UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 168: Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

IndledningBestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)afgiver en gang årligt beretning til klima- og energiministeren om programmets virk-somhed. Dette er bestyrelsens tredje beretning, og den omfatter 2010. Beretningen om-fatter den samlede virksomhed i henhold til lov om et Energiteknologisk Udviklings- ogDemonstrationsprogram (EUDP-loven)1.EUDP-loven er fra 2007, og Folketinget vedtog enstemmigt en ændring i 2010. Herblev formålet justeret, så det fremgår direkte, at programmet skal fremme uafhængighedaf fossile brændsler. Der blev etableret lovgrundlag for et nyt program til større testfaci-liteter: Green Labs DK. Endelig blev loven ændret, så programmet nu kan medfinansie-re udenlandske deltagere i dansk-ledede projekter, der bidrager til at fremme teknologi-udviklingen i Danmark.EUDP indledte sit arbejde i 2008 og har i årene 2008 til 2010 gennemført to årlige an-søgningsrunder. Der har været en meget god søgning til programmet med ansøgt tilskudpå mellem 3 og 6 gange den bevilling, der har været til rådighed i de enkelte runder.Beretningen beskriver prioritering af indsatsen, partnerskaber mellem offentlige og pri-vate aktører, udmøntning af midlerne, igangværende projekter, evaluering og status fordet internationale samarbejde. Den er opdelt i to dele. Første del opsummerer bestyrel-sens vurdering af programmets hidtidige resultater og perspektiverne for de i 2010igangsatte projekter. Anden del indeholder en række faktuelle oplysninger om forløbet i2010.EUDP-SekretariatetAmaliegade 441256 København KTlf: 33 92 67 00[email protected]www.ens.dk/eudp

2010 var også året, hvor antallet af igangsatte projekter satte rekord: 73 nye projekterblev støttet med i alt 402 mio. kr. Der er siden EUDP’s første ansøgningsrunde i 2008ydet støtte til 186 projekter.Teknologier til udnyttelse af energi fra biomasse, dvs. bioethanol, biogas og faste bio-brændsler er det område, der har fået de største støttebeløb fra programmet. Brint ogbrændselscelleteknologier har også generelt tiltrukket sig store støttebeløb. Det gælderogså i 2010. Vindkraft og energieffektisering ligger i en mellemgruppe, og de øvrigeteknologiområder tiltrækker generelt lavere støttebeløb.Den høje prioritering af 2. generations bioethanol skyldes naturligvis blandt andet denafsatte pulje på 200 mio. kr. til dette formål. Men den generelt høje prioritering af bio-energi og brændselsceller skyldes også, at det er indenfor disse områder, vi har set flestprofessionelle og perspektivrige ansøgninger. Ansøgningerne afspejler, at der på disseområder findes en stor gruppe innovative danske virksomheder, der fokuserer på at ud-vikle og modne helt nye teknologier. De evner at tiltrække den nødvendige egenfinan-siering, og de har et godt netværk til universiteter og viden-institutioner.Omkring halvdelen af de afsluttede EUDP-projekter har givet substantielle teknologiskefremskridt og kommercielle resultater. De øvrige projekter er primært partnerskaber,formidlingsprojekter og strategiudvikling, som har til formål at skabe forudsætningerfor teknologiudvikling. Også disse projekter ser ud til i tilfredsstillende grad at leve optil forventningerne. Som strømpil for de resultater, vi kan forvente fra EUDP-programmet, er der derfor foreløbig grund til at være tilfreds. Den igangsatte evalueringaf programmet, der afsluttes i 2011, vil dog give et langt klarere billede.Ikke alle projekter er naturligvis resulteret i en anvendelig og salgbar ny teknologi. H2Logic måtte konkludere, at en specifik højtemperatur polymer membran-brændselscelleikke umiddelbart kunne bruges i en gaffeltruck på grund af for lang opstarttid. H2 Logicarbejder derfor videre med lavtemperatur polymer membran brændselsceller. Et andeteksempel er et nyt Velux-vindue, som ikke kunne ikke leve op til de stillede krav tillydtryk. Det er helt forventeligt og en del af konceptet for EUDP: risikoen for at detmislykkes er netop en af grundene til, at det er nødvendigt med offentlige tilskud. Detvigtigste er, at projektet gennemføres professionelt, og at der sker en afklaring af tekno-logiens videre udviklingsmuligheder.Et typisk EUDP-projekt er et samarbejde mellem 2 – 4 parter: 1 eller 2 virksomheder,der udvikler hver sin del af den nye teknologi og som vil kommercialisere projektetsresultater. Desuden deltager en videninstitution - typisk et universitet eller en rådgi-ver/GTS-institution. En repræsentant for kunden/slutbrugeren kan også deltage, det erf.eks. ofte tilfældet for byggeri-relaterede projekter, hvor der ofte er et boligselskab elleren kommune med som demonstrationsvært.Der lægges fra bestyrelsens side meget stor vægt på, at der er en virksomhed med somkommerciel drivkraft i projektet. Til forskel fra det tidligere EFP-program, der primærtfokuserede på at udvikle viden, som kunne stilles til rådighed for mulige interessenterefter projektets afslutning. Det er bestyrelsens erfaring, at der i tillæg hertil ofte er be-hov for en egentlig kommerciel drivkraft i projektet, hvis det skal føre til konstaterbare

kommercielle resultater.De nye projekter, der blev igangsat i 2010, bygger videre på de gjorte erfaringer. En stordel af projekterne fokuserer på at udvikle nye teknologier, der kan blive centrale i etfremtidigt ikke-fossilt energisystem, der forsynes med el fra vindmøller fleksibelt sup-pleret af biomasse. Blandt fokuspunkterne er teknologier til ”intelligent elforbrug” ogteknologier til at lagre energi fra vindmøller og biomasse til senere brug.Det er bestyrelsens opfattelse, at disse projekter med stor sandsynlighed vil kunne giveet værdifuldt bidrag til en fremtid uden fossil energi og samtidig skabe økonomiskvækst og arbejdspladser i Danmark.I det følgende gennemgås de mest markante resultater og nye projekter i 2010 inden forde forskellige teknologiområder.BioenergiBioenergi er en stadig mere central del af den danske forsyning med vedvarende energi,og der er behov for at udvikle en række nye teknologier til produktion af varme, el ogflydende biobrændstoffer. Dette afspejler sig i programmets projekter. De udvikler etfelt af nye teknologier, som kan udnytte et bredt spektrum af både våde og tørre biomas-ser.Det første flagskib indenfor 2. generations bioethanol: DONG/Inbicons demonstrations-anlæg ved Kalundborg fik i 2010 for alvor gang i produktionen, og den nye bioethanolproduceret af halm nåede forbrugerne via Statoils tankstationer. Hermed er de politiskeforventninger til dette område godt i gang med at blive indfriet. Inbicon fik i 2010 ogsåden første aftale om salg af licenser til flere anlæg i Malaysia.Biogasol har fået udløst sit betingede tilsagn fra 2009 om tilskud på 78,2 mio. kr. til et2. generations bioethanol-projekt på Bornholm. Hermed er programmets særlige puljetil bioethanol på 200 mio. kr. fuldt udmøntet.I mindre skala har Dall Energy sammen med SEM Stålindustri færdig udviklet en så-kaldt multibrændselsovn til fjernvarme baseret på biomasse. Anlægget er effektivt, flek-sibelt og minimerer udslippet af skadelige stoffer. Teknologien har vist sig kommercieltbæredygtig: det første anlæg er solgt til Bogense Fjernvarme, og flere danske fjernvar-meværker forventes at følge efter. Opfinderen af ovnen Jens Dall Bentzen er af EU'spatentkontor nomineret til den europæiske opfinder-pris ”European Inventor Award2011” for små og mellemstore virksomheder. Det er første gang en dansk ingeniør ernomineret i denne kategori.Inden for biomasse og bioethanol har 14 nye projekter fået 115 mio. kr. i tilskud i 2010Dong Energys datterselskab REnescience har fået 22 millioner kr. til en banebrydendeny affaldsteknologi, der behandler husholdningsaffald med enzymer. Det muliggør enoptimal udnyttelse af affaldet til energi og genanvendelse.Derudover er der igangsat lovende projekter indenfor bedre udnyttelse af husdyrgødning

til biogas, forgasning af biomasse, mere effektive og miljørigtige brændeovne og forbe-handling af biomasse for at forbedre håndtering, logistik og lagring.Brint og brændselscellerEUDP har på brændselscelleområdet støttet projekter indenfor fire teknologier: fastoxidceller (SOFC), celler, der kører på methanol (DMFC), samt høj- og lavtemperatur po-lymer membran-celler (PEM). Projekterne har bidraget til, at teknologien har flyttet sigfra udvikling og demonstration nærmere mod en markedsmodning.En række små og mellemstore innovative virksomheder med Topsoe Fuel Cell, H2 Lo-gic og Dantherm Power i spidsen har i 2010 afsluttet en håndfuld projekter, som harforbedret teknologierne og demonstreret deres potentiale. Udviklingen er sket i tæt sam-arbejde både mellem forskellige virksomheder i værdikæden og med universiteter ogGTS-institutioner.H2 Logic har udviklet og afprøvet en række brændselscelle-hydridkøretøjer og tre brint-tankstationer. Topsoe Fuel Cell har optimeret produktion af celler og stakke til fastoxid-brændselsceller. Dantherm Power har demonstreret, at brændselscellesystemer udenproblemer kan anvendes til nødstrømsanlæg til IT-systemer, og projekterne har halveretprisen på sådanne anlæg.Lithium Balance fik færdigudviklet et styresystem, der optimerer samspillet mellem enbatteripakke og en brændselscelle i en elbil. Bilen fik dermed en radius på 600 km førdet var nødvendigt at lade batteriet op igen, og systemet er solgt til en kinesisk bilpro-ducent, der vil implementere det i 6.000 biler.Samarbejdet mellem aktørerne blev yderligere styrket i 2010 takket være ”Partnerskabetfor brint og brændselsceller”, der bl.a. har stået i spidsen for innovationsnetværk, hjem-meside og markedsundersøgelser.Der blev i 2010 igangsat 14 nye projekter med en samlet støtte på 116 mio. kr.Der er bl.a. givet støtte til projekter indenfor både DMFC og SOFC, som forventes atmedføre, at begge teknologispor herefter vil være så langt, at de kan føres til kommerci-alisering uden yderligere støtte fra EUDP. De nye projekter afspejler det høje internati-onale niveau, Danmark har på området, og som er værd at satse på i fremtiden.Blandt de største tilskudsmodtagere er Topsoe Fuel Cell, der har fået 54 mio. kr. i støttetil færdigudvikling af brændselsceller, så de lever op til brugernes forventninger til ef-fektivitet, holdbarhed og pris. Der vil blive udviklet tre systemer til forskellige anven-delser bl.a. mikrokraftvarmeanlæg.Serenergy har fået 25 millioner kr. til at udvikle og demonstrere et methanolbaseretbrændselscellemodul, der bl.a. kan anvendes i transportsektoren.Der er desuden lovende projekter indenfor produktion af billig brint til det fossilfri sam-fund baseret på en banebrydende ny elektrode-teknologi fra DTU.Der er et godt samarbejde mellem branchens aktører, som forventes fremover i højere

grad at fokusere på produktion af brændstoffer til brændselscellerne. Der vil blive satsetpå både brint og methanol som brændstof, da de hver især har deres styrker til forskelli-ge formål. For brint vil der tillige blive satset på både en central og en decentral produk-tion.Effektiv energianvendelseEUDPs projekter om effektiv energianvendelse dækker et bredt felt fra teknologier til atreducere energiforbruget i bygninger og produktionsprocesser til udvikling af energief-fektive produkter.I et af de afsluttede projekter har Fionia Lighting A/S udviklet et LED-baseret armaturtil gartnerier, som mindsker gartneriers strømforbrug med 40% og giver sundere planter.Armaturerne bliver nu demonstreret i fuld skala, og det færdige produkt forventes solgtfra medio 2013.De øvrige afsluttede projekter har fokuseret på effektiv anvendelse af energi i bygnin-ger: Dansk Standard har gjort det lettere at bygge lavenergihuse ved at opdatere de vej-ledende metoder til beregning af bygningers varmetab. Partnerskabet for Klima- ogenergieffektivt byggeri har kortlagt muligheder og markedssegmenter for energibespa-relser i bygningsmassen. Der er udarbejdet eksempler på energirenoveringer af typiskebygninger. Og et projekt har undersøgt, hvordan fjernvarme kan integreres i lavenergi-byggeri. De næste år vil vise, om aktørerne i branchen vil tage den nye viden og erfarin-gerne til sig.På dette område er der i 2010 givet 26 mio. kr. til 14 nye projekter. Flere af projekternefokuserer på at udvide anvendelsesområdet af LED-lys: til gadelamper, drivhuse, bord-lamper og en ny LED-pære som erstatning for glødepæren.Der er desuden igangsat lovende projekter indenfor energieffektiv ventilation, bygge-elementer med indbyggede solceller, koncepter til renovering og nybyggeri, fremtids-sikring af professionelle kølemøbler og lavtemperatur-fjernvarme.SolenergiIndenfor solenergi har EUDP i de senere år især fokuseret på videreudvikling af de tek-nologiske koncepter på solcelleområdet. EUDP har således støttet flerårige perspektiv-rige udviklinger, herunder udviklingen og industrialiseringen af plastsolceller påRisø/DTU. Første fase er gennemført med gode resultater, og 2. fase er blevet bevilgetmed krav om, at der i kommende år etableres et kommercielt selskab, som kan søsættede forventede resultater fremover. Risø/DTU er i gang med etableringen i samarbejdemed de involverede kommercielle partnere.På solvarmeområdet har interessen samlet sig om udvikling af sæsonlagre i forbindelsemed store anlæg knyttet til fjernvarme. På denne måde vil 50% af fjernvarmen kunneleveres af solen. Dronninglund Fjernvarme fik i 2009 bevilling til et forprojekt medformål at beskrive konceptet og økonomien i landets, og dengang verdens, største sol-varmeanlæg inkl. sæsonlagring. Den fremtidige gunstige økonomi blev sandsynliggjort,og EUDP har efterfølgende bevilget tilskud til sæsonlagerets udvikling og etablering.

Projektet er siden løbet ind i vanskeligheder med hensyn til placeringen og den folkeligeopbakning til så stort et anlæg geografisk, som pt. er uafklarede.DTU har derudover i afsluttede projekter opbygget ny viden om levetiden af solfangereog hvor store energibesparelser, der kan opnås med forskellige anlæg. Resultaterne vi-ser, at de årlige energibesparelser for nye solvarmeanlæg i en-familiehuse er højere endhidtil antaget. Der er givet 15 mio. kr. til 5 nye projekter inden for området.VindkraftHavvindmøller har i flere år været en dansk specialitet. Men det er en udfordring forindustrien at gøre møllerne konkurrencedygtige med andre former for elproduktion. Detkræver en øget energiproduktionen og lavere driftsomkostninger gennem mere holdbarekomponenter med mindre behov for vedligeholdelse og længere levetider. Det er detEUDPs projekter bidrager til.Hovedfokus for de fem projekter, der blev afsluttet i 2010, var at forbedre videngrund-laget med henblik på at kunne designe og producere billigere, effektive og holdbarevindmøller. I flere tilfælde er den nye viden allerede taget brug i branchen.Der er igangsat 9 nye projekter med et samlet støttebeløb på 48 mio. kr. Projekternefokuserer især på vinger, opskalering og fundamenter.Vingerne er en nøglekomponent og af afgørende betydning for vindmøllers produktivi-tet og driftsøkonomi. Især har vingernes holdbarhed stor betydning. Når havmøllernevokser i størrelse, reduceres omkostningerne til fundamenter og kabler, men samtidigopstår nye udfordringer med vægten af møllevingerne. Der er derfor brug for udviklingaf nye vingedesign i retning af lastreducerende foranstaltninger og letvægtsvinger.Fundamenter til havmøller og transformerstationer er stadig en relativ umoden teknologii forhold til selve vindmøllen. Der er derfor et stort potentiale i at gøre fundamenter bed-re og billigere gennem nye design, ny materialeteknologi og mere effektive produkti-onsprocesser.Andre projekterEUDP skal ifølge loven også støtte projekter, der effektiviserer udvindingen af fossilebrændsler. Der er ikke tidligere givet støtte på dette område, men i 2010 har A.P. MøllerMærsk fået 40 millioner kr i støtte til et projekt, der skal undersøge muligheden for atlave et produktions- og lagringsskib, der kan hente naturgas fra små felter op og om-danne det til methanol. Skibet vil i givet fald kunne nyttiggøre de gasforekomster, der erså små, at de ellers ville blive opgivet.

lingskæden, der er dyrest og sværest for private virksomheder at gennemføre alene: de-monstrationen af, at den nye teknologi virker godt nok til, at den vil kunne sættes i pro-duktion.Programmet samarbejder tæt systematisk med de øvrige støtteprogrammer på energiom-rådet: Det Strategiske Forskningsråd, ForskEl, ForskNG, ForskVE, Elforsk og Højtek-nologifonden. Der har været afholdt flere møder med GUDP og Fornyelsesfonden, ogsamarbejdsfladen med disse programmer er under opbygning.De enkelte programmer fokuserer på hver sin del af innovationskæden og lægger ho-vedvægten på forskellige teknologiområder. Men tilsammen giver programmerne mu-lighed for, at alle de nye teknologier, der kan blive relevante i et fremtidigt ikke-fossiltenergisystem kan flyttes fra forskning til forretning.

Del 2 – Faktuelt om programmet og aktiviteter i 20102.1 Kort om aktiviteterneBestyrelsen har i 2010 afholdt 4 møder, heraf tre heldagsmøder. Bestyrelsen har på to afmøderne behandlet og taget stilling til de modtagne ansøgninger.Bestyrelsen har som en ny opgave deltaget i forberedelsen af Green Labs DK program-met, som blev oprettet med Globaliseringsaftalen af 5. november 2009, og som i 2010har været under opbygning samt været forelagt EU-Kommissionen til godkendelse.Bestyrelsen har forberedt den evaluering af EUDP, som i henhold til bemærkningernetil lovforslaget om EUDP ventes udført efter hver fire-årig periode. Evalueringen gen-nemføres i første halvår 2011.Bestyrelsen har desuden behandlet en række generelle temaer såsom strategi for pro-grammet og udviklingen på teknologiområder samt administrative spørgsmål. Endelighar bestyrelsen gennem præsentationer mv. gjort status for og fulgt op på udviklingen afkonkrete projekter.

Bestyrelsen har i 2010 gennemført to ansøgningsrunder med følgende ansøgningsfrister:24. februar (EUDP 2010-I)17. september (EUDP 2010-II).Begge indkaldelser omfattede alle energiteknologier, som er relevante for dansk ener-gipolitik. Bestyrelsen har ikke på forhånd foretaget en opdeling af bevillingen til kon-krete teknologiområder, og i prioriteringen mellem de modtagne ansøgninger er hoved-vægten således lagt på kvaliteten i de indkomne ansøgninger, herunder en vurdering afde kommercielle perspektiver for de respektive projektforslag.I det udsendte materiale i forbindelse med de to indkaldelser af ansøgninger blev derredegjort for de kriterier, som senere indgik i vurderingen af, om de indkomne ansøg-ninger kunne opnå tilskud. De anvendte kriterier kan sammenfattes under overskrifterneprojektets kvalitet og relevansbidrag til opfyldelse af energipolitiske målmarked og kunder samtorganisering og finansieringI tabel 1 er vist antal og beløb for modtagne og støttede ansøgninger i de to runder i2010.

I 2010 blev der behandlet 206 indkomne ansøgninger med ansøgt støttebeløb på i altover 1,2 mia. kr. og en egenfinansiering på 1,4 mia. kr. Heraf blev 73 projekter støttetmed i alt 402 mio. kr. En oversigt over de støttede projekter er vist i bilag 2.I antallet af støttede projekter indgår et antal samarbejdsprojekter med karakter af for-midling og netværksamarbejde i forbindelse med samarbejdet inden for Det Internatio-nale Energiagentur (IEA). Omfanget af disse projekter fremgår af oversigten nedenforover igangsatte projekter, fordelt på teknologiområder.I henhold til lov om forskningsrådgivning skal alle sektorforskningsprogrammer, såle-des også EUDP, forelægge projekter med forskningsindhold for Det Strategiske Forsk-ningsråd (DSF) til forskningsfaglig vurdering. Projekter, der af DSF vurderes ikke atvære støtteværdige, kan ikke opnå støtte.I 2010 blev såvel materialet til årets to EUDP-indkaldelser som 42 modtagne ansøgnin-ger med forskningsindhold forelagt DSF til vurdering. Til sammenligning blev der i2009 forelagt 31 ansøgninger. Blandt de 42 ansøgninger, som blev sendt til forsknings-faglig vurdering, fandt DSF, at 21 ansøgninger var støtteværdige, og af disse endte 9ansøgninger med at få støtte. 8 ansøgninger fandtes ikke-støtteværdige, mens restenenten ikke kunne eller skulle vurderes af DSF.I tabel 2 er vist, hvordan de samlede EUDP-tilsagn i 2010 fordeler sig på teknologiom-råder. Som det fremgår, dækker de støttede projekter et bredt spektrum af teknologier.Områderne biomasse og brint/brændselsceller er de største modtagere af tilsagn om støt-te. I bilag 2 omtales hvert enkelt af de støttede projekter kort.I tabel 2 indgår også projekter vedrørende deltagelse i internationalt samarbejde medkarakter af netværksdannelse eller formidling. Tilskud hertil er væsentligt mindre end tilde egentlige teknologiprojekter.

Bestyrelsen lægger vægt på, at der sker en opfølgning på igangsatte projekter og harfremsat ønske om en øget sekretariatsindsats på dette område. På baggrund af det sti-gende antal igangværende projekter har bestyrelsen bedt Energistyrelsen sørge for, atden i Finansloven fastsatte adgang til at overføre programmidler til løn anvendes til attilføre sekretariatet ressourcer med henblik på en styrkelse af projektopfølgningen.Over perioden 2008-10 er der ansøgt om tilskud på i alt 3,2 mia. kr. med en tilhørendeegenfinansiering på knap 3,8 mia. kr. Samlet har ansøgerne således opstillet projektfor-slag med samlede budgetter på ca. 7 mia. kr. Udviklingen over årene er vist i figur 3.Der har således været søgt mellem 3 og 6 gange den bevilling, der har været til rådighedi de enkelte runder.

Forløbet omkring Biogasol ApS’s 2. generation bioethanolprojektInden for den politisk fastsatte ramme på 200 mio. kr. til udvikling og demonstration afmetoder til produktion af 2. generations bioethanol har bestyrelsen igangsat to storeprojekter. Det ene – Inbicons anlæg – afsluttedes stort set i december 2009, mens Bio-gasols projekt er skredet langsommere frem som følge af forsinkelser af teknisk og fi-nansieringsmæssig karakter.Tilsagnet på 78 mio. kr. tilsammen til Biogasol ApS, Siemens, AlfaLaval Cph., Grund-fos AS og Østkraft Produktion AS til projektet BornBiofuel 2. blev givet på 2 betingel-ser, som skulle opfyldes i løbet af 2010, nemlig at den anvendte teknologi viste tilfreds-stillende testresultater i det oprindelige projekt støttet af Energiforskningsprogrammet(EFP) med EUDP midler, og at der blev tilvejebragt tilstrækkelig egenfinansiering til atkunne gennemføre projektet.Bestyrelsen behandlede projektet på møder i marts og september 2010 og besluttede påbegge møder at forlænge de fastsatte frister på baggrund af en positiv udvikling i sel-skabets økonomi. I marts 2010 forelå der aftale om, at Fjord Capital Partners (FCP)skulle overtage selskabet, og de foreløbige resultater fra fase 1 tegnede positivt.På baggrund af en lovende udvikling forlængede bestyrelsen fristen yderligere to måne-der på sit møde i september 2010 for, at Biogasol i samarbejde med sekretariatet kunnefå udarbejdet en tilfredsstillende 3. parts verifikation af de opnåede resultater for C5-teknologien. Denne foreligger nu.2.2 Status på igangværende projekterDe første projekter under EUDP modtog tilsagn i perioden juli 2008 til december 2009,bortset fra de to bioethanol-projekter udført af Inbicon A/S og Terranol A/S, som harværet i gang siden april 2008.Ved udgangen af 2010 var der afsluttet 38 projekter fordelt over de fleste teknologiom-råder. En oversigt over de afsluttede projekter er vist i bilag 3. Blandt disse vedrører niprojekter videreudvikling af brændselscelle- og brintteknologi til bl.a. power back up ognødstrømsanlæg. Ni projekter vedrører effektiv energianvendelse, herunder energineu-trale vinduer, lavenergibygningers varmetab samt design af energirenovering af typiskebygninger. Otte projekter har fokuseret på vindkraft og andre på bioenergi og sol. Ende-lig har tre projekter støttet konkrete partnerskabsaktiviteter.Generelt følger projekterne de godkendte tidsplaner. EUDP modtager løbende afrappor-teringer og statusrapporter fra alle projekter og følger desuden aktivt op på større igang-værende projekter og projekter med diverse udfordringer i forhold til målsætninger ogarbejdsplaner. Alle større ændringer i projekterne skal godkendes af EUDP.

2.3 Internationalt samarbejdeOm deltagelse i internationalt samarbejde gælder, at bestyrelsen ifølge EUDP lovens § 9af bevillingen kan betale kontingent til internationalt forskningssamarbejde og bidragetil internationale programmer for forskning, udvikling, demonstration og innovation. Daprioritering af midler til internationale samarbejdsprojekter i vid udstrækning er afledtaf politiske og myndighedsmæssige hensyn, har bestyrelsen aftalt med Energistyrelsen,at Energistyrelsen fremover indstiller til EUDP bestyrelsen, om der skal ydes tilskud tilde enkelte projekter for internationalt samarbejde.Bestyrelsen godkendte retningslinjerne herfor på sit møde i marts 2009. Der er i 2010 ilighed med tidligere ydet tilskud til kontingenter og Nordisk Energiforskning på i alt ca.10 mio. kr., hvortil kommer tilskud på 12,9 mio. kr. til 19 forskellige samarbejdsaktivi-teter, som udføres som led i aftaler under IEA’s forskningssamarbejde.

2.4 Informationsaktiviteter om programmet og koordinering med de øvrige pro-grammerEUDP har afholdt oplysningsmøder for potentielle ansøgere forud for de to ansøgnings-frister i 2010. Det første møde afholdtes den 18. januar 2010 på Ledernes Konference-center i Odense forud for ansøgningsfristen den 24. februar 2010. Mødet havde ca. 100deltagere.Det andet informationsmøde afholdtes som tidligere som et fælles arrangement med deøvrige offentlige støtteprogrammer på området. Som en nyskabelse afholdtes mødetsom et kombineret informationsmøde om den kommende ansøgningsrunde og forsk-ningsdag, hvor tilsagnshavere orienterede om udvalgte projekter. Mødet afholdtes 21.juni 2010 i Ingeniørforeningens Hus forud for den fælles ansøgningsfrist den 17. sep-tember 2010. Dette møde havde ca. 250 deltagere.Fælles informationsmøder mv. afholdes for at give brugerne et samlet overblik over deeksisterende programmers profil og indsatsområder. Arrangementerne bidrager endvide-re til at sikre en øget koordinering mellem programmerne.Koordinering sker endvidere via det etablerede koordinationsforum for formændene forEUDP, Højteknologifonden, PSO-programmerne og DSF’s programkomite for bære-dygtig energi og miljø. På mødet den 28. april 2010 drøftedes behov for koordineringmed nytilkomne programmer som Fornyelsesfonden samt behov for opfølgning på dekommende anbefalinger fra Klimakommissionen. På mødet gav Klimakommissionensformand Katherine Richardson et indlæg om kommissionens arbejde.Der er mellem sekretariaterne løbende kontakt omkring driften af programmerne, for-uden at sekretariaterne en gang årligt mødes til et 1½-dages møde for gensidig informa-tion og koordination. Dette møde afholdtes i 2010 den 3.-4. marts.Endvidere udgav energiforsknings- udviklings- og demonstrationsprogrammerne igen i2010 den fælles publikation ”Energi 10” med et overblik over alle støttede energiprojek-ter fra energiprogrammerne i det forløbne år. Rapporten udsendtes i juni 2010.

2.5 Partnerskaber og strategier - offentligt privat samarbejdeIfølge EUDP loven skal programmet medvirke til etablering af offentlig-private partner-skaber, og loven åbner mulighed for, at programmet yder tilskud til etableringenaf nye partnerskaber.Forpligtelsen er imødekommet gennem- tilskud til en lang række projekter, hvor der indgår et offentligt-privat samarbejde iform af samarbejde mellem private virksomheder og universiteter mv.- gennem støtte til etablering af teknologiområde-partnerskaber.Sidstnævnte type af partnerskaber har til opgave inden for de aktuelle teknologiområderatforbedre betingelserne for samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitu-tioner og offentlige myndighederforbedre vilkårene for forskning, udvikling og demonstrationudarbejde strategier for forskning, udvikling og demonstrationsamarbejde om at udvikle projektforslagDer er indtil videre etableret partnerskaber inden for områderne brint/brændselsceller,vind og intelligente energisystemer. Der er ydet EUDP tilskud til en række konkreteaktiviteter i disse partnerskaber. Der har også været etableret partnerskaber for bioenergiog byggeri, men de har desværre ikke vist sig levedygtige.En central opgave, som flere partnerskaber har taget op, er udviklingen af strategier forforskning, udvikling og demonstration på de pågældende teknologiområder. De fællesstrategier er vigtige for at sikre et fælles grundlag for de forskellige støtteordninger ogfor de udøvende aktører. Indtil videre er der i regi af partnerskaberne udarbejdet strate-gier for brint/brændselsceller og vind. Derudover er der i andre regi udarbejdet strategi-er for en lang række øvrige teknologier.2.6 Møde mellem bestyrelsen og ministerenFormanden for bestyrelsen Torkil Bentzen mødtes den 24. februar 2010 med ministeren.Anledningen var først og fremmest Vækstforum, der blev afholdt i Esbjerg d. 25. og 26.februar, og hvor ministeren gav den indledende præsentation, mens formanden på an-dendagen gav en præsentation om udvikling af energiteknologi. Udover forberedelsenaf deltagelsen i Vækstforum gav mødet anledning til kort at drøfte aktuelle spørgsmål

vedr. EUDP, herunder den fremtidige finansiering af programmet.I fortsættelse heraf mødte formanden igen ministeren den 22. juni 2010 med henblik påat aflevere den årlige rapport til ministeren om programmets aktiviteter og udvikling. Påmødet berørtes en række spørgsmål vedrørende programmets administration samt even-tuel ændring af EUDP loven.2.7 Bestyrelsens strategiBestyrelsen har ikke i 2010 foretaget ændringer i den strategi for programmet, som be-styrelsen godkendte på sit møde i marts 2009. Strategien kan findes på EUDP’s hjem-meside.Som der tidligere er redegjort for, er der i strategien opstillet følgende konkrete succes-kriterier for programmet:Opbygning af en værdifuld og balanceret portefølje af projekter, der lever op tilprogrammets formålAktiv og effektiv projektorganisationOmdrejningspunkt for den samlede indsats på områdetStimulering af høj egenfinansiering og internationalt samarbejde.

2.10 EU godkendelseDen 14. oktober 2010 godkendte EU-Kommissionen en budgetforhøjelse for program-met til 1782 mio. kr. i alt for perioden frem til udgangen af 2013, en udvidelse af pro-grammets mål med hensyn til fossil uafhængighed og adgang til at yde tilskud til uden-landske deltagere.Tidligere godkendelser omfatter den oprindelige bevilling, som blev godkendt af EU-Kommissionen i december 2007 i henhold til EU’s Rammebestemmelser for statsstøttetil forskning og udvikling og innovation. Forøgelsen af bevillingen i november 2008med i alt 364 mio. kr. for 2009 og 2010 blev godkendt af EU-Kommissionen 21. sep-tember 2009.Sekretariatet har i 2010 som i tidligere år i overensstemmelse med de gældende krav omindberetning til EU-Kommissionen givet oplysning via Konkurrencestyrelsen om samt-lige afgivne tilsagn i 2009 med hensyn til størrelse af tilsagn, modtager samt tilskyndel-seseffekt.Endvidere har sekretariatet indberettet to virksomheder (H. Topsøe og Mærsk Olie ogGas) som modtagere af tilskud over 3 mio. euro.Endelig har sekretariatet foretaget konsultationer med EU-Kommissionen med hensyntil en godkendelse af tilskud til Biogasol ApS.

2.12 Bemanding af sekretariatetEfter indstilling fra bestyrelsen i 2009 til Klima- og Energiministeriet, blev der i 2010konverteret projektmidler til aflønning af 2 årsværk. Baggrunden var, at bestyrelsensiden programmets start har ønsket, at sekretariatet i højere grad, end det var tilfældet,havde ressourcer til en mere tæt opfølgning på de igangsatte projekter.I slutningen af 2010 har bestyrelsen indstillet, at de to årsværk forlænges, samt at dertilføres yderligere to årsværk.Sekretariatet for EUDP og Green Labs DK var i 2010 bemandet med 13 medarbejdereog en chef. Sekretariatet betjener bestyrelsen og varetager samtidig opgaver relateret tilenergiteknologi for Energistyrelsen og klima- og energiministeren.

EUDP blev oprettet ved lov nr. 555 af 6. juni 2007, men trådte først fuldt ud i kraft ijanuar 2008. Der foreligger endvidere en administrationsbekendtgørelse for EUDP nr.133 af 27. februar 2008. Loven blev ændret ved lov nr. 1606 af 22. december 2010 medhensyn til inddragelse af Green Labs DK programmet og åbning af mulighed for, at derkan ydes tilskud til udenlandske deltagere, hvis der er grund til det.EUDP har således reelt været i funktion siden årsskiftet 2007/08. EUDP bevillingen for2007 blev derfor - som der var åbnet mulighed for i EUDP loven - administreret afEnergistyrelsen efter de bestemmelser, der var gældende efter lov om Energiforsknings-programmet (EFP) (lov nr. 1024 af 23. december 1998).EU godkendelseEUDP blev godkendt af EU-Kommissionen i henhold til EU’s Rammebestemmelser forstatsstøtte til forskning og udvikling og innovation. Godkendelsen er dateret 12. decem-ber 2007. Senere godkendelser er dateret 21. september 2009 og 14. oktober. 2010.ForretningsordenSom fastsat i lovens § 6 blev en forretningsorden for bestyrelsen fastsat med bekendtgø-relse nr. 133 af 27. februar 2008. Forretningsordenen blev ændret den 26. januar 2009med bekendtgørelse nr. 21 af 18.januar 2009 for så vidt angår bestemmelserne om, hvormange medlemmer der skal være habile, for at bestyrelsen kan træffe beslutninger.BestyrelseSom bestemt i lovens § 3 ledes EUDP af en uafhængig bestyrelse. Bestyrelsen blev ud-peget den 27. september 2007 af transport- og energiministeren ud fra de alsidighedskri-terier, som er anført i bemærkningerne til lovens § 3.Efter de her anførte kriterier skal flertallet af bestyrelsens medlemmer have erhvervs-mæssig baggrund, og den skal kunne vurdere nye teknologiers og systemers bidrag til

forsyningssikkerhed samt hensyn til globalt miljø og omkostningseffektivitet, ligesombestyrelsen skal kunne varetage sine opgaver med at prioritere og udmønte tilskud,fremme samarbejde mellem offentlige og private aktører og styrke samspillet med in-ternationale programmer inden for energiteknologi.To medlemmer er udpeget i overensstemmelse med indstilling fra Miljøministeriet hen-holdsvis Videnskabsministeriet. Ministeren udpegede i januar 2009 et nyt medlem afbestyrelsen, idet et af medlemmerne bad sig fritaget med henvisning til habilitetskrav.En oversigt over bestyrelsens medlemmer i 2009 er vist nedenfor.Medlemmer af bestyrelsen i 201027.09.2007 -Tidligere adm. dir. for Energi E2 26.09.201127.09.2007 -Tidligere departementschef26.09.201127.09.2007 -Professor, DTU26.09.201127.09.2007 -Tidligere nationalbankdirektør26.09.201121.01.2009 -Adm. dir. for Rovsing Dynamics 26.09.2011Tidligere adm. direktør i Gront- 27.09.2007 -mij | Carl Bro Danmark26.09.2011Direktør for produktion, Novo27.09.2007 -Nordisk26.09.2011

Nr. ProjektBiomasse og biobrændstofferEnsilering grønne afgrøder til 2. g bioethanolUdvikling af en metode til at forbehandle halm og energigræsserved hjælp af "naturlig" ensilering, så omsætning til bioethanol let-005 tere kan ske.Demonstration af multibrændselsovnUdvikling af ny forgasningsbaseret fjernvarmekedel til træ med høj007 virkningsgrad og lave emissionerEnergi fra biogas (IEA)Projektet omfatter forskningssamarbejde og international viden-deling og formidling om teknologier til biogasproduktion. (IEA415 Bioenergy Task 37)Forbehandling af halm til biogasProjektet vil demonstrere en ny metode til at forbehandle halm og423 bruge det sammen med gylle i Lemvig Biogasanlæg.Torrefaction: Varmeforbehandling af træflisProjektet vil designe og demonstrere et anlæg til tryksat461 ´torrefaction´ - dvs. varme-forbehandling – af træflis.Oplæg FUD-strategi for termisk biomasseforgasningFormålet er at fokusere og målrette den danske teknologiske ud-466 viklingsindsats inden for forgasningsteknologier.Briketter af biomasseProjektet udvikler og demonstrerer en briketteringsmaskine, der477 kan fremstille briketter af varmeforbehandlet biomasse.REnescience affaldsraffinaderiVidereudvikling i stor skala af ny enzymbaseret teknologi til sorte-031 ring og energiudnyttelse af husholdningsaffaldIntelligent og effektiv brændeovn063 Udvikling af højeffektiv brændeovn med lave emissionerKatalytisk nedbrydning af tjære fra biomasseforbrændningUdvikling af katalytisk gasrensningsteknologi til forgasningsgas fra082 biomasse.Demonstration af nyt forgasningsanlæg til fjernvarmeDemonstration af træforgasser til fjernvarmeforsyning og elpro-100 duktion.Demonstration af bæredygtig bio-olie produktion067 Tilsagn er annulleretDemonstration og dokumentation af AIKAN�Projektet skal opgradere og verificere et demonstrationsanlæg,006 der omdanner vådt husholdningsaffald til biogas og kompost.083Termo-alkalisk forbehandling af husdyrgødning til biogas

Udvikling af forbehandlingsmetode til behandling af husdyrgød-ning for at øge gasudbyttet i biogasanlæg.Brint og brændselscellerAccelereret udbredelse af brændselscelle-systemerProjektet har til formål at markedsmodne mikrokraftvarme enhe-der baseret på lav-temperatur PEM-brændselsceller med refor-mer.Optimering af 2. generation ’Alkaline’ elektrolyseProjektet vil videreudvikle et alkalisk elektrolyse�anlæg, der billigtkan producere brint ved at spalte vand.Teknologisk samarbejdsaftale om brint (IEA)Har til formål at koordinere den nationale F&U-indsats på brintom-rådet med den internationale indsats.Grønne syntetiske brændstofferProjektet udreder mulighederne for at fremstille grønne syntetiskebrændstoffer, der kan bruges i brændselsceller.Kommercielt gennembrud for avancerede brændselscellerProjektet skal udvikle og demonstrere et modul baseret på høj-temperatur PEM-brændselsceller med methanol som brændstof.Brændselsceller på arbejdeProjektet støtter det sidste udviklingstrin af fastoxid brændselscel-ler (SOFC) frem til den kommercielle fase.HyLIFT-FLEX : Fleksible og skalerbare brændselscellesystemerDansk deltagelse i et større EU-projekt, som har til formål at udvik-le brænselscelleteknolgien til gaffeltrucks på over 5 t samt andrearbejdskøretøjer.Asterix 3 - Videreudvikling af mikrokraftvarmeDansk deltagelse i et større EU-projekt, hvor fastoxid brændselscel-le-teknologien forbedres mth. levetid, pålidelighed og pris.CanDan III, Produktionslinie af brændselscellekernerProjektet har til formål at udvikle en PEM-brændselscellestak medbasisfunktioner og etablere en pilot produktionslinie.Konverter diagnosticering af PEM-brændselscellesystemerProjektet vil udvikle en metode til at overvåge tilstanden og opda-ge fejl i en brændselscellestak i et system under drift.Methanoldrevne brændselsceller til transportProjektet vil modne højtemperatur-PEM brændselsceller, som an-vender reformeret methanol.Dansk-amerikansk samarbejde om brændselscellerProjektet skal kortlægge det amerikanske marked for brint ogbrændselsceller.LiquidPower fase 1. Standard metanolreformer til brændsels-cellesystemer og brint-tankstationerFormålet er udvikling af en basis metanolreformer og afprøve dentil brændselscellesystemer til nødstrøm og gaffeltrucks samt brint-optankning.Methanolbrændselsceller til IT-nødstrømProjektet skal udvikle et methanol-baseret DMFC brændselscelle-modul, der kan bruges som nødstrømsforsyning til IT-systemer.

BølgekraftWave Dragon bølgekraftanlæg til Nordsøen - fase 1Projektet skal designe, teste og certificere et fuldskala-anlæg WaveWave Dragon,Dragon bølge-kraftanlæg på 1,5 MW.MT Højgaard, m.fl.Ny strategi for bølgekraft gennem industrielt partnerskabStatens Bygge-Projektet skal udarbejde en ny strategi for bølgekraft, forankret iforsknings-institutet nyetableret partnerskab.Aalborg Universitet ,Effektiv energianvendelseDynamisk energieffektivt facade systemHensigten er at udvikle et standardsystem af attraktive, energief-Art Andersen,fektive facadeafskærmningselementer.SBi m. fl.Energieffektiv intelligent gadelampeTI,Gadelampe skal ændre belysningsniveau afhængig af aktiviteten LED Traffic, Electro-på gaden vha. integrerede sensorer.texture LabEnergieffektiv ventilation til eksisterende etagebyggeriProjektet skal udvikle energieffektiv ventilation med varmegenvin-TI,ding i ældre etagebyggeri.Nilan, m.fl.Energirenoverede bygningers funktion og ydeevne (IEA)I projektet udvikles data og værktøjer til vurdering af foranstaltnin-ger for energirenovering af bygninger.DTUOptimering af køleanlæg til supermarkederTI,Formålet med projektet er at udvikle styresystemer, der reducerer Danfoss A/S, DTUenergiforbruget på supermarkedskøleanlæg.m.fl.Energi-besparende LED armaturer i væksthuseFionia Lighting,Formålet med dette projekt er at demonstrere et lysdiode (LED)Senmatic A/S, PKMbaseret armatur til gartnerisektoren.m.fl.Fremtidens danske produktion af professionelle kølemøblerTI,Projektet skal udvikle ny teknologi og værktøjer, der kan gøre det Danfoss,nemmere at dimensionere mere energieffektive apparater.Gram m.fl.Effektiv energianvendelse i industrien (IEA)Præsentation af dansk udviklede teknologier inden for effektivenergianvendelse i industrien og indhentning af ny viden.Weel & Sandvig,Anvendelse af spildvarme ved hjælp af varmepumperGrontmij Carl Bro,Formålet med projektet er at demonstrere mulighederne for atTI, Industri Montageanvende industriel spildvarme via nye varmepumper.Vest, m.fl.Industrielle varmepumper (IEA)Projektets formål er at bidrage til udvikling og implementering afTI,Grontmij Carlfremtidens industrielle varmepumper.Bro, DTU m.flKvalitetskrav til LED belysning (IEA)Arbejdet skal levere værktøjer og standarder, som kan danne basisfor beslutninger om imødegåelse af barrierer for markedsudbredel-sen.Energy pianoAvanceret energirenovering af bygninger som ikke anvendes tilbeboelse (IEA)Samarbejdet udvikler viden om, hvordan man energirenovererbygninger, der ikke anvendes til beboelse.SBi AAULED-pære skal erstatte glødepærenProjektet skal udvikle en energieffektiv erstatning for den konventi-onelle E27 gløde-pære, der nu udfases.Wave27

Lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelserCOWI,Projektet vil demonstrere lavtemperatur-fjernvarme i to eksisteren- Teknologisk Institut,de bebyggelser, en i Tåstrup og en i Tilst ved Aarhus.DTU Byg, m.fl.Energireducering af gadebelysningS-Light,Projektet skal udvikle en LED-baseret gadebelysning.FaurCon Aps, m.fl.Nul-energi-bygninger (IEA)Deltagelse i internationalt samarbejde om nul-energi bygninger.SBIm.flSolenergiSolvarme kombineret med varmepumper (IEA)Teknologisk Insti-Deltagelse i IEA-samarbejde om solvarme i kombination med var-tut,DTU Byg, Nilan,mepumpeteknologi.Cenergia, m.fl.Store solvarmeanlæg, sæsonlagring og varmepumper (IEA)PlanEnergi Sjæl-IEA samarbejde om forskning og udvikling af store solvarmeanlæg iland,DTU, Marstal,kombination med sæsonlagring og varmepumpning.BrædstrupPræfabrikerede byggeelementer med solcellerProjektet skal udvikle og demonstrere et omkostningseffektivtHS HansensFabrik-byggeelement med indbyggede solceller.ker m.fl.ACclaim – solcellemoduler fra SunSilSunSil,SunSil's 300 W AC solcellemodul skal færdigudvikles og testes efter Teknologisk Institut,nyudviklede metoder. Formålet er at påvise ydelse, levetid og garan-Plastcenter Dan-ti for teknologien.mark, m.fl.Store solvarmeanlæg (IEA)Udveksling af erfaringer og promovering af danske løsninger indenPlanEnergifor store solvarmeanlæg til fjernvarme.Sjælland,VindMegavind- et strategisk partnerskabEt strategisk partnerskab og netværk for vindkraftforskning, -Vindmølle-udvikling og -demonstration.industrienm.fl.Aero-elastiske modeller for havvindmøller (IEA)Udvikle og validere de eksisterende aeroelastiske beregningsværk-tøjer for offshore vindmøller på mere end 20 meter vand.Risø DTU,Light Rotor – design af vindmøllevingerRisø DTU,Projektet skal udvikle fundamentet for design af vindmøllevinger Vestas Wind Sy-til 10MW rotorer.stemsForbedring af havmøllers pålidelighed ved hjælp af lastmålinger. Risø DTU,SiemensProjekt skal forbedre datagrundlaget for design gennem et måle- Wind Power, DONGprojekt på vindmølleparken Walney ud for den britiske østkystEnergy PowerOmkostningseffektive havmøller gennem anvendt forskningProjektet skal reducere de samlede omkostninger for et vindmølle-Vestas Wind Sys-system inklusiv fundament med 10%.tems,m.fl.Analyser til udvikling af bedre vind-turbinerRisø DTU,Projektet vil udvikle en statistisk metode til at analysere måledata Vestas Wind Sys-fra vindmøller.temsBagkant forlænger levetiden af vindmøllevingerRisø DTU,AVN A/S,Projektet skal videreudvikle en kontrollerbar gummi-bagkant tilDansk Gummi In-vindmøllevinger, der nedsætter belastningen af vingerne.dustri, m.flMarine modeller for havvindmøller (IEA)Formålet med denne aktivitet er at udvikle eksisterende aero-elastiske modeller for offshore vindmøller på mere end 30 m. vandDHI

Model for placering af vindmøllerProjektet skal udvikle en model, der kan give et bedre grundlag tilat fastlægge den indbyrdes placering af møller.Risø DTUTransportHybrid biler og elektriske biler (IEA)Udveksling af informationer og erfaringer om elbiler med batterier,hybridbiler med forbrændingsmotorer og eldrift med brændsels-celler.EV ConsultEVergreen - intelligent opladning af elektriske bilerVikingegaarden,Projektet skal udvikle en intelligent ladestander til elbiler, som kan Swarco Danmarkprogrammeres manuelt efter brugerens behov.A/S, Traeger A/SFremtidens rene diesel-udstødningsteknologiAmminex,LIPP,Projektet skal forbedre udstødningssystemer til køretøjer.Harro HöfligerFossil energiMethanol fra naturgasProjektet skal undersøge muligheden for at lave et produktions- oglagringsskib, der kan hente naturgas fra små felter op og omdanneA. P. Moller - Ma-det til flydende brændsel (methanol).ersk,m.fl.ØvrigeExpert gruppe om prioritering and evaluering af FoU (IEA)Energiteknologianalyse, metoder til R&D prioritering og vurderingaf gevinster ved R&D aktiviteter.Risø DTULandsby NærvarmeProjektet skal tilvejebringe løsninger på fælles varmeforsyning iAalborg Universitet,landsbyer, som ligger udenfor eksisterende eller planlagte områder Logstor A/S, Plan-med fjernvarme.energi, m.fl.Modelbaserede analyser, værktøjer og data (IEA)Halvårlige workshops om modelbaserede analyser, anvendelse afmodelværktøjer og data, træningssessioner mv.Risø DTUSamarbejde om verdens største energidatabase (IEA)Formålet med dansk deltagelse er at give national og internationaladgang til forsknings- og udviklingsresultater.Risø DTUEUDP støttede projekter på Danskernes AkademiProduktion af 5 TV-programmer om EUDP-projekter til visning påDR2.STV MAYDAY,Teknologianalyser og metoder til prioritering af FogU (IEA)Formål: at deltage i IEA aftalen for energiteknologianalyse, meto-der til R&D prioritering og vurdering af gevinster.Risø DTUPartnerskab for fjernvarme laver FUD strategiFjernvarmens Ud-Projektets formål er at bidrage til en strategi for fjernvarmens rolleviklingscenter,i den fremtidige energiforsyning.m.fl.SUNSTORE 3, Sæsonlager til stort solvarmeanlægEkstra bevilling til projekt, der skal demonstrere et damvarme sæ-PlanEnergi Sjæl-sonlager i tilknytning til det store solfangeranlæg i Dronninglund.land,Formidling af energilitteratur og energiforskningsprojekter (IEA)Formålet er at udbrede kendskabet til dansk forskning og udviklinginden for energiområdet via databaserne ETDEWEB og DENP.Risø DTU

Demonstration af 2. generations bioethanol produktion – 1Inbicon har designet og projekteret et demonstrationsanlæg07-II 228 til produktion af 2. generations bioethanol.Demonstration af 2. generations bioethanol produktion -2Inbicon har opført et demonstrationsanlæg til 2. generationsbioethanol ved Asnæsværket i Kalundborg.Partnerskab for biobrændstofferPartnerskabet har udarbejdet en hvidbog, der er kanaliseretind i den politiske og forskningsfaglige proces.Nye biomasse-teknologierEn ny multibrændselsovn er udviklet og prøvekørt med lo-vende resultater.Formidling af forskningsresultater inden for bioenergiFormidlingen af forskningsresultater gennem tidsskriftet’Forskning i Bioenergi’, nyhedsbrev og biopress.dk.Forøget biogas produktion ved kvælstoffjernelseProjektet har undersøgt NOx emissionen ved befugtning afforbrændingsluft og optimeret designet af biomasseanlæg.Brint og brændselscellerMetanolreformer til nødstrøms- og transportanvendelseDer er udviklet værktøjer til at designe brændselsceller og toreformere, der kan konvertere metanol til brint.Billigere brændselsceller klar til at konkurrere med dieselDet dansk-canadiske projekt, CanDan, har halveret prisen påbrændselscelle-baserede nødstrømsanlæg til IT-systemer.Brændselsceller leverer nødstrøm til stort radionetværkProjektet har demonstreret brændselscellesystemer somnødstrømsforsyning til et stort nationalt radionetværk tilberedskabskommunikation (SIkkeredsNEttet = SINE).Brint-tankstationer og brændselscellekøretøjer (LINK2009)Projektet har udviklet og afprøvet 17 brændselscelle hybrid-køretøjer og 3 brinttankstationerNye metoder til brændselscelleproduktionProjektet har optimeret produktion af celler og stakke tilfastoxid-brændselsceller.Afprøvning af gaffeltruck med brændselscelleDer er udviklet og afprøvet et hybrid transportsystem medbatterier og brændselsceller til gaffeltrucks.

Styresystem til lithium-batteri og brændselscelle i el-bilerLithium Balance har udviklet et nyt styresystem, der optime-rer samspillet mellem batteri og brændselscelle.Partnerskab for brint og brændselscellerDer er udviklet en model for innovationsnetværk, en hjem-meside og en markedsundersøgelse.Keramiske brændselsceller på vej mod reelle anvendelserProjektet har forøget effektiviteten af fastoxid brændselscel-ler og reduceret produktionsomkostningerne.Effektiv energianvendelseEnergineutralt vindue for opgradering af boligVelux forsøgte i dette projekt at udvikle et vindue med ind-bygget solafskærmning og ventilation. Den samlede enhedkunne dog ikke leve op til krav om maksimalt lydtryk.Ny beregning af bygningers varmetabDansk Standard har opdateret de vejledende metoder tilberegning af bygningers varmetab (DS 418).Innovativ og energieffektiv renovering af offentligt byggeriProjektet har som dansk bidrag i et EU-projekt ombyggetprøvehallen på den gamle porcelænsfabrik i Valby.CO2-neutral bydel i TåstrupProjektet har undersøgt, hvordan fjernvarme kan integreres iet lavenergibyggeri som forberedelse til demonstration.EnergiByg: Klima- og energieffektivt byggeriPartnerskabet har kortlagt muligheder og markedssegmenterfor energibesparelser i bygningsmassen.LED-belysning til væksthuseProjektet har udviklet en prototype på et LED-armatur tilvæksthuse.Energirenovering af typiske bygningerDer er udarbejdet en eksempelsamling over energirenoveringaf typiske bygninger.Udvikling og demonstration af minivarmepumper til lav-energihuseProjektet har udviklet og testet første generations minivar-mepumper af væske-vand-typen (”jordvarme-typen”).Udvikling af kølerum drevet af vedvarende energiProjektet har udviklet et fleksibelt koncept for kølemøblerdrevet af solenergi.SolenergiSolvarmeanlægs energibesparelser, fase 1 og 2Tre små solvarmeanlæg er afprøvet i DTU Bygs prøvestand.Beregninger viser høje energibesparelser for typiske anlæg.Solceller i undervisningenProjektet har kortlagt eksisterende undervisningsprogram-mer og udviklet nye tilbud.Levetid for solfangereProjektet har vist, at effektiviteten af solfangere i solvarme-

centraler falder med alderenSUNSTORE 3: Projektering af stort solvarmeanlæg, fase 1Projektet har detailprojekteret et stort solvarmeanlæg tilDronninglund Fjernvarme.VindIntegreret design af vindkraftsystemerProjektet har givet ny viden om samspillet mellem aero-elasticitet og el-produktionen, som kan forbedre møllerne.Forbedret designgrundlag for store vindmøllevinger af fi-berkompositter fase 3 og 4Projektet har givet nye viden om trykstyrke, revnevækst ogdesignmetoder.Model vurderer om vindmøller svigterEn model, der bygger på Monte Carlo-simulering, kan estime-re ekstremresponser og svigtsandsynligheder af vindmøller.Vindmøllers økonomiProjektet har beregnet elproduktionsomkostningerne vedmoderne landplacerede vindmøller.Forbedret design af store vindmøllevingerProjektet har udviklet metoder og værktøjer til at modellerebrud og reststyrke i vindmøllevinger.Program for forskning i anvendt areoelasticitetDer er i samarbejde med vindmølleindustrien blevet arbejdetpå at udvikle et aeroelastisk designkomplex.Videncenter for vindmøllekomponenterProjektet omfattede de to første faser i etablering af et vi-dencenter for vindmøllekomponenter.Megavind – et strategisk partnerskabPartnerskabet har bl.a. arbejdet med strategi, standardise-ring og kriterier for prøvepladser til forsøgsmøller.ØvrigeStyring af batterier til elbilerLithium Balance har udviklet et system, der kan styre storebatterier til elbiler. Produktet er efterfølgende sat i produkti-on.Registrering af dansk energilitteratur og danske energi-forskningsprojekterInformationer om igangværende projekter og publikationerindsamles og registreres i databaser.