UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 162: Publikationen: Strategisk Forskning - viden, vækst og velfærd, fra Det Strategiske Forskningsråd

Udgivet af:Det Strategiske ForskningsrådForsknings- og InnovationsstyrelsenMarts 2011Publikationen kan hentes på Det Strategiske Forskningsrådshjemmeside www.fi.dk/dsfPublikationen udleveres gratis, så længe lager haves,ved henvendelse til:Rosendahls-Schultz GrafiskHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon 4363 2300[email protected]www.rosendahls-schultzgrafisk.dkDesign: BystedFoto: Jeppe CarlsenTryk: Arco GrafiskOplag: 3.000ISBN (tryk): 978-87-92372-67-3ISBN (web): 978-87-92372-70-3

Det Strategiske Forskningsråd består af en bestyrelse på nimedlemmer, som er udpeget af videnskabsministeren, og seksprogramkomiteer, hvis medlemmer er udpeget af bestyrelsen.Det Strategiske Forskningsråd støtter forskning inden for poli-tisk prioriterede og tematisk afgrænsede områder. Det bety-der konkret, at Folketinget tager stilling til, hvilke overordnedeområder Det Strategiske Forskningsråd kan give bevillinger til.I det følgende præsenteres de områder, inden for hvilke rådetkan give bevillinger i 2011.Det danske samfund står over for væsentlige samfundsmæs-sige udfordringer i de kommende år. Den forskning, som støttesaf Det Strategiske Forskningsråd, kan bidrage til at løse disseudfordringer og dermed bidrage til vækst, velstand og velfærd.Den globale konkurrence stiller store kvalitetskrav til forskning-en og sætter et stort pres på evnen til at omsætte forskning tilinnovation. Det Strategiske Forskningsråds prioritering af of-fentligt-privat samarbejde skal bidrage til udnyttelse af par-ternes forskellige styrker og til en hurtigere og mere effektivomsætning af forskning til innovation både i den offentlige ogprivate sektor.Det Strategiske Forskningsråds samarbejde med Rådet forTeknologi og Innovation om SPIR (Strategic Platforms for

Innovation and Research) har til formål at styrke det offentlige-private samarbejde om forskning og innovation og gøre detmere attraktivt for erhvervslivet at deltage i planlægning ogudførelse af forsknings- og innovationsaktiviteter i Danmark.På tilsvarende måde skal aktivt internationalt forskningssam-arbejde bidrage til at styrke den strategiske forskning og densglobale gennemslagskraft, og dermed skabe grundlag for styr-ket innovationsevne og konkurrencekraft i både den offentligeog private sektor.I denne folder præsenteres rådets medlemmer, det strategiskekvalitetsbegreb og de særlige principper for strategisk forskning.

værdi forsamfundetHvad er de vigtigste karakteristika ved den forskning,Det Strategiske Forskningsråd støtter?Peter Olesen:For det første støtter Det Strategiske Forsk-ningsråd problemorienteret forskning, som har fokus på løs-ning af væsentlige samfundsmæssige udfordringer, hvortilFolketinget afsætter bevillinger på de årlige finanslove. Forsk-ningen foregår typisk i et samarbejde mellem forskere fra for-skellige faglige områder og forskellige universiteter. For detandet lægger vi vægt på, at relevante offentlige og privatebrugere inddrages i forskningen for derved at sikre den bedstmulige anvendelighed af resultaterne. For det tredje læggervi vægt på, at internationale forskere aktivt deltager i de kon-krete forskningsaktiviteter.Esther Fihl:Forskningsprojekterne vil på grund af problem-områdets kompleksitet ofte være tværdisciplinære ved f.eks.4

at kombinere en naturvidenskabelig tilgang med en samfunds-videnskabelig eller humanistisk tilgang. Samspillet mellem detoffentlige og private er også et særkende. Både de offentligeog private deltagende partnere anser samarbejdet for at væretil stor nytte. Forskeruddannelsen er også højt prioriteret. Om-kring halvdelen af rådets bevillinger anvendes hertil. Endelig erdet vigtigt, at der er forskningsmæssig metodefrihed i de akti-viteter, rådet støtter.Hvad får samfundet for de millioner, der afsættestil strategisk forskning?Peter Olesen:Samfundet får vækst, velstand og beskæftigelsetil vores børn og børnebørn. Vi er i en meget hård internationalkonkurrence, hvor Danmark skal være bedst muligt rustet til atkonkurrere på viden. Derfor er det så vigtigt at prioritere stra-tegisk forskning.

Esther Fihl:Den samlede bevilling til strategisk forskning ermeget lille set i forhold til de store udfordringer, det danskesamfund står over for. I 2010 administrerede Det StrategiskeForskningsråd en bevilling på ca. 1,1 mia. kr. I 2011 er bevillin-gen reduceret med næsten 15 % til ca. 960 mio. kr. Det erunder 10 % af de samlede offentlige udgifter til forskning.Kan I give eksempler på, hvad samfundet får ud af støttetil strategisk forskning?Esther Fihl:Bevillingerne til uddannelsesforskning skaber etgodt grundlag for undervisning med fokus på innovation ogkreativitet og for, at flere gennemfører en videregåendeuddannelse. Bevillingerne til forskning i fødevarer og sundhedskal bidrage til, at befolkningen får et sundere liv og færre livs-stilssygdomme samtidig med, at erhvervslivet bliver mere kon-kurrencedygtigt.

Peter Olesen:Bevillingerne fra rådet har været med til at opbyg-ge et internationalt anerkendt nanoforskningsmiljø. Bevillingernetil energiforskning, f.eks. vindenergi, har skabt grundlag for enmarkant udvikling inden for dette område. Bevillinger til forskningi vand har været grundlag for udvikling af en dansk styrkeposition.Hvorfor vil I gerne samarbejde med andre rådi forskningsrådssystemet?Peter Olesen:Danmark skal konkurrere på viden. Det er helt af-gørende, at dansk forskning har høj kvalitet og omsættes til in-novation. De enkelte råd stiller høje kvalitetskrav. Men vi skalsamarbejde for at udnytte synergimulighederne i grænsefla-derne mellem de forskellige råd. Det Strategiske Forskningsråder placeret mellem universiteterne, Grundforskningsfonden ogDet Frie Forskningsråd på den ene side og Rådet for Teknologiog Innovation og Højteknologifonden på den anden side.5

Esther Fihl:Jeg kan nævne to eksempler på samarbejdet. I2010 tog Det Strategiske Forskningsråd sammen med Rådetfor Teknologi og Innovation initiativ til SPIR (Strategic Plat-forms for Innovation and Research). Formålet med SPIR-sam-arbejdet er, at virksomhederne i højere grad skal deltage i plan-lægningen og udførelsen af forskningen, og at de små og mel-lemstore virksomheder også skal involveres i omsætningen afforskning til innovation.Vi samarbejder også med Det Frie Forskningsråd og de øvrigelande omkring Østersøen om et fælles udbud inden for havmiljøog miljøteknologi i perioden 2012-2016. Det StrategiskeForskningsråd bidrager med 20 mio. kr., og Det Frie Forsknings-råd bidrager med 5 mio. kr.Er strategisk forskning erhvervsstøtte?Peter Olesen:Nej. Strategisk forskning er forskning til gavn forhele samfundet. Jeg har godt bemærket, at hele bevillingen tilDet Strategiske Forskningsråd indgår i regeringens opgørelseover erhvervsstøtte. Det må være en misforståelse, fordi det

rent faktisk kun er omkring 5 % af rådets bevilling, der hidtil erudbetalt til virksomheder.Esther Fihl:Erhvervslivet har forhåbentlig også gavn af denforskning, der udføres i regi af Det Strategiske Forskningsråd.Erhvervslivet skulle også gerne have gavn af de øvrige bevillin-ger til universiteterne – og for den sags skyld også bevillingertil folkeskolen og sygehusene. Men det bliver jo ikke erhvervs-støtte af den grund.Hvorfor vil I gerne styrke det offentlige-private samarbejde?Peter Olesen:Det offentlige-private forskningssamarbejderummer potentiale for at styrke innovationskraften i det dan-ske samfund. Dette er en afgørende konkurrenceparameter iden brutale globale konkurrence.Esther Fihl:Der er virksomhedsdeltagelse i hovedparten af deforskningsaktiviteter, rådet støtter. En spørgeskemaundersø-gelse har vist, at virksomhederne deltager for bl.a. hurtigt at fåadgang til den nyeste viden.

principperForskningsmæssig metodefrihedForskningsansøgninger skal udformes inden for rammerne afdet brede tematiske problemfelt i opslaget. Der skal anvendesde metoder, der forskningsmæssigt er mest relevante i forholdtil de konkrete forskningsspørgsmål, som opstilles i ansøgnin-gen. Det vil sige, at der ved strategisk såvel som fri forskning erforskningsmæssig metodefrihed.TværfaglighedStrategisk forskning er rettet mod belysning eller løsning afsærligt prioriterede samfundsudfordringer. De samfundsmæs-sige udfordringer er ofte tværgående i deres natur og kan daogså kun løses ved en tværvidenskabelig indsats. Problemstil-lingerne vil således ofte skulle søges angrebet fra mange for-skellige faglige indgangsvinkler, som spænder lige fra natur-videnskabelige, sundhedsvidenskabelige og teknisk videns-kabelige til samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange.Offentlig-privat samspilDer lægges vægt på, at strategisk forskning udføres i et sam-spil med relevante offentlige og private aktører.Internationalt samarbejdeStrategisk forskning skal bidrage til styrket internationaltforskningssamarbejde ved, at der indgås internationalt samar-bejde i de forskningsaktiviteter, der støttes af Det StrategiskeForskningsråd. Det kan f.eks. være samarbejde med vækstlan-de som Kina, Indien og Brasilien og med EU-landene.Miljømæssige og sundhedsmæssige aspekterRelevante miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske problem-stillinger bør inddrages i de strategiske forskningsaktiviteter.ForskningsledelseDer lægges vægt på god forskningsledelse i strategisk forskning.FormidlingDe forskningsaktiviteter, som Det Strategiske Forskningsrådstøtter, skal desuden være præget af åbenhed og synlighed.Der skal således løbende være en aktiv kommunikation omresultater til den brede offentlighed.Nye forskningsfelterForskningsaktiviteter kan igangsættes inden for etableredeeller helt nye forskningsfelter, også hvor der er usikkerhed for-bundet med realiseringen.OpfølgningForskningens resultater vurderes løbende som grundlag forjustering af mål og forskningsaktivitetens rammer.KoordineringStrategiske forskningsprogrammer koordineres i videst muligtomfang med udmøntning af midler til forskning og udvikling iministerier samt relevante råd og fonde.

FORSKNINGENS RELEVANSForskningens relevans vurderes ud fra forskningsemnetsoverensstemmelse med de samfundsmæssige udfordringer,der danner grundlag for det pågældende forskningstema.I vurderingen kan følgende elementer indgå:• Hypotesernes eller forskningsspørgsmålenes centralebetydning for den samfundsmæssige udfordring, der ergrundlag for forskningstemaet.• Valget af den forskningsmæssige metode i forhold tilproblemstillingen.• Inddragelsen af tilstrækkeligt problemrelevante kompe-tencer, herunder kompetencer på tværs af fagområder.• Inddragelsen af private og offentlige aktører i problem-formuleringen og i den løbende gennemførelse af forsk-ningsaktiviteterne.

FORSKNINGENS POTENTIELLE EFFTEKTForskningens potentielle effekt vurderes på grundlag af denpotentielle effekt for offentlige og private brugere, herunderforskningens potentiale til at bidrage til den fremtidigevelstandsudvikling og udvikling af velfærdssamfundet i etglobalt perspektiv.I vurderingen kan følgende elementer indgå:Forskningens potentiale til at bidrage til:• Værdiskabelsen i den offentlige og private sektor.• Udviklingen af velfærdssamfundet.• Et forbedret vidensgrundlag for samfundets beslutningerog serviceydelser.• Vækst i vidensniveauet på bestemte forskningsområder.• Kandidat- og forskeruddannelse på højt niveau.• Styrkelse af uddannelsesniveauet generelt.• Internationalt samarbejde med stærke forskningsmiljøerog øget rekruttering af gode forskere fra ind- og udland.• Stimulering af innovation og dermed potentiale til at øgeantallet af nye vidensbaserede virksomheder.• Understøttelse af væksten i små og mellemstorevirksomheder.

FORSKNINGSHØJDENForskningshøjden vurderes på grundlag af ansøgningensoriginalitet og forventede præstationer bedømt ud fra eninternational målestok.I vurderingen kan følgende elementer indgå:• Hypotesernes eller forskningsspørgsmålenes originalitetog nyskabelse.• Den anvendte teori og forskningsmetode set i forhold tilforskningsspørgsmålene.• Udviklingspotentialet og den internationale styrkeposition.• Forskernes internationale omdømme.• Publicering, patent- og licensaftaler samt citation.• Lederens erfaring med forskningsledelse af internationalhøj kvalitet.

POul ErIK MOrTHOrST, FOrMaND”energi er samfundets livsnerve, og strate-gisk forskning er et vigtigt bidrag til etdansk energisystem, der er uafhængigtaf fossile brændsler, og som samtidighar høj forsyningssikkerhed, er økono-misk bæredygtigt og tager hensyn tilmiljø og klima. internationalt investeresder mere og mere i at udvikle teknologiertil det kolossale globale marked formiljøvenlige energi- og klimateknologier,som alle forventer i de kommende årtier.det har stor betydning for den danskekonkurrenceevne, at der på dette områdeer et stærkt strategisk forskningssamar-bejde mellem offentlige institutioner ogprivate producenter og slutbrugere.”

Bæredygtigenergi og miljøVæsentlige samfundsmæssige udfordringer på områdetDet er en energipolitisk målsætning at udvikle Danmark til etsamfund uden eller kun med minimal brug af fossile brændstof-fer, hvor energiforsyningssikkerhed, klima- og miljøhensynsamt omkostningseffektivitet er bærende elementer. Det er enudfordring at udvikle energibesparende, intelligent og klima-venlig teknologi, der kan reducere udslip af drivhusgasser ogpartikler samt mindske afhængigheden af fossile brændsler ogdermed også styrke forsyningssikkerheden. Det er også en ud-fordring at udvikle grønne og mere ressourceeffektive teknolo-gier og nye løsninger for at modvirke klimaforandringerne ogøge tilpasningen hertil.For at imødegå disse udfordringer er det nødvendigt, at forsk-ningen bidrager til at skabe en bæredygtig udvikling, hvor øko-nomisk vækst ikke resulterer i stigende miljøbelastning, og hvorder er fokus på et fremtidigt vedvarende, intelligent og miljø-mæssigt bæredygtigt energisystem samt forsyningssikre miljø-og energiteknologier til en konkurrencedygtig pris og med enminimal påvirkning af klimaet og det omgivende miljø i øvrigt.14

Indsatsen skal også understøtte erhvervslivets muligheder forat udnytte de store fremtidige markedspotentialer på klima-,energi- og miljøområdet.FormandForskningsspecialistPoul Erik Morthorst, Risø Nationallabora-toriet for Bæredygtig Energi, Danmarks Tekniske Universitet,DanmarkMedlemmerProfessorSven G. Sommer, Syddansk Universitet, DanmarkSeniorforskerOle Jørgen Hanssen, Østfoldforskning A/S, NorgeManager for TechnologyPreben Jørgensen, Vattenfall A/S,Heat Nordic, DanmarkInstitutlederJohn K. Pedersen, Aalborg Universitet, DanmarkProfessorKarsten H. Jensen, Københavns Universitet, DanmarkAfdelingslederKaren Edelvang, GEUS – De Nationale Geologi-ske Undersøgelser for Danmark og Grønland, DanmarkProfessorHans L. Pécseli, Universitetet i Oslo, NorgeForskningslederBerit Time, SINTEF Byggforsk, Norge

SAMLET INDSATS FOR FREMTIDENS INTELLIGENTE ENERGISySTEMI 2025 forventes ca. 50 % af Danmarks elproduktion atkomme fra vindenergi. Denne ambition skaliPower-platfor-men bidrage til at indfri ved at udvikle et intelligent og flek-sibelt energisystem, der kan håndtere en fluktuerende el-produktion. Øget fleksibilitet i elforbruget muliggør for-brug, der følger vindkraftproduktionen. Et intelligent ener-gisystem skal f.eks. sørge for, at vores elapparater vågnerop til dåd, når vinden tiltager og genererer masser af vind-møllestrøm – og at de går i dvale, når vinden falder, ogstrømmen forsvinder.iPowerer en af de første SPIR-platforme (Strategic Platforms for Innovation and Research), der er finansieret af15

Det Strategiske Forskningsråd sammen med Rådet for Tek-nologi og Innovation. Platformen samler 32 virksomhederog forskningsinstitutioner fra ind- og udland, der tilsammenrepræsenterer alle nødvendige kompetencer for at kunneudvikle et intelligent energisystem. Professor Anders Troifra Risø DTU står i spidsen for platformen i tæt samarbejdemed Teknologisk Institut og DTUs center for elteknologi.Platformen rummer samarbejde med bl.a. DONG Energy,Vestas, IBM, Danfoss, Grundfos og Greentech Solutionssamt en række mindre virksomheder og øvrige danske ogudenlandske forskningsinstitutioner.

individ, Sygdomog SamfundVæsentlige samfundsmæssige udfordringer på områdetDanmark står overfor store udfordringer på sundhedsområdet,bl.a. som følge af en ændret demografisk sammensætning afbefolkningen. Sygdomme er til stor gene for det enkelte men-neske, og udgifterne til sundhedsvæsenet har meget stor sam-fundsøkonomisk betydning. Patienterne skal sikres behandlingaf høj kvalitet, og sundhedsvæsenets organisation skal sikrepatienterne bedst mulig effekt af behandling.Det er både en udfordring at forebygge sygdomme og at tilbydemere individualiseret behandling, hvor tilpasningen af behand-lingen til den enkelte patient kan skabe grundlag for større ef-fekt og en mulig reducering af bivirkninger. Det er også en ud-fordring at bidrage til at bevare livskvalitet og funktionsevnefor mennesker med kroniske sygdomme.16

FormandProfessorOlle Ljungqvist, Karolinska Institutet, SverigeMedlemmerProfessorJacob Kragstrup, Syddansk Universitet, DanmarkProfessorMickael Bech, Syddansk Universitet, DanmarkSeniorforskerMette Bech Risør, Universitetet i Tromsø, NorgeProfessorAllan Vaag, Rigshospitalet, DanmarkProfessorGitte Moos Knudsen, Rigshospitalet, DanmarkDirektørKim Krogsgaard, Grete Lundbeck European BrainResearch Foundation, DanmarkProfessorStefan Krauss, Rikshospitalet i Oslo, NorgeForskningsdirektørJan Egebjerg, Lundbeck, Danmark

SKRÆDDERSyEDE BEHANDLINGER SKAL FORHINDRE FEJLMEDICINERINGDer er betydelige individuelle forskelle i virkningen af man-ge hyppigt anvendte lægemidler. Nogle patienter får ikkegavn af den medicin, de behandles med, mens andre udvik-ler bivirkninger. Forskellene er ofte arveligt betingede, menmiljøfaktorer kan også spille en afgørende rolle.Det strategiske forskningsprojektINDICESkombinerer vi-den om den enkelte patients genetiske profil med forskelli-ge mål for miljøfaktorers påvirkning med henblik på at ud-vikle strategier til behandling af ADHD og hjertekarsyg-domme ”skræddersyet” til den enkelte patient. Projektetforventes at forbedre behandlingen af disse lidelser, hvorder er store individuelle forskelle i behandlingsresponssamt hyppig optræden af bivirkninger, og at føre til storebesparelser for sundhedsvæsenet.INDICES,der ledes af seniorforsker Henrik Berg Rasmussen,Region Hovedstadens Psykiatri, er et samarbejde mellem før-ende danske og udenlandske universiteter og hospitaler, derrepræsenterer en bred vifte af discipliner, bl.a. farmakologi,genetik, biokemi, bioinformatik, psykiatri og kardiologi. Projek-tet er desuden kendetegnet ved, at størstedelen af bevillingengår til ph.d.-uddannelse, og at alle yngre forskere vil få en delaf deres uddannelse på en udenlandsk forskningsinstitution.17

larS HINrIcHSEN, FOrMaND”Betydningen af sunde kvalitetsføde-varer for det danske velfærdssamfundkan ikke overvurderes. vi lever af atsælge dem, spise dem og udvikle dem,og alle mennesker har en holdningtil dem. jeg er dybt fascineret af demangeartede og nye forskningsdisci-pliner, som med afsæt i vores fødevarerhele tiden udvider vores horisont, nårdet handler om at producere effektivtog bæredygtigt, spise rigtigt og forstå,hvordan ny viden om fødevarer bliver tilnye indtægter for danmark.”

Sundhed, fødevarerog velfærdVæsentlige samfundsmæssige udfordringer på områdetDet er globalt set en udfordring af producere fødevarer til envoksende befolkning. Samtidig er det en udfordring at skabeen bæredygtig produktion af sunde, sikre og velsmagendefødevarer af høj kvalitet samt udvikle en effektiv og konkur-rencedygtig biologisk produktion, der fremmer sundhed, rentmiljø og dyrevelfærd og bidrager til at realisere nye mulighederinden for bæredygtig produktion.FormandDirektørLars Hinrichsen, Danish Meat Research Institute,DanmarkMedlemmerProfessorLiisa Letheenmäki, Aarhus Universitet, DanmarkForskningschefHenrik Jørgen Andersen, Arla Foods, DanmarkProfessorBerit L. Heitmann, Københavns Universitet, DanmarkProfessorMartin Grünow, Danmarks Tekniske Universitet,DanmarkForskningslederPer Kudsk, Aarhus Universitet, DanmarkProfessorTorbjørn Trondsen, Universitet i Tromsø, NorgeProfessorJens Stougaard, Aarhus Universitet, DanmarkAfdelingsleder, overlægeAnne Tjønneland, KræftensBekæmpelse, Danmark

BIrTE HOlST jørgENSEN, FOrMaND”Betydningen af sunde kvalitetsføde-varer for det danske velfærdssamfundkan ikke overvurderes. vi lever af atsælge dem, spise dem og udvikle dem,og alle mennesker har en holdning tildem. jeg er dybt fascineret af de mange-artede og nye forskningsdiscipliner, sommed afsæt i vores fødevarer hele tidenudvider vores horisont, når det handlerom at producere effektivt og bæredyg-tigt, spise rigtigt og forstå, hvordan nyviden om fødevarer bliver til nye indtæg-ter for danmark.”

tranSPort oginfraStrukturVæsentlige samfundsmæssige udfordringer på områdetTransportsystemerne er en livsnerve i det moderne samfund,og transporten af mennesker og gods på land, til vands og i luf-ten stiger og ventes fortsat at stige fremover. Det er en udfor-dring at reducere transportsektorens klima- og miljøbelast-ning, samtidig med at hensynet til økonomisk vækst og stigen-de mobilitet sikres.Der er en række udfordringer bl.a. i forhold til transportens miljø-påvirkninger, energieffektivitet, koordination og langsigtedeintegration af by og land samt hensynet til yderkantsområder.En forskningsindsats skal bidrage til at udvikle og fremtidssik-re transport- og infrastruktursystemer, som kan reducere for-urening, trængsel og transporttid på en omkostningseffektivmåde.20

FRA GRUNDFORSKNINGSCENTER TIL Ny ASFALT OG CO2-REDUKTIONERCO2-udledningen fra transportsektoren har været stigendei mange år, og en reduktion af CO2fra lastbiler, biler, busserosv. er derfor en forudsætning for at skabe et bæredygtigttransportsystem.Forskere fra bl.a. Roskilde Universitet og Vejteknisk Insti-tut med professor i fysik Jeppe Dyre i spidsen adressererdenne udfordring i et strategisk forskningsprojekt,Cooee,hvor målet er at udvikle et nyt asfaltmateriale. Dette er vig-tigt, fordi ca. 25 % af CO2-udledningen fra vejene skyldes,at dæk og vej modarbejder hinanden. Kan en ny type asfaltvære med til at reducere denne rullemodstand, vil benzinforbruget kunne nedsættes, og alle køretøjer vil dermedblive mere energieffektive. Endvidere er der ved en ny typeasfalt også potentiale for reduktion af trafikstøjen.Projektet bygger videre på resultater fra grundforsknings-centeretGlass and Time,hvor der siden 2005 er blevet for-sket i glas og seje væsker. Det er denne viden, der nu skalbringes i anvendelse gennem samarbejde med flere offent-lige og private aktører. Samarbejdet skal på sigt føre til ud-vikling og introduktion af nye produkter og løsningsmodel-ler, der både kan forbedre infrastrukturen i Danmark og giveet kommercielt afkast.21

StrategiSkevækStteknologierVæsentlige samfundsmæssige udfordringer på områdetUdvikling af nye teknologier som f.eks. nanoteknologi, biotek-nologi og informations- og kommunikationsteknologi har alle-rede haft stor betydning for den samfundsmæssige udviklingog er en væsentlig drivkraft for udvikling i produktivitet ogfor den økonomiske udvikling generelt. Der er fortsat storeforskningsmæssige potentialer inden for disse teknologier ogi kombinationen af teknologierne, f.eks. i forhold til udviklingaf forsknings- og innovationsplatforme for det biobaseredesamfund.Hertil kommer, at der er store potentialer i at anvende informa-tions- og kommunikationsteknologi til udvikling af nye, bedreløsninger inden for en række vigtige samfundsområder somf.eks. sundhed, transport, uddannelse og energi.22

BIOCHIPS SKAL GIVE BIOTEKINDUSTRIEN ET LØFT’Lab-on-chips’ (LoC) er små biochips af plastic, der anven-des til analyser inden for bioteknologi og medicin. De ud-mærker sig bl.a. ved at operere på meget små mængder afdet stof, der skal undersøges, og ved at muliggøre nye oghurtige analyser af stor betydning for udviklingen af nyeprodukter baseret på biologisk og medicinsk forskning.Man har i mange år kendt til LoC, men der er stadig storeudfordringer forbundet med at masseproducere dem ogdermed gøre dem bredt anvendelige.I det strategiske forskningscenterPolyNano,der ledes afprofessor Anders Kristensen, DTU Nanotech, vil der blivetaget fat på disse udfordringer i et samspil mellem kompe-tencer inden for bearbejdning af plast ved hjælp af avanceretmikro- og nanoteknologisk produktionsteknologi og førendebioteknologisk forskning. Forskningen vil foregå i et tæt sam-spil med forskere fra Tyskland, Kina og Nordamerika. Den vilinddrage en lang række danske bioteknologivirksomheder ogdermed understøtte innovation og udvikling af nye produkter.Samtidig indgår der samarbejde med danske mikroteknologi-firmaer, så de nye teknologier også kan omsættes til praksis.Målet er at gørePolyNanotil et førende kompetencecenterfor produktionsmoden fabrikation af LoC og at sikre danskbiotekindustri en væsentlig konkurrencemæssig fordel.23

HaNS SIggaarD jENSEN, FOrMaND”uddannelsernes kvalitet og effekt eri fokus. vi ved, at vi for at blive rigereog leve bedre skal være klogere. derer også fokus på, at der skal brugesmere viden om uddannelse for at løsede mange problemer, vi har. det er etoplagt område for strategisk forskning.vi har brug for ny og basal viden omlæring og om læringens processer ogorganisering for at løse problemerne.det skal ske i samarbejde mellemforskerne og dem, der har problemerne,så de selv bliver bedre i stand til at løsedem – ved hjælp af mere viden og enbedre evne til at bruge den.”

uddannelSeog kreativitetVæsentlige samfundsmæssige udfordringer på områdetUddannelse, læring og kompetenceudvikling er afgørendefor fremtidssikringen af velstand og vækst og er desuden afstor betydning for den enkeltes muligheder og for samfundetssammenhængskraft.Det er regeringens målsætning, at 95 % af en ungdomsårgangskal have en ungdomsuddannelse, og at 50 % skal have en vide-regående uddannelse. Det skal bidrage til at sikre et tilstræk-keligt udbud af velkvalificeret arbejdskraft. Samtidig stillerden globale konkurrence høje krav til uddannelsernes kvalitet.Det er en udfordring at bidrage til at løfte uddannelses- og kom-petenceniveauet i den danske befolkning, til at forbedre kvalite-ten af uddannelserne, til at flest muligt får en kompetencegiven-de uddannelse, og til at befolkningens kompetencer udvikler sigi takt med de udfordringer, som opstår i en globaliseret verden.24

FormandProfessor, centerleder, prodekanHans Siggaard Jensen,Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Faculty of Arts,Aarhus Universitet, DanmarkMedlemmerSelvstændig konsulentElisabeth Flensted-Jensen, DanmarkProfessorKjell G. Salvanes, Norges Handelshøyskole, NorgeProfessorGøsta Esping-Andersen, Universitat Pompeu Fabra,SpanienCompensation and Benefits ManagerBjørg Colding, LeoPharma A/S, DanmarkProfessorIngela Josefson, Stockholms dramatiska högskola,Sverige og Universitetet i Nordland, Norge