UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 127: Årskrift 2010, fra Det Strategiske Forskningsråd

grundlaget for det Strategiske Forskningsråd er lov om forsk-ningsrådgivning, hvori rådets opgaver er beskrevet. Som en afde væsentlige opgaver har rådet ansvaret for administration afde bevillinger, Folketinget afsætter til forskning inden for om-råder af væsentlig samfundsmæssig betydning. I de seneste århar dette hovedsageligt været bevillinger til forskning indenfor energi, miljø, klima, fødevarer, transport, uddannelse ogsundhed. en anden væsentlig opgave er at rådgive minister ogFolketing inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænse-de forskningsområder. endelig er det en væsentlig opgave atopsøge nye forskningstendenser.I 2010 var finanslovsbevillingen til det Strategiske Forsknings-råd ca. 1,1 mia. kr. bagerst i dette årsskrift findes en oversigtover de konkrete forskningsaktiviteter, der har opnået bevillingi 2010. oversigten er opdelt på de overordnede områder, hvortilFolketinget havde afsat midler. Rådet råder i 2011 over en finans-lovsbevilling på ca. 960 mio. kr. afsat til forskellige områder.Relevans og effekt af strategisk forskningansøgningerne til det Strategiske Forskningsråd vurderes udfra tre ligeværdige kriterier: forskningens relevans, potentielleeffekt og forskningshøjde. I dette årsskrift er fokus særligt pårelevans og effekt af strategisk forskning.Flere af de forskningsaktiviteter, rådet har igangsat siden2005, er nu kommet langt eller er endog ved at være afslutte-de. Årsskriftet har fokus på perspektiver og resultater af nogleaf disse forskningsaktiviteter. artiklerne er således eksemplerpå strategisk forskning, der bidrager til at løse væsentligesamfundsudfordringer, og de sætter derudover fokus på desærlige kendetegn ved strategisk forskning, herunder offent-ligt-privat samspil og internationalt forskningssamarbejde.SPIR – Strategic Platforms for Innovation and Researchdet Strategiske Forskningsråd igangsatte i 2010 et pilotforsøg– SpIR – sammen med Rådet for Teknologi og Innovation med

det formål at få et endnu tættere offentligt-privat samspil omforsknings- og innovationsaktiviteter samtidig med, at der erfleksibilitet til bl.a. at inddrage små og mellemstore virksomhe-der i dele af aktiviteterne. I 2010 blev der givet to bevillinger.den ene var inden for fødevareområdet og den anden inden forenergiområdet. de to SpIR er netop ved at blive sat i gang og villøbende blive fulgt af rådet.Nye forskningsområderI 2010 tog rådet også initiativ til en debat om det biobaseredesamfund, herunder syntesebiologi der er en perspektivrig fremti-dig forskningsplatform. Rådet har lagt vægt på, at dansk forsk-ning og dansk erhvervsliv har styrker inden for nano, bio og sund-hed. I dette krydsfelt er der potentiale for forskningsgennembrudinden for områder som energi-, cleantech-, medico- og fødevare-forskning – med nødvendig deltagelse af også samfundsviden-skab og humanvidenskab. Rådet var glade for forskersamfundetsstore interesse for at deltage aktivt i denne debat.Joint ProgrammingRådet deltager aktivt i det internationale samarbejde og har bl.a.besluttet, at rådet vil bidrage økonomisk til de første jpI-opslag,som planlægges i 2011 inden for agriculture, Food Security andclimate change og altzheimers.god læselyst!

prioriteringer 2011det Strategiske Forskningsråd støtter forskning inden for deområder, hvortil Folketinget afsætter bevillinger. det er etgrundlæggende princip i rådet, at ansøgningernes kvalitet vur-deres ud fra tre ligeværdige kriterier: forskningens relevans,forskningens potentielle effekt og forskningshøjden.For at understøtte alle tre elementer vil rådet i 2011særligt prioritere:• Styrket offentligt-privat samarbejde om forskning• Styrket internationalt forskningssamarbejde• dialog om fremtidige strategiske forskningsområderStyrket offentligt-privat samarbejde om forskningoffentligt-privat forskningssamarbejde kan gøres til et win-win samarbejde. det er ikke kun virksomhederne, der dragernytte af at få overført viden fra universiteterne, og som er af-hængige af, at der uddannes velkvalificerede kandidater ogforskere. universiteter, myndigheder og andre parter har ogsåstor glæde af at få viden fra virksomhederne.I en analyse, som rådet har fået udarbejdet, siger knap 70 % afde offentligt ansatte forskere, at virksomhederne spiller en4

meget stor rolle for, hvad de får ud af deres deltagelse i deforskningsaktiviteter, rådet støtter. Samarbejdet er altså væ-sentligt for samfundets innovationskraft. Rådet vil derfor styr-ke det offentlige-private samarbejde i forskningen og læggerdesuden vægt på et bredt tværvidenskabeligt samarbejde, såsamfundsudfordringerne anskues fra flere perspektiver.det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Inno-vation vil videreudvikleSPIR- initiativet(Strategic platformsfor Innovation and Research) for at styrke det offentlige-priva-te samarbejde om forskning og innovation. Rådene vil i 2011igangsætte et udbud inden for intelligente samfundsløsningerog velfærdsteknologi.Styrket internationalt forskningssamarbejdedet styrker kvaliteten af den danske forskning, at den udføres iet samarbejde med højt kvalificerede internationale forskere.Rådet vil derfor fortsat lægge vægt på, at der indgår etaktivtinternationalt samarbejde i den forskning, rådet støtter.den økonomiske vækst i lande somKina, Indien og Brasilienforventes at blive markant i de kommende år. Rådet ser derfor

forskningssamarbejde med disse lande som en langsigtet in-vestering, som både har et forskningsmæssigt og et erhvervs-mæssigt potentiale. Rådet vil i 2011 fortsætte samarbejdetmed Kina og Indien om fælles opslag inden for henholdsvisenergi og sundhed, og vil desuden indlede et tilsvarende sam-arbejde med brasilien inden for fødevarer.Aktiv deltagelse i internationalt forskningsforberedendearbejdegiver muligheder for at påvirke kommende udbud ogdermed danske forskeres muligheder for at deltage i tværna-tionale forskningsaktiviteter med et strategisk perspektiv.derfor deltager rådet i forberedelse afEU’s Joint ProgrammingInitiatives (JPI).Rådet vil aktivt inddrage kompetencer i detdanske forskersamfund i dette arbejde.Dialog om fremtidige strategiske forskningsområderdet Strategiske Forskningsråd ønsker en åben og konstruktivdialog om perspektiver og muligheder ved nye prioriteringer.Rådet deltager gerne mere aktivt i videnskabsministeriets ar-bejde med at udarbejdegrundlag for Folketingets fremtidigeprioriteringer af strategisk forskning.

Rådet vil invitere tildebat om nye mulige perspektivrigeforskningsområder,hvorefter rådet vil vurdere, hvilke forslagdet vil arbejde videre med. der er allerede på tre områder ind-ledt en debat:Rådet startede i 2010 en debat omdet biobaserede samfund,herunder syntesebiologi som en perspektivrig fremtidigforskningsplatform. arbejdet med dette område fortsættes i2011.det Strategiske Forskningsråd var i 2010 med til at starte de-batten om, hvorvidt udflytning af produktion også fører til ud-flytning af forskning. Rådet vil sammen med Rådet for Teknolo-gi og Innovation fortsat sætte fokus på området og behovet forforskning ifremtidens produktionssystemer.Rådet vil også indgå i et samarbejde med universiteter ogandre om at debattereøkonomisk forskningi lyset af denfinansielle krise og fremtidige samfundsøkonomiske udfordrin-ger. Flere internationale eksperter er inviteret til at deltage idebatten.5

type-2diabetesHvert år får 23.000 danskere konstateret type-2 diabetes, og idag lever op mod 230.000 danskere med sygdommen. Indtil nuhar de praktiserende læger udført en såkaldt opportunistiskscreening. Men på trods af dette går det stadig for trægt medat identificere og diagnosticere de op imod 200.000, der skøn-nes at leve med sygdommen eller forstadier hertil uden at videdet. Igennem en længere årrække har danske forskere adres-seret netop denne udfordring. For hvilken værdi kunne detikke skabe for samfundet og de berørte, hvis man meget tid-ligt kunne opspore og behandle mennesker med type-2 diabe-tes eller anlæg herfor?Type-2 diabetes er en udbredt folkesygdom, der årligt gør sta-dig flere danskere afhængige af livsstilsomlægning og medicintil at normalisere blodglukose, blodtryk og kolesterol samt for-tynde blodet. Sygdommen er alvorlig, bl.a. fordi den øger risiko-en for udvikling af alvorlige komplikationer som blodpropperog nyre-, øjen- og fodskader, der kan have fatale følger.et stort og ambitiøst forskningsprojektAdditionhar taget fatpå denne folkesundhedsmæssige problematik, og siden år2000 har forskere fra aarhus universitet og Steno diabetescenter undersøgt værdien af tidlig opsporing og behandling aftype-2 diabetes i almen lægepraksis. I samarbejde med en langrække praktiserende læger i danmark, holland og england erdet ved hjælp af en ny screeningsmodel lykkedes at opspore3.000 type-2 diabetikere blandt 400.000 personer mellem 40og 69 år. I 2008 bevilgede det Strategiske Forskningsråd 10mio. kr. til et forskningsprojekt, hvor de 3.000 opsporede suk-kersygepatienter er blevet genundersøgt efter en femårig peri-ode, hvorigennem de har modtaget enten en ny intensiv behand-ling eller en behandling, der lever op til de gældende standarder.Værdifuld viden skabesSelvom de endelige resultater af forskningen endnu ikke fore-ligger, understreger forskningsansvarlig og praktiserendelæge, professor Torsten lauritzen, atAdditionløbende har vistflere interessante ting. bl.a. fandt man i forbindelse med scree-ningen for type-2 diabetes også frem til 7.000 personer med såhøj risiko for hjertekarsygdom, at der var brug for forebyggen-de medicin. yderligere 3.000 personer var i risikogruppen for atfå diabetes, og ved en opfølgning tre år senere havde 35-40 %udviklet sygdommen. ”og når vi nu fra andre studier ved, at dis-se tilstande kan forebygges f.eks. ved en livsstilsændring, så er

en vigtig konklusion, at screening for diabetes skal kombineresmed screening for risiko for hjertekarsygdom,” slår Torstenlauritzen fast.”det har også vist sig, at studiets hovedpersoner – de praktise-rende læger – med succes kan håndtere og gennemføre den nyescreeningsmodel systematisk på alle deres patienter, f.eks. vedat udsende et brev med et spørgeskema og en opfordring til athenvende sig, hvis scoren viser forhøjet risiko,” siger speciallæ-ge, lektor anelli Sandbæk, der som den daglige forskningslederhar haft tæt kontakt til lægerne i almen praksis.Stort anvendelsespotentialeud over atAdditionadresserer en væsentlig folkesundheds-mæssig problemstilling, er forskningsprojektets mest værdi-fulde karakteristika, at det rummer et stort anvendelsespoten-

tiale. og seniorforskerne omkringAdditionanelli Sandbæk,Knut borch-johnsen og Torsten lauritzen er enige om, at resul-taterne ikke kommer til at ligge og samle støv i en skuffe.”Forskningen har været rettet mod og gennemført i den almenelægepraksis, og det er en stor styrke,” siger Torsten lauritzenog fortsætter: ”på den måde er studiet gennemført i den set-ting, hvor resultaterne i fremtiden skal leve.””og de praktiserende læger har vist, at de både har evnerne ogmulighederne for at gennemføre en optimal behandling af dia-betikere. det kan altså lade sig gøre i den virkelige verden,” til-føjer anelli Sandbæk og sætter hermed en stor tyk streg underdet faktum, at det har vist sig, at screeningen og behandlingenaf type-2 diabetes er vigtig implementeringsforskning. hun erikke i tvivl om, at resultaterne afAdditionkan og bør lede op tilen revurdering af de eksisterende screeningspraksisser.7

verdenskortSERCstartede i 2007 og er det første strategiske forsknings-center på energiområdet. Med en bevilling på 25 mio. kr. fraDet Strategiske Forskningsråd og et samlet budget på 50 mio.kr. er der investeret i elektrokemiens bidrag til fremtidensenergisystem med bl.a. uddannelse af 12 ph.d.’er, fem postdocsog fem masterprojekter, som udbygger og styrker de danskekompetencer på området.SERCsbevilling ophører i 2012, mender foreligger allerede nu en række spændende resultater.dansk udviklet teknologi for SoFc (Solid oxide Fuel cells) pla-cerer sig gunstigt i det internationale kapløb for at udviklebrændselsceller som en fremtidig energiteknologi. ”ISERCerdet hensigten at udnytte og udvikle elektrokemiske kompeten-cer i de danske forskningsmiljøer til udvikling af brændselscel-ler, elektrolyse og andre anvendelsesområder. det gælder bl.a.til produktion af brændsel, rensning af udstødningsgasser, gas-sensorer, måleinstrumenter og målemetoder,” siger forsknings-professor mogens mogensen, Risø dTu, der lederSERC.elektrokemiske celler har en række fordele i forhold til traditi-onel teknologi, fordi de er mere energieffektive og miljøvenligeog har potentiale til at få en afgørende rolle i fremtidens ener-gisystem: til fremstilling af elektricitet, som brændselsceller,til produktion af brændsler, som elektrolysatorceller og tilrensning af udstødningsgasser. desuden har cellerne vigtigeanvendelser som gassensorer.Synergi mellem forskning og industriKonsortiet bag centeret omfatter førende danske forskningsin-stitutioner på området samt et vidt spektrum af industriellepartnere med kommerciel interesse i forskellige aspekter af derelaterede teknologier. To af sidstnævnte er haldor Topsøe a/Sog pbI-dansensor a/S, der begge opererer på globale markeder.mogens mogensen mener, at det er lykkedes at bringe virksom-heder sammen i forpligtende forskningsforløb. ”der er positivesynergieffekter mellem parterne i projektet. F.eks. deler enSERCvirksomhed viden med en afSERCsuniversitetspartnere,der så kan anvende dén viden i samarbejdet med en anden virk-somhed. vi har bl.a. anvendt en masse SoFc-viden fra Topsøe-samarbejdet til arbejdet omkring forbedring af sensorerne hospbI-dansensor,” siger mogens mogensen og påpeger, at Risø

dTu nu seriøst ovevejer at indsende en patentansøgning på enbedre oxygensensor. ”det største perspektiv ligger dog i an-vendelsen af SoFc som elektrolysator til fremstilling af synte-segas ud fra co2og vanddamp. Syntesegas kan videreomdan-nes til f.eks. syntetisk naturgas ved hjælp af velkendt teknolo-gi,” siger han.Omsætning af videnhaldor Topsøe a/S er et af de førende firmaer i verden indenfor heterogen katalyse. omkring 60 % af verdens kunstgødningfremstilles ved hjælp af teknologi fra virksomheden. virksom-heden har i dag over 2.100 ansatte verden over og bidrager tilto delprojekter iSERC.et af disse projekter varetages af dat-terselskabet Topsoe Fuel cells a/S, der for nylig har startetproduktion af SoFc brændselsceller. det andet delprojekt erom elektrolyse under højt tryk.Seniorforsker john bøgild hansen, haldor Topsøe a/S og nielschristiansen, Innovationsdirektør i Topsoe Fuel cell a/S, hargode erfaringer med at være med i strategiske forskningspro-jekter og siger, at de som industrielle partnere har haft megetbrug for en langsigtet forsknings- og udviklingsindsats til støt-te for den industrielle forskning og udvikling. ”aktiviteterne iSERC,f.eks. forskningen i nye og mere raffinerede karakterise-ringsmetoder som 3d billedanalyse af elektrodestrukturer, eret godt værktøj til vores udvikling af elektrolyse- og brænd-

selsceller,” fremhæver john bøgild hansen og påpeger, at udvik-ling af mere effektive og holdbare SoFc og SoFc-stakke tilstadighed forudsætter, at de hos Topsøe får et forbedret vi-dengrundlag for arbejdet med omkostningseffektive produkter.Rune bech abrahamsen, udviklingsingeniør i pbI-dansensora/S fortæller, at de også har haft stor glæde af samarbejdetmedSERC:”pbI-dansensor har mulighed for at anvende videnfra aktiviteterne iSERCi selskabets videre udvikling. vi har al-tid øjnene åbne for mulige forbedringer og udvikling af voresprodukter. deltagelsen iSERChar skabt ny viden om elektro-dematerialer, som vi kan anvende til at udvikle konkurrence-dygtige oxygensensorer. de grundlæggende materialer og prin-cipper i en zirkonia iltsensor og en SoFc er meget ens, så denintensive forskning og udvikling inden for SoFc kan vi gennemSERCoverføre til vores sensorer. vi deltager også i et ph.d.-projekt, hvor der udvikles en helt ny iltsensor,” siger han og un-derstreger, at samarbejdet medSERCbetyder meget, fordi envirksomhed af pbI-dansensors størrelse kan have svært ved atopbygge og vedligeholde et forskermiljø på samme høje niveausomSERC.SERC-bevillingenslutter i 2012 med de sidste aktiviteter. mencenterleder mogens mogensen mener bestemt, at der er grund-lag for, at miljøet omkring en række afSERC-aktiviteternekanfortsætte.

kulturelt intelligenteFlere danske virksomheder, herunder Carlsberg, har i dag ud-viklet sig til store, globale virksomheder. Med opkøbet af deleaf Scottish & Newcastle i 2008 er Carlsberg Group blevet ver-dens fjerde største bryggerigruppe, med datterselskaber overhele verden. Det stiller krav til virksomhedens kulturelle in-telligens. For hvordan kan man f.eks. skabe en fælles virksom-hedskultur på tværs af så mange forskellige lokale kulturer?Det spørgsmål har været omdrejningspunktet for et samarbej-de mellem Carlsberg og Copenhagen Business School i forsk-ningsprojektetKulturel intelligens som strategisk ressource.”den interkulturelle dimension får større og større betydningfor globale virksomheder. derfor ser jeg det som et utroligtvigtigt forskningsfelt at adressere fremadrettet. vi snakkermeget om globalisering og om vigtigheden af, at virksomhederfår interkulturelle kompetencer. derfor er det rigtig vigtigt atfølge op på, hvordan det virker, når man konkret prøver at gørenoget på dette område,” siger Senior vicepræsident for kom-munikation og cSR anne-marie Skov, carlsberg.Dialogbaseret samarbejdeSamarbejdet mellem carlsberg og cbS blev indledt umiddel-bart efter opkøbet af Scottish & newcastle og tog udgangs-punkt i en konkret udfordring, som carlsberg stod overfor:nemlig den, der handler om at få mange mennesker til at arbej-de sammen om et fælles mål på trods af, at de kommer fraforskellige kulturer og har forskellige traditioner for at sam-arbejde mv.”carlsberg var allerede i gang med en proces om at udvikle enfælles virksomhedskultur, da vi fandt ud af, at vi havde en fæl-les interesse med forskerne fra cbS i at have en dialog om det”,fortæller anne-marie Skov. ”og det har vist sig at være utroligtværdifuldt at have forskerne som kvalificerede sparringspart-nere igennem processen. de har bl.a. det teoriapparat, der gør,at de kan konceptualisere tingene på en anden måde, end vikan. det er meget inspirerende og givende for vores viderearbejde.”Ifølge professor anne-marie Søderberg, cbS, der leder projek-tet, er samarbejdet med carlsberg et godt eksempel på et dia-logbaseret forskningssamarbejde. oprindeligt havde samarbej-det med carlsberg et lidt andet fokus – på kulturforberedelseog kulturel læring i forbindelse med udstationering af medar-bejdere. men i løbet af samarbejdet kom hun i berøring medcarlsbergs strategiske koncept for en fælles virksomhedskul-tur, der blev genstand for et delstudie. ”det viser meget godt,at når man kommer tæt på en virksomhed, bliver det muligt at11

formulere nye teoretiske problemstillinger, som f.eks. i dettetilfælde om lokale fortolkninger af udkast til en fælles virk-somhedskultur – som man så igen kan forfølge i andre studier,”fortæller anne-marie Søderberg, hvis forskergruppe efterføl-gende har lavet lignende studier i novozymes og grundfos.Winning behavioursI en del af samarbejdet har fokus været på udviklingen og im-plementeringen af ’Winning behaviours’, det strategiske kon-cept, der skal skabe en følelse blandt carlsbergs 43.000 med-12

”noget af det, man har fundet ud af, er, at en adfærdsbaserettilgang virker bedre end en værdibaseret tilgang, når man skalfavne mange forskellige kulturer. bl.a. oplevede nogle – isærdem, der var vant til en hierarkisk organisationskultur – at vær-dierne ikke gav tilstrækkelige handlingsanvisninger i det dag-lige,” siger anne-marie Skov og tilføjer, at det i stedet blev be-sluttet at rykke nærmere den daglige måde at agere på. detvar bl.a. derfor, man udviklede et mere handlingsorienteretkoncept, så værdien ’ambitious’ f.eks. blev erstattet med ’wewant to win.’Global kultur, lokal modtagelsehver ’winning behaviour’ blev illustreret med et ikon for atvisualisere virksomhedskulturen. F.eks. forestiller ’we want towin’-ikonet to naivistisk tegnede personer, der står med arme-ne om hinanden, mens den ene person har en pokal i hånden.mange danskere vil måske finde ikonerne en smule barnlige.men de har vist sig at have en bred appel og være meget veleg-nede til at introducere den nye kultur.”bl.a. har flere sydøstasiatiske datterselskaber umiddelbarttaget dem til sig. måske fordi de passer ind i en særlig asiatisk’cute culture’, foreslår anne-marie Søderberg. carlsberg-malaysia har sågar leget videre med ideen. deres logo – enhåndflade med et humleblad i midten – symboliserer de fem’winning behaviour’, én pr. finger, mens håndfladen signalerer’high five’ for succes eller et håndtryk, der afslutter en aftale.

derimod er ikonerne blevet genstand for vittigheder i nogle afde europæiske selskaber, der generelt har haft en mere ironiskdistance til dem, men ikke desto mindre har valgt at bruge dem,selvom det var helt frivilligt. Ifølge anne-marie Skov er det tovidt forskellige måder at tilegne sig både tekster og ikoner på,der dog begge støtter op om det fælles projekt – at introduce-re en ny fælles kultur. det er derudover et godt eksempel på,hvordan det handler om at lave et koncept, der kan rumme delokale kulturers forskelligheder samtidig med, at der skabes enfælles overordnet virksomhedskultur.

forsknings-samarbejdeMed imponerende vækstrater i en tid med global økonomisknedgang og et BNP kun overgået af USA, Kina og Japan spårmange økonomer Indien en gylden fremtid. Dette er bl.a. base-ret på en gunstig demografisk udvikling med en stadig yngreog uddannet arbejdsstyrke samt stor villighed blandt højtud-dannede til midlertidigt at søge udenlands for at dygtiggøresig. Med denne udvikling hen imod et moderne, selvstændigt’Intelligent India’ er der noget, der tyder på, at Indien er en at-traktiv samarbejdspartner. Det Strategiske Forskningsråd harderfor også i 2010 fortsat det gode samarbejde med Indien in-den for bioteknologisk forskning.men hvad kan Indien rent forskningsmæssigt byde på? og hvor-dan skaber man et succesfuldt forskningssamarbejde med Indi-en? det har professor moustapha Kassem, Syddansk universi-tet et bud på. han har flere års erfaring med at samarbejde medinderne og modtog i 2010 en bevilling på 15 mio. kr. til dansk-indisk samarbejde fra det Strategiske Forskningsråd.Stamceller i IndienIndernes forskning er på en række områder helt i top, og herudmærker stamcelleforskningen sig markant. det skyldesbl.a., at den indiske regering har prioriteret området højt ogetableret en række fremtrædende forskningscentre, derudelukkende beskæftiger sig med at forske i stamcellersvirkningsmekanismer og anvendelsesmuligheder. netop et afdisse centre er udgangspunktet for moustapha Kassems indi-ske samarbejde. ”centeret inSTem i bangalore er blandt deførende i verden, når det kommer til regenerativ medicin i eninterdisciplinær kontekst. her arbejder man med forskelligeteknologiplatforme, der samlet giver et fantastisk udgangs-punkt for at belyse potentialet for den fremtidige brug afstamceller,” fortæller han.I projektet kombineres klinisk medicin med avancerede biotek-nologiske teknikker. Stamceller indgår som den centrale del iforhold til at genskabe knogle-, muskel- og bindevæv i forbin-delse med bl.a. slidgigt. Formålet er dels at identificere fak-torer, der er centrale for aktivering af stamcellerne, dels atundersøge under hvilke forhold de udvikler sig bedst. ”de tek-nologier, vi anvender, er ’cutting edge’ og har et stort forsk-ningsmæssigt potentiale,” påpeger moustapha Kassem og fort-sætter: ”og det er en fornøjelse at finde sammen med kollegerpå et højt internationalt niveau, der kan bidrage til at bringe

vores fælles forskningsfront endnu længere frem.” også i for-hold til de etiske overvejelser i projektet er samarbejdspart-nerne på forkant. Således godkendes anmodning om vævsprø-ver fra raske donorer af hhv. videnskabsetisk Komité i danmarkog af regionale bedømmelsesudvalg i Indien.Nyttige netværknetværket har været vigtigt for opbygningen af et succesfuldtdansk-indisk samarbejde. ”uden midler til at opbygge og udvik-le relationen til den indiske forskningsgruppe var vores nuvæ-rende samarbejde aldrig kommet op at køre,” siger moustaphaKassem og henviser til de midler, som er tilgængelige via det in-ternationale netværksprogram. ”det er den trinvise opbygningaf et godt forhold, der gør hele forskellen, når man skal leverekvalitetsforskning sammen på tværs af geografi, tidszoner ogkultur.” og så har samarbejdet også udviklet sig på baggrund afpersonlige relationer. ”bare sig til hvis du får brug for lidt hjælp

i starten,” lød det fra en tidligere kollega, som moustapha Kas-sem stødte på. ”et velfunderet netværk kan altså medvirke tilat bringe ens forskning et skridt videre,” fremhæver han.Samarbejdet foregår bl.a. ved gensidig udveksling af forskeremellem Indien og danmark. ”på den måde udvikler vi et balance-ret samarbejde og opnår maksimal videndeling på tværs af pro-jektet,” siger moustapha Kassem og fortsætter: ”udover at visammen genererer forskning på højt internationalt niveau, sååbner det også kanalen mellem danmark og Indien og udviklervores fælles relationer på et mere overordnet niveau forhå-bentlig til gavn for andre i fremtiden.”det dansk-indiske samarbejde giver – sammen med en bevillingi 2010 på 65 mio. kr. fra det Strategiske Forskningsråd til etstamcelleforskningscenter – et betydeligt løft til dansk stam-celleforskning.15

en medicinskrevolutionI 2003 startede et nyt strategisk forskningsprogram inden fornanovidenskab og nanoteknologi. Danmark skulle – ligesomresten af verden – sikre sig at være med i den videnudvikling,der tegnede til at kunne skabe en ’industriel revolution’. En afde første bevillinger, der gik til nanoforskningscenteret iNA-NO ved Aarhus Universitet, handlede om ’drug delivery’. Pro-jektet har ført til, at en konkret behandlingsmodel nu skal te-stes på mennesker. Dette gennemføres i den nyligt etableredespinout-virksomhed, Nanoference ApS.med relativt store bevillinger lagde det første nanoforsknings-program grundstenen til en stærk dansk indsats på området.Som professor Flemming besenbacher fra aarhus universitet,der leder inano, udtrykker det: ”det Interdisciplinære nano-science center inano var blandt modtagerne ved de første ud-delinger. Ikke mindst disse første bevillinger var helt afgørendefor at kickstarte inano, der var blevet etableret i 2002, og som idag er vokset til et internationalt førende nanoscience-center.”

”de første bevillinger var helt afgø-rende for at kickstarte inano, deri dag er vokset til et internationaltførende nanoscience-center.”inano modtog i 2003 og 2004 to bevillinger på i alt ca. 40 mio.kr. der var tale om bevillinger til et antal projekter, som på for-skellig vis kunne styrke den tværvidenskabelige aktivitet vedcentret. et af projekterne handlede om drug-delivery ved hjælpaf nanopartikler – altså hvordan man ved hjælp af nanoteknolo-gi kan føre medicin hen til netop de celler i kroppen, hvor denskal virke. projektet var et samarbejde mellem professor i mo-lekylærbiologi jørgen Kjems og professor i fysik Flemming16

besenbacher, og var dermed med til at starte et egentligt forsk-ningssamarbejde mellem fysikerne og molekylærbiologerne.Kunsten af udvikle nanomedicinat udvikle nanomedicin kræver et tæt samspil mellem forskel-lige discipliner. det kræver avanceret teknologi at udvikle denanopartikler, der skal fungere som leveringssystem. det kræ-ver en indgående cellebiologisk indsigt at skabe de mekanis-mer, der gør, at medicinen når netop de celler, hvor effekten øn-skes. det kræver den rigtige medicin at få behandlet den syg-dom, der er målet for indsatsen. og det kræver et tæt samar-bejde med læger, der forstår sygdommen.Flemming besenbacher fortæller, at man i de tidlige faser afdrug delivery-projektet undersøgte flere forskellige metoder,men at det hurtigt viste sig, at drug delivery med chitosan na-nopartikler var særligt lovende. ”chitosan er en naturligt fore-kommende biopolymer, der produceres i store mængder, bl.a.ud fra rejeskaller. polymeren har flere gode egenskaber. den erf.eks. ugiftig, bionedbrydelig, og den lader sig let fremstille iveldefinerede længder og med forskellige kemiske modifikati-oner af sukkerringene,” siger han.man har i projektet fokuseret på ’short interfering Rna’ (siRna)som ’lægemidlet’. siRna har i en række år været kendt for atkunne dæmpe genaktiviteten i cellerne. det at man med siRnakan ’lukke’ for bestemte gener, betyder, at man kan bremse og ibedste fald kurere en bred vifte af sygdomme – fra virusser tilkræft. Konkret består siRna af korte stykker Rna, der via ennaturlig reguleringsmekanisme kan dæmpe aktiviteten af ud-valgte gener ved at ramme de såkaldte messenger-Rnaer (mR-naer), der koder for proteiner, og som kan forårsage sygdom.princippet i den nye nanomedicin er at nedbryde mRna’et, in-den det når at blive oversat til proteiner. siRnas parring til sinkomplementære streng er en meget generel mekanisme, dersamtidig er uhyre selektiv. ”man kan således målrette nanome-dicinen mod meget specifikke stykker mRna, dvs. mod speci-fikke områder i ét af de ca. 30.000 gener, vi har i vores genom.herved bliver man ideelt set i stand til at medicinere patientermeget præcist og mindske de velkendte bivirkninger af medicinbetydeligt,” oplyser jørgen Kjems.

det altoverskyggende problem for udviklingen af siRna-medi-cin har længe været at få det rundt i kroppen uden omgåendenedbrydelse samt at få det til at trænge ind i de syge celler.ved at indkapsle siRna-medicinen i chitosan-nanopartikler erdet lykkedes at forhindre den hurtige nedbrydning samt sikreeffektiv indførelse i cellerne. over de senere år er det såledeslykkedes gruppen ved inano at demonstrere fremragende re-sultater med siRna-behandling af mus med gigt, der er en be-tændelsestilstand i leddene samt mod strålingsinduceret fi-brose, som er en følgesygdom hos kræftpatienter, der modta-ger strålebehandling.

”man kan målrette nanomedicinen,så man ideelt set bliver i standtil at medicinere patienter megetpræcist.”Fra mus til menneskerde lovende resultater har betydet, at forskerne nu vil kaste sigud i mere omfattende afprøvninger. Som med al medicinsk udvik-ling er der tale om et langt og dyrt forløb. men på trods af detteer aarhus-forskerne så optimistiske, at de har dannet spinout-virksomheden nanoference apS. og det er ikke kun forskerneselv, der tror på projektet – novo Seeds og Seed capital harsåledes investeret i den nystartede virksomhed. ”nanoferencesmål er at bringe siRna-behandlingen ud af laboratoriet gennemtranslationsstudier på mus og hermed skabe grundlaget for kli-niske forsøg på mennesker,” fortæller Flemming besenbacher.Fortsat store investeringer i nanonanoforskningsprogrammet, der startede i 2003, var udtrykfor en klar strategisk prioritering, der skulle sikre, at danmarkvar i front internationalt, at danske virksomheder kunne udnyt-te de forskningsmæssige landvindinger på området, og at derblev uddannet kandidater og forskere. programmet er blevetfulgt af andre strategiske programmer, som er grundlag forspydspidser inden for vidt forskellige områder.

forbrugernevil købeSund kost og sunde spisevaner kan forebygge de livsstilssyg-domme, som nu rammer en stor del af befolkningen. På trodsaf dette ved vi, at for mange mennesker spiser usund mad, ogat det udgør en væsentlig risikofaktor både for børn og voks-ne, fordi det bl.a. øger risikoen for kræft. Sunde spisevaner ervigtige, fordi de også kan reducere risikoen for overvægt ogdermed mindske risikoen for livsstilssygdomme som f.eks.diabetes. Det er derfor både en udfordring at udvikle sundenæringsrige kvalitetsfødevarer, som forbrugerne vil spise, ogat få mere viden om, hvordan sunde spisevaner kan fremmes,især hos børn og unge.det Strategiske Forskningsråd har givet flere bevillinger tilforskningsprojekter, som tager fat på forskellige aspekter afdisse store udfordringer. projektleder, professor Klaus grunertfra mapp centret på aarhus universitet fortæller: ”I projektetForbrugerdrevet produktudvikling – en mulighed for at fremmesunde spisevanerundersøgte vi, hvorfor forbrugerne foretræk-ker bestemte fødevarer. vi har forsket i, hvordan man kanfremstille sunde fødevarer, som forbrugere også vil købe, og ihvordan branding af fødevarer influerer vores valg af produkter– især set i sammenhæng med, hvor sunde de er. vi er nu i gangmed et projekt med navnetCool Snacks,hvor vi ønsker at un-dersøge sund spiseadfærd specifikt blandt unge.”

”Forældre og børn vurderer produk-ter ud fra vidt forskellige kriterier.”Forbrugere og virksomheder inddragesprojekterne er blevet udført i tæt samarbejde med private in-stitutioner og virksomheder, bl.a. med det formål aktivt at ind-drage forbrugerne i udviklingen og afprøvningen og at sikre enpraktisk anvendelse af resultaterne. ”vi startede med en krea-tiv proces, hvor vi bl.a. besluttede at fokusere på to fødevare-kategorier: mejeriprodukter samt frugt og grøntsager,” fortæl-ler Klaus grunert. ”vi udviklede en rugkiks og ostestang med19

med viden om, hvad det egentlig er, forbrugerne efterspør-ger, når vi taler sundhed,” fortæller Rikke egeberg, der er for-sker i afdelingen for Kost, kræft og helbred i Kræftens be-kæmpelse.Det sunde fødevarevalgFødevareprojekterne har ikke kun vist noget om, hvordan børnog forældre vurderer forskellige sunde produkter. undersøgel-serne har også haft til formål at finde ud af, hvordan man såfremmer sunde spisevaner. Klaus grunert fortæller, hvordan denu ved, at der overordnet set er to måder at sørge for, at for-brugere køber og dermed spiser sundt. ”det kræver, at mandels udbreder viden om sund mad, og dels gør det let for for-brugere at vælge det sunde alternativ inden for en gruppe affødevarer. det er dog de færreste, der vælger at købe et pro-dukt alene ud fra sundhedsmæssige overvejelser. bl.a. kan spi-sevaner, smag og miljøhensyn også være vigtige kriterier, nårfolk vælger, hvad de vil spise. og så er det vigtigt for forbruger-ne, at fødevarerne er nemme, bekvemme og interessante,” på-peger Klaus grunert.

”vi forventer at kunne produkt-udvikle på baggrund af den nyeviden og derefter lancere nyesunde produkter til børn og unge.”Reklamens magtReklamer er en del af vores hverdag, og de har stor indflydelsepå vores valg af fødevarer, bl.a. fordi beslutninger vedrørendekøb af fødevarer ofte bliver taget hurtigt. Klaus grunert for-tæller, hvordan de i et af projekterne undersøgte en rækketestpersoners opfattelse af, hvor sundt et givent produkt varved at præsentere dem for fiktive annoncer af produktet. ogresultatet var tydeligt: ”Forbrugerne lægger faktisk mest vægtpå måden, et produkt bliver produceret på. og virksomhedenbag produktet vejer tungere i bedømmelsen end dets faktiskeindhold,” siger Klaus grunert og understreger at f.eks. produk-tionsmåde og det visuelle udtryk oftest er vigtigere end selveproduktet.” I sidste ende er det faktisk produktets visuelle ud-tryk, der giver den største effekt,” siger Klaus grunert og påpe-ger, at det derfor er vigtigt at undgå vildledende branding vedat etablere en samlet etik inden for feltet. ”Forbrugere og of-fentlige myndigheder skal inddrages, så der kan opstilles græn-ser for, hvad der er acceptabelt, og hvad der er uacceptabelt.branding af fødevarer er helt sikkert noget, der skal holdes øjemed. vores forskning kan her give myndighederne mulighed forat få en mere dybtgående forståelse af kommercielle strategi-er,” slutter han.21

klimahåndteringI 2005 bevilgede Det Strategiske Forskningsråd 6,7 mio. kro-ner til et forskningsprojekt, der sigtede mod at udvikle nytsoftware til håndtering af meget store datamængder. I daghar denne forskning båret frugt, og softwaren er en realitet.Forskerne har haft held til at udvikle programmer, der kanberegne oversvømmelsesmodeller på baggrund af et omfat-tende datasæt. Dermed vil man – på et screeningsniveau –kunne forudsige, hvilke områder i Danmark der vil ligge undervand i tilfælde af havoversvømmelser.Forskning i ny it-teknologi kan bane vejen for en bedre håndte-ring af mange forskellige samfundsudfordringer. en af disse erevnen til at styre og bearbejde de massive datamængder, somverden fyldes af, og som både nu og i fremtiden vil kræve avan-cerede it-løsninger, hvis vi skal udnytte de store videnskabeligeog forretningsmæssige muligheder, der ligger i disse data.I et nyligt afsluttet strategisk forskningsprojekt har forskerefra aarhus universitet med professor lars arge i spidsen tagetudfordringen op og på baggrund af mange års algoritmeforsk-ning udviklet et nyt computersoftware kaldet TerraSTReam.Softwaret er i stand til at håndtere og beregne på meget storedatamængder og dermed forudsige, hvilke geografiske områ-der der vil blive ramt af oversvømmelser ved havvandsstigning,stormflod el.lign.Oversvømmelsesmodeller i praksisI videncenter for Klimatilpasning, der driver klimatilpasning.dk– en online videnportal – er man begejstrede for den banebry-dende algoritmeforskning. naturgeograf Steffen Svinth Thom-mesen fra videncentret fortæller, hvordan de indledte et sam-arbejde med aarhus-forskerne i 2009, fordi de ikke selv var istand til at foretage beregninger på det datasæt, som en detal-jeret laserscanning af hele danmarks jordoverflade havde af-stedkommet et par år tidligere.”I videncentret har vi helt konkret anvendt databeregningerne ien prototype på et havoversvømmelsesværktøj, der stiller denseneste nye viden om havvandsstigning til rådighed og giveradgang til historiske stormflodsstatistikker,” siger SteffenSvinth Thommesen.22

ambitionen med værktøjet er bl.a., at kommunerne skal kunneanvende det som screeningsværktøj. ”mange kommuner harikke selv de nødvendige kompetencer og ressourcer til at regnepå de store datamængder. men i videncentret ser vi det som envigtig opgave at sikre, at man på alle planer – statsligt, regio-nalt og lokalt – har adgang til screeningsværktøjer, der kan bru-ges til at understøtte en beslutningsproces for store og vigtigeplanlægningsopgaver. og så respekterer vandet jo heller ikkekommunegrænserne,” forklarer Steffen Svinth Thommesen ogpointerer hermed, at det ikke giver et reelt billede af, hvordanvandet vil lægge sig, hvis der kun udformes oversvømmelses-modeller inden for grænserne af hver kommune. ”ved at udar-bejde og anvende én landsdækkende model i stedet for 98 se-parate, vil det altså være muligt at undgå en masse fejlbereg-ninger,” påpeger han.

”oversvømmelsesmodellen kanbruges til at sikre, at veje ogboligområder ikke i fremtidenkommer til at ligge uhensigts-mæssigt placeret.”Og perspektiverne…Steffen Svinth Thommesen mener, at muligheden for at beregneoversvømmelsesmodeller har et meget anvendelsesorienteretperspektiv. ”oversvømmelsesmodellen kan bruges aktivt i dengeografiske planlægning. Rent konkret vil det værktøj, vi medhjælp fra aarhus-forskernes software har udviklet, kunne be-virke, at f.eks. veje og boligområder ikke i fremtiden kommer tilat ligge uhensigtsmæssigt placeret,” siger han og håber på, atman i videncentret snart står med et færdigt internetbaseretprodukt, der kan anvendes bredt. han opfatter arbejdet i viden-centret som et vigtigt led i at få den omfattende algoritme- ogsoftwareforskning ud over rampen og anvendt til at løse kon-krete samfundsmæssige udfordringer. ”videncentret kan op-fattes som bindeleddet mellem forskerne og brugerne,” slutterSteffen Svinth Thommesen.

de ungesfrafald?Det er vigtigt for fremtidens Danmark, at de unge uddannersig. Af den grund har regeringen en målsætning om, at 95 % afen ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse – og 50% en videregående uddannelse. Men målsætningen er ikke op-fyldt. Ikke fordi, de unge ikke begynder på en uddannelse, menfordi, alt for mange falder fra undervejs. For at kunne stoppeden tendens er det vigtigt at kende frafaldets årsager. Og deter netop dén problemstilling, der belyses i to strategiskeforskningsprojekter. Det ene ser på uddannelserne til vigtigevelfærdsprofessioner som lærer, pædagog, sygeplejerske ogdiplomingeniør, hvor prognoserne viser, at vi om få år kommertil at mangle uddannede medarbejdere.Som det ser ud i dag, har hver tredje studerende ved professions-uddannelserne overvejet at droppe ud af sin uddannelse. ogmange gør alvor af overvejelserne. hertil kommer, at mangeefter endt uddannelse vælger at droppe deres profession. måskepga. det ’praksischok’, der møder dem i overgangen mellem stu-die og praktik eller arbejdsliv? det er der meget, der tyder på.og det er den formodning, der undersøges nærmere i projektet.Professionshøjskoler kender problemetI projektet arbejder universiteter tæt sammen med de berørteprofessionshøjskoler. det er afgørende for projektet bl.a. fordi,det er professionshøjskolerne, der ved, hvor skoen trykker. ”demedarbejdere fra professionshøjskolerne, der deltager i pro-jektet, har bl.a. et meget bedre kendskab til, hvordan problem-stillingerne vedrørende teori og praksis tager sig ud på uddan-nelserne i dag,” fremhæver projektleder, professor per Fibæklaursen, aarhus universitet, der er begejstret for samarbejds-konstellationen med professionshøjskolerne. ”det, at medar-bejderne fra professionshøjskolerne er med i selve forsker-gruppen, betyder, at der er tale om et samarbejde på lige vilkår.professionshøjskolerne indgår ikke bare som undersøgelses-genstand, men bidrager reelt til forskningen,” siger han.Mange former for teoriet foreløbigt resultat peger på, at der er mange forskelligeopfattelser af, hvad teori er – og ikke mindst, hvilke teorierder er nyttige at lære – blandt studerende, undervisere ogpraktikvejledere på arbejdspladserne. ”på professionsuddan-nelserne benytter man mange former for teorier i undervisnin-gen. det kan være dannelsesteorier, teorier der tilbyder be-stemte måder at tænke og analysere på og endelig teorier, derer direkte handlingsanvisende for praksis. For mange stude-24

Nyt blik på undervisningender indgår en interventionsdel i projektet, som søger at findesvar herpå. delprojektetForbløffende praksisserhar til hen-sigt at give underviserne et nyt blik på deres egen undervisningved at lade dem studere praksis i en profession, som er ander-ledes end den, de selv uddanner folk til. hermed er formodning-en, at de bedre får øje på styrker og svagheder i egen praksis –men også, at de kan lære af hinandens måder at gøre tingenepå. disse nye indsigter skal bl.a. bruges til at udvikle nye didak-tikker for professionsuddannelserne.”det er motiverende at deltage i et projekt, hvor den viden, derskabes, så hurtigt kommer i spil,” fremhæver lene Storgaardbrok. ”Særligt i interventionsprojektet er vi hele tiden i kontaktmed feltet. det, vi sætter i gang dér, har en afsmittende effektpå andre dele af undervisningen på professionshøjskolen, kanvi se. og det er dén viden, vi i projektet forsøger at systemati-sere og udbrede”.25

i 2010bæRedygTIg eneRgI og mIljøI 2010 har programkomiteen for bæredygtig energi ogmiljø uddelt ca. 280 mio. kr. til strategisk forskning indenfor temaerne ”Fremtidens energisystemer” og ”Klima ogklimatilpasning”. derudover er der udmøntet 15 mio. kr.til fire dansk-kinesiske energiprojekter. og i samarbejdemed Rådet for Teknologi og Innovation har program-komiteen givet en SpIR-bevilling på energiområdet.der er desuden afsat 20 mio. kr. til det strategiskeøstersøforskningsprogram bonuS (baltic organisationsnetwork for Funding Science) i perioden 2010-2016.Klima og klimatilpasning:RiskChange– Risikobaseret design under klimaændringercivilingeniør henrik madsen, dhIBevilling:10,0 mio. kr. (samlet budget: 17,5 mio. kr.)ECOCLIM– økosystemers udveksling af drivhusgasserunder ændrede miljø og klimaforholdSeniorforsker lise lotte Sørensen, aarhus universitetBevilling:10,0 mio. kr. (samlet budget: 16,0 mio. kr.)NAACOS– nordatlanten – arktiske koblinger i et klima underforandring: Indvirkning på havstrømme, kulstofcykling og havislektor andre William visser, danmarks Tekniske universitetBevilling:10,0 mio. kr. (samlet budget: 16,0 mio. kr.)Fremtidens energisystemer:ENSYMORA– energisystemmodellering, udvikling og analyserm. econ. Frits møller andersen, danmarks Tekniske universitetBevilling:18,8 mio. kr. (samlet budget: 21,9 mio. kr.)MEDLYS– vandelektrolyse ved 200-400�cprofessor niels janniksen bjerrum, danmarks TekniskeuniversitetBevilling:13,4 mio. kr. (samlet budget: 16,2 mio. kr.)CORPE– center for pålidelig effektelektronikprofessor Frede blaabjerg, aalborg universitetBevilling:40,0 mio. kr. (samlet budget: 77,6 mio. kr.)EIS– Strategisk forskningsalliance for energi innovations-systemer og deres dynamikker – danmark i global konkurrenceSeniorforsker mads borup, danmarks Tekniske universitetBevilling:20,6 mio. kr. (samlet budget: 22,5 mio. kr.)TOPWASTE– optimal udnyttelse af affaldprofessor per christensen, aalborg universitetBevilling:15,0 mio. kr. (samlet budget: 21,6 mio. kr.)HeHo– varmelagring i varme sandstenslaglektor Ida lykke Fabricius, danmarks Tekniske universitetBevilling:11,4 mio. kr. (samlet budget: 14,5 mio. kr.)HYCON– brint-kontrol til optimering af methan-produktionud fra husdyrgødningSeniorforsker anders Feilberg, aarhus universitetBevilling:16,2 mio. kr. (samlet budget: 20,2 mio. kr.)GREEN– center for elproduktion fra vedvarende energiprofessor peter glarborg, danmarks Tekniske universitetBevilling:34,2 mio. kr. (samlet budget: 52,6 mio. kr.)

REWIND– center for øget pålidelighed af kritiskevindmøllekomponenterprofessor jesper henri hattel, danmarks Tekniske universitetBevilling:30,1 mio. kr. (Samlet budget: 45,6 mio. kr.)THINC– nanokrystallinsk silicium-tyndfilmssolcellemed struktureret bagsidereflektorprofessor brian bech nielsen, aarhus universitetBevilling:18,9 mio. kr. (samlet budget: 27,0 mio. kr.)OTE-POWER– Termoelektrisk keramik til effektivproduktion af elektricitet fra overskudsvarmeprogramleder nini pryds, danmarks Tekniske universitetBevilling:17,8 mio. kr. (samlet budget: 21,4 mio. kr.)RADIADE– modellering og verificering af stråling imarine dieselmotorerlektor jesper Schramm, danmarks Tekniske universitetBevilling:12,3 mio. kr. (samlet budget: 22,1 mio. kr.)SPIR:iPower– Strategic platform for Innovation and Researchin Intelligent power (SpIR)programleder anders Troi, danmarks Tekniske universitetBevilling(dSF+RTI): 60,0 mio. kr. (samlet budget: 120,0 mio. kr.)

Dansk-kinesisk forskningssamarbejde inden forbæredygtig og vedvarende energi:høj pålidelighed af store vindmøller pga. forbedringeraf vindmøllevingematerialernes ydeevne baseret påmikromekanikSeniorforsker leon mishnaevsky, danmarks TekniskeuniversitetBevilling:5,0 mio. kr. (samlet budget: 5,5 mio. kr.)aerodynamik og optimering af vindmøllesystemer ikomplekst terrænlektor Wen Zhong Shen, danmarks Tekniske universitetBevilling:4,9 mio. kr. (samlet budget: 8,5 mio. kr.)FLEXIFUEL– optimering af brændselsflexibilitet vedbrug af høj-kvalitets bio-olierprofessor lasse Rosendahl, aalborg universitetBevilling:4,0 mio. kr. (samlet budget: 5,8 mio. kr.)Forskning i dc network tilslutning af et nyt vindgenerator systemprofessor Zhe chen, aalborg universitetBevilling:5,0 mio. kr. (samlet budget: 9,5 mio. kr.)

Sundhed, FødevaReR og velFæRdI 2010 har programkomiteen for Sundhed, Fødevarerog velfærd uddelt ca. 232 mio. kr. til strategisk forskninginden for temaerne ”Sammenhængen mellem fødevarer,sundhed og livsstil samt medicinresistens”, ”Fødevarerinkl. biologisk produktion” og ”bioressourcer, fødevarerog biologiske produkter”. der er derudover givet enbevilling til et dansk-indisk projekt inden for bio-teknologi, og i samarbejde med Rådet for Teknologiog Innovation har programkomiteen givet en SpIR-bevilling på fødevareområdet.

Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed og livsstilsamt medicinresistens:FENAMI– Funktionelle elektrospundne nano- og mikro-strukturer til anvendelse i fødevarer og bioteknologilektor Ioannis S. chronakis, danmarks Tekniske universitetBevilling:14,9 mio. kr. (samlet budget: 25,7 mio. kr.)GLYCACT– på jagt efter nye anticancerstoffer blandtkulhydrater i planters cellevæggeprofessor William g. T. Willats, Københavns universitetBevilling:12,3 mio. kr. (samlet budget: 19,3 mio. kr.)SENSWELL– Sensorisk tilfredsstillelse som et virkemiddeltil at stimulere en sund og bæredygtig spiseadfærdprofessor Wender l.p. bredie, Københavns universitetBevilling:18,1 mio. kr. (samlet budget: 22,9 mio. kr.)DAIRYHEALTH– mælkefedt, mælkeproteiner og detmetaboliske syndromprofessor Kjeld hermansen, aarhus universitetBevilling:13,5 mio. kr. (Samlet budget: 19,4 mio. kr.)NAT4LIFE– naturstoffer til kræftforebyggelseprofessor barbara a. halkier, Københavns universitetBevilling:10,5 mio. kr. (samlet budget: 13,2 mio. kr.)

BUTCOINS– Koncepter for øget smørsyreproduktiontil forbedring af sundhed af tyktarm og insulinfølsomhedForskningsprofessor Knud erik bach Knudsen, aarhusuniversitetBevilling:19,8 mio. kr. (samlet budget: 25,8 mio. kr.)FIAF– mejeriprodukters betydning for regulering affedtstofskifte og vægten. undersøgelser af mælks evnetil at regulere genexpression og aktiviteten af faste-induceret fedtvævsfaktorprofessor arne vernon astrup, Københavns universitetBevilling:19,6 mio. kr. (samlet budget: 31,6 mio. kr.)Fødevarer inkl. biologisk produktion:MINIRESIST– optimering af antibiotikaanvendelsemed henblik på nedsættelse af resistensudviklingprofessor john elmerdahl olsen, Københavns universitetBevilling:15,7 mio. kr. (samlet budget: 20,8 mio. kr.)REWIDE– Resistens uden forsvarprogramleder hans Thordal christensen, KøbenhavnsuniversitetBevilling:13,0 mio. kr. (samlet budget: 15,3 mio. kr.)

POLY-REID– udvikling af genetisk værktøj til brug forselektion af dyr med bredspektret arveligt betingetsygdomsresistensSeniorforsker helle R. juul-madsen, aarhus universitetBevilling:12,0 mio. kr. (Samlet budget: 18,2 mio. kr.)BRØD OG GRØD– nyopdagede biologisk aktive stofferi fuldkorn udnyttes i fremstillingen af brød- og grød-produkter, der kan stabilisere immunsystemet ogkontrollere appetittenSeniorforsker Inge Sindbjerg Fomsgaard, aarhusuniversitetBevilling:13,3 mio. kr. (samlet budget: 15,6 mio. kr.)Bioressourcer, fødevarer og biologiske produkter:FUNGALFIGHT– en strategi baseret på planter tilbekæmpelse af svampeangreb i fødevarer, foder ogi forbindelse med sygdomprofessor michael g. palmgren, Københavns universitetBevilling:15,0 mio. kr. (samlet budget: 19,3 mio. kr.)NUTRIEFFICIENT– Kornplanter med forbedret nærings-stofudnyttelse – molekylære strategier rettet modøget bæredygtighed i jordbrugetprofessor jan K. Schjørring, Københavns universitetBevilling:14,8 mio. kr. (samlet budget: 19,4 mio. kr.)

LIRMOI– undersøgelser af resveratrols effekter på detmetaboliske syndrom, osteoporose og inflammation. Samtidentifikation af andre anti-inflammatoriske stoffer i planterlektor Steen b. pedersen, aarhus universitetBevilling:19,5 mio. kr. (samlet budget: 25,8 mio. kr.)IMPAQ– akvakultur af marine fisk baseret på vandloppersom levende foderprofessor benni Winding hansen, Roskilde universitetBevilling:19,9 mio. kr. (samlet budget: 27,8 mio. kr.)SPIR:InSPIRe– dansk partnerskab for forskning og innovationi fødevarevidenskabForskningschef Torger børresen, danmarks TekniskeuniversitetBevilling(dSF+RTI): 60,0 mio. kr. (samlet budget: ca. 120,0 mio. kr.)Dansk-indisk forskningssamarbejde inden for bioteknologi:muskoskeletale stamceller i regeneration af vævprofessor moustapha Kassem, Syddansk universitetBevilling(dSF): 7,4 mio. kr. (samlet budget: 9,6 mio. kr.)

Klinisk forskning:en multidisciplinær tilgang til at forstå og behandlesvære smerterprofessor, overlæge asbjørn mohr drewes, aarhusuniversitetshospitalBevilling:16,0 mio. kr. (samlet budget: 25,4 mio. kr.)MPRAS– molekylær prædiktion af risiko for - ogaggressivitet af prostata cancer.professor, overlæge Torben Falck ørntoft, aarhusuniversitetshospitalBevilling:14,4 mio. kr. (samlet budget: 21,4 mio.kr.)CONTROL– optimere forebyggelse af livmoderhalskræftprofessor elsebeth lynge, Københavns universitetBevilling:10,7 mio. kr. (samlet budget: 16,8 mio. kr.)GASMITO– effekten af gastric bypass operation på kulhydratog fedt metabolismen og på mitokondriernes funktionprofessor Flemming dela, Københavns universitetBevilling:18,7 mio. kr. (samlet budget: 36,8 mio. kr.)Sundhed og forebyggelse:TRAIN– Tidlig opsporing og behandling af fedme-relaterede livsstilssygdommeKonsulent, lektor holger jon møller, aarhus universitetshospitalBevilling:9,5 mio. kr. (samlet budget: 14,6 mio. kr.)HEARTSAFE– Fra basal elektrofysiologi i hjertettil individuel og sikker medikamentel behandlingprofessor, dekan egon Toft, aarhus universitetBevilling:10,0 mio. kr. (samlet budget: 11,7 mio. kr.)34

INDICES– lægemiddelbehandling tilpasset det enkeltemenneskes genetiske profil med fokus på lægemidler,der nedbrydes af leverenzymet karboxylesterase 1Seniorforsker henrik berg Rasmussen, Sankt hans hospitalBevilling:17,2 mio. kr. (samlet budget: 23,3 mio. kr.)FETOTOX– miljøgifte og graviditet: betydning forudvikling af barnetprofessor, centerleder eva cecilie bonefeld-jørgensen,aarhus universitetBevilling:21,9 mio. kr. (samlet budget: 36,7 mio. kr.)ADEX– effekten af fysisk træning på livskvalitet,fysisk helbred og funktionsevne hos patienter medaltzheimers sygdomprofessor, direktør gunhild Waldemar, RigshospitaletBevilling:13,3 mio. kr. (samlet budget: 19,1 mio. kr.)Rehabilitering:CopenHeart– Rehabilitering af patienter med komplekshjertesygdom1. reservelæge ann dorthe olsen Zwisler, RigshospitaletBevilling:7,0 mio. kr. (samlet budget: ca. 18 mio. kr.)Stamcelleforskning:dansk Stamcellecenterprofessor, direktør henrik Semb, lund universitetBevilling:64,8 mio. kr. (samlet budget: 283,5 mio. kr.)

Bæredygtig transport og infrastruktur:ACTUM– aktivitetsbaseret modellering af transport-adfærd til brug for planlægning af bæredygtig mobilitetlektor christian overgård hansen, danmarks TekniskeuniversitetBevilling:21,6 mio. kr. (samlet budget: 25,1 mio. kr.)Cooee– udvikling og modellering af nye vejbelægningertil fremtidens bæredygtige transportsystemprofessor jeppe dyre, Roskilde universitetBevilling:13,8 mio. kr. (samlet budget: 17,0 mio. kr.)IRUC– Intelligente kørselsafgifterSeniorforsker mogens Fosgerau, danmarks TekniskeuniversitetBevilling:18,5 mio. kr. (samlet budget: 21,3 mio. kr.)ERA-net om trængselsafgifter – Surprice:Trip timing and scheduling preferencesSeniorforsker mogens Fosgerau, danmarks TekniskeuniversitetBevilling(dSF): 0,75 mio. kr. (samlet budget: 9,0 mio. kr.)

Subproject on voT (value of Time) variabilityprofessor otto anker nielsen, danmarks TekniskeuniversitetBevilling(dSF): 0,3 mio. kr. (samlet budget: 9,0 mio. kr.)NORIA-net Freight and Logistics:LogiNord- Sustainable logistics in nordic fresh foodsupply chainsdansk kontaktperson: professor hans-henrik hvolby,aalborg universitetBevilling(dSF): 3,0 mio. kr. (samlet budget: 22,5 mio. noK)management, design and evaluation of sustainablefreight and logistics systemsdansk kontaktperson: professor christian larsen,aarhus universitetBevilling(dSF): 3,0 mio. kr. (samlet budget: 17,0 mio. noK)

Nanoteknologi, bioteknologi og informations- ogkommunikationsteknologi:POLYNANO– Strategisk forskningscenter i præcisionsog nano-skala masse replikation af polymer biochipsprofessor anders Kristensen, danmarks TekniskeuniversitetBevilling:37,0 mio. kr. (samlet budget 59,6 mio. kr.)COAT– center for anvendt transskriptom analyseprofessor anders Stærmose Krogh, KøbenhavnsuniversitetBevilling:35,7 mio. kr. (samlet budget 58,2 mio. kr.)IndiTreat– Individualiseret behandling af patienter medtyktarmskræftprofessor niels b. larsen, danmarks Tekniske universitetBevilling:16,4 mio. kr. (samlet budget 21,0 mio. kr.)

Intelligente samfundsløsninger:HIPERFIT– Forskningscenter for high-performancefinans-itprofessor Fritz henglein, Københavns universitetBevilling:31,4 mio. kr. (samlet budget 43,4 mio. kr.)NxG^GSD– næste generation af teknologier til globalsoftwareudviklingprofessor jakob e. bardram, IT-universitetet i KøbenhavnBevilling:18,0 mio. kr. (samlet budget 34,4 mio. kr.)Demtech– demokratisk teknologilektor carsten elmar Schürmann, IT-universitetet iKøbenhavnBevilling:17,3 mio. kr. (samlet budget 34,1 mio. kr.)WallViz– Interaktive visualiseringer på store skærmetil støtte for dataanalyse og vurdering af beslutnings-alternativerprofessor Kasper hornbæk, Københavns universitetBevilling:13,9 mio. kr. (samlet budget 24,4 mio. kr.)

EU-netværksmidler:Sproglig og kommunikativ superdiversitet – eneuropæisk udfordringprofessor j. normann jørgensen, Københavns universitetBevilling:1,8 mio. kr.dansk medikoteknologi i eu’s Fp7 & Fp8professor anders overgaard bjarklev, danmarksTekniske universitetBevilling:1,6 mio. kr.netværk til at øge dansk hum/samf deltagelse i eu-forskningsprogrammer – styrket dansk innovationgennem humanistisk og samfundsvidenskabeligforskning (SSh-Inno)adm. direktør Stina vrang elias, deaBevilling:1,9 mio. kr.netværk til styrkelse af dansk deltagelse i eu-satsninger indenfor grøn offshore energidirektør peter blach, offshore center danmarkBevilling:1,6 mio. kr.

det strategiske

forskningsråd