UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 75: Samlenotat vedr. rådsmødet den 24.-25. februar 2011

Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. – 25. februar2011Dagsordenspunkt 12): Situationen i Grækenland på asylområdet ..........................................................2Dagsordenspunkt 13): Status vedrørende EU’s Asylstøttekontor............................................................5Dagsordenspunkt 14): Flygtningekonventionens 60 års jubilæum. .........................................................9Dagsordenspunkt 15): Præsentation af Frontex’ arbejdsprogram for 2011...........................................12Dagsordenspunkt 16): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ......................15Dagsordenspunkt 17): Etablering af en generel opfølgningsmekanisme i forbindelse medvisumfrihed ved indrejse i Schengen-området .......................................................................................18Dagsordenspunkt 18): Vedtagelse af forhandlingsmandater til Kommissionen vedrørenderevidering af nuværende aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine,Rusland og Moldova om visumlempelse................................................................................................22Dagsordenspunkt 19): Henstilling fra Kommissionen til Rådet om at bemyndigeKommissionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem DenEuropæiske Union og Hviderusland vedrørende visumlempelse ..........................................................26Dagsordenspunkt 20): Henstilling fra Kommissionen til Rådet om at bemyndigeKommissionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem DenEuropæiske Union og Hviderusland om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold ......................30Dagsordenspunkt 21): Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og KapVerde om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold .....................................................................33Dagsordenspunkt 22): Meddelelse fra Kommissionen om den fremtidige strategi fortilbagetagelsesaftaler..............................................................................................................................37

Dagsordenspunkt 12): Situationen i Grækenland på asylområdetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Resumé:Situationen for asylansøgere og ulovlige indvandrere i Grækenland, herunder Menneskeret-tighedsdomstolens dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland af 21. januar 2011, for-ventes at blive genstand for drøftelser på rådsmødet. Sagen har ikke lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet ikke er relevant. Sagen er ikkeforbeholdsbelagt. Regeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemssta-ter, der er udsat for et særligt stort pres på deres asylsystemer, og støtter det igangværendearbejde med at genopbygge det græske asylsystem.1. BaggrundSituationen i Grækenland på asylområdet er meget alvorlig.Situationen i Grækenland på asylområdet har senest været drøftet på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 2.-3. december 2010, hvor bl.a. opfølgningen på den nationale hand-lingsplan om reform af asylsystemet og styring af migrationen, der blev præsenteret den 25.august 2010 blev drøftet. En række stater, herunder Danmark, gentog deres tilbud om støttetil at sikre en effektiv gennemførelse af handlingsplanen, ligesom det blev understreget, atbestræbelserne på hurtigt at gennemføre handlingsplanen skulle intensiveres.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 21. januar 2011 dom i sagenM.S.S. mod Belgien og Grækenland (application no. 30696/09). Menneskerettighedsdomsto-len har fundet, at Grækenland har overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, herunder som følge af forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelseog leveforholdene for asylansøgeren i øvrigt, samt som følge af manglerne ved de græskemyndigheders behandling af ansøgerens asylansøgning.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 forventes en genereldrøftelse af situationen i Grækenland på asylområdet, ligesom der forventes en drøftelse afkonsekvenserne af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen M.S.S. mod Belgien ogGrækenland.2. Formål og indholdFormålet med punktet er at have en politisk drøftelse af behovet for at genopbygge det græ-ske asylsystem, således at der skabes forsvarlige forhold for ulovlige indvandrere og asylan-søgere, hvor menneskerettighederne respekteres.

I relation hertil vil det blive drøftet, hvorledes medlemsstaterne bedst kan bistå en hurtig ogeffektiv gennemførelse af den græske nationale handlingsplan om reform af asylsystemet ogstyring af migrationen. De fire væsentligste emner for handlingsplanen er modtagelse,screening, registrering og asylsagsbehandling. Kommissionen koordinerer arbejdet med atbistå Grækenland med implementeringen af handlingsplanen.Danmark har ligesom en række andre medlemsstater tilkendegivet, at man er villig til at biståGrækenland med kapacitetsopbygning på en række områder, bl.a. indkvarteringsforhold,asylinterviews, uledsagede mindreårige samt udsendelse og frivillig tilbagevenden. Integrati-onsministeriet har over for Kommissionen oplyst, at det er sandsynligt, at Dansk Flygtninge-hjælp og Dansk Røde Kors, der også har erfaring med kapacitetsopbygningsprojekter, vilkunne tilbyde assistance med gennemførelsen af handlingsplanen.Danmark deltog i en ekspertmission i Grækenland i perioden fra 13. til 21. december 2011.Missionen havde desuden deltagelse fra Nederlandene og Storbritannien og fokuserede påregistrering og screening af sager i en situation med tilstrømning af dels asylansøgere ogulovlige indvandrere. Tre øvrige ekspertmissioner vedrørende afvikling af sagspukler, ud-dannelse via det europæiske asylcurriculum og kvalitet i asylsagsbehandlingen er endnu ik-ke gennemført.Integrationsministeriet har indmeldt i alt 14 eksperter til Det Europæiske Asylstøttekontorsasylindsatspulje.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der er tale om en politisk drøftelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemsstater, der er udsat foret særligt stort pres på deres asylsystemer.Regeringen støtter det igangværende arbejde med at genopbygge det græske asylsystem.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater forventes at ville opfordre til, at den græske nationale handlings-plan om reform af asylsystemet og styring af migrationen gennemføres hurtigt og effektivt.Der er ikke kendskab til informationer om andre medlemsstaters holdninger til domsafsigel-sen i M.S.S. mod Belgien og Grækenland.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 27. januar 2011.Side 3

7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en politisk drøftelse.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyt-telsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 13): Status vedrørende EU’s AsylstøttekontorNyt notat.Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Resumé:Forordningen om oprettelse af EU’s Asylstøttekontor blev vedtaget den 19. maj 2010, ogkontoret ventes etableret på Malta i løbet af foråret 2011. Det fremgår af forordningen forasylstøttekontoret, at bestyrelsen hvert år for det kommende år udarbejder et arbejdspro-gram, som sendes til Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. På rådsmødet forven-tes det, at Rådet vil tage orienteringen om asylstøttekontorets arbejdsprogram for 2011 tilefterretning og efterfølgende tage en generel drøftelse om de udfordringer, som asylstøtte-kontoret p.t. står over for. Der ventes en præsentation fra den nyudnævnte direktør dr. Ro-bert Klaas Visser. Sagen har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekven-ser for Danmark. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Da der alene er tale om enorientering, er spørgsmålet om forbeholdet ikke relevant. Regeringen finder det vigtigt, atasylstøttekontoret - under behørigt hensyn til de begrænsninger der ligger i at kontoret end-nu ikke er operationelt - vedtager et ambitiøst arbejdsprogram med fokus på de udfordringer,som Grækenland står over for på asylområdet.1. BaggrundDet fremgår af artikel 29, stk. 1, i forordning nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om etablering afasylstøttekontoret, at bestyrelsen hvert år for det kommende år udarbejder et arbejdspro-gram, som sendes til Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen.Asylstøttekontorets vigtigste opgaver er blandt andet uddannelse af asylsagsbehandlere imedlemsstaterne, støtte til medlemsstater under særligt pres og udarbejdelse af rapporterog vejledninger om det fælles europæiske asylsystem. Asylstøttekontoret skal også beskæf-tige sig med samarbejde med tredjelande på asylområdet, herunder kapacitetsopbygning.Asylstøttekontoret skal have hjemsted i Valletta, Malta, men af organisatoriske og logistiskeårsager bliver kontoret for tiden drevet fra Bruxelles og ventes først i maj 2011 at være fuldtetableret på Malta.Asylstøttekontoret skal efter planen have en bemanding på 60 til 90 ansatte ved udløbet afden første budgetperiode i 2013.På grund af forbeholdet deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen om etablering afEU’s asylstøttekontor, men det fremgår af forordningen, at Danmark skal inviteres til asyl-støttekontorets bestyrelsesmøder, og bestyrelsen kan endvidere beslutte, at Danmark kaninviteres til at deltage som observatør i relevante arbejdsgrupper. Endelig er asylstøttekonto-

ret forpligtet til at lette operationelt samarbejde med Danmark, herunder i forbindelse medudveksling af information og bedste praksis.Den 25.-26. november 2010 afholdt asylstøttekontoret sit første bestyrelsesmøde, hvor dennederlandske dr. Robert Klaas Visser blev valgt til administrerende direktør og franskman-den Stéphane Fratacci som formand for bestyrelsen. I løbet af januar 2011 er de formelleprocedurer vedrørende udnævnelse af direktøren afsluttet, og denne tiltræder formelt den 1.februar 2011 i en periode for 5 år.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.- 25. februar 2011 forventes det, at asyl-støttekontorets direktør dr. Robert Visser deltager og orienterer om asylstøttekontorets plan-lagte aktiviteter. Det ventes, at rådet vil tage orienteringen om asylstøttekontorets arbejds-program for 2011 til efterretning og efterfølgende tage en generel drøftelse af de udfordrin-ger, som asylstøttekontoret for tiden står over for, herunder i forhold til Grækenland.2. Formål og indholdIfølge forordningen skal arbejdsprogrammet hvert år vedtages af asylstøttekontorets besty-relse, hvilket forventes at ske på asylstøttekontorets andet bestyrelsesmøde den 3.-4. febru-ar 2011.Det forventes, at asylstøttekontoret i sit arbejdsprogram vil prioritere at få asylstøttekontoretetableret rent praktisk og herefter særligt fokusere sit arbejde på at støtte medlemsstater un-der særligt pres, at støtte praktisk samarbejde på asylområdet, og at bidrage til implemente-ringen af det fælles europæiske asylsystem.Hvad angår medlemsstater under særligt pres forventes asylstøttekontoret hurtigt at opretteen særlig pulje bestående af eksperter fra medlemslandene til brug for indsættelse i dissemedlemsstater. Asylstøttekontoret forventes i den forbindelse at udvikle en strategi til at ana-lysere information fra medlemsstaterne for at kunne identificere problemer og om nødvendigtat kunne sætte ind med særlige asylstøtteteams. Som det første forventes asylstøttekontoreti løbet af kort tid at sende asylstøtteteams af sted til Grækenland for at støtte implementerin-gen af den græske migrationshandlingsplan.Den 21. januar 2011 indmeldte Danmark 14 eksperter til asylstøttekontorets asylindsatspul-je, så de kan være klar, når asylstøttekontoret måtte beslutte at sende asylstøtteteams afsted til medlemsstater under særligt pres.Med hensyn det praktiske samarbejde på asylområdet planlægger asylstøttekontor at over-tage en web-portal udviklet af Kommissionen til udveksling af baggrundsoplysninger til brugfor asylsagsbehandlingen. Asylstøttekontoret forventes endvidere at tage de første skridtmod selv at producere baggrundsmateriale til brug for asylsagsbehandlingen.Herudover forventes asylstøttekontoret at udvikle en strategi for uddannelse og oplæring afmedlemsstaternes asyladministrationers ansatte.

Med hensyn til den eksterne dimension forventes asylstøttekontoret at fremlægge strategier iforhold til for eksempel samarbejde mellem medlemsstaterne, UNHCR og tredjelande omgenbosætning af flygtninge.For så vidt angår implementeringen af det fælles europæiske asylsystem forventes asylstøt-tekontoret at udvikle strategier til at indsamle og systematisere viden om de europæiskeasylsystemer.I slutningen af 2011 eller begyndelse af 2012 planlægger asylstøttekontoret at arrangere etkonsultativt møde med deltagelse fra både civilsamfundet og på nationalt og internationalniveau.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der alene er tale om en orientering, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder det vigtigt, at asylstøttekontoret - under behørigt hensyn til de begræns-ninger der ligger i at kontoret endnu ikke er operationelt - vedtager et ambitiøst arbejdspro-gram med fokus på de udfordringer, som Grækenland står over for på asylområdet.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre landes holdninger kendes ikke endnu, men der forventes en bred støtte til at fåasylstøttekontoret etableret samt hurtigt at få sat asylstøtteteams ind i de medlemsstater,som er under særligt pres.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 27. januar 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om arbejdsprogrammet, men orienteres herom.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en orientering, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDa der er tale om en orientering, har det hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, mil-jømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Asylstøttekontoret bliver i øvrigt finansieret over en budgetpost på EU’s budget, og ifølgeKommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse med forslaget40,25 millioner euro i perioden fra 2010-2013.Da der er tale om en forbeholdsbelagt og ikke Schengen-relateret retsakt, deltager Danmarkikke i finansieringen af kontoret over EU-budgettet. Danmark vil derfor skulle modtage refu-sion fra EU svarende til omkring 2 % af de samlede udgifter. Der udestår imidlertid fortsat enafklaring af modellen for dansk finansiering af kontorets fælles operationelle tiltag, træningmv., i det omfang Danmark frivilligt vælger at deltage. Dette forventes afklaret i første halvåraf 2011, når asylstøttekontoret er operativt.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og Integrationspolitik.Forslaget om etablering af asylstøttekontoret blev seneste forelagt udvalgene forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender den) den 30. november – 1. december 2009.

Dagsordenspunkt 14): Flygtningekonventionens 60 års jubilæum.Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Resumé:Det ungarske EU-formandskab har inviteret FN’s højkommissær for flygtninge, Mr. AntonioGuterres til at deltage i rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 ianledning af Flygtningekonventionens 60 års jubilæum og 50 års jubilæet for Konventionentil Bekæmpelse af Statsløshed. Der forventes en udveksling af synspunkter om emner af re-levans for de nævnte konventioner. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant for sagen. Danmarkhar tiltrådt de to konventioner uden forbehold og anser deres overholdelse for grundlæggen-de midler til beskyttelse af flygtninge og statsløse personer. Sagen er ikke omfattet af detdanske forbehold. Regeringen finder, at det er vigtigt, at så mange stater som muligt forplig-ter sig i forhold til de grundlæggende flygtningekonventioner, og støtter en drøftelse i EUmed højkommissæren for flygtninge.1. BaggrundUNHCR har planlagt en række aktiviteter for at markere mærkedage i 2011, herunder særligt60-året for FN’s Flygtningekonvention og 50-året for FN’s konvention om begrænsning afstatsløshed.Hovedbegivenheden vil være et ministermøde i Geneve den 7.-8. december 2011 for delta-gerlandene i de to nævnte konventioner, med deltagelse af ikke-deltagerlande som observa-tører.Det er hensigten, at landene på mødet skal bekræfte og evt. udvide deres engagement ogforpligtelser under de to konventioner både i forhold til de eksisterende konventionsteksterog i forhold til aktuelle udfordringer. Således kan lande, der ikke har formaliseret deres del-tagelse i konventionerne, gøre dette og evt. løfte tidligere fremsatte forbehold.Landene inviteres endvidere til at forpligte sig mere konkret i forhold til specifikke områderenten i form af løfter om at ændre eksisterende national lovgivning mod en højere grad afbeskyttelse af flygtninge og statsløse, eller i form af løfter om tiltag i specifikke regioner.Herudover vil generelle fremtidige anbefalinger og metoder med henblik på at sikre flygtnin-ge og statsløse bedre blive drøftet. UNHCR har således et ønske om, at 2011-markeringenresulterer i et ”eftersyn” på både nationalt og internationalt plan af, om der kan gøres merefor at sikre opfyldelse af formålene i de to FN-traktater om flygtninge og statsløse og eventu-elt udvide anvendelsesområdet.

Det ungarske formandskab har på denne baggrund inviteret FN’s højkommissær for flygtnin-ge, Mr. Antonio Guterres til at deltage i rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25.februar 2011. På mødet forventes en udveksling af synspunkter om emner af relevans i for-bindelse med de nævnte konventioner, ligesom det forventes, at højkommissæren vil rede-gøre for de planlagte arrangementer til markeringen af jubilæerne. Det kan ikke udelukkes,at der vil blive fremlagt et udkast til rådskonklusioner.2. Formål og indholdFormålet med punktet ventes at være en politisk udveksling af synspunkter med FN’s høj-kommissær for flygtninge Antonio Guterres om overholdelsen af Flygtningekonventionen.Diskussionen ventes gennemført i lyset af de tiltag, som UNHCR har planlagt med henblikpå at markere Flygtningekonventionens 60 års jubilæum samt Konventionen for Bekæmpel-se af Statsløsheds 50 års jubilæum.I relation hertil forventes en drøftelse af det kommende europæiske asylsystem, herundernavnlig flygtningedefinitionen, som fastsat i Kommissionens ændringsforslag til Flygtninge-definitionsdirektivet. For en nærmere beskrivelse af det kommende europæiske asylsystemhenvises til notater udarbejdet forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 8.-9.november og den 2.-3. december 2010.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der alene er tale om en drøftelse, har sagen ikke relevans for dansk ret. Danmark hardog tiltrådt og ratificeret begge konventioner uden forbehold.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at det er vigtigt, at så mange stater som muligt forpligter sig i forhold til degrundlæggende flygtningekonventioner og støtter en drøftelse i EU med højkommissærenfor flygtninge.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes holdninger.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 27. januar 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

Dagsordenspunkt 15): Præsentation af Frontex’ arbejdsprogram for 2011Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Resumé:EU’s grænseagentur, Frontex, vedtager hvert år et arbejdsprogram for det kommende år ogfremsender det til orientering til Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. På rådsmø-det forventes det, at Rådet vil tage orienteringen om Frontex’ arbejdsprogram for 2011 til ef-terretning og efterfølgende tage en generel drøftelse om de udfordringer, som Frontex stårover for. Arbejdsprogrammet har isoleret set hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæs-sige konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Da der er ta-le om et arbejdsprogram, er sagen ikke omfattet forbeholdet. Regeringen tager orienteringenom Frontex’ arbejdsprogram for 2011 til efterretning.1. BaggrundDet fremgår af artikel 20 i forordningen for Frontex (forordning EF2007/2004 af 26. oktober2004), at bestyrelsen i Frontex hvert år vedtager agenturets arbejdsprogram for det kom-mende år og efterfølgende sender det til orientering til Europa-Parlamentet, Rådet og Kom-missionen.Det endelige arbejdsprogram foreligger endnu ikke, men forventes vedtaget på bestyrelses-møde i Frontex den 9.- 10. februar 2011.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.- 25. februar 2011 forventes det, at Rå-det vil tage orienteringen om Frontex’ arbejdsprogram for 2011 til efterretning og efterfølgen-de tage en generel drøftelse af de udfordringer, som Frontex står over for.2. Formål og indholdAf særlige prioriteter for 2011 kan forventes en fortsat udvikling af det operationelle samar-bejde mellem medlemsstaterne i forvaltningen af de ydre grænser, styrkelse af bæredygtigepartnerskaber og samarbejde med tredjelande på områderne for grænseforvaltning og fællestilbagesendelsesoperationer, hvilket ligger på linje med EU’s politik for en integreret grænse-forvaltning.Fokus for partnerskaber med tredjelande vil særligt være Mellemøsten, Vestafrika, Central-asien og Fjernøsten.Herudover ventes udvikling af Frontex’ analytiske kapaciteter prioriteret, ligesom der ventesfokus på udviklingen af et fælles europæisk grænseovervågningssystem ved de østlige ogsydlige ydre grænser (EUROSUR).Side 12

Frontex har i 2011 planlagt en række fælles operationer ved EU’s ydre lande-, luft- og mari-time grænser. Planlægningen heraf er baseret på de udarbejdede risikoanalyser, der blandtandet fokuserer på ruter og migrationsmønstre for ulovlig indvandring samt på behov, der erblevet identificeret under de operationelle aktiviteter i 2010.Frontex arbejder i den forbindelse på at kunne respondere mere fleksibelt og hurtigt på kon-stant skiftende migrationsmønstre ved blandt andet at udvikle et early warning-system.Budgetterne for landoperationer forventes at stige en smule, mens der forventes brugt enanelse mindre på søoperationer. Herunder kan forventes en fortsat indsats ved den græsk-tyrkiske landegrænse i form af den fælles operation Poseidon Land.Frontex forventer hertil at koordinere 30-40 tilbagesendelsesoperationer.Det samlede budget for Frontex forventes at falde i 2011 til omkring 86 mil. euro fra godt 88mil. euro i 2010. På det operationelle plan forventer Frontex at bruge 65 % af budgettet, hvil-ket betyder 4 % færre midler i forhold til 2010, men med en bedre og mere effektiv udnyttel-se af ressourcerne forventer Frontex, at der vil ske en stigning på 11 % i de operationelle ak-tiviteter.Om de aktuelle udfordringer kan parallelt henvises til, at der ifølge oplysninger fra Frontex iførste halvår af 2010 på europæisk plan blev konstateret en nedgang på omkring 20 % i an-tallet af påviste ulovlige grænseoverskridelser, men ved den græsk-tyrkiske landegrænseblev der imidlertid konstateret en stigning i påviste ulovlige grænseoverskridelser, hvilketifølge Frontex kunne forklares med, at kun få blev registreret eller tilbageholdt ved dennelandegrænse,I slutningen af oktober 2010 aktiverede Frontex på den baggrund efter anmodning fra dengræske regering sit hurtige grænseindsatshold (i henhold til RABIT-forordningen) ved dengræsk-tyrkiske landegrænse, hvor der fra dansk side er blevet bidraget med politipersonelog mobile kontormoduler.Operationen ved den græsk-tyrkiske landegrænse er blevet forlænget frem til den 3. marts2011, hvorefter operationen vil blive en del af Frontex’ fælles operation Poseidon Land, somDanmark også bidrager til med politipersonel.Ifølge de seneste oplysninger fra Frontex har operationen ved den græsk-tyrkiske lande-grænse haft en virkning. De pågrebne ved grænsen ses overvejende at komme fra Afghani-stan, Mahgreb-landene, Pakistan, Somalia og Irak. Det er tale om blandede migrations-strømme af både ulovlige indvandrere og asylansøgere.3.Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforDa der alene er tale om en orientering, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

4.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager orienteringen om Frontex’ arbejdsprogram for 2011 til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningAndre landes holdning er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men der forventes blandt med-lemsstaterne at være en bred støtte til, at Frontex styrker sine operationelle aktiviteter ved atudnytte ressourcerne bedre og mere effektivt.Der forventes også bred støtte til, at Frontex udvikler en mere fleksibel mekanisme i plan-lægningen af operationer og et early warning-system.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 27. januar 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal alene orienteres om sagen.8. NærhedsprincippetDa der er tale om en orientering, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserFrontex’ arbejdsprogram for 2011 vil ikke medføre statsfinansielle konsekvenser for Dan-mark.Arbejdsprogrammet forventes heller ikke at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-mæssige konsekvenser for Danmark.Frontex’ budget for 2011 forventes at falde en anelse i forhold til budgettet for 2010 fra 88,3mil. euro til 86,4 mil. euro. Heraf finansieres 4,5 mil. euro af Schengen-associerede lande.De resterende 81,9 mil. euro finansieres af EU-medlemsstaterne, og Danmark bidrager hermed omkring 2 % svarende til 12,3 mil. kr. efter den generelle fordelingsnøgle for medlems-staternes bidrag til EU’s budget.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 16): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat udarbejdet forud for rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af det danske forbeholdResumé:For at opretholde fokus på fremdriften af VIS-projektet vil formandskabet under rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 24. til 25. februar 2011 orientere om status for gennemfø-relsen af VIS i lyset af den seneste tidsplan for idriftsættelsen af VIS, som Rådet (retlige ogindre anliggender) tilsluttede sig i forbindelse med rådsmødet den 7.-8. oktober 2010. Der erforventet idriftsættelse af VIS den 24. juni 2011. Da der alene er tale om et orienterings-punkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom nær-hedsprincippet ikke er relevant. Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.1. BaggrundEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database ogkommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldtklar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet denødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor blev i december 2008 fastlagttil december 2009, men blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novembertil 1. december 2009 udsat til december 2010 som følge af forsinkelse i udviklingen af dencentrale VIS-database og i visse medlemsstaters gennemførelse af VIS.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. til 8. oktober 2010orienteredeformand-skabet og Kommissionen om status for gennemførelsen af VIS og fremlagde en ny tidsplan,der ville medføre endnu en udsættelse af tidspunktetfor idriftsættelse af VIS, hvorefter sy-stemet først er klar til idriftsættelse den 24. juni 2011.På rådsmødet den 24.-25. februar 2011 forventes formandskabet og Kommissionen at giveen status for gennemførelsen af projektet og dermed overholdelsen af den nye tidsplan.2.Formål og indhold

ret om status for gennemførelsen af VIS og oplyst om en ny tidsplan for VIS, som medlems-staternetogtil efterretning.Efter den nye tidsplan vil den centrale VIS-database først være klar til idriftsættelse ultimojuni 2011, hvor medlemsstaternes konsulære afdelinger i den første region, hvori VIS udrul-les, også forventes at være klar. Kommissionen har således den 30. november 2009 i med-før af VIS-forordningens artikel 48, stk. 4, truffet beslutning (Kommissions beslutning2010/49/EC) om de første regioner, hvor VIS idriftsættes. Den første region bliver Nordafri-ka, den anden omfatter Israel, Jordan, Libanon og Syrien, mens den tredje omfatter landenepå den Arabiske halvø, omkring den Persiske Golf samt Afghanistan.Endnu en forudsæt-ning for en idriftsættelse vil være, at medlemsstaterne også erklar til anvendelse af VIS tilkontrol på grænserne 20 dage efter den planlagte idriftsættelse af systemet pr. ultimo juni2011.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling (efter ikrafttræden af Lis-sabon-tratkaten artikel 4 i Protokol om Danmarks stilling) givet meddelelse om, at Danmarkvil gennemføre VIS i Danmark, hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431 af 1. juni2008, lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visuminformati-onssystemet m.v.).4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage orienteringen til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande forventes at tage orienteringen til efterretning.6. HøringSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-bejdet (SPAIS) den 27.januar 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.Kommissæren for indre anliggender har dog i et brev,der blev udsendt inden rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010til Europa-Parlamentets Udvalg for Bor-gernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), medlemsstaterne, Rådet og for-mandskabet, orienteret om den nye tidsplan.

8. NærhedsprincippetDa der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDer er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at havestatsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssigekonsekvenser.Gennemførelsen af VIS vurderes efter den på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7. - 8. oktober 2010fastlagte nye tidsplan for VIS at kunne holdes inden for de hidtil afsatterammer.10.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikFolketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som derblev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik erblevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-bruar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. ok-tober 2009, den 30. november til den 1. december 2009, den 22. - 23. april 2010og den 7.-8. oktober 2010.

Resumé:Den 8. november 2010 opnåede Rådet enighed om at ændre visumforordningen, hvorvedAlbanien og Bosnien-Hercegovina blev visumfrie ved indrejse i Schengen-området for så vidtangår statsborgere, som er i besiddelse af biometriske pas. Samtidig udtrykte Rådet tilfreds-hed med en erklæring fra Kommissionen om en fremtidig etablering af en generel opfølg-ningsmekanisme, således at Den Europæiske Union og medlemsstaterne sammen med dis-se landes myndigheder kan reagere under de bedst mulige betingelser, hvis der opstår sær-lige problemer med tilstrømningen af personer fra landene i det vestlige Balkan. Kommissio-nen forventes på rådsmødet at præsentere et bud på en konkret udmøntning af erklæringenom etablering af en opfølgningsmekanisme, hvorved rammer og procedurer herfor skitseresmed henblik på drøftelse heraf. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Spørgsmål om visumfrihed el-ler visumpligt er ikke omfattet af forbeholdet. Regeringen kan tilslutte sig en konkret udmønt-ning af Kommissionens erklæring.

1. BaggrundDen 8. november 2010 opnåede Rådet enighed om at ændre Visumforordning 539/2001,hvorved Albanien og Bosnien-Hercegovina blev visumfri ved indrejse i Schengen-områdetfor så vidt angår statsborgere, som er i besiddelse af biometriske pas. Samtidig udtrykte Rå-det tilfredshed med en erklæring fra Kommissionen om etablering af en generel opfølg-ningsmekanisme, således at Den Europæiske Union og medlemsstaterne sammen med dis-se landes myndigheder kan reagere under de bedst mulige betingelser, hvis der opstår sær-lige problemer med tilstrømningen af personer fra landene i det vestlige Balkan.Erklæringen havde til hensigt at imødegå medlemsstaternes bekymring om, at antallet afasylansøgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina ville stige i en tilsvarende grad, som detvar tilfældet i flere medlemsstater, da statsborgere fra Serbien, Makedonien og Montenegroblev visumfri ved indrejse i Schengen-området den 19. december 2009.Ifølge artikel 6 i Protokollen om Danmarks Stilling finder forbeholdet for retlige og indre an-liggender ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelandsstatsborgere, derskal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser.Visumfriheden for Albanien og Bosnien-Hercegovina trådte i kraft den 15. december 2010.Side 18

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24-25. februar 2011 forventes Kommissio-nen at præsentere en status for, hvorledes arbejdet med den konkrete udmøntning af erklæ-ringen, og derved etableringen af en opfølgningsmekanisme, skrider frem, og eventuelt skit-sere rammer og procedurer for en fremtidig opfølgningsmekanisme.2. Formål og indholdKommissionen erklærede i forbindelse med Rådets vedtagelse af ændring af Visumforord-ningen 539/2001, hvorved statsborgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina blev visumfrived indrejse i Shengen-området, at der skulle etableres en opfølgningsmekanisme, som kansikre, at de pågældende lande også fremover opfylder de betingelser, der blev stillet overforde pågældende lande i forbindelse med ændringen af Visumforordningen.Kommissionen har i erklæringen understreget den store betydning, der tillægges en effektivgennemførelse af de foranstaltninger, som landene i det vestlige Balkan har truffet for på va-rig vis at opfylde kriterierne i køreplanerne om visumliberaliseringsprocessen, og ønsker atintensivere sin indsats for at gennemføre en opfølgningsmekanisme, som har særligt fokuspå grænseforvaltning, dokumentsikkerhed, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og kor-ruption, effektiv gennemførelse af aftaler om tilbagetagelse og forvaltning af migrations-strømme mellem EU og de pågældende lande.Opfølgningen vil udgøre en integreret del af Kommissionens årlige statusrapport om frem-skridtene i de pågældende landes reformproces. Opfølgningsmekanismen vil endvidere blivesuppleret af bestemmelser for, hvordan Unionen sammen med de pågældende visumfri lan-des myndigheder kan informere befolkningen med henblik på at forebygge risici for omgåel-se af asylprocedurerne.Ifølge erklæringen vil der blive indført hastekonsultationer således, at Unionen og medlems-landene sammen med de pågældende landes myndigheder kan reagere under de bedst mu-lige betingelser, hvis der opstår særlige problemer med tilstrømningen af personer fra lande-ne i det vestlige Balkan.Erklæringen fastslår endvidere, at såfremt et eller flere medlemslande står overfor en nødsi-tuation i form af en pludselig tilstrømning af statsborgere fra ét eller flere tredjelande, herun-der det vestlige Balkan, kan Kommissionen foreslå Rådet at vedtage midlertidige foranstalt-ninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater, jf. artikel 78 i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde, og en hurtig suspension af visumliberaliseringen.Kommissionen vil aflægge regelmæssig rapport til Rådet og Europa-parlamentet om udvik-lingen og aflægge rapport første gang seks måneder efter ændring af Visumforordningen,hvorved Albanien og Bosnien-Hercegovina blev visumfri ved indrejse i Schengen-området,trådte i kraft. Rapporterne aflægges med udgangspunkt i det arbejde eksperter fra Kommis-sionen og medlemslandene udfører. Ifølge erklæringen skal Kommissionen underrette Rådetog Europa-Parlamentet ved hjælp af en ad hoc-rapport, såfremt der opstår en nødsituation,som beskrevet ovenfor.

Der foreligger endnu ikke et konkret forslag fra Kommissionen om, hvordan erklæringenkonkret skal udmøntes, og hvordan en egentlig opfølgningsmekanisme skal udformes ud-over det i erklæringen beskrevne. Det forventes dog, at Kommissionen vil præsentere ram-merne og proceduren for etableringen af en opfølgningsmekanisme, således at Kommissio-nen angiver en forventet hjemmel til etableringen af opfølgningsmekanismen, hvilke situatio-ner, der kan fordre en hurtig reaktion fra medlemslandenes side, hvilke mulige reaktionermedlemslandene kan anvende, og hvor længe en eventuel reaktion kan stå på.Det forventes endvidere, at Kommissionen alene vil lade den erklærede opfølgningsmeka-nisme rette sig mod de fem Balkanlande, som blev visumfri ved indrejse i Schengen-områdethenholdsvis den 19. december 2009 og 15. december 2010.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor. Da Kommissionens oplæg til en opfølgning ikke foreligger, kan det endnu ikke vurderes omspørgsmålet om gældende dansk ret er relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig en konkret udmøntning af Kommissionens erklæring.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til offentligt tilgængelige oplysninger om andre landes holdinger.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS).7. Europa-ParlamentetDa der er tale om en præsentation, er sagen ikke på dette stadium relevant i forhold til Euro-pa-Parlamentet. Såfremt et forslag om etablering af en egentlig opfølgningsmekanisme måt-te blive fremsat af Kommissionen, forventes forslaget vedtages med kvalificeret flertal i hen-hold til den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294 i TEUF.8. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke relevans for sagen, idet der er tale om en præsentation af enmulig konkret udmøntning af en Kommissionserklæring.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Dagsordenspunkt 18): Vedtagelse af forhandlingsmandater til Kommissionen vedrø-rende revidering af nuværende aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine,Rusland og Moldova om visumlempelseNyt notatSagen er omfattet af det danske forbeholdResumé:På rådsmødet eller et rådsmøde herefter forventes Rådet at træffe afgørelse om mandater tilKommissionen med henblik på at igangsætte forhandlinger om en revidering af de nuværen-de aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab (EU) og Ukraine, Rusland og Moldova vedrø-rende lempelse af reglerne for udstedelse af visa til korttidsophold. Der lægges op til at tilføjeyderligere kategorier, som får færre dokumentationskrav og som kan få udstedt visum for fle-re indrejser og derudover lægger revideringen op til at afskaffe gebyret for hastebehandlingog undtage det almindelige gebyr for flere kategorier samt at give indehavere af tjenestepasret til visumfri indrejse. Rådets eventuelle beslutning herom har ingen lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Danmark delta-ger som følge af forbeholdet ikke i en eventuel beslutning om vedtagelse af forhandlings-mandater til Kommissionen. Danmark har tidligere indgået lignede bilaterale aftaler medRusland og Ukraine efter endelig vedtagelse af de nuværende EU-aftaler og indgår fortsat iforhandlinger herom med Moldova. Regeringen tager Rådets eventuelle vedtagelse af for-handlingsmandaterne til efterretning.1. BaggrundFællesskabet har tidligere indgået visumlempelsesaftaler med Ukraine, Rusland og Moldova,hvorved adgangen til at opnå visum til korttidsophold blev lempet for visse afgrænsede kate-gorier i forhold til bl.a. krav om dokumentation for rejsens formål, betaling af gebyr, udstedel-se af visum til flere indrejser og sagsbehandlingstiden for ansøgninger. Der blev samtidigtindgået tilbagetagelsesaftaler mellem EU og de tre lande som en forudsætning for visum-lempelsen. Visumlempelsesaftalen mellem EU og Rusland trådte i kraft den 1. juni 2007, ogvisumlempelsesaftalerne mellem EU og Ukraine og Moldova trådte i kraft den 1. januar2008.Danmark deltog ikke i vedtagelsen af de indgåede visumlempelsesaftaler, da de er omfattetaf forbeholdet, men indgik efterfølgende lignende bilaterale aftaler med Rusland og Ukraine,som trådte i kraft den 1. oktober 2009 og 1. marts 2009. Danmark har endnu indgået visum-lempelsesaftale eller tilbagetagelsesaftale med Moldova, men forhandlingerne herom pågår.I forbindelse med indgåelse af visumlempelsesaftalerne mellem EU og de tre lande blev dernedsat visumlempelseskomiteer, som har til opgave at overvåge implementeringen af afta-lerne og foreslå ændringer, hvor dette er relevant. Disse komiteer har i foråret 2010 foreslåeten række ændringer til de nuværende aftaler. Disse ændringsforslag er ikke bindende, men

er udtryk for en fælles forståelse for, hvilke områder der skal drøftes under genforhandlin-gerne.Kommissionens henstilling til Rådet om at få et mandat til indgåelse af aftaler med Ukraine,Rusland og Moldova om yderligere visumlempelse er foreslået i henhold til afsnit V i TEUF.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.Der lægges op til, at det bør fremgå af aftalerne, at der skal tages højde for den særlige stil-ling, som Danmark, Storbritannien, Irland, Schweiz, Island og Norge har, og at der i tilknyt-ning til de oprindelige aftaler er fælles erklæring om det ønskelige i, at de nævnte lande hverfor sig indgår en tilsvarende bilateral aftale med Ukraine, Rusland og Moldova fortsat børvære gældende. Erklæringen forventes ikke at indebære en juridisk forpligtelse for hverkenUkraine, Rusland og Moldova eller de pågældende lande til at indgå en bilateral aftale.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24-25. februar 2011 eller et vilkårligt råds-møde derefter forventes Rådet som et a-punkt at træffe afgørelse om at bemyndige Kom-missionen til at indlede forhandlinger om revidering af de nuværende visumlempelsesaftalermellem EU og Ukraine, Rusland og Moldova.2. Formål og indholdFormålet er at give Kommissionen bemyndigelse til at åbne forhandlinger med Ukraine, Rus-land og Moldova vedrørende yderligere lempelse af visumkravene på baggrund af de fore-slåede ændringer fra de tre visumkomiteer.Kommissionen lægger i sin henstilling op til, at revideringen af den nuværende aftale medUkraine indebærer tilføjelse af to kategorier i aftalens artikel 4, hvorved adgangen til at opnåvisum lettes i forhold til fremlæggelse af dokumentation for rejsens formål for udvalgte kate-gorier. Der lægges op til at udvide adgangen til udstedelse af visum til flere rejser inden for 5år. Der lægges op til forhandling om at udvide adgangen til udstedelse af visum til flere rejserinden for 1 år for en række kategorier. Der lægges endvidere op til afskaffelse af det gebyr,som indhentes i forbindelse med hastebehandling af en visumansøgning samt at undtagedet almindelige gebyr for visumansøgninger for en række yderligere kategorier.Kommissionen lægger i sin henstilling op til, at revideringen af aftalen med Rusland indebæ-rer, at fremlæggelse af dokumentation for rejsens formål lettes for en enkelt kategori. Derud-over svarer de foreslåede ændringer i aftalen mellem EU og Rusland i stor grad til de fore-slåede ændringer i aftalen med Ukraine, herunder vedrørende flere indrejser og gebyr. Derlægges endvidere op til en mulighed for, at administrationsmyndighederne indenfor en visafgrænset periode skal tildele en tid til indgivelse af en visumansøgning efter en anmodningherom er fremsat.

Kommissionen lægger i sin henstilling op til, at revideringen af aftalen med Moldova svarerde foreslåede ændringsforslag i forhold til Ukraine og Rusland vedrørende udvidelse af ka-tegorierne for hvem adgangen til at opnå visum lettes i forhold til og fremlæggelse af doku-mentation for rejsens formål. Forslaget lægger også op til en udvidelse af kategorierne, derkan nyde godt af visum til flere indrejser og undladelse af betaling af gebyr, men ikke i sam-me omfang som for Ukraine og Rusland.Revideringen lægger endvidere op til, at gensidighedsklausulen i forhold til Ukraine og Mol-dova skal genovervejes, således at det sikres, at der ikke kan indføres visumpligt overfor en-kelte medlemsstater, men alene over for hele EU, såfremt den af parterne måtte ønske det-te, således at alle medlemslande står sammen i en sådan eventuel uønsket situation.Kommissionen har i de indledende bemærkninger i anbefalingerne endvidere anbefalet med-lemslandene at etablere yderligere repræsentationer i Rusland og Ukraine.Det fremgår endvidere af anbefalingen, at det danske forbehold vil blive taget i betragtning iforbindelse med indgåelse af aftalerne.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager Rådets eventuelle vedtagelse af forhandlingsmandaterne til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre medlemsstater forventes at støtte forslagene.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 27. januar 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå ensartede aftaler med Ukraine, Rusland og Moldova omvisumlempelse via en genforhandling af de nuværende fællesskabsaftaler. Nærhedsprincip-pet vurderes derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserSide 24

Dagsordenspunkt 19): Henstilling fra Kommissionen til Rådet om at bemyndige Kom-missionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Den Europæi-ske Union og Hviderusland vedrørende visumlempelseNyt notat..Sagen er omfattet af det danske forbehold.Resumé:På rådsmødet eller på et senere rådsmøde forventes Rådet at træffe afgørelse om at be-myndige Kommissionen til at indlede forhandlinger vedrørende indgåelse af en aftale mellemEU og Hviderusland om lempelse af reglerne for udstedelse af visa til korttidsophold. Rådetseventuelle beslutning har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i en eventuel kommende beslutning herom.Regeringen kan støtte Rådets eventuelle beslutning om at bemyndige Kommissionen til atindlede forhandlinger om indgåelse af en visumlempelsesaftale med Hviderusland.1. BaggrundRådet har i november 2009 anerkendt vigtigheden af at opnå bedre mellemfolkelige kontak-ter mellem EU-landene og Hviderusland og har derfor anmodet Kommissionen om at forbe-rede en henstilling om forhandling af visumlempelses- og tilbagetagelsesaftale med Hvide-rusland på baggrund af en evaluering af de allerede indgåede visumlempelsesaftaler medandre lande i regionen, såvel som resultatet af en teknisk mission til Hviderusland.Rådet (FAC) har endvidere i rådskonklusioner af 25. oktober 2010 vedrørende samarbejdetmed EAP-landene (Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine)udtrykt ønske om, at Kommissionens henstilling om forhandlinger med Hviderusland om vi-sumlempelse fremlægges.Med henvisning til Rådets opfordringer og Stockholm-programmets anbefaling om at videre-udvikle muligheden for indgåelse af visumlempelsesaftaler med tredjelande, hvor det findeshensigtsmæssigt, har Kommissionen den 12. november 2010 fremlagt en henstilling omiværksættelse af forhandlinger med Hviderusland om indgåelse af en visumlempelsesaftale.Hviderusland anser en manglende visumlempelsesaftale med EU som en yderligere grund tilden stadigt større isolation, landet føler i forhold til andre lande i regionen. Dette mandatud-kast berører ikke eventuelle indrejseforbud over for visse personer fra Hviderusland.EU har allerede indgået tilsvarende aftaler med en række nabolande, dvs. Rusland, Ukraine,Moldova, landene på Vestbalkan og senest Georgien.Indgåelse af en visumlempelsesaftale mellem EU og Hviderusland forudsætter, at der paral-lelt bliver forhandlet og indgået en tilbagetagelsesaftale, jf. særskilt notat herom.

Kommissionens henstilling er fremsat under henvisning til TEUF artikel 77, stk. 2, litra a,sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 6, litra a.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24-25. februar 2011 eller et rådsmøde der-efter forventes Rådet som et a-punkt at træffe afgørelse om at bemyndige Kommissionen tilat påbegynde forhandlinger om en visumlempelsesaftale mellem EU og Hviderusland.2. Formål og indholdFormålet med beslutningen er at give Kommissionen bemyndigelse til at indledeforhandlin-ger med Hviderusland vedrørende indgåelse af en aftale om at lempe kravene for udstedel-se af visum for korttidsophold ved indrejse i EU.Kommissionen har afholdt samtaler med Hviderusland i foråret 2010, hvorved Hvideruslandhar anmodet om indgåelse af en tilsvarende visumlempelsesaftale, som den EU har indgåetmed Rusland og Ukraine i 2007. Hviderusland har bl.a. ønsket et lavere visumansøgnings-gebyr for alle hviderussiske statsborgere, intet visumansøgningsgebyr for visse kategorier afrejsende, bedre mulighed for udstedelse af visum til flere indrejser i en længere periode, enmaksimal sagsbehandlingstid og visumfrihed for diplomatpas- og tjenestepas.Kommissionen lægger op til at imødekomme Hvideruslands ønsker på en række punkter,således, at en eventuel aftale med Hviderusland ligger på linje med tilsvarende aftaler ind-gået med andre lande.Fællesskabet har tidligere indgået visumlempelsesaftaler med Ukraine, Rusland og Moldova,hvorved adgangen til at opnå visum til korttidsophold blev lempet for visse afgrænsede kate-gorier i forhold til bl.a. krav om dokumentation for rejsens formål, betaling af gebyr, udstedel-se af visum til flere indrejser og sagsbehandlingstiden for ansøgninger. Der blev samtidigtindgået tilbagetagelsesaftaler mellem EU og de tre lande som en forudsætning for visum-lempelsen. Visumlempelsesaftalen mellem EU og Rusland trådte i kraft den 1. juni 2007, ogvisumlempelsesaftalerne mellem EU og Ukraine og Moldova trådte i kraft den 1. januar2008.De nuværende aftaler med Rusland, Ukraine og Moldova har bl.a. givet officielle delegatio-ner, forretningsfolk, chauffører i international transport, journalister, studerende der rejser istudieøjemed, sportsfolk og nære pårørende, som skal besøge deres familie, som er udsta-tioneret, mulighed for at indrejse på en fyldestgørende invitation, som eneste dokumentationfor opholdet.Aftalerne giver derudover en række tilsvarende kategorier mulighed for at få et visum til flereindrejser, gebyret for visumansøgning er nedsat fra de sædvanlige 60 euro til 35 euro ogSide 27

visse kategorier, såsom nær familie til udstationerede, studerende og handicappede bereg-nes slet ikke gebyr for ansøgningen, og endelig skal en visumansøgning som udgangspunktbehandles inden for 10 dage i stedet for de sædvanlige 15 dage. Indehavere af diplomatpasblev visumfri ved aftalernes indgåelse.Kommissionen anbefaler derudover medlemslandene at etablere en visumudstedende re-præsentation i Minsk eller udvide de nuværende repræsentationsforhold, så ansøgning omvisum til Schengen kan indgives i endnu flere af Hvideruslands fjerne egne. Kommissionenforeslår, at der udnævnes en særlig visumkomite, som skal assistere Kommissionen i for-handlingerne.Hviderusland står parat til at lade en indgået visumlempelsesaftale være fuldt ud gensidig,så EU-statsborgere vil opnå tilsvarende lempelse af adgangen til visum ved indrejse i Hvide-rusland.Der lægges op til, at en aftale om visumlempelse vil træde i kraft samme dag, som en tilba-getagelsesaftale med Hviderusland er indgået og trådt i kraft.Det fremgår endvidere, at det danske forbehold vil blive taget i betragtning i forbindelse medindgåelse af aftalen. Der lægges op til, at aftalen tilknyttes en erklæring om det ønskelige i,at Danmark og Hviderusland indgår en tilsvarende bilateral aftale. Erklæringen forventes ik-ke at indebære en juridisk forpligtelse for Hviderusland eller de pågældende lande til at indgåen bilateral aftale.3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herforEn eventuel senere indgåelse af en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale mellem Dan-mark og Hviderusland forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte Rådets eventuelle beslutning om at bemyndige Kommissionen til atindlede forhandlinger om indgåelse af en visumlempelsesaftale med Hviderusland.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er ikke kendskab til offentligt tilgængelige tilkendegivelser om de andre landes holdning.6. HøringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 27. januar 2011.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.Side 28

8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale om visumlempelse med Hvideruslandved indgåelse af en EU-aftale. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserRådets eventuelle beslutning om at bemyndige Kommissionen til at indgå i forhandlingermed Hviderusland med fokus på fastlagte områder har ingen statsfinansielle konsekvenser,samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative, miljømæssige eller forbruger-beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.En eventuel indgåelse af en tilsvarende bilateral aftale mellem Danmark og Hvideruslandventes ikke at ville få hverken statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske konse-kvenser, administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser forDanmark.

Dagsordenspunkt 20): Henstilling fra Kommissionen til Rådet om at bemyndige Kom-missionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Den Europæi-ske Union og Hviderusland om tilbagetagelse af personer med ulovligt opholdNyt notat.Sagen er omfattet af det danske forbehold.Resumé:Som forudsætning for at kunne styrke de mellemfolkelige relationer mellem befolkningerne iEU og Hviderusland på visumområdet, ventes Rådet på rådsmødet for retlige og indre anlig-gender den 24. -25. februar 2011 at træffe afgørelse om at bemyndige Kommissionen til atindlede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem EU og Hviderusland om tilbagetagel-se af personer med ulovligt ophold. Henstillingen om et forhandlingsmandat har ingen lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbe-holdet ikke i vedtagelsen. Regeringen er positiv over for en vedtagelse af forhandlingsman-datet.1. BaggrundEU har i de seneste to år forsøgt gradvist at optage forbindelser med Hviderusland og sam-tidig opfordre til yderligere reformer.I september 2009 fandt der en EU-mission vedrørende migration sted i Hviderusland for atEU kunne lære mere om situationen i landet og om den seneste udvikling inden for migrationog internationale beskyttelsessystemer i Hviderusland.I erkendelse af, hvor vigtigt det vil være med styrkede mellemfolkelige kontakter mellem be-folkningen i EU og Hviderusland på trods af EU’s øvrige politik i forhold til Hviderusland, op-fordrede Rådet i november 2009 blandt andet Kommissionen til at udarbejde henstillinger tilforhandlingsmandater om henholdsvis en visumlempelsesaftale og en tilbagetagelsesaftalemed Hviderusland med henblik på eventuel vedtagelse af disse forhandlingsmandater, såsnart de relevante betingelser er opfyldt.Kommissionen fremsatte herefter den 12. november 2010 en henstilling til Rådet om at be-myndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem DenEuropæiske Union og Hviderusland om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold.Kommissionens henstilling er fremsat under henvisning til TEUF artikel 79, nr. 3, sammen-holdt med artikel 218, stk. 5 og 6, litra a.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel

2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. – 25. februar 2011 eller på et snarligtrådsmøde derefter ventes Rådet som et a-punkt at bemyndige Kommissionen til at indledeforhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Hviderusland omtilbagetagelse af personer med ulovligt ophold.2. Formål og indholdHensigten med en tilbagetagelsesaftale mellem Unionen og Hviderusland er, at parterneindgår bindende forpligtelser om tilbagetagelse af egne statsborgere med ulovligt ophold påUnionens eller Hvideruslands område, samt – under visse omstændigheder – statsløse per-soner og tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på de kontraherende parters område,samt lette transit for personer.Endvidere er det hensigten, at en tilbagetagelsesaftale mellem Unionen og Hvideruslandskal indeholde bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for tilbagetagelse afpersoner med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationalitet og udstedelse af rej-sedokumenter.En kommende aftale om tilbagetagelse ventes tillige at indeholde bestemmelser om beskyt-telse af personlige oplysninger i forbindelse med behandling af sager om tilbagetagelse.Der lægges op til, at der i Unionens aftale om tilbagetagelse knyttes en erklæring om det øn-skelige i, at Danmark og Hviderusland indgår en tilsvarende bilateral aftale.Indgåelsen og gennemførelsen af en aftale om tilbagetagelse kædes sammen med indgåel-sen og gennemførelsen af en visumlempelsesaftale mellem Unionen og Hviderusland, jf.særskilt notat.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da afgørelsener omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En eventuelsenere indgåelse af en aftale mellem Unionen og Hviderusland om tilbagetagelse har derforheller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.En eventuel senere indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Dan-mark og Hviderusland forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandatet.

5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen.6. HøringSagen er drøftet på møde i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet(SPAIS) den 27. januar 2011.Amnesty International gav på mødet udtryk for bekymring for menneskerettighedssituationeni Hviderusland, herunder i forhold til dødsstraf, og anførte, at det må tages i betragtning forså vidt angår afgørelser om udsendelse.7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandat til Kommissionen.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Hviderusland om tilbagetagelse viaen aftale mellem Unionen og Hviderusland. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af rådsafgørelsen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelsen eromfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.En eventuel senere indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Hviderusland ventesikke at ville få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Dagsordenspunkt 21): Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen ogKap Verde om tilbagetagelse af personer med ulovligt opholdNyt notat.Sagen er omfattet af det danske forbehold.Resumé:Kommissionen er tæt på at afslutte forhandlingerne med Kap Verde om en tilbagetagelsesaf-tale og ventes på rådsmødet at orientere om status. Det kan ikke udelukkes, at Kommissio-nen inden rådsmødet fremsætter forslag til rådsafgørelser om Unionens undertegnelse ogindgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Kap Verde. Rådsafgørelserne har ingen lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbehol-det ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen er positiv over for indgåelse af en tilbageta-gelsesaftale mellem EU og Kap Verde og vil tage vedtagelsen af de to rådsafgørelser til ef-terretning.1. BaggrundForbindelserne mellem Det Europæiske Fællesskab og Kap Verde baseres blandt andet påden reviderede AVS-EF-partnerskabsaftale (Cotonu-aftalen), som blev undertegnet den 23.juni 2005.Rådet vedtog den 19.-20. november 2007 konklusioner blandt andet til støtte for meddelel-sen og etableringen af ”et særligt partnerskab” mellem EU og Kap Verde samt handlingspla-nen for dets gennemførelse, som foreslået af Kommissionen. Som led i ”det særlige partner-skab” mellem EU og Kap Verde og som opfølgning på Rådets konklusioner af 10. december2007 om mobilpartnerskabet og cirkulær migration inden for rammerne af den samlede mi-grationsstrategi fra 2005, blev der undertegnet en fælles erklæring om mobilitetspartnerska-ber mellem EU og Kap Verde den 5. juni 2008. I erklæringens punkt 5 og 12 forpligtede de toparter sig til at udvikle en dialog om visa til kortvarigt ophold og tilbagetagelse.Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.- 4. juni 2009 mandat tilat føre forhandlinger med Kap Verde med henblik på indgåelse af en aftale om tilbagetagel-se mellem Fællesskabet (nu Unionen) og Kap Verde.Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis under-tegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og Kap Verde om tilbagetagelse af per-soner med ulovligt ophold.Kommissionens forslag forventes fremsat under henvisning til TEUF artikel 79, nr. 3, sam-menholdt med artikel 218, stk. 5 og 6, litra a.

Forslag om undertegnelse skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Forlag om indgåelseaf aftalen vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. – 25. februar 2011 eller på et snarligtrådsmøde derefter ventes forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen vedtaget.Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget på et ef-terfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.2. Formål og indholdForhandlingerne mellem Kommissionen og Kap Verde om en tilbagetagelsesaftale er nu gå-et ind i den afsluttende fase. Når forhandlingerne er afsluttet, vil Kommissionen snarest der-efter fremsætte forslag om undertegnelse og indgåelse af aftalen. Disse forslag foreliggerendnu ikke.Den ene rådsafgørelse ventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person,der på Unionens vegne skal undertegne aftalen mellem Unionen og Kap Verde. Den andenrådsafgørelse ventes at vedrøre aftalens efterfølgende indgåelse og godkendelse på Unio-nens vegne.Tilbagetagelsesaftalen ventes blandt andet at fastslå parternes forpligtelse til at tilbagetageegne statsborgere med ulovligt ophold på Unionens eller Kap Verdes område, samt – undervisse omstændigheder – statsløse personer og tredjelandsstatsborgere med ulovligt opholdpå Unionens eller Kap Verdes område.Aftalen ventes endvidere at indeholde bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vil-kår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationa-litet og udstedelse af rejsedokumenter.Aftalen ventes tillige at indeholde bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger iforbindelse med behandling af sager om tilbagetagelse.Der ventes i tilknytning til aftalen at være indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmarkog Kap Verde snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.Indgåelsen og gennemførelsen af en aftale om tilbagetagelse kædes sammen med indgåel-sen og gennemførelsen af en visumlempelsesaftale mellem Unionen og Kap Verde.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforVedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de eromfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Unionens aftaleom tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.En eventuel indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Danmark ogKap Verde forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Kap Ver-de og vil tage vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande støtter Kommissionens bestræbelser på at afslutte forhandlingerne med KapVerde om en tilbagetagelsesaftale og ventes at støtte vedtagelsen af forslagene, når disseforeligger.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS).7. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, litra a, v) godkende aftalen,hvilket vil ske efter undertegnelsen.8. NærhedsprincippetMedlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Kap Verde om tilbagetagelse via enaftale mellem EU og Kap Verde. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserVedtagelsen af de to rådsafgørelser har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, mil-jømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelsen eromfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.En eventuel senere indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Kap Verde ventesikke at ville få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Dagsordenspunkt 22): Meddelelse fra Kommissionen om den fremtidige strategi fortilbagetagelsesaftalerNyt notat.Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.Resumé:I overensstemmelse med Stockholm-programmet ventes Kommissionen at fremlægge enmeddelelse vedrørende en evaluering af tilbagetagelsesaftaler og udvikling af en sammen-hængende strategi for tilbagetagelse, herunder en fælles tilgang til tredjelande, der ikkesamarbejder om tilbagetagelse af deres egne statsborgere. Kommissionens meddelelse harhverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Nærhedsprin-cippet er ikke relevant. Da der er tale om en meddelelse, er sagen ikke omfattet af forbehol-det. Regeringen tager Kommissionens præsentation af meddelelsen til efterretning og viltage stilling til indholdet, når meddelelsen foreligger.1. BaggrundDet fremgår af Stockholm-programmet, at en effektiv indsats mod ulovlig indvandring fortsater væsentlig i forbindelse med udviklingen af en fælles indvandringspolitik. Det fremgår bl.a.videre, at Unionen og medlemsstaterne bør intensivere bestræbelserne på at sende tredje-landsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage. En sådan politik skal gennemføres med fuldrespekt for non-refoulementprincippet og de enkelte repatrieredes grundlæggende rettighe-der og friheder og værdighed.Kommissionen tilskyndes endvidere til i løbet af 2010 at forelægge en evaluering af EF/EU-tilbagetagelsesaftalerne og af de igangværende forhandlinger og foreslå en mekanisme tilovervågning af deres gennemførelse. Det anføres, at Rådet bør fastlægge en ny sammen-hængende tilbagetagelsesstrategi på dette grundlag under hensyn til de overordnede forbin-delser med det pågældende land, herunder en fælles strategi over for tredjelande, der ikkesamarbejder om at tage deres egne statsborgere tilbage.Det fremgår af Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Stockholm-programmet,at Kommissionen i løbet af 2010 vil udarbejde en ”Meddelelse om evaluering af tilbagetagel-sesaftaler og udvikling af en sammenhængende strategi for tilbagetagelse under hensynta-gen til de generelle forbindelser med det berørte land, herunder en fælles tilgang til tredje-lande, der ikke samarbejder om tilbagetagelse af deres egne statsborgere.”På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 ventes Kommissionenat præsentere sin meddelelse, hvorefter der formentlig vil være en helt overordnet debat.2. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse foreligger endnu ikke.Det forventes, at Kommissionens meddelelse vil indeholde en redegørelse om allerede eksi-sterende aftaler samt om igangværende forhandlinger med tredjelande om tilbagetagelse.Fællesskabet har indgået tilbagetagelsesaftaler med Hong Kong, Macao, Sri Lanka, Albani-en, Rusland, Ukraine, FYROM, Bosnien-Herzegovina, Montenegro, Serbien, Moldova, Paki-stan og Georgien, mens der fortsat forhandles med Marokko, Tyrkiet, Kap Verde, Kina ogAlgeriet.Det forventes desuden, at Kommissionens meddelelse vil indeholde en analyse af udbyttetaf de eksisterende forhandlinger og af baggrunden for, at der fortsat forhandles med en ræk-ke lande.Desuden forventes Kommissionen at komme med ideer til mulige strategier for en fremtidigEU politik på området og i meddelelsen tage fat på spørgsmålet om en fælles tilgang til tred-jelande, der ikke samarbejder om tilbagetagelse af deres egne statsborgere.Rådet vil på et senere tidspunkt skulle have en egentlig substansdrøftelse af Kommissionensmeddelelse.3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om dansk ret ikke relevant.4. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tage Kommissionens præsentation af meddelelsen til efterretning og vil tagestilling til indholdet, når meddelelsen foreligger.5. Generelle forventninger til andre landes holdningDet forventes, at de øvrige medlemsstater vil tage Kommissionens præsentation til efterret-ning.6. HøringSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS).7. Europa-ParlamentetMeddelelsen ventes ligeledes fremsendt til Europa-Parlamentet.

8. NærhedsprincippetDa der er tale om en meddelelse fra Kommissionen, er spørgsmålet om nærhedsprincippetikke relevant.9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenserDa der er tale om en meddelelse fra Kommissionen, er spørgsmålet om statsfinansielle,samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser ikkerelevant.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg forUdlændinge- og IntegrationspolitikSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.