UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 57: Kortlægning af indsatsen mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse

Formålet med denne kortlægning er at give en samlet beskrivelse af den nuværende ind-sats mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse.Regeringen har siden sin tiltræden haft fokus på forebyggelse og bekæmpelse af tvangs-ægteskaber og lignende undertrykkelse. Der er gennem årene iværksat en række forskel-lige tiltag, der dels omfatter ny lovgivning, dels omfatter en række ikke-lovgivnings-mæssige initiativer, der har til formål at imødegå nye konflikter og yde støtte til de un-ge, der oplever tvangsægteskab og lignende undertrykkelse. Det er bl.a. på den bag-grund fundet hensigtsmæssigt at tilvejebringe en samlet oversigt over indsatsen.Kortlægningen indeholder i kapitel 3 en gennemgang af de regler i lovgivningen, der harbetydning for indsatsen mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse. I kapitel 4gennemgås den forebyggende indsats, og kortlægningen indeholder dernæst en beskri-velse af den akutte hjælp, der ydes til unge, der er udsat for tvangsægteskab og lignen-de undertrykkelse, herunder såvel den indsats, der ydes her i landet af kommuner, politimv., og den støtte og hjælp, der ydes uden for landets grænser af de danske ambassa-der, jf. hertil kapitel 5. Unges muligheder for at modtage hjælp til genetablering efterat have været udsat for tvangsægteskab og lignende undertrykkelse beskrives i kapitel 6,og endelige indeholder kortlægningens kapitel 7 en gennemgang af den eksisterende vi-den og de evalueringer, der er gennemført på området.Kortlægningen er endvidere udarbejdet på baggrund af, at indsatsen mod tvangsægte-skaber og lignende undertrykkelse gennem årene har fået et bredere og mere helheds-orienteret sigte. Det er i dag for det første anerkendt, at de konflikter, som de unge ståri – foruden tvangsægteskaber – også omfatter en lang række andre typer af konflikter, ogat de forskellige typer af konflikter kan påvirke hinanden og føre til mere alvorlige ogtvangsprægede konflikter, genopdragelsesrejser og i yderste konsekvens til vold.En række af de sager, der har været i fokus, har således handlet om tvangsægteskaber,men konflikterne kan bunde i mange andre typer af familiemæssige konflikter, hvor op-fattelsen af familiens ære er med til at gøre konflikten værre. Der kan f.eks. være tale

om, at familien finder, at datteren går udfordrende klædt, at hun omgås drenge på enfor familien upassende måde, at hun færdes alene eller på steder og tider, som familienikke finder acceptable, eller at hun har en kæreste eller vil giftes med en mand, somfamilien ikke kan acceptere. I sjældnere tilfælde er det en søn, der krænker familiensære – det vil ofte være i tilfælde, hvor sønnen vil giftes med en anden end familien øn-sker. Der kan også være tale om sager, hvor familien ikke kan acceptere et homoseksueltfamiliemedlem. Desuden kan drengene komme til at stå i et dilemma i de tilfælde, hvorden pågældende ikke ønsker at leve op til familiens krav om at beskytte et kvindeligtfamiliemedlems ære - f.eks. ved at kontrollere hende. Drengen kan, hvis han nægterdette, selv blive udsat for sanktioner fra familien.En effektiv indsats mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse skal for det andetikke blot omfatte hjælp og støtte til den enkelte, der udsættes for tvangsægteskab oglignende undertrykkelse, men skal også rettes mod den unges forældre og familie samtvenner og netværk i øvrigt. Dertil kommer, at indsatsen tillige skal ses i sammenhængmed bl.a. den mere generelle indsats for at fremme en vellykket integration, styrke lige-stilling mellem kønnene og sikre respekt for den enkeltes grundlæggende rettigheder.Der er endvidere tale om, at tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse indeholderelementer, der strider mod lovgivningen, men også elementer, som ikke er ulovlige, mensom ikke stemmer overens med grundlæggende principper for den enkeltes mulighed forat leve et liv efter egne ønsker.Indsatsen over for tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse er for det tredje karak-teriseret ved at være en tværsektoriel indsats, hvor en række forskellige myndigheder erinvolveret, og hvor det offentlige spiller sammen med en række private organisationermv.2.1Nærmere om begrebet tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse

tes handlinger påvirker hele familien og dens ære. Det er således hele familiens om-dømme og ære, der skades, hvis et familiemedlem handler i strid med normerne for,hvad der opfattes som god opførsel.Der er tale om et bredt spektrum af konflikter og problemstillinger, og der anvendes enrække forskellige betegnelser for disse. I denne kortlægning vil både blive anvendt be-greberne ”æresrelaterede konflikter og æresrelateret vold” og ”tvangsægteskaber oglignende undertrykkelse.”Det er især kvinderne, der er underlagt et strengt moralkodeks. Konflikterne er såledestæt knyttet til et ønske om at kontrollere kvinden, hendes seksualitet og hendes mulig-heder for at leve sit eget liv. Der skal derfor mindre til, før en kvinde overskrider deuskrevne normer, og ofrene er derfor oftest kvinder.Undertrykkelsen og overgrebene er herudover karakteriseret ved typisk at være planlag-te, kollektivt organiseret og i et vist omfang accepteret af de øvrige medlemmer af fami-lien. Ofret betragtes som skyldigt, og den eller de, der udøver undertrykkelsen ellerovergrebet, bidrager til, at hele familiens ære genoprettes. Dertil kommer, at de, derudfører undertrykkelsen eller overgrebet, er familiemedlemmer, der både kan opholdesig her i landet, men også kan være bosiddende i udlandet.Familiens reaktion i de konflikter, der knytter sig til familiens æresopfattelse, kanspænde fra forbud, trusler og psykisk vold til mere direkte fysiske reaktioner som f.eks.isolation, voldelige overgreb og i værste fald drab. Den unge kan f.eks. tvinges til athandle på en bestemt måde – som f.eks. ved at indgå et tvangsægteskab eller ved atblive sendt på genopdragelsesrejse. Der vil som oftest være tale om en udvikling, hvordet først forsøges at korrigere den unges adfærd på andre måder, der er mindre vold-somme. Et tvangsægteskab eller et såkaldt æresdrab vil således som regel være kulmina-tionen på et langt konfliktfyldt forløb.2.2Omfanget af tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse

ser må tages forbehold for, at nogle forhold ikke anmeldes eller ikke på anden vis kom-mer til det offentliges kendskab. Der findes derfor ikke eksakte tal for omfanget aftvangsægteskaber og lignende undertrykkelse, og der eksisterer således et mørketal.Der findes imidlertid en række opgørelser, som kan sige noget om omfanget af bl.a.tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse.Der kan for eksempel ses på Rigspolitiets opgørelser af omfanget af æresforbrydelser ogæreskonflikter, der defineres som forbrydelser/konflikter, der er rettet mod personerinden for rammerne af kollektivt baserede etniske familiestrukturer, fællesskaber ellersamfund, hvor trusler, vold eller andre forbrydelser mod liv og legeme skal ses som be-skyttelse af en familie- og samfundsstruktur baseret på ære som værdinorm, regel ellertradition.Rigspolitiet iværksatte i juli 2006 en monitering af æresrelaterede sager. I den periodehar Rigspolitiet modtaget indberetninger fra politikredsene om sager, hvor der har væretanledning til at undersøge, om der har foreligget æresforbrydelser eller æreskonflikter. I2006 modtog Rigspolitiet således 109 indberetninger, i 2007 137 indberetninger, i 2008160 indberetninger og i 2009 167 indberetninger.En anden mulighed er at se på antallet af henvendelser om hjælp/rådgivning i forbindel-se med tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse. Landsorganisationen af KvindeKri-secentre, LOKK, som står for rådgivning mv. i forbindelse med tvangsægteskaber og lig-nende undertrykkelse, har oplevet en stigning i antallet af henvendelser om æresrelate-rede konflikter, herunder generationskonflikter og tvangsægteskab. Antallet af henven-delser er således steget fra 101 i 2005 til 200 i 2006, 341 i 2007,397 i 2008 og 440 i 2009.Frem til redaktionens afslutning har der i 2010 været 663 henvendelser til LOKK‟s rådgiv-ning.

Kommunerne opgør ikke systematisk sager om tvangsægteskaber og lignende undertryk-kelse. Servicestyrelsen har i 2008/2009 gennemført en undersøgelse af kommunernesberedskab i forhold til vold og æresrelateret vold. 88 kommuner har svaret på et spør-geskema om æresrelateret vold. 43 kommuner havde ikke haft henvendelser vedrørendeæresrelateret vold i det sidste år. 36 kommuner havde haft henvendelser, men opgjordeikke antallet af enkeltsager. Det er således kun 5 kommuner, der registrerer det samledeantal henvendelser fra enkeltpersoner, og disse kommuner havde i gennemsnit haft 5henvendelser vedrørende æresrelateret vold inden for de sidste 12 måneder.Der kan endelig ses på, hvor mange der retter henvendelse til det særlige bosted Rehabi-literingscentret for Etniske kvinder i Danmark (R.E.D.). R.E.D. blev etableret i 2005. Mål-gruppen er kvinder i alderen 18 – 30 år, som har været udsat for tvangsægteskab og lig-nende undertrykkelse. Siden R.E.D. åbnede i 2005 og frem til september 2010 har i alt151 kvinder været indskrevet på R.E.D. I 2009 benyttede 22 kommuner R.E.D.‟s tilbud. I2010 har 22 kommuner frem til september benyttet R.E.D. og heraf er 12 nye kommuneri forhold til 2009. Antallet af henvendelser til R.E.D. var i 2006 64, i 2007 56, i 2008 88, i

2009 131 og i de første otte måneder af 2010 104. Der er således tale om en markantstigning i antallet af henvendelser til R.E.D.SFI har i oktober 2009 udgivet en undersøgelse om de ændrede familiesammenføringsreg-lers betydning for pardannelsesmønstre blandt etniske minoriteter. I den forbindelse harSFI også beskæftiget sig med tvangsægteskaber. Det fremgår af undersøgelsen, at detikke er muligt at konstatere, om antallet af tvangsægteskaber er steget, faldet eller erkonstant.Det stigende antal henvendelser til LOKK og R.E.D. vedrørende tvangsægteskaber og lig-nende undertrykkelse tolkes af de to organisationer som et tegn på, at de unge er blevetmere bevidste om deres egne rettigheder samt om mulighederne for at få hjælp.For at indkredse omfanget af tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse nærmere harIntegrationsministeriet iværksat en repræsentativ kvantitativ undersøgelse af omfangetog arten af social kontrol blandt unge med indvandrerbaggrund. Undersøgelsens resulta-ter vil give helt nye tal, som vil kunne afhjælpe en del af problemet omkring mørketal-lene på området.2.3Oversigt over myndigheder og organisationer

Indsatsen til bekæmpelse af tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse varetages afen lang række offentlige og private aktører.Kommunerne har en afgørende opgave i forhold til indsatsen over for både børn og unge,der har sociale problemer, herunder tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse.Kommunernes mulighed for at hjælpe børn og unge, der oplever æresrelaterede konflik-ter, omfatter bl.a. rådgivning, særlig støtte, kvindekrisecentre mv. Endvidere har noglekommuner oprettet et særligt beredskab i forhold til æresrelaterede konflikter.VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) under Servicestyrelsentilbyder gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, kommuner, institutioner ogtilbud på social- og specialundervisningsområdet, når den rette ekspertise ikke findes i

kommunen. Der ydes bl.a. rådgivning i komplicerede sager omkring æresrelaterede kon-flikter.Politiet har en vigtig rolle i forhold til både forebyggelse af og efterforskning i æresrela-terede forbrydelser. Den politimæssige indsats er forankret i Rigspolitiets strategi forindsatsen over for æresrelaterede forbrydelser fra 2007. Det fremgår bl.a. af strategien,at politiet bør yde en præventiv indsats. Endvidere kan politiet iværksætte relevantebeskyttelsesforanstaltninger i forhold til den enkelte borger, som er i risiko for at bliveoffer for æresrelateret kriminalitet, når dette – efter politiets vurdering – skønnes nød-vendigt eller hensigtsmæssigt.De danske ambassader yder bistand i udlandet i æresrelaterede sager til borgere medbopæl i Danmark. Det er f.eks. sager om genopdragelsesrejser eller sager, hvor en ung erblevet tvangsgift i udlandet og tilbageholdes der. Ambassaderne kan f.eks. hjælpe medat få kontakt til den pågældende, yde rådgivning og forsøge at få kontakt til familien oglandets myndigheder samt hjælpe den pågældende med hjemrejse til Danmark.Der er herudover en række foreninger mv., der får økonomisk støtte fra bl.a. Integrati-onsministeriet til indsatser i forhold til tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse.Endelig har Integrationsministeriet og Ligestillingsafdelingen under minister for ligestil-ling iværksat en række initiativer af bl.a. forebyggende og holdningsbearbejdende karak-ter.

Efter straffelovens § 260, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år for ulovligtvang bl.a. den, som ved vold eller trussel om vold tvinger nogen til at gøre, tåle ellerundlade noget. Tvinges nogen til at indgå ægteskab, kan straffen stige til fængsel indtil4 år, jf. straffelovens § 260, stk. 2. Bestemmelsen i stk. 2 blev indsat i 2008. Forhøjelsenaf strafferammen havde til formål at afspejle samfundets stærke afstandtagen fratvangsægteskaber.Folketinget vedtog den 27. maj 2010 lovforslag om ændring af straffeloven og retspleje-loven (L 181), som bl.a. indebærer en skærpelse af straffen for ulovlig tvang efter straf-felovens § 260 i tilfælde, hvor nogen tvinges til at bære en beklædningsgenstand, derskjuler vedkommendes ansigt. Formålet med strafforhøjelsen er, at strafferammen for attvinge nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt,afspejler, at denne særlige form for ulovlig tvang indebærer et alvorligt indgreb i denpersonlige frihed, der vil kunne have væsentlige og vidtrækkende konsekvenser for denpågældende. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2010.3.2Udlændingeloven

Ifølge udlændingeloven er det som udgangspunkt en betingelse for familiesammenføring,at begge ægtefæller er over 24 år, jf. herved udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Formå-let hermed er bl.a. at forhindre tvangsægteskaber, idet de unge anses for at være bedrerustet til at sige nej til et ægteskab, de ikke ønsker, jo ældre de er.Det er endvidere en betingelse for familiesammenføring, at ægteskabet er indgået efterbegge parters eget ønske. Er der tale om et tvangsægteskab, kan der ikke meddeles op-

holdstilladelse. Bestemmelsen beskytter mod tvangsægteskab uanset den herboendesalder og supplerer således 24 års-reglen.Endelig betragtes ægteskab mellem fætter og kusine som udgangspunkt som tvangsægte-skab, og der vil derfor som udgangspunkt blive givet afslag på familiesammenføring vedægteskab mellem fætter og kusine.For så vidt angår genopdragelsesrejser er der indført en pligt for kommunerne efter ud-lændingeloven til at indberette sager til Udlændingeservice, hvor der er kendskab tileller begrundet mistanke om, at børn med opholdstilladelse efter reglerne om familie-sammenføring har opholdt sig i udlandet i mere end tre måneder. Samtidig er bortfalds-reglerne for opholdstilladelse skærpet, således at barnets opholdstilladelse bortfalderefter 3 måneder, hvis det kan lægges til grund, at barnet er sendt på genopdragelsesrej-se. Lovændringen trådte i kraft den 31. maj 2010.3.3Indgåelse af ægteskab

Ved indgåelse af ægteskab i Danmark skal myndighederne påse, at betingelserne for ind-gåelse af ægteskabet er opfyldt. Myndighederne skal i den forbindelse bl.a. påse, at in-gen af parterne indgår ægteskabet, fordi den pågældende er udsat for tvang eller lig-nende. Danske myndigheder må således ikke medvirke til indgåelse af tvangsægteskaber.I ”Rapport om udlændinges indgåelse af ægteskab i Danmark” (maj 2006) beskrives gæl-dende ret om tvangsægteskaber. Herudover angives en række anbefalinger, bl.a. at prø-velses- og vielsesmyndighederne bevidstgøres om tvangsægteskabsproblematikken ogsættes i stand til at håndtere situationer, hvor der opstår konkret mistanke om tvangs-ægteskab. Det anbefales, at der angives objektive kriterier for, i hvilke situationer depågældende myndigheder skal være særlig opmærksomme på risikoen for tvangsægte-skab, således at dette spørgsmål kan blive undersøgt nærmere. Rapporten henleder heropmærksomheden på de erfaringer, man har gjort sig i forhold til undersøgelser af par-dannelses- og ægteskabsmønstre, når parterne er nærtbeslægtede, når parterne indgårægteskab i en ung alder, og når en af parterne stammer fra lande/områder, hvortvangsægteskaber forekommer.

Af rapporten fremgår, at et møde vil kunne hjælpe med at afgøre, om der er tale om ettvangsægteskab, og at sådanne møder bør afholdes af personer med den fornødne eks-pertise. Det anføres i rapporten, at det kan være hensigtsmæssigt at overlade sådannemøder til sagsbehandlere, der arbejder med problematikken i relation til udlændinge.Herudover pointeres vigtigheden af, at situationen håndteres på en sådan måde, at par-terne ikke udsættes for risiko for overgreb fra deres families side.Bl.a. på baggrund af rapportens anbefalinger er Familiestyrelsen i færd med at udarbej-de nærmere vejledning til prøvelses- og vielsesmyndighederne.Det følger af ægteskabslovens § 24, at en ægtefælle, der er blevet tvunget til at indgåægteskab, kan søge ægteskabet omstødt ved dom.3.4Særligt vedrørende genopdragelsesrejser

For at styrke indsatsen mod genopdragelsesrejser er der foretaget en række ændringer ibekendtgørelse om elevers fravær samt i bekendtgørelse om meddelelse af børnetilskud,lov om børnefamilieydelse, lov om børnetilskud og lov om boligstøtte.For at sikre, at kommunen får kendskab til sager om børns udlandsophold, er der i be-kendtgørelse om meddelelse af børnetilskud mv. indført pligt for daginstitutioner og sko-ler til at orientere kommunen herom. (Skoler omfatter folkeskoler, ungdomsskoler, stats-skoler, gymnasiale skoler, produktionsskoler, social- og sundhedsskoler, anmeldte friegrundskoler samt godkendte efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, ung-domshøjskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse). Daginstitutioner og skolerskal således straks indberette elevers fravær til kommunen, hvis skolen/institutionenikke har haft kontakt med barnet i en uge, og man ikke har oplysninger om årsagen tilfraværet.Desuden skal daginstitutioner og skoler straks give meddelelse til kommunen om børnsfravær, når der er kendskab til eller foreligger en formodning om et barns udlandsop-hold.

Endvidere er reglerne om skolers indberetningspligt til kommunen om elevers (ulovlige)fravær fra undervisningen i 2006 blevet skærpet. Skolen har således ifølge bekendtgørel-se om elevers fravær pligt til straks at meddele kommunen, hvis eleven ikke er mødt iskole i mere end en uge efter sommerferien.Regeringen har med virkning fra 1. januar 2009 desuden skærpet reglerne om inddragel-se af børnefamilieydelse og børnetilskud ved barnets udlandsophold samt adgang til re-duktion i boligstøtte, når der er truffet afgørelse om inddragelse af børnefamilieydelseeller børnetilskud. Det er nu hovedreglen, at barnet fysisk faktisk skal opholde sig her ilandet for, at der kan udbetales børnetilskud. Hovedreglen vil kunne fraviges, hvor ud-landsopholdet er kortvarigt eller midlertidigt som led i barnets uddannelsesforløb. End-videre har forældre, der modtager børnetilskud og børnefamilieydelse, pligt til at oply-se, hvis barnet ikke opholder sig i Danmark.Der henvises endvidere til afsnittet om udlændingelovens regler om kommunernes pligttil at indberette til Udlændingeservice, hvis der er kendskab til eller begrundet mistankeom, at børn med opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring har opholdtsig i udlandet i mere end tre måneder, jf. afsnit 3.2.3.5Serviceloven

Tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse kan ikke forebygges kun med lovgivning.Der er tale om komplekse problemstillinger, som kræver en lang række andre initiativer.For at forebygge tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse i at opstå eller eskalereer det vigtigt, at de unge og deres familie kender til de rettigheder, der sikrer den en-keltes frihed til at leve sit eget liv. Det er også vigtigt, at de unge har kendskab til demuligheder for rådgivning og støtte, der findes. Desuden er det afgørende, at lærere,sagsbehandlere osv., der møder de unge i dagligdagen, har den rette viden til at kunnegribe ind og hjælpe. Endelig handler forebyggelse af tvangsægteskaber og lignende un-dertrykkelse i vid udstrækning også om at gå i dialog og flytte holdninger. Det er en langproces, som ikke sker fra den ene dag til den anden, men som hele tiden skal foregå.Den forebyggende indsats omfatter således en række indsatser, der varetages af såveloffentlige myndigheder og frivillige organisationer mv.4.1Den kommunale rådgivningspligt

Indledningsvis skal nævnes den lovfæstede kommunale rådgivningspligt. Efter servicelo-vens § 10 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at enhver har mulighed for at få gratisrådgivning. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Formåletmed rådgivningen er at forebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikke-lige vanskeligheder. Rådgivningen er ikke snævert begrænset til rådgivning inden for detsociale område, men skal være et bredt tilbud, der kan bidrage til at forebygge, at deropstår sociale problemer, og som kan styrke den enkeltes muligheder for at overkommeopståede problemer. Rådgivningen gælder både for voksne, unge og børn. Alle grupperhar krav på, at rådgivningen tilbydes som et åbent og anonymt tilbud, når rådgivningenikke er kombineret med andre ydelser. En undtagelse hertil er dog ophold på et kvinde-krisecenter, jf. nedenfor. Herudover findes der særbestemmelser om henholdsvis fami-lieorienteret rådgivning og rådgivning mv. til børn og unge med adfærdsvanskelighedereller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier (§ 11) og rådgivning tilvoksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med svære sociale problemer(§ 12).

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis råd-givning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpeborgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte bor-geren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan givessærskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksompå, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lov-givning.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og for-brugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde medandre kommuner.Børn, unge og forældre§ 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre,der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgiv-ning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til vedopsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særligeforhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfattevordende forældre.Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skalkunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.Voksne18

For at sikre rådgivning og støtte til de unge er der etableret en rådgivningstelefon tilunge. Her kan unge ringe ind anonymt og få rådgivning, om de problemer de oplever irelation til tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse, genopdragelsesrejser, vold ifamilien mv. Rådgivningstelefonen drives af LOKK, og de unge kan også henvende sigpersonligt hos LOKK. I 2009 blev Ungerådgivningen udvidet med en brevkasse/chatroom.I 2010 er der sket en markant udvidelse af LOKK‟s rådgivning. Der er bl.a. udover konto-ret i København nu etableret et kontor i Vejle, hvor de unge har mulighed for at mødepersonligt op. Den eksisterende rådgivning er desuden udvidet med en døgnåben hotline,hvor de unge kan ringe døgnet rundt. Endvidere er der etableret tilbud om psykolog-hjælp til de unge samt mulighed for at følge de unge i en længere periode efter, at enakut krise er overstået. Endelig er der sket en udvidelse af det landsdækkende mægler-korps, som foretager mægling i familier, hvor der eksisterer alvorlige konflikter vedrø-rende tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse.

På Børnerådets hjemmeside er der i 2009 blevet udarbejdet et særligt tema om genop-dragelsesrejser. Temaet fortæller om forskellige former for udlandsophold og indeholderinformation til børnene om, hvad de kan gøre, hvis de er bekymrede for at blive sendt pågenopdragelsesrejse.I 2010 er der givet støtte til projektet nymødom.dk, som består af tre elementer: der erdels tale om personlig og telefonisk rådgivning til unge om æresrelaterede konflikter,seksualitet og myter om mødommen, dels en hjemmeside om samme emner og dels un-dervisning til fagfolk, unge og forældre om disse emner.

På ferie i PakistanHej, jeg er en pige på 17 år, mine forældre kommer fra Pakistan. Jeg er forelsket i enfyr, men mine forældre ved ikke noget om det, de er meget optagede af hvad andremennesker synes og sådan noget, især min far, hvis du forstår hvad jeg mener… Mineforældre kontrollerer mig helt vildt meget, især de sidste par år….. Jeg må næsteningenting, skal bare i skole og tilbage igen. Jeg kan ikke holde det ud mere... De tjek-ker min taske og mobil telefon osv... De er begyndt med at tale rigtigt meget om Pa-kistan om at jeg skal derhen og være der et stykke tid hos min moster. De har allere-de gjort det med min ældre søster for et par år siden og hun blev gift der. Nu skal vitil Pakistan på sommerferie og jeg er begyndt at blive lidt bange, fordi jeg ikke gidertage til Pakistan og ikke vil giftes som min søster. Kan I hjælpe mig?Giftes?Hej jeg er 23 år og har et problem. Mine forældre er meget traditionelle og religiøseog har altid været meget bekymrede for deres ære og deres ansigt udadtil, de er sigmeget bevidste om vores kultur. De kom fra Afghanistan for 18 år siden. De har i langtid talt om en fyr som de kender i Afghanistan som jeg skal giftes med, det har væretaftalt i lang tid og han skal komme til Danmark, via familiesammenføring. Jeg sagde istarten at det var fint nok, men troede ikke at det virkelig ville ske…Jeg ønsker dogslet ikke gifte mig med ham. Men mine forældre vil ikke høre efter når jeg prøver at

sige noget til dem om det. De mener, at det vil være godt at gifte sig med ham, voresfamilier har det godt sammen og han er en god mand. Jeg vil ikke såre mine forældreeller være uden respekt for dem, men jeg føler at jeg slet ikke har noget at sige omdet her….Hvad skal jeg gøre for at de hører efter?Flytte hjemmefra?Hejsa, jeg er 18 år og har det skidt derhjemme. Mine forældre ved ikke hvordan jeghar det, jeg har aldrig virkelig kunne tale med dem eller noget. De kommer fra Irak oger meget strenge og min far er syg og har slået min mor og også mig og mine søskendeda jeg var lille…. Jeg kan ikke holde ud at være hjemme mere, jeg føler at jeg bliverkvalt, de behandler mig som et barn, jeg må ingenting, skal bare i skole og job og pas-se mine søskende… Jeg vil gerne komme videre med min uddannelse men det tror jegikke jeg kan lige nu, jeg har bare så skidt….Har overvejet om jeg ikke bare skal flyttehjemmefra, men det vil de aldrig acceptere….Kan I hjælpe mig?Fra brevkasse på ’EtniskUng.dk’, drevet af LOKK

Den meget målrettede rådgivning, som er beskrevet ovenfor, suppleres af en række til-tag, som skal nå bredere ud. Det drejer sig bl.a. om tiltag i forhold til grundskoler ogungdomsuddannelser. Ved at komme ud på skolerne med information forsøger Integrati-onsministeriet og andre samarbejdspartnere at sikre, at informationen når ud til dem,der ikke selv aktivt opsøger den. Aktiviteterne på skolerne har imidlertid ikke kun infor-mativ karakter, men handler også om at sætte en dialog og en refleksion i gang, som kanvære med til at flytte holdninger.Initiativerne i forhold til skolerne omfatter bl.a. et treårigt projekt i regi af Børns Vilkårom genopdragelsesrejser og tvangsægteskab. Projektstøtten er udløbet, men initiativer-ne i projektet er nu forankret i Børns Vilkår. Det drejer sig bl.a. om foredrag på skolerved Skoletjenesten i Børns Vilkår, undervisningsmateriale og hjemmeside.

Endvidere er der ved at blive udarbejdet et undervisningsmateriale om æresrelateredekonflikter til brug i folkeskoler og sprogskoler samt en undervisningsfilm om æresrelate-rede konflikter, som skal kunne anvendes i folkeskolens ældste klasser og på ungdoms-uddannelser samt efteruddannelser for forskellige faggrupper.Et nyt initiativ er et korps af unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund, som er tilknyt-tet Integrationsministeriet, og som skal forestå en opsøgende, målrettet og skræddersyetindsats for at nå andre unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. De unge mænd hol-der oplæg på f.eks. skoler, i ungdomsklubber og foreninger, hvor de fortæller andre un-ge om deres erfaringer og går i dialog med de unge om æresbegreber, tvangsægteskaberog kønsligestilling. Formålet er at flytte holdninger og få de unge til at tænke over, at dehar et valg og kan sige fra over for familiens forventninger til dem.Desuden henvises til projektet nymødom.dk, der som nævnt ovenfor tilbyder undervis-ning om æresrelaterede konflikter, om seksualitet og om myter om mødommen.Et andet nyt initiativ, der er på vej, er en ny kampagne om tvangsægteskaber og lignen-de undertrykkelse, kønsligestilling, individets rettigheder, menneskerettigheder og de-mokratisk dialog. Formålet med kampagnen er at oplyse unge og deres forældre om mu-ligheder og rettigheder samt sætte en dialog i gang, som skal være med til at rykkeholdninger vedrørende tvangsægteskaber, kønsligestilling mv. Kampagnen vil være opsø-gende i form af bl.a. møder med både de unge og deres forældre. Endvidere afholdesdialogmøder for fagpersoner, og der udarbejdes en ”booklet” målrettet de unge samt enguide målrettet forældre. Til brug for kampagnen oprettes desuden en hjemmeside ogFacebook-annoncer, ligesom der annonceres i ungdomsbladet Chili.

For at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner kan identificere tvangsægteska-ber og lignende undertrykkelse og iværksætte de rette foranstaltninger, er der etablereten række tilbud målrettet personalet i myndigheder og institutioner.Tvangsægteskab og lignende undertrykkelse udspiller sig ofte inden for den enkelte fami-lie, og det er en særskilt udfordring for myndigheder og institutioner at være opmærk-somme på og opdage, at et barn eller en ung udsættes for tvangsægteskaber og lignendeundertrykkelse. Det gælder i særlig grad medarbejdere, der har kontakt med børn ogunge. Frontpersonalet spiller således en vigtig rolle i forhold til at opdage tvangsægte-skaber og lignende undertrykkelse og handle i forhold til familier, der er implicerede.Frontpersonalet omfatter f.eks. lærere, pædagoger, kommunale sagsbehandlere, læger,sundhedspersonale på skadestuer og andre steder i sundhedsvæsenet, politiet og SSP-medarbejdere. Frontpersonalet møder ikke nødvendigvis ofte problematikker omhand-lende tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse, og kan være i tvivl om, hvordan deskal gå til dette problemfelt. Der er derfor iværksat en lang række initiativer for at imø-dekomme disse behov.Der har på den baggrund i en årrække været etableret en rådgivningstelefon til kommu-nale sagsbehandlere, lærere, politiet mv. Her ydes rådgivning om generelle spørgsmålvedrørende tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse og om konkrete sager, hvor desociale myndigheder, skoler, politi osv. har behov for sparring med en professionel. Råd-givningstelefonen drives af LOKK. Rådgivningstelefonen suppleres af en internetbaseretværktøjskasse. LOKK tilbyder endvidere undervisning og temadage for kommuner, hospi-taler, politiet samt på uddannelsesinstitutioner for bl.a. socialrådgivere, lærere, social-23

pædagoger og sygeplejersker. I november 2009 afholdt LOKK og Integrationsministerieten stor konference om vold og æresrelateret vold i familier med indvandrerbaggrund. Påkonferencen deltog primært fagfolk fra kommuner, krisecentre, politiet osv. Konferen-cen er fulgt op af en konference i november 2010 om etniske unge, modenhed og socialkontrol. Også i 2011 vil der blive afholdt en konference.Integrationsministeriet har endvidere som noget nyt fra 2010 tilbudt rådgivning til kom-munale sagsbehandlere samt oplæg på uddannelsesinstitutioner om tvangsægteskaber oglignende undertrykkelse. Desuden er Integrationsministeriet ved at udarbejde en vejled-ning til frontmedarbejdere om tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse, ligesomder i 2010 er givet støtte til udarbejdelse af to fagbøger om arbejdet med tvangsægte-skaber og lignende undertrykkelse. Fagbøgerne vil omhandle henholdsvis konfliktmæglingog psykosocialt arbejde med etniske minoritetspiger udsat for tvangsægteskaber og lig-nende undertrykkelse.Politiet foretager løbende en opkvalificering af sine medarbejdere i forhold til at kunnehåndtere æresrelaterede sager. Det sker bl.a. i form af kurser og temadage.Sager, hvor en ung er sendt til udlandet i forbindelse med en genopdragelsesrejse rejseren række spørgsmål, og der er derfor udarbejdet informationsmateriale til kommunerneom kommunernes indsats mod genopdragelsesrejser og om ambassadernes kompetencer isager om genopdragelsesrejser. Materialet er tilgængeligt på Integrationsministerietshjemmeside. Jf. endvidere afsnit 5.4 om ambassadernes indsats.

Hvis en konflikt er eskaleret, vil der ofte være behov for andre tiltag, der griber mereaktivt ind i konflikten. Der tilbydes derfor konfliktmægling til familier, der oplever kon-flikter i forbindelse med bl.a. tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse. Konflikt-mægling vil ofte ske i samarbejde med politiet og de sociale myndigheder. Konflikt-mæglingen tilbydes af LOKK, og stilles til rådighed for politi og sociale myndigheder, nårdisse henvender sig.

Udover ovenstående initiativer, som er iværksat af Integrationsministeriet, har der også iregi af Ligestillingsafdelingen været iværksat en række initiativer. Disse har bl.a. om-fattet en rettighedskampagne, hvis formål er at oplyse kvinder med indvandrerbaggrundom deres rettigheder og om ligestilling med henblik på, at de bedre kan agere i deresfamilier, i deres lokalområde og i samfundet som helhed. Kampagnen retter sig særligttil sprogskolerne, men også til kvindeforeninger. Kampagnen suppleres af et debatmate-riale om ligestilling og kvinders rettigheder til brug på sprogskoler, i boligområder ogkvindeforeninger. Debatmaterialet består af en bog og en lærervejledning. Endvidere eriværksat et mentorfamilieprojekt, der sætter fokus på ligestilling mellem mænd og kvin-der, kønsroller, børneopdragelse, familieliv og giver gensidigt kendskab til og forståelsemellem nydanske og gammeldanske familier.

I lov om social service er der som nævnt fastsat nærmere regler om kommunernes råd-givning til personer med sociale problemer.Servicelovens § 81 og 82 angiver det specifikke formål med indsatsen over for voksne.Efter § 81 pålægges kommunalbestyrelserne således at tilbyde en særlig indsats til voks-ne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.Formålet er at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, og der lægges vægtpå en samlet helhedsorienteret indsats, der kan bidrage til at forbedre den enkeltes so-ciale funktion, udviklingsmuligheder og livsudfoldelse – og understøtte den enkeltes mu-ligheder for en selvstændig tilværelse. Personer, der udsættes for æresrelaterede kon-flikter, vil også være omfattede af dette tilbud om en særlig indsats.

Uddrag af lov om social service§ 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsat-sen er1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbudom samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og

Efter § 109 i lov om social service pålægges kommunalbestyrelserne at give kvinder, derhar været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- el-ler samlivsforhold tilbud om midlertidigt ophold sammen med deres eventuelle børn iboformer til kvinder. Under opholdet skal kvinderne og eventuelle børn modtage omsorgog støtte. Bestemmelsen blev indsat i loven i 2003. Kvinder, som er udsat for æresrelate-rede konflikter, er også omfattet af bestemmelsen og kan således tage ophold på etkvindekrisecenter.Derudover skal kommunalbestyrelsen – ligeledes i medfør af § 109 - tilbyde støtte og vej-ledning fra en familierådgiver til kvinder med børn i forbindelse med udflytningen fra etkrisecenter, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig. Rådgivningen gives iforhold til f.eks. bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner og sundhedsvæ-sen og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivnin-gen skal iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og fort-sætte indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig.Endvidere skal der tilbydes psykologbehandling til alle børn, som kommer på krisecentersammen med deres mor.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgivertil kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i for-hold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v.og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivnin-gen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtilkvinden og børnene er etableret i egen bolig.Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsa-ger moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandlingskal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets be-hov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psyko-logbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes underselve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.Uddrag af lov om social service

Det kan endvidere oplyses, at VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisa-tion) under Servicestyrelsen tilbyder gratis, landsdækkende specialrådgivning til bl.a.borgere, kommuner og institutioner, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.Som en del af forpligtelsen til at tilbyde specialrådgivning har VISO indgået kontrakt medDøgnkontakten i Københavns Kommune. Døgnkontaktens ekspertise er bl.a. afdækning ogbeskrivelse af problemer og ressourcer i relation til konkrete sager med kriseramte fami-lier med anden etnisk baggrund end dansk, hvor hovedproblemstillingen er generations-konflikter eller tvangsægteskab. Kommunerne kan hermed få bistand fra VISO i kompli-cerede sager omkring æresrelaterede konflikter.

I det følgende beskrives kommunernes forpligtelser og handlemuligheder over for børn ogunge efter reglerne i lov om social service. De foranstaltninger, der kan iværksættesefter serviceloven, finder også anvendelse i forhold til æresrelaterede konflikter, så-fremt betingelserne i serviceloven i øvrigt er opfyldt. Særlig vigtigt er det at fremhæveunderretningspligten for offentligt ansatte, kommunens mulighed for at iværksætte enundersøgelse af et barns forhold, muligheden for at iværksætte særlige foranstaltningersamt muligheden for anbringelse uden for hjemmet.TilsynsforpligtelsenKommunerne har efter servicelovens § 146 en forpligtelse til at føre tilsyn med de for-hold, hvorunder børn og unge under 18 år lever. Formålet med tilsynet er så tidligt sommuligt at få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte.UnderretningspligtenAlle personer, der udøver offentligt hverv eller offentlig tjeneste, har en skærpet under-retningspligt. Pligten til at underrette kommunen træder i kraft, hvis personer underudøvelse af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, atet barn eller ung under 18 år har brug for særlig støtte. Reglerne om den skærpede un-derretningspligt findes i servicelovens § 153 og er nærmere fastsat i bekendtgørelse nr.1336 af 30. november 2007.UndersøgelsespligtenSåfremt det må antages, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skalkommunen foretage en undersøgelse af barnets eller den unges og familiens forhold, jf.servicelovens § 50. Undersøgelsen skal afdække problemer og ressourcer og føre til enbegrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes foranstaltninger og i givet fald, hvaddisse skal være. Når det må anses for at være nødvendigt for at afgøre, om der er åben-bar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn-og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren beslutte at gen-

nemføre undersøgelsen ved at fjerne barnet fra hjemmet i op til 2 måneder med opholdpå et sygehus eller en institution, jf. servicelovens § 51.Særlige foranstaltningerKommunen skal træffe afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens § 52, når detmå anses at være af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særlige behov. Enforanstaltning kan bl.a. være en anbringelse uden for hjemmet, jf. nedenfor. En foran-staltning efter § 52 forudsætter som hovedregel samtykke fra forældremyndighedsinde-haveren. Der er dog en række vigtige undtagelser, idet kommunen efter § 56 kan træffeafgørelse om en række forebyggende foranstaltninger, selvom forældremyndighedsinde-haverne ikke ønsker det. Det drejer sig om konsulentbistand med hensyn til barnets ellerden unges forhold, udpegelse af en personlig rådgiver for barnet eller den unge eller ud-pegelse af en fast kontaktperson.Afgørelse om anbringelse uden for hjemmet – uden samtykke (tvangsfjernelse)Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet efterservicelovens § 58, stk. 1, uden samtykke fra forældrene og den unge over 15 år, hvorder er åbenbar risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorligskade. Dette kan eksempelvis være i tilfælde, hvor barnet ikke gives tilstrækkelig om-sorg fra forældremyndighedsindehaverens side, hvor barnet udsættes for vold eller andreovergreb, eller hvor barnet har sociale problemer, og hvor det ud fra de foreliggendeoplysninger må formodes, at forebyggende foranstaltninger i hjemmet ikke vil være til-strækkelige.Efter servicelovens § 58, stk. 3, har børne- og ungeudvalget en særlig adgang til at an-bringe unge over 15 år uden for hjemmet, selv om forældremyndighedsindehaveren pro-testerer, hvis den unge erklærer sig enig i anbringelsen. Betingelserne for at kunne an-vende denne bestemmelse er, at anbringelsen skal være af væsentlig betydning for denunges særlige behov, og at den unges problemer ikke vil kunne løses ved et fortsat op-hold i hjemmet. Kriterierne for at kunne anbringe efter § 58, stk. 3 er lempeligere endkriterierne efter § 58, stk. 1. I sager, hvor den unge er blevet anbragt efter § 58, stk. 3,

kan den unge dog opleve et stort pres fra familie og omgangskreds med henblik på at fåden unge til at skrifte holdning.Særligt om kommunernes indsats, hvis barnet eller den unge opholder sig i udlandetDen omstændighed, at et barn eller en ung, som bor i Danmark, er sendt på genopdra-gelsesrejse i udlandet og ikke opholder sig her i landet, er ikke til hinder for, at kommu-nen kan iværksætte støtte over for barnet eller den unge. Dette er afgjort af Ankestyrel-sen i en række principafgørelser. Den omstændighed, at barnet eller den unge ikke op-holder sig her i landet, kan dog betyde, at det kan være svært for kommunen at oplysesagen. Det kræver, at kommunen er i besiddelse af et tilstrækkeligt oplysningsgrundlagf.eks. i form af tidligere indhentede oplysninger, for at afgørelsen kan træffes.Såfremt kommunen finder, at der er grundlag for at træffe afgørelse om f.eks. anbrin-gelse af barnet eller den unge uden for hjemmet, vil kommunen derfor også have hjem-mel til at afholde udgifter til, at eventuelle foranstaltninger effektueres. Det betyderbl.a., at kommunen vil kunne afholde udgifter til barnets hjemrejse, hvis dette er nød-vendigt for at bringe barnet hjem til f.eks. en anbringelse. Kommunen har dog ikke myn-dighedsbeføjelser uden for landets grænser. Derfor kræves det i en sådan situation, atde ansvarlige for barnet i det pågældende land samarbejder om den danske kommunesindsats over for barnet eller den unge, herunder om barnets eller den unges hjemrejsetil Danmark.1

styrelse brede rammer med hensyn til, hvorledes den sociale indsats nærmere varetagespå kommunalt plan.Servicestyrelsen under Socialministeriet iværksatte ultimo december 2008 en undersø-gelse af kommunernes beredskab i forhold til vold for at få afdækket, om kommunerneer klædt på til at tackle henvendelser om vold i parforhold, herunder æresrelateret voldeller trussel herom.Servicestyrelsens undersøgelseUndersøgelsen bygger på to spørgeskemaer om henholdsvispartnervoldogæresrelateretvold,som er sendt til alle landets kommuner. Der er 86 kommuner, der har besvaretskemaet om partnervold og 88 kommuner, der har besvaret skemaet om æresrelateretvold. Spørgeskemaundersøgelsen fokuserer på fire forskellige områder af kommunernesarbejde med de to voldstyper.Registreringen af henvendelser vedrørende de to voldstyperDet særlige beredskab i forhold til disse voldsproblematikkerInformation til borgerne om de to typer voldSamarbejdspartnere i arbejdet med voldsproblematikkerneI forhold til henvendelser er det undersøgt, om kommunerne opgør henvendelser fra en-keltpersoner i forhold til problematikker om henholdsvis partnervold og æresrelateretvold. De fleste kommuner har ikke noget overblik over det samlede antal henvendelserfra enkeltpersoner til kommunen. Kommunerne har ikke pligt til at føre statistik overantal enkeltpersoner, der henvender sig, og dokumentationen for den enkelte henven-delse ligger derfor oftest kun i den enkelte sag og kan ikke opgøres umiddelbart, uden atalle sager gennemgås.I forhold til æresrelateret vold har 43 kommuner ikke haft henvendelser vedrørendeæresrelateret vold i det sidste år. 36 kommuner har haft henvendelser, men opgør ikkeantallet af enkeltsager. Det er således kun 5 kommuner, der registrerer det samlede an-tal henvendelser fra enkeltpersoner, og disse kommuner har i gennemsnit haft 5 henven-delser vedrørende æresrelateret vold inden for de sidste 12 måneder. Blandt de kommu-

Med hensyn til kommunernes særlige beredskab i forhold til henvendelser og sager ved-rørende problematikker om partnervold og æresrelateret vold er det undersøgt, hvordanberedskabet er organiseret, og om der er særligt uddannet personale til at tage sig afdisse sager. Med særligt menes der bl.a., om kommunen har en person, en enhed eller etteam, der tager sig af denne type vold. Desuden er det undersøgt, om der i kommunenfindes et midlertidigt botilbud (f.eks. et krisecenter) til personer, der er ramt af vold.Endelig er kommunerne blevet spurgt, om de har udformet en skriftlig politik på de tovoldsområder.I forhold til æresrelateret vold er billedet, at 14 kommuner angiver, at de har et særligtberedskab i forhold til henvendelser vedrørende personerunder18 år, og 16 kommunerhar et særligt beredskab til personerover18 år. Beredskabet vedrørende æresrelateretvold er døgnåbent i 8 kommuner for personerunder18 år og i 5 kommuner for personerover18 år. I 13 kommuner er der ansatte, der er særligt uddannet til at tage sig af hen-33

vendelser om æresrelateret vold. Desuden har 32 kommuner et opholdssted i kommunenog/eller en formaliseret aftale om brug af et sådant sted til personer, der har været ud-sat for æresrelateret vold. I 27 kommuner med et opholdssted og/eller en aftale ombrug af et sådant, er opholdsstedet kun åbent for kvinder, mens ingen kommuner benyt-ter opholdssteder kun for mænd. Der er 9 kommuner, der benytter opholdssteder, derbåde rummer kvinder og mænd. I forhold til at have udarbejdet en skriftlig politik forarbejdet med problematikker vedrørende æresrelateret vold er det kun tilfældet for 2kommuner.Kommuneundersøgelsen har også belyst kommunernes informationer til borgerne om be-redskabet. Der er 8 kommuner, der har et informationsmateriale om tilbud i forhold tilæresrelateret vold.Endelig er det undersøgt, hvem kommunernes samarbejdspartnere er på området. 36kommuner har svaret, at de har et formaliseret samarbejde med eksterne partnere i til-fælde af konkrete sager om ærerelateret vold. 30 af disse kommuner har et samarbejdemed et eller flere kvindekrisecentre, og 25 kommuner har et samarbejde med politiet.17 kommuner har et samarbejde med Landsforeningen af KvindeKrisecentre, LOKK. An-dre samarbejdspartnere er psykologer, praktiserende læger og hospitaler.Tallene viser, at alle kommuner har en eller anden form for beredskab, typisk baseret pået samarbejde med et eller flere krisecentre. Visse kommuner har udviklet et særligtberedskab til at imødekomme henvendelser om vold eller trussel om vold i nære relatio-ner ved at have døgnåbent, særligt uddannet personale, formuleret målrettet politik påområdet og indrettet organisationen, så den understøtter opgavevaretagelsen.5.25.2.1Særlige bostederRehabiliteringscentret for Etniske Kvinder i Danmark og botilbud forunge par.I nogle tilfælde er der behov for, at de unge kan få beskyttelse, hjælp og støtte et sik-kert sted. De unge kan være i så konfliktfyldte situationer, at de er truede og derfor i en

periode må opholde sig under særligt sikre forhold. De unge vil i sådanne tilspidsede si-tuationer ofte også have brug for særlig støtte, vejledning eller psykologbistand. Der erpå den baggrund etableret et særligt bosted for kvinder og et særligt bosted for unge parjf. nedenfor.Rehabiliteringscentret for Etniske Kvinder i Danmark (R.E.D.)Bostedet er et tilbud til unge kvinder mellem 18 – 30 år, der flygter fra tvangsægteska-ber og lignende undertrykkelse. Bostedet tilbyder en meget høj grad af sikkerhed og ar-bejder bl.a. på at få kvinderne tilbage til et almindeligt liv med udannelse, arbejde etc.Bostedet har eksisteret i ca. 6 år og har opnået særlig viden om tvangsægteskaber oglignende undertrykkelse og de behov, de unge kvinder har. Kvinderne kan bo på stedet iop til to år, og der er plads til 12 kvinder.

Emilie er 18 år og kommer fra en mindre provinsby i Danmark, hvor hun er født og op-vokset.Emilies forældre er meget strenge, og der kommunikeres ikke åbent og frit i hjem-met. Hun oplever vold, social kontrol og daglige irettesættelser. Emilie flygter frahjemmet, idet hun oplever, at hendes familie i stigende grad isolerer hende fra omgi-velserne. Hendes hverdag er præget af usikkerhed og begrænsninger, og forældrenevil ikke tage stilling til hendes fremtid.Da hun flygter fra hjemmet, er der ingen aktuel trussel om tvangsægteskab, men deter hendes opfattelse, at hun ikke selv får mulighed for at vælge sin kommende ægte-mand, når det bliver aktuelt. Det er Emilies studievejleder, der hjælper hende med atfinde frem til R.E.D.Da Emilie flygter, går hun i gymnasiet, og er i færd med at færdiggøre 3.g. Dette fort-sætter hun med, da hun kommer til at bo på R.E.D. Medarbejderne hjælper hendemed at finde et studenterkursus samt med de praktiske forhold omkring indskrivning.Under sit ophold oplever Emilie omsorg, venskab og frihed til at være den, hun er.Hun engagerer sig i livet på R.E.D., om end hun som person er lidt tilbageholdende.

Hun nyder samværet med både medarbejdere og beboere, og kan egentlig godt lideden struktur, som hverdagen på R.E.D. byder på.Mens hun bor på R.E.D., får hun hjælp fra centerets lærer og coach til at lave lektiersamt til at afklare sine ønsker for fremtiden. Der er nogle svære perioder, især i for-bindelse med eksamen.Her møder hun også god støtte hos medarbejderne og nyder i særdeleshed, at der al-tid er nogen at tale med, hvis hun pludselig bliver trist. Under opholdet har Emilieendvidere kontakt til LOKK, der laver flere mæglinger mellem hende og familien. Hunoplever, at det er rart at have muligheden for at sige fra overfor forældrene og glæ-der sig over, at hun gennem mæglingerne igen får kontakt til sin familie, der vælgerat acceptere hendes valg med hensyn til uddannelse.Emilie ønsker at læse videre på universitetet og flytter efter sit ophold på R.E.D. påkollegium.Hun bor på R.E.D. i 10 måneder.Kilde; ’Evaluering af Rehabiliteringscentret for Etniske Kvinder i Danmark’ Rapport 3. septem-ber 2008

Botilbud for parI nogle tilfælde flygter unge par fra tvangsægteskab og lignende undertrykkelse, og beg-ge har brug for beskyttelse og støtte. Tidligere har der kun været særlige botilbud tilunge kvinder, men der er i 2010 etableret et særligt bosted for unge par mellem 18 og30 år, der er i risiko for tvangsægteskab og lignende undertrykkelse. Tilbuddet åbnededen 1. maj 2010, og der er plads til fem par.Botilbuddet tilbyder udover beskyttelse til de unge bl.a. akut hjælp og rådgivning, her-under psykologbistand, efterfølgende støtte under opholdet samt støtte til at fortsæt-te/komme i uddannelse eller arbejde. Før de unge par sluses ud i samfundet igen, tilret-telægges der et efterværn, der sikrer, at de unge bliver i stand til at klare sig selv.

Den politimæssige håndtering af æresdrab og andre strafbare forhold, der har forbindel-se med kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber, er forankret i enstrategi, som Rigspolitiet udsendte i januar 2007. Formålet med Rigspolitiets strategi forpolitiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser er at fastlægge en overordnetramme for den samlede politimæssige håndtering af denne kriminalitetsform.I kølvandet på strategien er det bl.a. sikret, at der i alle landets politikredse er medar-bejdere, der er specialiseret i at håndtere sager med relation til kulturelt eller religiøstbetingede normer.I tilknytning til indsatsen i politikredsene afholder Rigspolitiets Nationale Efterforsk-ningscenter årligt et seminar om æresrelaterede forbrydelser. Formålet med seminareter at sikre et højt kompetenceniveau i politikredsene og fastholde samarbejdet mellemkredsene og Rigspolitiet på området.

Som et led i politiets strategi foregår der en systematisk politimæssig monitering af om-rådet. Dette indebærer bl.a., at politikredsene løbende indberetter samtlige foreliggen-de oplysninger, der kan være af betydning for bekæmpelsen af æresrelaterede forbry-delser, til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), hvor politikredsenes op-lysninger bearbejdes og suppleres med oplysninger fra andre kilder, herunder fra socialemyndigheder og organisationer, ligesom de analyseres.Formålet med den systematiske politimæssige monitering er, at politiet på baggrund afen omfattende og aktuel baggrundsviden proaktivt – det vil bl.a. sige uden at afventeanmeldelser – kan iværksætte og målrette efterforskninger, hvor der er risiko for, at der

Som led i beskyttelsen af personer, der er ofre eller er i risiko for at blive ofre for æres-relateret kriminalitet, kan politiet iværksætte sådanne foranstaltninger, som efter poli-tiets skøn anses for nødvendige eller hensigtsmæssige. Disse kan efter omstændigheder-ne bestå i, at politiet – eventuelt i samarbejde med den overordnede anklagemyndighedog Politiets Efterretningstjeneste – iværksætter beskyttelsesforanstaltninger i form aff.eks. patruljering og bevogtning.I helt ekstraordinære tilfælde, hvor de foranstaltninger, som kan iværksættes af politi-kredsene, ikke anses for tilstrækkelige, kan Politiets Efterretningstjeneste iværksættebeskyttelsesforanstaltninger inden for rammerne af det såkaldte vidnebeskyttelsespro-gram. Programmet har i sin nuværende form eksisteret siden 2001.I de mest alvorlige tilfælde kan der foretages et fuldstændigt identitetsskifte med nytnavn og adresse mv., og den pågældende kan eventuelt også hjælpes til et nyt liv i etandet land.For at et identitetsskifte skal kunne gennemføres, skal den pågældende medvirke tilprocessen og overholde en række konkret fastsatte betingelser. Den pågældende skalsåledes være indstillet på bl.a. at afbryde kontakten til familie, venner og øvrige om-gangskreds, ligesom det er nødvendigt at opgive arbejde eller uddannelse. Vidnebeskyt-telsesprogrammet kan ikke gennemføres, hvis den pågældende ikke fuldt ud er parat tilat overholde disse betingelser.Politiets Efterretningstjeneste har oplyst, at tjenesten har en række erfaringer med gen-nemførelse af vidnebeskyttelsesforanstaltninger, herunder identitetsskifte, i forbindelsemed æresrelateret kriminalitet. Som beskrevet har det dog store menneskelige omkost-ninger for den pågældende at skifte identitet som led i et vidnebeskyttelsesprogram, ognavnlig kan det være vanskeligt for unge mennesker at overskue konsekvenserne af en

Rammerne for Udenrigstjenestens arbejdeUdenrigstjenesten har bl.a. til opgave at hjælpe danske borgere i nød i udlandet, og endansk repræsentation vil inden for rammerne af opholdslandets love og bestemmelseryde hjælp og vejledning til danske statsborgere. I praksis yder den danske udenrigstjene-ste udenlandske statsborgere med fast bopæl i Danmark den samme bistand i udlandet,som ydes til danske statsborgere. Udenlandske børn på genopdragelsesrejse i oprindel-seslandet samt udenlandske voksne og børn, som tvangsgiftes eller efterlades i udlandet,vil derfor også få hjælp fra Udenrigstjenesten, såfremt de forud for deres ophold i ud-landet har haft fast ophold i Danmark.Den konkrete hjælpDet er selvfølgelig en forudsætning for at kunne hjælpe et barn, der er sendt på genop-dragelse, en person, som er blevet tvangsgift, eller et barn og/eller ægtefælle, som erblevet efterladt i udlandet, at den pågældende danske ambassade i oprindelseslandet fårkendskab til sagen. Denne information kan komme fra barnet/den voksne selv, fraslægtninge, venner eller fra andre offentlige myndigheder i Danmark, som måtte kendetil sagen. Det er vigtigt, at ambassadens involvering ønskes af den pågældende person,og en stor fordel, hvis det er muligt for ambassaden at være i kontakt med personen,også når det drejer sig om et barn. Ambassadens bistand vil i videst muligt omfang blive

planlagt i samarbejde med personen, og der foretages en konkret vurdering af løsnings-muligheder i hver enkelt sag.De forskellige løsningsmuligheder i en sag vil blive vurderet under hensyntagen til, atløsningen ikke må være i modstrid med lokal lovgivning. I mange lande vil forældrestvangsmæssige midlertidige anbringelse af et barn i oprindelseslandet f.eks. ikke nød-vendigvis blive anerkendt som lovstridigt. Tilsvarende er det i en række lande muligt forforældre eller andre pårørende at nedlægge forbud mod et barns udrejse af landet hoslokale myndigheder. Hvis familien eller de stedlige myndigheder modarbejder et barnsudrejse, kan det derfor være vanskeligt for ambassaderne at hjælpe barnet. Det sammegør sig gældende i forhold til efterladte børn og ægtefæller samt tvangsgiftede myndigepersoner. I mange lande kan f.eks. både forældre og ægtefæller også nedlægge forbudmod, at en ægtefælle/voksent barn udrejser fra landet.Omfanget af sagerUdenrigsministeriet følger løbende antallet af verserende æresrelaterede sager, hvorudenrigstjenesten er involveret. Antallet af sager varierer, ligesom omfanget af bistan-den kan variere fra sag til sag. Den 1. maj 2010 var der 12 aktive sager omfattende 19efterladte ægtefæller og børn samt 5 tvangsægteskaber. Sagerne fordelte sig geografiski Asien mv. samt Afrika og Mellemøsten.

Som udgangspunkt vil ambassadens bistand ofte bestå i:At søge at skaffe oplysninger om barnets/den voksnes opholdssted.At hjælpe personen eller andre danske myndigheder med at få adgang til advoka-ter eller andre rådgivningsinstitutioner, som kan vejlede om familie- og socialret-lige forhold i opholdslandet, herunder afklare retsgrundlaget for personens ufri-villige ophold/situation.At rette henvendelse til opholdslandets myndigheder for at drøfte muligheder ogrammer for personens tilbagerejse til Danmark.At forsøge at overtale forældre eller slægtninge til at medvirke til en fredeligløsning af sagen. I sager med børn vil hensynet til barnets tarv i den forbindelseveje meget tungt, herunder barnets fremtidige relationer til familien.At give praktisk bistand i forbindelse med hjemrejse f.eks. i forbindelse med ud-stedelse af rejsedokumenter og indkøb af billetter (på baggrund af tilsagn om be-taling).At etablere kontakt til modtagende offentlige myndigheder i Danmark.

Ambassaderne og Udenrigsministeriet kan hjælpe barnet/den voksne med at formidlekontakt til forældre, slægtninge, venner eller andre danske myndigheder med henblik påat skaffe finansiering til f.eks. advokatbistand, forplejning og hjemrejse. Udenrigstjene-sten har ikke bevillingsmæssigt muligheder for selv at afholde sådanne udgifter.I forhold til genopdragelsessager omfatter ambassaderne og Udenrigsministeriets an-svarsområde den periode, barnet befinder sig i udlandet. Udenrigsministeriet og de dan-ske ambassader kan dog både før og under et genopdragelsesophold bistå andre danskemyndigheder med at fremskaffe oplysninger i udlandet til belysning af en konkret sag,hvis det ønskes. Ligeledes kan man i disse perioder rådgive et barn, pårørende, vennereller andre danske myndigheder, der har mistanke om en forestående genopdragelsesrej-se, om de muligheder de danske ambassader har for at hjælpe det pågældende barn ioprindelseslandet.Information om Udenrigsministeriets arbejde på områdetUdenrigsministeriets hjemmeside giver oplysninger om den bistand, som Udenrigsmini-steriet og ambassaderne kan yde. Borgere vejledes også telefonisk, og Udenrigsministe-riet deltager regelmæssigt i netværksgrupper sammen med andre berørte myndighederog institutioner.

Når man har været i en social krise som f.eks. et tvangsægteskab eller lignende under-trykkelse vil man ofte have behov for en form for opfølgning, når den akutte krise erovre, og man skal vende tilbage til en almindelig tilværelse igen. Kommunernes mulighe-der for at yde støtte i sådanne tilfælde er reguleret i serviceloven, idet servicelovens §81 også vil gælde her. Der findes herudover en række konkrete opfølgnings- og efter-forsorgstilbud, som gennemgås nedenfor. En række af tilbuddene har kort været nævnttidligere i forbindelse med gennemgangen af de særlige bosteder.For kvinder, der har været på kvindekrisecenter, dækkes udgifter til efterforsorg i hen-hold til serviceloven i op til et år efter udflytningen fra krisecentret. Efterforsorgen kanomfatte hjælp til at komme i gang med uddannelse, arbejde, kontaktperson mv. Der erdesuden på nogle kvindekrisecentre etableret særlige efterværnsprojekter for kvinder-ne, når de fraflytter krisecentret, herunder til kvinder, der har været på krisecentretpga. æresrelaterede konflikter.Der findes herudover en række særlige opfølgningstilbud for unge, der har været udsatfor tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse. Det drejer sig dels om tilbud på bo-stedet R.E.D. både for kvinder og for unge par. Unge, der fraflytter R.E.D., tilbydes så-ledes et opfølgningstilbud, hvor de unge kan få hjælp og støtte til at komme i gang meden tilværelse uden for R.E.D. R.E.D. har desuden etableret en udslusningslejlighed medplads til 4 kvinder.For unge, der ikke har været på krisecenter eller særligt bosted, kan LOKK tilbyde psyko-logsamtaler og længerevarende forløb med anden støtte til de unge. Det kan handle omvejledning og rådgivning om bl.a. bolig, økonomi, sikkerhed, job og uddannelse ellerstøtte til opbygning af netværk.Et nyere tiltag er et mentorprojekt, hvor unge kvinder, der har været udsat for tvangs-ægteskaber eller lignende undertrykkelse, kan få to mentorer. Erfaringerne er, at kvin-derne ofte er meget skrøbelige, og mange har ikke været vant til at klare sig selv og harderfor brug for støtte til at klare almindelige ting i en dagligdag, som at købe ind, gå i

Der er efterhånden oparbejdet en viden og en erfaring med området, som det er væsent-lig at få forankret. Området har imidlertid kun i begrænset omfang været genstand forforskning og evalueringer. SFI har i 2006 lavet en komparativ undersøgelse af indsatsen iseks lande, og bl.a. i Norge er der udgivet en række forskningsrapporter og bøger omemnet.I Danmark er der løbende blevet formidlet viden på området i form af bl.a. konferencer,undervisning, temadage og adgang til værktøjskasse på internettet. Endvidere har enrække personer, der har praktisk erfaring med og viden om emnet, skrevet bøger omområdet.Der henvises desuden til afsnittet om VISO, afsnittet om Servicestyrelsens undersøgelseaf kommunernes beredskab samt bilaget om Etnisk Konsulentteam.For i videre omfang at styrke viden om indsatsens effekter og resultater har Integrati-onsministeriet i 2010 iværksat en kvantitativ undersøgelse af, i hvilken grad nydanskeunge oplever social kontrol i deres familier. Undersøgelsen skal bl.a. skabe viden om, ihvilken grad nydanske unge oplever, at deres familier kontrollerer deres valg af fritidsin-teresser, venner, partner eller ægtefælle. Der vil både være fokus på omfanget af densociale kontrol, arten af den sociale kontrol samt på, hvem der udøver den sociale kon-trol. Det kan f.eks. være kontrol med, om den unge må have en kæreste, den unges valgaf partner eller ægtefælle, om den unge må have venner af det modsatte køn, ligesomfamilien kan opstille restriktioner for den unge i skolen eller fritidslivet. Undersøgelsenvil omfatte ca. 4.000 unge mellem 15 og 20 år.Integrationsministeriet gennemfører endvidere en evaluering af LOKK‟s hidtidige aktivi-teter. Evalueringen vil danne udgangspunkt for eventuelle tilpasninger af LOKK‟s fremti-dige indsats. Endvidere vil evalueringen kunne danne udgangspunkt for udformning af

andre fremtidige projekter på området. Evalueringen vil således give viden om, hvad dervirker, og hvad der ikke virker. Evalueringen gennemføres i 2011.Sideløbende hermed vil der på baggrund af LOKK‟s erfaringer blive udarbejdet håndbøgermv. om arbejdet med tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse, som vil henvendesig til kommunale sagsbehandlere og andre fagfolk. Der henvises endvidere til de to fag-bøger omtalt i afsnit 4.2.Desuden vil Integrationsministeriet sammen med Ligestillingsafdelingen som et led i Re-geringens nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer fra juni 2010iværksætte en kortlægning af erfaringerne med efterværn og mægling. Kortlægningenvil omfatte både kvinder og mænd med dansk og nydansk baggrund, ligesom kortlægnin-gen vil omfatte både partnervold og tvangsægteskab og lignende undertrykkelse. Kort-lægningen skal være med til at kvalificere den fremtidige indsats i arbejdet med efter-værn og mægling.Endelig er Integrationsministeriet i færd med at udbygge ministeriets hjemmeside ogdermed samle al viden, initiativer, lovgivning osv. på området. Det bliver således muligtfor både fagfolk og de unge nemt og hurtigt at få et overblik over, hvor de kan få hjælp,hvordan sager skal håndteres, hvor de kan læse mere osv.7.2Internationalt samarbejde

En lang række lande beskæftiger sig ligesom Danmark med tvangsægteskaber og lignen-de undertrykkelse, og der sker en løbende erfaringsudveksling mellem Danmark og disselande. Det drejer sig bl.a. om de øvrige skandinaviske lande, Nederlandene og England. Inogle af disse lande er der f.eks. iværksat projekter, som Integrationsministeriet følgermed henblik på at vurdere, om tilsvarende projekter med fordel vil kunne iværksættesher hjemme. På samme måde følger de andre lande indsatserne i Danmark. Nederlande-ne har således været på studiebesøg i Danmark, og landene har bl.a. ladet sig inspirereaf hinanden i udviklingen af korps af unge mænd, som via dialog forsøger at holdningsbe-arbejde. Sådanne korps findes nu både i Sverige, Nederlandene, Danmark, England ogTyskland. Ved oprettelsen af det danske korps har Integrationsministeriet været på stu-

diebesøg i Sverige og haft kontakt til Nederlandene. Der afholdes endvidere løbende kon-ferencer om området i bl.a. skandinavisk regi.Endvidere er der et internationalt samarbejde på området i regi af Udenrigsministerietog i politiet.Derudover behandles tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse og indsatsen imodtvangsægteskaber og lignende undertrykkelse i en række internationale fora både i regiaf FN og EU. Danmark deltager i disse fora og rapporterer løbende hertil. Ifølge de sene-ste opgørelser foretaget af FN bliver omkring 5.000 kvinder på verdensplan hvert år ud-sat for æresdrab.

R.E.D.6,5 mio. kr. i 2009.6 mio. kr. i hvert af årene 2010 – 2012Botilbud til unge par17 mio. kr. i perioden 2010 – 2014LOKK2,5 mio. kr. i 20093 mio. kr. i hvert af årene 2010 – 2011Udvidelse af LOKK‟s tilbud 11 mio. kr. i perioden 2010 - 2014Puljer2 mio. kr. til ansøgningspulje vedr. æresrelaterede konflikter i hvert af årene 2009 –2011.1,3 mio. kr. til ansøgningspulje vedr. seksuelle tabu og psykosocialt arbejde med pigerudsat for æresrelaterede konflikter i 2010.Holdningsbearbejdende korps af unge mænd2,7 mio. kr. i perioden september 2009 - september 2012Undersøgelse af social kontrol0,8 mio. kr.

Ny holdningsbearbejdende indsats (kampagne)1,2 mio. kr.Kortlægning af effekten af efterværn og mægling (sammen med Ligestillingsafdelin-gen)1 mio. kr.Informationsmateriale til frontmedarbejdere0,2 mio. kr.Etablering af netværk og støttegrupper for børn0,4 mio. krInformationskampagne om familiesammenførte kvinders rettigheder0,2 mio. kr.Børnerådets hjemmeside om genopdragelsesrejser0,1 mio. kr.Film i samarbejde med SalamDK og Brug for alle unge.0,1 mio. kr.

Albertslund KommuneAlbertslund Kommune er en af de kommuner i Danmark, som nævner tvangsægteskaber ikommunes integrationspolitik. I politikken beskrives det, hvilke forventninger der er tilkommunens ansatte i forhold til denne problematik. Der er derfor etableret et ”konsul-tativt team for ikke ønskede ægteskaber”, som arbejder med beredskab til håndtering afsager vedrørende ikke ønskede ægteskaber, specifikke metoder i arbejdet med sagervedrørende ikke ønskede ægteskaber samt uddannelse af faggrupper, der beskæftiger sigmed ikke ønskede ægteskaber.Kommunens beredskab i forhold til henvendelser om ikke ønskede ægteskaber retter sigbåde til personer under 18 år samt personer over 18 år. Hverken for personer under 18 åreller personer over 18 år er der dog tale om et døgnberedskab ud over kommunens al-mindelige døgnberedskab. ”Det konsultative team” varetager rådgivningen og uddannel-se af andre personalegrupper i kommunen, som kommer i berøring med borgere ramt afæresrelaterede konflikter.”Det konsultative team” tilbyder bl.a. råd og vejledning til medarbejdere i AlbertslundKommune vedrørende:unge, der er under pres for at indgå i et ægteskabunge, der er blevet gift mod deres viljeunge, der har brudt med deres familietrusler og sikkerhedsspørgsmålfremgangsmåde i akutte situationeretablering af mæglinghjælp til videre sagsbehandlingTeamet har et velfungerende netværk og samarbejdsrelationer med specialister indenfor området, f.eks. LOKK, som de kontakter, når der er behov for en særlig indsats.

Der er ikke bevilget særlige midler til driften af det konsultative team, og medlemmerneudfører opgaven som led i deres almindelige arbejdsopgaver i de respektive kommunaleforvaltninger.Teamet holder et årligt møde for en bredere gruppe af medarbejdere for at fremlæggeerfaringer og holde fokus på problemstillingen. Der lægges bl.a. vægt på samarbejdemed politiet samt klubber og ungdomsskoler, som har kontakt til lidt ældre unge, som ersærligt relevante i denne forbindelse.Københavns KommuneKøbenhavns Kommunes indsats mod æresrelaterede konflikter ligger primært hos ”EtniskKonsulent Team”, som er etableret på Døgnvagten og hører under socialforvaltningen.Etnisk Konsulent Team er et gratis tilbud, der yder tværfaglig konsulentbistand til med-arbejdere på københavnske socialcentre og døgninstitutioner. Teamet kan indgå i drøf-telse af mulige løsningsforslag i sager om svære generationskonflikter, herunder truslerom tvangsægteskab, æresrelaterede forbrydelser, social kontrol, frihedsberøvelse m.m.Der er som nævnt også ansatte i andre kommuner, der kan få gratis rådgivning og under-visning fra Etnisk Konsulent Team via VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivnings-organisation).Konsulenter fra Etnisk Konsulent Team kan også benyttes som mæglere mellem en ung ogfamilien. Kontakten mellem teamets konsulenter og unge eller deres familier sker hoved-sageligt på baggrund af henvendelser fra fagpersonale og yderst sjældent via direktekontakt fra de unge eller deres pårørende. Når situationens alvor ikke tillader mæglingmed tilstedeværelse af alle de involverede parter, bliver der i nogle tilfælde udført di-plomatimægling, hvor Etnisk Konsulent Team fungerer som budbringere mellem den ungeog familien uden, at de kommer i direkte kontakt med hinanden. I de tilfælde, hvor deranvendes diplomatimægling, bor den unge som regel ikke hos familien og opholder sig etsikkert sted.Etnisk Konsulent Team stiller sig ligeledes til rådighed, hvis der ønskes en mere genereldialog i form af undervisning til temamøder, emnedebatter m.m. Endvidere udarbejder51

SverigeHandlingsplan 2007Den svenske regering fremlagde i november 2007 en handlingsplan for at bekæmpemænds vold mod kvinder, æresrelateret vold og undertrykkelse.2I forhold til æresrela-teret vold og undertrykkelse blev der med handlingsplanen bl.a. iværksat følgende initia-tiver:------uddannelse af skoleledere,der blev igangsat en kortlægning af omfanget af arrangerede ægteskaber,tilskud til forskning,tilskud til lokale initiativer for at forebygge æresrelaterede konflikter og støttetil krisecentre,styrkelse af politiets arbejde samtundersøgelse af lærernes kendskab til problemstillingen.

Der skelnes i rapporten mellem arrangerede ægteskaber mod den unges vilje og tvangs-ægteskaber, hvor forekomsten af tvang har været af en sådan karakter, at det udgør enstrafbar handling.De svenske myndigheder, som håndterer ægteskabsspørgsmål, spørger normalt ikke omægteskab er frivilligt, og der er heller ikke en central dokumentation af sager, hvor derhar været mistanke om tvangsægteskab. Der er således ikke konkrete data for omfangetaf arrangerede ægteskaber, men det skønnes ud fra en spørgeskemaundersøgelse, at derer godt 70.000 unge i Sverige, der har et begrænset valg i forhold til ægteskab og valg afpartner. Det estimeres, at 8.500 af disse er bekymrede for ikke selv at kunne vælgepartner. Der er flere piger end drenge, som har et begrænset valg. Familiens sociale ognationale baggrund spiller en stor rolle.I forhold til indsatsen konkluderes det bl.a.:----------at mange myndigheder savner redskaber til at identificere og beskytte de unge,som risikerer et arrangeret ægteskab mod deres vilje,at myndighederne mangler lovgrundlag for at kunne handle ud fra de unges be-hov,at der savnes viden om problemstillingen og retningslinjer for arbejdet,at myndighederne ikke aktivt informerer om lovgivningen og de rettigheder,som de unge har,at der mangler retningslinjer for indsatsen for unge, der begrænses i retten tilskole og undervisning,at skolerne ikke følger retningslinjerne om håndhævelse af skolepligt,at indsatsen fra sociale myndigheder kommer for sent, og at der ofte ikke følgesop på de tidlige advarselssignaler,at de sociale myndigheder ofte først griber ind, når der er sket noget alvorligt,ogat der mangler en indsats for søskende i de familier, hvor man har kendskab tilproblemer med æresrelaterede konflikter.Der fremlægges i den svenske rapport bl.a. følgende forslag:

atmuligheden for dispensation til ægteskab, hvor en af parterne er under 18 årbør afskaffes,atindgåelse af ægteskab via fuldmagt (hvor parret ikke har mødt hinanden) ik-ke bør anerkendes,attvangsægteskab og barneægteskab bør kriminaliseres,atder bør udarbejdes en national handlingsplan,attvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber mod den unges vilje bør syn-liggøres i loven om unge omsorg (Lag om vård av unga,1990:52),atstøtten og rådgivningen til de unge, som risikerer et arrangeret ægteskabmod deres egen vilje, bør styrkes - herunder muligheder for at søge rådgivningog hjælp via en landsdækkende internet-service.

Handlingsplan 2010I sommeren 2010 lancerede den svenske regering en ny handlingsplan ”Handlingsplan föratt förebygga och förhindra att unga bliver gifta mot sin vilja”. Handlingsplanen er enopfølgning på handlingsplanen fra 2007, og en række af handlingsplanens tiltag bygger påden viden og de anbefalinger, der er fremkommet i Ungdomsstyrelsens rapport ”Gift motsin vilja” fra 2009. Handlingsplanens implementering er berammet til 10 mio. s.kr.Handlingsplanens indeholder bl.a. følgende initiativer inden for fire områder:1. Styrket forebyggende arbejde:Forbedret information på regeringens hjemmeside, herunder information om lovgivningvedrørende ægteskab.Landsdækkende information om børn og unges rettigheder ved projektet ”Dina rättighe-ter – ett projekt om barns och ungas rättigheter”.Information til relevante målgrupper bl.a. unge, forældre samt personer som arbejderfor myndigheder og i kommuner, herunder i skoler, de sociale myndigheder og politiet.Materialets budskab skal være, at ægteskab mod de unges vilje ikke er foreneligt medsvensk lov. Endvidere skal materialet indeholde information om de myndigheder, sombørn og unge kan søge hjælp hos.55

Uddannelse rettet mod ansatte i myndigheder og kommuner med særlig fokus på meto-der til forebyggende arbejde samt metodeudvikling til at nå ud til både ofre og lovover-træderne.Vejledning til sundhedspersonale om støtte til piger og kvinder som lider på grund afæresproblematikken, særligt i forbindelse med unge pigers ønske om rekonstruktion afmødommen.Samfundsfag for nytilkomne indvandrere, herunder om grundlæggende værdier som de-mokrati og ligeværd, rettigheder og pligter.2. Forbedret støtte og beskyttelse:Vejledning om støtte til og rehabilitering af unge, der er anbragt i beskyttet bolig, fami-liehjem eller anden institution, som følge af at de risikerer eller er indgået i et tvangs-ægteskab.Kvalitetsudvikling af social- og sundhedsvæsnets arbejde med ofre for æresrelateret voldog undertrykkelse samt børn og unge, som bliver gift mod deres vilje, herunder en analy-se af hvilke behov der er for vejledning, evaluering, opfølgning mv.3. Forbedret samarbejde mellem myndigheder:Oprettelse af myndighedsnetværk til koordination af indsatser og information.4. Øget viden:Undersøgelse af viden om tvangsægteskab og børneægteskab. Med udgangspunkt i resul-taterne udarbejdes nye forslag til foranstaltninger. Undersøgelsen skal ligeledes skabe etoverblik over relevant lovgivning på området, herunder strafferetlig, civilretlig og inter-national privatretlig lovgivning.Kortlægning og analyse af arbejdet med udsatte børn i børnehaveklasse, skole og pas-ningsordninger. Kortlægningen sker i samarbejde med de sociale myndigheder, politietog social- og sundhedsvæsnet.

Kortlægning af forskellige aktører inden for kommunale og selvstændige virksomhedersamt inden for trossamfund og frivillige organisationer, som arbejder med unge medhenblik på at forebygge og forhindre tvangsægteskaber. Ud fra kortlægningen gives for-slag til metodeudvikling, og til hvorledes et langsigtet forebyggende arbejde kan byggesop i Sverige.Der skal føres statistik over antallet af fuldmagtsægteskaber og ægteskaber blandt min-dreårige som lægges til grund for bevilling af opholdstilladelse eller afslag på opholdstil-ladelse i perioden 1. september 2010 – 31. december 2010. Baggrundsfaktorer som køn,alder og land skal angives. Endvidere skal der udfærdiges en vurdering af myndigheder-nes rutiner og retningslinjer i sådanne sager.Forekomsten af traditionelle og vielseslignende ceremonier, som ikke er vielser i retsligforstand, undersøges.Indsatsen fra det svenske SkolverketDet svenske ”Skolverket” har ansvaret for den statslige styring af det offentlige skolevæ-sen for børn og unge og for voksenuddannelse.Det fremgår eksplicit af opgavebeskrivelsen for Skolverket, at styrelsen skal sikre oplys-ning til skoleledere mv. i grund- og ungdomsskolen om problematikken om æresrelatere-de konflikter og vold. Skolverket arrangerer således konferencer og udgiver en rækkepublikationer rettet mod skoleledere, lærere og sundhedspersonale på skolerne.Vejledningen til skoleledere – ”Om din skolas ansvar och möjligheter i frågor om heder,familj, kön och makt.”4beskriver således f.eks., hvordan skolelederne kan støtte arbej-det ved at formulere en fælles politik for skolen for, hvordan man håndterer problemstil-

lingen, etablerer et fagligt netværk, der kan konsulteres, og sikrer samarbejdet med desociale myndigheder. Der peges på tre niveauer som kan indgå i arbejdet:---Retten til viden. Skolen skal sikre alles ret til undervisning i spørgsmål såsomseksualitet, samliv og ligestilling.Tidlig kontakt med forældrene.Indsatsen for de særligt udsatte elever - herunder være opmærksom på de sig-naler der kan komme fra de unge.NorgeDen norske regering fremlagde i efteråret 2007 en 4-årig handlingsplan mod tvangs-ægteskaber.5Handlingsplanen indeholder 40 tiltag om forebyggelse og beskyttelse for-delt på 6 hovedmål:------Lovgivning mod tvangsægteskaber skal håndhæves effektivt.Tvangsægteskaber skal forebygges.Kompetence og samarbejde skal styrkes.Hjælpetiltagene skal være gode og tilgængelige.Den internationale indsats og samarbejdet skal styrkes.Viden og forskning skal styrkes.

Fra juni 2008 er der ansat 30 minoritetsrådgivere på udvalgte videregående skoler og 6integrationsrådgivere ved norske repræsentationer.Skolerådgiverneskal bidrage til, at flere minoritetselever fuldfører og består en videre-gående uddannelse, og samtidig skal de arbejde med at forebygge tvangsægteskaber,bl.a. gennem samarbejde med forældrene og etablering af kontakter og samarbejde medandre offentlige myndigheder og frivillige organisationer.De6 integrationsrådgivere(”integreringsattachéstillinger”) bistår borgere, der søgerhjælp, og rådgiverne er udstationeret på de repræsentationer, hvor der aktuelt er størstbehov for indsatsen. Rådgiverne er i dag fysisk placeret på repræsentationerne i Sri Lan-ka, Marokko, Tyrkiet, Pakistan, Jordan, Kenya og Nairobi, men dækker et bredere geo-grafisk område.Der er desuden oprettet et tværfagligt kompetenceteam mod tvangsægteskab, hvor fag-personer fra Udlændingedirektoratet (UDI), Politidirektoratet (POD), Barne-, ungdoms-og familiedirektoratet (Bufdir) og Integrerings- og mangfoldsdirektoratet (IMDi) arbejdersammen om bistand til de fagpersoner, der har de konkrete sager.Handlingsplanen indeholder også en ordning, hvor frivillige organisationer kan få støttetil frivilligt arbejde med at bearbejde holdninger, som bidrager til ligestilling og lige-værd – og dermed forebygge tvangsægteskaber.Der er under Børne- og Ligestillingsdepartementet oprettet en særlig hjemmeside hen-vendt til unge og medarbejdere, som ønsker hjælp, råd eller viden om tvangsægteskab,sewww.tvangsekteskap.noBlandt de øvrige initiativer i forhold til håndhævning af lovgrundlaget mod tvangsægte-skaber er bl.a. en opkvalificering af politiet og en ny håndbog for politiets arbejde.I forhold til forebyggelse satses bl.a. på bedre rutiner for opfølgning på elevers fraværefter skoleferien, informationsmateriale til de unge, efteruddannelse for skoleledere ogoprettelse af pige- og drengeklubber.

Herudover bliver trossamfundene opfordret til at informere medlemmer om, at allemennesker har ret til selv at bestemme over eget liv, herunder selv at tage stilling tilvalg af ægtefælle. I tilknytning hertil vil myndighederne præcisere over for trossamfun-dene, at den norske lovgivning skal følges.Endelig bliver der med handlingsplanen oprettet flere botilbud til unge under og over 18år. Forskellige dele af handlingsplanen er løbende blevet evalueret.EnglandI England blev der i 2007 vedtaget en lov om myndighedernes ansvar i forhold til beskyt-telse af ofrene for tvangsægteskaber – den såkaldte ”Forced Marriage Civil ProtectionAct 2007”, sehttp://www.opsi.gov.uk/acts/acts2007/ukpga_20070020_en_1Loven giver bl.a. domstolene mulighed for at anvende en række tiltag for at beskytteindividet mod at blive presset ind i et ægteskab og for at beskytte individer, som er ble-vet presset ind i et ægteskab. Domstolene kan bl.a. anvende præventive anholdelser oginddragelse af pas.Loven er blevet evalueret efter at have fungeret i ca. et år, og evalueringen viser bl.a.:-----At domstolene i perioden fra november 2008 til oktober 2009 har anvendt loveni 86 sager. Ud fra disse sager er følgende konklusioner truffet:Loven bliver aktivt brugt.Politiet er den aktør, som i størst udstrækning anvender loven.Processen vedrørende brugen af loven er enkel. Domstole og deres medarbejde-re er bekendt med processen.Brug af loven varierer meget geografisk. Der er en mistanke om, at man i nogleområder ikke tør henvende sig til domstolen, og at man ikke bruger lovgivningeni visse områder for ikke at støde bestemte etniske grupper.-Der er fortsat brug for udvikling af opmærksomhed omkring emnet især i kom-munerne, og der er brug for træning og en bedre sammenhæng i indsatsen.

På foranledning af House of Common offentliggjorde “Home Affairs Committees” den 13.juni 2008 rapporten “Domestic Violence, Forced Marriage and “Honour”-based vi-olence.” Den britiske regeringens svar på rapporten indeholdt følgende punkter vedrø-rende æresrelaterede konflikter:I 2009 skal en arbejdsgruppe afdække registreringen af æresrelateret vold med henblikpå en kortlægning af omfanget af problematikken.Regeringen udarbejder en landsdækkende oplysningskampagne / kommunikationspakkevedrørende æresrelateret vold.Regeringen arbejder aktivt med skolernes rolle i forhold til æresrelateret vold, blandtandet ved at gøre dem opmærksom på deres rolle og ansvar i forhold til forebyggelse.Regeringen sikrer udarbejdelse af materialer til brug i skolen med henblik på at udbredekendskabet blandt eleverne til æresrelateret vold og de tilbud om hjælp, der findes.Materialerne er sendt ud skolerne. Materialerne kan findes her:http://www.dcsf.gov.uk/everychildmatters/safeguardingandsocialcare/safeguardingchildren/forcedmarriage/forcedmarriage/Regeringen sikrer formulering af standarddefinitioner til brug for indsamling af data ved-rørende æresrelateret vold med henblik på en kortlægning af omfanget af æresrelateretvold på en bedre og mere nøjagtig måde. Endvidere er det regeringens målsætning atopnå en bedre og mere ensartet identifikation af problemerne og dermed af tilbuddeneom hjælp.

Regeringen arbejder på at få etableret flere pladser på krisecentre til kvinder, hvilketder pt. er mangel på i England. Endvidere vil den britiske regering oprette pladser tilmænd, der flygter fra tvangsægteskaber, og for kvinder oprettes akutpladser, og detundersøges, om der er et tilsvarende behov for sådanne pladser til mænd. Endelig er denbritiske regering opmærksom på muligheden for midlertidigt at indkvartere ofre fortvangsægteskaber og æresrelateret vold hos personer, som tidligere har været udsat foræresrelaretet vold.Der findes forskellige hjælpetilbud til ofre for tvangsægteskaber og lignende undertryk-kelse i England. De tre vigtigste erDen nationale ’Forced Marriage Unit’:http://www.fco.gov.uk/resources/en/pdf/3849543/forced-marriage-guidelines09.pdfDepartment for children, schools and families:http://www.dcsf.gov.uk/everychildmatters/resources-and-practice/IG00331/Karma Nirvana (forhenværende ofre som hjælper nuværende ofre):http://www.karmanirvana.org.uk/NederlandeneI Nederlandene har man vedtaget et tværministerielt regeringsprogram, der gælder forperioden 2006-2010. Programmet skal opnå følgende mål:-------Ofre og risikogrupper er mere modstandsdygtige i forhold til æresrelateret voldSocialarbejdere er i stand til at identificere æresrelateret voldSocialarbejdere er i stand til at identificere ofre for æresrelateret voldSocialarbejdere arbejder sammen på tværsInstitutioner arbejder sammen med „det etniske samfund‟Tilbud om beskyttelse er tilstrækkelig for (potentielle) ofre for æresrelateretvoldPolitiet er i stand til at afsløre udøvere af æresrelateret vold og retsforfølgedem

Der er lavet en køreplan for perioden, og i denne gennemføres initiativer for at opnåovenstående mål. Den 2. juli 2009 udkom den femte statusrapport for programmet.Det konkluderes i rapporten, at ofre for æresrelateret vold i stigende grad kommer ikontakt med myndighederne. Fra alle regioner i Nederlandene kommer der henvendelserfra politi og andre partnere til ‟Landelijk Expertisecentrum Eergerelateerd Geweld”(LEC) (Videncenter om æresrelateret vold), som i 2005 blev dannet ud fra en særlig en-hed ved Politiet i Haag, som havde særlig fokus på kriminalitet i særlige etniske grupperog samlede på viden og erfaringer herom.Endvidere fortsætter kompetenceudvikling for de professionelle. Der er afsluttet et pro-gram, som både har beskrevet sager og lavet en vejledning til, hvordan sagerne skaltackles i skolerne.Etniske foreninger og flygtningeorganisationer arbejder i deres egne grupper med hold-nings- og adfærdsændring samt på at forbedre samarbejdet med de lokale myndighederpå området.Forskning og rapporterDer arbejdes på en kortlægning af karakteren af æresrelateret vold bl.a. ved forskningpå området samt indsamling af data fra de forskellige aktører på området.National forebyggelseDer arbejdes målrettet med holdningsbearbejdelse, modstandsdygtighed og livsfærdig-heder i forhold til potentielle risikogrupper for æresrelateret vold og undertrykkelse. Idisse programmer arbejdes tæt sammen med flygtningeorganisationer og forskellige et-niske minoritetsforeninger.

Endvidere har Nederlandene siden april 2008 oprettet et rollemodelkorps inspireret afdet svenske ‟Sharaf hjälte‟ (Æres helte), som hedder ‟Shields‟:http://www.watiseer.nl/.I den forbindelse har kendte hollændere med anden etnisk baggrund deltaget i en kam-pagne og udtalt sig offentligt om begrebet ære. Kampagnen ønsker en holdningsbearbej-delse og at sætte emnet på dagsordenen.Lokal forebyggelseUd fra opfattelsen af at der er for stor afstand mellem hjælpeinstitutionerne og deresmålgrupper, når det handler om æresrelateret vold, arbejdes pt. forsøgsvis med følgen-de kommuner: Arnhem, Eindhoven, Deventer, Enschede, Hengelo, Haag og Delft. Formå-let er et mere intenst samarbejde mellem de forskellige etniske organisationer og detsociale system.UndervisningsprogrammerDer arbejdes på, at skoler får en politik vedrørende æresrelateret vold. I den forbindelseer der udarbejdet materialer, som kan hjælpe skolerne med at lave deres egen strategi.Der afholdes konferencer og workshops til opkvalificering af personale, som er i kontaktmed potentielle ofre for æreskriminalitet.‟Stichting Verdwaald gezichten‟ (Foreningen Fortabte ansigter) opdaterer deres succes-fulde metode ‟Zwarte tulp‟ (sorte tulipan), som er et undervisningsprogram, hvor ære ogrelaterede emner behandles i klasseværelset. Formålet med metoden er at aftabuisereemnet og at få unge til at reflektere og blive mere modstandsdygtige i forhold til famili-ernes krav.Lovgivningen forpligter nu ansatte på skoler og institutioner til at have en aktiv politik iforhold til at indberette sager med mistanke om eller faktuelle æresrelaterede konflik-ter.

Beskyttelses- og døgninstitutionstilbudDer er siden 1. juli 2008 oprettet 40 pladser i de fire største byer i Nederlandene formænd, som udsættes for æresrelateret vold.Siden 2007 har der været to pilotinstitutioner for piger, som udsættes for æresrelateretvold. Institutionerne har ind til videre tilbudt plads til 125 piger i alderen mellem 14 og24 år. Tilbuddene er landsdækkende.Opkvalificering af krisecentre for kvinder har været et andet fokusområde, som har tilformål at opkvalificere den faglige indsats i forhold til æresrelateret vold. Indsatsen be-står i en udviklingsgruppe af praktikere, som sammen med forskere på området udarbej-der retningslinjer for måden at gribe sagerne an på. Retningslinjerne er blevet testet ifire regioner og lægges ud på internettet - tilgængeligt for alle som vil bruge dem.Der er iværksat en informationskampagne for kvindekrisecentre, som har til formål atmedarbejderne hurtigere kan genkende æresrelateret vold. Kampagnen indebærerblandt andet et ‟registreringsmodul‟ (retningslinjer for registrering) og hjælp til at fore-tage en trusselsvurdering.Politi – og retlig indsats”Landelijk Expertise Centrum” (LEC) støtter politiet både operationelt og rådgivende ikonkrete sager, og politikredsene følger som hovedregel LECs faste procedure.På politiskolen er æresrelaterede konflikter en del af undervisningen, og alle underviserehar været på kursus i emnet, ligesom de offentlige anklagere, for hvem det er relevant,har været på kursus i æresrelateret vold.