Om meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, nu

§ 9 c, stk. 2, (udsendelseshindrede), i 2. kvartal 2010.

Ved besvarelsen den 19. november 1996 af spørgsmål nr. 55 af 31. oktober 1996 fra Folke-tingets Retsudvalg tilkendegav Indenrigsministeriet, at ministeriet fra den 1. januar 1997 villefremsende kvartalsvise oversigter til Folketingets Retsudvalg (nu Folketingets Udvalg for Ud-lændinge- og Integrationspolitik), (Alm. Del – bilag 121), over antallet af meddelte midlertidi-ge opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4 (nu § 9 c, stk. 2), til asylansø-gere, som har fået afslag på asyl, men ikke kan udsendes af landet på grund af udsendel-seshindringer.

2. kvartal 2010.

Udlændingeservice har den 13. september 2010 oplyst over for Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integration, at der i 2. kvartal 2010, i perioden 1. april 2010 – 30. juni 2010,ifølge træk fra Udlændingeregistret er meddelt én opholdstilladelse efter udlændingelovenstidligere gældende § 9, stk. 2, nr. 4, nu udlændingelovens § 9 c, stk. 2, i en sag vedrørendeen person fra Bangladesh.

Sagsgennemgang:

Det kan ompersonen fra Bangladeshoplyses, at han indrejste i Danmark den 4. marts 2004,hvor han indgav ansøgning om asyl. Flygtningenævnet meddelte den 30. marts 2005 ansø-ger endeligt afslag på asyl. Flygtningenævnet bestemte, at den pågældende kunne udsen-des tvangsmæssigt til Bangladesh, idet det blev lagt til grund, at han var statsborger i Bang-ladesh.Den 27. april 2005 blev ansøger meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse i medfør afudlændingelovens § 9 b, stk. 1.

Den 6. juni 2005 fastholdt den pågældende - som han tidligere havde forklaret i asylsagen -over for Rigspolitiet, at han var statsborger i Burma, at han havde opholdt sig i et nærmereangivet område i Bangladesh i perioden 1991 – 2004, og at han ville fremskaffe identitetspa-pirer. Pågældende underskrev i forbindelse hermed erklæring om medvirken til udsendelse.Da den pågældende ikke efterfølgende fremlagde identitetspapirer, anmodede Rigspolitietden 6. februar 2006 den danske ambassade i Bangladesh om at foretage en undersøgelse isagen. Den 13. juni 2006 meddelte ambassaden, at det ikke var lykkedes at få den pågæl-dende identificeret.Den 21. april 2006 fremlagde den pågældende over for Rigspolitiet et ID-kort, udstedt i Bur-ma i 1987. Rigspolitiet forsøgte efterfølgende forgæves at få kortets ægthed verificeret viaden danske ambassade i Bangkok samt hos UNHCR i Stockholm. Kilderne kunne ikke udta-le sig om, hvorvidt ID-kortet var ægte eller falsk.Efter at asylsagen var blevet genoptaget - på baggrund af den pågældendes oplysning om athave modtaget det nævnte ID-kort - meddelte Flygtningenævnet den 7. juni 2007 på ny af-slag på asyl. Nævnet kunne ikke tillægge ID-kortet betydning som bevis for, at den pågæl-dende skulle være burmesisk statsborger. Nævnet fandt ikke grundlag for en ændret vurde-ring af den pågældendes identitet eller nationalitet.Den 12. december 2007 blev den pågældende fremstillet for en delegation fra den bangla-deshiske ambassade i Stockholm. Det lykkedes ikke at fastslå hans identitet, idet han ifølgedelegationen ikke ønskede at meddele de nødvendige oplysninger. Der var dog ikke nogledanske myndighedspersoner til stede, som kunne bekræfte dette, idet delegationen havdeønsket at være alene med den pågældende.Den 31. januar 2008 anmodede Rigspolitiet, via den danske ambassade i London, Burmasambassade i London om at verificere den pågældendes ID-kort. Den danske ambassademeddelte den 12. marts 2008, at man på Burmas ambassade betragtede ID-kortet som æg-te, men at der var blevet sendt en kopi til Indenrigsministeriet i Burma for at få en endelig ve-rificering.Den danske ambassade i London rettede efterfølgende gentagne gange skriftlig og telefo-nisk henvendelse til Burmas ambassade i London, men modtog ikke svar i sagen.På den baggrund anmodede Rigspolitiet den 18. december 2008 Udenrigsministeriet omhjælp til at forelægge sagen for de kompetente myndigheder i Burma.Den 30. april 2009 oplyste Udenrigsministeriet, at den danske ambassade i Bangkok endnuikke havde været i kontakt med myndighederne i Burma. Ifølge ambassaden ville en sådankontakt ikke være hensigtsmæssig under henvisning til de stærkt problematiske forhold forrohingyaer i Burma, samt i betragtning af de resultatløse henvendelser fra den danske am-bassade i London til Burmas derværende ambassade. Udenrigsministeriet oplyste endvide-re, at den danske ambassade i Bangkok havde indhentet en udtalelse vedrørende den på-

gældendes ID-kort fra UNHCR i Burma. Ifølge UNHCR var kortet ikke ægte. Det kunne dogikke afvises, at den pågældende kunne være enten rohingya fra Burma eller fra Bangladesh.Ifølge Rigspolitiets forelæggelse af sagen for Udlændingeservice den 4. juni 2009, ansåRigspolitiet udsendelsesmulighederne til både Bangladesh og Burma for udtømte.Udlændingeservice anmodede den 29. oktober 2009 Rigspolitiet om en udtalelse vedrøren-de udsendelsesbestræbelserne, idet der syntes i høj grad at have været fokus på at få denpågældende udsendt til Burma, og ikke til Bangladesh.I udtalelse af 1. december 2009 til Udlændingeservice oplyste Rigspolitiet, at myndighedernei Bangladesh den 15. januar 2009 havde oplyst, at det ikke var muligt at identificere den på-gældende ud fra de foreliggende oplysninger. Rigspolitiet udtalte, at den pågældende reelthavde medvirket til udsendelsesbestræbelserne, men at der ikke fra den pågældende varfremkommet oplysninger, der kunne danne grundlag for yderligere efterforskningsskridt.Den pågældende har den 6. juni 2005 første gang underskrevet en erklæring om at villemedvirke til udsendelse af Danmark. Den pågældende har desuden indvilliget i at blive frem-stillet for en delegation fra den bangladeshiske ambassade i Stockholm den 12. december2007. Den pågældende har ved efterfølgende møder med Rigspolitiet, og senest den 28.maj 2009, underskrevet erklæring om at ville medvirke til udsendelse.Udlændingeservice meddelte den 31. maj 2010 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 2, under henvisning til, at den pågældende anses at have medvirket ved udsendel-sesbestræbelserne, og at Rigspolitiet har vurderet, at mulighederne for at tilvejebringegrundlag for en udsendelse til Bangladesh anses for udtømte.