UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 18: Handlingsplanen "InnovationDanmark 2010-2013" + årsberetning for 2009 "Effektiv Innovationspolitik i Danmark"

>InnovationDanmark 2010-2013 er Rådet for Teknologi og Innovations (RTI) nye planfor implementering af fremtidens virksomhedsrettede innovationspolitik. Med planenønsker vi i rådet at bidrage til, at Danmark hurtigst muligt kommer tilbage på vækst-sporet, og at virksomhederne opnår en større vækst i deres produktivitet end de hargjort de seneste år. Det er håbet, at rådet med sin indsats medvirker til, at de danskevirksomheder skubbes i en retning, hvor de øger deres forsknings- og udviklingsind-sats og målretter sig mere mod innovation, end de gør i dag.Det er vores vision for indsatsen, at Danmark med rette kan kalde sig en innovativ na-tion i 2020. Vi vil gennem sin indsats bidrage til, at danske virksomheder om ti år erblandt de mest konkurrencedygtige og innovative i verden. Rådet ønsker gennem ud-bredt brug af ny viden og teknologi at bidrage til løsningen af store samfundsmæssigeudfordringer og understøtte udviklingen af nye innovationsformer i dansk erhvervsliv.Løsningen ligger i de private og offentlige virksomheder selv og i samspillet med denoffentlige forskning og andre virksomheder, kunder og brugere. Vi forsøger i rådet atadressere de udfordringer, som virksomheder og samfundet møder. Med de virkemid-ler, som vi har til rådighed, og de initiativer vi nu foreslår, er det vores ambition atvære med til at bevæge Danmark i den rigtige retning. Men vi er også klar over, at rå-dets indsats er en blandt mange flere løsninger.I alt har regeringen og Folketinget afsat 3½-4 mia. kroner til at gennemføre Innova-tionDanmark 2010-2013. Rigtigt anvendt forventer vi, at det vil skabe aktiviteter iform af forskning, udvikling og innovation i danske virksomheder for et samlet beløbpå omkring 10 mia. kroner.Rådet sætter med handlingsplanen nye milepæle i videreudviklingen af Danmarks in-novationspolitik. Vi lægger stor vægt på at dokumentere effekten af indsatsen i virk-somhederne, og dette vil være et væsentligt fokusområde for rådet i den kommendeperiode. Vi lægger endvidere stor vægt på at skabe større sammenhæng mellem desamlede danske investeringer i offentlige forskning og innovation i alle typer virksom-heder – private såvel som offentlige. Dette er en stor opgave og indebærer tættere sam-arbejde med de øvrige råd, fonde, ministerier og regionale vækstfora.Vi har på www.InnovationDanmark.dk været i dialog med virksomheder, organisatio-ner, institutioner og forskere om den nye innovationspolitik, der skal fremme produkti-vitet og vækst i Danmark og sikre danske virksomheders konkurrenceevne.”InnovationDanmark 2010-2013” er resultatet af arbejdet og vil lægge et virksomheds-rettet hovedspor for innovationspolitikkens aktiviteter frem til 2013.Rådet for Teknologi og Innovation

Igennem de sidste ti år har den gennemsnitlige årlige vækst i den danske produktivitetværet under én procent. I OECD har kun få andre lande haft så lav en vækst som Dan-mark. Den dårlige udvikling i den danske produktivitet truer på længere sigt den dan-ske vækst og velstand. Øget produktivitetsudvikling er derfor helt afgørende for atsikre en god udvikling og vækst i dansk økonomi. Vejen mod højere produktivitet,vækst og beskæftigelse går ikke mindst gennem øgede private investeringer i forsk-ning, udvikling og innovation i Danmark.Virksomhederne i Danmark er klar over de udfordringer, som de står over for, og viserogså med de senere års voksende private investeringer i forskning og udvikling, at de ihøj grad selv bidrager med løsningen. Universiteter, offentlige forskningsmiljøer ogvirksomheder, GTS-institutter, råd og fonde står klar til at hjælpe der, hvor det givermening, og der er brug for det. Det offentlige innovationsfremmesystem, herunderRådet for Teknologi og Innovation, kan ikke klare alle virksomhedernes behov, men bi-drager med udbud af initiativer og ressourcer, der skal understøtte gode rammebetin-gelser for virksomhederne.

Virksomhederne har stigende behov for ny viden og nye teknologierVirksomhedernes behov for selv at skabe eller finde viden og nye teknologier er størreend nogensinde, hvis de skal overleve den internationale konkurrence på længere sigt.Virksomhederne møder globalt et voksende krav om konstant udvikling og fornyelse.De færreste virksomheder er selv i stand til at frembringe al den viden og de teknolo-gier, de har brug for tilstrækkeligt hurtigt. Der kan – både for det danske samfund ogfor den enkelte virksomhed - derfor være betydelige gevinster at hente, hvis virksom-heder supplerer deres egen videnopbygning med viden udefra. Virksomheder samar-bejder i dag mest med andre virksomheder om innovation. Men meget tyder på, atgevinsten ved at samarbejde med videninstitutioner – ikke mindst universiteter og tek-nologiske serviceinstitutter – er høj.Det er vigtigt at fastholde forsknings- og udviklingsaktiviteter i DanmarkDen globale konkurrence har allerede medført, at produktionen i stigende grad flyttestil lande med lavere lønninger. Hidtil har forskning og innovation i høj grad været bi-beholdt i Danmark. Men dette er ved at ændre sig. Samtidig stiger investeringerne i

>forskning og udvikling dramatisk i fx Kina og Indien. Disse lande vil derfor fremoverkunne levere forskning og udvikling og velkvalificerede kandidater og forskere. Detskaber et dilemma for Danmark.Det er naturligvis positivt for den enkelte virksomhed, at de ved hjælp af udflytning afforskningsaktiviteter kan løse deres behov for forskning og udvikling. Placeringen afaktiviteterne er imidlertid ikke ligegyldig. Danmark får på mellemlang og langt sigtpositive samfundsøkonomiske produktivitets- og velfærdseffekter, hvis virksomhe-derne vælger at investere i Danmark frem for udlandet.Universiteterne har behov for, at der i Danmark findes forskningsaktive virksomheder,og virksomheder som efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Omvendt kan universite-terne tilbyde attraktive forskningsmiljøer for virksomhederne. Det er derfor vigtigt atfastholde den positive spiral, der sikrer det gode samspil, der er mellem højt kvalifice-rede offentlige forskningsmiljøer og virksomheder med betydelige forskningsaktivite-ter i Danmark.

Definition af forskning og udviklingOECD’s Frascati-manual definerer forskning og udvikling som skabende arbejde fore-taget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen afdenne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for al FoU-aktivitet er, atdet skal indeholde et nyhedselement. FoU kan opdeles i henholdsvis grundforskning,anvendt forskning og udvikling. Grundforskning er eksperimenterende eller teoretiskarbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemtanvendelse i sigte. Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde,som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Udvikling er systematiskarbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring med det formålat frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, syste-mer eller tjenesteydelser.

Samarbejde med universiteter giver højere produktivitetFoU-aktive virksomheder har en højere produktivitet end andre virksomheder. Menblandt de FoU-aktive, oplever de FoU-aktive virksomheder, som samarbejder med of-fentlige forskningsinstitutioner, 15 pct. højere produktivitet pr. medarbejder end devirksomheder, der ikke samarbejder. Det fremgår af nedenstående figur. Figuren viser,at det i høj grad kan betale sig – både for den enkelte virksomhed og for samfundet - atøge samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder omFoU.Der er et betydeligt produktivitets- og vækstpotentiale i øget offentlig-privat samar-bejde, fordi virksomheder kan bygge videre på forskningsresultater, når de udviklernye produkter, teknologier og tjenesteydelser, og samarbejde kan reducere virksomhe-dernes økonomiske barrierer for udførelse af udvikling af nye produkter samt proces-og organisationsfornyelser. Gennem samarbejde kan man udnytte andres kompetencerhos både offentlige og private virksomheder og forskningsmiljøer, så virksomhedernebilligere og bedre kan udføre og anvende egen viden og teknologi.

>Videnspredning fordobler effekten af offentlige FoU-investeringerDet har i det hele taget stor samfunds- og privatøkonomisk betydning, at forskning ogviden bliver spredt og anvendt i erhvervslivet. Det er tidligere bekræftet af OECD, atden samfundsøkonomiske effekt fordobles, hvis de offentlige investeringer i forskning,udvikling og innovation understøttes af videnspredning. De samfundsøkonomiske ef-fekter ses i form af øget vækst, beskæftigelse og velfærd.Der er ingen tvivl om, at vi udnytter offentlige investeringer bedst muligt, hvis vi søgerfor, at forskning og viden anvendes gennem effektiv videnspredning og større grad afsamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner.Højtuddannede er en kilde til øget produktivitetEn analyse af Centre for Economics and Business Research (CEBR) for Dansk Er-hvervsakademi viser, at højtuddannede giver erhvervslivet store produktivitetsgevin-ster, fordi de højtuddannede udover deres egen indsats også øger produktiviteten for deøvrige ansatte gennem sparring, videndeling, ledelse mv. Analysen viser, at hvis ande-len af højtuddannede øges med ét procentpoint vil BNP tilsvarende stige med ét pro-centpoint. Effekten er størst for de lange videregående uddannelser. Samtidig tyderresultaterne på, at de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har størst effektinden for fremstillingssektoren, mens de samfundsvidenskabelige uddannelser har denstørste effekt indenfor privat service.Et højt kompetenceniveau blandt medarbejdere og ledelse har således en stor betyd-ning for, hvordan virksomhederne klarer sig. Højtuddannede medarbejdere spiller envigtig rolle i forhold til øget produktivitet, videndeling og innovation.

1.2 Omfanget af FoU, innovation og højtuddannede i erhvervslivet i dagDer er behov for et effektivt regelgrundlag, der fremmer forskning, udvikling og inno-vation, og øger samarbejdet mellem danske virksomheder og offentlige forskning.Samtidig er der god fornuft i at øge antallet af højtuddannede i dansk erhvervsliv.Samlet vil det skabe effektiv videnspredning, høj produktivitet, vækst og beskæfti-gelse.Udgifter til forskning og udvikling stigerI 2008 nåede den private forskning og udvikling op på i alt 34,9 mia. kr. svarende til2,01 pct. af BNP. Det var en stigning fra 1,68 pct. af BNP i 2005. Samlet er både pri-vate og offentlige forsknings- og udviklingsinvesteringer øget markant igennem de se-nere år, jf. figuren ”Forskning og udviklings andel af BNP”. De offentlige og privateinvesteringer er tilsammen steget fra ca. 2,5 pct. i 2005 til næsten 3,0 pct. af BNP i2008.

Fortsat behov for at øge FoU-indsatsen i de små og mellemstore virksomhederForsknings- og udviklingsstatistikken for erhvervslivet viser, at 22 pct. af de små ogmellemstore virksomheder forsker og udvikler i 2008, mens det tilsvarende tal for destore virksomheder er 46 pct. De store FoU-aktive virksomheder udgør 13 pct. af alleFoU-aktive virksomheder og står for 60 pct. af investeringerne.Der ligger en udfordring i at øge omfanget af FoU i SMV’erne, til trods for at densamlede investering i FoU er steget markant i erhvervslivet.Andelen af innovative virksomheder er svagt faldende42 pct. af de små og mellemstore virksomheder er innovative. Det samme gælder for71 pct. af de store virksomheder. Jf. figuren ”Innovative virksomheder fordelt på inno-vationstyper” er der samlet sket et lille fald i andelen af innovative virksomheder i alt –fra 43 pct. i 2007 til 42 pct. i 2008.

Ca. hver femte innovative virksomhed (22 pct.) har i 2008 lanceret nye produkter ellerserviceydelser. Det er en lille stigning i forhold til 2007. Særligt i forhold til procesin-novationer er der sket en stor udvikling. 21 pct. af de innovative virksomheder hartaget nye processer i brug i 2008. Det kan fx være nye produktionsprocesser, og nyelogistik- og leveringssystemer. Det er en stigning på 6 procentpoint i forhold til 2007.Samlet har 32 pct. af de danske innovative virksomheder gennemført enten produkt-eller procesinnovation, eller begge dele. Selvom flere virksomheder er såvel produkt-,proces- og organisatorisk innovative falder andelen af alle virksomheder, der er inno-vative. Det betyder, at flere virksomheder satser på flere typer innovationer samtidig,men der er også flere, der slet ikke innoverer.Udgifter til innovation falder, men udgifter til FoU udgør en større andelVirksomhedernes udgifter til innovation var i 2008 48 mia. kr. Det er et fald på 1 mia.kr. i forhold til 2007. Virksomhedernes udgifter til FoU er dog som nævnt steget i pe-rioden. Udgifter til FoU udgør dermed en stigende andel af virksomhedernes innova-tionsudgifter. I 2007 udgjorde FoU-udgifterne 61 pct. af virksomhedernes samledeudgifter til innovation. Det er i 2008 steget til 72 pct..Der er forskel på udviklingen i DanmarkI Hovedstaden og Midtjylland er ca. 45 pct. af virksomhederne innovative, mens det iSyddanmark og Nordjylland er ca. 40 pct. I Region Sjælland er ca. hver tredje virk-somhed innovativ, og andelen er reduceret i 2006-08 sammenlignet med 2005-07. Deregionale data skal tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, der erdel af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens aktiviteterne kan have fundet stedpå arbejdssteder i andre regioner.

Samarbejdet med videninstitutioner er stigendeNår det gælder samarbejdet med videninstitioner om både FoU og innovation er derogså stor forskel på små og store virksomheder. 9 pct af de små og mellemstore virk-somheder samarbejde med en videninstitution om innovation i 2008 mod kun fire pct.i 2007. Den samme udvikling gør sig gældende for de store virksomheder. I 2008havde 36 pct. af de store virksomheder innovationssamarbejder med en videninstitu-tion mod kun 27 pct. i 2007. Samlet set er samarbejde mellem virksomheder og viden-institutioner om innovation på vej op, hvilket er meget positivt.Virksomhederne har øget deres efterspørgsel efter uddannet arbejdskraftAndelen af virksomheder med forsknings- og udviklingspersonale, især højtuddan-nede, er steget markant. Det gælder især i de mindre virksomheder. Højtuddannede erpersoner med en længerevarende videregående uddannelse (mindst fem år).

Omkring 33 pct. af virksomheder med 10-49 ansatte havde i 2007 højtuddannede an-satte, mens det gjaldt for 65 pct. med 50-99 ansatte og 88 pct. med 100-249 ansatte.For de mindste virksomheder er andelen steget fra 11 pct. til 13 pct. For alle virksom-heder er der tale om, at andelen med højtuddannede er steget fra 15 pct. i 2001 til 18pct. i 2007 i følge den seneste opgørelse fra Danmarks statistik ultimo juni 2010.Ses på andelen af højtuddannede årsværk er den vokset fra 14 pct. i 2000 i både frem-stillingssektoren og servicesektoren til henholdsvis 19 pct. og 16 pct.Også antallet af FoU-årsværk i virksomhederne er stærkt stigende. I 2008 blev der i altanvendt 41.000 årsværk til FoU-aktiviteter. I forhold til 2007 er der tale om en stigningpå 32 pct. Til trods for det angav over 50 af de danske virksomheder i 2008, at mangelpå kvalificeret arbejdskraft er en af de vigtigste begrænsende faktorer, når det gælderderes mulighed for at øge FoU. I 2010 har 10 pct. af virksomhederne angivet dennefaktor som en barriere.

>1.3 Udfordringer for innovationspolitikkenSamlet viser det ovenstående, at FoU-indsatsen er kraftigt på vej op, antallet af højtud-dannede og omfanget af FoU-personale i virksomheder er stigende, og det samme erandelen af virksomheder, der samarbejder med videninstitioner om innovation. Der ersåledes fremgang på en lang række centrale parametre.Men på trods af det, er udgifterne til innovation og andelen af innovative virksomhederi dansk erhvervsliv svagt faldende. FoU-indsatsen er i høj grad koncentreret i nogle fåstore virksomheder, og fordelingen af innovative virksomheder udover landet er skæv.Og til trods for det stigende antal FoU-årsværk er manglen på kvalificeret arbejdskraftstadig en stor barriere for fortsat udvikling.Danmark har et godt udgangspunkt, men der er potentiale for at gøre især SMV’erneendnu mere FoU-aktive. Det betyder, at der er behov for en aktiv forsknings- og inno-vationspolitisk indsats. Samlet mener Rådet for Teknologi og Innovation, at vi skal:>>>>>>Øge andelen af FoU-aktive og innovative virksomhederØge FoU-intensiteten i mindre virksomheder, der allerede har FoU-aktiviteterØge andelen af SMV’er, der samarbejder med videninstitutionerFastholde Danmark som et attraktivt land for investeringer i FoU og innovationØge antallet af små virksomheder, der har højtuddannede ansatØge virketrangen og antallet af nystartede virksomheder

I de følgende kapitler præsenteres den indsats rådet ønsker at gennemføre i den kom-mende periode fra 2010-13 for at imødekomme de udfordringer, danske virksomhederstår overfor. Indsatsen afspejler dels rådets mission og de opgaver, der er fastsat i Lovom Teknologi og Innovation, og dels de økonomiske rammer, som Folketinget har fast-sat for rådets arbejde i den kommende periode. I handlingplanens bilag er en oversigtover midler i perioden 2010-13 på Finansloven 2010.IndsatsområdeIndsatsområde 1Innovations-samspil mellemvirksomheder ogvideninstitutionerProgrammer:Programmer:Innovations-netværkInnovations-projekterprojekterIndsatsområde 2IndsatsområdeHøjtuddannede ivirksomhederIndsats rådeIndsatsområde 3somTeknoloTeknologiskeknologiskogiskservicee

Rådet har særligt fokus på at styrke de små og mellemstore virksomheders innova-tions- og konkurrencekraft samt at fremme erhvervslivets forskning og udvikling.Rådet for Teknologi og Innovation er både et rådgivende organ for videnskabsministe-ren og et bevillingsråd.Rådet har som en særlig opgave at rådgive videnskabsministeren og dermed regerin-gen om tilrettelæggelse og udvikling af indsatsen for at styrke forskning, udvikling oginnovation til gavn for den fremtidige vækst i erhvervslivet. Rådet løfter denne opgaveved at gennemføre evalueringer og analyser af indsatsen, sætte fokus på særligeudfordringer for Danmark og dansk erhvervsliv samt gennem årlige redegørelser forindsatsen til Folketinget og videnskabsministeren.Som bevillingsråd har videnskabsministeren anmodet Rådet for Teknologi ogInnovation om at administrere Videnskabsministeriets vidensprednings- og innova-tionsprogrammer. Det indebærer uddeling af midler til de vidensprednings- og innova-tionspolitiske ordninger, som regering og Folketing har etableret og skabt finansie-ringsrammer for.

Virksomhederne har selv ansvar for at investere i forskning, udvikling og innovation.De er også selv ansvarlige for at ansætte kvalificeret arbejdskraft og for at indgå i sam-arbejdsprojekter med universiteter, GTS-institutter, kunder mv.Men virksomheder har brug for gode rammebetingelser for at forske og udvikle og forat være innovative. Den økonomiske krise har vist, at stabile og sunde makroøkonomi-ske og finansielle rammebetingelser og stabile afsætningsforhold på såvel hjemme-som eksportmarkeder er centralt for virksomhederne. Endvidere er virksomhedernesvækst afhængig af, at samfundet bidrager med udbud af kvalificeret og højtuddannetarbejdskraft, et effektivt arbejdsmarked, gode offentlige forskningsmiljøer, teknologiskservice og spredning af viden og nye teknologier mv.Virksomheder har behov for uhindret adgang til at læse og anvende de forskningsresul-tater, som skabes i det offentlige forskningssystem. I dag betaler det offentlige over 90pct. af udgifterne, når forskere producerer videnskabelige resultater. Derefter foræresrettighederne til publicering normalt væk til kommercielle forlag, der tjener penge påat sælge adgang til samme publikationer til institutioner, virksomheder, forskere ogstuderende på universiteterne samt til den almindelige borger.Denne praksis er langt fra optimal i en viden- og forskningsbaseret verden, hvor fri ad-gang til viden for alle er en af de nødvendige forudsætninger for udvikling og innova-tion. Et udvalg nedsat af Videnskabsministeriet er kommet med 14 anbefalinger til,hvordan såkaldt ”open access” kan realiseres i Danmark. RTI støtter bestræbelserne påså vidt muligt at sikre fri adgang til offentligt finansierede forskningsresultater i Dan-mark.Udover fri og åben adgang til offentligt finansieret viden og forskning, kan der allige-vel være behov for at hjælpe udviklingen på vej og skabe gode incitamenter for virk-somhederne. De nye iværksættere kan fx have brug for offentlig startkapital fordi detprivate marked finder det for risikofyldt. Forsknings- og udviklingsorienterede virk-somheder kan have behov for nemt og enkelt at kunne samarbejde med de offentligevideninstitutioner for at få adgang til den højtkvalificerede forskning, der sker der. Ogsmå virksomheder kan have behov for et tidsbegrænset løntilskud før de tør binde anmed for første gang at ansætte en højtuddannet medarbejder.Der er også behov for at samtænke forsknings- og innovationsindsatsen og sikre stærkepartnerskaber og fælles initiativer på tværs af forsknings- og innovationsfinansierenderåd og fonde i de forskellige ministerier. Det vil styrke både universiteterne og virk-somhederne, at sammenhængen i forsknings- og innovations-indsatsen bliver bedre.Virksomhederne har alle behov for et innovationsfremmesystem, der møder dem, derhvor de er, og som tilbyder relevante og målrettede tilbud. Til den store underskov afmindre virksomheder uden den store forsknings- og udviklingsindsats, er der fx brugfor fleksible initiativer, som kan tilpasses dansk erhvervslivs mangfoldighed og for-skellige udfordringer. RTI’s indsats retter sig mod mange forskellige dele af dansk er-hvervsliv (se figur på næste side).

2.2 Udfordringer, ambition og målsætningerDen offentlige indsats til fremme af innovation varetages af forskellige råd, vækstfora,fonde og institutioner, heriblandt Rådet for Teknologi og Innovation, Det StrategiskeForskningsråd, Højteknologifonden, de regionale Vækstfora, sektorministeriernes in-novationsprogrammer m.v. Alle aktører tilstræber at koordinere deres indsats og lavefælles satsninger, så tilstrækkelig volumen, fleksibilitet og bredde i indsatsen sikres.Gennem EU-samarbejdet er der etableret en række industridrevne programmer, derkræver national finansiering fra medlemslandene. Danske virksomheders muligheder idisse programmer afhænger derfor af dansk medfinansiering til programmerne. De re-levante råd og fonde bør gennem tæt koordinering sikre sig, at Danmark deltager i demest relevante programmer, og at der er tilstrækkelig national finansiering til at dækkedanske virksomheder og universiteters deltagelse. Der er behov for at styrke den inter-nationale indsats markant i de kommende år for at sikre danske virksomheder og vi-deninstitutioner adgang til de globale forsknings- og innovationsmiljøer og -netværk.Hverken RTI eller andre bevillingsråd har ressourcer til at gøre dette alene.

Virksomhederne har ikke behov for at kende til alle offentlige innovationstilbud. Deter fx irrelevant for en medico- eller videnservicevirksomhed at kende til landbrugs-eller fiskeriordninger eller til videnpilotordningen, der støtter ansættelse af den førsteakademiker i virksomheden. Det er heller ikke nødvendigt for eksisterende vækstvirk-somheder eller ikke-FoU baserede virksomheder at kende til innovationsmiljøerne,som starter nye videnbaserede vækstvirksomheder baseret blandt andet på opfindelserfra forskningen.Udfordringen er at give virksomhederne hurtig og relevant information og et hurtigtoverblik over tilbud. Denne opgave skal løses i samarbejde mellem de relevante aktø-rer i det nationale forsknings- og innovationssystem. RTI vil arbejde for, at der etable-res et tæt samarbejde mellem de forskellige råd, fonde, brancheorganisationer oginstitutioner om at løse disse opgaver. Der er allerede udarbejdet en vejviser og enguide til de offentlige innovationstilbud. Grundlaget for at sikre virksomhederne etgodt overblik er dermed skabt.RTI har desuden gjort en indsats for at strømline sine egne virkemidler. Fra 2011 erder i alt ni virkemidler imod 18 i 2008.

>Konkrete mål for indsatsen 2010-2013>I 2013 skal der være etableret mindst fem strategiske forsknings- og innovations-platforme (SPIR-platforme) i samarbejde mellem som minimum RTI og DSF, ogvirksomhederne har lagt FoU-medfinansiering i SPIR-platformene svarende tilmindst 200 mio. kr.I 2013 skal der være gennemført mindst fire uddannelsesforløb om RTI’s indsatsfor medarbejdere i relevante institutioner med direkte virksomhedskontakt (detnuværende niveau med ét årligt forløb fastholdes).I 2013 skal der være igangsat mindst 10 større FoU-projekter, partnerskaber ellernetværk samfinansieret af RTI og de regionale vækstfora (der er primo 2010igangsat tre innovative samfundsløsninger i stategiske partnerkskaber).Det skal være let for virksomhederne at overskue innovationsfremmesystemet, ogde enkelte virkemidler skal have en stor fleksibilitet. 20 pct. af virksomhederneskal have glæde af innovationsfremmesystemet i 2013 (i 2009 var det 11 pct.)

2.3 RTI’s indsatsFortsat fokus på forenklingen af den offentlige innovationsindsatsDen offentlige innovationsindsats skal på en gang være tilstrækkelig bredt favnende tilat dække meget forskellige behov hos de danske virksomheder, og samtidig være til atoverskue for de virksomheder, der har brug for den. RTI vil i den kommende periodefortsat have fokus på erhvervsretning af indsatsen. RTI vil i samarbejde med de øvrigerelevante råd se nærmere på, om det er muligt at gøre det lettere for virksomhederne atdeltage i internationale programmer.Der eksisterer i dag forskellige forprojektprogrammer, der yder støtte til forskere ogvirksomheder, der ønsker at ansøge EU’s 7. rammeprogram. RTI har fx sin egen ”EU-forprojektordning” målrettet små og mellemstore virksomheder, der ønsker at ansøgeEU’s 7. rammeprogram. RTI ønsker at nedlægge sin egen forprojektordning og i stedetmedvirke til at etablere en fælles forprojektordning for alle råd og fonde i Videnskabs-ministeriet i form af programmet ”EU-startup”.360 graders eftersyn af programmet for innovationsprojekterRådet ønsker at gennemføre et omfattende uvildigt 360 graders eftersyn af rådets pro-gram for innovationsprojekter. Eftersynet skal blandt andet se på, hvad vi ved om ef-fekterne af de forskellige virkemidler og projekter, samt hvordan vi yderligere kan øgeeffekten af de relevante virkemidler. Eftersynet skal afklare sammenhængen mellem

>rådets program og tilsvarende programmer i andre råd, vækstfora og fonde. Der ind-hentes viden og inspiration fra udlandets erfaringer med innovationsprojekter til arbej-det.Opdatering af vejvisere og guides til de offentlige innovationstilbudRådet har i 2008 ledet en arbejdsgruppe bestående af relevante ministerier, erhvervsor-ganisationer og Danske Regioner, som i fællesskab har udarbejdet en vejviser og enguide til de offentlige innovationstilbud. Rådet vil sørge for løbende at opdatere disseoversigter og tage initiativ til, at de bliver tilgængelige via hjemmesider.Uddannelse af rådgivere med direkte virksomhedskontaktVirksomheder møder forskellige typer rådgivere mange steder. Mange virksomhederfår forsknings- og teknologirådgivning i GTS-institutterne eller innovationsnetvær-kene. De regionale væksthuse eller lokale erhvervsfremmekontorer tilbyder vejledningom forretningsmodeller. Universiteter tilbyder samarbejde. Alle medarbejdere i rele-vante rådgivningsorganer og institutioner, der har direkte virksomhedskontakt, børhave et godt og opdateret kendskab til de forskellige programmer, institutioner og til-bud i innovationsfremmesystemet, så de kan rådgive virksomhederne om mulighe-derne. Rådet og Videnskabsministeriet vil i samarbejde med regionale aktører, andreministerier, råd og erhvervsorganisationer afholde uddannelsesseminarer om tilbud-dene og strukturen i innovationssystemet. Uddannelserne vil være målrettet relevantemedarbejdere hos fx de regionale væksthuse, lokale erhvervsfremmekontorer, bran-cheorganisationer, universiteter og GTS-institutter.Samarbejde mellem RTI og DSFRTI gennemfører fra 2010 et tæt samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd(DSF). Rådene har besluttet at gennemføre fælles opslag under navnet: StrategiskePlatforme for Innovation og Forskning – SPIR. Det er rådenes hensigt, at SPIR skalvære en dansk model for store nationale satsninger, der kan styrke sammenhængenmellem forskning og innovation på særlig perspektivrige områder. Herved kan bådeforskningen i virksomheder og forskningsinstitutioner løftes, og højt kvalificeredeforskningsmiljøer understøttes og kan i højere grad bidrage til at tiltrække de bedsteforskere og virksomheder på området.I 2010 gennemføres det første fælles SPIR-opslag. Opslaget har fokus på energi og fø-devarer. RTI vil arbejde for, at SPIR-initiativet fortsætter i de kommende år. RTI øn-sker endvidere, at det positive samarbejde med DSF udbygges på andre områder. Detkan eksempelvis være i form af fælles markedsføring af initiativer og programmer,fælles matchmaking-aktiviteter, fælles strategi og samarbejde om internationale pro-grammer mv.Fælles rådsligt samarbejde om dansk deltagelse i internationale programmerRTI har i samarbejde med DSF, Det Frie Forskningsråd (DFF) og Danmarks Grund-forskningsfond i fællesskab etableret FACIT-udvalget, som skal bidrage til en bedrekoordinering mellem rådene om deltagelse i og finansiering af internationale forsk-nings- og innovationsprogrammer. Der udarbejdes i 2010 en fælles strategi for det in-ternationale arbejde. RTI vil særligt arbejde for, at der sikres dansk deltagelse i

>relevante internationale markedsrettede programmer inden for EU’s 7. rammeprogramom forskning og innovation, og at der i forlængelse heraf sikres tilstrækkelig danskmedfinansiering til de programmer Danmark vælger at deltage i.Viden om udenlandske innovationsprogrammerDer er behov for overblik og viden om indsats og erfaringer med innovationsfremme iandre lande, herunder blandt andet erfaringer med at øge erhvervsrelevansen af inno-vationspolitiken, effektmålinger mv. Nogen lande har fokus på støtte til videninstitio-ner. Andre lande giver i højere grad direkte virksomhedstilskud. RTI vil skabe etsådant overblik og indsamle relevant viden, dels gennem analyser, dels gennem RTI-sekretariatets deltagelse og erfaringsudveksling i fx European Network of InnovationAgencies (TAFTIE) og samarbejdsprojekter med Nordisk Innovations Center (NICe).Den viden, der opsamles her, skal bruges i 360 graders eftersynet og i den fremtidigevurdering af rådets indsats.Samarbejde med de regionale vækstforaRTI ønsker at fortsætte og udbygge det tætte strategiske samarbejde med de regionalevækstfora for fortsat at få synergi mellem den nationale og regionale indsats. RTI øn-sker at fortsætte de årlige dialogmøder, hvor også DSF deltager fra 2010, og håberogså i den kommende periode at kunne gennemføre fælles udbud mellem som mini-mum RTI og de regionale vækstfora.En strategi for øget innovation i små og mellemstore virksomhederDen viden, som i disse år opbygges på baggrund af de stigende offentlige bevilinger tilstærke forsknings- og udviklingsmiljøer, skal hurtigere og mere effektivt deles med desmå og mellemstore virksomheder med vækst- og innovationspotentialer. RTI ønskerat udarbejde en strategi for øget videndeling og -spredning samt innovation i små ogmellemstore virksomheder. Rådet vil søge at gøre dette i samarbejde med de regionalevækstfora samt andre relevante fonde og råd. Strategien skal sætte fokus på, hvordanforsknings- og innovationssystemet i større grad end i dag kan understøtte vækst- oginnovationsstrategier i de små og mellemstore virksomheder.

Danske virksomheder har behov for hurtig og nem adgang til den viden og teknologier,som udvikles på danske og udenlandske videninstitutioner. Særligt små og mellem-store virksomheder oplever barrierer for at samarbejde med videninstitutioner. MangeSMV’er har ikke tradition for samarbejde. De er tilbøjlige til at nedprioritere indsatsenog ved ikke hvilken viden, der findes på de forskellige videninstitutioner. Derfor er derbehov for organiserede netværk, der skaber mødesteder og fungerer som døråbner ogindgang til universiteter, GTS-net og fx europæiske netværk og forskningskonsortier.Og der er behov for at udvikle og anvende nye metoder til videnspredning og vidende-ling mellem virksomheder og forskere. Dette gør RTI ved at støtte organiserede net-værk, som fungerer som bindeled mellem virksomheder og forskningsinstitutioner.Men det er ikke kun SMV’erne, der har disse behov. De førende forsknings- og udvik-lingsaktive virksomheder har også behov for at deltage i organiserede netværk. Net-værkene giver mulighed for at skabe fælles udviklingsprojekter med en relevant kredsaf videninstitutioner og andre virksomheder og for at have en tæt dialog om ønsker tilden offentlige forskningsindsats og om at udarbejde fælles strategier og udviklingspro-jekter mellem offentlige og private forskningsaktører.

>Netværkene udgør en ramme for en lang række samarbejdsaktiviteter:>>Gennemførelse af konkrete forsknings- og udviklingsprojekter.Forberedelse af større samarbejdsprojekter, der kan gennemføres med finansieringfra fx RTI’s innovationskonsortier, Det Strategisk Forskningsråd, Højteknologifon-den, EU-programmer eller lign.Matchmaking, idegenerering og innovationsforløb.Udarbejdelse af strategier, analyser og udredninger inden for netværkets fokusom-råde.Screening af teknologi- og forskningsmuligheder inden for målgruppen.Identifikation af relevante koblinger mellem forskningen på universiteter mv. ogteknologiske udfordringer og behov for forskning i erhvervslivet.Formidlingsaktiviteter, som fx konferencer, hjemmeside, nyhedsbreve mv.Kompetenceudvikling og afholdelse af kortere kurser og uddannelsesforløb.Scouting af relevante forskningsresultater og teknologier i udenlandske videnmil-jøer samt formidling til målgruppen.

Nationale innovationsnetværkFagområdeInformations- ogkommunikationsteknologiProduktion, nye materialerNavn på innovationsnetværket> Innovationsnetværket for informationsteknologi - INFINIT> Innovationsnetværket Animation Hub> Innovationsnetværket AluCluster> Innovationsnetværket for Livsstil - Bolig og Beklædning> Innovationsnetværket Lydteknologi> Innovationsnetværket for Dansk Lysteknologi> Innovationsnetværket PlastNet> Innovationsnetværket RoboClusterFødevarer, primærerhvervEnergi> Fødevaresektorens innovationsnetværk> Innovationsnetværket for Biomasse> Innovationsnetværket OffshoreCenter Danmark> Innovationsnetværket VE-NETMiljøSundhed/medico> Innovationsnetværket for Miljøteknologi> Partnerskabet Vand i byer> Innovationsnetværket BioPeople> Partnerskabet LEV VEL – innovation til ældre> Partnerskabet for innovative løsninger til kronisk syge (UNIK)ByggeriTransportServiceOplevelsesøkonomi og turisme> Innovationsnetværket for byggeri - INNOBYG> Transportens Innovationsnetværk> Innovationsnetværket Service Platform> Innovationsnetværket for Kommunikation og Markedsføring> Innovationsnetværket for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi

>Antallet af virksomheder, der deltager i samarbejdsprojekter i regi af netværkene er900-1000 årligt. Samlet deltog 3000-4000 virksomheder i alle netværkenes aktiviteterårligt i perioden 2008-2009. Det er en meget markant stigning fra 2.400 i 2007. Det erRTI’s ambition, at dette tal skal stige yderligere. Især ønsker rådet, at der skabes flereforsknings- og udviklingsprojekter, innovationsforløb, idégenereringsforløb, matchma-kingsaktviteter mv. RTI har med øgede bevillinger til de enkelte netværk skabt rammerfor en styrket indsats. Desuden skal der udvikles et samlet og stærkt ”brand” for net-værkene, der gør det attraktivt for virksomheder, videninstitutioner og andre aktører iind- og udland at deltage.Netværksstrukturen skal være dynamisk og udvikle sig i takt med erhvervslivetsbehov. De velfungerende netværk, der formår at imødekomme virksomhedernes behov,skal have mulighed for at fortsætte i en længere periode. Og der vil også være mulig-hed for at optage nye netværk, som dækker nye områder. Netværk, der er ineffektiveeller ikke efterspørges, skal kunne lukkes. Der skal fortsat være plads til forskellighedi netværkenes fokus og udgangspunkt, uanset om det er en sektor eller branches behov,der er i fokus, eller om det er et tværgående fagligt eller teknologisk tema, som fx pro-duktionsteknologi. På denne måde skal netværkene fortsat understøtte danske styrke-positioner og give et videnløft til SMV’er.Der er fortsat behov for at skabe forenkling og sammenhæng i landskabet af innovativenetværk i Danmark. Foruden RTI’s innovationsnetværk findes der en lang række lo-kale, regionale eller institutionsspecifikke netværk rundt omkring i landet. En under-søgelse har opgjort det samlede antal netværk i Danmark til over 150. Alene antallet afnetværk gør det vanskeligere for virksomhederne at finde den rette indgang til relevantviden og samarbejdspartnere. Det er RTI’s ambition at skabe et bedre overblik over ek-sisterende netværk bl.a. gennem internetbaserede værktøjer.Der er behov for at skabe større sammenhæng og mere systematiske koblinger melleminnovationsnetværkene og de øvrige dele af forsknings- og innovationssystemet. Am-bitionen er, at innovationsnetværkene på længere sigt skal udfylde en strategisk rolle iforsknings- og innovationssystemet ved at fungere som bindeled mellem virksomhe-derne og de relevante forsknings- og innovationsprojekter, der igangsættes af forskel-lige råd og ministerier og regioner. RTI og de regionale vækstforaer har i de senere åretableret et frugtbart samarbejde. Der sker en koordinering, når nye netværk igangsæt-tes, og der er i mange tilfælde en samfinansiering af netværkenes aktiviteter. Det ska-ber synergi og sammenhæng på tværs af statslige og regionale initiativer. Fremoverskal samarbejdet styrkes yderligere, og det skal udvides til også at omfatte andre deleaf den regionale erhvervsfremme, fx den regionale og lokale erhvervsservice.

>Der er behov for, at innovationsnetværkene i stigende grad orienterer sig internationaltfor at få adgang til relevant viden og samarbejdspartnere for danske virksomheder. Itakt med, at videnstrømmene bliver stadig mere globaliserede, kan netværkene ikkelængere alene overlade det til enkelte forskningsinstitutioner at deltage i internationalvidenudveksling. Netværkene må også engagere sig internationalt for at opnå hurtig ogeffektiv adgang til viden og samarbejdspartnere. Derfor er det RTI’s ambition, at inno-vationsnetværkene alle skal være mere internationalt orienterede, både gennem delta-gelse i internationale projekter og gennem organiseret samarbejde med udenlandskepartnere.

Konkrete mål for indsatsen 2010-2013>I 2013 skal der årligt deltage mindst 1.200 virksomheder i samarbejdsprojekter omforskning og udvikling med videninstitutioner genereret af innovationsnetværkene(i 2008 var det 924). 80 pct. af dem skal være SMV’er.I 2013 skal innovationsnetværkene årligt medvirke til mindst 600 produkt- service-og procesinnovationer i virksomheder (i 2008 var det 466).I 2013 skal alle netværk have internationale aktiviteter.I 2013 skal mindst 6.000 virksomheder årligt få tilført viden via innovationsnetvær-kene gennem fælles projekter, idégenerering, matchmaking, uddannelsesforløb ogandre effektive videnspredningsmetoder (i 2008 var det ca. 4.000).

3.3 RTI’s indsatsStyrkelse og forenkling af den samlede struktur for innovationsnetværkRTI vil skabe en entydig og gennemsigtig national struktur for innovationsnetværk,der samlet dækker væsentlige erhvervsområder. Netværkene skal være erhvervsrettedeog have deltagelse af væsentligt flere SMV’er i hele landet. Samtidig vil RTI arbejdefor at skabe større sammenhæng mellem den nationale infrastruktur og de lokale, re-gionale og institutionsspecifikke netværk, der findes rundt om i landet. RTI vil i denforbindelse indlede en dialog med de regionale vækstfora og andre aktører for at sam-arbejde om denne opgave. De tre strategiske partnerskaber, som RTI og regionerneetablerede i 2009 og de forsknings- og innovationsplatforme (SPIR), som Det Strate-gisk Forskningsråd og RTI etablerer fra 2010, skal indgå som en integreret del af densamlede netværksstruktur.Synlige innovationsnetværkRTI vil arbejde videre med at udvikle en ”fælles identitet” og særlige kvalitetskrav forRTI’s innovationsnetværk, som man skal opfylde for at kunne indgå i infrastrukturen.Det vil gøre det nemmere for virksomheder at få klarhed over, hvad RTI’s landsdæk-kende og internationalt orienterede innovationsnetværk kan tilbyde i forhold til eksem-pelvis de mindre lokale netværk. RTI vil i den kommende periode udvikle en modelfor sådan en fælles identitet. Blandt andet vil RTI søge inspiration fra andre europæ-iske lande, fx Norge og Tyskland, som er kommet længere i udviklingen af en sådanmodel. Samtidig får RTI’s nye netværksorganistion NETMATCH til opgave at opretteen samlet indgang for virksomheder og andre aktører til innovationsnetværkene.

>Styrke netværkenes strategiske rolle i forsknings- og innovationssystemetRTI vil arbejde for at styrke innovationsnetværkenes rolle som omdrejningspunkt forat skabe større sammenhæng i forsknings- og innovationsindsatsen. En af netværkenesopgaver bliver således at holde sig orienteret om andre væsentlige forsknings- og inno-vationsinitiativer med henblik på evt. at kunne anvende og formidle relevante resultaterherfra til netværkets målgruppe. RTI vil i den forbindelse etablere et set-up, der sikrer,at netværkene løbende orienteres om nye projekter, der bevilges fra de forskelligeforskningsråd. Endvidere vil RTI gå i dialog med andre ministerier med henblik på atsikre sammenhæng mellem innovationsnetværkene og de forskellige ministeriers ind-sats.Nye metoder til videnspredningRTI vil afsætte midler til, at et eller flere netværk kan udvikle nye metoder til viden-spredning, som efterfølgende kan komme de øvrige netværk til gavn. Innovationsnet-værkene er i dag gode til at igangsætte videnspredning- og videndelingsaktiviteter forvirksomheder og videninstitutioner. Men der er behov for at udvide paletten af de me-toder, der anvendes. RTI vil fremover i vurderingen af nye netværk og i godkendelsenaf nye aktiviteter vurdere det positivt, hvis der gøres brug af nye videndelingsmetoder,herunder de mange muligheder, som de nye sociale it-medier byder på. RTI vil i denforbindelse også undersøge, hvilke metoder andre lande har gjort sig erfaringer med,fx gennem EPISIS, som er et nordeuropæiske samarbejde om serviceinnovation, Euro-pean Cluster Alliance, som er et samarbejde mellem lande med ansvar for netværks-programmer, og TAFTIE-samarbejdet, som er et samarbejde mellem uafhængigenationale innovationsfinansierende organer.Ny viden om samspilDet kan betale sig for samfundet og for den enkelte virksomhed at øge forsknings- ogudviklingssamspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Vi ved, at FoU-aktivevirksomheder, som samarbejder med offentlige forskningsinstitutioner, har en højereproduktivitet pr. medarbejder end de virksomheder, der ikke samarbejder. Men vi vedikke nok om,hvorforder er en højere produktivitet, og hvilke typer forsknings- og ud-viklingssamspil, der er mest effektive, når det gælder at øge virksomhedernes vækst ogproduktivitet. Endelig ved vi ikke så meget om hvilke brancher, der er gode til at sam-arbejde med offentlige videninstitutioner og hvilke, der ikke er. RTI vil få lavet en ana-lyse, der kan tilvejebringe et bedre videngrundlag om effekterne af forskellige typersamspil med videninstitutioner og i forskellige brancher. Der vil være tale om statisti-ske og økonometriske analyser af effekter af samspil samt af de faktorer, der skaber ef-fekterne.GTS’er og universiteter skal bruge innovationsnetværkene mere aktivtI mange tilfælde er det forskere på universiteter og i GTS’er, der tager kontakt til virk-somhederne for at etablere innovationsprojeketer. For at få endnu flere SMV’er medind i de fælles samarbejdsprojekter skal universiteter og GTS’er i højere grad være op-mærksomme på, hvordan innovationsnetværkene kan bidrage til dette. RTI vil gå i dia-log med universiteter og GTS’er for at få ideer til, hvordan netværkenes rolle somdøråbnere for videninstitutionerne til erhvervslivet vil kunne styrkes.

>Styrke det internationale netværkssamarbejde – herunder i NordenDe enkelte netværk skal i stigende grad orientere sig mod samarbejdspartnere i udlan-det, og de skal inddrage danske virksomheder i internationalt samarbejde og hjemtageviden. Rådet har allerede justeret retningslinjerne for innovationsnetværkene, såledesat det internationale aspekt indgår som et vurderingskriterium. Samtidig er der mulig-hed for at få dækket omkostningerne til det internationale arbejde indenfor bevillin-gerne. Desuden er der behov for at netværkene styrker samarbejdet med de etableredeinnovationscentre i Silicon Valley, Shanghai og München, de lande Danmark har ind-gået bilaterale samarbejdsaftaler med, samt med Udenrigsministeriets danske repræ-sentationer i øvrigt. Rådet vil indlede et samarbejde med relevante bevillingsråd,netværksorganisationer og -aktører i en række andre lande samt Nordisk Innovations-Center (NICe) med henblik på at afdække samarbejdsmuligheder, der kan komme net-værk og virksomheder til gavn. I 2010 under det danske formandskab i NordiskMinisterråd sætter rådet særligt fokus at gennemføre en analyse, der skal skabe over-blik over de vigtigste nationale innovative netværk og netværksorganisationer i de nor-diske lande og komme med anbefalinger til, hvordan netværkene kan styrkesamarbejdet over landegrænserne. Erfaringer uden for Norden og fra EU’s ”Pro Inno-net for Clusters” skal inddrages. RTI-sekretariatet vil deltage i European Cluster Alli-ance og TAFTIE på vegne af rådet.Netværkenes kompetencer skal styrkesDer er behov for fortsat at styrke og professionalisere netværkenes kompetencer, så dekan yde endnu bedre service og skabe bedre resultater for virksomheder og videninsti-tutioner. Det bliver en væsentlig arbejdsopgave for netværksorganisationen NET-MATCH at styrke kompetenceopbygningen i netværkssekretariaterne inden for bl.a.matchmaking, innovationsmetoder, facilitering af videndeling, videnspredning og sam-arbejdsprojekter samt videnhjemtagning fra udlandet – fx igennem EU’s 7. rammepro-gram. Desuden skal NETMATCH bidrage til professionalisering og kompetence-udvikling af netværkenes sekretariater. RTI forventer, at disse tiltag vil udmønte sig iendnu bedre resultater, når effekterne af netværkenes indsats opgøres ved handlings-planens udløb.Evaluering af innovationsnetværkDer vil blive gennemført en evaluering af programmet for innovationsnetværk senest i2011. Evalueringen skal sammen med de årlige performanceregnskaber for netvær-kene tilvejebringe et solidt dokumentationsgrundlag for programmets effekter og even-tuelle behov for at styrke programmet. Desuden gennemføres en internationalbenchmark-analyse af netværkspolitikken mellem flere lande fx Danmark, Tyskland,Østrig, Norge, Sverige, Finland mv. Dette skal eventuelt gøres i samarbejde med Nor-disk InnovationCenter (NICe) og Nordisk Ministerråd. Benchmark-analysen skal bru-ges til at give rådet viden om tilsvarende programmer i udlandet og til at videreudviklerådets politik for innovationsnetværk. Analysen skal indgå i arbejdet med retningslin-jer og evalueringskriterier for næste netværksudbud i 2012.

De danske virksomheder har brug for adgang til førende teknologi og viden for hurtigtog effektivt at kunne udvikle nye produkter, services og processer. Virksomhederne harderfor behov for at samarbejde med andre omkring forskning og udvikling. Samarbej-det sker i høj grad med andre virksomheder, men også i stigende grad med videninsti-tutioner – ikke mindst universiteter og teknologiske serviceinstitutter. Rådets analyserviser, at samarbejdet med videninstitutionerne betaler sig for virksomhederne. Allige-vel tøver mange virksomheder – især de små og mellemstore – med at engagere sig isamarbejder om forskning og udvikling.Udvikling af ny viden og teknologi sker i høj grad uden for Danmarks grænser. Detbliver derfor stadig vigtigere for danske virksomheder at holde sig orienteret om oghave adgang til de internationalt førende virksomheder og videnmiljøer. Men de færre-ste danske virksomheder har international erfaring med samarbejde.

4.2 Udfordringer, ambition og målsætningerRådet har i dag virkemidler, der på forskellig vis skaber gode betingelser for samarbej-det mellem videninstitutioner og virksomheder – både i Danmark og internationalt.Rådets program for innovationsprojekter er præsenteret i tabellen nedenfor.Andre råd og fonde har også virkemidler målrettet samarbejde mellem virksomhederog videninstitutioner. Det gælder fx Højteknologifonden og Det Strategiske Forsk-ningsråd. Rådet er meget opmærksom på at sikre en god arbejdsdeling og koordinationmellem rådets eget program og programmerne i andre fonde og råd, så der ikke opståruhensigtsmæssige overlap i indsatsen.

>Programmet for innovationsprojekter skal være mere virksomhedsdrevetDet er en udfordring af få virksomhederne til at tage initiativ til flere samarbejdspro-jekter med forskningsinstitutioner både nationalt og internationalt. Det gælder i alledele af rådets program for innovationsprojekter. Fx er det i knap 60 pct. af alle interna-tionale projekter med dansk virksomhedsdeltagelse, forskere fra forskningsinstitutio-ner (universiteter og GTS-institutter i ind- og udland), der har inviteret den danskevirksomhed med. I omkring hver femte tilfælde er det andre virksomheder, og kun iomkring 20 pct. af projekterne, er initiativet kommet fra den danske virksomhed selv.Det vil være et fokusområde for rådet i den kommende periode at forhøje andelen afbåde nationale og internationale samarbejdsprojekter, der er sat i gang på initiativ afdanske virksomhederne. Samtidig skal de integreres bedre i projekterne, når de først eri gang. Rådets analyser viser, at jo mere aktiv en rolle virksomhederne spiller i projek-terne, jo større er deres udbytte.Flere nye virksomheder skal deltage i projekterDer har igennem 2009 været en markant vækst i antallet af ansøgninger om at deltagei forsknings- og innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutionermed finansiering fra RTI. Det er en god udvikling. Men for rådet er det vigtigt stadigat have fokus på de virksomheder, som ikke i dag samarbejder med forskningsinstitu-tioner, selvom de kunne have stor gavn af det.Derfor skal der gøres en ekstra indsats for at få fat i endnu flere virksomheder, derikke tidligere har samarbejdet med forskningsinstitutionerne. Der skal samtidig gøresen ekstra indsats for i det hele taget at få flere virksomheder med i relevante samar-bejdsprojekter. Her kan innovationsnetværkene og innovationsagenterne i højere gradfungere som matchmakere mellem virksomheder og videninstitutionerne.Effekten af programmet for innovationsprojekter skal dokumenteresRådet har i de senere år gennemført en række pilotforsøg omkring effektmåling af sinindsats baseret på registerdata (som fx lønoplysninger og regnskabsdata). Effektmålin-gerne er tænkt som et supplement til mere traditionelle evalueringer baseret på spørge-skemaer til deltagerne.Rådet har ikke mindst på innovationskonsortierne gennemført en omfattende effekt-måling i samarbejde med forskere på Centre for Economic and Business Research.Her viser analyserne, at virksomheder, der i perioden 1995-2003 havde deltaget i et in-novationskonsortium inden for en 10-års periode efter projektstart, oplever en markanthøjere værditilvækst end andre sammenlignelige virksomheder. Rådet vil i den kom-mende periode fortsætte sit arbejde med at dokumentere effekterne af indsatsen ogbygge videre på de erfaringer, der er høstet indtil videre.

>4.3 RTI’s indsatsVirksomhedernes engagement i program for innovationsprojekter skal øgesRådet finder det meget vigtigt, at virksomhederne spiller så aktiv en rolle i program-met for innovationsprojekter som overhovedet muligt. Rådet vil derfor i den kom-mende periode sætte fokus på at sikre, at flere projekter sættes i gang på initiativ afvirksomheder, og at virksomhederne involveres mest muligt, når projekterne først ersat i gang. RTI vil bl.a. udarbejde en håndbog for god innovationsprojektledelse, derlægger vægt på virksomhedsinddragelse og gennemføre en informationskampagnemålrettet virksomheder.Informationskampagnens formål skal være at øge antallet af projekter igangsat på ini-tiativ af virksomhederne. Informationskampagnen skal gennemføres i samarbejde medfx brancheorganisationer, regionale aktører og netværk og udover program for innova-tionsprojekter også dække programmet for videnpilot, ErhvervsPhD og innovations-netværk.Fokus på effektmålinger og nyt performanceregnskab for innovationsprojekterRådet har arbejdet med dokumentation af effekter af innovationsprojekter gennemførti samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner med udgangspunkt i innova-tionskonsortierne. Erfaringerne herfra skal videreføres og rådet vil senest i 2013 gen-nemføre en effektmåling af Videnkupon og Åbne midler.Rådet vil udarbejde en ny model for midtvejs- og slutevaluering af hvert enkelt innova-tionskonsortium. Modellen skal sikre en mere kvantificerbar opfølgning på projek-terne til brug for bedre statistik over resultaterne fra konsortierne. Det skal endvidereundersøges, om det er muligt at identificere og udvikle en række procesindikatorer,der kan sikre et grundlag for mere dynamisk monitering, justering og feedback på deenkelte projekter i løbet af projektperioden. Arbejdet vil tage udgangspunkt i interna-tional forskning og viden på området. I forhold til de europæiske programmer ønskerrådet ligeledes at udvikle en model for monitorering af effekterne af programmernemed særlig fokus på de danske deltagere. Samtidig vil rådet afprøve om udvikledeprocesorienterede innovationsindikatorer er egnede som udviklings- og monitorerings-redskaber for resultatkontrakter og innovationskonsortier.Rådet vil desuden i 2010-2011 udvikle et helt nyt koncept for fælles performanceregn-skab for alle innovationprojekter. Det er tanken, at performanceregnskabet skal sikreen overskuelig information af omfanget og effekterne af de projekter, som rådet med-finansierer. Performanceregnskabet skal udarbejdes regelmæssigt.Flere SMV’ere skal have gavn af innovationskonsortierneInnovationskonsortier er rådets største instrument til at fremme samarbejde mellemvirksomheder og videninstitutioner. Virkemidlet er velfungerende og efterspørgslenhar været stærkt stigende. Andelen af SMV’er i projekterne er steget meget de senereår. Men rådet ønsker at fastholde fokus på at øge andelen af SMV’er i projekterne forat få fat i flere virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med forskningsinstitu-tioner.

>Det er vigtigt at resultaterne fra projekterne kommer så mange virksomheder som mu-ligt til gode. Rådet vil bl.a. sikre et tættere samspil mellem innovationskonsortierne oginnovationsnetværkene for at understøtte videnspredningen yderligere.Flere internationale parter i innovationskonsortierneDet er vigtigt, at innovationskonsortierne bidrager til at trække international viden tilDanmark og til at knytte internationale kontakter mellem danske og udenlandske virk-somheder og videninstitutioner. Rådet vil derfor have fokus på, at flere konsortier fårinternationale deltagere eller indgår i internationale netværk på anden vis. Det kan fxske via et tættere samarbejde mellem konsortierne og de tre internationale teknologi-centre i Shanghai, München og Silicon Valley.Mere virksomhedsorienteret videnkuponRådet lancerer i 2010 ”Ny videnkupon”, som erstatter de tidligere virkemidler viden-kupon og forskningskupon. Sammenlægningen af virkemidlerne skal bidrage til at for-enkle innovationstilbuddet til virksomhederne og sikre større videnhøjde i projekterne.Videnkuponerne skal fungere som døråbner for virksomhederne ind til videninstitutio-nerne og bidrage til, at nye virksomheder får erfaringer med at samarbejde om forsk-ning og innovation. Samtidig skal tilbuddet gøre videninstitutionerne opmærksommepå virksomhedernes videnbehov.Rådet ønsker, at flere virksomheder selv tager initiativ til en videnkuponansøgning, ogat de projekter, som igangsættes, afspejler mange forskellige typer af virksomheder ogbehov. Rådet vil derfor igangsætte en markedsføringsindsats, som skal sikre, at etstørre antal og bredere udsnit af virksomheder får kendskab til de forskellige mulighe-der, der ligger i virkemidlet. I den forbindelse udarbejder rådet en casesamling, somkan fungere som inspiration for virksomhederne og andre aktører, der gerne vil bi-drage til at markedsføre virkemidlet.Udvikling af åbne midlerRegeringen og folketinget har afsat penge til nye samarbejdsformer mellem erhvervsli-vet og forskningsverdenen kaldet ”Åbne midler” i 2010-2012. Hensigten med de åbnemidler er at sikre mulighed for medfinansiering til projektideer, der ikke passer ind ide andre virkemidler for samspil. Der er i de senere år allerede igangsat mange spæn-dende og anderledes samarbejdsprojekter under de åbne midler.Rådet ønsker i den kommende periode, at de åbne midler bl.a. anvendes til at udviklenye metoder til erhvervssamarbejde på universiteterne. Åbne midler skal dog fortsatkunne samle de gode ideer op, som ikke kan indpasses i andre innovationsprogram-mer.Internationale innovationsprojekter – AAL, EuroStars, Artemis, EMRPI forbindelse med EU’s 7. rammeprogram er der via artikel 169 og de fælles teknologi-initiativer (JTI’erne) åbnet mulighed for, at medlemsstaterne i fællesskab kan etablerevirkemidler og få supplerende finansiering fra EU’s rammeprogram svarende til dennationale medfinansiering. RTI har indmeldt Danmark i fire af disse programmer for

Udfordringen for RTI bliver fremover at sikre høj dansk deltagelse i alle program-merne. Det skal blandt andet ske ved at sikre tilstrækkelig dansk medfinansiering afprogrammerne. RTI vil tage initiativ til at samarbejde med regionale vækstfora, øvrigeråd og fonde om at højne den danske medfinansiering. RTI ønsker at evaluere de dan-ske regler for medfinansiering. De bør være ubureaukratiske og enkle, og det skal sik-res, at der ikke sker en uhensigtsmæssig forskelsbehandling af virksomheder eller erforskellige støttesatser i programmerne. Endvidere anbefaler rådet, at den ny fællesforprojektordning også kommer til at omfatte forprojektstøtte til de industridrevne fæl-les programmer, som Danmark deltager i.

Kravene til opbygning af viden i virksomheder stiger, mens de teknologiske problem-stillinger bliver stadigt mere komplekse. Stadigt færre virksomheder er i stand til påegen hånd at frembringe al den nødvendige viden eller udvikle den fornødne teknolo-giske løsning alene. Virksomhederne har dog i de sidste ti år gjort en stor indsats for atopnå øgede videnkompetencer. Antallet af job for højtuddannede i virksomhederne ersteget godt 40 pct. siden 2000. Antallet af virksomheder med højtuddannede er siden2001 steget fra godt 24.000 virksomheder til over 31.000 virksomheder. Ca. 97 pct. afdem er SMV’er. Det betyder, at langt flere SMV’er efterspørger og har brug for viden.Her kan GTS-nettet være en hjælp til virksomhederne.

5.2 Udfordringer, ambition og målsætningerHvis udbuddet af teknologiske kompetencer og servicetilbud fortsat skal være på for-kant med behovene i dansk erhvervsliv, kræver det offentlige investeringer i opbygnin-gen og hjemtagningen af ny viden. RTI foretager disse investeringer gennem treårigeresultatkontrakter med GTS-institutterne.RTI’s strategi for GTS-nettets fremtidige udvikling dækker perioden 2010-2015. Stra-tegien peger på seks strategiske udfordringer, som bør adresseres:>>>>GTS skal imødekomme danske virksomheders stigende behov for adgang til FoU-kompetencer.GTS skal understøtte virksomheders internationale videnhjemtagning.GTS skal have en åben og strategisk udvikling af kompetencer inden for nye tek-nologifelter, forretningsområder og innovationsformer.GTS skal fastholde fokus på behovene i dansk erhvervsliv, og særligt blandt desmå og mellemstore virksomheder.

Rådet ser indsatsen via GTS-nettet som et vigtigt instrument til at styrke særlig små ogmellemstore danske virksomheders vækst og produktivitet. Institutternes teknologiskekompetencer kan optimere virksomhedernes indførelse og anvendelse af ny teknologi iproduktionsprocessen og i andre arbejdsprocesser og tilføre yderligere værdi til deproducerede varer og tjenesteydelser, uden at ressourceforbruget øges tilsvarende.Skal GTS-institutterne lykkes med at spille en central rolle i indsatsen for at styrkedanske virksomheders produktivitet, skal endnu flere danske virksomheder blive op-mærksomme på GTS-institutternes tilbud, kompetencer og igangværende forsknings-og udviklingsinitiativer. Med den store stigning i antallet af virksomheder i Danmarkover de sidste ti år, og ikke mindst væksten i antal SMV’er med højtuddannede ansat,er der i dag en større modtagergruppe af GTS-nettets ydelser. Det er en central udfor-dring for GTS-institutterne at øge afsætningen af teknologiske serviceydelser til demange små og mellemstore danske virksomheder. I 2008 var GTS-institutternes kom-mercielle omsætning til små og mellemstore danske virksomheder på 513 mio. kr.,hvilket svarer til godt 18 pct. af den samlede omsætning i GTS-nettet.Derfor er der brug for at gøre det nemmere for SMV’erne at få indblik i, hvilke tekno-logiske kompetencer, de kan trække på i de forskellige GTS-institutter, og hvordan dekan finde de kompetencer, personer og udviklingsprojekter, der er relevante i forholdtil den præcise problemstilling, som optager virksomheden. Der er også brug for, atGTS-institutterne aktivt opsøger flere SMV’er.

Konkrete mål i perioden 2010-2013>>>>GTS-institutterne bør i 2013 årligt servicere 27.500 virksomheder (i 2009 var det ca.22.500 virksomheder).GTS-institutterne bør i 2013 have øget deres omsætning fra danske SMV’ertil 700 mio. kr. (i 2008 var det 561 mio. kr.).Kendskabet til GTS-nettet blandt danske virksomheder skal øges til 40 pct. i 2013fra 34 pct. (2010).GTS-institutternes deltagelse i nationale forsknings- og udviklingsprogrammerskal øges med 30 pct. (Der er GTS-deltagelse i 44 igangværende projekter underDet Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden primo 2010).GTS-institutternes deltagelse i EU’s forsknings- og innovationsprogrammer skal i2013 stige med 20 pct. i forhold til 2010 (Der er 69 EU-projekter i 2010).GTS-institutterne skal øge antallet af ansatte med en ph.d-grad i forhold til 2009.

>5.3 RTI’s indsatsRTI præsenterede i sin GTS-strategi for perioden 2010-2015 en række konkrete initia-tiver, der skal gennemføres i løbet af perioden. Nogle er allerede implementeret i for-bindelse med den seneste GTS-resultatkontraktproces, hvor der er indgåetresultatkontrakter for ca. 250 mio. kr. om året i perioden 2010-2012. Disse resultat-kontrakter skal offentliggøres i 2010. I perioden 2010-2013 vil rådets indsats på GTS-området særligt blive fokuseret omkring nedenstående tiltag.Større synlighed, dialog og åbenhedRådet vil styrke synligheden af, dialogen om og åbenheden i GTS-nettet. Første skridtblev taget med debatportalen bedreinnovation.dk, hvor flere hundrede interessenterdrøftede GTS-institutternes forslag til resultatkontrakter. Denne åbenhed skal fortsæt-tes i forbindelse med de treårige resultatkontrakter, som skal indgås for 2013-2015.Dialogen skal bygge videre på de gode erfaringer fra bedreinnovation.dk, og alle resul-tatkontrakter med GTS-institutterne skal fremover altid offentliggøres på hjemmesi-den. Bedreinnovation.dk skal indeholde funktioner, der kan give et overblik overGTS-nettes teknologiske kompetencer, resultater af igangsatte projekter og mulighederfor at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter via GTS-institutternes resultatkon-traktaktiviteter.GTS-nettet har en forpligtelse til at blive endnu mere synligt overfor de små og mel-lemstore virksomheder og til at sikre øget indenlandsk omsætning ved at gennemføreen målrettet informationskampagne stilet mod brede dele af dansk erhvervsliv, isærSMV’erne.Styrket samspil med danske SMV-klyngerI GTS-resultatkontrakter for perioden 2010-2012 har relevansen for dansk erhvervslivog særligt danske SMV’er været et centralt vurderingskriterie. RTI investerer via disseresultatkontrakter årligt ca. 300 mio. kr. i udvikling af nye teknologiske kompetencerog servicetilbud til gavn for danske SMV’er. Som supplement til de indgåede resultat-kontrakter vil rådet iværksætte pilotprojekter, hvor et eller flere GTS-institutter indgåri fokuserede samarbejder med SMV-klynger om at styrke SMV’ernes modtageapparat,innovationsparathed og fokus på udviklingsmuligheder.Landsdækkende innovationsagenterDer etableres et landsækkende GTS-center for innovationsagenter. Muligheden for atvirksomheder kan få et innovationstjek af en innovationsagent udvides på den mådefra i dag at dække tre regioner i Danmark til at dække hele landet. Initiativet skal koor-dineres med et regeringsforslag om innovationstjek, der skal udføres af private innova-tionsrådgivere. GTS-institutterne og de private rådgivere skal samarbejde tæt om atgive virksomhederne den bedste helhedsrådgivning.Virksomhederne får gennem de to initiativer mulighed for at få et innovationstjek ihele kæden fra forsknings- og teknologibehov til behovet for hurtig markedsmodningaf opfindelser og adgang til nye globale markeder. Et innovationstjek kan fx bestå afen gennemgang, vurdering og rådgivning om virksomhedens innovation, teknologini-veau og -behov, rekruttering og uddannelse af medarbejdere, innovationsledelse og or-

>ganisationsudvikling. Herudover kan innovationstjekket identificere relevante privateog offentlige samarbejdspartere for virksomheden og interessante udenlandske marke-der.Ambitiøse samarbejdsprojekter med universiteterneSamarbejdet mellem GTS-institutterne og universiteterne er blevet væsentligt styrketgennem GTS-resultatkontrakter for perioden 2010-2012. Rådet ønsker at skabe mulig-hed for, at GTS-institutter og universiteter forener ressourcerne i en række ambitiøseFoU-samarbejdsprojekter, hvor de to parters medarbejdere arbejder side om side ogeventuelt drager nytte af hinandens udstyr og øvrige faciliteter. Der forventes iværksatmindst tre til fire af disse ambitiøse FoU-samarbejdsprojekter i perioden 2010-2013.Øget internationalt samarbejde og videnhjemtagningRådet vil i samarbejde med brancheforeninger afsøge muligheden for via GTS-insti-tutternes resultatkontrakter at iværksætte opsøgende branchespecifikke indsatser fun-deret i GTS-institutterne. Fokus i disse indsatser skal være på at samtænkevirksomheders innovations- og udviklingsplaner og deltagelse i relevante internatio-nale forskningsprogrammer, herunder ikke mindst EU’s rammeprogram. Rådet vil tageinitiativ til, at der i GTS-nettet udarbejdes en langsigtet strategi for, hvordan nettet kanunderstøtte danske virksomheders internationale videnhjemtagning.Åben og strategisk kompetenceudviklingDet er vigtigt, at GTS-nettet har en åben og strategisk udvikling af kompetencer, dersikrer, at udviklingen af nye kompetencer både afspejler udviklingen i dansk erhvervs-liv og fremvæksten af nye videnområder. Rådet har i sin GTS-strategi fastlagt, at der ide kommende år skal ske en styrkelse af den teknologiske service rettet mod serviceer-hvervene. Rådet vil gennemføre et åbent udbud i GTS-nettet med fokus på serviceer-hvervene, hvor det forventes indgå to til fire GTS-tillægskontrakter med specifiktfokus på serviceerhvervenes behov for teknologisk service.Rådet vil endvidere tage initiativ til, at GTS-nettet i perioden 2011-2013 gennemføreren til to årlige innovationsfremsyn i en tæt dialog med universiteter og erhvervsliv. Herskal fremtidige behov for teknologisk service som følge af den teknologiske og mar-kedsmæssige udvikling afdækkes.Institutspecifikke evalueringer af GTS-institutterDer gennemføres institutspecifikke evalueringer og brugerundersøgelser af alle niGTS-institutter i 2010-2011 for at vurdere og give GTS-institutterne konstruktiveinput til deres strategiske udvikling og resultatkontraktprocessen for 2013-2015.

Højtuddannede er en drivkraft for videnspredning, innovation og vækst. Virksomheder,der har højtuddannede ansat, forsker, udvikler og innoverer mere end andre virksom-heder. Samtidig flyttes viden med mennesker, og ansættelse af nyuddannede og medar-bejdere, der skifter virksomhed, er en vigtig kilde til videndeling og videnspredning isamfundet. Højtuddannede fungerer bl.a. som brobyggere til videninstitutionerne,fordi de har kendskab til den akademiske verden og kan facilitere et samarbejde om-kring forskning og innovation.Der er derfor behov for at få ansat flere højtuddannede i virksomhederne, specielt ivirksomheder med få højtuddannede medarbejdere.Virksomhederne har også behovfor at få mere fokus på innovationsledelse og på at udnytte medarbejdernes innova-tionspotentiale, med henblik på at udvikle virksomhederne. Flere virksomheder skalderfor have tilbud om at få udviklet deres innovationskompetencer.

Internationale kandidater, som uddannes både inden for og uden for Danmark, udgøren potentiel og attraktiv ressource for danske virksomheder i form af højt kvalificeretarbejdskraft. Hvert år afslutter op mod 1000 udlændinge en længerevarende uddan-nelse i Danmark, og tallet er stigende. En stor del af de internationale studerende erpositivt indstillede over for at arbejde i Danmark efter studierne, men begrænset kend-skab til arbejdspladskultur, sprog og manglende netværk er en barriere. Der er brug forat skabe større tilknytning til det danske arbejdsmarked blandt de udenlandske talenteri form af erhvervspraktik og studiejob allerede i deres studieforløb, og virksomhederhar brug for støtte til at integrere nye medarbejdere bedre.

>Mange små virksomheder har svært ved at overskue og gennemføre de nødvendigeprocesser forud for ansættelse af en højtuddannet, hvad enten der er tale om danskereeller udlændinge. Der mangler viden om muligheder og gevinster ved at ansætte højt-uddannede, og rekrutteringsprocessen i sig selv er besværlig. Ledere i små virksomhe-der har svært ved at gennemskue, hvad det er for kompetencer, som de mangeforskellige uddannelsesretninger tilbyder, og hvordan det kan skabe merværdi i pro-duktionen.Det billede understøttes af en række undersøgelser, som viser, at mange danske virk-somheder mangler de nødvendige kompetencer i innovationsledelse og innovations-processer. Særligt de små og mellemstore virksomheder arbejder ikke i særlig høj gradsystematisk og strategisk med innovation. Derfor får virksomhederne i dag ikke et højtnok afkast af deres innovationsprojekter. Større fokus og bedre kompetencer i forholdtil tilrettelæggelse og ledelse innovationsaktiviteter i virksomhederne vil være med tilat bane vejen for større afkast af virksomhedernes investeringer i udviklings- og inno-vationsaktiviteter.

Faktaboks om videnpiloter>>Virksomheder med mellem to og 100 ansatte kan få tilskud til at ansætte en aka-demiker.Gennem videnpilotprogrammet, som blev introduceret i 2005, er knap 400 højtud-dannede gennem de sidste fire år blevet ansat i virksomheder med få eller ingenakademikere. Det viser sig, at højtuddannede ofte er med til at løse andre opgaverend det, de er blevet ansat til, og at de kompetencer, de har med qua deres akade-miske baggrund, kan bruges mange steder i virksomheden, fx til at reducere pro-duktivitetsomkostninger, systematisere og udvikle administration mv.Mere end to ud af tre virksomheder oplever, at ansættelsen af en videnpilot fører tilprodukt- eller processinnovationer, øget omsætning samt ekspansion af markeds-området. Og en meget stor del af virksomhederne vælger at fastansætte den højt-uddannede.En effektmåling fra 2010 peger på, at virksomheder, som har ansat en videnpilot, igennemsnit har større vækst i bruttofortjenesten og lønomkostningerne, og harmindre risiko for at lukke, end lignende virksomheder.

>Konkrete mål for indsatsen 2010-2013>>>>>>Mindst otte ud af ti videnpilot- og ErhvervsPhd-forløb skal føre til produkt- ellerprocessinnovation, øget omsætning eller ekspansion af markedsandele.I 2013 skal minimum to ud af tre videnpilotforløb føre til fastansættelse i den virk-somhed, som de har været videnpilot i (i 2009 var tallet 60 pct.).Fra 2011 skal der igangsættes mindst 70 nye videnpiloter om året (i 2009 var tallet79).Fra 2011 skal 10 pct. af videnpiloterne være internationale.Fra 2011 skal der igangsættes mindst 100 nye ErhvervsPhD-projekter om året (i2009 var tallet 98).40 pct. af de godkendte ErhvervsPhD-projekter bør ligge uden for hovedstadsom-rådet målt som et gennemsnit for perioden 2010 – 2013 (i 2009 var det ca. 30 pct).

6.3 RTI’s indsatsProgrammet for ErhvervsPhD styrkesRådet vil gøre en indsats for at øge spredningen af de erhvervsrettede ph.d.-forløb.Indsatsen vil bestå i en intensiveret informationsindsats med informationsmøder ogindstik i dagblade, fagblade og andre medier. I 2010 vil rådet udbyde særlige midler tilkinesiske ErhvervsPhD’ere og i 2010-2011 vil rådet udbyde særlige midler til offent-lige ErhvervsPhD’ere. RTI gennemfører i 2010 en måling af virksomhedernes effekterved at have en ErhvervsPhD. Målingen følger effektmålinger for innovationskonsortierog videnpiloter.Videnpilotprogrammet styrkesRådet vil videreudvikle videnpilotordningen, så den bliver mere synlig og attraktiv forde højtuddannede og SMV’erne og understøtter den mangfoldighed (uddannelse, køn,etnicitet, alder) i virksomheder, der er brug for. Der lægges i første halvdel af 2010 enstrategi for markedsføring af videnpiloterne, og tilskudsbeløbet forhøjes med 25 pct.Rådet vil også undersøge, hvordan tilbuddet om løntilskud kan suppleres af hjælp tilvirksomhederne i forbindelse med kontaktformidling og matchmaking mellem virk-somheder og kandidater. Alle videnpilotvirksomheder vil få tilbud om at deltage i etinnovationsnetværk.Erhvervspraktik og studiejobs til udenlandske studerendeVidenpilotprogrammet skal bruges til at understøtte Videnskabsministeriets øvrigeindsats for rekruttering og fastholdelse af udenlandske talenter i Danmark. Rådet øn-sker at etablere et samarbejde med Styrelsen for International Uddannelse om at facili-tere udenlandske studerendes adgang til det danske arbejdsmarked, fx via etpilotprojekt omkring etablering af studiejobs eller praktikophold i danske virksomhe-der.Sammenhæng med regionale initiativer omkring fastholdelse af arbejdskraftRegion Midtjylland gennemfører et projekt, som skal sikre en bedre modtagelse ogfastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Der er endnu få erfaringer, men projektetviser, at der er brug for fokus på vejledning til virksomhederne omkring integration af

>medarbejdere i lokalsamfundet. Rådet ønsker at støtte og samarbejde med sådanne re-gionale initiativer omkring tilbud til virksomheder, der ansætter udenlandske medar-bejdere, bl.a. i form af seminarer, netværk o.lign.Støtte til innovationsledelseI virksomheder, som har ansat en videnpilot, skal innovationsagenterne være med til atholde innovationsprojekterne på dagsorden og fungere som mentorer for de medarbej-dere, der arbejder med innovation. Agenternes rådgivning skal have særlig fokus på in-novationsledelse, og de skal give videnpiloterne værktøjer til at lede og gennemføreinnovationsprojekter i virksomheder.Inspirationskatalog over innovationsmetoder og -værktøjer der virkerDer udarbejdes et katalog over innovationsværktøjer, der er opnået gode erfaringermed. Kataloget skal indeholde illustrative eksempler, der kan give inspiration til bl.a.netværksfacilitatorer, innovationsagenter, videnpiloter, SMV’er der ønsker samspilmed videninstitutioner og andre, der arbejder med at fremme innovation i små og mel-lemstore virksomheder. Det kan fx være konkrete værktøjer inden for samarbejdspro-jekter, innovationsledelse, integration og mangfoldighed, brugerdreven innovation ogåben innovation.

Mange opfindelser fra forskningen er umodne. Udviklingshorisonten er lang, og deteknologiske og kommercielle risici er høje. Det betyder, at private virksomheder oginvestorer ofte holder sig tilbage. En offentlig indsats er nødvendig for at bringe så-danne opfindelser videre.Navnlig for etableringen af nye innovative virksomheder udgør adgang til risikovilligkapital en central udfordring. Finanskrisen betyder endvidere, at mange investorer sat-ser på det sikre. Det truer grundlaget for en hel generation af nye udviklings- og tekno-logivirksomheder, da der mangler finansieringsmuligheder.Samtidig mangler der nogle steder incitamenter og opbakning til forskere, der har modpå at kommercialisere ny viden fra den offentlige forskning.

7.2 Udfordringer, ambition og målsætningerRTI fremlagde i 2009 en strategi for styrket kommercialisering af forskningsresultater.Den slår fast, at indsatsen for kommercialisering på én gang skal tilgodese samfundets,virksomhedernes og forskningens behov. Det betyder, at offentlige forskningsinstitu-tioner ikke selv skal kaste sig ud i produktion eller i at udvikle ydelser, der i forvejendækkes af det private marked. Det betyder også, at en styrket kommercialisering ikkeskal opnås ved at styre den frie forskning og ikke må hæmme mulighederne for at pub-licere ny videnskab. Vejen frem er derimod at skabe gunstige rammebetingelser forforskere og iværksættere, der kommercialiserer ideer og opfindelser fra forskningen.RTI har følgende sigtelinjer for en styrket kommercialisering af forskningen:>En styrket finansieringskæde fra idé til forretning:Forskere og iværksættereskal have bedre adgang til risikovillig kapital til at udvikle og afprøve opfindelser.Der skal skabes bedre sammenhæng i finansieringskæden fra ide til forretning, sålovende projekter ikke risikerer at gå tabt på grund af kapitalmangel.FoU-samarbejde som nøgle til øget kommercialisering:Flere ideer og opfin-delser fra offentlig forskning skal kommercialiseres som led i FoU-samarbejdemed private. Derfor skal det gøres lettere for virksomheder og universiteter atindgå aftaler om FoU-samarbejde og patentrettigheder.Klare incitamenter til kommercialisering:Det skal være mere attraktivt for for-skere og iværksættere at kommercialisere ideer og opfindelser fra forskningen.Der skal være stærkere incitamenter til at engagere sig i kommercialisering ogbedre opbakning fra forskningsinstitutionernes ledelser.Professionel assistance til kommercialisering:Forskere og iværksættere skalhave bedre hjælp til at kommercialisere ideer og opfindelser fra forskningen. Derskal være et dækkende og professionelt tilbud om rådgivning og praktisk assi-stance i alle faser af kommercialiseringsprocessen.Styrket uddannelse:Studerende fra de videregående uddannelser skal rustesbedre til at kommercialisere ideer og opfindelser. De skal have bedre tilbud omundervisning i entreprenørskab, og kurser i patentering bør indgå som en fast delaf de studier, der sigter mod beskæftigelse med industriel FoU.

Fakta om RTI’s egne virkemidler for kommercialiseringProof of concept-initiativetgiver universiteter mulighed for at dokumentere og modnelovende opfindelser frem til et stadie, hvor innovationsmiljøer og andre kan tage over.Det sker fx ved at frikøbe forskere fra andre forpligtelser, så de i en periode kan kon-centrere sig om deres opfindelse..Innovationsmiljøernefungerer som fødselshjælpere for nye videnbaserede virksomhe-der. Det sker ved at rådgive og tilbyde risikovillig kapital i de tidligste risikofyldte faser.I fagsprog taler man om pre-seed og seed kapital.Opfinderrådgivningenved Teknologisk Institut hjælper individuelle forskere, studeren-de og andre opfindere, der ikke ønsker at starte eget firma, men gerne ser deres idérealiseret via en eksisterende virksomhed. Opfinderrådgivningen dækker på dennemåde den niche, som ikke løftes via innovationsmiljøerne og de offentlige forsknings-institutioner selv.

Styrket markedsorientering af proof of concept-initiativetProof of concept-initiativet har eksisteret siden 2007. En midtvejsevaluering i 2009viste, at initiativet generelt var kommet godt fra start, men også, at der var behov foren række justeringer. Ved udmøntningen af de nye midler fra 2010 har RTI foretageten række tilpasninger. Når projektforslag bedømmes, stilles der nu for eksempel skær-pede krav til dokumentation af de kommercielle perspektiver. Samtidig hæves til-skudsloftet pr. projekt fra én til to gange 750.000 kroner for særligt lovende projekter.Det skal gøre det lettere at føre kapitalkrævende projekter frem til et punkt, hvor inno-vationsmiljøer og andre investorer kan træde til.Fleksible investeringsrammer for innovationsmiljøerneEfter indstilling fra RTI har videnskabsministeren hævet loftet for innovationsmiljøer-nes investering af statslig forprojektkapital fra 4 til 6 millioner kroner pr. virksomhed.Ændringerne gælder for perioden 2010-2012, hvor der er afsat ekstra midler til innova-tionsmiljøerne. De mere fleksible investeringsrammer skal gøre det lettere at rejse risi-kovillig kapital til start og udvikling af nye innovative virksomheder.Udvidet service fra opfinderrådgivningenOpfinderrådgivningen skal sikre, at forskningsbaserede opfindelser ikke tabes på gul-vet – også selv om forskeren selv får rettighederne til at kommercialisere opfindelsen.På baggrund af en positiv evaluering er der på finansloven afsat midler til at videreføreog udbygge opfinderrådgivningen frem til 2012. Herunder har RTI åbnet mulighed for,at der som noget nyt tilbydes en pakke med udvidet rådgivning på op til 150 timer tilprojekter, der er særligt perspektivrige.Systematisk dokumentation af indsatsen med kommercialiseringRTI monitorerer og dokumenterer systematisk effekterne af egen indsats på kommerci-aliseringsområdet. Det sker blandt andet gennem eksterne evalueringer. Endvidere skerdet ved årligt at få udarbejdet et performanceregnskab for innovationsmiljøerne og enstatistik for kommercialisering af forskningsresultater. Rådet vil fortsætte og udvikledenne indsats. Det vil ske blandt andet ved at udvikle den danske kommercialiserings-statistik i takt med udviklingen af internationale standarder på området.Internationalisering af indsatsen med kommercialiseringIndsatsen for kommercialisering af ideer og opfindelser er i disse år under hastig ud-vikling internationalt. I den forbindelse arbejdes der både i EU-regi og regi af enrække internationale organisationer for at harmonisere og professionalisere indsatsenmed kommercialisering af forskningsresultater. Med henblik på løbende at udvikle dendanske indsats på området vil RTI følge udviklingen i de internationale fora, der arbej-der for at styrke og professionalisere universiteternes overførsel af viden og teknologi.

>Styrket uddannelse i entreprenørskabIndsatsen for at styrke undervisning i iværksætteri ved de videregående uddannelser erfra 2010 lagt i hænderne på den nye fond for entreprenørskab. RTI vil følge udvik-lingen på området og gå i dialog med Fonden for Entreprenørskab om mulige synergi-områder. For eksempel kan det fremadrettet overvejes, om innovationsmiljøernes med-arbejdere i højere grad kan spille en rolle som undervisere, censorer ellerpraktikvejledere i forhold til de videregående uddannelser.Anbefaling om fremme af en innovativ kultur på universiteterneRådet anbefaler, at universiteternes ledelser aktivt fremmer en innovativ kultur i for-skermiljøet og skaber klare incitamenter for deres forskere til at bistå med kommerci-alisering. Det bør ske ved at udnytte de muligheder, der findes i løn- ogkarrieresystemet for at anerkende og honorere forskere, som bidrager til opfindelser ogpatenter. Endvidere bør det ske ved at bakke op om sådanne forskere med ekstramandskab og apparatur.Anbefaling om anvendelse af Johan-Schlüter-udvalgets modelaftalerRådet anbefaler, at virksomheders og forskningsinstitutionernes organisationer intensi-verer indsatsen blandt egne medlemmer for at udbrede brugen af Johan Schlüter-ud-valgets modelaftaler for FoU-samarbejde. Det kan ske via kampagnevirksomhed ogved at linke til modelaftalerne fra relevante web-sider. Videnskabsministeriet bør efteren indkøringsperiode vurdere brugen af aftalerne.

Den danske fremstillingsindustri har i flere årtier været under et stærkt pres fra lande,der konkurrerer på lavere lønninger og højere produktivitetsudvikling. Et pres, der erblevet yderligere forstærket af globaliseringen og krisen. Mange virksomheder harsom konsekvens heraf flyttet hele eller dele af produktionen til lavtlønsområder i Øst-europa eller Asien. Forsknings- og udviklingsinvesteringer er nu også begyndt at flyttetil udlandet. Væksten i danske forsknings- og udviklingsaktiviteter i udlandet har iflere år været større end udlandets investeringer i Danmark.Danske virksomheder kan ikke og skal ikke konkurrere på lønniveauet. De danskefremstillingsvirksomheder må følge andre strategier: For det første skal de øge lønkon-kurrenceevnen, eksportmarkedsandele og produktiviteten ved at investere mere i forsk-ning, ny teknologi, viden og innovation. For det andet skal de i højere grad satse på”up market” produkter, hvor det er produktets egenskaber og oplevede værdi for for-brugeren og ikke prisen, der er det afgørende konkurrenceparameter. Det indebærer, atfremstillingsvirksomhederne har behov for at supplere deres forsknings- og udvik-lingskompetencer og udvikle nye typer ydelser og services knyttet til deres produktionaf varer.Uanset om virksomhederne vælger den ene eller begge strategier vil fremtidens pro-duktion være baseret på øget forskning, ny viden og nye teknologier. De danske frem-stillingsvirksomheder har behov for at styrke forsknings-, udviklings- oginnovationsaktiviteterne i et tæt samspil med leverandører, kunder og de universiteterog GTS-institutter, som kan tilføre sektoren ny viden. Det må forventes, at behovet forat få kvalificeret arbejdskraft og en højere andel af højtuddannede vil vokse yderligerei de kommende år i takt med omstillingen i fremstillingssektoren.For produktionsvirksomheder og offentlige såvel som private forskningsmiljøer er deropstået et dilemma. Da produktionsvirksomhederne startede med at flytte produktio-nen ud af Danmark var det med en forventning om, at højværdiarbejdspladser kunnebevares i Danmark, fordi forsknings- og udviklingsafdelingerne lå her. Denne anta-gelse udfordres nu af den øgede udflytning af forskning og udvikling, og fordi landesom fx Kina og Indien nu også satser på at kunne levere forskning og udvikling i ver-densklasse. Samtidig bliver det sværere at bevare forskning og udvikling i Danmark,hvis ikke der også fortsat er tilhørende produktion i Danmark af et vist omfang. Detbliver også langt vanskeligere at sikre danske forskningsmiljøer med en høj internatio-nal standard, hvis der ikke er dygtige forsknings- og udviklingsaktive virksomheder ilandet. Dette risikerer at skabe en ond spiral, med mindre der skabes en alliance mel-lem offentlig og privat forskning og innovation til gavn for produktionen i Danmark.

Faktaboks om effekter af FoU og højtuddannede i fremstillingssektoren>>>>Ca. 65 pct. af de samlede private investeringer i forskning og udvikling foretages affremstillingsvirksomheder.De FoU-aktive fremstillingsvirksomheder har en produktivitet pr. medarbejder, der23 pct. højere end ikke-FoU-aktive fremstillingsvirksomheder.Fremstillingsvirksomheder, der ansætter ét procentpoint flere højtuddannede,opnår en stigning i værditilvækst og produktivitet på over én pct.Hvis forskning i en fremstillingsvirksomhed stiger med én pct. vil merværditilvæk-sten stige med 0,145 pct. i højteknologisk fremstilling og 0,05 pct. i lav- og mel-lemteknologisk fremstilling.

RTI ser det som en vigtig opgave at medvirke til at styrke forskning, udvikling, inno-vation og produktivitet i den danske fremstillingssektor, så den fortsat kan være kon-kurrencedygtig. RTI kan her spille en særlig rolle i og med, at ingen ministerier harsærligt fokus på denne sektors behov, sådan som det er tilfældet med eksempelvislandbrug, fødevarer, energi, miljø og byggerisektoren.RTI har gennem årene støttet nationale innovationsnetværk og -projekter i fremstil-lingssektoren ikke mindst som følge af GTS-institutternes stærke kompetencer på om-rådet. Fremstillingsvirksomheder har i højere grad end servicevirksomheder væretopmærksomme på og gjort aktivt brug af RTI’s innovationsprogrammer og virkemidleri forbindelse med deres forsknings- og innovationsaktiviteter. Det drejer sig både om

>innovationskonsortier, ErhvervsPhD-projekter, videnpiloter, videnkuponer, Eurostars-projekter og innovationsnetværk. Fremstillingsvirksomheder har også muligheder forat deltage i projekter støttet af andre råd og fonde.RTI vil sætte fokus på at optimere udbyttet af indsatsen overfor fremstillingssektoren.Det skal især ske ved at samle kræfterne og strategisk fokusere indsatsen i forhold tilde væsentligste udfordringer for sektoren. I forbindelse med indgåelsen af de nye re-sultatkontrakter med GTS-instittuterne for 2010-2012 har der været en åben dialogmed fremstillinssektoren om dens behov for teknologiske forskningsområder. Tilsva-rende har de seneste udbud af innovationsnetværk resulteret i, at der i dag findes enrække vigtige omdrejningspunkter for samspillet mellem produktionsvirksomheder,universiteter og andre videninstitutioner inden for bl.a. robotteknologi, plast, alumi-nium, lydteknologi og bioteknologi.I EU gøres en særlig indsats for sikre fremtidens produktion i Europa. Kommissionenhar udarbejdet en såkaldt ”recovery plan” for den europæiske fremstillingsindustri,hvor et af initiativerne er ”Factories of the Future”, der skal understøtte udviklingen afnye teknologier på området.I forskningsrådene herhjemme er der også fokus på fremtidens produktionssystemer.FORSK2015–kataloget fra Det Strategiske Forskningsråd pegede bl.a. på, at der erbehov for at forske mere i udvikling af fleksible og intelligente produktionssystemerog produktionsudstyr samt i udnyttelse af IKT og nye materialer i produktionen. RTIvil arbejde for, at rådets indsats kobles tættere sammen med forskningsrådenes og EU’sinitiativer inden for produktionsområdet.

>Serviceinnovation i fremstillingsindustrienDen stigende sammensmeltning af produktion og service betyder, at indtjeningen påindustriprodukter i stigende grad kommer fra de tilknyttede services og de oplevelserog identitet, forbrugerne får ved at bruge produktet. RTI vil derfor sikre, at de meto-der, kompetencer og netværk, der opbygges og udvikles inden for serviceinnovationogså kommer fremstillingssektoren til gavn.Stærkere sammenhæng mellem forsknings- og innovationsindsatsenRTI vil sikre en tættere kobling mellem universiteternes og GTS-institutternes forsk-nings- og udviklingsindsats. Rådet vil bl.a. arbejde for, at der i de kommende år igang-sættes ambitiøse FoU-samarbejdsprojekter mellem GTS-institutter, universiteter ogvirksomheder inden for produktionsområdet. I den forbindelse vil RTI gå i dialog medDet Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd (Teknologi og Produktion)for at afdække mulighederne for at samarbejde om forsknings- og innovationsindsat-serne inden for produktion, evt. i form af fælles strategiske platforme for forskning oginnovation (SPIR).Internationalt samarbejde om fremtidens produktionRTI vil arbejde for, at danske virksomheder og videninstitutioner inden for produk-tionsområdet styrker deltagelsen i EU’s og andre internationale FoU-programmer. RTIvil i dialog med erhvervsorganisationer undersøge relevans og muligheder for at meldeDanmark ind i relevante samfinansierede EU-programmer inden for produktionsområ-det. RTI vil bidrage til, at Danmark får indflydelse på udformningen af det 8. ramme-program og Community Innovation Programme (CIP-programmet i EU) inden fordette område. Dette vil ske i samarbejde med de øvrige forskningsråd og Videnskabs-ministeriet.Matchmaking og innovationsnetværk for fremstillingsvirksomhederRådet godkender i 2010 forlængelse af eksisterende og etablering af nye nationale in-novationsnetværk for perioden 2010-2013 inden for udvalgte faglige og erhvervsmæs-sige områder til gavn for fremstillingsvirksomheder. Der kommer i 2012 et nyt udbudaf nationale innovationsnetværk, hvor der ligeledes vil være mulighed for at styrkenetværk, der retter sig mod fremstillingsvirksomheders udfordringer. Der er ikke nød-vendigvis brug for nye netværk, hvis de eksisterende netværk kan bruges bedre.Fremtidige vigtige teknologiske områder for fremtidens produktionRTI vil i samarbejde med erhvervsorganisationer, innovationsnetværk og GTS-institut-ter analysere og kortlægge fremtidige perspektivrige områder for den danske fremstil-lingssektor. Dette skal bruges som input til fremtidige udbud af netværk ogGTS-resultatkontrakter mv.

>Behov for data og analyserOverordnet findes der data for udvikling i produktiviteten i produktionssektoren.Derimod mangler data og analyser af omfanget og hastigheden af udflytningen af pro-duktion og forskning til lavtlønslande samt af de forskellige mønstre for udflytning, fxsammenhæng mellem på den ene side offentlig forskning og virksomhedernes produk-tion og innovationsevne og på den anden side udflytningen versus indflytning af privatforskning. Der mangler også grundig viden om betydningen af ændringer i udflyt-ningsmønstrene for arbejdspladser, produktion, produktivitet, forskningsmiljøer ogden danske økonomi på kort og længere sigt. Der er behov for analyser af situationen ifremstillingssektoren samt for vurderinger og fremskrivninger af, hvilket omfang pro-duktion og forskning kan forventes bevaret i Danmark. Der mangler også anbefalingertil, hvordan forsknings- og innovationssystemet kan understøtte produktionen i Dan-mark. Rådet for Teknologi og Innovation vil i 2010-2011 i samarbejde med Det Strate-giske Forskningsråd gennemføre en analyse og etablere data, der belyser området.

9.1 Behov for styrkelse af servicesektoren og serviceinnovationDen danske servicesektor er igennem de sidste mange år vokset i betydning for sam-fundsøkonomien. Beskæftigelsesvæksten i økonomien er kommet fra servicesektoren.Sektoren har det seneste årti oplevet det samme stærke pres fra globaliseringen, kon-kurrencen fra lavomkostningslande og den økonomiske krise som fremstillingssekto-ren.Fremtidens vækst i servicevirksomhederne vil komme fra udvikling af nye løsningerpå tjenester og nye tjenesteydelser. Den stigende nationale og internationale konkur-rence vil samtidig øge behovet i virksomhederne for at få adgang til ny viden, nye tek-nologier og samarbejde med universiteter, forsknings- og teknologiinstitutioner ogandre virksomheder om forskning og innovation.Serviceinnovation og samarbejde med serviceleverandører er også blevet vigtigere fortraditionelle fremstillingsvirksomheder. Traditionelle fremstillingsvirksomheder skifteri sig selv fokus og deres indtægtsgrundlag bliver i stigende grad baseret på service-ydelser som tillæg til deres vare. Desuden allierer de sig med servicevirksomheder forfortsat at kunne producere og afsætte deres varer. Der er således en indbyrdes sam-menhæng og afhængighed mellem fremstillingssektoren og servicesektoren.

9.2 Udfordringer, ambition og målsætningerAntallet af servicevirksomheder er steget med 20.000 over de sidste ti år. Samtidig erandelen af højtuddannede steget fra 14 til 16 pct. Den stigende efterspørgsel efter ar-bejdskraft ventes at fortsætte i de kommende år. Hvis der samtidig bliver en begræns-ning i adgangen til den nødvendige kvalificeret arbejdskraft, skaber disse to elementeret øget behov for at forske, udvikle og innovere mere i samarbejde med andre virksom-heder, videninstitioner og kunder. Mangel på kvalificeret arbejdskraft har fået flerevirksomheder til at flytte deres forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet, og derkan opstå en situation i serviceerhvervene som i fremstillingserhvervene, hvor udflyt-ning af kerneaktiviteter i virksomhederne går hånd i hånd med udflytning af forsk-nings- og udviklingsaktiviteter.Der er derfor brug for at opbygge alliancer mellem forskning og innovation, så de rele-vante forskningsmiljøer på universiteter, GTS-institutter og andre underbygger innova-tionen i offentlige og private servicevirksomheder, og gør det attraktivt for dem fortsatat forske og innovere i Danmark.

>RTI’s definition af serviceinnovationServiceinnovation er udvikling af en ny serviceydelse, produktions- eller leverancepro-ces, organisation eller markedsadfærd med henblik på at producere og afsætte servi-ceydelser. Serviceydelsen og processen kan have forskellig grad af immaterialitet ogteknologianvendelse.En serviceydelse er en værdiskabende handling, der har til formål at løse et problemud fra mere eller mindre forhåndsdefinerede standarder for problemløsningen.Handlingen kan indebære forskellig grad af brug af redskaber eller teknologi samtstørre eller mindre grad af medskabelse mellem interessenterne.Analyser fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen peger på, at der er signifikante pro-duktivitetsgevinster ved forskning og udvikling i såvel videnservicevirksomheder som ivirksomheder, der arbejder inden for de øvrige serviceerhverv.

For rådet er det en central opgave at medvirke til at styrke forskning, udvikling, inno-vation og produktivitet i servicevirksomheder, så de fortsat kan være konkurrencedyg-tig og have høje vækstrater. Samtidig skal der skabes nye videnbaseredeservicevirksomheder, der kan bidrage til vækst og produktivitet.RTI kan ligesom med fremstillingssektoren også her spille en vigtig rolle i. Heller ikkeandre styrelser eller ministerier har særligt fokus på servicevirksomhedernes særligebehov for adgang til højtuddannede, forsknings- og udviklingssamarbejder, ny videnog partnerskaber med forskere, den offentlige sektor, udlandet mv.Servicevirksomheder er i gennemsnit langt mindre end fremstillingsvirksomheder. Derer mange mikroservicevirksomheder og mange videnservicevirksomheder. Dele af ser-vicesektoren er udelukkende hjemmemarkedserhverv. Dele af sektoren servicerer ude-lukkende den offentlige sektor. Endelig servicerer mange servicevirksomhederfremstillingsvirksomheder.

>Faktaboks om effekter af FoU for servicesektoren>>>>>>Ca. 35 pct. af de samlede private investeringer i forskning og udvikling foretages afservicevirksomheder.De FoU-aktive videnservicevirksomheder har en produktivitet pr. medarbejder, derer 7 pct. højere end ikke-FoU-aktive videnservicevirksomheder.De FoU-aktive videnservicevirksomheder har en produktivitet pr. medarbejder, derer omkring 5 pct. højere end FoU-aktive fremstillingsvirksomheder.De FoU-aktive øvrige servicevirksomheder har en produktivitet pr. medarbejder,der 16 pct. højere end ikke-FoU-aktive øvrige servicevirksomheder.Servicevirksomheder, der ansætter ét procentpoint flere højtuddannede, opnår enstigning i værditilvækst og produktivitet på over én pct.Hvis forskning i en servicevirksomhed stiger med én pct. vil merværditilvækstenstige med 0,139 pct. i videnservice og 0,199 pct. i øvrig service.

RTI støtter allerede mange projekter og netværk til gavn for forskning og innovation iservicevirksomheder. Rådet har med sin strategi for innovation i servicevirksomhederog nedsættelse af serviceudvalget under RTI sat øget fokus på servicesektoren og ser-viceinnovation.Rådet vil løbende følge med i, hvorledes fordelingen af rådets aktiviteter er på frem-stillingsvirksomheder og servicevirksomheder. Rådet vil lave informationsindsatserrettet mod alle virksomheder, herunder også mod servicevirksomheder, der allerededeltager aktivt i innovationskonsortier, ErhvervsPhD-projekter, Åbne midler, viden-piloter, videnkuponer, Eurostars-projekter og innovationsnetværk. Ligesom fremstil-lingsvirksomheder har servicevirksomheder også mulighed for at deltage i projekterstøttet af andre råd og fonde.

>hyggeligt match bliver sammenkoblet med erfarne ledere. Et væsentligt element i ensådan ordning vil være et samarbejde med relevante organisationer med erfaring i ud-viklingen og facilitering af et InnovationsMentorinitiativ.Fremtidens servicesystemer og samarbejde med øvrige forskningsrådI forskningsrådene herhjemme er der også fokus på fremtidens servicesystemer og påat forske mere i servicevirksomheders behov for viden og nye kompetencer, herundersamspillet med ny teknologi og den offentlige sektor. Rådet vil arbejde for, at rådetsindsats for serviceinnovation kobles tættere sammen med de øvrige forskningsråds ogEU’s initiativer inden for forskning i service. RTI vil følge internationale samarbejds-projekter om at fremme serviceinnovation og drage nytte af andre landes erfaringer,særligt via PRO INNO Europe netværket EPISIS (European policies and instrumentsto support service innovation).Innovationsnetværket for Videnbaseret oplevelsesøkonomiRådet igangsætter et nationalt innovationsnetværk i perioden 2010-2013 inden for vi-denbaseret oplevelsesøkonomi. Det faglige fokus er udvikling af nye forretningsmo-deller baseret på oplevelser. Netværkets målgruppe er virksomheder, der enten somderes primære erhverv – eller som en del af deres forretning – beskæftiger sig med op-levelser.Innovationsnetværket for Kommunikation og MarkedsføringRådet lægger vægt på at flere typer forsknings- og vidensområder på universiteternebliver spredt til erhvervslivet. Derfor igangsætter rådet et nationalt innovationsnetværki perioden 2010-2013, der vil styrke virksomhedernes kompetencer og samarbejdemed videninstitutioner inden for markedsførings og forbrugerforståelse. Netværket vilsamle spidskompetencerne i Danmark inden for forbrugerforståelse, markedsføring,branding mv. og sørge for at denne viden forankres hos reklamebureauer og virksom-heder. Målgruppen for netværket er både reklame- og kommunikationsbureauer, menogså vareproducerende virksomheder, der har brug for viden på et højt niveau.Innovationsnetværket Service PlatformRådet igangsætter et nationalt innovationsnetværk i perioden 2010-2013 inden for ser-viceinnovation. Netværket skal være den samlende platform for aktiviteter, der kanøge innovation i servicevirksomheder. Rådet lægger vægt på, at netværket tager ud-gangspunkt i fire udfordringer: Internationalisering, produktivitet, strategi og ledelseog medarbejdernes kvalifikationer. Målgruppen er bred og omfatter både serviceer-hvervet og produktionsvirksomheder, hvis produkter har et højt serviceindhold.GTS-resultatkontrakterDer igangsættes i 2010 et særskilt udbud vedrørende etablering af særlig GTS-tillægs-kontrakter for teknologisk service inden for serviceinnovation. Serviceudvalget anmo-des om at komme med forslag til, hvor der særligt kunne være behov for styrkedekompetencer i GTS-nettet på serviceinnovationsområdet.En innovativ servicesektorRTI vil i samarbejde med erhvervsorganisationer, GTS-institutter og innovationsnet-værk tage initiativ til at igangsætte nogle analyser, der skal se på, hvorledes man mesteffektivt understøtter en innovativ serviceudvikling og sikrer de teknologier og den

>viden, som fremtidens servicevirksomheder har brug for. Analyserne kan bruges sominput til GTS-resultatkontraktprocessen for 2013-1015.eBusiness Innovationscenter – IBIZDer vil blive etableret et mobilt eBusiness innovationscenter med fokus på de nye so-ciale medier og digitalisering. Det vil ske som et udbud inden for GTS-nettet. Det nyecenter skal bidrage til virksomhedernes efterspørgsel efter IKT-produkter og udviklingaf IKT-ydelser fra leverandører, der understøtter virksomhedernes behov for at sælgeog vise produkter og services på internettet, online indkøb, markedsføring, at inter-agere med kunder, at håndtere online-formularer, og administrere indhold. Den digi-tale udvikling har givet ubegrænsede muligheder for web-applikationer, web-brugere,og for online-baserede virksomheder, eller virksomheder, der bruger web-baserede ap-plikationer i virksomhedens miljøer. Virksomhederne skal have fokus på og tage denye teknologiske muligheder til sig. Det vil fremme serviceinnovation og udvikling afvirksomhederne. Den digitale udvikling fortsætter og revolutionerer den måde, kunderog brugerne interagerer med internettet og den måde, virksomhederne bruger og admi-nistrerer web-baserede applikationer, herunder nye IKT-baserede forretningsmodeller.InnovationsalliancerPå opfordring fra regeringen lancerede Rådet for Teknologi og Innovation i 2008 enstrategi for, hvordan indsatsen for innovation og videnspredning i erhvervslivet ogsåkan understøtte innovation i den offentlige sektor. Som opfølgning på strategien harRTI taget initiativ til at etablere en række ”innovationsalliancer”, og rådet har via glo-baliseringsaftalen 2009 fået tilført ekstra midler hertil. En Innovationsalliance er etsamarbejde mellem offentlige parter, private virksomheder, videninstitutioner og bru-gere med henblik på at skabe udvikling, innovation og videnspredning til gavn forbåde virksomheder og den offentlige service. Innovationsalliancerne kan bidrage til atfremme serviceinnovation inden for områder, hvor der både er en erhvervsmæssig ogsamfundsmæssig gevinst. Det kan fx være inden for velfærds-, sundheds- og fødevare-området eller indenfor klima-, energi- og miljøområdet.RTI etablerer innovationsalliancer på tre måder:>For det første samarbejdes med deregionale vækstforaom at få konkrete innova-tive løsninger på samfundets problemer (de såkaldte innovative samfundsløsnin-ger i strategiske partnerskaber). Der er i 2010 igangsat tre innovationsalliancer pådenne måde med et samlet budget på over 50 mio. kroner hver.For det andet kan rådet etablere innovationsalliancer genneminnovationskonsor-tierne.Her har rådet allerede tidligere godkendt innovationskonsortier med fokuspå løsning af samfundsmæssige problemer. I efteråret 2010 gennemfører rådet etudbud af innovationskonsortier, hvori der særligt vil blive efterspurgt ansøgnin-ger om innovationsalliancer.Endelig for det tredje etablerer rådet innovationsalliancer sammen medDet Stra-tegiske Forskningsråd(DST) i form af det fælles udbud ”SPIR” mellem RTI ogDSF. Udbuddet i 2010 vil give innovationsalliancer inden for fødevare og energi.

Partnerskab for UNIK - Innovative løsninger til ældreRådet støtter i 2010-2014 en stor innovationsalliance (via et strategisk partnerskab)med et budget på op til 100 millioner kroner, der skal bruges til at udvikle nye velfærd-steknologier, der skal lette hverdagen for kronisk syge. Det skal ske ved at forskere,offentlige og private aktører udvikler nye hjælpemidler, så personer med diabetes ogandre kronisk syge kan leve en mere normal tilværelse. Det nye partnerskab skaludvikle en ny bærbar alarm, nye blodsensorer og telemedicinske løsninger, udvikleløsninger bredt til borgere med kroniske sygdomme, der også kan være hjertekar-sygdomme, muskel- og skeletlidelser eller rygerlunger.

Partnerskab for LEV VEL - Innovation til ældreRådet støtter i 2010-2014 en stor innovationsalliance (via et strategisk partnerskab)med et budget på op til 100 millioner kroner til et nationalt partnerskab mellem virk-somheder, sygehuse, universiteter, kommuner og patientforeninger, der skal udvikle etradikalt nyt slags mødested for ældre, hvor oplevelser, leg, træning og socialt samværkombineres. Partnerskabets formål er at udvikle innovative løsninger (typisk servicein-novation), der muliggør, at selvhjulpne ældre fastholder ønskede livsrum og funktions-evne. Det skal styrke et stærkere offentligt/privat forsknings- og videndelingssamar-bejde, der vil give øget forskning, udvikling, serviceinnovation og dermed vækst inden-for et nyt område som velfærdsteknologi. Samarbejdet mellem offentlige brugere ogteknologivirksomheder vil sikre danske virksomheder en bedre konkurrencesituationpå det potentielt store marked for løsninger til ældre.

Virksomheder og videninstitutioner har behov for kendskab til tilbud, der er relevantefor dem. De har behov for tydelige informationer, der giver et hurtigt overblik overkrav og vilkår. Disse informationer skal være tilgængelige i de kanaler, som virksom-heder og forskere bruger til dagligt for at holde sig opdaterede og for at finde inspira-tion. Fx skal informationen findes hos virksomhedernes rådgivere, branche-organisationer og i de netværk, som virksomheden indgår i. Dette er en forudsætningfor, at de tilbud, som RTI stiller til rådighed rent faktisk bliver brugt.Der er store forskelle på, hvordan virksomheder, forskere og andre henter information,søger inspiration, deler viden med andre, indgår i netværk osv. Derfor er det vigtigt, atmarkedsføring- og kommunikationsindsatsen er tilpasset de konkrete målgrupper forde enkelte tilbud.Særligt mindre virksomheder kan have behov for, at den offentlige kommunikation”oversættes” til noget, der direkte kan relateres til netop deres situation. Her kan derådgivere, som virksomhederne benytter, spille en stor rolle. Det gælder væksthuse, er-hvervskontorer, GTS’er, brancheorganisationer m.v., som har den store fordel, at defærdes i virksomheder til dagligt. Derfor er rådgivere en vigtig selvstændig målgruppefor RTI’s informationsindsats. Virksomhedsrådgivere har brug for overskuelige ogenkle informationer om indgange til innovationsfremmesystemet, fx i form af for for-skellige vejvisere, guider og webværktøjer. Desuden har de brug for materialer tilderes markedsføring af virkemidler overfor virksomhederne.Forskere har brug for en anden type information end virksomheder – og typisk også iandre kanaler. Forskere har fx brug for at kunne se, hvordan RTI’s tilbud kan bruges inetop deres forskning, og de har brug for informationer om, hvordan samarbejde medvirksomheder kan bidrage til at gøre deres forskning bedre.Virksomheder og forskere, både inden for og uden for de direkte målgrupper for RTI’senkelte ordninger, har desuden behov for at få adgang til den nyeste viden om innova-tion og for at få inspiration til at igangsætte nye innovative projekter.

>RTI’s kommunikationsindsatsRådet for Teknologi og Innovation har igennem de sidste tre år haft et stort fokus påkommunikation. Særligt kommunikation og koordination med erhvervspolitiske ogregionale interessenter og andre aktører i innovationsfremmesystemet har været højtprioriteret. Både i forbindelse med udarbejdelse af RTI’s strategier og handlingsplanerog i udviklingen af konkrete initiativer har RTI inddraget relevante interessenter i idéud-vikling, udvikling af nye initiativer, analyseopgaver, høringer og videnspredningsaktivite-ter.Desuden har RTI eksperimenteret med at involvere brugere og interessenter gennembrug af web 2.0-medier. Det skete for eksempel ved lanceringen af den interaktivehjemmeside ”bedreinnovation.dk”, da de nye GTS-resultatkontrakter skulle forberedes.Også i forbindelse med udarbejdelsen af denne handlingsplan, har hjemmesiden ”inno-vationsdanmark.dk” fungeret som en åben platform for dialog.Formålet med at inddrage interessenter har været at skabe åbenhed om RTI’s aktivite-ter, at få gavn af interessenters viden og iderigdom samt at sikre koordination mellemforskellige dele af innovationsfremmesystemet.Hvad angår kommunikationen med dedirektemålgrupper for RTI’s konkrete ordningerog tilbud, gør RTI løbende en stor indsats for at sikre, at virksomheder, videninstitutio-ner og forskere har mulighed for at finde de tilbud, der er relevante for dem. Dette skersærligt gennem hjemmesiden ”fi.dk”, hvor opdateret ansøgningsmateriale, informationom ansøgninsfrister mv. altid skal kunne findes. Desuden udarbejder RTI ved lance-rings af nye ordninger informationsmateriale i form af foldere, flyers mv. om de enkeltetilbud. Disse materialer distribueres typisk til GTS’er, regionale erhvervsrådgivere, tiluniversiteterne og til andre, der har brug for informationen.RTI har også gjort en indsats for at informere om resultaterne af igangsatte projekter.Der er i den forgangne periode udarbejdet flere avistillæg, der fortæller hvad der erkommet ud af de projekter, som RTI har støttet. Avistillæggene har været distribueretsom annoncetillæg i forskellige landsdækkende aviser. RTI har desuden arbejdet medforskellige typer af web-TV – både i form af små informationsfilm om konkrete projek-ter og netværk og i form af en række debatprogrammer, som har kunnet ses påForsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside.

>Kommunikationsindsatsen skal på den måderesulterei en større spredning i de igang-satte innovationsprojekter på brancher, innovationsformer, virksomhedsstørrelser, fag-områder og samarbejdspartnere. I dag anvender ca. 11 pct. af de danske virksomhederRTI’s ordninger1. Det er ambitionen, at dette tal skal øges markant. Og det kan en øgetkommunikationsindsats bidrage til.RTI vil indgå i dialog med erhvervslivets organisationer, universiteterne, virksomheds-rådgivere og andre interessenter om de mere præcise ambitioner og mål for kommuni-kationsindsatsen.Desuden er det RTI’s ambition, at både virksomheder og forskere i højere grad oplevertilfredshed med de informationer, der stilles til rådighed om ordninger og tilbud. Davirksomheder og forskere har meget forskellige informationsvaner, afhænger succesmed den type kommunikation helt af evnen til at segmentere budskaber og informa-tion. Det kræver en grundig undersøgelse og forståelse af netop den målgruppe, somer genstand for den givne kommunikationsindsats.I praksis er der flere af RTI’s tilbud, som markedsføres overfor virksomhederne afGTS’erne og andre erhvervsrådgivere. Denne indirekte kommunikation er på mangemåder særdeles effektiv, da disse rådgivere er gode til at nå virksomhederne med bud-skaber, der er direkte relevante for den enkelte virksomhed. RTI vil inddrage flere råd-givere i denne markedsføring og undersøge, hvordan markedsføringen bedst kanunderstøttes af RTI.RTI har følgende kvalitative og kvantitative mål for kommunikationsindsatsen denæste tre år:

Konkrete mål for indsatsen 2010-2013>>>>>>I 2010 er der gennemført en analyse af målgruppernes kendskab til RTI’s ordnin-ger og tilbud.I 2010 er gennemført en undersøgelse af rådgiveres behov for informationsmate-rialer i deres markedsføring af RTI’s ordninger og tilbud.I 2011 er der gennemført en målgruppeanalyse for RTI’s indsats.I 2012 er der gennemført en undersøgelse af tilfredshed med informationsindsat-sen blandt brugere af RTI’s ordninger.Mindst 20 pct. af danske virksomheder har kendskab til mindst ét af RTI’s virke-midler til fremme af innovation.Mindst 75 pct. af disse virksomheder er tilfredse med den information, de har fåetom RTI’s virkemidler.

>10.3 RTI’s indsatsKendskabsanalyse og udvikling af nye indikatorer for kommunikationEt grundlæggende kendskab til innovationsfremmesystemet og de enkelte tilbud ogordninger blandt virksomhederne er en forudsætning for at systemet bliver brugt, og atder hele tiden kommer nye virksomheder ind i vidensystemet.Vi ved ikke i dag, hvor mange virksomheder, der kender til de enkelte specifikke ord-ninger og tiltag. Derfor vil RTI gennemføre en generel kendskabs- og imageanalyseblandt danske virksomheder samt en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed medden information, de får. Denne ”nulpunktsmåling” skal være udgangspunkt for fremti-dige mål for kommunikation.Desuden vil RTI i samarbejde med erhvervsorganisationer og -rådgivere starte et ar-bejde med at udvikle relevante og målbare indikatorer for kommunikation, kendskabog tilfredshed med kommunikationsindsatsen.MålgruppeanalyseRTI’s innovationsfremmeindsats indeholder forskellige typer af tilbud, der afspejler, atvirksomheder har forskellige behov. De enkelte tilbud har derfor meget forskelligemålgrupper. I den ene ende af skalaen findes tilbud, som fx videnpilot- og viden-kuponordningerne, der retter sig i mod små, ikke-innovative virksomheders behov,mens der i den anden ende af skalaen findes tilbud, der retter sig mod mere FoU-aktivevirksomheders behov, fx innovationskonsortier.RTI ønsker at få en mere systematisk viden om de forskellige målgrupper og deresbehov for information. Derfor vil RTI gennemføre en målgruppeanalyse, der bl.a. skalkortlægge informationsbehov, informationsvaner, foretrukne informationskanaler osv.denne analyse skal bruges som grundlag for at udarbejde en egentlig kommunikations-strategi.Alliancer med rådgivere og formidlereRTI vil holde fast i den nuværende meget brugte kommunikationskanal, nemlig kom-munikation gennem forskellige typer af formidlere og rådgivere som fx GTS’er, bran-cheforeninger, regionale og kommunale erhvervskontorer mv.I dag er det især GTS’ere, der markedsfører RTI’s ordninger. Fremover bør flere for-skellige typer af formidlere inddrages systematisk. RTI vil invitere alle disse formid-lere ind i alliancer om markedsføring og kommunikation om virkemidler og andretiltag. Det skal ske ved etablering af tættere kontakter med disse formidlere, herunderat undersøge, hvordan RTI bedst muligt kan understøtte den formidling og markedsfø-ring, som disse formidlere foretager.En sammenhængende kommunikationsstrategiRTI vil i samarbejde med en professionel kommunikationsrådgiver udarbejde en sam-let strategi for kommunikation dels for RTI’s primære målgrupper – virksomheder ogvideninstitutioner – dels for andre interessenter. Strategien skal også omhandle kom-munikation med politiske interessenter og RTI’s pressearbejde.

>Kommunikationsstrategien skal endvidere indeholde forslag til, hvor det er hensigts-mæssigt at koordinere og samarbejde med andre ministerier, fx ved at udarbejde fællesinformationsmaterialer og ved at gøre tilbud gensidigt synlige på hinandens hjemmesi-der.TilfredshedsundersøgelseSom opfølgning på kommunikationsstrategien vil RTI gennemføre en tilfredshedsmå-ling med den informationsindsats, der er sket i forhold til de primære målgrupper forRTI’s arbejde.Innovationspolitisk redegørelseJf. lov om teknologi og innovation har RTI til opgave at rådgive videnskabsministerenom tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for at styrke den fremtidige vækst oginnovation i erhvervslivet. Rådet vil derfor fremover supplere sin årlige redegørelse tilVidenskabsudvalget for rådets virke med en innovationspolitisk redegørelse. Redegø-relsen skal sætte fokus på rådgivning og anbefalinger til at skabe et sammenhængenderådgivnings- og innovationssystem, til oprettelse eller nedlæggelse af konkrete virke-midler, anbefalinger omkring evalueringer og analyser af innovationspolitikken eller tilsamarbejde på tværs af forskningsråd, fonde mv.

>Videnskabsministeriets (VTU) og RTI's bidrag til innovationsfremmesystemet iDanmarkTabel: Oversigt over kernefunktioner i innovationsfremmesystemetFunktionFoU-baseretteknologisk serviceFormålAt opbygge forskningsbaserede teknologi-ske kompetencer, hjemtage viden fraudlandet samt aktivt sprede og stille det tilrådighed for dansk erhvervsliv med hen-blik på at skabe innovation.InnovationsnetværkAt skabe platforme for matchmaking,videnspredning og innovationssamarbejdemellem virksomheder og videninstitutio-ner.InnovationsprojekterAt fremme forskellige former for innova-tionsaktiviteter i virksomhederne gennemdirekte og indirekte støtte.ForskningAt fremme, at der udføres forskning af højkvalitet, der skaber innovation og værdi forerhvervsliv og samfund.Udbydere af risiko-villig kapital og faci-liteter for nye inno-vative virksomhederAt skabe vækst og innovation i nye ogetablerede virksomheder med vækstpo-tentiale ved at tilvejebringe risikovilligkapital i form af lån, ejerandele eller inve-steringer samt kontor-, viden- og forsk-ningsfaciliteter.Rådgivning ogvidencentreAt yde forskellige former for rådgivning ogvejledning, der understøtter virksomhe-dernes innovationsprocesser, herundervejledning om offentlige innovationstilbud.Udbydere af uddan-nelse og kompeten-ceudviklingKommercialiseringaf offentlig forskningAt fremme, at højt kvalificeret arbejds-krafts og studerendes innovationskompe-tencer bringes i anvendelseAt fremme at offentlig forskning kommer-cialiseres, bl.a. gennem teknologioverfør-sel, patentering, spinouts og modning afopfindelser.Internationaliseringaf innovationAt fremme danske virksomheders interna-tionale innovationsaktiviteter, bl.a. viamatchmaking og vidensamarbejde medudenlandske partnere samt informere,rådgive og på anden vis understøtte dan-ske virksomheders muligheder i EU’s 7.rammeprogram3 Innovationscentre (UM og VTU)Innovationspakker (UM)Eurocenter (VTU)EU-forprojektstøtte (VTU, VTU-RTI ogFVM)GTS-institutter (VTU-RTI)Universiteternes tech trans enhederProof of concept (VTU-RTI)ErhvervsPhD (VTU-RTI)Videnpiloter (VTU-RTI)Dansk Design Center (ØEM)Patent- og Varemærkestyrelsen (ØEM)Opfinderrådgivningen (VTU-RTI)Ca. 35-40 puljer(VTU-RTI, ØEM, UM, KEM, MIM, FVM,Regionerne)Højteknologifonden (VTU)Det strategiske Forskningsråd (VTU)Innovationskonsortier (VTU-RTI)Vækstfonden (ØEM)Innovationsmiljøer (VTU-RTI)IKT-vækstmiljø (VTU-RTI)19 Innovationsnetværk (VTU-RTI)Andre netværk (FVM)Kernefunktioner9 GTS-institutter (VTU-RTI)

>Performance indikatorer og effektmål i InnovationDanmark 2010-2013Det er første gang, at der i Danmark er udformet en samlet 4-årig handlingsplan medkonkrete input- og outputmål for forsknings- og innovationsindsatsen. For hvert indsat-sområde er der fastsat en række effektmål, som alle er formuleret som 2013-mål forsåvel aktivitet, input i virksomheder og output for såvel virksomheder som samfundet.Effektmålene for input knytter sig til de overordnede output effektmål i Innovation-Danmark som fx øget produktivitet, beskæftigelse og vækst.Der er formuleret aktivitetsmål i hvert kapitel. Disse knytter sig direkte til gennemfø-relsen af hvert enkelt initiativ. Aktivitetsmålene er udtryk for, om initiativerne er ensucces, set ud fra præmisser om fx antal deltagere, tidsforløb m.v., mens effektmåleneer indikator for initiativernes succes i forhold til at løse de skitserede privatøkonomi-ske, samfundsøkonomiske og øvrige samfundsmæssige udfordringer.Figuren på næste side illustrerer sammenhængene mellem de overordnede mål i Inno-vationDanmark, effektmålene og virkemidlerne.

Effektmål eller såkaldt nøgle-performanceindikatorer (Key Performance Indicators –KIP) for et innovationsprogram eller virkemiddel angiver de indikatorer, som er cen-trale for om et program eller virkemiddel har den ønskede effekt.Effektmål baseret på output-performanceindikatorer anvendes for at vurdere den pri-vatøkonomiske og samfundsøkonomiske effekt af innovationspolitikken. Generelt sespå effekten i forhold til en kontrolgruppe, således at det der måles, er den egentligemereffekt af det pågældende program eller virkemiddel.Effektmål baseret på input-performanceindikatorer anvendes for at se på, om de øn-skede input i virksomheder, de ønskede samfundsmæssige adfærdsændringer og på-virkninger eller de ønskede individuelle adfærdseffekter for arbejdskraften opnås.Endelig anvendes aktivitetsmål som en performanceindikator for at følge med i imple-menteringen af et virkemiddel, herunder efterspørgslen efter virkemidlet, igangsatteprojekter, netværk osv. Aktivitetsmål er ikke en nøgleindikator, da den ikke siger nogetom effekten af indsatsen hverken i virksomhederne eller i samfundet.Der anvendes databaser, statistikker, evalueringer, performanceregnskaber og effekt-målinger til at få informationer om effekterne af den førte politik. Det er ikke desamme nøgle-performanceindikatorer (input, output og aktivitet), der anvendes for deforskellige virkemidler.Der udarbejdes systematisk for hvert virkemiddel inden det igangsættes en såkaldt”ydelsesbeskrivelse”, der angiver de forventede ydelser og leverancer, herunder isærnøgle-performanceindikatorer samt de ønskede effekter af det pågældende virkemid-del.Ydelsesbeskrivelsen indeholder også en beskrivelse af vurderings- og evalu-eringskriterier til understøttelse af hvert virkemiddel med henblik på at opnå de øn-skede effektmål for såvel input som output.I de to tabeller på næste side er de anvendte nøgle-performanceindikatorer (effektmålfor såvel input som output) for de innovationspolitiske virkemidler angivet. Et x bety-der, at den angivne nøgleperformanceindikator anvendes til vurdering af effekten afvirkemidlet.I den sidste tabel er der desuden en oversigt over evalueringskriterier for hvert programeller virkemiddel.