UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 176: Redegørelse fra en række professorer og forskere ved Københavns Universitet, vedrørende Københavns Universitets håndtering af Milena Penkowas første disputatssag

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 176
Offentligt

Til BestyrelsenKøbenhavns UniversitetNørregade 10POB 21771017 København K

Redegørelse vedrørende Københavns Universitets håndteringaf M ilena Penkowas første disputatssag

I ndholdsfortegnelse1. Forord2. Resumé og samlet vurdering3. Baggrund3.1. Professionel undersøgelse af mistanke om videnskabelig uredelighed3.2. Formål med nærværende redegørelse4. Den første disputats4.1. Kort gennemgang af forløbet4.2. KU s efterforskning af dyreeksperimenter i delarbejde 64.2.1. Problemformulering4.2.2. Valg af efterforskningsprocedure4.2.3. Resultater4.2.3.1.Dyreforsøgstilladelser og medforfattererklæringer4.2.3.2. Antal anvendte dyr4.2.3.3. Hvor er forsøgene udført?4.2.3.4. Kliniske scoringer4.2.4. Vurdering af KUs efterforskning af dyreeksperimenter i delarbejde 64.3. KU s efterforskning af opheling af læsion i delarbejde 34.3.1. Problemformulering4.3.2. Valg af efterforskningsprocedure og resultater af undersøgelse4.34.4.4.4.1. Problemformulering4.4.2. Valg af efterforskningsprocedure og resultater af undersøgelse4.44.5. En whistleblowers skæbne5.Kammeradvokatens undersøgelsekommentarerkonsekutive snit i delarbejde 7

Bilag 1: Udvalget Vedr. Videnskabelig Uredelighed (UVVU)Bilag 3: Penkowa og rektors dømmekraft, Kronik i Politiken 3.4.2011Bilag 4: Dyreforsøgsprotokol, bilag DBilag 5: Forsøgsdyrsdata sendt til Barcelona

1. ForordPenkowa-sagen har i en årrække givet anledning til rygtedannelser og frustration ved detSundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, (KU). KU har foretaget toefterforskninger af anklager mod Penkowa for videnskabelig uredelighed/grov uagtsomhed,men har i begge tilfælde frikendt hende, og har i tilgift ansat hende som lektor og professor, ogindstillet hende til Eliteforsk-prisen for yngre forskere. Den ulmende kritik kom til orde forsnart et halvt år siden i Weekendavisen, og sagen har siden udviklet sig til en skandale.Spørgsmålet er: Hvordan har dette kunnet ske trods en årelang række indikationer på groftuforsvarlig videnskabelig praksis/videnskabelig uredelighed. KUs bestyrelse har forsøgt atvurdere dette ved at lade Kammeradvokaten undersøge den forvaltningsmæssige håndtering afde mange sager vedr. Penkowa. Kammeradvokaten, der er universitetets advokat, er nået fremtil, at det ikke er ledelsens forvaltningsmæssige håndtering, der er årsagen til skandalen.Årsagen må derfor søges andetsteds.I to på hinanden følgende underskriftsindsamlinger har næsten 500 forskere og personer medtilknytning til forskningsadministration anmodetbestyrelse om at foretage en uvildigundersøgelse af KUs ledelses håndtering af sagen, for at genoprette tilliden til KU. Men dette erbegge gange blevet afvist af bestyrelsen med henvisning til Kammeradvokatens ovennævnteundersøgelse.Initiativtagernetil denanden underskriftsindsamling,herefter refereret til somIAU, har derfor udarbejdet nærværende redegørelse vedrørende KUs håndtering af Penkowasførste disputatssag. IAU vil senere behandle de øvrige elementer i sagen.Vi har her fokuseret på ledelsens håndtering af Penkowas første disputatssag, hvor vi hargennemgået de til rådighed stående kilder og interviewet nogle af de involverede parter. Viprætenderer ikke, at denne redegørelse er uvildig. Det ville bl.a. kræve yderligere undersøgelser.Det er tanken, at de mange problemer, der her afdækkes, skal undersøges i en egentlig uvildigundersøgelse.

3. maj 2011Elisabeth BockKeld DanøNiels HøibyJens RehfeldNiels Erik Skakkebæk

2. Resumé og samlet vurdering

efterforskning og vurdering af Penkowas første disputatssag, idet der på basis af tilgængeligeoplysninger i pressen og Kammeradvokatens rapport er en lang række problemer, der endnu ikke erblevet fuldt belyst. Redegørelsen er tænkt som et oplæg for en evt. senere uvildig undersøgelse.Metallothionein I + II expression androles during CNS inflammationFinsen, Per Soelberg Sørensen samt overlæge Henning Laursen tvivl om videnskabeligheden afarbejdets metoder, reproducerbarhed af nøgleresultater og om belæg for de dragne konklusioner, ogi et følgebrev beskriver udvalget, at der består en ikke tilbagevist formodning, om at der foreliggeren række kritisable forhold, der kunne antyde groft uforsvarlig videnskabelig praksis ellervidenskabelig uredelighed. Bedømmelsen er særdeles omhyggelig og kompetent udført, og det måbetragtes som rosværdigt, at udvalget gør opmærksom på mulig uredelighed og derved påtager sigrollen som whistleblowers. Den daværende Dekan, nuværende Rektor Ralf Hemmingsen, beslutteregenhændigt at efterforske sagen uden at have faste procedurer for, endsige erfaring medefterforskning af sådanne vanskelige sager, uden selv at være ekspert på disputatens videnskabeligeområde, og uden at søge råd hos personer med erfaring og kyndighed vedr. efterforskning afanklager om videnskabelig uredelighed.Dekanen beslutter sig for at fokusere på tre af de mange spørgsmål, disputatsudvalget har rejst. Detdrejer sig om følgende:-Var alle dyreforsøg, der gengives i disputatsens delarbejde 6, udført som beskrevet, ogforelå der kliniske scoringer (vurdering af dyrenes sygdomsgrad) som angivet i sammearbejde?--Var billeddokumentation af opheling af læsion hos normale dyr på dag 20 i delarbejde 3selekteret eller fabrikeret?Var billeddokumentationen ved tripelfluorescensfarvninger i delarbejde 7 fabrikeret?

For ingen af de tre problemer lykkedes det Dekanen at fremskaffe egentlige primære data i form afforsøgsprotokoller eller vævssnit. Årsagen er først og fremmest, at Penkowa ikke er villig til atudlevere materialet, og at man tilsyneladende fra Dekanens side ikke insisterer herpå.

Hvad angår de dyreeksperimentelle forsøg i delarbejde 6 lykkes det dog Dekanen at afdække, at deri artiklen er givet forkerte oplysninger om, hvor forsøgene er udført, og at Penkowa ikke kanfremlægge tilfredsstillende dokumentation for sine vurderinger af sygdomsgrad, og i dette forløbgives så mange modstridende forklaringer, at konklusionen må være, at Penkowa lyver gentagnegange herom. På grundlag af heraf burde Dekanen have anmodet om at arbejdet blev trukket tilbageeller have forelagt det for Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed.Som det vil fremgå, burde en gennemgang af det foreliggende materiale og ganske få undersøgelserhave afklaret, om der forelå uredelighed. Beklageligvis finder dette ikke sted, og herved læggesgrunden til den senere skandale, som har skadet Københavns Universitets renommé alvorligt.Årsagen til skandalen er ikke Penkowas opførsel, men Dekanens kritisable udredning af de afdisputatsbedømmelsesudvalget rejste problemer.Udvalget fortjener anerkendelse for at have taget det alvorlige skridt at fungere som whistleblowers,modtaget en beklagelse fra rektor i forbindelse med afsløring af de manglende dyreeksperimenter idelarbejde 6, men bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen har erklæret, at irettesættelsen idelarbejde 3 og 7 står ved magt. Denne udtalelse bør Nils Strandberg Pedersen genoverveje. Entilsvarende whistleblower-skæbne bliver professor Jens Zimmer til del, idet han uberettiget bliverhængt ud som uvederhæftig i Kammeradvokatens rapport på grund af en insufficient undersøgelsefra Dekanens side.Der skal gøres opmærksom på, at det er vigtigt, at beskytte whistleblowers, om muligt ved lov.Dette skyldes, at et helt nødvendigt led i sikring af forskningsintegritet/troværdighed er, at forskere,der er i god tro, kan træde frem og orientere om mistanke herom uden at risikere dårligbehandling/repressalier.Endelig skal der gøres opmærksom på, at KU i henhold til egen vedtægt har pligt til at søge højesteniveau af videnskabelig standard og etik. Det vil sige, at ledelsen har ansvar for, at afvigelser fragod videnskabelig praksis og mistanker om videnskabelig uredelighed håndteres kompetent. I densammenhæng skal det bemærkes, at organisationer, der ikke håndterer sådanne ting korrekt, i sigselv er skyldige i embedsforsømmelse. Det er nærværende redegørelses påstand, at håndteringen af

Penkowas første disputatssag synes at repræsentere embedsforsømmelse og som sådan at væreårsagen til den efterfølgende skandale.I gennemgangen af håndteringen af de tre udvalgte problemer fra disputatsen er resumeret en langrække kritisable forhold, se således afsnit 4.2.4.dyreeksperimenter i delarbejde 6,afsnit 4.3.3.læsion i delarbejde 3,og afsnit 4.4.3.delarbejde 7.Tilsammen dokumenteres det, at disputatsbedømmelsesudvalget højst sandsynlig havde ret i deresformodninger om uredelighed, ikke kun hvad angår dyreeksperimenter i delarbejde 6, men ogsåhvad angår den påståede opheling efter læsion hos normale dyr i delarbejde 3 og det angiveligtspejlvendte billede i delarbejde 7. Dette burde have været afklaret i 2003 og ikke otte år senere.

3. BaggrundPenkowa-sagen har over en årrække udviklet sig til en skandale med betydelige skadevirkninger foren omfattende international litteratur om tilfælde af videnskabeliguredelighed. Sådanne sager sætter spørgsmålstegn ved forskningens troværdighed, og det vækkerberettiget offentlig forargelse, hvis de ikke bliver håndteret kompetent. Desværre haruniversitetsledelser verden over i en række tilfælde ikke været i stand hertil, idet undersøgelse afmistanke om uredelighed er en vanskelig proces, der kræver ekspertise ud over erfaring medalmindeligtUakademiskbedømmelsesarbejde.DettetogStatensSundhedsvidenskabeligeForskningsråd tidligt bestik af, hvilket medførte oprettelsen afUdvalget vedrørende Videnskabelig. ledelse af forskning fremgår af bilag 2.Beskyttelse af forskningens troværdighed er en central opgave på ethvert universitet. Uredelighedbør ikke forekomme, og hvis der rejses mistanke herom, skal dette omgående medføre enprofessionelt gennemført efterforskning. Hvis institutionerne selv vil foretage sådanneefterforskninger, skal de have faste procedurer herfor, og de skal have regler for beskyttelse af dem,der i god tro gør opmærksom på mistanke om videnskabelig uredelighed, de såkaldte.På grund af en række artikler i Weekendavisen i efteråret 2010 samt et i vide kredse udbredtkendskab til det faktum, at Penkowa var indklaget af Dansk Selskab for Neurovidenskab fordokumentfalsk, underslæb og falsk anklage, anmodede 58 forskere den 22. december 2010 om, atder blev foretaget en uvildig undersøgelse-sagen. DetteRalf Hemmingsen gentagnegange i tilstedeværelse af prorektor Thomas Bjørnholm, bestyrelsesformand Nils StrandbergPedersen og sekretariatschef Steen Ulrich over for professorerne Per Soelberg Sørensen, ElisabethBock og Olaf. Fåuger senere viste journalist Poul Pilgaard Johnsen på Weekendavisen, at dette ikke var tilfældet.Herefter anmeldtes Penkowa af rektor for dokumentfalsk. Det afsløredes også, at Penkowa i etfølgebrev under den første disputatssag havde skrevet til rektor, dengang dekan, at hendes mor ogsøster var omkommet, hvilket relativt kort efter viste sig ikke at være tilfældet. Ved afsløringen afdokumentfalsk fik rektor langt om længe mistanke om uredelighed fra Penkowas side.blev få timer efter modtagelsen afvist af KU s bestyrelsesformand. Ved et efterfølgende

En række undersøgelser blev herefter igangsat. For det første besluttede KU s bestyrelse, at KU sadvokat, Kammeradvokaten, skulle foretage en undersøgelse af den administrative håndtering afPenkowas forhold. Uafhængigt heraf er Rigsrevisionen på eget initiativ gået i gang med atundersøge Penkowas fondskonti, og KU har igangsat en undersøgelse af Penkowas videnskabeligeproduktion efter et kommissorium udarbejdet af Det Frie Forskningsråd. Endvidere er UVVU igang med at behandle flere nye anklager om uredelighed. Endelig har nu mere end 490 forskeresamt KU s studerende, og mere end 200 ph.d. studerende krævet enuvildigundersøgelse af KU shåndtering af hele sagen.Penkowa-Kammeradvokatensforvaltningsretligeredegørelseaf 22. marts 2011, i det efterfølgende omtaltsom KAR, konkluderer,. Ledelsen har væretDenne manglendeimødekommenhed har desværre kun øget utilfredsheden med og frustrationer over håndteringen af

Årsagen til at Penkowa-sagen har udviklet sig til en skandale må derfor søges andetsteds. IAUsredegørelse har relation til lovgivningen, afspejletforskningsfrihed ogsøge højeste niveau af videnskabelig standard og etik. Spørgsmålet er derforom KUs ledelse har søgt højeste niveau af videnskabelig standard og etik i sin efterforskning afanklager mod Penkowa om videnskabelig uredelighed/grov uagtsomhed, og om KUs ledelse i sinedispositioner i Penkowa-sagenforskningsintegritet/ troværdighed.3.1. Professionel undersøgelse af mistanke om videnskabelig uredelighedVidenskabelig uredelighed er videnskabeligt bedrageri af forskellig art, såsom fabrikation,falsifikation, plagiat og grov uagtsomhed. Når man skal efterforske en mistanke om uredelighed måundersøgeren have for sig, dels at den anklagede potentielt kan være en bedrager, og dels atanklagen ved nærmere efterforskning kan være ubegrundet. Dette er i klar modsætning til normalforskningsbedømmelse i forbindelse med besættelse af stillinger, uddeling af fondsmidler ellerevaluering af videnskabelige artikler, hvor præmissen er, at forskere er hæderlige, og at depræsenterede data er troværdige. En person, der anklages for videnskabelig uredelighed, kan derformuligvis undlade at give oplysninger, fordreje disse eller give direkte forkerte oplysninger. Det vilhar levet op tilsine etiske forpligtelser om at sikre KUs

sige, at efterforskningens formål er at afdækkealleobjektive forhold, der taler såvel for som imodanklagen. European Science Foundationhttp://www.esf.org/publications.htmlhar i en rapportFostering Research I ntegrity in Europeforbindelse med implementering af strukturer til fremme af forskningsintegritet. Disse omfatterbl.a.:Absence of clear definitions, especially in terms of unacceptable research practices;Misunderstanding of the difference and relationship between research integrity and generalscience ethics;Preconceived idea that cases of misconduct are rare and exceptional;Belief that the peer review process itself can identify misconduct;Dette nævnes fordi Prorektor Thomas Bjørnholm i debatindlæg i pressen for nylig har givet udtrykfor nogle af disse fejlopfattelser.I en kompetent efterforskning må alle objektive kendsgerninger fremskaffes. Det skal understreges,at en undersøger har pligt hertil efterofficial-maksimen.Det helt afgørende i efterforskning afmistanker om videnskabelig uredelighed er, at det er nødvendigt med en tilbundsgåendeundersøgelse afalleforhold omkring den anklagedes tilvejebringelse af primære (rå-) data og denanklagedes behandling af disse. Det drejer sig om gennemgang af forsøgsprotokoller,forsøgsnotater, billedmateriale, prøveopbevaring, og interviews af de personer, der har væretinvolveret i frembringelse af den anklagedes forsøgsresultater (laboranter, studerende,samarbejdspartnere). Det fremgår heraf, at det er en særdeles omfattende opgave, der skal udføresefter andre principper end normalt akademisk bedømmelsesarbejde. Derudover skal detunderstreges, at en undersøgelse for uredelighedikkekan foretages af personer med kunadministrativ baggrund, idet dette kræver fagkyndighed. Endvidere bør en sådan undersøgelseinvolvere mindst en person, der har erfaring i undersøgelse af anklager for videnskabeliguredelighed. I processen er det i øvrigt vigtigt, at undersøgeren følger det såkaldtekontradiktoriskeprincip,dvs. at hver part får lejlighed til at kommentere andre parters forklaringer indtil sagen erbelyst til bunds, og der ikke kan findes flere objektive forhold. Kort sagt, ved en bedømmelse af,om der foreligger videnskabelig uredelighed, inkl. grov uagtsomhed, mindre afvigelser fra godvidenskabelig praksis, eller om mistanken helt kan afvises, må ovenstående procedure følges.Endvidere skal det understreges, at parterne på forhånd skal være oplyst om proceduren, og at de9

skal have lejlighed til at kommentere undersøgelsesresultater og (foreløbige) konklusioner, før enendelig konklusion træffes.KU s ledelse har ansvar for, at afvigelser fra god videnskabelig praksis og videnskabeliguredelighed håndteres kompetent, og at whistleblowers behandles med respekt. European ScienceFoundation bemærker i ovennævnte rapport:Institutes or organisations that fail to deal properly with such wrongdoing are also guilty ofdereliction of duty. All allegations should be properly assessed, and credible allegations should beinvestigated fully, with corrective actions takenDette nævnes, fordi det betyder, at manglende kendskab til, hvorledes professionel efterforskning afsådanne sager skal foretages ikke er en undskyldning for ikke at have afsløret uredelighed. Det ertværtimod kritisabelt.3.2. Formål med nærværende redegørelseKU er i egen forståelseudtalt, at han ønsker Penkowa-sagen belyst til bunds.professionelt tilfredsstillende efterforskning og vurdering af den første disputatssag, idet der påbasis af tilgængelige oplysninger i pressen og KAR er en lang række problemer, der endnu ikke erblevet belyst.4. Den første disputats4.1. Kort gennemgang af forløbetDen 30. april 2003 modtager Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet en indstilling udarbejdet afprofessor Per Soelberg Sørensen (formand), overlæge Henning Laursen og professor Bente Finsenvedrørende Penkowas afhandlingBedømmelsen rejser tvivl om videnskabeligheden af arbejdets metoder,reproducerbarhed af nøgleresultater og om belæg for de dragne konklusioner. Afhandlingenkarakteriseres af en ifølge udvalget ukritisk holdning. Bedømmerne har anmodet om yderligeremateriale og information fra doktoranden, men det modtagne materiale og tilhørende forklaringer,har ikke imødegået de rejste kritikpunkter. Det indstilles enstemmigt, at afhandlingen ikke antages

til forsvar. Indstillingen gengives ikke i sin helhed i KAR. I et følgebrev til indstillingen beskriverudvalget, at der består en ikke-tilbagevist formodning om at der foreligger en række kritisableforhold. Det har således ikke været muligt for bedømmelsesudvalget at få indsigt idataregistreringer (primærdata). dokumentation for tilladelse til at bruge det antal dyr, der er angiveti disputatsen, eller dokumentation for hvor mange dyr, der faktisk indgår i de publicerede studier.Desuden var der flere spørgsmål af mere teknisk art. IAU har læst disputatsbedømmelsen og finder,at det er ensærdeles omhyggelig og kompetent bedømmelsepå et niveau svarende til det, der måforventes på.

Fakultetets Forskningsudvalg, der på dette tidspunkt havde professor Elsebeth Lynge som formand,vurderede indstillingen og godkendte den. Der foreligger ikke referat af denne godkendelse i KAR,til trods for at udvalget blev betjent af sekretær Linette Kjær fra Fakultetskontoret og til trods for, atder ifølge udvalgets formand altid blev skrevet referat. Dette erkritisabelt.Forskningsudvalgetstiltrædelse af indstillingen er ende factoforkastelse af disputatsen, omend den formelle forkastelseherefter skulle foretages af det daværende Fakultetsråd. Sagen blev ikke forelagt her, idet Penkowaforinden havde trukket sin disputats tilbage. Dette er kutyme i denne type sager, om end det burdehave været diskuteret, hvorvidt den mistænkte grove uagtsomhed/uredelighed burde haveforanlediget en efterforskning for uredelighedførFakultetets Forskningsudvalg havde behandletindstillingen, d.v.s. at bedømmelsesudvalgets arbejde skulle have været stillet i bero så længe.Herefter indledte Dekanatet på eget initiativ en række undersøgelser af nogle af de spørgsmål, sombedømmelsesudvalget havde rejst. I den sammenhæng blev der gennemført diverse møder medPenkowa og disputatsbedømmelsesudvalget, og hvad angår de spørgsmål, udvalget havde rejstspecielt i forbindelse med delarbejde 6 i disputatsen, blev der taget kontakt til medforfatteren JuanHidalgo, Panum dyrestalden og en/flere personer med relation til et spansk firma (som siden skullevise sig ikke at eksistere).Til trods for at disputatsbedømmelsesudvalget havde fundet problemer, hvad angår dyreantal ogkliniske data i delarbejde 6, og til trods for at Penkowa ikke på noget tidspunkt kunne levere deprimære data, som blev rekvireret af disputatsudvalget med relation til delarbejderne 3 og 7, menteDekanatet, at dette ikke var nok til at forelægge sagen for det uafhængige UVVU.Det erkritisabelt,at Dekanen i stedet valgte egenhændigt at efterforske sagen,udenat have fasteprocedurerfor, endsigeerfaringmed efterforskning af sådanne vanskelige sager,udenselvat være

ekspertpå disputatsens videnskabelige område, oguden at søge rådhos personer med erfaring ogkyndighed vedrørende efterforskning af anklager om videnskabelig uredelighed. Foruden at tagehensyn til fair proces, såvel for den anklagede som whistleblowers, i dette tilfældedisputatsbedømmelsesudvalget, er Dekanen tillige den, der skalbeslutte hvilke eventuellesanktionerder skal følge efter hans egen efterforsknings resultater. Oven i disse mange opgaver harDekanen også et overordnetansvarfor varetagelse affakultetets forskningsintegritet/troværdighed.Dekanen valgte at indkalde en, og at indsnævre det, han ønskede at få ente med, at kun to spørgsmål blev forelagtfor to skandinaviske eksperter, professorerne Per Andersen og Anders Björklund (PA/AB). Dette erkritisabelt.PA/AB fikikkeforelagt disputatsindstillingen i sin helhed, men kun de to spørgsmålformuleret af Dekanen og godkendt af disputatsudvalgsmedlemmerne som værende korrektformuleret, samt en længere udredning fra Penkowa, som søger at imødegå udvalgets påstande. Deterkritisabelt,at bedømmelsesudvalget ikke blev orienteret om, at Penkowa fik tilladelse til atfremsende yderligere materiale, mens en sådan mulighed ikke blev givet bedømmelsudvalget, ogdet erkritisabelt,at indstillingen ikke medsendtes, hvilket bevirkede at PA/AB ikke blev orienteretom præmisserne for bedømmelsesudvalgets kritik. PA/AB blev orienteret om, at Dekanatet varusikker på, om sagen handlede om en udtalt uenighed mellem disputatsudvalget og afhandlingensforfatter vedrørende anvendelse af videnskabelige metoder og tolkningen af resultater, eller om derbestod sådanne forhold, at problemstillingen retteligen burde forelægges for UVVU. Det fremgårikke, at det var en egentlig efterforskning af en uredelighedsanklage, PA/AB skulle foretage.PA/AB bliver i øvrigt orienteret om, at de kunne anmode om yderligere oplysninger ud over dem,de havde modtaget, og nundskyldning for det i manges øjne alt for begrænsede fremsendte materiale. Det skal herbemærkes, at personer med PA/ABs forskningsmæssige status modtager mange anmodninger om atbedømme såvel professoratsansøgninger som disputatser (dette skrifts forfattere, IAU, hareksempelvis tilsammen bedømt langt over hundrede disputatser og professoratsansøgninger, fleretusinde tidsskriftsartikler, samt fungeret som redaktører på en lang række internationaletidsskrifter). Det er erfaringen fra denne type bedømmelsesarbejde, at det materiale, der fremsendesaf rekvirenten, er det, som forventes bedømt, og det erikkekutyme at anmode om yderligereinformation, med mindre der direkte er forglemmelser e.l. i det fremsendte materiale.

IAU har i en samtale 11/4-2011 med professor Anders Björklund fået præciseret dennes opfattelseaf forløbet:PA/AB opfattede sig someksperter vedr. to detailpunkterien disputatsbedømmelse.Der er en langsvensk/norsk(?) tradition for at indhente sådanne ekspertudtalelser (f.eks. om en specifik metode eller specielstatistik) i forbindelse med disputatsbedømmelser.PA/AB opfattedeikkederes opgave som en efterforskning af anklager for uredelighed. En sådan opgave eromfattende og ville kræve en betydelig arbejdsindsats, og det var PA/AB ikke indstillet på.PA/AB vurderede på baggrund af Ralf Hemmingsens henvendelse, at en (lovende?) ung forsker risikerede atblive bremset i sin forskning - og fandt det bekymrende.AB har aldrig truffet endsige samarbejdet med Milena Penkowa.AB føler sig ikke adækvat informeret af Ralf Hemmingsen, hverken vedr. uredelighedsaspektet eller vedrørendedet ordinære bedømmelsesudvalgs begrundelser for kritikken (manglende fremsendelse af deres bedømmelse).

PA/AB vurderede, at de to stillede spørgsmål kunne besvares, således som Penkowa gjorde det, dvs.at de tog stilling til de forelagte påstande og valgte Penkowas udlægning. Der fandt ingenundersøgelse sted af primært materiale. PA/AB fremkom med overvejelser vedrørendedisputatsudvalget, idet de foreslog Fakultetet atvurdere,om bedømmelsesudvalgetmetoderhan antogDekanen sendteilfældehar udført sit arbejde med tilstrækkelig evne og vilje til at indtrængning i materialet og de anvendtevurdering samtet brev til disputatsudvalget, hvori han skrev, at

forløbet giver dig anledning til alvorlig eftertanke

Dekanen, nu

rektor, i en redegørelse i Politiken har erklæret, at hanikkehar givet det oprindeligeblotsendt eksperternes kritik videre til orientering (10.marts 2011. Svar på kritik fra David Favrholdt). Dette harmonerer heller ikke med, at Dekanen pådette grundlag alvorligt overvejede at give disputatsbedømmerne en påtale. Fremsendelsen afPA/ABs forslag om at vurdere disputatsudvalgets vilje og evne varde factoen kritik, som udvalgetikke fik chance for at imødegå, og udtalelsen blev hurtigt kendt i fagkredse, og har skadetudvalgsmedlemmernes reputation. Ikke mindst fordi udenforstående antog, at der var foretaget enprofessionelt tilfredsstillende efterforskning af sagen. Kort sagt har Dekanen her handletkritisabelt.Medlemmerne af disputatsudvalget har i en kronik i Politiken den 2. april 2011 givet en redegørelsefor deres opfattelse af forløbet, bilag 3.I det følgende gennemgås de tre spørgsmål, som efterforskningen blev fokuseret på. Det skalbemærkes, at der i disputatsbedømmelsen blev peget på en række andre kritisable forhold, som ikke13

på noget tidspunkt er blevet nærmere undersøgt, hvilket erkritisabelt.De tre udvalgte spørgsmålvedrører forsøgsdyr (delarbejde 6), opheling af hjerne efter læsion (delarbejde 3) og billeder afkonsekutive snit (delarbejde 7).4.2.fterforskning af dyreeksperimenter i delarbejde 6

Penkowas anvendelse af dyr er blev efterforsket i relation til delarbejde 6.Milena Penkowa and Juan Hidalgo:Metallothionein I + II expression and their role in experimentalautoimmune encephalomyelitis.Glia, 32,247-263 (2000).Der er i KAR ikke gengivet medforfattererklæring for dette delarbejde, hvilket erkritisabelt,idetman her måtte forvente, at det var specificeret, hvilke forsøg, herunder dyreforsøg, som doktoran-den havde udført.Af delarbejde 6 fremgår følgende: Forsøgsmaterialet består af 180-200 g hun Lewis rotter. Alledyrene var i følge artiklen placeret på Panum Instituttet, København, og der blev udføret en rækkeseparate eksperimenter uden angivelse af, hvor mange dyr, der anvendtes i de enkeltedeleksperimenter. Forsøgene bestod i at inducere eksperimentel allergisk encephalomyelitis, EAE,som er en dyremodel for dissemineret sklerose, og herefter at behandle dyrene med varierendedoser af metallothionein. I forbindelse med disse forsøg var der fire sæt kontrolrotter (dvs dyr ihvilke der ikke bliver induceret sygdom). EAE- og kontrolrotter blev aflivet et antal dage efterinduktion af sygdom, og resultaterne fremgår bl.a. i artiklens Tabel 1 og i Fig. 1. Af tabellenfremgår det, at der blev induceret sygdom i 784 rotter, og eftersom der var en succesrate vedinduktion af sygdom på 70-90 %, svarer det til anvendelse af ca. 1000 rotter i dette forsøg. Dertilkom et ikke nærmere angivet antal dyr i de fire grupper af kontroller. Dyrenes kliniske tilstand,sygdomsgraden, blev i eksperimenter gengivet i Fig. 1 vurderet ved en scoringsskala med værdierfra 1 til 5. Af artiklens resultatafsnit fremgår det, at dyrene blev scoret i alt 10 gange under forsøget,og at der også førtes vejetabeller for de enkelte dyr. Dosis-respons-forsøget bestod i at give treforskellige doser af metallothionein forskellige dage efter immunisering. Herefter udførtes der fireeksperimenter, hvor såvel EAE-dyr som de fire grupper af kontroldyr blev behandlet medmetallothionein og to forskellige kontrolopløsninger. Resultaterne fremgår af artiklens Fig. 1.Antallet af dyr er ikke angivet her, men løber antageligt op på mindst 100. Endelig undersøgtespassagen af metallothionein over blod-hjerne-barrieren i et separat forsøg. Antallet af forsøgsdyr erheller ikke opgivet for dette eksperiment.

Bedømmelsesudvalget skrev i deres bedømmelse af artiklen en række kommentarer, som ergengivet i KAR s 136-138. Her skal bemærkes følgende udtalelser:Det anvendte antal rotter, som kan estimeres til langt at overstige 1000 rotter (angivne tal + rotter i de supplerendedeleksperimenter) synes uforholdsmæssigt stortarbejde,selv studiets relevans taget i betragtning. Desuden er det endog et meget stort

Bedømmelsesudvalget har efterfølgende i email af 23. oktober 2002 bedt om at få protokollerne for de anvendte dyr til gennemsyn.optegnelser/dataregistreringer over de dyr, der er indgået ogen kopi af dyreforsøgsprotokol-bog for forsøgene. Det fremsendte materiale, der bestod i en kopi af dyreforsøgsprotokollens omslag,forside, og de efterfølgende 7 sider var insufficient, eftersom de ikke indeholdt de ønskede dataregistreringer (under forsøget kliniskscore og vejetabeller for de enkelte dyr). Det indeholdt derimod oplysninger om antallet af anvendte rotter, som ved omtælling for-. 2000 rotter, hvoraf ca. 1700 rotter er anvendt i perioden maj-

Udvalget bemærker, at protokollen ikke lever op til gældende regler og fortsætter:

data-registreringer for hvert enkelt dyr, der er indgået i de respektive forsøg med angivelse af dato, forsøgsnr. og kliniske data,riale er ikke originalt materiale, men encomputeriseret liste over samtlige anvendte dyr (69 (antal sider) x 36 (gnsm. Antal dyr pr. side = 2484 rotter (indeholder også dyranvendt i perioden september-december 1998)), med kun en enkelt klinisk score og een vægtangivelse pr. rotte, hvor der i henhold tilFig. skulle væ min. 10 registreringspunkter pr. dyr. Det fremsendte materiale er således ikke anvendeligt til validering af forsøgetsrekliniske data

Udvalget konkluderer derefter, at der er anvendt et uforholdsmæssigt stort antal rotter i meget sværtbelastende og utilstrækkeligt dokumenteredeforsøg.jserefter udvalgets mening spørgsmål om de dyreetiske forhold ved de udførte forsøg

Institutleder AG har leveret et notat af 28. februar 2011, KAR s 121-123, hvori AG bemærker, atbehandling med metallothionein sænkede dødeligheden med en faktor 10 og svækkedesymptomerne afhængig af dosis og tidspunkt for behandling.kke erangivet med antal eller data) blev i alt ca. 1000 rotter induceret med EAE. Heraf udviklede i alt 784 EAE og heraf døde i alt 83rotter ifølge tabel 1. Det er efter det beskrevne uvist, om disse tal også omfatter rotter, som er aflivet under vejs i forløbet mhphjerneudtagelse og histologi. Som beskrevet var den sygdomsrelaterede d

AG gør opmærksom på, at der er en meget konstant dødelighed på 13% hos ikke-metallothionein-behandlede dyr, og 1,5% hos metallothionein-behandlede dyr. Det skal her bemærkes, at der vedalle biologiske forsøg - ikke mindst på levende dyr - er en spredning i resultater af en vis størrelse,og at påfaldende ens resultater i i øvrigt indbyrdes uafhængige forsøg rejser mistanke omfabrikation.AG fortsætter:Hos EAE-immuniserede dyr begyndte symptomerne på dag 10 efter immunisering og nåede maksimum på dagene 15-17, som vist iartiklen fig. 1. Figuren viser, at sygdommens forløb afhænger af behandlingen med MT [metallothionein] . Resultaterne er angivetmed middeltal+s spredning, som blev testet for signifikans med 2-vejs analyse af varians (ANOVA) med tidspunkt og behandling forde to faktorer. Spredningerne ses ikke på figuren. Beregnet på denne måde er signifikansen meget høj (P>0.001). Der er ingenangivelse af antallet af dyr eller antal af dyr for de enkelte punkter, som ved 2-vejs ANOVA skal væ det samme antal. Der er ikkereangivet en tydelig forbindelse mellem tabel 1, som beskriver ni forsøg og figur 1, som ifølge figurteksten illustreret otte forsøg.Såfremt tabel og figur omtaler uafhængige forsøg, er det samlede antal dyr endnu større end angivet ovenfor. Det er ikke angi vet,hvordan de otte forsøg bliver fordelt på figur 1. Det er ikke angivet i hvilke omfang de samme ubehandlede EAE-dyr går igen i defire paneler, men de ubehandlede EAE-dyr i panel C og D ser ud til at væ de samme, da hovedparten af forløbet indtil dag 25 erredet samme

Denne sidste bemærkning mere end antyder, at de to kurver, eller den ene af dem, kan værefabrikeret.4.2.1. ProblemformuleringMed baggrund i disputatsbedømmelsesudvalgets og institutleder AGs gennemgang af delarbejde 6,samt Dekanens efterfølgende undersøgelse fremgår det, at en række spørgsmål bør belyses. Detdrejer sig om følgende:-----Hvilken efterforskningssprocedure blev anvendt?Hvor mange dyr havde Penkowa tilladelse til at anvende i delarbejde 6 ?Hvor mange dyr havde Penkowa indkøbt/brugt i Panum dyrestalden?Hvor var dyrene placeret?Hvad var dokumentationen for de kliniske scoringer angivet i delarbejde 6.

4.2.2. Valg af efterforskningsprocedureprocedureUndersøgelser vedr. ovennævnte spørgsmål varetages gennem hele forløbet egenhændigt afDekanen.Afdeling for Personale og J

professionel fagkyndig vejledningmhp. håndtering af mistanke om videnskabelig uredelighed. Detteerkritisabeltaf mange grunde.Iløbetaf2003fostrerDekanendenkritisableidé-162 i KAR. Her

disputatsbedømmelsesudvalget mange rejste problemer til tre, som han herefter planlægger atfremsende til et par eksperter mhp.beskriver han de dyreeksperimentelle problemer i delarbejde 6 således:(3. Udvalget har rejst tvivl om der foreligger tilladelse til at foretage de pågældende forsøg fra Dyreforsøgstilsynet. Desuden rejserudvalget tvivl om de mange forsøg på ca. 1000 dyr i Table 1 artiklen Penkowa and Hidalgo, Glia: 32: 247, 2000; er foretaget, oghvor det er foregået.MP anfører, at hun har tilladelse til de anførte dyreforsøg (xxdyr/år) og at hun på opfordring har indsendt kopi af denne tilladelsefra Dyreforsøgstilsynet (opnået 1999) til fakultetet. Med hensyn til de mange dyr i tabellen anfører MP at de er anvendt itoksikologiske forsøg og de ikke er undersøgt histologisk. De er udført hos samarbejdspartner professor Hidalgo i Barcelona,Spanien./Formuleringen af pkt. 3 afh af samtalen med Hidalgo muligvis kan punktet udgå muligvis skal der spørges om artiklen i relationtil det nu faktisk oplyste/)

Denne formulering er besynderlig på flere punkter. For det første står den, som man kan se, iparentes, hvilket kunne antyde, at Dekanen allerede på dette tidspunkt har tænkt sig at ekskluderedette punkt fra second-opinion-udvalgets vurdering. Endvidere anføres, at Penkowa har tilladelse tilde anførte dyreforsøg til trods for at Dekanen på dette tidspunkt ved, at der kun er tilladelse til 100dyr til EAE-forsøgog ikke 1000, se referat af møde mellem Penkowa, bisidder og det samledesecond-opinion -udvalget (se KAR sdekanat, 22. august 2003, KAR s 157. Punktet fastholdes dog i en række versioner og indgår i detendelige fremsendelsesbrev af 8. december 2003 til220-221), med følgende formulering:nd Hidalgo, Glia: 32: 247, 2000 erforetaget og hvor de er udført.Med hensyn til de mange dyr i tabellen anfører Milena Penkowa, at de er anvendt i toksikologiske forsøg, og at de ikke er undersøgthistologisk. Milena Penkowa har under et møde den 22. august 2003 med fakultetet oplyst, at disse forsøg (sammenfattet iovennævnte Tabel 1) er udført i laboratoriet hos en samarbejdspartner professor Juan Hidalgo i Barcelona, Spanien. Itelefonsamtale mellem dekanen og Juan Hidalgo den 4. september 2003 har Hidalgo oplyst, at forsøgene ikke er udført på hanslaboratorium i Barcelona, men i København. Milena Penkowa har den 29. september 2003 oplyst, at forsøgene er udført hos etmedicinalfirma i Barcelona.Fakultetet forsøger selv - så vidt muligt -

Det er ikke korrekt, at udvalget har rejst tvivl omhvorforsøgene er udført, da det af delarbejde 6fremgår, at forsøgene er udført i København. Det er netop af denne grund, at udvalget til gengældrejste begrundet tvivl om,hvorvidtforsøgene overhovedet var udført.Og hvad betyder den sidste passus i Dekanens præsentation af problemet? Har han allerede hérbesluttet, at udvalget ikke skal beskæftige sig med bedømmelsesudvalgets allervigtigstekritikpunkt?Penkowas advokat modtager brevet til orientering og sender efterfølgende en klage, hvori detuspecificeret hævdes, at brevets indhold på væsentlige punkter overtræder gældende forvaltningsret.Senere oplyser advokaten følgende (KAR s 224):n vedr. de spanske rotter er beskrevet på en måde, som i bedste fald må betegnes som ufuldstændigi værste fald

fremstår tendensiøst. Hvis det er hensigten at lade undersøgerne udtale sig om problemstillingen vedr. rotterne i Spanien, kr æverreglerne, at problemstillingen formuleres objektivt korrekt, og der må herunder gives undersøgerne mulighed for at sæ sig ind itte

Penkowas advokat skriver også et brev til PA/AB (KAR s 225), hvori hun hævder, at hendes klientbestrider fremstillingen af problemet og henstiller, at PA/AB ikke lader fakultetets formuleringvedr. dette spørgsmål påvirke bedømmelsen af de øvrige spørgsmål.Efterfølgende skriver fakultetets seniorjurist til Dekanen (KAR s 226), at hun foreslår, at hun senderdiverse breve, herunder:rordenne fremgang

Problemet er bl.a., at julen 2003 står for døren, og man ønsker ikke mere vrøvl med Penkowasadvokat. Det erkritisabelt,genereltkritisabeltat lade en klients advokat have indflydelse på, hvad et universitet finder detnødvendigt at undersøge i relation til egen forskning, og af hvem.Denne beslutning medfører, at PA/AB faktisk kun får to udvalgte og i sammenhængen mindrevigtige og meget begrænsede problemer præsenteret, og deres vurdering af disse får efterfølgendevirkninger, som disse to problemer slet ikke berettiger til.

På grund af denne beslutning er Dekaneneneansvarligfor hele efterforskningen af dedyreeksperimentelle resultater der er præsenteret i Tabel 1 og Fig.1 i delarbejde 6. Det er disseresultater, der bærer hele arbejdet.4.2.3. Resultater4.2.3.1. Dyreforsøgstilladelser og medforfattererklæringHvad angår Penkowas dyreforsøgstilladelser, fremgår det af KAR s 157, at hun ved et møde den 22.august 2003 over for dekanatet oplyser, at hun har tilladelse til at udføre eksperimenter på 100 dyr iDanmark, formentlig til EAE-studier. Der er ikke i KAR gengivet kopi af dyreforsøgstilladelsen,hvilket erkritisabelt.Der er intet i KAR, der antyder, at Dekanen undersøger den for delarbejde 6 foreliggendemedforfattererklæring. Denne erklæring skal indeholde oplysninger om, hvilke forsøgdyreforsøg - doktoranden har udført. Det erkritisabelt,at dette ikke er undersøgt.4.2.3.2. Antal anvendte dyrAntallet på 100 dyr i Penkowas forsøgsdyrstilladelse er tankevækkende. Penkowa fremlægger i alttre protokoller/dyrebøger, der skal redegøre for hendes brug af dyr, samt klinisk scoring og vejning.Disputatsudvalget fik i første omgang efter rekvisition enprotokol(dyrebog1)fremsendt november2002 bestående af omslag, forside og syv sider. Udvalget fandt den fremsendte protokolutilstrækkelig, idet den hverken indeholdt kliniske scoringer eller vejetabeller. Den angav antallet afanvendte rotter for perioden forår-september 1999 til ca. 2000. Denne periode dækker det tidsrum,hvori dyreforsøg til delarbejde 6 angiveligt skulle have fundet sted. Den fremsendte protokol barikke underskrifter af H. P. Olesen, formand for Justitsministeriets Forsøgsdyrsudvalg.Herefter fremsender Penkowa enanden protokol,et såkaldtrotteregister,som indeholder encomputeriseret liste over samtlige anvendte dyr i perioden svarende til ca. 2484 rotter med kun enenkelt klinisk score og kun en enkelt vægtangivelse pr. rotte. Også dette materiale var ifølgedisputatsudvalget insufficient.Når bedømmelseudvalget finder begge protokoller insufficiente skyldes det, at Penkowa ikke pånoget tidspunkt har været i stand til at fremlægge dokumentation for, hvad hvert dyr i protokollernehar været anvendt til i delarbejde 6, hvilket er uacceptabelt. Dyreforsøgstilladelser, nummereredeherunder

dyr i protokollerne, og data fra hvert dyr, herunder hvordan data behandles for at ende i tabeller ogfigurer,skalvære konsistente ogskalkunne dokumenteres.Hverkendyrebog 1eller det såkaldterotteregisterer i øvrigt gengivet i KAR, hvilket erkritisabelt.Det fremgår ikke af KAR, at dekanatet kontaktede dyrestalden og fremskaffede oplysninger om,hvor mange dyr, der var købt/brugt af Penkowa i den relevante periode. IAU har fået oplyst af dentidligere leder af dyrestalden, at han pr. e-mail meddelte Dekanen, at der var brugt et meget lavtantal dyr, på maximalt to cifre og klart mindre end 100. Det erkritisabelt,at denne mail ikkeindgår i KAR.Efter udvalgets forkastelse af disputatsen fremsender Penkowa i forbindelse med sin replik den 28.maj 2003en tredje protokol, kaldet bilag D,som her er vedhæftet (bilag 4). Denne protokol er ikkegengivet i KAR, hvilket erkritisabelt.Dette bilag er underskrevet af H. P. Olesen, og der er opførtforsøg med ialt 126 rotter i perioden fra 6.4.993.8.99. Herudover er der ud for de enkeltedyr/dyregrupper i protokollen angivet nogle kliniske scores i varierende antal (fra 0 - 9). Dissescores må antages at repræsentere et tids-responsforsøg, men svarer hverken til én score pr. dyr ellertil én score pr. tidspunkt i artiklens Fig 1, idet der her, som tidligere anført er 10registreringspunkter pr. dyr.I februar 2011 forelægger dekan Ulla Wewer nogle af Penkowas protokoller for chefen fordyrestalden, professor XX, som IAU har talt med. Han beskriver to protokoller, hvoraf den eneformentlig svarer til den ovenfor beskrevnedyrebog 1,og den anden er formentlig identisk med detovenfornævntebilag D(her benævnt bilag 4), se KAR s 192. Ifølgebeskrivelse angiver

[Justitsministeriet], dvs. H.P. Olesen. IAU har forelagt bilag 4 for professor XX, der mener at det eridentisk med den af ham beskrevne protokol. Dog undrer han sig over, at der i den version han fikforelagt af dekan Ulla Wewer kun var 97 dyr, hvorimod der i bilag 4 er 126 dyr. Han kan ikke gørerede for, hvordan denne forskel er fremkommet, idet Ulla Wewer kun lod ham se, men ikke beholdeprotokollen. Hvorvidt der reelt er en sådan forskel mellem de to bilag bør undersøges.Det må konkluderes, at Penkowa indledningsvis har fremlagt to forskellige protokoller, hvoraf detfremgik, at hun havde registreret mere end 2000 dyr relateret til delarbejde 6, og endelig en tredjeprotokol, hvori der var 97/126 dyr relateret til samme delarbejde. Disse tal er ikke ioverensstemmelse med artiklen, hvoraf det klart fremgår, at alle forsøg er udført i København og

derfor under Penkowas dyreforsøgstilladelse, og de er heller ikke i overensstemmelse medoplysninger givet af dyrestaldens daværende leder, ifølge hvilken et antal dyr100klart mindre endvar blevet købt/brugt af Penkowa i den relevante periode. Da det i forvejen tilsyneladende var

konstateret, at Penkowa kun havde tilladelse til at anvende 100 dyr, burde det i øvrigt i sig selvvære alarmerende, at hun indledningsvis fremlægger protokoller, der indikerer, at ca. 2000 dyr eranvendt.I forbindelse med KAR skrev institutleder AG et resumé af delarbejde 6 som ovenfor refereret. Iden forbindelse har AG gentagne gange været i forbindelse med Hidalgo for at fremskaffeoplysninger om, hvorledes de enkelte delresultater er opstået. AG har overdraget IAU resultater, derangiveligt ligger til grund for Fig. 1 A, B, C, D, udleveret af Hidalgo, se Bilag 5. Resultaterne visermiddelværdier og spredning for kliniske scores. For Fig. 1 B, C og D, kan også scores for deenkelte dyr aflæses. Af dette bilag kan det ses, at der må have indgået min. 312 dyr i disse forsøg,og for den opmærksomme læser er det mest forbløffende formentlig, at dyrene angives at væremus.IAU har været i kontakt med Hidalgo, der i en mail af 28. april 2011 fortæller, at dette angiveligtvar en fejl fra Penkowas laboranters side (!). Han var også overbevist om, at forsøgene var udført pårotter og ikke mus af en anden grund:There is another reason to think this was a mistake: mice do not make a single inflammatory peak as the rat Lewis do in the EAEmodel

Det vil sige, at man ikke i mus kan inducere et sygdomsforløb af den art, der er gengivet i Fig. 1,kun i rotter. Baseret på dette sidste materiale rejser spørgsmålet sig, om også forsøget gengivet iFig. 1 er en fabrikation fra Penkowas side. Egentlige forsøgsprotokoller er aldrig konsulteret afDekanen, hvilket erkritisabelt.4.2.3.3. Hvor er forsøgene udført?På grund af de varierende oplysninger i de forskellige dyrebøger fremlagt af Penkowa, rejserspørgsmålet sig om, hvor forsøgene er foretaget. Som bekendt fremgår det klart af artiklen, atforsøgene er foretaget i København. Det er i den videnskabelige litteratur sanktionabelt ikke atoplyse nøjagtigt, hvor dyreforsøg er foretaget, ligesom det forventes, at man angiver, hvor dyreneblev indkøbt og hvad deres antal, vægt, køn og forplejning var. Nu var det jo imidlertid fundet, atPenkowa ikke havde tilladelse til at bruge mere end 100 dyr til de pågældende forsøg. Endvidere

havde hun rent faktisk i tredje runde fremlagt en protokol, der viste at hun kun havde brugt 97/126dyr.Da Penkowa efter at være afkrævet regelret underskrevne dyreforsøgsprotokoller erkendte, at demange dyreforsøg ikke kunne være udført af hende i Danmark, meddelte hun, at de var udført afhendes medforfatter Juan Hidalgo i Barcelona. Hun omtalerdyr, der indgår i Tabel 1 i delarbejde 6, hvilket beskrives som følger:-forsøg tilhører undertegnede og kolleger i Barcelona i samarbejde med et størredanskmedicinalfirma med hvilket vi samarbejder om udviklingen af et MT-farmakaog forsøgene hermed var og skete fysisk i Barcelona og hører derfor under Juan Hidalgos dyreforsøgslicens såvel som under

Forsøgene hævdes altså nu at være udført i Barcelona hos Hidalgo, men i samarbejde med etdanskfirma formentlig H. Lundbeck A/S, KAR s 151 og s 211. Den 4. september 2003 tog Dekanentelefonisk kontakt til Hidalgo og spurgte ham, om der var eksperimenter i delarbejde 6, som varudført i Barcelona, hvortil Hidalgo erklærede, at hvert eneste eksperiment i Tabel 1 var udført iKøbenhavn. Han angav, at han kun arbejdede med mus og ikke rotter i Barcelona. Han tilbød atkomme til København og give en nærmere redegørelse. Et tilbud, som dekanatet ikke tog imod,hvilket erkritisabelt,da Hildalgo jo er medansvarlig for artiklens indhold. Dekanatet orientererdesværre heller ikke Hidalgo på et senere tidspunkt om, at Penkowa senere hævdede, atdyreforsøgene var foretaget af et biotekselskab i Barcelona. Om dette forløb har Hidalgo i e-mail af17. marts 2011 orienteret IAU som følger:wasalways a single version, namely, that the rats had been done all at the Panum. Nevertheless, I did notice something was wrong, sinceMilena phoned me once she knew the Dean asked me about this, trying that I change my statements on the rats to help her. Thereason she gave me is that she had surpked, Iconcluded that KU was happy with t

Det erkritisabelt,at Dekanen ikke konfronterer Hidalgo med Penkowas forklaringer, da Hildalgokonfronteret med disse oplysninger med stor sandsynlighed let kunne have fundet ud af at detspanske firma ikke eksisterede, ligesom han efter eget udsagn bistod WeekendAvisen med detteotte år senere, da han blev orienteret om Penkowas forklaringer fra 2003.Dekanen får af Penkowa en anden forklaring den 6. september 2003, KAR s 165, efter Hidalgosafvisning af, at dyreforsøgene skulle være foregået hos ham. Hendes forklaring lyder som følger:

-1havde væ hos ham, men i Kbh.ret

dyr (mortalitetsdyrene), hvortil han faktisk havde svaret, at de ikke

Jeg hverken kan eller vil udtale mig om selve årsagerne til, at Juan Hidalgo sagde, at dyrene skulle have væ i Kbh., da det kanretkompromittere personer såvel som aftaler og kontrakter indgået med industrien/medicinalfirma.Jeg vil gerne gentage og fastholde, at jeg ikke har haft tabel-1 dyrene hos mig i Kbh, og jeg har kun haft det antal dyr, som jeg har

Penkowas advokat uddyber dette i et brev den 16. september 2003 (KAP s 179) som følger:Forsøgene er betalt af et medicinalfirma. Der er indgået kontrakt om forsøgenes udførsel. Min klient har ved sin underskriftforpligtet sig til at overholde en fortrolighedsaftale. Brud på aftalen vil have en lang ræ juridiske og praktiske konsekvenser forkkemin klient. Aftalen er ikke indgået via TT-enheden, der ifølge det for mig oplyste ikke var oprettet på det pågældende tidspunkt. Deforeliggende aftaler med danske virksomheder indgået via TT-

Nu er der altså en aftale med et formentlig ikke-dansk firma. Advokaten fremsender i øvrigtforskelligt materiale f.eks. den 17. september 2003, hvor der fremsendes en aftale, der er irrelevantfor dyreforsøgene, men som gengives i KAR af ukendte grunde.I en følgende korrespondance slår Penkowa gentagne gange på, at hun pga. kontraktuelleforpligtelser ikke kan give oplysninger vedrørende de forsøg, der er udført i/sammen med et/flerefirmaer. På intet tidspunkt falder det tilsyneladende Dekanen ind, at Penkowa i givet fald harpubliceret en artikel udgående fra KU med vildledende oplysninger om, hvor og af hvem der erudført et meget stort antal dyreforsøg. Det er endvidere meget usædvanligt, at firmaet angiveligtaccepterer, at resultaterne publiceres, når blot firmaets identitet holdes skjult. Dette synes også atvære undgået Dekanens opmærksomhed, hvilket erkritisabelt.Endelig burde Dekanen have væretklar over, at hvis man pga. kontraktuelle forpligtelser ikke i en videnskabelig artikel kan oplyse,hvor dyreforsøg er udført og af hvem, så kan disse forsøg ganske enkelt ikke publiceres. Dennemanglende indsigt hos Dekanen erkritisabel.For at få afklaret problemerne med dyrenes lokalisation indkaldtes Penkowa og hendes advokat tilet møde den 15. oktober 2003 på fakultetskontoret. Ifølge mødeinvitationen var det ifølge KAReltog i mødet, men i følge rektors redegørelse af 18.januar 2011 deltog det samlede dekanat og fakultetets jurist i mødet, se KAR s. 246. At Dekanendeltog i mødet fremgår også af brev fra Penkowas advokat stilet til Dekanen 11. november 2003,hvori han takkes for mødet, se KAR s 195-199. Dette møde er centralt i sagsforløbet, og det erderfor uforståeligt, at der ikke foreligger referat herfra i KAR. Det erkritisabelt,at der ikke

foreligger et referat, og de deltagere, der har deltaget i mødet, burde såfremt referatet ikke kunnefremskaffes, være blevet anmodet om at rekonstruere et sådant efter hukommelsen. Den enesteoplysning vi har om, hvad der foregik på dette vigtige møde, er det ovenfor nævnte brev skrevet afPenkowas advokat, dvs. et partsindlæg. Dette burde ikke have stået ukommenteret i KAR. Underalle omstændigheder fremgår det af advokatens brev til Dekanen, som muligvis ikke er gengivet isin helhed, at forsøget i Barcelona nu angives at være udført i samarbejde med firmaet RRRC.Advokaten anfører:ktober 2003, udgjorde ingen af de ved mødet medbragte dokumenter egentlig bevis forforsøgenes udførsel. Det er min klient klar over, men det er, som tidligere nævnt, det eneste materiale, der i dag er tilgængeligt. Ikkedesto mindre dokumenteres samarbejdets aftalegrundlag samt flere elementer i de under samarbejdet foretagne forsøg, herunder

Advokaten fremlægger en aftale med RRRC. Den er underskrevet af Penkowa og en repræsentantaf RRRC Pharmaceuticals, Garcia Fernandez, som siden ikke har kunnet lokaliseres. Det burde iøvrigt have undret Dekanen, at Hidalgo ikke er medunderskriver. Derudover fremlægges en rækkemere eller mindre intetsigende bilag, som ikke dokumenterer de mange forsøg i Tabel 1.I sammenfatning udarbejdet af rektor til KUs bestyrelse 18. januar 2011, KAR s 247, (dvs før detafsløres, at RRRC er et ikke-eksisterende firma), hævdes detteret et samarbejde. Den enesamarbejdspartner [Juan Hidalgo] fra universitetet i Barcelona bekræftede samarbejdet, og at han og MP tidligere havde udførtrotteforsøg i fællesskab. Den anden samarbejdspartner var en privat virksomhed [RRRC] . Det blev forsøgt at skabe telefoniskkontakt til firmaet. Der forelå en samarbejdsaftale mellem MP og firmaet, som imidlertid viste sig at væ nedlagt. Vedretelefonsamtaler lykkedes det alligevel undertegnede [Ralf Hemmingsen] at få kontakt med en af de forskningsansvarlige i firmaet.Denne bekræftede 1) at firmaet havde eksisteret, 2) at firmaet foretog toksikologiske dyreeksperimenter i stort omfang og 3) at

Hertil skal bl.a. bemærkes, at der i KAR ikke findes belæg for, at Hidalgo (den enesamarbejdspartner) har udført rotteforsøgi fællesskabmed Penkowa, og Hidalgo har påforespørgsel i en mail til IAU i marts 2011 bekræftet, at hanikkehar udført rotteforsøgi fællesskabmed Penkowa. Rektors fremstilling af dette punkt er derforkritisabel.Hvad angår telefonsamtalerne med den anden partner (én eller flere RRRC repræsentanter) og denrelativt specifikke gengivelse af deres indhold, må man i dag gå ud fra, at det i bedste fald drejer sigom en erindringsforskydning fra rektors side. Det er som anført i KARkritisabeltat der ikkeforeligger telefonnotater eller anden form for dokumentation af disse samtaler. Hvornår disse

samtaler skulle have fundet sted er i øvrigt uklart

muligvis i forbindelse med mødet d. 15. oktober

2003 med Penkowas advokat? Det fremgår heller ikke, om der var vidner til disse samtaler. I dag erdet klart, at ingen samarbejdspartner ville kunne bekræfte noget som helst, hvad angår rotteforsøg iBarcelona.4.2.3.4. Kliniske scoringerSom det fremgår ovenfor, forsøgte disputatsudvalget gentagne gange at få dokumentation for dedyr, der var anvendt i delarbejde 6, herunder vejetabeller og kliniske scoringer. Penkowafremsendte først en protokol/dyrebog 1, som ikke indeholdt kliniske scoringer eller vejetabeller.Derpå fremsendte hun en anden protokol/rotteregister, der var en liste over samtlige anvendte dyr iperioden svarende til ca. 2400 rotter, med kun en enkelt kliniske score og kun en enkeltvægtangivelse pr. rotte. Endelig fremsendte hun i sin replik til disputatsforkastelsen den tredjeprotokol, kaldet bilag D, som her er vedhæftet som bilag 4. Denne protokol har IAU modtaget fraPenkowa og forelagt for disputatsudvalget, der har erklæret, at den er identisk med det bilag D, somudvalget modtog i forbindelse med Penkowas replik af 28. maj 2003.Som nævnt i gennemgangen af delarbejde 6, indgår der et ukendt antal dyr i de forsøg, hvori der erforetaget kliniske scoringer, og som er gengivet i Fig. 1. Man har anslået, at det måtte dreje sig omomkring 100 rotter, og i henhold til figuren skulle der være mininum 10 registreringspunkter pr.omtalt, at materialet ikke er anvendeligt til dokumentation af forsøgets kliniske data, således somangivet i Fig.1 i artiklen.Af bilag D/bilag 4 fremgår det, at der er angivet visse scores. Hvad kan undre er, at der ikke aleneangives scores ud for enkelte dyr (med et antal mellem 1 og 9 scores), men at der ud for grupper afdyr på op til 15, ikke angives flere scores end ud for enkeltdyr. Man burde have krævet, at Penkowafor de omkring 100 dyr, der har været anvendt til at opnå resultaterne gengivet i Fig. 1, havde væreti stand til at fremlægge egentlige forsøgsdyrsprotokoller med samtlige scores pr. dyr. Det ersådanne resultater Fig. 1 bygger på.Samlet må det konkluderes, at bilag D/bilag 4ikkegiver en tilfredsstillende dokumentation for dekliniske scoringer. Kerneindholdet af delarbejde 6 er, som også er fremhævet gentagne gange afPenkowa selv, de kliniske scoringer i Fig. 1. Rent faktisk hævder Penkowa, at arbejdet oprindeligtalene indeholdt Fig. 1, og ikke den famøse Tabel 1 med de 784 rotter, og at artiklens hovedbudskab

er gengivet i Fig. 1. Det burde have bekymret Dekanen, at Penkowa overhovedet ikke var i stand tilat fremlægge dokumentation for de kliniske data i Fig. 1 i form af regelrette forsøgsdyrsprotokoller,og det erkritisabelt,at Dekanen ikke på noget tidspunkt har gjort forsøg på at fremskaffe dennedokumentation.Som det fremgår af Bilag 5 beskrevet ovenfor, har IAU fået adgang til resultater sendt af Penkowatil Hidalgo vedr. Fig. 1. Af disse resultater fremgik det, at mindst 312 dyr var blevet anvendt. Dissedyr var (fejlagtigt?) angivet at være mus. For flertallet af figurerne i Fig. 1 kan der aflæses kliniskescores. Baseret på disse data skulle Hidalgo angiveligt have udarbejdet Fig. 1 A, B, C, D.Institutleder AG har søgt at reproducere visse af disse resultater ved anvendelse af værdierne i Bilag5 og har fundet en overvejende, men ikke komplet overensstemmelse mellem de grafer, der ergengivet i delarbejde 6 og de grafer, der kan etableres på baggrund af data i Bilag 5.4.2.4. Vurdering afefterforskning af dyreeksperimenter i delarbejde 6.

Baseret på gennemgang af KU´s undersøgelse af forsøgsdyr i delarbejde 6 i Penkowas førstedisputats fremgår det, at Dekanen valgte selv at forestå efterforskningen, hvilket som nævnttidligere erkritisabelt.I forbindelse hermed skal påpeges følgende:----Det erkritisabelt,at Dekanen ikke søger fagkyndig vejledning mhp. håndtering af mistankeom videnskabelig uredelighedDet erkritisabelt,at Dekanen fravælger en række problemertre, som skulle forelægges et par eksperter, mhp. en såkaldt second-opinion.Det erkritisabelt,at netop dyreforsøgene ekskluderes af disse tre spørgsmål for at undgåDet erkritisabelt,at lade en klients advokat afgøre, hvad et universitet må undersøge vedudredning af anklage om videnskabelig uredelighed.Med hensyn til undersøgelsens resultater skal det bemærkes:--Det erkritisabelt,at den nøjagtige ordlyd af Penkowas dyreforsøgstilladelse til at udføreforsøg med EAE ikke fremgår af KAR.Det erkritisabelt,at mail fra den tidligere leder af dyrestalden til Dekanen vedr. antalkøbte/brugte rotter ikke er gengivet i KAR.

---

Det erkritisabelt,at medforfattererklæring vedr. delarbejde ikke er undersøgt af Dekanenog ikke er gengivet i KAR.Det erkritisabelt,at det på intet tidspunkt lykkes at opnå acceptable konklusioner om, hvormange dyr, der er anvendt henholdsvis i København og andet steds.Det erkritisabelt,at Dekanen accepterer en række modstridende forklaringer fra Penkowavedr. de til Tabel 1 benyttede forsøgsdyr strækkende sig fra en placering på KU fulgt af enplacering på et universitet i Barcelona (ifm. et samarbejde med et dansk firma), til enplacering i et spansk biotekfirma.

---

Det erkritisabelt,at Dekanen over for KU´s bestyrelse har givet oplysninger omsamarbejdspartnere i Spanien, som ikke har kunnet dokumenteres.Det erkritisabelt,at Juan Hidalgo ikke blev konfronteret med Penkowas divergerendeforklaringer.Det erkritisabelt,at der fra et afgørende møde på fakultetskontoret, 15. oktober 2003, ikkeforeligger mødereferat. De eneste oplysninger fås fra et (beskåret) brev fra Penkowasadvokat.

Det erkritisabelt,at der ikke fra Dekanens side foretages forsøg på at fremskaffe primærdata i form af regelrette forsøgsprotokoller vedr. kliniske scoringer.

På denne baggrund er det uforståeligt, at den daværende dekan tilsyneladende mener, at alle disseproblemer er af så ringe betydning, at han end ikke kræver eterratumfremsendt til tidsskriftet,hvori dyrenes lokalisation angives. I givet fald ville medforfatter Juan Hidalgo være blevetorienteret og sagen ville formentlig have fået et ganske andet forløb. Den manglende undersøgelseaf de kliniske scoringer er også meget beklagelig.Samlet er de mange modstridende forklaringerog den manglende dokumentation så omfattende, at delarbejde 6 allerede i 2003/2004 burdehave været trukket tilbage eller anmeldt til UVVU.Dette bliver imidlertid ikke Dekanens konklusion. Han slår sig til tåls med, at der ikke gives entilfredsstillende redegørelse for antal anvendte dyr i delarbejde 6, og med at der ikke redegøres forde kliniske bedømmelser af forsøgsdyrene, uden at lade det få nogen konsekvenser. Hansanktionerer hermed at der på KU er publiceret en artikel med udokumenterede data og vildledendeoplysninger om, hvor og af hvem et meget stort antal dyreforsøg er udført. Yderligere tilbyder hanPenkowa i brev af 6. marts 2004, at hun kan fremsende disputatsen på nydvs. også delarbejde 6 iuændret form - og få den bedømt af et andet bedømmelsesudvalg.Dette er kritisabelt.

Dekanen har dermed egenhændigt startet skandalen ved ikke at varetage sit ansvar for at efterlevestandard og etik.

Penkowas dokumentation for opheling af sår i hjernevæv blev efterforsket i delarbejde 3.Milena Penkowa, Javier Carrasco, Mercedes Giralt, Torben Moos and Juan Hidalgo:CNS woundhealing is severely depressed in Metallothionein I- and II-deficient mice.J. Neurosci., 19,2535-2545 (1999)Af dette arbejde fremgår det, at formålet med studiet var at vurdere betydningen af Metallothionein-I+II (MT-I+II) i hjerne efter en fryselæsion af hjernebarken. Hertil anvendtes genetisk manipuleredemus, som var ude af stand til at udtrykke MT-I+II (kaldet MT-KO mus) og normale kontroldyr (WTmus). Efter påførsel af fryselæsion blev dyrene undersøgt for betændelsesreaktioner, celledød og ogevt. produktion af MT-I+II. Skadens omfang blev ikke kvantiteret, men det angives, at dyr, dermangler MT-I+II (MT KO mus) udviklede betydelig større skade end de normale kontroldyr (WTmus). MT KO mus udviste et stærkt protraheret inflammatorisk (betændelses-) respons og en mereomfattende nervecelledød i kanten af fryselæsionen end de normale kontroldyr.Disputatsbedømmelsesudvalget bemærker følgende (KAR s 135):KommentarerFryselæsionen er en velkarakteriseret model, men man savner kvantitative data for læsionens udvikling og størrelse samt for hvilketiltag, det måtte væ gjort, m.h.t. randomisering af MT-KO og WT mus i de forskellige overlevelsesgrupper og blinding heraf forreoperatøren og senere observatøren. Dette forhold understreges bl.a. af det viste billedmateriale i såvel Fig. 1 som Fig. 2. Detforekommer usandsynligt, at der ikke er et tab af substans i hjernebarken af WT mus dag 20 efter læsion (Fig. 1K og Fig. 2G),såfremt de viste mus har væ udsat for samme grad af fryselæretsion som de dag 1 mus, der vises i Fig. 1A og Fig. 2A, hvorfryselæsionen når ned til corpus callosum. Set i lyset af det begrænsede antal dyr (3-6) der indgår i de enkelte grupper, burdeforfatterne have stillet spørgsmål ved reproducerbarheden af deres læsionsmodel, i stedet for ukritisk at tolke data som værende

Man kunne yderligere have ønsket sig et udsagn vedr. standardisering og reproducerbarheden af farveprocedurerne, samt udsagnom hvorvidt farvninger, der udføres m.h.p. kvantitering, udføres i samme eller forskellige farveseancer. Vigtigheden af dettespørgsmål skal bl.a. ses i lyset af observationen af 1) en reduceret NSE-positivitet af neuroner i randen af fryselæsionen i MT-KOmus (Fig. 3), 2) den overvældende forskel, der er i antallet af TUNEL+ celler i MT-KO og WT mus (Fig. Fig. 7A-S), og 3)aggregeringen af NSE- og NF-immunreaktivitet i apoptotiske neuroner (Fig. 7E-H). Disse forhold burde som minimum bringes op iarbejdets diskussion.Supplerende kommentarer

Foranlediget af den ukritiske tolkning af observationen af mindre hjerneskade i gruppen af langtidsoverlevende, fryselæderede WTgenerel cellefarvning (RE) eller lektin- eller GF AF-farvede snit fra samtlige dyr, der indgår i studiet, for ved selvsyn at vurderelæsionens udvikling i MT-fotodokumentation i arbejdet. Vi har ved analysen af disse snit kunnet bekræ at der i de udvalgte WT mus var stor skade dag 1 ogfte,3 og ingen læsion dag 20. Vores bedømmelses af de to fremsendte WT mus med 20 dages overlevelse er, at den ene mus enten ikkevar læderet eller at operationen var fejlslagen, og at den anden mus havde en meget begrænset læsion.Der blev efterfølgende i brev af 12. decimødekommet.KonklusionDet faktum at der ikke på anmodning blev fremsendt serielle snit fra samtlige dyr, rejser spørgsmål vedr.: 1) reproducerbarheden aflæsionen, og/eller 2) selektion af det viste materiale. Dette stiller overordnet spørgsmålstegn ved de data vedr. hjernelæsionensstørrelse, som ligg- and II-kel

Udvalget betvivler altså, at forsøgene er reproducerbare og angiver som mulig forklaring, at detviste materiale ikke er repræsentativt.4.3.1. ProblemformuleringMed baggrund i disputatsbedømmelsesudvalgets vurdering og Dekanens efterfølgende undersøgelsefremgår det, at følgende spørgsmål bør belyses:- Hvilken efterforskningsprocedure blev anvendt?- Var billeddokumentationen af opheling af læsion hos normale dyr på dag 20selekteret/fabrikeret?4.3.2. Valg af efterforskningsprocedure og resultater af undersøgelsenIndledningsvis varetages undersøgelsen af Dekanen med rådgivning fra diverse administrativemedarbejdere uden faglig kompetence, hvad angår bedømmelsesarbejde af denne type og udenviden om, hvordan videnskabelig uredelighed undersøges.Penkowa kommenterer disputatsbedømmelsen i sin replik af 28. maj 2003 (KAR s 141):

f sine pligter i forhold til undertegnede, og man har gentagne gange illustreret,at man ikke har bedømt delarbejderne objektivt. Derimod har men bevidst og betragteligt misforstået en væsentlig del af indholdet idelarbejderne (eksempelvis den gliale reparationsproces af læsionen i cortex,, hvor man pådutter mig en holdning, som jeg aldrighar haft). Bedømmerne hævder således, at jeg skulle gå rundt i den (besynderlige) tro, at cortex skulle kunne gendanne sineneuroner. Det er meningsløst sludder! !! Jeg har aldrig skrevet, hævdet eller troet dette!!!!!! Jeg har derimod beskrevet hvorledes encortex-skade repareres ved hjæ af glialtlpvedrørende de- og re-generative fænomener. Den eneste forvirring, som er til stede, er den som bedømmerne selv har kreeret ogintroduceret.Det er desuden meget mærkeligt, at bedømmerne aldrig har kontaktet mig, for at få afklaret hvad jeg mener eller ikke mener! Nårbedømmerne ikke har gjort det, så kan det kun væ fordi, at man derefter ikke ville kunne bruge det (selv-opdigtede) anklagepunkt ireindstillingen.Hertil kommer, at bedømmerne bevidst har opkræ utopiske mævetngder af serieskårne, nummererede hjernesnit, som enhver kan sigesig selv, at det er umuligt at tilvejebringe, ikke mindst set i lyset af, at disse hjerne er blev brugt ret grundigt, og til fler e (4 i alt)publikationer (delarbejderne III og IV, samt Neurobiol Dis 2003, 12:22-36 og J Neurotrauma 1999 16:1115-29). Derfor er det retbegrænset, hvad der overhovedet er tilbage af disse hjerner, og dermed kan det ikke lade sig gøre at tilvejebringe nye og kompletteserielle snit af samtlige

Udvalget svarer herpå d. 26. juni 2003 (KAR s 152):fremhævede kritikpunkt vedrørende:onhviler på opheling af cortex læsioner i normale mus efter 20 dage med intakte nerveceller, liggende som i en normal cortex og

Som konklusion ændrer Milena Penkowas skrivelse ikke udvalgets formodning om, at der foreligger en ræ kritisable forhold, somkkebedømmelsesudvalget har følt sig forpligtet til at underrette det Sundhedsvidenskabelige fakultet om. Det er imidlertid ikke

Penkowa uddyber i den følgende tid sine standpunkter gentagne gange, således ved et møde meddekanatet d. 22. august 2003 (refereret i KAR s 157-159), i kommentarer af 14. september s.å. tildette referat (KAR s 170-172) og i mail af 15. september s.å. fra Penkowa til Dekanen (KAR s 176-177).Hovedindholdet af Penkowas kommentarer er, at hun godt er klar over, at der ikke er neuroner i

Det fremgår imidlertid, at udvalget rent faktisk modtog nogle ganske få udvalgte snit fra Penkowa,som var hæmatoxylin-eosin-farvede, og hvor man altså kunne se neuroner. I de to snit, der skullestamme fra to normale dyr med ophelede ar efter fryselæsion, bemærkede udvalget, som det30

fremgår ovenfor, at det ene dyr tilsyneladende ikke havde været udsat for en fryselæsion, og at detandet dyrs læsion (hvis der var en sådan) var meget begrænset. Kort sagt, udvalget gør opmærksompå, at disse to snit næppe kan være repræsentative men tværtimod kan værefabrikerede.Penkowas afvisning af at levere serielle snit synes at bygge på en (bevidst?) misforståelse afudvalgets anmodning, som hun beskriver som et krav om snit fra hele hjerner og ikke blot fra detbeskæftiger sig med histologi ved imidlertid at snit, som bliver skåret og farvet ikke forsvinder. Snitaf den type, Penkowa arbejdede med, er normalt meget stabile og kan opbevares i årtier.Hvissådanne snit repræsenterer resultater publiceret i videnskabelige tidskrifter, skal de opbevares, og deskal naturligvis efter anmodning kunne udleveres kun få år efter publikation. At Dekanen ikkereagerer adækvat på dette faktum erkritisabelt.Under alle omstændigheder besluttede Dekanen, at dette problem skulle forelægges PA/AB, ogspørgsmålet formuleres i brev af 8. december 2003 som følger:ormalhjerne) i artiklen Penkowa et al J Neurosci 19: 2536, 1999. Udvalget argumenterer, at den beskrevne læ ikke kan have væsinretforetaget, idet det er umuligt at en sådan læsion kan regenerere med neuroner, således at den kommer til at ligne en ulæderet hjerne.Udvalget kritiserer desuden metodebeskrivelsen.Milena Penkowa svarer, at de anførte læsioner er foretaget, og at alle læsioner er nøje undersøgt mikroskopisk. Milena Penkowa harikke foretaget en undersøgelse for at validere metoden, men antallet af hjernelæderede dyr er så stort, at metoden på denne mådeskønnes valideret. Hun pointerer, at der intetsteds i hendes arbejder står, at en hjernelæsion kan ophele med neuronvæ Substanstabv.erstattes af glia-væ Milena Penkowa finder det derfor afgørende at understrege, at figurerne viser en lectinfarvning forv.

Ifølge Dekanens brev er Penkowas disputats (oversigtsartiklen) og de 7 delarbejder vedlagt.Derudover vedlagdes Penkowas bemærkninger til problemstillingen i delarbejde 3 gengivet i KAR s215-217, hvoraf følgende bl.a. fremgår:f etglialt arvæ bestående af astrocytter og mikroglia og blodkar. Endvidere viser artiklen, at mus som mangler generne forv,metallothioenein I og II (MT-I+II) har en nedsat ophelingsevne, hvormed disse ikke viser samme gliale arvæ som de normalev(wildtype) mus.Vi har i denne artikel (og i alle andre artikler) altid ment og skrevet, at et glialt arvæ ikke indeholder neuroner.vDesvæ har opponenterne i.rrearvæv.

Dett

Disputatsudvalget bliverikkeanmodet om at uddybe deres standpunkt, således som det blev tilladtPenkowa, og disputatsbedømmelsen vedlæggesikke.Begge dele erkritisable.PA/AB svarer i brev dateret 13. februar 2004. Deres kommentarer og konklusion er som følger(KAR s 229-230):

En omhyggelig gjennomlesing av Penkowa et al. (1999) viser at forfatterne beskriver sine lesjoner adekvat, men at man savner enkort redegjørelse for den vanlige utviklingen av en slik skade. Det er mulig at tidsskriftets stramme regler for omfang har hindretdette idet prosessen ansees for godt kjent av forskerne i faget. I avhandlingens oversiktsdel, første avsnitt under Resultater, harimidlertid Milena Penkowa gitt en slik fremstilling. Af denne fremgår det at den opprinnelige lesjon ytrer seg som en fokal blødningsom etter hvert svinner i størrelse og ofte erstattes av en cyste. Denne minker etter hvert slik at den opprinneligelesjon kan værevanskelig å se.I Penkowa et al. (1999) beskriver forfatterne korrekt hvordan det inn mot et slikt akutt degenerede nervevev migrerer hematogeneceller som microglia og benmargsderiverte monocyter som konverteres til runde fagocyter, kali microgliajmacrofager. Dissebeskrives som konsentrert i randsonen rundt fryse-lesjonen. Det er viktig for forståelsen at de øvrige opplysninger og figurer iartikkelen at disse refererer seg til randsonen rundt fryselesjonen, slik det fremgår af figuteksten til Fig. 1 og 4 der firkanter (boxes)angir hvor delaljbilder og måleverdier er tatt fra.Vi finner ikke noe sted i artikkelen der forfatterne har beskrevet eller antydet at regenerasjonen består av neuroner. Dette er ioverensstem5235:

Og på side 2537 sies det:-stainedfrontal sections, the freeze lesion was seen as a cortical area with no neuronal cells, but instead necrotic

Videre, i figurteksten til Fig. 1 K står det:

Videre, i figurteksten til Fig. 7e heter det:

Endelig, i figurteksten til Fig. 7E, heter det:optotic neurons (arrows) were present, and they appeared morphologically different from non-apoptotic neurons

Slik vi har forstått beskrivelsen, dreier disse uttalelser seg om tilstanden i randsonen der den mest intense glia-reaksjon finnes, ogikke i sentraldelen av den opprinnelige lesjon. I det sentrale område, som ifølge forfatterne ikke inneholder noen nevroner ved 1 og 3dpl (s. 2537), kan man ikke vente målbar nevronal regenerasjon etter få uker. Derimot vil man i den omliggende randsone både se enintens aktivering av microgliaia/makrofager og et visst antall overlevende nevroner. Noen av de sistnevnte vil imidlertid væ e skadetrog vise tegn på apoptotisk død, slik forfatterne viser i Fig. 7. Det er altså ikke tale om nydannelse (nevroneogenese) sombedømmelseskomiteen muligens har tenkt på.Etter vår mening kan derfor bedømmelses-kommisjonens uttalelse muligens sees som en misforståelse ut fra en knapp beskrivelse avde dynamiske endringer etter en cortikallesjon. Det er imidlertid vanskeligere å forstå at bedømmelses-kommisjonen ikke harkommentert, eller oppfattet, den relevante beskrivelse i Resultat-kapitlet i avhandlingens oversiktsdel.Våre konklusioner på spørgsmål A:Det er ikke dekning i det tilsendte materiale for en påstand om at Milena Penkowa og hennes medforfattere ikke har utførtde beskrevne lesjoner.Det er intet grunnlagPenkowa et al. J Neurosci 19: 2535-Det er ingen holdepunkter for å si at enkelte av de publiserte funn er usannsynlige.Vi har ikke funnet noen uregelmessigheter som tilsier en henvendelse til tidsskriftets redaktør.Derimot kan man muligens rette en viss bebreidelse mot forfatterne at de ikke tydeligere har gjort rede for at densesser i den reparative sone rundt den opprinnelige skade ogikke representerer en regenerasjon av nevronene i den sentale skadesonen. Det bør tillegges at forskere som er alminneliggodt orientert i forskningsfeltet ikke vil ha vanskeligheter med å forstå fremgangsmåten etter beskrivelsen i Penkowa et al.(J. Neurosci 19: 2535-2545, 1999). Slik innsikt burde man vente av en bedømmelseskommisjon for en medisinsk

Man bemærker i øvrigt, at PA/AB ifølge deres svarbrev til brug for deres vurdering bl.a. modtog enliste over medforfattere af artikler anvendt af Penkowa til hendes afhandling, og kopier af figur 1.fra delarbejde 3. Betyder det at PA/AB kun modtog den relevante figur fra delarbejde 3, og ikkeselve afhandlingen og de 7 delarbejder?Denne diskrepans er besynderlig og burde have medført enudredning fra kammeradvokatens side.Disputatsudvalget får ikke lejlighed til at kommentere den meget alvorlige kritik fra PA/ABs side afderes vurdering af snitopheling i delarbejde 3. Dette erkritisabelt.IAU har efterfølgende bedt disputatsudvalget om en replik modtaget 3. april 2011:

Det fremgår af den i K viste lektin-farvning, at der synes at væ tale om et billede en intakt neocortex. Der ses således cortex afrenormal højde - ca.720 mikrometer baseret på den givne målestok, som vurderes at væ korrekt - og med capsula externa beliggende profundt. Det i Kreviste billede adskiller sig således markant fra de i Fig. 1A,B,C,D,H, I og L viste udsnit af cortex, hvor skaden omfatter all e (ellerstort set alle) cortex lag ned til capsula externa.

På grund af formodning om ukritisk fortolkning af eller manipulation af data bad bedømmelsesudvalget derfor om at få stilletserielle originale HE-,lektin- eller GFAP-farvede snit til gennemsyn for ved selvsyn at vurdere læsionens udvikling(Kammeradvokatens rapport side 126, midt).Vi fik ENKELTE UDVALGTE vævssnit tilsendt, herunder HE-farvede snit, som var parallelle til det i Fig. 1K viste udsnit(Kammeradvokatens rapport side 127).Eftersom vi undrede os over at få så et begrænset materiale tilsendt rykkede vi for mere materiale (Kammeradvokatens rapport side128), men fik som det fremgår af MP's svar ikke yderligere materiale tilsendt (Kammeradvokatens rapport side 129-130).- Mikroskopi viste der i "de udvalgte WT mus var stor skade dag 1 og 3 og ingen læsion dag 20. Vores bedømmelse af de tofremsendte WT mus med 20 dages overlevelse er, at den ene mus enten ikke var læderet eller at operationen var fejlslagen, og at denanden mus havde en meget begrænset læsion" (Kammeradvokatens rapport side 135).Bemæ at samme færknomen (intakt cortex) ses i GFAP-farvningen i Fig. 2G - ovenstående eksemplificerer blot problemet. For

Bemærk at udvalget ikke er uenig med Penkowa om, at der i et glialt ar ikke er neuroner. Det derbekymrer udvalget er, atde viste figurer af ophelet væ kunne mistævnkes for at væ billeder afrenormalt ulæderet hjernevæ dvs at figurerne muligvis repræv,senterer en falsifikation/fabrikation.Penkowa leverer aldrig primærdata, der dokumenterer, at der foreligger væv fra læderede dyr. Detsynes at lykkes for Penkowa med hendes mange kommentarer, mails m.m. at forvirre både Dekanenog PA/AB, hvad angår denne problemstilling.af læsion i delarbejde 3

kunne fremlægge dokumentation for sin påstand. Denne kritik er sandsynligvis uberettiget affølgende grunde:- PA/AB fik ikke tilsendt disputatsbedømmelsen. Dette erkritisabelt.-Dekanen d. 13. februar 2004 måske ikke engang tilsendt

afhandlingen og de 7 delarbejder, men kun den omtvistede fig. 1 fra delarbejde 3. Det erkritisabelt,at denne diskrepans ikke er nærmere undersøgt i KAR.

- PA/AB opfattede sig som eksperter vedr. to detailpunkter i en disputatsbedømmelse. De opfattedeikke deres opgave som en udredning af anklager for uredelighed. De ville i øvrigt ikke have kunnetpåtage sig denne opgave, fordi de ikke fik forelagt relevant primært materiale. Det erkritisabelt,atDekanen tildelte dem denne rolle på et så uklart grundlag.-I modsætning til Penkowa får disputatsudvalgetikketilbud om at kunne vedlægge en uddybenderedegørelse vedrørende problemet, der skulle undersøges. Det erkritisabelt,at Dekanen selvudformer en kortfattet problemstilling, som udvalget bliver bedt om at godkende, mens man tilladerPenkowa at vedlægge en omfattende kommentar hertiludendisputatsudvalgets viden.- Det erkritisabelt,

- Det erkritisabelt,at Dekanen ikke fra Penkowa fremskaffer det primære histologiske materiale,som kunne have afgjort, om den af Penkowa påståede opheling var så komplet som fig.1 idelarbejde 3 antyder.4.4Penkowas dokumentation for immuncytokemisk farvning og hermed kolokolisation af diverseantigener i konsekutive snit blev efterforsket i delarbejde 7.Milena Penkowa and Juan Hidalgo:Metallothionein treatment reduces proinflammatory cytokinesIL-6 and TNF-apoptotic cell death during experimental autoimmune encephalomyelitis(EAE).Exp. Neurol., 170, 1-14 (2001).Af dette arbejde fremgår det, at MT-II reducerer ekspressionen af proinflammatoriske cytokiner(betændelsesinducerende vækstfaktorer) i hjernen i forbindelse med induktion af eksperimentelallergisk encephalomyelitis, en model for dissemineret sklerose. I forbindelse med dette arbejdeblev der foretaget en del fluorescensfarvninger. Forfatterne skriver i den forbindelse, at dehistologiske snit, der blev anvendt hertil, foregik ved at indlejre hjernerne i paraffin, og herefterskære serielle, 3 �m tykke snit. I figur 7 i denne artikel vises en række tripel fluorescensfarvninger.Disputatsbedømmelsesudvalget bemærker følgende (KAR s 138):dledningsvist have ønsket et udsagn, der kort redegør for at det eksperimentelle materiale angiveligt udgøres afhistologiske snit, der er parallelle til de snit, der indgår i Penkowa og Hidalgo (2000).

Fig. 7C,E og D,F angives at væ parallelle snit reageret med trip lefluorescens farveteknik for (C,D) TUNEL (grøn), NSE (rød) ogreCNPase (blå) og (E,F) Caspase-t der er 100% co-expression i E men ikke i F. Det undrer endnu mere, at alleTUNEL+ profiler i såvel C som D kan genfindes i E og F. Dette anses at væ nære sten usandsynligt, at samtlige af specielt de mindstecellekerner skulle kunne påvises i begge snit, på trods af at snittene er på hinanden følgende parallelle snit. Såfremt snittene i netopdette tilfæ ikke er opsamlet med tilstødende snitflader vendende opadldehvilket der ikke er specifikt redegjort forvil afstandenmellem snittenes eksponerede overflader in vivo i det levende dyr ikke kun væ de 3 �m, som svarer til tykkelsen af de skårnereparaffinsnit, men snarere væ 4-5 evt. 6 �m fra hinanden, idet væ undergår en betydelig skrumpning i forbindelse medrevetparaffinindstøbningsproceduren forud for skæringen af de histologiske snit. Man ville således forvente spec. for de mindste TUNEL-farvede cellekerner, at blot een kerne ville forsvinde ud af synsfeltet, når man bevæ sig fra det ene snit til det andet. Igen manglergerder angivelse for, hvorfra i CNS de viste udsnit stammer.s Figs.7C-Fforespørgsel af 12. december 2002 om adgang til mere originalt materiale end det i artdet det originale materiale var fremsendttil Exp. Neurol. Dette forhold blev yderligere understreget i doktorandens svar af 31. december 2002 på udvalgsvalgets gentagne

Udvalget mener, at der er ringe sandsynlighed for, at man i to parallelle snit kan finde samtligecellekerner ikke mindst de mindste. Bemærk at, udvalget peger på, at dette kun er muligt, hvissnittene er opsamlet med tilstødende snitflader vendende opad. Det er ikke nævnt i artiklensmetodeafsnit, at en sådan procedure skulle være anvendt.4.4.1. ProblemformuleringMed baggrund i disputatsbedømmelsesudvalgets vurdering og Dekanens efterfølgende undersøgelsefremgår det, at følgende spørgsmål bør belyses:--Hvilken efterforskningsprocedure blev anvendt?Var billeddokumentationen med tripel fluorescensfarvninger fabrikeret?

4.4.2. Valg af efterforskningsprocedure og resultater af undersøgelsenIndledningsvis varetages undersøgelsen af Dekanen med rådgivning fra diverse administrativemedarbejdere uden kompetence hvad angår bedømmelsesarbejde af denne type og uden viden om,hvordan videnskabelig uredelighed undersøges.Penkowa kommenterer bedømmelsen af ovennævnte problem i sin replik af 28. maj 2003 (KAR s142):

igur 7i delarbejde VII). Endvidere har man, i denne sag vedrørende figur 7 i delarbejde VII, slet ikke ønsket at kende til teknikken bagsnittene, idet man aldrig har spurgt hertil eller har villet sæ sig ind i processen. Bare én eneste enkelt, oprigtig kontakt til migttekunne have afklaret dette spørgsmål!! Men i stedet, så udnytter bedømmerne deres egen ignorance i indstillingen, hvor de selvfantaserer sig frem til, at jeg skulle have benyttet en teknik, der er komplet uegnet i det aktuelle tilfælde.Dermed sætter man mig i en uløselig og absurd situation, som bedømmerne let kan udnytte i indstillingen til deres kritik. Dermed

Man undres over, hvad det er Penkowa henviser til, når hun siger,det vil fremgå sidenhen, den teknik Penkowa senere hævder, at hun har anvendt, eksempelvis vedmøde den 22. august 2003 med dekanatet (KAR s 158):

(delarbejde VII). MP svarede, at hun ud af udvalgets udsagn måtte udlede et ukendskab til nyere histologiske teknikker. Billedernevar fremstillet med anvendelse af konfokalmikroskopi.-�m. MP oplyste, at kernestørrelsen i materialet var 8

½�m 20 �m og at det ene billede i figuren var roteret i forhold til det andet. MP anførte, at det godt kunne ses, at der var tale om2 forskellige snit ved at på cytoplasma. Dekanen konstaterede således, at billederne de fakto er spejlet. På dekanens spørgsmåloplyste MP, at dette ikke stod anført i

Bemærk, at Penkowa nu erklærer, at udvalget ikke har kendskab til nyere teknikker. Påstanden omat have anvendt konfokal mikroskopi trækkes i øvrigt tilbage senere. Til gengæld ændrer hun nusnitskæringstykkelsen fra 3 �m til 1,5 �m, hvilket enhver med erfaring i histologiske snit ved erusædvanlig vanskelig at skære, og at man derfor måtte forvente, at det havde stået i artiklensmetodeafsnit. Disse synspunkter uddybes i en mail fra Penkowa og bisidder den 14. september 2003(KAR side 173) og i mail fra Penkowa til Dekanen af 15. september 2003 (KAR s 177). Undervejser det lykkedes Penkowa gentagne gange at insinuere at udvalget ikke har kendskab til den af hendehævdede anvendte metodologi, til trods for at det rent faktisk fremgår af udvalgetsdisputatsbedømmelse, at teknikken er udvalget bekendt (KAR s 138).Til trods for at udvalget altså gentagne gange har anmodet om at få originalmateriale vedr. dissesnit, lykkedes dette ikke. På et vist tidspunkt fremsender Penkowa angiveligt nogle dias, som synesat forsvinde på fakultetskontoret. Det falder tilsyneladende ikke Dekanen ind, at man ud over atanmode om fotodokumentation af de enkelte farvninger, kunne have anmodet om at få selvesnittene, som jo ville være spejlvendte. Det vil sige, at det makroskopisk ved et enkelt blik på tosamhørende snit ville være muligt at vurdere, om den teknik, Penkowa hævder at have anvendt,

vitterlig har været i brug. At Dekanen ikke sikrer primært materiale vedr. dette kritikpunkt, erkritisabelt.Under alle omstændigheder beslutter Dekanen, at problemet skulle forelægges PA/AB,og spørgsmålet formuleres af Dekanen i brev af 8. december som følger (KAR s 220):. 2001,170,1-14, idet udvalget indicerer,at det findes usandsynligt, at de to figurer C,E og D,F kan repræsentere to konsekutive snit af 3ikke sandsynligt, at man kan se samtlige kerner i to konsekutive snit. Der er efter udvalgets vurdering sandsynligvis tale om

Ifølge Dekanens brev er Penkowas disputats (oversigtsartiklen) og de syv delarbejder vedlagt.Derudover vedlagdes Penkowas bemærkninger (som bedømmelsesudvalget ikke havde kendskabtil) til problemstillingen i delarbejde 7 gengivet i KAR s 216 og 217:er 1,5�m 1,9 �m.Når disse to snit er skåret, vendes det ene snit 180 grader, således at man får to nabosnit, hvor deres adhererende (tilstødende) delvises frem på begge snit.Disse er optimale til at foretage colokalisation.Efter at man har farvet og fotograferet snittene, som på dette tidspunkt naturligvis er spejlvendte, så vender man det ene snit om igen(180 grader), således at den endelige figur i artiklen og disputatsen fremviser snittene på den bedste (=ikke-spejlvendte) facon.Adskillige andre grupper end lige vores har anvendt denne metode. Der henvises til Pubmed/Medline, hvor man kan søge under

(...)-vender) snit på denne måde, kan man netop opnå at farve præ de sammeciscellekerner fra væ selv de mindste, hvilket er tilfævet,ldet i pågældende billed (min figur 20 i min disputats).Det bemærkes i øvrigt, at de omtalte cellekerner i min figur 20 i min disputats er 7-20 �m store. Det er således ikke sporusædvanligt, at to parallelgående og tilstødende snit, som er 1.5-1.9 �m tynde, kan indeholde samtlige cellekerner, herunder også demindste i begge snit.Desværre har opponenterne

Desuden kan man faktisk se i artiklens figur 7 og disputatsens figur 20, at der en forskel i cytoplasmafarvningen imellem de to

Disputatsudvalget blevikkeanmodet om at uddybe deres standpunkt, således som det blev tilladtPenkowa, og disputatsbedømmelsen blevikkevedlagt. Dette ermeget kritisabelt.

PA/AB svarer i brev dateret 13. februar 2004. Deres kommentarer og konklusion er som følger(KAR s 231-232):En gjennomgåelse af Penkowa og Hidalgo (2001), viser at forfatterne har anvendt en godt kjent, om enn ganske avansert teknikk.Metodikken, oftest kalt serial mirror tissue sectioning, er beskrevet av flere forfattere[email protected]1987; Arai et al. J vetmed Sci 56:809, 1994; Torgano et al. J Hepatol 22: 545, 1995; Hirasawa et al. J elin endocrin Metab 82: 3859, 1997; Takeyama etal. J Clin Endocrinol Metab. 83: 3710, 1998; Thomas et al. The Prostate 35: 273, 1998 Kanok et al., Circulation 99:2757, 1999).Problemet er velkjent: hvorledes kan man sammenlikne to nabosnitt i en histologisk snittserie når de to snitt på grunn av sin tykkelserepresenterer to ikke-identiske nivåer? Et stykke på veg mot en tilfredsstillende løsning kan man få ved bruk av ultratynne snitt. Davil to nabosnitt ligge så næ hverandre at de i praksis kan sees som sammenfallende. Imidlertid kan slike snitt bare nyttes for enkelterspesialopgaver. For histokjemiske studier er man vanligvis henvist til parafineller celloidin-snitt. Da det er vanskelig å skjæregode serier av parafinsnitt med tykkelse under 5 �m, har Torgano et al. Ved Universitetet i Milano beskrevet et alternativ. Herskjæ man to nabosnitt og legger dem med deres felles snittflate opp slik at de danner et speilbilde av hverandre. Etter fargning avrersnittene med de aktuelle markører, snues det ene snitt elektronisk omkring snittregningens akse, slik at det kan superimponer es pådet andre snitt. Derved bliver fjennomskårete celler og deres organeller liggende i samme posisjon i de to snitt, og en direktesammenlikning bliver mulig. Dette er et eksempel på en bevisst, og høyest akseptabel manipulasjon.Penkowa og Hidalgo (2001) ha anvendt metoden på adekvat måte. I det aktuelle tilfelle ville Penkowa og Hidalgo studerefordelingen af nervøse elementer som farges med markører for NSE (neuron-spesifikk enolase), CNPase (indikator foroligodendrocyter) og TUNEL (indikator på apoptotiske celler). De lyktes i å lage spesielt tynne parafinsnitt (1,5-1,9 �m er angitt påside 2 i Penkowas tilsvar, mens de vedlagte særtrykk angir 3 �m), noe som i seg selv er beundringsverdig. Et snitt gjennom encellekjerne med en diameter på om lag 10 pm, vil i majoriteten av tilfellene gi deler av kjernen i begge nabosnitt. Dette ville ogsåt er medttalelsen etter hårene, kanman nok medgi at en meget liten prosent av kjernerne bare kan sees i det ene av snittparene. Dette er de få tilfelle hvor sni ttet harjoritet kommer med i nabosnittet. Sliketilfeller er så få at man i praksis får med seg den alt overveiende mengde kjerner (med 3 �m snitt og 10 �m kjernediamter får man>83%)Konklusjoner:Den anvendte metode er kjent og akseptert av velorienterte kolleger i nevrobiologisk forskning.Forfatterne har anvendt den aktuelle metode på adekvat måte.

Det er riktig som bedømmelsesutvalgetpå bevisst manipulering i den hensikt å fastlegge kolokolisasjon av interessante molekyler.kan det gi feilaktig og derved skadelig

Man bemærker, at PA/AB ifølge deres svarbrev til brug for deres vurdering bl.a. modtog en listeover medforfattere af artikler anvendt af Penkowa til hendes afhandling og kopi af fig. 7 fra

delarbejdet 7, se KAR s 221. Betyder det, at PA/AB kun modtog den relevante figur fra delarbejde7 og ikke selve afhandlingen med de syv delarbejder?Denne diskrepans burde have medført enudredning fra Kammeradvokatens side.Disputatsudvalget får ikke lejlighed til at kommentere den meget alvorlige kritik af deres vurderingaf fig. 7 i delarbejde 7. Dette ermeget kritisabelt.IAU har efterfølgende bedt disputatsudvalget omen replik modtaget 3. april 2011:

Ved brug af den i figuren opgivne målestok fremgår at de mindste cellekerner er 3-5 mikrometer i diameter, hvilket er realistisk,eftersom der er tale om paraffin-indstøbt materiale, som undergår skrumpning. Det vurderes derfor at væ usandsynligt at kunneregenfinde samtlige kerner, inklusive de små kerner, i to parallelle snit, såfremt materialet er fremstillet som beskrevet i ar tiklen.Andersen og Bjørklund har ukritisk anvendt en diameter på 10 mikrometer i deres beregning af sandsynligheden for genfinding afcellekernerne. Dette passer formodentligt med neuronerne, men ikke med de små 3-5 mikrometer cellekerner, som formodentligtrepræsenterer mikroglia og infiltrerende leukocytter. Beregningen bør gentages for celler med 3 og 5 mikrometer kerner.På grund af formodning om manipulation eller fabrikation af data bad bedømmelsesudvalget om at få stillet originale dias ellerdigitale data for Fig. 7C-F til rådighed (Kammeradvokatens rapport side 126, midt).Vi fik ikke tilsendt dette materiale (der tænkes på forskellige "lag" af fluorescens optagelser forud for "merging" heraf), men kun enelektronisk version af Figur 7.Eftersom vi var overraskede over at få så inkomplet materiale tilsendt rykkede vi for mere materiale (Kammeradvokatens rapportside 128).På baggrund heraf præciserede vi, at de i Fig.7C,E og D,F viste farvninger kun kunne opnås såfremt man har anvendt den teknikhvor de tilstødende snitflader af de 3 mikrometer tykke snit vender opad og farves for forskellige markører (Kammeradvokatensrapport side 138).MP "overtog" herefter denne forklaring i sin fremstilling af hvorledes den i Fig.7C,E og D,F billedmæssige dokumentation skullevæ fremstillet. I så fald ville man dog have vist data anderledes, og ikke mindst beskrevet metodikken i M&M. Det er i så fald ogsårepåfaldende at der ikke refereres i artiklen til blot én af de referencer, der er nævnt af MP i det supplerende bilag(Kammeradvokatens rapport side 216).Bemæ i øvrigt MP's skiftende forklaringer mht den anvendte form forrkmikroskopi:Selve artiklen: Den fluorescens mikroskopiske metode er ikke angivet.Kammeradvokatens rapport:- side 158 og 172: MP siger til RH at billederne er optaget ved konfocal mikroskopi (s. 158); dette rettes efterfølgende ved

Spørgsmålet er i sin enkelthed: er der foretaget spejlvending af snit? Dette er ikke undersøgt.Dekanatet har aldrig forlangt at få forelagt de egentlige snit, ej heller er der forelagt dokumentationfor de enkelte farvninger separat. Det vil sige, at spørgsmålet ikke kan besvares, med mindre mantager Penkowas forklaring for gode varer. Det er det, PA/AB gør, men var det korrekt? Det, som ergange og derefter hævdet, at det var farvninger af serielle snit.4.4elarbejde 7

kunne fremlægge dokumentation for sin påstand om,kritik er sandsynligvis uberettiget af følgende grunde:--PA/AB fik ikke tilsendt disputatsbedømmelsen. Dette erkritisabeltDekanen den 13. februar 2004 måske ikke engang tilsendtafhandlingen og de syv delarbejder, men kun den omtvistede fig. 7 fra delarbejde 7kritisabelt,at denne diskrepans ikke er nærmere undersøgt.-PA/AB opfattede sig som eksperter vedr. to detailpunkter i en disputatsbedømmelse, deopfattede ikke deres opgave som en udredning af anklager for uredelighed. De ville i øvrigtikke have kunnet påtage sig denne opgave, fordi de ikke fik forelagt relevant primærtmateriale. Det erkritisabelt,at Dekanen tildelte dem denne rolle på et så uklart grundlag.-I modsætning til Penkowa får disputatsbedømmelsesudvalgetikketilbud om at kunnevedlægge en uddybende redegørelse vedr. problemet. Det erkritisabelt,at Dekanen selvudformer en kortfattet problemstilling, som udvalget bliver bedt om at godkende, mens hantillader--Penkowaatvedlæggeenomfattendekommentarhertiludendisputatsbedømmelsesudvalgets viden.Det erkritisabelt,at disputatsbedømmelsesudvalget ikke får mulighed for en replik tilDet erkritisabelt,at Dekanen ikke fra Penkowa fremskaffer det primære histologiske ogbilledmæssige materiale, som kunne have dokumenteret korrektheden af fig. 7 i delarbejde7, og derved afgjort spørgsmålet.det er

4.5. En whistleblowers skæbnereferater. På basis af disse referater og oplysninger afgivet af Jens Zimmer til IAU følger her enkronologisk præsentation af forløbet.Ifølge Zimmer bliver han i forbindelse med et videnskabeligt møde i Prag i begyndelsen af julimåned 2003 kontaktet af to kolleger fra Barcelona, som spørger om han kender en dansk forskerved navn Milena Penkowa. Årsagen til forespørgslen er, at en af deres kolleger i Barcelona, JuanHidalgo, er dybt bekymret efter et besøg hos Penkowa, hvor der har været enuoverensstemmelse/diskussion om nogle hjernesnit og disses anvendelse i deres fælles artikler.Zimmer kontakter senere på sommeren (sandsynligvis primo august) Prodekan Birgitte Nauntofte,som han kender godt fra fagligt organisationsarbejde. Han bliver under denne samtale klar over, attage sig af sagen. Hemmingsen kontakter den 13. august 2003 Zimmer telefonisk (og ikke omvendt,som der står i KAR). Samtalen slutter ifølge Zimmer med, at Hemmingsen siger, at han personligttager sig af sagen, og at Zimmer intet videre skal foretage sig, hvilket han heller ikke gjorde. Den13. september 2003 fremsendes et kort notat udarbejdet af Hemmingsen til Zimmer, som gengives iKAR s 155-156:

Gonzales og Castellano, Barcelona fortalte Zimmer, at deres kollega fysiolog Hidalgo ved besøg i København hos Penkowa ikkekunne få snittene fra fæ forsøg at se.llesDe snit han så, viste ikke det, der stod i artiklen.Hidalgo blev meget forlegen og talte med kolleger derom.Zimmer hørte fra KøbenhavnskRH:

Af notatet fremgår det altså, at der skulle have været diskussion mellem Penkowa og Hidalgo omsnit i en artikel. Bortset fra denne samtale hørte Zimmer ikke mere fra Dekanen. Bemærk i øvrigt, atnotatet fremsendesefterat Dekanen har talt med såvel Penkowa som Hidalgo om sagen, senedenfor.

Ifølge et referat af et møde den 7. august 2003 mellem disputatsbedømmelsesudvalget og dekanatet(KAR s 155) oplyser Bente Finsen (som en supplerende oplysning, som hun senere i email af 10.september ønsker strøget, da det var uden for referat, se KAR s 168), at hun var blevet kontaktet afZimmer, som fortalte, at han ved et møde havde talt med to spanske forskere, som var bekymredepå vegne af deres kollega Juan Hidalgo, efter at denne havde været i København på besøg hosPenkowa og her havde haft problemer med at få adgang til materiale.Af referat af møde afholdt den 23. august, 2003, med Penkowa, Penkowas bisidder, RalfHemmingsen, Birgitte Nauntofte og Ulla Wewer, og en yderligere person, fremgår det, at Dekanen-159):de taltmed to spanske forskerkolleger:De pågældende havde spurgt JZ om han kendte MP, som H havde besøgt i København. De spanske forskere havde sagt, at de varbekymrede for deres kollega H, som angiveligtefter selv endelig at have fået adgang til snittene ikke kunne bekræ MPsftebeskrivelse af ophelning. Dekanen spurgte MP om H havde væ i København og hvornår. MP svarede, at H var i København iret1999 og i maj 2003. Ved sidstnævnte møde havde de alene arbejdet med microarrays og H havde ikke anmodet om at se histologiskefortalt. MP opfattede det som udtryk for misundelse, eller at nogen ser sig forbigået i DK eller i Barcelona. MP taler stadig med Hdagligt, og deres samarbejde er godt og fuldstændig uændret.Dekanen spurgte om han måtte ringe til H og bede ham verificere de oplysninger, der er forelagt dekanen. MP svarede, at det måtte

Dekanen tager den 4. september 2003 telefonisk kontakt til Hidalgo. Af telefonnotat dateret 5.september fremgår følgende (KAR s 162):JH was not allowed by his research collaborator MP to study some specific slides,showing some specific sections, when he had visited Copenhagen. The slides, he did see, did not show the results, published j ointlyved this information from professor Jens Zimmer, The University of Southern Denmark,who had been informed by dr. Gonzales and dr., Universitat Autonoma de Barcelona .

Re point 1.MP has existed for a very long time and only very small problems have occurred during this period. JH expects to continue hiscollaboration with MP. JH has confidence in MP, and he is very disappointed learning how dr.morning dr. Costellano told JH that dr.is being compromised. This very

Zimmer har oplyst til IAU, at såfremt Dekanen er korrekt refereret i telefonnotatet af 5. september2003, så har han ændret/misforstået det, som Zimmer meddelte ham den 13. august 2003. Zimmermener således ikke til Dekanen at have videregivet oplysninger om mulige fejl i alleredepubliceredearbejder. Zimmers oplysninger vedrørteigangværendearbejder. Denne distinktion ervigtig, fordi Hidalgo i februar 2011 til Zimmer har oplyst, at han opfattede de af Dekanenviderebragte oplysninger om problemer medallerede publiceret materialesom yderstproblematiske, da de som konsekvens kunne få, at artikler skulle trækkes tilbage.Penkowa fremkommer herefter med en række grove beskyldninger mod Zimmer for bagvaskelse, seeksempelvis KAR s 164-165, 173-174 og 178. Zimmer bliveraldrigaf Dekanen orienteret om disseting, og først, da KAR i marts i år foreligger, ser han, hvorledes han omtales. Det må siges at værekritisabelt,at Kammeradvokaten ikke har ulejliget sig til at konfrontere Zimmer og Hidalgo medde mange beskyldninger mod Zimmer, siden man har fundet det nødvendigt at inkludere dem i denaktuelle rapport.Hvad foregik der så egentlig? Hidalgo og Zimmer har for nylig korresponderet herom. Hidalgokontaktede Zimmer for at få rede på, om Zimmer havde udtalt sig om allerede publiceret materialeeller igangværende forskning. Han var forståelig nok bekymret for, at denne sag skulle miskreditereforskningsresultater, som han selv har opnået og kan stå inde for. Hidalgo har over for Zimmerbekræftet, at han, hans hustru og kollega, som det også fremgår af referaterne, var i København imaj 2003 i forbindelse med planlægning af et EU-projekt med deltagelse af professor BenteKlarlund Pedersen og Penkowa, og at der under besøget i Penkowas laboratorium var en diskussionom histologiske snit, størrelsen af hjernelæsioner og udvælgelse af områder til celletælling.Hidalgos beskrivelse af 16. februar 2011 lyder som følger:Uddrag af mail 16.02.2011 fra JH til JZ:"We remember one time we visited Milena that Mercedes [ JH's hustru og kollega] stayed at the lab looking at sections of one of theexps we recently sent her since we had no direct experience in how Milena was doing the cell counts;Milena took out hurriedly a set of sections, and Mercedes spent a few hours looking at them. The conclusion was that the sectionswere not useful for quantification, in Mercedes'opinion, because the sections had not been prepared from the samearea (i.e. the middle of the lesion), and there were quite many with very little lesion while others were in the middle. Then we gotback from themeeting we argued with MIlena that quantifications had to be done in the same area,It is more than likely that I was upset because of that, also for not providing the good sections for the occasion, and why not, tellingBernardo and Bente "what if she is so careless always?"in no way these sections we are talking about were from an experiment

that had been published. I have never been aware of such a thing until the complete story about the Glia 2000 paper came out a fewdays ago, a paper I have retracted immediately."

Zimmer selv har følgende kommentarer til IAU i mail fra april, 2011:en rækkegrove beskyldninger fra MP og Co. Denne skævvridning af fakta og faktiske forløb gælder også andre aktører i sagen, som baser etpå ensidig supplerende høring af universitetets ledelse, fremstår som uhæderlige i bestemte sammenhænge, hvis ikkekammeradvokatens undersøgelse korrigeres. Når jeg på en henvendelse om indsigt og berigtigelse til Kammeradvokaten (intet svar)nsUniversitet anledning til yderligere, da det referat af telefonsamtalen, der refereres i Kammeradvokatens redegørelse, bygger pårektor Ralf Hemmingsens egenen INTERN

Det må konkluderes, at undersøgelsen af, hvad Zimmer har hørt fra spanske kolleger, og hvadHidalgo og hans kone så og oplevede i Penkowas laboratorium i København, erkritisabeltudført.Bortset fra Penkowa blev de involverede parter ikke oplyst om eller konfronteret med modstridendeudsagn, så de faktuelle forhold i sagen kunne afdækkes. Det er tankevækkende, at Penkowatilsyneladende konstant holdes velinformeret, og endda spørges/varsles i særdeles god tid omDekanens henvendelse til Hidalgo vedr. såvel antal dyr som informationerne fra Zimmer.Grundlaget for Zimmers Henvendelse varikkefejlagtigt, men først nu kommer det frem, atHidalgos kone i 2003 så snit, hvis anvendelse hun fandt problematisk og at der var en diskussionom dette mellem hende, Hidalgo og Penkowa, og at Hidalgo, som han nu udtrykker det, nok hargivet udtryk for utilfredshed med Penkowas arbejde over for sine spanske venner og kolleger.Zimmer er - lige som de tre medlemmer af disputatsbedømmelsesudvalgetwhistleblower.search

Desværre viser forløbet, at Dekanen ikke er klar over, at whistleblowers har krav på beskyttelse.

s when developing research

Therefore, it is critical that whistleblowers are afforded protection, in law if necessary, since thesuccess of research integrity governance is utterly and crucially dependent on the willingness ofindividuals to step forward even though they are part of the same higher education and research

Dekanen har udvist enkritisabelmangel på forståelse for whistleblower beskyttelse.5. Kammeradvokatens undersøgelse kommentarer

Videnskabsministeren med det formål at afdække den administrative håndtering af MilenaPenkowas forhold, herunder forløbet i forbindelse med aflevering og tilbagetrækning af den førstdoktordisputats.Bestyrelsens formodning om, at en sådan undersøgelse ville kunne træde i stedet for en uvildigundersøgelse er ikke holdbar. Kammeradvokaten er som statens advokat altid på arbejdsgiverensside i sager om arbejds- og ansættelsesret. Det vil sige, at han er på arbejdsgiverens side iforbindelse med afdækning af, hvordan rektor og bestyrelse har administreret undersøgelser,ansættelser, priser m.m. Kammeradvokaten er et privat firma, og han kan ikke lave en uvildigundersøgelse og rapport. Det er ikke hans opgave. Han er bestilt og bliver betalt af KU, og ifølgeAdvokatrådets etiske regler, skal han varetage sin klients interesser, og kun dennes interesser. Detvil sige, at hanikke er uvildig.Kammeradvokaten har i forbindelse med ovennævnte kritik forsvaret sig med, at han havde sinfaglige stolthed og integritet, men hans opgave er faktiskI forbindelse med undersøgelsen har Kammeradvokatenikke fagkyndig indsigttil at vurdere enrække sagsakter. Det er også påfaldende, at man i rapporten overser en række mangler i desagsakter, der er fremlagt. Man bemærker f.eks. ikke, at der ikke foreligger medforfattererklæringerfra disputatsen, som formentlig kunne have kastet lys over, hvor forsøgsdyrseksperimenterne havdefundet sted. Man interviewer ikke nøglepersoner såsom de tre medlemmer af disputatsbedømmel-sesudvalget, professorerne Bente Finsen, Per Soelberg Sørensen, og overlæge Henning Laursen.Man interviewer heller ikke professor Jens Zimmer, som i rapporten uberettiget fremstår somuvederhæftig. Kort sagt,.

Vigtigst af alt, man har tilsyneladendeikke kendskab til procedurer vedrørende udredning afvidenskabelig uredelighedog forstår derfor ikke, at den daværende dekans undersøgelse er heltutilstrækkelig og uprofessionel i faglig-videnskabelig henseende. Man søger heller ikke at forstå,hvad ledelsens kritikere mener med en uvildig undersøgelse, hvilket kunne have været oplyst, hvisKammeradvokaten havde henvendt sig til initiativtagerne af de to underskriftsindsamlinger.

Kammeradvokatens konklusioner vedrørende den første disputatssag er, at rekvisitionen af denikke vedrørte problemet, om disputatsen skulle afvises (det vil sige detvar ikke en bedømmelse af disputatsbedømmelsen). Det Dekanen ønskede var at få en udtalelse om,hvorvidt sagen burde forelægges UVVU. Kammeradvokaten er tilsyneladende ikke i stand til at se,at en sådan beslutning ikke kan tages ved at udvælge to yderst begrænsede problemer af detsamlede problemkompleks, og derefter præsentere det for PA/AB med en kort forklaring formuleretaf Dekanen og med en fyldig kommentar fra Penkowas side. Da PA/AB giver Penkowa medhold ihendes påstande, bliver resultatet ende factotilsidesættelse af bedømmelsesudvalgets indstilling,oven i købet ledsaget af en injurierende og malplaceret irettesættelse.Kammeradvokaten hævder, at de tre bedømmere hver især kunne have indbragt sagen for UVVU,og da de ikke gør det, giver det ikke Kammeradvokatenanledning til kritik, at dekanatet ønskede en grundig undersøgelse af, om sagen skulle forelægges for UVVU

Kammeradvokaten er tilsyneladende ikke i stand til at vurdere, om undersøgelsen var grundig ellerej, og som ovenfor vist, var den det ikke. Kammeradvokaten registrerer heller ikke, at dekanatethavde et omfattende materiale, der dokumenterede, at der forelå groft uforsvarlig videnskabeligpraksis bag eksempelvis delarbejde 6. Man kan spørge sig selv, om Kammeradvokaten har udvistvilje til at give en realistisk vurdering af spørgsmålet. Havde han i øvrigt kontaktet de trebedømmere, ville de have kunnet informere ham om, at de ønskede at anmelde sagen til UVVU,menIngen andre medlemmermå deltage i udvalgets arbejde. Medlemmer af udvalget, medlemmer af Fakultetsrådetandre, der involveres i sagen.og alleRigshospitalets juridiske kontor kunne

bekræfte, at dette måtte forstås således, at bedømmelsesudvalget kun kunne få sagen forelagt forUVVU ved at få universitetet til at gøre det. Hvis de selv gjorde det, kunne det opfattes somkritisabelt.Kammeradvokaten ville ved en henvendelse til de tre disputatsbedømmere altså have fået at vide, atde reelt overvejede en anmeldelse, at de blev frarådet dette, og at de i øvrigt var dybt chokeredeover dekanatets lemfældige behandling af denne sag. Kammeradvokaten forstår tilsyneladendeheller ikke, at detprimæ ansvar for en anmeldelse naturligvis var dekanens.re

Kammeradvokaten bemærker, at Penkowas mange skiftende og usammenhængende forklaringer på,hvor dyreforsøgene var udført, burde give anledning til mistænksomhed, og han mener, at dekanatetudviste en betydelig skepsis over for forklaringerne. Det mener IAU ikke. Det er eksempelvisuforståeligt, at der i rapporten ikke er fremlagt udtalelser fra dyrestaldens chef, og atmedforfattererklæring vedr. det dyreeksperimentelle arbejde, delarbejde 6, ikke foreligger. Det erhelt uforståeligt, at man i dekanatet ikke reagerer mere på de stærkt varierende antal dyr, deropgives af Penkowa, og undlader at sammenholde disse antal med hendes dyreforsøgstilladelse. Deter også uforståeligt, at Dekanen ikke rekvirerer egentlige forsøgsprotokoller til dokumentation af dedata, der præsenteres i delarbejde 6.De eneste kritisable forhold Kammeradvokaten noterer sig i den første disputatssag er, at der ikkeforeligger et notat fra samtaler med personer, der angiveligt skulle have været ansat i et ikke-eksisterende firma under anvendelse af et ikke-eksisterende telefonnummer, og at der ikke forelå ensammenfatning af de undersøgelser, som dekanatet gennemførte indeholdende en konklusion iforhold til det punkt, som dekanatet havde besluttet sig for selv at undersøge: omfanget af dedyreeksperimentelleundersøgelser,oghvordehavdefundetsted.Dekanenshåndtering af den første disputats.Det fremgår af KAR, at Kammeradvokaten frarådede bestyrelsen at efterkomme kravet fra en langrække forskere fremsat henholdsvis den 22. december 2011 og efterfølgende 28. februar 2011 omen uvildig undersøgelse. Som begrundelse gives bl.a. at der ikke var solidt belæg for den præmis, atder havde været tvivl om Penkowas forskning, idet hun jo var blevet frikendt to gange.Kammeradvokaten overser her, at det netop var de procedurer, der var blevet anvendt vedfrikendelserne, der havde været stor utilfredshed med. Derfor er det også en misforståelse, nårKammeradvokaten siden beskriver det bekymrende og vanskelige i at foretage en undersøgelse afPenkowa, idet det ville kræve hendes godkendelse og fungere som særdomstolbekymres over, hvad retsvirkningen er af at iværksætte en undersøgelse af den videnskabeligesoliditet af Penkowas artikler m.v.Kammeradvokaten og KU-bestyrelsen ser altså bort fra, at det ikke er Penkowas forskning, menundersøgelser af Penkowa m.m., som ønskes belyst. Det er noget

gentagne gange har afvist kravet om en uvildig undersøgelse ved at henvise til en række andre ikke-relevante undersøgelser. IAU stiller sig naturligvis til rådighed m.h.t. rådgivning om, hvorledes ensådan uvildig undersøgelse skal udføreslege artis.Sluttelig skal bemærkes, at Kammeradvokaten i sin egenskab af ledelsens advokat naturligvis ikkekan forventes at anbefale, at ledelsen selv skal undersøges. Kammeradvokaten har i forløbetKammeradvokatens rådgivning. Kammeradvokaten burde have afslået at rådgive ledelsen herom pågrund afinhabilitet.Bestyrelsens manglende imødekommelse over for universitetets lærere ogstuderende har vist sig at være mere skadeligKammeradvokaten kunne have forestillet sig.Sammenfattende fremstårKammeradvokatens rapport som det, den er: et partsindlæg fraledelsens side, hvor en række kritisable punkter i den faglige håndtering ikke adresseres, oghvor der ikke er taget kontakt til centrale personer i sagen for at få denne forsvarligt belyst.Kammeradvokaten tillader sig desuden at fraråde bestyrelsen at foretage en uvildigmå betragtes som inhabil.end bestyrelsen og

BI LAG 1

Udvalget Vedr. Videnskabelig Uredelighed (UVVU)UVVU blev etableret af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i 1992. N. Strandberg-Pedersen, M. Rørth, E. Bock, og C. Bræstrup var dengang medlemmer af SSVF. Det fremgår afSSVFs baggrundsmateriale (Videnskabelig Uredelighed og God Videnskabelig Praksis,SSVF,1992, ISBN 87-503-0669-2):at der havde været opsigtsvækkende tilfælde af videnskabelig uredelighed som havde givetanledning til betydelig omtale i den videnskabelige litteraturat emnet, især i USA, men også andre steder, havde tiltrukket sig en fremtrædende plads ioffentlige nyhedsmedierat de ansvarlige forskningsinstitutioner som oftest havde udvist usikkerhed og enskæbnesvanger mangel på evne til at gennemføre tilfredsstillende sagsbehandling og leve optil de ofte konfliktfyldte situationer når de opstodat dette havde tiltrukket sig politisk opmærksomhed og kritik, der krævede en modoffensiv iUSA i form af ordentlig sagsbehandlingat der var behov for også i Danmark at etablere en instans der kunne foretage uvildigsagsbehandlingat der var behov for at den danske forskningsverden blev orienteret om problemkredsen ogom de skæbnesvangre følger af insufficient sagsbehandlingat der var behov for at styrke opmærksomheden om God Videnskabelig Praksis.Med etableringen af UVVU på det sundhedsvidenskabelige område tog Danmark i 1992, som detførste land uden for USA, et initiativ til at holde orden i eget hus, som er blevet, og fortsat bliverpositivt omtalt i den internationale forskningsverden.Senere blev UVVUs område udvidet til at omfatte alle forskningsområder, og er nu lovfæstet,hvilket yderligere har styrket dansk forsknings internationale omdømme, som et land der har viljeog evne til at holde orden i eget hus.UVVUs virksomhed er, eller bør være, kendt af alle ansvarlige forskere i Danmark, og UVVU harpubliceret Vejledninger i God Videnskabelig Praksis, første gang i 1998, og revideret dem i 2009. Isine årsrapporter har UVVU gjort rede for efter hvilke principper undersøgelser foretages, ogløbende beskrevet hvordan forholdene udviklede sig internationalt. Det er forskningsinstitutionernesopgave at sørge for, at dette er udbygget med lokale retningslinier og andre tiltag, der sikrerinstitutionens gode videnskabelige praksis.Blandt de mange fordele ved at etablere en central instans som UVVU er, atforskningsinstitutionerne herved har en mulighed for ikke selv at skulle behandle mistanker omuredelighed, og dermed er befriet for at risikere at foretage insufficiente og skæbnesvangreundersøgelser, som de ikke har erfaringer med at håndtere. Det er især de tøvende og insufficiente

undersøgelser, kendt fra mange sager i udlandet, som førte til berettiget offentlig og politiskSiden etableringen af UVVU i 1992 er omtalen af opdagede og dokumenterede tilfælde afvidenskabelig uredelighed ikke taget af, hverken i den internationale videnskabelige litteratur, eller inyhedsmedierne. Opdagede tilfælde er fortsat årsag til omfattende selvransagelse i berørteinstitutioner, og genstand for stor international opmærksomhed i forsøget på at lære af dissetilfælde, og rette op på mangler i forskningsinstitutionerne. Der er nu bestræbelser i gang på atharmonisere behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed i hele verden, og at uddanneforskere i God Videnskabelig Praksis efter ensartede retningslinier, jfr. Singapore StatementDanmark har været et foregangsland gennem at etablere UVVU, hvorimod institutionerne harforsømt at iværksætte formel uddannelse af alle forskere i God Videnskabelig Praksis, kaldetResponsible Conduct of Research, sådan som det er tilfældet i USA. Dette kan måske forklare nogetaf årsagen til Penkowa skandalen, men undskylder den ikke.

BI LAG 2

Dette betyder bl.a. at ledelsen på højeste niveau af international standard skal værne omforskningens integritet. Der er i den internationale videnskabelige verden mange, men lidtforskelligt formulerede udgaver af, hvad forskningsintegritet er for noget og hvordan denfremmes/sikres, men indholdet er basalt det samme, hvilket nu er udtrykt kort og klart iSingaporeStatement on Research I ntegrity,www.singaporestatement.org. Dette er et konsensusdokument,der gælder globalt for alle videnskabelige discipliner og institutioner. Dokumentet udtrykker deninternationale videnskabelige standard på området. Det er ikke ulovligt at undlade at leve op tildenne standard, men forskere i hele verden, og offentligheden/medierne har de sidste 35 år reageretsærdeles kraftigt når det afsløres at forskningsinstitutioner ikke lever op til denne standard, især nårdet gælder insufficient håndtering af mistanker om videnskabelig uredelighed. Dette mindes alleforskere ustandselig om i Science, Nature, British Medical Journal, The Lancet, og mange andretidsskrifter, når der med stor hyppighed refereres tilfælde af dokumenteret uredelighed, især på detbiomedicinske og det naturvidenskabelige område, herunder at det ikke er helt ualmindeligt, at derafsløres dokumentfalsk og kriminalitet under efterforskningen af mistanker om videnskabeliguredelighed.Singaporeskandalen:-

11. Reporting I rresponsible Research Practices:Researchers should report to the appropriateauthorities any suspect research misconduct, including fabrication, falsification or plagiarism, andother irresponsible research practices that undermine the trustworthiness of research, such ascarelessness, improperly listing of authors, failing to report conflicting data, or the use ofmisleading analytical methods.12. Responding to I rresponsible Research Practices:Research Institutions, as well as journals,professional organizations and agencies that have commitments to research, should haveprocedures for responding to allegations of misconduct and other irresponsible research practicesand for protecting those who report such behaviour in good faith. When misconduct or otherirresponsible research practice is confirmed, appropriate actions should be taken proPenkowatly,including correcting the research record.13. Research Environments:Research institutions should create and sustain environments thatencourage integrity through education, clear policies, and reasonable standards for advancements,while fostering work environments that support research integrity.

BI LAG 3Politiken | 02.04.2011 | Debat | Side 3 | 2189 ord | artikel-id: e29906bfKronik: Penkowa og rektors dømmekraftDen dømmekraft, man bør forvente af Københavns Universitets øverste leder, er ikke udvist isagen om M ilena Penkowa.Af PER SOELBERG SØRENSEN BENTE FINSEN HENNING LAURSENPer Soelberg Sørensen, Bente Finsen, Henning Laursen er professorer og udgjorde det oprindeligebedømmelsesudvalg for Milena Penkowas første disputats.22. MARTS 2011 fremlagde Kammeradvokaten resultatet af sin undersøgelse af universitetetshandlen i Milena Penkowasagen.Resultatet af undersøgelsen syntes givet på forhånd. Kammeradvokaten ville udtale, at bestyrelsensog rektors handlemåde ikke kunne klandres. Der er to årsager til dette: 1) Rektor har udtalt, at han iforløbet har rådført sig med universitetets juridiske rådgivere, og alle forvaltningsretslige regler ersikkert overholdt.2) Universitetet er Kammeradvokatens arbejdsgiver, og Kammeradvokaten er universitetets fastejuridiske rådgiver.Det, Kammeradvokatens redegørelse derimod ikke ville indeholde, var en vurdering af bestyrelsensog rektors dømmekraft i sagens facetter, ikke alene fordi Kammeradvokaten ikke har afhørt centralepersoner i sagen, men især fordi Kammeradvokaten ikke har faglig kompetence til at vurdere,hvorvidt rektor ud fra sagens faglige indhold har udvist adækvat dømmekraft.Kammeradvokatens redegørelse levede da også op til forventningerne. Der fandtes ingen grund tilat klandre Københavns Universitet eller Ralf Hemmingsen.Måske lidt bogholderimæssigt rod med manglende telefonnotater og forkerte telefonnumre i sagensmest centrale del, men ellers ikke meget.VI UDGJORDE det bedømmelsesudvalg, der i 2003 forkastede Penkowas disputats.I otte år har vi afstået fra at kommentere sagen og tage til genmæle mod den bagvaskelse, somensidigt har været fremført mod os. Årsagen hertil er, at vi efter et responsum fra Rigshospitaletsjurister har respekteret den fortrolighedspligt, som doktordisputatssager er underlagt.Med Kammeradvokatens offentliggørelse af størstedelen af sagens centrale dokumenter opfatter vifortrolighedspligten vedrørende disse som bortfaldet og finder derfor anledning til at kommentereforløbet.Først skal vi klargøre over for Kammeradvokaten, universitetets bestyrelse og rektor, at vi undlod atanmelde Penkowas forskning til Udvalget vedrørende Videnskabelig Uredelighed ( UVVU), netopfordi vi respekterede den fortrolighed, bedømmelsesarbejdet var underlagt. Til gengæld gjorde viden daværende dekan og nuværende rektor, Ralf Hemmingsen, opmærksom på en rækkeuregelmæssigheder, som burde undersøges til bunds.Til vurdering af disputatsen havde Ralf Hemmingsen valgt to eksperter, som han naturligvis måhave valgt ud fra kriteriet om at finde de mest kompetente i Danmark til at bedømme det emne,disputatsen omhandlede, og en erfaren professor som formand for udvalget repræsenterendeKøbenhavns Universitet. De to eksperter i udvalget stillede en række spørgsmål vedrørendevidenskabeligheden af de anvendte arbejdsmetoder, reproducerbarheden af forsøgsresultater ogvidenskabeligt belæg for konklusionerne.Udvalget konkluderede derfor, at doktoranden ikke havde vist betydelig videnskabelig indsigt ogmodenhed, hvilket er en forudsætning for tildeling af den medicinske doktorgrad.

Når vi i enighed indstillede, at afhandlingen ikke kunne antages til forsvar for den medicinskedoktorgrad, skyldtes det ikke mindst, at vi i forbindelse med stikprøvekontrol i flere omgangegennem Ralf Hemmingsen forgæves havde anmodet Penkowa om at fremsende det nødvendigeoriginalmateriale. Specielt bad vi om at få dyreforsøgsprotokollerne tilsendt, men vi fik kunmateriale, der på væsentlige punkter ikke levede op til gældende vejledninger forforsøgsprotokoller.BEDØMMELSESUDVALGET indsendte 16.maj 2003 en dybtgående og meget udførlig bedømmelse af Penkowas afhandling, hvorefterPenkowa 28. maj 2003 svarede med en mere end 50 sider lang skrivelse til dekanen medkommentarer til udvalgets bedømmelse. Skrivelsen indeholdt både trusler og injurierende påstandeover for udvalgets medlemmer.Det var også her, at Penkowa skrev: »Onsdag 14. maj forulykkede min mor og min søster i Belgieni bil, hvorefter jeg har brugt meget tid på hospitalet og især begravelsen«. Begge er som bekendt ilive og var med til Penkowas disputatsfest, hvor også rektor deltog. Tab af mor og søster er enbegivenhed, som man måtte formode gjorde et så stort indtryk, at rektor kunne huske dennesørgelige tildragelse.Forinden havde Penkowa 9. maj 2003 trukket afhandlingen tilbage.7. AUGUST 2003 blev der afholdt et møde i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor vi over fordekan Ralf Hemmingsen, prodekan Ulla Wewer og prodekan Birgitte Nauntofte gennemgik devæsentligste kritikpunkter.Udvalget pegede specielt på, at antallet af rotter var så omfattende ( Kammeradvokatensredegørelse, side 137), at det var usandsynligt, at forsøgene var udført som beskrevet i artiklerne, ogat det måtte konkluderes, at der var tale om, at visse forsøg ikke havde fundet sted som anført.Efter mødet traf Ralf Hemmingsen den usædvanlige beslutning at fremsende to udvalgtekritikpunkter til disputatsen til en ' second opinion' hos to udenlandske professorer, Per Andersenfra Universitetet i Oslo og Anders Björklund fra Lunds Universitet. Vi i bedømmelsesudvalget varenige i, at yderligere undersøgelser kunne være ønskelige, idet vi naturligvis forventede, at der villeblive gravet betydeligt dybere i sagen, end vi havde mulighed for.I stedet fremsendte Ralf Hemmingsen til second opinion-udvalget Penkowas disputats bestående afsyv publikationer og en oversigtsartikel samt Penkowas bemærkninger.Derimod blev vores indstilling ikke medsendt, ej heller den nærmere begrundelse forkritikpunkterne. Second opinion-udvalget så heller ikke et eneste af de hjernesnit, som er en heltnødvendig forudsætning for at udtale sig om materialets kvalitet, bedømme de resultater, som eranført, og drage de konklusioner, som var blevet gjort. De så heller ikke en eneste protokol, somdokumenterede, at forsøgene var gennemført, som det stod anført i den indleverede disputats, og atden billedmæssige dokumentation var fremstillet som beskrevet.Alt dette fremgår af Andersens og Björklunds egen redegørelse ( Kammeradvokatens redegørelse,side 228). På dette spinkle overfladiske grundlag konkluderede Andersen og Björklund, at vi ikkehave udført bedømmelsesarbejdet med »tilstrækkelig evne og vilje til at trænge ind i materialet ogde anvendte metoder«. Spørgsmålet er, hvorfor Ralf Hemmingsen undlod at medsende voresvurdering.Dette er i bedste fald udtryk for manglende dømmekraft og kan - såfremt det var en bevidsthandling - opfattes som forsøg på manipulation. I sit brev til Andersen og Björklund understregedeRalf Hemmingsen, at han ikke ønskede nogen udtalelse om, hvorvidt de fandt det sandsynligt, atPenkowa havde anvendt mere end 1.000 rotter til et enkelt dyreforsøg.Efter at have modtaget Andersens og Björklunds kommentarer lod Ralf Hemmingsen ikkebedømmelsesudvalget kommentere deres udtalelse. Ved en så stor uenighed ville det havde været

naturligt at indhente en kommentar fra eksperterne i vores bedømmelsesudvalg eller at haveinviteret til et opklarende møde.Ralf Hemmingsen burde have indset, at sagen var kørt af sporet, og at det var hans opgave atkorrigere dette. Hvorfor gik Ralf Hemmingsen som udgangspunkt ud fra, at de to udlændinge havderet, og at vi tog fejl? Hvad var det, Ralf Hemmingsen fandt bedre i deres overfladiske vurdering - iforhold til at vi havde lavet en meget grundig gennemgang af disputatsen, havde efterspurgtsufficient originalmateriale gennem Ralf Hemmingsen to gange uden at få det, og efter at RalfHemmingsen var vidende om, at hovedparten af forsøgsdyrene ikke kunne dokumenteres? Var det,fordi Andersens og Björklunds mening var mere bekvem for Ralf Hemmingsen? Og i så faldhvorfor? VEDRØRENDE forbruget af rotter valgte Ralf Hemmingsen selv at stå i spidsen forundersøgelsen. Penkowa havde over for Ralf Hemmingsen tilkendegivet, at forsøgene var udførthos hendes samarbejdspartner Juan Hidalgo i Barcelona. Ved henvendelse til Hidalgo fik RalfHemmingsen at vide, at Penkowa over for Hidalgo havde fortalt, at rotteforsøgene var udført iKøbenhavn. Forelagt dette forklarede Penkowa nu, at forsøgene var lavet i et privat, og dengangikke-eksisterende, firma i Barcelona. Ifølge Ralf Hemmingsen modtog dekanatet kopi af faxsidermed firmaets logo indeholdende meddelelse til Penkowa om udførte rotteforsøg og resultater. Dettestillede Ralf Hemmingsen sig tilfreds med på trods af vores klare besked om, at det var nær fysiskumuligt at lave det store antal rotteforsøg inden for den periode, Penkowa havde angivet; på trods afat Penkowa i artiklen intet havde skrevet om, at det var et medicinalfirma, der havde foretagetrotteforsøgene, og på trods af at hun over for Ralf Hemmingsen først havde fremsat to usandepåstande om, hvor rotteforsøgene var foregået.Ydermere skrev Ralf Hemmingsen 3.marts 2004 til Milena Penkowa, at »jeg har taget din erkendelse () ved ikke nærmere at kunnedokumentere hovedparten af de forsøgsdata, der er gengivet i tabel 1 i delarbejde 6, til efterretning«.Det drejer sig om 784 forsøgsdyr, hvor Ralf Hemmingsen har taget til efterretning, at hovedpartenikke kan dokumenteres! Det er enhver forskningsleders pligt at gribe ind, hvis der rejses denmindste tvivl om dokumentationen og validiteten af den udførte forskning.Der må til alle tider gælde, som det er sket nu - tvunget af omstændighederne og syv år for sent - atberørte artikler trækkes tilbage, oplagt mistanke om dokumentfalsk anmeldes til politiet, ogmedarbejderen sættes fra bestillingen.Denne ledelsespligt må i lige så høj grad gælde for dekaner og rektorer, og når Ralf Hemmingsenfralægger sig ansvaret i denne sag, er det meget mere end blot betænkeligt.Ralf Hemmingsen valgte at tildele hvert af udvalgsmedlemmerne en næse med en udtalelse om, atdekanen måtte »forudsætte, at forløbet giver dig anledning til alvorlig eftertanke«, samt »Idet jegstærkt beklager forløbet, betragter jeg sagen som afsluttet«. Var det udtryk for god dømmekraft, athan på baggrund af Andersens og Björklunds udtalelse om to udvalgte kritikpunkter valgte attilsidesætte hele bedømmelsesudvalgets ( vores) detaljerede gennemgang med mange kritikpunkteraf Penkowas disputats? Var det god dømmekraft, at Ralf Hemmingsen gav Penkowa enuforbeholden undskyldning: »Jeg skal afslutningsvis dybt beklage den behandling,bedømmelsesudvalget undergav din disputats.Du er - naturligvis - velkommen til at få disputatsen vurderet på ny af et andet bedømmelsesudvalg,såfremt du ønsker det« og samtidig tog til efterretning, at Penkowa havde erkendt, at hun »ikkenærmere kunne dokumentere hovedparten af de forsøgsdata, der er gengivet i tabel 1 i delarbejde6«. Det fremgår af interne dokumenter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, at det blev drøftet,hvilke repressalier der kunne iværksættes over for bedømmelsesudvalget, specielt KøbenhavnsUniversitets repræsentant i udvalget. Det ville være interessant at få dette belyst gennem enordentlig uvildig undersøgelse.I 2006 genindleverede Penkowa en disputats.

Det er tankevækkende, at hun havde fjernet artiklen, hvor hun ikke kunne dokumentere, atrotteforsøgene var foretaget, samt den artikel, hvor Andersen og Björklund nedgjorde vores kritik afden billedmæssige dokumentation.I stedet var der medtaget tre andre artikler.Denne disposition synes ikke at have givet rektor anledning til eftertanke, ligesom han heller ikkeundrede sig over at være til fest med Penkowas afdøde mor og søster. Et nyt bedømmelsesudvalgalene bestående af udlændinge, hvis kompetence har været draget i tvivl, godkendte disputatsen.Penkowa modtog, efter at have foreslået sig selv, 29. januar 2009 VidenskabsministerietsEliteForsk-pris. Til trods for at Dansk Selskab for Neurovidenskab i juni 2008 meddelte allemedlemmer, også rektor Ralf Hemmingsen, at man havde indgivet politianmeldelse for bedragerimod selskabets kasserer, Milena Penkowa, indstillede rektor Penkowa til forskerprisen.Forinden havde universitetet anmodet Dansk Selskab for Neurovidenskab om at trækkepolitianmeldelsen tilbage.I marts 2010 valgte institutleder Albert Gjedde at suspendere Penkowa fra hendes professorat, efterat hun i Københavns Byret var blevet anklaget for bedrageri, dokumentfalsk og falsk forklaring, oghan anmeldte Milena Penkowa til UVVU, efter at to af Penkowas studerende havde henvendt sig,fordi deres resultater af en analyse afveg fra de resultater, Penkowa senere havde indsendt tilpublikation.EFTERWeekendavisens Poul Pilgaard Johnsen foretog de telefonopringninger, have foretaget i2003, og konstaterede, at det spanske firma, som Penkowa havde angivet skulle have lavetrotteforsøg for hende, ikke eksisterede, fandt rektor nu anledning til at politianmelde hende.Samtidig skrev Ralf Hemmingsen til os tre medlemmer af disputatsbedømmelsesudvalget: »Detsiger sig selv, at jeg i lyset af den nu foreliggende stærke mistanke om, at selvepapirdokumentationen til fakultetet var svindel, skal beklage det forløb, sagen dengang og imellemtiden fik for dig og de øvrige medlemmer af bedømmelsesudvalget«. Dette kan betragtessom en indrømmelse til os i bedømmelsesudvalget, men Ralf Hemmingsen har ikke på nogettidspunkt vedkendt sig sit medansvar for den katastrofale sag ved ikke at lytte til vores kritik. Istedet fortsætter han med at hævde, at spørgsmålet om falskneri ikke var aktuelt i 2003. Intet kanvære mere forkert. Det var præcist det, det også var.Ralf Hemmingsens manglende erkendelse heraf understreger alvorligheden af den rækkebeslutninger, der er truffet uden den dømmekraft, man bør kunne forvente af rektor vedKøbenhavns universitet.I december 2010 underskrev 58 fremtrædende forskere et åbent brev til Københavns Universitetsbestyrelse med krav om en uvildig undersøgelse af hele Penkowasagen. Bestyrelsen fandt, at sagenvar håndteret korrekt af rektor, og at der ikke var begået fejl. Efterfølgende blev det besluttet efterpres fra videnskabsministeren, at universitetet i samarbejde med sin egen advokat,Kammeradvokaten, skulle udarbejde en redegørelse.Redegørelsen foreligger nu med det forventede resultat. Og Københavns Universitets bestyrelse eråbenbart ikke blevet oplyst heraf, når bestyrelsesformand Niels Strandberg Pedersen fortsat udtalerbåde til den skrevne presse og til tv, at »Samtidig tror jeg, at second opinion-udvalget har haft ret ideres kritik af bedømmelsesudvalget på de to punkter, det kikkede på« ( Politiken 23. marts 2011).I marts 2011 har 493 danske forskere og Studenterrådet ved Københavns Universitet nu krævet, atder gennemføres den uvildige undersøgelse, som er nødvendig for at genoprette tilliden tilKøbenhavns Universitet. Behovet herfor er ikke mindsket af Kammeradvokatens redegørelse ogbestyrelsesformandens tolkning af denne - tværtimod.

BILAG 4

-Denneat~

SI,........,...folierede sider bestaende, gennemdragne,ognr. 726at9. september1993 om dyreforsag

med til-

synets segl forsynede journal autoriseres herved i medf0r af justitsministerietslovbekendtg0re!setil brug for

Oyrefors0gstifsynet,

den

1 :>f"1AJ tUOJ

P.DV

~--

Varenr.80856205

DafoloSuderbovej22-24.9900 Frederikshavn

Telefon96:W 6666

,' ..., "<

~"'<

""'I

. ~I'~""

.••••

--Jour~~1~r,i~~~e~~t

DyrDyrea.rtoo nglvesefteraDyref0i'S0gstU5ynetsklassIflkaUon,Hvis &ammeriyr uds<ettesforflare Ir.dgrobsom led I sammeforscgelleranvendesiflere.forsoq.ska!n.Jbrikkookunudfyldesforslo gang. I beggetilfrelde~fores her kun dettldllgerej.or.

FormalH~~~. TeknikAnglves AngIves Anglvesvoovoo slort vOOliRearabertal bogstav bogstavall I overensstemmelsemoo Dyreforscgstilsynetsklassmkation

Anrestesi,~tesmIdlet~eseUerrubnkk~. besV,:uwmoo mgen.

Barvrer13fort-EnsartOOeIQr-'cbendeC>gbegyndE5"9. wen Ikkemoo nr.1hvertAr, ersmerte-Nytj.or. anvendes voldende.vOOhvertIndgreb kan Indf0reSpAsammeriyr.gruppevisforAndenklar00ugo adnummereringkan gangoounderanvendes.frelles).or.

Antal

Art

It~

Itt "lo~¶~d\..'\"';t:.H'it(\~it •••'.,J

Vt'!

C~' •.'l..f '\_tf'\o.V1'.'1 •'on.

•Va(,\.,I.d.I••••'M

~~n(\itIllllt':i~JI.u¶1l"i"/Cf2.

leWij,'1-r01ll,:/'0Ll .•~.w1J(1!t~~It.~1,J~~ ~

1-1tI

C--D

H~IL)"(~.~~

.:)- ~}\Iltr...1l.t~q~/, - H~\1=t'1,<-qt.).:HI

r()~

7-I

cl-'

S~iel---')'I-'~e.,-

\-1.

e ;:....lAI

i-i:'tddH"")~nrftlrV.'C\~J.Ko..(<if~¶?-"/li".~..I'

C_,...~...sH!.~\'¶"¶C.\.«~¶f\c.~t"\LH.f¶1""~(U\t.~''O(\¶f/\d.Uk-N~II.

'"I'''''''~..'~A .~~c1~j"•

t.w_.

£t\'EEftE

(I.,...,

.--\.\-

---

\('

i . '\

1;.1

l.A

"'.•- '+1~o/4,.i1~~n\~~14¶"1'¶¶I"rt

- \l_I (.-

~!.~~r~~,t.{H...

l€'!.\.f~~(j\ (~fL.•~

,i(l

'.!t{

(

.....• '.-

; .HHi¶)J''£.~q'i~ - HJ..tlt1c..i4-q~ID -tU-\))Ol-

t!",S

- \-

l.-(.-

S..H'"e - ((-'s-S¶.H-

-' { (--

1-HHl2�o/4-~"tIc>

(t-_¶':C)'

%-'\e;

'-,

HH ~b2. ~~ -"

l44

.....--'~5'~~.€. ..<--\¶l \---

e -e -(€---(\-

~.,-'-.

.. -,..-

._"

U .-..t--

((-11-

iL-\1Ht33

gl14-912...

'3 -\IHI3JB/4-C\"

~.4~13~~/4A')'~UHI)~t7..J4.A~'k, -HV\\10\ ~/,

.. _\\\~_

-l~-l\ ~- ( l --

,-l\-

I~-

... \

(

.--- .....,..

S-l{

S- Ke:)5"~

e --\~- - -.(-

-.--.,

I t.. ---\.¶

(l-t-

- ....(..--'\

\.--

e..,e...

-1~ ,t)1--&t~I

1- ..•.Ptf3hOOSf

5 ' - (\ --l--l

HH.t.--\

ec-

-l (_

- \ (-

--"L, ( -lM/',hi'\

t ~

-l-'

8'-8',

g-A-,ov"'V}'1~(1)'"Ci

-A:5'bO~y'f-~~

-1,--.5~.-"5

t\'l--t

e _-{(-- '-

Lt -

~tc---

ll\JoiGHO' ••.. ~

b-AS(jO2t),.-'118Lt -A5002\/1¶'il ~

L-'

-L/B3053/8-~~"~ ,1)36S3/8~q'1b~Lr ~.b~O)tyJ'~<J0'~5~'J)2i)S.r1&'C)1i~''-:,

-\\-

-t \.-6-' \~/'S'- \ \ --)'

5-- ..

r\{r{

e -L {--

(l-- ..1..(_.--

y{H-

ee.

--It-¶e.-l(,-e. - ('(,-'- \ \-

e...

C( "-

t::-'"A.

_-I \~ \ \-....--t~

It\d

\)k/.<

it,¶,

9I~~.'..•.

;~I\r:. ~-H

f.;>

.....

~~rs0geneaf

er?orei~

r~edf0r af Dyrefors0gstil§'yrrets tUladelse,j.nrIcrqq

/~kl-

'9-"f..

Der kan evl. henvises !iI engivelse pA en tidllgere protokolside

Beskrivelse af det konkrete indgreb og detsvidere f0r10bDyr, som - pAteqmHigt eUeruUlsigtsl-r0fS09et, angivooher.•dcr under

Aflivningstidspunktog'-metode eller anden skmbneAftlvningstidspunktet kan givessom dalo atter som interval afterindgreb. Ved nyt iOO9mbpi!sammedJTi samma eller nyt forsog angiVesdel nye j.nr.,jf.venslre rubrik.Ved ovedew1se after forsegetsatsiuming angives dyrefslilstand og daIs vklere anvendatsesller 0II0ge skrobne.

o.Ml-~IS_:r<t..iAit'j' .5(Dre.~10-'-.,1\'-'2,l':) .. ..I~-J:.:~,Ic.f.(..I-.,:)

A-t:-v¶

ii:~~~~,1.c(;""1\",

Fr~10cJ.c..;~~~$.-(.v•...i.5I;;:~

\T~rUJ:'i~l~\,'3 ,~ ,5 , S-

r'\

,./p...

).("'5

t,Q

re.:

k.-ti i\..~.j~

;

,t.,

I';; '.;!roe."

-'-

I-------((,

(

~ lO,,)

'2 \1.J.{

,~.

,'>I5 . Si'"

C. ~ n:... '.

":I"'"-1:., lo'l,tI-:>. ,)J.)

,-r,'?

! .. ~._~L~O~••.".3~~'.~;

S.~5"

.5t.ort.: \IZ 141~¶i.'5, S".S--<'-0 ~

D«

1-:3I~;

5I4f

---..l\

:JLo

re.. ".

0, \lI

_.'-'.> '"

, _.

;(c),-e.:(\-f):J..(.0re'fJ> C.C

0 ~"f"J...""'-f

~~...,.

2.IL

I:r~lf,

(

ry.

17...'\

~1:cJ-- ~.

'It

..{{

----.

...s (j~:

0 '"

• M~tuf

Q.D.N:.Jt'

SLD~'.

2,j,15"1S-~5,S.

~<.r

" Ct~

5core;'] -.!::.Gorc.

5' -6~\A

Q.'"";) •

(VLf)r.5

11-d....4j'-J~~(Id;.-r'V'JZ-.s.fOA1Urv'r c{f2,~!J')

SC6t€ ;a'f<..~l\'.:5-4"s

''3-S~4')

tJ-r~V\

\qe;J..«-I!.

cJc...)e.

J<"fIe~",J~~rt..,

(J..~ -IrtJl0-)1'-()-f\.<IU~.J\

c.u

~ (ej\<:. '.

\1~t:...

Cv\.~¶~/:(J..A~'~"t4i'

~.p.

Lov1ll',

220aJ18.maj

1917.

Lov om dyrefors0g.VI M.ARGRETHE DEN A;.fDEN,afGuds NadeDanmark~Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadf'

Kapitel L

Tilladelser

til dyre!orsfJl},

1.Anvendelse ai hvirveldyr til biolo-

der

gisk forskning eller sygdamsbekrempel"der m! antages at vrere iorbundetsmerte eUer and en !idelse fardyrf"kun ake med tiJIadelse ha justitsrr'dyreiorsGgsud valg.Stk.2. Der krreves dog iFdyreiorsog, der besttirudtagelseblodprovrandre proyer 'led at?

1.1.£

kun

rnedforer•

smerte, men§9grelder ogs! /ves

§2.f'

nr'

BILAG 5

IIfCv-.~

cA;;~)()

J~v.z.

Cl)

0!I(ltI.:-1S"}'1S

C-[I

O(D'{IIIZ,j�-�13'-{

If 11�.

0(0�1""1

/ ( "' -. 7- \ )I

II(V\IlCV\:.\'l)

"Z,3-l---=-\'"'+-)

O/'.[!?==-o,,fo0,\ \o(6f.!: c\6{

(,);).t

0(1

�ll.l

CV\.

~*)

VHV�.

D,~~

'2, oS-

=--

D,S \

v/DIG

"I\I

i(LIA::'--I.()

lA -.

'Ll )

Y II'i

�

01 ~b0(\1..-

I'4,f4~,J-r- ~a,SolP1o-i-

le"~~'/)s~(VI.

O,S:cO,Dr~

(

lA :.

Yl)"

-L,)-CJ

=-0,1--0C)(I1

(llO,IL..

iCl>.

""-~L¶f)

0\ \ '1Io{)-'U(c�Cl::�.Ol~.)(It'--.I,r-)331-�.('" =-7-~)o!o'-t~'L'-{)0,o,'"V-"0:-1..",)O,D'f;{1ft:).::~'OI<{)0;y(lA-,1o)1'(,~'"'fLt''1"r;3(!0'('J:s..0/1()=-1(""(0 ;"1..L-~?-:J )le"-x>-j

o,'L.\

lvv,ll.-)

Of0'-1{"':'"

O,LI�IO~~

.",

Exp. 15Total numbersEAE+/-saline14EAE+ZINC14EAE+MT3314EAE+MT100EAE+MT300

All these mice were survivors and were EAE sensitized, and the"EAE+MT33"were injected with33,3 micro grams MT-II-Zn from day 10. The"EAE+MT100"were injected with 100 micro gramsMT-II-Zn from day 10. The"EAE+MT300"were injected with 300 micro grams MT-II-Zn from day10. Zinc injections also started at day 10.All these mice were followed and monitored for clinical signs ofEAE untill day 40 after EAEinduction.(1= flacid tail; 2= mild paraparesis; 3= moderate to severe paraparesis; 4= severe paraparesis; 5=quadriparesis associated with incontinence or moribund state).Days after EAE:10131517

EAE+/- saline(2:2; 12:1)\(I-{ ~o,)~~,D'l,b)~)

EAE+ZINC(3:2; 11:1)(5:3; 9:2)//

EAE+MT33

EAE+MT100

EAE+MT300

(2:2; 12:1)

i,l~

'!:.O/3(,;-(O,oib)

(3:2; 11:1)(7:2; 7:1)

1{21

�'O,Yz.(O,II)

(2:2; 12:1)1,'2."'t

1,1'i�..o,3"-

(f70

If\'-i ;:2:1')(4:3; 8:2;D,!Qv, (Dt'1,0'+J;oi:t)LD,I'\)

2,oT::'oltff-(r.){/~)(2:3; 11:2; 1:1)(3:5; 3:4; 8:3)

\,r=-~"rL0,{y)=:o,f!(0,1'1)

�... 0,,'-1'7-{Ot

(4:2; 10:1)L�O,1-((o{2-(4:3; 6:2; 4:1)1,9'.),!:.0/61(0(1

(4:5; 7:4; 3:3)(7:5; 7:4)

(4:5; 9:411:3)o,l'-{

::',6'1 ::O,~'i[Dr'n)z..,S1-

(8:3; 6:2)

'i ,r~0 ,.("\..--(,... ,...

)(9:5; 5L4)(5:5; :4; 2:3)

(5:5; 5:4; 4:3)(2:5; 6:4; 6:3)2>,)-1

Y/v} ::DS')(0,u)1...,..r~O/,(U4(4)

(7:3; 7:2)

(4:3; 5:2; 5:1)

192125

(3:5; 9:4; 2:3)

'-Lo}>;.-(10:3; 4:2)D/Ql-(O/((,}(12:'; 2:2)(9:2; 5:1)(,J/{"

-:.l-\:

!;..!)/~+--Cotlt)

:"O,f:J(D/I'l)

2.,2.1::'O/[(o,L,)1,'1;)�:0,..\' to"~(6:3; 5:2; 3:1)(6:2; 8:1)

2,S";rO,ic,({O,If)Oil!::ti,'i1...(o,!/\O,Dr~f),2}{0(8:3; 5:2; 1:1)(3:1; 11:0)/(1:1; 13:0)~l0..tO/.&lOI{~)

(72; 7:1)

il'-'t.!:...O,SolO,I))) ( :1; 6:0)(7:1; 7:0)

~c[S-I.,{'V/H

(2:2; 8:1; 4:0)(4:1; 10:0)o'2

(14:0)((14:0)rOt(

(14:0)(14:0)

f .:..'-I+D,

<c-

20~EAE+ZINC24EAE+MT,of~\(I

e ~~EAE+/-saline

All these mice were survivors and were EAE sensitized, and the "EAE+MT" wereinjected with 100 micrograms MT-II-Zn from day 13. Zinc injections also started at day13.All these mice were followed and monitored for clinical signs of EAE until! day 40 afterEAE induction.They are describes as: the number of mice showing clinical symptoms, e.g. if called:"10:4" it means 10 mice showed clinical symptom 4 = severe paraparesis.(1= flacid tail; 2= mild paraparesis; 3= moderate to severe paraparesis; 4= severeparaparesis; 5= quadriparesis associated with incontinence or moribund state).EAE+ZINCsalineEAE+/-7:4)9:2)i-,((2:3;Of)')10:0)16:0)(10:1;5:2; 11:2;(24:0)Days<','2...1�-EAE:'111---=-�,"119:2)8:1)after0('+(7:5h(8:1;13:1)'\i-yI14:4)(13:5;EAE+MT'f(6:5; (12:3;=-:..�r'lY4:1)(5:2;t.f'('13:4)7:0)(2:4;1..(H~4:3)(7:2;~.(rp)8:2;(14:5;(�9:0).(5:3;6:1;.0,'t6:1:9:3;'2)__.::~o(((11:1;9:0)(i-:!:..-o(f~.0,1+t,)':)(5:3;:!::-.o(/1.10:4;.::-:4)'is~i>1-14:2; 9:1)I('1O\~¶~:'-0('(1:3;(6:3; 14:2)/(3:3; 5:2; 12:1/r

o('-{

/\\)

AO'/

(4:3; 6:2; 14:1)

(6.5,It'

2.3)

12:3; 5:2)

-~T"'- ,

Exp. 13EAE+/-saline

EAE+ZINC20

EAE+MT21

Total numbersof mice

All these mice were survivors and were EAE sensitized, and the "EAE+MT" wereinjected with 100 micro grams MT-II-Zn from day 17. Zinc injections also started at day17.All these mice were followed and monitored for clinical signs of EAE until day 40 afterEAE induction.They are describes as: the number of mice showing clinical symptoms, e.g. if called:"10:4" it means 10 mice showed clinical symptom 4 = severe paraparesis.(1= flacid tail; 2= mild paraparesis; 3= moderate to severe paraparesis; 4= severeparaparesis; 5= quadriparesis associated with incontinence/EAE+ZINCsalineEAE+MTEAE+/-(4:3;('410:4;~9:3)Da s after EAE:(9:5;/11 13:1)::.Or13:1)(-).(2:5;(2:4; 9:3;D(:4) 5:2)(6:3; 5:2;(3:1; 13:4; 2:3)(4:2; 13:4)10:0)IQ,(7:5; 6:1:12:3; 9:2)(2:3; 14:2)9:2)-18:0));.\(6:5;01 G-oYl\'\(6:5; 11:4;3:3)(7:3;t...(12:3;7:0)-'=-0, '-\ '{(r4;13:2)/ 4:2;(14:5; 6:4)(6:5; 10:0) 2:3)'15(,1'/5:2; 5:2; (21:0)(3:3; l2l; 12))( (10:1; 8:1;0('1.1

Ifmoribund

state).

-Q("\

1.~1-.1.14:2)(14:(7:3; :4)r-(,';1-1.( );offlt.0, '{r-:!:..

j (.)-::.~('~

(15:5/:4)