§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som ændret ved lov nr. 1542af 16. december 2010, lov nr. 1543 af 21. december 2010 og lov nr. 1604 af 22. december 2010,foretages følgende ændringer:

1.

I§ 2 stk. 1,udgår ”eller, såfremt de pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrej-sen”.

2.

I§ 4 a, stk. 2,ophæves2. pkt.

3.

I§ 4 aindsættes somstk. 3:”Stk.3.Der kan i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarendeophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiodepå et år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9, § 9 a, stk. 2, § 9 c, stk. 1,§ 9 d eller § 9 f, med henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholds-kort med biometriske kendetegn.”

4.

§ 9 h, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:”Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. §§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4,9 c, stk. 5, 9 f, stk. 7, 9 g, 11, stk. 8, og 47 b, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750kr.”

5.

I§ 10, stk. 1,udgår ”registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller”.

6.

I§ 10, stk. 2,udgår ”registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller”.

7.

Efter§ 12indsættes:”§

12 a.

Bestemmelserne i Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tred-jelandsstatsborgere gælder her i landet.”

8.

§ 19, stk. 6,ophæves.Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.

9.

I§ 26, stk. 2,indsættes som2. pkt.:

”Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 2 (EU-reglerne).”

10.

Efter § 27 d indsættes:”27

e.

Politiet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings eventu-elle tidligere straffe til myndigheder i et andet EU-land/EØS-land eller et land, der har indgået over-enskomst eller et hertil svarende arrangement efter § 2, stk. 5, til brug for det pågældende landsvurdering af, om udlændingen udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed . En fore-spørgsel herom skal besvares inden 2 måneder fra modtagelsen.”

11.

I§ 40, stk. 10,ændres ”§ 4 a” til: ”§ 4 a, stk. 1”.

12.

§ 40 a, stk. 1,affattes således:”Der optages fingeraftryk af en udlænding,1) som søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 11,2) som pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der ikke ertilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises, jf. § 28, eller3) som søger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk.11.”

13.

I§ 40 aindsættes somstk. 11og12:”Stk.11.Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3 til eventuel brug for udstedelse af etopholdskort, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk. Hvis udlæn-dingen er under 18 år, optages der alene fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3 til eventuel brug forudstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år.Stk. 12.Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis fingeraftryk optages efter stk. 1, nr. 1 eller 3 til even-tuel brug for udstedelse af et opholdskort.”

14.

§ 40 b, stk. 1,affattes således:”Der optages personfotografi af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller omforlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.”

15.

I§ 40 bindsættes somstk. 11 og 12:Stk. 11.Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene personfotografi efter stk. 1 til eventuelbrug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget.Stk. 12.Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis personfotografi optages efter stk. 1 til eventuel brugfor udstedelse af et opholdskort.

16.

Efter § 47 a indsættes:”§

47 b.

En ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 a eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren iforbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive personfotografi, jf. § 12 a. Dette gælderdog ikke, hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hosforældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning omforlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f.Stk. 2.En ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 a eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren i for-bindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk, jf. § 12 a. Det-te gælder dog ikke, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis ansøgeren er under6 år, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos

forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning omforlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f.”

17.

I§ 48, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.:”Afgørelser efter § 40 a, stk. 1, nr. 3, og § 40 b, stk. 1, kan endvidere træffes af Udlændingeser-vice.”

18.

§ 48, stk. 1, 4. pkt.,der bliver 5. pkt., affattes således:”De afgørelser, der er nævnt i 1.-4. pkt., kan påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration, jf. dog 7. og 8. pkt.”

§2

Stk.1.Loven træder i kraft den 20. maj 2011, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2Udlændingelovens § 40 a, stk. 1, og § 48, stk. 1, 5. pkt. som affattet ved denne lovs § 1, nr.12 og 18 og udlændingelovens § 40 a, stk. 11 og 12, § 47 b, stk. 2, og § 48, stk. 1, 3. pkt., somindsat ved denne lovs § 1, nr. 13, 16 og 17, træder i kraft den 20. maj 2012.Stk. 3.Udlændingelovens§ 4 a, stk. 2,som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, træder i kraft dagenefter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund og indhold................................................................................................ 62. Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere........ 82.1. Formål...................................................................................................................................... 82.2. Indhold..................................................................................................................................... 83. Danmarks stilling i forbindelse med gennemførelse af forordning om ensartet udformedeopholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere..................................................................................... 94. Andre landes deltagelse i forordningen........................................................................................ 105. Andre landes udmøntning af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser tiltredjelandsstatsborgere.................................................................................................................... 106. Forordningens anvendelsesområde............................................................................................. 116.1. Optagelse af ansøgers biometriske kendetegn, indgivelse af ansøgning om opholdstilladelseog udstedelse af opholdskort........................................................................................................ 116.1.1. Overgangsperiode fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 ........................................................136.2. Opholdskort til udlændinge under 18 år.................................................................................146.3. Opholdskort til udlændinge, der nyder diplomatiske rettigheder........................................... 156.4. Sikring af biometriske kendetegn på opholdsområdet........................................................... 156.5. Sikring af biometriske kendetegn på asylområdet m.v.......................................................... 166.6. Sikring af biometriske kendetegn fra andre grupper af udlændinge m.v............................... 196.6.1. Udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse ved andre Schengenlandesrepræsentationer .......................................................................................................................................196.6.2. Kvoteflygtninge ................................................................................................................................206.6.3. Forslag om bøde ved tilsidesættelse af pligten til at få optaget biometriske kendetegneller oplysningspligten ...............................................................................................................................206.7. Optagelse af biometriske kendetegn ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse...................................................................................................................................................... 227. Forslag om udstedelse af visum til længerevarende ophold med henblik på at indrejse i Danmarkog få udstedt et opholdskort............................................................................................................. 248. Forholdet til persondataretten...................................................................................................... 268.1. Opbevaring af biometriske data............................................................................................. 289. Præciseringer i forbindelse med gennemførelsen af opholdsdirektivet....................................... 309.1. Baggrund............................................................................................................................... 309.2. Den danske gennemførelse af opholdsdirektivet.................................................................. 31

9.3. De identificerede problemstillinger......................................................................................... 3110. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige................................................. 3311. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.......................................... 3412. Miljømæssige konsekvenser...................................................................................................... 3413. Administrative konsekvenser for borgerne................................................................................. 3414. Forholdet til EU-retten................................................................................................................ 3415. Hørte myndigheder, organisationer m.v..................................................................................... 3515. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget................................................................................. 35

1. Lovforslagets baggrund og indholdDanmark tiltrådte i 1997 Schengenkonventionen. I forbindelse med Amsterdamtraktatens ikrafttræ-den i 1999 blev Schengensamarbejdet integreret i EU-samarbejdet.I 2001 indtrådte Danmark i det praktiske Schengensamarbejde, som indebærer, at personkontrol-len er ophævet ved grænserne mellem de deltagende lande. Til gengæld er kontrollen ved græn-serne til tredjelande – de ydre grænser – styrket i overensstemmelse med EU’s regler herom.Som led i Schengensamarbejdet vedtog Rådet den 18. april 2008 forordning (EF) nr. 380/2008 omændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredje-landsstatsborgere. Der blev opnået politisk enighed om forslaget på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 18. september 2007.Forordningen vedrører integrering af biometriske kendetegn (fotografi og fingeraftryk) i opholdstil-ladelser til tredjelandsstatsborgere.Kommissionens forslag, der blev vedtaget som Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring afforordning (EF) nr. 1030/2002, blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 og den 18. september 2007.Som følge af forbeholdet deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forslaget.Danmark meddelte den 13. oktober 2008 Rådet, at Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen omDanmarks Stilling agter at træffe afgørelse om at gennemføre Rådets forordning (EF) nr. 380/2008om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tred-jelandsstatsborgere, hvilket vil kræve lovændringer i Danmark.Der henvises til afsnit 3.Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer af udlændingeloven med hen-blik på, at Danmark kan gennemføre de bestemmelser, der følger af Rådets forordning (EF) nr.380/2008.Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 indeholder en detaljeret regulering af bl.a. tekniske forholdvedrørende gennemførelsen af det nye opholdskort med biometriske kendetegn. Det er Integrati-onsministeriets vurdering, at forordningen mest hensigtsmæssigt gennemføres i dansk ret ved athenvise til forordningen i udlændingeloven. Herudover foreslås enkelte ændringer af udlændinge-loven med henblik på at sikre og understøtte forordningens gennemførelse. Endvidere beskrivesde praktiske sagsgange m.v. i lovforslagets bemærkninger.Det foreslås således, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter bestemmel-serne i Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgeregælder her i landet.Forordningen indebærer, at der fremover skal udstedes opholdskort med biometriske kendetegn iform af personfotografi og fingeraftryk til alle tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilla-delse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, herunder på asyl-, familiesammenførings-, erhvervs- og

studieområdet, dog således at udlændinge under 18 år – som i dag – normalt ikke skal have ud-stedt opholdskort.Der henvises til afsnit 6.Lovforslaget indeholder endvidere forskellige forslag, der skal sikre optagelsen af fingeraftryk ogfotografier.På opholdsområdet foreslås det, at der i udlændingeloven indsættes en bestemmelse, som bety-der, at en ansøgning om opholdstilladelse vil blive afvist, hvis ikke udlændingen i forbindelse medansøgningens indgivelse vil afgive personfotografi og fingeraftryk til eventuel brug for et opholds-kort. Det gælder også ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse.Udlændinge under 18 år, der bor hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis foropholdstilladelse. Der skal således ikke udstedes opholdskort til denne gruppe. Derfor skal derheller ikke optages fingeraftryk eller personfotografi af udlændinge under 18 år, der skal bo hosforældremyndighedens indehaver.Der henvises til afsnit 6.2., 6.4., og 6.7.På asylområdet optages der allerede i dag fingeraftryk og personfotografier af udlændinge, dersøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det sker som led proceduren efter Dublin-forordningen, hvorefter en asylansøgning alene skal behandles i ét EU-land. Det indgår i lovforsla-get, at der efter udlændingelovens bestemmelser herom også skal optages fingeraftryk og person-fotografi af asylansøgere til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort med biometriske kende-tegn. Det gælder også ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt til flygtninge.Der henvises til afsnit 6.5, 6.6.2. og 6.7.Tredjelandsstatsborgere, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse ved et andet Schengenlandsrepræsentation, og udlændinge, der kommer her til landet som kvoteflygtninge, kan først få optagetbiometriske kendetegn til brug for udstedelse af et opholdskort efter indrejsen i Danmark.Det vil påhvile tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, at oplyse deresdanske adresse eller, når der er pligt hertil, lade sig registrere i Det Centrale Personregister (CPR).Opholdskortet med biometriske kendetegn kan herefter sendes til udlændingen efter indrejsen iDanmark.Ordningen med det nye opholdskort betyder, at det så vidt muligt skal sikres, at de nødvendigebiometriske kendetegn optages. Det indgår derfor i den nye ordning, at blandt andre tredjelands-statsborgere, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse ved et andet Schengenlands repræsen-tation, samt kvoteflygtninge, der tilsidesætter pligten til at henvende sig med henblik på at få opta-get biometri, og udlændinge, der undlader at oplyse deres danske adresse eller at lade sig registre-re i CPR efter indrejsen i Danmark, straffes med bøde.Der henvises til afsnit 6.6.

Det følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at muligheden for at udstede en opholdsstickersom dokumentation for en opholdstilladelse bortfalder fra og med den 20. maj 2011. Herefter kanen opholdstilladelse alene udstedes som et opholdskort. Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikkeen holdbar løsning at sende et opholdskort med biometriske kendetegn direkte til udlændingensadresse i hjemlandet. Endvidere tager det tid at producere et opholdskort og sende kortet. Det kansærligt være et problem for udlændinge, der er afhængige af at kunne indrejse på et bestemt tids-punkt, herunder udlændinge der er meddelt opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse. Det ersåledes nødvendigt at fastlægge en ny procedure for, hvorledes tredjelandsstatsborgere, der ermeddelt opholdstilladelse i Danmark, kan indrejse her i landet direkte eller gennem andre Schen-genlande og få udstedt opholdskortet.Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven, således at det bliver muligt forvisumpligtige udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, at få et særligt visum (et langtidsvisum)normalt via en dansk repræsentation i udlandet med henblik på, at udlændingen kan indrejse her ilandet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.Der henvises til afsnit 7.Lignende visumordninger vil også blive indført i andre EU-lande, jf. afsnit 5.Lovforslaget indeholder endvidere forslag til mindre ændringer af udlændingeloven med henblik påat præcisere implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på med-lemsstaternes område (opholdsdirektivet). Der henvises til afsnit 9.Endelig indeholder lovforslaget forslag til en ændring som konsekvens af en ændring af Schengen-konventionens artikel 21.2. Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere2.1. FormålFormålet med Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelsertil tredjelandsstatsborgere er, at opholdstilladelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nød-vendige, og opfylde særdeles høje tekniske krav, navnlig med hensyn til sikring mod efterligning ogforfalskning.Dette vil bidrage til at forebygge og bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt ophold.Formålet med Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 erat fastsætte de sikkerhedskarakteristika og biometriske kendetegn (fotografi og fingeraftryk), derskal anvendes af medlemsstaterne i forbindelse med den ensartede udformning af opholdstilladel-ser til tredjelandsstatsborgere.2.2. IndholdDet følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at biometriske kendetegn i form af fotografi og tofingeraftryk skal indlægges i en kontaktløs chip, som er inkorporeret i opholdstilladelsen. Herudoverkan medlemsstaterne vælge at indsætte en separat kontaktchip i opholdstilladelsen, som med-

lemsstaterne kan anvende i forbindelse med nationale regler om at give fastboende tredjelands-statsborgere adgang til e-tjenester via id-kort og opholdstilladelser. En opholdstilladelse udstedessom et opholdskort. I Danmark gennemføres forordningen således, at der indlægges en kontaktløschip med information om biometriske data på opholdskortet.Forordningen foreskriver, at lagringen af biometriske kendetegn skal finde sted i interoperable for-mater. Det betyder, at forskellige edb-systemer kan behandle det samme digitale billede af f.eks. etfingeraftryk. Lagringen skal have tilstrækkelig kapacitet og sikre dataenes integritet, ægthed ogfortrolighed.De biometriske kendetegn i opholdstilladelserne skal i medfør af forordningen anvendes til kontrolaf dokumentets ægthed og indehaverens identitet ved hjælp af direkte tilgængelige sammenligneli-ge træk, når opholdstilladelsen skal fremvises i henhold til national lovgivning.Integreringen af biometriske kendetegn skal således etablere en mere pålidelig sammenhængmellem indehaveren og opholdstilladelsen, hvilket er et vigtigt bidrag til forebyggelse og bekæm-pelse af ulovlig indvandring og ulovligt ophold.Forordningen indeholder visse begrænsninger for optagelse af biometriske kendetegn i form affingeraftryk. Der skal således kun optages fingeraftryk til brug for udstedelse af opholdskort af per-soner, der er 6 år eller derover. Endvidere er personer, der af fysiske grunde ikke er i stand til atafgive fingeraftryk, fritaget herfor. Der vil dog blive optaget og lagret et fotografi på opholdskortet.Det følger af forordningen, at lagringen af fotografiet som primært biometrisk kendetegn skal gen-nemføres senest to år efter vedtagelsen af forordningens tekniske specifikationer, dvs. fra og medden 20. maj 2011, og at lagringen af to fingeraftryk gennemføres senest tre år efter vedtagelsen afforordningens tekniske specifikationer, dvs. fra og med den 20. maj 2012. De tekniske specifikatio-ner fremgår af Kommissionens beslutning K (2009) 3770 af 20. maj 2009 om ændring af de tekni-ske specifikationer for den ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, jf.Kommissionens beslutning K (2002) 3069 af 14. august 2002 om fastsættelse af tekniske specifi-kationer for gennemførelsen af den ensartede udformning af opholdstilladelser.Endelig indeholder forordningen en bestemmelse om, at opholdstilladelser i form af selvklæbendemærkater i pas (opholdsstickere) udgår efter en overgangsperiode på to år fra vedtagelsen af for-ordningens tekniske specifikationer. Det betyder, at medlemsstaterne ikke kan udstede opholds-stickere efter den 20. maj 2011. Det vil herefter kun være muligt at udstede en opholdstilladelsesom et opholdskort.3. Danmarks stilling i forbindelse med gennemførelse af forordning om ensartet udformede op-holdstilladelser til tredjelandsstatsborgereKommissionens forslag til forordning (EF) nr. 380/2008 blev fremsat med hjemmel i artikel 63, nr. 3,litra a), der er indeholdt i tredje del, afsnit IV, i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-skab (EF-traktaten).Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit IV, i EF-traktaten, og ifølge protokollensartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.

Det fremgår af præamblen til Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at der er tale om en retsakt tiludbygning af Schengenreglerne.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold tilartikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gen-nemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørel-sen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Integrationsministeren oplyste i forbindelse med forelæggelsen af Kommissionens forslag til for-ordning (EF) nr. 380/2008 for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indreanliggender) den 12.-13. juni 2007 og den 18. september 2007, at Danmark agter at tilslutte sigforordningen på mellemstatsligt grundlag, og at dette kræver ændringer af dansk lovgivning.Det blev herefter den 13. oktober 2008 meddelt Rådet, at Danmark i henhold til artikel 5 i Protokol-len om Danmarks Stilling agter at træffe afgørelse om at gennemføre Rådets forordning (EF) nr.380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladel-ser til tredjelandsstatsborgere i national ret, og at gennemførelsen af forordningen vil kræve lov-ændringer i Danmark.Det bemærkes, at de nævnte henvisninger refererer til det traktatgrundlag, der var gældende førLissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.4. Andre landes deltagelse i forordningenAlle de øvrige EU-lande deltager i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008. Det gælder også Storbri-tannien og Irland, der har meddelt, at Storbritannien og Irland i henhold til artikel 3 i Protokollen omDet Forenede Kongeriges og Irlands stilling ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen afRådets forordning (EF) nr. 380/2008. Denne protokol er tilknyttet traktaten om Den EuropæiskeUnion, Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og nu Lissabon-traktaten som bilag,Forordningen udgør en udbygning af Schengenreglerne, og Island, Norge og Schweiz deltagerderfor i forordningen som følge af deres medlemskab af Schengensamarbejdet.5. Andre landes udmøntning af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredje-landsstatsborgereIntegrationsministeriet har undersøgt, hvorledes andre lande udmønter Rådets forordning (EF) nr.380/2008. Ikke alle lande har besluttet, hvorledes forordningen skal gennemføres nationalt. Flerelande er således ligesom Danmark i gang med udviklingsarbejdet, herunder udvikling af nye tekni-ske løsninger, som forordningens gennemførelse i national ret vil medføre.I Nederlandene, Schweiz og Letland er det ligesom i Danmark hensigten, at de nye opholdskortmed biometriske kendetegn skal udstedes efter udlændingenes indrejse. De schweiziske myndig-heder vil – således som det også foreslås skal være ordningen i Danmark – udstede et nationaltbegrænset langtidsvisum med henblik på, at den pågældende udlænding kan indrejse og få op-holdskortet udstedt. De nederlandske og lettiske myndigheder vil udstede korttidsvisa til disse ud-lændinge.

I Sverige er det hensigten, at opholdskortet skal sendes direkte til udlændingen i hjemlandet via enlokal repræsentation, således at udlændingen kan benytte opholdskortet som indrejsedokument.Der udstedes således ikke visa efter den svenske løsning. Udlændinge, der allerede opholder sig iSverige, vil få opholdskortet sendt direkte til den adresse, som udlændingen er tilmeldt i Sverige.Udlændinge, der får asyl, vil herefter få kortet udstedt.I Irland vil det ikke være muligt for en udlænding at søge om opholdstilladelse fra hjemlandet. Ensådan ansøgning kan alene indgives efter indrejse i landet. Der udstedes således som hidtil visa tiludlændinge, som herefter kan søge om opholdstilladelse i Irland. Hvis en udlænding meddelesopholdstilladelse, vil opholdskortet med biometriske data herefter blive udstedt.6. Forordningens anvendelsesområdeDet fremgår bl.a. af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, sommedlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder op-fylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om opholdskort med biometriskekendetegn. Det betyder, at de tredjelandsstatsborgere, som får udstedt bevis for, at de har opnåetopholdstilladelse, skal have udstedt beviset i form af det nye opholdskort med biometriske kende-tegn.I Danmark udstedes der i dag opholdsdokumenter til alle tredjelandsstatsborgere, der meddelesopholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, bortset fra udlændinge under 18 år, der har fastophold hos forældremyndighedens indehaver, jf. afsnit 6.2.Forordningen betyder således, at der fremover skal udstedes opholdskort med biometriske kende-tegn i form af fotografi og fingeraftryk til alle tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladel-se efter udlændingelovens §§ 7-9 f, bortset fra udlændinge under 18 år, der har fast ophold hosforældremyndighedens indehaver.Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 indebærer, at opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere fraog med den 20. maj 2011 skal have format som et opholdskort, og at der på en chip på dette kortskal lagres et fotografi. Dette udvides pr. 20. maj 2012 til også at omfatte lagring af udlændingensfingeraftryk.Der optages dog aldrig fingeraftryk af børn under 6 år eller af ansøgere, der ikke er fysisk i standhertil. Kortet vil i sådanne tilfælde således ikke indeholde udlændingens fingeraftryk.Opholdstilladelser med biometriske kendetegn vil i Danmark blive udstedt i ID 1-format (kreditkort-format).6.1. Optagelse af ansøgers biometriske kendetegn, indgivelse af ansøgning om opholdstilladelseog udstedelse af opholdskortAnsøgninger om opholdstilladelse skal indgives til myndighederne i overensstemmelse med degældende regler, dvs. til en repræsentation i udlandet, eller – hvis ansøgningen efter udlændinge-lovens regler tillades indgivet her i landet – til Udlændingeservice eller politiet. En ansøgning omopholdstilladelse kan efter udlændingebekendtgørelsens § 29 indgives via politiet på det sted, hvor

ansøgeren bor eller opholder sig. Udlændinge, der bor eller opholder sig i Københavns eller Kø-benhavns Vestegns politikredse, skal som i dag indgive ansøgningen til Udlændingeservice.I forbindelse med indførelsen af det nye opholdskort vil der blive opsat en biometrioptagestation tiloptagelse af fingeraftryk og personfotografi til brug for opholdskortet i hver politikreds. Det vil såle-des fremover være muligt at indgive en ansøgning om opholdstilladelse gennem politiet på denpolitistation i den politikreds, som har en sådan biometrioptagestation opstillet. Ligeledes vil derblive opstillet en biometrioptagestation i Udlændingeservice.Integrationsministeriet vil justere udlændingebekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.Fra den 20. maj 2012 vil der i forbindelse med ansøgningens indgivelse blive optaget fotografi ogto fingeraftryk, som skal lagres på opholdskortet, uanset om ansøgningen indgives i udlandet ellerher i landet. Fotografiet vil – udover at blive lagret på en chip – også fremgå af opholdskortets for-side.Biometrioptagestationerne hos repræsentationerne skal allerede opsættes som konsekvens afidriftsættelse af Visuminformationssystemet (VIS). Disse stationer vil også blive anvendt til optagel-se af biometriske data til opholdskort. Der skal indkøbes biometrioptagestationer til politiet og Ud-lændingeservice. Det udstyr, der skal opstilles til brug for optagelse af biometriske kendetegn, vilvære til rådighed den 20. maj 2012.Ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i udlandet vil repræsentationerne have ansvaretfor at optage biometri. Det bemærkes, at Udenrigsministeriet kan udlicitere opgaver med at modta-ge bl.a. ansøgninger om opholdstilladelser, herunder optagelse af personfotografi og fingeraftryk,således at disse opgaver varetages af private samarbejdspartnere i stedet for af repræsentationer-ne, jf. udlændingelovens § 47, stk. 3. I sådanne tilfælde vil ansøgeren i forbindelse med ansøgnin-gens indgivelse få optaget fingeraftryk og personfotografi hos den private samarbejdspartner, derpå vegne af repræsentationen varetager modtageopgaver på opholdsområdet, og som har opstilleten biometrioptagestation.Det følger af artikel 1, nr. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at en tredjelandsstatsborger, deransøger om opholdstilladelse, kan afgive et personfotografi ved at medbringe et fysisk fotografieller ved, at myndighederne optager et fotografi. Den danske implementering af forordningen inde-bærer, at der efter den 20. maj 2012 vil blive optaget personfotografi af ansøgeren på en biometri-optagestation i forbindelse med ansøgningens indgivelse. Men det kan være nødvendigt at tageimod et fysisk fotografi, som scannes ind med henblik på videre digital behandling. Det kan f.eks.komme på tale, hvis der på ansøgningens indgivelsestidspunkt er tekniske problemer med udstyretpå en repræsentation, som indebærer, at det ikke er muligt at optage et fotografi med den konse-kvens, at en ansøger kan have rejst forgæves for at indgive en ansøgning om opholdstilladelse.Ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse her i landet vil politiet og Udlændingeservicehave ansvaret for optagelsen af biometri.Fra den 20. maj 2012 skal udlændingens personfotografi og fingeraftryk optages på repræsentatio-nen, hos politiet eller hos Udlændingeservice, når ansøgningen indgives ved almindelig post ellerved digital indgivelse (selvbetjeningsløsning via www.nyidanmark.dk for visse typer af opholdstilla-

delser). Udlændingen vil blive orienteret om de procedurer for biometrioptagelsen, der gælder idisse situationer.Optagelse og videre håndtering af biometriske data kræver, at der etableres en digital arbejdsgangmellem de myndigheder, der optager biometrien og Udlændingeservice og mellem Udlændinge-service og den producent, der fremstiller selve opholdskortet. Denne digitale arbejdsgang skal for-ankres i Udlændingeservice, hvor sagen afgøres, og dokumentation for den givne opholdstilladelseopbevares.Når der er optaget biometriske data af en udlænding på repræsentationerne i udlandet eller vedpolitiet i Danmark, vil udlændingens biometriske data, stamdata og ansøgningen om opholdstilla-delse i Danmark blive sendt elektronisk til Udlændingeservice.Hvis udlændingen er visumpligtig og søger fra udlandet og meddeles opholdstilladelse i Danmark,vil Udlændingeservice bemyndige repræsentationen til at udstede visum, således at den pågæl-dende kan indrejse her i landet, jf. afsnit 7. Udlændinge, som ikke er visumpligtige, kan indrejse iDanmark uden et visum. Udlændingeservice vil endvidere elektronisk bestille et opholdskort hosopholdskortproducenten. I den forbindelse vil udlændingens biometriske data, stamdata og oplys-ninger om afgørelsen blive sendt til opholdskortproducenten. Opholdskortet vil blive udstedt til ud-lændingen efter den pågældendes indrejse her i landet.Opholdskort til udlændinge vil fremover normalt blive sendt fra opholdskortproducenten til den dan-ske adresse, som udlændingen angiver i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse elleroplyser til Udlændingeservice på et senere tidspunkt, hvis det ikke på ansøgningstidspunktet erafklaret, hvor udlændingen skal bo i Danmark. Hvis ansøgeren har en adresse, der er registreret iDet Centrale Personregister (CPR), vil denne adresse blive anvendt. Denne procedure svarer tilden nuværende procedure for distribution af opholdskort.Der vil blive udviklet en biometrikomponent til håndtering af optagelsen af biometri samt en kompo-nent til fremsendelse af biometri fra repræsentationerne og fra politiet til Udlændingeservice. Der vilendvidere blive udviklet en applikation til håndtering af de visa, som repræsentationerne udstedermed henblik på at visumpligtige tredjelandsstatsborgere kan indrejse i Danmark og få udstedt op-holdskort med biometriske kendetegn. Der vil også blive udviklet en løsning, der giver indehaverenaf opholdskortet mulighed for at få indsigt i de biometriske data, der er lagret på kortet. Endelig vilder blive tilrettelagt undervisning i biometrioptag til medarbejderne hos de relevante myndighederog udarbejdet informationsmateriale om opholdskort med biometri til indehaverne af opholdskortet.6.1.1. Overgangsperiode fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012Fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 skal tredjelandsstatsborgere ved indgivelse af en an-søgning om opholdstilladelse – bortset fra ansøgninger om asyl og humanitær opholdstilladelse –medbringe et fotografi, som skal lagres på en chip på opholdskortet. Det gælder både, når ansøg-ningen indgives til en repræsentation i udlandet, herunder eventuelt til en privat samarbejdspartner,der varetager modtageopgaver på opholdsområdet for en repræsentation, og når ansøgningenindgives til Udlændingeservice eller politiet.Ansøgninger om opholdstilladelse, som indgives til Udlændingeservice ved almindelig post ellerved digital indgivelse, skal fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 være vedlagt et personfoto-

grafi. Denne procedure svarer til den procedure, der anvendes i dag i forbindelse med ansøgningerom opholdstilladelse, der indgives ved almindelig post eller ved digital indgivelse, og hvor der skaludstedes opholdskort.Udlændinge, som kommer til Danmark efter udlændingelovens § 8 (kvoteflygtninge), skal efterindrejsen i Danmark henvende sig ved den kommune, hvortil udlændingen er visiteret til at bo.Udlændingen skal her udfylde et fysisk stamkort og aflevere et personfotografi til brug for udstedel-se af et opholdskort, jf. afsnit 6.5.2.Som det fremgår af afsnit 6.5.1., skal tredjelandsstatsborgere, som indgiver ansøgning om op-holdstilladelse ved et andet Schengenlands repræsentation, indlevere et personfotografi sammenmed ansøgningens indgivelse. Dette personfotografi vil i overgangsperioden blive anvendt til ud-stedelse af opholdskortet, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse.Politiet optager allerede i dag personfotografier af udlændinge, der søger om opholdstilladelse efterudlændingelovens § 7 (asylansøgere), jf. udlændingelovens § 40 b, stk. 1. Dette personfotografikan ikke anvendes til det ny opholdskort med biometriske kendetegn. Forordningens krav om, atudlændingen i forbindelse med ansøgningens indgivelse skal afgive et personfotografi, må doganses for at være opfyldt ved det fotografi, som politiet allerede optager. Udlændinge, der medde-les opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, vil i perioden fra den 20. maj 2011 til den 20. maj2012 blive anmodet om at indlevere et fysisk personfotografi til brug for udstedelse af et opholds-kort.Det følger af udlændingelovens § 9 b, stk. 2, at alene registrerede asylansøgere kan søge om hu-manitær opholdstilladelse. Også i disse tilfælde må det fotografi, som blev optaget af udlændingenefter udlændingelovens § 40 b, stk. 1, i forbindelse med indgivelsen af asylansøgningen anses forat opfylde forordningens krav om afgivelse af personfotografi ved indgivelse af en ansøgning omopholdstilladelse. Også i disse tilfælde vil udlændingen blive anmodet om at indlevere et fysiskpersonfotografi til Udlændingeservice til brug for udstedelse af et opholdskort, hvis udlændingenmeddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b i perioden fra den 20. maj 2011 til den 20.maj 2012.Det bemærkes, at udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9b, også i dag afleverer et personfotografi til brug for et opholdskort ved meddelelse af opholdstilla-delse.De tredjelandsstatsborgere, som efter udlændingelovens 47, stk. 1, meddeles opholdstilladelse afUdenrigsministeriet, skal ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse til Udenrigsministeri-et vedlægge et stamkort med fotografi og underskrift, som vil blive lagret på opholdskortet, jf. end-videre afsnit 6.3.6.2. Opholdskort til udlændinge under 18 årTredjelandsstatsborgere under 18 år er under deres ophold her i landet fritaget for bevis for deresopholdstilladelse, hvis han eller hun har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver eller erfødt her i landet, og forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold, jf. udlændingebekendtgø-relsens § 23, stk. 1.

Der udstedes efter udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 2, bevis for opholdstilladelsen, hvis deransøges herom.Det fremgår bl.a. af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, sommedlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder op-fylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om opholdskort med biometriskekendetegn. Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som efter nationale regler får udstedt bevis for,at de har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt det nye opholdskort med biometriske kende-tegn.For udlændinge under 18 år indebærer det, at der skal udstedes opholdskort med biometriske ken-detegn, hvis udlændingen ikke har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver i Danmark,idet denne gruppe ikke er fritaget for bevis for opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens §23, stk. 1. Der vil endvidere fortsat kunne udstedes et opholdskort med biometriske kendetegn tiludlændinge under 18 år, hvis der ansøges herom, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 2.6.3. Opholdskort til udlændinge, der nyder diplomatiske rettighederOpholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder, samt til deres familiemedlemmermeddeles af udenrigsministeren, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1.Visumfri tredjelandsstatsborgere, der nyder diplomatiske rettigheder, og visumfri tredjelandsstats-borgere, som Udenrigsministeriet har bemyndigelse til at udstede opholdstilladelse til, kan frit ind-rejse i Danmark og derefter indgive ansøgning om opholdstilladelse til Udenrigsministeriet gennemden herværende repræsentation.Visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der nyder diplomatiske rettigheder, og visumpligtige tredje-landsstatsborgere, som Udenrigsministeriet er bemyndiget til at udstede opholdstilladelse til, skalindgive ansøgning om visum ved en dansk repræsentation eller ved visse andre Schengenlandesrepræsentationer, som derefter udsteder et visum i form af en visumsticker gældende for Danmark(C-sticker). Efter indrejsen i Danmark indgives ansøgning om opholdstilladelse til Udenrigsministe-riet gennem den herværende repræsentation.Udenrigsministeriet outsourcer ikke optagelsen af de biometriske kendetegn, men har selv ansva-ret for optagelsen af biometri. Det betyder, at de tredjelandsstatsborgere, som meddeles opholdstil-ladelse af Udenrigsministeriet, skal henvende sig i Udenrigsministeriet med henblik på at få optagetbiometriske kendetegn.Optagelse og videre håndtering af biometriske data kræver, at der etableres en digital arbejdsgangmellem Udenrigsministeriet og opholdskortproducenten. Sagen afgøres og dokumentation for dengivne opholdstilladelse opbevares i Udenrigsministeriet. Udstedte opholdskort sendes af opholds-kortproducenten til Udenrigsministeriet, som udleverer kortet til den repræsentation, der har indgi-vet ansøgningen.6.4. Sikring af biometriske kendetegn på opholdsområdetAdministrationen vedrørende opholdskort med biometriske kendetegn skal indrettes på en sådanmåde, at det sikres, at Danmark opfylder kravene i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008. Der bør

således så vidt muligt tilvejebringes foranstaltninger, der sikrer, at tredjelandsstatsborgere, deransøger om opholdstilladelse, afgiver nødvendige biometriske kendetegn, således at opholdskort ioverensstemmelse med forordningen indeholder biometriske kendetegn.Efter forordningen er det et krav, at personfotografi og fingeraftryk afgives til brug for udstedelse afopholdskort. Fotografi skal afgives i forbindelse med indgivelse af ansøgningen.For at sikre, at tredjelandsstatsborgere ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse afgiverde biometriske kendetegn, som er nødvendige for at producere og udstede et opholdskort, foreslåsdet, at Udlændingeservice normalt skal afvise ansøgningen, hvis en udlænding ikke vil medvirke tilbiometrioptagelsen.Det foreslås således, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9c-9 f, skal afvises, hvis ansøgeren ikke i forbindelse med ansøgningens indgivelse vil afgive sinebiometriske kendetegn.Konsekvensen vil være, at ansøgningen om opholdstilladelse ikke vil blive behandlet.Den foreslåede ordning er af præventiv karakter, og det må forventes, at det vil være et meget lilleantal udlændinge, som ikke vil medvirke til at afgive biometriske kendetegn.Efter forordningen skal ansøgere, der ikke er fysisk i stand hertil, ikke afgive fingeraftryk. Endvideregælder det, at der ikke skal optages fingeraftryk af ansøgere under 6 år. I Danmark udstedes derikke automatisk opholdskort til udlændinge under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse og har fastophold hos forældremyndighedens indehaver. Denne gruppe udlændinge skal således heller ikkehave optaget hverken fingeraftryk eller personfotografi i forbindelse med indgivelse af en ansøg-ning.I disse tilfælde kan en ansøgning derfor ikke afvises under henvisning til, at ansøgeren ikke vilmedvirke til optagelse af fingeraftryk eller personfotografi.Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 47 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.6.5. Sikring af biometriske kendetegn på asylområdet m.v.En ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) vil som følge af Danmarksinternationale forpligtelser ikke kunne afvises fra realitetsbehandling under henvisning til, at ansø-geren ikke i forbindelse med ansøgningens indgivelse vil afgive biometriske kendetegn til brug foreventuel udstedelse af et opholdskort.En udlænding må aldrig udsendes af Danmark til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstrafeller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, ellerhvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land, jf. princippet om non-refoulement, der følger af artikel 33 i Flygtningekonventionen fra 1951, artikel 3 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention fra 1953, artikel 7 i FN’s konvention om civile og politiske rettighe-der fra 1966 og artikel 3 i Torturkonventionen fra 1984, som Danmark alle har tiltrådt. Princippet erindeholdt i udlændingelovens § 31.

Hvis udlændingemyndighederne skulle afvise en ansøgning om asyl på baggrund af manglendemedvirken til at afgive biometriske kendetegn til brug for eventuel udstedelse af et opholdskort, villedet have den konsekvens, at udlændingen skulle udrejse, medmindre den pågældende har et an-det opholdsgrundlag. Inden udsendelse kan komme på tale, vil Danmark være forpligtet til at vur-dere, om dette vil være i strid med princippet om non-refoulement. I en sådan vurdering indgåroplysninger om ansøgerens person, identitet, nationalitet, alder samt baggrund og personlige op-lysninger. Ligeledes skal også oplysninger om ansøgerens oprindelsesland indgå i vurderingen,som dermed i det væsentlige udgør en asylsagsbehandling. UNHCR har i sin håndbog om proce-durer og kriterier for fastlæggelsen af flygtningestatus punkt 196 fastslået, at tvivlen altid bør kom-me ansøgeren til gode. Dette princip efterleves også i dansk asylpraksis. Det vil således, uanset atasylansøgeren eventuelt ikke vil medvirke til at afgive biometriske kendetegn, være nødvendigt, atudlændingemyndighederne gennemfører en behandling af udlændingens sag, der på væsentligeområder har karakter af en egentlig asylsagsbehandling.Biometriske kendetegn til brug for eventuel udstedelse af et opholdskort skal således sikres på enmåde, der ikke hindrer asylansøgerens adgang til de retsgarantier, som indrømmes personer, hvisasylansøgning behandles efter de normale asylprocedurer.Det foreslås derfor, at politiet skal sikre optagelsen af fotografi og fingeraftryk.Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, at der skal opta-ges fingeraftryk af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.1 og 2 (asyl). Politiet optager således allerede i dag fingeraftryk af asylansøgere. Bestemmelsen ersenest affattet i forbindelse med ændringerne af udlændingeloven som følge af Danmarks tilknyt-ning til Eurodac-forordningen (ved lov nr. 323 af 18. maj 2005) og angår pligten til at optage finger-aftryk af asylansøgere med henblik på videregivelse til den centrale Eurodac-enhed. Bestemmel-sen er i overensstemmelse med forordningens krav om optagelse af fingeraftryk af asylansøgere tileventuel brug for udstedelse af et opholdskort med biometriske kendetegn.Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 a, stk. 10, at optagelse affingeraftryk skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det og om nødvendigt kan skemed den fornødne magtanvendelse.I overensstemmelse med forordningen foreslås det, at asylansøgere, der ikke er fysisk i stand til atafgive fingeraftryk, ikke skal afgive fingeraftryk til eventuelt brug for udstedelse af et opholdskort.Da der heller ikke skal optages fingeraftryk af ansøgere under 6 år, og der i Danmark ikke udste-des opholdskort til udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens inde-haver, foreslås det, at der kun skal optages fingeraftryk af ansøgere under 18 år, til eventuel brugfor udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år.De gældende bestemmelser om registrering m.v. af fingeraftryk, der optages med henblik på vide-regivelse til den centrale Eurodac-enhed, jf. § 40 a, stk. 3-9, vil ikke gælde for fingeraftryk, der op-tages til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort med biometriske kendetegn.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 40 a, stk. 1, og § 40 a, stk. 11og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 b, stk. 1, at der kanoptages personfotografi af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens §7 (asyl).Politiet optager således også allerede i dag personfotografier af asylansøgere. Bestemmelsen erindsat i forbindelse med ændringerne af udlændingeloven som følge af lov nr. 407 af 10. juni 1997og angår bl.a. pligten til at optage personfotografier af asylansøgere med henblik på, at de EU-medlemsstater, der er omfattet af Dublinforordningen (Dublin-konventionen i 1997), herunderDanmark, kan udveksle oplysninger, der er nødvendige for fastlæggelsen af ansøgerens identitet,herunder personfotografier. Det fremgår af bemærkningerne til § 40 b, stk. 1 (bemærkningerne til §1, nr. 10, i lovforslag nr. L 222 af 10. april 1997), at personfotografiet vil kunne optages rutinemæs-sigt af alle spontane asylansøgere med henblik på eventuel senere anvendelse, når det kan kon-stateres, at der efter reglerne i Dublin-konventionen vil kunne fremsættes anmodning om, at asyl-ansøgeren overføres eller tilbagetages til et andet EU-land.I praksis optager politiet altid i medfør af udlændingelovens § 40 b, stk. 1, personfotografier afasylansøgere. Udlændingelovens § 40 b, stk. 1, foreslås præciseret i overensstemmelse hermed,således at det kommer til at fremgå, at optagelse altid sker, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Bestem-melsen vil herefter også være i overensstemmelse med forordningens krav om, at der altid skaloptages personfotografi af asylansøgere i forbindelse med ansøgningens indgivelse. Det bemær-kes, at det personfotografi, som politiet optager på det allerede opstillede udstyr hertil i dag, ikkekan anvendes til det nye opholdskort med biometriske kendetegn. Det vil således være nødvendigt,at asylansøgere både får optaget personfotografi på det udstyr, som politiet allerede har opstillethertil i dag, og efter den 20. maj 2012 på en biometrioptagestation efter den nye procedure omudstedelse af opholdskort med biometriske kendetegn, som vil blive udmøntet i overensstemmelsemed Rådets forordning (EF) nr. 380/2008.Hvis udlændingen er under 18 år, skal der dog kun optages personfotografi til eventuel brug forudstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 40b, stk. 11, jf. lovforslaget § 1, nr. 15. Det hænger sammen med, at der ikke udstedes opholdskort tiludlændinge under 18 år, der har ophold hos forældremyndighedens indehaver, jf. afsnit 6.2.Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 b, stk. 10, skal optagelse af fotografierske så skånsomt, som omstændighederne tillader det og kan om nødvendigt ske med den fornød-ne magtanvendelse.Bestemmelserne om registrering m.v. af fotografier, der optages med henblik på, at Danmark kanudveksle bl.a. personfotografier af asylansøgere med andre EU-medlemsstater i medfør af Dublin-forordningen, jf. § 40 b, stk. 3-9, vil ikke gælde for fotografier, der optages til eventuel brug for ud-stedelse af et opholdskort med biometriske kendetegn.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 40 b, stk. 1, og § 40 b, stk. 11og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.De fingeraftryk, som politiet allerede i dag optager af asylansøgere i medfør af udlændingelovens §40 a, stk. 1, nr. 1, vil ikke kunne anvendes til et opholdskort med biometriske kendetegn. Det vilsåledes være nødvendigt, at asylansøgere både får optaget fingeraftryk på det udstyr, som politietallerede har opstillet hertil i dag, og efter den 20. maj 2012 på en biometrioptagestation efter den

6.6. Sikring af biometriske kendetegn fra andre grupper af udlændinge m.v.Udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse ved andre Schengenlandes repræsentationer, ogudlændinge, der meddeles opholdstilladelse som kvoteflygtninge og indrejser her i landet efter ensærlig procedure, kan ikke afgive fingeraftryk og personfotografi i forbindelse med ansøgningen omopholdstilladelse. Det skal således på anden vis sikres, at de biometriske kendetegn optages. End-videre skal det sikres, at myndighederne kommer i besiddelse af udlændingens adresseoplysnin-ger i Danmark, således at opholdskortet kan sendes frem til den pågældende.Der henvises til afsnit 6.6.1.-6.6.3.6.6.1. Udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse ved andre Schengenlandes repræsentationerDet er muligt for tredjelandsstatsborgere at indgive ansøgning om opholdstilladelse ved visse an-dre Schengenlandes repræsentationer, som herefter videresender ansøgningen til Udlændingeser-vice med henblik på, at sagen bliver behandlet og afgjort. Der er i øjeblikket tale om, at svenske ognorske repræsentationer samt en enkelt estisk repræsentation kan modtage sådanne ansøgningerpå vegne af de danske myndigheder.Hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse i Danmark, følger det af de repræsentationsaftaler,som Danmark har indgået, at det andet Schengenlands repræsentation bemyndiges til at udstedeet visum til udlændingen, som sættes i udlændingens pas som en visumsticker. Der udstedes ikkeefter de gældende repræsentationsaftaler opholdsstickers til at sætte i udlændingens pas ved an-dre Schengenlandes repræsentationer.Der er ikke i dag indgået repræsentationsaftaler med andre Schengenlande, som indebærer, atdisse landes repræsentationer – ligesom de danske repræsentationer – kan optage biometriskekendetegn af tredjelandsstatsborgere ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. I forbin-delse med indgivelse af ansøgninger ved andre Schengenlandes repræsentationer kan der derforikke optages biometriske kendetegn af ansøgeren. I stedet vil den procedure, som anvendes i dag,blive videreført med enkelte justeringer.Herefter vil det være således, at ansøgeren ved indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelseafleverer et fotografi til det andet Schengenlands repræsentation. Kravet om, at ansøgeren skalafgive et sådant fotografi ved ansøgningens indgivelse, følger af Rådets forordning (EF) nr.

380/2008. Det bemærkes, at der i de fleste tilfælde allerede i dag indleveres fotografi ved indgivel-se af ansøgning om opholdstilladelse. Fotografiet og ansøgningen skal ligesom i dag videresendestil Udlændingeservice. Hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, skal det andet Schengen-lands repræsentation udstede et langtidsvisum med henblik på, at udlændingen kan indrejse iDanmark, jf. afsnit 7. I afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelsen vil udlændingen blive orien-teret om, at den pågældende efter indrejsen i Danmark skal have optaget fingeraftryk. Der vil ogsåblive optaget et nyt fotografi af udlændingen, således at det sikres, at fotografiet har den fornødnekvalitet. Proceduren adskiller sig på dette punkt ikke fra proceduren for udlændinge, som ansøgerom opholdstilladelse under et ophold i Danmark, og som også skal have optaget biometriske ken-detegn her i landet. Udlændingen vil herefter på samme måde som andre tredjelandsstatsborgere,der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, få udstedt et opholdskort i Danmark.Tredjelandsstatsborgere, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse til et andet Schengenlandsrepræsentation og meddeles opholdstilladelse i Danmark, skal således henvende sig til Udlændin-geservice eller politiet efter indrejsen her i landet med henblik på at få optaget biometriske kende-tegn til opholdskortet. Udlændingeservice vil orientere de pågældende herom i afgørelsen om op-holdstilladelse og i den forbindelse meddele en frist for udlændingens henvendelse til Udlændinge-service eller politiet med henblik på at få optaget biometriske kendetegn til opholdskortet.6.6.2. KvoteflygtningeUdlændinge, der meddeles opholdstilladelse som kvoteflygtninge efter udlændingelovens § 8, ind-rejser her i landet efter en særlig procedure, som kan indebære, at disse udlændinge ikke kommeri kontakt med danske myndigheder, der kan optage biometri, før opholdstilladelsen er meddelt, ogde pågældende er indrejst i Danmark. Det kan skyldes, at kvoteflygtningen opholder sig i et land,hvor der ikke er en dansk repræsentation. Kontakten mellem udlændingen og de danske myndig-heder foregår i disse tilfælde gennem f.eks. UNHCR. Det vil således være nødvendigt, at kvote-flygtninge får optaget biometriske kendetegn efter indrejsen i Danmark.Udlændingen vil både i forbindelse med sagsbehandlingen efter udlændingelovens § 8 og i afgø-relsen om opholdstilladelse blive informeret af Udlændingeservice om, at udlændingen inden for ennærmere fastsat frist efter indrejsen skal henvende sig ved Udlændingeservice eller politiet medhenblik på at få optaget biometri til opholdskortet.Udlændingeservice vil løbende følge op på, at indrejste kvoteflygtninge har afgivet biometri og fåetudstedt et opholdskort.6.6.3. Forslag om bøde ved tilsidesættelse af pligten til at få optaget biometriske kendetegn elleroplysningspligtenSom det fremgår af afsnit 6.5., er det ved politiets adgang til at optage personfotografi og fingeraf-tryk sikret, at asylansøgere afgiver biometriske kendetegn i forbindelse med indgivelsen af asylan-søgningen. På opholdsområdet sikres optagelse af ansøgerens biometri ved, at ansøgningen nor-malt skal afvises ved manglende medvirken hertil, jf. afsnit 6.4.Som det fremgår afsnit 6.6.1. og 6.6.2., kan det derimod ikke på samme måde sikres, at udlændin-ge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse ved et andet Schengenlands repræsentation, ellerkvoteflygtninge, afgiver de nødvendige biometriske kendetegn efter indrejsen i Danmark. Det på-

hviler således disse udlændinge at henvende sig til Udlændingeservice eller politiet efter indrejsenmed henblik på at få optaget biometriske kendetegn til opholdskortet.Hertil kommer, at det skal sikres, at opholdskortet kan sendes til udlændingens bopæl i Danmark,jf. afsnit 6.1. Opholdskortet skal sendes fra opholdskortproducenten til den danske adresse, somudlændingen angiver i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse eller oplyser til Udlæn-dingeservice på et senere tidspunkt, hvis det ikke på ansøgningstidspunktet er afklaret, hvor ud-lændingen skal bo i Danmark. Hvis ansøgeren har en adresse, der er registreret i Det CentralePersonregister (CPR), vil denne adresse blive anvendt. Denne procedure svarer til den nuværendeprocedure for distribution af opholdskort. Der er pligt til registrering i CPR, hvis opholdet i Danmarkvil vare mere end 3 måneder. Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse af under 3 månedersvarighed, vil – hvis de ikke i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse har oplyst den til-tænkte bopælsadresse i Danmark – blive anmodet om at rette henvendelse til Udlændingeserviceefter indrejsen her i landet med henblik på inden for en nærmere fastsat frist at oplyse deresadresse i Danmark.Endelig skal det sikres, at tredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse, før kraveneom afgivelse af personfotografi og om optagelse af fingeraftryk træder i kraft hhv. den 20. maj 2011og den 20. maj 2012, og meddeles opholdstilladelse efter, at kravet om personfotografi og eventu-elt også kravet om fingeraftryk er trådt i kraft, henvender sig til myndighederne med henblik på at fåoptaget personfotografi og evt. fingeraftryk til brug for udstedelse af et opholdskort. I disse situatio-ner vil udlændingen i afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelsen blive orienteret om, at denpågældende inden for en nærmere fastsat frist skal henvende sig til myndighederne med henblikpå at få optaget biometri. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.Efter udlændingelovens § 39, stk. 3, 3. pkt., kan integrationsministeren bestemme, at udlændingetil stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation under ophold her i landet.Efter udlændingelovens § 60, stk. 2, kan der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættesstraf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.Det er i udlændingebekendtgørelsens § 48, stk. 1, bestemt, at tredjelandsstatsborgere, der er fyldt18 år, under ophold her i landet til stadighed skal medføre dokumentation for deres danske op-holdstilladelse. Overtrædelse af § 48 straffes med bøde, jf. udlændingebekendtgørelsens § 56, stk.1.Dokumentation for den danske opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 48, stk. 1, vilfremover være det nye opholdskort med biometriske kendetegn.En udlænding, der ikke henvender sig til Udlændingeservice eller politiet med henblik på at få op-taget biometriske kendetegn til opholdskortet inden for den frist, som udlændingen er oplyst om,eller som ikke sikrer, at der er oplyst om vedkommendes adresse i Danmark – ligeledes inden foren frist, der er fastsat af Udlændingeservice – vil ikke kunne overholde pligten i udlændingebe-kendtgørelsens § 48, stk. 1, hvorefter tredjelandsstatsborgere, der er fyldt 18 år, under ophold her ilandet til stadighed skal medføre dokumentation for deres danske opholdstilladelse.Integrationsministeriet vil ændre udlændingebekendtgørelsen, således at det fremgår, at tredje-landsstatsborgere, der er fyldt 18 år, under opholdet her i landet skal medføre dokumentation for

opholdstilladelsen i form af det nye opholdskort med biometriske kendetegn, og at udlændinge, dertilsidesætter de ovenfor omtalte pligter med den virkning, at myndighederne ikke kan udstede etopholdskort med biometri, kan straffes med bøde efter udlændingebekendtgørelsens § 56, jf. § 48.Det forudsættes, at bødeniveauet i de tilfælde, hvor en udlænding ikke opfylder kravet om, at tred-jelandsstatsborgere, der er fyldt 18 år, under opholdet her i landet skal medføre dokumentation foropholdstilladelsen i form af det nye opholdskort med biometriske kendetegn, vil ligge på 500 kr.Udlændingeservice vil følge op på, at de udlændinge, der har fået en frist til f.eks. at oplyse enadresse, således at et opholdskort med biometriske kendetegn kan udstedes, rent faktisk overhol-der denne frist. Hvis Udlændingeservice konstaterer, at en udlænding ikke har handlet inden forfristen med den konsekvens, at der ikke kan udstedes et opholdskort, anmelder Udlændingeser-vice til politiet, at der i konkrete tilfælde kan være grundlag for at undersøge, om en udlændingoverholder betingelsen i udlændingebekendtgørelsens § 48.6.7. Optagelse af biometriske kendetegn ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelseRådets forordning (EF) nr. 380/2008 vil også finde anvendelse i forbindelse med en ansøgning omforlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f. Udlændingens fingeraftryk vil ikke– bortset fra fingeraftryk fra asylansøgere, der får afslag på asyl – blive lagret centralt ud over dentid, som det tager at behandle sagen samt 90 dage til at producere og udstede opholdskortet, jf.afsnit 8.1. Det vil således ikke være muligt at genanvende de allerede optagne fingeraftryk til et nytopholdskort ved forlængelse af opholdstilladelsen. Udlændingeservice vil altid opbevare et person-fotografi af udlændingen på sagen, jf. afsnit 8.1.En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse kan normalt tidligst indgives 2 måneder, føropholdstilladelsen udløber og skal være indgivet senest 1 måned før opholdstilladelsens udløb, jf.udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 8. Det følger endvidere af udlændingebekendtgørelsens §29, stk. 8, 4. pkt., jf. stk. 6, at ansøgninger om forlængelser skal indgives her i landet til Udlændin-geservice eller politiet.En udlænding, der søger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil fremover i forbindelse medansøgningens indgivelse til Udlændingeservice eller politiet skulle have optaget biometriske kende-tegn igen med henblik på, at der kan udstedes et nyt opholdskort, hvis ansøgningen om forlængel-se imødekommes. Det gælder, uanset at Udlændingeservice har et digitalt fotografi på sagen, jf.afsnit 8.1. Da udlændingen under alle omstændigheder skal henvende sig til myndighederne for atfå optaget fingeraftryk, som ikke opbevares længere end 90 dage fra udstedelsen af det førsteopholdskort, jf. afsnit. 8.1, vil det være den mest hensigtsmæssige løsning, at udlændingen samti-dig hermed afgiver et tidssvarende personfotografi.Udlændinge, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f, og som søgerom forlængelse heraf, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47 b,jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Det samme gælder udlændinge, der ansøger om forlængelse af enhumanitær opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 b. Det betyder, at ansøgning omforlængelse vil blive afvist, hvis udlændingen ikke i forbindelse med indgivelsen heraf vil afgivebiometriske kendetegn til eventuelt brug for et nyt opholdskort.

Det bemærkes, at reglerne om adgangen til at indgive ansøgning om forlængelse af opholdstilla-delser ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 blev præciseret, således at det nu udtrykkeligt fremgår afudlændingeloven, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter visse be-stemmelser skal indgives inden opholdstilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for athave lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 9, stk. 18, 3. pkt., § 9 a, stk. 4, 6. pkt., § 9 c, stk. 5, 4.pkt., og § 9 f, stk. 7, 3. pkt. Det fremgår af lovforslagets afsnit 6.1.3 (Lovforslag nr. L 188, fremsatden 26. marts 2010), at en udlænding, der ikke indgiver ansøgning om forlængelse, inden opholds-tilladelsen udløber, opholder sig ulovligt i Danmark og må henvises til at udrejse og indgive en nyansøgning om opholdstilladelse via en dansk repræsentation i udlandet, jf. udlændingebekendtgø-relsens § 26, stk. 3.Hvis en udlænding ikke i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om forlængelse af en op-holdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §§ 9-9 f vil afgive biometriske kendetegn til eventu-elt brug for et nyt opholdskort og får sin ansøgning afvist efter den foreslåede bestemmelse i ud-lændingelovens § 47 b, vil den pågældende på samme måde opholde sig ulovligt i Danmark vedopholdstilladelsens udløb – medmindre udlændingen har lovligt ophold på andet grundlag.Den foreslåede bestemmelse i § 47 b er af præventiv karakter, og det må forventes, at det stort setikke vil forekomme i praksis, at en udlænding ikke vil medvirke til at afgive biometriske kendetegntil eventuelt brug for et nyt opholdskort.Udlændinge, der søger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7og § 8 (flygtninge), er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47 b.Henset til Danmarks internationale forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement, jf. afsnit6.5., vil en ansøgning om asyl ikke kunne afvises fra realitetsbehandling under henvisning til, atansøgeren ikke i forbindelse med ansøgningens indgivelse vil afgive biometriske kendetegn til brugfor eventuel udstedelse af et opholdskort. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en udlænding indgi-ver en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7 eller § 8.Optagelse af fotografi og fingeraftryk skal i forbindelse med en ansøgning om forlængelse såledesogså ske efter reglerne i udlændingelovens §§ 40 a og 40 b. Politiet vil ved biometrioptagelsenkunne anvende fornøden magt, jf. de gældende bestemmelsers stk. 10, således at det sikres, atder i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 optages biometriske kendetegnaf de pågældende. Anvendelse af magt forventes dog yderst sjældent at blive aktuelt.Det betyder, at udlændinge, der søger om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7 eller § 8 normalt skal indgive ansøgningen til politiet. Politiet skal i den forbin-delse optage personfotografi og fingeraftryk af ansøgeren og videresende ansøgningen om for-længelse samt biometriske kendetegn til Udlændingeservice.Udlændinge, der opholder sig eller har bopæl i Københavns eller Københavns Vestegns politikred-se, kan dog ikke indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efterudlændingelovens § 7 eller § 8, ved det stedlige politi, da der ikke vil blive opstillet biometrioptage-stationer her, jf. afsnit 6.1. Forlængelsesansøgninger fra disse udlændinge skal derfor indgives tilUdlændingeservice, som vil optage de biometriske kendetegn til eventuel brug for udstedelse af etnyt opholdskort, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 48, stk. 1, 2. pkt. Hvis enudlænding ikke vil medvirke til at afgive biometriske kendetegn, kan Udlændingeservice tilkaldepolitiet, som vil bistå Udlændingeservice med at gennemføre biometrioptagelsen ved anvendelse af

fornøden magt, jf. de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 40 a, stk. 10 og § 40 b, stk.10.Integrationsministeriet vil ændre udlændingebekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.Der vil blive vejledt om proceduren på www.nyidanmark.dk.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, 14, 17 og 18.7. Forslag om udstedelse af visum til længerevarende ophold med henblik på at indrejse i Danmarkog få udstedt et opholdskortDet følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at muligheden for at anvende opholdsstickersom dokumentation for en opholdstilladelse bortfalder fra og med den 20. maj 2011. Efter dettetidspunkt kan en opholdstilladelse alene udstedes som et opholdskort.En udlænding kan i dag anvende opholdsstickeren som indrejsedokument, således at den pågæl-dende efter isætning af stickeren i sit pas på den danske repræsentation kan rejse til Danmark. Daopholdsstickeren pr. 20. maj 2011 bortfalder, er det nødvendigt at fastlægge en ny procedure for,hvorledes tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, kan indrejse her ilandet.Det vurderes af sikkerhedsmæssige årsager ikke at være en holdbar løsning at sende et opholds-kort med biometriske kendetegn direkte til udlændingens adresse i hjemlandet. Endvidere går dernogen tid fra det tidspunkt, hvor en udlænding meddeles opholdstilladelse, til opholdskortet er pro-duceret. Det vil således i mange tilfælde af tidsmæssige årsager være uhensigtsmæssigt at sendeet opholdskort til en udlænding i hjemlandet, herunder på erhvervs- og studieområdet, hvor det ervæsentligt, at udlændingen kan indrejse på et bestemt tidspunkt.Der er i dag alene hjemmel i udlændingeloven til at udstede visum til kortvarige ophold (Schengen-visum), jf. udlændingelovens § 4, stk. 1, visum til udlændinge, der har ansøgt om ægtefællesam-menføring og skal indrejse og aflægge prøve i dansk og danske samfundsforhold, jf. udlændinge-lovens § 4 a, stk. 2, samt visse andre typer af nationale visa, jf. udlændingelovens § 4 a, stk. 1.Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven, således at de danskerepræsentationer kan udstede et langtidsvisum til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse iDanmark, med henblik på at de kan indrejse og få udstedt opholdskortet efter indrejsen i Danmark.Der er tale om et visum til personer, som allerede er meddelt opholdstilladelse i Danmark. Visum-met er således ikke det egentlige opholdsgrundlag for udlændingen, men udstedes med henblikpå, at udlændingen kan indrejse i Danmark enten direkte eller gennem andre Schengenlande for atfå et opholdskort med biometriske kendetegn.Et langtidsvisum udstedes i medfør af Schengenkonventionens artikel 18, som senest blev ændretved Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010 om ændring af konventionen omgennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 562/2006, hvad angår bevægelighed forindehavere af visum til længerevarende ophold.

Det fremgår af Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010, at et langtidsvisumbør have samme virkninger som en opholdstilladelse, hvad angår indehaverens ret til fri bevæge-lighed inden for Schengenområdet. Det betyder, at et sådant visum giver en udlænding mulighedfor at opholde sig i andre Schengenlande i op til 3 måneder pr. halve år på samme betingelser,som en indehaver af en opholdstilladelse har.Folketinget har den 16. december 2010 vedtaget et lovforslag om ændring af udlændingeloven (lovnr. 1542 af 21. december 2010), som indebærer, at Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)nr. 265/2010 om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning(EF) nr. 562/2006, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold, ergennemført i dansk ret med virkning fra den 1. januar 2011 (Lovforslag nr. L 18). Det betyder, attredjelandsstatsborgere, som af et Schengenland har fået udstedt et langtidsvisum, har ret til atopholde sig i de andre Schengenlande, herunder Danmark, i op til 3 måneder pr. halve år.Det følger af Rådets forordning (EU) nr. 265/2010, at et langtidsvisum ikke må have en gyldig-hedsperiode på mere end et år, jf. forordningens artikel 1, nr. 1, som nyaffatter Schengenkonventi-onens artikel 18. Kommissionen har meddelt, at der i de tilfælde, hvor den visumpligtige tredje-landsstatsborgers tiltænkte ophold vil være længere end tre måneder, skal udstedes et langtidsvi-sum. Der er i disse tilfælde ikke noget til hinder for, at langtidsvisummet udstedes med en gyldig-hedsperiode, der er kortere end tre måneder, så længe visummet inden udløbet ombyttes med enopholdstilladelse. Der er således ikke en nedre grænse for, hvor kort et langtidsvisums gyldigheds-periode kan være.Det fremgår endvidere af forordningen, at reglerne om søgning i Schengeninformationssystemet(SIS) og konsultation af andre medlemsstater i tilfælde af, at en udlænding er indberettet somuønsket, når en ansøgning om opholdstilladelse behandles, også bør gælde ved behandling afansøgninger om langtidsvisum. Der vil dog, allerede inden et langtidsvisum bliver udstedt, væreforetaget søgning i Schengeninformationssystemet, idet udlændingemyndighederne i forbindelsemed sagsbehandlingen vedrørende opholdstilladelsen foretager denne konsultation.Det følger af Schengenkonventionens artikel 18, at langtidsvisa skal udstedes i overensstemmelsemed den ensartede udformning af visa, der er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, med enoverskrift, der specificerer visumtypen ved hjælp af bogstavet ”D”.Det følger af denne forordning, at et langtidsvisum skal være forsynet med et personfotografi afvisumindehaveren. Det vil normalt være sådan, at det personfotografi, som udlændingen afgav iforbindelse med ansøgningens indgivelse, også vil blive anvendt til langtidsvisummet. Med hensyntil mindreårige, som ikke skal have udstedt et opholdskort, jf. afsnit 6.2., og som derfor ikke skalhave optaget biometriske kendetegn, vil det derfor være nødvendigt, at der optages et personfoto-grafi på repræsentationen til brug for langtidsvisummet.Det nye foreslåede langtidsvisum vil alene skulle udstedes til tredjelandsstatsborgere, som ansø-ger om opholdstilladelse i Danmark fra hjemlandet, som meddeles opholdstilladelse, og som kom-mer fra lande, hvis statsborgere er visumpligtige.Der vil ved udstedelsen af et langtidsvisum blive taget højde for, at visse udlændinge, som medde-les opholdstilladelse i Danmark, kan have behov for at påbegynde et arbejde eller et studium, in-den opholdskortet er produceret og udstedt. Det vil således fremgå direkte af et langtidsvisum, som

udstedes til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, hvis udlændingen skal haveret til at arbejde eller studere i Danmark, herunder hvis denne ret er stedfæstet til en bestemt ar-bejdsplads eller uddannelsesinstitution. Endvidere vil det fremgå af langtidsvisummet, hvis udlæn-dingen i medfør af udlændingelovens regler er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Der er såledesi udlændingelovens § 14 opregnet en række tilfælde, hvor udlændinge er fritaget for krav om ar-bejdstilladelse. Endvidere er der i udlændingebekendtgørelsens § 33 fastsat nærmere regler omudlændinge, der er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det udstedte langtidsvisum vil således iforhold til retten til at arbejde afspejle de rettigheder, der følger af den meddelte opholdstilladelse.Et langtidsvisum vil blive udstedt på en sådan måde, at der ved fastlæggelsen af visummets gyl-dighedsperiode bl.a. tages hensyn til, at udlændingen ikke i kraft af visummet kan opholde sig iDanmark i en periode, der går ud over opholdstilladelsens gyldighedsperiode.Efter udlændingelovens § 39, stk. 2, kan integrationsministeren fastsætte nærmere regler om vi-sum, herunder om adgangen hertil, om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsæt-tes for visummet.Da et langtidsvisum ikke kan være gyldigt i længere tid end opholdstilladelsen, vil Integrationsmini-steriet ændre udlændingebekendtgørelsen, således at der skabes hjemmel til at inddrage et lang-tidsvisum, hvis den meddelte opholdstilladelse bortfalder eller inddrages. Hermed sikres det, at enudlænding ikke er i besiddelse af et gyldigt langtidsvisum, hvis grundlaget for opholdet ikke længe-re er til stede.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,nr. 3.8. Forholdet til persondatarettenSom det fremgår af afsnit 3, blev det den 13. oktober 2008 meddelt Rådet, at Danmark i henhold tilartikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling agter at træffe afgørelse om at gennemføre Rådetsforordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformningaf opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere i national ret, og at gennemførelsen af forordningeni Danmark vil kræve lovændringer. Danmark er således retligt forpligtet til at gennemføre forordnin-gen i dansk ret.Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 overholder EU's persondatadirektiv (nr. 95/46/EF), som ergennemført i dansk ret ved persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer),jf. præamblens 9. betragtning.Da lovforslaget implementerer forordningen i dansk ret, og da der ikke med lovforslaget er tiltænkten indskrænkning af udlændinges retsstilling efter persondataloven, er det Integrationsministerietsopfattelse, at den tiltænkte behandling af personoplysninger i forbindelse med indførelsen af det nyopholdskort med biometriske kendetegn ligger inden for rammerne af persondataloven.Integrationsministeriet har herudover gjort sig følgende overvejelser om persondataretlige forhold:Det vil som udgangspunkt være Udlændingeservice, der er den dataansvarlige myndighed for debiometriske data, som behandles i forbindelse med indførelsen af det nye opholdskort. Dog vil det iforhold til biometriske kendetegn fra udlændinge, som nyder diplomatiske rettigheder i Danmark, jf.

afsnit 6.3., være Udenrigsministeriet, der er den dataansvarlige myndighed. Politiet, repræsentatio-nerne og opholdskortproducenten er databehandlere for de dataansvarlige myndigheder.Der vil ikke blive oprettet en central database med det formål at lagre biometriske kendetegn fratredjelandsstatsborgere. De biometriske kendetegn lagres på det opholdskort, som udlændingenfår udstedt, når den pågældende meddeles opholdstilladelse i Danmark. Endvidere vil Udlændin-geservice ligesom i dag opbevare personfotografiet på sagen bl.a. til brug for den generelle kontrol-indsats på udlændingeområdet, jf. afsnit 8.1.Det vil blive sikret, at den foretagne databehandling af personoplysninger opfylder kravene i kapitel1-3 i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af per-sonoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.Det fremgår af artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at en udlænding, som er meddeltopholdstilladelse, har ret til at kontrollere de personoplysninger, der figurerer på opholdstilladelsen,og til om fornødent at få dem rettet eller slettet. Det vil på den baggrund og i overensstemmelsemed persondatalovens § 31 blive sikret, at en udlænding på begæring kan få indsigt i de oplysnin-ger, som myndighederne behandler i forbindelse med udstedelsen af et opholdskort med biometri-ske kendetegn, ligesom en udlænding vil få mulighed for at anmode om f.eks. berigtigelse af op-lysningerne, jf. persondatalovens § 37.Der er endelig ikke med den behandling af personoplysninger, der følger af lovforslaget, tiltænkt enpraksis, som strider mod persondatalovens grundlæggende principper. Det følger således af § 5,stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Det bety-der, at behandlingen skal være rimelig og lovlig. Af persondatalovens § 5, stk. 2, fremgår det, atindsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behand-ling ikke må være uforenelig med disse formål.Ifølge persondatalovens § 5, stk. 3, skal oplysninger, der behandles, være relevante og tilstrække-lige og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerneindsamles, og de formål, hvortil de senere behandles.Det bemærkes i den forbindelse, at den danske implementering af Rådets forordning (EF) nr.380/2008 indebærer, at der fra den 20. maj 2012 normalt vil blive optaget både personfotografi ogfingeraftryk i forbindelse med en tredjelandsstatsborgers indgivelse af en ansøgning om opholdstil-ladelse. Dette betyder, at der i de tilfælde, hvor udlændingen får afslag på sin ansøgning om op-holdstilladelse, vil blive indhentet biometriske kendetegn, som ikke skal anvendes, fordi udlændin-gen ved afslag ikke skal have udstedt et opholdskort.Dette kan imidlertid ikke undgås, idet det følger udtrykkeligt af forordningen, at personfotografietskal afgives allerede ved ansøgningens indgivelse. Den smidigste løsning er således, at fingeraf-trykkene optages samtidigt hermed. I modsat fald vil konsekvensen blive, at de udlændinge, sommeddeles opholdstilladelse i Danmark, skal afgive biometriske kendetegn to gange: Personfotogra-fi ved ansøgningens indgivelse og fingeraftryk, når sagens behandling måtte føre til meddelelse afopholdstilladelse. Dette vil være en unødig besværlig administration for både ansøgeren og myn-dighederne.

Fingeraftrykkene vil alene blive optaget med det formål at lagre dem på det opholdskort, som skaludstedes, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse. Oplysninger, der ikke skal anvendes tiludstedelse af et opholdskort, vil blive slettet igen, jf. beskrivelsen i afsnit 8.1.Det er på den baggrund Integrationsministeriets opfattelse, at den planlagte administration er ioverensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 3.8.1. Opbevaring af biometriske dataDer er ikke i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 regler om, hvor længe de nationale myndighedermå opbevare optagne biometriske data fra tredjelandsstatsborgere, som er optaget til brug for ud-stedelse af opholdskort med biometriske kendetegn.Af persondatalovens § 5, stk. 5, følger det, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på enmåde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der ernødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Formålet med den foreslåedeindsamling af biometriske data er – udover de formål, som er omtalt i Rådets forordning (EF) nr.380/2008 – at udlændingemyndighederne her i landet i overensstemmelse med de forpligtelser,som følger af forordningen, kan udstede opholdskort med biometriske kendetegn til tredjelands-statsborgere, der meddeles opholdstilladelse i Danmark.Det er nødvendigt at opbevare de biometriske kendetegn, som en udlænding har afgivet til brug foreventuel udstedelse af et opholdskort, i perioden fra ansøgningens indgivelse og frem til, at dertræffes afgørelse om afslag, eller der meddeles tilladelse og et opholdskort med de korrekte dataer produceret og udstedt.De biometriske kendetegn, som repræsentationerne eller politiet optager, når en udlænding indgi-ver en opholdstilladelse, vil blive slettet i forbindelse med fremsendelsen til Udlændingeservice. Deter således kun Udlændingeservice og – i overgangsperioden fra den 20. maj 2011 til den 20. maj2012 – opholdskortproducenten, der opbevarer de biometriske kendetegn, som en udlænding afgi-ver til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.Udlændingeservice vil efter den 20. maj 2012 opbevare en digital udgave af udlændingens person-fotografi. I dag opbevarer Udlændingeservice til brug for den generelle kontrolindsats på udlændin-geområdet, herunder bl.a. for at kunne foretage den fornødne identitetshåndtering ved sagsbe-handlingen af opholdssager, forebygge anvendelsen af falske identiteter samt for at sikre modidentitetstyveri, et fysisk fotografi af udlændingen på sagen. Hertil kommer, at f.eks. efterretnings-tjenesterne eller politiet kan have behov for at fastslå en udlændings identitet ved hjælp af person-fotografiet, som opbevares i Udlændingeservice.Da det digitale personfotografi, som optages fra den 20. maj 2012 i forbindelse med udlændingensindgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse, skal erstatte det fysiske fotografi, som udlændin-gen indleverer i dag og i overgangsperioden fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012, vil det værehelt afgørende for Udlændingeservices muligheder for at føre den kontrol på udlændingeområdet,som efter udlændingeloven er pålagt Udlændingeservice, at fotografiet opbevares på sagen – ogsåefter at opholdskortet er udstedt. En sådan opbevaring kan ske efter persondatalovens § 6, stk. 1,nr. 6, hvorefter behandling af oplysninger må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyntil udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-svarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Personfotografier-

ne vil altid blive slettet senest 10 år fra optagelsestidspunktet. Hermed sikres det, at Udlændinge-service ikke opbevarer fotografier, der ikke er vellignende, og som derfor har mindre værdi i forholdtil de beskrevne formål med identitetshåndtering m.v.Hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, fremsender Udlændingeservice udlændingens bio-metriske data, stamdata og oplysninger om afgørelsen til opholdskortproducenten med henblik påproduktion og udstedelse af opholdskortet. I overgangsperioden fra den 20. maj 2011 til og medden 19. maj 2012 vil stamdataene inklusive et fysisk personfotografi, som ansøgeren har afgivetved ansøgningens indgivelse, blive sendt til opholdskortproducenten med post, mens de resteren-de oplysninger til brug for opholdskortets udstedelse fremsendes digitalt. Fra den 20. maj 2012,hvor de biometriske kendetegn optages på biometrioptagestationer, vil alle oplysningerne blivesendt digitalt på én gang. Når opholdskortproducenten har produceret og udstedt opholdskortet, fårUdlændingeservice besked herom. Udlændingeservice opbevarer fra dette tidspunkt de oplysnin-ger, som er fremsendt til opholdskortproducenten i 90 dage. Herefter slettes oplysningerne, bortsetfra personfotografiet, som opbevares til kontrolformål.Opbevaringsperioden på 90 dage skyldes, at der kan forekomme fejl i produktionen af opholdskor-tet fra producentens side, ligesom en udlænding kan have indsigelser mod de oplysninger, derfremgår af opholdskortet. Sådanne fejl vil normalt blive opdaget i den første tid efter, at udlændin-gen har modtaget kortet. Hvis det således bliver nødvendigt at udstede et nyt opholdskort, vil detske via Udlændingeservice, som sørger for at fremsende nye data til opholdskortproducenten. NårUdlændingeservice opbevarer oplysningerne i 90 dage, sikres det, at det på baggrund af dissemidlertidigt lagrede data er muligt at udstede et nyt opholdskort, uden at det kræves, at udlændin-gen igen skal have optaget biometriske kendetegn. Hvis udlændingen får afslag på sin ansøgningom opholdstilladelse, vil Udlændingeservice i den forbindelse slette oplysningerne, bortset fra per-sonfotografiet, som opbevares på sagen. Dette vil også gælde i forhold til de oplysninger, somUdenrigsministeriet behandler i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelser efter udlændinge-lovens § 47, stk. 1, jf. afsnit 6.3.Hvis en tredjelandsstatsborger indgiver flere ansøgninger om opholdstilladelse på forskellige tids-punkter, vil der kun blive afgivet biometriske kendetegn i forbindelse med indgivelsen af den førsteansøgning, forudsat at denne fortsat verserer på tidspunktet for de efterfølgende indgivelser. Ud-lændingeservice vil således allerede have udlændingens biometriske kendetegn fra udlændingensførste indgivelse af en ansøgning, som først bliver slettet, bortset fra personfotografiet, som opbe-vares på sagen, når ansøgeren ikke længere har verserende sager, dvs. sager som ikke er afslut-tede i Udlændingeservice.Perioden for opbevaring af fingeraftryk, som er optaget af asylansøgere, der får afslag på asyl, vilvære længere end 90 dage. Det skyldes især hensynet til de tilfælde, hvor afviste asylansøgeresøger om genoptagelse af asylsagen eller om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 9 b efter en afgørelse om afslag på asylansøgningen. Det er hensigtsmæssigt, at Udlændinge-service opbevarer biometriske data fra asylansøgere, som får afslag på asyl, således at dataene vilkunne anvendes til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort i de tilfælde, hvor en afvist asyl-ansøger søger om genoptagelse af asylsagen eller om humanitær opholdstilladelse i Danmark, ogansøgningen imødekommes. Hvis Udlændingeservice ikke opbevarer dataene fra afviste asylan-søgere, ville konsekvensen blive, at der igen skal optages personfotografi og et sæt fingeraftryk iforbindelse med hver ny ansøgning, der måtte blive indgivet. En sådan administration vil – i lyset af

erfaringerne med, at afviste asylansøgere ofte indgiver flere ansøgninger – ikke være hensigts-mæssig.Fingeraftryk fra en afvist asylansøger til brug for et opholdskort med biometriske kendetegn vil bliveslettet, når den pågældende udlænding udrejser, eller – som det følger af den almindelige procedu-re – hvis den pågældende opnår opholdstilladelse i Danmark. Personfotografiet opbevares i Ud-lændingeservice på sagen.Når en tredjelandsstatsborger meddeles opholdstilladelse i Danmark, vil udlændingens biometriskedata, stamdata samt oplysninger om afgørelsen blive sendt til opholdskortproducenten, som heref-ter udsteder opholdskortet til udlændingen. Opholdskortproducenten opbevarer i overgangsperio-den fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 de fremsendte oplysninger i 90 dage fra det tids-punkt, hvor opholdskortet er udstedt til udlændingen. Opholdskortproducenten orienterer Udlæn-dingeservice om, at opholdskortet er udstedt. Opholdskortproducenten sletter oplysningerne igen,når der er gået 90 dage.Opbevaringsperioden på 90 dage skyldes, som det fremgår ovenfor, at de oplysninger, som ernødvendige til produktionen og udstedelsen af opholdskortet, i perioden mellem den 20. maj 2011og den 20. maj 2012 fremsendes dels med post, herunder det fysiske personfotografi, dels digitalt.I de tilfælde, hvor det på baggrund af f.eks. forkerte oplysninger på kortet, er nødvendigt at udstedeet nyt opholdskort, er det hensigtsmæssigt, at Udlændingeservice alene genfremsender det sætoplysninger, hvor der er sket fejl, dvs. enten et nyt sæt med posten eller et nyt digitalt sæt. Endvi-dere er det afgørende for en eventuel genudstedelse af kortet inden for 90-dages perioden, at etfysisk fotografi opbevares af opholdskortproducenten.Efter den 20. maj 2012 vil Udlændingeservice digitalt genfremsende et nyt komplet sæt oplysnin-ger, hvis det inden for perioden på 90 dage bliver nødvendigt at genudstede et opholdskort. Det vilsåledes kun være nødvendigt, at opholdskortproducenten efter den 20. maj 2012 opbevarer oplys-ninger, indtil opholdskortet er produceret og udstedt. Herefter slettes oplysningerne hos opholds-kortproducenten.9. Præciseringer i forbindelse med gennemførelsen af opholdsdirektivet9.1. BaggrundEU-Kommissionen offentliggjorde i december 2008 en evalueringsrapport om medlemslandenesgennemførelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til atfærdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). Rapporten er udarbej-det på baggrund af artikel 39 i opholdsdirektivet, der bestemmer, at Kommissionen skal udarbejdeen rapport om anvendelsen af opholdsdirektivet og fremlægge den for Europa-Parlamentet og Rå-det. Der henvises til Kommissionens rapport af 10. december 2008 (KOM(2008)840).Rapporten har til formål at gennemgå medlemslandene implementering af opholdsdirektivet medhenblik på at vurdere, om direktivet er gennemført korrekt.Rapporten viste generelt, at ingen medlemslande ifølge Kommissionen fuldt ud har gennemførtopholdsdirektivet.

Som opfølgning på rapporten fik Kommissionen i 2009 udarbejdet nationale rapporter om med-lemslandenes gennemførelse af opholdsdirektivet. Kommissionen har desuden afholdt møder medde enkelte medlemslande med henblik på nærmere at klarlægge de forhold i opholdsdirektivet,som Kommissionen finder, er mangelfuldt implementeret.I forhold til Danmark har Kommissionen på de afholdte møder understreget, at der alene er tale omformelle gennemførelsesspørgsmål, og at Kommissionen ikke har noget grundlag for at antage, atDanmark ikke yder den fornødne beskyttelse af EU-borgere og deres familiemedlemmer, som dis-se er tillagt efter opholdsdirektivet. Kommissionen har anerkendt, at bestemmelserne i opholdsdi-rektivet i praksis efterleves af de danske myndigheder og domstole. Kommissionen finder dog sam-tidig, at visse bestemmelser i opholdsdirektivet, der i dag er afspejlet i meddelelser, notater, vejled-ninger m.v. bør reguleres i egentlige retsakter, således at risikoen for fejlagtige afgørelser på grundaf ukendskab til reglerne fjernes.9.2. Den danske gennemførelse af opholdsdirektivetBestemmelserne i opholdsdirektivet er i Danmark i al væsentlig grad gennemført i EU-opholdsbe-kendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 322 af 21. april 2009), der fastsætter de nærmere regler for EU-borgere og deres familiemedlemmers opholdsret efter EU-rettens regler om fri bevægelighed. En-kelte bestemmelser er gennemført i udlændingeloven, jf. bl.a. udlændingelovens § 2. Udlændinge-loven indeholder endvidere en generel bestemmelse i § 2, stk. 3, hvorefter de begrænsninger, dergenerelt følger af udlændingeloven, kun finder anvendelse i det omfang, det er foreneligt med EU-reglerne.Regeringen er enig med Kommissionen i, at opholdsdirektivets bestemmelser skal gennemføres idansk ret på en måde, der sikrer, at borgere og myndigheder effektivt kan anvende disse regler.Regeringen har i den forbindelse vurderet, at den mest hensigtsmæssige opfyldelse af gennemfø-relseskravene opnås ved at indarbejde de bestemmelser, som Kommissionen har påpeget, i EU-opholdsbekendtgørelsen, hvor området i forvejen er reguleret. Der foreslås således kun enkeltepræciseringer i udlændingeloven.9.3. De identificerede problemstillingerDer er identificeret 13 punkter, som vedrører dele af eller hele bestemmelser i opholdsdirektivet,hvor den danske gennemførelse af opholdsdirektivet bør præciseres. I det følgende beskrives deenkelte punkter samt den valgte gennemførelse af disse.1. Opholdsdirektivetsartikel 30, stk. 3,indeholder en bestemmelse om, at længden af udrejsefri-sten for EU-borgere som udgangspunkt ikke må være under 1 måned. Ved lovforslag nr. L 107af 12. januar 2011 om ændring af udlændingeloven (Direktiv om fælles standarder og procedu-rer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (ud-sendelsesdirektivet) m.v.) foreslås bestemmelsen gennemført i udlændingelovens § 33, stk. 2.2. Opholdsdirektivetsartikel 32, stk. 1,indeholder en bestemmelse om, at ved ansøgning omophævelse af et indrejseforbud, skal der træffes afgørelse i sagen inden for 6 måneder. Vedlovforslag nr. L 107 af 12. januar 2011 om ændring af udlændingeloven (Direktiv om fællesstandarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgeremed ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.) foreslås bestemmelsen gennemført i udlæn-dingelovens § 32, stk. 7.

3. Opholdsdirektivetsartikel 10, stk. 1,bestemmer, at der skal udstedes kvitteringsbrev for indgi-velse af ansøgninger om opholdskort. Denne bestemmelse vil blive gennemført i EU-opholds-bekendtgørelsen.4. Af opholdsdirektivetsartikel 30, stk. 1,fremgår det, at afslag på ophold af hensyn til den offent-lige orden, sikkerhed eller sundhed, skal meddeles skriftligt. Efter de generelle regler i forvalt-ningslovens § 23 følger det ikke automatisk, at en afgørelse skal være skriftlig. I praksis med-deles alle afgørelser om afslag på opholdsret i skriftlig form. Kravet om skriftlighed vil blive di-rekte indsat i EU-opholdsbekendtgørelsen.5. Af opholdsdirektivetsartikel 11, stk. 2,og16, stk. 3,fremgår det, at gyldigheden af et EU-registreringsbevis ikke berøres af midlertidige afbrydelser i opholdet, herunder ophold af mak-simum 12 måneders varighed uden for landet, hvis der foreligger ”vægtige grunde”. Denne be-stemmelse er gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen, jf. § 19, stk. 6, som i dag anvenderudtrykket ”helt særlige grunde”. Dette kan opfattes snævrere, og ordlyden vil derfor i EU-opholdsbekendtgørelsen blive præciseret, så det fremgår, at der skal være tale om ”vægtigegrunde”.6. Bestemmelsen i den danske sprogversion af opholdsdirektivetsartikel 16, stk. 2,anfører, atfamiliemedlemmer til EU-borgere opnår ret til tidsubegrænset ophold, når de i fem år i træk lov-ligt harboet sammenmed unionsborgeren. I de øvrige sprogversioner af opholdsdirektivetfremgår det imidlertid, at familiemedlemmet i fem år i træk skal haveopholdt sigsammen medunionsborgeren. Der kan således ikke stilles krav om, at familiemedlemmet nødvendigvis skalhave haft samme adresse som EU-borgeren i fem år i træk. Bestemmelsen er gennemført iEU-opholdsbekendtgørelsens § 19, stk. 4, der vil blive præciseret i overensstemmelse hermed.7. Opholdsdirektivetsartikel 27-29indeholder bestemmelser om begrænsninger i retten til indrej-se og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Disse bestemmelserer i dag gennemført indirekte ved en henvisning til udlændingelovens § 2, stk. 3, der bestem-mer, at udlændingelovens begrænsninger alene finder anvendelse i det omfang, det er forene-ligt med EU-reglerne. Ifølge Kommissionen kan dette ikke betragtes som en tilstrækkelig gen-nemførelse, og bestemmelserne vil derfor blive gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen.Som følge af dette foreslås der enkelte ændringer i udlændingeloven. Det foreslås således, atudlændingelovens § 10, stk. 1-2, og § 26, stk. 2, ikke skal finde anvendelse for udlændinge,der er omfattet af EU-reglerne. Endvidere foreslås det, at opholdsdirektivetsartikel 27, stk. 3,der omhandler forespørgsler fra andre EU-landes myndigheder om eventuelle tidligere straffe,gennemføres som en ny bestemmelse i udlændingelovens § 27 e. Der henvises til bemærk-ningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.8.Artikel 21i opholdsdirektivet bestemmer, at ved afgørelsen af spørgsmålet om ret til tids-ubegrænset ophold, kan opholdets uafbrudte karakter i værtsmedlemsstaten godtgøres medethvert egnet bevismiddel, der anvendes i værtsmedlemsstaten, og at opholdets uafbrudte ka-rakter afbrydes af enhver behørigt gennemført udsendelsesafgørelse. Den første del af be-stemmelsen er en processuel retsgaranti, der i forvejen følger af dansk forvaltningsret. Be-stemmelsen vil blive gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen med henblik på at præciseredenne retsgaranti.9. Bestemmelsen iartikel 5i opholdsdirektivet vedrører EU-borgeres og deres familiemedlem-mers ret til indrejse, herunder dokumentationskrav ved indrejsen og betingelserne og procedu-

rerne for udstedelse af visum til tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til EU-borgere. Bestemmelsen er i dag gennemført i udlændingeloven, i udlændingebekendtgørelsensamt i Integrationsministeriets kundgørelse om pas og visumforhold af 23. december 2010. Endel af reguleringen i artikel 5 fremgår i dag af Integrationsministeriets visumpraksisnotat, der eroffentliggjort på udlændingemyndighedernes hjemmeside nyidanmark.dk. Denne del vil blivegennemført i udlændingebekendtgørelsen, hvor de nærmere regler om indrejse og visum i for-vejen er reguleret. Der er tale om bestemmelser om legitimationsdokumenter og bestemmelserom at give EU-borgere og deres familiemedlemmer en rimelig frist for at fremskaffe nødvendi-ge dokumenter, hvis kravene til nødvendig rejselegitimation ikke er opfyldt. Der er endvideretale om bestemmelser for tredjelandsstatsborgere, der indrejser med et EU-opholdskort, og omkrav til medlemsstaterne om at udstede visum i en særlig hasteprocedure og uden gebyr tiltredjelandsstatsborgere, der er omfattet af opholdsdirektivet som familiemedlem til en EU-borger.10.Artikel 14, stk. 3,i opholdsdirektivet bestemmer, at EU-borgere og deres familiemedlemmersbenyttelse af værtsmedlemsstatens sociale system ikke automatisk må medføre foranstaltnin-ger til udsendelse af de pågældende personer. Bestemmelsen forhindrer ikke, at der kan skeberettiget inddragelse af opholdsret og udsendelse af en EU-borger, hvis den pågældende lig-ger det offentlige til byrde. Bestemmelsen præciserer alene, at det ikke må ske automatisk.Dette er allerede gældende i Danmark, da myndighederne i hver sag foretager en konkret vur-dering af, om der bør ske inddragelse af en eksisterende opholdsret med henvisning til mang-lende selvforsørgelse. Bestemmelsen vil blive præciseret i EU-opholdsbekendtgørelsen.11.Artikel 14, stk. 4, litra b,i opholdsdirektivet bestemmer, at EU-borgere og deres familiemed-lemmer ikke må udsendes, så længe det kan dokumenteres, at EU-borgeren fortsat søger ar-bejde og har reelle muligheder for at blive ansat. Dette er allerede gældende i Danmark, da detaf udlændingeloven fremgår, at EU-borgere, der er arbejdssøgende, har ret til at opholde sig iDanmark i indtil 6 måneder fra indrejsen. Ophold ud over 6 måneder for arbejdssøgende følgeraf Integrationsministeriets notat om ud- og afvisning af 29. februar 2009. Bestemmelsen vil bli-ve præciseret i EU-opholdsbekendtgørelsen. Samtidig foreslås det, at retten til 6 måneders op-hold som arbejdssøgende udgår af udlændingelovens § 2, således at reguleringen for arbejds-søgende fremover vil fremgå af EU-opholdsbekendtgørelsen.12.Artikel 3, stk. 2, litra b,i opholdsdirektivet omhandler opholdsret til samlevende. Bestemmelsener i dag gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, hvoraf det fremgår, at opholdsret foren samlever er betinget af, at hovedpersonen påtager sig at forsørge ansøgeren. Bestemmel-sen vil blive omformuleret, så det klarere fremgår, at der er tale om et forsørgelsesansvar overfor samleveren i overensstemmelse med det forsørgelsesansvar, der gælder mellem ægtefæl-ler i dansk ret.13.Artikel 25i opholdsdirektivet indeholder en forvaltningsretlig regel om, at borgerne kan godtgø-re deres rettigheder efter opholdsdirektivet ved ethvert egnet bevismiddel, og at det således ik-ke kan kræves, at den pågældende er i besiddelse af et registreringsbevis eller et opholdkortm.v. som betingelse for udøvelse af en rettighed. Denne bestemmelse vil blive gennemført iEU-opholdsbekendtgørelsen af klarhedshensyn, selvom forpligtelsen allerede følger af danskforvaltningsret.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forordningen medfører, at der fremover skal udstedes opholdskort med biometriske kendetegn –fotografi og fingeraftryk – til alle tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse efter ud-lændingelovens §§ 7-9 f, bortset fra udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyn-dighedens indehaver.Investeringerne forbundet med indførelsen af biometriske opholdskort og langtidsvisum bl.a. i for-bindelse med indkøb af biometristationer, udviklingen og implementeringen af den nødvendige it-understøttelse til håndtering af biometri og langtidsvisa forventes at udgøre i alt ca. 40,9 mio. kr.heraf 3,8 mio. kr. lønsum. Omkostninger, der afholdes i 2010 til forundersøgelser og udvikling afsystemerne svarende til ca. 2,5 mio. kr., heraf 1,3 mio. kr. lønsum, afholdes inden for Integrations-ministeriets rammer på FL 2010.Driftsomkostningerne i 2011, herunder bl.a. udgifter til optagelse af biometri og kortproduktion,forventes at udgøre 3,6 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. i lønsum. De årlige driftsomkostninger fra 2012og frem forventes at udgøre ca. 6,0 mio. kr., heraf 1,1 mio. kr. i lønsum. Udgifterne vedrører Inte-grationsministeriets, Udenrigsministeriets og Rigspolitiets område.Omkostningerne i forbindelse med indførelse af biometriske opholdskort og langtidsvisum finansie-res primært via gebyrbetalingen på studie-, erhvervs- og familiesammenføringsområdet, som blevindført ved lov nr. 1604 af 22. december 2010 om ændring af udlændingeloven (Gebyr for at indgi-ve ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet), der trådte i kraftden 1. januar 2011.Den del af omkostningerne, der vedrører udstedelse af biometriske opholdskort til asylansøgerem.fl. kan ikke gebyrfinansieres, idet denne gruppe på baggrund af internationale konventioner ikkekan pålægges at betale et gebyr ved ansøgning om opholdstilladelse. Omkostningerne ved udste-delse af biometriske opholdskort til asylansøgere m.fl. vil indgå i udgiftsskønnene ved udarbejdelseaf FFL12.11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.12. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.13. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.14. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indebærer, at Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr.1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere gennemføres idansk ret.Forordningen er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender, menudgør en udbygning af Schengenreglerne. I sådanne tilfælde skal Danmark inden 6 måneder eftervedtagelsen af den pågældende forordning træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføreforordningen i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i den dagældende Protokol om Danmarks stilling.

Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne afgørelse skabe en folkeretlig forpligtelse mellemDanmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af forordningen.Danmark meddelte den 13. oktober 2008 Rådet, at Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om æn-dring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelands-statsborgere agtes gennemført i Danmark, hvilket vil kræve lovændringer.Lovforslaget indeholder endvidere præciseringer i gennemførelsen af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret tilat færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). Der henvises tilafsnit 9.15. Hørte myndigheder, organisationer m.v.ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Am-nesti Nu, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Børnerå-det, Børns Vilkår, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederiforening, Danmarks RejsebureauForening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd,Dansk psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Røde Kors Asylkontoret, Dansk RødeKors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler –Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Havne, Danske Studerendes Fællesråd,Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse,Den Katolske Kirke i Danmark, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsaka-demi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Nord-øst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervs-akademi Århus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, 3 F, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-ening, Flygtninge Under Jorden, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlæn-dingeretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Lands-styre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Håndværksrådet, ICORN, Indvandrer-rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (påvegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Tjene-stemænd og Overenskomstansatte, Københavns Tekniske Skole, Landbrugsraadet, Landsforenin-gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekri-secentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, MellemfolkeligtSamvirke, Niels Brock, Politiforbundet i Danmark, PROSA – Forbundet for It-professionelle, Prosti-tution og kvindehandel i Århus, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retslægerådet, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Samarbejdsgruppen om Børnekonven-tionen, SOS mod Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR, Ægteskabuden grænser.15. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Investeringerne forbundet med indførelsen af biome-triske opholdskort og langtidsvisum forventes atudgøre i alt ca. 40,9 mio. kr. heraf 3,8 mio. kr. løn-sum.De årlige driftsomkostninger, herunder bl.a. udgiftertil optagelse af biometri og kortproduktion, forventesi 2011 at udgøre ca. 3,6 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. ilønsum. De årlige driftsomkostninger fra 2012 ogfrem forventes at udgøre ca. 6,0 mio. kr., heraf 1,1mio. kr. i lønsum.Omkostningerne i forbindelse med indførelse afbiometriske opholdskort og langtidsvisum finansieresprimært via gebyrbetalingen på studie-, erhvervs- ogfamiliesammenføringsområdet, som blev indført vedlov nr. 1604 af 22. december 2010.Omkostningerne ved udstedelse af biometriske op-holdskort til asylansøgere m.fl. vil indgå i udgifts-skønnene ved udarbejdelse af FFL12.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med forslaget vil den særlige ret forarbejdssøgendeEU-borgere til at opholde sig her i landet iindtil 6 måneder fra indrejsen ikke længere fremgå af udlændingelovens§ 2, stk. 1.Forslaget skalses i sammenhæng med, at opholdsretten for arbejdssøgende i stedet vil blive fastsat i EU-op-holdsbekendtgørelsen. Der er således ikke tale om at ændre i den ret til ophold her i landet, somarbejdssøgende EU-borgere har efter denne bestemmelse. Der er alene tale om, at udlændingelo-vens § 2, stk. 1, fremover som hidtil vil indeholde retten til ophold her i landet i indtil 3 måneder,mens ophold ud over 3 måneder som arbejdssøgende fremover vil blive reguleret i EU-opholdsbekendtgørelsen.Til nr. 2Forslaget er en konsekvens af, at Schengenkonventionens artikel 18 – som visum efter udlændin-gelovens § 4 a, stk. 2, bliver meddelt på baggrund af – blev ændret ved Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EU) nr. 265/2010 af 25. marts 2010 om ændring af konventionen om gennem-førelse af Schengen-aftalen og forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår bevægelighed forindehavere af visum til længerevarende ophold.Ændringen af Schengenkonventionens artikel 18 og artikel 21 betyder, at indehavere af et visumbaseret på denne artikel har ret til at rejse frit rundt i alle Schengenlande i op til 3 måneder pr.halvår. Ændringen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1542 af 21. december 2010 om ændringom udlændingelovenDa visum baseret på Schengenkonventionens artikel 18 fra den 1. januar 2011 vil give ret til frit atrejse og tage ophold i hele Schengenområdet, vil der fra dette tidspunkt ikke være tale om et visumsom begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.Forslaget om at ændre udlændingelovens § 4 a, stk. 2, er således en konsekvens af ændringen afSchengenkonventionens artikel 18 og artikel 21.Visum efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, udstedes til udlændinge, der skal indrejse i Danmarkfor at aflægge indvandringsprøven. Hidtil har et sådant visum alene givet ret til transit gennem deøvrige Schengenlande med henblik på at indrejse i Danmark. Som følge af ændringen af Schen-genkonventionens artikel 18 og artikel 21 vil et sådant visum også give ret til at indrejse og tageophold i de øvrige Schengenlande i op til 3 måneder pr. halvår.Til nr. 3Det foreslås i§ 4 a, stk. 3,at der i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 kan udstedes vi-sum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højstmed en gyldighedsperiode på et år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9,§ 9 a, stk. 2, § 9 c, stk. 1, § 9 d eller § 9 f, med henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landetog få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.

Det betyder, at der kan udstedes langtidsvisum til en udlænding, der allerede er meddelt opholdstil-ladelse i Danmark. Udlændingen skal således efter indrejsen have udstedt et opholdskort medbiometriske kendetegn.Ordningen omfatter tredjelandsstatsborgere, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 8 (kvoteflygtninge), § 9 (familiesammenføring), § 9 a, stk. 2, (beskæftigelse), 9 c, stk. 1(bl.a. studie), 9 d (tidligere dansk indfødsret) eller 9 f (religiøse forkyndere m.fl.), idet ansøgningerom opholdstilladelse på disse grundlag kan – og som hovedregel skal – indgives fra hjemlandet.Som det fremgår af afsnit 6.6.2., indrejser tredjelandsstatsborgere, som meddeles opholdstilladelsesom kvoteflygtninge efter udlændingelovens § 8, her i landet efter en særlig procedure, idet der tildisse udlændinge udstedes et laissez passer. I dag bemyndiges repræsentationerne til at isætte enopholdssticker i kvoteflygtningens laissez passer, således at udlændingen kan indrejse i Danmark.Opholdsstickeren, som ikke kan anvendes fra den 20. maj 2011, vil blive erstattet af et langtidsvi-sum, som sættes i udlændingens laissez passer.Det bemærkes, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5,(opholdstilladelse til udlændinge, som får deres opholdstilladelse inddraget, men som har fast ar-bejdsmarkedstilknytning), kun kan indgives af personer, der opholder sig her i landet, jf. § 9 a, stk.4. Der vil derfor normalt ikke være behov for at udstede langtidsvisa til disse udlændinge. Det kandog forekomme, at udlændingen efter indgivelse af ansøgningen her i landet udrejser og – somkonsekvens heraf – kan få behov for et indrejsedokument, hvis den pågældende under opholdet iudlandet meddeles opholdstilladelse. Den foreslåede visumordning skal således også kunne findeanvendelse for disse udlændinge.Tredjelandsstatsborgere, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 bopholder sig allerede her i landet. Der er således ikke behov for at udstede visum til disse udlæn-dinge.Det bemærkes, at reglerne om indvandringsprøven, jf. lov nr. 400 af 21. april 2010 om ændring afudlændingeloven m.fl. (Ændring af reglerne om indvandringsprøven m.v.), der er sat i kraft den 15.november 2010 ved bekendtgørelse nr. 1251 af 4. november 2010, betyder, at udlændinge, deransøger om ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og som skal opfyldekravet om en bestået indvandringsprøve, skal indrejse i Danmark for at aflægge prøven. Disseudlændinge vil blive meddelt et visum efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2. Efter denne bestem-melse kan der udstedes visum til en udlænding, der skal indrejse i Danmark for at aflægge prøve idansk og danske samfundsforhold, når Udlændingeservice har besluttet, at udlændingen skal af-lægge prøven. Visummet begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark. Der skal såle-des heller ikke udstedes visum efter den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, til denne gruppe afudlændinge.Hvis udlændingen er visumpligtig, vil Udlændingeservice bemyndige den lokale repræsentation tilat udstede et langtidsvisum med henblik på, at udlændingen kan indrejse i Danmark og få udstedtet opholdskort. Det vil således ikke være nødvendigt, at udlændingen forinden indgiver en visum-ansøgning.

Visummets gyldighedsperiode vil maksimalt blive fastsat til et år, jf. Schengenkonventionens artikel18, stk. 2. Der gælder ikke en nedre grænse for gyldighedsperioden.Langtidsvisummet vil på baggrund af Udlændingeservices bemyndigelse blive udstedt af repræ-sentationerne med en gyldighedsperiode, der først og fremmest tager højde for, at udlændingenkan nå at indrejse i Danmark og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn, inden lang-tidsvisummet udløber. I forhold til kvoteflygtninge og tredjelandsstatsborgere, som indgiver en an-søgning om opholdstilladelse til et andet Schengenlands repræsentation, skal langtidsvisummetsgyldighedsperiode tage højde for, at disse udlændinge skal henvende sig ved politiet eller Udlæn-dingeservice med henblik på at få optaget biometriske kendetegn efter indrejsen i Danmark, jf.afsnit 6.6.1. og 6.6.2. De øvrige tredjelandsstatsborgere, som skal have udstedt et langtidsvisum,vil få optaget biometriske kendetegn inden indrejsen i Danmark. Endvidere skal der ved fastsættel-se af gyldighedsperioden tages højde for, at udlændingen ikke i kraft af visummet kan opholde siglængere tid i Danmark end det, der følger af den meddelte opholdstilladelse.Det bemærkes i den forbindelse, at varigheden af en opholdstilladelse kan variere alt efter op-holdsgrundlaget. F.eks. vil en opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse være gyldig en må-ned, før udlændingen efter sin ansættelseskontrakt skal begynde at arbejde i Danmark. En op-holdstilladelse, som meddeles med henblik på studier, vil typisk være gyldig 14 dage før studiestarti Danmark. Baggrunden herfor er hensynet til, at udlændingen, også efter at opholdstilladelsen ermeddelt, får tid til de sidste forberedelser forbundet med afrejsen fra hjemlandet og etableringenher i landet. Det forudsættes, at et langtidsvisum udstedes på en sådan måde, at der tages højdefor den praksis vedrørende varigheden af meddelte opholdstilladelser, der gælder på det enkeltesagsområde.Endelig vil der ved fastsættelse af langtidsvisummets gyldighedsperiode blive taget højde for, at dedanske myndigheder og opholdskortproducenten får den fornødne tid til den administration, somproduktion og udstedelse af opholdskort med biometriske kendetegn medfører. F.eks. må det for-ventes, at produktionstiden på selve opholdskortet i perioder vil variere.Det forudsættes, at repræsentationerne sikrer, at et visum, som udstedes i medfør af den foreslåe-de bestemmelse i § 4 a, stk. 3, opfylder de krav, som følger af udlændingebekendtgørelsens § 21.Det følger bl.a. heraf, at visummet normalt skal udløbe senest tre måneder før udløbet af udlæn-dingens pas. Det bemærkes i den forbindelse, at der gælder samme tidsmæssige krav med hen-syn til opholdstilladelser, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26. Opholdstilladelsen vil blive meddeltfør udstedelsen af langtidsvisummet og vil typisk vil have en længere gyldighedsperiode end vi-summet, hvorfor de krav, som følger af udlændingebekendtgørelsens § 21, normalt vil være op-fyldt, når visummet skal udstedes.Udlændinge, der er fritaget for visum, vil i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelsen blivevejledt om, at de kan indrejse i Danmark med henblik på at få udstedt et opholdskort med biometri-ske kendetegn.En udlænding, der er fritaget for visum, men har opholdt sig i Schengenlandene i mere end 3 må-neder i løbet af en 6-måneders-periode, jf. udlændingelovens § 3, vil også kunne gives visum efterden foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, hvis udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne fordette.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 7.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1604 af 22. december 2010, jf. lovfors-lag nr. L 66 om ændring af udlændingeloven (gebyr for at indgive ansøgninger og klager på fami-liesammenførings-, erhvervs- og studieområdet) fremsat den 17. november 2010.Ved lov nr. nr. 1604 af 22. december 2010 blev udlændingelovens § 9 h indsat i udlændingeloven.Det følger af § 9 h, stk. 4, 2. pkt., at et gebyr skal tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr., hvisen ansøgning, der er omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises efter bestemmelserne i udlændingelovens§§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 5, 9 f, stk. 7, 9 g og 11, stk. 8.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, indebærer, atansøgninger om opholdstilladelser efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f, normalt skal afvi-ses, hvis ansøgeren ikke medvirker til at afgive biometriske kendetegn (personfotografi og fingeraf-tryk).Den foreslåede ændring af§ 9 h, stk. 4, 2. pkt.,indebærer, at det gebyr, som ansøgeren betalteved ansøgningens indgivelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, også vil blive tilbagebetalt fratruk-ket et beløb på 750 kr., hvis ansøgningen afvises, fordi ansøgeren ikke vil medvirke til at afgivebiometriske kendetegn, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47 b.Til nr. 5Med forslaget vil det ikke længere fremgå af udlændingelovens§ 10, stk. 1,at der ikke kan givesregistreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, hvis udlændingen må anses for enfare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sund-hed, eller hvis udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen. Forslagetskal ses i sammenhæng med, at reguleringen af udstedelse af registreringsbevis og opholdskortfremgår af EU-opholdsbekendtgørelsen. Hjemlen til at meddele afslag på opholdsret med henvis-ning til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed findes således allerede i dag EU-opholdsbekendtgørelsen. Der er derfor ikke tale om en ændring af praksis for, hvornår der af hen-syn til statens sikkerhed eller den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed skal gives afslag påopholdsret. Der er alene tale om, at hjemlen fremover udelukkende skal findes i EU-opholdsbe-kendtgørelsen, der regulerer spørgsmålet om begrænsninger i retten til ophold af hensyn til denoffentlige orden, sikkerhed eller sundhed.Til nr. 6Med forslaget vil det ikke længere fremgå af udlændingelovens§ 10, stk. 2,at der ikke kan givesregistreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, hvis en række konkrete forhold fore-ligger. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændringen af § 10, stk. 1, jf. bemærk-ningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 . Reguleringen af begrænsninger i udstedelse af registrerings-bevis og opholdskort skal således fremover udelukkende fremgå af EU-opholdsbekendtgørelsenog ikke af udlændingeloven.Der er derfor ikke tale om en ændring af praksis, men alene tale om, at hjemlen fremover skal fin-des i EU-opholdsbekendtgørelsen, der regulerer spørgsmålet om begrænsninger i retten til ophold

af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Herved præciseres det, at det er regler-ne i opholdsdirektivet, som er gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen, der finder anvendelse påsager vedrørende EU-borgere og deres familiemedlemmer.Til nr. 7Den foreslåede bestemmelse i§ 12 aindebærer, at bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr.380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladel-ser til tredjelandsstatsborgere gælder i Danmark.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2-6.Til nr. 8Det foreslås, at udlændingelovens§ 19, stk. 6,ophæves. Bestemmelsen angiver, at bestemmel-serne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 2-10, ikke finder anvendelse på udlændinge, som harregistreringsbevis eller opholdskort efter § 6.Bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 1, har hidtil udgjort en supplerende hjemmel for inddragelse afregistreringsbevis og opholdskort udstedt efter EU-reglerne. Det har derfor været nødvendigt speci-fikt at angive i § 19, stk. 6, at § 19, stk. 1, nr. 2-10, ikke fandt anvendelse på udlændinge, som harregistreringsbevis eller opholdskort efter § 6, da disse bestemmelser er uanvendelige på EU-borgere.Hjemlen til inddragelse af registreringsbevis og opholdskort vil fremover udelukkende fremgå afEU-opholdsbekendtgørelsen. Denne lovtekniske ændring medfører ingen begrænsninger i deneksisterende rækkevidde af inddragelsesbestemmelserne.Til nr. 9Med den foreslåede tilføjelse til udlændingelovens§ 26, stk. 2,præciseres det, at bestemmelsens1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. §26, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at en udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-8, og § 25 medmindrede forhold, der fremgår af § 26, stk. 1, taler afgørende imod. Denne vægtning af kriterierne i § 26,stk. 1, vurderes ikke at være i overensstemmelse med bestemmelsen i opholdsdirektivets artikel28, stk. 1, der ikke indeholder en sådan vægtning om, at kriterierne i visse tilfælde skal tale afgø-rende imod en udvisning.Der er ikke tale om en ændring af praksis for udvisning af EU-borgere. Udvisning af udlændinge,der er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, skal således som hidtil ske i over-ensstemmelse med EU-rettens regler på området.Til nr. 10Med den foreslåede nye bestemmelse i§ 27e gennemføres opholdsdirektivets artikel 27 stk. 3,der bestemmer, at et medlemsland kan anmode andre medlemslande om oplysninger om en per-sons eventuelle tidligere straffe ved vurderingen af, om den pågældende udgør en risiko for denoffentlige orden eller sikkerhed i forbindelse med udstedelsen af registreringsbevis eller, hvor derikke findes nogen registreringsordning i det pågældende medlemsland, senest 3 måneder efter

indrejsen på det pågældende medlemslands område, eller i forbindelse med udstedelsen af op-holdskort. Forespørgsler må ikke antage systematisk karakter.Bestemmelsen skaber således hjemmel til, at politiet i Danmark kan videregive sådanne oplysnin-ger, hvis de modtager en anmodning herom på baggrund af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 3.Det foreslås endvidere i overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 3, at en sådananmodning skal besvares inden 2 måneder fra modtagelsen.De oplysninger, der kan videregives efter bestemmelsen, vil være oplysninger, der fremgår af denpågældendes straffeattest (straffeattesten til politi og offentlige myndigheder).Det følger af persondatalovens § 8, stk. 2, at videregivelse af oplysninger om bl.a. strafbare forholdkun må ske under nærmere angivne betingelser.Inden politiet kan videregive oplysninger om en persons eventuelt tidligere straffe til en myndighed iet andet EU-land, skal politiet således vurdere, om videregivelsen kan ske med baggrund i person-datalovens § 8, stk. 2.Efter persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1, vil der kunne ske videregivelse, hvis den pågældende hargivet sit udtrykkelige samtykke til dette. Det fremgår af persondatalovens § 3, nr. 8, at der ved sam-tykke forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registreredeindvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.Uden for de tilfælde, hvor der er givet samtykke, er det Integrationsministeriets vurdering, at der erhjemmel i persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2, til at videregive oplysningerne.Af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2, fremgår det, at videregivelse kan ske, hvis videregivelsensker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interes-ser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår. Det er vurde-ringen, at afgørelsen om, hvorvidt den pågældende udgør en risiko for den offentlige orden ellersikkerhed, kan udgøre en sådan offentlig interesse, der klart overstiger hensynet til de interesser,der begrunder hemmeligholdelse.Videregivelsen af oplysninger efter bestemmelsen skal i øvrigt altid ske i overensstemmelse medde grundlæggende databeskyttelsesretlige principper, som er indeholdt i persondatalovens § 5,herunder at der ikke må videregives flere oplysninger end nødvendigt.Skal videregivelsen af oplysninger ske til myndigheder i et land, der har indgået overenskomst elleret hertil svarende arrangement efter udlændingelovens § 2, stk. 5, må videregivelsen kun ske, hvisdet pågældende land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, jf. persondatalovens § 27, stk. 1.Det er Kommissionen, der vurderer, om det pågældende land sikrer et sådant tilstrækkeligt beskyt-telsesniveau. En liste over sådanne sikre lande kan findes på Datatilsynets hjemmeside:www.datatilsynet.dk.På nuværende tidspunkt er det alene Schweiz, der har indgået en overens-komst efter udlændingelovens § 2, stk. 5. Schweiz betragtes for øjeblikket som et sikkert land iforhold til persondatalovens § 27, stk. 1.Hvis betingelserne ovenfor er opfyldt, kan videregivelsen ske til myndigheder omfattet af bestem-melsen, der i det pågældende land behandler sager om opholdsret og begrænsning af opholdsretfor EU-borgere og deres familiemedlemmer. Modtager politiet en anmodning om oplysninger efter

bestemmelsen, kan politiet som udgangspunkt lægge til grund, at den pågældende myndighed erberettiget til at modtage oplysningen. Politiet kan i tvivlstilfælde nærmere forhøre sig hos den på-gældende myndighed.En henvendelse skal altid besvares inden 2 måneder.Til nr. 11Efter udlændingelovens § 40, stk. 10, kan Udlændingeservice ved behandling af en ansøgning omvisum efter § 4 eller 4 a, tilsige den herboende reference til at give personligt møde hos Udlændin-geservice eller politiet og fremvise dokumentation, der godtgør den pågældendes identitet. Udebli-ver referencen efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingeservice eller politiet uden anmeldtlovligt forfald, kan der gives afslag på visumansøgningen. Tilsigelsen skal indeholde oplysning omvirkningerne af udeblivelse.Den foreslåede ændring af§ 40, stk. 10,er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, om indsæt-telse af et stk. 3 i udlændingelovens § 4 a, samt ikrafttrædelsen af stk. 2 i udlændingelovens § 4 aden 15. november 2010 (ved bekendtgørelse nr. 1251 af 4. november 2010).Efter § 4 a, stk. 2, kan der udstedes visum til en udlænding, der skal indrejse i Danmark for at af-lægge prøve i dansk og danske samfundsforhold, når Udlændingeservice har besluttet, at udlæn-dingen skal aflægge prøven. Visummet begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, angår udstedelse af lang-tidsvisum til en udlænding, der er meddelt visse typer af opholdstilladelse, med henblik på, at ud-lændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.Udlændingelovens § 40, stk. 10, om tilsigelse af den herboende reference med henblik på kontrol,er alene relevant for de nationale visa, som udstedes efter udlændingelovens § 4 a, stk. 1.Det foreslås derfor at ændre udlændingelovens § 40, stk. 10, således at visum, der udstedes efterudlændingelovens § 4 a, stk. 2, og den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, ikke er omfattet afbestemmelsen.Til nr. 12Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 a, stk. 1, optages der fingeraftryk af enudlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, eller som pågribes i forbindelsemed forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Uni-on, og som ikke afvises, jf. § 28.Den foreslåede ændring af§ 40 a, stk. 1,indebærer, at der herudover også skal optages fingeraf-tryk af udlændinge, som søger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelo-vens § 7 eller § 8, jf. forslaget til § 40 a, stk. 1, nr. 3.Det betyder, at udlændinge, der er meddelt asyl, i forbindelse med indgivelse af ansøgning omforlængelse af deres opholdstilladelse skal henvende sig ved politiet med henblik på at få optagetfingeraftryk til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.

Der henvises i de foreslåede bestemmelser i § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, til den foreslåede bestem-melse i § 40 a, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Der er tale om konsekvensændringer.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.5. og 6.7.Til nr. 13Det foreslås i§ 40 a, stk. 11,at der ikke optages fingeraftryk efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, tileventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand tilat afgive fingeraftryk. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene fingeraftryk efter § 40 a,stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsagetog er fyldt 6 år.Den foreslåede ændring er en følge af artikel 1, nr. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008. Detfremgår heraf, at det er obligatorisk for medlemsstaterne at optage fingeraftryk af tredjelandsstats-borgere, som er fyldt 6 år, og at tredjelandsstatsborgere, af hvilke det er fysisk umuligt at optagefingeraftryk, er undtaget fra kravet om at afgive fingeraftryk.Efter forslaget til§ 40 a, stk. 11, 1. pkt.skal politiet således ikke optage fingeraftryk af asylansøge-re til brug opholdskort med biometriske kendetegn efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3,hvis asylansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftrykkene.Det fremgår bl.a. af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, sommedlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder op-fylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om opholdskort med biometriskekendetegn. Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som efter nationale regler får udstedt bevis for,at de har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt det nye opholdskort med biometriske kende-tegn.Udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget forbevis for deres opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Denne gruppe skalsåledes ikke have udstedt opholdskort med biometriske kendetegn, jf. afsnit 6.2.Hvis udlændingen er under 18 år, skal der derfor alene optages fingeraftryk efter § 40 a, stk. 1, nr.1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt6 år, jf. forslaget til§ 40 a, stk. 11, 2. pkt.Det betyder, at politiet alene skal optages fingeraftryk af asylansøgere under 18 år, som er uledsa-gede, og som er fyldt 6 år.Det følger af den foreslåede bestemmelse i§40 a, stk. 11, jf. den foreslåede affattelse af § 40 a,stk. 1, nr. 1 og 3, at dette både gælder ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efterudlændingelovens § 7 første gang og ved indgivelse af ansøgning om forlængelse af en ansøg-ning, der er meddelt efter udlændingelovens § 7 eller § 8.

Hvis udlændingen oplyser, at han eller hun er under 18 år, men politiet skønner, at den pågælden-de er over 18 år, optager politiet fingeraftryk. Hvis det efterfølgende viser sig, f.eks. ved en alders-undersøgelse, at udlændingen faktisk er under 18 år, vil fingeraftrykkene blive slettet igen.Det bemærkes, at langt hovedparten af de uledsagede mindreårige asylansøgere, som ankommerher til landet, er over 6 år. Det må således forventes, at det meget sjældent vil forekomme, at poli-tiet i forhold til optagelse af fingeraftryk skal vurdere, om asylansøgeren er fyldt 6 år.Det foreslås i§ 40 a, stk. 12,at udlændingelovens § 40 a, stk. 3-9, ikke finder anvendelse, hvis deri medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, optages fingeraftryk af asylansøgere til eventuel brug for ud-stedelse af et opholdskort.Udlændingelovens § 40 a, stk. 3-9, vedrører det særlige register over optagne fingeraftryk, somføres af politiet, samt de formål, hvortil dette registers oplysninger kan anvendes.Fingeraftryk, der allerede optages i dag i medfør af § 40 a, stk. 1 og 2, optages på udstyr, sompolitiet har opstillet hertil, og som ikke kan anvendes til opholdskort med biometriske kendetegn.De fingeraftryk, som skal optages til brug for opholdskort med biometriske kendetegn, skal ogsåoptages i medfør af udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, men skal optages på en separatbiometrioptagestation, der opstilles i forbindelse med indførelsen af det nye opholdskort, og skalalene opbevares midlertidigt i Udlændingeservice, jf. afsnit 8.1. Der er således tale om to forskelli-ge sæt fingeraftryk, som optages til forskellige formål og opbevares i forskelligt regi efter forskelligeregler.Det foreslås derfor, at § 40 a, stk. 3-9, ikke skal gælde, når der optages fingeraftryk til brug for etopholdskort med biometriske kendetegn efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.5. og 6.7.Til nr. 14Efter udlændingelovens § 40 b, stk. 1, kan der optages personfotografi af en udlænding, der søgerom opholdstilladelse efter § 7.I praksis er der tale om, at der i medfør af bestemmelsen optages personfotografi af alle asylansø-gere, der kommer til Danmark. Personfotografierne optages som led i de forpligtelser, der følger af,at Danmark i 1997 tilsluttede sig Dublin-konventionen (nu Dublinforordningen).Den foreslåede ændring af§ 40 b, stk. 1,indebærer, at det udtrykkeligt vil fremgå af udlændingelo-ven, at der optages personfotografier af alle asylansøgere, og der er således tale om en præcise-ring.Hermed vil bestemmelsen endvidere være i overensstemmelse med kravet i Rådets forordning(EF) nr. 380/2008 om, at der skal optages personfotografier af bl.a. disse udlændinge til eventuelbrug for et opholdskort med biometriske kendetegn.

Den foreslåede ændring af § 40 b, stk. 1, indebærer herudover, at der også skal optages personfo-tografi af en udlænding, som søger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efterudlændingelovens § 7 eller § 8.Det betyder, at udlændinge, der er meddelt asyl, i forbindelse med indgivelse af ansøgning omforlængelse af deres opholdstilladelse skal henvende sig ved politiet med henblik på at få optagetet personfotografi til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.Der henvises i den foreslåede bestemmelse i § 40 b til den foreslåede bestemmelse i § 40 b, stk.11, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Der er tale om en konsekvensændring.Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 6.5. og 6.7.Til nr. 15Det foreslås i§ 40 b, stk. 11,at der alene optages personfotografi efter § 40 b, stk. 1, til eventuelbrug for udstedelse af et opholdskort, hvis udlændingen er under 18 år og er uledsaget.Det fremgår bl.a. af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, sommedlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder op-fylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om opholdskort med biometriskekendetegn. Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som efter nationale regler får udstedt bevis for,at de har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt det nye opholdskort med biometriske kende-tegn.Udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget forbevis for deres opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Denne gruppe skalsåledes ikke have udstedt opholdskort med biometriske kendetegn, jf. afsnit 6.2.Hvis udlændingen er under 18 år, skal der derfor alene optages personfotografi efter § 40 b, stk. 1,hvis ansøgeren er uledsaget, jf. forslaget til§ 40 b, stk. 11.Det betyder, at politiet alene skal optages personfotografi af asylansøgere under 18 år, som eruledsagede.Det følger af den foreslåede bestemmelse i§40 b, stk. 11, jf. den foreslåede affattelse af § 40 b,stk. 1, at dette både gælder ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 7 første gang og ved indgivelse af ansøgning om forlængelse af en ansøgning, der ermeddelt efter udlændingelovens § 7 eller § 8.Hvis udlændingen oplyser, at han eller hun er under 18 år, men politiet skønner, at den pågælden-de er over 18 år, optager politiet et personfotografi. Hvis det efterfølgende viser sig, f.eks. ved enaldersundersøgelse, at udlændingen faktisk er under 18 år, vil fotografiet blive slettet igen.Det foreslås i§ 40 b, stk. 12,at udlændingelovens § 40 b, stk. 3-9, ikke finder anvendelse, hvis deri medfør af § 40 b, stk. 1, optages personfotografi af asylansøgere til eventuel brug for udstedelseaf et opholdskort.

Udlændingelovens § 40 b, stk. 3-9, vedrører det særlige register over optagne personfotografier,som føres af politiet, samt de formål, hvortil dette registers oplysninger kan anvendes.Personfotografier, der allerede optages i dag i medfør af § 40 b, stk. 1 og 2, optages på udstyr,som politiet har opstillet hertil. De personfotografier, som skal optages til brug for opholdskort medbiometriske kendetegn, skal også optages i medfør af udlændingelovens § 40 b, stk. 1, men skaloptages på en separat biometrioptagestation, der opstilles i forbindelse med indførelsen af det nyeopholdskort, og skal alene opbevares midlertidigt i Udlændingeservice, jf. afsnit 8.1. Der er såledestale om to forskellige personfotografier, som optages til forskellige formål og opbevares i forskelligtregi efter forskellige regler.Det foreslås derfor, at § 40 b, stk. 3-9, ikke skal gælde, når der optages personfotografi til brug foret opholdskort med biometriske kendetegn efter udlændingelovens § 40 b, stk. 1.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.5. og 6.7.Til nr. 16Den foreslåede bestemmelse i§ 47 b, stk. 1, 1. pkt.,indebærer, at en ansøgning om opholdstilla-delse efter §§ 9-9 a eller 9 c-9 f skal afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens ind-givelse ikke vil afgive personfotografi.Idet pligten til at afgive personfotografi følger af Rådets forordning om ensartet udformning af op-holdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, henvises der i bestemmelsen til den foreslåede nyebestemmelse i udlændingelovens § 12 a, hvoraf det fremgår, at forordningen gælder her i landet.Forslaget betyder, at Udlændingeservice skal afvise en ansøgning om opholdstilladelse om op-holdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f, hvis det konstateres, at udlændingenikke har villet afgive et personfotografi i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. En afgørelseom afvisning indebærer, at ansøgningen ikke vil blive behandlet.Den foreslåede bestemmelse i§ 47 b, stk. 1,2. pkt.,indebærer, at den foreslåede bestemmelse omafvisning i § 47 b, stk. 1, 1. pkt., under henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til at afgivepersonfotografi, ikke gælder, hvis ansøgeren er under 18 år, og hensigten er, at ansøgeren skalhave fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.Det følger af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, som med-lemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder opfyldede krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 (om opholdskort med biometriske ken-detegn). Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som efter nationale regler får udstedt bevis for, atde har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt det nye opholdskort med biometriske kende-tegn.Udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget forbevis for deres opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Denne gruppe skalsåledes ikke have udstedt opholdskort med biometriske kendetegn, jf. afsnit 6.2.

En ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f kan således ikkeafvises under henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til at afgive personfotografi, hvis ansø-geren er under 18 år og det er hensigten, at den pågældende skal have fast ophold hos forældre-myndighedens indehaver.Den foreslåede bestemmelse i§ 47 b, stk. 1,3. pkt.,indebærer, at den foreslåede bestemmelse omafvisning i § 47 b, stk. 1, 1. pkt., og den foreslåede begrænsning af adgangen til at afvise ansøg-ninger i § 47 b, stk. 1, 2. pkt., også finder anvendelse, hvis en udlænding søger om forlængelse afen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f.Adgangen til at afvise ansøgninger, jf. § 47 b, stk. 1, 1. pkt., samt de foreslåede begrænsninger afdenne adgang, jf. § 47 b, stk. 1, 2. pkt., gælder således også i forbindelse med ansøgninger omforlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f. Herud-over gælder de foreslåede regler om afvisning også for ansøgninger om forlængelse af humanitæropholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, jf. afsnit 6.7. Det personfotografi, som udlændingenafgav ved indgivelsen af asylansøgningen, vil blive anvendt første gang en udlænding ansøger omhumanitær opholdstilladelse.Når Integrationsministeriet modtager en ansøgning om forlængelse af en meddelt opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 b, vil ministeriet anmode udlændingen om at henvende sig til Udlæn-dingeservice eller politiet med henblik på at afgive et personfotografi, uanset at der allerede er op-taget et digitalt fotografi i forbindelse med den oprindelige ansøgning, jf. afsnit 8.1. Dette skyldes,at udlændingen skal henvende sig ved myndighederne for at få optaget fingeraftryk, som ikke op-bevares længere end 90 dage fra udstedelsen af det første opholdskort, jf. afsnit 8.1, og derfor ikkekan genanvendes i forlængelsessituationen. I lyset af at udlændingen under alle omstændighederskal have optaget fingeraftryk, vil det være den mest hensigtsmæssige løsning, at udlændingensamtidigt afgiver et tidssvarende personfotografi.Hvis udlændingen ikke vil medvirke til at afgive et personfotografi, afviser Udlændingeservice –eller Integrationsministeriet i sager om humanitær opholdstilladelse – således en ansøgning omforlængelse af opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens §§ 9-9 f, medmindre ansøgerener under 18 år, og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedensindehaver.Afgivelse af personfotografi omfatter både den situation, at udlændingen indleverer et personfoto-grafi, og optagelse af personfotografi. Fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 vil der ikke bliveoptaget personfotografier af tredjelandsstatsborgere, idet biometrioptagestationerne først vil væretilgængelige efter denne periode. I overgangsperioden kræves det således, at udlændingen i for-bindelse med ansøgningen indleverer et fysisk personfotografi til brug for opholdskortet. Efter den20. maj 2012 vil der normalt blive optaget personfotografi af alle tredjelandsstatsborgere.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.4. og 6.7.Den foreslåede bestemmelse i§ 47 b, stk. 2,1. pkt.,indebærer, at en ansøgning om opholdstilla-delse efter §§ 9-9 a eller 9 c-9 f skal afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens ind-givelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk.

Idet pligten til at afgive fingeraftryk følger af Rådets forordning om ensartet udformning af opholds-tilladelser til tredjelandsstatsborgere, henvises der i bestemmelsen til den foreslåede nye bestem-melse i udlændingelovens § 12 a, hvoraf det fremgår, at forordningen gælder her i landet.Forslaget betyder, at Udlændingeservice skal afvise en ansøgning om opholdstilladelse efter ud-lændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f, hvis det konstateres, at udlændingen ikke har villet medvirketil optagelse af fingeraftryk i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. En afgørelse om afvis-ning indebærer, at ansøgningen ikke vil blive behandlet.Efter Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 er det obligatorisk at optage fingeraftryk af personer, derer 6 år eller derover. Personer, der af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk, er frita-get herfor.Det fremgår bl.a. af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, sommedlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder op-fylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 (om opholdskort med biometriskekendetegn). Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som efter nationale regler får udstedt bevisfor, at de har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt det nye opholdskort med biometriskekendetegn.Udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget forbevis for deres opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Denne gruppe skalsåledes ikke have udstedt opholdskort med biometriske kendetegn, jf. afsnit 6.2.Det foreslås derfor i§ 47 b, stk. 2,2. pkt.,at den foreslåede bestemmelse om afvisning i § 47 b, stk.2, 1. pkt., under henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk, ikke gæl-der, hvis ansøgeren er under 6 år eller af fysiske grunde ikke er i stand hertil, eller hvis ansøgerener under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedensindehaver.Den foreslåede bestemmelse i§ 47 b, stk. 2,3. pkt.,indebærer, at den foreslåede bestemmelse omafvisning i § 47 b, stk. 2, 1. pkt., og de foreslåede begrænsninger af adgangen til at afvise ansøg-ninger i § 47 b, stk. 2, 2. pkt., også finder anvendelse, hvis en udlænding søger om forlængelse afen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f.Adgangen til at afvise ansøgninger, jf. § 47 b, stk. 2, 1. pkt., samt de foreslåede begrænsninger afdenne adgang, jf. § 47 b, stk. 2, 2. pkt., gælder således også i forbindelse med ansøgninger omforlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f. Herud-over gælder de foreslåede regler om afvisning også for ansøgninger om forlængelse af humanitæropholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, jf. afsnit 6.7. De fingeraftryk, som udlændingenafgav ved indgivelsen af asylansøgningen, vil blive anvendt første gang en udlænding ansøger omhumanitær opholdstilladelse. Hvis udlændingen meddeles humanitær opholdtilladelse, vil fingeraf-trykkene blive slettet efter 90 dage, når opholdskortet er udstedt, jf. afsnit 8.1. Det vil således ikkevære muligt at genanvende fingeraftrykkene ved en ansøgning om forlængelse af en humanitæropholdstilladelse.

Når Integrationsministeriet modtager en ansøgning om forlængelse af en meddelt opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 b, vil ministeriet anmode udlændingen om at henvende sig til Udlæn-dingeservice eller politiet med henblik på at få optaget fingeraftryk.Hvis udlændingen ikke vil medvirke til at få optaget fingeraftryk, afviser Udlændingeservice – ellerIntegrationsministeriet i sager om humanitær opholdstilladelse – således en ansøgning om forlæn-gelse af opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens §§ 9-9 f, medmindre ansøgeren er un-der 6 år eller af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk, eller hvis ansøgeren er under18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.4. og 6.7.Til nr. 17Den foreslåede bestemmelse i§ 48, stk. 1, 3. pkt.,indebærer, at afgørelser efter § 40 a, stk. 1, nr.3, og § 40 b, stk. 1, kan træffes af Udlændingeservice.Optagelse af fotografi og fingeraftryk i forbindelse med en ansøgning om forlængelse skal således– ligesom en førstegangsansøgning – ske efter reglerne i udlændingelovens §§ 40 a og 40 b. Deter normalt politiet, der optager fotografi og fingeraftryk.Der vil dog ikke blive opstillet biometrioptagestationer ved politiet i Københavns og KøbenhavnsVestegns politikredse, jf. afsnit 6.1.Den foreslåede bestemmelse betyder, at Udlændingeservice i forbindelse med indgivelse af enansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7 eller8, kan forestå optagelsen af personfotografi og fingeraftryk af de udlændinge, som har bopæl elleropholder sig i Københavns eller Københavns Vestegns politikredse, til eventuel brug for udstedelseaf et nyt opholdskort.Forlængelsesansøgninger fra disse udlændinge skal indgives til Udlændingeservice, som i denforbindelse vil optage biometriske kendetegn. Hvis en udlænding ikke vil medvirke hertil, kan Ud-lændingeservice tilkalde politiet, som vil bistå Udlændingeservice med at gennemføre biometriop-tagelsen ved anvendelse af fornøden magt, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 10 og § 40 b, stk. 10.Anvendelse af magt forventes dog yderst sjældent at blive aktuelt.Til nr. 18Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 1, 2. pkt.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.7.

De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 4 a, stk. 3, § 12 a, § 40 b, stk. 11 og 12, og §47 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 7, 15 og 16, og de foreslåede ændringer af § 9 h, stk. 4, §40, stk. 10, og § 40 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, 11 og 14, træder således i kraft den 20. maj2011.Det følger dog af forordningen, at biometriske kendetegn i form af fingeraftryk i medfør af forord-ningen først skal lagres på opholdskortet fra og med den 20. maj 2012.Det foreslås derfor i§ 2, stk. 2,at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 40 a, stk. 11og 12, § 47 b, stk. 2, og § 48, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 13, 16 og 17, og de foreslåedeændringer af § 40 a, stk. 1, og § 48, stk. 1, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 18, først træder ikraft den 20. maj 2012.Det fremgår af artikel 1, nr. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at gyldigheden for opholdstil-ladelser, der allerede er udstedte, ikke berøres af forordningen, medmindre en medlemsstat træfferbeslutning om andet. Der er ikke i Danmark truffet en sådan beslutning.Det betyder, at der ikke skal udstedes nye opholdskort med biometriske kendetegn til tredjelands-statsborgere, som er besiddelse af gyldige opholdstilladelser efter udlændingelovens §§ 7-9 f påtidspunktet for lovændringernes ikrafttræden.Reglerne vil således finde anvendelse for førstegangsansøgninger og ansøgninger om forlængel-se, der indgives fra og med den 20. maj 2011, således at de pågældende udlændinge skal afgivepersonfotografi i forbindelse med en ansøgning, der indgives i perioden fra den 20. maj 2011 til ogmed den 19. maj 2012. Fra og med den 20. maj 2012 skal udlændinge, som søger om opholdstil-ladelse første gang eller om forlængelse af en opholdstilladelse i forbindelse med ansøgningensindgivelse både have optaget personfotografi og fingeraftryk til eventuel brug for udstedelse af etopholdskort.Tredjelandsstatsborgere, som ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f indenden 20. maj 2011, og som meddeles opholdstilladelse i perioden fra den 20. maj 2011 til den 19.maj 2012, vil i afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelsen blive orienteret om, at de inden foren nærmere fastsat frist skal aflevere et personfotografi til brug for udstedelse af et opholdskort.Det bemærkes, at tredjelandsstatsborgere allerede i dag i vidt omfang afleverer et fotografi i forbin-delse med ansøgningens indgivelse.Fra den 20. maj 2012 skal der normalt også optages fingeraftryk af tredjelandsstatsborgere, somindgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven §§ 7-9 f.Hvis en tredjelandsstatsborger, der har ansøgt om opholdstilladelse inden den 20. maj 2011, med-deles opholdstilladelse den 20. maj 2012 eller senere, vil udlændingen i afgørelsen blive orienteretom, at der inden for en nærmere fastsat frist skal optages både fingeraftryk og personfotografi afden pågældende til brug for udstedelse af et opholdskort.De tredjelandsstatsborgere, der indgiver en ansøgning i perioden fra den 20. maj 2011 til og medden 19. maj 2012, har i forbindelse med ansøgningens indgivelse afgivet personfotografi. De vilved meddelelse af opholdstilladelse fra og med den 20. maj 2012 i afgørelsen blive orienteret om,

”§ 12 a. Bestemmelserne i Rådets forordningom ensartet udformning af opholdstilladelser tiltredjelandsstatsborgere gælder her i landet.”

§ 19. - - -

Stk. 1-5. - - -Stk. 6.Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2-10, fin-der ikke anvendelse på udlændinge, som harregistreringsbevis eller opholdskort efter § 6.Stk. 7. Ved afgørelser om inddragelse af op-holdstilladelse finder bestemmelsen i § 26,stk. 1, tilsvarende anvendelse. Ved afgørelserom inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 2,nr. 2 og 3, jf. § 10, stk. 5, finder § 26, stk. 2,tilsvarende anvendelse.Stk. 8. Ved afgørelsen om inddragelse af enopholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1,nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, skal der tages særligthensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længereer til stede som følge af samlivsophør, der skyl-des, at udlændingen med opholdstilladelse efter§ 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, har væretudsat for overgreb, misbrug eller anden overlastm.v. her i landet.Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan uden sam-tykke fra udlændingen afgive en udtalelse tilUdlændingeservice om de af kommunalbesty-relsen bekendte forhold vedrørende den på-gældende, som kommunalbestyrelsen skønnervil være af betydning for afgørelse af en sagefter stk. 1 eller 2. I tilfælde, hvor udlændingener meddelt opholdstilladelse som følge af famili-emæssig tilknytning til en herboende person,kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fraudlændingen og den herboende person afgiveen udtalelse til Udlændingeservice om de afkommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrø-rende de pågældende, som kommunalbestyrel-sen skønner vil være af betydning for afgørelseaf en sag som nævnt i 1. pkt.

8.

§ 19, stk. 6,ophæves.Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.

16.

Efter § 47 a indsættes:

§ 47 a. - - -

”§ 47 b. En ansøgning om opholdstilladelse efter§§ 9-9 a eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren iforbindelse med ansøgningens indgivelse ikkevil afgive personfotografi, jf. § 12 a. Dette gæl-der dog ikke, hvis ansøgeren er under 18 år oghensigten er, at ansøgeren skal have fast op-hold hos forældremyndighedens indehaver. 1.og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for enansøgning om forlængelse af en opholdstilladel-se, der er meddelt efter §§ 9-9 f.Stk. 2.En ansøgning om opholdstilladelse efter§§ 9-9 a eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren iforbindelse med ansøgningens indgivelse ikkevil medvirke til optagelse af fingeraftryk, jf. § 12a. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren affysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis ansø-geren er under 6 år, eller hvis ansøgeren erunder 18 år og hensigten er, at ansøgeren skalhave fast ophold hos forældremyndighedensindehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende an-vendelse for en ansøgning om forlængelse af enopholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f.”

Bilag 2

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning

af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligartikel 63, nr. 3,under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), ogud fra følgende betragtninger:(1) Amsterdam-traktaten tager sigte på gradvis at skabe et område med frihed, sik-kerhed og retfærdighed og tillægger Kommissionen delt initiativret med henblik påvedtagelse af de relevante foranstaltninger, der er nødvendige for at nå frem til enharmoniseret indvandringspolitik.(2) Ifølge foranstaltning 38, litra c), nr. ii) i Rådets og Kommissionens handlingsplanfor, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område medfrihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres(3), skal der fastsættesregler for procedurerne for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og -opholdstilladelser.(3) Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 understregedebehovet for en sådan harmoniseret indvandringspolitik særligt under hensyn til trak-tatens bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres ret til indrejse og ophold.(4) Rådets fælles aktion 97/11/RIA(4) om ensartet udformning af opholdstilladelserbekræftede nødvendigheden af at harmonisere udformningen af de opholdstilladel-ser, som medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere. Fælles aktion97/11/RIA bør derfor erstattes af en fællesskabsretsakt.(5) Det er vigtigt, at de ensartet udformede opholdstilladelser indeholder alle de op-lysninger, der er nødvendige, og opfylder særdeles høje tekniske krav, navnlig medhensyn til sikring mod efterligning og forfalskning. Det vil bidrage til at forebygge ogbekæmpe illegal indvandring og illegalt ophold. De bør desuden kunne anvendes ialle medlemsstater og være forsynet med universelt genkendelige og harmonisere-de sikkerhedskarakteristika, som tydeligt kan ses med det blotte øje.(6) For at forbedre beskyttelsen af opholdstilladelser mod efterligning og forfalsk-ning bør medlemsstaterne og Kommissionen regelmæssigt og i lyset af den tekno-logiske udvikling undersøge hvilke ændringer, der skal foretages i tilladelsernes sik-kerhedselementer, navnlig med hensyn til indførelse og anvendelse af nye biome-triske elementer.

(7) Denne forordning fastsætter kun specifikationer, der ikke er hemmelige. Dissespecifikationer bør suppleres med yderligere specifikationer, der skal hemmelighol-des for at forebygge efterligning og forfalskning, og som ikke må indeholde person-data eller henvisning til sådanne data. Beføjelse til at vedtage sådanne supplerendespecifikationer bør tillægges Kommissionen, der skal bistås af det udvalg, der blevnedsat ved artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensar-tet udformning af visa(5). I den forbindelse er det vigtigt, at man undgår at brydesammenhængen med opholdstilladelserne i Rådets afgørelser af 17. december1997 og af 8. juni 2001.(8) For at forhindre, at flere personer end nødvendigt får adgang til de pågældendeoplysninger, er det tillige vigtigt, at hver medlemsstat kun udpeger et enkelt organ,der skal have ansvaret for at trykke de ensartet udformede opholdstilladelser, dogsåledes at de om nødvendigt frit kan udpege et andet i stedet. Af sikkerhedshensynbør hver medlemsstat meddele Kommissionen og de andre medlemsstater navnetpå det udpegede organ.(9) Medlemsstaterne bør i samråd med Kommissionen iværksætte de foranstaltnin-ger, der er nødvendige for at sikre, at behandlingen af personoplysninger findersted på det beskyttelsesniveau, der omhandles i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel-se med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-ger(6).(10) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør ved-tages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 omfastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,der tillægges Kommissionen(7).(11) Denne forordning berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn tilanerkendelse af stater og territoriale enheder samt de pas, rejse- og identitetsdo-kumenter som udstedes af disses myndigheder.(12) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet sombilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning,som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seksmåneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning til udbygning afSchengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemfø-re denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarksstilling.(13) For så vidt angår Republikken Island og Kongeriget Norge udgør denne for-ordning en udbygning af Schengen-reglerne, og den falder ind under artikel 1, litraB, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbe-stemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med

Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennem-førelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne.(8)(14) I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stil-ling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktatenom oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Det Forenede Kongerige vedskrivelse af 3. juli 2001 meddelt, at Det Forenede Kongerige ønsker at deltage ivedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.(15) I medfør af artikel 1 i nævnte protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af den-ne forordning. Derfor er bestemmelserne i denne forordning ikke bindende for ogfinder ikke anvendelse i Irland, jf. dog artikel 4 i nævnte protokol –UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:Artikel 11. De opholdstilladelser, som medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere,skal være ensartet udformet og rumme plads til de oplysninger, der er angivet i bi-laget til denne forordning. De kan udfærdiges som selvklæbende mærkater ellersom selvstændige dokumenter. Hver medlemsstat kan i den relevante rubrik på denensartet udformede opholdstilladelse tilføje væsentlige oplysninger om tilladelsensart og den pågældende persons retlige status, herunder også, om vedkommendehar arbejdstilladelse eller ej.2. I denne forordning forstås ved:a) "opholdstilladelse": enhver tilladelse udstedt af myndighederne i en medlemsstattil, at en tredjelandsstatsborger lovligt kan opholde sig i landet, med undtagelse af:i) visaii) tilladelser udstedt mens en ansøgning om opholdstilladelse eller asyl behandlesiii) tilladelser til ophold af højst seks måneders varighed udstedt af de medlemssta-ter, der ikke anvender bestemmelserne i artikel 21 i konventionen om gennemførel-se af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i DenØkonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Repu-blik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser(9).b) "tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger som defineret itraktatens artikel 17, stk. 1.Artikel 21. Supplerende tekniske specifikationer for de ensartet udformede opholdstilladel-ser indføres i overensstemmelse med den procedure, der er nævnt i artikel 7, stk. 2,for så vidt angår:a) yderligere sikkerhedsfeatures og -krav, herunder forbedrede standarder til be-kæmpelse af efterligning og forfalskning

b) tekniske fremgangsmåder og regler for udfyldelse af ensartet udformede op-holdstilladelserc) andre regler for udfyldelse af den ensartet udformede opholdstilladelse.2. Den ensartet udformede opholdstilladelses farver kan ændres efter proceduren iartikel 7, stk. 2.Artikel 3De i artikel 2 nævnte specifikationer er hemmelige og må ikke offentliggøres. Demeddeles kun til de organer, der er udpeget af medlemsstaterne til at forestå tryk-ningen, og til personer, der er behørigt bemyndiget af en medlemsstat eller afKommissionen.Hver medlemsstat udpeger et enkelt organ, der har ansvaret for trykning af ensartetudformede opholdstilladelser. Medlemsstaten meddeler Kommissionen og de andremedlemsstater navnet på dette organ. Et og samme organ kan udpeges af to ellerflere medlemsstater. Hver medlemsstat har ret til i stedet at udpege et andet organ.Den underretter i så fald Kommissionen og de andre medlemsstater herom.Artikel 4Medmindre andet følger af bestemmelserne om databeskyttelse, har den person, tilhvem opholdstilladelsen er udstedt, ret til at kontrollere de personoplysninger, derfigurerer på opholdstilladelsen, og til om fornødent at få dem rettet eller slettet.Opholdstilladelser må ikke indeholde maskinlæsbar oplysninger, medmindre detteer foreskrevet i bilaget til denne forordning, eller hvis oplysningerne er indeholdt idet relevante rejsedokument.Artikel 5Denne forordning finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er:- familiemedlemmer til en EU-borger, der har udnyttet deres ret til fri bevægelighed- statsborgere i de af Den Europæiske Frihandelsorganisations medlemsstater, derer parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og dissesfamiliemedlemmer, der gør brug af retten til fri bevægelighed i henhold til denne af-tale- statsborgere i tredjelande, som er undtaget fra forpligtelsen til at være i besiddelseaf visa, og som har tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat i en periode påmindre end tre måneder.Artikel 6De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages ef-ter forskriftsproceduren i artikel 7, stk. 2.Artikel 71. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i artikel 6, stk. 2, i forordning(EF) nr. 1683/95.

2. Når der henvises til dette stykke anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EFPerioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.Artikel 8Denne forordning berører ikke medlemsstaternes beføjelser til at anerkende staterog territoriale enheder samt de pas, rejse- og identitetsdokumenter, som udstedesaf disses myndigheder.Artikel 9Medlemsstaterne skal senest et år efter vedtagelsen af de i artikel 2, stk. 1, litra a),omhandlede yderligere sikkerhedsfeatures og -krav anvende den i artikel 1 om-handlede ensartet udformede opholdstilladelse.Fra denne dato træder denne forordning i stedet for fælles aktion 97/11/RIA i de be-rørte medlemsstater.Senest fem år efter vedtagelsen af de i artikel 2 nævnte tekniske specifikationerskal det integrerede fotografi, der er nævnt i punkt 14 i bilaget, figurere på opholds-tilladelsen til tredjelandsstatsborgere i form af en selvklæbende mærkat.Gyldigheden af allerede udstedte opholdstilladelser berøres dog ikke af indførelsenaf den ensartet udformede opholdstilladelse, medmindre den pågældende med-lemsstat bestemmer andet.Artikel 10Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De EuropæiskeFællesskabers Tidende.Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlems-staterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæl-lesskab.Udfærdiget i Luxembourg, den 13. juni 2002.På Rådets vegneM. Rajoy BreyFormand

Opholdstilladelsen kan udfærdiges enten som en selvklæbende mærkat, så vidtmuligt i ID 2 format, eller som et selvstændigt dokument i ID 1 eller ID 2 format. Denskal stemme overens med specifikationerne i ICAO-dokumentet om maskinlæsbarevisa (dokument 9303, del 2) eller om maskinlæsbare rejsedokumenter (kort) (doku-ment 9303, del 3). Den skal indeholde følgende rubrikker:1. I denne rubrik anføres dokumenttitlen (opholdstilladelse) på den udstedendemedlemsstats officielle sprog(1).2. Dokumentnummer - med særlige sikkerhedstræk og med et identifikationsbog-stav foran.3.1. Navn: efternavn og fornavn(e) i nævnte rækkefølge(2).4.2. Gyldig indtil: Her angives tilladelsens udløbsdato eller eventuelt, at tilladelsenhar ubegrænset gyldighed.5.3. Udstedelsessted og dato for gyldighedens begyndelse: Her angives stedet foropholdstilladelsens udstedelse og datoen for gyldighedens begyndelse(3).6.4. Tilladelsens art: Her angives, hvilken form for opholdstilladelse medlemsstatenhar udstedt til tredjelandsstatsborgeren(4). For de familiemedlemmer til en EU-borger, der ikke har udnyttet deres ret til fri bevægelighed, anføres der "familiemed-lem".7.5.-9. Bemærkninger: Medlemsstaterne kan angive de nærmere oplysninger til na-tionalt brug, der er nødvendige i relation til reglerne for tredjelandsstatsborgere,herunder oplysninger om eventuel arbejdstilladelse(5).8. Dato/underskrift/tilladelse: Her angives om fornødent den udstedende myndig-heds og/eller indehaverens underskrift og stempel.9. Dette trykte felt skal indeholde det nationale logo, således at opholdstilladelsenkan skelnes fra opholdstilladelser udstedt af andre medlemsstater, og således atder garanteres for dens nationale oprindelse.10. Maskinlæsbart felt. Det skal stemme overens med ICAO-retningslinjerne.11. Det maskinlæsbare felt skal indeholde en trykt tekst med et unikt kendetegn forden pågældende medlemsstat. Denne tekst må ikke forstyrre det maskinlæsbarefelts tekniske karakteristika.12. Metalliseret latent image-effekt med medlemsstatens landekode, hvis der an-vendes en selvklæbende mærkat.13. OVD (optisk variabel anordning), som med hensyn til identifikations- og sikker-hedsniveau mindst svarer til den anordning, der anvendes i den nuværende stan-dardmodel for visum.14. Hvis opholdstilladelsen har form af et selvstændigt dokument, indsættes der etidentitetsfoto beskyttet af kortets struktur eller varmlaminat, som i alle tilfælde om-fatter det optisk variable mærke (OVD).Hvis opholdstilladelsen udfærdiges som en selvklæbende mærkat, indsættes der etfotografi, der er fremstillet i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder.15. På bagsiden af et eventuelt selvstændigt dokument gives følgende yderligereoplysninger:- fødselsdato og -sted(6)- nationalitet(7)- køn(8)- bemærkninger(9).

Adressen for indehaveren af opholdstilladelsen kan også angives(10).b) Farve, trykningMedlemsstaterne fastlægger farve og trykkemetode i overensstemmelse med deensartede regler, der fastsættes i dette bilag, og de tekniske specifikationer, der op-stilles efter artikel 2 i denne forordning.c) MaterialeDet papir, der benyttes til de dele af passet, der indeholder personoplysninger ellerandre oplysninger, skal opfylde følgende minimumskrav:- ingen optiske blegemidler- to-tone vandmærker- sikkerhedsreagenser, der sikrer mod forsøg på kemisk radering- farvede fibre (delvis synlige, delvis fluorescerende i UV-lys)- UV-fluorescerende korn.Hvis opholdstilladelsen har form af en mærkat, er vandmærke ikke nødvendigt.Hvis et persondatakort udelukkende er fremstillet af kunststof, er det normalt ikkemuligt at benytte de kendetegn til konstatering af ægthed, der anvendes på papir tilopholdstilladelser. Der skal kompenseres for manglende ægthedskendetegn vedanvendelse af sikkerhedstryk, brug af OVD (Optically Variable Device = optisk vari-abelt mærke) eller ved anvendelse af en udfærdigelsesteknik, der mindst opfyldernedenstående minimumsstandarder. Materialets væsentligste sikkerhedselementerskal være af ensartet udformning.d) TrykketeknikkerFølgende trykketeknikker skal kunne anvendes:- Bundtryk:tofarvet guillochetrykfluorescerende iristrykUV-fluorescerende trykmotiver til effektiv sikring mod efterligning og forfalskningpå papirsider og mærkater skal der anvendes reagensfarver.Forsiden på kort skal have et layout, der gør det muligt at skelne den fra bagsiden.- Formulartryk:med integreret mikroskrift (hvis det ikke allerede findes i bundtrykket).- Nummerering:trykt (helst med specielle tal- eller skrifttyper og med UV-fluorescerende farve) ellerpå persondatakort ved brug af samme teknik som den, der anvendes til at indsættepersonoplysningerne. Hvis der anvendes mærkater, skal der bruges trykt nummere-ring med fluorescerende farve og specielle taltyper.Hvis der anvendes selvklæbende mærkater, skal der tillige anvendes dybtryk med"latent image"-effekt, mikroskrift og optisk variabel trykfarve. Til kort udelukkendebestående af kunststof skal ligeledes anvendes yderligere optisk variable mærker,mindst ved brug af trykfarve med optisk variable egenskaber eller tilsvarende. Mate-rialets væsentligste sikkerhedselementer skal være af en ensartet udformning.

e) Sikring mod fotokopieringPå opholdstilladelsesmærkaten eller på forsiden af opholdskortet, som med hensyntil identifikations- og sikkerhedsniveau mindst svarer til den anordning, der anven-des i den nuværende standardmodel for visum, anvendes harmoniserede optisk va-riable mærker, der er integreret i kortets struktur og beskyttet af varmlaminat elleranbragt som OVD-film, eller, på selvklæbende mærkater, som metalliseret OVD(overtrykt med dybtryk).f) UdfærdigelsesteknikFor at sikre oplysningerne på opholdstilladelsen tilstrækkeligt mod efterlignings- el-ler forfalskningsforsøg skal persondataene omfattende fotografi, indehaverens un-derskrift og de vigtigste oplysninger i forbindelse med udstedelsen fremover integre-res i dokumentmaterialet. Konventionelle metoder til fastgørelse af fotoet må ikkelængere benyttes.Følgende udfærdigelsesteknikker må benyttes:- laserprint- termoprint- inkjet-print- fotografisk tryk- lasergravering.For at sikre personoplysninger tilstrækkeligt mod forfalskningsforsøg bør varmlami-nering med OVD-beskyttelsesfolie være obligatorisk, når der er anvendt laserprint,termoprint eller fotografisk tryk. Denne folie skal ligeledes anvendes på opholdstil-ladelser i form af kort, hvor der er benyttet blæktryk. Da det ikke er muligt at dækkerejsedokumentet med flere varmlaminater, når opholdstilladelsen har form af enselvklæbende mærkat, kan kun blæktryk komme på tale i forbindelse med disseselvklæbende mærkater. Lasergravering anvendes på plastikkort (der helt eller del-vist består af plastmateriale).g) Medlemsstaterne har hvad angår litra c), d) og e) mulighed for at indføre yderli-gere sikkerhedsforanstaltninger, forudsat at de overholder de allerede afstukne reg-ler på disse områder.De tekniske krav og sikkerhedsforanstaltningerne skal opfylde de krav og specifika-tioner, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa.Opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere i form af et kortOpholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere i form af en selvklæbende mærkat(1) Når oplysningerne anføres på et officielt sprog, der ikke anvender det latinskealfabet, skal der foretages transskription til latinske bogstaver.(2) Når oplysningerne anføres på et officielt sprog, der ikke anvender det latinskealfabet, skal der foretages transskription til latinske bogstaver.(3) Når oplysningerne anføres på et officielt sprog, der ikke anvender det latinskealfabet, skal der foretages transskription til latinske bogstaver.

(4) Når oplysningerne anføres på et officielt sprog, der ikke anvender det latinskealfabet, skal der foretages transskription til latinske bogstaver.(5) Når oplysningerne anføres på et officielt sprog, der ikke anvender det latinskealfabet, skal der foretages transskription til latinske bogstaver.(6) Når oplysningerne anføres på et officielt sprog, der ikke anvender det latinskealfabet, skal der foretages transskription til latinske bogstaver.(7) Når oplysningerne anføres på et officielt sprog, der ikke anvender det latinskealfabet, skal der foretages transskription til latinske bogstaver.(8) Når oplysningerne anføres på et officielt sprog, der ikke anvender det latinskealfabet, skal der foretages transskription til latinske bogstaver.(9) Når oplysningerne anføres på et officielt sprog, der ikke anvender det latinskealfabet, skal der foretages transskription til latinske bogstaver.(10) Når oplysningerne anføres på et officielt sprog, der ikke anvender det latinskealfabet, skal der foretages transskription til latinske bogstaver.

Bilag 3

Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 af 18. april 2008 om ændring af forordning

(EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredje-

landsstatsborgere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligartikel 63, nr. 3), litra a),under henvisning til forslag fra Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [1], ogud fra følgende betragtninger:(1) Amsterdam-traktaten tager sigte på gradvis at skabe et område med frihed, sik-kerhed og retfærdighed og tillægger Kommissionen initiativret med henblik på ved-tagelse af de relevante foranstaltninger, der er nødvendige for at nå frem til en har-moniseret indvandringspolitik.(2) Det er vigtigt, at den ensartet udformede opholdstilladelse indeholder alle de op-lysninger, der er nødvendige, og opfylder særdeles høje tekniske krav, navnlig medhensyn til sikring mod efterligning og forfalskning. Dette vil bidrage til at forebyggeog bekæmpe illegal indvandring og illegalt ophold. Den skal også kunne bruges afalle medlemsstaterne.(3) Indførelsen af biometriske identifikatorer er et vigtigt skridt hen imod anvendel-sen af nye elementer, der etablerer en mere pålidelig sammenhæng mellem inde-haveren og opholdstilladelsen, hvilket er et vigtigt bidrag til at sikre, at den beskyt-tes mod svigagtig brug. Der bør tages hensyn til de specifikationer, der er fastsat iOrganisationen for International Civil Luftfart (ICAO)-dokument nr. 9303, del 3, ommaskinlæsbare officielle dokumenter i format 1 og 2.(4) Endvidere anvender det store flertal af medlemsstaterne princippet om "1 per-son — 1 dokument", hvilket øger sikkerheden endnu mere. Det bør undersøges, omdette princip skal gøres obligatorisk.(5) På mødet i Thessaloniki den 19.- 20. juni 2003 understregede Det EuropæiskeRåd, at der er brug for en sammenhængende strategi i EU med hensyn til biometri-ske identifikatorer eller biometriske data, idet målet må være harmoniserede løsnin-ger for så vidt angår tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter, EU-borgeres pasog informationssystemerne.(6) Anvendelsen af nye teknologier såsom e-forvaltning og digital signatur i forbin-delse med adgang til e-tjenester bør lettes ved at give medlemsstaterne mulighed

for at bruge det lagringsmedium, der anvendes til integrering af biometriske identifi-katorer, eller et yderligere lagringsmedium til det formål i opholdstilladelser.(7) Formålet med denne forordning er udelukkende at fastsætte, hvilke sikkerheds-features og biometriske identifikatorer der skal anvendes af medlemsstaterne i for-bindelse med den ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstats-borgere.(8) Denne forordning fastsætter kun specifikationer, der ikke er hemmelige; dissespecifikationer må suppleres med yderligere specifikationer, der kan hemmelighol-des for at forebygge efterligning og forfalskning, og som ikke må indeholde person-data eller henvisning til sådanne data. Beføjelse til at vedtage sådanne supplerendespecifikationer bør tillægges Kommissionen, der bør bistås af det udvalg, der ernedsat ved artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensar-tet udformning af visa [2].(9) Med hensyn til de personoplysninger, der skal behandles i forbindelse med denensartet udformede opholdstilladelse, finder Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelsemed behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysningers[3] anvendelse. Det skal sikres, at ingen andre oplysninger lagres på den ensartetudformede opholdstilladelse, medmindre dette er foreskrevet i Rådets forordning(EF) nr. 1030/2002 [4] eller bilagene hertil, eller oplysningerne er indeholdt i det re-levante rejsedokument.(10) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det med henblik på atnå det grundlæggende mål om at indføre biometriske identifikatorer i interoperableformater nødvendigt og hensigtsmæssigt, at der fastlægges regler for alle de med-lemsstater, der gennemfører Schengen-konventionen. Denne forordning går ikke udover, hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, jf. traktatens artikel 5, stk.3.(11) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet sombilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af DetEuropæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning,som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks månederefter datoen for vedtagelsen af denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse afDet Europæiske Fællesskab træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gen-nemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen omDanmarks stilling.(12) For Islands og Norges vedkommende er denne forordning et led i udviklingenaf de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Rådet for Den Europæ-iske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associe-ring i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne [5], derfalder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i Rådets afgørelse1999/437/EF [6] om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

(13) Det Forenede Kongerige har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forene-de Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Euro-pæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, vedskrivelse af 29. december 2003 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen oganvendelsen af denne forordning.(14) Irland har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Ir-lands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og tiltraktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 19. decem-ber 2003 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denneforordning.(15) For Schweiz’ vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de be-stemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Eu-ropæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbundsassociering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne,der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i afgørelse1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF [7]—UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:Artikel 1Forordning (EF) nr. 1030/2002 ændres som følger:1) Artikel 1 ændres således:a) Stk. 1, andet punktum, affattes således:"Opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere udstedes kun som selvstændige do-kumenter i ID 1- eller ID 2-format."b) Stk. 2, litra a), ændres således:i) Nr. ii) affattes således:"ii) tilladelser udstedt, mens en ansøgning om asyl, en ansøgning om opholdstilla-delse eller en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse behandles".ii) Følgende nummer indsættes i artikel 1, stk. 2, litra a), som nr. iia):"iia) tilladelser udstedt under særlige omstændigheder med henblik på en forlæn-gelse af det tilladte ophold med en varighed på højst en måned".2) Følgende litraer tilføjes til artikel 2, stk. 1:"d) tekniske specifikationer for lagringsmediet for de biometriske elementer og de-res sikkerhed, herunder forebyggelse af uautoriseret adgang

e) krav til kvaliteten af og fælles standarder for ansigtsbilledet og fingeraftryksbille-dernef) en udtømmende liste over yderligere nationale sikkerhedsfeatures, der kan tilføjesaf medlemsstaterne i overensstemmelse med litra h) i bilaget."3) Artikel 3, stk. 1, affattes således:"Det kan efter proceduren i artikel 7, stk. 2, besluttes, at de specifikationer, der ernævnt i artikel 2, er hemmelige og ikke må offentliggøres. I så fald meddeles de kuntil de organer, der er udpeget af medlemsstaterne til at forestå trykningen, og tilpersoner, der er behørigt bemyndiget af en medlemsstat eller af Kommissionen."4) Artikel 4, stk. 2, affattes således:"Opholdstilladelsen eller lagringsmediet for opholdstilladelsen i artikel 4a må ikkeindeholde maskinlæsbare oplysninger, medmindre dette er foreskrevet i denne for-ordning eller bilaget hertil, eller den udstedende stat har nævnt dem i det tilknyttederejsedokument i overensstemmelse med sin lovgivning. Medlemsstaterne kan ogsålagre data med henblik på e-tjenester, såsom e-forvaltning og e-handel, samt sup-plerende bestemmelser vedrørende opholdstilladelsen på en chip som omhandlet ipunkt 16 i bilaget. Alle nationale data skal dog være logisk adskilt fra de biometriskedata, der er nævnt i artikel 4a.I forbindelse med denne forordning anvendes de biometriske elementer i opholdstil-ladelser kun til at kontrollere:a) dokumentets ægthedb) indehaverens identitet ved hjælp af direkte tilgængelige sammenlignelige træk,når opholdstilladelsen skal fremvises i henhold til national lovgivning."5) Følgende artikler indsættes:"Artikel 4aDen ensartet udformede opholdstilladelse omfatter et lagringsmedium, der indehol-der ansigtsbilledet og to fingeraftryksbilleder af indehaveren, begge i interoperableformater. Dataene skal sikres, og lagringsmediet skal have en tilstrækkelig kapacitetog skal kunne sikre dataenes integritet, ægthed og fortrolighed.Artikel 4bVed anvendelsen af denne forordning optager medlemsstaterne biometriske identi-fikatorer, der omfatter ansigtsbilledet og to fingeraftryk fra tredjelandsstatsborgere.Proceduren fastlægges i overensstemmelse med national praksis i den pågælden-de medlemsstat og med den beskyttelse, der er fastlagt i konventionen til beskyttel-se af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i FN’s konven-tion om barnets rettigheder.Følgende biometriske identifikatorer optages:- et fotografi, som ansøgeren medbringer, eller som tages, når ansøgningen indgi-ves, og

- to fingeraftryk, som optages fladt og registreres digitalt.De tekniske specifikationer for registreringen af de biometriske identifikatorer fast-sættes i overensstemmelse med procedurerne i artikel 7, stk. 2, og med ICAO-standarderne og de tekniske krav til pas udstedt af medlemsstaterne til deres stats-borgere i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rej-sedokumenter, som medlemsstaterne udsteder []Det er obligatorisk at optage fingeraftryk fra det fyldte sjette år.Personer, af hvilke det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, er undtaget fra kravetom optagelse af fingeraftryk.6) Følgende artikel indsættes:"Artikel 5aHvis medlemsstaterne anvender den ensartede udformning til andre formål end de idenne forordning omhandlede, skal der træffes passende foranstaltninger til at sik-re, at forveksling med den i artikel 1 omhandlede opholdstilladelse ikke er mulig, ogat formålet tydeligt er angivet på kortet."7) Artikel 9, stk. 3, affattes således:"Lagringen af ansigtsbilledet som primær biometrisk identifikator gennemføres se-nest to år og lagringen af de to fingeraftryksbilleder senest tre år efter vedtagelsenaf de respektive tekniske foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra d)og e).Gyldigheden for opholdstilladelser, der allerede er udstedt, berøres dog ikke afgennemførelsen af nærværende forordning, medmindre den pågældende med-lemsstat træffer anden beslutning.I en overgangsperiode på to år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer fordet ansigtsbillede, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, kan opholdstilladelsenfortsat udstedes i form af en selvklæbende mærkat."8) Bilaget ændres som anført i bilag I til denne forordning.Artikel 2Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Euro-pæiske Unions Tidende.Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-lemsstat.Udfærdiget i Luxembourg, den 18. april 2008.På Rådets vegneD. Mate

Formand--------------------------------------------------BILAG IBilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002 ændres således:1. I litra a) foretages følgende ændringer:1) Første afsnit affattes således:"Opholdstilladelsen med biometriske data udfærdiges som et selvstændigt doku-ment i ID 1- eller ID 2-format. Den skal trække på specifikationerne i ICAO-dokumentet om maskinlæsbare visa (dokument 9303, del 2) eller om maskinlæsba-re rejsedokumenter (kort) (dokument 9303, del 3). Opholdstilladelsen må kun ud-stedes i form af en selvklæbende mærkat indtil to år efter vedtagelsen af de tekni-ske specifikationer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3. Den skal indeholde følgenderubrikker:"2) I punkt 2 udgår sidste del af punktummet "og med et identifikationsbogstav for-an".3) Punkt 6.4, andet punktum, affattes således:"For de familiemedlemmer til en EU-borger, der ikke har udnyttet deres ret til fri be-vægelighed, skal der anføres "familiemedlem". Ved berettigede personer efter arti-kel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF [*] om unions-borgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på med-lemsstaternes område kan medlemsstaterne anføre "berettiget person i henhold tilartikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF".4) Følgende punkt indsættes:"8a. Dokumentets titel, som der henvises til i punkt 1, kan også gentages nederstpå kortet på yderligere to sprog. De i punkt 2-8 nævnte overskrifter bør anføres påden udstedende medlemsstats sprog. Den udstedende medlemsstat kan tilføje etandet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog enten på samme linjeeller under hinanden, idet der i alt højst må være to sprog."5) Punkt 11 affattes således:"11. Det maskinlæsbare felt skal indeholde en trykt tekst i baggrundstrykket med etunikt kendetegn for den medlemsstat, der er udsteder. Denne tekst må ikke forstyr-re det maskinlæsbare felts tekniske karakteristika."6) Følgende punkter tilføjes:

"16. Der skal anvendes en RF-chip som et lagringsmedium i overensstemmelsemed artikel 4a. Medlemsstaterne kan lagre data på denne chip eller i opholdstilla-delsen integrere en dobbelt interface eller en separat kontaktchip på kortets bag-side til national brug, der skal overholde ISO-standarderne, og som ikke på nogenmåde må påvirke RF-chippen.17. ICAO-symbol for maskinlæsbart rejsedokument med kontaktløs mikrochip (e-MRTD)."2. Der tilføjes et nyt litra h) efter litra g):"h) Medlemsstaterne kan også tilføje yderligere nationale sikkerhedsfeatures, så-fremt disse er opført på listen, der er opstillet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra f), idenne forordning, og såfremt de er i overensstemmelse med nedenstående model-lers harmoniserede udseende, og effektiviteten af de ensartede sikkerhedsfeaturesikke forringes."3. Der indsættes følgende modeller:"Opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere med biometriske data i ID 1-format+++++ TIFF +++++Opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere med biometriske data i ID 2-format+++++ TIFF ++++++++++ TIFF +++++".[*] EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77. Berigtiget i EUT L 229 af 29.6.2004, s. 35."--------------------------------------------------BILAG IIErklæring til offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende ved offentliggørel-sen af forordningen:"Ad artikel 1, stk. 1, litra b):Rådet anmoder Kommissionen om at undersøge den mest hensigtsmæssige og forholds-mæssige måde, hvorpå der kan indføres harmoniserede sikkerhedsfeatures i opholdstilla-delser som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), nr. ii) og iia)."

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

12 a.

8.

9.

10.

e.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

47 b.

17.

18.

§2

§3

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§1

§ 2.

1.

§ 4 a. - - -

2.

3.

§ 9 h. - - -

4.

§ 10.

5.

6.

§ 12. - - -

7.

§ 19. - - -

8.

§ 26. - - -

9.

§ 27 d. - - -

10.

§ 40. - - -

11.

12.

§ 40 a.

§ 40 a. - - -

13.

14.

§ 40 b.

§ 40 b. - - -

15.

16.