UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 166: Grundnotat vedr. EU-rumstrategi, fra videnskabsministeren

1.ResuméMeddelelsen understreger rummets strategiske, økonomiske og samfundsmæssigevigtighed for Europa.På basis af EU’s nye beføjelser på rumområdet, jf. Lissabon-traktatens artikel189, påtænker EU Kommissionen senere i 2011 at fremsætte forslag om et EUrumprogram.Meddelelsen udgør i denne sammenhæng et indspil til de kommendeforhandlinger om den næste flerårige finansielle ramme og udstikker omfanget afet fremtidigt rumprogram.2. BaggrundI Lissabontraktatens artikel 189 har rummet fået en selvstændig platform i EU-samarbejdet. Kommissionen har således fået juridisk mandat til at påtage sig etstørre ansvar på rumområdet, herunder at udforme en europæisk rumstrategi og etrumprogram. Da meddelelsen handler om en EU-rumstrategi i henhold til artikel189, er man uden for det sikkerheds- og forsvarspolitiske område.Nærværende meddelelse udgør en vigtig byggesten på vej mod vedtagelsen af etegentligt EU rumprogram med tilhørende budget, jf. den originale titel for Med-delelsen ”Towards a space strategy for the European Union that benefits its citi-zens”. Kommissionen påtænker at fremlægge forslag til et rumprogram i løbet af2011.3. Formål og indholdFormålet med meddelelsen er at understrege rummets betydning for Europa op tilstarten af forhandlingerne om budgettet for den næste flerårige finansielle rammesamt at indikere omfanget af et fremtidigt EU rumprogram.Meddelelsen understreger det faktum, at de europæiske samfund i stigende gradbliver afhængige af ruminfrastrukturer og rumapplikationer. En lang række ap-plikationer baseret på rumteknologi er centrale for opretholdelsen af de europæi-ske borgeres levestandard og velfærdsniveau. Her tænkes f.eks. på informations-samfundet, transportsektoren, den offentlige sikkerhed og beskyttelse af miljø ogklima. Endvidere er rumindustrien drivkraft for innovation og bidrager til kon-

kurrenceevne og økonomisk vækst. Endelig har rummet strategisk betydning forEU’s politiske uafhængighed.Meddelelsen stadfæster følgende som mål for en europæisk rumstrategi: ”Atfremme den teknologiske og videnskabelige udvikling, at støtte innovationen ogden industrielle konkurrenceevne, at Europas borgere vil kunne drage nytte afrumbaserede applikationer og at højne Europas internationale rumpolitiske pro-fil”.De to såkaldte EU-flagskibsinitiativer på rumområdet, Galileo og GMES, kon-firmeres fremadrettet som absolutte prioriteter1. Begge systemer skal sikres stabiloperationel kapacitet. Endvidere fremhæves det betydelige vækstpotentiale imarkederne for applikationer baseret på geolokalisering og jordobservationer.Sikkerhedsdimensionen af rummet og rumteknologi er i de seneste år blevetfremhævet af EU, og således fylder dette aspekt også en del i meddelelsen.EU vil indtænke sikkerheds- og forsvarsdimensionen i de fremtidige rumindsat-ser, herunder fungere som koordinator for eksisterende kapaciteter i medlemslan-dene, befordre dobbelt anvendelse mellem civile og militære aktører af f.eks.GMES samt initiere nye projekter på basis af behov og specifikationer fra for-svarsmæssige brugere.Det anføres, at produktionsvirksomheder i rumsektoren kendetegnes ved at værehøjteknologiske og investeringstunge, som opererer med lange produktudvik-lingshorisonter og med forholdsvis lave produktionsserier. Derudover kendeteg-nes sektoren ved at være afhængig af offentligt finansierede programmer, hvor-igennem finansiering af større udviklingsaktiviteter tilvejebringes. Kommissio-nen finder det derfor nødvendigt, at der på kort sigt udformes enrumindustripolitik, som er tilpasset denne sektors særlige karakteristika, og somkan sikre rumvirksomhedernes bidrag til den europæiske konkurrenceevne.Meddelelsen anviser en række øvrige interesser for EU i rummet, herunder satel-litkommunikation som bærende instrument i udfoldelsen af EU’s digitale dagsor-den, effektive metoder til at tage udfordringen fra klimaforandringer op samt ud-forskningen af rummet, som har en politisk dimension, der rækker ud over forsk-ning. EU ønsker desuden, at det internationale samarbejde får en væsentlig plat-form i EU’s rumpolitik.EU’s voksende engagement i europæisk rumpolitik går hånd i hånd med en styr-kelse af kontakterne med andre aktører på området, særligt medlemsstaterne, DenEuropæiske Rumorganisation (ESA) samt operative institutioner som Det Euro-pæiske Meteorologiske Samarbejde (EUMETSAT).For så vidt angår ESA, er det anført i Lissabon traktatens artikel 189 stk. 3, at”Unionen etablerer de relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisa-tion”.

Det eksisterende samarbejde mellem EU og ESA er stadfæstet i en Rammeaftale2.EU vurderer, at der bør ske en gradvis tilpasning af ESA’s virksomhed med hen-blik på udnyttelse af begge organisationers aktiver, herunder muliggøre en udvi-delse af ESA’s programmer inden for den militære sfære. ESA bør fortsat nærmesig EU og efter behov opbygge forvaltningsstrukturer, der udelukkende er be-stemt for EU-programmer. Der forudses en revidering af Rammeaftalen.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retMeddelelsen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.Forsknings- og

7. KonsekvenserMeddelelsen har ikke konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne, samfunds-økonomien eller administrationen for erhvervslivet.8. HøringForslaget er sendt til høring i EU-specialudvalget for forskning. Høringsfristen erfastsat til den 5. maj 2011. Der vil blive fremsendt et supplerende notat om resul-tatet af høringen.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerUdkast til rådskonklusioner på baggrund af meddelelsen har indledningsvist væ-ret drøftet i rådsarbejdsgruppen med henblik på forventet vedtagelse på rådsmø-det i maj.Der er ikke fuld enighed om ambitionsniveauet for EU’s fremtidige indsats pårumområdet og omfanget af et eventuelt EU-rumprogram. En række lande mener,at meddelelsen omfatter for mange satsningsområder ud over flagskibsinitiativer-ne Galileo og GMES, og at overvejelser om øvrige prioriteter bør vente og tilpas-ses udkommet af forhandlingerne om EU’s kommende finansielle rammer for2014-2020. Andre lande mener, at det er vigtigt allerede nu at iværksætte en pro-ces, hvor fremtidige indsatsområder inden for rummet identificeres og modnes.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en stærkere rolle for EU på rumområdet med øje for at øge udnyt-telsen af ruminfrastrukturer til gavn for de europæiske borgere inden for en bred vifteaf policyområder, såsom effektiv forvaltning af miljø og biodiversitet, transport,kommunikation, imødegåelse af klimaforandringer mv.Regeringen støtter Kommissionens grundidé om at udfolde en styrket EU-indsats pårumområdet i samarbejde med medlemsstaterne, ESA og andre relevante aktører.