Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 128
Offentligt
972352_0001.png
972352_0002.png
972352_0003.png
972352_0004.png
972352_0005.png
972352_0006.png
972352_0007.png
972352_0008.png
972352_0009.png
972352_0010.png
972352_0011.png
972352_0012.png
972352_0013.png
972352_0014.png
972352_0015.png
972352_0016.png
972352_0017.png
972352_0018.png
972352_0019.png
972352_0020.png
(YDOJ HW YDOJ IRU IUHPWLGHQ"$QEHIDOLQJHU IUD HQ DUEHMGVJUXSSHXQGHU 7HNQRORJLUnGHW
0DUWV 
(YDOJ  HW YDOJ IRU IUHPWLGHQ"$QEHIDOLQJHU IUD HQ DUEHMGVJUXSSH XQGHU 7HNQRORJLUnGHW
3URMHNWOHGHU,GD(OLVDEHWK $QGHUVHQ
3URMHNWPHGDUEHMGHU.DWULQH /LQGHJDDUG -XXO
-RXUQDOLVW-DNRE 9HGHOVE\
7HNQRORJLUnGHW 
,6%1 
Indhold
Forord ................................................................................................................................................................. 3Resumé............................................................................................................................................................... 4Introduktion til Teknologirådets projektE-valg – en udfordring for demokratiet?...........................5Grundlæggende principper for digitale valg ............................................................................................. 7Anbefalinger om digitale valg ...................................................................................................................... 9Anbefaling 1: De grundlæggende principper for digitale valg bør efterleves .......................................... 9Anbefaling 2: E-valg skal have central styring og ansvarsplacering.......................................................... 9Anbefaling 3: Der skal nedsættes et uafhængigt organ med rådgivnings- og revisionsfunktion10Anbefaling 4: De økonomiske konsekvenser af digitale valg bør afklares .............................................10Anbefaling 5: Der bør skabes en valgmodel med mobile valgsteder med internetopkoblingtil forsøgsprojekt.................................................................................................................................................11Anbefaling 6: Valget bør baseres på fleksible valglister og fleksible stemmesedler ............................14Anbefaling 7: Der bør gennemføres et forsøgsprojekt med digitale valg i mindst trekommuner i 2013................................................................................................................................................14Anbefaling 8: Effekterne af forsøg med digitale valg skal evalueres systematisk ................................15Anbefaling 9: Tag borgerne med på råd .........................................................................................................16
Baggrundsrapporten: Indhold .................................................................................................................... 17
1
2
ForordTeknologirådet gennemfører hvert år et projekt, der finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologiog Udvikling og har til hensigt at etablere debatskabende aktiviteter på it-sikkerhedsområdet. I 2010besluttede Teknologirådets bestyrelse i samråd med IT- og Telestyrelsen, at projektetE-valg – en udfor-dring for demokratiet?skulle være dette års it-sikkerhedsprojekt.Projektets overordnede formål er at vurdere, hvorvidt og hvordan man kan tilrettelægge og understøttedigitale valg til lovbestemte valg i Danmark. Til at belyse dette har Teknologirådet nedsat en arbejds-gruppe, der tilsammen afspejler et bredt kompetencefelt. Arbejdsgruppen består af:Birgitte Kofod Olsen, TrygChristian Wernberg-Tougaard, Rådet for Større IT-SikkerhedErik Frøkjær, Datalogisk Institut, Københavns UniversitetHenning Mortensen, DI ITEKKlaus Levinsen, Institut for Statskundskab, Syddansk UniversitetMichael Hedelund, Dansk Ungdoms FællesrådSteffen Stripp, Dansk Metal
Projektet afsluttes med to rapporter. Den første er nærværende anbefalingsrapportE-valg – et valg forfremtiden?der indeholder arbejdsgruppens bud på grundlæggende principper for digitale valg og ni an-befalinger. Den anden rapport er en baggrundsrapport, der ligeledes er tilgængelig i elektronisk form påTeknologirådets hjemmeside. I baggrundsrapporten er der mulighed for at dykke dybere ned i projektetsarbejdspapirer og vurderingsværktøjer, som vi henviser til i denne anbefalingsrapport.Teknologirådet vil gerne afslutningsvist takke alle, der har bidraget til projektet. En særlig tak skal lyde tildeltagerne i arbejdsgruppen for deres store engagement.Teknologirådet, marts 2011Ida-Elisabeth Andersen, projektlederKatrine Lindegaard Juul, projektmedarbejder
3
ResuméDanmark skal gøre sig selvstændige erfaringer med e-valg.Sådan lyder den overordnede vurdering fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet. I nærværende anbe-falingsrapportE-valg – et valg for fremtiden?bliver der samtidig lagt vægt på, at det danske samfund skalgå forsigtigt og prøvende frem, når valg skal digitaliseres. På den ene side har vi et valgsystem, der i skri-vende stund er tillid til, og på den anden side er det vanskeligt at forestille sig, at vi ikke stemmer digitaltom 50 år. Det er en målsætning, at valghandlingen skal udvikle sig i takt med det samfund, hvori denindgår.Med dette holdningsmæssige afsæt anbefaler arbejdsgruppen, at der bliver gennemført et forsøgsprojekti mindst tre kommuner. Arbejdsgruppen foreslår, at man i forsøget anvender en valgmodel med mobilevalgsteder i et kontrolleret miljø, fx indrettet i valgbusser. I en periode op til valgdagen fungerer det mo-bile valgsted som et supplement til den traditionelle brevstemmeordning, mens det bliver opstillet på detraditionelle valgsteder på selve valgdagen. En grovskitse til en sådan model er fremlagt. Det mobilevalgsted er tænkt realiseret på basis af helt almindeligt forekommende IT-udstyr ogikkededikeredestemmemaskiner, idet arbejdsgruppen vurderer, at dedikeret afstemningshardware ikke er økonomiskrealisabelt.Forsøget skal nøje styres fra centralt hold. Alle væsentlige dimensioner – sociokulturelle såvel som tekni-ske og økonomiske – skal underkastes systematisk evaluering og rapportering, så en bred offentlighedkan få indgående forståelse af, hvad forsøget afdækker af stærke og svage sider ved den afprøvede formfor e-valg.Forsøget er udformet således, at det bør kunne fremme valgdeltagelsen i kraft af:at de mobile valgsteder kan være tilgængelige i en periode op til valgdagenat man kan placere de mobile valgsteder i nærheden af, hvor mange mennesker færdesat e-valgsystemet bliver udformet på en sådan måde, at vælgere med bopæl i andre opstillings-kredse end forsøgskommunernes kredse kan benytte sig af de mobile valgsteder
Med udgangspunkt i Europarådets anbefalinger om e-valg har arbejdsgruppen indledningsvist opstilleten række grundlæggende principper for digitale valg. Arbejdsgruppen mener, at principperne er heltcentrale for at fastholde den gode tradition omkring demokratiske valg i Danmark. Principperne skalderfor respekteres og anvendes i såvel udvikling som evaluering af en given digital valgmodel for at vur-dere, om modellen er ønskværdig eller ej.
4
Introduktion til Teknologirådets projektE-valg – enudfordring for demokratiet?I Danmark har vi begrænsede erfaringer med digitale valg, men interessen for at prøve kræfter med elek-troniske afstemningsmedier er til stede fra politisk hold. Senest i april 2010 blev beslutningsforslag 174om indførelse af mulighed for digitale valg førstebehandlet i Folketinget. Under førstebehandlingen an-befalede indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder i sin indledende tale, at Folketinget afventerudfaldet af Teknologirådets e-valgsprojekt, inden det tager yderligere stilling til forslaget.
AfgrænsningTeknologirådets projektE-valg – en udfordring for demokratiet?er afgrænset til lovbestemte valg i Dan-mark. Med lovbestemte valg menes valg til Folketinget, Europa-Parlamentet, kommunalbestyrelser, re-gionsråd og ydermere folkeafstemninger. Det vil sige, at projektet ikke tager højde for valg til fx fagligeorganisationer og skolebestyrelser, hvor brugen af elektroniske afstemningsmedier er udbredt.Digitale valg er fortolket som digital støtte til én eller flere dele af de aktiviteter, der knytter sig til valg-handlingen. E-valgsprojektets fokus er lagt på digital støtte ved selve valghandlingen. Arbejdsgruppenhar ikke taget stilling til i hvilke øvrige dele af den eksisterende valgproces øget digitalisering kunnevære hensigtsmæssig, fx brugerstyret udskrivning af valgkort via NemID.Når fokus er lagt på digital støtte ved selve stemmeafgivelsen, skyldes det, at netop dette skridt rejser enlang række nye og komplicerede problemstillinger om fx sikkerhed, forståelighed og tillid. Internationaltset har problemstillingerne vist sig at være vanskelige at håndtere. Flere lande har således haft dårligeerfaringer med forsøg på at indføre e-valg. Det har kostet dyre lærepenge og kan i de pågældende landehave reduceret den folkelige tillid til valgsystemet. Andre lande synes dog at have haft positive erfaringermed e-valg. Samlet tegner der sig således ikke noget klart billede af, hvordan e-valg kan indføres på eneffektiv og demokratisk set fuldt betryggende måde.
Fremmødevalg vs. fjernvalgVed vurdering af digitale valg er det helt nødvendigt at skelne mellem fjernvalg, hvor it-systemet anven-der vælgerens egen pc, der ikke er under kontrol, og fremmødevalg, hvor it-systemet er opstillet af an-svarlige for valget og dermed er kontrolleret. Det kan opstilles således:FremmødevalgKontrolleret miljøFjernvalgUkontrolleret miljø
Disse sondringer er vigtige, når man skal vurdere styrker og svagheder ved et givent e-valgsystem og harderfor været helt centrale i arbejdsgruppens analyser og diskussioner. Overordnet set anfægter et fjern-valg flere grundlæggende principper i dansk valglovgivning end et fremmødevalg, idet nogle krav vilvære vanskelige eller umulige at sikre i et ukontrolleret miljø. Her skal det fremhæves, at et fjernvalgblandt andet udfordrer grundlæggende principper om frie og hemmelige valg, da man ikke kan sikre, atden enkelte vælger hjemme ved pc’en afgiver sin stemme uden tvang og i hemmelighed.
5
ProjektforløbetProjektetE-valg – en udfordring for demokratiet?blev for alvor igangsat i marts 2010, hvor det første afseks arbejdsgruppemøder blev afholdt. Her blev medlemmerne af arbejdsgruppen enige om et forløb medto overordnede faser, hvor første fase primært havde e-valgsteknologier og herunder informationssikker-hed og privacy for øje, mens anden fase skulle vurdere e-valgs konsekvenser for den politiske adfærd ogkultur.Til projektet blev der indledningsvist udarbejdet tre scenarier, der havde til formål at visualisere, hvordanfremtidige digitale valgsystemer kan se ud:Scenarie 1:Stemmeboks på valgstedetScenarie 2:Mobil brevstemmeboksScenarie 3:Stemmeafgivelse via internet fra egen pcDe tre scenarier har været et gennemgående vurderingsværktøj for arbejdsgruppen i projektforløbet og erblevet anvendt i projektets to workshops, hvor en kreds af eksperter og interessenter på e-valgsområdethar medvirket i vurderingerne.
WorkshopsI juni 2010 blev den første workshop i projektet afholdt. Her diskuterede deltagerne, hvordan et e-valgsystem skal se ud for at kunne leve op til de krav, vi stiller til informationssikkerhed og privacy. Ar-bejdsgruppen udfærdigede en liste med principper, som digitale valg bør opfylde.1Med udgangspunkt ide opstillede principper vurderede deltagerne for hvert af de tre scenarier, hvilke krav der er vanskeligeeller umulige at håndtere for et givent e-valgsystem, ligesom trusler mod informationssikkerhed og pri-vacy blev diskuteret. To krav, der særligt gik igen i diskussionerne, var spørgsmålet om, hvorvidt det ermuligt at sikre stemmehemmeligheden og bevare den folkelige kontrol, når valghandlingen foregår digi-talt.Projektets anden workshop blev afholdt i november 2010. Her vurderede deltagerne, hvordan man kantilrettelægge og understøtte et digitalt valg, hvis det skal leve op til den demokratiske udfordring, somarbejdsgruppen fokuserede med tre nøglebegreber: Demokratisk legitimitet, tillid og valgdeltagelse. Ud-over de tre scenarier blev der til formålet udarbejdet fire baggrundsinterview, hvor udvalgte demokrati-ske problemstillinger blev behandlet. Workshoppens diskussioner understregede først og fremmest, atdét at indføre digitale valg ikke er noget, man bare sådan lige gør. Man skal træde varsomt, når man vilforny et valgsystem og en demokratisk tradition, der er stor tillid til i befolkningen.Scenarier og baggrundsinterview kan læses i deres fulde længde i den omtalte baggrundsrapport, derindeholder arbejdsmaterialer og vurderingsværktøjer, der er blevet udarbejdet igennem projektforløbet.Her er der mulighed for at tilegne sig en mere dybdegående viden om e-valgsprojektet. Det er vigtigt atunderstrege, at baggrundsrapporten ikke skal læses som arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger.
1
Jf. kapitlet “Grundlæggende principper for digitale valg”.
6
Grundlæggende principper for digitale valgArbejdsgruppen har indledningsvist opstillet en række principper, som digitale valg bør opfylde. Disseprincipper er opstillet med udgangspunkt i Europarådets anbefalinger om juridiske, operationelle ogtekniske standarder for e-valg.2Arbejdsgruppen fastslår, at de principper, som Europarådet opstiller, alleer centrale for fastholdelse af den gode tradition omkring demokratiske valg i Danmark. Derfor skal disseprincipper respekteres.Foruden Europarådets anbefalinger har arbejdsgruppen suppleret med yderligere to principper. For detførste bør den særlige kultur, der omgærder danske valg, i vid udstrækning bevares for nuværende. Derbør i forhold til at fastholde en - i international sammenhæng - høj valgdeltagelse ikke laves for storeændringer på én gang. En gradvis og erfaringsbaseret udvikling af digitaliseringen er at foretrække. Fordet andet er det vigtigt at sikre, at elektroniske valg ikke væsentligt fordyrer processen med at afholdedemokratiske valg i Danmark. Ligeledes må økonomiske hensyn ikke medføre fravalg af de øvrige prin-cipper. Det er endvidere vigtigt at pointere, at etablering af e-valg er et omfattende it-projekt. En succesvil kræve et velfunderet og velstyret projekt.I arbejdet med at anbefale en model for digitale valg bruges principperne til at teste, om en given valg-model er ønskværdig eller ej. Derudover bør principperne indgå i såvel udvikling som evaluering af et e-valgsystem. Anbefalingerne i denne rapport er derfor givet i overensstemmelse med følgende principper:1. E-valgsystemet skal være letforståeligt og enkelt at bruge:-Valgmulighederne præsenteres på en ensartet måde.-Den digitale præsentation af valgmulighederne skal være udformet så vælgerne:-Ikke hindres i at afgive stemme-Ikke afgiver stemme i strid med deres ønske-Kan afbryde stemmeafgivning og kan ændre deres valg undervejs-Ikke er i tvivl om, hvornår stemmeafgivningen er afsluttet2. E-valgsystemet skal understøtte stemmehemmeligheden:-De afgivne stemmer skal være anonyme-Der må efterfølgende ikke kunne etableres forbindelse mellem stemme og vælger-Vælgeren må ikke være i besiddelse af et bevis på den afgivne stemme efter stemmeafgivelsen-Afgivne stemmer skal holdes hemmelige indtil optælling3. E-valgsystemet skal opretholde frie valg:-Der må ikke kunne udøves manipulation eller pres på vælgeren til at afgive en bestemt stemme-Der skal kunne stemmes blankt4. E-valgsystemet skal forhindre manipulation af stemmeresultatet:-En afgiven stemme må ikke kunne ændres-Tilgængelighed og integritet af de afgivne stemmer skal opretholdes og kunne modstå malfunktion,systemnedbrud og fjendtlige angreb-Hver vælger må kun kunne afgive én stemme
2
Recommendation Rec(2004):Legal, operational and technical standards for e-voting.
7
5. E-valgsystemet skal sikre en nøjagtig stemmeoptælling:-Enhver stemme skal tælles med, og hver stemme skal kun tælles én gang6. E-valgsystemet skal indeholde revision og dokumentation:-Der skal dannes et pålideligt og tilstrækkeligt detaljeret revisionsspor (logning), så der kan gennem-føres såvel elektronisk som fysisk kontrol-Revisionssporet skal registrere tid og hændelser, herunder antal vælgere, antal afgivne stemmer,antal ugyldige stemmer, optælling og omtælling, samt registrere ethvert angreb på systemets funk-tion, systemfejl, malfunktioner og andre trusler mod systemet-Revisionssporet skal opretholde vælgerens anonymitet uafbrudt7. E-valgsystemet skal give mulighed for omtælling:-Der skal kunne foretages genoptælling af delresultater-Systemet må ikke udelukke hel eller delvis gentagelse af et valg (eller afstemning)8. E-valgsystemet skal opretholde den folkelige kontrol:-Vælgerne skal have mulighed for at udøve kontrol med valghandlingen9. E-valgsystemet skal være driftsikkert:-Systemet skal indeholde forholdsregler, som sikrer tilgængelighed af services under afstemningen-Systemet skal kunne modstå malfunktion, strøm- og systemnedbrud og fjendtlige angreb10. E-valgsystemet skal opfylde persondataloven, herunder sikkerhedsbestemmelserne:-Autentifikationsdata om vælgeren skal beskyttes mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, fortabel-se eller forringelse-Autentifikationsdata om vælgeren skal beskyttes mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab,misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven11. E-valgsystemet skal opretholde den demokratiske kultur ved valg:-Den demokratiske kultur skal opretholdes ved valghandlingen. De eksisterende normer og traditio-ner forbundet med valghandlingen skal medtænkes i rammerne for e-valg-Den tillid, befolkningen har til valghandling og valgresultat, skal medtænkes og fastholdes ved ind-førelse af e-valg-Indførelse af e-valg skal gøre det lettere tilgængeligt at deltage i valget12. E-valgsystemet skal have en rimelig omkostning:-Der skal altid udarbejdes en helhedsvurdering af omkostningerne i forhold til fordele og ulemper forvælgerne og valgsystemet-Omkostninger ved e-valg skal modsvares af fordele i form af fx øget tilgængelighed, øget adgang tilat afgive stemme og øget valgdeltagelse-Økonomiske hensyn må ikke betyde, at man fravælger eller tager øget risici i relation til de øvrigeprincipper
8
Anbefalinger om digitale valgArbejdsgruppen har overvejet mange forskellige modeller for digitale valg og har ligeledes overordnet setpå udenlandske erfaringer og forskning. Endelig har arbejdsgruppen som nævnt ovenfor opstillet enrække principper, som tilsammen udgør det værdigrundlag, der er udgangspunktet for at arbejde meddigitale valg. På denne baggrund fremsættes der ni konkrete anbefalinger, som Folketinget og Indenrigs-og Sundhedsministeriet bør gå videre med.Anbefalingerne kan opsummeres som følger:1. De grundlæggende principper for digitale valg bør efterleves2. E-valg skal have central styring og ansvarsplacering3. Der skal nedsættes et uafhængigt organ med rådgivnings- og revisionsfunktion4. De økonomiske konsekvenser af digitale valg bør afklares5. Der bør skabes en valgmodel med mobile valgsteder med internetopkobling til forsøgsprojekt6. Valget bør baseres på fleksible valglister og fleksible stemmesedler7. Der bør gennemføres et forsøgsprojekt med digitale valg i mindst tre kommuner i 20138. Effekterne af forsøg med digitale valg skal evalueres systematisk9. Tag borgerne med på råd
Anbefaling 1: De grundlæggende principper for digitale valg bør efterlevesArbejdsgruppen vurderer, at de ovenfor omtalte grundlæggende principper for digitale valg bør opret-holdes med det formål at bibeholde den høje tillid til valghandling og valgresultat, som vi kender det idag. Folketinget og Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør derfor vurdere valgmodeller ud fra disse prin-cipper.
EffektBevarer en høj tillid til valghandlingen og valgresultatet
Anbefaling 2: E-valg skal have central styring og ansvarsplaceringFor at bevare tilliden til valghandlingen er det vigtigt, at valget forløber på samme genkendelige mådeover hele landet. Udvælgelsen af et e-valgsystem og fastsættelse af retningslinjer for drift af e-valgsystemog afvikling af valget samt etablering af revision skal være en central opgave. Det kan ikke overlades tilhver enkelt kommune at vælge e-valgsystem og forestå drift af systemet. Ansvaret for at anskaffe ogdrive e-valgsystemet skal placeres entydigt hos en central myndighed, formentlig Indenrigs- og Sund-hedsministeriet. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at man fra centralt hold udarbejder en kravspecifika-tion, og at der sker en central styring af valget. Dette må anses som en forudsætning for, at en række afprincipperne kan efterleves.
9
EffektE-valgsystemet er i overensstemmelse med grundlæggende principperSikrer et ensartet højt niveau for it-sikkerhed, informationssikkerhed og privacyFastholder tillid til valghandling og valgresultat
Anbefaling 3: Der skal nedsættes et uafhængigt organ med rådgivnings- og revi-sionsfunktionMed indførelse af et e-valgsystem vil det være nødvendigt at etablere et uafhængigt organ (en “auditingkomité”), som varetager verifikation af e-valgsystem og revision af e-valgsystemets valgresultat. Detteuafhængige organ er nødvendigt, fordi der med anvendelse af e-valgsystem uundgåeligt vil blive ele-menter i valghandlingen, som man ikke kan underkaste folkelig kontrol, men må kontrollere ved revisi-onsaktiviteter. Etablering af et sådant uafhængigt organ indgår ligeledes i Europarådets anbefalinger.Det uafhængige organ skal etableres, før et e-valgsystem bliver udvalgt/udviklet, og e-valghandlingenbliver tilrettelagt.Det uafhængige organ rådgiver om procedurer for e-valg, herunder sikkerhedsforanstaltningerne. Orga-net skal endvidere påse e-valgets korrekte gennemførsel fra start til slut. Der skal – med revisionskyndigassistance – foretages en afsluttende evaluering af e-valgets gennemførsel, og forslag til korrektion afprocedure og metoder skal forelægges Folketinget (Kommunaludvalget).En vigtig rolle for det uafhængige organ er desuden at sikre, at tilliden til valget bevares. Man bør derforrekruttere medlemmer fra Folketingets partier og individuelt udpegede personer med faglig viden om e-valgsystemer både funktionelt, teknisk, sikkerhedsmæssigt og demokratisk. Endvidere skal organet haveadgang til at benytte uafhængig bistand fra fx revisionsfirmaer og it-sikkerhedsfirmaer.
EffektSikrer at valghandling med e-valgsystem er korrektSikrer et ensartet højt niveau for it-sikkerhed, informationssikkerhed og privacySikrer tillid til valgresultatet i samspil med den folkelige kontrol
Anbefaling 4: De økonomiske konsekvenser af digitale valg bør afklaresArbejdsgruppen har forsøgt at få et overblik over omkostningerne ved at afholde digitale valg. I bag-grundsrapporten gengives vores estimater for disse. Det skal bemærkes, at estimaterne er behæftet medbetydelig usikkerhed.Arbejdsgruppen vurderer, at der næppe er penge at spare på digitale valg i forhold til det nuværendevalgsystem.Det er ligeledes arbejdsgruppens vurdering, at anvendelse af dedikerede stemmemaskiner vil indebæreså store omkostninger, at det ikke er en realistisk løsning.
10
Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en tværfaglig gruppe med deltagelse af eksperter med videninden for særligt økonomi, it-udvikling og valgorganisering. Denne ekspertgruppe får til opgave indenudgangen af 2011 at få afklaret de økonomiske konsekvenser af digitale valg.
EffektTransparens i omkostningsniveau for digitale valgTilvejebringelse af en økonomisk bæredygtig teknisk løsning, der kan fremme effektive digitale valg
Anbefaling 5: Der bør skabes en valgmodel med mobile valgsteder med internet-opkobling til forsøgsprojektArbejdsgruppen har gennemgået en række forskellige modeller for digitale valg og herunder opstillet treaf dem i valgscenarier, som findes i baggrundsrapporten. Blandt disse finder arbejdsgruppen, at isærmodellen med en mobil brevstemmeboks kan give god inspiration. Kort opsummeret er det arbejdsgrup-pens vurdering, at:anvendelse af dedikerede stemmemaskiner på valgstedet ikke er økonomisk realisabelt og ikke ska-ber nogen reel ændring af valghandlingen.internetvalg fra hjemmet ikke kan afvikles med tilstrækkelig sikkerhed og vil tendere mod at ude-lukke vælgere og åbne muligheder for, at stemmer ikke afgives hemmeligt eller afgives under valg-pres.
Arbejdsgruppen forestiller sig, at der fra centralt hold udvikles et e-valgsystem med digitale valgbokse oget centralt valgsystem, som den enkelte stemme fra valgboksen rapporteres ind til. Valgboksen er enalmindelig pc, som allerede findes lokalt, og som til lejligheden installeres med en særlig valgprogram-pakke.3
En skitse til et e-valgsystemArbejdsgruppen anbefaler, at der fra centralt hold udvikles et valgsystem med digitale valgbokse og etcentralt valgsystem til forsøgene i mindst tre udvalgte kommuner (jf. anbefaling 2 og 7).
Den digitale valgboksDen digitale valgboks er en almindelig pc med visse minimumskrav. Det betyder, at det er muligt at an-vende allerede indkøbte pc’er eller efter valget genanvende pc’erne til andre formål. Den digitale valg-boks består foruden selve pc’en af et standardtastatur, en standard-mus, eller som alternativ hertil entrykfølsom skærm, og en printer. Bemærk at de kraftige tavle-computere, som i øjeblikket fremkommerpå markedet i stort tal, vil kunne vise sig at give muligheder for både bedre og billigere løsninger endpc’erne.Den digitale valgboks klargøres i kommunerne med en programpakke leveret fra en central myndighed.For at sikre, at der er kontrol med pc’en, må der ikke være installeret anden software på den under valget.Programpakken indeholder et standard styresystem, et valgprogram og et sikkerhedsprogram. Pc’en skalvære “hærdet” – det vil sige, at man ikke skal kunne forandre terminalen, når denne først er klargjort.Ligeledes skal ekstern tilgang blokeres (USB, CD/DVD-drev etc. skal digitalt afblændes).3
Den anbefalede model er inspireret af – men ikke identisk med – modellen med mobile brevstemmebokse fra scenarierne(jf. baggrundsrapporten).
11
De digitale valgbokse skal hele tiden befinde sig i et kontrolleret miljø – enten i form af sikret opbevaring,en bemandet valgbus eller et valglokale.Der foretages en permanent opkobling til det centrale e-valgsystem eller ved hver stemmeafgivning.Pc’en kan kobles trådløst på internettet og kommunikerer via en VPN-linje (Virtuel Private Network),hvor data bliver krypteret, og der er sikkerhed for, at stemmer modtages fra en autoriseret valgboks. Vedstemmeafgivningen printes ligeledes en papirstemmeseddel.
Det centrale valgsystemDet centrale valgsystem afvikles på en dedikeret server i et sikkert driftscenter med en central myndig-hed som ansvarlig. Stemmer modtages via et krypto-system, som sikrer adskillelse af vælger og stemme.Dermed sikrer man, at afstemningen er hemmelig.På serveren foregår en sammenlægning af stemmerne, og der dannes en liste med vælgere, der har brev-stemt fordelt på valgsteder – uden sammenhæng mellem vælger og stemme.
Udvikling og kontrolUdvikling af valgsystemet – såvel det centrale system som den digitale valgboks – skal ske med storåbenhed. Man bør gennemføre et kritisk review af systemet nationalt og internationalt. Medier, interes-seorganisationer, forskere og offentligheden skal have adgang til al relevant dokumentation, herunderdetaljerede systembeskrivelser, testrapporter fra brugbarheds- og funktionstest og referater fra styre-gruppemøder. Endvidere skal et centralt uafhængigt organ kontrollere, at systemet er udviklet på betryg-gende vis og virker på den tiltænkte måde (jf. anbefaling 3). Det uafhængige organ skal ligeledes tilse, atder er procedurer, som sikrer, at der ikke manipuleres med systemet.
Valgbus og valglokalerDe digitale valgbokse kan opstilles i en særlig valgbus, der kører rundt, og som er indrettet som valgsted.Man kan endvidere opstille valgboksene i egnede lokaler, fx store institutioner, arbejdspladser, pleje-hjem, biblioteker og indkøbscentre. Den enkelte vælger bliver identificeret af valgtilforordnede. Den til-forordnede scanner stregkoden på valgkortet, hvorefter vælgeren overlades til sig selv og stemmer i etaflukket rum. Der skal på forhånd være en godkendelse af, hvilke lokationer der må afgives stemmer fra.
ValgprocesI perioden før valget anvendes de digitale valgbokse til brevstemmer. Det centrale valgsystem opsamlerstemmerne og afleverer stemmeresultatet til det enkelte valgsted, hvor det indgår i den sædvanlige op-tælling af stemmer. De printede papirstemmesedler afleveres i en lukket kuvert til valgtilforordnede ogsamles hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De anvendes til revisions- og kontrolformål og er backup,hvis der sker sammenbrud el. lign. i det centrale valgsystem. Valgstedet skal kontrollere, at antal brev-stemmer modtaget fra e-valgsystemet er lig det antal vælgere, der på valglisten er markeret at have afgi-vet digital brevstemme.På selve valgdagen rykkes de digitale valgbokse til de klassiske valglokaler, og vælgerne stemmer påvalgboksen i små aflukkede rum, som det kendes ved de nuværende valg. På valgdagen anvendes papir-stemmesedlen, som den digitale valgboks printer, som traditionel stemmeseddel og afleveres i stemme-boksene sammen med de stemmesedler, hvor krydset er sat med blyant.På valgsteder med digital valgboks skal der være valgtilforordnede, som har modtaget uddannelse i dis-ses funktion, og valgstedet skal have adgang til at tilkalde servicepersonale ved driftsproblemer.
12
På baggrund af blandt andet sikkerhedsvurdering på workshop-1 er det arbejdsgruppens vurdering, at e-valgløsningen, der er skitseret her, vil kunne være robust i forhold til mulige trusler og angreb – underforudsætning af, at sikkerhed har høj prioritet i systemudviklingen, og at der er stor omhyggelighed i detorganisatoriske og tekniske drift set-up.Den digitale valgboks er som nævnt mobil. Sigtet er at møde vælgerne, hvor de befinder sig. Valgboksenekan benyttes så snart, der er åbnet for at afgive brevstemmer. I lighed med afgivelse af brevstemme i dagskal en vælger kunne stemme uanset, hvor han eller hun har bopæl.På valgboksen vises stemmemulighed på det pågældende tidspunkt. I starten vil det kun være en listemed partier, der er tilgængelig, og vælgeren har selv mulighed for at angive kandidat. Når den færdigestemmeseddel foreligger, præsenteres den stemmeseddel, som vælgeren ville møde på sit tildelte valg-sted.Der skal selvsagt være stor opmærksomhed på brugergrænsefladen. Det skal på forhånd gennem syste-matisk afprøvning være sikret, at brugen af terminalerne er forståelig og bekvem for alle vælgere, herun-der vælgere med forskellige handicap.Valgboksen printer en stemmeseddel med vælgerens stemme, og denne afleveres – under kontrol – i enkuvert, som lukkes.De afgivne elektroniske brevstemmer opsamles af det centrale valgsystem. Det centrale valgsystem sør-ger for, at de afgivne brevstemmer afleveres til de rette afstemningssteder, så de kan indgå i den almin-delige optælling, når valghandlingen er afsluttet. På de digitale valglister er vælgere, som har afgivetbrevstemme markeret, således at de ikke kan afgive endnu en stemme. Afgivelse af brevstemme på demobile valgsteder skal naturligvis forløbe på en sådan måde, at stemmehemmeligheden respekteres.Denne anvendelse af digitale valg vil give mulighed for, at der indhøstes erfaringer med digitale valg pået begrænset og kontrolleret område. Men samtidig ligger der det perspektiv i modellen, at det blivermere tilgængeligt at afgive sin stemme, hvilket kan være med til at fastholde og øge den høje valgdelta-gelse i Danmark.På selve valgdagen rykkes de digitale valgbokse til de klassiske valglokaler, og vælgerne stemmer påvalgboksen i små aflukkede rum, som det kendes ved de nuværende valg. Valgboksen printer en stem-meseddel med vælgerens stemme, som afleveres i stemmeboksen på linje med øvrige afgivne stmmer. Påselve valgdagen kan vælgerne kun stemme på deres tildelte afstemningssted i deres bopælskommune.En løsning, hvor en almindelig pc bliver anvendt som digital valgboks, skønnes på det foreliggende end-nu usikre grundlag at være en løsning med rimelig økonomi. Arbejdsgruppen vurderer, at omkostninger-ne vil være betydeligt lavere end ved en løsning med dedikeret hardware til den digitale stemmeboks.Sådanne valgbokse bliver hurtigt forældede og skal udskiftes løbende.4Denne beskrevne model for digitalt valg er et første kontrolleret skridt, som efter arbejdsgruppens samle-de vurdering er i overensstemmelse med de opstillede grundlæggende principper. Det er arbejdsgruppenshelt grundlæggende vurdering, at indførelse af digitale valg bør ske gradvist og i overskuelige skridt, somfastholder sikkerhed og tillid til valghandlingen (jf. anbefaling 7).
4
Jf. baggrundsrapportens kapitel “Økonomi for de tre scenarier for e-valg”.
13
EffektSystemet er i overensstemmelse med grundlæggende principperValgdeltagelsen gøres lettere tilgængelig for fx immobile grupperStemmeboksen kan komme tættere på potentielle sofavælgereDen tekniske løsning er fleksibelLøsningen vurderes at have en fornuftig økonomiUdvikling og afprøvning af denne løsning åbner mulighed for systemeksport
Anbefaling 6: Valget bør baseres på fleksible valglister og fleksible stemmesed-lerDigitale valglister og stemmesedler bør produceres centralt og stilles til rådighed for kommunerne overen bred kam. Formålet er at opnå højere fleksibilitet for vælgerne. Når en vælger bor i en kommune ogarbejder i en anden, kan vælgeren stemme, når en valgbus kommer forbi arbejdspladsen, det lokale ind-købscenter eller det plejehjem, hvor vælgeren besøger familie.Når en vælger møder op i en valgbus og får sit valgkort med stregkode scannet ind af en tilforordnet,hentes den stemmeseddel, der er gældende for den kreds, hvor vælgeren er berettiget til at stemme, nedfra det centrale valgsystem.Ved at lave fleksible valglister og fleksible stemmesedler og stille dem til rådighed for alle kommuner vilman i fremtiden kunne give bedre muligheder for at understøtte vælgernes traditioner på valgdagen.
EffektSystemet er i overensstemmelse med grundlæggende principperStemmeboksen kan komme tættere på vælgerneDer er væsentligt forbedrede muligheder for mobilitetTilbuddet er et supplement til den eksisterende brevstemmeordning
Anbefaling 7: Der bør gennemføres et forsøgsprojekt med digitale valg i mindsttre kommuner i 2013Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at man går forsigtigt og prøvende frem, når valg skal digitaliseres. Påden ene side har vi et valgsystem, der i skrivende stund er tillid til, og på den anden side er det vanskeligtat forestille sig, at man ikke om 50 år stemmer digitalt. Det er en målsætning, at valghandlingen skaludvikle sig i takt med det samfund, hvori den indgår.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at man arbejder med digitalisering af valg i faser, hvor man prøver sigfrem og finder de bedste elementer at bygge videre på. Arbejdsgruppen har arbejdet med fire faser:1.2.3.4.Det nuværende valgsystemForsøgsprojekter med nye modeller for digitale valgDrift af løsninger med digitale valgDe fremtidige udviklingsmuligheder
14
En sådan tentativ faseopdeling muliggør, at man høster erfaring fra hver overgang, og på den måde kanreducere fatale børnesygdomme i projektet og samtidig skabe en øget tillid til den digitale valgprocesblandt alle borgere.Arbejdsgruppen anbefaler, at man ved kommunalvalget i 2013 iværksætter forsøgsprojekter i mindst trekommuner. Formålet er at afprøve modellen skitseret i anbefaling 5. Som ved den traditionelle brev-stemmemodel kan vælgerne afgive deres stemme uanset bopælskommune. Hvis forsøget skal udnytte ogafprøve den øgede fleksibilitet, der ligger i de mobile valgsteder, kræver det digitale valglister og stem-mesedler i samtlige kommuner (jf. anbefaling 6). Det er ligeledes væsentligt at pointere, at deltagelse iforsøget skal være frivilligt. Forsøget skal med andre ord køre sideløbende med det nuværende valgsy-stem. Med dette forsøg bevæger vi os fra fase 1 til fase 2.På baggrund af disse erfaringer kan man så finpudse modellen for digitale valg og lave moderne ensarte-de krav på tværs af kommuner (jf. anbefaling 8). Hermed kommer vi ind i fase 3.Fremtiden vil givetvis byde på nye teknologiske valgmetoder såsom e-valgløsninger, hvor vælgerne an-vender borgerkort. Sådanne perspektiver har arbejdsgruppen ikke beskæftiget sig nærmere med.
EffektMulighed for at opbygge erfaringer med digitale valg i dansk sammenhængFremmer det digitale medborgerskab
Anbefaling 8: Effekterne af forsøg med digitale valg skal evalueres systematiskArbejdsgruppen anbefaler, at forsøg med anvendelse af e-valg evalueres tæt med henblik på at lære aferfaringerne og forbedre den anvendte e-valgløsning. Modellerne skal finpudses således, at de i bedstmuligt omfang lever op til vælgernes forventninger.Arbejdsgruppen fremhæver, at samfundet skal overvåge, hvordan e-valgløsninger løbende ændrer detdemokratiske system, og sikre, at denne nye viden bruges til stadighed til at forbedre valgsystemet.Arbejdsgruppen anbefaler generelt, at evalueringen omfatter undersøgelser af:Hvilke effekter e-valg har på tilliden til valgsystemet, valgdeltagelsen og vælgeradfærdenHvordan e-valg evt. ændrer kulturen og ritualerne omkring valgetHvorvidt stemmeafgivelsen og kontrol af valgresultatet er enkelt og forståeligt for vælgerneHvorvidt ændringerne i valgsystemet gør det lettere for lokale valgmyndigheder at styre valghand-ling og optællingHvordan man laver løbende tilpasning af systemetHvilke stemmelokationer der er særligt egnedeHvilke konsekvenser e-valgløsningen har for demokrati, informationssikkerhed og privacyHvilke økonomiske konsekvenser e-valgløsningen har
EffektFår erfaring fra afprøvning af nye valgmetoder sammen med vælgere, valgstyrere og tilforordnedeBruger viden til at identificere best practice
15
Bruger ny viden og erfaringer til at identificere og analysere vigtige problemområder i relation tilelektronisk afstemning og optællingBruger den indhøstede viden til forbedringer, herunder risiko management, akkreditering og certifi-cering, projektledelse, lokal valgstyring, kvalitetssikring og økonomistyring
Anbefaling 9: Tag borgerne med på rådArbejdsgruppen anbefaler, at Folketinget arrangerer en konsensuskonference efter de første forsøg mede-valg, hvor et borgerpanel får mulighed for at vurdere muligheder og trusler i forbindelse med e-valg ogpå et kvalificeret grundlag komme med anbefalinger til politikerne om fremtidens valg i Danmark.Konsensuskonferencen giver et borgerpanel mulighed for at stille spørgsmål til og debattere med et eks-pertpanel og derefter at udforme et sæt konklusioner og anbefalinger til politikerne.Arbejdsgruppen finder, at arbejdet med e-valg har vist, at der er brug for at tage borgerne med på råd ogdermed i højere grad involvere dem i debatten om e-valg. Det skyldes især, at borgernes tillid til valgsy-stemet er en afgørende betingelse for demokratiet, som det har udviklet sig i Danmark.
EffektFår vurdering af, hvordan borgere opfatter begreber som frie valg, stemmehemmelighed og folkeligkontrol, og hvordan man kan håndhæve disse principper med et e-valgsystemFår forslag til tilpasninger af e-valgsystemet, så det bliver mere brugervenligt og effektivtFår vurderinger af hvilke elementer borgere lægger vægt på i valgkulturen
16
Baggrundsrapporten: IndholdIntroduktionFire baggrundsinterviewRevision og folkelig kontrol.Interview med Jess Kjær Mogensen, medlem af Dansk IT’s råd for IT- ogPersondatasikkerhed, statsautoriseret revisor og partner i PricewaterhouseCoopers.Demokrati og tillid.Interview med Klaus Levinsen, lektor i politisk sociologi ved Institut for Stats-kundskab, Syddansk Universitet.Valgdeltagelse.Interview med Michael Hedelund, chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd.Lovgivning.Interview med Nicoline Nyholm Miller, valgkonsulent, Center for Kommunaljura, In-denrigs- og Sundhedsministeriet.Nedslag i valglovgivningens historie i DanmarkE-valgs konsekvenser for tillid og vælgeradfærd – hvad viser forskningen?Artikel skrevet af KlausLevinsen, Institut for Statskundskab, Syddansk UniversitetØkonomi ved de tre scenarier for e-valgScenarierScenarie 1:Ritualet er intaktScenarie 2:På tur med Valgbilen Valby – en mobil brevstemmeløsningScenarie 3:Tvang, gruppepres og mobningScenarie 4:Status efter 10 år med e-valgOpsamling og konklusioner vedr. wokrshop-1Workshop-1 d. 9. juni 2010: DeltagerlisteOpsamling og konklusioner vedr. workshop-2Workshop-2 d. 16. november 2010: DeltagerlisteKort oversigt over europæiske erfaringer med e-valg
17