UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 104: Talepapir fra samrådet 22/2-11 om DPU, fra undervisningsministeren

1. Spørgsmål AH”Hvordan vil videnskabsministeren og undervisningsministeren sikre, at Dan-marks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) fortsætter som et selvstændigt ogstærkt forsknings- og uddannelsesmiljø i et tæt samarbejde med professionshøj-skolerne, jf. bekendtgørelse nr. 454 af 21/0572007, der fremhæver, at DPU skalvaretage forskning, uddannelse og videnudveksling samt efter- og videreuddan-nelse netop inden for disse felter?”Svar[Videnskabsministeren indleder besvarelsen]

Undervisningsministeren:Jeg vil gerne fremhæve, at det er et vigtigt mål for regeringen at styrke uddan-nelsesforskningen, herunder forskning i hvad der virker i folkeskolen. Det erafgørende, at undervisning og skoleudvikling baseres på viden, ikke på vane.Forskning i, hvad der virker, skal styrkes – og det skal ske i et tæt samarbejdemellem universiteter og professionshøjskoler.Regeringen har taget flere initiativer på området. Jeg vil her fremhæve, at der i2010 blev etableret et nyt Center for Strategisk Uddannelsesforskning med enbevilling på 40 mio. kr.Regeringen har endvidere sammen med aftalepartierne afsat 28 mio. kr. af glo-baliseringsmidlerne i 2011 til at uddanne ph.d.er og opbygge forskningskapaci-tet i et samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter.Der er tale om en fokuseret indsats, hvor midlerne skal målrettes, og initiati-verne skal følges tæt med henblik på at gøre det muligt at vurdere udbyttet.Forskningen skal synliggøres, og det skal sikres, at den anvendes i praksis.Også Skolens Rejsehold har peget på, at der er behov for forskning i, hvad derrent faktisk foregår inde i de tusindvis af danske klasseværelser. Forskningenskal danne bedre grundlag dels for at udvikle lærernes og skoleledernes arbejdemed eleverne, dels for at sikre en god læreruddannelse.

Det er min vurdering, at DPU indholdsmæssigt har været inde i en positiv ud-vikling de senere år. Jeg forventer, at denne udvikling bliver videreført – oggerne styrket - inden for den nye struktur på Aarhus Universitet.Jeg ser de ændringer, der er sket på DPU i sidste par år, som skridt i den rigtigeretning. Jeg tænker ikke mindst på etableringen af Center for Grundskoleforsk-ning i 2008. DPU har bevæget sig fra at forske inden for blandt andet antropo-logiske og filosofiske spørgsmål til i langt højere grad at bedrive praksisnærforskning, der er relevant for uddannelsessystemet.Fokus skal først og fremmest være på indholdet - på det, der bliver forsket i –og på formidlingen af resultaterne. Samtidig mener jeg, at det er vigtigt medøget synlighed om uddannelsesforskningen. Jeg mener, det er vigtigt, at denuddannelsesforskning, der er foregået på DPU, videreføres i en synlig og gernestyrket enhed.Jeg hæfter mig derfor ved, at der nu ligger et forslag fra den nedsatte task forceom at samle al uddannelsesforskning på Aarhus Universitet – herunder DPU.Det nye institut vil ifølge forslaget også omfatte det Center for Undervisnings-udvikling, som tidligere lå under det humanistiske fakultet.Jeg afventer ligesom videnskabsministeren den beslutning, som Aarhus Uni-versitet i starten af marts vil træffe om den nye struktur. Jeg har fået oplyst, atuniversitetets centrale ledelse har tilkendegivet, at universitetet ønsker at styrkeden forskning og den undervisning, som er forudsætningen for et stærkt ud-dannelsessystem - ikke mindst i grundskolen. Dette er naturligvis en udmel-ding, som jeg glæder mig over – og som jeg også forventer mig meget af.

2. Spørgsmål AI”Hvordan vil videnskabsministeren og undervisningsministeren sikre, at DPU ogforsknings- og udviklingsmiljøet omkring DPU i et tæt samarbejde med professi-onshøjskolerne kan løfte den nye satsning i uddannelsesforskning, som blev ved-taget i globaliseringsaftalen i 2010 med henblik på at styrke forskningsunderstøt-telsen af læringsprofessionernes praksisfelt?Her fremgår det af bilag 2 til globaliseringsaftalen, at målet med det konkrete ini-tiativ er at sikre et højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionernegennem uddannelse af ph.d.er, der kan undervise på professionshøjskolerne.”

Undervisningsministeren:Jeg forudsætter som videnskabsministeren, at den strukturændring, der sker påAarhus Universitet, ikke har betydning for udmøntningen af globaliseringsafta-lens satsning på uddannelsesforskning.Jeg forventer, at der vil være flere konsortier af universiteter og professions-højskoler, som vil byde ind på ph.d.-projekterne. Herunder naturligvis ogsåAarhus Universitet med det nye institut, som DPU er foreslået videreført i. Derer allerede samarbejdsprojekter i gang mellem universiteter og professionshøj-skoler. Eksempelvis har DPU i et konsortiesamarbejde med UCC, VIA og Me-tropol tidligere præsenteret forslag til kvalitets- og professionsløft af udannel-sesindsatsen i forhold til børn og unge.DPU – eller det fremtidige institut for uddannelsesstudier, har ikke nogen for-trinsret til at få del i globaliseringsmidlerne til uddannelsesforskning. Men deter klart, at alene på grund af størrelsen af det uddannelsesforskningsmiljø, derer på DPU, så vil der være en forventning om, at det nye miljø vil søge omph.d-projekter i samarbejde med professionshøjskolerne.Jeg forventer, at professionshøjskolerne vil byde ind med mulige temaer ogforskningsfelter i forhold til at sikre et højere fagligt niveau som grundlag forisær læreruddannelsen. Og jeg forventer, at især Aarhus Universitet, men ogsåandre universiteter vil indgå i konsortier, der kan sikre uddannelse af ph.d.erinden for disse felter.Det er professionshøjskolerne, som ved, inden for hvilke områder, der er behovfor at styrke evidensbaseringen i blandt andet læreruddannelsen. Professions-højskolerne har desuden føling med folkeskolens udviklingsbehov via samar-bejdet med praktikskolerne om læreruddannelsen.Derfor må professionshøjskolerne være med til at give input til Phd-rådet omindenfor hvilke områder, der skal uddannes ph.d.-ere . Ph.d.-ere, som kan un-dervise på professionshøjskolerne, og som kan sikre det faglige niveau og vi-dengrundlaget i læreruddannelsen.Dertil kommer, at videnskabsministeren og jeg har aftalt et fælles møde medfolkeskolens parter den 31. marts. På mødet deltager KL, Skolelederne, Dan-marks Lærerforening, Skole og forældre samt Danske skoleelever. Her vil vi4

høre, hvilke forslag til temaer, forskningsfelter mv. der prioriteres fra aftager-nes side med henblik på at komme med input til Phd-rådets arbejde. Det skalsikres, at forskningen har fingeren på pulsen i forhold de konkrete problemstil-linger i folkeskolernes pædagogiske daglige praksis.Jeg vil også fremhæve, at regeringen med folkeskoleudspillet lægger op til enmarkant saltvandsindsprøjtning til mere og bedre uddannelsesforskning. Måleter at uddanne 100 ph.d.-ere inden for skoleforskning frem mod 2020.Hensigten er, at de ph.d.-studerende kan undervise på læreruddannelsen bådeunder ph.d.-forløbet, og når de er færdiguddannede. Ph.d.-projekterne skal tageudgangspunkt i, hvordan vi konkret styrker undervisningen og alle elevers ud-bytte af deres skolegang. Der afsættes midler til forskning på de deltagende in-stitutioner. Det er min forventning, at forsknings- og udviklingsmiljøet om-kring det, vi hidtil har kaldt DPU, vil spille en stor rolle i en udmøntning afdette initiativ.Til sidst vil jeg gerne sige, at det er min vurdering, at de to sektorer - universi-teterne og professionshøjskolerne – har gensidigt brug for hinanden. For atkunne løfte den satsning, der er aftalt med globaliseringsmidlerne. Og for atløfte den satsning, der ligger i regeringens folkeskoleudspil om undervisningbaseret på viden og ikke på vane.De nye forskningsbevillinger vil for det første indebære krav om, at den ph.d.-studerende skal ind og undervise de lærerstuderende på læreruddannelsen. Fordet andet vil der være krav om, at forskningsresultaterne skal formidles bredtud i læreruddannelserne og ud i skolerne.Der ligger en meget stor opgave i at få forskningen ud at virke i skolernes dag-ligdag. Forskningen skal så at sige rykke helt ind i klasseværelserne. Kun påden måde kan det lykkes at målrette forskningsindsatsen mod at forbedre un-dervisningen og elevernes udbytte.