materialet (IdealSurfaces)3. Lavere energiforbrug i bygningergennem forbedrede byggematerialer(Energibesparende lette materialertil byggeriet)4. Viden og værktøjer, der kan sikrehygiejnisk og smagsmæssig stabilproduktion af øl fra mikrobryggerier(Dansk Mikrobryg)5. Forbedrede metoder til karakterise-ring af nano- og mikropartikler(Nano- og mikropartikler – karakte-risering, innovative anvendelser ogmiljørigtig teknologi - NaKIM)6. Styrket anvendelse af CT scanning iindustriproduktion (Center for indu-striel anvendelse af CT-scanning -CIA-CT: Avanceret 3D scanning formåling, kvalitetssikring og produkt-udvikling i industrien)7. Nye ”drug delivery”-systemer gen-nem viden om hvordan strukturer ogoverfladekemi i farmaceutiske mate-rialer påvirkes under fremstilling aflægemidler (NanoMorph)8. Nye metoder til påvisning af infek-tioner og smerter i forbindelse medhofte- og knæproteser (Proteser: Re-duktion af smerte og infektion)9. Identifikation af nye biomarkører ikræftsvulster og udvikling af tilhø-rende udstyr og testmodeller, der ihøjere grad muliggør individualiseretbehandling af kræftpatienter (Centerfor cellebiologisk sygdomsanalyse)10. Større anvendelse af stålfiberarme-ret beton i egentlige bygningskon-struktioner (Bæredygtigebetonkonstruktioner med stålfibre)11. Ny avanceret materialeteknologi ognye processer, der muliggør masse-produktion af brændselsceller (Ved-varende energiteknologier)12. Risikostyring på strategiske og ope-rationelle forhold i globale virksom-heder som supplement til traditioneløkonomisk og forsikringsmæssig ri-sikostyring (Risk management i ex-tended enterprises)13. Forståelse for hvordan nanostrukture-rede materialer kan fremstilles billigt,præcist og i større serier ved brug aftraditionelle produktionsteknologier(Innovativt industriel udnyttelse afnanoteknologi – NanoVation)14. Flytning af forretningsfokus fra salgaf produkter til øget fokus på forret-ningsmuligheder i after-sale-servi-ces med den maritime branche somcase (Produkt-servicesystemer i denmaritime branche - PROTEUS)15. Teknologiplatform for indkapslingaf aktivstoffer, der muliggør oralindtagelse og som samtidig betyder,at aktivstofferne frigøres det mestoptimale sted i kroppen (Mulitfunk-tionelle indkapslingsteknologier -Multicaps)

Nye projekter i 20091. Big Science Sekretariatet - linketmellem dansk erhvervsliv og storeforskningsinfrastrukturprojekter.Projektleder: Risø og DTU. Budget7,3 mio. kr.2. Open Minds. Projektleder AIM.Budget 8 mio. kr.3. Urban Green. Projektleder Miljø-punkt. Budget 17 mio. kr.4. Nationalt initiativ for Kommerciali-sering af Bioteknologisk Forskning:Biotek Inkubator. ProjektlederCOBIS. Budget 10,1 mio. kr.5. From idea to business - the Asianapproach - An innovation best prac-tice exchange project with leadingAsian companies and knowledgecenters. Projektleder Universe Fon-den. Budget 5,8 mio. kr.6. Udbygning af samspillet mellem vi-deninstitutioner og virksomheder imode- og tekstilindustrien. Projekt-leder Dansk Mode og Tekstil. Bud-get 3,1 mio. kr.

>3.1.1.3 VidenkuponVidenkupon er rettet mod virksomheder, som ikke er vant til at samarbejde med forsk-nings- og videninstitutioner. Virksomhederne kan få mellem 50.000 og 100.000 kr. irabat ved køb af rådgivning, sparring, uddannelse eller forskning i forbindelse medgennemførelse af et konkret udviklingsprojekt i virksomheden. Der er afsat op til 20mio. kroner årligt i 2008-2009.Siden offentliggørelsen har der været stor efterspørgsel på videnkuponer. I 2009 mod-tog styrelsen i alt 518 ansøgninger. Heraf blev der givet 342 tilsagn og 176 afslag. Defleste afslag er givet til virksomheder, der ikke levede op til virksomhedskravene. Derer samlet givet tilsagn for ca. 34 mio. kr.Der laves løbende statistik over tilsagnene til videnkupon. Blandt andet laves der op-gørelser over fordelingen af tilsagn i forhold til branche, geografisk placering af virk-somhed og virksomhedsstørrelse:BrancheAf de virksomheder, der fik tilsagn i 2009, beskæftiger knap 4 pct. sig med landbrug,fiskeri og/eller råstofudvinding. Andre 6 pct. befinder sig i bygge- og anlægsbranchen.15 pct. er beskæftiget inden for videnservice. Endelig er ca. 43 pct. engageret i frem-stillings- og maskinindustrien, imens de resterende virksomheder er nogenlunde jævntfordelt over alle øvrige brancher.RegionRegion Hovedstaden er den region, som optræder hyppigst, hvad angår den geografi-ske placering af de virksomheder, der fik tilsagn i 2009. I denne region er 33 pct. af ar-bejdsstederne placeret. Henholdsvis 24 og 21 pct. af virksomhederne ligger i RegionSjælland og Region Nordjylland. Endeligt følger Region Midtjylland og Region Syd-danmark med lige knap 10 pct. af virksomhederne i hver af disse regioner.Virksomhedsstørrelse38 pct. af tilsagnene til videnkupon blev i 2009 givet til virksomheder med mellem 10og 50 ansatte. Virksomheder med færre end 10 ansatte modtog 42 pct. af de tilsagne,imens virksomheder med mere end 50 ansatte modtog de resterende 20 pct.Virksomhederne samarbejder primært med GTS-institutterne. For eksempel er Tekno-logisk Institut involveret i 58 pct. af de projekter, der har fået tilsagn, og AgroTech ica. 10 pct. I 90 pct. af de ansøgninger, der har fået tilsagn, figurerer et GTS-institutsom den samarbejdende videninstitution. Til sammenligning er der kun i ca. 10 pct. afprojekterne givet tilsagn til et universitet.

>3.1.1.4 Finansiering af dansk deltagelse i internationale programmerRTI har siden 2008 finansieret den danske deltagelse i 3 internationale programmer,der medfinansieres af EU under det 7. rammeprogram for forskning og udvikling. Detdrejer sig om AAL, ARTEMIS og Eurostars.Der er en række forhold, der er fælles for de tre programmer:> Programmerne er vedtaget af Europa-parlamentet og Ministerrådet i henhold tilden fælles beslutningsprocedure.> Den danske deltagelse er godkendt af RTI, regeringen og Folketinget.> Ansøgninger evalueres og rangordnes efterfølgende af internationale ekspertpaneler.> Alle medlemslande er forpligtet til at følge rangordenen i fordelingen af deres re-spektive bevillinger til nationale deltagere i projekter.> Den nationale bevilling medfinansieres af ”top-up” penge fra 7. rammeprogram.> Alle tre programmer er igangsat i 2008 og løber i første omgang til 2013, hvor derskal tages stilling til, om de skal forlænges i det 8. rammeprogram.Udviklingen i ansøgninger og bevillinger i 2008 og 2009 er beskrevet nedenfor for treprogrammer.AAL-programmetUnder AAL-programmet (Ambient Assisted Living Joint Programme) har der forelø-bigt været gennemført to udbud med tilskud til innovationsprojekter. Udbuddene haromhandlet ikt-løsninger til hhv. afhjælpning af kroniske lidelser (2008) og understøt-telse af social interaktion mellem ældre (2009). Et tredje opslag forventes offentlig-gjort ultimo januar 2010 med fokus på ikt-understøttelse af ældres uafhængigelivsførelse og aktive deltagelse i samfundslivet.Det samlede tilskudsbudget for det andet udbud var 450 mio. kr., hvoraf de deltagendelande bidrog med 277,5 mio. kr. og EU med 172,5 mio. kr. Det vil sige, at hver pro-jektbevilling normalt består af 60% nationalt og 40% EU-bidrag (hvortil kommer part-nernes egen finansiering). Det samlede danske tilskudsbidrag er på 3,75 mio.kr, somsuppleres med 2,25 mio. kr. fra EU-kommissionen, dvs. i alt 6 mio. kr. til dansk delta-gelse.Den danske deltagelse i ansøgningsrunderne har været stigende og omfattede underden anden udbudsrunde 18 danske partnere (heraf 11 SMVer) fordelt på i alt 9 ansøg-ninger. Der er foreløbig igangsat et dansk-koordineret projekt.ARTEMISI forbindelse med det fælles teknologiinitiativ (JTI) ARTEMIS har der i 2009 væretgennemført to udbudsrunder med tilskud til innovationsprojekter.Det samlede tilskudsbudget for det andet udbud var på i alt 784 mio. kr., heraf 506mio. kr. national finansiering og 278 mio. kr. fra EU. Der er indgået eller vil blive ind-gået endelig aftale om gennemførsel af 11 nye ARTEMIS projekter med start primo -medio 2010 med et samlet tilskudsbeløb på 668 mio. kr. Danmarks tilskudsbidrag er14,4 mio. kr., suppleret med EU’s bidrag på 4.9 mio. kr., i alt 19,3 mio. kr. i tilskud tildanske projektdeltagere.

>På baggrund af ansøgningsrunderne i 2009 forventes igangsat 6 projekter med danskdeltagelse ud af 13 projekter, der forventes igangsat.Eurostars-programmetEurostars-programmet er etableret i et samarbejde mellem en gruppe EUREKA-landeog EU’s 7. rammeprogram. Eurostars blev startet i 2008 og er målrettet europæiskeforskningsintensive SMV’er, der ønsker at indgå i internationale samarbejdsprojekterom markedsrettede forsknings- og innovationsprojekter. Der er budgetterede med 3mia. kr. i tilskud i perioden 2008 til 2013, heraf medfinansierer medlemsstaterne 2.250mio. kr. og EU 750 mio. kr.Eurostars-programmet er åbent for ansøgninger fra alle fagområder. Omkring 40 pct.af ansøgningerne er inden for IKT-området, 35 pct. inden for biotek/biomed og om-kring 20 pct. inden for miljø- og energiteknologi.Der har været afholdt 1 udbud i 2008 og 2 udbudsrunder i 2009. Det samlede projekt-budget for alle ansøgningsrunder er på ca. 8,5 mia.kr. fordelt på lidt over 800 ansøg-ninger. Omkring 75-80 pct. af projektdeltagerne er SMV’er, 20 pct. er universiteter ogandre videninstitutioner og 2 pct. er store virksomheder med over 250 ansatte.Programmet er interessant for SMV’er i europæiske lande med en meget åben ogforskningsorienteret økonomi. Danmark, Sverige, Norge, Israel og Holland ligger helt itop, når der regnes på antallet af ansøgninger i forhold til landenes størrelse. Det hardesuden vist sig, at ansøgere fra disse lande klarer sig relativt bedre i evalueringen endansøgere fra andre lande.I gennemsnit støttes 20-25 pct. af ansøgningerne. Indtil august 2009 kunne danskeSMV’er søge forprojekt-tilskud under RTI’s forprojektordning.

>Forprojekter til EU’s 7. rammeprogramFormålet med initiativet er overordnet at øge antallet af danske SMV’er, der ansøgerog deltager i EU's 7. rammeprogram for forskning og udvikling. Dermed skal initiati-vet være med til at sikre, at danske virksomheder opnår økonomisk støtte til den del afvirksomhedens forsknings- og udviklingsaktiviteter, der egner sig til et fælleseuropæ-isk forskningssamarbejde, samt at virksomhederne får adgang til den viden, der findesi andre europæiske virksomheder og forskningsinstitutter.SMV’er kan gennem EU-forprojektet søge op til 120.000 kr. til det forberedende ar-bejde med at indsende en ansøgning til EU's 7. rammeprogram. I visse tilfælde kan enbrancheforening eller en anden virksomhedssammenslutning ligeledes søge om et EU-forprojekt. Ordningen tilbyder op til 50 pct. medfinansiering af afholdte udgifter tilløn, rejser og ekstern hjælp.Der blev i 2009 givet 39 tilsagn til forprojekter.

Samarbejde mellem inco Danmark,RUC og DANVIFO på Bornholminco Danmark er en engrosvirksomhedmed 430 ansatte, der fungerer som total-leverandør til fødevarebranchen. Virk-somheden har mange mindre kunderinden for bl.a. caféer, restauranter, cate-ring og fødevarebutikker. Kunderne ef-terspørger ofte nye produkter, og incoDanmark indgår derfor i en del samar-bejder om produktudvikling. inco Dan-mark er dog generelt en megetdriftsfokuseret virksomhed, der ikke harhaft formelle processer for innovation.Det var baggrunden for, at innovations-netværket DANVIFO foreslog incoDanmark at medvirke i et innovations-projekt. DANVIFO har i samarbejdemed forskere på RUC etableret et så-kaldt ”Innovationslaboratorium”. Ud-over at skabe innovation i de deltagendevirksomheder, er formålet at udvikle endrejebog for at arbejde med innovationinden for oplevelsesområdet.To RUC-forskere har samlet, hvad derinternationalt foreligger af metoder ogguides inden for serviceinnovation. Debruger Innovationslaboratoriet til at til-passe værktøjerne til mindre og mellem-store service- ogoplevelsesvirksomheder.inco Danmark var i udgangspunktetskeptiske over for, hvad de kunne bruge

forskere til. Men virksomheden blev be-gejstret for resultatet og oplever, at sam-arbejdet med RUC har tilført en masseviden om at arbejde systematisk med in-novation og om at koble kunder og leve-randører.Konkret gik projektet ud på at udvikleen biodynamisk, fedtfattig mælk, som ersærligt egnet til at skumme og kommeoven på kaffe. Udover inco Danmark ogRUC deltog en café og et mejeri. RUCsdeltagelse – og drejebogen - betød bl.a.,at der blev arbejdet systematisk med atinvolvere caféens personale og få demtil at føle ejerskab til produktet. Derblev lagt en strategi for, hvordan caféenskulle kommunikere om produktet tilderes kunder, og der blev arbejdet medat formidle caféens ønsker til produktettil mejeriet.Projektet har betydet, at inco Danmarkhar fået appetit på at samarbejde medvideninstitutioner. I første omgang ersamspillet med RUC blevet videreud-viklet:Der er startet et nyt innovationsprojektmed RUC-forskerne, hvor inco Dan-mark sammen med en leverandør og trekunder arbejder på at udvikle et nytdansk pastaprodukt baseret på durum-hvede fra Bornholm (det eneste stedhvor der vokser durumhvede i Dan-mark).

>Nationale innovationsnetværkFagområdeInformations- ogkommunikationsteknologiProduktion, nye materialerNavn på innovationsnetværket> Innovationsnetværket for informationsteknologi - INFINIT> Innovationsnetværket Animation Hub> Innovationsnetværket AluCluster> Innovationsnetværket for Livsstil - Bolig og Beklædning> Innovationsnetværket Lydteknologi> Innovationsnetværket for Dansk Lysteknologi> Innovationsnetværket PlastNet> Innovationsnetværket RoboClusterFødevarer, primærerhvervEnergi> Fødevaresektorens innovationsnetværk> Innovationsnetværket for Biomasse> Innovationsnetværket OffshoreCenter Danmark> Innovationsnetværket VE-NETMiljøSundhed/medico> Innovationsnetværket for Miljøteknologi> Partnerskabet Vand i byer> Innovationsnetværket BioPeople> Partnerskabet LEV VEL – innovation til ældre> Partnerskabet for innovative løsninger til kronisk syge (UNIK)ByggeriTransportServiceOplevelsesøkonomi og turisme> Innovationsnetværket for byggeri - INNOBYG> Transportens Innovationsnetværk> Innovationsnetværket Service Platform> Innovationsnetværket for Kommunikation og Markedsføring> Innovationsnetværket for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi

>Undersøgelsen viser:> At halvdelen af alle virksomheder, der deltog i innovationsprojekter i perioden2006-2007, allerede er blevet mere innovative.> At ni ud af ti virksomheder forventer at skabe innovationer inden for nogle år i for-længelse af, at de har deltaget i et innovationsprojekt.> At netværkenes innovationsprojekter tilfører virksomhederne en bred vifte af kom-petencer. Mange virksomheder angiver at have fået viden om forhold som mar-kedsforståelse, brugeradfærd, værdikædesamarbejde og innovationskonceptergennem projekterne.> At innovationsprojekterne yder et væsentligt bidrag til, at virksomhederne opbyg-ger langvarige relationer til videninstitutioner.> At mere end en tredjedel af virksomhederne som direkte følge af projektdeltagel-sen bruger videninstitutioner som rådgivere og sparringspartnere. Flere virksomhe-der ser det altså nu som naturligt at henvende sig til fx et universitet for at fårådgivning og sparring på et specifikt område.Herudover viser regnskabet:> At 145 virksomheder i gennemsnit deltog i hvert netværks aktiviteter. I 2007 vartallet 86.> At 408 virksomheder i 2008 udviklede nye produkter, ydelser eller processer somfølge af, at de deltog i netværkenes aktiviteter.> At 466 virksomheder i 2008 fik idéer, som senere kan blive til nye produkter, ydel-ser eller processer.> 74 pct. af de virksomheder, der har udviklet nye produkter, ydelser eller processer,kommer fra et af de 11 netværk, der er etableret før 2004. Det betyder, at det oftetager nogle år, før netværkenes indsats kan aflæses på den erhvervsmæssige bund-linje.> At 924 virksomheder i 2008 deltog i konkrete samarbejdsprojekter med videninsti-tutioner på grund af deres deltagelse i netværkene.> At 305 af disse virksomheder aldrig før havde samarbejdet med videninstitutioner.> At i alt 3918 virksomheder deltog i en eller flere aktiviteter under netværkene i2008.

>CASE:Case fra innovationsnetværket ”Livsstil, Bolig og Beklædning” i HerningKarup Partners er en mindre møbelvirk-somhed med syv ansatte og en omsæt-ning på ca. 20 mio. kr. Virksomhedenshar specialiseret sig inden for funktio-nelt design (pladsbesparende møbler,der kan bruges til flere formål) og futon(en speciel type madras, der bruges i ja-panske senge).Virksomheden konkurrerer på at værespecielle med hensyn til funktionalitetog design og samtidig kunne sælge tilrimelige priser via postordrefirmaer ibl.a. Tyskland og Frankrig. I takt med atstørre møbelproducenter er blevet bedretil produktudvikling, er kravene til krea-tivt og nytænkning øget i Karup Part-ners. Virksomheden indgår derfor aktivti innovationsnetværket ”Livsstil, Boligog Beklædning”. De deltager bl.a. iprojektet ”Videncocktail”, der handlerom at styrke mindre træ- og møbelvirk-somheders brug af videninstitutioner.Første led i Videncocktail er et innova-tionstjek, hvor virksomhedens potentia-ler for innovation analyseres ved hjælpaf et såkaldt IQ-værktøj. Innovations-tjekket førte i Karup Partners til et sam-arbejdsprojekt, hvor studerende påAalborg Universitet skulle forsøge at re-definere futonbegrebet. Seks grupper afstuderende på arkitektlinjen skulle kon-kurrere om at udvikle det bedste forslag– og den første prototype – baseret påinput fra Karup Partners om deres mar-ked, kunder og mulige kanaler til athente inspiration.Det vindende produkt blev NEST - enfutonstol der kan foldes ud og brugessom madras. Prototypen var færdig istarten af 2009 og blev straks præsente-ret på Køln-messen i februar.

3.2 Flere højtuddannede i erhvervslivet3.2.1 VidenpiloterVidenpiloter er et tilbud til SMV’er om ansættelse af en højtuddannet medarbejder.Formålet er at få flere akademikere ud i virksomheder, der ikke har erfaring med at an-sætte højtuddannede medarbejdere. Samtidig skal ansættelsen af en videnpilot styrkesamarbejdet mellem de små og mellemstore virksomheder og videninstitutionerne.Virksomheder med to til 100 ansatte kan få et tilskud på 10.000 kr. om måneden i optil 12 måneder til at ansætte en videnpilot. Videnpiloten skal i perioden gennemføre enkonkret udviklingsopgave.Rådet godkendte i alt 79 ansøgninger om videnpiloter i 2009, hvilket er et fald på 17videnpiloter i forhold til året før. Forklaringen skal findes i, at virkemidlet Videnpiloteri 2009 på finansloven var skåret ned fra 31,1 millioner kr. til 4,4 millioner kr. Når detalligevel lykkedes at give tilsagn for i alt 12,6 millioner kr., så skyldes det et stort til-bageløb fra de tidligere år. For at mindske netop dette tilbageløb af uudnyttede midlerreviderede Rådet for Teknologi og Innovation i sommeren 2009 kravene til virksomhe-derne, som herefter må anvende videnkuponordningen, hvis de har behov for tilskudtil at købe viden på videninstitutionerne.

>I 2009 blev der desuden gennemført en effektmåling af videnpilotordningen, som viserat virksomheder der deltager i ordningen, har højere stigninger i bruttofortjenesten endtilsvarende kontrolvirksomheder. I året efter videnpilotprojektets afslutning har de del-tagende virksomheder gennemsnitligt 1,1 mio. kr. højere bruttofortjeneste end virk-somheder i kontrolgruppen.Virksomheder, der deltager i ordningen, har også en bedre overlevelsesrate end virk-somheder i kontrolgruppen.3.2.2 ErhvervsPhDErhvervsPhD-ordningen skal fremme forskning og udvikling i dansk erhvervsliv. EnErhvervsPhD er et treårigt forskningsprojekt og en forskeruddannelse, hvor den stude-rende ansættes i en virksomhed og indskrives på et universitet. Denne kombinationgiver den studerende en unik indsigt i både erhvervslivets og universiteternes forsk-ning og udvikling.Der er i 2009:> Blevet ansøgt om 184 ErhvervsPhD-projekter> Godkendt 98 ErhvervsPhD-projekter> Videreført en løbende informationskampagne for at øge bredden og mængden afansøgere> Sket en forhøjelse af ordningens tilskud> Sket en videre forenkling af reglerne for ErhvervsPhD-ordningenI de projekter, der er godkendt i 2009, er 36 pct. af de deltagende virksomheder småeller mellemstore virksomheder. Det er på niveau med 2008, hvor 37 pct. var i småeller mellemstore virksomheder. I 30 pct. af de godkendte projekter ligger de delta-gende virksomheder uden for hovedstadsområdet. Til sammenligning var tallet 47 pct.i 2008.I 2009 udgør projekter inden for de merkantile, samfundsvidenskabelige og humanisti-ske områder godt 27 pct. af det samlede antal godkendte projekter, hvilket udgør enlille stigning i forhold til 2008, hvor tallet var 24 pct.

>CASE:Viden om vinden er guld værdAlle taler om vejret - men hvem gørnoget ved det?ErhvervsPhD-studerende Tryggvi Jóns-son er rent faktisk en af dem, der gør sittil, at Danmark kan leve op til sin ambi-tiøse målsætning om, at halvdelen afvores strømforbrug på sigt stammer fravedvarende energi. Og dermed gør hanogså sit til, at klimaet og vejret er til atleve med i fremtiden.Tryggvi Jónsson er ansat i ENFOR iHørsholm, hvor han arbejder med at for-udsige den pris, energisektoren og i sid-ste ende forbrugerne skal betale forelektricitet i Nordeuropa. Den 26-årigeMaster of Science påbegyndte i novem-ber 2008 et treårigt ErhvervsPhD-pro-jekt i samarbejde med DTU og ENFOR.En af de helt store udfordringer forenergiselskaberne er at forudsige hvormeget elektricitet, der kan produceres,hvis det blæser kraftigt, stormer, susereller slet og ret er vindstille. Det skyl-des, at selskaberne forpligter sig til atlevere en vis mængde strøm på et giventtidspunkt. Kan de ikke det, bliver destraffet økonomisk. Og ikke mindst vin-den kan være uforudsigelig.”Derfor er det uhyre vigtigt at kunne in-kludere information om alle relevanteforhold, når selskaberne lægger sig fastpå, hvor meget strøm de kan sælge,”siger Tryggvi Jónsson. Gennem sit pro-jekt undersøger han, hvordan energisel-skaberne kan optimere og målrette deresforudsigelser til bestemte markeder.En lille virksomhed som ENFOR medfire ansatte er helt afhængig af adgangtil viden fra omverden, og derfor er Er-hvervsPhD-projektet et værdifuldt red-skab. Direktør og stifter Torben SkovNielsen siger, at virksomheden havde etgodt forhold til DTU i forvejen, men atErhvervsPhD-projektet skaber ram-merne for et ”systematisk samarbejdemed konkret indhold og mål.””Vi får adgang til et forskningsmiljø, viikke selv ville være i stand til at etab-lere. For en lille virksomhed er det utro-ligt vigtigt at få input udefra og kunnetale med andre på et højt fagligt niveau,”siger Torben Skov Nielsen.

3.3 Teknologisk infrastruktur og RTI’s GTS-strategiI forlængelsen af den internationale evaluering af nettet af godkendte teknologiske ser-viceinstitutter (GTS) der blev afsluttet primo 2009, har Rådet for Teknologi og Innova-tion udarbejdet en strategi for GTS-nettets udvikling i perioden 2010-2015.Rådet har i strategien formuleret en vision om, at GTS-nettet skal være den centraleaktør i at gøre danske SMV’er mere innovative og globalt konkurrencedygtige. Dettesker gennem opbygning af nye anvendelsesorienterede F&U-kompetencer og teknolo-gisk infrastruktur, der kan øge forsknings- og udviklingsindsatsen i dansk erhvervsliv.Rådet vil generelt løfte GTS-nettet højere op i videnkæden gennem at understøtte sam-arbejder med universiteter og andre videninstitutioner, understøtte international viden-hjemtagning, sikre GTS-nettets fokus på behovene i dansk erhvervsliv og især små og

>mellemstore virksomheder samt understøtte GTS-nettets indre og ydre sammenhæng-skraft. Rådet vurderer, at det er vigtigt at styrke bevillingerne til GTS-området.GTS-nettet består af 9 institutter, der tilsammen havde ca. 3250 medarbejdere, og enårlig omsætning på 2,82 mia. kr. i 2008, hvilket er en omsætningsmæssig stigning påknapt 15 pct. i forhold til året før.3.3.1 Rådets resultat- og tillægskontrakter med GTS-institutterneRTI-midler i pct.RTI-midlerAgroTechAlexandra InstituttetBioneerDansk Brand- og sikringsteknisk InstitutDELTADansk Fundamental MetrologiDHIFORCE TechnologyTeknologisk InstitutI alt18,5013,5515,006,7537,6713,3041,8051,4096,40294,37Omsætning85,181,943,2114,9252,318,1723,71.056,0841,63.216,8af omsætning21,7 pct.16,5 pct.34,7 pct.5,9 pct.14,9 pct.73,5 pct.5,8 pct.4,9 pct.11,5 pct.9,2 pct.

I 2009 afsluttedes de eksisterende resultatkontrakter for perioden 2007-2009, hvorRådet udover de almindelige aktiviteter havde særligt fokus på strategiske og klima-relaterede indsatser.Rådet forhandlede og indgik nye resultatkontrakter for perioden 2010-2012. Resultat-kontrakterne er blevet til efter en offentlig proces, hvor interesserede via debatsidenwww.bedreinnovation.dk kunne kommentere på de mere end 200 forskellige aktivite-ter, der var til GTS-nettets fokus i strategiperioden. Siden havde mere end 7000 unikkebesøgende, og der blev givet mere end 200 eksterne kommentarer til forslagene.Rådet har besluttet samlet at bevilge knap 950 mio. kr. til aktiviteter, der relaterer sigtil GTS-nettet og de enkelte institutter i perioden 2010-2012. Hovedparten af disse ak-tiviteter er nu kontraktmæssigt på plads med institutterne, og de resterende indsatservil blive udmøntet i løbet af 2010.

>Med strategien ønsker rådet at skabe gunstige rammer for forskere og iværksættere,der kommercialiserer ideer og opfindelser fra forskningen. Det skal ske ved at gøre opmed en række barrierer og skabe stærkere incitamenter til kommercialisering.3.4.1 InnovationsmiljøerneFormålet med innovationsmiljøordningen er at skabe og udvikle flere videntungeiværksættervirksomheder med unikke kompetencer, som kan blive morgendagensvækstvirksomheder. Innovationsmiljøerne bidrager til dette formål ved at identificereog vurdere forretningsideer med kommercialiseringspotentiale, samt hjælpe lovende vi-deniværksættere med at realisere disse projekter gennem tilførsel af udviklingskapital.Innovationsmiljøerne arbejder i det meget tidlige stadie af kommercialiseringsproces-sen, hvor der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt sådanne projekter kan realiseres.På baggrund af et EU-udbud har videnskabsministeren godkendt seks innovationsmil-jøer, som i perioden 2009-2011 skal bistå videnbaserede danske iværksættere medklog kapital i form af professionel rådgivning og risikovillige investeringer.De 6 innovationsmiljøer er:>>>>>>CAT Innovation A/SDTU-Symbion Innovation A/SInnovation Midtvest A/SNOVI Innovation A/SSyddansk Teknologisk Innovation A/SØstjysk Innovation A/S

Innovationsmiljøet skal:> opsøge og screene risikobetonede kommercialiseringsideer> investere i de kommercialiceringsideer, der vurderes som lovende> sikre adgang til de rette faciliteter for de videnbaserede iværksættere, som innova-tionsmiljøerne involverer sig i> rådgive og sparre med iværksættere omkring modningen af kommercialiserings-ideen, samt følge op på aftalte milepæle> hjælpe iværksætteren med at få skabt kontakt til og indgået aftaler med relevanteprivate investorer, så den fornødne kapital tiltrækkesInnovationsmiljøerne samarbejder med videnbaserede iværksættervirksomheder i optil tre etaper: forundersøgelser, primære forprojekter og sekundære forprojekter. Inno-vationsmiljøerne kan investere op til 6 mio. kr. i virksomheden (gældende fra 1. april2010).Centrale resultater fra innovationsmiljøerne:> Innovationsmiljøerne gennemfører årligt i størrelsesordenen 250-300 forundersø-gelser og investerer på vegne af staten i godt 40-60 nye virksomheder om året> Der blev i 2008 startet flest virksomheder inden for bioteknologi og medico-sektoren

>> Der var pr. 31. december 2008 257 virksomheder i innovationsmiljøernes portefølje> Knap halvdelen af virksomhederne har udspring i universiteter, hospitaler ellerandre videninstitutioner> De videnbaserede iværksættere, som innovationsmiljøerne har investeret i, har engennemsnitlig overlevelsesrate på 43 pct. i et 5-årigt perspektiv> I 2008 tiltrak innovationsmiljøerne godt 500 mio. kr. i privat investeringskapital tilderes porteføljevirksomheder, hvilket var en tilbagegang på 40 pct. i forhold til re-kordåret 2007.> Inden for de sidste 5 år har innovationsmiljøerne tiltrukket mere end 6 gange såmeget privat kapital, som der er investeret statslig kapital i porteføljevirksomheder> Inden for de sidste 3 år, er der sket en tilbagebetaling af de statslige investeringerpå knap 100 millioner kr.

ScreenTicket fik startkapital gennem innovationsmiljøerneComputeren, pungen og telefonen ersmeltet sammen i nutidens mobiltelefoner.Det baner vejen for, at man på mobilenbåde kan se på en eventkalender ellerkøreplan, bestille billetter, betale demog få en digital billet via sms. Ved ind-gangen til arrangementet eller toget, kanman vise den kopisikrede billet på tele-fonens skærm.Det er kort fortalt idéen bag firmaetScreenTicket skabt af iværksætterneSead Bajrovic, David Ventzel og Jatha-van Shanmugam. Den har vist sig atvære så god, at både kunder, brugere oginvestorer har taget den til sig.Virksomheden er samtidig på vej udover landets grænser.ScreenTicket er i gang med at etableresig i USA og Sverige via samarbejds-partnere med stort lokalkendskab.Skabertrang som drivkraftAllerede mens de tre ildsjæle bag fir-maet var under uddannelse, satte de sigdet mål, at de ville skabe en erhvervs-succes sammen.- Vi har en skabertrang, der driver osfremad. Vi kan lide selv at tage beslut-ningerne og skabe noget nyt, forklarerCEO Sead Bajrovic.Stifterne kom på prøve, da startkapita-len skulle skaffes. Men Østjysk Innova-tion kunne se potentialet i idéen bagScreenTicket.Dermed kom en prototype og den førstekunde i hus.- Vi mødte stor lydhørhed i innovations-miljøet.Potentialet blev undersøgt seriøst, og vifik kortlagt teamets personlighedsprofiler.Østjysk Innovation er med til at sikre, atvi udvikler os løbende og kommer ud påmarkedet, oplever Sead Bajrovic.Kunsten at komme førstScreenTickets ledelse har øjnet et nyt ogvoksende marked tidsnok til at kunneblive en såkaldt first mover med de for-dele, det giver.Ambitionen er, at den gode timing skalgøre ScreenTickets løsning til den mestpopulære, så den på sigt kan blive endecideret international standard på dettefelt. I slutningen af 2009 vandt løsnin-gen en pris i en iværksætterkonkurrencei USA på grund af sit potentiale for atblive stor succes på det amerikanskemarked.

>- Mobilmarkedet udvikler sig meget hur-tigt. Investorerne har givet os ro til at fo-kusere på salg og videreudvikling. Detville have forhalet vores udvikling ogforringet vores chancer for succes, hvisvi skulle bruge endnu mere tid på atsøge kapital, konstaterer Sead Bajrovic.En stærk bevidsthed om værdien af net-værk har også hjulpet ScreenTicket godtpå vej.Mange timer er blevet brugt på at væretil stede de rigtige steder og stifte nyerelationer. Det gav for eksempel bonus,at Væksthus Midtjylland kendte til Scre-enTicket, da DR Penge ringede tilvæksthuset for at få kontakt med virk-somheder, der fik nej til lån hos banker.ScreenTicket kom på skærmen i den al-lerbedste sendetid.- Kort efter blev vi kontaktet af fire in-teressante investorer, heriblandt For-eningen Energi Horsens, der sammenmed Østjysk Innovation skød fire mil-lioner kroner ind i virksomheden, sigerSead Bajrovic.

3.4.2 Proof of conceptInitiativet med proof of concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner hareksisteret i sin nuværende form siden 2007. Formålet er at fremme kommercialiseringaf forskningsresultater.Rådet har i perioden 2007-2012 bevilget i alt 133,7 millioner kr. til proof of concept-finansiering ved offentlige forskningsinstitutioner, heraf 76,2 millioner kr. til perioden2010-2012.Proof of concept-konsortierMidlerne er efter udbud fordelt på to tværinstitutionelle konsortier i Øst- og Vestdan-mark, der råder over hver sin pulje til medfinansiering af proof of concept-projekter.Medlemmer af Østkonsortiet:Danmarks Tekniske UniversitetKøbenhavns UniversitetRegion HovedstadenStatens SeruminstitutMedlemmer i Vestkonsortiet:Aarhus UniversitetAalborg UniversitetSyddansk Universitet

Proof of concept-formålProof of concept-midlerne kan af institutionerne anvendes til at dokumentere og mod-ne tidlige opfindelser fra forskningen frem til et stadie, hvor det er muligt at tiltrækkeprivate markedsinvestorer. Herunder kan de benyttes til at frikøbe forskere fra andreforpligtelser, så de i en periode kan koncentrere sig om at udvikle egne opfindelser.Midtvejsevaluering 2009En ekstern midtvejsevaluering er gennemført omkring årsskiftet 2008/2009. Evalue-ringen påpeger, at initiativet overvejende er kommet godt fra start, men også at der erbehov for en række justeringer. Navnlig er der behov for at skærpe det kommerciellefokus i de projekter, der igangsættes, og behov for at hæve det hidtidige tilskudsloft på750.000 kr. for nogle projekter.

>På baggrund af midtvejsevalueringen er ordningen justeret under den seneste udmønt-ning af midler for 2010-2012.Status for antallet af igangsatte, gennemførte og videreførte projekterEfter første kvartal 2010 rapporterede de deltagende institutioner om i alt 87 igang-satte og 31 afsluttede projekter, hvoraf 14 er videreført med finansiering fra innova-tionsmiljøer, private virksomheder eller fonde, eller har ført til overdragelse af IPReller anden kommerciel udnyttelse af opfindelsen.3.4.3 OpfinderrådgivningenOpfinderrådgivningen hjælper opfindere med at undersøge, om en idé virkelig er nyog unik, samt om der er et marked for den. Opfindere kan endvidere få sparring i for-hold til udvikling af prototyper samt at identificere og tage kontakt til en virksomhed,der kan tænkes at købe rettighederne til at nyttiggøre opfindelsen.Der blev foretaget en ekstern evaluering i 2008, som viste, at Opfinderrådgivningenssamarbejdspartnere har en positiv oplevelse af samarbejdet. Næsten 2/3 af brugerneoplevede rådgivningens indledende vejledning som værdifuld for arbejdet med deresidé, og to ud af tre brugere, der modtog uddybende vejledning, fik styrket kommerci-aliseringen af deres opfindelser. Dog er der også behov for omstrukturering af områderog styrkelse af de enkelte ydelser.Opfinderrådgivningen 2009-2012I seneste udbud i 2009 er ordningen blevet styrket med en forbedret og mere strukture-ret rådgivningsproces, herunder også et online selvhjælpsværktøj. Målgruppen og mar-kedsføring af ordningen er i højere grad rettet mod at indbefatte forskere ogstuderende ved videregående uddannelser. Som et vigtigt nyt element tilbydes mindst10 udvidede rådgivningsforløb pr. år, hvor opfinderrådgivningen med en indsats på optil 150 timer pr. sag kan bringe særligt perspektivrige opfindelser frem til kommerci-alisering. Endvidere vil opfinderrådgivningen, med en række aktiviteter, blandt andetfor studerende og virksomheder, udbrede kendskabet til samarbejde om kommerciali-sering ved hjælp af licensaftaler.Status for 2009I 2009 var der 3008 henvendelser, 563 studerende som deltog i undervisningsforløb(min. 1 dag) samt indgået 4 licensaftaler.1Teknologisk Institut har via udbud fået opgaven med at være operatør på Opfinderråd-givningen i perioden 2009-2012.

Effektanalysen er gennemført af Centre for Economic and Business Research (CEBR)og afdækker innovationskonsortiernes potentielle effekter for de deltagende virksom-heder. Ved hjælp af registerdata følger analysen væksten i 220 virksomheder, som hardeltaget i et eller flere konsortier i løbet af perioden 1995-2002. Der har tidligereværet gennemført en effektmåling af innovationskonsortier i 2008, som viste, at der ersignifikante løneffekter for de deltagende forskere, men der var ikke signifikante ef-fekter på bruttofortjenesten eller værditilvæksten i virksomhederne. Denne analyse såalene på effekten i virksomheder og for forskere på et enkelt år nemlig 2004. Den nyeanalyse ser på effekterne over en længere tidsperiode, da der nu er data til rådighed forvirksomhederne frem til 2007. Væksten i virksomhederne analyseres i den nye analysegennem to indikatorer: bruttofortjeneste og beskæftigelse. Væksten i bruttofortjenesteog beskæftigelse følges før og efter indtrædelse i konsortiet.Gruppen af deltagende virksomheder sammenlignes med en gruppe af kontrolvirk-somheder, som ikke deltager, men som ligner de deltagende virksomheder i størrelse,branche, alder og region. Ud fra antagelsen om at udviklingen i bruttofortjeneste ogbeskæftigelse ville være symmetrisk i de to grupper ved fraværet af ordningen, kandifferencen mellem de to gruppers udvikling fortolkes som ordningens direkte effektfor de deltagende virksomheder.Analysens resultater kan sammenfattes som følger: Mindre virksomheder, som hardeltaget i et innovationskonsortium, har oplevet større vækst i bruttofortjenesten og iantallet af medarbejdere end virksomheder i kontrolgruppen, der ikke har deltaget.Disse resultater er robuste overfor, at der korrigeres for væksten inden programdeltagel-sen og korrigeres for udviklingen i væksten i kontrolgruppen. Resultaterne afhængerdog af størrelsen af de virksomheder, som betragtes. For eksempel er den potentielle ef-fekt på bruttofortjenesten signifikant på et 5 % niveau for deltagervirksomheder, derhavde under 150 mio. kr. i bruttofortjeneste året før programdeltagelsen. Totaleffektenpå bruttofortjenesten kan estimeres til ca. 20 mio. kr. over en tiårs horisont. Der er end-videre signifikant positive potentielle beskæftigelseseffekter for virksomheder, derhavde mindre end 150 medarbejdere året før programdeltagelsen.

4.2 Effektmåling af videnpilotordningenDenne effektmåling af videnpilotordningen er ligeledes gennemført af Centre for Eco-nomic and Business Research (CEBR) ved CBS. Den søger at afdække videnpilotord-ningens potentielle effekter for de deltagende virksomheder. I modsætning tilinnovationskonsortiumordningen, som har fungeret siden 1995, har videnpilotordnin-gen kun eksisteret siden 2005. Derfor er antallet af afsluttede forløb for virksomhe-derne med tilhørende tidsserier og observationer af bruttoværditilvækst, beskæftigelsemv. relativt begrænset. Af samme årsag er resultaterne ikke tilsvarende signifikantesom i innovationskonsortium-analysen.Hovedresultaterne af videnpilot-effektmålingen er:> Over en treårig periode, der starter i året før virksomhedens deltagelse i videnpilot-ordningen, har de deltagende firmaer i gennemsnit forøget deres årlige bruttofor-tjeneste med 1,1 mio. kr. i forhold til kontrolgruppen – se figuren nedenforFigur 5.1: Stigende i bruttofortjenesten (i TSD. kr.) I hhv. vp- og kontrol-virksomheder. Gennemsnitsværdier35003000250020001500100050000VP-Virksomheder12Kontrolvirksomheder3År efter basisår

>For at undersøge, hvorvidt firmaerne alligevel ville have ansat en højtuddannet medar-bejder uanset tilskudet til en videnpilot, undersøgte forskerne de virksomheder, derhavde fået afslag på deres ansøgning. Af disse havde kun en tredjedel efter afslaget al-ligevel ansat en højtuddannet medarbejder, hvilket styrker konklusionen om, at ordnin-gen har en reel effekt også på de mindre virksomheders personalesammensætning.Undersøgelsen er foretaget med videnskabelige økonometriske metoder og har posi-tive konklusioner for virkemidlet. Det skal dog bemærkes, at der ikke på nuværendetidspunkt kan påvises signifikante effekter. Med de begrænsninger der er i datatidsse-rierne og antallet af observationer, er det ikke muligt at afgøre, om resultaternes skyl-des, at der ikke er signifikante effekter, eller om analysen er gennemført for tidligt iforhold til at opsamle og vurdere de samlede effekter i virksomhederne af et videnpi-lot-forløb. Det burde forventes det, at der kan opnås signifikante effekter for videnpi-lotvirksomheder øges over tid. Dette skyldes dels, at de positive effekter afvidenpilotens arbejde for virksomheden øges over tid, dels fordi et højere antal afslut-tede videnpilotprojekter at undersøge vil give en endnu højere datasikkerhed. Der fore-tages en repetition af analysen om 2-3 år.

4.3 Effektmåling af erhvervslivets forskning, udvikling og innovationForsknings- og Innovationsstyrelsen har i et tæt samarbejde med Center for Forsk-ningsanalyse ved Aarhus Universitet og DAMVAD med bidrag fra Danmarks Statistiklavet en større analyse af de privat- og samfundsøkonomiske effekter af virksomheder-nes forskning, udvikling og innovation. Analyserne ser blandt andet på, hvad effektenaf virksomheders investeringer i forskning, udvikling og innovation er på deres pro-duktivitet. Endvidere gennemføres for første gang en analyse af den samfundsøkono-miske effekt af virksomhedernes investeringer i FoU i Danmark. Der er tale om denhidtil mest omfattende analyse af danske data, og alle analyserne viser signifikante re-sultater. Resultaternes robusthed er desuden blevet testet via forskellige metoder ogsammenlignet med internationale studier på området.Virksomheder med FoU-aktiviteter oplever gennemsnitlig 9 pct. højere produktivitetper medarbejder end innovative virksomheder, der ikke forsker eller udvikler. Innova-tive virksomheder har i gennemsnit 6 pct. højere produktivitet per medarbejder endvirksomheder, der hverken innoverer eller forsker og udvikler. Det gælder for allebrancher, at de FoU-aktive virksomheder gennemsnitlig har en højere produktivitet permedarbejder end ikke FoU-aktive virksomheder. Forskellene er størst blandt fremstil-lingsvirksomheder, hvor de FoU-aktive har en produktivitet per medarbejder, der er 23pct. højere end ikke FoU-aktive virksomheder. Forskellen inden for videnservicebran-cherne er 7 pct., hvilket skyldes, at ikke FoU-aktive virksomheder inden for videnser-vice i forvejen har et højt produktivitetsniveau.

Den gennemsnitlige FoU-aktive virksomhed får en marginal merværditilvækst på 66pct. af at øge deres investeringer i FoU. Tilsvarende oplever den gennemsnitlige inno-vative virksomhed, at en ekstra krone investeret i innovation giver et marginalt afkastpå 30 pct.Denne rapport er den første danske rapport, der viser de samfundsøkonomiske effekteraf virksomhedernes investeringer i FoU. Øgede investeringer i FoU betyder samfunds-økonomiske effekter i form af vækst, beskæftigelse og velfærd. De samfundsøkonomi-ske effekter af en permanent stigning i erhvervslivets investeringer i FoU på 5,5 mia. kr.– for at nå Barcelonamålsætningen i 2010 - slår for alvor igennem efter fem år, hvor:> Beskæftigelsen i stiger med op til 30.000> BNP stiger med op til 2 pct.> Produktiviteten vil stige med op til 1,2 pct.Virksomhederne har positive produktivitetseffekter af deres FoU-investeringer uanset,om disse finder sted i Danmark eller i udlandet. Placeringen af forsknings- og udvik-lingsaktiviteterne er ikke ligegyldig, idet Danmark på mellemlang og langt sigt får po-sitive samfundsøkonomiske produktivitets- og velfærdseffekter, hvis virksomhedernevælger at investere i Danmark.Analyserne anvender værditilvækst som mål for produktivitet. Danmarks Statistik de-finerer værditilvækst som virksomhedernes omsætning plus andre driftsindtægterminus forbrug af varer og tjenester, dvs. virksomhedernes produktion fratrukket for-brug til produktion. I analyserne bruges produktivitet per medarbejder for at kunnesammenligne virksomhederne på tværs af branche og virksomhedsstørrelse.

>Datamæssigt er der tale om den hidtil mest omfattende danske undersøgelse af virk-somhedernes investeringer i forskning, udvikling og innovation. Resultaterne byggerpå data fra erhvervslivets forsknings- og udviklingsstatistikker fra 1997 til 2005 ogvirksomhedsdata fra Danmarks Statistik fra 1998 til 2006. Desuden inddrages innova-tionsstatikkerne fra 2000, 2004 og 2006. Data omfatter 2.694 FoU-aktive virksomhe-der og 9.558 ikke FoU-aktive virksomheder i perioden 1997-2005. Virksomhederne erudvalgt fra FoU-statistikkerne, har mere end 10 ansatte, og hvor det har været muligtat matche med virksomhedsdata hos Danmarks Statistik.BevillingsoversigtI nedenstående tabel findes en opgørelse over forbruget af bevillinger i 2009 for deinitiativer, hvor administrationen er henlagt til rådet.

Rådet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i 2009 udgivet 29 publikationer ominnovation.Oversigten er opdelt i årsrapporter, debatpjecer og strategier mv. fra Rådet, samt analy-ser og evalueringer af rådets arbejde fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.Debatpjecer og strategier> Styrket kommercialisering af forskningsresultater> Strategi for GTS-nettet 2010-2015Udgivne rapporter fra RTI:> Årsberetning for 2008 for Rådet for Teknologi og Innovation> RTI: 01/2009> Resultater af InnovationDanmark 2007-2010: 2. halvår 2008> RTI: 02/2009> Styrket videnspredning og innovation - GTS-strategi> RTI: 3/2009> Resultater af InnovationDanmark 2007-2010: 1. halvår 2009> RTI: 4/2009Udgivne publikationer fra FI> Effektmåling af innovationsmiljøernes støtte til danske iværksættere> Innovation: Analyse og evaluering 01/2009> Rammer for innovativ IKT-anvendelse – erfaringer fra Den Regionale IKT-satsning> Innovation: Analyse og evaluering 02/2009> Analyse af forsknings- og udviklingssamarbejde mellem virksomheder ogvideninstitutioner> Innovation: Analyse og evaluering 03/2009> International Evaluation of the Danish GTS-system – A step beyond> Innovation: Analyse og evaluering 04/2009> Proof of concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner- Midtvejsevaluering> Innovation: Analyse og evaluering 05/2009> Mapping of the Danish knowledge system with focus on the role andfunction of the GTS-net> Innovation: Analyse og evaluering 06/2009> International Comparison of Five Institute Systems> Innovation: Analyse og evaluering 07/2009> Review of science and technology foresight studies and comparisonwith GTS2015> Innovation: Analyse og evaluering 08/2009> Analyse af små og mellemstore virksomheders internationale FoU-samarbejde> Innovation: Analyse og evaluering 09/2009> Ikt-anvendelse og innovationsresultater i små og mellemstore virksomheder> Innovation: Analyse og evaluering 10/2009

>> Virksomhedernes alternative strategier til fremme af privat forskning,udvikling og innovation> Innovation: Analyse og evaluering 11/2009> Rådet for Teknologi og Innovation måler sin indsats inden for metrologii perioden 2007-2009> Innovation: Analyse og evaluering 12/2009> Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik 2008> Innovation: Analyse og evaluering 13/2009> Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009– Den økonomiske krises betydning> Innovation: Analyse og evaluering 14/2009> Finanskrisens påvirkning på IT-startups> Innovation: Analyse og Evaluering 15/2009> Universiteternes Iværksætterbarometer 2009> Innovation: Analyse og evaluering 16/2009> Kortlægning af iværksætter- og entreprenørskabsfag vedde 8 danske universiteter - 2009> Innovation: Analyse og evaluering 17/2009> The Gazelle Growth Programme – Mid Term Evaluation> Innovation: Analyse og evaluering 18/2009> Nye former for samarbejde om privat forskning, udvikling og innovation- midtvejsevaluering af åbne midler> Innovation: Analyse og evaluering 19/2009> Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder.Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter> Innovation: Analyse og evaluering 20/2009> Forskning, udvikling og innovation i små og mellemstore virksomheder- erfaringer fra midtvejsevaluering af videnkuponer> Innovation: Analyse og evaluering 21/2009> Dansk innovationspolitik 2009 – Den økonomiske krises betydning for fremme aferhvervslivets forskning, udvikling og innovation> Innovation: Analyse og evaluering 22/2009> Serviceinnovation og innovationsfremmesystemet> Innovation: Analyse og evaluering 23/2009> Performanceregnskab for Forsknings- og Innovationsstyrelsensinnovationsnetværk 2009> Innovation: Analyse og evaluering 24/2009> Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2009> Innovation: Analyse og evaluering 25/2009

>Årsberetning for Rådet for Teknologi og Innovation 2009Et af Rådet for Teknologi og Innovations kerneområder er at fremmevirksomhedernes vækst gennem samarbejde om forskning, udvikling oginnovation.Rådet arbejder med, at:> Understøtte virksomhedernes vækst, innovationsevne og innovations-aktiviteter samt sikre en effektiv spredning og kommercialisering afnye forskningsresultater, viden, ideer i erhvervslivet – herunder atfjerne barrierer herfor.> Bidrage til at udvikle af det system af aktører, institutioner og virke-midler, der står for implementeringen af innovationspolitikken. Inno-vationssystemets indretning og virkemåde kan påvirkes gennem denførte innovationspolitik.Rådet har i 2009 blandt andet arbejdet med følgende områder:>>>>>>>Godkendte Teknologiske ServiceinstitutterInnovationskonsortierErhvervsPhDInnovationsprojekter (nationale og internationale)InnovationsnetværkVidenpiloterTeknologioverførsel