§1

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. au-gust 2010, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 2, stk. 6,indsættes som2. pkt.:”Udlændingeservice kan i den forbindelse, hvis særlige grunde taler derfor, træffe afgørelse om, at en ud-lænding, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført udlænding, jf. stk. 3, er omfattet af regler-ne i kapitel 3 om boligplacering.”

2.

§ 5affattes således:

”§ 5.

Kommunalbestyrelsen kan overlade udførelsen af faktiske opgaver som led i gennemførelsen af inte-grationsprogrammer, jf. kapitel 4, og introduktionsforløb, jf. kapitel 4 a, til andre kommunalbestyrelser, tiloffentlige myndigheder i øvrigt, til private virksomheder eller til organisationer eller foreninger m.v.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan bemyndige andre kommunalbestyrelser, offentlige myndigheder i øvrigt,private virksomheder eller organisationer eller foreninger m.v. til at træffe afgørelser om integrationspro-grammer, jf. kapitel 4, og introduktionsforløb, jf. kapitel 4 a. Bemyndigelse til at træffe afgørelser efter § 23 fkan dog alene ske til andre kommunalbestyrelser.Stk. 3.En kommunalbestyrelse kan bemyndige andre kommunalbestyrelser til at træffe afgørelser om udbe-taling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6.Stk. 4.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om krav til sagsbehandlingenhos andre aktører, jf. stk. 2, herunder om frister og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen, og kanfastsætte regler om, hvorledes kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med andre aktører.”

3.

I§ 12indsættes efter stk. 1:»Stk.2.Kommunalbestyrelsen kan ikke opfylde sin pligt efter stk. 1, 1. pkt., ved at anvise almene boliger,som er beliggende i et ghettoområde, jf. § 61 a i lov om almene boliger, eller i et område som nævnt i § 51 b,stk. 3 og 4, i lov om almene boliger.«Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

4.

I§ 12, stk. 3 og 4,der bliver stk. 4 og 5, ændres”§ 23, stk. 2, nr. 3” til: ”§ 23 a, stk. 1, nr. 2”.

5.

I§ 16, stk. 4, 2. pkt.,ændres ”introduktionsprogrammets” til: ”integrationsprogrammets”.

6.

I§ 16, stk. 6, 1. pkt.,indsættes efter ”udlændingen”: ”, jf. § 4”.

7.

I§ 16, stk. 7,udgår ”med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 8 eller § 9 c, stk. 3,”.

8.

I§ 24 c, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter ”udlændingen”: ”, jf. § 4”.

9.

§ 24 faffattes således:

“§ 24 f.

§ 23, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb, dogikke udlændinge omfattet af § 2, stk. 4, nr. 1- 3 eller 5.”

10.

§ 27 a, stk. 3,1. pkt.,affattes således:”En udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. §5, stk. 2, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af integrationsprogrammer, medmindre denanden aktør er en kommunalbestyrelse.”

11.

I§ 45, stk. 7, 1. pkt.,ændres ”asylansøger, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 8eller § 9 c” til: ”mindreårig flygtning”.

12.

I§ 51 a, stk. 1-3,ændres ”§ 5, stk. 2” til: ”§ 5, stk. 2 og 3”.

13.

§ 51 c, stk. 1,affattes således:

”§ 51 c.

Andre aktører, der af kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 2, er bemyndiget til helt eller delvis at fore-stå opgaver og træffe afgørelser vedrørende integrationsprogrammer for udlændinge, skal underrette kom-munalbestyrelsen, hvis udlændingen ikke møder til samtaler eller ikke deltager i tilbud i medfør af integrati-onsprogrammet.”

14.

I§ 53, stk. 3 og 4,ændres ”§ 5, stk. 2,” til: ”§ 5, stk. 2 og 3,”.

15.

I§ 53, stk. 5,ændres ”stk. 2, 4 og 5” til: ”stk. 2 og 4”.

16.

§ 57affattes således:

”§ 57.

Meddeles en udlænding med opholdstilladelse, der er omfattet af § 2, stk. 2-4, efterfølgende opholds-tilladelse på andet grundlag, har de i denne lov fastsatte bestemmelser virkning fra den første opholdstilla-delse.Stk. 2.Meddeles en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse, på ny opholdstilladelse, forkortesvedkommendes ny introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 6, og § 24 c, stk. 4, med det tidsrum, hvori udlændin-gen forud for meddelelsen af den seneste opholdstilladelse har været omfattet af en introduktionsperiode.Hvis særlige omstændigheder tilsiger det, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis undlade at forkorte denny introduktionsperiode. Den ny introduktionsperiode skal dog ophøre senest på det tidspunkt, da udlændin-gen har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.Stk. 3.En udlænding, der har eller tidligere har haft opholdstilladelse, og som meddeles opholdstilladelsesom flygtning, jf. § 2, stk. 2, bliver omfattet af reglerne i kapitel 3 om boligplacering af flygtninge, hvis denpågældende på tidspunktet for opholdstilladelsens meddelelse er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.udlændingelovens § 42 a, stk. 5.”

2.

I§ 10indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk. 4.Indgår en kommunalbestyrelse driftsaftale om udbud af danskuddannelse efter denne lov med enudbyder, som ikke er en del af den offentlige forvaltning, gælder reglerne i forvaltningsloven og lov om of-fentlighed i forvaltningen i forhold til de opgaver, som udbyderen udfører i medfør af driftsaftalen.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3.

§ 16 b, stk. 13,affattes således:”Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om tilbud om arbejdsmar-kedsrettet danskundervisning, herunder regler om udbydere af undervisningen og indholdet af tilbuddet.Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integrationfastsætte nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse afkommuners krav på refusion i forbindelse med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.”

4.

§ 20, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om klagefrister ogklage over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere ien lavere karakter.”

§3

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009,som ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, § 12 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 485 af 12.juni 2009 og § 1 i lov nr. 1512 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:I§ 14, stk. 2, nr. 5,ændres ”kommunale udgifter til danskundervisning af udlændinge samt introduktions-ydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark” til: ”kommunale udgif-ter til danskundervisning og undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt intro-duktionsydelse og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5”.

§4

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009, som ændretved § 1 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 571 af 31. maj 2010 og § 25 i lov nr. 639 af 14. juni 2010,foretages følgende ændring:I§ 31 a, stk. 4,ændres ”stk. 4” til: ”stk. 3”.

§5

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

§6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets formål og indhold2. Ændring af integrationsloven2.1. Ændring af reglerne om anvisning af bolig til nyankomne flygtninge2.1.1. Regeringens ghettostrategi ”Ghettoen tilbage til samfundet”2.1.2. Forslag om ændring af integrationslovens regler om anvisning af bolig til flygtninge2.2. Adgang for Udlændingeservice til at træffe afgørelse om boligplacering2.3. Integrationsretlige konsekvenser af skift mellem opholdsgrundlag og afbrydelser i opholdet2.4. Andre aktørers, herunder andre kommunalbestyrelsers, varetagelse af opgaver i tilknytning til integrati-onsprogrammet og introduktionsforløbet.2.5. Præcisering af reglerne om integrationsprogram til mindreårige uledsagede flygtninge2.6. Beskæftigelsesrettede tilbud til indvandrere, som ikke modtager ydelser.3. Ændring af danskuddannelsesloven3.1. Udvidelse af kredsen af prøveberettigede efter danskuddannelsesloven3.2. Private udbydere omfattes af forvaltningsloven og offentlighedsloven3.3. Behandling af klager over bedømmelse af prøver4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6. Miljømæssige konsekvenser7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Forholdet til EU-retten9. Forholdet til internationale konventioner10. Hørte myndigheder m.v.11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget.

1. Lovforslagets formål og indholdFormålet med lovforslaget er at gennemføre den del af regeringens ghettostrategi ”Ghettoen tilbage til sam-fundet” af 26. oktober 2010 og regeringens aftale med Dansk Folkeparti ”Nye tider, nye krav” af 7. november2010, der kræver ændring af integrationsloven.Regeringens ghettostrategi indeholder bl.a. en række initiativer til en bedre balance i beboersammensætnin-gen i de udsatte boligområder. Strategien indeholder i den forbindelse bl.a. forslag om ændring af integrati-onsloven, hvorefter kommunerne ikke kan anvise bolig til nyankomne flygtninge i ghettoområder eller i om-råder, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Det indgår i regeringen og Dansk Folkepartisaftale ”Nye tider, nye krav”, at den i ghettostrategien foreslåede ændring af integrationsloven skal gennemfø-res.Dette lovforslag indeholder på den baggrund forslag om, at integrationsloven ændres således, at kommu-nerne ikke kan anvise nyankomne flygtninge til en bolig i et ghettoområde eller i et område, som er opført påliste over områder, der kan anvende kombineret udlejning. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.Lovforslaget indeholder herudover en række forslag til ændring af integrationsloven og danskuddannelseslo-ven.

I integrationsloven foreslås det bl.a. præciseret, at adgangen for ubeskæftigede udlændinge, der tilbydes etintroduktionsforløb, til at få tilbud om beskæftigelsesrettede tilbud, ikke omfatter udlændinge, der har op-holdstilladelse på baggrund af studier, beskæftigelse, au pair-ophold m.v. Endvidere foreslås integrationslo-vens regler om, hvorledes lovens bestemmelser finder anvendelse i tilfælde, hvor en udlænding skifter op-holdsgrundlag, præciseret. Der henvises til henholdsvis afsnit 2.6 og 2.3.Danskkundskaber kan dokumenteres ved bestået prøve i dansk, der afholdes efter danskuddannelsesloven.Loven indebærer imidlertid, at alene udlændinge, der har opholdstilladelse m.v. her i landet, kan aflægge enprøve i dansk. Nogle udlændinge bosat uden for Danmark kan imidlertid have interesse i at tage prøven modbetaling, og der er ingen særlig begrundelse for den nuværende afgrænsning. Det foreslås på den baggrund,at der i danskuddannelsesloven indsættes en bemyndigelse for ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration til at fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke har opholdstilladelse her i landet, kan aflæggeen prøve i dansk. Der henvises til lovforslagets afsnit 3.1.Danskuddannelsesloven foreslås endvidere ændret, således at en privat udbyder, som indgår driftsaftale omdanskuddannelse med en kommunalbestyrelse, i lighed med kommunale sprogcentre skal være omfattet afreglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven med hensyn til de opgaver, som udføres i medfør af drifts-aftalen. Der henvises til afsnit 3.2 og 3.3.Dertil kommer en række forslag af mere eller mindre teknisk karakter, herunder om ændring af lov om kom-munal udligning og generelle tilskud til kommuner og af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.2. Ændring af integrationsloven2.1. Ændring af reglerne om anvisning af bolig til nyankomne flygtninge2.1.1. Regeringens ghettostrategi ”Ghettoen tilbage til samfundet”Regeringen har gennem årene iværksat en række initiativer, der har til formål at modvirke ghettoisering.Initiativerne har bl.a. været af boligpolitisk og af integrationsmæssig karakter.Regeringens indsats omfatter bl.a.Regeringens strategi mod ghettoisering,der blev offentliggjort i maj 2004.Som led i udmøntningen af strategien har regeringen bl.a. indført et nyt redskab til udlejning af almene boli-ger i udsatte boligområder, hvorefter en kommunalbestyrelse kan beslutte, at boligsøgende, der modtagerintroduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp, skal afvises fra en bolig i et udsat boligområde (reglerneom kombineret udlejning). Samtidig indeholdt strategien en række initiativer, der havde til formål at styrkeintegrationen i de udsatte boligområder, herunder en særlig indsats for kriminalitetsforebyggelse, lektiehjælp,frivillighedsarbejde m.m. i de mest udsatte boligområder.Der er endvidere – bl.a. på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations (herefter Integrationsmini-steriet) område – gennem årene gennemført en række konkrete indsatser med fokus på de mest udsatteboligområder. Der er bl.a. sat fokus på styrkelse af beskæftigelsen i udsatte boligområder, en forebyggendeindsats i forhold til børn og unge, bekæmpelse af kriminalitet og projekter for udsatte nydanske kvinder m.v.Integrationsministeriet har endvidere udviklet et bydelsbarometer med henblik på at følge udviklingen i dealmene boligområder og sikre, at indsatsen målrettes til de udsatte boligområder, som mest har behov her-for.

Den hidtidige indsats har haft en positiv effekt i forhold til de udsatte boligområder bl.a. i forhold til beboernesarbejdsmarkedstilknytning, men der er stadigvæk en række udfordringer. Hvis de udsatte boligområder skaloverkomme de eksisterende udfordringer, kræver det, at indsatsen forstærkes og fortsætter.Regeringen har derfor i oktober 2010 offentliggjort sin strategi ”Ghettoentilbage til samfundet”.Strategienindeholder en række nye initiativer, som er opdelt i fem indsatsområder: Mere attraktive boligområder, derbryder isolationen, Bedre balance i beboersammensætningen, Styrket indsats for børn og unge, Væk frapassiv forsørgelse på offentlige ydelser og Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet.Der er i dag 26 boligområder, som har så store udfordringer, at de falder ind under betegnelsen ghettoområ-der. Det er områder, hvor en stor andel af beboerne er uden arbejde, hvor relativt mange af beboerne erkriminelle, og hvor der er en stor andel af personer med indvandrerbaggrund.Strategien indeholder på den baggrund dels en række initiativer, der i særlig grad retter sig mod de 26 ghet-toområder, dels en række initiativer, der retter sig mod udsatte boligområder mere generelt bl.a. med henblikpå at modvirke, at disse områder udvikler sig til ghettoområder.2.1.2. Forslag om ændring af integrationslovens regler om anvisning af bolig til flygtningeKapitel 3 i integrationsloven indeholder nærmere regler om boligplacering af flygtninge. Reglerne i kapitel 3indebærer, at der skal aftales eller fastsættes kvoter for, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres i hen-holdsvis de enkelte regioner og de enkelte kommuner i en region, jf. herved lovens § 7 og 8.Formålet med denne kvoteordning er at sikre en mere jævn geografisk fordeling af nyankomne udlændingemed henblik på at opnå bedre forudsætninger for en vellykket integration og for at sikre, at et større antalkommuner deltager i integrationsopgaven.Spørgsmålet om, i hvilken kommune den enkelte flygtning skal tage bopæl, er nærmere reguleret i § 10. Detfølger heraf, at Udlændingeservice i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træfferafgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering). Kvoteordningen indebærer,at flere kommuner, der har en stor andel udlændinge, ikke får visiteret nye flygtninge.Efter § 12, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingeservice har visiteret enflygtning, anvise den pågældende flygtning en bolig.Der er ikke i integrationsloven fastsat nærmere regler om, hvor i kommunen en kommunalbestyrelse kananvise en bolig til en flygtning. Det er overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at træffe beslutning her-om, og der er ikke efter integrationsloven noget til hinder for, at en nyankommen flygtning anvises en bolig iet udsat boligområde, hvor der f.eks. er en stor koncentration af beboere uden for arbejdsmarkedet og enstor koncentration af indvandrere og efterkommere.Det indgår i regeringens ghettostrategi, at der bl.a. skal skabes en bedre balance i beboersammensætnin-gen i de udsatte boligområder. Strategien indeholder på den baggrund en række initiativer, der har til formålat sikre en bedre styring af tilflytningen til de mest udsatte boligområder for dermed at undgå en for stor kon-centration af bl.a. beboere uden for arbejdsmarkedet og af nyankomne flygtninge og indvandrere fra landeuden for EU/EØS og Schweiz. Det indgår på den baggrund i strategien, at integrationsloven skal ændressåledes, at kommunalbestyrelserne ikke fremover anviser bolig til nyankomne flygtninge i ghettoområdereller områder, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Formålet er at styrke den enkelte udlæn-dings muligheder for en vellykket integration og kontakt med det danske samfund. Formålet er endvidere at

styrke indsatsen mod ghettoisering og modvirke en for skæv beboersammensætning i ghettoområderne ogområderne, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning.På den baggrund og på baggrund af regeringens aftale med Dansk Folkeparti ”Nye tider, nye krav” foreslåsdet, at integrationslovens § 12 om kommunalbestyrelsens pligt til at anvise nyankomne flygtninge en boligændres, således at kommunalbestyrelsen ikke må anvise en bolig i et ghettoområde, jf. 61 a i almenboliglo-ven, eller i et område, som er omfattet af reglerne om kombineret udlejning, jf. almenboliglovens § 51 b.Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at en kommunalbestyrelse i en kommune, hvor der liggeret ghettoområde eller et område, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning, ikke kan anvise enflygtning, der er visiteret til kommunen, en bolig i de nævnte områder, men i stedet må anvise flygtningen enanden bolig.Forbuddet mod anvisning af bolig i de af den foreslåede bestemmelse omfattede områder gælder, uanset atkommunalbestyrelsen på tidspunktet for overtagelse af ansvaret for den enkelte flygtning alene har mulighedfor at anvise en bolig i en ghetto eller i et område, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning, ogsåledes ikke umiddelbart råder over andre boliger.Den nærmere afgrænsning af, hvilke områder der henhører under betegnelsen et ghettoområde, er fastsat i§ 61 a i lov om almene boliger. Bestemmelsen indebærer, at der ved et ghettoområde forstås almene bolig-områder, hvor der er mindst 1.000 beboere, og som opfylder to af følgende kriterier:1)Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.2)Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40pct. (opgjort som gennemsnit over de seneste fire år).3)Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr.10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer (opgjort som gennemsnit overde seneste fire år).Den nærmere afgrænsning af, hvilke områder der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning, er fastsati § 51 b i lov om almene boliger. Bestemmelsen indebærer, at reglerne om kombineret udlejning kan findeanvendelse i områder, hvor der er en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet. Der kan dels væretale om områder (fysisk sammenhængende almene afdelinger), hvor der bor mindst 1.000 beboere i afdelin-gerne tilsammen, og hvor mindst 40 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelingerne tilsammen er uden forarbejdsmarkedet, dels være tale om områder, hvor der bor mindst 5.000 beboere i afdelingerne tilsammen,og hvor mindst 30 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet.På grundlag af den nævnte afgrænsning af et ghettoområde er der pr. 1. januar 2011 identificeret 26 ghetto-områder. De 26 områder ligger i 14 kommuner. Antallet af områder, hvor reglerne om kombineret udlejningkan finde anvendelse, udgør ifølge den af Socialministeriet offentliggjorte liste over boligområder, der kananvende kombineret udlejning, 45 boligområder pr. 1. oktober 2010. Disse boligområder ligger i 26 kommu-ner.De to lister omfatter i alt 28 forskellige kommuner. På grundlag af de af Udlændingeservice den 21. decem-ber 2010 udmeldte reviderede kommunekvoter for 2011 forventes 986 flygtninge at blive visiteret til de 28kommuner i 2011.

De gældende regler om kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bolig til nyankomne flygtninge videreføres iøvrigt uændret. Kommunalbestyrelsen har således pligt til snarest muligt at fremskaffe en permanent bolig tilflygtningen, jf. integrationslovens § 12, stk. 1, der videreføres uændret. For at opfylde denne pligt kan kom-munalbestyrelsen anvende de muligheder for anvisning af bolig til boligsøgende, der i øvrigt følger af almen-boliglovgivningen. Der er endvidere i integrationslovens § 13 givet kommunerne adgang til at erhverve, ind-rette eller leje ejendomme med henblik på anvisning af boliger til flygtninge. Råder kommunalbestyrelsen påtidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende flygtning ikke over en permanentbolig, skal kommunalbestyrelsen – som hidtil – anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, indtil det ermuligt at anvise en permanent bolig, jf. § 12, stk. 5.Såfremt kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang har udnyttet sine muligheder for at anvise perma-nente boliger til de pågældende flygtninge, kan Udlændingeservice efter bestemmelsen i integrationslovens§ 15 på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indretteeller leje ejendomme i kommunen med henblik på anvisning af boliger til de flygtninge, som Udlændingeser-vice har visiteret til kommunen.Det skønnes i øvrigt, at den enkelte kommunalbestyrelse, der modtager flygtninge efter integrationsloven,har gode muligheder for at finde en anden egnet bolig, uanset at der i kommunen ligger et eller flere af deområder, hvortil anvisning ikke kan ske.Den foreslåede ændring af integrationsloven skal ses i sammenhæng med den ved lov nr. 1610 af 22. de-cember 2010 om ændring af lov om almene boliger m.v. (Stop for anvisning til ghettoområder af visse per-soner og identifikation af ghettoområder) foretagne ændring af § 59 i lov om almene boliger m.v..Ved denne ændring, der ligeledes gennemførtes som led i udmøntningen af regeringens ghettostrategi, erder blevet indført et forbud mod kommunal anvisning af en bolig i et ghettoområde eller et område, der eromfattet af reglerne om kombineret udlejning til husstande, hvor et eller flere medlemmer af husstanden ikkeer statsborgere i et land, der er tilsluttet EU, EØS, eller i Schweiz. Hvis kommunalbestyrelsen i en sådansituation ikke har andre boliger i en almen afdeling til rådighed, skal kommunalbestyrelsen dog anvise enbolig i ghettoområdet eller i et område, der er omfattet af kombineret udlejning.Om forholdet til denne ændring af lov om almene boliger m.v. bemærkes følgende:§ 59, stk. 6, i lov om almene boliger indebærer, at en kommunalbestyrelse – som led i løsningen af påtræn-gende boligsociale opgaver – ikke må anvise en bolig i et af de i bestemmelsen nævnte områder til bestemtepersongrupper. Bestemmelsen indeholder således en regulering af den kommunale anvisningsret, når dettesker som led i løsningen af påtrængende boligsociale opgaver. Det henhører under den enkelte kommunal-bestyrelse at vurdere, om den enkelte boligsøgende skal anvises en bolig.Integrationsloven indeholder en selvstændig regulering af spørgsmålet om anvisning af boliger til flygtninge.Reguleringen har ikke sammenhæng med andre bestemmelser om kommunale boligplaceringsforpligtelser.Kommunalbestyrelsen har således efter integrationsloven en pligt til at anvise en flygtning, der visiteres tilkommunen, en bolig. Det gælder, uanset om de kriterier, som den enkelte kommunalbestyrelse anvenderved tildeling af bolig som led i løsningen af boligsociale opgaver, i øvrigt er opfyldt. Reglerne i integrationslo-ven indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde den pågældende flygtning en permanentbolig i kommunen.

Den særlige regulering i integrationsloven skal ses i sammenhæng med, at anvisning af bolig til en flygtningudgør en væsentlig forudsætning for den enkelte flygtnings muligheder for at blive integreret, idet flygtningenherved sikres det fornødne grundlag for sin videre integration i det danske samfund og deltagelse i det lokalesamfundsliv. Integrationslovens boligplaceringsregler varetager derfor – foruden hensynet til løsning af bo-ligsociale opgaver over for nyankomne flygtninge – hensynet til flygtninges integration i bl.a. det lokale sam-fund.Den foreslåede ændring af integrationslovens boligplaceringsregler indeholder på den baggrund tillige etubetinget forbud mod anvisning af bolig til en nyankommen flygtning i et ghettoområde eller i et område, derer omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Også på dette punkt adskiller forslaget sig fra det i § 59, stk.6, i lov om almene boliger fastsatte forbud mod anvisning af boliger i et ghettoområde eller i et område, somer omfattet af kombineret udlejning, idet kommunalbestyrelsen – i tilfælde, hvor der ikke er en ledig bolig ianden afdeling – kan anvise en bolig i et af de i § 59, stk.6, omfattede områder.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.2.2. Adgang for Udlændingeservice til at træffe afgørelse om boligplaceringReglerne i kapitel 3 i integrationsloven om boligplacering omfatter udlændinge, der meddeles opholdstilla-delse som flygtninge, jf. lovens § 2, stk. 2.Der har i nogle få sager været tvivl om boligplaceringsreglerne for personer, der meddeles opholdstilladelse,og som på tidspunktet for opholdstilladelsens meddelelse er indkvarteret på et asylcenter.Flygtninge i integrationslovens forstand er nærmere defineret i lovens § 2, stk. 2. Bestemmelsen indebærerbl.a., at udlændinge, som får afslag på asyl, men opholdstilladelse efter en anden bestemmelse i udlændin-geloven i forlængelse heraf, som hovedregel anses som flygtninge i integrationslovens forstand, jf. integrati-onslovens § 2, stk. 2.Det kan eksempelvis dreje sig om udlændinge, som får humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 9 b, stk. 1. Andre eksempler er udlændinge, som ikke får asyl, men i forlængelse af asylsagen får opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, f.eks. fordi de pågældende er udsendelseshindrede (§ 9 c, stk. 2),eller fordi der pågældende er mindreårige og der er grund til at antage, at de uden for de asylbegrundendetilfælde vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet, eller der efter det, som eroplyst om deres personlige forhold, er særlige grunde til at antage, at de ikke bør gennemgå en asylsagsbe-handling eller (§ 9 c, stk. 3).Visse udlændinge, som i forlængelse af en asylsagsbehandling får opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 9 c, regnes imidlertid ikke som flygtninge i integrationslovens forstand. Det gælder f.eks. personer, somefter at have fået afslag på asyl får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, pga. familiemæs-sig tilknytning til en herboende. Sådanne udlændinge betragtes i stedet som familiesammenførte udlændin-ge, jf. integrationslovens § 2, stk. 3, hvilket har som konsekvens, at de ikke skal boligplaceres.I nogle tilfælde vil en udlænding, som i forlængelse af en ansøgning om asyl får opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, pga. familiemæssig tilknytning til en herboende, have boet hos denne personunder sagen og tage ophold der efter at have fået opholdstilladelse.Der er imidlertid også enkelte tilfælde, hvor udlændingen under sagens behandling ikke har været bosat hosdet familiemedlem, som udlændingens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c hviler på tilknytningentil. Som eksempel kan nævnes et ægtepar med børn, som indrejser sammen i landet, søger asyl, bliver ind-kvarteret på et asylcenter og bliver skilt inden sagens afgørelse. Får den ene ægtefælle asyl og den anden

ægtefælle afslag på asyl, kan der efter omstændighederne meddeles opholdstilladelse til sidstnævnte medhenblik på udøvelse af samvær med børnene. Efter de gældende regler skal kun den af ægtefællerne, derfår asyl, boligplaceres. Der er ikke hjemmel til at boligplacere den ægtefælle, som får opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 c, stk. 1, pga. familiemæssig tilknytning til parrets fællesbørn, da den pågældendeikke er flygtning i integrationslovens forstand.En udlænding i en sådan situation har – modsat familiesammenførte udlændinge i øvrigt – normalt ikke mu-lighed for at tage ophold hos en herboende, og den pågældende vil derfor ofte være henvist til at forblive påindkvarteringsstedet, indtil Udlændingeservice kan indgå aftale med en kommune om, at den pågældendekan tage bopæl i kommunen.På den baggrund – og for at sikre, at de indkvarteringssteder, der er etableret med henblik på at huse bl.a.udlændinge, der søger om asyl, ikke unødigt anvendes som opholdssted for udlændinge, der på andetgrundlag er meddelt opholdstilladelse her i landet – skønnes det mest hensigtsmæssigt, at reglerne om bo-ligplacering i integrationslovens kapitel 3 også finder anvendelse i sådanne tilfælde.Det foreslås derfor, at integrationsloven ændres, således Udlændingeservice, hvis særlige grunde taler der-for, kan træffe afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført ud-lænding, jf. § 2, stk. 3, er omfattet af reglerne i kapitel 3 om boligplacering. Den foreslåede bestemmelseindebærer bl.a., at Udlændingeservice – på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter – skal træf-fe afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering), og at kommunalbestyrel-sen i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, skal anvise den pågældende en bolig, jf. § 12.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.2.3. Integrationsretlige konsekvenser af skift mellem opholdsgrundlag og afbrydelser i opholdetDet følger af integrationslovens § 16, stk. 6, at et integrationsprogram har en varighed på højst tre år, efter atkommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen.En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse, vil normalt have samme opholdsgrundlag under hele inte-grationsperioden. I nogle tilfælde kan der dog ske et skift i udlændingens opholdsgrundlag.Kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde et integrationsprogram i tilfælde, hvor en udlænding under introduk-tionsperioden skifter opholdsgrundlag, er nærmere reguleret i lovens § 57. Det følger heraf, at meddeles enudlænding, der er omfattet af integrationsloven, jf. lovens § 2, stk. 2-4, efterfølgende opholdstilladelse påandet grundlag, har de i integrationsloven fastsatte bestemmelser virkning fra den første opholdstilladelse.Dette indebærer, at den pågældendes introduktionsperiode regnes fra kommunalbestyrelsens overtagelse afansvaret for den pågældende i forbindelse med meddelelsen af den første opholdstilladelse.Integrationslovens § 57 regulerer de situationer, hvor en udlænding skifter opholdsgrundlag under introdukti-onsperioden, uden at der i forbindelse med skift af opholdsgrundlag er en periode, hvor den pågældendeikke har noget opholdsgrundlag.Integrationsloven gælder imidlertid også for udlændinge, der opnår et nyt opholdsgrundlag, men hvor der iforbindelse med skiftet mellem opholdsgrundlag forløber en periode, hvor udlændingen ikke har opholdstilla-delse her i landet.Spørgsmålet om, hvorledes det princip, der følger af § 57, skal finde anvendelse i tilfælde, hvor en udlæn-ding skifter – retligt eller faktisk – opholdsgrundlag, men hvor der i den forbindelse forløber en periode, hvor

udlændingen ikke har opholdstilladelse her i landet, har imidlertid givet anledning til en vis tvivl. Det gældernavnlig i tilfælde, hvor der indtræder en længerevarende afbrydelse af en udlændings ophold her i landet.Det foreslås på den baggrund, at det i integrationsloven præciseres, at kommunalbestyrelsen ved tilbud omintegrationsprogram eller introduktionsforløb til en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse, somudgangspunkt skal fratrække det eller de tidsrum, hvori den pågældende tidligere har været omfattet af enintroduktionsperiode. I visse tilfælde kan der være forløbet en så lang periode mellem udlændingens førsteog anden opholdstilladelse, at de danskkundskaber m.v., som udlændingen måtte have erhvervet under detførste ophold, kan være gået tabt. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at den enkelteudlænding skal tilbydes en længere introduktionsperiode, der dog højst kan udgøre tre år.Den gældende bestemmelse i integrationslovens § 57 indebærer, at en udlænding, som i løbet af introdukti-onsperioden skifter opholdsgrundlag fra f.eks. familiesammenført udlænding til flygtning, ikke skal boligpla-ceres. Reglen afspejler, at boligplacering i sådanne tilfælde ofte ikke vil være påkrævet, idet vedkommendeallerede har fast bopæl i en herværende kommune, hvor han eller hun følger et igangværende integrations-program eller introduktionsforløb.Reglen har imidlertid givet anledning til vanskeligheder i nogle enkelte tilfælde, hvor udlændingen på tids-punktet for opholdstilladelsens meddelelse har været indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. udlændingelo-vens § 42 a, stk. 5. Når en udlænding skifter opholdsgrundlag fra f.eks. familiesammenført udlænding tilflygtning, vil baggrunden herfor undertiden være, at de familiemæssige relationer, som den oprindelige op-holdstilladelse har hvilet på, ikke længere er til stede – f.eks. pga. vold i familien – og en del af de udlændin-ge, som ansøger om asyl under sådanne omstændigheder, vil tage ophold på et indkvarteringssted underasylsagsbehandlingen. Får den pågældende herefter asyl, vil den pågældende normalt være uden andenbopæl, og der følger ikke af integrationsloven nogen adgang for Udlændingeservice til at boligplacere denpågældende, der derfor må opholde sig på indkvarteringsstedet, indtil Udlændingeservice kan indgå aftalemed en kommune om, at kommunen overtager ansvaret for den pågældende.Det foreslås på den baggrund, at en flygtning, som har eller tidligere har haft opholdstilladelse her i landet,og som efterfølgende meddeles opholdstilladelse som flygtning, jf. § 2, stk. 2, er omfattet af reglerne i kapitel3 om boligplacering af flygtninge, hvis den pågældende på tidspunktet for opholdstilladelsens meddelelse erindkvarteret på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 162.4. Andre aktørers, herunder andre kommunalbestyrelsers, varetagelse af opgaver i tilknytning til integrati-onsprogrammet og introduktionsforløbet.Bestemmelsen i § 5 i integrationsloven indeholder nærmere regler om en kommunalbestyrelses adgang til atoverdrage varetagelsen af faktiske opgaver og myndighedsopgaver til andre som led i udførslen af opgaverefter integrationsloven. Bestemmelsen indeholder således bl.a. en regulering af adgangen til at overdrageopgaver som led i tilbud om integrationsprogrammer, jf. kapitel 4, og som led i et tilbud om introduktionsfor-løb, jf. kapitel 4 a.Den gældende bestemmelse i § 5 indebærer, at adgangen til at overdrage faktisk opgavevaretagelse ogafgørelseskompetence til andre kommunalbestyrelser og organisationer eller foreninger m.v. er mere ud-strakt for integrationsprogrammer end for introduktionsforløb.Integrationsministeriet finder imidlertid, at der på dette punkt ikke er grund til at sondre mellem integrations-programmer og introduktionsforløb.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at adgangen til at overdrage faktisk opgavevaretagelseog afgørelseskompetence til andre kommunalbestyrelser og organisationer eller foreninger m.v. bliver densamme for introduktionsforløb som for integrationsprogrammer.2.5. Præcisering af reglerne om integrationsprogram til mindreårige uledsagede flygtningeDet følger af integrationslovens § 16, stk. 1, at flygtninge, der er fyldt 18 år, skal have tilbudt et integrations-program. Dette gælder bl.a. udlændinge, der er fyldt 18 år, og som er meddelt opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9 b, stk. 1, (humanitær opholdstilladelse) eller efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 (opholdstil-ladelse til udrejsehindrede afviste asylansøgere).Desuden følger det af § 16, stk. 7, at mindreårige, uledsagede flygtninge med opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 7, § 8 eller § 9 c, stk. 3, kan få tilbudt et integrationsprogram.En uledsaget mindreårig udlænding, der har søgt om asyl her i landet, kan imidlertid endvidere meddelesopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, (humanitær opholdstilladelse) eller opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 (opholdstilladelse til udrejsehindrede afviste asylansøgere). Uledsagedemindreårige udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2, er således ikke efter ord-lyden i § 16, stk. 7, omfattet af den kreds af udlændinge under 18 år, som en kommunalbestyrelse kan tilby-de et integrationsprogram.Det foreslås på den baggrund, at det i § 16, stk. 7, præciseres, at kommunalbestyrelsen har adgang til attilbyde uledsagede mindreårige flygtninge et integrationsprogram, hvor dette skønnes formålstjenligt, uansetefter hvilken bestemmelse de pågældende har fået opholdstilladelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.2.6. Beskæftigelsesrettede tilbud til indvandrere, som ikke modtager ydelser.Ved lov nr. 571 af 31. maj 2010 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af per-sonkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.) er integrationslovens målgruppe udvidet tilogså at omfatte udlændinge, der kommer til landet som led i beskæftigelse m.v. og deres medfølgende æg-tefæller, jf. § 2, stk. 4, om indvandrere.Der er i den forbindelse indført et tilbud om introduktionsforløb til denne gruppe af udlændinge, jf. lovenskapitel 4 a. Et introduktionsforløb omfatter danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og – hvisudlændingen er berettiget hertil og ønsker at modtage tilbuddet – beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 c, stk.2.Spørgsmålet om, hvorvidt en kommunalbestyrelse skal give beskæftigelsesrettede tilbud til en udlændingsom led i et introduktionsforløb, er nærmere reguleret i lovens § 23, stk. 5, jf. § 24 f. Bestemmelsen i § 23,stk. 5, der senest er ændret ved den ovennævnte lovændring, indebærer, at en kommunalbestyrelse harpligt til at give en udlænding, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager introduktionsydelse m.v., etbeskæftigelsesrettet tilbud, hvis udlændingen anmoder herom, og hvis tilbuddet skønnes at ville forbedreden pågældendes beskæftigelsesmuligheder.Formålet med den gældende ordning er – i forhold til kredsen af udlændinge, der tilbydes et introduktionsfor-løb – først og fremmest at lette adgangen til det danske arbejdsmarked for medfølgende ægtefæller til ar-bejdskraftindvandrere med henblik på at tiltrække og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.Kredsen af udlændinge, der skal tilbydes et introduktionsforløb, omfatter imidlertid – foruden udenlandskearbejdstagere og deres medfølgende ægtefæller – bl.a. udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led

i uddannelse, og udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led i den såkaldte green card-ordningefter udlændingeloven.Det har i praksis givet anledning til en vis tvivl om, hvorvidt kommunalbestyrelses pligt til at give beskæftigel-sesrettede tilbud, omfatter enhver udlænding, der tilbydes et introduktionsforløb, og som ikke er i beskæfti-gelse.Det bemærkes hertil, at tilbud om beskæftigelsesrettede aktiviteter som led i et introduktionsforløb imidlertidikke har til formål at pålægge kommunerne en pligt til at give beskæftigelsesrettede tilbud, hvor dette ikkekan antages at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder, f.eks. fordi vedkommende er velkvalifice-ret og burde kunne finde beskæftigelse. Ordningen er således ikke møntet på f.eks. udlændinge omfattet afgreencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a. Ordningen er ligeledes ikke møntet på f.eks. udenlandskestuderende, hvis formål med opholdet i Danmark er at studere, jf. udlændingelovens § 9 c, stk.1. Udlændin-ge, der meddeles opholdstilladelse som au pairs, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, har ikke ret til at arbejdeher i landet under deres au pair-ophold og dermed heller ikke til beskæftigelsesrettede aktiviteter.Det foreslås på den baggrund, at det i § 24 f præciseres, at beskæftigelsesrettede tilbud ikke kan gives tiludlændinge, der har opholdstilladelse på baggrund af studier, beskæftigelse, au pair-ophold m.v.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.3. Ændring af danskuddannelsesloven3.1. Udvidelse af kredsen af prøveberettigede efter danskuddannelseslovenEfter den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 2 er danskuddannelseslovens målgruppeudlændinge, der er fyldt 18 år og som har opholdstilladelse, EU-registreringsbevis, EU-opholdskort eller iøvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i en kommune. Herudover har EU-grænsependlere ret til danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 2 a, ligesom visse danske statsbor-gere har ret til danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 4.I danskuddannelseslovens § 9, stk. 4, er der fastsat hjemmel til, at ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration kan fastsætte nærmere regler om prøver m.v. Denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelse nr.988 af 13. august 2010 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Af bekendtgørel-sens § 2 fremgår, hvem der er prøveberettigede i forbindelse med danskprøver til voksne udlændinge m.fl.Det fremgår heraf, at de prøveberettigede er personer, der er omfattet af retten til danskuddannelse, jf. § 2eller § 2 a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og personer, der uanset de ikke længere eromfattet af retten til danskuddannelse, fortsat opfylder betingelserne i § 2 eller i § 2 a i lov om danskuddan-nelse til voksne udlændinge m.fl.Bestemmelsen i § 2 i prøvebekendtgørelsen indebærer, at alene udlændinge med fast, lovligt ophold her ilandet, f.eks. på grundlag af en opholdstilladelse m.v., kan deltage i danskprøver i henhold til danskuddan-nelsesloven. En udlænding uden fast ophold her i landet, f.eks. en udlænding, der opholder sig her i landetpå grundlag af et visum, har derimod ikke adgang til at aflægge en prøve i dansk.Nogle udlændinge, som ikke opholder sig fast her i landet, kan imidlertid have interesse i at bestå en dansk-prøve. Det kan f.eks. være i forbindelse med studier eller planer om senere at flytte til Danmark. Der er ingensærlig begrundelse for den nuværende afgræsning.

Det foreslås derfor, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration gives hjemmel til at fastsættenærmere regler, hvorefter udlændinge, der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, kanaflægge prøver i henhold til danskuddannelsesloven mod betaling af et gebyr.Det er hensigten i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om vilkårene for deltagelse i danskprøverne,regler om gebyr m.v.Det er i den forbindelse hensigten, at adgangen til at aflægge en prøve i dansk under et kortere ophold her ilandet skal omfatte såvel udlændinge, der er visumpligtige, som udlændinge, der er fritaget for visum vedindrejse og ophold i Danmark.Forslaget medfører ingen ændringer i de udlændingeretlige regler om en udlændings adgang til at tage kort-varigt ophold her i landet. En udlænding, der ønsker at aflægge en prøve i dansk, skal således opfylde degældende betingelser for meddelelse af visum eller betingelserne for visumfri indrejse og ophold i Danmark.Opholder en udlænding sig på dette grundlag lovligt her i landet, vil udlændingen – når den foreslåede be-myndigelse er udmøntet – kunne aflægge en prøve i dansk. Baggrunden for meddelelse af visum til en ud-lænding er uden betydning for adgangen til at aflægge en prøve i dansk. Det er således uden betydning, omudlændingen opholder sig her i landet f.eks. som led i et privatbesøg, som led i turisme eller i forbindelsemed forretning.Det bemærkes, at udlændinge, som ikke tilhører målgruppen i danskuddannelsesloven, ved en sådanhjemmel alene får mulighed for at aflægge de relevante prøver, hvorimod de ikke opnår ret til danskuddan-nelse i øvrigt. Det skal endvidere bemærkes, at en udlænding, der i forbindelse med en ansøgning om ægte-fællesammenføring har bestået en prøve i dansk, og som efterfølgende meddeles opholdstilladelse, skaltilbydes danskuddannelse efter reglerne i danskuddannelsesloven.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.3.2. Private udbydere omfattes af forvaltningsloven og offentlighedslovenDet fremgår af den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 10, stk. 1, hvem der kan udbydedanskuddannelse i henhold til loven. Det drejer sig om1.2.3.4.kommunale sprogcentre,andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige,private sprogcentre ogandre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigel-se på en privat eller offentlig virksomhed.

heder og til private. Opgaver efter danskuddannelsesloven, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksom-hed, omfatter f.eks. selve tilbuddet om danskundervisning, mens opgaver efter loven, der har karakter afmyndighedsudøvelse, f.eks. omfatter beslutning om indplacering på danskuddannelse og modul, jf. dansk-uddannelseslovens § 6, stk. 3. For så vidt angår afholdelse af prøver på danskuddannelsesområdet, er detIntegrationsministeriet, som udpeger prøveafholdende udbydere og fører tilsyn med prøveafholdelsen. Prø-veområdet er således ikke underlagt kommunalbestyrelsernes kompetence.Der er ikke i danskuddannelsesloven fastsat nærmere regler om, hvorvidt forvaltningsloven og offentligheds-loven gælder i forbindelse med varetagelsen af opgaver efter danskuddannelsesloven, der er overdraget tilandre.Med henblik på klart at sikre den enkelte kursist den grundlæggende beskyttelse, der følger af forvaltnings-loven og offentlighedsloven, og for at sikre en ensartet retstilstand, uanset hvem der udbyder danskuddan-nelsen, foreslås det, at private udbydere – hvad enten der er tale om private sprogcentre eller andre privateudbydere, som en kommune har indgået aftale med – omfattes af forvaltningsloven og offentlighedsloven iforhold til den opgave, som de udfører for det offentlige i medfør af driftsaftalen. Kun varetagelsen af de kon-krete opgaver, der udføres på kommunens vegne i medfør af en driftsaftale med kommunalbestyrelsen, vilvære omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, mens den private udbyders øvrige virksomhed ikkevil være omfattet, medmindre andet fremgår af anden lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel ianden lovgivning.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.3.3. Behandling af klager over bedømmelse af prøverMed lovforslaget foreslås det at udvide den gældende bemyndigelsesbestemmelse i danskuddannelseslo-ven vedrørende klage over forhold ved prøver, således at ministeren for flygtninge, indvandrer og integrationkan fastsætte nærmere regler om, at ombedømmelse kan føre til en lavere karakter end den påklagede.Det er således hensigten med hjemmel i den foreslåede udvidede bemyndigelsesbestemmelse at fastsættenærmere regler om, at ombedømmelse kan føre til en lavere karakter, på samme måde som tilfældet er i dagved omprøve.Baggrunden for forslaget om at give mulighed for, at ombedømmelse af klager kan føre til en lavere karakter,er, at Undervisningsministeriet ved lov nr. 140 af 9. februar 2010 har ændret en række love, hvorefter ombe-dømmelse fremover kan resultere i en lavere karakter. Denne mulighed er således bl.a. indført i gymnasielo-ven, i lov om forberedende voksenundervisning, i avu-loven, i lov om erhvervsuddannelser, i lov om åbenuddannelse m.v. På denne baggrund er det efter Integrationsministeriets opfattelse mest naturligt, hvis derindføres en tilsvarende bestemmelse i danskuddannelsesloven, således at der er et parallelt retsgrundlag forde forskellige uddannelser.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder m.v.Forslaget har været i høring hos følgende:Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Børne- og Kulturchefforeningen,Center for Ligebehandling af Handicappede, Dannerhuset, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri,Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsy-net, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Finansmini-steriet, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer iDanmark, Frivilligrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Indenrigs- og Socialmini-steriet, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark,Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, NETOP, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Re-habiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for SocialtUdsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse i§ 2, stk. 6, 2. pkt.,indebærer, at Udlændingeservice, hvis særlige grundetaler derfor, kan træffe afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammen-ført udlænding, jf. § 2, stk. 3, er omfattet af reglerne i kapitel 3 om boligplacering.Bestemmelsen påtænkes anvendt særligt i de tilfælde, hvor en udlænding, der er indkvarteret på et indkvar-teringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,stk. 1, pga. familiemæssig tilknytning til herboende børn, som skal tage ophold hos ansøgerens fraskilteægtefælle, der har fået opholdstilladelse som flygtning.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 2Den foreslåede bestemmelse i§ 5viderefører stort set den gældende bestemmelse i integrationslovens § 5.Der er dog foretaget enkelte justeringer:I den foreslåede bestemmelse er terminologien gjort klarere, således at der tydeligere skelnes mellem faktiskforvaltningsvirksomhed (den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1) og egentlige afgørelser (de foreslåedebestemmelser i § 5, stk. 2 og 3).Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere – som en konsekvens af, at det tidligere introduktions-program ved lov nr. 571 af 31. maj 2010 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidel-se af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.) er blevet afløst af et integrations-program, ligesom der samtidig er indført et introduktionsforløb – at adgangen til at overdrage faktisk opgave-varetagelse og afgørelseskompetence bliver den samme for introduktionsforløb som for integrationspro-grammer.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 5, stk. 1,der i hovedtræk svarer til den gældende bestemmelse i inte-grationslovens § 5, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen overlade udførelsen af faktiske opgaver som led i gen-nemførelsen af integrationsprogrammer, jf. kapitel 4, og introduktionsforløb, jf. kapitel 4 a, til andre kommu-nalbestyrelser, til offentlige myndigheder i øvrigt, til private virksomheder eller til organisationer eller forenin-ger m.v. Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at adgangen for en kommunalbestyrelse til atoverlade opgaver efter bestemmelsen omfatter opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed,Det præciseres endvidere, at adgangen til at overlade sådanne opgaver omfatter såvel opgaver som led i

gennemførelse af et integrationsprogram som opgaver som led i gennemførelsen af et introduktionsforløb.Overdrages alene opgaver efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen stadig træffe afgørelserne i forbindelsemed programmet henholdsvis forløbet, mens selve udførelsen af opgaven som led heri overlades til en an-den aktør.I den gældende bestemmelse i integrationslovens § 5, stk. 1, er Dansk Flygtningehjælp anført som eksempelpå en organisation, som kommunalbestyrelsen kan overlade udførelsen af bestemte opgaver til. Spørgsmå-let om, hvilken organisation en kommunalbestyrelse overlader udførelsen af opgaver til, beror på den enkeltekommunalbestyrelses beslutning, og der er ikke i integrationsloven tillagt bestemte organisationer eller andreen særlig adgang til at varetage de kommunale opgaver efter loven. Det foreslås på den baggrund, at hen-visningen til Dansk Flygtningehjælp udgår af bestemmelsen for dermed at tydeliggøre, at der ikke efter lovener tillagt Dansk Flygtningehjælp nogen fortrinsstilling.Det følger af den foreslåede bestemmelse i§ 5, stk. 2, 1. pkt.,at kommunalbestyrelsen kan bemyndige an-dre kommunalbestyrelser, offentlige myndigheder i øvrigt, private virksomheder eller organisationer ellerforeninger m.v. til at træffe afgørelser om integrationsprogrammer, jf. kapitel 4, og introduktionsforløb, jf.kapitel 4 a. Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan overdrageegentlig afgørelseskompetence vedrørende integrationsprogrammer og introduktionsforløb, f.eks. afgørelserom indholdet af en integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 19, om indkaldelse til samtaler, jf. integrati-onslovens § 20, om henvisning til danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21 (herunder § 21, jf. § 24 d), ogom beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 (herunder § 23, stk. 5, jf.§ 24 f).Efter den gældende bestemmelse i § 5 kan myndighedsopgaver vedrørende udbetaling af introduktionsydel-se, jf. lovens kapitel 5, og udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, alene overdrages til en andenkommunalbestyrelse. En kommunalbestyrelse kan derimod ikke overdrage sådanne myndighedsopgaver tilandre, herunder til organisationer eller til private. Denne afgrænsning af kommunalbestyrelsens adgang til atoverdrage myndighedsopgaver til andre videreføres uændret.Det foreslås på den baggrund i§ 5, stk. 2, 2. pkt.,at bemyndigelse til at træffe afgørelser efter integrations-lovens § 23 f alene skal kunne ske til en kommunalbestyrelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at inte-grationslovens § 23 f i lovens kapitel 4 – der ved lov nr. 571 af 31. maj 2010 om ændring af integrationslovenog forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.)afløste § 34 om hjælp i særlige tilfælde – vedrører udbetaling af hjælp til enkeltpersoner og indtil lovændrin-gen har været omfattet af lovens kapitel 6 om hjælp i særlige tilfælde, hvor bemyndigelse alene kan ske til enkommunalbestyrelse.Med den foreslåede bestemmelse i§ 5, stk. 3,der svarer til den gældende § 5, stk. 2, etableres der hjemmeltil, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til at træffe afgørelser om udbe-taling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6. Der kan såle-des ikke ske delegation til private i disse tilfælde.Den foreslåede bestemmelse i§ 5, stk. 4,svarer til den gældende § 5, stk. 4, i integrationsloven.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.Til nr. 3Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt, efter at ansvaretfor en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingeservicevisiterer til kommunen efter § 10.

Den foreslåede bestemmelse i§ 12, stk. 2,indebærer, at kommunalbestyrelsen fremover ikke kan opfyldesin pligt til at anvise boliger til flygtninge, som Udlændingeservice har visiteret til kommunen, ved at anviseen almen bolig, som ligger i et ghettoområde, jf. § 61 a i lov om almene boliger, eller i et område, som eromfattet af reglerne om kombineret udlejning, jf. § 51 b, stk. 3 og 4, i lov om almene boliger.Ved almene boliger forstås almene familieboliger, almene ældreboliger og almene ungdomsboliger samtalmene boliger til særligt udsatte grupper, jf. hertil §§ 3-5 a i lov om almene boliger.Socialministeriet beregner og offentliggør hvert år en liste over ghettoområder og en liste over områder, hvorreglerne om kombineret udlejning kan finde anvendelse. Disse lister vil være bestemmende for, hvortil ennyankommen flygtning kan anvises en bolig. Der kan i den forbindelse ske ændringer i de områder, der eropført på de pågældende lister, således at et område, der hidtil har været opført på en af de nævnte lister,ikke længere opfylder kriterierne.Det bemærkes i den forbindelse, at det er tidspunktet for kommunalbestyrelsens anvisning af bolig, der erafgørende for, om den enkelte flygtning må anvises en bolig i et konkret boligområde. Det forhold, at et be-stemt boligområde på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for integration af denpågældende flygtning, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, var på listen over f.eks. ghettoområder, har såledesikke betydning, hvis området på tidspunktet for afgørelse om anvisning af bolig ikke længere er på listen.Tilsvarende har det forhold, at en flygtning er anvist en bolig i et område, som efterfølgende opføres på en afde nævnte områder, ikke nogen konsekvenser for den pågældende muligheder for at blive boende i områdeteller for kommunalbestyrelsens pligt til at anvise en bolig.Den foreslåede bestemmelse omfatter enhver flygtning, jf. integrationslovens § 2, stk. 2, der visiteres til enkommune efter reglerne i integrationslovens § 10, stk. 1 og 2. Bestemmelsen finder anvendelse uanset flygt-ningens forsørgelsesgrundlag. Det forhold, at flygtningen f.eks. er selvforsørgende gennem beskæftigelse påtidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning om anvisning af bolig er uden betydning.Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en permanent bolig til flygtninge, som er visiteret til kommunen.Det er – som hidtil – muligt for kommunalbestyrelsen at foretage en vurdering og prioritering af alle de bolig-søgendes behov. Herved undgås det, at en kommune nødsages til at anvise en bolig til en flygtning i ensituation, hvor der er en anden boligsøgende, som konkret vurderes at have et mere presserende boligbe-hov.En kommunalbestyrelse har efter integrationsloven alene pligt til at anvise en flygtning den første bolig. Fårflygtningen senere i integrationsperioden behov for en anden bolig, eksempelvis som følge af familiesam-menføring eller flytning til en anden kommune, har kommunalbestyrelsen ikke efter reglerne i integrationslo-ven pligt til at anvise en ny bolig. Flytter udlændingen således til en anden kommune, hvis kommunalbesty-relse efter § 18, stk. 1, vælger at overtage ansvaret for den pågældendes introduktionsprogram eller efter§ 18, stk. 2, er forpligtet hertil, er kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen ikke efter integrationslovenforpligtet til at anvise den pågældende en bolig. Spørgsmålet om, hvorvidt en kommunalbestyrelse i sådannesituationer skal anvise en bolig, må afgøres efter de almindelige principper for løsning af kommunale bolig-sociale opgaver.Den foreslåede ændring af integrationsloven er ikke til hinder for, at en flygtning efter de almindelige princip-per for udlejning af familieboliger i en almen boligorganisation, dvs. efter optagelse på en venteliste, tagerbopæl i en almen bolig, der ligger i et ghettoområde eller i et område, der er omfattet af reglerne om kombi-neret udlejning. Det må bero på en konkret vurdering, om den pågældende flygtning i øvrigt opfylder betin-

gelserne herfor, herunder f.eks. i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at reglerne om kombine-ret udlejning skal finde anvendelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke ændringer i forhold til de gældende regler om den anviste bo-ligs kvalitet. Kommunalbestyrelsen har fortsat pligt til at anvise boliger, som ifølge byggelovgivningen, plan-lovgivningen og anden lovgivning kan anvendes som lovlig bolig. Det forhold, at en flygtning ikke kan anvi-ses bolig i et ghettoområde eller et område, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning, indebæreralene, at flygtningen skal anvises en bolig i et andet boligområde, men der følger ikke heraf noget krav om,at flygtningen skal anvises en bedre bolig.Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens afgørelser om anvisning af boliger kan indbringes for det socialenævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. integrati-onslovens § 53, stk. 2.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 23 a, stk. 1, nr. 2, har afløst den tidligere gældendebestemmelse i § 23, stk. 2, nr. 3.Til nr. 5Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det tidligere introduktionsprogram ved lov nr. 571 af 31. maj2010 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket indsatsover for ægtefælleforsørgede m.v.) er afløst af et integrationsprogram.Til nr. 6Henvisningen til § 4 er indsat for at lette overblikket over lovens sammenhæng og indebærer ingen reali-tetsændring.Til nr. 7Med den foreslåede ændring etableres der hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan tilbyde uledsagedemindreårige flygtninge et integrationsprogram, hvor dette skønnes formålstjenligt, uanset efter hvilken be-stemmelse de pågældende har fået opholdstilladelse. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommu-nalbestyrelsen fremover får en frivillig adgang til at tilbyde en uledsaget mindreårig med opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, (humanitær opholdstilladelse) eller en uledsaget mindreårig med op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 (opholdstilladelse til udrejsehindrede afviste asylansøge-re), et integrationsprogram, hvor dette skønnes formålstjenligt.Bestemmelsen forudsættes i øvrigt administreret som hidtil, idet det bemærkes, at adgangen til frivilligt attilbyde mindreårige, uledsagede flygtninge et integrationsprogram helt overvejende tager sigte på nyankom-ne i 16-17-års-alderen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.Til nr. 8Henvisningen til integrationslovens § 4 er indsat for at lette overblikket over lovens sammenhæng og inde-bærer ingen realitetsændring.

Dette indebærer, at kommunalbestyrelsens pligt til at give tilbud om beskæftigelsesrettede aktiviteter til ind-vandrere, jf. § 2, stk. 4, særligt vil omfatte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 c, stk. 1, som medfølgende ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager. Spørgsmålet om, hvorvidtkommunalbestyrelsen skal tilbyde sådanne aktiviteter, skal som hidtil foretages på grundlag af en vurderingaf, om tilbuddet kan antages at forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder, ligesom det fortsat eren betingelse, at den enkelte udlænding skal anmode herom, jf. integrationslovens § 23, stk. 5.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.Til nr. 10Den foreslåede affattelse er ikke udtryk for en realitetsændring. Der er tale om en konsekvensrettelse somfølge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved bl.a. opbygningen af integrationslovens § 5 foreslås ændret.Til nr. 11Den foreslåede ændring af§ 45, stk. 7, 1. pkt.,er en konsekvens af den foreslåede ændring af integrations-lovens § 16, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Til nr. 12Den foreslåede ændring er ikke udtryk for en realitetsændring. Der er tale om en konsekvensrettelse somfølge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved bl.a. opbygningen af integrationslovens § 5 foreslås ændret.Til nr. 13Den foreslåede affattelse er ikke udtryk for en realitetsændring. Der er tale om en konsekvensrettelse somfølge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved bl.a. opbygningen af integrationslovens § 5 foreslås ændret.Til nr. 14Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved bl.a. opbygningen afintegrationslovens § 5 foreslås ændret.Til nr. 15Der er tale om en teknisk rettelse. Det stk. 5, hvortil bestemmelsen i sin nuværende affattelse henviser, erophævet ved lov nr. 571 af 31. maj 2010 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidel-se af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.)Til nr. 16Den foreslåede bestemmelse i§ 57har som overordnet formål at sikre, at udlændinge omfattet af integrati-onsloven som udgangspunkt får en 3-årig sammenlagt introduktionsperiode uanset skiftende opholdsgrund-

lag. Det præciseres samtidig, at en udlændings deltagelse i programmer og forløb, der ligger så langt tilbagei tiden, at den tilegnede viden m.v. er gået tabt, ikke afskærer kommunalbestyrelsen fra helt eller delvis attilbyde udlændingen et program.Det følger af den foreslåede bestemmelse i§ 57, stk. 1,at de i integrationsloven fastsatte bestemmelser harvirkning fra den første opholdstilladelse, hvis en udlænding omfattet af integrationsloven, jf. lovens § 2, stk.2-4, efterfølgende meddeles opholdstilladelse på andet grundlag. Det indebærer, at den pågældendes intro-duktionsperiode regnes fra kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende i forbindelsemed meddelelsen af den første opholdstilladelse. Har en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse somflygtning, f.eks. gennemført 1 år af et tilbudt integrationsprogram, skal kommunalbestyrelsen, hvis udlændin-gen på dette tidspunkt meddeles opholdstilladelse på et andet opholdsgrundlag omfattet af integrationslo-ven, f.eks. som familiesammenført, tilbyde den pågældende fortsat deltagelse i et integrationsprogram i højst2 år, således at den samlede introduktionsperiode højst udgør 3 år.Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor en ændring i udlændingens opholdsgrundlag indebærer, at den på-gældende, der f.eks. hidtil har fået tilbudt et integrationsprogram, i stedet skal tilbydes et introduktionsforløbeller omvendt. Der kan være tale om en udlænding, som har opholdt sig her i landet som flygtning, men somefterfølgende meddeles opholdstilladelse som arbejdstager. I denne situation vil den periode, som den på-gældende har deltaget i integrationsprogrammet, skulle fratrækkes i den periode, som det tilbudte introdukti-onsforløb kan udgøre. Der kan endvidere være behov for at justere i tilbuddenes indhold, idet en udlænding,der f.eks. har modtaget introduktionsydelse og i den periode har deltaget i aktive tilbud, ikke længere har rethertil, eftersom den pågældende nu opholder sig her i landet som led i beskæftigelse. Endvidere vil den på-gældendes integrationskontrakt bortfalde, da aktiviteterne i et introduktionsforløb i modsætning til aktiviteter-ne i et integrationsprogram ikke skal reguleres i en integrationskontrakt. Af samme grund skal udlændinge,der overgår fra et introduktionsforløb til et integrationsprogram have udarbejdet en integrationskontrakt iforbindelse hermed.Den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 1, finder også anvendelse for introduktionsprogrammer. Disse erved lov nr. nr. 571 af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Udvidelse afpersonkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.) afløst af integrationsprogrammer, ligesomder er indført introduktionsforløb for indvandrere.Det foreslås i§ 57, stk. 2, 1. pkt.,at hvis en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse, på ny medde-les opholdstilladelse, afkortes vedkommendes introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 6, og § 24 c, stk. 4, med dettidsrum, hvori udlændingen inden for de seneste 3 år har været omfattet af en introduktionsperiode.Den foreslåede bestemmelse – hvorefter kommunalbestyrelsen ved tilbud om integrationsprogram eller in-troduktionsforløb til en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse, som udgangspunkt skal fratrækkeden eller de perioder, hvori den pågældende tidligere har modtaget tilbud – afspejler, at en udlænding, dertidligere har haft opholdstilladelse her i landet og i den forbindelse har modtaget tilbud som led i et integrati-onsprogram eller et introduktionsforløb, normalt ikke vil have behov for på ny at modtage tilbud gennem etfuldt treårigt forløb. Den ny introduktionsperiode får derfor i sådanne tilfælde en varighed svarende til restenaf den gamle introduktionsperiode. Har en udlænding ikke tidligere deltaget i et tilbud efter integrationsloven,vil den pågældende således være berettiget til tilbud som led i et integrationsprogram eller et introduktions-forløb i en periode på op til 3 år.Da der i visse tilfælde kan være forløbet en så lang periode mellem udlændingens første og anden opholds-tilladelse, at de danskkundskaber m.v., som udlændingen måtte have erhvervet under det første ophold, kanvære gået tabt, foreslås det samtidig i§ 57, stk. 2, 2. pkt.,at kommunalbestyrelsen, hvis sådanne særligeomstændigheder tilsiger det, ikke behøver at forkorte den nye introduktionsperiode med den fulde varighed

af udlændingens tidligere introduktionsperiode. Den ny introduktionsperiode kan derved få en varighed afindtil 3 år, jf. integrationslovens § 16, stk. 6. Det forhold, at udlændingen tidligere har deltaget i et introdukti-onsforløb i en fuld, 3-årig introduktionsperiode, er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen træffer beslut-ning om tilbud om fastsættelse af en ny introduktionsperiode, såfremt hensynet til den enkelte udlændingsintegration taler herfor,Princippet i den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 2, 2. pkt., kan ikke overføres tiltilfælde omfattet af denforeslåede bestemmelse i § 57, stk. 1.Ved tilbud efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 2, beror det på den enkelte udlændings opholds-grundlag, om udlændingen skal tilbydes et integrationsprogram eller et introduktionsforløb. Tilbydes udlæn-dingen et integrationsprogram, er udlændingen i den periode, hvori programmet tilbydes, berettiget til intro-duktionsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. integrationslovens kapitel 3.I den periode, hvor en udlænding tilbydes et integrationsprogram eller et introduktionsforløb efter den fore-slåede bestemmelse i § 57, stk. 2, finder reglerne i integrationslovens kapitel 9 om finansiering og admini-stration m.v. anvendelse.Kommunalbestyrelsens tilbud efter § 57, stk. 2, skal tilrettelægges under hensyn til udlændingens tidligeredeltagelse i et integrationsprogram eller et introduktionsforløb. Har udlændingen f.eks. opnået visse dansk-kundskaber under den tidligere introduktionsperiode, skal indplacering på danskuddannelse og modul skeunder hensyntagen hertil. Har den pågældende udlænding tidligere gennemført et tilbud om danskuddannel-se og i den forbindelse afsluttet forløbet med en prøve, kan kommunalbestyrelsen ikke i forbindelse meddeltagelse i et introduktionsforløb efter § 57, stk. 2, tilbyde den pågældende deltagelse i ordinær danskud-dannelse efter danskuddannelsesloven.Det foreslås i§ 57, stk. 3, 3. pkt.,at introduktionsperioden – uanset den foreslåede bestemmelse i § 57, stk.2 – skal ophøre senest på det tidspunkt, da udlændingen har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år indenfor de seneste 8 år. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge, som opfylder det opholdskrav,der er en af betingelserne for at kunne få kontanthjælp, jf. § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, ikke bliveromfattet af en introduktionsperiode og dermed af integrationslovens regler om introduktionsydelse. Det måantages, at den foreslåede bestemmelse vil få et begrænset anvendelsesområde i praksis. Som eksempelpå et tilfælde, hvor bestemmelsen kan blive aktualiseret, kan nævnes en udlænding, som har fået opholdstil-ladelse den 1. januar 2005 på grundlag af beskæftigelse. Da tilladelsen blev meddelt, var udlændingen ikkeomfattet af integrationsloven og derfor heller ikke omfattet af en introduktionsperiode. Den 1. januar 2011udrejser udlændingen til sit hjemland, hvor han udsættes for asylbegrundende forfølgelse. Udlændingenflygter til Danmark og får opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7. Den 1. januar 2012overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for den pågældende. I henhold til den foreslåede bestemmelse i §57, stk. 2, skulle udlændingens introduktionsperiode beregnes som 3 år minus 0, dvs. løbe indtil den 1. janu-ar 2015. Da udlændingen imidlertid den 1. januar 2013 vil have opholdt sig her i riget i 7 af de seneste 8 år,skal introduktionsperioden udløbe allerede på dette tidspunkt som konsekvens af den foreslåede bestem-melse i § 57, stk. 2, 3. pkt.Den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 2, tager sigte på den situation, hvor udlændingens tidligere op-holdstilladelse f.eks. er bortfaldet, og hvor udlændingen senere får en ny opholdstilladelse. Er der derimodtale om, at en udlænding har været udrejst, men at udlændingens opholdstilladelse dog er opretholdt, vildette ikke påvirke introduktionsperiodens beregning og udstrækning. Introduktionsperioden løber såledesvidere også under længerevarende ferieophold eller lignende.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 57, stk. 3,er en flygtning, som har eller tidligere har haft opholdstilla-delse her i landet, og som efterfølgende meddeles opholdstilladelse som flygtning, jf. § 2, stk. 2, omfattet af

reglerne i kapitel 3 om boligplacering af flygtninge, hvis den pågældende på tidspunktet for opholdstilladel-sens meddelelse er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5.Den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 3, finder anvendelse såvel i de tilfælde, hvor den pågældende ud-lænding har bevaret sit hidtidige opholdsgrundlag under asylsagens behandling, som i de tilfælde, hvor denoprindelige opholdstilladelse er bortfaldet, udløbet eller blevet inddraget og udlændingen i mellemtiden haropholdt sig uden for landets grænser. Den foreslåede bestemmelse finder ligeledes anvendelse i tilfælde,hvor der opstår spørgsmål om, hvorvidt en udlændings opholdstilladelse som flygtning er bortfaldet, jf. ud-lændingelovens § 17, som følge af den pågældendes udrejse af landet, og hvor Udlændingeservice ellerFlygtningenævnet siden træffer afgørelse om, at dette ikke er tilfældet. Er udlændingen på tidspunktet forafgørelsen om, at opholdstilladelsen ikke er bortfaldet, indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. udlændinge-lovens § 42 a, stk. 5, finder bestemmelsen ligeledes anvendelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at Udlændingeservice skal træffe afgørelse om, i hvilkenkommune den pågældende flygtning skal tage bopæl (visitering), jf. §§ 10 og 11, og at den enkelte kommu-nalbestyrelse snarest muligt, efter at ansvaret er overgået til kommunalbestyrelsen, skal anvise en bolig tilden pågældende, jf. § 12.Den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 3, indebærer, at Udlændingeserviceogså skal træffe afgørelse omvisitering af en flygtning til en kommune i tilfælde, hvor den pågældendes introduktionsperiode er brugt op. Isådanne tilfælde, hvor der ikke er nogen introduktionsperiode og flygtningen dermed ikke skal have tilbudt etintegrationsprogram, vil den pågældende efterfølgende kunne fraflytte den kommune, som han eller hun erblevet visiteret til,, uden at integrationslovens §§ 18 og 32 finder anvendelse, idet disse bestemmelser kunhar relevans i tilfælde, hvor udlændingen følger et integrationsprogram.Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding, der søger om asyl her i landet, har adgang til indkvartering på etindkvarteringssted, skal afgøres efter udlændingelovgivningen, og der følger ikke af den foreslåede ændringaf integrationslovens regler nogen ændring heri.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til § 2Til nr. 1.Det foreslås i§ 9, stk. 5,at ministeren for flygtninge, indvandrer og integrations bemyndigelse til at fastsættenærmere regler om, at udlændinge, der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, kan af-lægge prøver i henhold til danskuddannelsesloven mod betaling af et gebyr. Den foreslåede ændring bety-der, at udlændinge, som ikke tilhører danskuddannelseslovens målgruppe, fremover vil kunne aflæggedanskprøve, mens de opholder sig i Danmark på grundlag af f.eks. visum.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.Til nr. 2Af den foreslåede bestemmelse i§ 10, stk. 4,følger, at en privat udbyder, som indgår driftsaftale om dansk-uddannelse med en kommunalbestyrelse, er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven iforhold til de opgaver, som udføres i medfør af driftsaftalen.Den private udbyder skal således i forhold til de opgaver, som varetages som følge af driftsaftalen medkommunalbestyrelsen, overholde de regler, som er fastsat i de to love. Dette betyder bl.a., at den privateudbyder er underlagt reglerne om notatpligt, aktindsigt, partshøring og begrundelse, ligesom reglerne i for-

valtningslovens kapitel 8 om tavshedspligt m.v. finder anvendelse. Det indebærer endvidere, at offentlighe-den gives adgang til at søge om bl.a. aktindsigt efter offentlighedslovens regler.For så vidt angår den virksomhed, som den private udbyder herudover varetager – f.eks. sprogkurser tilselvstuderende – er denne ikke omfattet af de to love, medmindre andet fremgår af anden lovgivningForslaget har til hensigt at sikre borgere en ensartet retstilstand, uanset om danskuddannelsen i deres bo-pælskommune varetages af en offentlig sprogskole eller en privat udbyder. Det betyder for borgerne, at dehar de rettigheder, der fremgår af de to love f.eks. aktindsigt i institutionens sager, tavshedspligt vedrørendefortrolige oplysninger, ret til partshøring og notatpligt.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.Til nr. 3Med den foreslåede ændring af§ 16 b, stk. 13,gives der hjemmel til, at beskæftigelsesministeren efter for-handling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om anvis-ning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af kommuners krav på refusion efterdanskuddannelsesloven, for så vidt angår intro-dansk.Der er tale om en lovteknisk præcisering, således at regnskabsreglerne for introdansk, der blev indført vedlov nr. 1512 af 27. december 2009, følger de fælles retningslinjer for beskæftigelses- og integrationsområdet.Til nr. 4Det foreslås i§ 20, stk. 3,at ministeren for flygtninge, indvandrer og integrations bemyndigelse til at fastsæt-te nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver udvides, således at ministeren fastsæt-ter nærmere regler om, at også ombedømmelse af en prøve kan resultere i en lavere karakter end den på-klagede. Som i dag vil omprøve også fortsat kunne resultere i en lavere karakter.Det er hensigten i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om, at behandlingen af en klage vil kunne resul-tere i følgende afgørelser:Afvisning af klagen.Klager får ikke medhold i klagen.Tilbud om ombedømmelse ved skriftlige prøver i de tilfælde, hvor der klages over selve bedømmel-sen af prøven, altså over den givne karakter.Tilbud om omprøve ved mundtlige prøver i de tilfælde, hvor der klages over selve bedømmelsen afprøven, altså over den givne karakter.Tilbud om gratis omprøve ved næste prøvetermin ved såvel skriftlige som mundtlige prøver i de til-fælde, hvor der er tale om en klage over eksaminationsgrundlaget eller omstændigheder ved prø-vens gennemførelse såsom støj, dårlig belysning eller andre forhold, som kan have haft indflydelsepå prøveforløbet.

UDKAST

Forslag

§1

1.

2.

”§ 5.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

“§ 24 f.

10.

11.

12.

13.

”§ 51 c.

14.

15.

16.

”§ 57.

§2

1.

2.

3.

4.

§3

§4

§5

§6