IndholdIntroduktion ..................................................................................................................................................................3Fire baggrundsinterview.............................................................................................................................................5Revision og folkelig kontrol ........................................................................................................................... 5Demokrati og tillid ........................................................................................................................................... 7Valgdeltagelse ................................................................................................................................................. 10Lovgivning ....................................................................................................................................................... 12

Nedslag i valglovgivningens historie i Danmark ................................................................................................14E-valgs konsekvenser for tillid og vælgeradfærd – hvad viser forskningen? ................................................16Økonomi ved de tre scenarier for e-valg ................................................................................................................23Scenarier.......................................................................................................................................................................28Scenarie 1.......................................................................................................................................................... 28Scenarie 2.......................................................................................................................................................... 30Scenarie 3......................................................................................................................................................... 32Scenarie 4.......................................................................................................................................................... 35

IntroduktionDenne baggrundsrapport er den anden rapport under Teknologirådets projektE-valg – en udfordring fordemokratiet?Her er der mulighed for at tilegne sig en mere dybdegående viden om e-valgsprojektet. Fxindeholder rapporten arbejdspapirer og vurderingsværktøjer, der er en del af det grundlag, som arbejds-gruppens anbefalinger baserer sig på. Disse anbefalinger kan læses i deres fulde længde i projektets ho-vedrapportE-valg – et valg for fremtiden?Det er vigtigt at understrege, at baggrundsrapporten ikke skallæses som arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger. I det følgende gives en kort introduktion tilbaggrundsrapportens indhold.Baggrundsrapporten indledes med fire baggrundsinterview, hvor udvalgte byggesten i demokratiet bli-ver behandlet. Interviewene er udarbejdet af forfatter og freelancejournalist Jakob Vedelsby. I de fireinterviews tematiseres følgende demokratiske byggesten i forhold til e-valg:Revision og folkelig kontrolInterview med Jess Kjær Mogensen, medlem af DANSK IT’s Råd for IT- og Persondatasikkerhed, statsauto-riseret revisor og partner i PricewaterhouseCoopers.Demokrati og tillidInterview med Klaus Levinsen, lektor i politisk sociologi ved Institut for Statskundskab, Syddansk Univer-sitet.ValgdeltagelseInterview med Michael Hedelund, chefkonsulent i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.LovgivningInterview med Nicoline Nyholm Miller, valgkonsulent, Center for Kommunaljura, Indenrigs- og Sund-hedsministeriet.Herefter følger en kort oversigt over udvalgte nedslag i valglovgivningens historie i Danmark. Dette af-snit efterfølges af artiklenE-valgs konsekvenser for tillid og vælgeradfærd – hvad viser forskningen?afKlaus Levinsen. Efter denne artikel findesarbejdsgruppens økonomipapir,der er et skøn over de om-kostninger, der vil være forbundet med indførelse af tre skitserede e-valgløsninger. De er beskrevet meredetaljeret i de efterfølgende scenarier, der blev udarbejdet som noget af det første i e-valgsprojektet. Sce-narierne har fungeret som arbejdsgruppens primære vurderingsværktøj og har i høj grad været den rødetråd i projektforløbet, idet de har været anvendt i begge workshops. Forfatter og freelancejournalist JakobVedelsby har udarbejdet fire scenarier. Tre af scenarierne præsenterer hver sin visualisering af et muligte-valgsystem:Scenarie 1:Ritualet er intakt(Stemmeboks på valgstedet)Scenarie 2:På tur med Valgbilen Valby - en mobil brevstemmeløsning(Mobil brevstemmeboks)Scenarie 3:Tvang, gruppepres og mobning(Stemmeafgivelse via internet fra egen pc)Det fjerde scenarieStatus efter 10 år med e-valgdiskuterer en række forestillede, mulige udfald af indfø-relse af digitale valg.Herefter er der mulighed for at få et indblik i e-valgsprojektets to workshops. Projektets første workshopblev afholdt i juni 2010 og havde fokus på e-valgsteknologier og herunder informationssikkerhed og pri-

Fire baggrundsinterviewRevision og folkelig kontrolInterview med Jess Kjær Mogensen, medlem af DANSK IT’s Råd for It- og Persondatasikkerhed, statsau-toriseret revisor og partner i PricewaterhouseCoopers.I dag er der repræsentanter for partierne og valgtilforordnede til stede i valglokalet som garanter for denfolkelige kontrol. Kan man fastholde den folkelige kontrol, hvis man indfører e-valg?Ja. I en situation med en e-valgsløsning med elektroniske stemmebokse og mobile elektroniske stemme-bokse kan man godt fastholde konceptet med valgtilforordnede. Men det vil være nødvendigt at definerenye roller og sikre, at de valgtilforordnede er klædt på til at forstå det nye setup. Generelt vil den valgte e-valgsløsning afgøre, hvor central eller decentral den folkelige kontrol bliver. Jeg vil foreslå, at både Inden-rigsministeriet og repræsentanter for partierne udstikker nogle klare krav, som skal opfyldes. De kan fxforlange svar på følgende: Er der lavet en risikovurdering, og har man fået afkræftet alle risici? Er denvalgte løsning testet og klar til at gå i brug? Overholder man procedurerne for e-valg, som de er formule-ret i lovgivningen? Herefter må politikerne udvælge tekniske eksperter, de har tillid til, som kan gen-nemgå valgsystemet med en tættekam og vende tilbage med svar på spørgsmålene. På dén baggrundskal politikerne tage stilling til, om valghandlingen kan gennemføres med samme garanti for, at det gårrigtigt til, som hvis det var et papirbaseret valg.Hvad mener du med central folkelig kontrol?Det folkelige element i et e-valg vil være, at nogle personer, som folket har tillid til – altså politikerne – erdem, der i sidste ende siger god for valghandlingen. Udfordringen er, at politikerne sjældent har den tek-niske kompetence, men må til dels basere deres beslutninger på en tilbagemelding fra tillidsrepræsen-tanter med den relevante tekniske og procesmæssige indsigt og erfaring såsom systemrevisorer.Det vil blive alt for dyrt og krævende, hvis man på det enkelte valgsted skal forholde sig til, om det, derforegår i en elektronisk valgboks, er korrekt. Eller hvis kommunerne fx skal forholde sig til, om den appli-kation, der stilles til rådighed til at gennemføre valget, giver de rigtige resultater, om driftssikkerheden eri orden, og om applikationens integritet er tilstrækkeligt beskyttet. Det vil man med fordel kunne kon-trollere centralt. Men der skal naturligvis være en forbindelse til det decentrale niveau, hvor man bl.a.skal være garant for, at det er rigtige valglister, som bliver lagt ind i systemet. Der skal med andre ordvære fuldt overblik over hele valghandlingsprocessen, så intet falder mellem stolene.Hvad vil det sige at revidere et e-valg?Man skal inden valgets afholdelse blive enig med opdragsgiveren – de folkevalgte – om, hvad man skalfokusere på, og hvor dybt man skal ned i tingene mv. Revisionen kan fx indbefatte, at man laver kildeko-de-review, gennemgår alle test-scripts, gennemgår alle valglister, og forholder sig til, hvem der har ad-gang til hvilke delapplikationer. Det er vigtigt, at man tager stilling til alle den slags ting på forhånd, forder er ikke noget entydigt svar på, hvad det vil sige at revidere et valg. I forhold til, hvad der skal revide-res, og hvordan man gør det, skal man tage afsæt i det lovgrundlag, som på det tidspunkt ligger for afhol-delse af e-valg og sikre, at kravene i loven bliver overholdt – både før, under og efter valghandlingen.

Er det muligt at gennemføre en tilstrækkelig revision af de forskellige scenarier for e-valg, som vi haropstillet i dette projekt – det vil sige valgbokse, mobile valgbokse og afstemning via internet og mobilte-lefon?Ja, det er muligt at opnå samme sikkerhed som den, der gælder for den nuværende valgform. Der er ingenuoverstigelige udfordringer i nogen af scenarierne. Den eneste forudsætning er, at revisionen får dennødvendige tid til at gøre sit arbejde. Samtidig skal revisionen være planlagt i rigtig god tid, så man kannå alle tænkelige scenarier igennem, før det bliver alvor.Vi må forholde os til en given e-valgsapplikation, ligesom vi forholder os til en hvilken som helst andenapplikation. Det vil sige, at vi bl.a. skal undersøge følgende: Er der taget de nødvendige hensyn til bruger-nes ønske til applikationen? Er der lavet test af applikationen? Er der brugeraccept af den endelige appli-kation? Er der taget stilling til, hvem der har hvilke rettigheder i applikationen, og hvordan manvedligeholder rettighederne? Er der formuleret en proces med forretningsgange, som sikrer rigtig anven-delse af applikationen? Er brugerne uddannet til at kunne anvende applikationen?Det forudsætter, at sikkerhed og derved reviderbarhed tænkes ind i hele projektforløbet fra begyndelsen.Hvis man starter med at bygge applikationen og først bagefter spørger sig selv, om man fx har taget til-strækkeligt brugerhensyn, kan det være for sent at gøre noget ved de opdagede problemer.Vil du på den baggrund kunne garantere, at kravene til et e-valg – uanset hvordan det afvikles – er op-fyldt?Ja, så vil vi kunne revidere et e-valg på betryggende vis ud fra den opgave, som de folkevalgte definerer.Der er i øvrigt tidligere blevet gennemført revisionshandlinger i relation til e-valg i Danmark – fx menig-hedsrådsvalget i 2008. Derudover har nogle af universiteterne afholdt forskellige former for e-valg tilderes styrende organer – og de er også blevet gennemgået i forskellig grad. Så vi har allerede gode erfa-ringer med det herhjemme.En del politikere og andre er bekymrede, når det kommer til sikkerhedsaspektet i et e-valg. Er nervøsite-ten berettiget?Det er helt fair at have en bekymring, fordi e-valg ikke er noget, vi har den store erfaring med. Man skalanerkende nervøsiteten og derefter finde ud af, hvad den bunder i. I stedet for at komme med brede ven-dinger om, at noget kan gå galt, skal man konkretisere og operationalisere nervøsiteten. På den måde fårman et vigtigt input til at kunne lave en risikoanalyse af en e-valgsløsning. Man skal efterfølgende afkla-re, hvordan man gendriver de forskellige elementer af frygt. Hvis dét lykkes, bør folk være trygge ved e-valg, men hvis der er områder, hvor det viser sig, at vi er nødt til at acceptere en vis usikkerhed, må mangøre op, om man kan leve med usikkerhedselementet set i forhold til de positive konsekvenser af e-valg.Alternativet er jo, at man opgiver tanken om e-valg og holder fast i den gamle valgform.Hvordan håndterer man en situation med et tillidstab, der vil opstå i befolkningen, hvis fx en politikerumiddelbart før e-valget går i medierne og hævder, at der er noget rivende galt med e-valgsystemet?Der skal laves en minutiøs beredskabsplan, som bl.a. rummer en handlingsplan for, hvordan man påtroværdig vis og underbygget med facts kan gendrive påstandene meget hurtigt, så befolkningen ikkemister tilliden til valget. Det kan fx være nogle folkevalgte, som udtaler, at det påstående scenarie ergennemtestet og ikke kan lade sig gøre. I det hele taget skal alle tænkelige scenarier være gennemtænkt,og der skal foreligge beredskabsplaner for, hvad man stiller op – hvem der gør hvad og hvornår.

Demokrati og tillidInterview med Klaus Levinsen, lektor i politisk sociologi ved Institut for Statskundskab, Syddansk Uni-versitet.Det repræsentative demokrati er i høj grad baseret på borgernes tillid. Hvordan står det til med dansker-nes tillid til det papirbaserede valg, vi praktiserer i dag?Danske vælgere har stor tillid til det politiske system, og herunder også valgsystemet. Det skyldes først ogfremmest, at vi har en lang historie uden store skandaler, svindel eller grove fejl i forbindelse med valg.Danskerne har, som vores nabofolk i Norden, stor tillid til det politiske system som helhed.Hvad vil overgangen til e-valg betyde for danskernes tillid til demokratiet?Tillid handler om, at vi ikke tvivler på det eksisterende. Det kan i øvrigt forekomme mærkeligt, at ingensætter spørgsmålstegn ved det nuværende valgsystem, som jo også indebærer usikkerhedsfaktorer i for-hold til såvel stemmeafgivningen som -optællingen. Men der er ikke tvivl om, at iværksættelsen af e-valgvil fremkalde borgernes, mediernes og politikernes årvågenhed. Alle vil have fokus på, om det nye valg-system nu også virker efter hensigten.Hvad vil det betyde for borgernes tillid, hvis der opstår fejl i e-valgsystemet?Det vil få dramatiske konsekvenser for tilliden, hvis det nye e-valgsystem skulle svigte – også selv om detkun sker i en enkelt valgkreds. Borgerne vil straks komme i tvivl om, hvorvidt der kan være eller alleredeer opstået lignende fejl i andre valgkredse, og om der kan opstå lignende fejl i fremtiden. Konsekvensenvil formentlig være et massivt folkeligt pres for at vende tilbage til det papirbårne valgsystem, og politi-kerne vil være tvunget til at give efter for presset for at genvinde borgernes tillid til valget og demokrati-et. Det er der eksempler på i bl.a. Tyskland og Holland, hvor man indledte forsøg med e-valg, men valgteat opgive initiativet og satse på en fortsættelse af det traditionelle papirvalg. Årsagen var mistanke omfejl. Som ansvarlig politiker kan man ikke leve med selv den mindste tvivl om, at valgsystemet ikke fun-gerer efter hensigten.Kan man bruge erfaringer fra processerne med at indkøre fx dankort, netbanker og e-handel i forhold tilden måde, man vælger at implementere e-valg på?De tre områder har haft en længere indkøringsfase, og der er stadig borgere – især blandt de ældre – somer utrygge ved fx at bruge dankort og ved at handle på nettet. Tilliden og tryghedsfølelsen i forhold til detnye er ikke ligeligt fordelt i befolkningen, og nogle mennesker er mere omstillingsparate end andre. Detvil også være situationen, hvis man indfører e-valg. Man kan med fordel anvende den viden, der findesfra forbrugerundersøgelser af borgernes tillid til internethandel, og evt. anvende den til at skabe en såukompliceret overgang til e-valg som muligt.Indebærer en e-valgsløsning, hvor man stemmer via internet eller mobiltelefon, potentielt flere negativetillids-konsekvenser end en model, hvor man benytter elektroniske stemmebokse?Ja. Der er en større risiko forbundet med afstemning pr. distance. Jeg tror, at vælgerne vil opleve stor for-skel mellem at stemme elektronisk på valgstedet og at gøre det på farten via fx hjemmecomputeren. Detførste ligner den nuværende stemmesituation meget og vil derfor potentielt have de mindst negativekonsekvenser for tilliden.Hvad skal være opfyldt, før vi i Danmark kan indføre e-valg over internettet med succes?Systemleverandøren skal garantere for e-valgsystemets funktionsevne og sikkerhed. I dag kan borgerneselv kontrollere, at valget er foregået korrekt, og det er også borgere, som er valgtilforordnede og står foroptælling af stemmer. I et e-valg bliver kontroldelen mere sofistikeret. Det vil derfor være en stor pæda-

gogisk opgave at informere borgerne om, hvordan systemet virker, så de bevarer tilliden til, at valget erforegået korrekt.For at sikre, at borgerne får vished om, at deres stemme faktisk bliver talt med – og ikke bare forsvinderud i it-systemets krinkelkroge – bør man udvikle et system, som kan levere en bekræftelse på, at stem-men er afgivet. Det kan fx være en elektronisk kvittering, som det kendes fra e-mail. Det vil understøtteborgernes oplevelse af, at tingene går rigtigt for sig. I stedet for at basere tilliden på menneskelig kontrol,må borgerne i forhold til et e-valg have tillid til henholdsvis politikerne, som har valgt at indføre den nyevalgløsning, og de tekniske eksperter, der har udviklet løsningen. Hvis disse to grupper på overbevisendemåde kan garantere, at systemet er sikkert, og hvis der ikke sker fejl, er det sandsynligt, at e-valg ikke vilmedføre et alvorligt brud på befolkningens tillid.Er det muligt at fastholde stemmehemmeligheden i et internetbaseret e-valg?E-valg via internet eller mobiltelefon kan kun fungere, hvis man lykkes med at udvikle en teknik, somsikrer stemmehemmeligheden. Det vil bl.a. sige, at der ikke er andre, som kan kigge én over skulderen,når man afgiver sin stemme. Men det er efter mine oplysninger ikke muligt i dag – og dét er det helt storeproblem med den afstemningsform. Det er teknologisk muligt at skabe en løsning, som åbner for, at mankan ændre sin stemme op til valgdagen, men det garanterer ikke i sig selv for stemmehemmeligheden.Det potentielle pres i fx familien og på arbejdspladsen afværger man bedst ved at lade folk stemme alenei en lukket stemmeboks.Hvilke konsekvenser kan det få, hvis man indfører internetbaseret e-valg og derved accepterer, at stem-mehemmeligheden kan blive kompromitteret?Det vil for det første være ensbetydende med, at man opgiver et meget vigtigt princip i det danske demo-krati – og det kan få negativ indvirkning på befolkningens tillid til valget og til demokratiet. Derudoverkan det betyde, at visse partier vil få det sværere. I tidligere opinionsundersøgelser blandt vælgerne, harder været en konsekvent underrapportering af folk, som siger, de har stemt Dansk Folkeparti. En del vilikke indrømme det. På den baggrund kan man frygte, at nogle partier vil få det vanskeligere i et valgsy-stem, hvor stemmehemmeligheden ikke er bevaret.Hvordan minimerer man risikoen for fejl i et e-valgsystem?Erfaringerne viser, at når der opstår fejl i store tekniske systemer, er det ofte store fejl. Derfor bør et e-valgsystem grundlæggende konstrueres på en sådan måde, at man kan isolere de problemer, der måtteopstå, så de ikke influerer på hele systemet. Man skal endvidere kunne rette fejlen, uden at det påvirkerresten af systemet. De tekniske eksperter på dette felt er optimistiske i forhold til udvikling af tekniskeløsninger på alle udfordringerne i en e-valgsløsning med elektroniske stemmebokse på valgstedet ogmobile elektroniske stemmebokse. Jeg vil anbefale, at man starter med at lave forsøg med de forskelligee-valgsmodeller i udvalgte valgdistrikter. Det vil åbne for, at man kan høste værdifulde erfaringer ogsamtidig – før man implementerer det på landsplan – bevise overfor borgerne, at det hele fungerer efterhensigten, og at de dermed bevarer tilliden til valget.Du har talt om betydningen af traditioner og ritualer omkring valghandlingen. Hvad vil der ske medritualet, hvis vi indfører e-valg med elektroniske stemmebokse og mobile elektroniske stemmebokse?For mange af vælgerne er der nogle faste traditioner eller ritualer på selve valgdagen. Eksempelvis det atgå i samlet flok ned til den lokale skole og stemme og siden følge stemmeoptællingen på tv sammen medfamilie og venner. Undersøgelser viser, at det, særligt for de yngste vælgere, er afgørende, at der er noglesociale rammer omkring valget. Hvis man indfører internetbaseret valg, hvor stemmen kan afgives der-hjemme, vil det ændre nogle af forudsætningerne for et indgroet ritual. E-valgsløsninger, der blot omfat-ter elektroniske stemmebokse på valgstederne, vil formentlig ikke ændre så meget. Mobile valgbokse kandog have en markant inkluderende effekt i forhold til mennesker med handicap, svage gamle på pleje-

hjemmene og danskere i udkantsområder, hvor der er langt til et afstemningssted. Dét vil sandsynligvisbetyde en højere valgdeltagelse i disse befolkningsgrupper.Hvad vil der ske med ritualet, hvis vi indfører e-valg med afstemning over internet og mobiltelefon?En sådan e-valgsløsning vil generelt gøre det nemmere at afgive sin stemme, da det kan ske hjemmefra,eller mens man er på farten. Det er dog tvivlsomt, om det vil øge stemmeprocenten. I den situation vil deteksisterende valgritual i høj grad forsvinde, og der er en fare for, at den aura af højtidelighed og vigtig-hed, som mange danskere forbinder med valghandlingen, vil dø ud. Der er en reel risiko for, at valghand-lingen degraderes til noget, der ligner en afstemning til Melodi Grandprix, X-faktor eller andre tv-programmer, hvor man benytter internet- eller telefonafstemning. Det kan reducere engagementet iforhold til valget og føre til, at valgdeltagelsen går ned.Afstemning via internet/mobiltelefon vil – i modsætning til, hvad man måske skulle forvente, når mantager de unges erfaringer med elektroniske medier i betragtning – sandsynligvis ikke øge de helt ungesvalgdeltagelse. Netop fordi familiens traditioner på valgdagen har afgørende betydning for, om de ungestemmer eller ej.Indførelse af e-valg vil også have den konsekvens, at valgresultatet foreligger ganske få minutter efter,afstemningen slutter. Er det godt eller skidt?Ja, vi vil sikkert kunne få valgresultatet nogle få timer hurtigere end i dag, og det vil måske tage lidt afspændingen ud af en valgaften. Men det vil nok ikke gøre den store forskel – heller ikke i forhold til valg-ritualet. Der vil stadig skulle være partilederrunde, politiker-interviews, diskussioner mv., som borgernekan følge og forholde sig til på tv.

ValgdeltagelseInterview med Michael Hedelund, chefkonsulent i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.Fra flere sider bliver der argumenteret for, at e-valg særligt vil appellere til de unge vælgere. Stemmerden antagelse overens med jeres erfaringer fra Ungevalget? Er de unge særligt interesserede i digitalevalg?Vores erfaring fra Ungevalget er, at det ikke i sig selv har en effekt hos unge, at et valg foregår elektronisk.Ligesom for den øvrige vælgerbefolkning fylder to ting rigtig meget hos de unge. De har enorm respektfor det at deltage i demokratiet, og samtidig har ritualerne, som er opbygget omkring offentlige valg iDanmark, stor betydning. Valgets autenticitet er afgørende for unge vælgere. Med det in mente vil ungedog formentlig have en større interesse i elektroniske valg, hvis e-valg gør valghandlingen mere smidig –det vil sige, at det reelt er hurtigere og lettere at stemme. Men kun hvis man samtidig formår at overføreeller fastholde ritualerne. Af den årsag vil fx fjernvalg via internet/mobiltelefon ikke udløse en størredeltagelse.Valgdeltagelsen blandt de 19-21-årige lå ved Kommunalvalget i 2009 på ca. 45 procent. Er e-valg en mu-lighed for at øge valgdeltagelsen blandt unge? Eller skal der andre midler til?E-valg vil – nærmest uafhængigt af model – ikke i sig selv øge valgdeltagelsen blandt unge. Unge er kon-servative, hvad angår valgdeltagelse, og det afgørende i forhold til valgets form er ikke, om man kan SMS-stemme fra sofaen, men at man er en del af det demokratiske fællesskab med de ritualer, det indebærer.Unge har i forhold til resten af befolkningen en stor politisk interesse, men har samtidig lav politisk selv-tillid. De sætter det at deltage i demokratiet meget højt og vil derfor i meget højere grad end resten afbefolkningen undlade at stemme, hvis ikke de føler, de har et tilstrækkeligt vidensniveau. I den sam-menhæng er det, at man stemmer ved en fælles begivenhed – frem for ved fx et fjernvalg – med til athjælpe unges selvtillid på vej, fordi de erfarer, at alle andre heller ikke kender alle aspekter og alligeveldeltager. De unge opdager, at man ikke nødvendigvis behøver at kende alle finanspolitiske instrumenterfor at deltage i demokratiet. Hvis man vil øge valgdeltagelsen blandt unge, skal man derfor styrke deresdemokratiske selvtillid og forholde sig til de strukturelle forhold, som er afgørende for unges deltagelse.En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at valgdeltagelsen blandt nydanskere og unge dan-skere i almindelighed er bemærkelsesværdig lav i forhold til befolkningen som helhed. Vil indførelse af e-valg øge disse gruppers valgdeltagelse?Indførelse af e-valg vil ikke være det afgørende. Undersøgelsen fra Kommunalvalget og internationalforskning viser, at et afgørende punkt for unges valgdeltagelse er de strukturelle forhold. Det vil sige, omman er i faste sociale rammer eller ej. Når man er 18 år, er ens sociale rammer på flere fronter i opbrud.De fleste afslutter deres ungdomsuddannelse og flytter hjemmefra netop i den periode, hvor de skalstemme for første gang. Den stabile kontekst i form af skole, forældre og venner, der skulle anspore en tilat stemme, er typisk svækket i perioden, efter man fylder 18 år. Modsat er rammerne for fx 16-17-årigestærke. De er typisk i gang med en ungdomsuddannelse, hvor der er fokus på holdningsdannelse, og dehar stabile sociale rammer. Det afspejler sig også i resultatet fra kommunalvalget i 2009, hvor valgdelta-gelsen blandt de 18-årige var markant højere end for de 19-30-årige.Forskning viser, at det første valg er afgørende for den videre valgdeltagelse i livet, og derfor er det oplagtat placere valgretsalderen ved 16 år, så det første valg falder, mens man er 16-18 år. Det vil øge valgdelta-gelsen i de kommende generationer.

Tror du, at flere nydanskere og unge vil møde op på et valgsted og stemme, hvis det foregår på elektroni-ske stemmebokse?Jeg vil ikke afvise, at det vil afføde en vis interesse, men i udgangspunktet er det afgørende med hensyntil valgets form og metode, at man fastholder ritualerne omkring valget. Netop derfor er elektroniskestemmebokse klart at foretrække frem for fjernvalg, fordi man bevarer fremmødet, den fælles handlingved et valgsted og oplevelsen af at sætte et kryds.Tror du, at flere nydanskere og unge vil stemme, hvis det foregår via internettet/mobiltelefon? Og hvor-for?Nej. Erfaringerne fra prøvevalgene, hvor netop fjernvalg via internet og mobiltelefon blev anvendt, viser,at den største forskel i valgdeltagelse i kommunerne kunne henledes til i hvor høj grad, man stemte dendag, kommunalvalget fandt sted – det vil sige, hvor valget var et ritual og en social begivenhed, og hvorresten af familien også stemte.Vil indførelse af e-valg via internet/mobiltelefon have en inkluderende effekt for mennesker med handi-cap, som i dag, bl.a. på grund af de nuværende forhold i valglokalerne, har vanskeligt ved at afgive deresstemme?Umiddelbart ja, men igen skal man tage højde for, at valghandlingen også er en social aktion. Derfor vil e-valg i min optik kun virkelig forbedre forholdene – og være reelt inkluderende – for denne gruppe, hvisman formår at bevare det fællesskabsinddragende aspekt. Det vil sige, hvis der fx benyttes en valgbusmed elektronisk afstemning, hvor samfundet møder borgeren, og handlingen fortsat indbefatter kontaktmed den øvrige valghandling.Valgdeltagelsen for hele befolkningen falder år for år, lyder det fra KL, som mener, at e-valg vil vendedenne udvikling. Er du enig?E-valg vil aldrig kunne stå alene i forhold til at løse udfordringen med den faldende valgdeltagelse, mene-valg kan – hvis man formår at bevare det rituelle og sociale aspekt – løse en række udfordringer. Fx kane-valg afhjælpe problemet med at skaffe tilforordnede, ligesom e-valg vil fremme tilgængeligheden forgrupper, der i dag skal have hjælp for at kunne deltage i valghandlingen.

LovgivningInterview med Nicoline Nyholm Miller, valgkonsulent, Center for Kommunaljura, Indenrigs- og Sund-hedsministeriet.Stemmehemmelighed, frie valg og folkelig kontrol er væsentlige juridiske krav til valg i dag. Hvilke juri-diske udfordringer vil det medføre at fastholde disse krav ved indførelsen af e-valg?Det er nogle af de væsentlige krav. I Grundloven omtales de som "almindelige, direkte og hemmeligevalg". Herudover er der også et implicit krav om, at resultatet skal være korrekt (derfor to optællinger), atvælgerne skal kunne stemme uden udsættelse for utilbørlig påvirkning (valgtryk) – bl.a. udtrykt somforbud mod valgagitation på og nær afstemningsstederne, foruden kravet om, at valgstyrere og tilforord-nede vælgere ikke må give råd eller opfordring til vælgerne om, hvad de skal stemme, eller oplyse overfor andre, hvad og om en vælger har stemt mv.De juridiske udfordringer afhænger af den valgte e-valgsløsning. Stemmehemmeligheden vil være svæ-rest – faktisk umulig med kendt teknologi – at sikre ved fjernvalg via internet og mobiltelefon, fordistemmeafgivningen ikke er overvåget af myndighedspersoner, der kan gribe ind, hvis der foregår nogetureglementeret under afstemningen. Ved elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstederne ellermobil brevstemmeafgivning er det først og fremmest e-valgsystemet, der skal være sikret mod fejl ogmanipulation, herunder kompromittering af stemmehemmeligheden.Hvilke juridiske krav skal et e-valgsystem leve op til?Umiddelbart vil de vigtigste være kravet til stemmehemmelighed og folkelige kontrol før, under og efterafstemningen. Det vil bl.a. sige kontrol af, at den elektroniske stemmeboks er tom, og kontrol af optællin-gen af stemmerne. Samtidig skal det naturligvis sikres, at e-valgsystemet genererer det korrekte resultatog er beskyttet mod manipulation og systemfejl. Herudover vil der kunne stilles krav til brugervenlighe-den, også i forhold til mennesker med handicap og ældre/svagelige borgere.Hvad betyder det for Valgloven, hvis Folketinget beslutter, at der skal laves forsøg med e-valg i Dan-mark?Hvis politikerne beslutter, at det skal tillades at etablere forsøg med e-valg, skal der indføres en forsøgs-hjemmel til e-valg, da valglovgivningen i sin ordlyd forudsætter, at afstemning sker "analogt" – det vilsige ved afkrydsning af en stemmeseddel med et skriveredskab.Hvilke overordnede juridiske hovedudfordringer ser du i forhold til scenarierne 1-3?Scenarie 1 – elektronisk afstemning på afstemningsstederne: Kravet om folkelig kontrol. Her tænker jegisær på kontrol af, at den elektroniske stemmeboks er tom ved afstemningens begyndelse og kontrol medden efterfølgende optælling af stemmerne. Derudover er kravene til systemets driftsikkerhed og sikker-hed mod manipulation af resultaterne og mod kompromittering af stemmehemmeligheden hovedudfor-dringer.Scenarie 2 – elektronisk brevafstemning i mobile elektroniske stemmebokse: Sikring af stemmehemme-lighed og beskyttelse mod utilbørlig påvirkning. Der er dog ikke større risiko end ved brevstemmeafgiv-ning i dag på mindre steder som vælgerens hjem, sygehuse, plejeboliger etc. Derudover er kravene tilsystemets driftsikkerhed og sikkerhed mod manipulation af resultaterne og mod kompromittering afstemmehemmeligheden hovedudfordringer.Scenarie 3 – fjernvalg ved afstemning via internettet eller mobiltelefon/sms: Den største udfordring bli-ver at leve op til kravet om stemmehemmelighed og beskyttelse mod utilbørlig påvirkning. Dernæst erdet udfordringer at sikre den folkelige kontrol, at den pågældende der stemmer er lig med den stemme-berettigede, så ingen stemmer mere end én gang, og at ingen, som ikke har valgret, får adgang til at

stemme. Endelig er kravene til systemets driftsikkerhed og sikkerhed mod manipulation af resultaterneog mod kompromittering af stemmehemmeligheden hovedudfordringer.Hvad skal der til, før man juridisk set kan blåstemple et e-valgsystem?Det vil være op til en konkret vurdering, som afhænger af e-valgsystemet. Den valgte løsning skal opfyldekrav om bevarelse af stemmehemmelighed, ligesom der skal findes en løsning på kravet om folkelig kon-trol.Hvilke eksempler ser man på snyd ved de nuværende valg? Og vil disse snydemuligheder blive elimineretved e-valg?Der kan tænkes forskellige former for snyd, men mig bekendt er der ikke forekommet større eller syste-matiseret snyd med valg og folkeafstemninger i nyere tid. Én snydemulighed er, at man møder op meden andens valgkort. Hvis alder og køn passer kan det være svært for valglisteføreren at opdage det. Det erstrafbart, hvis det opdages. En anden snydemulighed, som også er strafbar, er, hvis tilforordne-de/valgstyrere forsøger at påvirke vælgerne til at stemme på en bestemt måde. Eller hvis de retter istemmesedler, udfylder tomme stemmesedler eller bortskaffer afkrydsede stemmesedler. Sidstnævnte erder forskellige kontrolmekanismer, som skal imødegå – fx afstemning af stemmeseddelregnskab, hvorantallet af afgivne og kasserede stemmesedler skal stemme overens med antallet af vælgere, der er af-krydset på valglisten. Der skal derudover være to valgstyrere/tilforordnede vælgere til stede eller en per-sonlig hjælper og en tilforordnet vælger/valgstyrer i situationer, hvor en borger har brug for hjælp til atstemme, så de kan holde øje med, at den anden ikke forsøger at påvirke vælgeren. Samtidig må kandida-ter til valget ikke virke som myndighedspersoner i forbindelse med borgere, der har brug for hjælp til atstemme.Det nuværende system, hvor valgstyrere og tilforordnede vælgere kommer fra forskellige partier, og hvorman altid sætter to fra forskellige partier sammen ved fx valgborde og indgange til valglokalet, skal ogsåsikre mod utilbørlig påvirkning, da de skal holde hinanden i skak.E-valg vil ikke eliminere risikoen for, at nogen prøver at stemme ved hjælp af en andens valgkort, ellerrisikoen for forsøg på utilbørlig påvirkning, men behøver på den anden side heller ikke øge disse risici.Omvendt vil snydemuligheder som rettelse i stemmesedler og bortskaffelse af stemmesedler i den analo-ge afstemning blive umuliggjort eller i hvert fald blive væsentligt vanskeligere at gennemføre i et e-valg,hvor stemmen er registreret i systemet og sværere at manipulere med. Til gengæld er der potentielt risikofor mere omfangsrig og sofistikeret manipulation med resultaterne.

Nedslag i valglovgivningens historie i Danmark1849:Danmarks første valglov blev indført sammen med Grundloven. Der blev dannet to kamre – Lands-tinget og Folketinget – som man skulle vælge medlemmer til. Indtil 1901 foregik afstemningen som ho-vedregel ved håndsoprækning, men der kunne begæres navnlig afstemning, dvs. at vælgeren mundtligtmeddelte, hvilken kandidat vedkommende stemte på. Den enkelte vælgers stemmeafgivning blev derpåaf valglisteføreren noteret på valglisten ud for vælgerens navn.1901:Hemmelig skriftlig afstemning med stemmesedler, hvorpå kandidaternes navne var trykt, indføresi Valgloven i 1901.1915:Den almindelige valgret blev indført ved en grundlovsændring i 1915. Herefter har flere borgereend før de samme rettigheder. Før var det bl.a. bestemt af ens formue, om man havde valgret eller ej. Pådette tidspunkt fik også kvinderne valgret til Kommunalvalg. Først i 1920 fik kvinderne valgret til Folke-tinget.1920:Adgangen til at brevstemme indføres for sømænd og er siden blevet gradvist udvidet. I 1953 til ogsåat omfatte beboere på afsides øer og vælgere, der opholdt sig uden for kommunen på valgdagen. I 1965 tilalle vælgere, der ikke kunne være til stede på valgdagen. I 1970 til vælgere på sygehuse, alderdomshjem,fængsler mv. I 1977 til vælgere i beskyttede boliger og hjemmet.I 1920 indførte man endvidere ”forholdstalsvalgsystemet”, som er det valgsystem, der skal sikre, at manhar en nogenlunde lige repræsentation rundt omkring i landet. Man tager højde for, at befolkningstæt-heden og geografien mv. er forskellig. Forholdstalsmetoden betyder, at hovedparten af mandaterne(kredsmandaterne) fordeles mellem partierne og kandidater udenfor partierne ved forholdstalsvalg i etantal flermandskredse (storkredse), mens en mindre andel af mandaterne (tillægsmandaterne) fordelesmellem partierne i forhold til deres stemmetal i hele landet under hensyn til det samlede antal kreds-mandater, de enkelte partier har opnået.1953:Revision af Valgloven. Landstinget afskaffes, og der er nu kun ét kammer – Folketinget. Samtidigøges antallet af mandater i Folketinget fra 149 til 175 danske mandater. Kravet om almindelige, direkteog hemmelige valg indskrives i Grundloven, men gjaldt også i valglovgivningen før for valg til Folketin-get. I 1953 blev de såkaldte vandelsbetingelser i Valgloven fjernet, hvilket bl.a. betød, at også vagabon-der/hjemløse, mennesker der var gået konkurs mv. fik valgret. I 1965 fik også personer på offentligforsørgelse valgret.1965:Skærpede krav til partianmeldelse. Før (fra 1920) skulle et parti indsamle 10.000 underskrifter. Detblev i 1965 ændret til, at man skulle have 1/175 af gyldige stemmer ved sidste valg – det svarer i dag tilca. 20.000 underskrifter.1970:Lovændring åbnede for, at udvalgte grupper af udlandsdanskere kunne stemme til folketingsvalg.Diplomater i 1970, andre grupper (herunder personer ansat i danske virksomheder i udlandet, personerudsendt af danske hjælpeorganisationer, studerende og personer, der opholder sig midlertidigt i udlandetpga. deres helbred) og deres ægtefæller i 1980, samlevere i 1996 og i 2004 alle udlandsdanskere, som på-tænker at vende hjem inden for 2 år.1978:18-års valgretsalder indføres.

E-valgs konsekvenser for tillid og vælgeradfærd –hvad viser forskningen?Klaus Levinsen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, januar 2011I løbet af de seneste femten år har en række lande – helt eller delvist – skiftet de traditionelle papirstem-mesedler ud med nye afstemningsteknologier ved lokale og/eller nationale valg. Overgangen til de nyeafstemningsteknologier har dog langt fra været uproblematisk. I nogle lande har man valgt at gå tilbagetil blyant og papir på grund af fejl, manglende sikkerhed og folkelig modstand. Den begivenhed, somformentlig står klarest i den kollektive erindring, er det amerikanske præsidentvalg i 2000, hvor man istaten Florida havde problemer med den nye afstemningsteknologi – de såkaldte ”punch card”- maski-ner. Problemerne opstod især i forbindelse med afkodningen af de huller, som vælgerne havde stempletind i valgkortene, og konsekvensen var, at der angiveligt manglede en masse korrekt afgivne stemmer iet præsidentvalg, som sluttede med at blive afgjort med kun 500 stemmer (Lindley 2008). Episoden skab-te en bølge af svigtende tillid til valgsystemet og et stort politisk pres for at få opdateret og sikret dentekniske side af valgsystemerne. I flere stater investerede man derfor store summer i forskellige nye ty-per af elektroniske valgmaskiner udstyret med touch screens, de såkaldte ”direct recording devices”(DRE’s). Selv om disse nye digitale teknologier gav forventninger om en hurtigere, mere præcis og trovær-dig optælling, har erfaringerne vist, at der fortsat findes en række problemer.1Ved det amerikanske midt-vejsvalg i 2006 rapporterede valgmedarbejdere i Sarasota, Florida, således om uregelmæssigheder iforbindelse med registreringen af stemmerne og om tekniske problemer med de ellers så brugervenligetouch screens (Lindley 2008).Også i en række andre lande har der været problemer med de elektroniske afstemningsteknologiers sik-kerhed og troværdighed (Belgien, Brasilien, Estland, Frankrig, Tyskland, Indien, Irland, Holland, Storbri-tannien og Schweiz) (Allers & Kooreman 2009). Ikke mindst derfor har emnet i løbet af de senere år fåetbetydelig opmærksomhed inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Der er bl.a. gennemført un-dersøgelser af, hvordan vælgerne oplever anvendelsen af disse teknologier, og hvilke konsekvenser tek-nologierne har for henholdsvis valgdeltagelsen og stemmeadfærden. Den store variation i anvendelsenaf valgteknologier i de forskellige amerikanske stater har givet gode muligheder for systematisk at sam-menligne fordele og ulemper ved de forskellige teknologier. Det er derfor ikke overraskende, at langthovedparten af videnskabelige undersøgelser på området er amerikanske.I det følgende gives en præsentation af nogle centrale samfundsvidenskabelige forskningsbidrag, somalle interesserer sig for de mulige konsekvenser af e-valgteknologier.2Det skal bemærkes, at der er taleom et relativt ungt forskningsfelt, hvor antallet af videnskabelige publikationer endnu er begrænset.Formålet med præsentationen er at styrke grundlaget for vurderingerne af de mulige konsekvenser vede-valg, særligt hvad angår vælgernes tillid til valgsystemet, valgdeltagelsen og betydningen af socialeforskelle.

Afstemningsteknologi og tillid

Ovennævnte begivenheder i Florida i 2000 og 2006 er eksempler på, hvordan fejl og problemer med valg-teknologien kan få alvorlige konsekvenser for borgernes tillid til valgsystemet og måske endda til heledet politiske system.De tillidsundersøgelser, som findes i samfundsforskningen, har hovedsageligt koncentreret sig om bor-gernes tillid til hinanden, til politikerne og til de politiske institutioner (se fx Hetherington 1998, Mishler& Rose 2001). Der findes relativt få undersøgelser af borgernes tillid til valgsystemerne. En af disse harundersøgt sammenhængen mellem vælgernes tillid til, at deres stemmer bliver talt og vælgernes for-ventninger til den fremtidige valgdeltagelse. Resultaterne viser, at en høj tillid også fremmer forventnin-gerne til valgdeltagelse i fremtiden (Alvarez et al. 2008). Hvis afstemningsteknologierne har indflydelsepå tilliden til valgsystemet, kan man altså også forvente, at borgernes oplevelse af og erfaringer medvalgteknologierne vil have indflydelse på den fremtidige valgdeltagelse. Undersøgelsen indeholder tonationale surveys (N=2792) og viser desuden, at tilliden til valgsystemet er størst de steder, hvor manfortsat anvender papirstemmesedler. Alle andre alternativer som eksempelvis punch cards og digitale”direct recording electronic devices” stemmemaskiner (DRS’s)havde i undersøgelsen en signifikant nega-tiv effekt på tilliden.Andre undersøgelser af forskellige valgteknologiers brugervenlighed og funktionalitet har været baseretpå en kombination af ekspert-review, laboratorieeksperimenter og feltstudier (Herrnson et al. 2005,2008). Resultaterne og anbefalingerne i disse undersøgelser har vist sig at være knap så skeptiske medhensyn til de digitale e-valgteknologiers effekter på tilliden. Herrnson et al. (2005, 2008) peger derimodpå, at alle de undersøgte systemer faktisk er rimeligt velfungerende på trods af, at der er en vis variation iteknologiernes brugervenlighed. Disse undersøgelser viser også, at fortroligheden med maskinerne isærafhænger af social baggrund og erfaring.Undersøgelser af vælgernes tillid til valgsystemet viser også, at interaktionen mellem vælgerne og valg-medarbejderne på valgstederne (de valgtilforordnede) fortsat har stor betydning (Claassen et al. 2008,Hall et al. 2009). Hjælpsomhed og diskretion styrker vælgernes tillid til valgsystemet, og det vil sikkertvære fejlagtigt at tro, at man ved indførelsen af digital e-valgteknologi kan undvære en veluddannet stabaf valgmedarbejdere til at servicere og sikre den praktiske afvikling af valget. Behovet for praktisk hjælpved brugen af de nye valgmaskiner er måske endda større og vil typisk være størst hos de borgere, somikke er erfarne computerbrugere, hos de ældste borgere og hos dem, som ikke har engelsk som moders-mål (Classen et al. 2008).

Ugyldige stemmer

Der har også været forskningsmæssig interesse i at finde ud af, hvilke valgsystemer der klarer sig bedstmed hensyn til sikker registrering af stemmerne og med hensyn til at minimere andelen af ugyldigestemmer (residual votes). Ugyldige stemmer kendetegnes typisk ved, at de ikke indeholder et registrer-bart og gyldigt kryds ud for et parti eller en kandidat på listen, eller ved at der er sat flere kryds på desamme lister. Flere undersøgelser har interesseret sig for denne problematik. Brady et al. (2001) sammen-ligner i en surveyundersøgelse fem forskellige valgsystemer og finder, at elektroniske valgmaskiner medtouch screens (DRE’s), mekaniske afstemningsmaskiner (”lever machines”), optiske scanningssystemer ogpapirstemmesedler alle giver færre ugyldige stemmer end ”punch card”- maskinerne. De registreredeforskelle er dog ikke større end mellem 0,5-1 procent, og der er ikke i denne undersøgelse noget der tyderpå, at de elektroniske valgmaskiner producerer flere eller færre ugyldige stemmer end papirstemmesed-ler.

Valgdeltagelse

Valgsystemet og herunder afstemningsteknologierne kan også have indflydelse på valgdeltagelsen. Deoptimistiske forventninger peger på, at e-valgteknologier med touch screens gør det lettere at stemme forvælgere, som fx er synshandicappede, og at disse teknologier tilmed kan give et bedre overblik over kan-didaterne end papirbaserede stemmesedler med lange parti- og kandidatlister. Omvendt er disse nyereteknologier blevet kritiseret for, at de i højere grad afholder socialt marginaliserede grupper og menne-sker med lav uddannelse og lav computererfaring fra at møde frem på valgdagen. Disse mulige biaseskan derfor også få indflydelse på, hvilke partier eller kandidater der favoriseres.Spørgsmålet om de nye digitale valgteknologiers mulige indflydelse på valgdeltagelsen er behandlet afRoseman og Stephenson (2005) i en sammenligning af guvernørvalgene i 1998 og 2002 i den amerikanskestat Georgia. Forud for valget i 2002 investerede staten store summer i implementeringen af nye e-valgsmaskiner med touch screens som erstatning for en række forskellige valgteknologier, som hidtilhavde været anvendt i de forskellige valgområder. Forskellene i valgdeltagelsen mellem de to valgår blevundersøgt, og resultaterne viser, at de kan forklares ud fra andelen af ældre vælgere over 65 år. Rosemanog Stephenson konkluderer, at det skyldes de ældre vælgeres frygt for konfrontationen med de nye valg-teknologier. Deres undersøgelse viser imidlertid også, at ændringerne i valgteknologier ikke er relaterettil valgdeltagelsen hos lavt uddannede eller sorte vælgere.På baggrund af data fra de amerikanske præsidentvalg i 2000 og 2004 har Card og Moretti (2007) analyse-ret effekten af e-valgmaskiner (med touch screens) på valgdeltagelsen. De fandt, at disse e-valgmaskinerhavde en negativ effekt på valgdeltagelsen især i områder, hvor der er mange spansktalende. Desudenfandt de en mindre, men statistisk signifikant effekt til fordel for George Bush, selvom denne, ifølge for-fatterne, sandsynligvis skyldes valgsvindel (Card & Moretti 2007). Som det vil fremgå senere, imødegåsde amerikanske resultater af en senere hollandsk undersøgelse, som hverken finder negative effekter påvalgdeltagelsen eller parti-bias (Allers & Koreman 2009).

Sociale forskelle og valgteknologi

Det er velkendt, at folks sociale baggrund har stor indflydelse på valgdeltagelsen. Andelen af sofavælgereer typisk størst blandt de helt unge vælgergrupper, folk med et lavt uddannelsesniveau og hos borgeremed lav mobilitet. Herudover spiller både økonomiske og sociale ressourcer (netværk) også en væsentligrolle for valgdeltagelsen. Spørgsmålet er i hvilket omfang nye valgteknologier, og her især de elektroniskevalgmaskiner, medvirker til at mindske eller øge de sociale forskelle i valgdeltagelsen. I diskussionerneom nye digitale valgteknologiers potentialer har optimisterne påpeget, at de elektroniske stemmemaski-ner har indlysende fordele, fordi de i princippet kan gøres mobile ved hjælp af internettet og dermedkomme ud til befolkningsgrupper, som har lav mobilitet, eller på andre måder er marginaliserede. Desu-den kan de digitale e-valgteknologier konstrueres på en sådan måde, at de er tilgængelige for menneskermed sproglige vanskeligheder eller med synshandicap.

Herrnson et al. (2005) gennemførte som en del af et større forskningsprojekt et feltstudie, der omfattedeobservationer af vælgerne, som anvendte digitale elektroniske valgmaskiner (DRE’s) med touch screeens,foruden en tilhørende mindre spørgeskemaundersøgelse, hvor respondenterne (N=365) blev spurgt omderes oplevelse af valghandlingen og den konkrete e-valgteknologi. Selv om der i undersøgelsen var taleom relativt lav variation med hensyn til social baggrund (primært velstillede forstadsborgere), så visteden, at folk, som havde deres egen computer og anvendte den ofte, generelt var mere positive i deresvurderinger af e-valgteknologien. Det samme gjorde sig gældende for personer, som levede i byen eller iet forstadsområde. Desuden viste undersøgelsen, at kvinder generelt havde en mere positiv holdning tilvalgmaskinerne end mænd (Herrnson et al. 2005: 281), og at ældre personer typisk var mere skeptiske.En senere undersøgelse gennemført af det samme forskerteam inkluderede spørgeskemabaserede test afvælgeres oplevelse (tilfredshed) med seks forskellige fabrikater af digitale e-valgteknologier (DRE’s)(N=1222-1235). Også her blev det dokumenteret, at de sociale forskelle spiller en rolle for oplevelsen afteknologierne. Det generelle billede bekræfter igen forventningen om en negativ alderseffekt, men denneafhænger også af det konkrete fabrikat. Generelt giver folk med lav computererfaring, lave indkomster,ældre mennesker og kvinder i højere grad udtryk for, at de har brug for hjælp i forbindelse med stemme-afgivelsen. Det samme gælder for personer, som ikke har engelsk som modersmål. I modsætning til for-ventningerne viste disse undersøgelser dog også, at afroamerikanske vælgere faktisk var en anelse merepositive over for de nye teknologier end hvide amerikanere (Herrnson et al. 2008).Betydningen af racemæssige tilhørsforhold forekommer dog at være uafklaret i lyset af tidligere valgun-dersøgelser. Tomz og Van Houwelling (2003) har på baggrund af et datasæt fra de amerikanske staterSouth Carolina og Louisiana vist, at afstemningsteknologierne har stor betydning for forskellen i andelenaf kasserede stemmer blandt henholdsvis sorte og hvide borgere. I områder med punch cards eller opti-ske scanningsmaskiner var forskellen mellem 4 og 6 procentpoint, mens mekaniske ”lever” maskiner ogelektroniske valgmaskiner, som mindsker andelen af ikke afgivne stemmer, reducerede disse socialeforskelle betragteligt.

Hollandske erfaringer

Hovedparten af forskningen på området er som nævnt af amerikansk oprindelse. Blandt undtagelserneer dog et interessant hollandsk studie gennemført af Allers & Kooreman (2009). Holland er interessantderved, at man i store dele af landet var gået over til e-valgteknologi, da man op til parlamentsvalget i2006 fandt ud af, at stemmer, som blev afgivet ved hjælp af digitale e-valgmaskiner, kunne spores vedhjælp af særligt teknologisk udstyr (Allers & Kooreman 2009:160). Dette medførte, at man i en rækkekommuner, herunder i Amsterdam, gik tilbage til papirbaserede valg, og at den hollandske regering sene-re i 2007 helt forbød brugen af e-valgteknologi.Allers & Kooreman (2009) undersøger dels langtidseffekterne af e-valgteknologi, og dels de eventuelleforskelle der findes mellem lokale og nationale valg. De hollandske erfaringer med afbrydelsen af e-valghar desuden givet forskerne mulighed for holde deres resultater op mod data indsamlet efter 2006, hvorman gik tilbage til traditionelle papirbaserede valg.Resultaterne af deres undersøgelser viser en lille positiv førstegangseffekt på valgdeltagelsen, men ingenpermanent effekt. Introduktionen af e-valgteknologi har med andre ord kortvarigt stimuleret valgdelta-gelsen, måske på grund af nyhedens interesse og den store offentlige opmærksomhed. Men herefter erdenne effekt forsvundet, og niveauet for valgdeltagelsen er atter blevet ”normaliseret”. I modsætning tilflere af de amerikanske studier (Ansolabehere & Stewart III 2005, Card & Moretti 2007) finder Allers ogKooreman, at e-valg giver færre og ikke flere blanke stemmer, ligesom de ej heller finder nogen parti-

bias-effekt. Det kan altså ikke dokumenteres, at e-valgteknologi skulle gavne bestemte partier frem forandre hverken ved de lokale eller ved de nationale valg.En væsentlig pointe i Allers og Kooremans studie er, at man i disse undersøgelser bør tage højde for antal-let og tætheden af afstemningssteder. Avancerede elektroniske afstemningsmaskiner er dyre, hvilket kanhave den konsekvens, at kommunerne ser sig nødsaget til reducere antallet af afstemningssteder, hvilkethar en negativ effekt på valgdeltagelsen – større tæthed i afstemningsstederne vil således gavne valgdel-tagelsen. Derfor konstaterer de også, at den mest omkostningseffektive måde at hæve valgdeltagelsen påkan ske ved at tillade vælgerne at afgive deres stemme på et valgsted efter eget valg. Resultaterne i un-dersøgelsen viser, at valgfrihed med hensyn til afstemningssted kan hæve den samlede valgdeltagelsemed 1 procentpoint ved både lokale og nationale valg (Allers & Kooreman 2009:166). Det antydes samti-dig, at de negative effekter på valgdeltagelsen, som i USA er fundet af Card & Moretti (2007), kan skyldes,at valgområder med e-valgteknologi også har en lavere tæthed i afstemningssteder.

Diskussion

Der er flere mulige forklaringer på de digitale valgteknologiers negative effekter på tilliden. For det førstebefinder vælgerne sig i en overgangsfase, hvor de endnu ikke er blevet fortrolige med den nye teknologi.For det andet stoler vælgerne ikke på det element af ”black box”, som er forbundet med de elektroniskestemmemaskiner. Og for det tredje får vælgerne overleveret deres mistillid fra mediernes prioritering afde negative historier om fejl og fusk (Alvarez et al. 2008). Endelig er der også de mere grundlæggendespørgsmål om, hvorvidt e-valgsystemerne lever op til de demokratiske principper om ”hemmelige af-stemninger”, hvor det ikke er muligt at afsløre vælgerens identitet. I Europa har erfaringerne fra Hollandskærpet opmærksomheden omkring denne problematik.Forskere, som har undersøgt de problematiske effekter af de nye valgteknologier, er selvfølgelig ogsåopmærksomme på, at den traditionelle papirbaserede stemmeafgivning kan være sårbar over for valg-svindel og snyd. Men det ændrer ikke ved, at borgernes tillid i høj grad er baseret på en form for konser-vatisme, hvilket typisk vil sige tryghed ved kendte systemer og usikkerhed over for nye. Denneusikkerhed er det politiske system nødt til at tage alvorligt – uanset hvor berettiget den er teknisk set.Med mediernes mellemkomst kan selv meget små problemer hurtigt vokse sig store. Og det kan ikke blotskade troværdigheden og legitimiteten af det enkelte valg, men også få negative konsekvenser for bor-gernes generelle tillid til det politiske system og – på længere sigt – for valgdeltagelsen.De fleste af undersøgelserne peger på, at der er metodisk usikkerhed forbundet med dele af den eksiste-rende forskning, fordi det er vanskeligt at ”isolere” teknologieffekten. Der er således brug for flere syste-matiske eksperimentelle eller kvasi-eksperimentelle undersøgelser, og for undersøgelser, som tagerhensyn til kontekstuelle effekter, der bl.a. kommer til udtryk ved, at forskellige områder og lande harforskellige historiske erfaringer med forskellige typer af valgsystemer.Danmark har i modsætning til en række andre vestlige demokratier ikke oplevet en støt faldende valg-deltagelse. Tværtimod ligger danskernes valgdeltagelse – relativt set – på et ganske højt niveau. Sammenmed de øvrige nordiske lande er Danmark også kendetegnet ved, at der i befolkningen eksisterer en me-get høj tillid til det politiske system og dets institutioner. Der har imidlertid ikke tidligere været foretagetmere specifikke analyser af danskernes tillid til selve valgsystemet og borgernes oplevelse af selve valg-handlingen. Den umiddelbare forventning vil dog være, at tilliden også her er meget høj. Det skyldes, atdet danske valgsystem har en lang historie bag sig, og at der herhjemme ikke har været mange episodermed valgsvindel og skandaler i forbindelse med valg. I en videre drøftelse af de udenlandske erfaringerbør man naturligvis tage forbehold for de særlige vilkår, som på nogle områder vanskeliggør sammenlig-ninger med danske forhold. Svensson og Leenes (2003) fremhæver i en sammenligning af europæiske

Referencer

Allers, Maarten A. and Peter Kooreman (2009). More Evidence of the Effects of Voting Technology on Elec-tion Outcomes,Public Choice,139 (1/2): 159-170.Alvarez, R. Michael, Thad E. Hall, and Morgan H. Llewellyn (2008). Are Americans Confident Their BallotsAre Counted?,Journal of Politics,70 (3): 754-766.Alvarez, R. Michael, and Thad E. Hall. (2004).Point, Click and Vote: The Future of Internet Voting.Washing-ton, D.C.: Brookings Institution Press.Alvarez, R. Michael, and Thad E. Hall (2008a.) “Voting Online Around the World: Successes in Estonia andthe UK.” InVoting In America: American Voting Systems in Flux: Debacles, Dangers, and Brave New De-signs,Vol. 3, ed. Morgan Felchner. Westport, CT: Praeger.Alvarez, R. Michael, and Thad E. Hall (2008b).Electronic Elections: The Perils and Promises of Digital De-mocracy.Princeton, NJ: Princeton University Press.Ansolabehere, Stephen and Charles Steward III (2002).Voting Technology and Uncounted Votes in theUnited States,Cambridge, Mass.: MIT (September 25, 2002).Brady, Henry E., Justin Buchler, Matt Jarvis, John McNulty (2001)Counting all the votes: The Performanceof Voting Technology in the United States.Department of Political Science, Survey Research Center, andInstitute of Governmental Studies, University of California, Berkeley (September 2001).Card, David and Enrico Moretti (2007). Does Voting Technology Affect Election Outcomes? Touch-screenVoting and the 2004 Presidential Election,Review of Economics and Statistics89, (4): 660-673.Claassen, Ryan L. et al. (2008). At Your Service: Voter Evaluations of Poll Worker Performance,AmericanPolitics Research36 (4): 612-634.Hall, Thad E., J. Quin Monson, and Kelly D. Patterson (2009) The Human Dimension of Elections,PoliticalResearch Quarterly62 (3): 507-522.Hetherington, Marc J. (1998). The Political Relevance of Political Trust,American Political Science Review92 (4):791-808.Herrnson, Paul S. et al. (2005). Early Appraisals of Electronic Voting,Social Science Computer Review23 (3):274 -292.Herrnson, Paul S. et al. (2008). Voters' Evaluations of Electronic Voting Systems,American Politics Research36 (4): 580-611.

Økonomi ved de tre scenarier for e-valgArbejdsgruppen har konstateret, at der i de aktuelle forslag om at gennemføre e-valg ikke er fremlagtoverslag over omkostningerne i forbindelse med anskaffelse af e-valgsystemer og selve afholdelsen af e-valget.Da arbejdsgruppen finder det meget vigtigt for en beslutningsproces om indførelse af e-valg at forholdesig til økonomien, har vi foretaget et skøn over omkostningerne ved de e-valgsløsninger, som indgår i detre scenarier.De økonomiske overslag er, som det fremgår nedenfor, forbundet med betydelig usikkerhed. Alligevel erdet er arbejdsgruppens vurdering, at overslagene medvirker til at give et forbedret grundlag for den of-fentlige debat, herunder politikeres og myndigheders overvejelser om eventuel udvikling og indførelse afet e-valgsystem. Selv om der fra flere sider har været peget på mulige besparelser ved indførelse af e-valg,er der aldrig fremlagt økonomioverslag til underbygning heraf.Et e-valgsystem vil være et højrisiko-projekt. Ikke så meget i kraft af kompleksiteten ved at systemmodel-lere selve valgordningen, men i kraft af den kompleksitet, som følger af de særdeles store krav, der måstilles til:1.Sikkerheden og robustheden af systemløsningen i forhold til risici for systemnedbrud og fjendtligeangreb.Brugergrænsefladerne, så de bliver let forståelige og enkle at anvende for en bred kreds af brugeremed meget forskellige erfaringer med at benytte it-udstyr.Sikring af, at alle valgmuligheder bliver præsenteret for brugerne på en ensartet måde og uden at detgiver fordele for nogen frem for andre. Disse krav vil kun kunne opfyldes på en betryggende og effek-tiv måde efter omfattende eksperimenter og evalueringer heraf.

De tre scenarier indeholder forskellige setup, så der er reelt tale om tre forskellige e-valgsprojekter. Vi harherunder fordelt omkostningerne mellem anskaffelse/udvikling af e-valgssystem og eventuel nødvendighardware mv. og driftsomkostning i forbindelse med afvikling af valget. I skønnet over omkostninger vedafvikling af et valg indgår alene udgifter relateret til e-valgsystemet. Øvrige udgifter, som også er en delaf den nuværende afvikling af et valg, fx til information, udsendelse af stemmekort, valgstyrere osv.,indgår således ikke.Vi har ikke haft mulighed for at indhente økonomioplysninger fra leverandører mv. Dertil er skitserne afløsningsmodellerne i de tre scenarier endnu for åbne. Vi kan, for at fremhæve usikkerheden i de forelig-gende økonomioverslag fx nævne, at vi har prissat stemmebokse i scenarie 1 til en stykpris på 15.000 kr.,mens det for nyligt fremgik af medierne, at de irske myndigheder har indkøbt stemmebokse til en styk-pris på ca. 50.000 kr.I skønnet for alle scenarier indgår en udgift til en “auditing komité”, som er tænkt som et uafhængigtorgan, der varetager verifikation af e-valgsystemet og revision ved et valg, jf. arbejdsgruppens anbefaling3 (“Der skal nedsættes et uafhængigt organ med rådgivnings- og revisionsfunktion”). Denne anbefalingsvarer godt til Europarådets anbefaling: “Before any e-voting system is introduced, and at appropriate

intervals thereafter, and in particular after any changes are made to the system, an independent body,appointed by the electoral authorities, shall verify that the e-voting system is working correctly and thatall the necessary security measures have been taken”.Udgifterne til valg, som de gennemføres i dag, kan illustreres ved et svar til Folketingets Kommunalud-valg af 24. november 2010. Her oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at kommunerne har afholdtudgifter for ca. 83 mio. kr. til Folketingsvalg i 2007, 125 mio. kr. til Europa-Parlamentsvalg og folkeaf-stemningen om tronfølgeloven i 2009 og 97 mio. kr. til Kommunal- og Regionalvalget i 2009. Dertil kom-mer fællesudgifter og uautoriserede poster på ca. 6 mio. kr. i 2007 og 56 mio. kr. i 2009. Der er desudenadministrative udgifter til valgopgørelser ved Europa-Parlamentsvalg, folkeafstemninger og Folketings-valg og til personale i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Vores skøn over økonomien ved e-valg:Anskaffelse / udviklingScenarie 1:Stemmeboks på valgstedet277-514 mio. kr.Scenarie 2:Mobil brevstemmeboks60-100 mio. kr.Scenarie 3:Stemmeafgivelse via internet fra85-165 mio. kr.egen pcDrift ved afvikling af et valg79 mio. kr.30 mio. kr.33 mio. kr.

Nedenfor er forudsætninger for det økonomiske skøn i hvert scenarie gennemgået.Det er oplagt at antage, at der må være en række besparelser ved afvikling at et valg med en e-valgsløsning i forhold til et traditionelt valg. Men besparelserne vil formentlig hovedsagelig være knyttettil udgifter forbundet med det enkelte valgsted, herunder et mindre behov for valgtilforordnede og res-sourcer til optælling. Endvidere kan der være reducerede udgifter til trykning af stemmesedler.Besparelser ved valgstederne vil være knyttet til antallet af valgsteder. Hvis antallet af valgsteder reduce-res, kan der selvsagt være en besparelse. Det er dog ikke oplagt, at man kan opnå dette ved at indføre e-valg. Forventning til besparelser afhænger også af, om e-valg er et alternativ til papirstemmesedlen, ellerom vælgerne skal anvende e-valgsløsningen.Sammenfattende er arbejdsgruppens vurdering, at der ikke – i det mindste på kort sigt – vil kunne påreg-nes egentlige besparelser som følge af indførelse af e-valg afstemning. Snarere vil et tilbud om e-valgbetyde en forøgelse af de samlede udgifter til afholdelse af valg.

Scenarie 2: Mobil brevstemmeboks

Mobil, elektronisk brevstemmeboks i kontrolleret miljøa. Anvendelse af it-system til afgivelse af stemme på godkendte lokaliteter (folkeregistre, bosteder,sygehuse, arrest, valgbusser mv.) forud for valgdagen (brevstemme)b. Anvender almindelig pc med særlig dedikeret valg-softwarec. Er online på nettet og bliver sikkerhedstjekket og har installeret sikkerhedssoftwared. Tilgang til hjemmeside på internettet via sikker linje (VPN-forbindelse), hvor afgivelse af stem-me foretagese. Identifikation af vælger sker af tilforordnet, som indtaster identifikationsoplysningerf. Afgivelse af stemme ved krypto-system, som leverer yderkuvert og kuvert med stemmeAnskaffelse/udviklingHeri indgårMio. kr.Udvikling af e-valgsystem, som kan indlæses på almindelig pc og centralt e-valgsystem 40til modtagelse og fordeling af brevstemmerOrganisatorisk implementering60Afvikling af et valgHeri indgårMio. kr.Udvikling af installationspakke5Drift af centralt system10Klargøring af afstemnings-pc’er og reetablering efter valget3Uddannelse af kommunens medarbejdere som skal håndtere den elektroniske stemme- 7boks, 5 kursusdage i 98 kommunerAuditing komité5

Scenarie 3: Stemmeafgivelse via internet fra egen pc

Stemmeafgivelse via internettet fra egen pc (ukontrolleret miljø)a. Anvendelse af it-system (browser) ved afgivelse af stemme (brevstemme og eventuelt stemmepå valgdagen) fra egen pc i hjemmetb. Vælger benytter egen pc med anvendelse af almindelig standard softwarec. Der er ikke særlige krav til vælgers pcd. Adgang til hjemmeside via internettet (SLL sikkerhed)e. Online identifikation af vælger ved valgkort-id og NemIDf. Afgivelse af stemme ved krypto-system som leverer yderkuvert og kuvert med stemmeg. Stemme kan omgøres ved fornyet brevstemme og på valgdagenAnskaffelse/udviklingHeri indgårMio. kr.Udvikling af programmel til afvikling af afstemning på vælgers pc og central håndte- 80ring af afgivne stemmer. Omfatter udvikling af prototype, kritisk review nationalt oginternationalt, udvikling, test og certificering.Organisatorisk implementering5Afvikling af et valgHeri indgårMio. kr.20355

ScenarierScenarie 1Tekniske overvejelser i forbindelse med scenarie 1•Et kontrolleret miljø med dedikeret maskine og software.•En “boks” opstilles på valgstedet af uddannet personale.•Boksen er ikke på nettet og dermed ikke tilgængelig for angreb ad den vej.•Elektroniske stemmebokse er udstyret med en passende palet af knapper mv., som giver optimalmenneske-maskine-samspil.•Identifikation af vælgeren sker af valgtilforordnede og er ikke en del af e-valgsystemet.•Teknisk løsning sikrer, at hver vælger kan afgive én stemme i stemmerummet.•Stemmeoptællingen baseres på, at stemmer opbevares i en særlig hardwareenhed. Optællingen skerfor én stemmeboks ad gangen og leveres videre manuelt. Alternativt kan boksene afleveres til cen-trale optællingssteder. Lokal optælling vil sikre krav om folkelig kontrol og gennemsigtighed.•Efter afstemning danner systemet en papir-audit stemmeseddel, hvilket giver vælgeren sikkerhedfor, at stemmen er afgivet som ønsket.

Ritualet er intaktSituation: Året er 2020 og der er valg til Folketinget. Der er indført et valgsystem med elektroniske stem-mebokse, som er placeret på de traditionelle valgsteder på lokale skoler. Familien Steffensen – beståendeaf mormor Karen på 84, far Erik på 58, mor Birte på 53, søn Johan på 28, svigerdatter Signe på 26 og olde-barn Frode på 2 år – bor i samme ejendom i København. Traditionen tro går de sidst på eftermiddagen isamlet flok ned til den lokale skole for at stemme. Bagefter vil de spise en god middag og se valgaften påtv.”Kom nu mormor, du skal jo ikke til fest,” siger Erik og smiler til sin svigermor, der ikke kan løsrive sig fraspejlet. Kinderne får en tur mere med pudderkvasten og håret bliver rettet til.”Et folketingsvalg har faktisk altid været en festdag for mig,” siger hun og klapper ham på kinden. Såvælter hele menageriet ud af døren og snart efter står de nede på gaden. Der er mange mennesker ude idag – og alle har tilsyneladende samme mål: Gymnastiksalen på Petroleumsgade Skole. Køen foran valg-lokalet bevæger sig hurtigere end den plejer at gøre, bemærker mormor Karen.”Det er fordi, de har indført elektroniske stemmebokse, mor. Det har gjort det hele meget nemmere,” sigerBirte.”Elektro-hvad-for-noget?””Har du slet ikke hørt det, mormor,” siger Johan. ”De har afskaffet papir-stemmeseddelen. Nu skal vistemme på en computer.” Han bukker sig ned og løfter Frode op. Drengen hiver ham i håret.”Jeg kan ikke finde ud af at bruge sådan én, jeg har prøvet. Jeg vil slet ikke have mere med de der ”kom-puttere” at gøre.” Hun slår en latter op. Nu træder de ind i gymnastiksalen. ”Her ser da ud, som her plejer– hvor er ”komputterne” henne?””Inde i stemmeboksen, svigermor. Det hele er meget enkelt. Du afleverer dit valgkort derhenne som duplejer og går ind i boksen. Der er en skærm derinde, hvor du kan se de forskellige partier og politikere. Istedet for at sætte et kryds på et stykke papir, trykker du på skærmen ud for det parti eller den politiker,du vil stemme på. Der er også et foto af hver politiker. Så kommer der et skærmbillede op med en beskedom det, du har stemt på – og du skal så trykke ”ja” på skærmen, hvis det er det rigtige navn. Hvis du harfortrudt, trykker du bare på ”nej” – så kan du begynde forfra. Men du har kun tre minutter til at blivefærdig. Forstår du det hele?”

”Jeg forstår ingenting, det ved du, Erik. Men jeg må jo prøve mig frem. Jeg bliver godt nok helt nervøs vedtanken om, at jeg kun har tre minutter.” Mormor Karen standser op og ser tænksomt frem for sig. ”De kanjo også se, hvad jeg stemmer!” siger hun pludselig.”Hvem kan se, hvad du stemmer, mormor?” siger Johan.”Dem der er inde i ”komputteren”, eller…””Der er ikke nogen inde i computeren, mormor.””Nej-nej, men du ved, hvad jeg mener: Dem, der har lavet ”komputteren” og det der programsystem ellerhvad det hedder. De må kunne se, hvad jeg stemmer. Nok er jeg gammel, men jeg er ikke helt idiot, jeghár læst om ”hakkening”.””Systemet er sikkert. Man kan ikke hacke sig ind i det og se, hvad du stemmer. Eller det vil sige, der er joingen it-systemer, som er 100 % sikre, men…””Det er netop det, jeg har læst, og derfor … Måske kan de også trænge ind og ændre min stemme, så jegstemmer på en helt anden.” Mormor Karen tøver. ”Jeg vil ikke!” udbryder hun højt. ”Jeg vil overhovedetikke stemme, hvis ikke jeg kan gøre det på den gode gammeldags facon.”De er nået hen til bordet med de valgtilforordnede. En af dem rejser sig og går hen til mormorKaren. ”Jeg kan tilbyde at gå med ind i stemmeboksen og vise, hvordan det hele foregår. Jeg skal selvføl-gelig nok gå ud, når du skal afgive din stemme.””Meget venligt, men nej, tak. Jeg skal ikke nyde noget af at blive lavet til hakkekød af enhakkening-bande. Før jeg ved af det, har de også tømt mine bankkonti. Men du kan vise migudgangen. Så venter jeg på min familie ude i skolegården.””Så, så mor. Skal vi nu ikke bare få det overstået, så vi kan komme hjem og få noget godt at spise?””Der ér altså ingen risiko,” siger den valgtilforordnede. ”Den nye valgmetode er endda endnu sikrere enddet gamle papirsystem. Det eneste problem, der eventuelt kan opstå – og det er ikke sket endnu – er, atcomputersystemet går ned. Og i den situation har vi en nødcomputer klar.”Mormor Karen tøver. Hun ser fra den ene til den anden. Så giver hun lille Frode et kys på næsen og ud-bryder: ”Hvo’ intet våger, intet vinder. Vis mig ”Komputteren”, unge mand – og lad det gå lidt tjept.”Ti minutter senere står familien Steffensen i skolegården og udveksler erfaringer fra stemmeboksen. Deer enige om, at det hele forløb meget nemt og smertefrit. Humøret er højt – som det altid er, når de har satderes krydser. Nu har de oven i købet en anekdote mere til familiesamlingen: Dengang Mormor Karenskulle stemme digitalt for første gang…

Scenarie 2Tekniske overvejelser i forbindelse med scenarie 2•Elektroniske stemmebokse befinder sig i kontrolleret miljø, der dog ikke er helt så kontrolleret som iscenarie 1.•Den elektroniske stemmeboks er en almindelig pc, som er på det åbne internet. Boksen er udstyretmed særlig software og er sikkerhedstjekket. Det kan fx ske ved online opkobling til det centrale e-valgsystem eller ved hver stemmeafgivning.•Elektroniske stemmebokse har en Virtual Private Network (VPN) linje, som er krypteret.•Brugergrænsefladen skal kunne håndteres af en pc – det vil sige standardtastatur, mus, trykfølsomskærm mv.•Den enkelte vælger identificeres af valgtilforordnede. Den tilforordnede indtaster identifikation,hvorefter vælgeren overlades til sig selv og stemmer.•Stemmen sendes til et centralt e-valgsystem, som indgår i sikkerhedsvurderingen. Forsendelsen fore-går via et krypto-system, som sikrer adskillelse af stemme og person og dermed, at afstemningen erhemmelig.•Stemmerne afleveres til det relevante, lokale stemmested, som foretager optællingen enten manuelteller som i scenarie 1.

På tur med Valgbilen Valby – en mobil brevstemmeløsningSituation: Året er 2020. Vi er med Valgbilen Valby og dens mobile, elektroniske stemmebokse med rundtpå plejehjem, bosteder for mennesker med handicap, i boligområder og virksomheder i Valby. Valbybor-gere og ansatte i bydelens virksomheder kan her afgive deres stemme i et kontrolleret miljø, som sikrertilgængelighed, fortrolighed og integritet. Der findes tilsvarende valgbiler i de fleste byer i Danmark.Løsningen er en erstatning for nutidens brevstemmer og iværksættes før valgdagen og på selve valgda-gen.Ida kaster et blik på sit ur og nikker i retning af bussen med teksten ”Valgbilen Valby” skrevet med storetyper hen over siden. Den triller over parkeringspladsen, glider ind til kantstenen og standser foran ho-vedindgangen til United Foods hovedkontor. ”Valg til tiden,” siger hun og citerer en tv-reklame, der op-fordrer borgerne til at benytte tilbuddet om mobil afstemning i valgbilerne. Hun smiler til sin kollega fraHR-afdelingen, Katrine. De har begge sagt ja tak til at mobilstemme til folketingsvalget. Det gjorde deogså ved det seneste kommunalvalg. Allerede dengang var de godt tilfredse med at få stemmeriet klaret ifrokostpausen, så de undgik endeløse køer på deres respektive stemmesteder efter arbejdstid. Nu gårdørene til bussen op.”Kom nærmere, kom nærmere!” siger en tynd mand med et stort skæg deroppefra. ”Jeg er valgtilforord-net på Valgbilen Valby. Kom endelig nærmere.”Der har efterhånden samlet sig 30-40 medarbejdere i solen foran United Foods. Mange taler om de muligepolitiske konstellationer efter valget. Rødt Fokus spås gode muligheder for at komme i Folketinget medfire mandater. Hvis det sker, kan det formentlig sikre landsfader Ingolf Joensen fire år mere på statsmini-sterposten. Alle bevæger de sig langsomt hen mod bussens forende. Nu træder Ida ind ad døren og blivermødt af den skæggede mand. Han kontrollerer, at hendes identitet, som fremgår af hendes borgerkort,pas eller sygesikringsbevis stemmer overens med informationerne på det valgkort, hun har fået tilsendt.”Du har nu tre minutter til at afgive din stemme på computeren inde i boksen. Herefter lukkersystemet ned og gør klar til den næste,” siger han og aktiverer en af de otte elektroniske stemmebokse.Ida smutter ind. Hun er vant til at bruge en computer og finder det er nemt at benytte valgsystemet påskærmen. Hun ved også, hvem hun skal stemme på – den unge Marcus Løvenrose fra Rødt Fokus – og erfærdig på under 20 sekunder. Da hun trykker ”godkend” udskrives automatisk en bekræftelse med op-lysninger om hvem, hun har stemt på. Hun kontrollerer, at systemet har registreret hendes stemme kor-

rekt og tager sedlen med ud af boksen. Der står en valgtilforordnet derude og holder øje med, at hunkommer sedlen i den dertilhørende boks. Han viser vej til udgangen bagest i bussen. Et øjeblik efter stårhun atter ude på parkeringspladsen i solen. Hele stemmeforløbet har taget et par minutter. Nu kommerKatrine til syne, hun springer ned ad trapperne og lander ved siden af sin kollega.”Det var det – det er godt nok smart,” siger Katrine og smiler. ”Ved du hvad, jeg fik lige en snak med en afde valgtilforordnede. Han fortalte, at forrige stop var et plejehjem lige rundt om hjørnet. Her bruger demobile enheder, som de tager med ind på plejehjemmet til gangbesværede beboere. Det er faktisk enbærbar pc, som kun kan bruges til én ting – nemlig at afgive sin stemme på. De valgtilforordnede placererpc’en foran den ældre, indstiller fondsstørrelsen, så den passer til behovet, forklarer fremgangsmåden ogsætter en ligeledes mobil afskærmning op, når den ældre skal afgive sin stemme. Så er anonymitetenbevaret. Nemmere kan det næsten ikke være.” ”Det lyder smart, men hvad med sikkerheden. Den bærba-re pc bruger et trådløst netværk – dét kan vel hackes?” siger Ida.”Jeg sagde præcis det samme til den valgtilforordnede,” fniser Katrine. ”Han forklarede mig, at der selv-følgelig ikke er noget, som er 100 % sikkert i denne verden, men at de bruger et krypteret netværk, der erså sikkert som det overhovedet er muligt i dag. Det største potentielle problem er slet ikke sikkerheden,sagde han. Det er faktisk tilgængeligheden til valgsystemet. Valgbilen Valby har ikke oplevet det endnuved dette valg, men hvis systemet går ned – og det har it-systemer det jo med at gøre ind i mellem – såhar de et problem,” siger Katrine. ”Men okay, det virker som om, der er langt flere konkrete fordele endpotentielle risici. Den valgforordnede fortalte også, at de, når de er færdige her, skal forbi et par bostederfor mennesker med handicap. Man må virkelig sige, at Valgbilen har gjort det utrolig meget nemmere atstemme – ikke mindst for de svageste grupper i samfundet. Det er virkelig en inkluderende opfindelse.”De går over mod indgangen til United Foods.”Det eneste, jeg kan være lidt bekymret for, er,” siger Ida, ”at en del mennesker tilsyneladende ikke hartillid til it-systemet bag digitale valg. Det kan jeg sådan set godt forstå. Forestil dig, at du i årevis har væ-ret vant til at gå ned på den lokale skole og sætte kryds på et stykke papir – og så foregår det pludselig påen skærm. Hvis du ikke er vant til at bruge en computer, kan det været utrolig svært at håndtere selve detat stemme – og at forstå, at der ikke er andre, der kan overvåge, hvem du stemmer på.””Men tror du ikke, den mistro vil forsvinde med årene? Det er vel en ret typisk reaktion, når der dukkernoget nyt op i samfundet,” siger Katrine.”Jo, du har sikkert ret. Men hør… lad os komme op i kantinen og få noget i skrutten. Vi har lige ti minuttertilbage af frokostpausen,” siger Ida og åbner glasdøren d til United Foods.

Scenarie 3Tekniske overvejelser i forbindelse med scenarie 3•Fjernvalget via internet eller mobiltelefon/sms repræsenterer et ukontrolleret miljø, som rejser enrække sikkerhedsrisici.•Man kan stemme via egen pc med den sikkerhed, som man har valgt at have her. Samfundet kanikke have særlige krav, når der skal være lige adgang for alle til at stemme.•Man skal få adgang til e-valgsystemets hjemmeside via internettet. Her etableres SSL sikkerhed (Se-cure Sockets Layer, hvilket er kryptering) – svarende til sikkerheden i netbank.•Brugergrænsefladen skal kunne håndteres af en pc – det vil sige standardtastatur, mus, trykfølsomskærm mv.•Vælgeridentifikation og sikring af, at der kun stemmes én gang, eller at seneste stemme er gyldig, eren del af e-valgsystemet. Muligheden for at omgøre sin stemme kan formentlig mindske valgpres.•Vælgeren skal identificere sig, hvilket fx kan ske ved udsendelse af et særligt valgkort med ID – even-tuelt i kombination med anvendelse af NemID.•Stemmen modtages i det centrale e-valgsystem.•Stemmen sendes til et centralt e-valgsystem, som indgår i sikkerhedsvurderingen. Forsendelsen fore-går via et krypto-system, som sikrer adskillelse af stemme og person og dermed, at afstemningen erhemmelig.•Det er i scenariet ikke nærmere belyst, hvordan optælling, folkelig kontrol og revision og dokumenta-tion skal foregå.

Tvang, gruppepres og mobningSituation: Året er 2020 og der er valg til Folketinget. Der er indført et fleksibelt, digitalt valgsystem iDanmark, som gør det muligt for alle borgere at stemme via deres hjemme-pc eller mobiltelefon. Vi mø-der familien Brogaard-Andersen fra Århus. Familien består af far Henning på 54 år, arbejdsledig, den 52-årige mor Nicoline, sekretær hos solcelleleverandøren Magic Sun, sønnen Jens på 22 år, der arbejder på etcentrallager, og den 18-årige datter Birgitte, der går i 3G.

Brogaard-Andersen på hjemmefronten

Henning hamrer kaffekoppen ned i underlaget og kommer på benene med besvær. Slidgigten i knæeneplager ham. Han træder et skridt over mod Nicoline, der sidder på den anden side af bordet med sintransportable pc i skødet.”Du har kraftedeme bare at stemme på Rødt Fokus, når jeg siger det til dig!” brøler han, så spytpartiklernesejler gennem den stillestående luft.Nicoline farer sammen og rykker instinktivt stolen ud fra bordet, så hun er klar til at stikke af, hvis hankommer nærmere. Hun er bange for ham, når han hidser sig op. Der skal mindre og mindre til. Hans vre-de er blevet værre i takt med at gigtsygdommen æder sig ind på ham. Hendes blik flakker. Hun registre-rer, at døren til entreen står på vid gab. Nu glider hendes øjne atter ned på skærmen.”Men Henning,” mumler hun stille, ”jeg vil have en ny statsminister. Og det får jeg ikke, hvis de vindervalget. Jeg vil meget hellere stemme på Helle Pia fra Midterpartiet. Det er mere mig.” Hun lader musenbevæge sig op mod afkrydsningsfeltet. En hurtig markering og en bekræftelse, så har hun stemt og kankomme på arbejde og få fred fra den gamle hustyran. Men et øjebliks uopmærksomhed har givet ham tidtil at flytte sig, og inden hun når at stemme, bliver computeren flået ud af hænderne på hende. Uden etord glider Henning atter ned på sin stol og giver sig til at klikke rundt på skærmen.”Du ved ikke, hvad der godt for Danmark, dit fjols. Sådan!” Henning klapper låget i. ”Nu har du stemt påden rigtige. Og det er i hvert fald ikke en kælling fra Midterpartiet!” vrænger han.”Det kan du ikke tillade dig, det der,” siger hun stille.

”Hold nu din kæft og kom af sted før jeg giver dig den røvfuld, du fortjener.”

Brogaard-Andersen på jobbet

Jens aktiverer gaffeltruckens løftestænger og hæver pallen med kostbare rødvine 15 centimeter op overbetongulvet. Så sætter han køretøjet i gear og accelererer i retning af lastbilens åbne lad. Et par minuttersenere er pallen forsvarligt placeret i lastrummet. Nu er klokken 12 og der er middagspause. Der sidderallerede en flok kolleger i frokoststuen med deres madpakker og colaer. Der lugter af hengemt kødpålægog gratisaviserne flyder overalt. Jens bemærker, at de alle sammen sider og stirrer ned i deres mobiltele-foner.”Hvad laver I?” spørger han.”Stemmer på Midterpartiet,” siger formanden – en stor tamp med tatoveringer på halsen og overarmesom Jens’ lår.”Nå, ja – det er i dag vi skal stemme,” mumler Jens og finder sin mobil frem. Men dér har han bestemtikke tænkt sig at sætte kryds. Han får forbindelse til den rigtige hjemmeside,indtaster sine sikkerhedskoder og bevæger sig hen til Rødt Fokus. I det samme fornemmer han en bevæ-gelse bag sig og ser op på formandens slidte ansigt.”Du hørte måske ikke, hvad jeg sagde? Eller er det fordi du er ny her? Jeg kan fortælle dig, at her på stedetstemmer vi alle sammen ens. Og Midterpartiet er det eneste parti, som arbejder for at øge transporten afvarer på vejene – og det er det, vi lever af.””Du tager pis på mig, ikke?” mumler Jens. Han bryder sig ikke om formandens tone.”Det kan du fandeme tro, jeg ikke gør. Hvis du ikke stemmer på Midterpartiet, ryger du direkte ud i kul-den.””Men det er ulovligt,” siger Jens.”Så meld mig til politiet – og se, hvem du kan få til at vidne. Det bliver dit ord mod mit. Så hvad siger du?”Jens ser rundt på kollegerne, som han har kendt en uges tid. Fra det ene stenansigt til det andet. Der eringen hjælp at hente. Han trækker på skuldrene.”Så lad mig bare stemme på Midterpartiet. Jeg er glad for mit job.”

Brogaard-Andersen på skolen

”Min far har fortalt, at man i gamle dage skulle helt ned på en skole og sætte kryds med blyant på sådannogle kæmpestore stemmesedler – og valgresultatet kom først midt om natten. Dybt godnat, ikke!” sigerBirgitte og ser triumferende rundt på klassekammeraterne.”Min far har fortalt, min far har fortalt,” vrænger en af drengene – en glat type med gulerodsbukser ogsvenskerhår. Som om nogen af delene var moderne her i 2020. Han spiser for meget antigenerthedsmedi-cin, tænker Birgitte. En af bivirkningerne er psykopatisk adfærd, men det findes der også medicin for. Dentager han åbenbart ikke.”Hvad har I tænkt jer at stemme?” spørger en af pigerne.De tager en runde, og det viser sig, at alle vil stemme Rødt Fokus. Undtagen Birgitte.”Jeg overvejer Helle Pia fra Midterpartiet,” siger hun.”Er du ikke klar over, at Midterpartiet vil skære ned på gymnasierne?” lyder det vredt fra en af drengene.Han plejer ellers at være sød, faktisk har hun et godt øje til ham. ”Hvis de kommer til magten får vi 45elever i hver klasse. Vil du gerne have det?””Nej-nej,” mumler Birgitte, ”men er det ikke et problem, at Rødt Fokus henter sine ideer fra det gamleSovjetunionen. Det gik jo ikke så godt med det kommunistiske projekt.””Du har ikke fattet en bønne,” siger han. ”Rødt Fokus står for en moderniseret version afkommunismen. Og det er det eneste parti, som arbejder for bedre forhold for gymnasieelever. Det er sim-pelthen forræderi, hvis du ikke stemmer på dem.”Birgitte ser ned. Hun kan mærke deres borende blikke, og hendes hjerte banker hårdt i brystet. Hun vedgodt, at der ikke er nogen vej udenom at stemme på Rødt Fokus. Alternativt vil hun blive dybt upopulærpå skolen og det magter hun ikke.

Scenarie 4Status efter 10 år med e-valgSituation: Året er 2025. Location er Danmarks Radios Studie 4, hvor vi følger optagelsen af det populæredebatprogram ”Klingerne Krydses”. To folketingspolitikere – den garvede Højremand, Jakob Egholm ogdet nyvalgte medlem af Rødt Fokus, Marcus Løvenrose – interviewes af tv-nyhedernes grand old ladyMette Vibe Utzon om 10 års erfaringer med e-valg i Danmark.

Stemmeprocenter og økonomi

Mette Vibe Utzon:E-valg blev indført i 2015 – det var før du gik ind i politik, Marcus Løvenrose – men jegved, at du er enig med dit parti i, at e-valg aldrig skulle have været en realitet i Danmark. Hvorfor?Marcus Løvenrose:For det første bør man ikke altid gøre noget, blot fordi man er i stand til det. Før 2015havde vi faktisk et særdeles velfungerede, papirbaseret valgsystem. Der var meget få rationelle grunde tilat skrotte det – tværtimod talte utrolig mange forhold imod at gøre det. Fx viste erfaringerne fra forsøg ibåde Danmark og udlandet klart, at e-valg ikke øger valgdeltagelsen. Men det ignorerede man totalt fraden daværende regerings side.Mette Vibe Utzon:Det er vel korrekt, Jakob Egholm: Hovedargumentationen for at indføre e-valg i Dan-mark, som du også advokerede kraftigt for i sin tid, var, at det ville få stemmeprocenten op og at samfun-det kunne spare en masse penge. Men ingen af delene har vist sig at holde stik.Jakob Egholm:Det er simpelt hen ikke korrekt. E-valg betyder rent faktisk, at vi får langt mere valg forskatteydernes penge end før i tiden. I takt med at de store it-systemer, som driver e-valget, er blevettrimmet og tilpasset, kan vi se, at totaludgifterne i forbindelse med et valg, bevæger sig i én retning ogdet er nedad. Hvad angår stemmeprocenterne, kan vi stadig drømme om, at de vokser, men vi kan jo ikketvinge borgerne til at stemme. Vi lever i et frit land.

Sikkerhedsbrister

Marcus Løvenrose:E-valg har i hvert fald ikke øget danskernes frihed i den forstand, at etafgørende frihedsparameter er retten til demokratiske valg – og det vil bl.a. sige anonyme valg. Senestved det forrige folketingsvalg, hvor vi alle sammen husker, hvordan anonymiteten blev kompromitteret,da en journalist fra TV 500 hackede sig ind i det bagvedliggende it-system og kunne fremlægge lister oversamtlige afgivne stemmer i København – med navns nævnelse, cpr-numre og hvem hver enkelt havdestemt på. Du ved selv, hvad det havde af konsekvenser for befolkningens tillid til e-valg.Jakob Egholm:Intet it-system eller manuelt system kan nogensinde blive 100 % sikkert. Det er ganskeenkelt en umulighed. Men det er til gengæld et faktum, at der er færre muligheder for at snyde ved et e-valg end ved et papirvalg. Det er korrekt, at der har været visse begyndervanskeligheder med e-valg. Deter svært at undgå, når man gennemfører så omfattendeforandringer. Men virkeligheden er også, at der ved de seneste tre valg ikke har været nogen problemeroverhovedet. Og det afspejler sig også i befolkningens tillid – den er atter stigende.Marcus Løvenrose:Det er muligt, men det ændrer ikke ved, at den er på niveau med tilliden i en hvilkensom helst diktaturstat. Du kan simpelt hen ikke snakke dig fra, at e-valg har skabt en meget alvorlig til-lidskrise. Jeg tør ikke tænke på konsekvenserne, hvis der igen opstår lignende sikkerhedsbrister. Vi kanallerede se, at den svigtende tillid til systemet er mest massiv blandt de dårligst uddannede og socialtdårligst stillede i befolkningen. Resultatet er jo, at mange mennesker allerede er holdt op med at stemme.Det har betydet en katastrofal magtforskydning i samfundet.Eliten har fået endnu mere magt og de svagere grupper har mistet indflydelse og er blevet endnu meremarginaliserede. Det er tydeligt for enhver, at der er opstået en markant disharmoni mellem de folke-valgte og borgerne. Som jeg ser det, befinder vi os i en nedadgående skrue, hvor disharmonien vil blivemere og mere udtalt. Det er skræmmende at tænke på, hvad det i yderste konsekvens kan føre til.

Ritualer, inklusion og eksklusion

Mette Vibe Utzon:Undersøgelser viser, at e-valg har betydet, at selve det at deltage i demokratiet gennemet valg har mistet sin betydning for store vælgergrupper. Årsagen er, at mulighederne for at stemme imobile elektroniske stemmebokse på bl.a. arbejdspladsen har gjort, at det ritual, som valghandlingen føri tiden var for mange mennesker, er gået fløjten. Er det ikke et problem?Marcus Løvenrose:I allerhøjeste grad. Vi har tabt befolkningsgrupper fuldstændig på gulvet, fordi valg-handlingen er blevet individualiseret. Det er ikke længere en begivenhed i familien – en festdag, hvorman går sammen ned og stemmer og laver en aften foran fjernsynet ud af det. Hele det kulturelle aspekter gået fløjten. Valgresultatet er klar fem minutter over otte om aftenen – og det er så det.Jakob Egholm:Jeg ved ikke, hvorfor du absolut føler dig draget til at fremhæve de meget, meget få pro-blemer, der har været i forbindelse med e-valg. Du kunne ligeså godt fokusere på fordelene, for dem er derlangt flere af. Tænk fx på e-valgs inkluderende effekt i forhold til indvandrergrupper, fordi vi kommerhelt ud i boligkvartererne med de mobile stemmevogne. E-valg er også massivt inkluderende i forhold tilde mange gamle i samfundet, for ikke at tale om de kronisk syge, mennesker med handicap og psykiskesygdomme, de hospitalsindlagte, de fængslede, de hjemløse – alle de svage grupper, som jeg ellers troede,Rødt Fokus havde særlig omsorg for. Indførelsen af e-valg har jo betydet, at det er blevet langt nemmereog mere overskueligt for disse grupper at stemme. Jeg forstår simpelthen ikke, at Rødt Fokus på den bag-grund kan være modstander af e-valg. Det er det samme som at gå direkte imod sine egne vælgeres inte-resser.Marcus Løvenrose:Du glemmer noget meget centralt i din lange enetale: De omfattende, heltkonkrete problemer, som store dele af befolkningen har med at håndtere den digitaliseredestemmeproces. Fakta er, at 30 % af den danske befolkning er analfabeter på it-området – og sådan har detværet i al den tid, e-valg har fundet sted. Du ignorerer også fuldstændig den undersøgelse, der kom fremsidste år, som viser, at mange af de såkaldte it-analfabeter har en psykologisk barriere i forhold til e-valg.De oplever ikke den samme gennemskuelighed i forhold til valgsituationen som ved papirvalget, og dehar svært ved at overskue valgmulighederne ved selve stemmeafgivelsen. Her kan man virkelig tale omeksklusion, og det vil jeg betegne som et alvorligt demokratisk problem, fordi viden om og tryghed vedinformationsteknologi er en forudsætning for at tage del i valghandlingerne.Mette Vibe Utzon:Men har der overhovedet været en vej uden om at digitalisere valgene? Er det ikke etnaturligt led i digitaliseringen af det danske samfund?Jakob Egholm:Nej, der har selvfølgelig ikke været nogen vej uden om e-valg. Det er, som du siger, en ind-lysende del af digitaliseringsprocessen. Samtidig imødekommer e-valg de nye vælgergenerationers for-ventninger til en nem og effektiv valghandling. Når Rødt Fokus ermodstandere af e-valg er det blot endnu et eksempel på, at de røde er langt mere konservative end dekonservative. Men sådan har det jo altid været.

På vej mod et mere direkte demokrati

Mette Vibe Utzon:En af konsekvenserne af e-valg er, at der er sket en bevægelse fra et repræsentativtdemokrati mod et mere direkte demokratisk system, hvor politikerne lægger flere afstemninger ud tilborgerne. Er det godt eller skidt?Jakob Egholm:Det er en uundgåelig udvikling, som vi satte i gang da vi indførte e-valg for 10 år siden.Dengang skabte vi et automatiseret valgsystem, som har vist sig at gøre det både nemmere og billigere atafholde valg. For mig at se er det utrolig vanskeligt at argumentere for, hvorfor vi ikke skal have lov til atstemme om alle mulige ting – det vil faktisk være udemokratisk.Marcus Løvenrose:Jeg er enig – og det er netop et af de store problemer med e-valg. Da manvedtog at indføre e-valg, satte man samtidig gang i en udvikling mod en helt anden demokratiform – ogden udvikling lader sig ikke bremse igen. Vi har allerede set, at den direkte konsekvens er en politisk sik-sakkurs, som tegnes af skiftende folkestemninger i stedet for af velunderbygget, visionær politik. Det erskadeligt for det her land.Mette Vibe Utzon:Det må du uddybe.

Marcus Løvenrose:Vi er på vej mod den rene populisme. Misforstå mig ikke, men det er et faktum, at bor-gerne ikke nødvendigvis er kompetente til at tage omfattende beslutninger, som rækker mange årtier udi fremtiden – hverken på sundhedsområdet, energiområdet eller andre afgørende samfundsområder.Mette Vibe Utzon:Borgerne er decideret dumme?Marcus Løvenrose:Bestemt ikke. Men du kan ikke forvente, at de har forstand på alting. Det er der ingen,der har. Det har vi politikere heller ikke. Forskellen er, at vi trækker på de fremmeste videnkompetencerinden for alle samfundsområder. Det gør os i stand til at formulere effektiv politik.

Køb og salg af stemmer

Mette Vibe Utzon:I et interview i Dagbladet København udtaler du, at Danmark med indførelsen af e-valger havnet på en glidebane, som allerede har invalideret demokratiet og før eller siden vil tilføre det døds-stødet. Hvad mener du?Marcus Løvenrose:Jeg udtalte mig om højrefløjens forslag om at åbne for, at den enkelte borger kan sælgesin stemme til højestbydende. Hver eneste stemme, der bliver solgt på den måde, vil være et søm i demo-kratiets ligkiste.Jakob Egholm:Jeg kan ikke se problemet. Jeg tror fuldt og fast på markedskræfterne. Dertilkommer, at demokratiets fundament jo er, at hver enkelt borger tager sin helt egen beslutning om, hvadhan eller hun vil gøre med sin stemme. Hvorfor skulle man dog ikke også kunne sælge den? Det vil haveden sideeffekt, at en stor del af de stemmer, der går tabt i dag på grund af sofavælgerne, kommer i spil.Det vil utvivlsomt forrykke det politiske billede – og det er netop det, venstrefløjen er bange for.Marcus Løvenrose:Vi er ikke bange for noget som helst! Men lad mig et øjeblik forfølge dintankegang. Det kan fx betyde, at en stor virksomhed, som ønsker at fremme en bestemt politisk dagsor-den og har penge nok, betaler sine tusinder af ansatte en ugeløn for at stemme på en bestemt måde. Påden måde køber den sig til en direkte politisk magt, som i dag forudsætter folkelig opbakning. Er det så-dan et samfund, du ønsker?Jakob Egholm:Der er jo netop folkelig opbakning, fordi medarbejderne har truffet et valg og lagt deresstemmer i hænderne på virksomhedens ledelse. Jeg kan virkelig ikke se…Mette Vibe Utzon:Her bliver jeg nødt til at afbryde dig. Tiden er gået. Tak til jer begge, fordi I tog diskussi-onen. Og tak for i aften og på gensyn om en uge til en ny omgang ”Klingerne Krydses”.

Opsamling og konklusioner vedr. workshop-1Resultatopsamling fra workshop-1 –E-valgsystemer og informationssikkerhed/privacyDenne opsamling refererer til det beskrevne it-system i hvert af de tre scenarier. Der blev på workshop-pen ikke sat spørgsmålstegn ved scenariernes e-valgsystemers relevans eller mulige udformning. Der kanselvfølgelig tænkes forskellige ændringer og kombinationer. Men de fungerede som grundlag for work-shoppens diskussion og vurdering af, hvordan e-valg kan tænkes gennemført.På workshoppen blev de listede krav til et e-valgsystem og forskellige trusler mod sikkerheden i e-valgsystemet i hvert scenarie gennemgået. Der blev udpeget tre krav, som blev vurderet som vanskeligeeller ikke mulige at opfylde fuldt ud. Endvidere blev der udpeget de vigtigste trusler, som kan have enafgørende betydning for sikkerheden i scenariets e-valgsystem.For vurdering af alle tre scenarier gælder følgende forbehold:•Det forudsættes, at der vil være tale om en overgangsperiode – et antal valg, hvor vælgerne fårpræsenteret e-valg som et tilbud og frit kan vælge mellem dette og den traditionelle, manueltstyrede valgordning.De lidt bastante vurderinger med grønt, gult og rødt lys er ”signalgivning” om tendensen i vurde-ringen, der også indeholder mere nuancerede overvejelser, som det er vanskeligt at sammenfattei et trafiklys.Endelig skal det understreges, at de anførte vurderinger kommer fra workshop-1 og ikke må for-veksles med arbejdsgruppens anbefalinger, som er udformet på baggrund af workshop-1, work-shop-2 og øvrigt baggrundsmateriale.

De mest udfordrendekrav,som systemet i scenarie 1 skal leve op til, vurderes at være:Krav 1: Let forståeligt og enkelt/tilgængeligt at bruge.Ved skift fra papir til skærmdialog opstår der en risiko for, at det for en del vælgere kan være vanskeligtat afgive deres stemme som ønsket.Der er en særlig udfordring med at sikre tilgængeligheden for mennesker med synshandicap og andremennesker med handicap.Det er vigtigt, at man i udviklingsprocessen lægger afgørende vægt på at skabe et design, som bevarergennemsigtigheden og borgernes tillid til valgprocessen.Krav 8: Folkelig/demokratisk kontrol.Når stemmer afgives i den elektroniske stemmeboks, vil der naturligvis ske en elektronisk optælling afstemmerne, og dermed kan der ikke være en folkelig kontrol af, om stemmerne er optalt korrekt. Man ernødt til at forlade sig på, at e-valgs it-systemer foretager optællingen korrekt. I scenariet er det dog forud-sat, at optælling sker lokalt for hvert stemmested for at optimere muligheder for folkelig kontrol. I scena-riet indgår også, at der etableres en papir-audit stemmeseddel, som kan anvendes til kontrol.Krav 9: Driftssikkerhed.Der er tale om et stort antal elektroniske stemmebokse opstillet på mange lokaliteter. Det vil være enbetydelig udfordring at opnå driftsikkerhed, så de elektroniske stemmebokse er tilgængelige og vælgernekan afgive deres stemme.Håndtering af driftsikkerhed skal have meget høj prioritet. Systemerne skal beskyttes mod forandring ogtab af data både internt og i forhold til udefrakommende. Hvis de elektroniske stemmebokse skal opstil-les på afstemningsstederne i god tid inden valget, vil det indebære varierende sikkerhed i forhold tilvagtordninger mv.Det skal være muligt for valgmedarbejdere uden særlige kompetencer at reparere/genstarte systemet.Der er behov for diskussion om, hvorvidt der skal være analog back up på alle valgsteder.De elektroniske stemmebokse stiller krav om opbevaring og fornyet sikring mod tilsigtede eller utilsigte-de ændringer både efter valget og før et nyt valg. Der afholdes få valg i en fireårig periode.Hastigheden af den teknologiske udvikling vil i løbet af få valg gøre de elektroniske valgmaskiner til derene oldsager, vurderede nogle deltagere.Scenarie 2: Gult lys, hvis …Der blev givet gult lys for systemet i scenarie 2 med brevafstemning i mobile, elektroniske stemmebokse ikontrolleret miljø på valgstedet, hvis informationssikkerhed og privacy bliver håndteret og har høj priori-tet i både systemudvikling og afvikling af valget.De alvorligstetruslermod informationssikkerhed og privacy, som skal håndteres i scenarie 2, vurderes atvære:1.-2.-Hackingat der via internettet sker indgreb i de elektroniske stemmebokse eller det centrale e-valgsystem.Tekniske nedbrud lokalt, tyveri af udstyrat der sker hardware- eller softwarefejl, så der ikke kan afgives stemmer. Der er ligeledes risiko for, atden mobile elektroniske stemmeboks bliver stjålet.

De mest udfordrendekrav,som systemet i scenarie 2 skal leve op til, vurderes at være:Krav 1: Let forståeligt og enkelt at bruge.Ved skift fra papir til skærmdialog opstår der risiko for, at det for en del vælgere kan være vanskeligt atafgive deres stemme som ønsket.Der er en særlig udfordring med at sikre tilgængeligheden for mennesker med synshandicap og menne-sker med andre handicap.Det er vigtigt, at man i udviklingsprocessen bevarer gennemsigtigheden og borgernes tillid til valgpro-cessen.Krav 2: Stemmehemmelighed og frie valg.Det skal sikres, at stemmer afgives hemmeligt, dels ved at det ikke er muligt at se, hvad der stemmes vedskærmen, dels at stemmen ikke efterfølgende kan kædes sammen med vælgeren. Det var vurderingen, atunder forudsætning af, at der er eget afskærmet rum for stemmeafgivningen og at stemmen er krypteret,så er der principielt lige så god mulighed for at sikre stemmehemmeligheden som ved nuværende, analo-ge valg.Der blev peget på, at man skal være opmærksomhed på, at der ikke fysisk er plads til flere valgtilforord-nede, og at det ikke er ligegyldigt, hvem der fører valgbussen.Krav 4 og 5: Pålideligt resultat.Det er en vigtig udfordring at opnå sikkerhed for, at valgresultatet er korrekt, som det er beskrevet medkrav 4 og 5. Der må ikke være tvivl om manipulation med kommunikationen/informationen ind til ser-veren. Disse krav medfører store udfordringer til udvikling af e-valgsystemet og fordrer en nøje fastlagtproces for klargøring af dette. Malfunktion af en enkelt elektronisk stemmeboks er ikke godt, men harbegrænset konsekvens for det samlede valgresultat. Malfunktion af det centrale system kan have enmere generel konsekvens, hvis omfanget af e-stemmer fra e-valgsystemet er omfattende.Krav 8: Folkelig kontrol under hele valgprocessen.Det er vanskeligt at opretholde folkelig kontrol, som den kendes i den nuværende valgproces i dette sce-narie. I et vist omfang må man nødvendigvis forlade sig på, at e-valgs it-systemet fungerer korrekt.Scenarie 3: Rødt lys, selv hvis …Der blev givet rødt lys for systemet i scenarie 3, hvor der stemmes via internettet fra egen pc i et ukontrol-leret miljø. Selv hvis informationssikkerhed og privacy bliver håndteret og har høj prioritet i både sy-stemudvikling og afvikling af valget, giver nogle trusler anledning til “rødt lys”.De alvorligstetruslermod informationssikkerhed og privacy, som skal håndteres i scenarie 3, vurderes atvære:1.-Hacking (på klientsiden)at borgerens egen pc – som kan være mere eller mindre ubeskyttet, og nogle er måske allerede an-grebet – hackes og at stemmeafgivningen derved bliver ændret eller forhindret.

De mest udfordrendekrav,som systemet i scenarie 3 skal leve op til, vurderes at være:Krav 2: Stemmehemmelighed.Når afstemningen sker i private hjem kan det ikke sikres, at andre ikke følger med i stemmeafgivningen.Vi kan ikke opnå samme stemmehemmelighed som i dag.Krav 3: Frie valg.Når afstemningen sker i private hjem kan det ikke sikres, at stemmeafgivning ikke sker under tvang,eller at der sker salg af stemmer. (Følgende løsning blev foreslået: Det skal være muligt at omgøre en af-stemning, som bl.a. de norske e-valgmyndigheder har besluttet).Krav 8: Folkelig kontrol.Der kan ikke opretholdes en folkelig kontrol, som den kendes i dag i det papirbaserede valg. I forhold tilfolkelig kontrol bliver det nødvendigt at nytænke denne i retning af tredjepartskontrol, som borgerne hartillid til. Det vil være en stor udfordring at sikre revision og dokumentation, og man må ikke undervurde-re den tid, man skal anvende hertil.

Opsamling og konklusioner vedr. workshop-2– om demokratisk legitimitet, tillid og valgdeltagelse i forhold til e-valg

Projektleder Ida Andersens indledning

Projektleder Ida Andersen lagde ud med at konstatere, at Danmark har begrænsede erfaringer med e-valg, men at interessen for e-valg ikke desto mindre er yderst tilstedeværende. I 2008 anmodede ottekommuner således for første gang Indenrigsministeriet om tilladelse til forsøg med e-valg, men fik afslagmed den begrundelse, at der var for stor usikkerhed i forhold til informationssikkerheden og privatlivs-beskyttelsen. I april 2010 fremlagde Socialdemokraterne et beslutningsforslag i Folketinget om mulighedfor indførelse af e-valg. Dette forslag blev forkastet med samme begrundelse. Den videre politiske diskus-sion afventer nu resultaterne af nærværende Teknologirådsprojekt.Ida Andersen fortalte, at der findes en del internationale erfaringer med e-valg. Nogle steder har manafholdt valg med elektroniske stemmebokse i mange år. Men en række europæiske lande, som har gen-nemført e-valg i årevis, er nu ophørt med det igen og vendt tilbage til papir og blyant – det gælder fx iTyskland, Holland, Finland og Irland. I England har man også stoppet et forsøg med e-valg. Til gengældhar man i Norge besluttet at lave forsøg med internetbaseret e-valg via computer i 11 kommuner vedkommunalvalget i 2011. I Norge raser den politiske debat om e-valg og to kommuner (Drammen og Oslo),som havde sagt ja til at deltage i forsøge, har trukket sig igen. Det er interessant at iagttage, hvad der skerpå området i udlandet, sagde Ida Andersen, men det er svært at lave direkte sammenligninger mellemlande, fordi valgsystemer er lovbundne og derfor skal ses i kontekst af det enkelte lands politik, lovgiv-ning og teknologi.Der er også danske erfaringer og forsøg med e-valg, fortalte Ida Andersen og gav en række eksempler: Vedmenighedsrådsvalget i 2008 kunne man i en periode forud for valget brevstemme elektronisk. Et andeteksempel er ”ungevalget” forud for det seneste kommunevalg, hvor 16-17-årige fra 31 kommuner kunnedeltage i elektroniske afstemninger med bl.a. mobiltelefon.Derudover foregår der elektroniske afstemninger i en række organisationer såsom fagforeninger og sko-lebestyrelser. Disse kommer Teknologirådets e-valgsprojekt dog ikke ind på, da projektet er begrænset tillovbestemte valg – det vil sige valg til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europaparlamen-tet.Teknologirådet har valgt at afholde to workshops i dette projekt. Workshop-2 fokuserer på trusler og mu-ligheder i forbindelse med, hvordan et e-valgsystem kan tackle centrale udfordringer i forhold til demo-kratisk legitimitet – det vil sige om systemet overholder regler og lovgivning i forbindelse med valg, ogom borgerne har tillid til processen og resultatet. Derudover skal workshoppen fokusere på, om indførelseaf e-valg vil få betydning for valgdeltagelsen – det vil sige om flere eller færre stemmer til valgene, sagdeIda Andersen, der sluttede sin indledning af med at konstatere, at resultaterne fra workshop-1 og work-shop-2 indgår i arbejdsgruppens bestræbelser på at udarbejde en række velunderbyggede anbefalinger tilde betingelser, der skal være opfyldt for at indføre e-valg i Danmark.

Tre ekspertoplæg – resumé

Klaus Levinsen,lektor på Syddansk Universitet og medlem af arbejdsgruppen om e-valg, fokuserede påtillid til valgteknologi. Han fortalte om skandalen ved præsidentvalget i USA i 2000, hvor hulkort-stemmesedler var udformet på en måde, så de kunne misforstås, hvorfor valgresultatet blev uklart. Der erstor variation i valgteknologier på tværs af USA. Efter 2000-skandalen blev der nedsat en række valg-

kommissioner, som skulle udvikle nye metoder. Flere af disse er baseret på elektroniske valgmaskiner,som dog også har skabt problemer med bl.a. brugergrænsefladen og i forhold til at sikre, at alle stemmerbliver registreret.Der anvendes i dag ca. 8 forskellige typer stationære e-valgssystemer i USA. De er alle grundigt undersøgti laboratorieforsøg. Den seneste undersøgelse fra 2008 viser stor forskel i brugervenligheden fra system tilsystem. Men også andre nationer end USA har oplevet problemer med e-valg. Når man skifter fra papir-valg til e-valg kan det medføre skepsis og manglende tillid i befolkningen. Manglende tillid til e-valg gårud over den generelle tillid til demokratiet. I lande som Tyskland og Holland har man af bl.a. disse årsageropgivet e-valg og er vendt tilbage papirmetoden.En hollandsk undersøgelse fra 2009 viser en positiv førstegangseffekt i form af større valgdeltagelse veddet første e-valg, men til gengæld ingen permanent øget valgdeltagelse. En undersøgelse fra 2007 viser, atvalgdeltagelsen er faldet efter indførelse af e-valg, mens en undersøgelse fra 2008 viser, at tilliden tilvalget er lavest der, hvor man kun anvender e-valg og størst det, hvor man udelukkende benytter papir-valg. En mulig forklaring på dette er, sagde Klaus Levinsen, at vælgerne ikke stoler på valgmaskinerne,fordi de ikke ved, hvad der sker inde i sådan en maskine. Men årsagen kan også være den, at vælgernebefinder sig i en overgangsfase til den nye teknologi og at tilliden derfor vil vokse med de nye generatio-ner, som ikke kender til andet og har set, at e-valg fungerer fint.Klaus Levinsen pegede på betydningen af den menneskelige faktor – det vil sige, at man fremmer tillidenved at sørge for, at der er rådgivere til stede. Ikke mindst i forhold til ældre medborgere og borgere somikke mestrer sproget eller er uden erfaring med it. Han sagde konkluderende, at ingen e-valgssystemer er100 % fejlfrie, hvilket den videnskabelige litteratur bekræfter.Yosef Bhatti,valgforsker ved Københavns Universitet, fokuserede på valgdeltagelsen. Han fortalte, atvalgdeltagelsen er høj i Danmark sammenlignet med andre lande – og den er tilmed generelt meget sta-bil, dog undtaget det seneste kommunalvalg, hvor valgdeltagelsen faldt dramatisk. Deltagelsen er højestved folketingsvalg, derefter følger folkeafstemninger, kommunalvalg og lavest ved valg til Europaparla-mentet.Tendensen er klar med hensyn til, hvem der stemmer. Ved folketings- og kommunalvalg stemmer deunge langt mindre end de midaldrende, som har den højeste stemmeprocent. Blandt de gamle er stem-meprocenten også lav. Valgdeltagelsen varierer ikke alene som følge af alder. Også sociale forhold, detmiljø man færdes i og særligt den sociale arv spiller ind – hvis forældrene stemmer, stemmer de hjem-meboende 18-20-årige børn typisk også.Sociale netværk og normer betyder også meget, ligesom uddannelsesniveau og om man som ung borhjemme eller er flyttet hjemmefra mv. har indflydelse på stemmeprocenten. Personer der bor langt fra etvalgsted stemmer mindre end dem, der bor tæt på valgstedet – og hvis man gør det nemmere at stemme,vil det sandsynligvis øge valgdeltagelsen, sagde Yosef Bhatti. Han slog også fast, at det rituelle og cere-monielle aspekt af valghandlingen er afgørende for valgdeltagelsen – og at man derfor bør bevare detteved overgangen til e-valg.Lene Hartig Danielsen,chef for Borgerservice i Århus Kommune og ansvarlig for valg i Århus siden 2005,indledte med at anbefale, at man i en overgang til e-valg holder fast i de grundlæggende værdier, somkendetegner valg i dag – bl.a. den grundlovssikrende stemmehemmelighed. Men det gode valg er ogsåpræget af åbenhed og pålidelighed. Og i det gode valg foregår der ikke valgpres, sagde hun og fortaltevidere, at der er flere årsager til, at kommunerne interesserer sig for e-valg:

I forbindelse med digitaliseringen af hele den offentlige sektor har vi en forpligtelse til at undersøge, omvi ved at digitalisere valget kan løse opgaven med at gennemføre valg mere effektivt end i dag. Samtidigkan e-valg være en mulighed for at imødegå tendensen til faldende stemmeprocenter og problemer meduoverskuelige stemmesedler og mange ugyldige stemmer. E-valg kan også have en inkluderende effektpå en række vælgergrupper, som får styrket deres muligheder for at stemme. Endelig vil man ved at ind-føre e-valg kunne undgå de menneskelige fejl, der uvilkårligt forekommer i dag i det manuelle system,sagde Lene Hartig Danielsen.Hun slog fast, at borgerne er trygge ved det nuværende valgsystem. Hvis man ønsker at indføre e-valgskal det ske gradvist og borgerne skal forberedes grundigt på det. En idé kunne være at opstille valgma-skiner på bibliotekerne og åbne for, at borgerne kan stemme på deres yndlingsforfatter eller -komponistog på den måde lære systemet at kende før valgdagen. Det er afgørende, at vi udvikler en gennemtænktstrategi for, hvordan vi får introduceret e-valg på en god måde, så vi fastholder borgernes tillid, sagdeLene Hartig Danielsen.Hun fortalte, at når hun hører indvendinger mod e-valg, så henvises der altid til skandalen ved præsi-dentvalget i USA i 2000 – og det er ikke rimeligt, for den skandale havde intet med e-valg at gøre. Det erafgørende, at vi gør os vores egne erfaringer her i Danmark. I Århus vil vi meget gerne være med til ativærksætte forsøg med e-valg. Jeg vil ikke springe ud i det fra starten på alle vores 45 valgsteder, men jegvil meget gerne prøve det af på en række valgsteder, så vi kan høste erfaringer og blive klogere før vi evt.indfører e-valg på landsplan, sluttede Lene Hartig Danielsen.

Resultater af workshoppen

Workshoppen var opdelt i to debatrunder. I første runde lød opgaven på at identificere muligheder ogtrusler i de tre scenarier i forhold til henholdsvis demokratisk legitimitet, tillid og valgdeltagelse. I andendebatrunde skulle deltagerne vurdere i hvilket omfang e-valgssystemet i de tre scenarier udgør en udfor-dring for demokratiet – og tildele det enkelte scenaries e-valgssystem et rødt, gult eller grønt lys og ar-gumentere for det. Resultaterne af de to debatrunder fremgår af nedenstående resumé.Scenarie 1 - mulighederDemokratisk legitimitet:Scenariet er tæt på den eksisterende valgpraksis og dermed tæt på gældende valglov. Valget har lokalforankring og der er mulighed for at udøve central stikprøvekontrol. Sikkerheden kan øges i forhold tilpapirvalget og samtidig vil man kunne eliminere ugyldige stemmer.Tillid:Valgritualer er genkendelige, hvilket vil styrke borgernes tillid til e-valget. Deltagerne anbefaler brug afpapirkvittering ved e-valg – det vil styrke tilliden, at man får et bevis på, hvad man har stemt. Samtidiganbefales det at fastholde traditionen med lokale folk i form af politikere og valgtilforordnede til at kon-trollere valghandlingen – at stemmeboksen er tom mv. Det vil også styrke tilliden til e-valget.Valgdeltagelse:Det anslås, at ca. 20.000 mennesker i dag ikke kan stemme uden hjælp fra andre. Scenariet øger tilgænge-ligheden til at stemme for læsesvage og mennesker med andre handicap, som kan gøres selvhjulpne. Enfacilitet med oplæsning af stemmesedlen vil yderligere øge valgdeltagelsen for mennesker med handi-cap.

Scenarie 1 - truslerDemokratisk legitimitet:En enkelt fejl under et e-valg kan få kolossal virkning på borgernes tillid til valget – om det nu er gåetrigtigt til. Det er i det hele taget vigtigt, at det komplette e-valgskoncept er transparent, så der ikke kansås tvivl om det. Det gælder også mellem valgene – hvad sker der fx med e-valgsboksene? Hvor opbevaresde og hvem sætter dem op?Også det økonomiske aspekt er afgørende: Er der en fornuftig økonomi i at indføre e-valg?Endelig skal det være muligt for en borger at stemme om.Tillid:Det er afgørende, at de valgtilforordnede er grundigt uddannet i e-valgssystemet, så de ikke udtrykkerusikkerhed i forhold til teknikken. I modsat fald vil det hæmme tilliden.Forældet tekniske udstyr kan reducere tilliden. Stoler vi på gammelt udstyr?Borgernes erfaringer med talrige mislykkede offentlige it-projekter reducerer på forhånd tilliden.Den elektroniske stemme skal suppleres med en papirstemme, som afleveres i boks. Papirstemmen be-kræfter, hvad man har stemt, hvilket skaber øget tillid.Valgdeltagelse:Indførelse af e-valg kan betyde, at antallet af valgsteder bliver reduceret, hvilket måske vil reducere valg-deltagelsen. Det samme kan borgeres bekymring for teknologi – der er risiko for, at nogle borgere ikkedeltager, fordi de ikke tror, de kan finde ud af at stemme på den nye måde. Hvis sidstnævnte skal undgåsmå man arbejde målrettet med borgerinformation, teststemmebokse på biblioteker og andre initiativerfor at begrænse teknologiforskrækkelsen. En så markant forandring som indførelse af e-valg skal intro-duceres gradvist og grundigt.Scenarie-1 - trafiklysGruppe-1: 4 stemte på grøn, 2 stemte på gul.Gruppe-2: Gul mod grøn.Gruppe-3: Kør forsigtigt frem.Argumentation: Implementering af Scenarie-1 vil betyde mindre snyd, mindre kontrol og større enkelt-hed og dermed transparens i valghandlingen. Færre ugyldige stemmer ved e-valg er ensbetydende medhøjere valgdeltagelse. Det er nødvendigt at skabe en bred folkelig awareness om e-valget på forhånd. Deter endvidere nødvendigt med en nødplan i tilfælde af nedbrud af e-valgsystemet.Scenarie-1 – diverse kommentarerPrisen i forhold til gevinsten bliver meget høj. Tag stemmeboksene frem efter 4 år og de er forældede.Dedikeret udstyr som i Scenarie-1 – både hardware og software – er for dyrt, bl.a. fordi det bliver hurtigtforældet. Det kan ikke bruges til andet og er derfor ikke fleksibelt nok. Man kan ikke lave en positiv øko-nomisk model/forretningsmodel på det grundlag.I stedet for at opfinde noget helt nyt, kan man anvende teknologi, der findes i forvejen – bl.a. identifikati-on ved hjælp NemID.Inklusion af mennesker med handicap bør ske ved at overholde diverse konventioner om at øge adgangs-forhold til skoler mv. generelt – frem for blot i forhold til stemmeafgivning.

Et enkelt fejlgreb kan få befolkningens tillid til at forsvinde. Det så man fx i Holland, hvor de har ekspe-rimenteret med e-valg siden 70’erne. Det fungerede godt ind til omkring 2005, hvor et hackerangreb blevudslagsgivende for at den politiske tillid forsvandt.Ved et digitalt valg er det ikke længere naboen, der er den valgtilforordnede – og borgerne skal derforhave tillid til teknologien. Der er en tendens til at acceptere fejl i eksisterende systemer, hvorimod nyesystemer forventes at være fejlfrie.Man kunne indføre en valgkomité, som fører kontrol med hele valget.Scenarie-2 – mulighederDemokratisk legitimitet:Scenarie-2 vil potentielt øge valgdeltagelsen, fordi valgbussen kører ud i udkantsområderne og til pleje-hjem og andre institutioner. Det skaber større inklusion for mennesker med handicap, som via dette sce-narie bliver sidestillet med de øvrige vælgere.Tillid:E-valget er mere sikkert og inkluderende end det nuværende system. Maskiner tæller bedre end menne-sker. Samtidig undgår man ugyldige stemme, da det ikke er muligt at stemme ugyldigt til e-valg. Endeligøges tilliden af en høj brugervenlighed og ved at tilgodese mennesker med handicap.Valgdeltagelse:Scenariet vil potentielt resultere i flere valgsteder og nemmere adgang og større fleksibilitet til at afleveresin brevstemme. Den øgede fleksibilitet vil sandsynligvis resultere i flere brevstemmer og derudover føretil øget fysisk valgdeltagelse, bl.a. fordi man vil kunne stemme på tværs af kommunegrænser. Valgbus-sen vil endvidere skabe reklame for valget – og denne markedsføringseffekt kan øge valgdeltagelsen.Løsningen med valgbusser kan danne nye normer og traditioner i områder, hvor folk ikke stemmer i dag,så der opstår en ny kultur omkring det at stemme.Scenarie-2 – truslerDemokratisk legitimitet:Der er en problemstilling i forhold til at bestemme, hvor bussen skal køre hen og hvem, der skal afgøredette. Hvor mange busser og hvor meget personale vil det kræve? Der kan endvidere opstå en situation,hvor der er utilfredshed med, at samfundet bruger ressourcer på – fx ved at køre til områder med lavstemmeprocent – at forsøge at inkludere vælgergrupper, hvoraf en overvejende del måske alligevel ikkeønsker at stemme.Scenariet forudsætter et centralt teknologiberedskab og en central database for henholdsvis vælger- ogkandidatoplistning.Tillid:Indblanding fra valgbussens chauffør kan gå ud over tilliden. Hvem skal køre valgbussen og hvordansikrer man sig, at chaufføren ikke blander sig i valghandlingen.Tilliden kan endvidere påvirkes af mindre transparens og generel mistillid til ny teknologi. Hvad nu hvismaskinen tæller forkert? Der er jo også en mulighed for, at en maskine kan lave fejl.Det at man ikke kender de valgtilforordnede kan også reducere borgernes tillid.

Valgdeltagelse:Der er en risiko for at ”ødelægge” det indarbejdede valgritual, hvis mange borgere vælger at stemme ivalgbussen. Det kan muligvis reducere valgdeltagelsen. Omvendt kan valgbussen potentielt også til-trække nye vælgergrupper.Hjælp til mennesker med handikap forudsætter, at der installeres programmer til talesystem, forstørrelsemv., hvilket er omkostningskrævende.Scenarie-2 - trafiklysGruppe-1: Afstemning i gruppen: 2 stemte på grøn, 3 stemte på gul, 1 stemte på rød.Gruppe-2: Gul mod rød.Gruppe-3: Åbent system: Gul mod rød. Lukket system: Grøn mod gul.Argumentation: Et lukket system giver samme tillid, mens et åbent system giver dalende tillid.Scenarie-2 – diverse kommentarerForslag til et revideret Scenarie-2: Valgbussen kører rundt efter behov før valgdagen. På selve valgdagenstår den parkeret uden for afstemningslokalet og øger derved tilgængeligheden for borgere, som ikke kankomme ind i valglokalet. På den måde kan disse mennesker deltage med resten af familien i udflugten tilafstemningsstedet. Det forudsætter bl.a., at bussen har en sliske eller lignende og at der rekvireres adskil-lige busser i hver kommune til formålet.Indførelse af e-valg er ensbetydende med at omstille valgsystemet til den digitale nutid.Den rigtige e-valgsløsning kunne også være en kombination mellem de skrevne scenarier.Kan der ligge noget konkurrenceforvridende i, hvor en valgbus er opstillet?Scenariet er en mulighed som erstatning for en brevstemmesituation. Hvis der er på denne måde er stør-re mulighed for at brevstemme, vil man fx kunne indføre en ”valguge” frem for en valgdag. Det skulle såvære den sidste stemmer, der tæller. Undervejs skal man kunne ændre sin stemme så mange gange manvil. Men hvis man åbner op for en valguge, vil man kunne lave exit polls henover den uge og valgkampenkan videreføres på den information. Er det så det rigtige grundlag man går hen og stemmer på? Man kanfx beslutte, at exit polls ikke må offentliggøres tidligere.Der er også mulighed for at stjæle bussen eller forhindre den I at komme ud og modtage stemmer. På denmåde er bussen som valgsted potentielt mere sårbart end en skole.Valgbussen er en billig måde at laver flere valgsteder på. Busserne behøver ikke nødvendigvis køre rundt.Det er svært at skaffe valgtilforordnede og andre til at håndtere valget på skolerne – dét er et godt argu-ment for e-valg.Når folk bliver sat overfor et tastatur, går de i baglås. Derfor skal computeren se ud som om man kun kanstemme på den. Computeren er ikke nødvendigvis inkluderende, den er nærmere ekskluderende, da folkikke ved, hvad de skal stille op.

Man kan i dag ikke stemme i en anden kommune, da listen er en anden. Dette kan dog muligvis klaresvia stregkoden på valgkortet.Scenarie-3 – mulighederDemokratisk legitimitet:Muligheden for at stemme hjemmefra og via mobilen gør det mere bekvemt at stemme. Samtidig harsamfundet en forpligtelse til at modernisere valghandlingen, så den ikke forekommer alt for antikveretfor de nye generationer. Der er ikke alene behov for at modernisere selve valghandlingen, men hele valg-processen med opstilling og kampagner.Tillid:Scenariet åbner for at eliminere fejlagtig (ufrivillig) stemmeafgivelse og snyd – fx ved at en kandidatunder optællingen sætter krydser ved sig selv – hvilket vil øge tilliden. Man vil kunne styrke tilliden ge-nerelt ved at nedsætte en demokratisk valgkommission, som har det overordnede ansvar for at alting gårrigtigt for sig. Her må borgerne så parkere deres tillid.Valgdeltagelse:Fleksibiliteten bliver øget kraftigt og den nemmere adgang til at stemme vil formentlig øge særligt deunge vælgeres, rejsende personers og mennesker med forskellige handicaps valgdeltagelse.Scenarie-3 – truslerDemokratisk legitimitet:Der er en reel risiko for stemmepres (påvirkning i forhold til hvem man stemmer på), fordi afstemningenforegår i et ikke-kontrolleret miljø. Samtidig gør den manglende menneskelig kontrol ved stemmeafgiv-ningen processen uigennemskuelig for den enkelte borger. Den demokratiske kontrol er her sat ud afkraft på grund af manglende stemmehemmelighed. Befolkningens tillid til valghandlingen skal etablereshelt forfra. Ved at flytte valget fra det offentlige rum (skolen) til det private rum (hjemmet mv.) er derrisiko for, at valget mister demokratisk legitimitet.Tillid:Tilliden vil være truet af det faktum, at der ikke er mulighed for at kigge i stemmeboksen og kontrollere,om ens stemme nu også ligger der. Tilliden kan også trues af risikoen for hacking og tekniske nedbrud ogfejl såsom fejlkode.Valgdeltagelse:Der er en risiko for, at valghandlingen får X-faktor-karakter, fordi det er lige så nemt at stemme via mobi-len som at stemme til en X-faktor- eller Vild med dans-konkurrence eller gå på netbank – og at flere der-for vil stemme uden større refleksion. Det vil måske give en højere stemmeprocent, men også flereuoplyste stemmer. Det er uhensigtsmæssigt, da en valghandling ikke er ”for sjov” – det er en vigtig de-mokratisk begivenhed. Der er endvidere risiko for, at valgdeltagelsen vil falde, hvis ritualet forsvinder ogman som familie ikke længere skal bevæge sig ned til stemmelokalet.Scenarie-3 - trafiklysGruppe-1: Afstemning i gruppen: 1 stemte på gul, 5 stemte på rød.Gruppe-2: Rød.

Gruppe-3: Rød.Scenarie-3 – diverse kommentarerTradition vs. fornyelse: Modernisering af valghandlingen kan ses som led i effektiviseringen af den of-fentlige sektor.I takt med at man bevæger sig ud af aksen fra valglokale til valgbus og til internet/mobiltelefon mistervalget større og større demokratisk legitimitet.En korrupt handling på et valgsted i dag kan måske flytte et mandat, men systemiske fejl ved e-valg kankorrumpere et helt valg og være afgørende for tilliden til valget. Med e-valg gør man sig utrolig sårbarover for folk, der kunne være interesseret i at skabe uro. E-valgsystemet vil endvidere være et oplagt målfor terrorisme.Der eksisterer en enorm folkelig goodwill i forhold til det eksisterende papirvalg. Hvor meget politiskmod skal der til for at risikere at sætte dette over styr? Derfor er det vigtigt at tage små skridt i implemen-teringen af e-valg.Jo mere ugennemskueligt et system er, jo større chance er der for at skabe myter. Gennemskueligheden eri dag rimelig stor. Uanset hvilket af de tre scenarier, man vælger, vil man aldrig kunne opnå den gennem-skuelighed, vi kender i dag. Der vil blive skabt masser af myter. En valgretskommission vil være bedreend ingenting, men vil ikke udgøre en fuldstændig løsning.Uddrag af den øvrige debat – i grupper og i plenumVi må erkende, at der er nogle ting, vi kommer til at give køb på, hvis vi indfører e-valg. Det kunne væreinteressant at spørge vælgerne: ”Hvad skal der til for at du kan have tillid til e-valgsystemet?”Det er os, der vil bidrage med noget nyt, så det er os, der skal bringe bevisbyrden. Valghandlingen lever af,at vi har en legitim forestilling af, hvad der er foregået.Hvordan benchmarker vi det system, vi har i dag? ...hvor langt er der til målet 100 på skalaen? Hvilkeløsningsmodeller har vi i forhold til at nå de 100?Der kunne opstilles tællere i valglokalet, der angiver, hvor mange stemmer der er afgivet, hvor mangevalgkort der er indleveret etc. Det vil sikre en form for folkelig kontrol.Der er bekymring i forhold til den ældre fru Jensen, som ikke kan gennemskue systemet. Hende der ikkehar gjort brug af en computer før. Vi er nødt til at fortælle hende, hvad det er, hun får – og at hun kan fåhjælp ved evt. nedsat syn mv.Det er selve karakteren af e-valgssystemet, der er problemet. Det system, vi har i dag, er så enkelt, at alleved præcis, hvad det går ud på – og derfor er man tryg ved det. Det er der bare ingen, der ved, når det er entouchscreen. Det er supersmart teknologi, men hvordan virker det? Det er den mentale, subjektive tryg-hed, der er på færde her.Hvis jeg var ”Sonja fra Solbjerg” ville jeg tænke: Hvad kan gå galt? Og hvis det så skulle gå galt, skal vihave en backup-løsning fx i form af en audit paper trail (papirkvittering som man får skrevet ud efter athave stemt elektronisk og derefter kommer i en stemmeboks). Spørgsmålet er, hvor mange livremme ogseler skal vi have på?

Man bør dedikere nogle vælgere til at evaluere forsøg med e-valgsløsninger. Derudover skal vi stille kravtil leverandørerne om, at deres systemer er brugertestede.Forskellige parter skal kunne observere, hvad der sker under e-valget, det skal være transparent og vi skalkunne holde teknologien ansvarlig.Vi kan først begynde at rationalisere – og spare penge på valg i Danmark – efter et par e-valg.Scenarie 2 er interessant, hvis vi kan flytte valghandlingen hen til der, hvor folk er – og fx stemme i su-permarkedet. Men vil vi tro på valget, hvis det bliver flyttet? Hvad betyder det for demokratiet, hvis viikke har en egentlig valgdag? Vil det have betydning for den politiske diskussion? Folk opfatter ikke nød-vendigvis det at registrere sig på valgstedet som en del af valgprocessen, mens selve stemmehandlingener.Fremmøde til valg handler også om valgemnerne. Politikerne skal gøre det interessant at gå ned atstemme. Det er ikke kun teknologien i en valgsituation, som er afgørende for, om flere eller færre vælgerat stemmer.Vi skal holde e-valg op mod det vi gør i dag. Hvis vi gennemgår det eksisterende papirvalg, ville vi ikke fålov at gennemføre det. Vi skal huske at fortælle historien om, at den måde vi gør det på i dag ikke fejlfri.

Workshop-2 d. 16. november 2010: DeltagerlisteArvid Bro ThuestadCarsten SchürmannChristian VighEskil SørensenFinn Skriver FrandsenJacob GyldenkærneLars MarkersenLars TorpeLene Hartig DanielsenMathilde AastrømMichael SønderstrupMonica LølandNicoline Nyholm MillerNiels Pagh-RasmussenSøren Duus ØstergaardThomas Holmstrøm FrandzenToke Høiland-JørgensenTroels JuelTue West SteensenVibeke IversenUzma Ahmed AndresenYosef BhattiIT- og TelestyrelsenIT-UniversitetetIndenrigs- og SundhedsministerietIT- og TelestyrelsenKommunal- og Videnskabsudvalget, FolketingetAssembly VotingDanske ÆldrerådAalborg UniversitetÅrhus KommuneKLKMD A/SDanske HandicaporganisationerIndenrigs- og SundhedsministerietIBM Danmark A/SIT-UniversitetetIT- og TelestyrelsenStudenterrådet ved Roskilde UniversitetStudenterrådet ved Københavns UniversitetStuderende ved IT-UniversitetetKøbenhavns KommuneKvindenetværket HennahKøbenhavns Universitet

Kort oversigt over europæiske erfaringer med e-valgLandestatus er udarbejdet af Teknologirådet i foråret 2010. Oplysningerne kommer fra flere kilder,bl.a. Udenrigsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologiog Udvikling.

Belgien

gennemførte i 1991 det første forsøg med elektronisk afstemning på valgstedet. I øjeblikket er landet igang med en udliciteringsprocedure med henblik på at indføre et nyt elektronisk afstemningssystem.

Estland

stod i 2007 for verdenspremieren for stemmeafgivelse via internettet ved et nationalt valg, og 5,4 % afstemmerne blev afgivet via denne fjernvalgskanal. De estiske vælgere havde stadig mulighed for at afgi-ve deres stemme efter det traditionelle fremmødevalgs forskrifter. Stemmeafgivelse via den internetba-serede fjernvalgsløsning kunne alene ske i en periode forud for valget. Vælgere, der havde afgivet deresstemme elektronisk, kunne ændre deres stemme i hele afstemningsperioden og til sidst på selve valgda-gen på en papirstemmeseddel.

Finland

har gennemført forsøg med elektronisk stemmeafgivelse på valgstedet. I januar 2010 blev det besluttet,at Finland vil holde fast i det traditionelle valg, men stadig holde sig up-to-date med internationale erfa-ringer. Hvis det på baggrund af disse erfaringer besluttes, at udviklingen af e-valg skal fortsætte, vil detformentlig være stemmeafgivelse via internettet, man vil koncentrere sig om.

Frankrig

har givet mulighed for elektronisk valg på valgstedet siden 1969, hvor man indførte elektromekaniskeoptællingsmaskiner i valgkredse, hvor der var frygt for svindel under den manuelle optælling. Der er taleom en mulighed, ganske få kommuner har benyttet sig af. Ved de seneste valg har det drejet sig om kun60-80 ud af mere end 36.000 kommuner.Ifølge det franske valgkontor ønsker man ikke at fremme muligheden for e-afstemning baseret på dehidtidige erfaringer, men til præsidentvalget i 2012 skal franskmænd bosiddende i udlandet stemme viainternettet.

Holland

begyndte allerede i begyndelsen af 1990’erne forsøg med elektronisk stemmeafgivelse via stemmema-skiner. I 2006 afgav 90 % af alle stemmeberettigede deres stemme via sådanne stemmekanaler. Samme årlykkedes det en gruppe hackere at manipulere med Nedap’s stemmemaskiner, som var den løsning, mangjorde brug af. I 2007 decertificerede Holland alle Nedap stemmemaskiner. Holland har nu indført mora-torium og stemmeafgivelse foregår i dag med papir og blyant.

Irland

påbegyndte i 2004 at planlægge indførelse af et landsdækkende elektronisk valgsystem til bl.a. Europa-parlamentsvalget. Samme år etablerede regeringen en uafhængig kommission, der havde til opgave atundersøge det foreslåede system – Nedap’s stemmemaskiner. Kommissionen kunne ikke anbefale sy-stemet. Efter at have brugt mere end 51 millioner på de elektroniske stemmemaskiner besluttede rege-ringen i 2009, at den ikke vil fortsætte implementeringen af elektronisk valg i Irland.

Italien

har gennemført forsøg med elektroniske stemmemaskiner, men i 2006 blev projekterne lukket ned.

Norge

gennemførte i 2003 forsøg med elektronisk stemmeafgivelse på valgstedet, og i 2011 er 11 kommunerudvalgt til forsøg med stemmeafgivelse via internettet. De norske vælgere behøver ikke at gøre brug afdenne fjernvalgsløsning, men kan stadig møde op på valgstedet og afgive deres stemme på en papir-stemmeseddel.

Portugal

har gennemført ikke-bindende pilotprojekter i en række kommuner med elektronisk stemmeafgivelse påvalgstedet. Ligeledes har portugisere bosiddende i udlandet haft mulighed for at prøve at stemme viainternettet. E-valgsprojektet i Portugal har det overordnede mål, at vælgere skal kunne stemme lige me-get hvor, de måtte befinde sig på valgdagen.

Schweiz

har siden 1998 haft et mål om at indføre valg via internettet som led i den schweiziske strategi for infor-mationssamfundet. I 2002 vedtog det schweiziske parlament det nødvendige juridiske grundlag foregentlige forsøg med valg via internettet.Til forbunds- og kantonvalget i marts 2010 kunne indbyggerne i 11 kantoner stemme via internettet i enperiode før valgdagen. Der var dog kun tale om en mulighed, da vælgerne kunne deltage i et traditioneltfremmødevalg på selve valgdagen. I Schweiz skønner man, at elektronisk afstemning er lige så sikkertsom stemmeafgivelse med brevstemme. Hackere har været ansat til at prøve at bryde ind i systemet,hvilket ikke er lykkedes.

Spanien

har, ifølge det spanske Indenrigsministerium, ingen intentioner om at foretage forsøg med elektroniskstemmeafgivelse.

Storbritannien

har siden 2000 gennemført en række pilotprojekter med e-stemmeafgivelse – det seneste i 2007. Grundetskepsis i civilsamfundet og ikke gennemgående positive erfaringer har Justitsministeriet valgt at sætte e-valgsområdet i bero. Alle pilotprojekter er blevet evalueret og erfaringerne er opsummeret af The Electo-ral Commission ifølge lov fra 2000.UK har lavet forsøg med elektroniske valgsystemer til både fremmøde- og fjernvalg og har herigennemerfaringer med stemmeafgivelse via e-stemmebokse, SMS, telefon og internet.

Sverige

har gennemført mindre forsøg med stemmeafgivelse via internettet ved primært vejledende valg, men idag foregår valget stadig med papir og blyant.

Tyskland

vedtog i 2009 (den tyske forfatningsdomstol), at de sidste 10 års brug af elektroniske stemmemaskiner erforfatningsstridigt. Tyskland gjorde bl.a. brug af de elektroniske stemmemaskiner ved parlamentsvalget i2005. Stemmemaskinerne var produceret af Nedap.