UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 77: Udkast til Lovforslag om ændring af udlændingeloven (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.)

1.I§ 9, stk. 1, nr. 1,affattes således:”1) en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fastsamlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person, hvis den iDanmark fastboende persona) har dansk indfødsret,b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 ellerd) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3år,”.2.I§ 9, stk. 2, 2. pkt.,ændres ”prøve i dansk” til: ”prøve i dansk på A2-niveau”.3.I§ 9, stk. 4, 1. pkt.,ændres ”50.000” til: ”100.000” og ”stk. 20.” til: ”stk. 25.”.4.I§ 9, stk. 4, 4. pkt.,ændres ”2002-niveau” til: ”2011-niveau”, og ”2003” til: ”2012”.5.I§ 9, stk. 6,ændres ”stk. 24” til: ”stk. 28”.

6.I§ 9, stk. 7, 1. pkt.,indsættes foran ”større”: ”væsentlig”, og3. pkt.ophæves.7.I§ 9, stk. 11,ændres ”stk. 16” til: ”stk. 20”.8.I§ 9indsættes efter stk. 11 som nye stykker:”Stk. 12.Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra c og d, kan, medmindre ganskesærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives,såfremt den herboende person1) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed forfrihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf afdenne varighed,2) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse afstraffelovens kapitel 12 eller 13,3) ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstandmed hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger100.000 kr.,4) ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse harmodtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ellerintegrationsloven,5) har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i detdanske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., eller på anden vishar tilkendegivet at acceptere indholdet heraf,6) har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse tilvoksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højereniveau,7) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6måneder inden for de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelseog fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvoropholdstilladelse vil kunne meddeles, medmindre den herboende person erførtidspensionist, og8) enten har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år indenfor de sidste 4 år og 6 måneder forud for ansøgningen om opholdstilladelseog fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvoropholdstilladelse vil kunne meddeles, eller har færdiggjort en langvideregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, enerhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse iDanmark, eller har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på ettilsvarende eller højere niveau.

Stk. 13.Er den herboende person meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter §11, stk. 3, ved at have opnået mindst 100 point, eller efter § 11, stk. 10-12, uden athave opnået mindst 100 point, anses betingelserne i stk. 12, nr. 1-8, for opfyldt.Stk. 14.Oppebærer den herboende person dansk folkepension, ansesbetingelserne i stk. 12, nr. 7 og 8, for opfyldt. Har den herboende person over 18 åropnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknytningsforholdtil Danmark, anses betingelserne i stk. 12, nr. 7 og 8, for opfyldt på tilsvarendevilkår, som den herboende efter § 11, stk. 11, ville kunne opnå tidsubegrænsetopholdstilladelse.Stk. 15.Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre særlige grunde,herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis udlændingenog den herboende er over 24 år, og udlændingen opnår 60 point, eller hvisudlændingen eller den herboende er under 24 år, og udlændingen opnår 120 point,efter følgende pointsystem:1) Udlændingen kan opnå point på baggrund af dokumenteret erhvervserfaring.Udlændingen kan opnå:a. 40 point for at have haft dokumenteret erhvervserfaring fra ordinærfuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3år, eller.b. 60 point for at have haft dokumenteret kvalificeret erhvervserfaring(positivliste-job)i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år iudlandet, ellerc. 80 point for at have haft dokumenteret kvalificeret erhvervserfaring(positivliste-job) fra ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år iDanmark.2) Udlændingen kan opnå point på baggrund af dokumenterede sprogligekvalifikationer. Udlændingen kan opnå:a. 40 point for at dokumentere enten engelsk-, tysk-, fransk- ellerspanskkundskaber på niveau svarende til studieprøven (C1), ellerb. 50 point for at dokumentere enten dansk-, svensk- ellernorskkundskaber på niveau svarende til studieprøven (C1).3) Udlændingen kan opnå point på baggrund af dokumenteret færdiggjortuddannelse. Udlændingen kan opnå:a. 40 point for at dokumentere at have færdiggjort en uddannelse iudlandet, som er på niveau med en dansk erhvervsakademi- eller enprofessionsbacheloruddannelse, ellerb. 50 point for at dokumentere at have færdiggjort en erhvervsakademi-eller en professionsbacheloruddannelse eller en uddannelse påtilsvarende niveau i Danmark, ellerc. 50 point for at have færdiggjort en bacheloruddannelse på etuniversitet i udlandet, som er på niveau med en danskbacheloruddannelse, jf. dog litra d, ellerSide 3

d. 70 point for at dokumentere at have færdiggjort enbacheloruddannelse på et universitet eller en uddannelse på ettilsvarende niveau i Danmark eller på et universitet, der er anerkendtsom blandt de 20 bedste i verden, ellere. 80 point for at dokumentere at have færdiggjort en PhD eller enkandidatuddannelse på et universitet i udlandet, som er på niveaumed en dansk PhD eller kandidatuddannelse, jf. dog litra f, ellerf. 120 point for at dokumentere at have færdiggjort en PhD eller enkandidatuddannelse på et universitet eller en uddannelse på ettilsvarende niveau i Danmark eller på et universitet, der er anerkendtsom blandt de 20 bedste i verden.4)Udlændingen kan herudover supplerende opnå op til 20 point. Udlændingenkan opnå:a.20 point for at dokumentere danskkundskaber på et niveau svarendetil Prøve i Dansk 2 (B1-B2), medmindre udlændingen har opnåetpoint for danskkundskaber efter nr. 2, litra b,b.20 point for at dokumentere enten engelsk-, tysk-, fransk- ellerspanskkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2), medmindre udlændingen har opnået point for sprogkundskaber isamme sprog efter nr. 2, litra a,c.20 point, hvis udlændingen dokumenterer, at udlændingen ikkebosætter sig i et udsat boligområde, der er omfattet af § 51 b, stk. 3og 4, i lov om almene boliger,d.10 point, hvis udlændingen dokumenterer at have deltaget aktivt i englobal humanitær organisation, ellere.10 point, hvis udlændingen kan dokumentere at have væretselvforsørgende i hjemlandet. Udlændingen kan ikke opnå 10 pointfor selvforsørgelse, hvis udlændingen i øvrigt har opnået point pågrund af erhvervserfaring, jf. nr. 1.Stk. 12-25 bliver herefter stk. 16- 29.9.I§ 9, stk. 12,der bliver stk. 16, ændres ”stk. 24” til: ”stk. 28”.10.I§ 9, stk. 15,der bliver stk. 19, ændres ”stk. 25” til: ”stk. 29”.11.I§ 9, stk. 17,der bliver stk. 21, ændres ”stk. 24” til: ”stk. 28”.12.I§ 9, stk. 20,der bliver stk. 24, ændres ”stk. 19, 2. pkt.,” til: ”stk. 23, 2. pkt.,”.13.I§ 9, stk. 22,der bliver stk. 26, ændres ”stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 17, 1. og 2.pkt.” til: ”stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt.”.Side 4

14.I§ 9, stk. 23, 1. pkt.,der bliver stk. 27, 1. pkt., ændres ”stk. 12, 1. og 2. pkt., ogstk. 17, 1. og 2. pkt.” til: ”stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt.”.15.I§ 9, stk. 23, 2. pkt.,der bliver stk. 27, 2. pkt., ændres ”og stk. 12, 1. pkt.” til: ”ogstk. 16, 1. pkt.”.16.I§ 9, stk. 24,der bliver stk. 28, ændres ”stk. 12, 2. pkt., og stk. 17, 2. pkt.” til:”stk. 16, 2. pkt., og stk. 21, 2. pkt.”.17.I§ 9, stk. 25,der bliver stk. 29, ændres ”stk. 15” til: ”stk. 19”.18.I§ 9 c, stk. 1,ændres ”§ 9, stk. 2-17” til: ”§ 9, stk. 2-21” og ”§ 9, stk. 19-25” til: ”§9, stk. 23-29”.19.I§ 9 f, stk. 4,ændres ”prøve i dansk” til: ”prøve i dansk på A1-minus niveau”. .20.I§ 9 h, stk. 1, nr. 1,ændres ”5.975” til: ”x.xxx?”.21.I§ 9 h, stk. 1, nr. 8,ændres ”5.975” til: ”x.xxx?”.22.I§ 9 h, stk. 1, nr. 13,ændres ”1.725” til: ”xxx”.23.I§ 9 h, stk. 1, nr. 19,ændres ”3.550” til: ”xxx”.24.I§ 11, stk. 13,indsættes efter ”stk. 4, nr. 4,”: ”og § 9, stk. 12, nr. 3,”.25.I§ 19, stk. 1, nr. 4,ændres ”stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 17, 1. og 2. pkt.” til:”stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt.”.26.I§ 19, stk. 1, nr. 6 og 7,ændres to steder ”stk. 12, 3. pkt., og stk. 17, 3. pkt.” til:”stk. 16, 3. pkt., og stk. 21, 3. pkt.” og ”stk. 24” til: ”stk. 28”.27.I§ 33, stk. 5,ændres ”§ 9, stk. 18” til: ”§ 9, stk. 22”.28.I§ 44 a, stk. 5,ændres ”§ 9, stk. 20” til: ”§ 9, stk. 24”.29.I§ 46, stk.1,ændres ”§ 9, stk. 19 og 20” til: ”§ 9, stk. 23 og 24”.30.I§ 59 bændres ”2 år” til: ”3 år”.

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2 – 4.Stk. 2.Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 4, 1. og 4. pkt., § 9, stk. 7, 1. og3. pkt., og § 9, stk. 12-15, som affattet, indsat eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 1,3-18 og 20-29 finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttrædenhar indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder dehidtil gældende regler anvendelse.Stk. 3.Tidspunktet for ikrafttrædelse af udlændingelovens § 9, stk. 2, 2. pkt., somaffattet ved dennes lov § 1, nr. 2, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrereog integration.Stk. 4.Udlændingelovens § 59 b, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 30, finderalene anvendelse på overtrædelse af et indrejseforbud eller et tilhold, som er begåetefter lovens ikrafttræden. Såfremt overtrædelsen af et indrejseforbud eller et tilholder begået inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordninghelt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, som de særligefærøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (Generelle betingelser)..............................................16Samliv og fast ophold ......................................................................................................16Særligt om adskillelse som følge af arbejdsmæssige årsager........................................ 16Særligt om adskillelse af andre årsager end arbejdsmæssige forhold ........................... 17Ægteskabets retsgyldighed ............................................................................................. 17Opholdstilladelse på baggrund af samliv ........................................................................ 18Udlændingelovens § 9, stk. 2 (Erklæring vedrørende uddannelse og integration samtindvandringsprøve).............................................................................................................19Erklæring vedrørende uddannelse og integration...........................................................19Indvandringsprøve...........................................................................................................20Om prøven ...................................................................................................................... 21Særligt vedrørende tyrkiske statsborgere ....................................................................... 23Udlændingelovens § 9, stk. 3 (Forsørgelse).......................................................................24Udlændingelovens § 9, stk. 4 (Økonomisk sikkerhedsstillelse)..........................................24Udlændingelovens § 9, stk. 5 (Modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik ogintegrationsloven)................................................................................................................27Udlændingelovens § 9, stk. 6 (Boligkrav)........................................................................... 28Udlændingelovens § 9, stk. 7 (Tilknytningskrav)................................................................30Udlændingelovens § 9, stk. 8 (Ægteskab, som ikke er indgået efter begge parters ønske)............................................................................................................................................ 36Udlændingelovens § 9, stk. 9 (Proformaægteskab)...........................................................40Udlændingelovens § 9, stk. 10 (Karensperiode ved overtrædelse af straffeloven)............412.22.2.1.2.3.2.3.1.Skærpede krav til parret.........................................................................................42Et skærpet tilknytningskrav.................................................................................42Skærpede krav til den herboende.......................................................................... 46Forhøjelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse.............................................46

Skærpede krav til ansøger.....................................................................................55Et moderniseret 24 års krav – opfyldelse af et pointkrav.......................................55Erhvervserfaring............................................................................................. 58Sproglige kvalifikationer..................................................................................59Færdiggjort uddannelse..................................................................................60Øvrige supplerende point...............................................................................62

Skærpelse af indvandringsprøven..........................................................................65Tidspunkt for aflæggelse af den skærpede indvandringsprøve.....................67Frist for aflæggelse af den skærpede indvandringsprøve.............................. 68Dispensationsadgang, herunder gebyrfritagelse............................................69Den skærpede indvandringsprøves indhold og aflæggelse i praksis.............72Sprogniveau i den skærpede indvandringsprøve...........................................73Gebyrdækning................................................................................................ 74

4.2Forslag om at indføre krav om aflagt sprogtest som dokumentation for denstuderendes engelskkundskaber........................................................................................904.3Forslag om at indføre krav om oprettelse af spærret konto i en dansk bank somdokumentation for den studerendes selvforsørgelse..........................................................915.6.7.8.9.10.11.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige......................................92Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv................................ 93Administrative konsekvenser for borgere........................................................................93Miljømæssige konsekvenser...........................................................................................93Forholdet til EU-retten.....................................................................................................93Hørte myndigheder.....................................................................................................93Vurdering af konsekvenser af lovforslaget .................................................................94

Almindelige bemærkninger1. Lovforslagets baggrund og indholdDen faste og fair udlændingepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti indførte i2002, har virket efter hensigten. Antallet af familiesammenføringer og meddelt asyler faldet drastisk, mens antallet af studerende og arbejdstagere er steget. Det harværet og er fortsat et højt prioriteret område for regeringen at tiltrække og fastholdedygtige udenlandske studerende og højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere forat sikre Danmark den nødvendige vækst og velstand.Virkningen af den ændrede udlændingepolitik har været, at der er blevet skabtråderum til at fokusere på og prioritere integrationen, som har været en succes.Den førte udlændingepolitik siden 2002 har således sikret, at det i højere grad endfør er udlændinge, der kan bidrage til fællesskabet, som er kommet hertil, ogregeringens integrationspolitik har sikret, at indvandrere i stor stil er kommet iarbejde.Meget er nået, men der er stadig store udfordringer. Udfordringer, der er anderledesend dem, Danmark hidtil har stået over for, og som fordrer nytænkning.Forudsætningerne for at bevare og udbygge velfærdssamfundet er vækst i denprivate sektor, ligesom demografien fordrer ny arbejdskraft. Det skæve forholdmellem den offentlige og den private sektor forudsætter, at alle må yde – ogsånyankomne.Fremadrettet skal dansk udlændingepolitik have det klare og nye sigte, at Danmarksom udgangspunkt kun vil give plads til de udlændinge, der kan og vil bidrage tilvækst og velstand i Danmark. Der skal ikke komme udlændinge hertil, somundergraver den danske velfærdsmodel.Derfor må reglerne for familiesammenføring bygge på objektive kriterier efter etpointsystem, hvori ansøgers integrationspotentiale indgår. Dette er en naturlig følgeaf, at Danmark ønsker at tiltrække udlændinge, som kan udvise medborgerskab ogskabe vækst og velstand. Medborgerskab og vækst forudsætter selvforsørgelse ogvilje til at yde til fællesskabet. Det er i den henseende relevant at se på ansøgersintegrationspotentiale.Vægtning af integrationspotentiale vil samtidig mindske risikoen fortvangsægteskaber. Endvidere vil det gavne de kommende generationers

integration, når det sikres, at forældregenerationen er integreret på arbejdsmarkedetog i samfundslivet.Regeringen og Dansk Folkeparti har den 7. november 2010 indgået en aftale ombl.a. en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark. Aftalenrummer også krav om skærpet straf for overtrædelse af et indrejseforbud samtskærpet indsats for at sikre, at udenlandske studerende er reelle studerende.Formålet med dette lovforslag er at gennemføre de dele af regeringens aftale medDansk Folkeparti af 7. november 2010, der kræver ændring af udlændingeloven.Det indgår i aftalen, at der skal ske en modernisering af reglerne forægtefællesammenføring. Formålet er bl.a. at sikre, at også de udlændinge, dergennem ægtefællesammenføring ønsker at tage fast og varigt ophold i Danmark,dokumenterer, at de har forudsætningerne for og viljen til at bidrage til det danskesamfund.De nuværende regler for ægtefællesammenføring har haft en meget markant ogpositiv effekt. Da der i dag imidlertid ikke stilles krav til den udefrakommendeudlændings kvalifikationer, er der stadig mange ægtefællesammenførte, der harvanskeligt ved at blive integreret og dermed tilegne sig danske værdier og harvanskeligt ved at træde ind på det danske arbejdsmarked. Derfor er tiden kommet tilat stille nye håndfaste krav om, at den enkelte ægtefællesammenførte udlændingsom betingelse for ægtefællesammenføring er i besiddelse af integrationsrelevantekvalifikationer, der også gør den ægtefællesammenførte i stand til at bidrage til detdanske samfund og på den måde understøtte integrationen og aftaleparternes målom vækst og velstand.De nye krav om, at man skal besidde integrationsrelevante kvalifikationer, ligger inaturlig forlængelse af aftalen fra marts 2010 mellem regeringen og DanskFolkeparti om en reform af reglerne for tidsubegrænset ophold. En politik som denskitserede vil betyde, at de, der ikke opfylder en række håndfaste kvalifikationskrav,vil få afslag på ægtefællesammenføring. Dette gælder helt uanset ansøgers alder.Man skal således ikke længere kunne ”vente sig” til en ægtefællesammenføring. Detbetyder også, at det umuliggør, at forældrene kan indgå forhåndsaftaler omægteskab.Udlændingeaftalen i 2002 mellem regeringen og Dansk Folkeparti var et heltgrundlæggende opgør med mange års ansvarsløse udlændingepolitik ogperspektivløse integrationspolitik. Den faste og fair udlændingepolitik med bl.a. 24-årsregel og tilknytningskrav har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringervæsentligt.Side 10

Antallet af tilladelser til ægtefællesammenføring er faldet fra 6.499 i 2001 til 3.662 i2009. Desuden har nationalitetsfordelingen ændret sig. I 2001 blev der således givetflest tilladelser til ansøgere fra Tyrkiet, efterfulgt af Irak, Thailand, Afghanistan ogSomalia. I 2009 blev der givet flest tilladelser til ansøgere fra Thailand, Tyrkiet,Filippinerne, Kina og USA.Den målrettede og effektive integrationspolitik har været til gavn for Danmark og tilgavn for de udlændinge, der bor her. Mange af de nye indvandrere – hvoraf enstørre del i dag kommer fra vestlige lande – er veluddannede og har derfor langtbedre forudsætninger for at lære det danske sprog og tilegne sig dansk kultur, findeet arbejde og respektere de grundlæggende værdier, som det danske samfundbygger på, herunder vore frihedstraditioner, retskulturen og principperne omligestilling. Regeringens indvandringspolitik har sikret, at flere højtuddannede ogkvalificerede indvandrere i dag bidrager til vækst og velstand i Danmark, hvilketdansk erhvervsliv og samfundsøkonomien nyder godt af. Antallet af erhvervs- ogstudieopholdstilladelser er mere end tredoblet siden 2001.Der kan endvidere henvises til, at erhvervsfrekvensen blandt 16-64-årigeindvandrere fra ikke-vestlige lande er steget fra 51,6 pct. i 2001 til 60,7 pct. i 2008.Stigningen i erhvervsfrekvensen er et væsentligt skridt i den rigtige retning for atsikre, at herboende udlændinge er aktive deltagere i det danske fællesskab ogbidrager til velfærdssamfundet.I marts 2010 gennemførte regeringen og Dansk Folkeparti en reform af reglerne fortidsubegrænset ophold. Reformen betød, at velintegrerede udlændinge hurtigerekan få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Samtidig er det blevetvanskeligere for dårligt integrerede udlændinge at få tidsubegrænsetopholdstilladelse, ligesom udlændinge med længerevarende fængselsstraf helt erafskåret fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.Selvom mange flere indvandrere og efterkommere i dag er i uddannelse eller ibeskæftigelse, end før systemskiftet i 2001, finder for få familiesammenførte vej tildet danske arbejdsmarked. Det er dårligt for samfundsøkonomien og går bl.a. udover børnenes muligheder for at klare sig godt i Danmark. Selvom flere børn ogunge klarer sig godt i uddannelsessystemet, falder for mange fortsat fra – og noglefinder i stedet sammen i kriminalitet og parallelsamfund. Til trods for, at flereindvandrere og efterkommere bidrager positivt til vækst og velstand i Danmark,modtager for mange fortsat offentlige ydelser. Det er utilfredsstillende.Samtidig har den økonomiske krise forandret vilkårene i Danmark. Det er heltafgørende, at dette erkendes, og at det anerkendes, at det er en fælles udfordring.Side 11

Derfor skal de, der får ægtefællesammenføring i Danmark, i højere grad bidrage tilsamfundsøkonomien.Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker på den baggrund, atægtefællesammenføring betinges af, at den herboende ægtefælle er integreret i detdanske samfund. Samtidig stilles der som noget nyt krav om, at ansøger besidderrelevante kvalifikationer, der sikrer en hurtigere integration.Reformen af ægtefællesammenføringsreglerne bygger på følgende principper:•En modernisering af 24-årsreglen. Ægtefællerne kan som udgangspunkt fåægtefællesammenføring, når de er fyldt 24 år og sammen og hver for sigopfylder en række nye håndfaste ufravigelige krav.Det skal være vanskeligere for herboende udenlandske statsborgere, somikke er aktive i fællesskabet, og som ikke har en fast tilknytning tilarbejdsmarkedet, at opnå ægtefællesammenføring.Ansøgere skal opfylde en række nye håndfaste kvalifikationskrav for at bliveægtefællesammenført.Det skal være muligt for særligt kvalificerede personer at bliveægtefællesammenført på et tidligere tidspunkt end i dag, hvis ansøgeropfylder helt særlige kvalifikationer. Det gælder f.eks. kandidater fra verdenstop 20 universiteter.Et skærpet tilknytningskrav.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at skærpe det nuværendetilknytningskrav. I dag skal den herboende og ansøgers samlede tilknytning tilDanmark være større end deres samlede tilknytning til et andet land.I fremtiden skal parrets samlede tilknytning til Danmark være væsentlig større endderes samlede tilknytning til et andet land. Det betyder f.eks. i forhold til ansøger, atdet ikke længere er tilstrækkeligt med ét visumophold, men at den pågældende nuskal have flere visumophold i Danmark. Derudover skal ansøger i forbindelse medvisumopholdet gennemføre et kursus i dansk, som ansøgeren selv betaler for.Det vil blandt andet være med til at sikre, at nyankomne familiesammenførteudlændinge har erhvervserfaring med sig til Danmark, og at de har en forståelse afde grundlæggende danske værdier, når de meddeles opholdstilladelse. De harderfor langt bedre forudsætninger for at lære det danske sprog og tilegne sig danskkultur, finde et arbejde og respektere de grundlæggende værdier, som det danskesamfund bygger på, herunder frihedstraditioner, retskulturen og principperne omligestilling.

Der henvises til afsnit 2.2.Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at den herboende ægtefællesøkonomiske sikkerhedsstillelse bør forhøjes fra 50.000 kr. (63.413,39 kr. i 2011-niveau) til 100.000 kr. (pristalsreguleres), som betingelse forægtefællesammenføring.Der henvises til afsnit 2.3.1.Regeringen og Dansk Folkeparti har i marts 2010 gennemført en markant reform afreglerne for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Som betingelse for ægtefællesammenføring skal alle herboende udlændingeopfylde de skærpede krav til tidsubegrænset opholdstilladelse. Det betyder, atherboende udlændinge, der har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter detidligere gældende regler, bl.a. skal opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst2 år og 6 måneder år inden for de sidste 3 år. Der stilles endvidere krav til beståetdanskprøve. Endvidere må herboende ikke have modtaget offentlig hjælp efter bl.a.aktivloven inden for de sidste 3 år og ikke være idømt ubetinget fængselsstraf af 1år og 6 måneders varighed eller mere.Der henvises til afsnit 2.3.2.Ansøger skal opnå et vist antal point i forhold til en række integrationsrelevantekriterier. Der kan opnås point på baggrund af erhvervserfaring, sprogligekvalifikationer, og færdiggjort uddannelse. Ansøger vil kunne opnå point påbaggrund af længden af sin erhvervserfaring i både udlandet og i Danmark. Ansøgervil også kunne opnå point på baggrund af færdiggjort uddannelse. Ansøger skalsåledes ikke blot have gennemført eller fulgt et studium, men skal også havebestået den afsluttende eksamen for at opnå point. Ansøger vil endvidere kunneopnå supplerende point ved bl.a. ikke at bosætte sig i et udsat boligområde, ved athave deltaget aktivt i globale humanitære organisationer eller ved at have væretselvforsørgende i sit hjemland. Hvis en ansøger opnår et tilstrækkeligt antal point, vilder kunne ske ægtefællesammenføring også forud for, at begge ægtefæller er fyldt24 år.Der henvises til afsnit 2.4.1Som led i modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring vil det gældendeniveau for sprogdelen af indvandringsprøven blive skærpet.. Formålet med denskærpede indvandringsprøve er at styrke den enkelte udlændings mulighed for envellykket og hurtig integration i det danske samfund. Den skærpede prøve skalSide 13

således .ses i sammenhæng med, at en ansøger om ægtefællesammenføringfremover vil skulle gennemføre et danskkursus i Danmark for at kunne opfylde detskærpede tilknytningskrav.Religiøse forkyndere, som skal bestå indvandringsprøven ved forlængelse af deresopholdstilladelse, vil ikke blive omfattet af denne skærpelse. Sprogniveauet for dengældende indvandringsprøve vil således blive opretholdt i forhold til religiøseforkyndere.Der henvises til afsnit 2.4.2.Regeringen og Dansk Folkeparti er derudover enige om en skærpelse af straffen forovertrædelse af et indrejseforbud.Regeringen og Dansk Folkeparti finder det helt uacceptabelt, at udlændingeforsøger at indrejse i Danmark i strid med et indrejseforbud. Dette gælder særligt igentagelsestilfælde.Aftalepartnerne er derfor enige om, at gentagelse gøres til en skærpendeomstændighed, og at strafferammen forhøjes fra fængsel i 2 år til fængsel i 3 år.Der henvises til afsnit 3.Regeringen og Dansk Folkeparti er ligeledes enige om tiltag mod udenlandskestuderende, der ikke er reelle studerende.Udlændinge, der får opholdstilladelse til at studere i Danmark, skal have defornødne kompetencer til at gennemføre en uddannelse. Det danskeuddannelsessystem skal ikke kunne bruges til at skaffe udlændinge en lovligindrejse med henblik på at arbejde ulovligt. Der er gennemført en række initiativer,og udlændingemyndighederne har allerede i dag et stærkt fokus på kontrolindsatseni forhold til udlændinge, der har opholdstilladelse med det formål at studere her ilandet.Der er behov for at sætte yderligere ind i forhold til, om en udenlandsk studerendekan imødekomme det sprogkrav, der stilles som betingelse for at blive optaget på engiven uddannelse. Og der er behov for at sætte yderligere ind i forhold til, at denudenlandske studerende har midler til at forsørge sig selv på lovlig vis.Der stilles i dag ikke krav fra udlændingemyndighederne om, at alle studerende skaldokumentere at have bestået en egentlig sprogtest. Det er såledesuddannelsesinstitutionerne, der vurderer, om udlændingen opfylder de krav,herunder sprogkrav, som uddannelsesinstitutionen stiller til den studerende for atblive optaget på en given uddannelse.Side 14

Regeringen og Dansk Folkeparti vil derfor skærpe de formelle krav til udenlandskestuderendes engelskkundskaber, således at der stilles krav om, at en ansøgning omstudieopholdstilladelse skal ledsages af dokumentation for, at udlændingen harbestået en egenfinansieret sprogtest, der ved hjælp af en score angivervedkommendes engelskniveau.Regeringen og Dansk Folkeparti vil endvidere skærpe dokumentationskravet tiludenlandske studerendes selvforsørgelse, således at udstedelse af enstudieopholdstilladelse kan betinges af, at udlændingen dokumenterer at haveoprettet en spærret konto i en dansk bank med et beløb stående svarende til et årsSU.I dag kan dokumentationen for selvforsørgelse i visse sager f.eks. være en udskriftfra bankkonto i eget navn. En udskrift fra en udenlandsk eller dansk bank giverimidlertid kun et øjebliksbillede af, om den studerende har tilstrækkelige midler til atvære selvforsørgende under opholdet i Danmark og giver ikke et reelt billede af, omden studerende kan anses for at være selvforsørgende under hele sit studieophold.Der er således set eksempler på, at udenlandske udvekslingsstuderende, som erfritaget fra at betale studieafgift, alene har fremvist dokumentation for lånte penge,som de reelt ikke havde rådigheden over, og hvor pengene dernæst er overgået tilandre studerende for at dokumentere deres selvforsørgelse.Der henvises til afsnit 4.2. Nye krav til ægtefællesammenføring2.1 Gældende retFor at skabe et samlet overblik over de gældende regler forægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, gennemgås i detfølgende de betingelser, der som udgangspunkt skal være opfyldt for at få kunne fåægtefællesammenføring i Danmark. Registrerede partnere og faste samlevere kanfå familiesammenføring på lige fod med ægtefæller. Når der i det følgende nævnesægtefæller, omfatter dette således også registrerede partnere og faste samlevere.Det er alene reglerne for opnåelse af ægtefællesammenføring, der gennemgås.Reglerne for forlængelse af en sådan tilladelse eller for inddragelse af en tilladelse,hvis betingelserne ikke længere er til stede, gennemgås ikke.Såfremt intet er andet er anført ud for de enkelt betingelser, blev betingelsen i sinnuværende ordlyd indført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002.Side 15

Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (Generelle betingelser)Den herboende skal enten være dansk eller nordisk statsborger, være flygtning ellerhave beskyttelsesstatus i Danmark, eller have haft tidsubegrænset opholdstilladelsei Danmark i mere end de tre sidste år fra tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen.Begge ægtefæller skal være over 24 år.Samliv og fast opholdDet er et krav, at den herboende har fast ophold her i landet, samt at udlændingen,som søger om opholdstilladelse her i landet, skal have fælles bopæl medherboende, når udlændingen er blevet meddelt opholdstilladelse.I praksis antages en udlænding som udgangspunkt at samleve på fælles bopæl medden herboende, hvis begge parter normalt dagligt opholder sig på den fælles bopæl.Såfremt den ene part ikke dagligt opholder sig på den fælles bopæl, afgøres detefter en konkret vurdering, om de pågældende kan anses for at samleve på fællesbopæl.Afgørende for dette skøn er, hvorvidt de pågældende på trods af adskillelsenopretholder et samliv, der i al almindelighed må anerkendes som et normalt samlivunder de givne betingelser. I dette skøn indgår bl.a. en vurdering af årsagen til ogbaggrunden for adskillelsen. Såfremt adskillelsen er begrundet i arbejdsmæssigeårsager eller lignende, vil betingelsen om samliv på fælles bopæl normalt væreopfyldt selv ved adskillelse af længere tids varighed, eller hvor en af ægtefællerneregelmæssigt opholder sig et andet sted end den fælles bopæl.

Særligt om adskillelse som følge af arbejdsmæssige årsagerHvis den ene af ægtefællerne har beskæftigelse, der som følge af erhvervetskarakter medfører fravær fra den fælles bopæl, er kravet om samliv på fælles bopælsom udgangspunkt opfyldt. Som eksempler herpå kan nævnes beskæftigelse somfisker, langturschauffør, tjenestegørende i Den Danske Internationale Brigade,nødhjælpsarbejder eller medarbejder på en boreplatform.Hvis den ene af ægtefællerne har fast beskæftigelse i en anden del af landet medden følge, at der kun er samvær i weekender samt i ferier, er udgangspunktet, atkravet om samliv på fælles bopæl er opfyldt.For så vidt angår fravær fra den fælles bopæl, der ikke alene kan tilskriveskarakteren af det erhverv, som den ene ægtefælle er beskæftiget med, men f.eks.Side 16

skyldes kortvarig udstationering el.lign. i udlandet (ikke over seks måneder pr. år), erkravet om samliv på fælles bopæl som udgangspunkt opfyldt. Kravet om samliv påfælles bopæl vil således normalt ikke være opfyldt ved en længerevarendeudstationering, der medfører, at den pågældende overvejende opholder sig iudlandet.Der vil i disse tilfælde efter en konkret vurdering dog være mulighed for at meddeleopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter en samlet vurdering afudlændingens tilknytning her til landet.Samliv på fælles bopæl antages som udgangspunkt at foreligge, hvis den ene afægtefællerne aftjener værnepligtstjeneste i det danske forsvar og som følge herafikke har dagligt samvær på fælles bopæl, men alene har samvær på den fællesbolig, når tjenesten tillader det.

Særligt om adskillelse af andre årsager end arbejdsmæssige forholdSåfremt den ene af ægtefællerne på grund af uddannelse ikke opholder sig dagligtpå den fælles bopæl, vil udgangspunktet være, at betingelsen om samliv vil væreopfyldt, hvis der er samvær på den fælles bolig i weekender samt i ferier.Betingelsen er ligeledes som udgangspunkt opfyldt, hvis adskillelsen skyldeskortvarige studieture eller kortvarige særligt intensive studieforløb (ikke over seksmåneder pr. år).Betingelsen om samliv anses normalt ikke for opfyldt, såfremt den ene afægtefællerne afsoner fængselsstraf. Afgørelsen heraf må dog i hvert enkelt konkrettilfælde bero på varigheden af fængselsopholdet.Ægteskabets retsgyldighedDet en betingelse, at ægteskabet eller det registrerede partnerskab (herefterægteskabet) kan anerkendes efter dansk ret, herunder, at vielsen/registreringen(herefter vielsen) af parret er foretaget af en myndighed eller person, der i det land,hvor vielsen blev foretaget, er bemyndiget til at foretage vielsen af parret, at vielsenopfylder de formkrav, der stilles i det land, hvori vielsen blev foretaget, samt atvielsen ikke må være i strid med grundlæggende danske retsprincipper (ordrepublic), herunder særligt, at begge parter skal have været til stede ved vielsen, og atbegge parter skal have været fyldt 15 år på tidspunktet for vielsen.

For ægteskaber, der er indgået på diplomatiske repræsentationer, skal ægteskabetvære retsgyldigt efter reglerne i både indgåelseslandet og reglerne i det land, påhvis repræsentation vielsen er foretaget.Det er en forudsætning for anerkendelsen af et ægteskab indgået i udlandet, atvielsen ikke må være ugyldig i det land, hvor den blev foretaget.For så vidt angår sager, hvor parternes ægteskab ikke kan anses for retsgyldigt,foretager udlændingemyndighederne en vurdering af, om der foreligger etlængerevarende samliv eller et i øvrigt beskyttelsesværdigt familieliv, jf. nedenfor iafsnittet vedrørende opholdstilladelse på baggrund af samliv.

Opholdstilladelse på baggrund af samlivOpholdstilladelse meddeles efter en konkret vurdering til en udlænding, der leversammen med en person, som er fastboende i Danmark, når omstændighederneviser, at parforholdet har en fastere karakter og har haft det gennem længere tid.Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for samlivets varighed. Det afgøres efteren konkret vurdering, om et parforhold har haft en sådan fasthed og varighed, at detkan give grundlag for opholdstilladelse. Ved denne vurdering lægges der blandtandet vægt på varigheden af parternes bekendtskab og deres eventuelle samliv iudlandet og i Danmark. I almindelighed antages det efter praksis, at halvandet til toårs samliv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fastsamlivsforhold af længere varighed.Der kan forekomme tilfælde, hvor ugifte samlevende ikke kan dokumentere samlivpå fælles bopæl i et fast samlivsforhold af længere varighed, og derfor ikke eromfattet af den nuværende praksis for meddelelse af opholdstilladelse, men hvorparret, uanset dette, må anses for at have etableret et familieliv omfattet af DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis skal derforetages en konkret vurdering af, om et ugifts pars forhold udgør et familieliv iEMRK artikel 8’s forstand.Ved denne vurdering skal der blandt andet lægges vægt på, om parret ersamlevende, varigheden af forholdet, og om parret har fået børn eller på andenmåde udtrykt en forpligtelse overfor hinanden. Det er som udgangspunkt enbetingelse, at parret er samlevende, men der er eksempler på, at EMD har fraveget

denne betingelse i sager, hvor et par gennem en længere årrække har haft et fastforhold uden at være samlevende og i denne periode fået børn sammen.Der bør således på baggrund af praksis fra EMD i hver enkelt sag foretages enkonkret vurdering af, om et ugift par kan anses for at have etableret et familieliv iEMRK artikel 8’s forstand og i givet fald, om Danmark er forpligtet til at beskyttedette familieliv. Denne vurdering skal tage udgangspunkt i de ovenfor omtalteelementer fra EMD’s praksis.Udlændingemyndighederne skal derfor i alle sager, hvor et ugift par søger omfamiliesammenføring, og hvor parret – fordi samlivets længde ikke kandokumenteres eller på grund af manglende retsgyldighed af et påberåbt ægteskab –ikke er omfattet af praksis for meddelelse af opholdstilladelse, foretage en konkretvurdering af, om parret har etableret et familieliv i EMRK artikel 8’s forstand, og omDanmark i givet fald er forpligtet til at beskytte dette familieliv. Såfremt dette ertilfældet, vil ansøgeren blive meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen i § 9 c,stk. 1.For nærmere gennemgang af praksis vedrørende familiesammenføring på baggrundaf samliv, henvises der til Integrationsministeriets notat af 9. maj 2007 om ugiftesamlevendes adgang til familiesammenføring, som kan ses på www.nyidanmark.dk.Udlændingelovens § 9, stk. 2 (Erklæring vedrørende uddannelse og integrationsamt indvandringsprøve)Erklæring vedrørende uddannelse og integrationVed lov nr. 402 af 1. juni 2005 blev det indført, at meddelelse af opholdstilladelse påbaggrund af ægteskab er betinget af, at ansøgeren og den herboende underskriveren erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuellemedfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danskesamfund, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, 1. pkt..Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at denne er indført for at bidragetil, at alle familiesammenførte deltager i danskuddannelse eller tilegner sig sprogetpå anden måde, og at alle fuldfører uddannelsen med aflæggelse af en afsluttendeprøve. I den forbindelse bemærkes det, at bestemmelsen forventes at have ensærlig positiv effekt i forhold til familiesammenførte kvinders tilegnelse afdanskkundskaber og dermed også i forhold til disse kvinders integration, idet degennem øget dansktilegnelse vil få mulighed for at opnå øget viden om de forhold,som gør sig gældende i Danmark for så vidt angår ligestilling mellem kønnene.

Såfremt ansøgeren eller den herboende ikke vil underskrive erklæringen, vilansøgeren blive meddelt afslag på opholdstilladelse. Det bemærkes, at erklæringener en integreret del af ansøgningspakken til brug for ægtefællesammenføring,således at erklæringen betragtes som underskrevet ved underskrift af den samledeansøgning.Der kan være særlige tilfælde, hvor den udenlandske ægtefælle ikke behøver atunderskrive den samlede ansøgning og dermed heller ikke erklæringen vedrørendeuddannelse og integration. I det omfang Danmarks internationale forpligtelser,herunder FN’s Handicapkonvention tilsiger det, vil en ansøger således kunneundtages fra kravet om at underskrive Erklæring vedrørende uddannelse ogintegration.FN’s Handicapkonvention definerer personer med handicap som personer, der haren langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som isamspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage isamfundslivet på lige fod med andre.Udlændinge, der som følge af handicap ikke er i stand til at underskriveansøgningspakken og dermed heller ikke Erklæring vedrørende uddannelse ogintegration, vil i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention ikke blive mødtmed dette krav. Det vil kun være krav, som udlændingen grundet sit handicap ikkekan opfylde, der vil blive undtaget fra. Andre krav, som ikke relaterer sig tiludlændingens handicap, vil skulle opfyldes, ligesom det gælder for andreudlændinge.IndvandringsprøveIndvandringsprøven blev indført som betingelse for ægtefællesammenføring ved lovnr. 379 af 25. april 2007.Ved lov nr. 400 af 21. april 2010 blev reglerne om indvandringsprøven ændret,således at ansøgere om ægtefællesammenføring først skal aflæggeindvandringsprøven, når ansøgningen om opholdstilladelse er forhåndsgodkendt afUdlændingeservice, ligesom muligheden for at aflægge prøven i udlandet blevafskaffet.Fra den 15. november 2010 skal en udlænding således bestå en indvandringsprøvefor at kunne blive familiesammenført med sin ægtefælle i Danmark, jf. lov nr. 400 af21. april 2010, jf. bekendtgørelse nr. 1250 af 4. november 2010, samtbekendtgørelse nr. 1251 af 4. november 2010.

For ansøgninger indgivet fra og med den 15. november 2010 gælder det, at hvisægtefællerne opfylder de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring undtagensikkerhedsstillelse, vil den udenlandske ægtefælle efter bestået indvandringsprøvemodtage en tilkendegivelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for enopholdstilladelse, såfremt den herboende ægtefælle stiller økonomisk sikkerhed.Indvandringsprøven afholdes i Danmark.Om prøvenIndvandringsprøven er en mundtlig prøve og består af to dele: En sprogprøve i detdanske sprog og en vidensprøve om Danmark og det danske samfund. De to prøvertages i forlængelse af hinanden, og man skal bestå begge prøver for at beståindvandringsprøven.Der skal besvares 70 spørgsmål i alt: 40 spørgsmål, som tester danskesprogkundskaber, og 30 spørgsmål om det danske samfund. For at bestå prøvenskal der være svaret rigtigt på mindst 28 spørgsmål i sprogprøven og 21 spørgsmål ividensprøven. Niveauet i sprogprøvedelen er på A1-minus. En udlænding på A1-minus niveau forventes at kunne indgå i mundtlig en- eller tovejskommunikation vedanvendelse af et yderst enkelt sprog, samt i nogle få og meget almindeligedagligdags situationer, hvor personen på forhånd kender indhold og kontekst.Udlændingen vil f.eks. kunne præsentere sig selv ganske kort og indgå i helt enkeltkommunikation om f.eks. alder og nationalitet samt udveksle få dagligdags hilsner.Udlændingen vil have et meget begrænset sprog og forventes ikke at kunne holdeen samtale i gang.Vidensprøven indeholder bl.a. spørgsmål om danske normer, værdier oggrundlæggende rettigheder, f.eks. de demokratiske principper, det enkeltemenneskes frihed og personlige integritet, ligestilling mellem kønnene, tros- ogytringsfrihed samt om mere praktiske og konkrete forhold, f.eks. forbud modomskæring, forbud mod tvangsægteskaber, forældreansvar over for børn,uddannelse, sundhed, arbejde, skat m.v. Prøven foregår på dansk.Der kan være særlige tilfælde, hvor man ikke behøver at bestå indvandringsprøvenfor at få ægtefællesammenføring. I det omfang Danmarks internationaleforpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention og EMRK, tilsiger det, vil enansøger kunne undtages fra kravet om bestået indvandringsprøve.FN’s Handicapkonvention definerer personer med handicap som personer, der haren langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som isamspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage isamfundslivet på lige fod med andre.Side 21

Udlændinge, der som følge af handicap ikke er i stand til at beståindvandringsprøven, vil i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention ikkeblive mødt med dette krav. Det vil kun være krav, som udlændingen grundet sithandicap ikke kan opfylde, der vil blive undtaget fra. Andre krav, som ikke relaterersig til udlændingens handicap, vil skulle opfyldes, ligesom det gælder for andreudlændinge.Der kan endvidere dispenseres for kravet om bestået indvandringsprøve i tilfælde,hvor ægtefællerne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor denherboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tageophold. Som eksempel herpå kan nævnes en herboende person medopholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, som er gift med enperson fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor denpågældende fortsat risikerer forfølgelse, dødsstraf eller at blive underkastet tortureller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Der vil også kunne være pligt til at tillade familiesammenføring uagtet de almindeligebetingelser herfor ikke er opfyldt, hvis den herboende ægtefælle harforældremyndighed eller samværsret over mindreårige særbørn bosiddende iDanmark. Tidligere blev udøvelsen af samværsretten vurderet efter, om der blevudøvet såkaldt normalsamvær, og hvor normalsamvær ifølge oplysninger fraFamiliestyrelsen (tidl. Civilretsdirektoratet) typisk var hver anden weekend fra fredageftermiddag til søndag eftermiddag eller et omfang svarende hertil samt typisk énhverdag hver anden uge. Fra helt små børn var samværet dog af kortere varighed.Ved vedtagelsen af forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007, somerstattede den tidligere gældende lov om forældremyndighed og samvær, jf.lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2007, blev begrebet ”normalsamvær”ophævet. Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1.oktober 2007. Familiestyrelsenhar i forbindelse med forældreansvarsloven udstedt vejledning nr. 9860 af 6.september 2007 om samvær. Der kan herefter ikke fastsættes nærmere definerederetningslinjer for, hvornår omfanget og karakteren af et samvær kan anses fornormalt eller sædvanligt, ej heller i forhold til barnets alder.Udlændingemyndighederne skal derfor i praksis vurdere, om det faktisk udøvedesamvær har en sådan karakter og omfang, at det må anses for stridende med artikel8 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, såfremt den herboendehenvises til at udøve sit familieliv med ansøger i ansøgers hjemland, og derfraudøve sin ret til samvær med sit særbarn i Danmark.

Særligt i relation til herboende børn skal udlændingemyndighederne fortsat altidforetage en konkret vurdering af, om hensynet til mindreårige børn bosiddende her ilandet medfører, at ægtefællesammenføring skal tillades, selvom de almindeligebetingelser for ægtefællesammenføring ikke er opfyldt.Såfremt der er tale om den herboendes og ansøgers fællesbørn, er det somudgangspunkt afgørende, om børnene kan antages at have opnået en stærkselvstændig tilknytning til Danmark. Her vil der særligt blive lagt vægt på børnenesalder, på varigheden af børnenes faste ophold her i landet og på, om børnene ervelintegrerede i det danske samfund, herunder om børnene gennem en længereperiode har gået i dansk vuggestue, børnehave, folkeskole el. lign. og derved haropnået en sproglig tilknytning her til landet.I praksis er det antaget, at de almindelige betingelser for ægtefællesammenføringsom udgangspunkt kan fraviges, når den herboendes og ansøgers fællesbørn haropholdt sig i Danmark i en samlet periode på ca. 6-7 år, og børnene i denne periodeer blevet velintegrerede i det danske samfund og har opnået sproglig tilknytning hertil landet.Herudover vil en henvisning af et ægtepar til at leve som familie i et andet land i heltsærlige øvrige tilfælde kunne virke så belastende for det herboende familiemedlem,at dette vil kunne sammenlignes med et indgreb i retten til et familieliv i strid medDen Europæiske Menneskerettighedskonvention, såfremt familiesammenføring ikketillades. Dette kunne f.eks. være i tilfælde, hvor den herboende lider af alvorligsygdom, og hvor det må anses for sandsynliggjort, at herboendes tilstand ellerlivsvilkår vil blive mærkbart forværret, såfremt familielivet skal udøves i ansøgershjemland. Generelle dårligere økonomiske og sociale vilkår i ansøgers hjemland kandog ikke i sig selv føre til, at der meddeles opholdstilladelse, herunder f.eks. at derikke er samme frie adgang til hospitaler og behandlingstilbud som i Danmark ellerforbundet med økonomiske udgifter.

spørgsmålet om, hvorvidt pålæggelse af gebyrbetaling for tyrkiske statsborgere var ioverensstemmelse med associeringsaftalen.Udlændingemyndighederne har ud fra denne dom vurderet, at kravet omindvandringsprøve og betaling af gebyr herfor ikke kunne stilles overfor udlændinge,der søger om familiesammenføring med en herboende tyrkisk statsborger, der erøkonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder.Den henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2.4. om en ny fortolkning baseret på nyretspraksis, hvorefter udlændinge, der søger familiesammenføring med enherboende tyrkisk statsborgere fremover vil være undtaget fra gebyrkravet, menikke for indvandringsprøven.Udlændingelovens § 9, stk. 3 (Forsørgelse)Efter § 9, stk. 3, 1. pkt. skal opholdstilladelse til en udenlandsk samlever betinges af,at den herboende samlever påtager sig at forsørge ansøgeren. Forsørgelsespligtenmellem ægtefæller følger af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om aktivsocialpolitik. Tilsvarende gælder for registrerede partnere.Betingelsen blev revideret i 2007 i forbindelse med indførelse af enselvbetjeningsmodel, der indebar en omlægning af procedurerne vedsagsbehandlingen, hvorefter ansøgerne selv i langt højere grad skulle bidrage tilsagens oplysning med kortere sagsbehandlingstider til følge.Såfremt særlige grunde taler herfor, kan meddelelse af opholdstilladelse betinges af,at den herboende ægtefælle dokumenterer at kunne forsørge ansøgeren.Bestemmelsen bør kun anvendes helt undtagelsesvist og kun, hvis det er klart, atden herboende ægtefælle ikke kan forsørge ansøgeren, således at familien vil værehenvist til at søge offentlig hjælp til forsørgelse.Normalt vil kravet om, at den herboende skal kunne forsørge ansøgeren anses foropfyldt, hvis den herboende ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven ellerefter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp eller starthjælp) i en periode på 3år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring.Kravet stilles uafhængigt af kravet om sikkerhedsstillelse i udlændingelovens § 9,stk. 4.Udlændingelovens § 9, stk. 4 (Økonomisk sikkerhedsstillelse)

Den herboende skal stille økonomisk sikkerhed i forbindelse medægtefællesammenføring. Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev dette beløb fastsat til50.000 kr. med en årlig pristalsregulering.Det angivne beløb på 50.000 kr. er således ved loven fastsat i 2002-niveau, såledesat det fra og med 1. januar 2003 én gang årligt er blevet reguleret eftersatsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent. Det nugældende kravom økonomisk sikkerhedsstillelse er i 2011-niveau på 63.413,39 kr.Den økonomiske sikkerhed kan stilles i form af enten en anfordringsgaranti eller endeponeringskonto, jf. bekendtgørelse nr. 1405 af 30. november 2010. Enanfordringsgaranti er en garanti, som den herboende ægtefælles pengeinstitut stilleroverfor kommunalbestyrelsen i den herboende ægtefælles bopælskommune. Endeponeringskonto er en konto i et pengeinstitut, som referencen indsætter beløbetpå, og som kommunalbestyrelsen i den herboende ægtefælles bopælskommune harpant i. Det er således kun kommunen, der har adgang til kontoen. Hvis kommunenhar haft udgifter til f.eks. starthjælp eller kontanthjælp til den udenlandskeægtefælle, vil kommunen således kræve udgifterne dækket af henholdsvis denstillede garanti eller konto. Den økonomiske sikkerhedsstillelse stilles i dag for fireår. Hvis udlændingen ikke efter fire år opnår tidsubegrænset opholdstilladelse skalsikkerhedsstilleren stille en ny sikkerhed eller forlænge den allerede eksisterendesikkerhed svarende til den periode, hvori udlændingen får forlænget sinopholdstilladelse.Sikkerhedsstillelsen kan nedsættes, hvis ansøger består en danskprøve mindstsvarende til det niveau, som ansøgeren har været indplaceret på.Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse stilles først, når Udlændingeservice harkonstateret, at samtlige de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt.Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 365 af 6. juni 2002, at der somudgangspunkt skal stilles krav om økonomisk sikkerhedsstillelse i alle tilfælde afægtefællesammenføring, og at der kun vil kunne undtages fra kravet om økonomisksikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor ægtefællesammenføring skal tillades som følgeaf Danmarks internationale forpligtelser.Der kan således kun helt undtagelsesvist være ganske særlige grunde, derafgørende taler for, at der ikke skal stilles krav om sikkerhedsstillelse. Det vil navnligvære tilfældet, hvis ægtefællerne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvorden herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tageophold. Som eksempel herpå kan nævnes en herboende person medopholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, som er gift med enSide 25

person fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor denpågældende fortsat risikerer forfølgelse, dødsstraf eller at blive underkastet tortureller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Der vil endvidere kunne være pligt til at tillade familiesammenføring uagtet dealmindelige betingelser herfor ikke er opfyldt, hvis den herboende ægtefælle harforældremyndighed eller samværsret over mindreårige særbørn bosiddende iDanmark. Tidligere blev udøvelsen af samværsretten vurderet efter, om der blevudøvet såkaldt normalsamvær, og hvor normalsamvær ifølge oplysninger fraFamiliestyrelsen (tidl. Civilretsdirektoratet) typisk var hver anden weekend fra fredageftermiddag til søndag eftermiddag eller et omfang svarende hertil samt typisk énhverdag hver anden uge. Fra helt små børn var samværet dog af kortere varighed.Ved vedtagelsen af forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007, somerstattede den tidligere gældende lov om forældremyndighed og samvær, jf.lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2007, blev begrebet ”normalsamvær”ophævet. Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1.oktober 2007. Familiestyrelsenhar i forbindelse med forældreansvarsloven udstedt vejledning nr. 9860 af 6.september 2007 om samvær. Der kan herefter ikke fastsættes nærmere definerederetningslinjer for, hvornår omfanget og karakteren af et samvær kan anses fornormalt eller sædvanligt, ej heller i forhold til barnets alder.Udlændingemyndighederne skal derfor i praksis vurdere, om det udøvede samværhar en sådan karakter og omfang, at det måtte anses for stridende med artikel 8 iden Europæiske Menneskerettighedskonvention, såfremt den herboende henvisestil at udøve sit familieliv med ansøger i ansøgers hjemland, og derfra udøve sin ret tilsamvær med sit særbarn i Danmark.Særligt i relation til herboende børn skal udlændingemyndighederne fortsat altidforetage en konkret vurdering af, om hensynet til mindreårige børn bosiddende her ilandet medfører, at ægtefællesammenføring skal tillades, selvom de almindeligebetingelser for ægtefællesammenføring ikke er opfyldt.Såfremt der er tale om den herboendes og ansøgers fællesbørn, er det somudgangspunkt afgørende, om børnene kan antages at have opnået en stærkselvstændig tilknytning til Danmark. Her vil der særligt blive lagt vægt på børnenesalder, på varigheden af børnenes faste ophold her i landet og på, om børnene ervelintegrerede i det danske samfund, herunder om børnene gennem en længereperiode har gået i dansk vuggestue, børnehave, folkeskole el. lign. og derved haropnået en sproglig tilknytning her til landet.I praksis er det antaget, at de almindelige betingelser for ægtefællesammenføringsom udgangspunkt kan fraviges, når den herboendes og ansøgers fællesbørn harSide 26

Udlændingelovens § 9, stk. 5 (Modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitikog integrationsloven)Det følger bl.a. af betingelsen i § 9, stk. 5, at opholdstilladelse vedægtefællesammenføring, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet tilfamiliens enhed, afgørende taler derimod, skal betinges af, at den herboendeperson i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efterlov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Det omfatter dog ikke hjælp i form afenkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkterelateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension ellertræder i stedet herfor.Den nuværende affattelse af betingelsen blev indsat ved lov nr. 572 af 31. maj 2010.Betingelsen om, at den herboende ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktivsocialpolitik eller integrationsloven i en periode på 3 år forud forafgørelsestidspunktet, gælder uafhængigt af, om der i øvrigt stilles krav til denherboende om at kunne godtgøre sin forsørgelsesevne, jf. § 9, stk. 3.Som eksempler på ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn ellerpension, kan nævnes ledighedsydelse udbetalt til personer, der opfylderbetingelserne for at modtage fleksydelse med henblik på en tilbagetrækning fraarbejdsmarkedet, og ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse medafholdelse af ferie.Som yderligere eksempel på en ydelse, der må sidestilles med pension, kannævnes det tillæg, som kan udbetales til brøk-førtidspensionister efter lov om aktivsocialpolitik § 27 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003, som senest erbekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009.Revalideringsydelser efter lov om aktiv socialpolitik anses derimod ikke som ydelser,der kan sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension. Modtagelse afrevalideringsydelser indenfor de seneste 3 år forud for afgørelsestidspunktet ersåledes en hindring for opfyldelse af kravet i § 9, stk. 5.Det kan forekomme, at ydelser, som er begrundet i et enkeltstående tilfælde,udbetales flere gange. Udlændingemyndighederne foretager i sådanne tilfælde envurdering af, hvorvidt hjælpen kan anses som enkeltstående ydelser. Der læggesherved afgørende vægt på, om hjælpen er udbetalt over en kort periode.Side 27

I praksis er betingelsen endvidere blev fraveget, hvor de kommunale myndighederselv har tilkendegivet at have givet herboende og ansøger misvisende rådgivningom konsekvenserne af modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik ogintegrationsloven, samt i enkelte sager, hvor sagens faktiske omstændigheder harindikeret, at herboende og ansøger havde modtaget misvisende vejledning fra dekommunale myndigheder trods manglende tilkendegivelse herom fra depågældende myndigheder.For en nærmere beskrivelse af, hvornår betingelsen kan fravises, henvises til detanførte herom under afsnit vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 4.Desuden kan Danmarks forpligtelse til at beskytte kvinders rettigheder, jf. CEDAW-konventionen, se nedenfor afsnit 2.5, føre til, at kravet om ikke at have modtagetbestemte typer af offentlig hjælp i 3 år forud for ansøgningen fraviges. Det kaneksempelvis være tilfældet, hvis behovet for hjælp er opstået som følge af, atægtefællen i Danmark er gået på barselsorlov fra et job og efter endt barsel skalvende tilbage til arbejdsmarkedet i sin tidligere beskæftigelse og under barslenmodtog hjælp til forsørgelse

Udlændingelovens § 9, stk. 6 (Boligkrav).Efter § 9, stk. 6, skal opholdstilladelse, medmindre særlige grunde, herunderhensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at den herboende persongodtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 24.Udlændingelovens § 9, stk. 6, svarer til en tidligere gældende bestemmelse iudlændingelovens § 9, stk. 11.Det fremgår af bemærkningerne til den tidligere gældende § 9, stk. 11 (Lovforslagnr. L 208 fremsat den 29. februar 2000, s. 12), at boligkravet ikke vil blive stillet, hvisder er tale om en herboende flygtning, der er gift med en person fra sit hjemland, ogsom ikke kan tage til hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse.Forekommer det i øvrigt urimeligt, f.eks. på grund af alvorlig sygdom eller alvorligthandicap hos den herboende, skal boligkravet ikke stilles. Boligkravet skalendvidere ikke stilles, hvis den herboende som følge af manglende opfyldelse afboligkravet henvises til at etablere familielivet i et andet land, hvorved denpågældende reelt afskæres fra samvær med egne børn her i landet. Boligkravet skalligeledes ikke stilles, hvis den herboende som følge af manglende opfyldelse afboligkravet henvises til at tage ophold i et land, hvor den herboende ikke har

mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold. For yderligereherom, se mere uddybende under afsnit vedrørende §§ 9, stk. 3 og 4.Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 365 af 6. juni 2002, side 54, atbestemmelsen forudsættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis.De nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboendeperson råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, er fastsat iIntegrationsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 20. juni 2004, som senest ændretved bekendtgørelse nr. 123 af 21. januar 2009, om opfyldelse af boligkravet iudlændingelovens § 9, stk. 6, stk. 12, 2. pkt., og stk. 17, 2. pkt., og omkommunalbestyrelsens udtalelse efter udlændingelovens § 9, stk. 24.Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. pkt., anses herboende for at råde over sinegen bolig, når herboende som ejer, andels- eller anpartshaver, lejer eller på andenlignende måde råder over brugsretten til en bolig eller en del af en bolig.Særligt vedrørende andelsboliger fremgår det af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at”referencen herboende anses for at råde over sin egen bolig, når referencen som lejer af enandelsbolig råder over brugsretten til en bolig eller en del af en bolig, såfremt denpågældende kan dokumentere, at lejemålet er tidsubegrænset, og at et lejemål af en sådankarakter ikke strider mod andelsboligforeningens vedtægter”.

Fremleje af en lejet andels- eller anpartslejlighed opfylder derimod ikke boligkravet,jf. det generelle princip i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, hvoraf det fremgår , atbetingelsen i stk. 1, 1. pkt., ikke anses for opfyldt, hvis herboende råder over enlejebolig eller en del af en lejebolig ved en fremleje- eller låneaftale.Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, anses boligkravet for opfyldt, når herboendegodtgør, at vedkommende senest tre måneder efter tidspunktet for ansøgerensindgivelse af ansøgning om opholdstilladelse vil råde over sin egen bolig af rimeligstørrelse i mindst tre år fra tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning omopholdstilladelse.Har herboende en tidsbegrænset råden over en bolig af rimelig størrelse, derophører inden tre år efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning omopholdstilladelse, skal herboende godtgøre, at vedkommende vil råde over en ellerflere boliger af rimelig størrelse efter ophøret af den tidsbegrænsede råden og fremtil det tidspunkt, hvor der er forløbet tre år fra tidspunktet for ansøgerens indgivelseaf ansøgning om opholdstilladelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 5.

Der har vist sig en række tilfælde, hvor en herboende, der har opholdt sig i udlandet,for eksempel som følge af udstationering eller studieophold, og dér har indgåetægteskab med en udenlandsk statsborger, ønsker at tage ophold i Danmarksammen med ægtefællen, samt tilfælde, hvor den herboende indrejser i Danmarkumiddelbart før den udenlandske ægtefælles indgivelse af ansøgning omopholdstilladelse. I begge tilfælde kan herboende som følge af sit udenlandsopholdsom oftest ikke godtgøre, at pågældende råder over egen bolig af rimelig størrelse iDanmark senest 3 måneder efter ansøgningens indgivelse, jf.boligkravsbekendtgørelsen § 4, stk. 1.I tilfælde, hvor personen i Danmark for nylig er vendt tilbage til Danmark efter athave boet i udlandet i en længere periode, kan Udlændingeservice udskydetidspunktet for, hvornår den herboende skal kunne opfylde boligkravet, med op til 6måneder efter, at den udenlandske ægtefælle har fået opholdstilladelse, jf.boligkravsbekendtgørelsen § 4, stk. 3.

Udlændingelovens § 9, stk. 7 (Tilknytningskrav)Det er et krav for at opnå ægtefællesammenføring, at parrets samlede tilknytning tilDanmark er større end parrets samlede tilknytning til et andet land, jf. hervedudlændingelovens § 9, stk. 7.Det gældende tilknytningskrav blev indført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002, dels for atsikre det bedst mulige udgangspunkt for en vellykket integration af den ægtefælle,der ønskes ægtefællesammenført til Danmark, og dels for at værne unge mod presfra familien eller andre til at indgå arrangerede ægteskaber eller tvangsægteskabermed en ægtefælle fra et land og med en kultur, som ligger fjernt fra de unges egendagligdag og kulturelle virkelighed. Samtidig kom tilknytningskravet til at gælde foralle, også danske statsborgere.Ved lov nr. 1204 af 27. december 2003 blev tilknytningskravet justeret, således aten herboende ægtefælle, der har haft dansk indfødsret i 28 år eller en udlænding,der er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre barn ogendvidere har boet her i landet i 28 år, ikke skal opfylde tilknytningskravet.Ved afgørelsen af, om parret opfylder tilknytningskravet, foretages en samletvurdering og afvejning på grundlag af alle foreliggende omstændigheder i denenkelte sag. Tilknytningskravet administreres med udgangspunkt iIntegrationsministeriets notat af 1. december 2005 om anvendelse aftilknytningskravet ved ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk.7, hvorde forskellige elementer, der kan indgå i tilknytningsvurderingen, er beskrevet.Side 30

Notatet er sendt til Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik den 5. december2005 (alm. del – bilag 53, folketingsåret 2005-06).Ved tilknytningsvurderingen ses der bl.a. på varigheden og karakteren afægtefællernes ophold i de respektive lande. I notatet henvises der herom blandtandet direkte til bemærkninger til lov nr. 365 af 6. juni 2002, hvoraf fremgår:”Ved afvejningen skal der bl.a. lægges vægt pålængden og karakteren af ægtefællernesopholdi de respektive lande, herunder på hvor de har haft deres opvækst, og hvor de hargået i skole. Det vil således skulle tillægges betydning, om f.eks. den herboende person harhaft en stor del af sin opvækst i det land, hvorfra ægtefællen kommer, herunder om denpågældende har gået i skole i landet m.v. Langvarige eller hyppige ferieophold i ægtefællenshjemland vil tillige skulle indgå i vurderingen af tilknytningen til de respektive lande. Det vildog ikke være afgørende for tilknytningsvurderingen, hvis f.eks. den herboende personalene har haft et korterevarende ferie- eller skoleophold i ægtefællens hjemland. Det vilheller ikke i sig selv være afgørende, hvis f.eks. den tilkommende ægtefælle alene i kraft afsin højere alder har boet flere år i sit hjemland, end den herboende ægtefælle har boet her iDanmark.Ved vurderingen af den herboendes ophold i ægtefællens hjemland skal der tages hensyntil, om opholdet skyldes en arbejdsmæssig udstationering i forbindelse med ansættelse hosde danske myndigheder, internationale organisationer o.l. eller hos en dansk virksomhed. Erdette tilfældet, indgår opholdet i ægtefællens hjemland ikke med samme vægt i afvejningen,som hvis der er tale om et ophold, der ikke har en sådan begrundelse.”

I forhold til den herboendes tilknytning fremgår det blandt andet, at hvis denherboende er født i Danmark, eller er kommet hertil som barn, og derfor har haft sinopvækst og skolegang i Danmark, må den pågældende som udgangspunkt antagesat have opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.Dette udgangspunkt svækkes dog betydeligt, hvis den pågældende er kommet tilDanmark som 12-13-årig eller senere. Hvis den herboende er født og opvokset i etandet land (hjemlandet), kræves der derfor et længerevarende ophold her i landetfor, at den herboende kan anses for at have opnået en væsentlig tilknytning tilDanmark. Efter praksis skal den pågældende have haft ophold medopholdstilladelse i ca. 12 år, forudsat den pågældende har gjort en indsats for atblive integreret i det danske samfund, for at opholdet kan anses forlængerevarende.For så vidt angår af varigheden af herboende ægtefælles ophold i Danmark regnesdette fra tidspunktet fra, hvornår herboende blev meddelt opholdstilladelse. Eteventuelt forudgående processuelt ophold, mens ansøgningen om opholdstilladelseblev vurderet, indgår som udgangspunkt ikke med samme vægt.Hvis den herboende ikke taler dansk eller gjort en indsats for at integrere sig i detdanske samfund, kan den herboendes tilknytning til landet – uanset varigheden afSide 31

den herboendes ophold – som udgangspunkt ikke anses for væsentlig. Tilsvarendevil udgangspunktet om herboendes væsentlige tilknytning ligeledes kunne fraviges,hvis den herboende har indgået ægteskab og været gift med ansøgeren i enlængere periode, hvor ansøgeren fortsat har opholdt sig i sit hjemland, forud foransøgningen om ægtefællesammenføring i Danmark, og hvor ægtefællerne såledeshar truffet et valg om, at familielivet fortsat skal have udgangspunkt i ansøgershjemland.Efter gældende praksis kan forhold som herboendes ægtefælles uddannelse ogarbejde forkorte kravet til varigheden af den herboendes ophold.Har den herboende haft mindst 7-8 års fast arbejdsmarkedstilknytning – uansetbeskæftigelsens karakter – vil dette være et moment, som taler for at anse denherboende for at have opnået en væsentlig tilknytning til Danmark forud for 12 årsophold.Har den herboende gennem mindst 4-5 år haft en fast integrationsfremmendearbejdsmarkedstilknytning, dvs. beskæftigelse, som indebærer en væsentlig kontaktog kommunikation på dansk med kolleger og f.eks. kunder, vil dette ligeledes væreet moment, der taler for, at den herboende anses for at have opnået en væsentligtilknytning til landet forud for 12 års ophold.Ved vurderingen af, om herboendes arbejdsmarkedstilknytning kan føre til, at denpågældende forud for 12 års ophold med opholdstilladelse i Danmark kan anses forat have opnået en væsentlig tilknytning, indgår det efter praksis i vurderingen omdenne arbejdsmarkedstilknytning har været fuldtidsbeskæftigelse og uafbrudtgennem årene og /eller det har været en arbejdsmarkedstilknytning præget afkortvarige ansættelser hos skiftende arbejdsgivere. Eksempelvis vil deltidsarbejdemed ufaglært arbejde igennem 7-8 år således ikke i sig selv kunne medføre, at denherboende efter samtidige 7-8 års ophold med opholdstilladelse kan anses for athave opnået en væsentlig tilknytning til Danmark.Hvis den herboende har gennemført en erhvervskompetencegivendefuldtidsuddannelse og siden afslutningen af uddannelsen kontinuerligt har været ibeskæftigelse i en længere periode inden for faget, vil dette tilsvarende kunneslække på kravene til varigheden af den herboendes ophold i Danmark. Det vilendvidere med en vis vægt kunne indgå, hvis den herboende har gennemført ellergennem længere tid har fulgt og fortsat er indskrevet på/følger en længerevarendeerhvervskompetencegivende uddannelse.Herudover ses der på ægtefællernes familiemæssige tilknytning til Danmark og tilansøgerens hjemland og på ægtefællernes sproglige færdigheder. Efter praksis vilSide 32

det med betydelig vægt tale imod at anse tilknytningskravet for opfyldt, hvis denherboende og ansøgeren tidligere har været gift eller levet sammen – haft etoprindeligt familieliv – i deres fælles hjemland inden herboendes indrejse i Danmark,og parret senere indgiver ansøgning om ægtegællesammenføring her i landet påbaggrund af et nyt ægteskab indgået efter den herboendes indrejse i Danmark. Detvil også være tilfældet, uanset at den herboende f.eks. har haft opholdstilladelse iDanmark i over 12 år og haft arbejdsmarkedstilknytning, da indgåelsen af etægteskab på ny med den tidligere ægtefælle/samlever indikerer en væsentligtilknytning til ansøgeren og hjemlandet.I forhold til ægtefællernes familiemæssige tilknytning til ansøgers hjemland indgårdet også som moment, hvis ægtefællerne i forvejen er beslægtede med hinanden.Et slægtskab med ansøger peger således i retning af, at herboende kulturelt somfamiliemæssig har en stærk tilknytning til ansøgers hjemlandUd over ægtefællernes respektive familiemæssige tilknytning til Danmark og tilansøgers hjemland, vil deres sproglige færdigheder også indgå i vurderingen af, omtilknytningskravet kan anses for opfyldt. Det vil således indgå om den herboendetaler dansk, herunder vil særlige gode danskkundskaber som udgangspunkt indgåmed større vægt i vurderingen end danskkundskaber på almindeligt samtaleniveau.Det vil tilsvarende indgå i vurderingen, om ansøgeren taler dansk f.eks. som følge afet tidligere ophold. Det indgår endvidere i vurderingen, hvorvidt ægtefællernekommunikerer sammen på et fælles modersmål.Uanset hvor stærk tilknytning, den herboende måtte have til Danmark, viltilknytningskravet efter praksis alene blive anset for opfyldt, hvis ansøger ligeledeshar en vis selvstændig tilknytning til Danmark, f.eks. i form af et enkelt visumophold.Tilknytningskravet vil som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses foropfyldt, hvis en ansøger aldrig har været i Danmark, f.eks. uanset at ansøgerenforuden sin ægtefælle også måtte have andre familiemedlemmer i Danmark.Hvis den herboende ægtefælle og ansøger ikke har samme oprindelige hjemland, vildette også indgå i tilknytningsvurderingen. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr.365 af 6. juni 2002, at ”[h]ar begge ægtefæller et andet hjemland end Danmark, men erder ikke tale om det samme hjemland, vil den herboendes tilknytning til Danmark ofte kunnevære tilstrækkelig til, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark må anses for størreend ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land. Dette vil dog efter en konkretvurdering ikke være tilfældet, hvis den herboende har personlig og/eller kulturel tilknytning tildet land, hvortil ansøgeren har overvejende tilknytning, eller hvis den herboende kun haropholdt sig i Danmark i forholdsvis få år.”

Tilknytningskravet kan fraviges, hvis ganske særlige grunde taler derfor, herunderhvis et afslag vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, navnligartikel 8 i EMRK. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ægtefællerne ellers henvises tilat leve som familie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammenmed ansøgeren at indrejse og tage ophold. Som eksempel kan nævnes, at hvis denherboende person har opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus,og ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikererforfølgelse, dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf. Efter praksis gælder dette både, hvorægteskabet er indgået inden og efter den herboendes udrejse af hjemlandet.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lov nr. 365 af 6. juni 2002, at ”ganskesærlige grunde, der taler for at tillade ægtefællesammenføring, selvom ægtefællernessamlede tilknytning til Danmark ikke er større end ægtefællernes samlede tilknytning til etandet land, vil endvidere kunne foreligge, hvis det på grund af høj alder, alvorlig sygdomeller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende ægtefælletil at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- ellerbehandlingsmuligheder”

Ganske særlige grunde vil endvidere efter praksis kunne foreligge, hvis denherboende har forældremyndighed eller samværsret over mindreårige særbørnbosiddende i Danmark. Tidligere blev udøvelsen af samværsretten, jf.bemærkningerne til lov nr. 365 af 6. juni 2002, vurderet efter, om der blev udøvetsåkaldt normalsamvær, og hvor normalsamvær ifølge oplysninger fraCivilretsdirektoratet typisk var hver anden weekend fra fredag eftermiddag til søndageftermiddag eller et omfang svarende hertil samt typisk én hverdag hver anden uge.Fra helt små børn var samværet dog af kortere varighed.Ved vedtagelsen af forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007, somerstattede den tidligere gældende lov om forældremyndighed og samvær, jf.lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2007, blev begrebet ”normalsamvær”ophævet. Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1.oktober 2007. Familiestyrelsenhar i forbindelse med forældreansvarsloven udstedt vejledning nr. 9860 af 6.september 2007 om samvær. Der kan herefter ikke fastsættes nærmere definerederetningslinjer for, hvornår omfanget og karakteren af et samvær kan anses fornormalt eller sædvanligt, ej heller i forhold til barnets alder.Udlændingemyndighederne har derfor i praksis vurderet om det udøvede samværhar haft en sådan karakter og omfang, at det måtte anses for stridende med artikel 8i EMRK, såfremt den herboende skulle henvises til at udøve sit familieliv medansøger i ansøgers hjemland, og derfra udøve sin ret til samvær med sit særbarn iDanmark.

I relation til herboende fællesbørn foretager udlændingemyndighederne altid enkonkret vurdering af, om hensynet til disse bør medføre, at ægtefællesammenføringskal tillades, selvom ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark ikke ervæsentlig større end ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land.Såfremt der er tale om den herboendes og ansøgers fællesbørn, er det somudgangspunkt afgørende, om børnene kan antages at have opnået en stærkselvstændig tilknytning til Danmark. Her vil der særligt blive lagt vægt på børnenesalder, på varigheden af børnenes faste ophold her i landet og på, om børnene ervelintegrerede i det danske samfund, herunder om børnene gennem en længereperiode har gået i dansk vuggestue, børnehave, folkeskole el. lign. og derved haropnået en sproglig tilknytning her til landet.Efter praksis kan der i tilfælde, hvor den herboendes og ansøgers fællesbørn haropholdt sig i Danmark i en samlet periode på ca. 6-7 år, og hvor børnene i denneperiode er blevet velintegrerede i det danske samfund og har opnået sprogligtilknytning her til landet, som udgangspunkt foreligge sådanne ganske særligegrunde, at tilknytningskravet fraviges.Det indgår dog som et moment i denne afvejning, hvis fællesbørnenes forældre –herboende og ansøger – fortsat må antages at have den væsentligste tilknytning tilansøgers hjemland, uanset længden af den herboendes ophold i Danmark,herunder når ansøger og herboende har haft et oprindeligt familieliv i ansøgershjemland forud for herboendes indrejse. I sådanne tilfælde har forældrene såledespå deres børns vegne bevidst valgt at lade børnene fortsætte deres opvækst iDanmark uden ansøger uanset herboendes fortsatte stærke tilknytning til ansøgershjemland, og dermed også at fællesbørnene som konsekvens af forældrene frivilligevalg og fortsatte tilknytning til ansøgers hjemland, fortsat har været delt mellem toforskellige kulturer og lande.Endvidere kan hensynet til det danske samfunds interesse i at fastholde herboendearbejdskraft, der er beskæftiget inden for områder, hvor der er mangel på særligtkvalificeret arbejdskraft, føre til, at udlændingemyndighederne fravigertilknytningskravet i de tilfælde, hvor herboende er beskæftiget på et område, der eromfattet af den efter udlændingelovens § 9 a fastsatte positivliste.Tilsvarende er det muligt at fravige tilknytningskravet i relation til herboendepersoner ansat i statens tjeneste, der varetager en stilling af en sådan karakter, athensyn af udenrigs- og sikkerhedspolitisk karakter taler imod at henvise denpågældende til at tage ophold i udlandet med sin ægtefælle, hvis dette reeltindebærer, at den pågældende må fratræde sin stilling. Som eksempel kan nævnesSide 35

Udlændingelovens § 9, stk. 8 (Ægteskab, som ikke er indgået efter begge partersønske)Bestemmelsen regulerer spørgsmålet om meddelelse af opholdstilladelse påbaggrund af ægteskab i tilfælde, hvor det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet erindgået efter begge parters eget ønske. Det følger heraf, at der kun i ganske særligetilfælde kan meddeles opholdstilladelse, såfremt det må anses for tvivlsomt, omægteskabet er indgået efter begge parters ønske.Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt., at det i tilfælde, hvor ægteskabeter indgået mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, somudgangspunkt må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter beggeparters ønske – den såkaldte fætter/kusine-regel.Med henblik på at styrke indsatsen mod tvangsægteskaber blev der ved lov nr. 365af 6. juni 2002 indsat en generel bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8,hvorefter der som altovervejende hovedregel ikke kan gives tilladelse tilfamiliesammenføring, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgåetefter begge parters eget ønske. Beskyttelsen i bestemmelsen finder anvendelse iforhold til både ansøgeren og herboende. Bestemmelsen gælder uanset parternesalder.Det er ikke et krav, at den konkrete sag indeholder oplysninger af en sådankarakter, at det må lægges til grund, at ægteskabet er indgået mod begge partersønske, for at der meddeles afslag på ægtefællesammenføring. Det afgørende er,om det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge partersønske.Det fremhæves i bemærkningerne, at det alene er i de tilfælde, hvor der foreliggertvivl om, hvorvidt ægteskabet er indgået frivilligt, at der skal foretages en vurderingaf sagens omstændigheder. Vurderingen heraf skal inddrage samtlige foreliggendeoplysninger i sagen, herunder omstændighederne vedrørende ægteskabetsindgåelse samt ægtefællernes personlige kontakt forud for ægteskabets indgåelse.De pågældende familiers medvirken til ægteskabets indgåelse er et moment, derskal tillægges væsentlig betydning, og såfremt familierne har medvirket, må det ofteanses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske.Side 36

Derudover skal oplysninger om ægtefællernes økonomiske, arbejdsmæssige,uddannelsesmæssige og andre personlige forhold samt oplysninger om parterneskontakt med deres familier forud for ægteskabets indgåelse, inddrages vedvurderingen. Eventuelle oplysninger om tidligere tvangsægteskaber i familien,ægtefællernes optræden overfor udlændingemyndighederne samt divergerendeoplysningerne om frivilligheden i ægteskabet vil ligeledes kunne inddrages vedvurderingen.For så vidt muligheden for at fravige betingelsen i § 9, stk. 8, fremgår det afbemærkningerne til lov nr. 365 af 6. juni 2002, s. 57, at der skal foreligge heltsærlige grunde, der afgørende taler for, at der må meddeles opholdstilladelse pågrundlag af ægteskabet, selvom det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet erindgået efter begge parters ønske. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der erforløbet mange år siden indgåelsen af ægteskabet, og parterne siden har samlevet,og det nu må lægges til grund, at begge parter ønsker at fortsætte samlivet.Ved lov nr. 1204 af 27. december 2003 blev reglerne om tvangsægteskaber justeretsåledes, at tidligere familiesammenføringer til Danmark i ægtefællernes ellersamlevernes familier skal indgå som et væsentligt element ved afvejningen efter §9, stk. 8.Ved lov nr. 1204 af 27. december 2003 blev bestemmelsen i § 9, stk. 8, endvidereudvidet med en formodningsregel, den såkaldte fætter/kusine-regel.Af bemærkningerne til lov nr. 1204 af 27. december 2003, s. 7, fremgår det, atsåfremt et ægteskab er indgået imellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmerebeslægtede, vil der som udgangspunkt blive meddelt afslag påægtefællesammenføring. Kan parterne overfor udlændingemyndighedernegodtgøre, at ægteskabet er indgået efter eget ønske, kan afslag påægtefællesammenføring dog ikke meddeles efter denne bestemmelse.Formålet med bestemmelsen er ifølge bemærkningerne at hjælpe unge, der er i farefor – mod deres eget ønske – at blive tvunget eller presset ind i et ægteskab med ennærtbeslægtet eller med en i øvrigt nærmere beslægtet. Bestemmelsen førersåledes til, at der som udgangspunkt meddeles afslag på ægtefællesammenføring,hvis parret er omfattet af den personkreds, som bestemmelsen vedrører, fordiægteskabet i så fald ikke anses for at være baseret på frivillighed. Den personkreds,der efter bemærkningerne skal anses som nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmerebeslægtede, omfatter slægtninge i ægtefællernes eller samlevernesbedsteforældres ret op- og nedstigende linje samt i bedsteforældres søskendes retop- og nedstigende linje.

Efter bemærkningerne er begrebet nærtbeslægtet eller i øvrigt nærmere beslægtetdefineret således, at persongruppen omfatter blandt andet bedsteforældres børn(onkler og tanter), bedsteforældrene børnebørn (fætre og kusiner) ogbedsteforældrenes oldebørn (fætre og kusiners børn). Gruppen omfatter endvidereblandt bedsteforældrenes søskendes børn (forældrenes fætre og kusiner) ogbedsteforældrenes søskendes børnebørn (forældres fætres og kusiners børn, dvs.næstsøskendebørn).Det betyder videre, at de to personer ikke må have samme oldeforældre, og denene persons oldeforældre heller ikke må være den andens tipoldeforældre. Såfremtherboende og ansøger har samme tipoldeforældre, er situationen en anden.Tipoldefaren er ganske vist en del af ansøgers opstigende linje, og det betyder så,attipoldefaren selver omfattet af den persongruppe, der anses somnærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede. Men herboende – som joligesom ansøger er tipoldefarens tipoldebarn – er ikke nødvendigvis beslægtet i retnedstigende linje med ansøgers bedsteforælders søskende.Som anført ovenfor meddeles der ikke afslag på ægtefællesammenføring medhenvisning til bestemmelsen i § 9, stk. 8, 2. pkt., såfremt parterne over forudlændingemyndighederne kan godtgøre, at ægteskabet uanset slægtskabet erindgået efter eget ønske.Som eksempler på, hvorledes parret kan godtgøre frivilligheden i ægteskabet,nævnes i bemærkningerne et længerevarende og indgående bekendtskab forud forægteskabets indgåelse, en egenhændig planlægning af brylluppet eller samliv forudfor indgåelsen af ægteskabet. Endvidere nævnes det tilfælde, hvor parret ikke harværet bekendt med deres slægtskabsforhold forud for ægteskabetsDokumentation for længerevarende og indgående bekendtskab kan ske ved ensimultanafhøring af parret, hvor de hver for sig stilles spørgsmål vedrørende deresindbyrdes bekendtskab. Godtgørelse af fælles samliv forud for ægteskabetsindgåelse kan ske på samme måde, eller ved fremlæggelse af f.eks. kvitteringer forindkøb af fælles bohave, huslejekontrakt eller dokumentation for fælles konto i etpengeinstitut. Der er i bemærkningerne ikke gjort udtømmende op med, hvilkeomstændigheder, der kan føre til, at der skal meddeles tilladelse tilægtefællesammenføring til trods for, at ægteskabet er indgået mellemnærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, og der må altid foretages enkonkret og individuel vurdering af forholdene i hver enkelt sag.Der kan herudover henvises til besvarelsen af spørgsmål 21 fra FolketingetsIntegrationsudvalg i forbindelse med fremsættelsen af Lovforslag nr. L 6 af 8.oktober 2003, hvoraf fremgår, at oplysningerne om, at ægteskabet er indgået ellerSide 38

samlivsforholdet etableret efter ønske fra begge parter, kan godtgøres ved, atparterne – ved siden af at erklære, at ægteskabet er indgået efter eget ønske –udtaler sig samstemmende om tidligere kontakt i form af brevveksling,telefonsamtaler og personlige møder. Herudover kan oplysninger om fællesinteresser og/eller venner samt oplysninger om den måde, parret har mødt hinandenpå, indgå ved vurderingen af, om ægteskabet anses for indgået efter eget ønske.Med hensyn til muligheden for at fravige betingelsen i § 9, stk. 8, 2. pkt., erretstilstanden for så vidt angår § 9, stk. 8, 1. pkt., videreført. Det fremgår således afbemærkningerne, at der – som hidtil – helt undtagelsesvist vil kunne være ganskesærlige grunde, der afgørende taler for, at der må meddeles opholdstilladelse, selvom det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge partersønske.Efterfølgende omstændigheder, f.eks. efterfølgende samliv af en vis varighed, vilderfor i særlige tilfælde kunne føre til, at kravet om at et ægteskab skal være indgåetfrivilligt, kan fraviges. Det forhold, at parret har levet sammen i en længere periode,kan således efter omstændighederne føre til, at kravet om, at ægteskabet er indgåetfrivilligt, kan fraviges. Efter bemærkningerne skal der være forløbet mange år sidenindgåelsen af ægteskabet, hvor parret siden har samlevet og ønsker at fortsættesamlivet.Bestemmelsen i § 9, stk. 8, 2. pkt., blev indsat for at styrke indsatsen modtvangsægteskaber. Det kræves derfor som udgangspunkt, at der ved familieforholdomfattet af bestemmelsen tilvejebringes særligt vægtige argumenter eller beviser forat afkræfte formodningen for, at ægteskabet ikke er indgået frivilligt, dabestemmelsen regulerer et ægteskabsmønster, der vurderes som forbundet medtvang eller tvangslignende forhold. Dette understøttes af de i bemærkningernenævnte eksempler på forhold, der kan medvirke til at afkræfte formodningen fortvang, nemlig samliv forud for ægteskab, et længerevarende og indgåendekendskab til hinanden mv.Det forhold, at bemærkningerne ikke indeholder en udtømmende opregning af deomstændigheder, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om et ægteskab skalanses for indgået frivilligt, betyder, at samtlige oplysninger i sagen bør inddrages, ogat kriterier som parternes alder, uddannelse, arbejdsmæssige og økonomiskeforhold, som inddrages i relation til bestemmelsen i § 9, stk. 8, 1. pkt., også børinddrages ved vurderingen efter § 9, stk. 8, 2. pkt.Parternes egne forklaringer vil normalt ikke være tilstrækkeligt til at afkræfteformodningen om, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters eget ønske,medmindre de understøttes af faktiske – og dokumenterede – oplysninger omSide 39

parternes alder, uddannelse, arbejdsmæssige forhold etc., ligesom etlængerevarende samliv eller indgående bekendtskab inden ægteskabets indgåelsevil skulle dokumenteres eller i høj grad sandsynliggøres for at kunne afkræfteformodningen for, at ægteskabet ikke er indgået frivilligt.For nærmere gennemgang af domspraksis på området henvises der til Ministerietfor Flygtninge, Indvandrere og Integrations notat af 16. oktober 2009 om praksisefter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8.Udlændingelovens § 9, stk. 9 (Proformaægteskab)Efter udlændingelovens § 9, stk. 9, kan der ikke gives opholdstilladelse efter stk. 1,nr. 1, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål medægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnåopholdstilladelse (pro forma ægteskab).Betingelsen i sin nuværende affattelse blev indsat ved lov nr. 365 af 6. juni 2002.Det fremgår af bemærkningerne til den oprindelige affattelse af betingelsen, jf.lovforslag nr. L 59 fremsat den 16. april 1998, s. 21, at udlændingemyndighederneved afgørelsen af, om der foreligger bestemte grunde til at antage, at der er tale omet pro forma-ægteskab, skal tage hensyn til samtlige forhold i sagen.Udlændingemyndighederne vil for eksempel kunne inddrage momenter somparternes manglende samliv på fælles bopæl, parternes manglende evne til atkommunikere på samme sprog, en stor aldersforskel mellem parterne, parternesmanglende eller begrænsede personlige kendskab til hinanden forud forægteskabets indgåelse samt parternes tidligere giftermål. I den forbindelse vil detkunne indgå i vurderingen, om den herboende tidligere har været gift med enudlænding og er blevet skilt fra udlændingen kort tid efter, at denne har opnåettidsubegrænset opholdstilladelse.Efter praksis kan der gives afslag på en ansøgning om opholdstilladelse alene medhenvisning til ansøgers forhold.Hvis der således på baggrund af oplysningerne i en konkret sag er et sikkertgrundlag for at antage, at ansøger har indgået ægteskabet med det afgørendeformål at opnå opholdstilladelse, vil der kunne meddeles afslag efter § 9, stk. 9,uanset at der ikke er et sikkert grundlag for at antage, at den herboende har ettilsvarende motiv til ægteskabet.I forbindelse med behandlingen af en konkret sag, har udlændingemyndighederne

mulighed for at indkalde parterne til en samtale, hvor hver part interviewesindividuelt, hvorefter udlændingemyndighederne har mulighed for at undersøge, omder er overensstemmelse mellem de to parters forklaringer vedrørende for eksempelderes daglige liv, motiverne og tidspunkt for beslutning om indgåelse af ægteskabm.m.Udlændingelovens § 9, stk. 10 (Karensperiode ved overtrædelse af straffeloven)Efter udlændingelovens § 9, stk. 10, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,medmindre ganske særlige grunde taler derfor, ikke gives, såfremt den herboendeperson inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et ellerflere forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømtbetinget eller ubetinget frihedsstraf ellert anden strafferetlig retsfølge, der indebærereller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter, for overtrædelser af straffelovens §§ 213, 216eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 237,244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.Bestemmelsen er indført ved lov nr. 427 af 9. juni 2004.Bestemmelsen blev indført på baggrund af undersøgelser, som viste at en række afkvinderne på landets krisecentre havde udenlandsk baggrund, samt at det varvelkendt, at flere af de pågældende mænd, som udøvede vold mod deresægtefælle, tidligere havde begået lignende handlinger mod andre kvinder. Detfremgår endvidere af undersøgelserne, at flere af mændene var bevidste om ogudnyttede det forhold, at kvindernes opholdstilladelse var afhængigt af samliv medde pågældende mænd.På den baggrund valgte man at indføre bestemmelsen, således at risikoenmindskes for, at udenlandske kvinder, som kommer her til landet i forbindelse medægtefællesammenføring, udsættes for vold fra herboende ægtefælles, som indenforde seneste 10 år har udvist lignende adfærd overfor ægtefæller eller samlevere.Der kan således ikke meddeles opholdstilladelse, medmindre ganske særligegrunde taler herfor, og afgørelsen af, hvorvidt der foreligger ganske særlige grunde,beror på et skøn, og opholdstilladelse gives kun, når der er tale om ganske særligeomstændigheder.Der vil således kunne gives opholdstilladelse, hvis den begåede personfarligekriminalitet kan tilskrives en psykisk lidelse, som den herboende person imellemtiden er blevet fuldstændig kureret for, eller et nu ophørt misbrug af f. eks.alkohol eller narkotika. Det vil ligeledes kunne være tilfældet, hvis der er forløbetmange år siden indgåelsen af ægteskabet mellem ansøgeren og den herboende, ogSide 41

ansøgeren og den herboende person har samlevet i en længere periode, og det måanses for utvivlsomt, at begge parter ønsker at fortsætte samlivet.Det forhold, at parterne ikke vil have mulighed for sammen at tage ophold i et andetland, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at karensperioden ikke skal findeanvendelse, ligesom den omstændighed, at der måtte være fællesbørn iægteskabet eller samlivsforholdet, vil ikke i sig selv tale for, at karensperioden ikkeskal finde anvendelse, da bestemmelsen er begrundet i hensynet til beskyttelsen afansøgerens liv og personlige integritet, herunder hensynet til den pågældendesintegrationsmuligheder.2.2 Skærpede krav til parret2.2.1.Et skærpet tilknytningskrav

For at sikre, at det kun er familier, der vælger og målrettet arbejder for at blive aktivemedborgere i Danmark, som bosætter sig her i landet, finder regeringen, at detgældende tilknytningskrav skal strammes.Det indgår i aftalen af 7. november 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, atder fremover kun kan meddeles ægtefællesammenføring, når ægtefællernessamlede tilknytning til Danmark er væsentlig større end ægtefællernes samledetilknytning til et andet land. Hermed vil det ikke være tilstrækkeligt, at ægtefællernessamlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes samlede tilknytning tilet andet land; der stilles krav om, at tilknytningen skal være væsentlig større. Detskærpede tilknytningskrav vil omfatte den samme personkreds som i dag, det vilsige både herboende danske og udenlandske ægtefæller, samlevere ogregistrerede partnere, medmindre den person, der ønsker at få en ægtefælle ellerfast samlever til Danmark, har haft dansk indfødsret i 28 år eller er kommet tilDanmark som barn før skolealderen og har boet her i 28 år.Forslaget indebærer, at der ved administration af bestemmelsen strammes op iforhold til både herboendes og til ansøgers tilknytning til Danmark.Der foretages således en stramning af kravene til længden af den herboendeægtefælles ophold og karakteren heraf, ligesom ansøger ikke længere vil kunneopfylde sin del af tilknytningskravet med et enkelt visumophold.For så vidt angår den herboendes tilknytning vil bestemmelsen skulle administreressåledes, at det fremover skal gælde som udgangspunkt, at den herboende skalhave haft ophold i Danmark med opholdstilladelse i mindst 15 år, for at opholdet kananses for længerevarende, og den herboende dermed grundet opholdets længdeSide 42

kan anses for at have en væsentlig tilknytning til Danmark. Det vil fortsat være enforudsætning, at den pågældende har gjort en indsats for blive integreret i detdanske samfund, for at tilknytningen kan anses for væsentlig større til Danmark endtil et andet land. Udlændinge, som først har fået opholdstilladelse som voksne, oghvis opvækst og skolegang dermed er foregået med udgangspunkt i et andet landend Danmark, vil skulle have en væsentlig større tilknytning til Danmark end i dag,før deres ophold i Danmark kan danne grundlag for ægtefællesammenføring.Den herboendes arbejdsmarkedstilknytning skal fortsat efter en konkret vurderingkunne være et moment, som kan forkorte kravet til varigheden af den herboendesophold i Danmark. Arbejdsmarkedstilknytning er således en meget væsentlig del afden herboendes egen integration i det danske samfund, herunder at denpågældende gennem arbejdsrelationer m.v. kan blive fortrolig med dansk kultur ogsprog.Arbejdsmarkedstilknytningen skal derfor ses i sammenhæng med det skærpedekrav om, at herboende og ansøger skal have en væsentlig større tilknytning tilDanmark end til et andet land.Skærpelsen af tilknytningskravet vil medføre større krav til herboendesarbejdsmarkedstilknytning, både med hensyn til varigheden samt kontinuiteten ogindholdet heraf, for at dette kan afkorte kravet til varigheden af herboendes ophold.For at den herboendes arbejdsmarkedstilknytning skal kunne føre til, at kravet omvarigheden af herboendes ophold nedsættes, vil den herboende som minimum efterdet skærpede tilknytningskrav skulle have haft fast beskæftigelse i 8-9 år.Det vil være et krav, at der som udgangspunkt er tale om fuldtidsbeskæftigelse ellermed tilsvarende ansættelsesvilkår og uden større afbrydelser. Der skal såledesvære tale om en fast, kontinuerlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere skaludlændingen aktuelt være i beskæftigelse eller forventes at komme i beskæftigelsesnart, hvis arbejdsmarkedstilknytningen i sig selv skal kunne føre til, at herboendestilknytning til Danmark skal anses for væsentlig større forud for 15 års ophold medopholdstilladelse.Det vil samtidig være en forudsætning, at man i sine ansættelsesforhold har taltdansk med sine kolleger og/eller kunder. En ansættelse som f.eks. buschauffør vilsåledes betyde, at den herboende vil kunne anses for at have opnået en væsentligstørre tilknytning til danske samfund, hvis herboende har haft dette arbejde igennem8-9 år. Hvis den herboende omvendt igennem længere tid har arbejdet udennærmere kontakt til kolleger eller kunder på dansk, eller kun i begrænset omfanghar haft kontakt hertil, vil dette forlænge kravet til perioden, man har haftSide 43

beskæftigelse, for at man kan anses for at have opnået en væsentlig størretilknytning forud for 15 års ophold.Bestemmelsen vil endvidere skulle administreres, således at der heltundtagelsesvist vil kunne være visse typer af beskæftigelse, hvor karakteren ogindholdet af denne er så særlig, at en udlænding i kraft af sin ansættelse allerede før8-9 års beskæftigelse vil kunne anses for at have opnået en væsentlig størretilknytning til danske samfund, og hermed yderligere nedsætte kravet til varighedenaf herboendes ophold i Danmark.Det vil alene være ansættelser, der indebærer store krav til kommunikation pådansk på et højt sprogligt niveau og med en vis kompleksitet, ligesombeskæftigelsen også vil skulle indeholde et væsentligt element af skriftlig og varieretkommunikation eller formidling af egne skriftlige oplæg mv. Det kan f.eks. være ensagsbehandler i det offentlige eller en medarbejder i en privat virksomhed, sombåde internt som eksternt skal kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk tilforskellige typer af kunder og/eller interessenter. Der skal samtidig være tale omaktuel fuldtidsbeskæftigelse uden nævneværdige afbrydelser i mindst 5-6 år.Tilsvarende vil kravet om varigheden af herboendes ophold kunne nedsættesundtagelsesvist, såfremt en udlænding gennemfører en uddannelse i Danmark afmindst tre års varighed og dernæst er i beskæftigelse på baggrund af uddannelsen imindst to til tre år. Dette vil således også kunne føre til, at udlændingen forud for 15års ophold eller før 8-9 års fast beskæftigelse kan anses for at opnå en væsentligstor tilknytning til det danske samfund, også selv om der i det efterfølgendeansættelsesforløb måtte være et mere begrænset krav om selvstændig skriftligkommunikation på dansk. Det vil ikke kunne afkorte varigheden af den herboendesbeskæftigelse, hvis der alene er tale om sammenlagte korterevarendeuddannelsesforløb af et par måneders varighed. Såfremt der er tale om etuddannelsesforløb, der indeholder et eller flere praktikforløb, vil der samtidig ogsåskulle være tale om uddannelse, som indeholder væsentlige elementer af teori vedsiden af praktik. Der kan eksempelvis være tale om et gennemførtuddannelsesforløb som social- og sundhedsassistent, der bygger videre på enuddannelse som social- og sundhedshjælper, og som samlet tager over tre år.Også kriterierne for ansøgers tilknytning til Danmark skærpes. Fremadrettet skalansøger således som udgangspunkt have haft mindst to visumophold eller visumfriophold i Danmark, for at tilknytningskravet kan anses for opfyldt eller haft et opholdtidligere på baggrund af en opholdstilladelse. Derudover skal en ansøger, der ikke iforvejen kan dokumentere at have et vist dansk sprogligt niveau, i forbindelse medét af sine ophold gennemføre et kursus i dansk, som ansøger selv skal betale.

Danskkurset skal være gennemført på mindst A1- niveau. Påsprogfærdighedsniveau A1 kan en person forstå og anvende velkendte dagligdagsudtryk og meget elementære udtryk med henblik på tilfredsstillelse af konkretebehov. Personen kan præsentere sig selv og andre og kan stille og besvarespørgsmål om personlige detaljer, som hvor han/hun bor, folk han/hun kender, ogting, som han/hun er i besiddelse af. Personen kan indgå i en enkel samtaleforudsat, at den anden person taler langsomt og tydeligt og er indstillet på at hjælpe.Det påhviler ansøger at dokumentere, at ansøger har gennemført danskkurset.Ansøger kan ligeledes opfylde sin del af tilknytningskravet ved tidligere at have haftopholdstilladelse i Danmark og i den forbindelse tilegnet sig danskkundskaber påmindst A1-niveau. F.eks. ved deltagelse i et danskkursus i forbindelse med et aupair-ophold, deltagelse i en danskuddannelse el.lign. Det påhviler ansøger atdokumentere sine danskkundskaber.Hvis ansøgeren kan dokumentere at have gennemført et danskkursus i udlandetsvarende til niveauet for undervisning på A1 niveau i Danmark, vil dette indgå itilknytningsvurdering på samme måde som et kursus gennemført i Danmark.Dokumentation for enten tidligere tilegnelse af danskkundskaber på A1-niveau elleret gennemført danskkursus på A1-niveau kan bestå af en bestået danskprøve underdanskuddannelsesorloven (Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 ellerstudieprøven). Hvis bevis for en af disse prøver ikke foreligger, skal sprogniveauetdokumenteres med en erklæring fra en anerkendt udbyder af danskuddannelseomfattet af danskuddannelsesloven.Ved at kræve, at en ansøger som ikke tidligere har haft opholdstilladelse her ilandet, som minimum skal have haft to visumophold og i den forbindelse tilegnet sigdanskkundskaber, bliver det kun ansøgere, som har vist et mere bestandigt ønskeom at opnå tilknytning til Danmark, som kan ægtefællesammenføres her i landet.En udlænding, der tidligere har benyttet et dansk Schengenvisum til at søge omvideregående ophold eller har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland udover et meddelt visums gyldighed, eller som i øvrigt har overtrådtvisumbetingelserne, vil som udgangspunkt være afskåret fra at få Schengenvisumigen i en karensperiode på tre år eller fem år fra udrejsen af Danmark. Ansøgningom ægtefællesammenføring indgivet under visumopholds karakteriseres dog ikkesom misbrug, jf. § 4 c, stk. 4, nr. 1, jf. § 4 c, stk. 3, nr. 3. En udlænding, der erafskåret fra at få visum til Danmark inden for en karensperiode, vil somudgangspunkt alene blive meddelt visum, hvis der foreligger ekstraordinæreomstændigheder, eller hvis det følger af Danmarks internationale forpligtelser.

Såfremt en ansøger tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kunønskes et lovligt kortvarigt ophold her i landet (f.eks. hvis en visumansøger tidligerehar benyttet et meddelt visum til at søge asyl eller ikke er udrejst ioverensstemmelse med en af udlændingemyndighederne fastsat udrejsefrist), vildette kunne medføre, at der meddeles et formodningsafslag.Der meddeles efter praksis i øvrigt afslag på en ansøgning om visum til Danmark,hvis ansøgeren på tidspunktet for visumansøgningen har en verserende ansøgningom opholdstilladelse i Danmark, medmindre der foreligger helt ekstraordinæreomstændigheder.Det vil som hidtil være tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag af, omtilknytningskravet er opfyldt. Såfremt den herboende har et oprindeligt familieliv medansøger i hjemlandet forud for herboendes indrejse i Danmark, vil dette ioverensstemmelse med hidtidig praksis fortsat tale med betydelig vægt imod atanse tilknytningskravet for opfyldt, uanset f.eks. herboendesarbejdsmarkedstilknytning eller ansøgers gentagne visumophold og deltagelse idanskundervisning.Der vil som i dag i visse tilfælde kunne være ganske særlige grunde, der taler for, atder skal tillades ægtefællesammenføring her i landet, selvom ægtefællernessamlede tilknytning til Danmark ikke er væsentlig større end til et andet land.Muligheden for at fravige tilknytningskravet forudsættes administreret ioverensstemmelse med gældende praksis. Se afsnit 2.1. om udlændingelovens § 9,stk. 7.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. .

Det foreslås derfor, at det gældende krav om økonomisk sikkerhedsstillelse på50.000 kr. med en årlig regulering efter lov om en satsreguleringsprocent, svarendetil 63.413 kr. i 2011, forhøjes til et krav om økonomisk sikkerhedsstillelse på 100.000kr.Det angivne beløb skal fastsættes som niveau for 2011, og skal reguleres fra ogmed 2012 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om ensatsreguleringsprocent.Kravet om uopsigelighed for den økonomiske sikkerhedsstillelse vil som i dag skullegælde for 4 år. Såfremt ansøger ikke efter 4 år opnår tidsubegrænsetopholdstilladelse, vil der forsat skulle stilles krav om, at der stilles ny økonomisksikkerhed eller forlængelse af den hidtil gældende sikkerhed for en periodesvarende til forlængelsen af ansøgers opholdstilladelse eller tilsvarende forlængelseaf den hidtil stillede sikkerhed. Det vil være en tilsvarende vurdering, som ved denoprindelige ansøgning om familiesammenføring, om der kan dispenseres herfra.Sikkerhedsstillelsen vil fortsat kunne nedsættes, hvis ansøger består en danskprøvemindst svarende til det niveau, som ansøgeren har været indplaceret på.Den forhøjede sikkerhedsstillelse og hvornår der kan dispenseres herfra vil skulleadministreres i overensstemmelse med gældende praksis. Der henvises herved tilafsnit 2.1.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. xx2.3.2. Krav om opfyldelse af gældende betingelser for tidsubegrænsetopholdstilladelseRegeringen finder, at ægtefællesammenføring i højere grad end i dag skal betingesaf, at den herboende udlænding er aktiv i det danske samfund og økonomiskuafhængig. Dette er allerede sket i forhold til de udlændinge, som meddelestidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende regler, som blev indført ved lovnr. 572 af 31. maj 2010. Ved denne lovs gennemførelse blev det således sikret viaet pointsystem, at udlændinge skal tale dansk og have forståelse for dansk kultur,samt aktivt bidrage til det danske samfund for at kunne få tidsubegrænsetopholdstilladelse på et tidligere tidspunkt end før, hvor udgangspunktet var syv år.Omvendt blev det gjort sværere for udlændinge, der ikke er aktive medborgere at fåtidsubegrænset opholdstilladelse, ligesom udlændinge med fængselsdomme formeget alvorlig kriminalitet helt er afskåret herfra.

Regeringen finder, at en del af de gældende regler for tidsubegrænsetopholdstilladelse skal stilles som betingelse for at få ægtefællesammenføring, hvisde ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende regler.Det vil betyde, at herboende udenlandske statsborgere, som ikke har opfyldt ellerkan opfylde de gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, somudgangspunkt ikke kan få ægtefællesammenføring.Danske statsborgere, som ikke er omfattet af reglerne for tidsubegrænsetopholdstilladelse, vil ikke skulle opfylde de overførte gældende betingelser fortidsubegrænset opholdstilladelse.2.3.2.1Gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelseUd over kravet om mindst 4 års ophold her i landet gælder der en rækkegrundbetingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse for at sikreherboendes integration. Disse er fastsat i et pointsystem, og udlændingen skal opnå100 point i alt.Efter de gældende bestemmelser er det en betingelse for at få tidsubegrænsetopholdstilladelse, at den herboende udlænding ikke er idømt ubetinget straf afmindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærereller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed. Dette gælder uanset, hvilken type kriminalitetudlændingen er dømt for.Det er endvidere et krav, at den herboende udlænding ikke er idømt ubetinget strafaf mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, dervedrører statens sikkerhed. En udlænding, som idømmes ubetinget straf af mindst60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, er såledespermanent udelukkes fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvisesherved til udlændingelovens 11, stk. 4, nr. 2 og 3.Det er endvidere en betingelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, at denherboende udlænding ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der ergivet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden. Det er i så fald enbetingelse, at gælden ikke overstiger 100.000 kr. Der skal underskrives en erklæringpå tro og love herom, der indgives til Udlændingeservice.Det er ligeledes en betingelse, at den herboende udlænding ikke i de sidste 3 årforud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtilSide 48

udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlighjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Betingelsen omfatterogså enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkterelateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension ellertræder i stedet herfor, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 5. Der skal ligeledesafgives en erklæring på tro og love herom til Udlændingeservice.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger i en tro og love erklæring, vil denpågældende kunne ifalde strafansvar jf. straffelovens § 161.Herudover skal udlændingen underskrive en erklæring om integration og aktivtmedborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., ellerpå anden vis have tilkendegivet at acceptere indholdet deraf, jf. udlændingelovens §11, stk. 4, nr. 6.Udlændingen skal endvidere bestå Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på tilsvarendeeller højere niveau.Herudover skal udlændingen inden for de sidste 3 år i mindst 2 år og 6 månederhave haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet forud for indgivelsen afansøgningen, ligesom udlændingen fortsat skal antages at være tilknyttetarbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor den tidsubegrænsede opholdstilladelsemeddeles.Udlændingen skal fortsat være i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor dentidsubegrænsede opholdstilladelse meddeles. Udlændingen antages at være fortsattilknyttet arbejdsmarkedet, hvis udlændingen kan godtgøre at være lønmodtager ien uopsagt tidsubegrænset stilling og ikke at arbejde i en virksomhed, som er underlikvidation, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er underkonkurs, eller hvis udlændingen kan godtgøre at være selvstændigerhvervsdrivende, som ikke er under likvidation, tvangsopløsning, har anmeldtbetalingsstandsning eller er under konkurs, eller hvis udlændingen på anden mådekan godtgøre, at udlændingen vil være tilknyttet arbejdsmarkedet ved meddelelseaf tidsubegrænset opholdstilladelse.Ved ordinær beskæftigelse forstås lønnet beskæftigelse og selvstændigerhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud. Fleksjob efter reglerne i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats sidestilles dog med ordinær beskæftigelse, uanset at derydes offentligt tilskud, da fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig ogvæsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå ellerfastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Udlændinge, der harSide 49

fået tildelt førtidspension, skal opfylde kravene til meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse på lige fod med andre udlændinge.Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at udlændingen som udgangspunkt skal haveværet ansat med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig mindst 37 timer. Er dengennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke væsentligt under 37 timer, og erudlændingen lønnet således, at den pågældende må påregnes at kunne forsørgesig selv i samme udstrækning som en person med en arbejdstid på 37 timer omugen eller derover, anses udlændingen dog for at opfylde kravet omfuldtidsbeskæftigelse. Hvis udlændingen arbejder på nedsat tid, forlænges kravet tilbeskæftigelsesperioden tilsvarende. Således vil beskæftigelse i gennemsnitlig ca.30 timer om ugen i 3 år svare til en ugentlig arbejdstid på mindst 37 timer i 2 ½ år.Beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført undersædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Om beskæftigelseskravet er opfyldt vurderespå baggrund af startdato og eventuel slutdato for ansættelsesperioden ellerperioderne. Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barselm.v. indenfor rammerne af ansættelsesforholdet, indgår i beregningen, således atder ses bort fra fravær af disse årsager. Udlændingen skal dokumenterebeskæftigelse f.eks. på baggrund af arbejdsgivererklæringer eller samtlige lønsedlerfor hele perioden. Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb iDanmark betragtes ikke som ordinær fuldtidsbeskæftigelse.Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som ordinær fuldtidsbeskæftigelse,hvis virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnåselvforsørgelse. Udlændingen skal dokumentere, at den selvstændigeerhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde igennemsnitlig mindst 37 timer om ugen. Der henvises endvidere tillovbemærkninger til L 188 af 26. marts 2010.Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle kan anses for omfattet i det omfang,beskæftigelsen er skattepligtig, og i det omfang, beskæftigelsen har haft et omfang,der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 37 timer om ugen. Medhensyn til beskæftigelse i selvstændig virksomhed på nedsat tid, herunder sommedhjælpende ægtefælle, gælder det samme som ved ordinær beskæftigelse.Hvis en udlænding har været beskæftiget flere steder samtidig, anses udlændingenfor at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse, hvis den samlede ugentlige arbejdstidhar været på gennemsnitlig mindst 37 timer.Herudover skal udlændingen består en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens§ 41 a, eller have udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 årsSide 50

deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v., jf. udlændingelovens § 11, stk. 5. Dettegiver udlændingen 15 point yderligere.De sidste 15 point udlændingen skal opnå for at opfylde betingelserne fortidsubegrænset opholdstilladelse, får udlændingen ved enten at have haft yderligereordinær fuldtidsbeskæftigelse, have gennemført en uddannelse i Danmark ellerbestået Prøve i Dansk 3, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6.Udlændingen kan således for at opnå yderligere 15 point have haft arbejde vedordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6måneder forud for indgivelsen af ansøgningen, såfremt udlændingen fortsat antagesat være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor den tidsubegrænsedeopholdstilladelse meddeles. Udlændinge, der har arbejdet her i landet i 1 år og 6måneder udover de 2 år og 6 måneder, der kræves efter det beskæftigelseskrav,som fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 8, vil således opnå yderligere 15point på den baggrund. Udlændingen kan endvidere opnå 15 point, hvisudlændingen har færdiggjort en lang videregående uddannelse, enprofessionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller enerhvervsrettet ungdomsuddannelse.En udlænding, som oppebærer dansk folkepension, eller en udlænding over 18 år,der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år,og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse sidenafslutningen af folkeskolen, skal ikke opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11,stk. 6, eller kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for desidste 3 år, jf. § 11, stk. 4, nr. 8. Dette fremgår af udlændingelovens § 11, stk.10.Der kan endvidere meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge over18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, uanset de almindeligebetingelser ikke er opfyldt, herunder den tidsmæssige betingelse. De skal dogfortsat opfylde de ovennævnte betingelser i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3 (kriminalitet), nr. 4(ingen forfalden gæld til det offentlige) og nr. 7 (danskprøvekravet). Det drejer sigom udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, dertidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der har danske forældre, ogudlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, og som hardanske forældre eller bedsteforældre. Nogle af disse udlændinge skal endvidereopfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 8, nr. 4.De ovennævnte betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4-8, og stk. 5 og 6,finder dog ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunderFN’s Handicapkonvention, tilsiger det, jf. udlændingelovens § 11, stk. 12.

2.3.2.2Herboendes opfyldelse af betingelser for tidsubegrænsetopholdstilladelseDe gældende regler for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse sikrer, at detalene er herboende udlændinge, som er aktive i det danske samfund og økonomiskuafhængig af det offentlige, der kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det ersamtidig en forudsætning for at opnå ægtefællesammenføring, at den herboendeægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år.Regeringen finder, at ægtefællesammenføring i højere grad end i dag skal betingesaf, at den herboende er aktiv og selvforsørgende i det danske samfund. Dette erallerede sket i forhold til de udlændinge, som meddeles tidsubegrænsetopholdstilladelse efter de nugældende regler, som blev indført ved lov nr. 572 af 31.maj 2010. De tidligere gældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelse har ikkei samme omfang som i dag sikret, at udlændige, før de blev meddelt tidsubegrænsetopholdstilladelse, var aktive medborgere og økonomisk uafhængig og med en fasttilknytning til arbejdsmarkedetUdenlandske statsborgere, som tidligere har fået tidsubegrænset opholdstilladelseuden f.eks. at have en aktuel arbejdsmarkedstilknytning på daværende tidspunkt,bør således dokumentere det samme niveau for tilslutning til fællesskabet, somudlændinge i dag skal dokumentere for at kunne opnå tidsubegrænsetopholdstilladelse.Det foreslås derfor, at en opfyldelse af de gældende betingelser for at opnåtidsubegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt gøres til en forudsætning for,at alle herboende udlændinge, herunder også flygtninge, kan få deres ægtefællehertil.Hvis den herboende udlænding allerede har fået tidsubegrænset opholdstilladelseefter de gældende regler, jf. lov nr. 572 af 31. maj 2010, skal den pågældende dogikke på ny i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføringdokumentere at opfylde betingelserne.En herboende udlænding, som har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter detidligere gældende regler, vil kunne søge om at få tidsubegrænset opholdstilladelseSide 52

efter de gældende regler mod betaling af gebyr herfor. I denne situation vil denherboende skulle opfylde samtlige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelsepå tilsvarende måde, som andre udlændinge, der søger om tidsubegrænsetopholdstilladelse, efter de gældende regler. Vælger den herboende at søge omtidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende regler, vil den pågældendebevare sin tidsubegrænsede opholdstilladelse efter de tidligere gældende regler,hvis den pågældende får afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter degældende regler.Personer med dansk indfødsret eller personer med statsborgerskab i et af de andrenordiske lande, vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse, da de ikke eromfattet af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse.De foreslåede betingelser vil derimod som udgangspunkt også skulle findeanvendelse i forhold til de udlændinge, som efter tidligere gældende regler har fåettidsubegrænset opholdstilladelse på mere lempelige vilkår end andre udlændinge,herunder f.eks. familiesammenførte unge udlændinge, der har fået tidsubegrænsetopholdstilladelse i forbindelse med det fyldte 18 år. Tilsvarende, hvis den herboendeægtefælle i sin tid fik tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor en eller flere af dedagældende betingelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blevfraveget.Gruppen af udlændinge, som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på grundaf deres stærke tilknytningsforhold til Danmark, vil kunne undtages fra nogle af denævnte betingelser på tilsvarende vis, som de i dag vil være fritaget for nogle afbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det drejer sig omudlændinge, der enten tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, dertidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der har tilknytning til det danskemindretal i Argentina, og som har danske forældre eller bedsteforældre, samtudlændinge, der har danske forældre.De betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, som foreslås overført tilfamiliesammenføringsreglerne er bl.a., at meget alvorlig kriminalitet somudgangspunkt skal være en hindring for at få ægtefællesammenføring i Danmark.Det foreslås derfor, at der som udgangspunkt ikke vil kunne skeægtefællesammenføring, hvis den herboende ægtefælle på et tidspunkt er idømtubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden retsfølge, derindebærer eller giver mulighed frihedsberøvelse for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne varighed.

Tilsvarende vil det være en hindring for ægtefællesammenføring, hvis denherboende ægtefælle er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel forovertrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.For at sikre den herboendes uafhængighed af det offentlige system foreslås det, atden herboende ikke må have forfalden gæld til det offentlige, medmindre der ergivet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og at gælden ikkeoverstiger 100.000 kr. Den herboende ægtefælle vil på tro og lov skulle erklære, atden pågældende ikke har forfalden gæld til det offentlige. Hvis udlændingen harforfalden gæld til det offentlige, skal den herboende erklære, at der er givethenstand med hensyn til tilbagebetalingen, og at gælden ikke overstiger 100.000 kr.I forlængelse af dette krav foreslås det endvidere, at den herboende udlænding ikkei de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse har modtaget offentlighjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.Den herboende ægtefælle vil ligeledes skulle underskrive en erklæring omintegration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens §19, stk. 1, 2. pkt., eller på anden vis have tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.Det kan f.eks. være nødvendigt at lade herboende tilkendegive sin accept aferklæringens indhold på anden vis, hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er istand til at underskrive erklæringen.Det foreslås endvidere, at den herboende ægtefælle skal have bestået Prøve iDansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., elleren danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.Det foreslås endvidere, at den herboende ægtefælle skal dokumentere at have haftordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for desidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgningen. Den herboende skal endviderefortsat kunne antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor dermeddeles ansøger opholdstilladelse.Ved ordinær beskæftigelse forstås lønnet beskæftigelse og selvstændigerhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud. Fleksjob efter reglerne i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats sidestilles dog med ordinær beskæftigelse, uanset at derydes offentligt tilskud, da fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig ogvæsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå ellerfastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende som udgangspunkt skal haveværet ansat med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig mindst 37 timer.Side 54

Såfremt herboende har fået tildelt førtidspension, vil den pågældende ikke skulleopfylde kravene om beskæftigelse ved en ansøgning om ægtefællesammenføring.Det foreslås endvidere, at den herboende udlænding udover de nævnte betingelser,enten vil skulle have yderligere arbejdsmarkedstilknytning, således at denpågældende i alt har haft 4 års ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 4 årog 6 måneder og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet påtidspunktet forud for ansøgningen, have færdiggjort en lang videregåendeuddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelseeller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark, eller have bestået Prøve iDansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., elleren danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.De foreslåede betingelser vil kunne fraviges enkeltvis, såfremt Danmarksinternationale forpligtelser tilsiger dette. Der henvises til afsnit 2.5.Den gældende betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse om, at denherboende udlænding skal bestå en medborgerskabsprøve eller have udvist aktivtmedborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser,organisationer m.v., vil ikke blive overført som betingelse forægtefællesammenføring.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. x, ..2.42.4.1Skærpede krav til ansøgerEt moderniseret 24 års krav – opfyldelse af et pointkrav

Generelt er beskæftigelsen steget markant blandt indvandrere og efterkommere iDanmark. Flere nyankomne udlændinge kommer i beskæftigelse eller uddannelse,og det sker hurtigere end tidligere. Det er en positiv udvikling i udlændingesintegration i det danske samfund og deltagelse i fællesskabet, og det viser, at der erflere udlændinge, der viser vilje og evne til at integrere sig.I forhold til udlændinge, der kommer til Danmark som led i familiesammenføring, kander dog med fordel strammes op. I dag stilles der ikke krav til ansøgerskvalifikationer, og der er derfor mange ægtefællesammenførte, der har vanskeligtved at blive integreret, og dermed tilegne sig danske værdier og træde ind på detdanske arbejdsmarked.

Regeringen finder derfor, at der er behov for en modernisering af reglerne forægtefællesammenføring. Det skal sikres, at også de udlændinge, der gennemægtefællesammenføring ønsker at tage fast og varigt ophold i Danmark,dokumenterer, at de har forudsætningerne og viljen til at bidrage til det danskesamfund. Samtidig skal 24-årsreglen moderniseres, så udlændinge, der er særligtkvalificerede, skal kunne blive ægtefællesammenført på et tidligere tidspunkt end idag.Det indgår i aftalen af 7. november 2010, at der fremadrettet skal stilles nyehåndfaste krav om, at den enkelte ægtefællesammenførte udlænding, som enbetingelse for ægtefællesammenføring, er i besiddelse af integrationsrelevantekvalifikationer, der også gør den ægtefællesammenførte i stand til at bidrage til detdanske samfund. Som led i disse håndfaste krav skal reglerne forfamiliesammenføring bygge på objektive kriterier efter et pointsystem, hvoriansøgers integrationspotentiale også indgår.Ægtefællesammenføring skal således først kunne opnås, når ansøger bl.a. haropfyldt et pointkrav, som skal være udtryk for, at ansøger gennem konkreteresultater er i besiddelse af integrationsrelevante kvalifikationer.Det nye krav om, at ansøger skal besidde integrationsrelevante kvalifikationer, liggeri naturlig forlængelse af regeringens og Dansk Folkepartis aftale af 15. marts 2010,hvorved bl.a. reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blevreformeret.Vægtningen af integrationsrelevante kvalifikationer for ansøger vil samtidig mindskerisikoen for tvangsægteskaber, ligesom det vil gavne kommende generationersintegration, når det sikres, at forældregenerationen er integreret på arbejdsmarkedetog i samfundslivet.Det indgår i aftalen, at ansøger – hvis både den herboende og ansøger er over 24år – skal opnå 60 point i forhold til en række integrationsrelevante kriterier, og atansøger – hvis enten den herboende eller ansøger eller begge parter er under 24 år– skal opnå 120 point i forhold til en række integrationsrelevante kriterier.Pointene opnås på baggrund af integrationsrelevante kriterier vedrørende bl.a.færdiggjort erhvervserfaring, sprogkundskaber og færdiggjort uddannelse. Ansøgerkan inden for hver af disse kategorier alene opnå point én gang.Der vil endvidere supplerende kunne opnås op til yderligere 20 point efter nærmerefastsatte kriterier. Der vil således bl.a. kunne opnå point på baggrund afsupplerende sprogkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2.Side 56

Regeringen og Dansk Folkeparti finder endvidere, at udlændinge, som bosætter siguden for et udsat boligområde, bør belønnes. Der vil således kunne opnåssupplerende point, hvis den herboende ikke bor i et udsat boligområde, og det erhensigten, at ansøger og herboende skal flytte sammen på herboendes nuværendeadresse. Et udsat boligområde er et område, der opfylder betingelserne i § 51 b, stk.3 og 4, i lov om almene boliger (regler om kombineret udlejning)Tilsvarende vil ansøger kunne opnå supplerende point ved at have deltaget aktivt ien global humanitær organisation.Endvidere finder regeringen og Dansk Folkeparti, at det er vigtigt at sende et signalom betydningen af selvforsørgelse. Det er således helt afgørende, at udlændinge,som kommer til Danmark, ikke ligger det offentlige til last. Har en udlænding væretselvforsørgende i hjemlandet, vil det normalt kunne forudsættes, at dette også vilgøre sig gældende, når udlændingen kommer her til landet, og regeringen og DanskFolkeparti finder derfor, at selvforsørgelse i hjemlandet ligeledes skal værepointgivende.Pointene i det nye pointsystem er fastsat ud fra objektivt konstaterbare krav, såledesat det bliver let og overskueligt for den enkelte at se, hvordan pointene opnås. Detgør samtidig administrationen så enkel som mulig.Pointene gives efter følgende kriterier:Erhvervserfaring:40 point for almindelig fuldtidsbeskæftigelse i 2½ år ud af de seneste 3 år iDanmark eller i udlandet, eller60 point for kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2½ år ud af deseneste 3 år i udlandet eller80 point for kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2 år i DanmarkSproglige kvalifikationer50 point for at dokumentere enten dansk-, svensk- eller norskkundskaber påniveau svarende til studieprøven (C 1) eller40 point for at dokumentere enten engelsk-, tysk-, fransk-, ellerspanskkundskaber på niveau svarende til studieprøven (C 1)Færdiggjort uddannelse:40 point for at dokumentere at have færdiggjort en uddannelse i udlandet,som er på niveau med en dansk erhvervsakademi- eller enprofessionsbacheloruddannelse, eller

50 point for at dokumentere at have færdiggjort en erhvervsakademi- eller enprofessionsbacheloruddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau iDanmark, eller50 point for at have færdiggjort en bacheloruddannelse på et universitet iudlandet, som er på niveau med en dansk bacheloruddannelse, eller70 point for at dokumentere at have færdiggjort en bacheloruddannelse på etuniversitet eller en uddannelse på et tilsvarende niveau i Danmark eller på etuniversitet, der er anerkendt som blandt de 20 bedste i verden, eller80 point for at dokumentere at have færdiggjort en PhD eller enkandidatuddannelse på et universitet i udlandet, som er på niveau med endansk PhD eller kandidatuddannelse, eller120 point for at dokumentere at have færdiggjort en PhD eller enkandidatuddannelse på et universitet eller en uddannelse på et tilsvarendeniveau i Danmark eller på et universitet, der er anerkendt som blandt de 20bedste i verden.

Supplerende point – maksimalt 20 point i alt:20 point for at dokumentere danskkundskaber på niveau svarende til Prøve iDansk 2 (B1-B2)20 point for at dokumentere enten engelsk-, tysk-, fransk- ellerspanskkundskaber på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2)20 point hvis ansøger ikke bosætter sig i et udsat boligområde10 point for aktiv deltagelse i en global humanitær organisation10 point for selvforsørgelse (kan ikke kombineres med erhvervsarbejde)Det vil være tidspunktet for ansøgers indgivelse af ansøgningen omægtefællesammenføring, der vil være afgørende for, om en ansøger kan opnå point.Det nye pointsystem er indeholdt i forslaget til en ny § 9, stk. 15, jf. lovforslagets § 1,nr.2.4.1.1 ErhvervserfaringDet foreslås, at ansøgeren opnår 40 point for at dokumentere at have haft ordinærfuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for sidste 3 år i enten Danmark elleri udlandet.Med ordinær fuldtidsbeskæftigelse henvises til andre typer beskæftigelse endarbejde omfattet af den såkaldte positivliste, hvorved der forstås beskæftigelseinden for et erhverv, hvor der i Danmark er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der

stilles således ikke krav om, at ansøger skal have gennemført en uddannelse for atkunne opnå point på baggrund af erhvervserfaring.Det foreslås endvidere, at ansøger opnår 60 point for at dokumentere at have haftkvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2 år og 6 måneder inden for deseneste 3 år i udlandet.Det foreslås endvidere, at en ansøger, som ønsker ægtefællesammenføring med enherboende person, opnår 80 point for at dokumentere at have haft kvalificereterhvervserfaring (positivliste-job) i 2 år i Danmark.Ved kvalificeret erhvervserfaring forstås beskæftigelse inden for et erhverv, hvor deri Danmark er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Disse erhverv er omfattet afpositivlisten. Positivlisten fremgår af udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk.Både for så vidt angår kvalificeret og ordinær fuldtidsbeskæftigelse skal der væretale om reel og lovlig beskæftigelse. Herudover er det et krav, at der efterhjemlandets standard dels er tale om fuldtidsbeskæftigelse, dels at beskæftigelsener udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.Det påhviler ansøger at dokumentere sin erhvervserfaring. En ansøger vil kunkunne opnå point på baggrund af én type beskæftigelse, og vil således højst kunneopnå 80 point på baggrund af beskæftigelse i Danmark omfattet af positivlisten.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1jf. lovforslagets § 1, nr. 9.2.4.1.2 Sproglige kvalifikationerDet foreslås, at en ansøger kan opnå 40 point for at dokumentere at have entenengelsk, tysk, fransk eller spanskkundskaber på et niveau svarende til studieprøven(dvs. C1).Det foreslås endvidere, at en ansøger, som ønsker ægtefællesammenføring med enherboende person, alternativt kan opnå 50 point for at dokumentere at have entendansk, svensk eller norsk kundskaber på et niveau svarende til studieprøven (dvs.C1).En ansøger kan alene opnå point for sprogkundskaber på C1-niveau for ét sprog.En ansøger, der f.eks. både måtte beherske dansk og engelsk på C1-niveau, vil

således opnå 50 point i alt, ligesom en ansøger, der f.eks. behersker fransk ogspansk på C1-niveau i alt vil kunne opnår 40 point.En udlænding, der har sprogkundskaber på C1-niveau kan forstå en bred vifte afkrævende, længere tekster og kan opfatte underforstået betydning. Man kanudtrykke sig flydende og spontant uden alt for tydeligt at lede efter et udtryk oganvende sproget fleksibelt og virkningsfuldt til sociale, uddannelsesmæssige ogfaglige formål. Man kan endvidere producere en klar, velstruktureret og detaljerettekst om komplekse emner.Sprogkravet til de videregående uddannelser i Danmark er normalt C1 (svarende tilstudieprøven). På nuværende tidspunkt er anerkendte prøver i ALTE-regi samtanerkendte engelskprøver i USA (TOEFL), Australien og New Zealand (IELTS)godkendt som dokumentation for sprogfærdigheder på C1-niveau.En oversigt over prøver, som kan godkendes som dokumentation forsprogfærdigheder på C1-niveau, vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk. Derhenvises til bemærkningerne til bestemmelsen.Såfremt en ansøger taler et af de nævnte sprog som sit modersmål, vildokumentation for, at ansøger også behersker dette sprog på C1-niveau bådemundtlig som skriftligt kunne være, at ansøger har bestået en uddannelse ihjemlandet f.eks. svarende til en dansk gymnasieuddannelse, der somstudieprøven, vil være adgangsgivende til de videregående uddannelser.Det påhviler ansøgere at dokumenteres sin sprogkundskaber.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2,jf. lovforslagets § 1, nr. x

2.4.1.3 Færdiggjort uddannelseEn ansøger kan opnå point på baggrund af uddannelse. Denne uddannelse skalvære færdiggjort for, at ansøger kan opnå point, herunder ved at alle afsluttedeeksaminer er bestået. Der stilles således krav om bestået eksamen.Det foreslås, at en ansøger, som ønsker ægtefællesammenføring med enherboende person, kan opnå 40 point for at dokumentere at have afsluttet enuddannelse i udlandet svarende til niveauet for en dansk erhvervsakademi- eller enprofessionsbacheloruddannelse. Tilsvarende gælder for en gennemført uddannelsei udlandet svarende til niveauet for en dansk diplomingeniøruddannelse.Side 60

Det foreslås endvidere, at en ansøger alternativt kan opnå 50 point for atdokumentere at have afsluttet en erhvervsakademi- eller enprofessionsbacheloruddannelse eller en uddannelse på et tilsvarende niveau iDanmark. Dette vil således f.eks. kunne omfatte en gennemførtdiplomingeniøruddannelse..Erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser ogdiplomingeniøruddannelse udbydes på erhvervsakademier, professionshøjskoler,ingeniørhøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i henhold tilUndervisningsministeriets regler herom.Det foreslås endvidere, at en ansøger alternativt kan opnå 50 point for atdokumentere at have afsluttet en bacheloruddannelse på et udenlandsk universitet,som er på niveau med en dansk bacheloruddannelse, og som ikke ligger på top 20over verdens bedste universiteter.Det foreslås endvidere, at en ansøger alternativt kan opnå 70 point for atdokumentere at have afsluttet en bacheloruddannelse på et universitet eller enuddannelse på et tilsvarende niveau i Danmark, eller på et universitet som ligger påtop 20 over verdens bedste universiteter, jf. nedenfor. En ansøger kan f.eks. opnå70 point for at have færdiggjort en bacheloruddannelse eller uddannelse påbachelorniveau under Kulturministeriet eller dets uddannelsesinstitutioner.Det foreslås endvidere, at en ansøger alternativt kan opnå 80 point for atdokumentere at have afsluttet en PhD- eller en kandidatuddannelse på etudenlandsk universitet, som ikke ligger på top 20 over verdens bedste universiteter.Det foreslås endelig, at en ansøger på baggrund af uddannelse alternativt kan opnå120 point for at dokumentere at have afsluttet en PhD- eller en kandidatuddannelsepå et universitet eller en uddannelse på et tilsvarende niveau i Danmark, eller på etuniversitet som ligger på top 20 over verdens bedste universiteter.En ansøger vil ikke kunne opnå point fra mere et af de nævnte uddannelseskriterier.En ansøger vil f.eks. ikke kunne opnå 50 point ved afslutte en bacheloruddannelse iudlandet og dernæst yderligere 80 point ved at tage en kandidatgrad på et andetudenlandsk universitet, ligesom en ansøger f.eks. ikke vil kunne opnå det dobbelteantal point ved at tage to forskellige bacheloruddannelser.Danske universiteter omfatter universiteter under universitetsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010, mens der ved top 20-listen over verdensbedste universiteter henvises til den rangliste, som Quacquarelli Symonds (QS)Side 61

udarbejder, og som Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet aktueltanvender.Andre danske uddannelsesinstitutioner, som ikke er omfattet af universitetsloven,kan f.eks. være uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Disse omfatter destatslige videregående uddannelsesinstitutioner, jf. Lov om videregåendekunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og Lov om Danmarksbiblitoteksskole.Det bemærkes, at EU-Kommissionen har igangsat udarbejdelsen af et nyt systemfor vurdering af videregående uddannelsesinstitutioner, ”U-Multirank”. Såfremtkommissionen afslutter dette arbejde, og regeringen herefter beslutter, at ”U-Multirank” skal benyttes i stedet for QS, vil denne beslutning medføre, atpointgivende top 20-universiteter efter det foreslåede pointsystem, vil væreuniversiteter på ”U-Multirank-listen”.Det påhviler ansøger at dokumentere sin uddannelse og uddannelsessted.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 3,jf. lovforslagets § 1, nr. 9.2.4.1.4 Øvrige supplerende pointDet foreslås, at en ansøger kan supplerende de ovennævnte point med op tilyderligere 20 point i alt efter nærmere fastsatte kriterierDet foreslås således, at en ansøger, som ønsker ægtefællesammenføring med enherboende person, kan opnå supplerende 20 point for at dokumentere at havedanskkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (dvs. B1-B2).Det foreslås, at en ansøger, som ønsker ægtefællesammenføring med enherboende person, alternativt kan opnå 20 point for at dokumentere at have at haveenten engelsk, tysk, fransk eller spanskkundskaber på et niveau svarende til Prøve iDansk 2 (dvs. B1-B2).En udlænding, der har sprogkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2,forventes at kunne indgå i samtale om en lang række dagligdags emner, som haralmen karakter, f.eks. om familieforhold og arbejde, klare enkle indkøbssituationerog kunne samtale med skolens personale om sit barns skolegang, når sproget erforholdsvis enkelt. Desuden kan man give udtryk for sine synspunkter og begrundedem, når emnet har dagligdags karakter.

Udlændingen kan læse tekster på et niveau, som svarer til f.eks. enkle artikler igratisaviser, og skrive forståelige breve om enklere emner.En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 2, forventes at kunne varetage faglærtog ufaglært arbejde og at kunne tage del i visse kompetencegivende uddannelser,f.eks. grundkursus til social- og sundhedsuddannelser (SOSU) samt fagligeefteruddannelser.Prøve i Dansk 2 skønnes at svare til engelskniveauet i folkeskolens 9. klasse.En ansøger vil kunne højst opnå supplerende point for ét yderligere sprog ud overde i enten stk. 2 nævnte sprog på C1-niveu. Det vil sige, at en ansøger kan opnåyderligere 20 point for andre sprogkundskaber i et sprog, såfremt ansøger haropnået point efter et andet af de i stk. 2 nævnte sprog. En ansøger vil f.eks. ikkekunne opnå 20 point for at have engelskkundskaber på B2-niveau, såfremt ansøgerogså har opnået 50 point for at beherske engelsk på C1-niveau. En ansøger vil ejheller kunne opnå 20 point på baggrund af engelskkundskaber og dernæstyderligere 20 point for franskkundskaber, hvis begge er på B2-niveau.Det foreslås, at en ansøger, som ønsker ægtefællesammenføring, kan opnå 20point for ikke at bosætte sig i et udsat boligområde. Et boligområde anses som etudsat boligområde, hvis boligområdet er omfattet af de såkaldte regler omkombineret udlejning.Den nærmere afgrænsning af, hvilke områder der er omfattet af reglerne omkombineret udlejning, er fastsat i § 51 b, stk. 3 og 4, i lov om almene boliger.Bestemmelsen indebærer, at reglerne om kombineret udlejning kan findeanvendelse i områder, hvor der er en høj andel af personer uden forarbejdsmarkedet. Der kan dels være tale om områder (fysisk sammenhængendealmene afdelinger), hvor der bor mindst 1.000 beboere i afdelingerne tilsammen, oghvor mindst 40 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelingerne tilsammen erudenfor arbejdsmarkedet, dels være tale om områder, hvor der bor mindst 5.000beboere i afdelingerne tilsammen, og hvor mindst 30 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelingerne tilsammen er udenfor arbejdsmarkedet.Socialministeriet beregner og offentliggør hvert år (1. oktober) en liste over områder,hvor reglerne om kombineret udlejning kan finde anvendelse. På baggrund af denneliste kan Socialministeriet tillige udarbejde en liste over berørte postadresser. Denneliste over berørte postadresser vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk.Det vil være tidspunktet for ansøgers indgivelse af ansøgningen omægtefællesammenføring, der vil være afgørende for om en ansøger kan opnå pointSide 63

Socialministeriets liste over boligområder, der kan anvende kombineret udlejningden 1. oktober 2010, gælder, indtil Socialministeriet den 1. oktober 2011 offentliggøren ny liste.Det foreslås, at en ansøger, som ønsker ægtefællesammenføring, alternativt kanopnå 10 point for at dokumentere aktiv deltagelse i en global humanitærorganisation.De globale humanitære organisationer, hvori aktiv deltagelse kan give point, er somudgangspunkt organisationer, som er medlem af en af tre følgendeparaplyorganisationer på det humanitære område. Det drejer sig om henholdsvisICVA (international Council of Voluntary Agencies); Inter Action og VOICE, som måanses som toneangivende på området.ICVAer en paraplyorganisation for humanitære organisationer, der samarbejdermed FN, og er beliggende i Geneve. Medlemskab af ICVA er åben for internationaleNGO’ere, som har aktiviteter i mindst to lande, internationale sammenslutninger oginternationale eller nationale grupperinger af NGO’ere. Aktuelt ses der at væreomkring 70 medlemmer. Listen over medlemmer kan ses ICVA’s hjemmeside påwww,icva.ch.Inter Actioner en paraplyorganisation for humanitære organisationer i USA. Der sesaktuelt at være over 180 medlemmer, som samlet har aktiviteter over hele verdenenrettet mod fattige og udsatte områder. Listen over medlemmer kan findes påInterAction’shjemmeside: www.interaction.org.VOICEer en paraplyorganisation for humanitære organisationer, der samarbejdermed EU. Der ses aktuelt at være 83 medlemmer, som alle er europæiskeorganisationer. Listen over medlemmer kan findes på VOICE’s hjemmeside:www.ngovoice.org.En organisations medlemskab af én af de nævnte paraplyorganisationer vil ikke sigselv være udslagsgivende for, at aktiv deltagelse for denne organisation også kangive point til ansøger. Det vil være en forudsætning, at der er tale om en humanitærorganisation, som tager udgangspunkt i demokratiske værdier, således atdeltagelsen i en sådan organisation kan styrke ansøgeren til bedre at kunne indgå idet danske fællesskab og grundlæggende værdier, normer og principper.Ved aktiv deltagelse forstås frivilligt, ulønnet arbejde jævnligt gennem mindst 1 år.Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om aktiv deltagelse. Selvemedlemskabet af eller donation af penge til organisationerne er ikke tilstrækkeligt.Det kræves ikke, at ansøgeren fortsat er aktivt deltagende i organisationen på detSide 64

tidspunkt, hvor opholdstilladelse kan gives. Endvidere kræves det ikke, atansøgeren har deltaget aktivt i samme organisation jævnligt gennem 1 år.Det påhviler ansøger at dokumentere, at pågældende har deltaget aktivt i en af deorganisationer, der er medlemmer af en de ovennævnte paraplyorganisationer.Ansøgeren kan dokumentere at have deltaget aktivt i organisationsarbejde vedf.eks. at fremlægge en udtalelse fra organisationen, som udlændingen har deltagethos.Det foreslås tillige, at en ansøger, som ønsker ægtefællesammenføring, kan opnå10 point for at dokumentere at have været selvforsørgende i hjemlandet.Der kanikke opnås point på baggrund af både selvforsørgelse og erhvervserfaring.Det påhviler ansøgeren at dokumentere at have været selvforsørgende ihjemlandet.En ansøger vil højst kunne opnå 20 supplerende point i alt. En ansøger, derdokumenteret behersker f.eks. fransk på B2-niveau, og dermed opnår 20supplerende point, vil således ikke kunne opnå yderligere supplerende point vedf.eks. ikke at bo i udsat boligområde eller ved at have været selvforsørgende.Ansøger skal selv dokumentere at opfylde betingelserne for at opnå point:Ansøgeren vil samtidig blive forpligtet til på tro og love at erklære, at vedkommendeopfylder pointkravet, og at vedkommende har fremlagt fornøden dokumentationherfor. Erklæringen skal afgives til Udlændingeservice i forbindelse med, atudlændingen søger om ægtefællesammenføring. Udlændingeservice vil herefterlægge erklæringen til grund ved behandlingen af sagen. Erklæringen vil væretilgængelig på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk.Hvis en ansøger har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifaldestrafansvar, jf. straffelovens § 161. En ansøger, der har opnået sin opholdstilladelsepå baggrund af urigtige oplysninger eller svig, vil tillige kunne få sin opholdstilladelseinddraget, jf. henholdsvis udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 2, nr. 1.2.4.2Skærpelse af indvandringsprøven

ægtefællesammenførte, og til at blive integreret i det danske samfund. Modsat måudlændinge, der ikke kan bestå en prøve i dansk og danske samfundsforhold,antages at have meget vanskeligt ved at gennemføre integrationsforløbet og bliveintegreret i Danmark.Regeringen finder imidlertid ligeledes, at den gældende indvandringsprøve ikke itilstrækkelig grad understøtter den foreslåede moderniseringen afægtefællesammenføringsreglerne og det øgede fokus på ansøgersintegrationsrelevante kvalifikationer.I forlængelse af, at det fremadrettet bliver ansøgere, som besidder et vist kendskabtil Danmark og det danske sprog, der ægtefællesammenføres her i landet, finderregeringen, at niveauet for indvandringsprøvens sprogdel skal hæves i forhold til detniveau, som indvandringsprøven har i dag.

Forslaget vil om skærpelse af det sproglige niveau vil ikke omfatte udlændinge medopholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. Disse vil således fortsat skulle beståindvandringsprøven på det gældende niveau ved ansøgning om forlængelse afopholdstilladelsen.Ved at skærpe dansksprogniveauet i indvandringsprøven for ansøgere omægtefællesammenføring understøttes den foreslåede modernisering afægtefællesammenføringsreglerne bedst muligt. Formålet er således at styrke denenkelte udlændings muligheder for en vellykket og hurtig integration i det danskesamfund.Indvandringsprøven er fortsat et supplement til den danskuddannelse og detintroduktionsprogram, der gives her i landet. Prøven medvirker til at sikre, at denenkelte udlænding, der ønsker opholdstilladelse i Danmark, på et tidligt tidspunkttager ansvaret for sin egen integration, og at den pågældende kan dokumentere athave motivation til og et ønske om at blive en del af det danske samfund.Den skærpede indvandringsprøveskal som udgangspunkt alle udlændinge, dersøger om opholdstilladelse med henblik på ægtefællesammenføring.

Dette svarer til, hvad der i dag gælder for den gældende indvandringsprøve.De nærmere regler om indvandringsprøven er fastsat i bekendtgørelse nr. 1251 af4. november 2010. Denne vil af integrationsministeriet blive ændret i fornødentomfang i forhold til det skærpede sprogprøvenieau.Der vil fortsat i overensstemmelse med gældende praksis være mulighed for at sebort fra betingelser for ægtefællesammenføring, hvis der foreligger særlige grunde.Dette gælder ligeledes for betingelsen om en bestået skærpet indvandringsprøve.Der henvises til afsnit 2.4.2.4 om dispensationsadgang, herunder forholdet tilDanmarks internationale forpligtelser.2.4.2.1.Tidspunkt for aflæggelse af den skærpede indvandringsprøve

Udlændinge, der i forvejen opholder sig lovligt i Danmark, f.eks. i kraft af etbesøgsvisum, og som har indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring, vilfortsat kunne vælge at aflægge prøven, før Udlændingeservice har vurderet, at deøvrige betingelser er opfyldt. Det vil for disse udlændinge være deres eget valg, omde vil aflægge prøven, inden Udlændingeservice har vurderet, om udlændingen eromfattet af kravet om en bestået skærpet indvandringsprøve, og hvorvidt de øvrigebetingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, eller om de vil vente med evt. ataflægge prøven til Udlændingeservices afgørelse foreligger. Hvis udlændingenvælger at aflægge prøven, og Udlændingeservice efterfølgende meddeler afslag påægtefællesammenføring med henvisning til, at en anden betingelse ikke er opfyldt,eller Udlændingeservice vurderer, at udlændingen ikke er omfattet af kravet om enbestået indvandringsprøve, vil udlændingen ikke få det betalte gebyr forprøveaflæggelsen tilbage. Dette svarer til, hvad der i dag gælder forindvandringsprøven.Hvis udlændingen ikke har bestået prøven, inden Udlændingeservice har vurderet,at de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, og at udlændingener omfattet af kravet om en bestået skærpet indvandringsprøve, skal udlændingenbestå prøven indenfor en bestemt frist. Dette svarer til, hvad der i dag gælder forindvandringsprøven.

Når udlændingen har bestået den skærpede indvandringsprøve, og kravet omsikkerhedsstillelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, er opfyldt, skal udlændingen ogden herboende ægtefælle på tro og love erklære, at betingelserne forægtefællesammenføring fortsat er opfyldt.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger i en tro og love erklæring, vil denpågældende kunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens § 161. En ansøger, der haropnået sin opholdstilladelse på baggrund af urigtige oplysninger eller svig, vil tilligekunne få sin opholdstilladelse inddraget, jf. henholdsvis udlændingelovens § 19, stk.1, nr. 1, og § 19, stk. 2, nr. 1.

Hvis Udlændingeservice har vurderet, at samtlige øvrige betingelser forægtefællesammenføring (bortset fra kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse) eropfyldt, og der er grundlag for at udstede et eventuelt nødvendigt visum, kanudlændingen indrejse i Danmark for at aflægge den skærpede indvandringsprøve.Udlændinge, der søger om ægtefællesammenføring fra udlandet, vil normalt efterudlændingelovens § 4 a, stk. 2, få meddelt et visum til Danmark af kortere varighed(normalt 4 uger), hvorefter Udlændingeservice, når udlændingen er indrejst, oplyserudlændingen om udlændingens frist for at aflægge og bestå den skærpedeindvandringsprøve og samtidig tillader, at udlændingen opholder sig her i landetunder færdigbehandlingen af ægtefællesammenføringssagen. Det sikres herved, atfristen for at aflægge prøven løber fra udlændingens indrejse i Danmark og ikke fradatoen for visummets gyldighed, hvor udlændingen kan befinde sig uden forDanmark. Dette vil fortsat være gældende ved den skærpede indvandringsprøve.Det bemærkes, at det ved at fastsætte en kort gyldighedsperiode for visummetsikres, at udlændingene retter henvendelse til Udlændingeservice straks efterindrejsen i Danmark for at sikre sig bevis for processuelt ophold.Det bemærkes endvidere, at det ved at fastsætte en frist på 3 måneder, regnet fraindrejsen, for beståelse af den skærpede indvandringsprøve: sikres, at udlændinge,der ikke består prøven indenfor fristen på 3 måneder – der svarer til den almindeligegyldighedsperiode for et visum – skal udrejse, idet Udlændingeservice i sådannetilfælde vil meddele afslag på ægtefællesammenføring og i den forbindelsefastsætte en udrejsefrist.Hvis Udlændingeservice ved udløbet af fristen for at bestå den skærpedeindvandringsprøve ikke har modtaget underretning fra de af Udlændingeserviceudpegede censorer om, at udlændingen har bestået prøven, vil UdlændingeserviceSide 68

Formålet med den skærpede indvandringsprøve er at styrke den enkelteudlændings mulighed for en vellykket og hurtig integration i det danske samfund.Der kan dispenseres fra kravet om en bestået skærpet indvandringsprøve e, hvissærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod, atkravet stilles. Dette forudsættes administreret i overensstemmelse med gældenderet.Der henvises til afsnit 2. 1 om udlændingelovens § 9, stk. 2.Regeringen finder endvidere, at kravet om en bestået skærpet indvandringsprøveikke bør stilles, hvis det ud fra udlændingens kvalifikationer er helt åbenbart, atudlændingen allerede har et grundlæggende kendskab til det danske sprog og detdanske samfund. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor udlændingen i en længereårrække har opholdt sig i Danmark i kraft af et andet opholdsgrundlag og taget envideregående uddannelse i Danmark. Der vil således kunne dispenseres fra kravetom den skærpede indvandringsprøve, hvis udlændingen har haft opholdstilladelse iDanmark i mindst 5 år og har sådanne danskkundskaber, som er tilstrækkelige til atopfylde danskprøvekravet i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse, dvs. hvis udlændingen kan dokumentere at besiddedanskkundskaber svarende til Prøve i Dansk 2.Dette svarer til, hvad der i dag gælder for indvandringsprøven.Herudover vil visse grupper af udlændinge i medfør af associeringsaftalen mellemEF og Tyrkiet af 12. september 1963 være undtaget fra kravet om gebyrbetaling forden skærpede indvandringsprøve, men ikke i forhold til kravet om at bestå prøven.Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol (vedtaget i1972) samt Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som i 1980 blev vedtaget indenfor rammerne af denne aftale. Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholderstandstill-klausuler, der indebærer et forbud mod at vedtage nye begrænsningerinden for visse områder.Side 69

Det følger således af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, at de kontraherendeparter afholder sig fra indbyrdes at indføre nye restriktioner, der hindreretableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Af artikel 13 iafgørelse nr. 1/80 følger det, at Fællesskabets medlemsstater og Tyrkiet ikke måindføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelsefor arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte landes områder haropnået opholds- og arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgivning.I forbindelse med ikrafttrædelsen af den nuværende indvandringsprøve den 15.november 2010, blev det vurderet, at kravet om indvandringsprøve og betaling afgebyr herfor ikke kan stilles over for udlændinge, der søger om familiesammenføringmed en herboende tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv som arbejdstager,selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder.Denne vurdering blev foretaget på baggrund af EU-domstolens domme i sagerne T.Sahin (dom af 17. september 2009, C-242/06) og Kommissionen modNederlandene (dom af 29. april 2010, C-92/07).Efter EU-domstolens afsigelse af dom i de forenede sager Toprak m.fl. (dom af 9.december 2010, C-300/09 og C-301/09) blev der foretaget en yderligere analyse afEU-domstolens praksis i sager vedrørende associeringsaftalen mellem EF ogTyrkiet og stand still-klausulerne i tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80.Som en konsekvens af denne analyse, er det vurderingen, at stand still-klausulerneikke hindrer, at der vedtages nye foranstaltninger for familiesammenføring til tyrkiskestatsborgere. Kravet om en bestået skærpet indvandringsprøve kan derfor stillesogså over for udlændinge, der søger om familiesammenføring med en herboendetyrkisk statsborger.Der er fortsat vurderingen, at et krav om gebyrbetaling for aflæggelse af enindvandringsprøve ved ansøgning om ægtefællesammenføring med en herboendetyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændigerhvervsdrivende eller tjenesteyder, vil være i strid med stand still-klausulerne itillægs-protokollens artikel 41, stk. 1, og afgørelse nr. 1/80 artikel 13, hvis gebyret eruforholdsmæssigt højere i forhold til det gebyr, som under lignendeomstændigheder kræves af EU-borgere.Der henvises til EU-domstolens praksis i sagerne T. Sahin (dom af 17. september2009, C-242/06) og Kommissionen mod Nederlandene (dom af 29. april 2010, C-92/07).

Dommenes resultater må fortolkes således, at familiemedlemmer til i Danmarkøkonomisk aktive tyrkiske statsborgere efter omstændighederne ikke kan opkrævesgebyrer, der ikke normalt pålægges familiemedlemmer, der familiesammenføresmed herboende EU-borgere.Da der i Danmark ikke opkræves gebyr for behandlingen af sager vedrørende EU-borgere og deres familiemedlemmer, er det vurderingen, at der ikke kan stilles kravom betaling af gebyr for aflæggelse af en indvandringsprøve over for udlændinge,der søger om familiesammenføring med en herboende tyrkisk statsborger, der erøkonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder.Familiemedlemmer til i Danmark økonomisk aktive tyrkiske statsborgere er såledesikke fritaget fra kravet om at bestå den skærpede indvandringsprøve, men de skalikke betale gebyr for at aflægge prøven.I forhold til vurderingen af, om den herboende tyrkiske statsborger kan anses forøkonomisk aktiv som arbejdstager i afgørelse nr. 1/80’s forstand, skal der ifølge EU-domstolens faste praksis tages udgangspunkt i fortolkningen afarbejdstagerbegrebet i EU-retten.Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags faktiske omstændigheder, omen person kan betragtes som arbejdstager i EU-rettens forstand. Det er afgørende,om der er tale om udøvelsen af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurderingen af,om der er tale om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der vægt på, at denpågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennesanvisninger.Beskæftigelse, der fremstår som et rent marginalt supplement, er udelukket fraanvendelsesområdet, idet reglerne om fri bevægelighed for arbejdstagere alene ermøntet på at garantere den fri bevægelighed for personer, der udøver økonomiskaktivitet. Den omstændighed, at den pågældende som led i arbejdsforholdet kunarbejder ganske få timer, kan være et holdepunkt for, at den udøvede beskæftigelsekun er et rent marginalt supplement. Det er derfor normalt en betingelse, at der ertale om beskæftigelse i minimum 10-12 timer ugentligt.Betingelsen om, at der normalt skal foreligge 10-12 timers ugentlig beskæftigelse, erbaseret på EU-domstolens praksis, jf. dommen Kempf (C-139/85) og dommenMegner og Scheffel (C-444/93). EU-domstolen har i dommen Genc (C-14/09)fastslået, at kriterier såsom ret til betalt ferie, løn under sygdom, arbejdsforholdetstidsmæssige udstrækning, samt om man er dækket af en overenskomst, skal indgå iden samlede konkrete vurdering af, om et arbejdsforhold, hvor det ugentlige timetalikke overstiger 10-12 timer, er reelt og faktisk.Side 71

Der kan ikke ved vurderingen fastsættes en nedre grænse for, hvor længearbejdsforholdet skal vare.EU-domstolen har i dommen Franca Ninni-Orasche (C-413/01) fastslået, at entidsbegrænset kontrakt på 10 ugers arbejde var tilstrækkelig til, at der var tale om enarbejdstager i EU-rettens forstand. Sagen vedrørte uddannelsesstøtteområdet, ogder blev på baggrund heraf udstedt en vejledning til kommunerne for, hvornår enperson skal anses som arbejdstager. Vejledningen vedrører ansættelsesforhold, derpå forhånd er aftalt til at have en kort varighed. I vejledningen er fastsat entidsgrænse på 10 uger i sådanne sager. Det understreges dog, at der i hvert enkelttilfælde skal foretages en konkret vurdering. En person, som har en tidsubegrænsetansættelse, men som ophører med arbejdet efter mindre end 10 uger, vil efteromstændighederne kunne opfylde betingelserne for at være arbejdstager i EU-rettens forstand, ligesom en person, der har arbejdet mere end 10 uger, ikke altid vilopfylde betingelserne, f.eks. fordi der er tale om en beskæftigelsesform, der har etså lidet omfang, at det fremstår som et rent marginalt supplement.Vurderingen af, om betaling af gebyr for den skærpede indvandringsprøve skalfraviges for ansøgere, der indgiver ansøgning om familiesammenføring med tyrkiskestatsborgere, der er økonomisk aktive som arbejdstagere, selvstændigerhvervsdrivende eller tjenesteydere, vil være baseret på de oplysninger, derfremgår af udlændingemyndighedernes registre, og de oplysninger, der er afgivet iforbindelse med ansøgningen. Ansøger og den herboende vil i ansøgningsskemaetblive vejledt om at afgive de til brug for vurderingen fornødne oplysninger.2.4.2.4.Den skærpede indvandringsprøves indhold og aflæggelse i praksis

Den skærpede indvandringsprøve skal – som efter den gældendeindvandringsprøve – indeholde en prøve i viden om Danmark og det danskesamfund (herefter vidensprøve) samt en prøve i dansk (herefter sprogprøve). Kravettil niveauet for sprogprøvedelen vil skulle forhøjes fra A1-minus til A2-niveau, jf.nedenfor.Der er til brug for forberedelse af den gældende indvandringsprøve udarbejdet enuddannelsespakke, som bl.a. indeholder en film om Danmark. Etableringen af denskærpede indvandringsprøve, hvor niveauet for og indholdet i sprogprøven ændres iforhold til den gældende indvandringsprøve, betyder, at dele afforberedelsesmaterialet vil blive ændret.

Den praktiske aflæggelse af den skærpede indvandringsprøve vil foregå på sammemåde som den gældende indvandringsprøve. Der vil være tale om en mundtligprøve, der er understøttet af en it-løsning, og hvor prøven optages og efterfølgenderettes af beskikkede censorer. Prøven kan tages løbende, ligesom der er løbendetilmelding.Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter er efter udbud udpeget som operatør iforhold til afvikling af den gældende indvandringsprøve i perioden frem til april 2013.Operatørens opgaver omfatter bl.a. tilmelding, betaling, id-kontrol, afvikling den it-understøttede prøve og kontakt til censorer.Udlændingeservice vil træffe - som for den gældende indvandringsprøve - denformelle afgørelse om, hvorvidt prøven er bestået. Dette sker på baggrund afbedømmelse fra beskikkede censorer.Det forudsættes som hidtil, at udlændingen selv tager ansvaret for at opnå denødvendige færdigheder og dermed selv beslutter, hvordan han eller hun vilforberede sig.

Da det fremadrettet bliver ansøgere, som besidder integrationsrelevantekvalifikationer, og som allerede har et vist kendskab til Danmark samt det danskesprog, der ægtefællesammenføres her i landet, finder regeringen, at niveauet forden skærpede indvandringsprøves sprogprøve skal hæves tilsprogfærdighedsniveauet: A2 i forhold til den gældende indvandringsprøvessprogfærdighedsprøveniveau: A1-minus.Efter sprogfærdighedsniveauet A2 kan en udlænding forstå sætninger og hyppigtanvendte udtryk, der omhandler forhold af umiddelbar betydning Det kaneksempelvis være meget basale informationer om personlige og familiære forhold,indkøb, lokal geografi og beskæftigelse. Udlændingen vil også kunne kommunikere iukomplicerede og rutineprægede situationer, der kræver en enkel og direkteudveksling af information om velkendte og rutineprægede forhold, ligesomudlændingen med enkle udtryk kan beskrive sider af sin baggrund og sit nærmiljøSide 73

Driften af og administrationen i tilknytning til den skærpede indvandringsprøvegebyrfinansieres. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for indvandringsprøven.Gebyret skal gå til at dække personale- og øvrige løbende driftsudgifter,administration og vedligeholdelse af de nødvendige faciliteter i Udlændingeservice.Gebyret for prøven vil blive fastsat ud fra et skøn over de samlede udgifter tilafholdelse af prøven, hvilket omfatter udgifter til prøveafholder, betaling af censorer,andre udgifter til censorer, betalingsadministration, it-licenser og udgifter til it-support. I opgørelsen af omkostningerne indgår desuden afledtesagsbehandlingsudgifter, herunder Udlændingeservices omkostninger i forbindelsemed prøven og Integrationsministeriets klagesagsbehandling.Gebyret vil blive fastsat ud fra et treårigt skøn over udgifter og antal tilmeldte.Gebyret for at tage den skærpede indvandringsprøve fastsættes iprøvebekendtgørelsen.Dette svarer til, hvad der i dag gælder for indvandringsprøven.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.2.5.Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser2.5.1. Relevante internationale forpligtelser på ægtefællesammenføringsområdetDen primære internationale konvention vedrørende retten til familiesammenføringsamt muligheden for regulering heraf er Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention (EMRK).Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- ogfamilieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i etdemokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghedeller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for atbeskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder ogfriheder, jf. artikel 8, stk. 2.

Hertil kommer, at staten efter omstændighederne har en positiv forpligtelse til atsikre en effektiv opfyldelse af rettighederne efter artikel 8. Sondringen mellemnegative og positive forpligtelser under artikel 8 er imidlertid ikke skarp, ligesom denikke nødvendigvis bliver afgørende for udfaldet af den konkrete vurdering. I beggesituationer må der foretages en vurdering af hensynet til den enkelte set i forhold tilretten til at kontrollere udlændinges indrejse m.v., jf. f.eks. Gül mod Schweiz (dom af19. februar 1996) og I.M. mod Holland (afgørelse af 25. marts 2003).Artikel 8 indebærer således ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har anerkendt det almindeligeinternationale princip om, at det enkelte land har en generel kompetence til atkontrollere udlændinges adgang til ophold i landet. Kompetencen skal dog benyttesmed respekt af bl.a. artikel 8 i konventionen.Det følger af EMDs praksis, at et afslag på familiesammenføring skal stå i rimeligtforhold til de formål, afslaget skal varetage. Denne proportionalitetsafvejningforetages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer,herunder om det er proportionalt at henvise ægtefællerne til at udøve familielivet i etandet land. Efter EMDs praksis vil der således i særlige tilfælde ikke kunne nægtesfamiliesammenføring.I EMD’s proportionalitetsafvejning lægges der bl.a. vægt på tidspunktet foretableringen af familielivet, herunder om ægteskabet er indgået på et tidspunkt, hvorægtefællerne ikke kunne have en berettiget forventning om at få tilladelse til atoptage familielivet i det pågældende land, samt herboendes og ansøgers tilknytningog familieforhold til værtshjemlandet kontra ansøgers hjemland. Domstolen serendvidere på årsagen til den adskillelse, der ønskes tilendebragt, herunder omdenne skyldes de pågældendes eget valg. Omstændighederne ved etableringen ogudbygningen af familielivet har således betydning bl.a. under hensyn til, omægtefællerne på tidspunktet for etableringen af familielivet kunne have en berettigetforventning om familiesammenføring.Det følger endvidere af EMD´s praksis, at hvis ægtefællernes kendskab til reglernefor familiesammenføring indebærer, at de er bekendt med, at det er usandsynligt, atde vil få familiesammenføring, vil dette tale imod, at staten har en positiv forpligtelsetil beskytte familielivet, jf. Pejcinoski mod Østrig (afgørelse af 23. marts 1999),ligesom det forhold, at ægtefællerne har præsenteret deres familieliv som et ”faitaccompli” over for værtslandet, idet ansøger er indrejst uden opholdstilladelse ogefter indrejsen ansøger om opholdstilladelse på baggrund af det udøvede familieliv,vil tale imod, at staten har en positiv forpligtelse til at beskytte deres familieliv, jf.Chandra mod Holland (afgørelse af 13. maj 2003).Side 75

Der lægges endvidere vægt på, om det herboende familiemedlem har mulighed forat tage ophold sammen med det udenlandske familiemedlem i det andet land. EfterEMD’s praksis tillægges det meget stor betydning, hvis der er uoverstigeligehindringer for, at familielivet kan udøves i det andet land, jf. f.eks. Afonso og Antoniomod Holland (afgørelse af 8. juli 2003). I denne sag havde manden dog haftopholdstilladelse i Holland frem til det tidspunkt, hvor han fik statsborgerskab underhenvisning til forholdene i hjemlandet, men forholdene i hjemlandet var påtidspunktet for hans ægtefælles ansøgning om ægtefællesammenføring ikkelængere til hinder for, at familien kunne udøve familielivet i hjemlandetEMRK sikrer således ikke en ret til at vælge, i hvilket land et familieliv skal optages.En pligt for landet til at tillade familiesammenføring vil som udgangspunkt kunforeligge, hvis parterne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor denherboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tageophold.Herudover vil en henvisning af et ægtepar til at leve som familie i et andet land i heltsærlige øvrige tilfælde kunne virke så belastende for det herboende familiemedlem,at dette vil kunne sammenlignes med et indgreb i retten til et familieliv i strid medEMRK, såfremt familiesammenføring ikke tillades. Dette kunne f.eks. være i tilfælde,hvor den herboende har et handicap eller lider af alvorlig sygdom, og hvor det måanses for sandsynliggjort, at herboendes tilstand eller livsvilkår vil blive mærkbartforværret, såfremt familielivet skal udøves i ansøgers hjemland. Generelle dårligereøkonomiske og sociale vilkår i ansøgers hjemland kan dog ikke i sig selv føre til, atder meddeles opholdstilladelse, herunder f.eks. at der ikke er samme frie adgang tilhospitaler og behandlingstilbud som i Danmark eller behandling er forbundet medøkonomiske udgifter.Efter artikel 14 i EMRK skal rettigheder i henhold til konventionen beskyttes udenforskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller andenoverbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.Efter artikel 5 i FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskriminationmå der ikke ske diskrimination på grund af race, hudfarve, national eller etniskoprindelse.Efter artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder er allemennesker lige for loven og berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogenforskelsbehandling.

Endelig indeholder Verdenserklæringen om menneskerettigheder i artikel 16, stk. 1,en bestemmelse, hvorefter den enkelte uden begrænsninger af racemæssige,nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har ret til at gifte sig og stifte familie.Erklæringen er ikke bindende for medlemsstaterne.Det følger af artikel 1 i FN’s Handicapkonvention, at personer med handicap ifølgekonventionen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektueleller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kanhindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeretlidelse, der angiver en langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner,som f.eks. syn, hørelse, lammelser, hjerneskade m.v. Endvidere kan en person, derlider af posttraumatisk stress, konkret blive anset for at være en person medhandicap, hvis den posttraumatiske stress efter en konkret og individuel vurderinghar karakter af en langvarig funktionsnedsættelse.Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN’s Handicapkonvention følger det ligeledes, atdeltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form fordiskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt atdeltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap.Artikel 17 og 23 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder beskytterretten til respekt for blandt andet familielivet. Ligeledes artikel 10 i FN’s konventionom økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse konventioner anerkenderingen ret til familiesammenføring, men kan efter omstændighederne indirekte føre tilen beskyttelse af en sådan ret. Det antages, at heller ikke disse bestemmelserindeholder en videre beskyttelse end EMRK artikel 8.Artikel 11 i FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination modkvinder tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på barsel, og i øvrigt er ierhverv. Perioder med f.eks. barsel og omsorgsdage inden for rammerne af etansættelsesforhold, indgår i beregningen af beskæftigelseskravet, således at derses bort fra fravær af disse årsager.2.5.2.Lovforslaget set i forhold til Danmarks internationale forpligtelser

med artikel 14 i EMRK, jf. artikel 8. Dette gælder, uanset at der herved opstillesforskellige krav for ægtefællesammenføring for forskellige grupper af herboendeægtefæller.Dette skal samtidig ses i sammenhæng med, at tidligere betingelser for opnåelse aftidsubegrænset opholdstilladelse ikke på tilsvarende måde som i dag sikrer, at denherboende udlænding er en aktiv medborger, som har været selvforsørgendegennem flere år, herunder ved f.eks. at have bestået Prøve i Dansk 2 samt enmedborgerskabsprøve og ved at have haft en længerevarende og aktuelarbejdsmarkedstilknytning på tidspunktet for meddelelsen. Herboende udlændinge,som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter tidligere regler,har således kunnet opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på andre og merelempelige vilkår, hvilket også har som konsekvens, at de lettere kan opfylde dengrundlæggende betingelse om at have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre årfor at kunne få ægtefællesammenføring.Det er således en uens situation, der foreligger, alt efter om den herboende harskullet opfylde de gældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelse ellertidligere gældende regler. Regeringen finder derfor, at forslaget sikrer, at herboendeudlændinge som udgangspunkt stilles lige i forhold til muligheden for at opnåægtefællesammenføring.En herboende udlænding, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter degældende regler, har allerede skulle opfylde betingelserne herfor, og vil derfor ikkepå ny skulle dokumentere opfyldelse af disse krav ved en senere ansøgning omægtefællesammenføring, når denne udlænding har haft tidsubegrænsetopholdstilladelse i tre år.Det fremgår endvidere af forslaget, at overførslen af betingelserne fortidsubegrænset opholdstilladelse også skal gælde for herboende udlændinge medenten flygtninge- eller beskyttelsesstatus, som ellers ikke skal opfylde betingelsenomtidsubegrænsetopholdstilladelseitreårforatkunnefåægtefællesammenføring. De vil således på lige fod med andre udlændinge skulleopfylde disse betingelser for at kunne få ægtefællesammenføring, såfremt de entenendnu ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse eller har fåettidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler. Udlændinge medflygtninge- eller beskyttelsesstatus ligestilles således med andre herboendeudlændinge i forhold til betingelserne for ægtefællesammenføring.Det skal i den forbindelse bemærkes, at betingelserne for ægtefællesammenføring,herunder betingelserne fra tidsubegrænset opholdstilladelse, kun kan stilles, hvisden herboende flygtning eller udlænding med beskyttelsesstatus har mulighed for atSide 78

udøve sit familieliv med ansøger i et andet land. Kravene fraviges således generelt,hvis f.eks. den herboende med opholdstilladelse som flygtning eller medbeskyttelsesstatus, som er gift med en person fra sit hjemland, ikke kan tage opholdi hjemlandet, hvor den pågældende risikerer forfølgelse, dødsstraf eller at bliveunderkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf.artikel 8 i EMRK. Der henvises til afsnit 2.5.3.For så vidt angår det forhold, at der stilles forskellige betingelser forægtefællesammenføring til herboende ægtefæller med og uden dansk indfødsret,således at herboende udlændinge, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelseefter reglerne før lovændringen i maj 2010, foruden at skulle have hafttidsubegrænset opholdstilladelse i tre år, fremover ligeledes skal opfylde kraveneefter lovændringen i maj 2010, for at kunne blive ægtefællesammenført, bemærkes,at Højesteret i U 2005. 2086 H vurderede, om det kunne anses forkonventionsstridigt,atderblevopstilletforskelligebetingelserforægtefællesammenføring baseret på statsborgerskab. Sagen vedrørte, hvorvidt detvar i strid med EMRK artikel 14, jf. EMRK artikel 8, at det daværendetilknytningskrav ikke blev stillet over for danske statsborgere, men kun over forherboende udlændinge. Højesteret fastslog i den forbindelse, at forskelsbehandlingpå grundlag af indfødsret ikke er i strid med diskriminationsforbuddet i artikel 14 iEMRK sammenholdt med artikel 8 og henviste i den forbindelse ligeledes til EMDsdom af 28. maj 1985 i sagen Abdulaziz, Cabales og Balkandali mod UK,præmisserne 84-86.Der kan i den forbindelse endvidere henvises til U. 2010.1035 H. Den konkrete sagomhandlede det gældende tilknytningskrav, hvorefter personer med danskindfødsret også er omfattet af tilknytningskrav, medmindre de har haft danskindfødsret i 28 år. Spørgsmålet var, om 28-års reglen kunne anses for at være i stridmed EMRK artikel 14, jf. artikel 8, da der sondres imellem, i hvor lang tid en personhar haft dansk indfødsret, og om dette således var diskrimination mod tidligereudenlandske statsborgere, som ikke er født med dansk indfødsret, men først senerehar erhvervet dette f.eks. som voksne.Højesterets flertal anfører bl.a. i dommen, at efter ”Menneskerettighedsdomstolenspraksis har en person ikke en ubetinget ret til i sit hjemland at blive familiesammenført meden udlænding, idet der også i forhold til statsborgere kan tages tilknytningsforhold ibetragtning. Det er ikke i sig selv konventionsstridigt, hvis en stat i sin lovgivningforskelsbehandler mellem grupper af statsborgere i relation til muligheden for at blivefamiliesammenført med en udlænding i statsborgerlandet”.

Højesterets flertal henviser endvidere i sine præmisser til, at:”I almindelighed vil detvære sådan, at en 28-årig, der har haft dansk indfødsret fra fødslen, vil have en større reeltilknytning til Danmark og indlevelse i det danske samfund, end en 28-årig, der – som B –først som ung eller voksen har fået forbindelse til det danske samfund. Dette gælder også forde danske statsborgere, der – f.eks.i forbindelse med uddannelse eller arbejde – har opholdtsig i udlandet i en kortere eller længere periode. Efter vores opfattelse bygger 28 – års –reglen således på et objektivt kriterium, der må anses for sagligt begrundet i hensynet til atudpege en gruppe af statsborgere, der ud fra en generel betragtning har en sådan tilknytningtil Danmark, at det vil være uproblematisk at tillade familiesammenføring med en udenlandskægtefælle eller samlever her i landet, idet der normalt vil kunne ske en vellykket integration idet danske samfund.”

2.5.3. Administration af de foreslåede betingelserDet vil i hver enkelt sag altid og i overensstemmelse med hidtidig praksis skulleforetages en vurdering af ansøgningen i forhold til Danmarks internationaleforpligtelser.Hvis det lægges til grund, at den herboende ikke kan henvises til at udøve sitfamilieliv i ansøgers hjemland eller opholdsland, eller hvis det lægges til grund, atdet vil være i strid med EMRK artikel 8 at henvise den herboende til at udøvefamilielivet i et andet land, vil samtlige betingelser for ægtefællesammenføring blivefraveget.En herboende udlænding eller en ansøger, der som følge af handicap ikke er i standtil at opfylde en eller flere af de overførte betingelser for tidsubegrænsetopholdstilladelse eller opnå det tilstrækkelige antal point, vil i overensstemmelsemed Danmarks forpligtelser efter FNs handicapkonvention ikke skulle opfylde dissespecifikke krav. Det vil dog kun være de konkrete betingelser, som den herboendeudlænding eller ansøger grundet sit handicap eller f.eks. på grund af kronisk elleralvorlig sygdom ikke kan opfylde, der vil blive undtaget fra. Andre krav, som ikkerelaterer sig til udlændingens handicap, vil således skulle opfyldes, medmindre derherudover kan være grundlag for at fritage herfor på baggrund af andrekonventionsforpligtelser, herunder efter en proportionalitetsbetragtning, jf. EMRKartikel 8.

I forhold til vurderingen efter artikel 8 i EMRK, kan der således ikke sluttes fra, atden herboende på grund af f.eks. et handicap eller kronisk sygdom er undtaget fraat opfylde en eller flere af de overførte betingelser for tidsubegrænsetopholdstilladelse til, at den herboende ikke kan henvises til at udøve familielivet iansøgers hjemland uanset sit handicap eller sygdom.Omvendt kan der dog heller ikke sluttes ud fra f.eks. det forhold, at en herboendeperson, uanset om denne måtte have dansk indfødsret eller ikke, har kunnet bevareen beskæftigelsesmæssig tilknytning til arbejdsmarkedet, at den herboende så kanhenvises til at udøve familielivet i ansøgers hjemland. Der vil altid ioverensstemmelse med gældende praksis skulle foretages en konkretproportionalitetsafvejning heraf, herunder om herboendes forhold omkring sithandicap eller sygdom vil ændre sig så væsentlig i negativ retning ved at skulleudøve sit familieliv med ansøger i ansøgers hjemland, at ansøger bør meddelesopholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført. Det kunne eksempelvisvære tilfældet, hvis den herboende person har en kronisk sygdom, som f.eks.medicinsk kan behandles eller kontrolleres i Danmark, men at de samme eller andrerelevante behandlingsmuligheder ikke er tilgængelige i ansøgers hjemland, og hvoren henvisning til at udøve familielivet i ansøgers hjemland, derfor vil medføre envæsentlig forværring af herboendes helbredsmæssige forhold.Det forhold, at lægeadgang og -behandling er mere begrænset eller vanskeligtilgængelig, eller at prisen for eventuel medicin og behandling er dyrere i ansøgershjemland end i Danmark, vil som udgangspunkt ikke kunne føre til fravigelse afbetingelserne for ægtefællesammenføring, da den herboende ikke hermed kananses for at være afskåret fra at få den fornødne behandling. Tilsvarende vil væreudgangspunktet, hvis herboendes sygdomsforhold er kroniske og/ellerbehandlingsmuligheder i Danmark i øvrigt må anses for udtømte, herunder hvis deralene gives lindrende medicin eller behandling, som tilsvarende er tilgængelig iansøgers hjemland. Det vil således fortsat skulle afgøres efter en konkret vurdering,om det kan anses for proportionalt at henvise den herboende til at udøve sitfamilieliv i ansøgers hjemland. Denne vurdering vil i overensstemmelse medgældende praksis skulle ske på grundlag af indhentelse af nærmere oplysninger omden konkrete og aktuelle behandling i Danmark samt om behandlingsmulighederm.v. i ansøgers hjemland – typisk indhentet via de danske repræsentationer.Vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at fravige betingelserne forægtefællesammenføring, jf. artikel 8 i ERMK, forudsættes i øvrigt administreret ioverensstemmelse med hidtidig praksis.

For så vidt angår opfyldelse af de overførte betingelser for tidsubegrænsetopholdstilladelse, vil disse kunne fraviges enkeltvis på grund af herboendes særligeforhold eller situation.Der vil f.eks. kunne ske fravigelse af de foreslåede betingelser i § 9, stk. 12, nr. 1 og2, hvor der som udgangspunkt ikke kan meddeles ægtefællesammenføring, hvisden herboende har begået alvorlig kriminalitet, i tilfælde, hvor den idømte straf liggerlangt tilbage i tid, og hvor den herboende ikke efterfølgende har begået nykriminalitet. Det vil bl.a. skulle indgå i en proportionalitetsafvejning heraf, hvornården herboende begik det eller de strafbare forhold, om den herboende ægtefælle udover den straf, som er omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 12, nr. 1 og2, efterfølgende har været idømt fængselsstraf betinget eller ubetinget, omægteskabet er indgået før eller det strafbare forhold, herunder om ægtefællerne kanantages at have en berettiget forventning om, at familielivet kan udøves i Danmark,ligesom det kan indgå, om den herboende har fået tidsubegrænset opholdstilladelseefter den idømte fængselsstraf i overensstemmelse med eventuelt tidligeregældende regler i udlændingeloven om fastsatte karenstider, eller har begået de(t)strafbare forhold efter opnåelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, nr. 4, vil skulle ses i sammenhæng medden gældende betingelse i udlændingelovens § 9, stk. 5, da disse to bestemmelsersom udgangspunkt har samme anvendelsesområde. Efter begge bestemmelsersindhold vil det forhold, at den herboende ægtefælle har modtaget offentlig hjælpefter lov om aktiv socialhjælp eller integrationsloven inden for de sidste tre år, somudgangspunkt indebære, at der skal meddeles afslag på ægtefællesammenføring.Bestemmelserne indeholder dog visse forskelle. Udlændingelovens § 9, stk. 5,finder som udgangspunkt anvendelse i alle tilfælde af ægtefællesammenføring,uanset om den herboende ægtefælle har dansk indfødsret eller efter hvilketregelsæt, den herboende har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse.Udlændingelovens § 9, stk. 5, omfatter endvidere modtagelse af offentlig hjælpinden for sidste tre år forud for afgørelsestidspunktet, mens den foreslåedebestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 4, omfatter modtagelse af offentlighjælp inden for de sidste tre år forud for ansøgningstidspunktet. Efterudlændingelovens § 9, stk. 5, undtages dog offentlig hjælp i form af enkeltståendeydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret tilforsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder istedet herfor. Såfremt den offentlig modtagne ydelse må anses for bagatelagtig ogikke direkte er relateret til forsørgelse, vil modtagelsen af en sådan offentlig ydelseinden for de sidste tre år, således ikke afskære den herboende fraægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 5. Dette er ikke tilfældet

for den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 4, der erundtagelsesfri.Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, nr. 4, vil således have selvstændigbetydning ved siden af udlændingelovens § 9, stk. 5, i de situationer, hvor enherboende udlænding har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de tidligeregældende regler, og hvor den herboende inden for de sidste tre år fraansøgningstidspunktet har modtaget en offentlig ydelse, som må anses for at værehjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikkedirekte er relateret til forsørgelse.Det vil således skulle indgå i en proportionalitetsafvejning i forhold til § 9, stk. 12, nr.4, om den karenstid på tre år, der opstår på baggrund af den modtagne offentligeydelse, kan anses for proportional i forhold til baggrunden for modtagelsen af denoffentlige ydelse. Det vil i den forbindelse skulle indgå, om det må have ståetudlændingen klart, at modtagelsen af ydelsen kunne få betydning for enægtefællesammenføringssag. Det vil samtidig også skulle indgå, at det følger af degældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelse, at en udlænding, som harmodtaget offentlige ydelser inden for de sidste tre år forud for afgørelsestidspunktet,ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, før der er forløbet tre år, ogdermed også som udgangspunkt vil skulle vente en periode, før der kan opnåstidsubegrænset opholdstilladelse og dernæst yderligere tre år, før der kan opnåsægtefællesammenføring.Der vil endvidere kunne være grundlag for at fravige betingelserne om aktuelfuldtidsbeskæftigelse, jf. § 9, stk. 12, nr. 7, hvis den herboende udlænding på grundaf længerevarende uddannelsesmæssig tilknytning ikke er i stand til opfyldebeskæftigelseskravet.Det kunne f.eks. være i tilfælde, hvor den herboende har opnået tidsubegrænsetopholdstilladelse som 18-årig, efter at være født og opvokset her i landet, ogefterfølgende har været i gang med at uddanne sig og fortsat aktuelt er iuddannelse. I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt kunne være uproportionaltat meddele afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til, at denherboende ikke har været i beskæftigelse i mindst 2 ½ år inden for de sidste tre år.Den herboende har således vedvarende dygtiggjort sig i forhold til arbejdsmarkedet,hvorfor det som udgangspunkt må anses for uproportionalt i forbindelse med enansøgning om ægtefællesammenføring, at den herboende skal afbryde sine studierog dernæst arbejde i mindst 2 ½ år, før ægtefællesammenføring kan ske, forudsatden herboende i øvrigt fortsat er studieaktiv. Det vil ikke som konsekvens herafsamtidig være udgangspunktet, at de øvrige integrationskrav også bør fraviges,f.eks. bestået Prøve i Dansk 2 eller ikke at have offentlig gæld.Side 83

Hvis den herboende på ansøgningstidspunktet er uden beskæftigelse, men i øvrigthar været i beskæftigelse umiddelbart før ansøgningens indgivelse, vil det somudgangspunkt ikke være uproportionalt, at der stilles krav om aktuel og vedvarendearbejdsmarkedstilknytning for at kunne opnå ægtefællesammenføring. Dette skalbl.a. ses i sammenhæng med, at den herboende ægtefælle også vil skulle opfylde etløbende krav om forsørgelse.Såfremt den herboende har været på barsel før ansøgningstidspunktet, følger det afFNs konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, at derved opgørelse over herboendes arbejdsmarkedstilknytning skal tages højde herfor.Hvis den herboende således efter endt barsel er vendt tilbage til sit tidligere jobforud for barslen, vil barselsperioden skulle medregnes i beskæftigelsesperioden.Hvis herboende er på barsel på tidspunktet for ansøgningens indgivelse, vil denafholdte barselsperiode tilsvarende skulle indgå i vurderingen, såfremt denherboende efter barsel skal vende tilbage til sin tidligere beskæftigelse.Såfremt den herboende er tilkendt førtidspension, vil den herboende i forbindelsemed ægtefællesammenføringssagen ikke skulle opfylde den foreslåedebestemmelse i § 9, stk. 12, nr. 7, om aktuel fuldtidsbeskæftigelse, mens de øvrigeoverførte betingelser som udgangspunkt fortsat skal opfyldes. Som udgangspunktvil en førtidspensionist således skulle opfylde en af de øvrige betingelser i denforeslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, nr. 8, uanset at pågældende på grund af sinførtidspensionering ikke kan opfylde betingelsen om aktuel fuldtidsbeskæftigelse imindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder, det vil sige enten betingelsen omenten at have færdiggjort en lang videregående uddannelse m.v. eller have beståetPrøve i Dansk 3. Dette vil dog ikke være tilfældet, hvis det må anses foruproportionalt i forhold til grundlaget for førtidspensionen at kræve, at denherboende skal dokumentere uddannelse eller yderligere danskkundskaber.Hvis den herboende udlænding på grund af et handicap ikke kan opfylde en ellerflere af de overførte gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, vildisse ligeledes skulle fraviges i det omfang, at den manglende opfyldelse skyldesden herboendes handicap, jf. FNs handicapkonvention Det kan navnlig værerelevant i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskrav eller til opfyldelse afsprogprøvekrav. Tilsvarende vil gælde, hvis den herboende lider af en kronisk elleralvorlig sygdom. Hvorvidt samtlige betingelser for ægtefællesammenføring vil skullefraviges på grund af den herboendes handicap vil dog afhænge af, om det samtidigmå anses for uproportionalt at henvise herboende til sammen med ansøger atudøve familielivet i et andet land, jf. EMRK artikel 8.

De angivne eksempler på, hvornår en eller flere af de overførte gældendebetingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse konkret kan fraviges, er ikkeudtømmende.Det er samtidig en grundlæggende betingelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.1, at en herboende udlænding, der ikke har opholdstilladelse som flygtning eller medbeskyttelsesstatus, skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mindst tre årfor at kunne få ægtefællesammenføring. Det bemærkes, at alle nye ansøgninger omtidsubegrænset opholdstilladelse indgivet fra og med den 26. marts 2010 vurderesefter de gældende betingelser.Såfremt den pågældende ikke opfylder denne betingelse, vil det efter praksis blivevurderet efter udlændingelovens § 9 c, stk.1, om der alligevel foreligger sådanneganske særlige grunde, at der alligevel bør meddeles opholdstilladelse. Dette vilvære tilfældet, hvis det må anses for at være i strid med Danmarks internationaleforpligtelser at henvise parret til at udøve deres familieliv i et andet land.Såfremt en udlænding har fået tidsubegrænset opholdstilladelse – uanset om det erefter tidligere gældende regler eller efter gældende regler – men endnu ikke har haftdenne i tre år, vil der således skulle foretages en vurdering af, om der kan meddelesopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i overensstemmelse medgældende praksis.Såfremt en herboende udlænding er blevet meddelt afslag på sin ansøgning omtidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende betingelser, vil der påtidspunktet for en ansøgning om ægtefællesammenføring også skulle foretages enproportionalitetsafvejning af, om årsagen til og konsekvensen af den manglendeopfyldelse af kravet om at have tidsubegrænset opholdstilladelse i mindst tre år måanses for uforholdsmæssigt i forhold til ønsket om at opnå ægtefællesammenføring iDanmark.Dette kunne navnlig være tilfældet, hvis den herboende udlænding helt er afskåretfra nogen siden at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. de gældendebetingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, f.eks. hvis den pågældende eridømt fængselsstraf af mindst 1 år og 6 måneders varighed, men at dennekriminalitet på tidspunktet for ansøgningen om ægtefællesammenføring ligger langttilbage i tid, og udlændingen i øvrigt ikke har begået kriminalitet siden. Der vilsåledes skulle foretages en tilsvarende proportionalitetsvurdering som i densituation, hvor en herboende udlænding, der har opnået tidsubegrænsetopholdstilladelse efter tidligere gældende regler, ikke kan opfylde de overførtebetingelser fra tidsubegrænset opholdstilladelse om ikke at have begået alvorligkriminalitet, jf. ovenfor. I givet fald vil ansøgningen om ægtefællesammenføring iSide 85

stedet skulle vurderes efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Som udgangspunkt vilsamtlige de øvrige betingelse for ægtefællesammenføring forsat skulle stilles,medmindre den herboende udlænding i øvrigt ikke kan henvises til udøve sitfamilieliv med ansøger i et andet land.Såfremt den herboende udlænding har fået afslag på tidsubegrænsetopholdstilladelse, fordi den pågældende f.eks. har haft ophold her i landet i underfire år, eller på grund af kriminalitet har fået fastsat en karenstid, inden denpågældende kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, vil udgangspunktet fortsatskulle være, at den herboende vil skulle have haft tidsubegrænset opholdstilladelse imindst tre år for at kunne opnå ægtefællesammenføring. Der vil således aleneskulle gives opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk.1, hvis der foreliggersådanne ganske særlige grunde, at parret ikke bør henvises til at udøve deresfamilieliv i et andet land. Tilsvarende vil gælde i situationer, hvor udlændingen harfået afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse på grund af f.eks. manglendeopfyldelse af danskprøvekrav, der ikke kan tilskrives et handicap hos denherboende, eller f.eks. såfremt den herboende har opbygget en gæld til detoffentlige, som pågældende fortsat må vurderes at have mulighed og evne for at fåafviklet.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 15, at der skal stilles krav omopfyldelse af pointkravet, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet tilfamiliens enhed, taler derimod. Udgangspunktet vil derfor være, at såfremtherboende kan henvises til at udøve familielivet med ansøger i ansøgers hjemland,vil ansøger skulle opnå de fastsatte point for at kunne opnåægtefællesammenføring. Det fornødne antal point skal være optjent påansøgningstidspunktet.Betingelsen om ansøgers opnåelse af point vil dog herudover konkret kunnefraviges, hvis f.eks. ansøger har et handicap, som indebærer, at ansøger ikke harmulighed for at opnå det krævede antal point for at kunne opnåægtefællesammenføring Såfremt ansøger på grund af sit handicap ikke kan opnåpoint inden for enten erhvervserfaring, uddannelse eller sprogkundskab, vilbestemmelsen blive administreret således, at der helt vil blive dispenseret fraansøgers opnåelse af point. De øvrige betingelser for ægtefællesammenføring vilikke kunne fraviges grundet ansøgers handicap, men vil alene kunne fraviges,såfremt den herboendes forhold tilsiger dette.Der vil herudover ikke blive stillet krav over for en ansøger om opnåelse af point,hvis ansøgeren på grund af f.eks. sit køn eller sin religion sammenholdt med degenerelle forhold i ansøgers hjemland reelt er afskåret fra at kunne optjene point,f.eks. hvis en kvindelig ansøger generelt i sit hjemland må anses for afskåret fra atSide 86

opnå beskæftigelse eller uddannelse på grund af generelt accepteredesamfundsnormer eller strukturer i ansøgers hjemland, hvad enten disse er formeltvedtaget ved lov eller mere må anses som samfundsstyrende normer. Tilsvarendevil gælde, hvis en ansøger tilhørende en etnisk minoritet eller et religiøst mindretalreelt er afskåret fra f.eks. at kunne videreuddanne sig.Hvis et fravalg af f.eks. skolegang/uddannelse primært skyldes ansøgers familiesvalg, herunder på grund af manglende økonomiske resurser, eller den manglendebeskæftigelse alene bunder i lokale kulturelle forhold eller økonomiske forhold,mens andre fra samme gruppe defineret ud fra køn, religion m.v. eller som i øvrigtmå anses for at være i en sammenlignelig situation ikke er afskåret fra uddannelseeller beskæftigelse, vil der som udgangspunkt skulle stilles krav om opnåelse afpoint for ansøger.For så vidt angår forslagene om at hæve beløbet for den gældende økonomiskesikkerhedsstillelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, samt at skærpe det gældendetilknytningskrav, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7, er der i begge tilfælde tale enjustering af gældende betingelser, som ikke er i modstrid med Danmarksinternationale forpligtelser. Muligheden for at fravige disse betingelser forudsættesikke ændret, og den hidtidige praksis vil således fortsat være gældende. Derhenvises herved til afsnittene herom om gældende ret – afsnit 2.1. om henholdsvisudlændingelovens § 9, stk. 4, og § 9, stk. 7.3.Forslag om skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejseforbud

Når en udlænding meddeles et indrejseforbud, kan det bl.a. skyldes, at denpågældende har begået kriminalitet her i landet eller har opholdt sig her udentilladelse. Ved indrejseforbuddet tilkendegives det, at den pågældende ikke ervelkommen her i landet og ikke må tage ophold her, så længe indrejseforbuddet stårved magt.Regeringen finder, at det helt uacceptabelt, at udlændinge forsøger at indrejse iDanmark i strid med et indrejseforbud eller tilhold. Det gælder særligt igentagelsestilfælde og uanset årsagen til indrejsen.Det foreslås derfor, at strafmaksima for overtrædelse af et indrejseforbud eller ettilhold forhøjes fra 2 års fængsel til 3 års fængsel, og at det ved straffensfastsættelse skal betragtes som en skærpende omstændighed, hvis der foreligger etgentagelsestilfælde.Det forudsættes med forslaget, at indrejse i strid med et indrejseforbud eller ettilhold i 1. gangstilfælde normalt skal straffes med ubetinget frihedsstraf fra 10 dageSide 87

og op til 2 måneder. I 2. gangstilfælde skal en overtrædelse af udlændingelovens§ 59 b normalt straffes med ubetinget frihedsstraf fra 2-4 måneder og i 3.gangstilfælde med ubetinget frihedsstraf i mere end 4 måneder.Strafudmålingen i de enkelte sager vil fortsat bero på domstolenes konkretevurdering af alle sagens omstændigheder, og de angivne strafpositioner vil såledeskunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der foreligger yderligereskærpende henholdsvis formildende konkrete omstændigheder.Straffastsættelsen efter § 59 b skal afgøres efter en konkret vurdering, hvor samtligesagens omstændigheder inddrages, herunder det almindeligeproportionalitetsprincip.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. X.4.4.1Initiativer på studieområdetGældende ret

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 6, kan integrationsministeren fastsætte nærmereregler om meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, der er optaget på enuddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution i Danmark.Reglerne om meddelelse af opholdstilladelse til udenlandske studerende findes ibekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- ogarbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen), som ændret vedbekendtgørelse nr. 296 af 14. april 2009.Det følger af § 6 i studiebekendtgørelsen, at en opholdstilladelse som studerende erbetinget af, at udlændingen er optaget på den uddannelse eller det kursus, dersøges opholdstilladelse til.Det følger af § 9 i studiebekendtgørelsen, at der ikke kan gives opholdstilladelsesom studerende, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke erat studere i Danmark.Ved vurderingen heraf kan der blandt andet indgå oplysninger om udlændingenssprogkundskaber, jf. § 9, nr. 1.De danske repræsentationer i udlandet vurderer i forbindelse med indgivelse afansøgningen om opholdstilladelse på grundlag af studier, om ansøgeren skalindkaldes til et interview med henblik på test af sprogkundskaber. I en række landeSide 88

er modtagelse af en ansøgning om opholdstilladelse dog udlagt til private aktører.Endvidere kan Udlændingeservice anmode repræsentationerne om at gennemføreen sådan test Dette er dog kun en mulighed i lande, hvor Danmark har enrepræsentation og således ikke i de lande, hvor Danmark er repræsenteret ved etandet lands repræsentation.Det følger af § 7, stk. 1, i studiebekendtgørelsen, at en opholdstilladelse somstuderende er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egnemidler, stipendium, studielån eller lignende. I praksis vil det sige, at den studerendeskal dokumentere at have ca. 4.200 kr. til rådighed pr. måned.Kravet om dokumentation for selvforsørgelse gælder ikke, hvis udlændingenansøger om opholdstilladelse med henblik på studier ved en videregåendeuddannelse, og den pågældende har betalt den påkrævede studieafgift foruddannelsen, så længe studieafgiften mindst udgør betaling for første semester afuddannelsen.Selvforsørgelseskravet kan dokumenteres ved hjælp af udskrift fra bankkonto i egetnavn, bankerklæring i eget navn, dokumentation for stipendiemidler, studielån ellerlignende.Stipendiemidler dækker som udgangspunkt over både statsstipendier og privatestipendier. Det afgørende er således ikke, om et konkret stipendium er af privat ellerstatslig karakter, men om Udlændingeservice i forbindelse med behandlingen af denstuderendes ansøgning finder at kunne lægge til grund, at stipendiet har en sådankarakter, at det kan anses for at opfylde selvforsørgelseskravet. Det vil f.eks. værenår et stipendium er givet af en privat dansk eller udenlandsk virksomhed, hvorimodet stipendium givet af et af ansøgerens familiemedlemmer normalt ikke vil være atanse for et stipendium i § 7, stk. 1’s forstand.Hvis et stipendium (statsligt eller privat) dækker en del af forsørgelseskravet, skalUdlændingeservice kun kræve dokumentation for den del af forsørgelsen, som ikkeer dækket af stipendiet. Den studerende skal således dokumentere det fuldeforsørgelseskrav, men dette kan godt ske ved, at den studerende har fået etstipendium, som dækker en del af forsørgelseskravet, mens resten af beløbet (op tildet fulde forsørgelseskrav) dokumenteres på anden vis.I forhold til studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at enstuderende, som ansøger om opholdstilladelse for at følge en videregåendeuddannelse, ikke skal dokumentere egen forsørgelse, hvis vedkommende har betaltden påkrævede studieafgift for uddannelsen, og den erlagte studieafgift mindstudgør betaling for første semester af uddannelsen, er det afgørende for, om denSide 89

studerende er omfattet af § 7, stk. 2, 2. pkt., at den studerende rent faktisk har betaltden påkrævede studieafgift, og at denne mindst udgør betaling for første semesteraf uddannelsen. Det har i den forbindelse ingen betydning, om pengene hidrører fraet stipendium eller ej.4.2Forslag om at indføre krav om aflagt sprogtest som dokumentation forden studerendes engelskkundskaberNår en udenlandsk studerende søger om optagelse på en danskuddannelsesinstitution, vurderer uddannelsesinstitutionen, om udlændingen opfylderbetingelserne for optagelse, herunder om den pågældende har det fornødnesproglige niveau til at følge uddannelsen.Universiteterne og de højere læreanstalter kræver allerede i dag som hovedregel, aten udenlandsk studerende forud for optagelse dokumenterer sine sprogkundskaberved fremlæggelse af en anerkendt sprogtest. Er der tale om enudvekslingsstuderende, garanterer hjemuniversitetet dog som hovedregel forsprogniveauet. Andre uddannelsesinstitutioner anvender også sprogtest somdokumentation for sprogkundskaber, men det er ikke et systematisk krav.For at forhindre, at udenlandske studerende, der har opholdstilladelse i Danmarkmed henblik på at følge en uddannelse, hvor undervisningssproget er engelsk, mensom alligevel ikke kan svare på selv simple spørgsmål på engelsk, når de antræffesaf danske myndigheder, foreslås det, at der indføres et formelt krav om atobjektivisere testningen af de udenlandske studerendes sprogkundskaber sombetingelse for opnåelse af opholdstilladelse som studerende.Sprogtest skal ved hjælp af en score angive udlændingens engelskniveau. Der skalvære tale om en officielt anerkendt sprogtest, f.eks. IETLS.Det forslås derfor at objektivisere testningen af de udenlandske studerendessprogkundskaber således, at en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag afstudier fremover betinges af, at udlændingen fremlægger dokumentation for aflagtsprogtest, der ved hjælp af en score angiver udlændingens engelskniveau.Kravene til en udlændings sprogfærdigheder varierer alt efter hvilken uddannelse,der søges opholdstilladelse til. Således skal der stilles højere krav til en udlænding,som ønsker at studere på et universitet, end til en udlænding, som ønsker at følge etforløb på en folkehøjskole.Integrationsministeriet vil i samarbejde med Undervisningsministeriet,Videnskabsministeriet, Kulturministeriet og Økonomi- og ErhvervsministerietSide 90

fastlægge hvilke sprogniveauer og sprogprøver, der kan dokumentere fornødneengelsksprogkundskaber til de forskellige uddannelsesniveauer, som udenlandskestuderende i dag kan søge om opholdstilladelse med henblik på deltagelse i. Detforventes, at dette arbejde vil kunne være færdigt ved udgangen af 2011.Udvekslingsstuderende fra et universitet, hvor hjemuniversitetet indestår for detsproglige niveau, gæstestuderende, der tager en del af deresuniversitetsuddannelse i Danmark, og hvor hjemuniversitetet ligeledes indestår fordet sproglige niveau samt udenlandske studerende, der har engelsk sommodersmål, er ikke omfattet af dokumentationskravet.Det vil endvidere blive fastlagt hvilke sprogniveauer og sprogprøver, der kandokumentere fornødne dansksprogkundskaber til at følge en uddannelse, hvorundervisningssproget er dansk.4.3Forslag om at indføre krav om oprettelse af spærret konto i en danskbank som dokumentation for den studerendes selvforsørgelseBankudskrifter fra udenlandske banker giver et øjebliksbillede af, at denudenlandske studerende har tilstrækkelige midler til at være selvforsørgende underopholdet i Danmark. Det er ofte erfaringen, at pengene er lånt af familie eller vennereller eventuelt af en agent, og at pengene returneres kort efter, at udskriften ellererklæringen er udleveret. Desuden har dokumenter fra nogle landes banker ringevaliditet, da kontoudskrifter er behæftet med stor usikkerhed eller f.eks. på grund afudbredt korruption og lignende. Disse forhold medfører en høj sandsynlighed for, atde økonomiske midler ikke er tilgængelige for udlændingen på det tidspunkt, hvorden pågældende meddeles opholdstilladelse som studerende i Danmark.For i højere grad at sikre, at det alene er reelle udenlandske studerende medtilstrækkelige midler, der søger om opholdstilladelse som studerende i Danmark,foreslås det at skærpe selvforsørgelseskravet ved at ændre formen, hvorpå enudenlandsk studerende kan dokumentere selvforsørgelse, samt ved at hævestørrelsen på det krævede beløb. Det forslås derudover at udvide kredsen afudenlandske studerende, som skal opfylde selvforsørgelseskravet.Det foreslås således at ændre selvforsørgelseskravet, så det fremover bliver enbetingelse for meddelelse af opholdstilladelse som studerende, at udlændingenfremlægger dokumentation for at have oprettet en spærret konto i en dansk bankmed et beløb svarende til den årlige sats før skat for SU for udeboende på envideregående uddannelse). Kontoen skal være etableret med en løbende udbetalingpå 1/12 af beløbet (aktuelt 5.486 kr.) hver måned. En udlænding uden dansk cpr-nr.

vil kunne oprette en dansk bankkonto ved fremsendelse af farvekopi af pas ogeventuelt kørekort.Dokumentation for oprettelse af en spærret konto i en dansk bank skal indsendessammen med ansøgningen om opholdstilladelse som studerende.Uanset opholdets varighed skal udlændingen maksimalt dokumentere et beløbsvarende til et års SU for udeboende og minimum et beløb svarende til 1/12 af denårlige SU-sats for hver måned, den pågældende skal opholde sig i Danmark somstuderende. Dvs. har udlændingen ansøgt om opholdstilladelse som studerende foren periode på 6 måneder, skal den pågældende dokumentere et beløb på mindst32.916 kr. med en månedlig udbetaling på 5.486 kr.En udenlandsk studerende har fortsat mulighed for at sikre sin forsørgelse gennemstipendium eller studielån ved at indsætte midlerne på en spærret dansk bankkonto.Udbetales stipendiet eller studielånet i månedlige rater, kan dokumentation herforudgøre hel eller delvis dokumentation for selvforsørgelseskravetDet foreslås, at det skærpede selvforsørgelseskrav som i dag skal omfatteudlændinge, der ansøger om opholdstilladelse med henblik på deltagelse i etadgangsgivende kursus i forbindelse med en videregående uddannelse, i en grund-eller ungdomsuddannelse, og i et ophold på folkehøjskoler eller lignende.Det foreslås endvidere, at selvforsørgelseskravet udvides til også at omfatteudlændinge, der ansøger om opholdstilladelse med henblik på deltagelse i enerhvervsakademiuddannelse, uanset om den pågældende har betalt denpåkrævede studieafgift.Udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse med henblik på deltagelse i enprofessionsbacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse, og som harbetalt den påkrævede studieafgift for uddannelsen, er ikke omfattet af det skærpedeforsørgelseskrav, så længe afgiften mindst udgør betaling for første semester afuddannelsen..Forslaget omfatter endvidere ikke udlændinge, der ansøger om opholdstilladelsesom udvekslingsstuderende.Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.5.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige[udfyldes senere]Side 92

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, AkademikernesCentralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International, Boligselskabernes Landsforening,Børnerådet, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederiforening, Danner, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DanskIndustri, Dansk Missionsråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, DanskRetspolitisk Forening, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverforening,Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne,Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd,Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den DanskeEuropabevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det DanskeAkademi, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,Erhvervsakademi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland,Erhvervsakademi Nordøst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest,Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, Erhvervsakademiet CopenhagenBusiness, Familiestyrelse, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtninge Under Jorden,Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen afUdlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Højskolernes Sekretariat,Håndværksrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, KirkernesIntegrationstjeneste, KL, Fredsfonden, Kulturministeriets Rektorkollegium, KøbenhavnsErhvervsakademi, Københavns Kommune, Københavns Tekniske Skole, LandsforeningenAdoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn Toforældre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre, Landsorganisationen i Danmark,Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Niels Brock, Politiforbundet iSide 93

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil nr. 1Efter den foreslåede ændring af§ 9, stk. 1, nr. 1,vil det ikke længere være etufravigeligt krav for ægtefællesammenføring efter bestemmelsen, at ansøger ellerden herboende begge er over 24 år. Dette er en konsekvensændring af indførelsenaf det nye pointsystem for ansøger og skærpelse af betingelser for herboende, jf. deforeslåede betingelser i § 9, stk. 12-15, jf. lovforslaget § 1, nr. 9.Til nr. 2Efter den foreslåede ændring af§ 9, stk. 2, 2. pkt.,skal opholdstilladelse efter stk. 1,nr. 1 (som ægtefællesammenført), medmindre særlige grunde, herunder hensynet tilfamiliens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren har bestået enskærpet indvandringsprøve.Forslaget indebærer, at det gældende krav om at ansøger skal bestå enindvandringsprøve for at få ægtefællesammenføring skærpes i forhold til niveauetfor danskkundskaberne.Der kan dispenseres fra kravet om en bestået skærpet indvandringsprøve, hvissærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod, atkravet stilles, jf. Danmarks internationale forpligtelser. Dette forudsættesadministreret i overensstemmelse med gældende ret, jf. afsnit xx.Der vil endvidere kunne dispenseres fra kravet på baggrund af udlændingenskvalifikationer og forudgående ophold i Danmark. Der kan således dispenseres frakravet om familiesammenføringsprøven, hvis udlændingen har haft opholdstilladelsei Danmark i mindst 5 år og har sådanne danskkundskaber, der er tilstrækkelige til atopfylde danskprøvekravet i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse, dvs. hvis udlændingen kan dokumentere at besiddedanskkundskaber svarende til Prøve i Dansk 2.Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 2. pkt., er opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, 1.pkt., som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, medmindresærlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinget af, atde i § 9, stk. 2-17, nævnte betingelser er opfyldt.Henvisningen til § 9, stk. 2, betyder, at den foreslåede ændring af § 9, stk. 2,hvorefter opholdstilladelse som ægtefællesammenført efter § 9, stk. 1, nr. 1, somudgangspunkt er betinget af, at ansøgeren har bestået den skærpede

indvandringsprøve, tillige finder anvendelse i sager om ægtefællesammenføringefter § 9 c, stk. 1, 1. pkt.Kravet om en bestået indvandringsprøve stilles dog ikke, hvor en udlænding søgerom ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., sommedfølgende ægtefælle til en herboende udlænding med opholdstilladelse medhenblik på midlertidigt ophold, f.eks. opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelseefter § 9 a.Udlændinge, der i forvejen opholder sig lovligt i Danmark, f.eks. i kraft af etbesøgsvisum, og som har indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring, vilkunne vælge at aflægge den skærpede indvandringsprøve, før Udlændingeservicehar vurderet, om de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt.Udlændinge, der opholder sig udenfor Danmark under behandlingen afægtefællesammenføringssagen, vil skulle afvente, at Udlændingeservice har tagetstilling til, om de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring – bortset fra kravetom sikkerhedsstillelse – er opfyldt.Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 2, 3. pkt., at ministeren for flygtninge,indvandrere og integration fastsætter regler om prøven, herunder regler om, hvornårprøven anses for bestået, frist for aflæggelse og beståelse af prøven, regler omudpegning af prøveafholdere, om betingelser for at deltage i prøven, om opkrævningaf gebyr for at deltage i prøven, klagefrister samt om prøvens indhold oggennemførelse m.v.Bekendtgørelse nr. 1251 af 4.november 2010 om indvandringsprøven er udstedtmed hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse. Integrationsministeriet vilforanledige, at bekendtgørelsen ændres i fornødent omfang.Det er hensigten i bekendtgørelsen. også at fastsætte de nærmere regler for denskærpede indvandringsprøve, hvor mange spørgsmål, der skal besvares korrekt for,at prøven anses for bestået, hvem der kan fungere som prøveafholder, udpegningaf censorer, gebyr for deltagelse i prøven, og hvornår en klage over en afgørelseom, at den skærpede indvandringsprøve ikke er bestået, senest skal indgives,således at en hurtig sagsbehandling kan sikres. Det er endvidere hensigten atfastsætte en frist for, at udlændingen kan klage til Udlændingeservice om forholdhos prøveafholder i forbindelse med prøvetagningen.Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at når en udlænding, der hidtil ikkehar opholdt sig her i landet under ægtefællesammenføringssagens behandling, erindrejst i Danmark, skal udlændingen underrette Udlændingeservice herom,herunder fremlægge dokumentation for indrejsedatoen i Danmark.Side 96

Udlændingeservice vil herefter give udlændingen tilladelse til at opholde sig her ilandet under færdigbehandlingen af ægtefællesammenføringssagen. Dette fremgåraf udlændingelovens § 9, stk. 18.Det er dertil hensigten at fastsætte regler om, at Udlændingeservice i denforbindelse vil fastsætte en frist på 3 måneder, regnet fra udlændingens indrejse, forbeståelse af den skærpede indvandringsprøve, og hvornår udlændingen senest skalhave aflagt prøven inden for 3 måneders-fristen.Udlændingen skal senest gøre sidste forsøg på at bestå den skærpedeindvandringsprøve 75 dage efter indrejsen. De af Udlændingeservice udpegedecensorer vil dermed kunne nå at bedømme den aflagte prøve inden for 3 måneders-fristen. Udlændingeservice vil i forbindelse med fastsættelse af fristen på 3 månedervejlede ansøgere om, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at tage prøven, hvis derskal være mulighed for prøvetagning mere end én gang inden for de 3 måneder,samt de risici, der er forbundet med at aflægge prøven kort tid for fristens udløb,således at det ikke – ved et evt. negativt resultat – vil være muligt at aflægge prøvenpå ny.Det er hensigten, at ovennævnte frister også skal gælde for de udlændinge, der haropholdt sig her i landet under behandlingen af ægtefællesammenføringssagen ogeventuelt har aflagt, men ikke bestået prøven, inden Udlændingeservice harvurderet, at de er omfattet af kravet om en bestået skærpet indvandringsprøve, ogat udlændingen opfylder de øvrige betingelser for at få ægtefællesammenføring –bortset fra kravet om sikkerhedsstillelse. De ovennævnte frister vil gælde fraUdlændingeservices afgørelse om dette.Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at fristen for at bestå denskærpede indvandringsprøve kun kan forlænges, hvis der foreligger ganske særligeomstændigheder. Der skal som altovervejende hovedregel være tale omomstændigheder, der ikke skyldes udlændingens forhold, men forhold hosmyndighederne eller prøveafholdelsesstedet, såsom at udlændingen ikke harkunnet få en tid til at aflægge prøven inden for rimelig tid, eller at bedømmelsen afprøven er trukket ud. Ganske særlige omstændigheder vil endvidere undtagelsesvistkunne foreligge, hvis udlændingen kan dokumentere, at udlændingen ikke harkunnet nå at bestå prøven på grund af en længere sygdomsperiode eller andre heltekstraordinære omstændigheder.Hvis udlændingen ikke overholder fristen på 75 dage for, hvornår udlændingensenest skal have aflagt den skærpede indvandringsprøve, således at der ikkeforeligger oplysninger om, at udlændingen har bestået prøven inden for 3Side 97

måneders-fristen, skal Udlændingeservice normalt give afslag påægtefællesammenføring og fastsætte en udrejsefrist.I forbindelse med, at Udlændingeservice underretter udlændingen om, atUdlændingeservice har vurderet, at udlændingen er omfattet af kravet om enbestået skærpet indvandringsprøve, og at udlændingen opfylder de øvrigebetingelser for at få ægtefællesammenføring – bortset fra kravet omsikkerhedsstillelse – vil Udlændingeservice vejlede udlændingen om ovennævntefrister, og hvor og hvordan udlændingen tilmelder sig prøven.Ved fastsættelse af fristen for beståelse af den skærpede indvandringsprøve vilUdlændingeservice også vejlede udlændingen om prøven, herunder hvor oghvordan udlændingen kan tilmelde sig og aflægge prøven, klageadgang m.v., samtom konsekvenserne af, at udlændingen ikke består prøven.Udlændingen skal herefter tilmelde sig til prøven hos den private prøveudbyder, derhar fået opgaven med den praktiske afholdelse af den skærpedeindvandringsprøven, og aflægge prøven her.Hvis udlændingen består prøven, meddeler Udlændingeservice udlændingen, at dervil kunne udstedes opholdstilladelse, når udlændingen og udlændingens ægtefælleinden for en nærmere fastsat frist har indsendt dokumentation for sikkerhedsstillelseog en underskrevet tro- og loveerklæring om, at betingelserne forægtefællesammenføring fortsat er opfyldt.Hvis udlændingen ikke består prøven, vil Udlændingeservice underretteudlændingen herom og i den forbindelse vejlede om klageadgang og muligheden forat aflægge prøven igen.Hvis Udlændingeservice ikke fra de af Udlændingeservice udpegede censorer harmodtaget underretning om, at udlændingen har bestået den skærpedeindvandringsprøve inden for fristen på 3 måneder, vil Udlændingeservice normaltmeddele afslag på ægtefællesammenføring. Udlændingeservice vil i den forbindelsefastsætte en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33.Udlændingeservice vil opprioritere sagsbehandlingen og hurtigt træffe afgørelse idisse sager.Udlændingeservices afgørelser vil kunne påklages til Integrationsministeriet, jf.udlændingelovens § 46, stk. 2.

Fristen for at bestå den skærpede indvandringsprøve suspenderes ikke i forbindelsemed, at en udlænding klager over en afgørelse om ikke at have bestået prøven.Udlændingen må således sideløbende med klagesagsbehandlingen aflægge prøvenpå ny inden for den fastsatte frist, hvis udlændingen vil aflægge endnu en prøve.Udlændingeservice vil således kunne meddele afslag, uanset at der er enverserende klagesag i Integrationsministeriet om, hvorvidt udlændingen har beståeten aflagt indvandringsprøve. Hvorvidt den pågældende har bestået den skærpedeindvandringsprøve, vil herefter indgå i en eventuel klage over afslag påægtefællesammenføring.Hvis Integrationsministeriet giver udlændingen medhold i en klage over en afgørelseom ikke at have bestået den skærpede indvandringsprøve, og udlændingen underklagesagsbehandlingen har betalt gebyr for aflæggelse af prøven på ny i forsøgetpå at nå at bestå prøven inden 3 måneders-fristen, vil gebyret blive refunderet tiludlændingen.Fristen for at bestå den skærpede indvandringsprøve suspenderes ligeledes ikke iforbindelse med, at en udlænding klager over en afgørelse om, at udlændingen eromfattet af kravet om en bestået skærpet indvandringsprøve. HvisIntegrationsministeriet giver ansøger medhold i klagen, vil gebyr for evt. aflagteprøver blive refunderet.Hvis en udlænding klager over Udlændingeservices afslag påægtefællesammenføring, der er givet under henvisning til manglende beståelse afden skærpede indvandringsprøve, skal der tages stilling til spørgsmålet omopsættende virkning.De til enhver tid gældende regler og praksis for opsættende virkning i forhold til enfastsat udrejsefrist vil gælde i forbindelse med klager over Udlændingeservicesafslag på familiesammenføring under henvisning til manglende beståelse af denskærpede indvandringsprøve.I forbindelse med endelig fastsættelse af udrejsefristen kanudlændingemyndighederne anmode politiet om at foretage udrejsekontrol.Dette svarer til, hvad der i dag gælder for afholdelse af den gældendeindvandringsprøveTil nr. 3Efter den foreslåede ændring af§ 9, stk. 4,skal den herboende ægtefælle fremoverstille en økonomisk sikkerhedsstillelse på 100.000 kr. til dækning af eventuelleSide 99

fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ellerintegrationsloven til ansøgeren.Det angivne beløb vil blive fastsat som niveau for 2011 og skal reguleres fra og med2012 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om ensatsreguleringsprocent.Der skal som udgangspunkt stilles krav om økonomisk sikkerhedsstillelse i alletilfælde af ægtefællesammenføringDer vil i overensstemmelse med hidtidig praksis kun kunne undtages fra kravet omøkonomisk sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor ægtefællesammenføring skaltillades som følge af Danmarks internationale forpligtelser. Der vil således kun heltundtagelsesvist kunne være ganske særlige grunde, der afgørende taler for, at derikke skal stilles krav om sikkerhedsstillelse. Bestemmelsen forudsættes anvendt ioverensstemmelse med hidtidig praksis. Der henvises herved til afsnit XX.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring. Det angivne beløb skal således fastsættessom niveau for 2011, og skal reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januarefter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Til nr. 5 og 7Der er tale om konsekvensændringer.Til nr. 6Efter den foreslåede ændring af§ 9, stk. 7, 1. pkt.,kan opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haftdansk indfødsret i 28 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d, kun gives, såfremtægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er væsentlig størreend ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land.Med forslaget strammes det gældende tilknytningskrav i udlændingelovens § 9, stk.7, således, at ægteparret fremover samlet skal have en væsentlig større tilknytningtil Danmark end til et andet land. Er dette tilfældet, kan der meddeles tilladelse tilægtefællesammenføring, hvis de øvrige gældende betingelser herfor er opfyldt.Er ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land lige så stor som til Danmark,eller er ægtefællernes samlede tilknytning alene større, men ikke væsentlig større tilSide 100

Danmark end til et andet land, skal der som udgangspunkt meddeles afslag påægtefællesammenføring.Ved vurderingen af, om ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er væsentligstørre end ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land, skaludlændingemyndighederne som i dag inddrage samtlige foreliggende oplysninger isagen, der kan belyse ægtefællernes samlede personlige og familiemæssigesituation.Ved vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt, skal der i overensstemmelsemed hidtil gældende praksis foretages en samlet afvejning af ægtefællernes forhold,herunder en afvejning på den ene side af den herboende persons tilknytning tilDanmark og på den anden side ægtefællens tilknytning til sit hjemland eller et andetland. Hertil kommer også en afvejning af den herboende persons tilknytning tilægtefællens hjemland eller et andet land over for ægtefællernes tilknytning tilDanmark.Med forslaget strammes der op på, hvilken vægt forskellige momenter, der indgår itilknytningsvurdering, skal indgå med både i forhold til den herboende ægtefælle ogtil ansøger.Der skal foretages en nøje afvejning af ægtefællernes uddannelses – ellerarbejdsmæssige tilknytning til Danmark eller et andet land, ligesom der skalforetages en afvejning af ægtefællernes sproglige færdigheder, herunder om denherboende taler dansk, om ægtefællerne taler det sprog, som tales i ansøgershjemland, og på hvilket niveau ansøger taler dansk.For at kunne opfylde det skærpede tilknytningskrav, vil det skulle væreudgangspunktet, for så vidt angår afvejningen af den herboendes tilknytning, at denherboende skal haft ophold i Danmark med opholdstilladelse i over 15 år samtforsøgt efter bedste evne i denne periode at blive integreret, for at opholdetsvarighed i Danmark i sig selv kan danne grundlag for, at den herboende kan ansesfor at have en væsentlig større tilknytning til Danmark end til et andet land.Herboendes oprindelig eller delvise opvækst og uddannelse samt erhvervserfaring iansøgers hjemland vil samtidig skulle tillægges stor vægt i afvejningen aftilknytningskravet.For at den herboendes arbejdsmarkedstilknytning skal kunne føre til, at denherboende kan anses for at have opnået en væsentlig større tilknytning til detdanske samfund forud for mindst 15 års ophold med opholdstilladelse, skal denherboende som udgangspunkt have været i beskæftigelse i mindst 8-9 år.

Beskæftigelsen skal som udgangspunkt have været fuldtidsbeskæftigelse eller reeltsvarende til fuldtidsbeskæftigelse og uden større afbrydelser. Hvis et eller flereansættelsesforhold har været deltidsansættelse mv. vil det således stille større kravtil perioden for arbejdsmarkedstilknytningen. Det vil samtidig være en forudsætning,at man i det væsentligste i sine ansættelsesforhold har haft dansktalende kollegerog/eller kunder i hovedparten af sine ansættelser. En ansættelse som f.eks.buschauffør vil således kunne anses for at have opnået en væsentlig tilknytning tildanske samfund, hvis herboende har haft dette arbejde igennem 8-9 år.Hvis den herboende omvendt igennem længerevarende perioder har arbejdet udendansktalende kolleger eller kunder, eller kun i begrænset omfang har haft kontakthertil, vil dette ligeledes skulle tillægges vægt ved afvejningen af den herboendestilknytning til Danmark, og dermed som udgangspunkt forlænge kravet til denperiode, hvor den herboende skal have været tilknyttet det danske arbejdsmarkedfør den pågældende som udgangspunkt kan anses for at have en væsentligt størretilknytning til Danmark end et andet land.Bestemmelsen vil endvidere skulle administreres således, at det kun vil væreundtagelsesvist, at en herboende på baggrund af sin fuldtidsbeskæftigelse kananses for at have opnået en væsentlig større tilknytning til det danske samfund endet andet land før 8-9 års ansættelse.Hvis den herboende allerede før 8-9 års uafbrudt arbejdsmarkedstilknytningundtagelsesvist skal kunne anses for at opnået en væsentlig større tilknytning til detdanske samfund, vil det skulle være beskæftigelse, som indebærer store krav tilherboende om mundtlig kommunikation på dansk på et højt niveau og med en viskompleksitet, ligesom der også bør være tale om beskæftigelse, som indebærer etvæsentlig element af skriftlig og varieret kommunikation eller formidling af egneskriftlige oplæg mv. Det kan f.eks. være en sagsbehandler i det offentlige eller enmedarbejder en privat virksomhed, som både internt som eksternt skalkommunikere mundtligt og skriftligt på dansk til forskellige typer af kunder og/ellerinteressenter.Der bør endvidere være tale om ansættelse af denne karakter i mindst 5-6 år, ogder skal have været tale om fast arbejdsmarkedstilknytning.Det vil også undtagelsesvist kunne afkorte perioden for herboendes ophold medopholdstilladelse her i landet, hvis den herboende har taget en uddannelse iDanmark og derefter er i beskæftigelse på baggrund af denne uddannelse, ogsåselv om der i det efterfølgende ansættelsesforløb måtte være et mere begrænsetkrav om selvstændig skriftlig kommunikation på dansk.

Det vil dog være et krav, at der ikke er tale om sammenlagte korterevarendeuddannelsesforløb af et par måneders varighed, som eventuelt led i en oplæring påen arbejdsplads, men at der tale om et uddannelsesforløb på dansk, som minimumhar strakt sig over tre år. Såfremt der er tale om uddannelse, som indeholder et ellerflere praktikforløb, vil der samtidig også skulle være tale om uddannelse, somindeholder væsentlige elementer af teori ved siden af praktik. Der kan eksempelvisvære tale om et gennemført uddannelsesforløb som social- og sundhedsassistent,der bygger videre på en uddannelse som social- og sundhedshjælper, og somsamlet tager over tre år. Der vil ligeledes være et krav at der tale om aktuelfuldtidsbeskæftigelse eller svarende dertil på mindst to til tre år uden afbrydelserefter gennemførelsen af uddannelsen.Det skærpede tilknytningskrav vil endvidere stille større krav til ansøgers tilknytningtil Danmark. Dette gælder ved siden af det opstillede pointsystem for ansøger.Fremadrettet skal ansøger således som udgangspunkt have haft mindst tovisumophold eller visumfri ophold i Danmark, for at tilknytningskravet som minimumkan anses for opfyldt.Såfremt en ansøger tidligere har haft ophold i Danmark med opholdstilladelse vil detsåledes ikke være nødvendigt at stille krav til ansøger om mindst to visumopholdeller visumfri ophold herudover for at kunne opfylde tilknytningskravet. Det tidligereophold med opholdstilladelse vil fortsat i overensstemmelse med gældende praksisindgå i tilknytningsvurdering af parrets samlede tilknytning til Danmark.Såfremt en ansøger tidligere har opholdt sig som asylansøger i Danmark eller påprocessuelt ophold i øvrigt, vil opholdet som udgangspunkt ikke kunne tillæggesvægt i tilknytningsvurderingen.Derudover skal ansøger i forbindelse med minimum ét af sine ophold gennemføre etkursus i dansk, som ansøger selv skal betale. Det kan f.eks. være et gennemførtdanskkursus på Studieskolen, et højskoleophold arrangeret af en dansk myndighed,uddannelsesinstitution eller organisation eller ved at modtage undervisning på ensommerskole i Danmark. Danskkurset skal være gennemført på A1- niveau.På sprogfærdighedsniveau A1 kan en person forstå og anvende velkendtedagligdags udtryk og meget elementære udtryk med henblik på tilfredsstillelse afkonkrete behov. Personen kan præsentere sig selv og andre og kan stille ogbesvare spørgsmål om personlige detaljer, som hvor han/hun bor, folk han/hunkender, og ting, som han/hun er i besiddelse af. Personen kan indgå i en enkelsamtale forudsat, at den anden person taler langsomt og tydeligt og er indstillet påat hjælpe.

Hvis ansøgeren kan dokumentere at have gennemført et danskkursus i udlandetsvarende til niveauet for undervisning på A 1 niveau i Danmark, vil dette indgå itilknytningsvurdering på samme måde som et kursus gennemført i DanmarkAnsøger kan som nævnt ligeledes opfylde sin del af tilknytningskravet ved tidligereat have haft opholdstilladelse i Danmark og i den forbindelse tilegnet sigdanskkundskaber, f.eks. ved deltagelse i et danskkursus i forbindelse med et aupair-ophold, eller deltagelse i en dansk uddannelse m.v. Det påhviler ansøger atdokumentere sine danskkundskaber, herunder gennemførelse af et relevantdanskkursus.Ved at kræve, at ansøger som minimum skal have haft to visumophold og i denforbindelse tilegnet sig danskkundskaber, vil der således blive lagt vægt på iafvejningen, at det kun er ansøgere, som har vist et mere bestandigt ønske om atopnå tilknytning til Danmark og som har tilegnet sig visse danskkundskaber, somkan ægtefællesammenføres her i landet.Hvis ansøger og den herboende i øvrigt er nærmere beslægtede med hinanden, vildet i overensstemmelse med gældende praksis skulle indgå med stor vægt itilknytningsafvejningen og tale for, at tilknytningen til ansøgers hjemland må ansesfor væsentlig større. Et slægtskab med ansøger peger således i retning af, at denherboende kulturelt som familiemæssig har en meget stærk tilknytning til ansøgershjemland. Hvorvidt ansøger og herboende er nærmere beslægtede, vil skulleafgøres ud fra de samme kriterier, som er fastlagt i forhold til udlændingelovens § 9,stk. 8, 2. pkt’s anvendelsesområde. Dette kriterium kan således få selvstændigbetydning, såfremt de pågældende selv ved dokumentation har fjernetformodningen for tvangsægteskab eller der foreligger sådanne særlige grunde, atder alligevel kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ægteskabet, herunderf.eks. hvis parret har fået flere børn eller har samlevet igennem en årrække, og hvordet må lægges til grund, at begge parter nu ønsker at fortsætte samlivet.Ved tilknytningsvurderingen vil der som udgangspunkt ikke skulle lægges særligvægt på den herboendes forældremyndighed over eller samvær med børn, som denherboende har sammen med ansøgeren. Begrundelsen herfor er, at mindreårigefællesbørn normalt kan følge med forældrene til et andet land med henblik på atudøve familielivet dér. Dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis.Fællesbørnene vil dog kunne have opnået en sådan stærk tilknytning til Danmark, atder bør tillades ægtefællesammenføring her i landet, selvom den herboende ogansøgers samlede tilknytning til Danmark ikke er væsentlig større end deressamledes tilknytning til et andet land, jf. nedenfor.

Det vil som hidtil være tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag. Såfremt denherboende har haft et oprindeligt familieliv med ansøger i hjemlandet forud forherboendes indrejse i Danmark, vil dette i overensstemmelse med hidtidig praksisfortsat tale med betydelig vægt imod at anse tilknytningskravet for opfyldt, uansetf.eks. herboendes arbejdsmarkedstilknytning eller ansøgers gentagne visumopholdog deltagelse i danskundervisning.Som hidtil vil det i afvejningen skulle tillægges vægt, hvis begge ægtefæller måttehave et andet hjemland end Danmark, men der ikke tale om det samme hjemland.Den herboendes tilknytning til Danmark vil derfor ofte kunne være tilstrækkelig til, atægtefællernes samlede tilknytning til Danmark må anses for væsentlig større endægtefællernes samlede tilknytning til et andet land. Dette vil dog efter en konkretvurdering ikke være tilfældet, hvis den herboende har personlig og/eller kultureltilknytning, herunder eventuel sproglig til det land, hvortil ansøgeren harovervejende tilknytning, eller hvis den herboende kun har opholdt sig i Danmark i enbegrænset årrække.Der vil som i dag i visse tilfælde kunne være ganske særlige grunde, der taler for, atder skal tillades ægtefællesammenføring her i landet, selvom ægtefællernessamlede tilknytning til Danmark ikke er væsentlig større end til et andet land.Muligheden for at fravige tilknytningskravet forudsættes administreret ioverensstemmelse med gældende praksis, herunder i overensstemmelse medDanmarks internationale forpligtelser.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.Til nr. 8Efter den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 12,vil det som udgangspunkt være enforudsætning for en herboende person for at opnå ægtefællesammenføring, at denherboende opfylder de overførte gældende betingelser for at opnå tidsubegrænsetopholdstilladelse.Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i forhold til herboendeudlændinge, der har opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, eller har haft tidsubegrænsetopholdstilladelse her i landet i mere end de sidste tre år. Personer med danskindfødsret eller personer med statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, somikke i øvrigt er omfattet af reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse, er ikkeomfattet af den foreslåede bestemmelse.Bestemmelsen vil endvidere alene skulle finde anvendelse for herboendeudlændinge, som ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter denSide 105

gældende bestemmelse, jf. udlændingelovens § 11 som affattet ved lov nr. 572 af31. maj 2010. Herboende udlændinge, der er meddelt tidsubegrænsetopholdstilladelse efter tidligere gældende regler herfor, vil derfor som udgangspunktskulle opfylde betingelserne efter den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 12,uanset påhvilket tidspunkt de er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og efter hvilketregelsæt, såfremt de ønsker ægtefællesammenføring til Danmark.Dette gælder tilsvarende, hvis den herboende ægtefælle i sin tid fik tidsubegrænsetopholdstilladelse, hvor en eller flere af dagældende betingelser for opnåelse aftidsubegrænset opholdstilladelse blev fraveget.Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendelse i forhold til deudlændinge, som efter tidligere gældende regler har fået tidsubegrænsetopholdstilladelse på mere lempelige vilkår end andre udlændinge, herunder f.eks.familiesammenførte unge udlændinge, der fået tidsubegrænset opholdstilladelse iforbindelse med det fyldte 18. år.Gruppen af udlændinge, som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på grundaf et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, vil dog kunne undtages for nogle af denævne betingelser på tilsvarende vis, som de efter de gældende regler, jf. lov nr.572 af 31. maj 2010, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det drejer sig omudlændinge, der enten tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, dertidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der har danske forældre, samtudlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, og som hardanske forældre eller bedsteforældre.Se tillige nedenfor bemærkningerne til de foreslåede affattelser af § 9, stk. 13 og 14.Efter den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 12, nr. 1,vil den herboende ægtefælle,som udgangspunkt ikke kunne opnå ægtefællesammenføring i Danmark, hvis denherboende tidligere er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængseleller anden retsfølge, der indebærer eller giver mulighed frihedsberøvelse for enlovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.Efter den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 12, nr. 2,er det som udgangspunktendvidere en betingelse for ægtefællesammenføring, at den herboende ikke eridømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovenskapitel 12 eller 13.De foreslåede betingelser i § 9, stk. 12, nr. 1 og 2, betyder, at der somudgangspunkt ikke vil kunne ske ægtefællesammenføring, hvis herboende er idømtubetinget fængselsstraf på mindst 1 år og 6 måneders fængsel, eller er idømtSide 106

ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel12 og 13. Dette er uanset, hvornår herboende er idømt de nævnte straffe.Efter den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 12, nr. 3,er det endvidere en betingelsefor ægtefællesammenføring, at den herboende ikke har forfalden gæld til detoffentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen afgælden, og at gælden ikke overstiger 100.000 kr.Bestemmelsen vil som udgangspunkt ikke kunne anses for opfyldt, uanset atgældens størrelse måtte være væsentlig under 100.000 kr., hvis der ikke er givethenstand med tilbagebetaling af gælden. Der gælder således ikke nogen nedrebagatelgrænse.Den herboende skal på tro og love erklære, at den pågældende ikke har forfaldengæld til det offentlige. Hvis udlændingen har forfalden gæld til det offentlige, skalden herboende erklære, at der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen,og gælden ikke overstiger 100.000 kr. Erklæringen skal udfyldes og indsendes tilUdlændingeservice i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen omægtefællesammenføring.Hvis den herboende har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunneifalde strafansvar jf. straffelovens § 161. Afgivelsen af forkerte oplysninger vil ogsåsamtidig kunne danne grundlag for en eventuel inddragelse af ansøgersopholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, såfremt ansøgeren har fåetopholdstilladelse på baggrund af bl.a. denne erklæring.

udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand til at underskrive erklæringen.Erklæringen skal indsendes til Udlændingeservice i forbindelse med indgivelsen afansøgningen om ægtefællesammenføring.Efter den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 12, nr. 6,skal den herboende endvidere iforbindelse med ansøgningen om ægtefællesammenføring som udgangspunktdokumenterer: at pågældende har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på tilsvarendeeller højere niveau.Der er på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dkoffentliggjort en oversigt over, hvilke prøver der kan anses som fornødendokumentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et tilsvarende ellerhøjere niveau end Prøve i Dansk 2.

Efter den foreslåedes affattelse af§ 9, stk. 12, nr. 7,skal den herboende somudgangspunkt tillige dokumenterer at have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her ilandet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for indgivelsen afansøgningen. Den herboende skal endvidere fortsat kunne antages at væretilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor der meddeles ansøgeropholdstilladelse meddeles. Den foreslåede bestemmelse har en tæt sammenhængmed den foreslåede bestemmelse til § 9, stk. 12, nr. 7, se nærmere nedenfor.Den herboende ægtefælle skal således fortsat være i beskæftigelse på tidspunktet,hvor ansøger meddeles opholdstilladelse. Den herboende antages at være fortsattilknyttet arbejdsmarkedet, hvis den herboende kan godtgøre at være lønmodtager ien uopsagt tidsubegrænset stilling og ikke at arbejde i en virksomhed, som er underlikvidation, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er underkonkurs, eller hvis den herboende kan godtgøre at være selvstændigerhvervsdrivende, som ikke er under likvidation, tvangsopløsning, har anmeldtbetalingsstandsning eller er under konkurs, eller hvis den herboende på andenmåde kan godtgøre, at han eller hun forventer at være tilknyttet arbejdsmarkedetved meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Ved ordinær beskæftigelse forstås lønnet beskæftigelse og selvstændigerhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud. Fleksjob efter reglerne i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats sidestilles dog med ordinær beskæftigelse, uanset at derydes offentligt tilskud, da fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig ogvæsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå ellerfastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende som udgangspunkt skal haveværet ansat med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig mindst 37 timer.Er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke væsentligt under 37 timer, og er denherboende lønnet således, at den pågældende må påregnes at kunne forsørge sigselv i samme udstrækning som en person med en arbejdstid på 37 timer om ugeneller derover, anses herboende dog for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse.Hvis den herboende arbejder på nedsat tid forlænges kravet tilbeskæftigelsesperioden tilsvarende. Således vil beskæftigelse i gennemsnitlig ca.30 timer om ugen i 3 år svare til en ugentlig arbejdstid på mindst 37 timer i 2 ½ år.Beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført undersædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.Om beskæftigelseskravet er opfyldt vurderes på baggrund af startdato og eventuelslutdato for ansættelsesperioden eller -perioderne. Perioder med fravær som følgeaf sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel m.v. inden for rammerne afansættelsesforholdet indgår i beregningen, således at der ses bort fra fravær afdisse årsager.Den herboende skal dokumentere beskæftigelse f.eks. på baggrund afarbejdsgivererklæringer eller samtlige lønsedler for hele perioden.Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmarkbetragtes ikke som ordinær fuldtidsbeskæftigelse.Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som ordinær fuldtidsbeskæftigelse,hvis virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnåselvforsørgelse. Udlændingen skal dokumentere, at den selvstændigeerhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde igennemsnitlig mindst 37 timer om ugen.Hvis den herboende har været beskæftiget flere steder samtidig, ansesudlændingen for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse, hvis den samledeugentlige arbejdstid har været på gennemsnitlig mindst 37 timer.Såfremt herboende har fået tildelt førtidspension, vil den pågældende ikke skulleopfylde betingelsen i § 9, stk. 12. nr. 7.

arbejdsmarkedstilknytning inden for de sidste 3 år, yderligere skulle påvise sinintegration i det danske samfund, ved enten at have haft ordinærfuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 månederforud for afgørelsen om opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttetarbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles, eller harfærdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse,en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse iDanmark, eller har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelsetil voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højereniveau.Såfremt herboende har fået tildelt førtidspension, og derfor er undtaget fra at opfyldebeskæftigelseskravet på mindst 4 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 4 årog 6 måneder, vil den herboende fortsat som udgangspunkt skulle opfylde entenkravet om en lang videregående uddannelse m.v. eller have bestået Prøve i Dansk3. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for uproportionalt i forhold til grundlagetfor førtidspensionen, hvis det kræves, at den herboende skal dokumentereuddannelse eller yderligere danskkundskaber.Såfremt de foreslåede betingelser i § 9, stk. 12, ikke er opfyldt, vil det somudgangspunkt betyde, at der vil skulle meddeles afslag på ægtefællesammenføring,medmindre der foreligger ganske særlige grunde til enten at dispensere fra en ellerflere af bestemmelserne. Der henvises til afsnit 2.5.Det fremgår af den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 13,at såfremt den herboendeperson har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse ved at opnå mindst 100 point,jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, anses betingelserne i § 9, stk. 12, nr. 1-8, opfyldt.Det vil sige, hvis personen har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter degældende betingelser herfor, jf. lov nr. 572 af 31. maj 2010. Disse udlændinge vilsåledes ikke på et senere tidspunkt i forbindelse med ansøgning omægtefællesammenføring skulle opfylde betingelserne i stk. 12, nr. 1-7.Det vil således ikke være en hindring for meddelelse af ægtefællesammenføring, atden herboende udlænding, som har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. lov nr.572 af 31. maj 2010, på tidspunktet for ansøgningen om ægtefællesammenføringf.eks. aktuelt har været arbejdsløs i mere end et halvt år eller har forfalden gæld tildet offentlige. Dog vil den herboende dog fortsat som udgangspunkt skulle opfyldebetingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, om at den herboende i 3 år forud forafgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktivsocialpolitik eller integrationsloven, og de øvrige betingelser forægtefællesammenføring.

Det fremgår endvidere af den foreslåede affattelse, at såfremt den herboende udenat have opnået 100 point, er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk.10-12, som affattet ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, er den herboende ikke omfattetaf den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, ligesom der ikke skal foretages enfornyet vurdering af, om der fortsat er grundlag for at dispensere for en eller flere afbetingelserne i forbindelse med ansøgningen om ægtefællesammenføring.Det fremgår endvidere af den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 14, 1. pkt.,atherboende udlændinge, som oppebærer folkepension ikke skal opfylde deforeslåede betingelser i § 9, stk. 12, nr. 6 og nr. 7.Forslaget indebærer, at udlændinge, som er folkepensionister ikke skal opfylde deforeslåede betingelse om ordinær fuldtidsbeskæftigelse, Prøve i Dansk 3 eller kravom færdiggjort undervisningsforløb for at kunne få ægtefællesammenføring. Denpågældende vil dog fortsat skulle opfylde de øvrige betingelser forægtefællesammenføring i § 9, stk. 12, herunder om kriminalitet, ingen forfaldengæld til det offentlige, medborgerskabserklæring og bestået Prøve i Dansk 2.Det foreslås endvidere i § 9, stk. 14, 2. pkt., at herboende udlændinge, der forud forikrafttrædelsen af lov nr. 572 af 31. maj 2010 har opnået deres tidsubegrænsetopholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, vil kunneanses for at opfylde betingelserne i § 9, stk. 12, på tilsvarende vilkår, som dissepersongrupper i dag vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.udlændingelovens § 11, stk. 11.Efter udlændingelovens § 11, stk. 11, kan således visse persongrupper, der har etsærlig stærk tilknytningsforhold til Danmark, således meddeles tidsubegrænsetopholdstilladelse på et tidligere tidspunkt og på andre vilkår end andre udlændinge.Det drejer sig om udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der har danskeforældre, og udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, ogsom har danske forældre eller bedsteforældre.Persongruppen skal for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse opfylde debetingelser, der er omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2-4 og 7, (omkriminalitet, ingen forfalden gæld til det offentlige og danskprøvekrav (Prøve i Dansk2). I forhold til opfyldelse af danskprøvekrav er der fastsat nærmere regler for,hvornår danskprøvekravet for denne persongruppe kan anses for opfyldt defineretud fra de enkelte undergruppers respektive tilhørsforhold til Danmark. De nærmerekriterier herfor fremgår af www.nyidanmark.dk.

Endvidere stilles beskæftigelseskravet, jf. udlændingelovens i § 11, stk. 4, nr. 8, ivisse enkelte tilfælde over for udlændinge, der har en særlig tilknytning til Danmark.Det drejer sig om udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal iArgentina, og som har danske forældre eller bedsteforældre. Denne gruppetilhørende det danske mindretal i Argentina, vil skulle opfylde beskæftigelseskravet iudlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 8, hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelseefter 1. juli 2006.Udlændinge, der tilhører gruppen af udlændinge med et stærkt tilknytningsforhold tilDanmark, og som har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældenderegler, og ikke i henhold til § 11, som denne bestemmelse er affattet ved lov nr. 572af 31. maj 2010, vil således i forbindelse med en ansøgning omægtefællesammenføring skulle opfylde kravene i de foreslåede bestemmelser § 9,stk.12, nr. 1-5, mens betingelserne i de foreslåede § 9, stk. 12, nr. 6 og 7, somudgangspunkt allerede vil skulle anses som opfyldt.Det fremgår endvidere af den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 15,at der, medmindreder foreligger særlige grunde, kun kan gives opholdstilladelse, hvis ansøgeren ogden herboende er over 24 år, og ansøger opnår 60 point, eller hvis den herboendeog ansøger er under 24 år og ansøger opnår 120 point, jf. den foreslåede affattelseaf § 9, stk. 15.Forslaget indebærer, at der vil kunne meddeles ægtefællesammenføring, uanset atansøger og/eller herboende er under 24 år, dog forudsat, at ansøger kan opnå 120point. Såfremt både ansøger og herboende begge er over 24 år, vil der kunne skeægtefællesammenføring, såfremt ansøger kan opnå 60 point.Der kan dispenseres fra opnåelse af de relevante point, hvis særlige grunde,herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod, at kravet stilles.Der henvises herved til afsnit 2.5.Ansøger skal opfylde pointkravene på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Hvisansøger ikke opfylder pointkravene på tidspunktet for ansøgningen, vil ansøgerkunne meddeles afslag på ægtefællesammenføring under henvisning hertil,medmindre der er særlige grunde til at fravige betingelsen om ansøgers opfyldelseaf point, herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Der henvisesherved til afsnit 2.5.Det foreslås i§ 9, stk. 15,at en ansøger kan opnå point på baggrund af henholdsviserhvervserfaring, specifikke sprogkundskaber på et højt niveau og uddannelse.Ansøger kan inden for hver af disse tre kategorier alene opnå point én gang.Side 112

Herudover kan ansøger supplere med op til 20 point yderligere, såfremt ansøgerenenten har sproglige kvalifikationer på et relevant sprog på lavere niveau, såfremtansøger og herboende bosætte sig uden for et udsat boligområde, ansøger aktivthar deltaget i en global humanitær organisation eller kan dokumentereselvforsørgelse i hjemlandet.For så vidt angår opnåelse af point på baggrund af erhvervserfaring foreslås det i §9, stk. 15, nr. 1, litra a,at ansøger ansøgeren kan opnå 40 point ved at have haftordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2½ år ud af de seneste 3 år i enten Danmark eller iudlandet.Med ordinær fuldtidsbeskæftigelse henvises til andre typer beskæftigelse endarbejde omfattet af den såkaldte positivliste, hvorved der forstås beskæftigelseinden for et erhverv, hvor der i Danmark er mangel på kvalificeret arbejdskraft.Der stilles således ikke krav om, at ansøger skal have gennemført en uddannelsefor at kunne opnå point.Det foreslås i§ 9, stk. 15, nr. 1, litra b,at ansøger alternativt kan opnå 60 point vedat dokumentere at have haft kvalificeret erhvervserfaring i 2 år og 6 måneder indenfor deseneste 3 år i udlandet.Det foreslås endvidere i§ 9, stk. 15, nr. 1, litra c,at en ansøger alternativt kan opnå80 point for at have haft kvalificeret erhvervserfaring i 2 år i Danmark.Ved kvalificeret erhvervserfaring forstås beskæftigelse inden for et erhverv, hvor derer mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Disse erhverv er omfattet afpositivlisten. Positivlisten fremgår af udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk.Både for så vidt angår kvalificeret og anden erhvervserfaring skal der være tale omreel og lovlig beskæftigelse. Herudover er det et krav, at der efter hjemlandetsstandard dels er tale om fuldtidsbeskæftigelse, dels at beskæftigelsen er udførtunder sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.Det påhviler ansøger at dokumentere sin erhvervserfaring. Dette kan ske ved f.eks.fremlæggelse af ansættelseskontrakt, arbejdsgivererklæring, lønsedler mv.En ansøger vil kun kunne opnå point på baggrund af én type beskæftigelse, og vilsåledes højst kunne opnå 80 point på baggrund af beskæftigelse i Danmarkomfattet af positivlisten.

Det foreslås endvidere, at sproglige kvalifikationer skal give point. Efter denforeslåede bestemmelse i§ 9, stk. 15, nr. 2, litra a,kan en ansøger opnå 40 pointved at dokumentere at have enten engelsk-, tysk-, fransk- eller spanskkundskaberpå et niveau svarende til studieprøven (dvs. C1).Det foreslås herudover i§ 9, stk. 15, nr. 2, litra b,at en ansøger alternativt kanopnå50 point ved at dokumentere at have enten dansk-, svensk- eller norskkundskaberpå et niveau svarende til studieprøven (dvs. C1).En ansøger kan alene opnå point for sprogkundskaber på C1-niveau for ét sprog.En ansøger, der f.eks. både måtte beherske dansk og engelsk på C1-niveau, vilsåledes kunne opnå 50 point i alt, ligesom en ansøger, der f.eks. behersker franskog spansk på C1-niveau i alt vil kunne opnår 40 point.Det foreslåede niveau for sprogkundskaber svarende til studieprøven indebærer, aten ansøger kan forstå en bred vifte af krævende, længere tekster og kan opfatteunderforstået betydning. Ansøger kan endvidere udtrykke sig flydende og spontantuden alt for tydeligt at lede efter et udtryk og anvende sproget fleksibelt ogvirkningsfuldt til sociale, uddannelsesmæssige og faglige formål. Ansøger kanendvidere producere en klar, velstruktureret og detaljeret tekst om komplekseemner.Studieprøven er normalt det dansksproglige adgangsgrundlag til en række videregående uddannelser.Europarådet har i 2001 med udgivelsen afCommon European Framework ofReference(CEFR) foretaget en standardbeskrivelse af sprogniveauer på seksforskellige trin: A1, A2, B1, B2, C1 og C2. A1, som er det lavest beskrevne niveau,repræsenterer et lille begyndersprog, mens C2 er det højest beskrevne niveau, somligger tæt på niveauet for en modersmålstalende.I dag søger knap 30 europæiske lande at relatere deres sprogprøver for udlændingetil CEFR. Via medlemskabet af den uafhængige organisation ALTE (AssocciationofLanguage Testers in Europe)kan de enkelte landes sprogprøver kvalitetstjekkes. Etblandt mange andre kvalitetsparametre er, hvorvidt en relatering til CEFR kangodtgøres.På nuværende tidspunkt er anerkendte prøver i ALTE-regi samt anerkendteengelskprøver i USA (TOEFL), Australien og New Zealand (IELTS) godkendt somdokumentation for sprogfærdigheder på C1-niveau.

En oversigt over prøver, som kan godkendes som dokumentation forsprogfærdigheder på C1-niveau, vil blive offentliggjort påwww.nyidanmark.dk.Aktuelt kan følgende oplyses:Anerkendte sprogprøverDanmarkC1:StudieprøvenNorgeNorsk Språktest, Bergens FolkeuniversitetC1:Test i norsk - høyere nivå / "Bergenstesten"(Godt bestått)SverigeStockholms UniversitetC1:TISUSEnglandUniversity of Cambridge ESOLC1:Certificate in Advanced English (CAE)C2:Certificate of Proficiency in English (CPE)Trinity College LondonC1:Level 2 (Grade 10, Grade 11: ISE III)C2:Level 3 (Grade 12: ISE IV)USATOEFLAustralien og New ZealandIELTSTysklandGoethe InstituttetC1:Goethe-Zertifikat C1C2:Goethe-Zertifikat Zentrale Oberstufenprüfung (ZOP)C2:Kleines Deutsches Sprachdiplom (KDS)C2:Großes Deutsches Sprachdiplom (GDS)TesDaF-Institut(Test Deutsch als Fremdsprache)B2/C1:Test Deutsch als Fremdsprache (TestDaF)TELCC1:Telc Deutsch C1

Såfremt en ansøger taler et af de nævnte sprog som sit modersmål, vildokumentation for, at ansøger også behersker dette sprog på C1-niveau bådemundtlig som skriftligt kunne være, at ansøger har bestået en uddannelse ihjemlandet f.eks. svarende til en dansk gymnasieuddannelse, der somstudieprøven, vil være adgangsgivende til de videregående uddannelser.Det påhviler ansøger at dokumentere sine sprogkundskaber.Det foreslås endvidere, at ansøger også kan opnå point for at have færdiggjortbestemte typer af uddannelser. Ansøger kan kun opnå point for en færdiggjortuddannelse.Det foreslås i§ 9, stk. 15, nr. 3. litra a,at en ansøger kan opnå 40 point ved atdokumentere at have afsluttet en uddannelse i udlandet på niveau med en danskerhvervsakademi- eller en professionsbacheloruddannelse.Det foreslås endvidere i§ 9, stk. 15, nr. 3, litra b,,at en ansøger alternativt kan opnå50 point ved at dokumentere at have afsluttet en erhvervsakademi- eller enprofessionsbacheloruddannelse eller en uddannelse på et tilsvarende niveau iDanmark.Erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser ogdiplomingeniøruddannelse udbydes på erhvervsakademier, professionshøjskoler,ingeniørhøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i henhold tilUndervisningsministeriets regler herom.Det foreslås§ 9, stk. 15, nr. 3, litra c,at en ansøger ligeledes kan opnå 50 point vedat have afsluttet en bacheloruddannelse på et udenlandsk universitet, som er påniveau med en dansk bacheloruddannelse, og som ikke ligger på top 20 oververdens bedste universiteter.Det foreslås i§ 9, stk. 15, nr. 3, litra d,at en ansøger alternativt kan opnå 70 pointfor at dokumentere at have afsluttet en bacheloruddannelse på et universitet eller enuddannelse på et tilsvarende niveau i Danmark, eller på et universitet som ligger påtop 20 over verdens bedste universiteter, jf. nedenfor.

Det foreslås endvidere i§ 9, stk. 15, nr. 3, litra e,at en ansøger alternativt kan opnå80 point for at dokumentere at have afsluttet en PhD- eller en kandidatuddannelsepå et udenlandsk universitet, som er på niveau med en dansk PhD ellerkandidatuddannelse, og som ikke ligger på top 20 over verdens bedste universiteter.Det foreslås i§ 9, stk. 15, nr. 3, litra f,at en ansøger alternativt kan opnå 120 pointfor at dokumentere at have afsluttet en PhD- eller en kandidatuddannelse på etuniversitet eller en uddannelse på et tilsvarende niveau i Danmark, eller på etuniversitet som ligger på top 20 over verdens bedste universiteter.Danske universiteter omfatter universiteter under Universitetsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010, mens der ved top 20 listen over verdensbedste universiteter henvises til den rangliste, som Quacquarelli Symonds (QS)udarbejder, og som Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet aktueltanvender.Andre danske uddannelsesinstitutioner, som ikke er omfattet af universitetsloven,kan f.eks. være uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Disse omfatter destatslige videregående uddannelsesinstitutioner, jf. Lov om videregåendekunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og Lov om Danmarksbiblitoteksskole.Det bemærkes, at EU-Kommissionen har igangsat udarbejdelsen af et nyt systemfor vurdering af videregående uddannelsesinstitutioner, U-Multirank. Såfremtkommissionen afslutter dette arbejde, og regeringen herefter beslutter, at U-Multirank skal benyttes i stedet for QS, vil denne beslutning medføre, atpointgivende top 20-universiteter efter det foreslåede pointsystem, vil væreuniversiteter på U-Multirank listen.Det påhviler ansøger at dokumentere sin uddannelse og uddannelsesstedDet foreslås herudover, at ansøger kan supplere de sine point inden for de treovennævnte kategorier. En ansøger vil kunne supplere sine opnåede point inden forerhvervserfaring, sprogkundskaber og færdiggjort uddannelse med op til 20 point ialt.Det foreslås således i§ 9, stk. 15, nr. 4, litra a,at en ansøger kan opnå 20 pointved at dokumentere at have danskkundskaber på et niveau svarende til Prøve iDansk 2 (dvs. B1-B2).

Der kan ikke opnås point ved at bestå Prøve i Dansk 2, hvis ansøger tillige kandokumentere danskkundskaber på niveau svarende til studieprøven (C1), jf. denforeslåede bestemmelse i § 9, stk. 15, nr. 2, litra a.En ansøger, der har sprogkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2,forventes at kunne indgå i samtale om en lang række dagligdags emner, som haralmen karakter, f.eks. om familieforhold og arbejde, klare enkle indkøbssituationerog kunne samtale med skolens personale om sit barns skolegang, når sproget erforholdsvis enkelt. Desuden kan ansøger give udtryk for sine synspunkter ogbegrunde dem, når emnet har dagligdags karakter. Ansøger kan endvidere læsetekster på et niveau, som svarer til f.eks. enkle artikler i gratisaviser, og skriveforståelige breve om enklere emner.En ansøger, der har bestået Prøve i Dansk 2, forventes derfor at kunne varetagefaglært og ufaglært arbejde og at kunne tage del i visse kompetencegivendeuddannelser, f.eks. grundkursus til social- og sundhedsuddannelser (SOSU) samtfaglige efteruddannelser.Tilsvarende foreslås det i§ 9, stk. 15, nr. 4, litra b,at en ansøger kan opnå 20 pointved at dokumentere at have enten engelsk, tysk, fransk eller spanskkundskaber pået niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (dvs. B1-B2), jf. ovenfor. Prøve i Dansk 2skønnes at svare til engelskniveauet i folkeskolens 9. klasseDer kan ikke opnås point ved enten at have engelsk-, tysk-, fransk- ellerspanskkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (dvs. B1-B2), hvisansøger tillige kan dokumentere sprogkundskaber på det samme sprog på niveausvarende til studieprøven (C1), jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, nr. 2,litra b. En ansøger kan således ikke opnå point for de samme sprogkundskaber, if.eks. engelsk, to gange. En ansøger vil ej heller kunne opnå 20 point på baggrundaf engelskkundskaber og dernæst yderligere 20 point for franskkundskaber, hvisbegge er på B2-niveau.Det foreslås i§ 9, stk. 15, nr. 4, litra c,at en ansøger, som ønskerægtefællesammenføring med en herboende person, kan opnå 20 point for sammenmed den herboende ikke at bosætte sig i et udsat boligområde.Et boligområde anses som et udsat boligområde, hvis boligområdet er omfattet afreglerne om kombineret udlejning.Den nærmere afgrænsning af, hvilke områder der er omfattet af reglerne omkombineret udlejning, er fastsat i § 51 b, stk. 3 og 4, i lov om almene boliger.Bestemmelsen indebærer, at reglerne om kombineret udlejning kan findeSide 118

anvendelse i områder, hvor der er en høj andel af personer uden forarbejdsmarkedet. Der kan dels være tale om områder (fysisk sammenhængendealmene afdelinger), hvor der bor mindst 1.000 beboere i afdelingerne tilsammen, oghvor mindst 40 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelingerne tilsammen erudenfor arbejdsmarkedet, dels være tale om områder, hvor der bor mindst 5.000beboere i afdelingerne tilsammen, og hvor mindst 30 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelingerne tilsammen er udenfor arbejdsmarkedet.Socialministeriet beregner og offentliggør hvert år (1. oktober) en liste over områder,hvor reglerne om kombineret udlejning kan finde anvendelse. På baggrund af denneliste kan Socialministeriet tillige udarbejde en liste over berørte postadresser, somkan lægges til grund for udlændingemyndighedernes sagsbehandling. Listen overberørte postadresser, som er placeret inden for et udsat boligområde, vil bliveoffentliggjort på www.nyidanmark.dk.Socialministeriets liste over boligområder, der kan anvende kombineret udlejningden 1. oktober 2010, gælder, indtil Socialministeriet den 1. oktober 2011 offentliggøren ny liste.Det er den liste over boligområder, der gælder på ansøgningstidspunktet, der erafgørende for, om der kan gives point for ikke at bosætte sig i et udsat boligområde.Det foreslås endvidere i§ 9, stk. 15, nr. 4, litra d,at en udlænding, som ønskerægtefællesammenføring med en herboende person, opnår 10 point ved atdokumentere aktiv deltagelse i en global humanitær organisation.En ansøger kan ikke ved at deltage i flere globale humanitære organisationer opnåmere end 10 point.De globale humanitære organisationer, hvori aktiv deltagelse kan give point, er somudgangspunkt organisationer, som er medlem af en af tre følgendeparaplyorganisationer på det humanitære område. Det drejer sig om henholdsvisICVA (international Council of Voluntary Agencies); Inter Action og VOICE, som måanses som toneangivende på området.ICVAer en paraplyorganisation for humanitære organisationer, der samarbejdermed FN, og er beliggende i Geneve. Medlemskab af ICVA er åben for internationaleNGO’ere, som har aktiviteter i mindst to lande, internationale sammenslutninger oginternationale eller nationale grupperinger af NGO’ere. Aktuelt ses der at væreomkring 70 medlemmer. Listen over medlemmer kan ses ICVA’s hjemmeside påwww.,icva.ch.

Inter Actioner en paraplyorganisation for humanitære organisationer i USA. Der sesaktuelt at være over 180 medlemmer, som samlet har aktiviteter over hele verdenenrettet mod fattige og udsatte områder. Listen over medlemmer kan findes påInterAction’shjemmeside: www.interaction.org.VOICEer en paraplyorganisation for humanitære organisationer, der samarbejdermed EU. Der ses aktuelt at være 83 medlemmer, som alle er europæiskeorganisationer. Listen over medlemmer kan findes på VOICE’s hjemmeside:www.ngovoice.org.En organisations medlemskab af én af de nævnte paraplyorganisationer vil ikke sigselv være udslagsgivende for at aktiv deltagelse for denne organisation også kangive point til ansøger. Det vil være en forudsætning, at der er tale om en humanitærorganisation, som tager udgangspunkt i demokratiske værdier, således atdeltagelsen i en sådan organisation kan styrke ansøgeren til bedre at kunne indgå idet danske fællesskab og grundlæggende værdier, normer og principper.Ved aktiv deltagelse forstås frivilligt, ulønnet arbejde jævnligt gennem mindst 1 år.Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om aktiv deltagelse. Selvemedlemskabet af eller donation af penge til organisationerne er ikke tilstrækkeligt.Det kræves ikke, at udlændingen fortsat er aktivt deltagende i organisationen på dettidspunkt, hvor opholdstilladelse kan gives. Endvidere kræves det ikke, atudlændingen har deltaget aktivt i samme organisation jævnligt gennem 1 år.Det påhviler udlændingen at dokumentere, at udlændingen har deltaget aktivt i en afde nævnte organisationer. Udlændingen kan dokumentere at have deltaget aktivt iorganisationsarbejde ved f.eks. at fremlægge en udtalelse fra organisationen, somudlændingen har deltaget hos.Det foreslås i§ 9, stk. 15, nr. 4, litra e,at en ansøger endelig kan opnå 10 point vedat dokumentere at have været selvforsørgende i hjemlandet.

Der kan ikke opnås point på baggrund af både selvforsørgelse ogerhvervserfaring. Enansøger højst kan opnå 20 supplerende point i alt. Enansøger, der f.eks. har dokumentation for franskkundskaber på B2-niveau, og somdermed opnår 20 supplerende point, vil således ikke kunne opnå yderligeresupplerende point ved f.eks. ikke at bo i udsat boligområde eller ved at have væretselvforsørgende.Det påhviler udlændingen, ved indsendelse af relevante dokumenter tilUdlændingeservice i forbindelse med ansøgningens indgivelse, at dokumentere atde oplysninger, der skal lægges til grund for pointvurderingen..Side 120

Udlændingen vil samtidig blive forpligtet til på tro og love at erklære, at de afgivneoplysninger om opnåede erhvervserfaring, sprogkundskaber og uddannelse samtoplysninger vedrørende de supplerende point er korrekte, og at den fremlagtedokumentation er korrekt. Erklæringen skal udfyldes og indsendes tilUdlændingeservice i forbindelse med, at udlændingen søger omægtefællesammenføring. Udlændingeservice vil herefter normalt lægge erklæringentil grund ved behandlingen af sagen. Erklæringen vil være tilgængelig påudlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifaldestrafansvar, jf. straffelovens § 161. Det vil være udgangspunkt ved vurderingen afom et tilstrækkeligt antal point er opnået, at udlændingens oplysninger ompointgrundlaget og dokumentationen herfor lægges til grund uden nærmereefterprøvelse, medmindre der måtte være konkrete omstændigheder i sagen, derpeger i retning af, at der er afgivet forkerte oplysninger. Såfremt der foreliggermistanke om forkerte afgivne oplysninger, vil Udlændingeservice kunne foranledigeen nærmere undersøgelse heraf eller anmode udlændingen om yderligeredokumentation for sine oplysninger.Til nr. 9-18Der er tale om konsekvensændringer.Til nr. 19Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at danskprøveniveauet iindvandringsprøven hæves for ansøgere om ægtefællesammenføring, mensdanskprøveniveauet i indvandringsprøven for religiøse forkyndere, som skal beståindvandringsprøven i forbindelse med den første forlængelse af deresopholdstilladelse ikke ændres. Forlængelse af opholdstilladelse som religiøsforkynder m.v. er således skal betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder eftermeddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk og danskesamfundsforhold.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. x, og de almindelige bemærkninger afsnit 2.xxTil nr. 20-23Som følge af de foreslåede lovændringer for ægtefællesammenføring vil gebyrenefor området for ægtefællesammenføring tilsvarende skulle ændres.

Til nr. 24-29xDer er tale om konsekvensændringer.Til nr. 30Den foreslåede ændring af§ 59 bindebærer, at en udlænding, der indrejser her ilandet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til tidligereudlændingelove, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.Det betyder, at strafmaksima for overtrædelse af et indrejseforbud eller tilholdforhøjes fra 2 års fængsel til 3 års fængsel.Det skal ved straffens fastsættelse betragtes som en skærpende omstændighed,hvis der foreligger et gentagelsestilfælde.Det vil endvidere tale i skærpende retning, hvis udlændingen er udvist af landet pågrund af kriminalitet og må formodes at være indrejst i strid med indrejseforbuddeteller tilholdet med det formål at begå ny kriminalitet.Det forudsættes med forslaget, at indrejse i strid med et indrejseforbud eller ettilhold i 1. gangstilfælde normalt skal straffes med ubetinget frihedsstraf fra 10 dageog op til 2 måneder. I 2. gangstilfælde skal en overtrædelse af § 59 b normaltstraffes med ubetinget frihedsstraf fra 2-4 måneder og i 3. gangstilfælde medubetinget frihedsstraf i mere end 4 måneder.Straffastsættelsen efter § 59 b skal afgøres efter en konkret vurdering, hvor samtligesagens omstændigheder inddrages, herunder det almindeligeproportionalitetsprincip.Der henvises til afsnit x i lovforslagets almindelige bemærkninger

inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring. Forsådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelseDen foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse pågrundlag af ægtefællesammenføring, der indgivet inden den 1. juli 2011, behandlesefter de hidtil gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9.Det foreslås i§ 2, stk. 3,at tidspunktet for den foreslåede ændring afudlændingelovens § 9, stk. 2, 2. pkt., fastsættes af ministeren for flygtninge,indvandrere og integration.Det forventes, at den skærpede indvandringsprøve kan sættes i kraft primo 2012. Iperioden frem til ikrafttrædelsen af den skærpede indvandringsprøve, vil ansøgereom familiesammenføring i stedet skulle bestå den gældende indvandringsprøve.Den foreslås i§ 2, nr. 4,at den foreslåede ændring af § 59 b finder anvendelse forovertrædelser af indrejseforbud eller tilhold begået efter lovens ikrafttræden. Forovertrædelser og dermed indrejse begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtilgældende regler anvendelse, uanset hvornår indrejseforbuddet eller tilholdet ermeddelt.til § 3Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, atloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongeliganordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med deændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.