Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 54
Offentligt
Uledsagedemindreårigeflygtninge -modtagelse og indsatsi k ommunerneDecember201 0
Ankestyrelsens undersøgelse af
TitelUdgiverISBN nr.DesignkonceptKontakt
Hjemmeside
Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerneAnkestyrelsen, December 2010ISBN 978-87-7811-114-2KontrapunktAnkestyrelsenAmaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København KTelefon 33 41 12 00, Telefax 33 41 14 00, E-post[email protected]www.ast.dk
INDHOLD
3
Side
IndholdSide3451326304455657583KapitelIndholdsfortegnelseForordSammenfatningOvergivelsen fra asylcentrene og modtagelsen i kommunerneOrganisatorisk forankring af modtagelse og indsatsTilbud om boligSkole- og uddannelsestilbudDen sociale integrationPsykiske problemer - afdækning og behandlingMidlertidige forældremyndighedsindehavereLovgivningens muligheder og udfordringer123456789
Bilag:Bilag 1: Kvantitativ beskrivelse af uledsagede mindreårigeBilag 2: Metode og datagrundlagBilag 3: RegelgrundlagBilag 4: Oplysninger om uledsagede mindreårigeBilag 5: Interviewguides - kommunerne og de uledsagede mindreårigeBilag 6: Breve
4
ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
ForordAnkestyrelsen har i foråret 2010 gennemført en undersøgelse på vegne afIntegrationsministeriet om kommunernes modtagelse og indsats over for uledsagedemindreårige asylansøgere og uledsagede mindreårige kvoteflygtninge. Undersøgelsen erbaseret på kvalitative interview med otte kommuner og otte unge, der var uledsagedemindreårige, da de kom til kommunerne.Baggrunden for undersøgelsen er det stigende antal uledsagede mindreårige, der er kommettil Danmark i perioden fra 2006 til 2009.Formålet med undersøgelsen er at afdække kommunernes gode erfaringer samt udfordringermed modtagelse af og indsatsen over for uledsagede mindreårige. Sammen med de ungesperspektiv forventes undersøgelsen at bidrage med ny viden og erfaringer, som kan være tilgavn for nye og erfarne modtagerkommuner, myndigheder og andre med interesse for deuledsagede mindreårige.Der skal lyde en særlig tak til de uledsagede mindreårige, som meget levende har fortalt omderes oplevelser i kommunerne, og deres midlertidige forældremyndighedsindehavere, derhar afsat tid til at deltage i interviewene.Også tak til alle de ildsjæle, der arbejder eller har arbejdet med de uledsagede mindreårige ide otte kommuner, ansatte på institutioner, plejeforældre, undervisere og tolke. Uden jereshjælp havde det ikke været muligt at gennemføre undersøgelsen.Kapitlerne i rapporten tager udgangspunkt i interviewkommunernes erfaringer i relationtil en række udvalgte temaer:••••••••Modtagelsen i kommunerne,organisatorisk forankring af modtagelse og indsats,boligplacering,skole- og uddannelsestilbud,den sociale integration,afdækning og behandling af psykiske problemer,midlertidige forældremyndighedsindehavere oglovgivningens muligheder og udfordringer.
KAPITEL 1 SAMMENFATNING
5
1SammenfatningAnkestyrelsen har i foråret 2010 gennemført en interviewundersøgelse forIntegrationsministeriet med otte kommuner og otte unge, som var uledsagede mindreårige1flygtninge , da de kom til kommunerne. For at opnå et nuanceret billede af kommunerneserfaringer og de uledsagede mindreåriges perspektiv er der anvendt kvalitative interview.Metoden er valgt for at lade kommunerne og de uledsagede mindreårige fortælle om dereserfaringer og oplevelser med egne ord. Rapporten er udtryk for kommunernes holdninger,men enkelte steder har Ankestyrelsen tilføjet faktuelle bemærkninger.Formålet med undersøgelsen er at beskrive kommunernes modtagelse af og indsats over foruledsagede mindreårige. Interviewene med de uledsagede mindreårige er stemningsbilleder,der skal belyse de unges oplevelse af deres hverdag i kommunerne.De otte kommuner er udvalgt blandt de 63 kommuner, der i perioden fra 2006 til 2009 harmodtaget uledsagede mindreårige eller har haft stor erfaring med at modtage uledsagedemindreårige. De uledsagede mindreårige er så vidt muligt udvalgt i hver interviewkommune.Baggrunden for undersøgelsen er stigningen i antallet af uledsagede mindreårige, der erkommet til Danmark i perioden fra 2005 til 2009. I 2009 fik 114 uledsagede mindreårigeasylansøgere opholdstilladelse i Danmark, hvilket er en stigning på 543 procent2sammenlignet med 2005, hvor 21 fik opholdstilladelse.
1.1Kommunernes modtagelse af uledsagede mindreårige og denefterfølgende indsatsOvergivelse af og modtagelse i kommunerne af uledsagede mindreårigeAlle otte kommuner i undersøgelsen peger på, at der er for kort tid til at forberedemodtagelsen af de uledsagede mindreårige. Integrationsloven giver kommunerne løbende3måned plus en måned, efter at opholdstilladelsen er givet, til at forberede modtagelsen. Det
1
Uledsagede mindreårige flygtninge benævnes i rapporten i forkortet form uledsagede mindreårige og dækker såvelspontane asylansøgere som kvoteflygtninge med opholdstilladelse.2For en kvantitativ beskrivelse af uledsagede mindreårige henvises til bilag 1.3Ved lov nr. 573 af 31. maj 2010 er integrationsloven ændret, således at det nu fremgår af lovens § 4, stk. 2, atansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktetfor afgørelsen om visitering, jf. § 10, stk. 1.
6
ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
er for kort tid i forhold til de opgaver, som kommunen skal sætte i værk. Kommunernefremhæver især, at de dårligt kan nå at gennemføre en kvalificeret socialfaglig undersøgelse.Kommunerne oplever også, at socialrapporten , der er udarbejdet af asylcentret og UNHCR-rapporten fra FN er af svingende kvalitet. Ofte er oplysningerne mangelfulde. Socialrapportenkommer enten samtidig eller først efter, den uledsagede mindreårige er kommet tilkommunen. Det har ofte den konsekvens, at socialrapporten ikke indgår i grundlaget forkommunens afgørelse om at iværksætte foranstaltninger til de uledsagede mindreårige.Kommunerne fremhæver, at samarbejdet med Dansk Røde Kors’ asylcentre i forbindelse medselve overgivelsen af uledsagede mindreårige fungerer godt. Blandt andet oplever de godopbakning fra personalet i forbindelse med overgivelsen af den uledsagede mindreårige.Enkelte kommuner nævner, at de uledsagede mindreårige ofte er dårligt forberedt på, hvadder venter dem, når de kommer ud i kommunen. Og de har ofte urealistiske højeforventninger til uddannelse og boligplacering mv.Flertallet af interviewkommunerne peger på, at det meget vigtigt, at de unge kommer igrupper til kommunen, så de ikke føler sig alene og bliver ensomme. De unge er hinandensnetværk. Kommunerne bemærker, at det er hensigtsmæssigt i forhold til deres mulighed forat indarbejde rutiner og procedurer i forhold til uledsagede mindreårige.En kommune, der har modtaget mange uledsagede mindreårige kvoteflygtninge, har påpegetsærlige udfordringer ved modtagelsen. Uledsagede mindreårige kvoteflygtninge kommerdirekte fra flygtningelejre i 3. verdenslande. Nogle har boet hele deres liv i flygtningelejren.Fysisk og/eller psykisk er nogle af dem dårligere end UNHCR-rapporten giver indtryk af.Overgangen til livet i en dansk kommune er meget brat for dem, og de skal have massiv hjælpog støtte i starten. Til sammenligning har uledsagede mindreårige asylansøgere opholdt sigen periode på et asylcenter, hvor de har haft tid til at omstille sig til danske forhold.Organisering af modtagelse og indsats i kommunerneI hovedparten af de interviewede kommuner sker den første kontakt til kommunen ommodtagelse af en uledsaget mindreårig typisk via et jobcenter eller en integrationsafdeling.Derefter overgives sagen til børn- og ungeafdelingen, hvor modtagelsen og indsatsen erforankret. Flere kommuner peger på, at en tovholder er vigtig i forhold til kommunenssammenhængende indsats over for de uledsagede mindreårige. Organiseringen i børn- ogungeafdelingen falder naturligt, da hovedparten af de uledsagede mindreårige anbringesefter servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge.4
4
For nærmere beskrivelse af socialrapporten og UNHCR-rapporten henvises til kapitel 2, afsnit 2.2 side 15.
KAPITEL 1 SAMMENFATNING
7
Er en uledsaget mindreårig tæt på 18 år ved ankomsten til kommunen, oplyser flerekommuner, at børn- og ungeafdelingen arbejder tæt sammen med jobcentret i forhold tilindsatsen over for den uledsagede mindreårige.Der eksisterer ikke noget formelt erfaringsnetværk mellem de kommuner, der i dag haruledsagede mindreårige. For at forbedre modtagelsen og indsatsen over for uledsagedemindreårige, mener flere kommuner, at det vil være en fordel at styrke netværksdannelsen.Tilbud om boligKommunen skal anvise boliger til uledsagede mindreårige, som Udlændingeservice visiterertil kommunen.Hovedparten af de uledsagede mindreårige er anbragt efter servicelovens regler om særligstøtte til børn og unge, i de kommuner der har deltaget i undersøgelsen. Men det erforskelligt, hvilke foranstaltninger der træffes om boligform. Nogle kommuner har succesmed at anbringe de uledsagede mindreårige i bofællesskaber målrettet de uledsagedemindreårige.Flere af interviewkommunerne anbringer - ofte af mangel på en bedre løsning - de uledsagedemindreårige på institutioner og opholdssteder tilpasset danske unge med psykiske ellersociale problemer. Kommunerne peger selv på, at det kan være uheldigt, da uledsagedemindreårige har andre problemer end danske unge, der er anbragt på institutionerne elleropholdsstederne.Atter andre uledsagede mindreårige anbringes i familiepleje eller pleje hos slægtninge.Erfaringerne fra kommunerne viser, at plejefamilier fortrinsvis egner sig til de yngste.Uledsagede mindreårige, som er meget selvstændige ved ankomsten til kommunen, anvisesofte egen bolig. Det kan være ungdomsboliger, kollegier eller lejede værelser. Det er enudfordring for de fleste kommuner at finde boliger, som de unge kan betale, når de fylder 18år og ofte ikke har anden indtægt end starthjælp.Skole- og uddannelsesforløbIfølge kommunerne har det stor betydning, at de uledsagede mindreårige får en målrettetdanskundervisning fra starten. Sproget er altafgørende for de unges integration ogmuligheder i det danske samfund.Flere interviewkommuner sender med succes de uledsagede mindreårige i sprog- ellerungdomsskoler. Samarbejdet med sprog- og ungdomsskolerne fungerer tilfredsstillende, ogundervisningen lever op til kommunernes forventninger. Erfaringerne med
8
ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
modtagelsesklasser er blandede. Enkelte kommuner fremhæver, at modtagelsesklassernehverken socialt eller fagligt er gearet til at undervise de ældste uledsagede mindreårige.Derudover nævner en kommune, at klasserne er præget af grupperinger, som har givetanledning til problemer med mobning.Få kommuner har erfaringer med at sende de uledsagede mindreårig på efterskole. Det er engod løsning, hvis den uledsagede mindreårige er ressourcestærk og kan begå sig socialt.Interviewkommunerne tilbyder generelt ikke de uledsagede mindreårige et introduktions-5program efter integrationslovens regler ved ankomsten til kommunen, men flere kommunertilbyder de uledsagede mindreårige et introduktionsprogram, inden de fylder 18 år.Den sociale og praktiske del af indsatsenOpstartsfasen opleves af alle kommuner i undersøgelsen som intens og ressourcekrævende forbåde kommunerne og de uledsagede mindreårige. Kommunerne har erfaret, at de praktiskeopgaver og gøremål fylder meget i den første tid for den uledsagede mindreårige.Generelt er kommunerne tilfredse med servicelovens mulighed for at anvendestøttekontaktpersoner til de uledsagede mindreårige. De kommunale støttekontaktpersonerer gode til at komme tæt ind på de unge, og samtidig er de en stor aflastning for kommunenssocialrådgivere.Interviewkommunerne fortæller, at det frivillige sociale arbejde i indsatsen over for deuledsagede mindreårige spiller en mindre rolle. Det skyldes sproglige barrierer og kulturelleforskelle. Dog er det erfaringen, at de unges deltagelse i sportsaktiviteter er en god mulighedfor integration, hvis der er tale om en holdsport.Kommunernes håndtering af de uledsagede mindreåriges psykiske problemerDet er meget vanskeligt for kommunerne at afdække de uledsagede mindreåriges psykiskeproblemer den første tid, de opholder sig i kommunen. Det er ikke ualmindeligt, at der går ethalvt eller et helt år, før de psykiske problemer dukker op til overfladen. Det skyldes især, atpraktiske opgaver i starten fylder meget for de uledsagede mindreårige.Når de psykiske problemer dukker op, tilbyder kommunerne psykologforløb hos egne ellereksterne psykologer. Men kommunerne oplever, at behandling hos psykolog ofte er etkulturtabu for mange af de uledsagede mindreårige. Derudover nævnes sproglige barriererogså som et problem i forhold til psykologbehandling.
5
”Notat om de love, som uledsagede mindreårige med opholdstilladelse er omfattet af”udarbejdet afIntegrationsministeriet, se bilag 3.
KAPITEL 1 SAMMENFATNING
9
Enkelte kommuner har modtaget uledsagede mindreårige med svære traumer. I de tilfælde erdet ofte svært at finde og tilbyde relevante behandlingsforløb, da der ikke eksistererbehandlingstilbud målrettet uledsagede mindreårige.En kommune har som et nyt tiltag ansat en psykolog i et toårigt projekt. Formålet medprojektet er, at psykologen skal være en gennemgående person i de uledsagede mindreårigesliv og løbende vurdere, om der er behov for behandling. Hermed håber kommunen på atkunne afdække de uledsagede mindreåriges psykiske problemer hurtigere.Muligheder og udfordringer i forhold til lovgivningen på områdetKommunerne i undersøgelsen fremhæver, at de lovgivningsmæssigt behandler uledsagedemindreårige på lige fod med andre børn og unge i kommunen. Lovgivningen giver mangemuligheder for tilbud til uledsagede mindreårige. Men kommunerne fremhæver også, at deleaf lovgivningen skaber problemer.Kommunerne fortæller, at der ofte går et halvt år fra den uledsagede mindreårige har fået enopholdstilladelse og er blevet boligplaceret i kommunen, til der udpeges en midlertidigforældremyndighedsindehaver. I de tilfælde har den uledsagede mindreårige kvoteflygtning ien periode efter ankomsten til kommunen ingen midlertidig forældremyndighedsindehaver.Det vil for kvoteflygtninge ellers være en forudsætning for at få et tilbud om foranstaltningerefter servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge.For asylansøgere fortsætter den personlige repræsentant fra asylfasen, indtil der er udpegeten midlertidig forældremyndighedsindehaver, men i praksis fungerer det forskelligt i de6interviewede kommuner. Undersøgelsen har vist, at der er nogen usikkerhed omrepræsentantens rolle ved afgørelser, indtil der er udpeget en midlertidigforældremyndighedsindehaver. Adspurgt om denne problemstilling, har Socialministerietoplyst, at ministeriet i vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier vilbeskrive de gældende regler på området.Flere af kommunerne nævner problemer med at finde egnede midlertidige forældre-myndighedsindehavere. Nogle kommuner foretrækker lokale midlertidigeforældremyndighedsindehavere. De fremhæver, at det har betydning for den personligekontakt med den uledsagede mindreårige.
6
Den personlige repræsentant:En personlig repræsentant yder støtte til den uledsaget mindreårige asylansøgerunder opholdet her i landet og i forbindelse med kontakten med de danske myndigheder. Repræsentanten udpegessnarest muligt efter, at den uledsagede mindreårige har søgt asyl. Reglerne herom findes i udlændingelovens § 56 a.Den midlertidige forældremyndighedsindehaver:En midlertidig forældremyndighedsindehaver udpeges for enuledsaget mindreårig udlænding, som har fået opholdstilladelse i Danmark. Reglerne herom findes iforældreansvarslovens § 28.
10 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Nogle kommuner har gode erfaringer med, at den personlige repræsentant fortsætter, indtilder er udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver. Og eventuelt at den personligerepræsentant fortsætter som midlertidig forældremyndighedsindehaver. Andre kommunernævner, at de ikke har kendskab til hvem, der er den personlige repræsentant.Hovedparten af de uledsagede mindreårige er over 16 år, når de kommer til kommunen.Derfor oplever de fleste kommuner, at der ikke er tid til at klæde de uledsagede mindreårigepå til at klare sig selv, inden de fylder 18 år, og statsrefusionen for foranstaltninger efterservicelovens § 52 bortfalder. Skillelinjen ved det 18. år opleves af kommunerne som etproblem i forhold til den indsats, som de har igangsat.En kommune peger på, at vejledningen til serviceloven bør udbygges med en beskrivelse afmodtagelsen af uledsagede mindreårige i kommunerne. Derudover efterspørger enkeltekommuner en central vejledning eller en central hotline på området, som kommunen kananvende i tilfælde af tvivlspørgsmål.Udfordringer i forhold til den gode modtagelse og indsatsI interviewene peger kommunerne på en række problemstillinger, som de mener primært kan løses på statsligtniveau og enkelte på kommunalt og regionalt niveau. Listen er dermed ikke udtryk for en udtømmende beskrivelse afhvordan, og hvor problemerne kan løses:Statsligt niveau•Alle interviewkommuner peger på, at det er for kort tid i forhold til de opgaver, som kommunerne skalsætte i værk inden den unges ankomst. Integrationsloven § 4, stk. 2, er efter undersøgelsen ændret, oggiver nu kommunerne løbende måned plus en måned fra afgørelsen om visitering til at forberedemodtagelsen.•Interviewkommunerne oplever, at den socialrapport de modtager, er af meget svingende kvalitet. For detmeste er oplysningerne mangelfulde. Socialrapporten kommer enten samtidig eller først efter, denuledsagede mindreårige er kommet til kommunen.•Kommunerne i undersøgelsen peger på, at det er svært at finde boliger, som de uledsagede mindreårigekan betale, når de fylder 18 år og modtager starthjælp, jf. aktivloven.•Flere interviewkommuner fremhæver, at de uledsagede mindreårige med fordel kan visiteres tilkommunerne i grupper eventuelt med samme kulturelle og sproglige baggrund, jf. bekendtgørelsen omboligplacering af flygtninge.•Skillelinjen ved det 18. år opleves af kommunerne, som et økonomisk problem i forhold til kontinuitet i denindsats, som de har igangsat.•Vejledningen til serviceloven bør udbygges med beskrivelse af modtagelsen af uledsagede mindreårige ikommunerne.•Behov for central hotline, hvor kommunerne kan få rådgivning om uledsagede mindreårige.•Centralt ansat psykolog, der kan vejlede psykologer i kommunerne om for eksempel traumer.
KAPITEL 1 SAMMENFATNING
11
••
De uledsagede mindreårige har behov for hjælp, men er ikke dårlige nok til, at der er mulighed for refusionefter servicelovens § 181, stk. 3, 1, hvis den uledsagede bliver anbragt efter det 18. år.Kommunerne fortæller, at der ofte går et halvt år inden, der udpeges en midlertidigforældremyndighedsindehaver, hvilket kan opleves problematisk.Kommunernes erfaringer med
længden af sagsbehandlingstiden i statsforvaltningen varierer lokalt.Regionalt niveau•Interviewkommunerne peger på, at det er svært at finde og tilbyde relevante behandlingsforløb i relationtil psykiske problemer, da der ikke eksisterer behandlingstilbud målrettet uledsagede mindreårige.Kommunalt niveau•Kommunerne peger på, at de af mangel på bedre løsninger anbringer de uledsagede mindreårige påinstitutioner og opholdssteder tilpasset danske unge med psykiske eller sociale problemer. Kommunernepeger selv på, at det kan være uheldigt, da uledsagede mindreårige har andre problemer end danske unge,der er anbragt på institutionerne eller opholdsstederne.•Enkelte kommuner fremhæver, at modtagelsesklasserne ikke er det rette tilbud til de ældste uledsagedemindreårige.•Kommunerne peger på problemer med at finde egnede midlertidige forældremyndighedsindehavere. Detfår ofte den konsekvens, at det kan tage lang tid at få udpeget en midlertidigforældremyndighedsindehaver til de uledsagede mindreårige.
1.2De uledsagede mindreåriges perspektiv på modtagelsen ikommunen og den efterfølgende indsatsOvergangen til kommunenNogle af de uledsagede mindreårige peger på, at overgangen til kommunen har været svær.Især fordi de skulle tage afsked med venner på asylcentret. Det virker betryggende for deuledsagede mindreårige, hvis de på forhånd er afklaret med, hvordan overgangen tilkommunen skal ske, og hvor de skal bo.BoligsituationenDe unge fortæller, at de helst vil bo med andre uledsagede mindreårige, som er jævnaldrendeog har samme sproglige og kulturelle baggrund. De siger dog, at de også vil have mulighedfor at være alene, for eksempel på eget værelse. Boligen må gerne ligge tæt påfritidsaktiviteter, skole og venner.Skolen og forventninger til fremtidenDe uledsagede mindreårige er meget ivrige for at lære dansk. Det hænger sammen med, at degerne vil have en uddannelse og et arbejde, så de på sigt kan klare sig selv i hverdagen. Flere
12 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
af de unge efterspørger ekstraundervisning i dansk. Ifølge de unge kan en praktikplads i endansk virksomhed også være en stor hjælp til at lære sproget. De unge har en forventning omen tryg tilværelse i Danmark.Sociale relationer og den midlertidige forældremyndighedsindehaverDet har væsentlig betydning for de uledsagede mindreårige, at de fortsat har kontakt medvenner fra asylcentret. Nogle af de unge fortæller, at de har en regelmæssig og fortroligkontakt til den midlertidige forældremyndighedsindehaver. Støttekontaktpersonen ikommunen hjælper først og fremmest de unge med praktiske gøremål i hverdagen, foreksempel kontakt til banken eller tandlægebesøg. Flere af de unge fortæller, at de savnerfamilien i hjemlandet.
HverdagslivetFlere af de uledsagede mindreårige peger konkret på, at de har en hverdag, som er tryg oghænger sammen. Det skyldes især, at de altid kan få råd og vejledning fra personalet, der hvorde eksempelvis bor. Det betyder meget for de unge, hvis personalet også hjælper med atplanlægge og strukturere de unges hverdag i relation til praktiske gøremål og fritid.Hjælp til behandling af psykiske lidelserFor flere af de uledsagede mindreårige bærer hverdagen præg af traumatiske oplevelser forudfor ankomsten til Danmark samt savnet af familien. Enkelte af de unge har gode erfaringermed at tale med en psykolog – enten på asylcentret eller i kommunen – mens andreumiddelbart er afvisende over for tilbuddet.Definition af en uledsaget mindreårig asylsøger / kvoteflygtningEn uledsaget mindreårig er en udlænding under 18 år, som er indrejst og har søgt asyl i Danmark uden ledsagelse afsine forældre eller andre myndige personer, som kan anses for at være trådt i forældrenes sted.••Den pågældende kan være meddelt opholdstilladelse efter reglerne om asyl (eller som kvoteflygtninginden indrejsen i Danmark).Hvis den uledsagede mindreårige ikke har fået asyl kan den pågældende være meddelt opholdstilladelsesom uledsaget mindreårig, fordi den pågældende enten på grund af sine personlige forhold (i praksismodenhed) ikke fandtes at burde gennemgå asylsagsbehandlingen.Eller fordi den pågældende på grund af manglende familiemæssigt eller socialt netværk ville blive stillet ien reel nødsituation ved en tilbagevenden til sit hjemland.
•
Når en uledsaget mindreårig får asyl, vil tilladelsen i første omgang være tidsbegrænset til syv år. Hvis en uledsagetmindreårig får opholdstilladelse på andet grundlag, vil tilladelsen i første omgang være tidsbegrænset til to år. Nåropholdstilladelsen udløber, kan den uledsagede mindreårige søge om at få den forlænget.
KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENTRENE OG MODTAGELSEN I KOMMUNERNE
13
2Overgivelsen fraasylcentrene ogmodtagelsen ikommunerneGør en ordentlig indsats fra starten, det er en god investering. (Viborg Kommune)De uledsagede skal have deres ting med uanset, hvor lidt de har. Det giver dem tryghed. Detkan også være en god idé at bruge tolk, så man undgår unødvendige misforståelser.(Hedensted Kommune)Kommunen skal være mere opmærksom på barnet end på systemet. Særligt ved overgivelsenskal man være opmærksom på, at det er barnets tarv, som er i fokus. Fokus kan godt drukne iet intenst opstartsforløb. (Odense Kommune)Dette kapitel sætter fokus på overgivelsen fra asylcentret til kommunen og modtagelsen afden uledsagede mindreårig i kommunen, herunder kvaliteten af socialrapporten om denuledsagede mindreårige, som kommunen modtager fra asylcentret. Kommunerne fremhæverisær, at det er et meget kort varsel, de får, når de skal modtage en uledsaget mindreårig. Detfår blandt andet betydning for den faglige forberedelse af modtagelsen.I kapitlet behandles også kommunernes holdning til at modtage uledsagede mindreårige igrupper, og de særlige udfordringer modtagelsen af uledsagede mindreårige kvoteflygtningeskaber for kommunen.
14 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
2.1Overgivelsen fra asylcenter til kommunenEn uledsaget mindreårig, som får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haftopholdstilladelse her i landet, er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering,hvorefter nyankomne flygtninge boligplaceres på grundlag af de fastsatte kommunekvoter.Det er Udlændingeservice, der afgør, i hvilken kommune den uledsagede mindreårige skal bo(visitering). Udlændingeservice skal tage hensyn til den mindreåriges personlige forhold,herunder sproglige og kulturelle baggrund, muligheden for at etablere et netværk med andreudlændinge med en tilsvarende sproglig og kulturel baggrund, uddannelsesmæssige ogfaglige kvalifikationer og behov, familiemæssige eller anden tilknytning til personer, der bor iDanmark, eventuelle særlige behov, herunder behov for speciel behandling og særligeønsker.Endvidere anmoder Udlændingeservice Dansk Røde Kors på det asylcenter, hvor denpågældende bor, om at spørge den uledsagede mindreårige, om han/hun har særlige ønsker iforbindelse med boligplacering. Dansk Røde Kors orienterer desuden Udlændingeservice,såfremt der måtte være særlige forhold vedrørende den uledsagede mindreårige, som børtages med i betragtning i forbindelse med afgørelsen om boligplacering. Herudover kontaktesden personlige repræsentant for at høre, hvorvidt pågældende har bemærkninger til denuledsagede mindreåriges boligplaceringsønsker, og om den personlige repræsentant1eventuelt ønsker at være midlertidig forældremyndighedsindehaver for den uledsagedemindreårige.
Overgivelsen og modtagelsen af en uledsaget mindreårig i kommunen sker normalt på følgende måde:••Kommunen modtager en anmodning fra Udlændingeservice om at modtage en uledsaget mindreårig.Der afholdes overgivelsesmøde på asylcentret med for eksempel den personlige repræsentant,personale fra kommunen og asylcentret samt tolk.Kommunen modtager efterfølgende en socialrapport/ UNHCR-rapport, skoleudtalelse mv. fraasylcentret.2Der udarbejdes en socialfaglig undersøgelse, og ud fra den vurderer kommunen, hvad der skal skemed den uledsagede mindreårige - hvilke foranstaltninger for eksempel anbringelse, skoletilbud, ellerstøttekontaktperson, der skal sættes i værk.
•
•
12
Der kan læses mere om reglerne om midlertidige forældremyndighedsindehavere i kapitel 8.Om videregivelse af oplysninger til kommunerne henvises endvidere til bilag 4.
KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENTRENE OG MODTAGELSEN I KOMMUNERNE
15
•
Afhængig af blandt andet alder og modenhed kan der blive tale om enten foranstaltninger efterserviceloven, økonomisk hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens regler omintroduktionsprogram, jf. bilag 3 om lovregler.
Bedre sammenhæng ved overgang fra asylcentret til kommunenKommunerne fremhæver, at de oplever et godt samarbejde med asylcentret i forbindelse medovergivelse af uledsagede mindreårige. Blandt andet er personalet på asylcentrene gode til atbakke op om flytningen til kommunen, som for mange uledsagede mindreårige opleves, somendnu en stor omvæltning i deres liv:
Samarbejdet fungerer generelt godt i forhold til asylcentret. Kommunen kunne dog godttænke sig, at proceduren med hensyn til cpr-nummer igangsættes tidligere. Det vil sigeallerede på det tidspunkt, når opholdstilladelsen foreligger, således at man ikke afventer, atden unge kommer til kommunen. Det kan nemlig være et problem i forhold tillægebehandling og ikke mindst bevilling af boligudstyrsudgifter, som ikke kan bevilges, førden uledsagede mindreårige har fået et cpr-nummer. (Rudersdal Kommune)Enkelte kommuner nævner, at de uledsagede mindreårige ofte er dårligt forberedt på, hvadder venter dem, når de kommer ud i en kommune. De har urealistiske høje forventninger tiluddannelse og boligplacering. Det kan være et kulturchok for de uledsagede mindreårige, atdet danske samfund er så gennemreguleret, og de kan have svært ved at forstå reglerne:
Asylcenteret burde forberede dem på vilkårene i det danske samfund. De kan ikke bare startepå universitetet og uddanne sig til læge. Vilkårene er jo helt anderledes. De skal starte påsprogskole, og de har yderst begrænsede økonomiske midler. De har ikke en gang mulighedfor at tage til København en gang om måneden. Det er vores vurdering, at tiden i asylcentretkunne have været brugt til at bibringe de uledsagede mindreårige viden om dansk kultursamt danske love og regler. (Faxe Kommune)En anden kommune nævner, at forberedelsen af de uledsagede mindreårige til en hverdag ikommunerne godt kunne starte allerede i asylfasen:
Der mangler information til de uledsagede mindreårige om tiden efter asylcentret. Efter denførste tid i kommunen vil de for eksempel gerne vil have job, så de kan tjene penge. Menvirkeligheden er en anden. De skal først gå i skole og lære dansk. Når de kommer i egen boligbliver de ofte ensomme og nogle bliver deprimeret. De finder ud af, at deres drømme fraasylcentret ikke er realistiske. (Gribskov Kommune)En kommune har iværksat et toårigt projekt, hvor man vil drage erfaringer af en tidliginddragelse af en psykolog i modtagelsen af de uledsagede mindreårige:
16 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Psykologen deltager allerede i det første møde på asylcentret for at få kontakt til denuledsagede mindreårige, og for at få mere viden om den enkelte. Der er nemlig stor forskelpå, hvad den enkeltes liv rummer. Inden flytningen til kommunen besøger psykologen denuledsagede mindreårige en gang til på asylcentret, for at den unge skal føle sig mere tryg vedden kommende flytning til kommunen. (Rudersdal Kommune)
2.2Kvaliteten af socialrapporten og UNHCR-rapportenSocialrapportenAsylcentrene skal udarbejde socialrapporter for alle uledsagede mindreårige asylansøgere, der blandt andetindeholder informationer om barnets baggrund, udvikling, skolegang, fritidsinteresser og fremtidsønsker.UNHCR-rapportenSåfremt den uledsagede mindreårige er kvoteflygtning, har den pågældende ikke boet på et asylcenter i Danmark, ogkommunen modtager i stedet for en UNHCR-rapport. UNHCR-rapporten indeholder blandt andet oplysninger om navn,fødedata, familieforhold, årsagen til at UNHCR har anerkendt pågældende som flygtning samt grunden til atpågældende ikke kan blive i sit opholdsland (som ikke er hjemlandet). For uledsagede mindreårige udarbejder UNHCRendvidere et særligt skema – ”Best Interest of the Child Determination”. Disse oplysninger medsendes til kommunenved visiteringen til boligplacering i det omfang, der er givet samtykke hertil fra flygtningens side.
Alle otte kommuner oplyser, at socialrapporten og UNHCR-rapporten har en meget svingendekvalitet, og for det meste er oplysningerne mangelfulde. Det grundlag, der træffes afgørelsepå, er derfor ofte mangelfuldt i forhold til, hvilke foranstaltninger kommunerne skal sætte iværk over for de uledsagede mindreårige.Hovedparten af de otte kommuner giver udtryk for, at kvaliteten af oplysningerne isocialrapporten og UNHCR-rapporten godt kunne være bedre, mens enkelte kommunerlægger mindre vægt på indholdet og kvaliteten af socialrapporten, og gør deres egneerfaringer:
Asylcentret udarbejder ofte ikke en dybdegående socialrapport. Socialrapporten efterladersåledes ikke en følelse af at kende den uledsagede mindreårige. Derfor er der meget, der skalafdækkes i den socialfaglige undersøgelse i kommunen. (Gribskov Kommune)Det er svært at finde sandheden. Oplysningerne i socialrapporten er meget ufuldstændige. Ogsammenholdt med, at man ikke kender sandheden, så hæmmer det den videre indsats. (FaxeKommune)
KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENTRENE OG MODTAGELSEN I KOMMUNERNE
17
Som supplement til socialrapporten nævner Herning Kommunen og Rudersdal Kommune, atde gerne ville have kendskab til politirapporten, som optages i forbindelse med de uledsagedemindreåriges ankomst til landet. Det kunne bidrage til at få et bedre indblik i de ungesbaggrund og dermed de traumer, som deres baggrund kan medføre:
De uledsagede mindreårige har haft traumatiske oplevelser som svigt og savn. Det kunnevære en kæmpe fordel på forhånd at have indsigt i de oplevelser, der ligger til grund fortraumerne. En sådan viden er af væsentlig betydning for, hvilke foranstaltninger de skaltilbydes. (Rudersdal Kommune)Hvis man har kendskab til de uledsagedes baggrund, kan man bedre forebygge deproblematikker, der kan komme. Når vi ikke har dette kendskab, så behandler vi kun deproblemer, der er synlige. Der bliver derfor i høj grad alene tale om symptombehandling.(Herning Kommune)Nogle kommuner har endvidere erfaring for, at socialrapporten og UNHCR-rapportenkommer længe efter, at kommunen har modtaget den uledsagede mindreårige. Rapporterneanvendes derfor ikke i forbindelse med modtagelsen og udredningen af den uledsagedemindreårige:
Socialrapporten kan godt være lang tid undervejs, som regel må kommunen rykke efter den.Det er ikke ualmindeligt, at kommunen modtager socialrapporten ved overleveringsmødet påasylcentret. Det burde være sådan, at socialrapporten blev fremsendt sammen medopholdstilladelsen (Herning Kommune).Med hensyn til socialrapportens og UNHCR-rapportens betydning for uledsagede mindreårigemed psykiske problemer henvises til afsnit om socialrapporten i kapitel 7.
2.3Manglende rutiner for modtagelsen i kommunerneHovedparten af de interviewede kommuner oplyser, at de hverken har nedskrevneretningslinjer eller faste rutiner for, hvordan de modtager uledsagede mindreårige. Ifølgekommunerne skyldes det blandt andet, at området udgør en meget lille del i forhold tilkommunernes øvrige aktiviteter. Men også at kommunerne ikke regelmæssigt modtageruledsagede mindreårige:
Hver sag er unik, og man skal starte helt forfra. Så kommunen er aldrig helt parat, når vi skalmodtage en uledsaget mindreårig. Når man ikke får oparbejdet ekspertise, så smitter det af pådem, man skal modtage. Modtagelsen er ikke fast organiseret, der er simpelthen for fåuledsagede mindreårige til, at der kan oparbejdes rutiner. Det er en meget intens periode,som kræver mange ressourcer. (Faxe Kommune)
18 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
En anden kommune peger på, at det ville være ønskeligt, at man havde oparbejdet etminimum af beredskab i kommunen til modtagelse af uledsagede mindreårige:
Kommunerne skal have et beredskab for modtagelsen af de uledsagede mindreårige, så deikke bliver taget på sengen, for tidsfristen for at modtage dem er meget kort. (OdenseKommune)I Rudersdal Kommune har børn- og ungeafdelingen udarbejdet en checkliste tilsagsbehandlerne, når de skal modtage uledsagede mindreårige. Listen skal sikre, atkommunens sagsbehandlere husker de forskellige anmodninger, ansøgninger, procedurermv., når kommunen modtager en uledsaget mindreårig.
2.4For kort frist inden modtagelsen af de uledsagede mindreårigeSamtlige af de interviewede kommuner påpeger, at det er et meget kort varsel, der gives iforbindelse med modtagelsen af uledsagede mindreårige. Løbende måned plus en måned ermeget kort frist set i relation til de opgaver, som kommunen skal have på plads, inden denuledsagede mindreårige kommer til kommunen. Det giver ikke mening for kommunerne, atde unge opholder sig et halvt til et helt år på asylcentret, hvorefter kommunerne på kort tidskal udarbejde en handleplan, finde bolig, skaffe støttekontaktperson, personale tilbofællesskaber mv.En kommune efterlyser mere tid til at planlægge modtagelsen:
Når kommunen modtager en uledsaget mindreårig, har de mellem fem og otte uger (løbendemåned plus en måned) til at udarbejde en kvalificeret socialfaglig undersøgelse og enhandleplan. Når et barn anbringes efter serviceloven, så har kommunen under normaleomstændigheder fire måneder til at udarbejde en socialfaglig undersøgelse og en handleplan.Fem uger til noget man normalt har fire måneder til, det er et brud på grundtanken bag densocialfaglige undersøgelse. Der er jo ikke tale om akutte sager. Her syntes jeg bare, at helegrundtanken omkring den socialfaglige undersøgelse, som er vægtet rigtigt højt, erfuldstændigt tilsidesat. (Gribskov Kommune)En anden kommune har også fokus på manglende mulighed for planlægning som følge aftidspresset:
Det er umuligt at planlægge, når man får så mange uledsagede mindreårige inden for så korttid. Oven i kommer at vi ikke har erfaringer på området. Det er meget kort tid til at findebolig og personale til de uledsagede mindreårige. Det er en udfordring, at kommunen ikkeved, hvem de skal modtage. Der kan for eksempel være tale om dybt traumatiseredeuledsagede mindreårige. (Herning Kommune)
KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENTRENE OG MODTAGELSEN I KOMMUNERNE
19
To ud af de otte interviewkommuner oplyser, at de har fået anvist uledsagede mindreårigemed henblik på netværksanbringelser hos slægtninge. Den ene kommune udtrykker, at deoplevede et stort pres for, at den uledsagede skulle placeres hos en slægtning. Det korte varselbetød, at kommunen følte sig presset til at vælge netværksanbringelsen:
Men det er ikke altid den rette løsning, selv om de selvfølgelig skal have kontakt medslægtninge. Den uledsagede mindreårige var allerede flyttet ind hos slægtningen inden, atkommunen fik besked om modtagelsen. Det resulterede i et uhensigtsmæssigtanbringelsesforløb, som en grundigere socialfaglig undersøgelse kunne have forhindret.(Odense Kommune)Også i de tilfælde hvor den uledsagede mindreårige er så moden og selvhjulpen, at egen boliger løsningen, er der for kort varsel til at handle:
Hvis det fremgår af socialrapporten, at den unge er meget selvhjulpen, anbringes den unge iegen bolig og får tilknyttet en støttekontaktperson. I de tilfælde er det også problematisk, atder er så kort tid til at udarbejde handleplan, finde bolig, skaffe støttekontaktperson mv.(Gribskov Kommune)
2.5Den socialfaglige undersøgelse§ 50 – undersøgelseKommunen skal foretage en § 50 - undersøgelse af et barn eller en ungs forhold, når det må antages, at et barn elleren ung trænger til særlig støtte. Undersøgelsen kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaver og en ung over15 år.Undersøgelsen skal indeholde oplysninger om barnets eller den unges udvikling og adfærd, familie-, skole-,sundheds- og fritidsforhold samt andre relevante forhold.Kommunen skal på baggrund heraf tage stilling til, om der skal iværksættes foranstaltninger og i givet fald hvilke.Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på barnet eller den ungesproblemer.
Kommunerne giver udtryk for, at der ofte er meget kort tid – fem til otte uger – til atudarbejde en kvalificeret socialfaglig undersøgelse og en handleplan, som skal dannegrundlag for hvilke foranstaltninger den uledsagede mindreårige skal tilbydes.Med det formål at gennemføre en ordentlig udredning af den uledsagede mindreårige,anbringer en kommune de unge på døgninstitution i de første fire måneder efter ankomstentil kommunen. Her bliver de uledsagede mindreårige observeret for støttebehov mv., og
20 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
kommunen får tid til at udarbejde en socialfaglig undersøgelse og en handleplan for deuledsagede mindreårige:
Der er incitament til at lave en ordentlig udredning af den uledsagede mindreårige, daservicelovens regler om særlig støtte til børn og unge fungerer rigtig godt i forhold til deuledsagede mindreårige. De har ofte behov for støtte og omsorg i trygge rammer. (GribskovKommune)Andre kommuner anvender en tilsvarende fremgangsmåde, når de modtager uledsagedemindreårige:
De uledsagede mindreårige anbringes ofte efter servicelovens regler om særlig støtte til børnog unge. Der udarbejdes en § 50 - undersøgelse i løbet af de første fire måneder, hvor de ungeopholder sig i kommunen. I denne periode opholder de uledsagede mindreårige sig iModtagehuset, en institution, som alene anvendes, mens de unge bliver udredt. (HerningKommune)Når en uledsaget mindreårig kommer til kommunen, foretages en socialfaglig vurdering afden unge på baggrund af socialrapporten. Den første vurdering er som regel en anbringelse iet opholdssted efter servicelovens regler. Når den unge er boligplaceret, samles deroplysninger til en § 50 – undersøgelse med henblik på en opfølgning efter tre til fire månederog udarbejdelse af en handleplan. (Viborg Kommune)
2.6Drypvis- eller gruppevismodtagelse af uledsagedemindreårige?Det er Udlændingeservice, der træffer afgørelse om fordeling af de uledsagede mindreårige tilkommunerne. De bliver fordelt med udgangspunkt i kvoter for de enkelte kommuner.Kommuner, der i forvejen har mange udlændinge i kommunen, skal ikke modtage flygtningeeller uledsagede mindreårige (nul - kvotekommuner). De øvrige kommuner får visiteretflygtninge og uledsagede mindreårige på grundlag af de aftalte eller fastsatte kvoter. Det erUdlændingeservice, der forestår visitationen og kontakten til kommunerne med meddelelseom at modtage uledsagede mindreårige.Det er den overvejende holdning blandt de otte kommuner, at kommunerne skal modtage deuledsagede mindreårige i grupper frem for at modtage dem enkeltvist. Modtagelse af grupperaf uledsagede mindreårige er mest hensigtsmæssigt både af hensyn til de unge, som dervedhar mulighed for at bibeholde deres netværk fra asylcentret, og af hensyn til kommunerne,som har mulighed for at oparbejde rutiner og opsamle erfaringer:
KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENTRENE OG MODTAGELSEN I KOMMUNERNE
21
De uledsagede mindreårige skal komme i grupper eventuelt sådan, at de unge fordeles til deenkelte kommuner, så de bliver eksperter i bestemte grupper med samme sproglige ogkulturelle baggrund. Når kommunen kun får tildelt enkelte uledsagede mindreårige, så er detvanskeligt at opretholde et beredskab. Vi famler os frem i blinde, det er ikke fagligttilfredsstillende. (Thisted Kommune)Tilsvarende siger andre kommuner:
Det er meget vigtigt, at de unge kommer i grupper til kommunen, så de ikke føler sig alene ogbliver ensomme. De unge er hinandens netværk. Netværket er stadig intakt for de uledsagedemindreårige, som har boet sammen i kommunen, selvom de unge i dag er spredt for allevinde. (Hedensted Kommune)Vi vil gerne modtage uledsagede mindreårige i grupper med minimum fire ad gangen. Vi harfor eksempel modtaget 22 unge i 2009. Det er ikke noget problem, hellere for mange end forfå ad gangen. Det er lettere at etablere et projekt, når der kommer en større gruppe på engang. Og fordelen er også, at de uledsagede mindreårige kan støtte hinanden. (ViborgKommune)
2.7Modtagelse af uledsagede mindreårige kvoteflygtningeDefinition af en uledsaget mindreårig kvoteflygtningEn uledsaget mindreårig person, hvis flygtningestatus er anerkendt af De Forenede NationersFlygtningehøjkommissariat (UNHCR), og som befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat i Danmark (ensåkaldt kvoteflygtning). Det sker på baggrund af udlændingelovens § 8.Genbosætning i Danmark sker altid efter henvendelse fra UNHCR. Siden 1. juli 2005 opereres der med en 3-årigfleksibel kvote på i alt 1.500 pladser. Det betyder, at de danske udlændingemyndigheder inden for en 3-årig periodehar 1.500 pladser, som fordeles med cirka 500 pladser om året.Den overordnede fordeling af den fleksible kvote er fordelt på 3 kategorier:1.2.3.Flygtninge, der oprindeligt kommer fra udvalgte geografiske områder – for eksempel Asien og Afrika.Flygtninge, der har særligt behandlingskrævende sygdomme.Flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet, dvs.hastesager.
Hovedparten af de flygtninge, der tilbydes genbosætning, er omfattet af den første kategori.
22 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Interviewene viser, at de typer af udfordringer, som kommunerne står over for i forbindelsemed modtagelse af uledsagede mindreårige kvoteflygtninge, ikke er forskellige fra de typer afudfordringer, som kommuner oplever, når de modtager uledsagede mindreårigeasylansøgere. Men kommunerne oplever, at omfanget og dybden af problemerne synes atvære større, når der er tale om uledsagede mindreårige kvoteflygtninge. Det skyldes ikkemindst, at de unge kommer direkte fra en flygtningelejr til kommunen. Det betyder, at de fraden ene dag til den anden skal omstille sig til en ny tilværelse i en dansk kommune. Etlængerevarende ophold i en flygtningelejr kan også betyde, at de uledsagede mindreårigekvoteflygtninge kommer med et generelt dårligere udgangspunkt og har mindre overskud tilen ny start end de uledsagede mindreårige asylansøgere.En ud af de otte interviewede kommuner har udelukkende modtaget uledsagede mindreårigekvoteflygtninge. Enkelte interviewkommuner oplyser, at de har modtaget en enkelt uledsagetmindreårig kvoteflygtning indenfor de sidste tre år, men at hovedparten har væretuledsagede mindreårige asylansøgere. Kommunerne, der har modtaget en enkelt uledsagetmindreårig kvoteflygtning og ellers i øvrigt uledsagede mindreårige asylansøgere, harbemærket, at det ikke har stillet særlige krav til modtagelsen og den efterfølgende indsats vedmodtagelsen af de uledsagede mindreårige kvoteflygtninge.Thisted Kommune har modtaget en gruppe på seks uledsagede mindreårige kvoteflygtningesamt yderligere to kvoteflygtninge, som var over 18 år. Kommunen peger på, at den storeudfordring var, at der kun var tre og en halv uge til at arrangere forløbet før ankomsten. Deter kommunens erfaring, at det korte varsel og det manglende beredskab til modtagelse afuledsagede mindreårige i almindelighed betød store praktiske og faglige problemer både iforbindelse med modtagelsen, men også i forhold til det efterfølgende forløb:
Den direkte ankomst fra flygtningelejren til kommunen gør det sværere at forberede tilbud,da det er umuligt at vide, hvilke relevante tilbud der skal være klar. (Thisted Kommune)Thisted Kommune ser udfordringen ved modtagelse af uledsagede mindreårigekvoteflygtninge i forhold til uledsagede mindreårige asylansøgere som en konsekvens af, at deuledsagede mindreårige kvoteflygtninge kommer direkte fra en flygtningelejr til kommunen.Omvendt har de uledsagede mindreårige asylansøgere haft mulighed for at tilpasse sig danskeforhold under opholdet i et asylcenter:
Den første tid i kommunen var præget af, at UNHCR-rapporten3var alt for rosenrød i forholdtil virkeligheden. For eksempel havde en af de uledsagede mindreårige kvoteflygtningemange fysiske problemer, som ikke var oplyst i rapporten. Det betød mange flere problemer,
3
FN's Højkommissariat for Flygtninge
KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENTRENE OG MODTAGELSEN I KOMMUNERNE
23
end man umiddelbart regnede med. Helbredsoplysningerne var generelt meget mangelfuldebåde hvad angår det fysiske og det psykiske. (Thisted Kommune)
2.8De uledsagede mindreåriges syn på overgangen til kommunenI interviewene er de uledsagede mindreårige blevet bedt om at fortælle om deres oplevelser iforbindelse med overgivelsen og modtagelsen i kommunen. De unge fortæller blandt andet,at det har haft særlig betydning, at de fik forklaret, hvordan overgivelsen skulle ske, hvor deskulle bo, at de blev hentet af personale fra modtagerkommunen, og at der var tolk tilstede.Det siger de uledsagede mindreårigeAmanhar været på asylcentret i næsten syv måneder, inden han flyttede til en kommune.Selve afrejsedagen husker han mest, fordi han blev skilt fra sine venner på asylcentret. I daghar de igen kontakt:
”Jeg blev selvstændig, da jeg kom til kommunen. Der var flere af mine venner, som ogsåskulle fra asylcentret den dag. En flyttede til Køge, en anden til Helsingør og jeg til en tredjekommune. Der kom en del personer, for at hente mig, men jeg kan ikke huske hvor de komfra – om det var kommunen eller asylcentret. Min midlertidigeforældremyndighedsindehaver var også med. Det var lidt trist, for jeg blev skilt fra minevenner - men kun i starten. I dag har jeg igen kontakt til dem” (Aman).Husseinfortæller, at overgangen fra asylcentret til kommunen foregik på en god måde. Påasylcentret fik han forklaret, hvad der skulle ske, og hvor han skulle bo i kommunen. Dethjalp ham til at have en mere klar forventning om, hvad der skulle ske:
”Jeg blev hentet af en tolk og en medarbejder fra det sted, hvor jeg skulle bo i kommunen.Dem har jeg stadig kontakt til. De kom til asylcentret, og så pakkede jeg mine ting og lagdedem i bilen. Herefter kørte vi til et andet asylcenter og hentede en anden ung fyr, som ogsåskulle med til kommunen. På asylcentret fik jeg at vide, at der ville komme nogle personer fraen kommune og hente mig. De fortalte også, at jeg ville komme til at bo i et hus, som ikkelignede asylcentret, og det ville være mere normale forhold. De beskrivelser, som jeg fik afkommunen gjorde det klart for mig, hvad der skulle ske. Det var skrevet ned på papir, og jegfik det læst op. Og så var personerne fra kommunen flinke og rare, så jeg var ikke såbekymret. Det har ikke været en belastende oplevelse. I dag trives jeg rigtigt godt ikommunen. Jeg passer min skole og bor under normale forhold” (Hussein).Almirer glad for at komme væk fra asylcentret. Han har det godt i kommunen og trives i derolige omgivelser:
24 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
”Her er stille og roligt, og jeg har det godt. Det var en stor forskel at komme fra asylcentret tilkommunen. På asylcentret var der mange børn og unge, men der var ikke faciliteter nok tilalle. Efter jeg er flyttet til kommunen, så har jeg fået det bedre, og omgivelserne er mererolige. Jeg blev hentet af to personer fra kommunen – en socialrådgiver og en tolk. Dem serjeg stadig. Det har især været godt, at socialrådgiveren har sørget for, at jeg kom hurtigt iskole. Jeg er glad for at komme væk fra asylcentret, og at jeg kan starte et liv i den virkeligeverden” (Almir).ForSamirhar det været et vanskeligt skift at flytte fra asylcentret til kommunen. Påasylcentret var han faldet godt til og fik mange nye venner, som han havde en del til fællesmed – blandt andet de barske oplevelser fra fortiden:
”Asylcentret - det var det bedste sted! Da jeg kom til asylcentret, lærte jeg mange afghanere atkende, og jeg fik en del nye venner. Det var rigtigt hyggeligt, at være sammen med andre afsamme nationalitet. Personer, som har været i samme situation som mig – og haft de sammebarske oplevelser. Da jeg kom til asylcentret gik det også op for mig, at jeg ikke længerebehøvede at flygte videre, og det var meget betryggende. Da jeg var på asylcentret, var der ikkeproblemer med pladsmangel. Det var det bedste sted! Det siger mine venner også. Vi kommeraldrig til at opleve Danmark på den måde. Jeg har stadig kontakt med de andre unge fra dengang. De fleste er flyttet til Jylland. Det er mest dem på Sjælland, som jeg har kontakt med.Det bedste asylcentret gjorde for mig var, at præsentere mig for Charlotte – min midlertidigeforældremyndighedsindehaver. Jeg blev rigtig trist, da jeg fik at vide, at jeg skulle til enkommune. Jeg skulle væk fra vennerne på asylcentret, og være alene et helt nyt sted. Det varen person fra asylcentret, som jeg ikke kunne lide, som kørte mig til kommunen. To dageforinden havde jeg været på besøg i kommunen med Charlotte. Jeg så det sted, hvor jeg skullebo. Det var et dejligt sted, men jeg ville hellere bo på asylcentret. Sådan har jeg det stadig idag. Jeg var ikke glad for at flytte, men jeg var nødt til det. Men efterhånden er jeg faldet til idet nye sted” (Samir).ForKamalhar overgangen til kommunen ikke været let. Han fik ikke en fast bolig med detsamme efter opholdet på asylcentret, men blev først anbragt på en institution i fire måneder.Efter opholdet på institutionen valgte han selv at komme i pleje hos en familie – det varegentlig hans ønske fra starten:
”På asylcentret blev jeg spurgt, hvor jeg ville bo. Jeg nævnte forskellige steder. Herefter fik jeget brev, hvor der stod, at jeg skulle bo på institution i to måneder i en anden kommune – enkommune, som jeg ikke havde ønsket. Jeg endte med at bo på institution i fire måneder. Jegfik gode venner på institutionen, men de danske unge var meget urolige, og de havde mangeproblemer. Dengang røg jeg også. Ifølge min kultur, så tager de ældre sig af de yngre og sigerfor eksempel, at du ikke må ryge. Det gør danske drenge ikke. De unge på institutionen havde
KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENTRENE OG MODTAGELSEN I KOMMUNERNE
25
også et meget dårligt sprog. De brugte meget slang, og jeg vil gerne lære at talepænere”(Kamal).Hassaner utilfreds med den oplevelse, som han har haft i forbindelse med overgangen tilkommunen. På ankomstdagen følte han sig uden for indflydelse. Mest fordi kommunen havdetaget en tolk med, som talte et andet sprog end Hassan. Det er han ret sur over:
”Jeg havde ønsket at komme til en kommune tæt på København, men jeg kom alligevel til enhelt anden kommune. Så jeg kom faktisk ufrivilligt til kommunen. Den beslutning var jeg surover, og da jeg blev hentet, så havde jeg ikke lyst til at sige noget. Første dag sagde jeg næstenikke noget. Jeg var sur over det hele! Der var en person fra asylcentret, en socialrådgiver frakommunen og en tolk den første dag, jeg kom til kommunen. Vi tog direkte tilsupermarkedet for at købe de ting, som vi havde behov for. Men vi forstod ingenting. Dethjalp ikke, at der var en tolk, fordi de havde bestilt en forkert tolk – en arabisk tolk. Jeg kunneikke forstå, hvad der blev sagt. Det blev tolken, som bestemte, hvad vi skulle købe. Jeg havdeikke indflydelse på samtalen, fordi jeg ikke kunne arabisk eller dansk. Da personalet kom udtil asylcentret første gang, havde de også taget en forkert tolk med. Vi fortalte dem, at detskulle være en kurdisk tolk næste gang, men alligevel tog de en forkert tolk med. Jeg villeogså gerne selv beslutte, hvad der skulle købes ind. De brugte ca. 4.000 kr. på køkkenudstyr –altså sådan nogle småting. Det var helt forkert! I dag har jeg rigtig mange tallerkner, som jegikke bruger til noget! Selv i dag forstår jeg ikke, hvorfor jeg ikke selv fik pengene, så jeg kunnevære med til at beslutte, hvad der skulle købes” (Hassan).
26 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
3Organisatoriskforankring afmodtagelse og indsatsProblemet er, at modtagelsen ikke er ordentligt organiseret. Der har været mange huller iforhold til at få et sammenhængende forløb. Vi har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som harudarbejdet et notat omkring fremtidig organisering. (Thisted Kommune)Dette kapitel handler om interviewkommunernes organisatoriske forankring af modtagelsenog indsatsen overfor uledsagede mindreårige. Derudover beskrives kommunernes syn påerfaringsnetværk, hvor nogle kommuner giver udtryk for, at de gerne vil lære af andrekommuners erfaringer.
3.1Organisering af modtagelsen og indsatsen overfor uledsagedemindreårige i kommunerneModtagelsenDer er stor forskel på, hvordan den første kontakt om modtagelse af en uledsaget mindreårigforegår. I nogle kommuner er det jobcentret, ydelseskontoret eller børn- og familieafdelingen,der har den første kontakt med Udlændingeservice. Andre kommuner har forskelligeintegrationsafdelinger, hvor kontakten formidles:
Ydelseskontoret modtager henvendelser om visitation af flygtninge til kommunen generelt,herunder uledsagede mindreårige. (Rudersdal Kommune)Vi har en integrationsgruppe i jobcentret, som står for velkomsten af uledsagede mindreårigeog nye flygtninge generelt. (Faxe Kommune)De uledsagede mindreårige bliver registeret i Integration, og derefter overgår sagen til EtniskTeam i Børne- og Familierådgivningen. (Herning Kommunen)
KAPITEL 3 ORGANISATORISK FORANKRING AF MODTAGELSE OG INDSATS
27
Opgaven med at modtage uledsagede mindreårige sker via Udlændingeservice (en afdeling ikommunen). Det er en enhed, som arbejder med modtagelse og integrationen af både børn ogvoksne, og altså ikke specielt uledsagede mindreårige, da vi kun modtager meget fåuledsagede mindreårige for tiden. (Odense Kommune)Udlændingeservice kontakter Integrationsafdelingen, som retter henvendelse tilFamilieafdelingen med det samme. (Viborg Kommune)Henvendelsen fra Udlændingeservice går direkte til Børn og Familie. (Gribskov Kommune)Den videre indsats er forankret i børn og ungeafdelingenNår sagen er registreret i kommunerne overgives den i de fleste tilfælde til børn- ogungeområdet, hvor modtagelsen og indsatsen er forankret i hovedparten af de kommuner,der er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen.Tovholderfunktionen er også placeret i børn- og ungeafdelingen og varetages typisk af ensocialrådgiver i samme forvaltning. Organiseringen falder meget naturlig, da hovedparten afde uledsagede mindreårige anbringes efter servicelovens regler. Derudover oplyser flerekommuner, at de lovgivningsmæssigt behandler uledsagede mindreårige på lige fod medandre børn og unge:
Tovholderfunktionen ligger i Børn og Familie. Vi har en større social opgave i forhold til deunge, hvor Jobcentret er beskæftigelsesrettet i deres faglighed. (Gribskov Kommune)Behov for koordinatorI forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007 blev flere kommunaleintegrationsafdelinger nedlagt. En kommune finder dette uhensigtsmæssigt i forhold tilkoordinering af modtagelsen og indsatsen overfor uledsagede mindreårige:
I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 valgte man at nedlæggeintegrationsafdelingen i den gamle Thisted Kommune. I dag er der tointegrationsmedarbejdere i Thisted Kommune. Den ene arbejder med modtagelse ogboligplacering, mens den anden arbejder med det sociale og kulturelle. Der har været enrække problemstillinger omkring håndtering af integrationsindsatsen. Det har primært væretpå grund af uklarheder omkring snitflader mellem de forskellige forvaltninger. Vi har brugfor, at der er en, der koordinerer indsatsen. (Thisted Kommune)Sagerne samles på få sagsbehandlereFlere kommuner har erfaret, at det er en god løsning at fordele sagerne vedrørendeuledsagede mindreårige på få personer:
28 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Vi har begrænset antallet af sagsbehandlere, så det kun er tre ud af ni, der behandler sagerom uledsagede mindreårige. På den måde kan man bedre samle erfaringer. (Rudersdalkommune)I Hedensted Kommune var modtagelsen og den videre indsats i sin tid placeret underintegrationsafdelingen – det nuværende jobcenter. Her blev der ansat personale til en enhed,som specielt tog sig af opgaven, da den første gruppe af uledsagede mindreårige kom tilkommunen.Etnisk Team under Børne- og Familierådgivningen i Herning Kommune er ligeledes enspecialiseret enhed, hvor blandt andet indsatsen overfor uledsagede mindreårige er forankret.Etnisk Team er sammensat af en teamfaglig leder, to socialrådgivere og to hjemmehossere.Den ene af de to socialrådgivere har en anden etnisk baggrund end dansk og taler sammesprog som de uledsagede mindreårige. Sagerne om uledsagede mindreårige fordeles alene påde to sagsbehandlere i Etnisk Team.Partnerskab med jobcentretFlere kommuner oplyser, at de efter behov samarbejder med jobcentret. Særlig når enuledsaget mindreårig er tæt på 18 år:
Hvis den uledsagede mindreårige er 17½ ved vi, at vi inden for relativ kort tid har en ung,som skal ind i offentlig forsørgelse, uanset om det er en anbringelse eller ej. Med denoffentlige forsørgelse vil der også være beskæftigelsesmæssige krav, som stilles af jobcentret.(Gribskov Kommune)I Gribskov Kommune bliver samarbejdet mellem jobcentret og Børn og Familie organiseretsom ad hoc teams på tværs af forvaltningerne. Børn og familieafdelingen fortsætter somtovholder, hvilket også er tilfældet i Rudersdal Kommune:
Hvis den unge er over 17 år, er der tæt kontakt med jobcentret, men familieafdelingen ertovholder. (Rudersdal Kommune)I Viborg Kommune arbejder familieafdelingen også tæt sammen med integrationsafdelingen.Ca. et halvt år før den unge bliver 18 år, bliver der taget kontakt til integrationsafdelingen, ogi fællesskab finder de to forvaltninger ud af, om der skal udarbejdes en jobplan eller enintegrationskontrakt, hvis der tilbydes et integrationsprogram efter integrationsloven.
KAPITEL 3 ORGANISATORISK FORANKRING AF MODTAGELSE OG INDSATS
29
3.2Erfaringsnetværk mellem kommunerneDer eksisterer ikke noget formelt erfaringsnetværk mellem de kommuner, der har uledsagedemindreårige. Kun få kommuner fortæller, at de deltager i lokale netværk. En kommunenævner, at der eksisterer et erfaringsnetværk blandt otte kommuner fra det gamleRingkøbing Amt:
Vi mødes en gang i kvartalet. Det fungerer godt. Vi har oplægsholdere, der inspirerer oggiver os et godt overblik over området. (Herning Kommune)For at forbedre modtagelsen og indsatsen overfor uledsagede mindreårige, mener flerekommuner, at det vil være en fordel at styrke netværksdannelsen. Blandt andet kommerkommunerne med bud på emner, som kunne være relevante at diskutere i erfaringsnetværk:
Boligplacering af uledsagede mindreårige er et af de områder, hvor vi meget gerne vil dragenytte af andre kommuners erfaringer. (Rudersdal Kommune).Vi vil gerne vide mere om, hvilke kriterier andre kommuner anvender, når de vurderer, omder er behov for særlig støtte efter serviceloven eller vælger kontanthjælp ellerintegrationsprogram. Har de et særligt setup, som vi ikke kender til? Hvordan håndterer desituationen organisatorisk, når den uledsagede mindreårige er tæt på 18 år? Hvad gør andrekommuner for at hjælpe de uledsagede mindreårige med at skabe netværk? (GribskovKommune)Hvordan griber andre kommuner behandlingen an, herunder særligt behandlingen afpsykiske problemer, som er den største udfordring? Hvordan håndterer andre kommuner denforebyggende indsats? Hvilke rammer skal de uledsagede mindreårige have, for at imødegåderes vanskeligheder? (Herning kommune)
30 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
4Tilbud om boligDe har delt køkken, bad og værelse med andre i en evighed. De uledsagede mindreårige vilbare have mulighed for at lukke deres dør og være i fred. (Gribskov Kommune)Det er nogle gode institutioner vi har, men de uledsagede mindreårige kommer jo til at bosammen med nogle danske børn, der har vanskeligheder, og som er sårbare. De rollemodellerer ikke altid optimale. (Rudersdal Kommune)Opret egne bofællesskaber og start derfra. Der er stor fleksibilitet i at have egne tilbud. (ViborgKommune)I dette kapitel er der fokus på, hvilke foranstaltninger kommunerne træffer i forhold til boligtil uledsagede mindreårige. Det drejer sig først og fremmest om plejefamilie,netværksplejefamilie, anbringelse på eget værelse, opholdssteder og døgninstitutioner, dahovedparten af de uledsagede mindreårige i interviewkommunerne er anbragt efterservicelovens regler om særlig støtte til børn og unge. Derudover indeholder kapitlet enbeskrivelse af kommunernes opfølgning og mål i forhold til indsatsen overfor uledsagedemindreårige.
4.1Boligforanstaltninger efter servicelovenHovedparten af de uledsagede mindreårige er anbragt efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, ide kommuner, der er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen. Hvis de uledsagedemindreårige bor i egen bolig eller hos slægtninge, modtager de starthjælp efter aktivlovensregler. Anbringelse af uledsagede mindreårige efter § 52, stk. 3, nr. 8, kan ske i en rækkemeget forskellige anbringelsesmuligheder fra netværksplejefamilie til døgninstitution.
Anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 1Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 1, nårdet må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte.Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.
KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG
31
Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, anbringes barnet eller den unge udenfor hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66 (se nedenfor).Anbringelsesmuligheder efter servicelovens § 66•Plejefamilier, jf. servicelovens § 142, stk. 1, der er godkendt som generelt egnede af den stedligekommuneNetværksplejefamilier, jf. § 142, stk. 2, der er godkendt af anbringende kommune til at have denuledsagede mindreårige boende. Netværksplejefamilier får dækket omkostningerne ved at have barneteller den unge boende og kan eventuelt modtage tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 142, stk. 7Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, jf. servicelovens § 142, stk. 4, hvor denuledsagede mindreårige selv råder over sin egen bolig. Boligen skal være godkendt som generelt egnet afden stedlige kommuneOpholdssteder for børn og unge, jf. servicelovens § 142, stk. 5. Det vil sige private anbringelsessteder, derer godkendt som generelt egnede af den stedlige kommuneDøgninstitutioner for børn og unge, jf. servicelovens § 67
•
•
•
•
4.2Midlertidig bolig i udredningsfasenUdredning på institutionHvis det fremgår af socialrapporten, at der kan være behov for mere indgribende støtte,anbringer Gribskov Kommune ofte de uledsagede mindreårige på døgninstitutionen Birkebo iJægerspris i fire måneder. Her bliver de unge observeret og behov for støtte bliver klarlagt. Påbaggrund af den grundige udredning kan kommunen bedre finde det rette tilbud til denenkelte.ModtagevillaHerning Kommune etablerede den 1. december 2009 Modtagehuset. Modtagehuset er etprojekt under Hedebocentret, og er specielt målrettet uledsagede mindreårige, der kommertil kommunen. Hedebocentret er en tidligere amtsinstitution, men hører i dag under HerningKommune:
Når vi modtager en uledsaget mindreårig, bliver den unge anbragt efter servicelovens § 52,stk. 3. nr. 8. I løbet af de første fire måneder i Modtagehuset bliver den uledsagede
32 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
mindreårige observeret, og der bliver udarbejdet en § 50-undersøgelse. Når de unge er klar tildet, kommer de i egen bolig med støtte, som så bliver skåret ned gradvist. (HerningKommune)I Modtagehuset er der pædagogiske døgndækning. De unge får hjælp og støtte til at klare sig ihverdagen, og der er fokus på integration. Blandt andet bliver det prioriteret højt, at de ungeskal deltage i fritidstilbud for at blive integreret i lokalsamfundet. Projektet er et nyt tiltag, ogkommunen har derfor ikke erfaring med udslusning fra Modtagehuset endnu.Mangel på egnede faciliteterThisted Kommune har også erfaringer fra et projekt, der skulle kvalificere udredningen af engruppe uledsagede mindreårige kvoteflygtninge. Men kommunen havde store problemer medat finde et egnet sted til projektet. Derfor blev de uledsagede mindreårige indkvarteret icampinghytter med pædagogisk døgndækning de første syv uger. I den periode blev deuledsagede mindreårige observeret, og der blev udarbejdet en pædagogisk undersøgelse til en§ 50-undersøgelse efter servicelovens regler:
I forhold til bolig er det vigtigt, at vi har tid til en ordentlig udredning, så vi finder det rettetilbud til de uledsagede mindreårige. Det ideelle havde været et forløb på tre måneder, mendet var ikke muligt at finde et egnet sted til et tremåneders forløb. (Thisted Kommune)En form for modtagevilla eller en institution er ifølge Thisted Kommune den bedste løsning.Men når det kun er sjældent, at kommunen modtager uledsagede mindreårige, er detproblematisk at have en modtagevilla stående. Blandt andet derfor foreslår Thisted Kommune- som andre kommuner også gør - at ekspertisen omkring uledsagede mindreårige samles i fåkommuner.
4.3Bofællesskaber målrettet uledsagede mindreårigeFlere kommuner har erfaring med at oprette projekter for uledsagede mindreårige, det vilsige en form for bofællesskaber, hvor de unge er anbragt på eget værelse enten i en lejlighedeller et hus. I bofællesskabet indgår de unge i en række fælles aktiviteter, som blandt andetmadlavning, rengøring og sociale aktiviteter med andre uledsagede mindreårige. Dekommuner, der har erfaringer med bofællesskaber, er alle begejstrede for løsningen:
Bofællesskaber er den eneste form for bolig, der rigtigt fungerer. (Hedensted kommune)Den 1. december 2009 købte Viborg Kommune et nyt projekt til ni unge uledsagede mellem14 og 17 år. Projektet består af fire lejligheder. Der bor tre unge i hver lejlighed. Den sidste
KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG
33
lejlighed er indrettet til fællesspisning, møder og personalelejlighed. Der er ansat tipædagoger til projektet.Projektet for de uledsagede mindreårige er etableret som et modul under en eksisterendeinstitution. Kommunen har oprettet en del projekter for uledsagede mindreårige og harerfaring med, at den form for organisering fungerer godt:
Et modul under en eksisterende institution er en god løsning, da det er vigtigt, at personalethar et pædagogisk bagland. Pas på med private aktører, hvor det er svært at komme ud afigen. Der er stor fleksibilitet ved at have egne projekter. (Viborg Kommune)Formålet med projektet er at integrere de uledsagede mindreårige bedre, end de er blevettidligere. Viborg Kommunen har derfor stillet målrettede krav til institutionen i forhold tilintegration af de uledsagede mindreårige:
Det er blandt andet et krav, at pædagogerne skal udføre anderledes opgaver i forhold til dem,der normalt bliver varetaget på opholdssteder. Pædagogerne skal hjælpe de uledsagedemindreårige med praktiske opgaver i hverdagen, og lære dem at administrere deres økonomi.Men derudover skal de også lære de uledsagede mindreårige om samfundet og sørge for, at debliver integreret. Det er vores erfaring, at skolen ikke kan løse den opgave alene. (ViborgKommune)Viborg Kommune har også en meget klar holdning til, at de uledsagede mindreårige skal læreat tale dansk hurtigt. Derfor har personalet på opholdsstedet bevidst heller ikke en andenetnisk baggrund. Ifølge kommunen er det er vigtigt, at de unge taler så meget dansk sommuligt. Hvis de overvejende taler deres eget sprog med personalet, lærer de ikke at tale dansk.Om personalet fremhæver en anden kommune:
Det kræver medarbejdere med en helt speciel profil. Man skal både have empati, men manskal også være hård. (Hedensted Kommune)Viborg Kommune er meget opmærksom på, at bofællesskaberne ikke skal virkeinstitutionsagtige. Derfor gør kommunen meget ud af at etablere projekterne i huse ellerlejligheder:
Vi placerer så vidt muligt projekterne i lokalområdet, så de unge ikke kommer ”for langt udpå landet”, og forholdene ikke er for institutionsagtige. Blandt andet bor en søskendeflok i etboligområde, hvor de kan fortsætte med at bo efterfølgende. (Viborg Kommune)
34 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
I Viborg Kommune er det ikke et problem at finde egnede boliger til uledsagede mindreårige.Der er mange ungdomsboliger og lejeboliger. Samtidig er boligforeningerne megetsamarbejdsvillige. For eksempel nævner kommunen, at der i løbet af 14 dage blev fundet firelejligheder. Hovedparten af interviewkommunerne oplever dog, at det generelt er en storudfordring at finde egnede boliger.Hedensted Kommune har en anden holdning til placering af bofællesskaberne:
Det er generelt en god idé at placere de uledsagede mindreårige i landområder, så de ikkekommer i dårlige miljøer med kriminelle og stofmisbrugere. (Hedensted Kommune)Flere kommuner peger på, at en af forudsætningerne for at oprette bofællesskaber tiluledsagede mindreårige er, at de unge kommer i grupper og på en gang.
4.4Egen boligHvis det fremgår af socialrapporten, at en uledsaget mindreårig er meget selvhjulpen,tilbyder flere kommuner de uledsagede mindreårige egen bolig. De uledsagede mindreårige,der bor i egen bolig modtager som regel offentlig forsørgelse og får tilknyttet enstøttekontaktperson.Det er ikke ualmindeligt, at de uledsagede mindreårige føler sig ensomme og bliverdeprimeret, når de får egen bolig. Der er mange krav til dem, for eksempel skal de passe deresskole. Det begynder også at gå op for dem, at de drømme, som de havde på asylcentret omlivet i kommunen, ikke er realistiske. Derfor har flere kommuner skærpet opmærksomhedenpå ensomhed og psykisk tilstand, hvis uledsagede mindreårige bor i egen bolig. Også selvomde uledsagede mindreårige, der anbringes i egen bolig, rent faktisk er meget selvhjulpne:
De bliver ensomme, når de kommer ud i deres egen lille lejlighed, så vi er nødt til at tænke iandre løsninger for, at det kommer til at fungere for dem. (Rudersdal Kommune)Der er også stor sandsynlighed for, at det går skævt for dem, hvis de bor alene. Det skyldesblandt andet krigstraumer, tortur, savn af familie, og så kommer de fra en kultur, som erkollektiv, hvor vi er meget mere individualistiske. (Hedensted Kommune)Hvis det havde været uden støttekontaktperson, tror jeg altså ikke, at det var gået dem godt.(Gribskov Kommune)
KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG
35
Ideelle boligerDet er kommunernes indtryk, at bolig med egen indgang er den fortrukne boligform blandtuledsagede mindreårige. De unge vil gerne have en følelse af at have en privatsfære, hvor dekan være alene og ikke skal dele bad og køkken med andre:
Vi vælter os ikke i ungdomsboliger, der er det ideelle. Hvis vi er heldige og kan støve enungdomsbolig op, er det rigtigt godt, ellers er det værelse i hus eller lejlighed. Her kan dergodt bo andre flygtninge. Det er vigtigt, at de uledsagede mindreårige ikke bor sammen medvoksne flygtninge, der er kørt surt i systemet. (Gribskov Kommune)En anden kommune fremhæver, at kollegieværelser ikke altid fungerer optimalt:
Kollegieværelser er på ingen måde optimalt. Køkkenet deler de unge med de andre beboere påkollegiet, og det er en stor udfordring i forhold til køkkenhygiejne og kulturforskelle. (FaxeKommune)I Faxe Kommune var det også problematisk, at en uledsaget mindreårig inden ankomsten tilkommunen var blevet lovet, at vedkommende kunne bo sammen med et ældrefamiliemedlem. Kommunen var dog enig i, at det var den rigtige beslutning:
Vi udarbejdede en § 50-undersøgelse for den uledsagede mindreårige, og traf beslutning om,at de to unge skulle bo sammen, da det virkede som den rigtige løsning. Men det, at der varkrav om, at den unge skulle bo sammen med familiemedlemmet, gjorde det meget vanskeligt,at finde en bolig, da familiemedlemmet skulle betale sin del af boligen med starthjælp. (FaxeKommune)Flere kommuner oplyser, at det er en udfordring at finde billige boliger, hvor de uledsagedemindreårige har råd til at blive boende efter, de er fyldt 18 år:
Boligen skal være så billig, at den uledsagede mindreårig har råd til at blive boende, nårhan/hun fylder 18 år og overgår til selvforsørgelse. (Gribskov Kommune)To bliver 18 år til efteråret. Det er en kæmpe udfordring at finde bolig til dem, som de kanbetale med den ydelse, de får. Starthjælpen er alt for lav. Der er ungdomsboliger i Herning,men til meget forskellige priser. De unge skal heller ikke bo i områder, hvor der er for storesociale problemer med for eksempel stoffer. Boligen skal også ligge centralt. Det går ikke, atden unge er placeret for eksempel 15 kilometer uden for Herning. For at få en ungdomsboligskal de unge også være under uddannelse. (Herning Kommune)
36 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
4.5Døgninstitutioner og opholdsstederFlere af interviewkommunerne anbringer uledsagede mindreårige på døgninstitutioner elleropholdssteder. Af og til er der tale om en nødløsning, fordi den unge har svære traumer ellerer meget ung.En kommune siger følgende om placeringen af en yngre uledsaget mindreårig, der er anbragtpå et opholdssted i Nordjylland:
Den uledsagede mindreårige var kun 14 år, og det var det bedste tilbud, vi kunne finde. Mendet fungerer ikke, og vi vil gerne have pågældende retur til et af vores bofællesskaber, der ermålrettet uledsagede mindreårige. (Viborg Kommune)I forhold til døgninstitutioner og opholdssteder fremhæver flere kommuner, atdøgninstitutioner og opholdssteder ofte er tilpasset danske unge med sociale problemer:
De uledsagede mindreårige har generelt andre problemstillinger end danske børn og unge,der anbringes. Det giver store udfordringer med hensyn til, hvilke tilbud der egner sig tildem. De kan være meget ressourcestærke og modne på nogle områder, mens de på andreområder er børn. (Rudersdal Kommune)De uledsagede mindreårige har ikke sociale problemer af samme karakter, og de kræverderfor ikke samme grad af pædagogisk opmærksomhed. Der burde etableres etanbringelsessted, hvor der er symmetri mellem de uledsagede mindreåriges behov og prisen,som kommunen skal betale. Et bofællesskab med pædagogisk støtte vil være de rette rammer.Et sådan opholdssted vil også være af stor betydning i forhold til at styrke netværksdannelsenblandt de uledsagede mindreårige. (Gribskov Kommune)
4.6Plejefamilie og netværksplejePlejefamilieFlere kommuner har erfaring med at anbringe uledsagede mindreårige i plejefamilie. Hvis enuledsaget mindreårig er meget ung ved ankomsten til kommunen, vurderer flere kommuner,at det kan være en rigtig god løsning. Men generelt er erfaringerne med plejefamilier megetblandede.Hedensted Kommune har haft fire til fem uledsagede anbragt i plejefamilier i kortere tid oghar erfaret følgende:
KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG
37
De unge stiller alt for store krav til plejefamiliernes kunnen. Familierne gav op efter ganskekort tid. Der var tale om plejefamilier, som vi havde rigtig gode erfaringer med. Men deuledsagede mindreårige er meget forskellige fra de børn, som plejefamilier normalt arbejdermed. Der er tale om tvangsmodnede 12 - 14-årige, som kommer fra krigszoner. (HedenstedKommune)I forhold til at forberede plejefamilierne på den opgave, som de står overfor med en uledsagetmindreårig, oplyser en kommune, at det også er en stor udfordring, at helbredsoplysningerneer mangelfulde:
Børnene og de unge har også været langt dårligere end forventet både psykisk og fysisk – ogdet er noget, som også plejefamilierne skal gøres opmærksomme på. (Thisted Kommune)Thisted Kommune støtter plejefamilierne ved hjælp af massiv supervision til plejeforældrene,så de bliver i stand til at yde den omsorg og støtte, der er behov for. Alligevel giver kommunenudtryk for, at det stadig er en enorm opgave for en plejefamilie at have en uledsagetmindreårig.NetværksplejefamilierEn enkelt kommune har haft flere uledsagede mindreårige anbragt i netværksplejefamilier.Nogle af anbringelserne er en ideel løsning, mens andre ikke har fungeret efter hensigten.En kommune har oplevet at Dansk Røde Kors har presset på, for at få uledsagede mindreårigeanbragt i en netværksplejefamilie:
Den uledsagede mindreårige flyttede ind hos slægtningene, allerede inden afgørelsen1omanbringelse var truffet. Det blev arrangeret af Røde Kors, at den uledsagede mindreårige blevboende hos slægtningene efter en endt ferie hos dem. (Odense kommune)EfterværnFlere kommuner oplyser, at nogle af de uledsagede mindreårige kan få behov for efterværn,når de fylder 18 år:
Når en ung bliver 18 år, vil det være naturligt at tale om efterværn. Med efterværn kan denunge blive boende i projektet, hvor målet er, at de skal blive mere og mere selvstændige.Såfremt en ung ønsker at bo for sig selv, skal den pågældende informeres om, hvordanøkonomien kommer til at se ud, når de skal klare sig selv. Hvis den unge siger nej til1
Såfremt der findes herboende familierelationer, der af de stedlige kommuner kan godkendes til at tage ansvaret for athave de uledsagede mindreårige privatindkvarteret, mens asylsagen behandles, kan dette efter en konkret vurderingbesluttes.
38 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
efterværn, udarbejdes der en udslusningsplan, og den unge overgår tilintegrationsafdelingen. Der tages ikke specielle hensyn til de uledsagede mindreårige. Deligestilles med andre unge, der har været anbragt. (Viborg Kommune)
4.7Opfølgning og målHovedparten af interviewkommunerne oplyser, at målet med indsatsen overfor de uledsagedemindreårige er, at de unge med tiden skal blive selvhjulpne. De skal blandt andet lære atstrukturere deres egen hverdag, integreres i samfundet og skabe deres eget netværk:
Målet er specifikt, men ikke tidsbestemt. For nogle bliver målet først indfriet, når de er over18 år. (Gribskov Kommune)Med hensyn til opfølgning oplyser alle kommuner, at sagerne håndteres som alle andreanbringelsessager, det vil sige, at der bliver udarbejdet handleplaner og fulgt op efterforskrifterne i serviceloven.En kommune er meget opmærksom på at følge op med det samme, hvis der er behov for det:
Træder de unge ved siden af, sørger vi for at reagere hurtigt på det. En af de uledsagedemindreårige stak af nogle dage. I det tilfælde følger kommunen meget hurtigt op med ensamtale, hvor kommunen gør det klart for den unge, at det ikke skal ske igen. Indsatsenoverfor de uledsagede betaler sig i det lange løb. Det er ikke i gruppen af uledsagedemindreårige, man finder de kriminelle. Det er fordi, der bliver taget hånd om dem med detsamme. (Viborg Kommune)En kommune med lang erfaring i at modtage uledsagede mindreårige har været i stand til atfølge de unge:
En er ingeniør, en læser på DTU, en bliver student til sommer, en har eget it-firma, en erfaglært tømrer, en sælger autoreservedele i Dubai, en er tandtekniker, en er tagdækker, en ersosu-studerende, en er nattevagt, en er mekaniker, en er chauffør og to er ufaglærte, heraf enarbejdsløs. (Hedensted Kommune)
KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG
39
4.8BoligplaceringsskemaetI forbindelse med overgivelsen af en uledsaget mindreårig modtager kommunerneboligplaceringsskemaet fra Udlændingeservice sammen med de øvrige papirer. I skemaet harde uledsagede mindreårige mulighed for at oplyse, hvor i Danmark pågældende ønsker attage ophold ved meddelelse af opholdstilladelse, om eventuelle sociale og familiemæssigerelationer i Danmark samt om helbredsforhold. Udlændingeservice lægger vægt påoplysningerne i skemaet i forbindelse med, at der træffes afgørelse om visitering til en2bopælskommune, når den uledsagede mindreårige har fået opholdstilladelse i Danmark.Stort set alle kommuner har oplevet, at de uledsagede mindreårige er utilfredse med denkommune, som de er blevet visiteret til af Udlændingeservice. En kommune fremhæverfølgende:
De unge bliver ikke placeret efter deres ønsker i boligplaceringsskemaet. De unge bliverspurgt, men hvorfor gør man det, når man alligevel placerer dem andre steder? De unge får joen forventning om, at de bliver placeret sammen med deres venner fra asylcentret, når debliver spurgt. (Viborg Kommune)En kommune modtog en uledsaget mindreårig med svære traumer, der havde en tæt relationtil sin repræsentant fra asylcentret. Om visitationen til kommunen og dermed adskillelse frarepræsentanten, siger kommunen:
Repræsentanten har taget et kæmpe ansvar og virkelig gjort det godt. Den sociale integrationgår i stå, fordi den unge adskilles fra repræsentanten. Der burde være en bedre afdækning afproblemerne på asylcentret, så en uledsaget mindreårig med problemer så vidt muligtbevarer trygge relationer. (Herning Kommune)I Rudersdal, som ligger tæt på asylcentret, oplever man ikke problemstillingen omkringvisitation til kommunen i samme udstrækning. Her er de uledsagede mindreårige generelttilfredse med, at blive placeret i kommunen. Har en uledsaget mindreårige ikke relationer ikommunen, har den pågældende som regel angivet relationer i en af nabokommunerne.
4.9De uledsagede mindreåriges oplevelse af det sted, hvor de borDe uledsagede mindreåriges tilfredshed med det sted, hvor de bor, kan relateres til, at de bormed andre uledsagede mindreårige, som er jævnaldrende og har samme sproglige og
2
I relation til overvejelserne om boligplaceringer henvises endvidere til afsnit 2.1.
40 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
kulturelle baggrund. I interviewene fremhæver de unge også, at der skal være mulighed for atvære alene, og at boligen helst skal ligge tæt på fritidsaktiviteter, skole og venner.Det siger de uledsagede mindreårigeAmanhar boet ca. ½ år i en ungdomsbolig. Umiddelbart er han tilfreds med stedet, fordi hanhar sin egen lejlighed, og den ligger tæt på transport- og indkøbsmuligheder. Til gengældbruger han ca. en time på transport til skolen hver vej. Vennerne bor heller ikke i nærheden.Aman fortæller, at han er glad for at bo alene. Samtidig giver han udtryk for, at han føler sigensom. Han har også svært ved at sove om natten, fordi han er bange:
”Det er et ret godt sted at bo. Mest fordi det ligger tæt på stationen og stoppestedet, og der erikke langt til butikkerne. Men der er langt til skolen, og mine venner bor også langt væk. Hvisjeg skal nogen steder hen, så går jeg. Det er et hus med to etager med i alt otte lejligheder. Jeghar et værelse med eget køkken og toilet. Der bor en del andre unge fra både Danmark, Kinaog Korea, men det er ikke nogen, som jeg kender fra tidligere.Hvis vi laver noget sammen, så er det mest at se TV. Af og til tager vi også ud sammen. Jeg harlært at lave mad ved at bo alene – det kunne jeg ikke før. Hvis jeg vil have gæster på besøg, såbehøver jeg ikke spørge nogen om lov. I asylcentret boede vi fire personer på et værelse, så jegvar aldrig alene. Så det er bedre nu. Jeg føler mig mere selvstændig” (Aman).Husseiner især glad for, at han ikke bor alene. De tre andre unge, som også bor ibofællesskabet, udgør en tæt og uundværlig social relation for ham. De støtter og hjælperhinanden dagligt - både når de er ked af det og med praktiske gøremål. Det er ogsåbetryggende, at der altid er en pædagog i nærheden:
”Jeg har mit eget værelse, som ligger i et stort hus. Stuen og køkkenet deler jeg med tre andre,som også er mine venner. Det ville være meget svært for mig at bo alene. Hvis jeg er ked afdet, eller der er noget, som jeg skal have gjort, så kan jeg altid snakke med de andre, og så gørvi det sammen. Når jeg for eksempel har problemer med lektier, så kan de andre måskehjælpe mig. Jeg hjælper også dem, hvis de har problemer med noget. Ellers kan vi altid spørgeLars eller en af de andre pædagoger. Det er rart, at der altid er en voksen til stede. De kendertil regler og lovgivningen, som vi ikke kender så meget til. De kan give os råd og vejledning.Jeg er nødt til at bo her, så længe at jeg ikke kan sproget, og ikke kan klare mig selv. Når jeghar lært sproget, så kan jeg bedre klare mig selv og komme videre i samfundet – begynde atarbejde. Jeg vil gerne fortsætte med at bo i hus. Det er mere stille og roligt. I en lejlighed erder meget larm, og der kommer mange mennesker. Men jeg foretrækker, at bo sammen medén eller to andre. Jeg vil helst ikke bo alene. Det er godt, at huset ligger tæt på skolen, så vikan gå. Der er heller ikke så langt til centrum” (Hussein).
KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG
41
Almirer tilfreds med at bo i en lejlighed, som han deler med en anden mindreårig uledsaget.Sammen med sin bofælle har han en meningsfuld hverdag med daglige pligter og et tætsocialt samvær. Hvis han skal besøge venner, i skole eller til fritidsaktiviteter, så har han sincykel. Det giver ham en vis frihed:
”Jeg har det godt med at bo i lejligheden. Mest fordi jeg ikke bor alene, men deler den med enanden. Hvis jeg for eksempel keder mig, så kan vi sætte os sammen og fortælle historier om,hvordan vi har haft det, og hvordan vi har det lige nu. Det gør, at jeg slapper mere af. Jeg følermig heller ikke ensom. Det er godt at have nogen at dele de huslige pligter med, og omaftenen spiser vi sammen. Jeg er i et fremmed land, så derfor betyder det meget for mig, at jeghar nogen at snakke med i det daglige. Når vennerne ringer, så tager vi begge af sted. Vi harfire fælles venner, som bor i nærheden. Det er venner, som kom til kommunen på sammetidspunkt som os. Vi holder sammen og ses ofte. Hvis jeg keder mig eller er trist, så kan jeghurtigt tage over til mine venner. Det ville være meget besværligt, hvis de boede langt væk,fordi den offentlige transport ikke er så god. Jeg bruger meget min cykel, men det kan væresvært at finde rundt. Jeg er selvfølgelig tilfreds med at bo i lejligheden, men jeg savner minfamilie. Faktisk er jeg ligeglad med, hvor jeg bor – bare det er i nærheden af familie. Det erdet, som jeg savner mest” (Almir).Mingofortæller, at han er utilfreds med sin nuværende boligsituation, og at han hellere vil boalene:
”I starten boede jeg med min bedstemor og mine søskende. Efter et år flyttede jeg i enlejlighed kun med mine søskende. Vi er fire i alt. Det var ikke så godt. Der kom hele tiden nytpersonale. De hjalp os med at vaske tøj og lave mad. Det er okay, at bo med familien, men vibehøver ikke hjælp til at lave mad. Men det har jeg vænnet mig til. Jeg er heller ikke hjemmeså tit mere – kun i weekenden, fordi jeg er startet på efterskole. Egentligt vil jeg gerne bo formig selv med eget køkken og toilet. Det vil jeg gerne, når jeg begynder at studere efterefterskolen. Helst en lejlighed tæt på byen, så det er nemt at handle ind” (Mingo).Samirsavner tiden med vennerne på asylcentret. Efter otte måneder føler han sig stadigensom på den institution, hvor han bor i dag. Der er ikke nogen at snakke med, og han haringen venner på stedet. Han savner især kontakten til kusinen, som bor samme sted. Hanfortæller, at det er hans pligt at passe på kusinen:
”Det er et hus på fire etager, og der bor i alt 18 personer. Der er en kok, som laver mad til os,og så er der altid to pædagoger, som overnatter i huset. Jeg er meget glad for personalet. De ersøde og rare. De har hjulpet mig med at komme til fodbold, købe tøj og ordne en massepraktiske ting. Der bor nogle piger fra Afrika, som også er uledsagede, men resten erdanskere. Jeg har mit eget værelse og deler stue, køkken og toilet med de andre. Det er okay.
42 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Hvis jeg fik et værelse på asylcentret, så vil jeg hellere tilbage. Ikke fordi jeg har så mangevenner på asylcentret længere, men jeg tror bare, at det vil være mere behageligt for mig. Påasylcentret er det sådan, at når der kommer en ny, så kommer de gamle og siger velkommenog tager godt imod én. Men der hvor jeg bor nu, kom der først en beboer og hilste på migefter tre måneder! Det har overrasket mig meget. Jeg savner virkelig at bo med mine venner.Nogen, uanset hvor de kommer fra, som jeg kan snakke med og gå ud med – det mangler jegmeget. I de otte måneder jeg har boet her, så har jeg følt mig ensom i syv måneder.Det værste, som stedet her har gjort, det er, at adskille mig og min kusine. Min kusine skullebo på en anden etage, og de sagde fra starten, at jeg i hvert fald ikke havde ret til at bestemmeover hende. Men vores kultur er anderledes end her i Danmark. Jeg er opdraget til at skullehjælpe min kusine – især når hun er yngre. Hun har brug for at vide, hvor hun må færdes ogikke færdes. Men her i Danmark tænker man, at når hun er 15 år, så må hun selv bestemme.Man må ikke styre børns adfærd i det danske samfund! Men det er min pligt og ansvar atpasse på hende. Efter at jeg har fået at vide, at jeg ikke må blande mig og bestemme overhende, så har vi mistet kontakten til hinanden” (Samir).Kamaler i pleje hos en dansk familie. Det var svært i starten, men nu trives han godt – isærfordi plejeforældrene er en god støtte i hverdagen:
”Det var svært for mig, at flytte ind til plejefamilien. Mest fordi jeg skulle væk fra vennerne. Iførste omgang besøgte jeg plejefamilien. De viste mig rundt i huset, og mine plejeforældrefortalte mig, at de ville sætte en ekstra væg op, så jeg kunne få mit eget værelse. Jeg har selvvalgt, at jeg ville bo hos familien. Jeg synes, at det var den rigtige løsning for mig, fordi jeggerne vil lære sproget, og jeg kan godt lide den danske kultur. Mine plejeforældre er også etgodt forbillede for mig. De ryger ikke, og jeg kan se, at de har det godt sammen. Vi har ogsåen fælles interesse i håndbold. Her hjælper mine plejeforældre mig med at komme til træningtre til fire gange om ugen. De hjælper mig også med at lave lektier. Det er vigtigt for mig, atjeg lærer sproget” (Kamal).Hassanbor på et kollegium. Han bryder sig ikke om stedet, og det giver han tydeligt udtrykfor:
”Min fætter og jeg bor på et kollegium, hvor vi har et værelse hver. Køkken, toilet ogbadeværelse deler vi med otte andre. Det er meget, meget små værelser. De andre beboere gårpå teknisk skole. De flytter hurtigt, så der er stor udskiftning. Når de har fri fra skole, så er deikke hjemme. Så er der kun os tilbage, og det er ikke så rart. Der er måske fire danskere, ogresten er fra Østeuropa. Vi snakker lidt med én af dem. Vi har brug for, at der er nogledanskere, så vi kan lære det danske sprog bedre. Vi føler os meget ensomme. Det eneste viglæder os til er at komme i skole. Men når vi kommer hjem, har vi ikke rigtigt noget at lave.
KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG
43
Vi bruger meget tid på at sove. Hvis bare der var et fjernsyn eller en computer! På asylcentretvar værelserne større. Jeg vil gerne bo et sted, hvor jeg kan være mere selvstændig, og hvor derer mere plads. Vi har et fjernsyn i fællesstuen, men det virker ikke, og der er heller ikke varmei fællesstuen, så der er meget koldt om vinteren. Jeg synes, at kommunen er en stor hjælp,men jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke hjælper mig med at finde et bedre sted at bo. Hvis jegbor i et lille værelse, så får jeg det dårligt indvendigt, og det påvirker mig mere og mere. Byener også meget lille, og vi går i skole i en anden by langt herfra, så det er ikke nemt” (Hassan).
44 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
5Skole- oguddannelsestilbudDe uledsagede mindreårige er meget motiverede for at lære dansk, og de vil gerne have ekstralektiehjælp – men det er svært at finde. Der er ekstra hjælp på skolen, men de vil gerne haveen, der kommer hjem til dem. (Herning Kommune)Den bedste løsning er at strikke tilbudene individuelt sammen, men det koster til gengældmange ressourcer. (Hedensted Kommune)I dette kapitel er der fokus på, i hvilket omfang kommunerne tilbyder uledsagedemindreårige undervisning efter lov om undervisning, ungdomsskoleloven mv., herunderkommunernes brug af introduktionsprogram efter integrationslovens regler.
5.1Modtagelsesklasse, sprogskole, ungdomsskole og efterskoleOvergivelsen og modtagelsen af en uledsaget mindreårig i kommunen sker normalt på følgende måde:DanskundervisningKommunerne er forpligtede til at tilbyde en nyankommen mindreårig udlænding i skolealderen basisundervisning idansk som andetsprog i folkeskolen.Efter at have opfyldt undervisningspligten har de pågældende elever, hvis de endnu ikke er fyldt 18 år, mulighed forat modtage undervisning i ungdomsskolen. Ungdomsskoletilbuddet skal blandt andet omfatte særligt tilrettelagtundervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold og skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år. Kommunenkan endvidere beslutte, at unge under 14 år og unge over 18 år kan optages i ungdomsskolen.I henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændige m.fl. skal kommunen tilbyde voksne udlændinge, der borog er folkeregistreret i kommunen, danskuddannelse. Tilbuddet om danskuddannelse gives som udgangspunkt tiludlændinge, der er fyldt 18 år. Der er mulighed for, at udlændinge under 18 år undtagelsesvist kan deltage idanskuddannelse, når kommunen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevantundervisningstilbud.
KAPITEL 5 SKOLE- OG UDDANNELSESTILBUD
45
De uddannelsestilbud kommunerne tilbyder uledsagede mindreårige er meget forskellige.Hovedparten går i modtagelsesklasse, på sprogskole eller i sprogklasse på en ungdomsskole.1Tre kommuner har også erfaring med at sende enkelte uledsagede mindreårige på efterskole.ModtagelsesklasseDer er meget stor forskel på, hvordan modtagelsesklasserne fungerer. I Rudersdal går alleuledsagede mindreårige i en modtagelsesklasse på en lokal skole, men modtagelsesklassen erikke gearet til at tage imod de uledsagede mindreårige, hverken socialt eller fagligt. Blandtandet har de unge et sprogbrug, som lærerne har svært ved at tackle, fordi de elever, dernormalt går i modtagelsesklasserne, er yngre:
Undervisningen i modtagelsesklassen er alene fokuseret på danskundervisning, hvilket langtfra er tilstrækkeligt. De uledsagede mindreårige er 16-17 år og skal forberedes på en 9. klasse,derfor har de unge brug for undervisning, der er meget mere varieret i forhold til den, dertilbydes i modtagelsesklasser. Der skal også tages højde for, at de uledsagede mindreårige haren meget blandet skolegang bag sig. Enten har de kun få skolekundskaber fra koranskole,eller også har de slet ikke gået i skole. Det betyder, at der skal fart på deres skolegang, hvis deskal nå at få en 9. klasses afgangseksamen. (Rudersdal Kommune)Efter sommerferien opstarter Rudersdal Kommunen et nyt projekt, hvor de uledsagedemindreårige skal undervises sammen med jævnaldrene tosprogede elever på en skole, hvorkommunens 10. klasser er placeret.De uledsagede kvoteflygtninge går i modtagelsesklasser på to forskellige skoler i ThistedKommune. Det er kommunens indtryk, at modtagelsesklasserne ikke fungerer optimalt. Flereaf de unge i Thisted Kommune er anbragt i plejefamilier, og plejeforældrene har pointeretoverfor kommunen, at modtagelsesklasserne ikke fungerer godt nok:
Familierne er frustreret over, at børnene ikke lærer mere, end de gør, og at der er stor afstandfra de uledsagede mindreåriges bopæl til skolen. Det har den konsekvens, at de uledsagedemindreårige ikke bliver integreret i det område, hvor de bor. Desuden ermodtagelsesklasserne præget af etniske grupperinger. (Thisted Kommune)Omvendt fortæller både Fakse Kommune og Viborg Kommune, at modtagelsesklassernefungerer fint. Viborg Kommune fremhæver, at det blandt andet er fordi kommunen stillerkrav til skolen:
1
Regler om uddannelsesret er beskrevet i”Notat om de love, som uledsagede mindreårige med opholdstilladelse er
omfattet af”udarbejdet af Integrationsministeriet, se bilag 3.
46 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Ud over at stille målrettede krav til bofællesskaberne i forhold til integration af de unge,stiller vi også krav til skolen. Skolens arbejde er at undervise de uledsagede mindreårige. Deter vigtigt, at skolen ikke laver socialt arbejde og omklamrer børnene. Det var tidligere etproblem, og der har derfor været behov for klare linjer. (Viborg Kommune)SprogskoleI Herning Kommune går de uledsagede mindreårige på en sprogskole i en ungdomsklasse.Ungdomsklassen er et tilbud for 16-25-årige:
Allerede dagen efter ankomsten til kommunen kommer de unge til et møde på sprogskolen,og de starter så dagen efter. Undervisningen på sprogskolen er centreret omkring at læredansk, men ud over dansk, undervises de unge også i matematik og fag, der giver en brederesamfundsforståelse. For at øge samfundsforståelsen bliver der blandt andet afholdt mangetemauger, og brobygning til ungdomsuddannelserne er en vigtig del af undervisningen. Deunge får også en bredere forståelse for det danske samfund og indsigt i, hvordan det foreksempel er at være teenager i Danmark. (Herning Kommune)Herning Kommune fortæller begejstret om sprogskolens sociale engagement:
De unge elsker skolen, grundet de gode ressourcer der er derude. Lederen er enormtengageret, blandt andet inviterede han de unge hjem lige før jul, hvor de lærte om danskejuletraditioner – det er uvurderligt. (Herning Kommune)Sprogklasse på ungdomsskoleGribskov Kommune har gode erfaringer med at sende de uledsagede mindreårige isprogklasser på ungdomsskoler. Alle uledsagede mindreårige i kommunen går påungdomsskoler i Helsingør eller Hillerød. Kommunen er tilfreds med skoletilbudene, derfungerer godt:
Der er stor forståelse for børnene, og samarbejdet med skolen er godt. (Gribskov Kommune)Målet med undervisningen er danskuddannelse 3 for alle uledsagede mindreårige i GribskovKommune. En enkelt uledsaget er ikke så gammel, og målet er derfor, at den uledsagedemindreårige skal videre til en almindelig folkeskole.Efterskole og højskoleopholdTre kommuner har gode erfaringer med at sende uledsagede på efterskole. Men det bliverfremhævet, at efterskole kun er et relevant tilbud, hvis den uledsagede mindreårige harmange ressourcer og kan begå sig socialt på en efterskole.
KAPITEL 5 SKOLE- OG UDDANNELSESTILBUD
47
En kommune der tidligere har modtaget mange uledsagede mindreårige, har følgendeerfaringer fra dengang:
Generelt kan man konkludere, at de uledsagede skal have tilegnet sig dansk kultur, hvisopholdet skal blive en succes. Hvis det ikke er tilfældet, så bliver udfordringerne for store.(Odense Kommune)En kommune gør også opmærksom på, at det er vigtigt, at de uledsagede mindreårige harboet i kommunen i nogle år, før de kommer på efterskole:
Efterskole er kun et relevant tilbud, hvis den unge har mange ressourcer. Den unge skal ogsåbo i kommunen i nogle år, før det kan fungere på en efterskole. Begynd ikke med at sende deunge på efterskole for tidligt, det kan være svært at komme tilbage til kommunen i et andetskoleforløb, når de unge først har været på efterskole. (Viborg Kommune)Kommunen skal også være indstillet på at afbryde efterskoleopholdet, hvis det ikke fungerer:
Efterskole kan give et godt netværk, men det er afgørende, at den uledsagede mindreårigekan begå sig socialt på efterskolen. Hvis det ikke er tilfældet, så skal man tage den unge hjemigen. (Hedensted Kommune)Hedensted Kommune har også erfaring med højskoleophold. Det er kommunens vurdering,at højskoleophold ikke fungerer lige så godt som efterskoleophold, blandt andet fordi alkoholfylder for meget på højskolerne. Hedensted Kommune gør også opmærksom på, at det ervigtigt, at de unge ikke sendes af sted på en højskole for tidligt:
Hvis det skal fungere, så skal det ske senere i forløbet tidligst efter et halvt eller et helt år. Hvisde uledsagede mindreårige ikke kan de sociale spilleregler, giver det ikke netværk, så er detbare en engangsoplevelse. (Hedensted Kommune).Individuelle forløbHedensted Kommune har gode erfaringer med både sprogskole og modtagelsesklasse. Trodsdet fremhæver kommunen, at individuelle tilbud er den bedste løsning, selvom det krævermange ressourcer:
Det, der har virket bedst, var et praktisk forløb på en møbelfabrik, som blev kombineret meddanskundervisning. Brug af rollemodeller fungerer også rigtig godt. En uledsaget mindreårigfik fuldtidsjob. Det havde en stor signalværdi for de andre, som kunne se, at det kunne ladesig gøre at få et arbejde. (Hedensted Kommune)
48 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
5.2Sprogscreening og særlige behovsrettede undervisningsforløbSprogscreeningI Viborg Kommune går de unge i en modtagelsesklasse på en almindelig folkeskole. Skolenforetager en sprogscreening af de unge, når de starter på skolen, for at få klarlagt, hvilkedanskkundskaber de unge kommer med. Viborg Kommune er meget opmærksom på, atsprogscreeningen er af stor betydning for de uledsagede mindreåriges integration ogmuligheder i fremtiden:
Sørg for at stille krav om sprogscreening. Ikke kun i starten af skoleforløbet, men også somopfølgning på skoleforløbet. Det er vigtigt at få afklaret, om der er behov for yderligereopkvalificering, så de unge ikke bare ryger ud i et pizzeria uden at kunne tale dansk. (ViborgKommune)Alle uledsagede mindreårige i Odense Kommune starter i et tremåneders forløb i envisitationsklasse. Her bliver der foretaget en grundig screening af de unge, inden dekanaliseres videre i skolesystemet:
Screeningen foretages ikke alene med henblik på at få en sproglig vurdering, men også for atfå klarlagt, om der skal tages højde for specielle behov i undervisningsforløbet. (OdenseKommune)Ud over at foretage en sproglig vurdering af den enkelte er formålet med visitationsklassenogså, at de unge skal lære, hvordan det er at gå i skole.Efter forløbet i visitationsklassen starter de uledsagede mindreårige typisk i enmodtagelsesklasse med henblik på sprogundervisning. Herefter sluses de videre iskolesystemet afhængig af deres alder.IndlæringsvanskelighederFlere kommuner oplever, at de uledsagede mindreårige har indlæringsvanskeligheder pågrund af psykiske problemer:
Skolegangen kompliceres også af, at nogle af de uledsagede mangler overskud til indlæringpå grund af søvnproblemer, savn, traumer mv. (Rudersdal Kommune)Til en uledsaget mindreårig, der har svære traumer, tilbyder Herning Kommune et målrettetundervisningstilbud:
KAPITEL 5 SKOLE- OG UDDANNELSESTILBUD
49
En uledsaget mindreårig skal starte i et undervisningsforløb på et rehabiliteringscenter. Herbliver der taget højde for, at den unge har traumer, for eksempel undervises der i mindregrupper. (Herning Kommune)Ekstra LektiehjælpHerning Kommune er opmærksom på, at de uledsagede mindreårige er meget motiverede forat lære dansk og gerne vil have ekstra lektiehjælp. På den sprogskole, hvor de uledsagedemindreårige går, tilbyder skolen ekstra lektiehjælp. Men de uledsagede mindreårige vil megetgerne have hjælp af en der kommer hjem til dem. Personalet på Hedebocentret, hvorhovedparten af de unge bor eller er tilknyttet, har forsøgt at tage kontakt til blandt andetDanmarks Lærerforening, for at høre om der var nogle pensionerede lærere, som havde lyst tilat tilbyde lektiehjælp – men det er svært at finde.Hedensted Kommune oplyser, at de tidligere havde erfaring med at anvende gymnasieeleversom lektiehjælp.
5.3Introduktionsprogram inden det 18. årKommunerne kan vælge at tilbyde en uledsaget mindreårig et introduktionsprogram. Detfølger således af integrationslovens § 16, stk. 6, at mindreårige uledsagede asylansøgere medopholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3, kan tilbydesintroduktionsprogram, jf. stk. 1-5. Beslutning herom skal træffes, inden den pågældendefylder 18 år. Såfremt den mindreårige tager imod tilbuddet, vil den uledsagede mindreårigeblive omfattet af integrationslovens regler om introduktionsprogram. Herefter vil den ungevære omfattet af det treårige introduktionsprogram, og der skal udfærdiges en2integrationskontrakt.Kommunerne tilbyder generelt ikke de uledsagede mindreårige et introduktionsprogram, nårde ankommer til kommunen. Men flere kommuner tilbyder de uledsagede mindreårige etintroduktionsprogram inden de fylder 18 år:
Et halvt år inden de unge fylder 18 år, bliver der taget stilling til, hvad der skal ske, når defylder 18 år. Mange får tilbudt et introduktionsprogram, med mindre de allerede erselvkørende med job. (Rudersdal Kommune)Et halvt år før den unge bliver 18 år, kontakter Familieafdelingen Integrationsafdelingen forat finde ud af, om der skal udarbejdes en jobplan eller en integrationskontrakt. (ViborgKommune)2
”Notat om de love, som uledsagede mindreårige med opholdstilladelse er omfattet af”udarbejdet afIntegrationsministeriet, se bilag 3.
50 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
En anden kommune oplyser, at der er truffet en politisk beslutning om, at kommunen ikketilbyder introduktionsprogrammer til uledsagede mindreårige:
Når den unge er kommet til kommunen inden det 18. år, så tilbydes de ikke etintroduktionsforløb, når de fylder 18, men forsætter på starthjælp. (Odense Kommune)Andre kommuner har ingen retningslinjer for, hvorvidt der tilbydes et introduktionsprogrameller ej. Men oplyser, at det afhænger af den enkelte unge:
Vi har ikke nogen politik på området, men tænker at hvis unge under 18 år skal tilbydes etintegrationsprogram, skal det vurderes, om de er modne til at indgå i og forstå deforpligtigelser, der er forbundet med det - herunder at der trækkes i hjælpen ved fravær fraundervisning, og at de er bopælsbundne i tre år mv. (Gribskov Kommune)Vi har ikke taget stilling til det endnu. Vi forsøger at gøre de uledsagede mindreårige klar tilat leve et selvstændigt liv, men vi ved endnu ikke, hvordan det ender. (Faxe Kommune)
5.4De unges opfattelse af og erfaringer med at gå i skoleI interviewene fortæller de uledsagede mindreårige om deres opfattelse af og erfaringer medat gå i skole. De unge fremhæver, at det har stor betydning at de lærer dansk – og helsthurtigt. Det hænger sammen med, at de unge gerne vil klare sig selv i hverdagen.Det siger de uledsagede mindreårigeAmanvil gerne lære dansk. Men han har mistet lysten til at gå i skole. Han bliver mobbet, oghan synes ikke, at han lærer nok:
”Det undrer mig, at vi ikke får så mange lektier for, og vi går kun i skole fra 8.30 til 13.45. Påasylcentret tog de det mere alvorligt. Her tager man det ikke alvorligt. Der må gerne væreflere lektier. Der er også nogen af de andre på skolen, som kigger skævt til os. Det er dem, somikke kan lide os. De taler grimt til os. Jeg er ikke den eneste, som de mobber. Vi har sagt det tilskolen, og så blev der holdt et møde med forældrene, men det har ikke hjulpet. Det er detsamme som før. Derfor er jeg ikke så vild med at gå i skole – og så på grund af, at man ikketager undervisningen alvorligt. Så tænker jeg, hvad skal jeg her?! Man tager fravær megetalvorligt, men selve undervisningen tager man ikke alvorligt. Man bruger tiden på alt formeget andet, for eksempel møder! Hvis noget går i stykker, så holder man møde i flere timer!Kommer der en ny, så snakker man om det! Og hvis vi har været på tur, så snakker vi om det!Sådan får man tiden til at gå! Jeg lærer intet! Jeg prøver selv at læse bøger og snakke danskmed mine naboer. På den måde lærer jeg lidt. Jeg vil gerne have flere lektier, så jeg har nogetat lave, når jeg kommer hjem” (Aman).
KAPITEL 5 SKOLE- OG UDDANNELSESTILBUD
51
Sunitagik i en modtagelsesklasse i ca. et år, da hun kom til kommunen. I dag går hun i femteklasse i en folkeskole. Her trives hun:
”Jeg er glad for at gå i skole, og jeg har mange venner i min klasse. Matematik er mityndlingsfag, men jeg synes, at det et svært at lære dansk. Jeg får ekstra timer idanskundervisning én gang om ugen. Det har hjulpet mig til at blive bedre til at tale dansk –især det sidste halve år” (Sunita).Husseiner meget begejstret for at gå i skole. Han er tilfreds med undervisningen og synes, athan gør fremskridt – især i forhold til at lære dansk. Undervisningen sætter også fokus påuddannelses- og jobmuligheder. Det får Hussein til at tænke på, hvad han vil i fremtiden:
”Jeg har ikke gået i en rigtig skole før, så det er første gang her i Danmark. Jeg synes, atundervisningen fungerer rigtigt godt. Det foregår i to lokaler. I ét lokale får vi undervisning,og i et andet lokale praktiserer vi det, som vi har lært. Det gælder også danskundervisningen.Vi bliver undervist både i at tale og skrive, og så er der afsat nogle timer til at snakke og brugedet, som vi har lært. Jeg synes ikke, at jeg mangler noget – det går fint med at lære dansk. Visnakker også om fremtiden og om praktikforløb. Det synes jeg er godt, fordi det hjælper migtil at finde ud af, hvilke fag jeg skal læse, og hvad jeg skal opnå i forhold til at få et arbejde.Hvis jeg for eksempel gerne vil være håndværker, så får jeg nogle idéer til hvilken uddannelse,jeg skal vælge. Jeg har aftalt med en studievejleder og en tolk, at vi skal snakke sammen omhvilke uddannelsesmuligheder, der er for mig. Men i første omgang skal jeg vælge enpraktikplads. Her i skolen har jeg en del afghanske venner. Jeg går faktisk i skole med dem,som jeg bor med. Det er rart. Men det betyder også, at vi taler vores eget sprog, når vi ersammen. Det kunne være en god idé med ekstra danskundervisning, så jeg hurtigere kan læredansk” (Hussein).Almirer meget ivrig for at lære dansk. Han forbinder det med at få en identitet – at blive tilnoget. Han savner dog en person, som han kan tale dansk med. Det må gerne være en person,som han kan være fortrolig med – måske en slags mentor eller ven:
”Ved at gå i skole, så lærer jeg noget, og jeg kan mere dansk – både tale, skrive og forstå. Mendet må gerne gå hurtigere med at lære dansk. Jeg er træt af at være ingenting, fordi jeg ikkekan tale dansk! Jeg vil gerne have en uddannelse, så jeg hurtigt kan få et mere normalt livligesom alle andre. Jeg er træt af at føle mig som en analfabet! Hver dag laver jeg lektier. Detkan jeg godt lide. Men jeg kunne godt bruge lidt ekstra hjælp med lektierne, og det kunnevære rart, at have nogen at tale dansk med. Måske ikke ’bare’ tale dansk, men en person, somkan hjælpe mig med at tænke mere positivt, så jeg kan komme videre i livet. Måske envejleder eller ven, som jeg også kan tale dansk med. Det kan være en voksen eller en på minegen alder, så længe det er afslappet” (Almir).
52 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Mingohar været igennem et længere skoleforløb; først en modtagelsesklasse, en normal 7. og8. klasse, og nu er han på en efterskole. Det kan være hårdt at starte i en ny klasse, men Mingofortæller, at han efterhånden er faldet godt til socialt med de andre danske elever. Det gårogså bedre med at lære dansk:
”Jeg startede i en modtagelsesklasse på en skole tre måneder efter, at jeg var kommet tilDanmark. Her gik jeg et års tid, og så kom jeg over i en 7. klasse osv. Jeg kan godt lide at gå iskole med danske børn. Jeg kan lære en del af dem, og de kan også lære noget af mig. Det erikke kun det faglige. I starten var det hårdt, og der var mange nye indtryk. Men i dag har hanvænnet sig til at gå i skole. I modtagelsesklassen var det nemt at følge med, men i dennormale klasse var det svært. Derfor har jeg også fået ekstraundervisning. På efterskolen –hvor jeg går nu – går det bedre, og mine karakterer er steget. Jeg fik en del venner i skolen.Nogen, som jeg også har kontakt med i dag. På efterskolen snakker jeg med alle, men der ernok fem stykker, som jeg går mest med. Det var min klasselærerinde, som foreslog, at jeg togpå efterskole. I starten var jeg ikke glad for det. Det var som om, at jeg skulle starte forfraigen, men nu er jeg glad for det” (Mingo).Kamaler mest interesseret i at lære dansk. De andre fag interesserer ham ikke så meget. Deter vigtigt for ham at lære dansk, så han kan formulere sig korrekt og give sin mening tilkende. Han vil gerne gå i en dansk folkeskole, så han kan blive bedre til at tale dansk:
”Jeg er meget interesseret i at lære dansk, men matematik og engelsk interesserer mig ikke såmeget. Det er vigtigt, at jeg lærer dansk, så jeg kan sige min mening. Her på skolen går dermange afghanere, og vi har det godt socialt. Men vi taler ikke dansk indbyrdes. Så det bliverlidt sværere at lære dansk. Jeg vil gerne gå i en folkeskole med danske elever. Det regner jegogså med sker, når jeg har bestået den sidste sprogeksamen. Der ligger en folkeskole inærheden af, hvor jeg bor. Den anden skole ligger meget langt væk. Eleverne på skolen erogså en del ældre end mig – ca. tre til fem år. Jeg er den yngste. Undervisningen er ogsåanderledes end i en folkeskoleklasse. Vi bliver for eksempel undervist i danske skatteregler,boligsikring og sådan noget” (Kamal).Samirer skuffet over den skole, som kommunen henviste ham til. Efter otte måneder har hanendnu ikke lært dansk – som sine venner. Han føler sig bagud og svigtet af kommunen. Hanhar et klart budskab til kommunen:
”Der var en del problemer med skolen fra starten. Den var alt for gammeldags, og lærerne varto gamle damer. De troede også, at jeg kunne dansk fra starten af – altså både tale, skrive ogforstå, men det kunne jeg ikke, så derfor fungerede undervisningen ikke. Min midlertidigeforældremyndighedsindehaver har hjulpet mig med at skifte skole. Jeg vil bare sige, at detmed en god skole er utroligt vigtigt. Alle mine venner kan tale sproget, og det kan jeg stadig
KAPITEL 5 SKOLE- OG UDDANNELSESTILBUD
53
ikke. Jeg har jo ikke lært det endnu, men bare spildt min tid på skolen! Jeg var utrolig glad forat starte på skolen, men jeg blev mødt af lærere på skolen, som ikke var engagerede, ogundervisningen var dårlig. Nu har jeg mistet lysten til at lære sproget, og jeg kan slet ikke lidedet danske sprog. Det er vigtigt, at kommunen finder en god skole til os unge!” (Samir).Hassanfortæller, at han vil kæmpe for at lære dansk. Han er tilfreds med at gå i enmodtagelsesklasse, fordi der er andre udlændinge, som han kan øve dansk med. Hassan harogså været i praktik, så han hurtigere kan lære dansk – det har været en stor hjælp:
”I mit hjemland gik jeg i 6. klasse. I dag går jeg i en modtagelsesklasse på en folkeskole. Detgår godt. Men det kunne være bedre, hvis jeg havde nogen at snakke dansk med uden forskolen, så jeg bruger sproget. Men hvis jeg selv kæmper for det, så bliver jeg også bedre. Dethar været godt at være i praktik, hvor jeg har lært meget. Det går hurtigere, når man harkontakt med andre. Jeg er den eneste med mellemøstlig baggrund. De andre er fra Østeuropa.Men det er godt, fordi så er vi nødt til at tale dansk. Når jeg har lært sproget, så vil jeg gernelæse videre. Måske til cykelmekaniker – der er jeg i praktik nu” (Hassan).
5.5Forventninger til fremtidenDe uledsagede mindreåriges forventninger til fremtiden spænder fra ønsker om at mestre detdanske sprog til at blive sportsstjerne. Fælles for de unge er, at de har en forventning om entryg tilværelse i Danmark.Det siger de uledsagede mindreårigeAmanhar en klar idé om, at han gerne vil have en tilværelse i Danmark med fast arbejde ogfamilieliv:
”Jeg tænker mest på nutiden, men når jeg tænker på fremtiden, så vil jeg gerne have et godtliv med arbejde, kone og børn – et rigtigt hjem” (Aman).Almirdrømmer om en tilværelse i Danmark:”I fremtiden vil jeg gerne have en uddannelse og fortsætte med at dyrke sport. Jeg vil gernehave et normalt liv – som dansker – hvor jeg kan rejse til udlandet med min familie. Det villeogså betyde meget for mig, hvis jeg kunne finde min lillebror” (Almir).ForHassanligger fremtiden i at få en uddannelse:
54 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
”Jeg vil gerne læse videre – det er min plan. Måske arbejder jeg i stedet for, men så vil jeg læsevidere på et senere tidspunkt og arbejde ved siden af. Det er min drøm at få en uddannelse!”(Hassan).Kamalvil være håndboldstjerne. Han drømmer også om at tale perfekt dansk:”Jeg vil gerne lære perfekt dansk, så jeg ikke får nogen reaktioner fra mine omgivelser. På ettidspunkt ville jeg gerne være mekaniker, men nu har jeg snakket med mine plejeforældreom fremtiden, så nu vil jeg hellere være lærer. Allerhelst vil jeg til udlandet og spillehåndbold!” (Kamal).Samirvirker fortrøstningsfuld om fremtiden. Han ved, at mulighederne er der:”Jeg har ikke tænkt så meget på fremtiden, og om hvad jeg vil være, men jeg ved atmulighederne er der. Hvis der er noget, som jeg gerne vil være, så er der mennesker, som kanhjælpe mig” (Samir).
KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION
55
6Den sociale integrationDet er en stor omvæltning for en uledsaget mindreårig, at skulle omstille sig fra først et halvttil et helt år på et asylcenter, hvor de får opbygget et netværk med andre uledsagedemindreårige. Hvorefter de så fra den ene dag til den anden bliver kørt gennem hele landet ogbliver placeret på en bondegård. (Hedensted Kommune)Der er stor forskel på de uledsagede mindreåriges behov for hjælp. Nogle er meget hurtige tilat finde ud af tingene, mens andre skal have lidt mere hjælp. Modtagehuset sætter enstruktur op for de uledsagede mindreårige, og så klarer de unge i stor udstrækning selv depraktiske opgaver i hverdagen. De gør rent og laver mad mv. De sætter en stor ære i at holdetingene pænt. (Herning Kommune)Det er vigtigt, at de uledsagede mindreårige deltager i fritidsaktiviteter, der er meningsfuldefor dem. En af de uledsagede mindreårige er for eksempel meget dygtig til at tegne, derfor harkommunen bevilget tegnekurser. En anden har været god til cricket og en til fodbold. Det ervigtigt at bakke op om de uledsagede mindreårige, så de får brugt deres ressourcer ogtalenter. (Viborg Kommune)Dette kapitel omhandler tre områder af den sociale og praktiske indsats over for uledsagedemindreårige. Først beskrives kommunernes oplevelse af de uledsagede mindreåriges behovfor hjælp i hverdagen, når de kommer til kommunen. Derefter ses på kommunerneserfaringer med de uledsagede mindreåriges muligheder for at danne netværk. Endelig sættesder fokus på de unges deltagelse i sportsaktiviteter mv.
6.1Hjælp i hverdagenKommunerne peger på, at de praktiske opgaver og gøremål fylder meget i den første tid deuledsagede mindreårige opholder sig i kommunen. Den praktiske hjælp spænder fra læge- ogtandlægebesøg over tilmelding til sport til administration af penge og madlavning.Hvis de uledsagede mindreårige ikke er anbragt efter servicelovens regler, bliver de typisktilbudt en støttekontaktperson 15 - 20 timer om ugen efter servicelovens regler. Enstøttekontakt går ind og hjælper med de mange praktiske udfordringer, som en ny hverdag ien kommune byder på. Kommunerne giver udtryk for, at de er tilfredse med brugen afstøttekontaktpersoner efter servicelovens regler til de uledsagede mindreårige. De fremhæver,
56 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
at støttekontaktpersonerne for eksempel kommer tæt på de unge. Samtidig erstøttekontaktpersonerne en aflastning for kommunens socialrådgivere.Opstartsfasen opleves af alle interviewkommuner som intens og ressourcekrævende. Enkommune har oplevet følgende:
Støttekontaktpersonen er af stor betydning for de uledsagede mindreårige. De unge har sværtved at finde rundt i det danske system. I den første tid i kommunen har de unge brug forhjælp til praktiske gøremål som for eksempel at købe busbilletter, gå til læge og tandlæge,oprette bankkonto mv.(Gribskov Kommune)Afhængig af hvor de uledsagede mindreårige er boligplaceret, er det enten enstøttekontaktperson eller en pædagog, der er behjælpelige med de mange opgaver, der følgermed for at få hverdagen til at fungere. En kommune, som tidligere har modtaget mangeuledsagede mindreårige, fortæller om behovet for støtte:
I starten krævede de uledsagede mindreårige døgnvagt. Der var fire pædagoger til fire børn.Senere da de unge havde været her et stykke tid, blev det skåret ned til aften- og weekendvagt.Særligt i weekenden kunne der være brug for voksenstøtte i forbindelse med fester mv.Festerne kunne nemlig give anledning til problemer, for eksempel i forbindelse med alkohol.(Hedensted Kommune)Flere kommuner fremhæver, at de uledsagede mindreårige kommer med en anden baggrundog dermed også har andre problemer end danske børn og unge, som anbringes:
Vi har forståelse for, at nogle af de unge har svært ved at indordne sig under de meget fasterammer, som der er, når de kommer til kommunen. Mange af de uledsagede mindreårige harværet vant til at klare sig selv i årevis og har derfor svært ved at forstå, at det pludselig er enkommunal socialrådgiver, der skal bestemme over dem. (Viborg Kommune)Det hører blandet med til at få en hverdag til at hænge sammen, at de uledsagedemindreårige skal lære at forvalte deres penge og få afstemt deres forventninger til, hvad derer muligt, og hvad der ikke er muligt:
De uledsagede mindreårige bruger lang tid på at være utilfredse med de ydelser, som demodtager. Det er meget svært at lære dem at forvalte deres penge. Det er en stor udfordring,at få dem til at forstå, at de får en ydelse, og så er det det, de har at leve for. Kommunen giverdem ikke bare efterfølgende en cykel, togbilletter mv. Ligeledes er det et problem, at de harenorme forventninger, når de kommer til kommunen. Det fylder alt for meget for dem. Måskehar de forventningerne fra de andre unge på asylcentret, eller også er det de personlige
KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION
57
repræsentanter, der fortæller for positivt om, hvilke muligheder der er, når de kommer ud ikommunen. For eksempel får man jo ikke et fritidsjob eller en læreplads som mekaniker eftertre uger. (Viborg Kommune)En kommune fremhæver, at de problemer som de uledsagede mindreårige kvoteflygtningenekommer med i bagagen, stiller særlige krav til både de unge og kommunen for at fåhverdagen til at fungere:
Det at skulle lære dansk og være i en ny familie, når man er født og opvokset i enflygtningelejr er en stor udfordring. Det skaber stor utryghed, at verden pludselig ligger åben,når man før var i en lejr. Det gav en form for tryghed, som nu er væk. Det kan være svært athåndtere en sådan situation, hvis man også er traumatiseret, for så griber man ikke bare demuligheder, der viser sig. Det kræver, at der er nogen, som skubber på, samtidig med at debeskytter og drager omsorg for dem. (Thisted Kommune)
6.2Sociale netværkFlere kommuner fortæller, at de uledsagede mindreårige er hinandens netværk, og at det eren uvurderlig støtte for dem. Det kan derfor være en god idé at modtage grupper afuledsagede mindreårige med samme sproglige og kulturelle baggrund. Flere kommunernævner, at de måske ikke er aktive nok i forhold til at være behjælpelige med at findeforeninger eller støtte de uledsagede mindreårige i at danne netværk med andre med sammesproglige og kulturelle baggrund. Enkelte kommuner oplyser dog, at de har væretbehjælpelige med at finde danske kontaktfamilier.Kommunerne nævner forskellige barrierer i forhold til at danne et socialt netværk, det kanfor eksempel være sprog, geografisk afstand og økonomi. En kommune fremhæver densproglige og økonomiske barriere:
De uledsagede mindreårige føler sig ofte ensomme. Sproglige barrierer gør det svært for demat skabe netværk. Man skal også tænke sig om, når man iværksætter noget, for det er ikkealtid, at der er økonomi til sportsklubber og ture til København. For de uledsagedemindreårige kan økonomien være et problem, hvis de skal bibeholde deres netværk uden forkommunen, ikke mindst når de fylder 18 år. (Gribskov Kommune)En kommune nævner forskellige erfaringer med at skabe netværk og med at integrere deuledsagede mindreårige i lokalsamfundet:
Arbejdsnetværk er meget nemmere at etablere end fritidsnetværk. Hvis de unge får et job, såfår de også meget hurtigt et netværk med kollegaerne. Netværk med jævnaldrende kan også
58 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
være lektiehjælp. En lektiehjælp fra gymnasiet gav god integration, men også konflikter, dakontakten med danske unge betød problemer i forhold til, at danske unge drikker alkohol.Hvis social integration skal lykkes, så skal man undgå pindsvineeffekten - hvor de uledsagedemindreårige holder sammen og lukker omverdenen ude. Det er vigtigt at give dem et redskab,så de kan indgå i sociale sammenhænge, uden at de blamerer sig. Det kræver en person, dertager ansvar for den uledsagede mindreårige. (Hedensted Kommune)Flere kommuner fremhæver, at kontakten med danske familier er en unik måde at læredansk kultur og sprog på. En kommune ønsker at skaffe danske kontaktfamilier til deuledsagede mindreårige, men oplever at det er vanskeligt at finde familier:
Danske familier har travlt, men Modtagehuset vil arbejde på at finde danske kontaktfamiliertil de uledsagede mindreårige. Det at komme hjem til en dansk familie giver dem noget, somman ikke kan læse i en bog eller forklare dem. (Herning Kommune)En anden kommune satser også på at skabe et netværk blandt de uledsagede mindreårigemed samme sproglige og kulturelle baggrund i kommunen:
Vi arbejder på at skabe et socialt netværk for de fem unge uledsagede mindreårige afghanere,som bor i kommunen. Der arbejdes også med at finde kontaktfamilier til uledsagedemindreårige. Det har været en succes for to uledsagede mindreårige, at komme i en danskfamilie for eksempel en gang om måneden. Her har de oplevet at holde juleaften medfamilien og har deltaget i familiefødselsdage. (Rudersdal Kommune)En kommune så gerne, at der bliver etableret tværkommunale netværk blandt de uledsagedemindreårige:
Kommunen kunne godt ønske, at man gjorde noget på tværs af kommunerne for at støttenetværk for de uledsagede mindreårige, for eksempel via Red Barnet eller andre frivilligeprivate organisationer. De uledsagede mindreårige bliver ved overgivelsen til kommunerne tiltider skilt fra venner, som de har knyttet sig til i asylfasen. Muligheden for at bevare etnetværk ligger på kanten af kommunernes opgaver. Det ville være en opgave, som frivilligemed fordel kunne varetage. (Gribskov Kommune)
6.3Foreningsarbejdet og de uledsagede mindreårigeFlere kommuner nævner, at det frivillige arbejde, frivillige foreninger mv. generelt spiller enmindre rolle i forhold til integration af de uledsagede mindreårige i kommunerne. Detskyldes primært sproglige barrierer hos de uledsagede mindreårige, men også kulturelle ogøkonomiske forhold spiller ind. De uledsagede mindreårige har for eksempel svært ved at
KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION
59
begå sig kulturelt og sprogligt blandt jævnaldrende danskere. Kommunerne peger på, atdeltagelse i sportsaktiviteter er en god mulighed for integration, især hvis der er tale omholdsport, men de uledsagede mindreårige foretrækker ofte individuelle sportsaktiviteter,som for eksempel fitness:
Der bliver gjort meget ud af, at de uledsagede mindreårige skal deltage i en fritidsaktivitet, såde har noget ud over skolen. Det har ikke nogen betydning, om det er skak eller fodbold, barede går til noget. Vi har muligheder for tilbud til de uledsagede mindreårige, og der blivergjort meget ud af at afklare, hvad de unge gerne vil. (Herning Kommune)En kommune nævner, at kulturelle forskelle spillede en rolle i forhold de uledsagedemindreåriges deltagelse i sports- og foreningslivet:
De unge kendte ikke til fritid fra deres egen kultur, så de skulle først lære, hvad det indebar.Ungdomsskolen fungerede generelt godt i forhold til de uledsagede mindreårige. Sport varder blandede erfaringer med. Fodbold gik ikke godt, da de ikke ville træne, de ville kun spillekampe. Badminton fungerede bedre, måske skyldtes det, at der blev fundet en kæreste i mix-double.(Hedensted Kommune)En kommune nævner problemer med at finde de rette tilbud til uledsagede mindreårige ilokalområdet:
Der eksisterer frivillige foreninger i kommunen, men tilbuddene er ikke målrettet unge.Ligeledes er der et ungdomshus, men her er de sproglige barrierer for stor en udfordring til,at det kan fungere som et tilbud for de uledsagede mindreårige. (Gribskov Kommune)En anden kommune peger på økonomiske barrierer for deltagelse i sport:
De uledsagede mindreårige i kommunen går til sport – fodbold og fitness er populært. Enønsker at gå til kampsport. Men kommunen har betænkeligheder, da den unge er 17 år og 8måneder, og han vil ikke selv have råd til at betale, når han fylder 18 år. Økonomien ændresdrastisk, når de fylder 18 år, så vælger de sporten fra, fordi de ikke har råd. (RudersdalKommune)En kommune har oplevet lokal opbakning i forhold til de uledsagede mindreårige:
Der er god opbakning i lokalområdet. Ved juletid arrangerede en lokal afghansk forening enfest for de uledsagede mindreårige. Og den lokale Dansk Røde Kors afdeling har tilbudt hjælp,men kommunen har ladet det være op til opholdsstedet, at kontakte dem. (Viborg Kommune)
60 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
6.4De unges sociale relationerI undersøgelsen er de uledsagede mindreårige blevet bedt om at fortælle om sociale relationeri deres hverdag. I denne sammenhæng nævner de unge blandt andet relationen tilstøttekontaktpersonen, slægtninge samt venner på skolen og fra asylcentret. De unges socialerelationer har stor betydning i forhold til at klare praktiske gøremål, men også i forhold til atfå støtte og omsorg i hverdagen. De unge fortæller også om savnet af familien.Det siger de uledsagede mindreårigeHusseinfortæller, at støttekontaktpersonen udgør en vigtig relation for ham – især i forholdtil at klare praktiske gøremål i hverdagen:
”Jeg har kontakt med Morten (støttekontaktperson) ca. to eller tre gange om ugen. Jeg kanaltid ringe til Morten, hvis jeg har brug for at snakke med ham. Han har hjulpet mig med atstarte til taekwondo – både med at finde en klub, og hvordan jeg kommer derhen. Morten harogså hjulpet mig med at oprette en konto i banken. Morten hjælper med alle problemer”(Hussein).Almirsavner en voksen at snakke med. En person, som han kan åbne op over for og værefortrolig med. Men han længtes først og fremmest efter familien:
”Jeg har ikke nogen voksen, som jeg kan snakke med. Jeg savner sådan en voksenven. Jeg harikke den følelse med støttekontaktpersonen. Jeg har prøvet at snakke medstøttekontaktpersonen, men jeg har ikke lyst til at åbne op og fortælle om mine problemer.De er personale fra kommunen og ikke som familie. Derfor kan jeg ikke snakke med dem påsamme måde. Jeg føler heller ikke, at jeg kan snakke med mine venner om alt. Det eregentligt mest familien, som jeg føler mig tryg hos. At være i stand til at sige godmorgen oggodnat. Trygheden ved at have familien tæt på. Min forældrerepræsentant fra asylcentretbetød en del, og vi har stadig kontakt. Men han bor i København, og vi ses måske en til togange om måneden. Jeg besøgte ham i vinterferien, og han fortalte mig, at jeg bare kan ringe,hvis jeg har behov for hjælp. Men alligevel er det ikke det samme som familie. Jeg er glad forham, og han har hjulpet mig. Med vennerne bliver det mest til hyggesnak. Jeg har en ven,som jeg har det godt med, og vi snakker om vores problemer” (Almir).Sunitahar fået to gode veninder i skolen. De mødes også meget i fritiden:”Jeg har to gode veninder, som jeg går i klasse med. Det er mine bedste veninder! Vi ses iskolen eller leger hos hinanden. Når vi er i byen, så kigger vi på tøj. Vi SMS’er også meget tilhinanden” (Sunita).
KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION
61
Mingoer især knyttet til sin bedstemor. De bor tæt på hinanden, og ifølge Mingo erbedstemoren en slags mor for ham. Sammen med nogle venner har Mingo dannet en gruppe,som han laver musik med:
”Jeg ser ofte min bedstemor. Hun er den nærmeste person for mig. I dag er hun 65 år, og vibor tæt på hinanden. Hun er ligesom en mor for mig. Vi boede sammen i flygtningelejren,inden vi rejste til Danmark. Jeg er mere knyttet til min bedstemor end mine tre søskende. Jegser også mine venner, når jeg er hjemme i weekenden fra efterskole. Vi går til fest sammen ogi byen. Hjemme hos en af mine venner laver vi musik. Vi er en lille gruppe, der laver musik.Der er både nogen fra Danmark og fra udlandet” (Mingo).Kamaler tæt knyttet til den plejefamilie, som han bor hos. De hjælper ham med atopretholde en meningsfuld hverdag med både skole og fritidsaktiviteter. Omvendt føler hansig svigtet af kommunen:
”På et tidspunkt blev jeg meget frustreret over, at kommunen behandlede mig som et barn. Påasylcentret blev jeg spurgt, hvor jeg ville bo, og jeg svarede, at jeg gerne ville bo hos enplejefamilie. Men alligevel endte jeg på en institution i to måneder. Efter to måneder fik jeg atvide, at jeg havde sagt ja til at bo på institutionen i fire måneder – men det havde jeg aldrigsagt! Jeg tænker, at det måske var en misforståelse. Især hvis tolken ikke oversætter rigtigt ogfuldstændig ordret. De lovede mig en bærbar computer, men det fik jeg heller ikke. Jeg kangodt forstå, at jeg ikke kan få en bærbar computer, men kommunen må ikke love mere, endde kan holde. Hvis de ikke kan holde, hvad de lover, så skal de forklare hvorfor. Jeg følte migmagtesløs” (Kamal).For Samirer det vigtigt, at de uledsagede mindreårige fra asylcentret bevarer en tæt kontakttil hinanden:
”Når unge får asyl og skal væk fra asylcentret, så er det vigtigt, at fem til seks personerkommer til at bo sammen i kommunen. Altså være sammen med nogen, som de kender fratidligere, og som har været i samme situation” (Samir).Hassansavner den støttekontaktperson, som han har haft i næsten to år. Han er skuffet over,at kommunen har skiftet støttekontaktpersonen ud med en anden:
”Jeg fik at vide af kommunen, at Thomas ikke længere skulle være min støttekontaktperson.Han blev sagt op! Han var meget sød, og jeg var rigtig glad for ham. Han støttede mig som enforælder ville gøre. Han gav mig gode råd og fulgte med i min skolegang. Han forklarede mig,at jeg skulle tage en uddannelse. Han fik mig til at åbne øjnene op og motiverede mig til atlæse – at tage skolen alvorligt. Det var ham, som skaffede mig en praktikplads på et
62 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
cykelværksted, hvilket jeg var meget glad for. Nogen gange inviterede han mig også hjem,hvor vi sad og hyggede eller tog på stranden. Thomas har selv sagt til kommunen, at hangerne vil fortsætte med at være min støttekontaktperson til jeg er 18 år, men det harkommunen sagt nej til – det er jeg rigtig ked af” (Hassan).
6.5En meningsfuld hverdagForuden de sociale relationer sætter undersøgelsen fokus på, hvordan de uledsagedemindreåriges trives i hverdag. De unge er blevet spurgt om, hvad de selv har gjort for atetablere en meningsfuld hverdag, og hvordan kommunen samt andre ikke-offentligemyndigheder har været en hjælp. De unge fortæller, at personalet – eksempelvis påinstitutionen – udgør en væsentlig støtte til at opretholde en tryg og sammenhængendehverdag med praktiske opgaver, fritidsaktiviteter mm.Det siger de uledsagede mindreårigeHusseintrives i hverdagen. Tiden går især med at dyrke sport – både alene og med de andreuledsagede unge, som han bor med. Han kan overskue hverdagen og virker ikke bekymret:
”Jeg går til kampsport to gange om ugen – det er fast, men jeg spiller også fodbold, volleyboldog ishockey i skolen. Der er et stort idrætscenter her i kommunen, hvor jeg plejer at tage henmed de andre. Vi vælger selv, hvad vi vil lave. Men det er fast med kampsporten. Første gangjeg skulle til træning, var min støttekontaktperson med. Men i dag cykler jeg selv til træning.Jeg tager derhen alene. Der er to danskere, som jeg plejer at snakke med. Jeg er ikke så god tildansk, men vi prøver at snakke sammen. De er begge startet før mig, så de er bedre teknisk.De fortæller mig, hvordan jeg skal bruge teknikken på en anden måde, så jeg kan blive bedre.Jeg kan ikke rigtigt komme i tanke om noget, der er et problem i hverdagen. Det dagligearbejde bliver delt ud, så det går let” (Hussein).Almirsætter meget pris på, at personalet har hjulpet ham med at strukturere hverdagen. Deter faktisk godt, at der altid er personale i nærheden:
”På hverdage står jeg op klokken syv. Jeg er glad for at gå i skole og spille fodbold. Jeg spillerfodbold mandag og torsdag, og de andre dage slapper jeg af og laver lektier. Personalet harfortalt os, hvad vi skal gøre. Jeg synes, det er godt, at de er der, fordi de hjælper medhverdagsting, for eksempel hvordan vi skal lave mad. Det kunne jeg ikke have undværet. Deter svært at være alene, så det er godt, at der er nogen voksne, som kan hjælpe os. Foreksempel hvis der kommer et brev fra det offentlige, så ville jeg ikke vide, hvad jeg skullegøre. Eller i det hele taget hvordan man bygger en hverdag op. Det har de voksne hjulpet osmed. Der er personale en eller to gange om ugen – også om natten. I starten kom der rigtigmange forskellige, men i dag er der heldigvis kommet fast personale. Jeg bruger dem, hvis jeg
KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION
63
har problemer. Vi kan altid få fat på noget personale, og det er jeg glad for. Jeg synes, at der eren god stemning i huset” (Almir).Mingoer nået en alder, hvor han gerne vil klare sig selv i hverdagen. Det kan dog knibe lidtmed økonomien. Men hvis han har brug for nogen at snakke med, så er det mest familien,som han opsøger:
”Jeg klarer mig selv. Jeg står selv op om morgenen og går i skole. Det gør jeg også påefterskolen. Da jeg boede hjemme, så havde jeg ikke altid lyst til at være sammen med minesøskende. Så plejede jeg at tage ned i byen efter skole med nogle venner, og kom sent hjem.Jeg har ikke været så glad for personalet, hvor jeg bor. De mener, at jeg skal lave det sammesom mine søskende. Men de er yngre end mig, og jeg gider ikke lave det samme som dem.Efterskolen passer mig bedre. Der er tre andre, som også er 18 år. Det er mest, når jeg harproblemer med penge, at jeg kontakter min støttekontaktperson. For eksempel skal jeg tilNorge med efterskolen. Men jeg har ikke skiudstyr, og jeg har heller ikke penge til at købenoget. Hvis jeg har brug for at snakke med nogen, så snakker jeg med min bedstemor – ellermin storebror” (Mingo).ForKamalbetyder det meget, at han har en aktiv fritid. Han bruger alt sin tid på at spillehåndbold – det er hans store lidenskab – og der er plejefamilien en god støtte:
”I min fritid er jeg meget aktiv. Allerede på asylcentret blev det opdaget, at jeg havde et talentfor at spille håndbold. Siden da har jeg spillet i forskellige klubber. I dag spiller jeg på 1.holdet i en større dansk klub. Jeg træner fire gange om ugen, og i weekenden spiller jegkampe. Jeg rejser også en del rundt i Danmark med holdet. Det er jeg rigtig glad for. Det ervigtigt for mig, at vi fungerer godt sammen på holdet. Jeg ser også venner fra asylcentret. Mende er alle ældre. Vennerne på håndboldholdet er alle jævnaldrende, og det er rart” (Kamal).Samirelsker at tegne og male. Det hjælper ham igennem hverdagen – især hvis han er ked afdet. De ugentlige tolkesamtaler med personalet og besøgene hos psykologen er også en vigtigstøtte:
”Jeg elsker at tegne og male! Når jeg er ensom eller ked af det, så tegner og maler jeg, så bliverjeg som regel glad igen. Jeg kunne godt tænke mig, at starte på et kursus. Lige nu går jeg ikkei skole. I stedet for arbejder jeg i køkkenet, hvor jeg bor. Om mandagen har vi tolkesamtalemed personalet på opholdsstedet, og hver onsdag går jeg til psykolog. Tolkesamtalerne brugerjeg til at fortælle personalet om mine ønsker, eller hvis der er noget der plager mig, så kan jegsnakke med personalet på den måde. Ellers går jeg til fodbold to gange om ugen. I weekendenbesøger jeg for det meste Charlotte og mine venner ” (Samir).
64 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Hassanføler sig modløs. Han er god til at spille fodbold, men der er langt til klubben. Det erbesværligt med offentlig transport, men efter lang tid skaffede han selv en cykel. Men nu harhan ikke længere lyst:
”Jeg gik til fodbold, og det var jeg god til, for jeg havde også spillet tidligere. I starten gik detfint i klubben, men så blev det vinter og for koldt, og så stoppede jeg. Det var meget svært atkomme til klubben på grund af transporten. Jeg bad kommunen om en cykel, men det ville deikke give mig. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne! Men så skaffede min støttekontaktperson mig enpraktikplads i et supermarked, hvor jeg var to dage om ugen i tre måneder. Da jeg skulleholde op, spurgte de mig, hvad jeg ønskede mig, så sagde jeg en cykel, og det fik jeg! Så kunnejeg cykle til klubben. Men der er for meget sne, så jeg stoppede efter 1 ½ måned. Måske starterjeg igen – måske ikke. Lige nu går jeg ikke til noget i fritiden – jeg gider faktisk ikke!”(Hassan).
KAPITEL 7 PSYKISKE PROBLEMER – AFDÆKNING OG BEHANDLING
65
7Psykiske problemer –afdækning ogbehandlingDe har alle sammen svært ved at sove om natten, har flashbacks, de savner familien, og de harskyldfølelse over for søskende, som de har efterladt. De fleste har posttraumatiskbelastningsreaktion (PTSD) og som en følge deraf søvnproblemer, koncentrationsproblemerog nogle bliver aggressive. Rigtig mange har også somatiske symptomer, hvor de har ondtforskellige steder, uden at lægerne kan finde noget objektivt. Det er vigtigt, at fortælle dem atderes symptomer er normale, når man har oplevet det, som de har oplevet. (RudersdalKommune)De største udfordringer har været at finde ud af hvor meget af sandheden, man har fået atvide og derefter kortlægge deres reaktionsmønstre. (Hedensted Kommune)De behandlingstilbud, kommunen tilbyder de uledsagede mindreårige med psykiskeproblemer, er nødløsninger. (Herning Kommune)I dette kapitel er fokus rettet mod interviewkommunernes udfordringer med fra starten atafdække uledsagede mindreåriges psykiske problemer, og hvilke behandlingsforløbkommunerne kan tilbyde i forbindelse med de unges psykiske problemer.
7.1Problematisk at afdække psykiske problemer i startenPsykiske problemer tilsidesættes den første tid i kommunerneFlere kommuner oplever, at det er vanskeligt at afdække de uledsagede mindreåriges psykiskeproblemer, den første tid de er i kommunen. De uledsagede mindreårige har opholdt sig ethalvt til et helt år på et asylcenter, og de har høje forventninger til deres fremtid ogmulighederne i kommunen. Etablering i bolig, ambitioner i forhold til at lære dansk ogskolestart samt andre praktiske gøremål i hverdagen fylder meget hos de unge den første tid ikommunen. Derfor tilsidesætter mange af de uledsagede mindreårige eventuelle psykiske
66 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
problemer, og ofte går der et halvt til et helt år før de psykiske problemer dukker op tiloverfladen:
I den første tid fylder det praktiske i hverdagen meget, og det kan derfor ikke udelukkes, at depsykiske problemer først dukker op senere. En gik det rigtigt godt med i starten, men nubegynder problemerne at dukke op. Det er ikke noget, man kan forudsige. (HerningKommune)De uledsagede mindreårige magter ikke at få hjælp med det samme. Der går typisk et halvt åreller mere, og så knækker de. Der er så meget andet, som de skal forholde sig til, når dekommer til kommunen. (Viborg Kommune)Ved ankomsten til kommunen arbejder de unge efter så mange målsætninger, at behovet forbehandling tilsidesættes. Af og til sker det, at behovet så opstår senere. For nogle først efter atde er fyldt 18 år. (Gribskov Kommune)Psykiske problemer dukker først op senere i livetHovedparten af de uledsagede mindreårige, som kommunerne modtager, er 16 år ellerderover. Mange flygtninge fortæller ikke om de traumer, de har været udsat for, når dekommer til Danmark, da det kan være meget svært at tale om. Det er derfor ikkeualmindeligt, at psykiske problemer først dukker op efter, at en uledsaget mindreårig er fyldt18 år, hvilket betyder, at den unge skal have tilbud i voksenpsykiatrien.Ifølge servicelovens § 181, stk. 3,1, er der fuld refusion, hvis en uledsaget mindreåriganbringes i døgnophold på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, inden der er gået 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen.Kommunerne finder, at det kan være problematisk i forhold til finansiering, da der ofte gårmere end et år før de psykiske problemer dukker op hos de uledsagede mindreårige.Flere kommuner nævner også, at det kan være et problem, at få den unge videre i systemet,blandt andet på grund af pladsmangel i voksenpsykiatrien:
Mange bliver først klar over, at de har alvorlige problemer, når de er fyldt 18 år. I de tilfældekan det være et problem at få den unge over i voksenpsykiatrien på en § 107 institution pågrund af pladsmangel. (Rudersdal Kommune)Det tager tid at nå ind til de ungeDet er en lang og tidskrævende proces, at få de uledsagede mindreårige til at fortælle omderes fortid. Nogen gør det aldrig. Hovedparten af de unge har haft traumatiserende
KAPITEL 7 PSYKISKE PROBLEMER – AFDÆKNING OG BEHANDLING
67
oplevelser. De har svært ved at sove om natten, de savner deres familie, de føler sig svigtet oghar ofte skyldfølelse overfor søskende, som de har efterladt:
Det er svært at danne sig et billede af den unge, når man ikke kender historien, men det erselvfølgelig også en god mulighed for at tale med dem og spørge ind til, hvilke oplevelser dehar haft. Pludselig åbner de op, og det er en god måde at skabe en relation til dem på.(Herning Kommune)Det er flere kommuners erfaring, at det tager tid, før de uledsagede mindreårige opbyggertilstrækkelig tillid til en voksen og begynder at fortælle om fortiden. En enkelt kommunepåpeger, at det er meget individuelt, hvilken medarbejder en ung har tillid til. Derfor er det afstor betydning for de uledsagede mindreårige, at der er flere forskellige medarbejdere, de kantale med:
Erfaringerne viser, at det er et spørgsmål om tid, hvornår de begynder at åbne sig. Men det erindividuelt, hvor lang tid der går. Men man skal regne med, at der går mellem et halvt og ethelt år. Det er af meget stor betydning, at den unge finder en at knytte sig til. Det betyder, atder skal være flere personer at vælge i mellem. Så kan den unge selv finde en person, hvorkemien passer. Der må meget gerne være både en ”mor ” og en ”far”. (Hedensted Kommune)Utryghed omkring fremtiden og opholdstilladelsen1En enkelt kommune nævner de uledsagede mindreåriges usikkerhed om opholdstilladelsen.Angsten for hvad der vil ske, hvis opholdstilladelsen ikke bliver forlænget, fylder meget hosde unge:
Det er et problem, at nogle kun har midlertidig opholdtilladelse i to år, mens andre har i syvår. Det betyder stor usikkerhed om fremtiden. (Rudersdal Kommune)Nogle kommuner vurderer, at angsten for at miste opholdstilladelsen også kan være enmedvirkende årsag til, at de uledsagede mindreårige ikke vil tale om deres oplevelser forudfor deres ankomst til Danmark:
Andre afviser at gå til psykolog. Formentligt fordi de er bange for, at den historie, som de harfortalt om deres fortid, skal krakelere. (Gribskov Kommune)Derudover er de unge også nervøse for, hvad der vil ske både med dem selv og eventuelt ogsåderes familie, hvis de historier, som de fortæller pædagoger eller psykologer, kommer iforkerte hænder.
1
Om opholdstilladelsens længde henvises til faktaboksen side 12.
68 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
De uledsagede mindreårige kan også afholde sig fra at fortælle om fortiden, fordi de er bangefor, at tolkene skal bringe deres historier ud i for eksempel afghanske eller somaliske miljøer.(Rudersdal Kommune)Endelig har en enkelt kommune også oplevet, at de uledsagede mindreårige ikke i førsteomgang ville fortælle om traumatiserende oplevelser, fordi de var skamfulde:
Oplysningerne kom som regel først langt hen ad vejen. Nogle var flove over deres handlinger,som for eksempel at have slået ihjel i krig. Det krævede lang tid at opnå så stor tillid, at dekunne fortælle om det. Ofte var de også bange for, hvad der ville ske, hvis de sagde noget. Detkunne betyde dødsstraf for dem selv eller eventuelt deres familie. (Hedensted Kommune)Socialrapporten - oplysninger om psykiske problemerAlle kommuner oplyser, at indholdet af socialrapporten eller UNHCR-rapporten er af megetsvingende kvalitet, og ofte er oplysningerne mangelfulde. Hvis kommunen på forhånd erinformeret om de uledsagede mindreåriges psykiske tilstand, så er det lettere at tilrettelæggerelevante tilbud:
Oplysningerne i socialrapporten er ofte mangelfulde og alt for positive. Det kan have fatalekonsekvenser, specielt i forhold til unge med psykiske problemer. Der er meget, der ikke kanbeskrives i socialrapporten, men det er vigtigt, at kommunen er orienteret, hvis den unge foreksempel er så traumatiseret, at den pågældende ikke kan være sammen med andre. Det erikke hensigtsmæssigt, når den unge så placeres i et hus, hvor han skal indgå i et fællesskab.(Herning Kommune)De fleste kommuner har forståelse for, at det ikke er alt, der kan beskrives i socialrapporten,og at den tid, der er på asylcentret til at danne sig et fuldstændigt billede af den uledsagedemindreårige er knap:
Vi har et meget lille fundament, men så er det jo der vi må starte. Vi har forståelse for, atasylcentret heller ikke har haft lang tid til at udarbejde socialrapporten. (Viborg Kommune)Men specielt kommuner, der har lang erfaring med at modtage uledsagede mindreårige,understreger, at oplysningerne i socialrapporten ikke er afgørende:
Oplysninger om psykiske problemer kunne ikke bruges, men det var ikke afgørende, for såhavde pædagogerne mulighed for selv at tage stilling, og danne sig deres eget syn på de unge,og deres eventuelle problemer. Selv om det ville have været rart, at være forberedt på de mestgraverende tilfælde. Og endelig så ændrede de unge sig jo hen ad vejen. (HedenstedKommune)
KAPITEL 7 PSYKISKE PROBLEMER – AFDÆKNING OG BEHANDLING
69
7.2Forebyggelse og screening i forhold til psykiske problemerDe uledsagede mindreårige er ofte ikke selv bevidste om, at de har behov for hjælp til athåndtere traumatiske oplevelser. Derudover oplever flere kommuner, at de uledsagedemindreårige har meget høje forventninger til deres hverdag og mulighederne i kommunen.Det er ofte svært for de unge at håndtere ”det virkelige liv”, når hverdagen melder sig.Uledsagede mindreårige, der i den første tid anbringes i et projekt, på en institution eller etopholdssted med henblik på udredning, har ofte samtaler med psykolog og/eller observerespå anden måde for psykiske problemer. På det grundlag kan kommunerne vurdere om enuledsaget mindreårig har behov for hjælp til behandling af psykiske problemer.I forhold til unge, der for eksempel bor i egen bolig, foreslår Gribskov Kommune, at man iperioden umiddelbart efter ankomsten gennemfører en række samtaler med de uledsagedemindreårige for at screene for urealistiske forventninger:
Man kan blandt andet tale om, hvad der er af krav, og hvor den unge ser sig selv. Så det ikkekommer som et chok for den unge. (Gribskov Kommune)Netop forebyggelse og screening i forhold til psykologhjælp er i fokus i Rudersdal Kommune.Som et nyt tiltag har kommunen ansat en psykolog i et toårigt projekt. Formålet medprojektet er, at psykologen skal være en gennemgående person i de uledsagede mindreårigesliv og løbende vurdere, om der er behov for psykologbistand:
Med psykologens tætte kontakt til de uledsagede mindreårige håber vi på at kunne reduceredet tabu, som mange af de uledsagede mindreårige har i forhold til psykologer. Derudover atkunne igangsætte en eventuel behandling inden den unge fylder 18 år. (Rudersdal Kommune)Ifølge kommunen er det ikke er meningen, at psykologen skal varetage en egentligbehandling af de uledsagede mindreårige. Der er snarere tale om en screening, hvorefter derkan henvises til et behandlingsforløb efter behov.
7.3Behandlingsforløb hos psykologerBehandlingstilbud – lokale og egne psykologerFlere kommuner tilbyder forløb hos egne eller eksterne psykologer, når de psykiskeproblemer dukker op hos de uledsagede mindreårige. Ofte har kommunens egne psykologerikke erfaringer med traumer og kan derfor ikke tilbyde et kvalificeret terapeutisk forløb. Deter en problematik, som kommunerne er meget bevidste om. Herning Kommune oplyser, at en
70 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
af kommunens egne psykologer skal på et kursus om traumer for at blive bedre til at hjælpede uledsagede mindreårige:
Men man skal finde de rigtige psykologer ellers dur det ikke. Psykologerne var generelt bedreend traumecentret. (Hedensted Kommune)To uledsagede mindreårige går til psykolog. Den ene hos en som har specifik viden omtraumer og den anden hos en, der ved noget om kulturbaggrund. (Rudersdal Kommune)Kommunens egne psykologer kan hjælpe med samtaler og øvelser. Men reeltraumebehandling kan psykologerne ikke tilbyde, da de ikke har erfaringer med traumer.(Herning Kommune)Kommunerne giver udtryk for, at det er meget individuelt, hvad de uledsagede mindreårigefår ud af forløbene hos psykologerne. Nogle har stor glæde af det. Andre mener ikke, at dethjælper at tale med en psykolog:
Nogle mener ikke, at det hjælper, og vil ikke tale om de forfærdelige ting, som de har oplevet.De forstår ikke, hvor vigtigt det er, at få talt med en psykolog om de oplevelser, som de harhaft på rejsen op igennem Europa. (Viborg Kommune)Psykologbehandling er kulturtabuFlere kommuner oplever, at de uledsagede mindreårige ofte forbinder psykologbehandlingmed tabu og skam. Derfor afviser de uledsagede mindreårige som udgangspunkt at gå tilpsykolog:
De uledsagede mindreårige er ikke bevidste om, at de har behov for hjælp til at håndteretraumer, og for flere er det et kulturelt tabu at gå til psykolog. (Gribskov Kommune)Psykologsamtaler er tabu for mange uledsagede mindreårige. Derfor skal man først forklare,hvad det er. (Rudersdal Kommune)Sproglige barrierer i forhold til behandlingSproglige barrierer er et problem i forhold behandlingstilbud til uledsagede mindreårige,oplyser flere kommuner:
Sproglige barrierer kan vanskeliggøre, at vi fuldt ud kan tage hånd omkring de uledsagedemindreåriges traumer. (Thisted Kommune)Viborg Kommune har et andet syn på sproglige barrierer:
KAPITEL 7 PSYKISKE PROBLEMER – AFDÆKNING OG BEHANDLING
71
Der er ikke specielle tilbud målrettede uledsagede mindreårige, og sproglige barrierer er etproblem. Men vi har researchet en del på området og fået oplyst, at der ikke skal fokuseres påsprog og kultur, men på det behandlingsmæssige. Det er ikke anderledes end, hvis det erdanske unge. (Viborg Kommune)
7.4Behandlingsforløb for uledsagede mindreårige med sværetraumerEnkelte kommuner har modtaget uledsagede mindreårige med svære traumer. I de tilfælde erdet svært at finde relevante behandlingsforløb. Ofte må kommunerne tilbyde nødløsninger.Herning Kommune og Viborg Kommune oplyser, at de inden for det seneste år har modtagetuledsagede mindreårige med svære traumer. I første omgang er det en udfordring forkommunerne at få afdækket, hvilke behandlingstilbud, der er relevante for de uledsagedemindreårige. Begge kommuner nævner ungdomspsykiatrien som et alternativ, men hvisbehovet ikke er akut, er det problematisk at få de unge i behandling. Ofte er det også etproblem, at de unge hverken er psykologisk og/eller psykiatrisk udredt. En udredning tagertid, og derfor er det svært at finde et tilbud, der matcher de unge inden for en korttidshorisont.De tilbud, som de uledsagede mindreårige med svære traumer har fået i kommunerne i førsteomgang, er pædagogiske tilbud og ikke behandlingstilbud. Det er problematisk, fordi de ungeikke er i stand til at være sammen med andre og indgå i forskellige sociale relationer.Erfaringen fra de to kommuner er, at det skaber uro og de øvrige uledsagede mindreårige iprojekterne bliver utrygge:
Indlæggelse er problematisk. For akutindlæggelse skal de unge være psykotiske, det vil sige,de skal være selvmordstruede eller voldelige. (Viborg Kommune)Et alternativ er også ungdomspsykiatriskafdeling, men hvis der ikke er grundlag for tvang, erdet ikke muligt at indlægge på ungdomspsykiatriskafdeling. Egen læge kan godt henvise tilbehandling, men så er der ventetid, og det er langt fra sikkert, at de kan afhjælpe problemer irelation til traumer. (Herning Kommune)Kommunerne efterlyser behandlingstilbud specielt målrettet uledsagede mindreårige:
Vi har prøvet lidt forskelligt for at få hjælp. Den bedste hjælp har vi fået hos vagtlægen påungdomspsykiatrisk afdeling. (Viborg Kommune)
72 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Vi savner et behandlingssted, hvor der er særlig fokus på uledsagede mindreårige. (RudersdalKommune)Kommunerne har generelt indsigt i, hvilke behandlingstilbud der findes, men har enten ikkeerfaringer med behandlingstilbudene eller også ligger erfaringerne tilbage i tiden. De nævnerblandt andet Center for traumatiserede flygtninge i Holstebro, som har en satellit i Herning,Center for Traume- og Torturoverlevere (CETT) i Vejle, Rehabiliterings- og Forskningscentretfor Torturofre (RCT) og OASIS, der er et behandlingscenter for traumatiserede flygtninge,asylansøgere og deres familier, som ligger i København. Fælles for de nævntebehandlingstilbud er, at alle er målrettet voksne og/eller familier.
7.5De unges behov og ønsker til behandling af psykiske lidelserEt væsentligt fokusområde i undersøgelsen har været de uledsagede mindreåriges behov ogønsker til behandling af psykiske lidelser. De unge erikkeblevet bedt om at fortælle ombaggrunden for deres eventuelle psykiske lidelser, men om de for eksempel har fået tilbudtpsykologbistand i kommunen. Flere af de unge giver udtryk for, at de ønsker at tale med enpsykolog i kommunen, mens enkelte er mere afvisende over for tilbuddet.Det siger de uledsagede mindreårigeAmaner bange om natten og har svært ved at sove. Han har tidligere sagt nej til tilbuddet omat tale med en psykolog, men mest fordi at han ikke forstod tilbuddet:
”Det er ikke alt, som er godt. Der er også noget, der er svært. Jeg er bange om natten. Så plejerjeg at tænde for lyset eller fjernsynet. Som regel falder jeg i søvn igen, men det tager nogettid. Jeg ved ikke, om jeg vil tale med en psykolog. Nogle af mine venner gør det. Jeg vil måskeogså sige ja, hvis jeg vidste, at det kunne hjælpe. Tidligere har jeg sagt nej til tilbuddet, menmest fordi jeg ikke forstod, hvad der blev sagt. Jeg vidste heller ikke, at det er naturligt at gåtil psykolog” (Aman).Almirhar tidligere haft gavn af at tale med en psykolog på asylcentret. I dag efterspørger hanfortsat hjælp i kommunen. Det må gerne være en behandlingsform, hvor han spiller teatermed andre unge i samme situation. Det er især savnet af broren, som han gerne vil havehjælp til at håndtere:
”Tankerne fra fortiden generer mig meget, og det er et stort problem for mig. Jeg tænkermeget på min bror – hvordan han har det, og hvor han er. Jeg tror, at han stadig er iAfghanistan. Jeg savner ham meget. Da jeg var i asylcentret gik jeg til psykolog med otteandre unge. Vi lavede teater og prøvede at bearbejde de oplevelser, som vi hver især har haft.Det fungerede godt. Her i kommunen har jeg kun været til psykolog én gang, hvor jeg ikke
KAPITEL 7 PSYKISKE PROBLEMER – AFDÆKNING OG BEHANDLING
73
havde det så godt. Jeg vil gerne gå til psykolog – men ikke fast. Mest når jeg har behov for det.På asylcentret snakkede vi om vores oplevelser og spillede teater, for at komme over degrimme oplevelser. Men her i kommunen kom jeg ind og snakkede med psykologen. Visnakkede om de barske oplevelser, men det hjalp mig ikke til at komme videre – tværtimod såkom jeg til at sidde fast i oplevelserne. På asylcentret hjalp det at spille teater, og jeg kunnebedre glemme oplevelserne. Det vil jeg gerne gøre igen” (Almir).Til trods for de traumatiske oplevelser forud for ankomsten til Danmark erHusseinumiddelbart afvisende over for at tale med en psykolog. Han er i tvivl om, hvad han skalbruge psykologen til:
”Jeg har ikke snakket med en psykolog. To til tre gange om ugen er jeg vred over det, der sketeunder rejsen fra mit hjemland, men det er ikke noget, som jeg har snakket med nogen om.Jeg savner meget min familie. Min støttekontaktperson arbejder for Røde Kors. Han har fortaltmig, at der skal udfyldes nogle papirer. Jeg håber, at Røde Kors kan hjælpe mig med at findemin familie i Afghanistan. Men jeg ved ikke rigtigt, hvordan en psykolog vil kunne hjælpemig. Jeg tror ikke, at jeg har brug for en psykolog. Der er mange af mine venner, som fårhjælp, men det har ikke hjulpet dem meget, når de bare gerne vil finde deres familie. Enpsykolog vil ikke kunne hjælpe mig særligt meget. Jeg er bekymret for min familie, og det vilen psykolog ikke kunne hjælpe mig med!” (Hussein).Hassanhar ikke behov for at tale med en psykolog om fortiden, men finder støtte hos sinfætter:
”Det kan godt være, at det er en hjælp at gå til psykolog, men for mig betyder det ikke noget,fordi jeg har min fætter. Han betyder rigtigt meget for mig, så jeg mærker ikke det psykiske såmeget. Hvis jeg var alene, ville jeg nok ikke have det så godt, og så ville jeg have brug for enpsykolog” (Hassan).Kamalvil meget gerne tale med en psykolog om savnet af familien. Han er både deprimeretog føler angst. I dag afventer han hjælp fra en psykolog i kommunen – men det trækker ud:
”Min familie er stadig i mit hjemland. Det er svært ikke at kunne se dem – men det har jegefterhånden accepteret. Jeg tænker meget på, hvordan de har det, og hvor de lever. Jeg har detselv godt, men det har de ikke. Når jeg er ked af det, sover jeg, lytter til musik eller spillerhåndbold. Ellers snakker jeg med nogen af dem fra asylcentret, men de bor langt væk. Før jegkom i pleje, var jeg på en institution, hvor jeg snakkede med en psykolog. Det lettede lidt.Samtalen foregik med tolk, så det var en meget stor hjælp. Jeg er af og til deprimeret og angst,og jeg vil derfor gerne tale med en psykolog igen. Jeg har sagt det til min plejemor, som har
74 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
sagt det videre til sagsbehandleren. Min plejefamilie får supervision fra en psykolog. Ham viljeg gerne tale med alene, men han har meget travlt” (Kamal).Samirhar stor gavn af at tale med en psykolog – især fordi psykologen taler samme sprog.Han kan bedre forholde sig til fortiden, og fremtiden er nemmere for ham at håndtere. Detvar støttekontaktpersonen og den midlertidige forældremyndighedsindehaver, sommotiverede ham til at tage imod psykologbistand:
”Jeg har gået til psykolog i ca. tre måneder. Det var min midlertidigeforældremyndighedsindehaver, som hjalp mig til at få kontakt med psykologen. Hun sagdedet til min støttekontaktperson, som tog sig af det praktiske. Min støttekontaktperson kunneogså se, at jeg var deprimeret. Det er en meget stor hjælp, at psykologen er fra Iran, for så kanvi tale direkte til hinanden. For mig er det i det hele taget en stor hjælp at tale med enpsykolog. Psykologen har hjulpet mig med at tænke på oplevelserne fra tidligere og til attænke fremad. Han fortæller mig, hvad jeg skal gøre i fremtiden, og hvordan jeg skal tænke ifremtiden. Jeg skulle være begyndt på asylcentret, men det blev ikke til noget” (Samir).
KAPITEL 8 MIDLERTIDIGE FORÆLDREMYNDIGHEDS-INDEHAVERE
75
8Midlertidigeforældremyndigheds-indehavereDet er vigtigt at gøre det klart for den midlertidige forældremyndighedsindehaver, at det er etstort ansvar, og at det er frivilligt arbejde. (Viborg Kommune)Dette kapitel omhandler kommunernes erfaringer og udfordringer i relation til midlertidigeforældremyndighedsindehavere og uledsagede mindreårige. Mange af interviewkommunernehar oplevet at de uledsagede mindreårige ikke får tildelt en midlertidigforældremyndighedsindehaver, når de kommer til kommunen. Der kan gå en periode på ofteet halvt år efter ankomsten til kommunen inden, der udpeges en midlertidigforældremyndighedsindehaver. Ifølge kommunerne skyldes dette lange sagsbehandlingstideri statsforvaltningerne og mangel på midlertidige forældremyndighedsindehavere.
8.1Reglerne om midlertidig forældremyndighedsindehaverNår en uledsaget mindreårig får opholdstilladelse, skal der normalt udpeges en midlertidigforældremyndighedsindehaver for barnet. Statsforvaltningen træffer afgørelse herom underhensyn til, hvad der er bedst for barnet.Den personlige repræsentant og den midlertidige forældremyndighedsindehaverRepræsentantordningen - udlændingelovens § 56 aAlle uledsagede mindreårige asylansøgere får udpeget en repræsentant, der skal yde dem personlig støtte ogvaretage deres interesser under opholdet i Danmark. Repræsentanten udpeges af den stedlige statsforvaltning efterindstilling af Dansk Røde Kors, jf. udlændingelovens § 56 a, stk.1. Af forarbejderne til udlændingelovens § 56 afremgår bl.a., at ”Repræsentanten vil have kompetence til at træffe alle de beslutninger, som enforældremyndighedsindehaver normalt kan træffe på vegne af barnet. […] Repræsentanten vil således efterforslaget have kompetence til på barnets vegne at træffe afgørelse i forbindelse med beslutninger om barnets
76 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
personlige forhold. Det kan for eksempel være beslutninger vedrørende bopæl, skolegang, institutionsophold,sygdomsbehandling og økonomi.”Hvervet som repræsentant for en uledsaget mindreårig asylansøger ophører først, når den mindreårige er meddeltopholdstilladelse i Danmark og får udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver, jf. udlændingelovens § 56a, stk. 6, nr.1. Det fremgår af forarbejderne til udlændingeloven, at dette er for at undgå, at der er en periode, hvorden mindreårige ikke har nogen repræsentant.Det er hensigten med udlændingelovens § 56 a, at repræsentanten – både inden og efter at den uledsagedemindreårige er meddelt opholdstilladelse og frem til udpegningen af en midlertidig forældremyndighedsindehaver –kan fungere med de samme kompetencer som en midlertidig forældremyndighedsindehaver og dermed kan varetagesamtlige af den uledsagede mindreåriges interesser.
Udpegning af midlertidig forældremyndighedsindehaverEn anmodning om udpegning af en midlertidig forældremyndighedsindehaver for en uledsaget mindreårig sendes afUdlændingeservice til statsforvaltningen på det sted, hvor barnet opholder sig. Samtidig anmoder UdlændingeserviceDansk Røde Kors om at oplyse til statsforvaltningen, om Dansk Røde Kors har bemærkninger til, hvem der skaludpeges som midlertidig forældremyndighedsindehaver for barnet.Statsforvaltningen kan bede kommunerne om at indstille en person, hvis Dansk Røde Kors har oplyst, atrepræsentanten ikke ønsker at fortsætte, eller det af andre grunde ikke kan lade sig gøre.Det fremgår af forældreansvarsloven § 2, at den midlertidige forældremyndighedensindehaver skal drage omsorg forbarnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
8.2Kommunernes erfaringer med midlertidigeforældremyndighedsindehavereKommunerne oplever, at det er svært at finde egnede personer, som vil være midlertidigforældremyndighedsindehaver. Det får ofte den konsekvens, at det kan tage lang tid at fåudpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver til de uledsagede mindreårige.I de tilfælde hvor den uledsagede mindreårige er kvoteflygtning, er det et særligt problem, atden unge i en periode efter ankomsten til kommunen ikke har fået udpeget en midlertidigforældremyndighedsindehaver. Hvilket ellers er en forudsætning for at få tilbud omforanstaltninger efter servicelovens anbringelsesregler.
KAPITEL 8 MIDLERTIDIGE FORÆLDREMYNDIGHEDS-INDEHAVERE
77
En kommune fortæller, at den lange sagsbehandlingstid i forbindelse med at udpege enmidlertidig forældremyndighedsindehaver skyldes flere forhold, herunder også sprogligeproblemer:
En slægtning til en uledsaget mindreårig blev af kommunen indstillet til statsforvaltningensom midlertidig forældremyndighedsindehaver. Men alligevel gik der et halvt år, indenudpegningen faldt på plads. Heraf tog det to måneder i kommunen og fire måneder istatsforvaltningen. Den relativt lange sagsbehandlingstid i statsforvaltningen skyldtesblandt andet, at den uledsagede mindreårige og slægtningen udeblev fra det første møde istatsforvaltningen, da de ikke forstod indkaldelsen til mødet i statsforvaltningen, som varpå dansk. (Faxe Kommune)Kommunernes erfaringer med længden af sagsbehandlingstiden i statsforvaltningenvarierer lokalt. En kommune fremhæver et godt og hurtigt samarbejde medstatsforvaltningen:
Samarbejdet med statsforvaltningen er godt. De har været villige til at arbejde hurtigt.Statsforvaltningen regner med, at alle uledsagede mindreårige har en midlertidigforældremyndighedsindehaver efter halvanden til to måneder. (Viborg Kommune)En anden kommune oplever lang sagsbehandlingstid i forbindelse med udpegning afmidlertidige forældremyndighedsindehavere:
Kommunen indstillede midlertidige forældremyndighedsindehavere til statsforvaltningen enmåned efter de uledsagede mindreåriges ankomst til kommunen. Efter seks måneder var demidlertidige forældremyndighedsindehavere endnu ikke godkendt af statsforvaltningen. Deter et problem, at der går så lang tid, før de unge får udpeget en forældremyndigheds-indehaver. Det er specielt et problem, hvis der skal foretages tvangsmæssige foranstaltninger.(Thisted Kommune)
8.3Praksis med hensyn til den personlige repræsentantNogle kommuner har gode erfaringer med, at den personlige repræsentant fortsætter, indtilder er udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver. Og eventuelt at den personligerepræsentant fortsætter som midlertidig forældremyndighedsindehaver. Andre kommunernævner, at de ikke kender navnet på den personlige repræsentant:
Vi er blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at vide, hvem der er personlig repræsentantfor den uledsagede mindreårige, da der godt kan gå noget tid, før den unge får tildelt en
78 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
midlertidig forældremyndighedsindehaver. Det fremgår for eksempel ikke altid af social-rapporten, hvem der er personlig repræsentant for den uledsagede mindreårige. (HerningKommune)De jyske kommuner i undersøgelsen påpeger, at den geografiske afstand til asylcentret iGribskov får den konsekvens, at det er vanskeligt for den personlige repræsentant i praksisat fortsætte, indtil en midlertidig forældremyndighedsindehaver er udpeget. Ligesom denpersonlige repræsentant vil have vanskeligt ved at fortsætte som midlertidigforældremyndighedsindehaver for den uledsagede mindreårige.Flere kommuner foretrækker lokale midlertidige forældremyndighedsindehavere af hensyntil den personlige kontakt med den uledsagede mindreårige og af hensyn til kendskabet tillokalområdet:
I en kommune har to af de uledsagede mindreårige beholdt deres personlige repræsentant fraDansk Røde Kors som midlertidig forældremyndighedsindehaver. Det er kommunensvurdering, at det ikke fungerer tilfredsstillende. Det skyldes især, at repræsentanterne bor forlangt væk og dermed ikke har forståelse for lokalområdet. Vi mener også, at det er fint med etskift, når de unge kommer til Jylland. Det er med til at fremme integrationen af deuledsagede mindreårige i lokalsamfundet. (Viborg Kommune)Kommunerne har forskellige erfaringer med, at den personlige repræsentant fortsætter, sommidlertidig forældremyndighedsindehaver. Nogle gange er geografiske barrierer årsag til, atden personlige repræsentant ikke forsætter som midlertidig forældremyndighedsindehaver.Andre gange skyldes det, at de personlige repræsentanter har ansvaret for flere uledsagedemindreårige. Det vil derfor være for arbejdskrævende at påtage sig opgaven som midlertidigforældremyndighedsindehaver, som også er langt mere tidskrævende end opgaven sompersonlig repræsentant.I Rudersdal Kommune har man gode erfaringer med, at den personlige repræsentantfortsætter som midlertidig forældremyndighedsindehaver:
Men på grund af mangel på både personlige repræsentanter og midlertidigeforældremyndighedsindehavere ser kommunen et problem, hvis alt for mange personligerepræsentanter fortsætter som midlertidige forældremyndighedsindehavere, for så kommerde til at mangle i den anden ende. (Rudersdal Kommune)En anden kommune har blandede erfaringer med at den personlige repræsentant fortsættersom midlertidig forældremyndighedsindehaver:
KAPITEL 8 MIDLERTIDIGE FORÆLDREMYNDIGHEDS-INDEHAVERE
79
De midlertidige forældremyndighedsindehavere er ofte ikke til stede ved møder, for eksempelpå institutionen Birkebo, da møderne foregår i arbejdstiden. De midlertidigeforældremyndighedsindehavere bruges derfor ofte proforma til at give samtykke, da det er demidlertidige forældremyndighedsindehavere, der skal give samtykke til, at der for eksempeludarbejdes en handleplan, en socialfaglig undersøgelse mv. Det er ikke optimalt med sådanneforhold, når tiden er knap. (Gribskov Kommune)
8.4Den uledsagede mindreåriges retssikkerhedFlere kommuner i undersøgelsen stiller spørgsmålstegn ved, om kommunen kan brugekommunale medarbejdere fra det sociale område som midlertidige forældremyndigheds-indehavere af hensyn til barnets retssikkerhed. En kommune har følgende holdning:
Kun i nødstilfælde anvender vi ansatte i kommunen. Vi mener ikke, at det er en etiskforsvarlig løsning. Den uledsagedes retssikkerhed anfægtes, da en kommunalt ansatmidlertidig forældremyndighedsindehaver ofte vil være enig eller vil have svært ved at væreuenig i en kollegas afgørelser. (Rudersdal Kommune).En kommune med tidligere erfaringer med at modtage uledsagede mindreårige siger, at dei dag ikke ville vælge selv at være midlertidige forældremyndighedsindehavere for deuledsagede mindreårige:
Kommunen havde forældremyndigheden over alle de uledsagede mindreårige, som vimodtog i perioden 2000 - 2005. Men set i bakspejlet ville kommunen gøre det anderledes idag. I dag ville vi hellere finde en gennemgående person, som kunne følge den uledsagedemindreårige gennem hele forløbet både i asylfasen og i kommunen. Som asylcentrene erplaceret i dag, ville det dog betyde nogle geografiske barrierer, men en spredning afasylcentrene kunne løse dette. (Hedensted Kommune)En kommune nævner et tilfælde, hvor der kunne stilles spørgsmål ved den uledsagedemindreåriges retssikkerhed. Her var repræsentanten for Dansk Røde Kors også personligrepræsentant for den uledsagede mindreårige i den periode, hvor der skulle træffes afgørelseom, hvor den unge skulle anbringes:
Sagsbehandlingstiden i statsforvaltningen i forbindelse med tilkendelse af midlertidigforældremyndighedsindehaver var meget lang ca. et halvt år. I den periode var en personcentralt ansat i Dansk Røde Kors samtidig personlig repræsentant for den uledsagedemindreårige. Dobbeltrollen var et problem, da den betød, at der var massivt pres for ennetværksanbringelse. Hvis den uledsagede mindreårige havde haft en midlertidig
80 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
forældremyndighedsindehaver fra starten af, ville der have været mere balance i tingene iforhold til barnets retssikkerhed. (Odense Kommune)En anden kommune pointerer, at det ikke er ligegyldigt, hvem der udpeges som midlertidigforældremyndighedsindehaver:
Kommunen har tidligere anvendt en professionel midlertidig forældremyndighedsindehaver,men det var et problem, da den pågældende havde for mange uledsagede mindreårige. Debedste midlertidige forældremyndighedsindehavere er dem, der ved noget om børn. Tidligeremidlertidige forældremyndighedsindehavere har blandt andet været advokater ogpolitimænd, men de er ikke nok nede på jorden. På et tidspunkt var en af de midlertidigeforældremyndighedsindehavere (en tidligere personlig repræsentant) en advokat fra Sjælland,der ikke var til at få fat i – det er utilfredsstillende. Det begrænser socialrådgiverensmuligheder, når den midlertidige forældremyndighedsindehaver ikke er på sidelinjen og kanskrive under på papirer samt træde i karakter over for den unge, når der er behov for det.(Viborg Kommune)Ordningen med midlertidige forældremyndighedsindehavere er som udgangspunkt frivilligog ulønnet. Der kan dog i ganske særlige tilfælde tillades vederlag efter reglerne omværgemål. Flere kommuner mener, at det er et problem, at den midlertidigeforældremyndighedsindehaver er ulønnet, og at der ikke ydes nogen form forkompensation til for eksempel transport. Det kan betyde, at det er svært for kommunen atstille krav til den midlertidige forældremyndighedsindehaver. Omvendt peger en kommunepå, at det har været til gavn for den uledsagede mindreårige, at der er tale om en frivilligordning:
Frivillighedsprincippet betyder rigtig meget for den uledsagede mindreårige. For dembetyder det en følelse af, at der er nogen, der vil gøre noget for dem uden at være ansat tildet. (Rudersdal Kommune)Slægtninge som midlertidig forældremyndighedsindehaverSpørgsmålet om slægtninge egner sig som midlertidige forældremyndighedsindehavereberor efter kommunernes erfaringer på konkrete vurderinger i de enkelte sager:
En slægtning, som kommunen indstillede, ønskede ikke at være midlertidigforældremyndighedsindehaver, selvom den uledsagede mindreårige var anbragt inetværkspleje hos familien. Baggrunden var at slægtningen, der selv var kommet hertil somuledsaget mindreårig, havde dårlige erfaringer med, at man sammenblandede denuledsagedes retssikkerhed og økonomiske forhold. (Odense Kommune)
KAPITEL 8 MIDLERTIDIGE FORÆLDREMYNDIGHEDS-INDEHAVERE
81
En anden kommune valgte ikke at indstille en slægtning som midlertidigforældremyndighedsindehaver ud fra følgende overvejelser:
Det var ikke umiddelbart klart ved ankomsten til kommunen, om de to ældste i ensøskendeflok på fem skulle have forældremyndigheden over de tre yngste. Kommunenbesluttede ud fra generelle overvejelser om forældremyndigheden og en konkret vurdering afde ældste søskendes egnet - og modenhed, ikke at pege på dem som midlertidigeforældremyndighedsindehaver. (Thisted Kommune)I en tredje kommune vurderede man, at en slægtning til den uledsagede mindreårige var detrigtige valg som midlertidig forældremyndighedsindehavere, da han fungerede som en godrollemodel for den uledsagede mindreårige.
8.5Betydningen af den midlertidige forældremyndighedsindehaverfor den ungeAfdækningen af de uledsagede mindreåriges sociale relationer i undersøgelsen omfatterblandt andet betydningen af den midlertidige forældremyndighedsindehaver.Stemningsbillederne viser, at for nogle af de unge udgør den midlertidigeforældremyndighedsindehaver en følelsesmæssig relation baseret på regelmæssig kontakt ogfortrolighed.Det siger de uledsagede mindreårigeForAmaner den midlertidige forældremyndighedsindehaver nærmest som en far for ham.Støttekontaktpersonen er ikke på samme måde en omsorgsperson, men hjælper Aman medpraktiske gøremål:
”Arne (midlertidige forældremyndighedsindehaver) ser jeg en gang om måneden. Hanhjælper mig med alle mulige slags problemer, for eksempel med at skaffe et pas. Han hjælper,så meget han kan. Jeg har meget tiltro til ham, og jeg vil ikke kunne undvære ham. Han ernæsten som en far for mig. Det betyder måske også noget, at han er en mand, fordi hanforstår de mandlige ting. Det er kun, når han er på arbejde, at jeg ikke kan få fat på ham. Jeghar ikke så meget kontakt til min støttekontaktperson. Hun betyder noget, men ikke nogetsærligt. Hun var med, da jeg skulle til tandlæge, og da jeg skulle skrives op til fitness. Arne ertættere på mig. Jeg kender alle i hans familie. Det er ikke kun, når jeg har problemer. Jeg harogså holdt jul hos ham. Arne kommer også uanmeldt – det gør min støttekontaktperson ikke.Jeg har nogle venner, som jeg er tæt på. Vi er mest sammen i fritiden, og når vi skal træne.Min familie er i Afghanistan, så jeg har ikke slægtninge i Danmark. Jeg kunne godt tænkemig, at besøge min onkel i Tyskland” (Aman).
82 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
ForSamirer den midlertidige forældremyndighedsindehaver en livline. Hun har hjulpetSamir med at får styr på tilværelsen. Støttekontaktperson er rar, men det er mest de praktisketing, som hun er behjælpelig med:
”Det bedste var at møde Charlotte! Jeg har fået utrolig meget hjælp af Charlotte. Så meget, atjeg betragter hende som min mor. Det vil tage flere timer, hvis jeg skulle fortælle om alt denhjælp, jeg har fået af hende. Jeg er meget ensom, der hvor jeg bor. Så plejer jeg at besøgeCharlotte. Vi er sammen i tre til fire timer, hvor vi snakker og laver ting sammen – det giveren rigtig god fornemmelse. Charlotte hjælper mig altid med at købe tøj. Hun forklarer ogsågrundigt, hvordan systemet virker, hvis jeg har spørgsmål om Danmark eller noget i denretning. Jeg har også holdt jul sammen med Charlottes familie. Jeg fik set et juletræ og lærtde danske traditioner – og så fik jeg selvfølgelig risalamande! Ja, vi har en meget tæt relation.I skal vide en ting om folk, som flygter fra deres hjemland. Man oplever måske noget underflugten, som er værre end krig. Og når man så kommer her op, så har man allerede en hel delproblemer. Så har man brug for mennesker som Charlotte, som kan hjælpe én med at få styrpå livet igen.
KAPITEL 9 LOVGIVNINGENS MULIGHEDER OG UDFORDRINGER
83
9Lovgivningensmuligheder ogudfordringerDette kapitel indeholder en gennemgang af de udfordringer og muligheder i lovgivningen,som kommunerne har trukket frem i interviewene. Der er i kapitlet fokus på flere forskelligelovgivninger, som uledsagede mindreårige er omfattet af. Men også på ønsker om merevejledning i forbindelse med modtagelsen af de uledsagede mindreårige.De uledsagede mindreårige kan lovgivningsmæssigt få tilbud efter forskellige regelsæt, foreksempel serviceloven, integrationsloven, aktivloven mv. Det er også muligt at give tilbudefter flere regelsæt på samme tid. For en gennemgang af, hvilke centrale overordnederegelsæt de uledsagede mindreårige er omfattet af henvises tilbilag 3.Uledsagede mindreårige behandles på lige fod med andre børn og ungeAlle kommuner i undersøgelsen nævner, at de lovgivningsmæssigt behandler de uledsagedemindreårige på lige fod med andre børn og unge i kommunen. Generelt har kommunerneikke problemer med lovgivningen. Tværtimod fortæller flere kommuner, at lovgivningengiver dem rigtig mange muligheder for at handle.Med hensyn til snitfladerne mellem de forskellige lovgivninger, så nævner enkeltekommuner, at det generelt fungerer godt. Hovedparten af kommunerne i undersøgelsenoplever dog problemer, når de uledsagede mindreårige fylder 18 år.Kommunerne oplyser, at integrationslovens bestemmelser om et introduktionsprogram kuntilbydes få uledsagede mindreårige, når de kommer til kommunen. Muligheden for etintroduktionsprogram anvendes, hvis de unge er tæt på at være 18 år og/eller, hvis de skønnesat være meget selvstændige og modne. Enkelte uledsagede mindreårige får tilbudt etintroduktionsprogram på et senere tidspunkt, inden de fylder 18 år:
84 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Såfremt de uledsagede mindreårige er 17 år og 8 mdr., så anbringes de ikke på en institution.I stedet får den unge hjælp efter integrationsloven og eventuelt en støttekontaktperson efterserviceloven. (Viborg Kommune)Servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge fremhæves af alle kommuner, som etgodt og relevant udgangspunkt for hovedparten af de uledsagede mindreårige.Ifølge kommunerne viser de socialfaglige undersøgelser, af de uledsagede mindreårige typiskvil have behov for en særlig støtte og omsorg enten i form af anbringelse ellerstøttekontaktperson.Økonomisk peger kommunerne ligeledes på fordelen ved, at alle foranstaltninger efter § 52 iserviceloven frem til det 18. år har fuld statsrefusion. Det giver mulighed for gode forløb,fordi finansieringen er fleksibel i forhold til forskellige udgifter. Dette kan på sigt sikre en godintegration af de uledsagede mindreårige.Det bemærkes, at der ydes et grundtilskud på ca. kr. 7.800 pr. barn pr. måned efterintegrationslovens § 45, hvis den uledsagede ikke tilbydes et introduktionsprogram. Såfremtden mindreårige får et introduktionsprogram modtager kommunen i stedet for sammegrundtilskud og refusion for udgifter til introduktionsprogram, som modtages for voksneudlændinge i et introduktionsprogram.En kommune fremhæver, at der er flere administrative problemer i forbindelse med egenbolig og ydelser efter aktivloven end ved anbringelser efter serviceloven:
Det skyldes, at bevillingen af ydelsen ligger i ydelseskontoret, som ikke har den tætte kontaktog føling med de uledsagede mindreårige, som børn- og ungekontoret har. Desuden kan detvære administrativt besværligt, at skulle arbejde på tværs af kontorerne. (RudersdalKommune)Udpegning af midlertidige forældremyndighedsindehaverSom tidligere nævnt kan det være vanskeligt for kommunerne at finde egnede midlertidigeforældremyndighedsindehavere. Det får ofte den konsekvens, at det kan tage lang tid at fåudpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver.Der var enkelte af de adspurgte kommuner, der gav udtryk for betænkeligheder ved at træffeafgørelser om den unge i de tilfælde, hvor en uledsaget mindreårig ikke havde fået udpegeten midlertidig forældremyndighedsindehaver. I to kommuner nævnes problemer særligt iforhold til tvangsforanstaltninger, hvor der kan være behov for at handle akut ved ankomstentil kommunen.
KAPITEL 9 LOVGIVNINGENS MULIGHEDER OG UDFORDRINGER
85
18 år som skillelinje er uhensigtsmæssigtDe fleste kommuner finder, at manglende refusionsmuligheder for støtteforanstaltninger tilde uledsagede mindreårige ud over det 18. år er et problem i forhold til kontinuiteten i denindsats, som kommunen har iværksat. Skillelinjen ved det 18. år følger ikke altid deuledsagede mindreåriges behov for hjælp og støtte til at klare sig selv i hverdagen:
Skiftet ved det 18. år er et problem, da det kan være problematisk at skulle skifte forløb. Deuledsagede mindreårige er ikke klar til at klare sig selv, når de fylder 18 år. Voksensystemet ermeget mere barsk, og der bliver trukket i ydelsen, når de ikke dukker op. (RudersdalKommune)En kommune fremhæver problemet med, at uledsagede typisk ikke er dårlige nok til, at der errefusionsadgang efter servicelovens § 181, stk. 3, 1, hvis de bliver anbragt efter det 18. år:
Frem til det 18. år er der fuld refusion, når de uledsagede er anbragt efter servicelovens § 52.Hvis de har psykiske eller svære fysiske problemer, så kan de anbringes efter det 18. år, menellers ikke. Nogle af dem falder mellem to stole. De er ikke dårlige nok til at blive anbragtefter servicelovens § 181 stk. 3,1, men de har stadig behov for at være anbragt. (HerningKommune)Hertil skal det dog bemærkes, at den unge skal have hjælp i form af efterværn efterservicelovens § 76, hvis der er behov for det. § 181 vedrører alene kommunens adgang tilefterfølgende at få refusion for de iværksatte foranstaltninger.En kommune nævner manglen på fleksibel finansiering, når den uledsagede fylder 18 år:
Når den uledsagede mindreårige fylder 18 år, ophører anbringelsessituationen ofte. Ianbringelsessituationen er finansieringen meget fleksibel, for eksempel i forhold til udgiftertil buskort, fitnesskort mv., som understøtter mål i handleplanen. Når de uledsagedemindreårige fylder 18 år, så bliver den unges økonomi meget stram. Det kan gå ud over denvidere integration. (Gribskov Kommune)
Tilbud til unge mellem 18 og 22 årHvis den uledsagede efter det fyldte 18. år ikke kan klare sig selv og stadig har behov for støtte, skalkommunalbestyrelsen tilbyde hjælp efter servicelovens § 76, stk. 2 og 3, der omhandler tilbud til unge mellem 18 og22 år, hvis det må anses for at være af væsentlig betydning for den unges behov for støtte, og hvis den unge erindforstået hermed.
86 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Efter servicelovens § 181, stk. 2, er der de første tre år efter meddelelse af opholdstilladelse refusion forforanstaltninger efter servicelovens § 76, stk. 2, og stk. 3, nr. 2 og 3. Det betyder eksempelvis, at en kommune, derudpeger en fast kontaktperson frem til det 20. år for en uledsaget mindreårig, der får opholdstilladelse som 17-årig,kan få refusion efter servicelovens § 181, stk. 2. Spørgsmålet om refusion er uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidtkommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde hjælp efter servicelovens § 76.Om mulighed for refusion ved anbringelse – servicelovens § 181Efter servicelovens § 181, stk. 3, nr. 2, er der fuld refusion for kommunens udgifter til uledsagede mindreårige frem tildet 18. år, herunder for anbringelse. Efter det 18. år er der alene mulighed for refusion for anbringelse, hvis denpågældende inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne er blevet anbragt i døgnophold, jf. servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1
Størrelsen af starthjælpFlere kommuner peger på, at starthjælpen er for lav, det er blandt andet et problem i forholdtil at de unge skal finansiere egen bolig mv. Det er svært for kommunerne at forberede deuledsagede mindreårige på, at deres økonomi bliver meget stram, når de fylder 18 år:
Starthjælpen er for lav. Det gør det svært at finde en bolig, så de kan klare sig selv. De ungeskal bruge alt for mange ressourcer for at få det økonomiske til at hænge sammen. Når deunge også har mange andre problemer, som de skal håndtere, er det svært at få dagligdagentil at fungere med så lav en indtægt. Det er et problem, når de fylder 18 år. For eksempel rygerfritidsaktiviteterne, fordi det er for dyrt, og det går ud over den sociale integration. (HerningKommune)Hjælp til forsørgelse - lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 12, 3:Starthjælpen udgør et månedligt beløb på:5.267 kr. (2010-niveau) for personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre.Herudover er der mulighed for hjælp i særlige tilfælde til rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvis egen afholdelse afudgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre personens muligheder for at klare sig i fremtiden. Denne hjælp kannormalt kun gives, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses, jf. aktivlovens § 81.Der er endvidere mulighed for hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikkekan dækkes efter anden lovgivning, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne, jf.aktivlovens § 82.
KAPITEL 9 LOVGIVNINGENS MULIGHEDER OG UDFORDRINGER
87
Aflønning af midlertidige forældremyndighedsindehavereEn kommune peger på, at det ville være en god idé og fordelagtigt at overveje en form foraflønning af de midlertidige forældremyndighedsindehavere:
Der er generelt ingen forventninger til den midlertidige forældremyndighedsindehaver, daordningen er frivillig. Ordningen burde ændres fra frivillig til en form for aflønning, foreksempel kørepenge eller betaling for tabt arbejdsfortjeneste. (Gribskov Kommune)Ønsker om vejledning mv.Enkelte kommuner giver udtryk for, at det ville være en fordel med en centralt udarbejdetvejledning om at modtage uledsagede mindreårige. Det vil især være en stor hjælp for nyemodtagerkommuner.Mere konkret peger en kommune på:
At vejledningen til serviceloven bør udbygges med en beskrivelse af modtagelsen afuledsagede mindreårige i kommunerne. (Gribskov Kommune)En kommune udtrykker behov for en central hotline, hvor kommunerne kan få rådgivningom blandt andet de unges kulturelle baggrund, erfaringer med tolke, midlertidigforældremyndighedsindehaver, specialviden om behandlingstilbud mv. Derudover eventueltogså muligheder for at kontakte en psykolog, der kan vejlede psykologer i kommunerne ombehandling af traumer.En kommune fremhæver uhensigtsmæssigheden ved, at den administrative overbygning iforbindelse med modtagelse og indsats over for uledsagede flygtninge bliver alt for stor, dader er tale om meget få sager i den enkelte kommune:
Det praktiske med refusion er svært at administrere. Det er meget kompliceret, da det skalregistreres på en særskilt måde, og det kræver for mange ressourcer at oplære en person, nårdet kun drejer sig om enkelte uledsagede mindreårige, der drypvist kommer til kommunen.(Faxe Kommune)
88 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Bilag 1Kvantitativbeskrivelse afuledsagede mindreårige1.1Beskrivelse af uledsagede mindreårige som har fåetopholdstilladelse i perioden 2005-20091I dette afsnit beskrives de uledsagede mindreårige asylansøgere, som er kommet tilDanmark i perioden 2005-2009. I beskrivelserne indgår alene børn og unge, som har fåetopholdstilladelse i Danmark. Uledsagede mindreårige, der er kommet til landet somkvoteflygtninge, indgår ikke i opgørelserne.Tildelte opholdstilladelser i perioden 2005-2009I perioden 2005-2009 har i alt 232 uledsagede mindreårige fået opholdstilladelse iDanmark. Heraf er 187 drenge og 35 er piger. 114 fik opholdstilladelse i 2009, som er det år,hvor der er givet flest opholdstilladelser til uledsagede mindreårige,jf. tabel 1.Tabel 1Antal uledsagede mindreårige, som har fået opholdtilladelse i perioden 2005-2009Antal20052006200720082009I altKilde: Udtræk fra Udlændingeregistret
21272545114232
1
Afsnit 1.1 ”Beskrivelse af uledsagede mindreårige som har fået opholdstilladelse i perioden 2005-2009” er udarbejdetaf Integrationsministeriet.
BILAG 1 KVANTITATIV BESKRIVELSE AF ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE
89
Uledsagede mindreårige fordelt på verdensdele og oprindelseslandStørstedelen af de uledsagede mindreårige, som får opholdstilladelse i Danmark, kommerfra Mellemøsten. Af de 222 uledsagede mindreårige, som fik opholdstilladelse i perioden2005-2009, er 160 fra Mellemøsten, 27 er fra Afrika, 27 er fra Asien og 8 er fra Europa ogRusland,jf. tabel 2.Tabel 2Antal uledsagede mindreårige, som har fået meddelt ophold i perioden 2005-2009, fordelt påverdensdeleAntalMellemøstenAfrikaAsienEuropa og RuslandI alt16027278222Procent7212124100
Kilde: Udtræk fra UdlændingeregistretNote: Tabellen er baseret på endelige opgørelser af opholdstilladelser til uledsagede mindreårige i 2005-2008 samt enmidlertidig opgørelse af opholdstilladelser i 2009. I tabellen indgår således 104 uledsagede mindreårige, som har fåetopholdstilladelse i 2009.
De uledsagede mindreårige, som har fået opholdstilladelse i perioden 2005- 2009, kom forhovedpartens vedkommende fra fem oprindelseslande. Flest uledsagede mindreårige komfra Afghanistan. Næsten halvdelen af de uledsagede mindreårige kom derfra, mens 25procent kom fra enten Irak eller Iran, jf. tabel 3.Tabel 3Antal uledsagede mindreårige, som har fået meddelt ophold i perioden 2005-2009, fordelt påoprindelseslandAntalAfghanistanIrakIranSri LankaSomaliaØvrige landeI alt1013520171039222Procent451698518100
Kilde: Udtræk fra UdlændingeregistretNote: Tabellen er baseret på endelige opgørelser af opholdstilladelser til uledsagede mindreårige i 2005-2008 samt enmidlertidig opgørelse af opholdstilladelser i 2009. I tabellen indgår således 104 uledsagede mindreårige, som har fåetopholdstilladelse i 2009.
90 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Uledsagede mindreårige fordelt på alder72 procent af de uledsagede mindreårige var unge mellem 16 og 18 år på det tidspunkt,hvor opholdstilladelsen blev givet, mens kun seks procent var under 13 år. Asylansøgerekarakteriseres som mindreårige, hvis de på ansøgningstidspunktet ikke er fyldt 18 år. Iløbet af asylsagsbehandlingen kan nogle uledsagede mindreårige således nå at fylde 18 år,hvilket er baggrunden for, at 8 procent af de uledsagede mindreårige var 18 år, da de fikopholdstilladelse,jf. tabel 4.Tabel 4Uledsagede mindreårige, som har fået meddelt ophold i perioden 2005-2009, fordelt på alder det år,den mindreårige er meddelt tilladelseAntalUnder 13 år13-15 år16-18 årOver 18 årI alt133015618217Procent614728100
Kilde: Udtræk fra Udlændingeregistret kombineret med oplysninger fra Danmarks Statistik.Note: Alder og personnummer er uoplyst for 5 uledsagede mindreårige.Note: Tabellen er baseret på endelige opgørelser af opholdstilladelser til uledsagede mindreårige i 2005-2008 samt enmidlertidig opgørelse af opholdstilladelser i 2009. I tabellen indgår således 104 uledsagede mindreårige, som har fåetopholdstilladelse i 2009.
Uledsagede mindreårige fordelt på kommunerI 2010 bor uledsagede mindreårige, der har fået opholdstilladelse i perioden 2005-2009, i 52kommuner. Størstedelen af kommunerne har et forholdsvist lille antal uledsagedemindreårige. I 77 procent af de 52 kommuner bor der mindre end 5 uledsagedemindreårige, i 17 procent bor der 5-9 uledsagede mindreårige, og i 6 procent bor der 10eller flere uledsagede mindreårige,jf. tabel 5.Tabel 5Kommuner fordelt efter antallet af uledsagede mindreårige, der bor i kommunen 2010AntalUnder 5 uledsagede mindreårige5-9 uledsagede mindreårige10 eller flere uledsagede mindreårige1I alt409352Procent77176100
Note: 1 Kommuner med 10 eller flere uledsagede mindreårige i 2009 er: Helsingør, Lyngby-Taarbæk og ViborgKommunerNote: Tabellen er baseret på endelige opgørelser af opholdstilladelser til uledsagede mindreårige i 2005-2008 samt enmidlertidig opgørelse af opholdstilladelser i 2009. I tabellen indgår således 104 uledsagede mindreårige, som har fåetopholdstilladelse i 2009.
BILAG 1 KVANTITATIV BESKRIVELSE AF ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE
91
De uledsagede mindreåriges beskæftigelseDe seneste oplysninger om uledsagede mindreåriges beskæftigelsesmæssige situation er franovember 2007. 29 procent af de uledsagede mindreårige, som kom til landet i perioden2005-2007, var i beskæftigelse i slutningen af 2007. 5 procent var under uddannelse. 40procent var uden for arbejdsstyrken og modtog for eksempel integrationsydelse, mens 16procent var under 16 år,jf. tabel 6.Tabel 6Uledsagede mindreårige, som har fået meddelt ophold i perioden 2005-2007, fordelt påbeskæftigelsessituation i november 2007AntalBeskæftigelseArbejdsløsUden for arbejdsstyrken- heraf under uddannelseUnder 16 årUoplystI alt21729412473Procent2910405165100
Kilde: Udtræk fra Udlændingeregistret kombineret med oplysninger fra Danmarks Statistik RAS- register.Note: Uden for arbejdsstyrken indeholder bl.a. integrationsydelse, integrationsuddannelse, kontanthjælp og underaktivering.Note: På rapportens tilblivelsestidspunkt foreligger der ikke data fra Danmarks Statistik om beskæftigelsessituationen inovember 2008Note: Tabellen er baseret på endelige opgørelser af opholdstilladelser til uledsagede mindreårige i 2005-2008 samt enmidlertidig opgørelse af opholdstilladelser i 2009. I tabellen indgår således 104 uledsagede mindreårige, som har fåetopholdstilladelse i 2009.
1.2Anbragte uledsagede mindreårige i perioden 2006-2009I dette afsnit beskrives de afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige, somkommunerne har truffet i perioden 2006-2009. Afsnittet er baseret på data fra2Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Til statistikken indberetter kommunernegrundoplysninger samt sagshændelser for hvert barn eller ung, der anbringes, og somkommunen er handlekommune for. Statistikken omfatter aleneanbragteefter serviceloven.En uledsaget mindreårig, som er boligplaceret i egen bolig og har tilknyttet en støtte-kontaktperson indgår dermed ikke i statistikken.
2
Der er alene taget udgangspunkt i de børn og unge, hvor kommunerne ved indberetning har angivet, at etudslagsgivende forhold hos barnet eller den unge for kommunens beslutning om anbringelsen er ”uledsagetflygtningebarn/ung”.
92 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Årsstatistikken for 2009 om børn og unge anbragt uden for hjemmet bliver offentliggjortprimo september 2010. Der er derfor tale om foreløbige tal for 2009. Derudover skal detbemærkes, at Ankestyrelsen i forbindelse med denne undersøgelse er blevet opmærksompå, at nogle kommuner ikke har indberettet uledsagede mindreårige, som er anbragt efterserviceloven. Kommunerne har jf. retssikkerhedsloven kapitel 12 pligt til at indberetteoplysninger om afgørelser i sager om anbragte børn og unge til Ankestyrelsen.Antallet af anbragte uledsagede mindreårigeI perioden 2006–2009 blev der ifølge de kommunale indberetninger truffet 68 afgørelserom anbringelse af uledsagede mindreårige efter serviceloven. Afgørelserne er truffet i 273kommuner. Fra 2006 til 2009 ses en kraftig stigning i antallet af nye afgørelser omanbringelse af uledsagede mindreårige. I 2006 blev der truffet to afgørelser om anbringelseaf uledsagede mindreårige, mens der i 2009 blev truffet 34 afgørelser,jf. figur 1.Det øgedeantal afgørelser om anbringelse er forventeligt i takt med det stigende antal uledsagedemindreårige, der har fået opholdstilladelse i Danmark i samme periode.Figur 1Nye afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige i perioden 2006-2009
40353025Antal2015105020062007År20082009
Antal kommunale afgørelser om anbringelse
Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik
3
København, Frederiksberg, Gentofte, Allerød, Hillerød, Rudersdal, Halsnæs, Gribskov, Holbæk, Faxe, Kalundborg,Sorø, Næstved, Vordingborg, Odense, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa, Kolding, Vejle, Holstebro, Silkeborg, Århus,Brønderslev, Vesthimmerland, Jammerbugt og Aalborg Kommuner
BILAG 1 KVANTITATIV BESKRIVELSE AF ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE
93
Samtykke90 procent af afgørelserne om anbringelse af uledsagede mindreårige i perioden 2006-2009 ertruffet med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uledsagede mindreårige over15 år. Det vil sige, at der er tale om frivillige anbringelser. 9 procent af afgørelserne er truffetuden samtykke fra forældrene, det vil sige tvangsmæssige anbringelser,jf. tabel 7.Tabel 7Afgørelser om anbringelse med og uden samtykke i perioden 2006-2009AntalMed samtykkeUden samtykkeUoplystI altKilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik
Procent9091100
616168
Alder og kønAf de 68 afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige, der er truffet i perioden2006-2009, vedrørte 50 procent uledsagede mindreårige i alderen 16-17 år. 32 procent afafgørelserne er truffet om 13-15-årige, mens 18 procent vedrørte uledsagede mindreårigeunder 13 år,jf. tabel 8.Sammenlignes medtabel 4 i afsnit 1.1fremgår det, at kommunerne har indberettet, at dehar truffet afgørelse om anbringelse efter servicelovens regler for hovedparten af deuledsagede mindreårige, der er under 13 år og har fået opholdstilladelse i perioden 2006-2009.Tabel 8Afgørelser om anbringelse fordelt efter alder på anbringelsestidspunktet, 2006-2009AntalUnder 13 år13-15 år16-17 årI altKilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik
Procent183250100
12223468
75 procent af afgørelserne om anbringelse er truffet vedrørende drenge, mens 22 procent ertruffet vedrørende piger,jf. tabel 9.Resultatet er forventeligt, da hovedparten af uledsagedemindreårige asylansøgere er drenge.
94 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Tabel 9Afgørelser om anbringelse fordelt efter kønAntalDrengePigerUoplystI altKilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik
Procent75223100
5115268
Første anbringelsessted for uledsagede mindreårige38 procent af de uledsagede mindreårige blev i perioden 2006-2009 anbragt i endøgninstitution, som første anbringelsessted. Heraf blev 17 procentpoint anbragt på enalmindelig døgninstitution, 4 procentpoint i akutinstitution og 4 procentpoint i kommunaltdøgntilbud.22 procent af de uledsagede mindreårige flyttede ind i en plejefamilie som førsteanbringelsessted. Heraf flyttede over en tredjedel ind i en netværksplejefamilie.21 procent blev anbragt i eget værelse, mens 15 procent blev anbragt i socialpædagogiskeopholdssteder,jf. tabel 10.Tabel 10Første anbringelsessted for uledsagede mindreårige i perioden 2006-2009AntalPlejefamilie i alt- netværksplejefamilie- anden plejefamilieEget værelseDøgninstitutioner i alt- kommunalt døgntilbud- akutinstitution- døgninstitution, sikret afdeling- døgninstitution, anden afdelingKost- /efterskoleSocialpædagogisk opholdsstedSkibsprojektKilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik
Procent229132138661253151
15691426441172101
BILAG 2 METODE OG DATAGRUNDLAG
95
Bilag 2Metode ogdatagrundlag2.1MetodeAnkestyrelsen har gennemført en interviewundersøgelse med otte kommuner og otte unge,der var uledsagede mindreårige, da de kom til kommunerne. De otte kommuner er udvalgtblandt de 63 kommuner, der i perioden fra 2006 til 2010 har modtaget uledsagedemindreårige eller har haft stor erfaring med at modtage uledsagede mindreårige. Samtligeinterview med henholdsvis kommuner og uledsagede mindreårige er gennemført i periodenfra medio februar til maj 2010.Interviewene er gennemført for at afdække, hvilke erfaringer og udfordringer kommuner harmed modtagelse af uledsagede mindreårige og med iværksættelse af foranstaltninger i formaf bolig, skole, behandlingstilbud mv. Interviewene med de uledsagede mindreårige eranvendt til at skabe stemningsbilleder, der afspejler de unges opfattelse og oplevelser afhverdagen i kommunen. Undersøgelsens datagrundlag omhandler perioden fra 2006 til 2010.En enkelt kommunes erfaringer ligger længere tilbage.For at opnå et nuanceret billede af kommunernes erfaringer og de uledsagede mindreårigesperspektiv er der anvendt semistrukturerede kvalitative interview. Denne metodiske tilganger valgt for at lade kommunerne og de uledsagede mindreårige komme til orde. Rapporten erudtryk for kommunernes holdninger, men enkelte steder har Ankestyrelsen tilføjet faktuellebemærkninger. De unge er blevet bedt om at fortælle om betydningen af kommunernesindsats og den hjælp, som de har fået til at etablere og opretholde en selvstændig ogmeningsfuld hverdag. I undersøgelsen taler de unge således for sig selv.Interviewkommunerne er udvalgt på baggrund af forskellige kriterier, herunder omfanget aferfaringer med at modtage uledsagede mindreårige, antallet af modtagne uledsagedemindreårige, geografisk placering mv.,jf. afsnit 1.3.Udvælgelsen og kontakten til de unge er skabt via kommunerne. Udvælgelseskriterierne forde interviewede uledsagede mindreårige har været, at de var velfungerende og kunne besvare
96 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
spørgsmålene i interviewguiden. I forbindelse med interviewene har alle uledsagedemindreårige fået tilbudt en tolk.Begrundelsen for at interviewe henholdsvis otte kommuner og otte uledsagede mindreårigehar primært været af metodiske hensyn i relation til formålet med undersøgelsen. Medundersøgelsens resultater er det tilstræbt, at opfange dybden og bredden i deproblemstillinger, der kan være aktuelle og relevante for andre modtagerkommuner oguledsagede mindreårige. Dette er blandt andet gjort ved en grundig bearbejdning ogefterfølgende analyse af samtlige 16 interview. Undersøgelsens resultater vurderes således athave en mere almen udsigelseskraft.KommuneintervieweneKommunerne blev på forhånd informeret om, hvilken profil vi ønskede, atinterviewpersonerne skulle have. Forud for interviewet fik kommunen tilsendt eninterviewguide med undersøgelsens temaer,jf. bilag 5.Kommuneinterviewene er gennemført som gruppeinterview. Interviewpersonerne harhovedsageligt været myndighedspersoner fra børn- og familieområdet. I enkelte interview harder deltaget myndighedspersoner fra et jobcenter eller en integrationsafdeling. Derudoverhar der deltaget ikke-myndighedspersoner, for eksempel støttekontaktpersoner,integrationsmedarbejdere og ansatte på institutioner. De interviewede personer er anonyme,men kommunernes navn fremgår af undersøgelsens resultater.De otte kommuneinterview er optaget digitalt. Herefter er interviewene sammenfattet iforhold til undersøgelsens temaer. Kommunernes holdninger og beskrivelser er ikke ordrettegengivelser, da der kan være tale om en sammenskrivning af flere interviewpersoners bidragtil samme tema. Kommunernes udtalelser er derfor ikke angivet med citationstegn.Interviewene med de uledsagede mindreårigeDe uledsagede mindreårige er anonyme i undersøgelsen, og de anvendte navne er fiktive.Interviewene med de unge er gennemført med samtykke fra, og så vidt muligt, også deltagelseaf den midlertidige forældremyndighedsindehaver.I forbindelse med seks af interviewene er der anvendt tolk. I to interview kunne de uledsagedemindreårige tale dansk. Hvis de unge har haft særlige ønsker med hensyn til valg af tolk, erdette imødekommet.Der er gjort en særlig indsats for at skabe en interviewsituation, hvor de uledsagedemindreårige kunne føle sig trygge, for eksempel valg af lokaler, som den unge kendte iforvejen samt udarbejdelse af særlige retningslinjer for briefing og debriefing af den unge.
BILAG 2 METODE OG DATAGRUNDLAG
97
Den midlertidige forældremyndighedsindehaver var på forhånd blevet bedt om at informereden unge om formålet med interviewet,jf.bilag 6. Derudover var de unge blevet informeretom at deltagelse i interviewet var anonymt og frivilligt, og at de til en hver tid kunne stoppeinterviewet eller undlade at svare på enkelte spørgsmål. De uledsagede mindreårige blev igenbriefet via tolk om forholdene forud for selve interviewet.Ved interviewets debriefing blev deunge spurgt om, hvordan det havde været at deltage i et interview, og om han/hun havdespørgsmål afslutningsvis.Interviewene er optaget digitalt og efterfølgende transskriberet i deres fulde længde.Transskriptionerne danner grundlag for resultaterne i afsnittene om de uledsagedemindreårige. Stemningsbillederne er baseret på en sammenfatning af de unges udsagn irelation til undersøgelsens temaer og gengivet i ordrette citater. Stemningsbillederne erudvalgt, hvis de har været typiske, ekstreme eller særligt illustrative. Forud for interviewenevar tolken blevet briefet om at tilstræbe at oversætte den unges udsagn ordret. Der må dogtages forbehold for, at de unges udsagn er tolket.Tematiseret afrapporteringUndersøgelsens resultater er afrapporteret tematisk. Interviewene med kommuner og meduledsagede mindreårige omhandler stort set de samme temaer.Temaerne er udvalgt isamarbejde med Integrationsministeriet.Rapporten skal afspejle kommunernes forskellige måder at varetage opgaven med at modtageog iværksætte foranstaltninger for uledsagede mindreårige på.Tilsvarende er det forsøgt at vise mangfoldigheden i de uledsagede mindreåriges opfattelser afog erfaringer med deres hverdag i kommunerne. Dog uden at gengive stemningsbilleder fraalle de otte uledsagede mindreårige i forhold til undersøgelsens temaer.
2.2DatagrundlagUdvælgelse af kommuner og uledsagede mindreårigeUdvælgelsen af kommuner er foretaget i samarbejde med Integrationsministeriet og påbaggrund af følgende kriterier:•
Den ene halvdel af kommunerne skal have lang erfaring med modtagelse afuledsagede mindreårige, mens den anden halvdel skal være kommuner, der først fornyligt har modtaget uledsagede mindreårige.De kommuner, der udvælges, skal være blandt dem, der har modtaget flestuledsagede mindreårige siden 2006.
•
98 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
•
Mindst to af interviewkommunerne skal have modtaget kvoteflygtninge. Den ene afkommunerne skal have lang erfaring med at modtage kvoteflygtninge, mens denanden først skal have modtaget kvoteflygtninge for nyligt.Både store og små kommuner skal deltage i undersøgelsen.Der skal sikres en vis geografisk spredning, herunder om der er tale om land- ellerbykommuner.Integrationsservice i Integrationsministeriet er behjælpelig med at henvise til egnederessource- eller videnspersoner i kommunerne, som det vil være relevant atinterviewe.
••
•
Fakta om kommunerne
1. Rudersdal Kommune•••
Antal indbyggere: 54.444Andel indvandrere og efterkommere: 10,2 pct.Antal modtagne uledsagede mindreårige 2007-2009: 10, aktuelt ingen uledsagedemindreårige kvoteflygtninge
De tre interviewpersoner er myndighedspersoner i kommunen. Alle tre kommer fra børne- ogfamilieafdelingen.De unge er alle uledsagede mindreårige asylansøgere, heraf er fem fra Afghanistan, tre fraSomalia og en fra Albanien. Ved ankomsten til kommunen var de uledsagede mindreårigemellem 15 og 17 år. Der er tale om fire piger og seks drenge.Kommunen har ansat en psykolog i familieafdelingen i et toårigt projekt om uledsagedemindreårige.
2. Gribskov Kommune•••
Antal indbyggere. 40.694Andel indvandrere og efterkommere: 5,1 pct.Antal modtagne uledsagede mindreårige 2007-2009: 11, aktuelt ingen uledsagedemindreårige kvoteflygtninge
BILAG 2 METODE OG DATAGRUNDLAG
99
En interviewperson er myndighedsperson og de to øvrige interviewpersoner erstøttekontaktpersoner for uledsagede mindreårige. Alle tre er ansat på børn- og ungeområdeti kommunen.Ni ud af de elleve uledsagede mindreårige var mellem 15 og 17 år, og to var 13 år vedankomsten til kommunen. De elleve fordeler sig på otte drenge og tre piger.Af de uledsagede mindreårige asylansøgere kommer fire fra Afghanistan, tre fra Irak, toRwanda og henholdsvis en fra Somalia og en fra Vietnam.Kommunen har lang erfaring med at modtage uledsagede mindreårige. Dansk Røde Kors’asylcentret for uledsagede mindreårige – Center Gribskov – er placeret i kommunen.
3. Faxe Kommune•••
Antal indbyggere: 35.306Andel indvandrere og efterkommere: 4,2 pct.Antal modtagne uledsagede mindreårige 2007-2009: 2, aktuelt ingen uledsagedemindreårige kvoteflygtninge
De tre interviewpersoner er myndighedspersoner i kommunen, heraf to fra børn- ogungeområdet og en fra integrationsafdelingen.Den ene af de to uledsagede mindreårige er otte år. Den anden er en kurdisk dreng fra Irak på16 år.Faxe Kommune har få erfaringer med modtagelse af uledsagede mindreårige.
4. Odense Kommune•••
Antal indbyggere: 188.777Andel indvandrere og efterkommere: 13,3 pct.Antal modtagne uledsagede mindreårige 2007-2009: 2, aktuelt ingen uledsagedemindreårige kvoteflygtninge
De fire interviewpersoner er myndighedspersoner, heraf en fra jobcentret. De øvrige er frabørn- og ungeområdet.Kommunen har inden for de seneste tre år modtaget to uledsagede mindreårige, som beggehar haft tilknytning til slægtninge bosiddende i kommunen. Kommunen har på grund af sin
100 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
høje andel af indvandrere og efterkommere nulkvote i forhold til at modtage flygtninge,herunder uledsagede mindreårige.Kommunen har primært modtaget et større antal uledsagede mindreårige fra Somalia. Indenfor de seneste tre år har kommunen kun modtaget meget få uledsagede mindreårige.
5. Herning Kommune•••
Antal indbyggere: 85.548Andel indvandrere og efterkommere: 7,6 pct.Antal modtagne uledsagede mindreårige 2007-2009: 10, aktuelt ingen uledsagedemindreårige kvoteflygtninge
Tre af interviewpersonerne er myndighedspersoner fra Etnisk Team under børn- ogungeområdet. Derudover deltog en socialrådgiver fra en institution.Kommunen har modtaget ti uledsagede mindreårige i løbet af 2009 og 2010, heraf var topiger og otte drenge. De kommer alle fra Afghanistan og var mellem 15 og 17 år vedankomsten til kommunen.Kommunen har modtaget mange uledsagede mindreårige inden for det sidste halve år, menhar ellers kun få erfaringer.
6. Hedensted Kommune•••
Antal indbyggere: 45.982Andel indvandrere og efterkommere: 4,4 pct.Antal modtagne uledsagede mindreårige 2007-2009: aktuelt ingen uledsagedemindreårige
Den ene interviewperson er myndighedsperson, og den anden er integrationskonsulent.Kommunen har i perioden 2000 - 2005 modtaget ca. 25 uledsagede mindreårige, men har ikkemodtaget nogen de sidste fem år. Kommunen har således stor erfaring med at modtageuledsagede mindreårige. I modsætning til undersøgelsens øvrige kommuner, har HedenstedKommune været i stand til at følge de unge.
7. Thisted Kommune•
Antal indbyggere 45.297
BILAG 2 METODE OG DATAGRUNDLAG
101
••
Andel indvandrere og efterkommere: 5,2 pct.Antal modtagne uledsagede mindreårige 2007-2009: 5, heraf 5 kvoteflygtninge
I alt fire interviewpersoner deltog, heraf tre myndighedspersoner og en institutionsleder.De fem uledsagede mindreårige er alle kvoteflygtninge fra Bhutan.Kommunen har tidligere modtaget få uledsagede mindreårige asylansøgere. Kommunen har iforåret 2010 åbnet et nyt asylcenter for uledsagede mindreårige.
8. Viborg Kommune•••
Antal indbyggere 93.310Andel indvandrere og efterkommere: 5,5 pct.Antal modtagne uledsagede mindreårige 2007-2009: 22, ingen uledsagedemindreårige kvoteflygtninge
De tre interviewpersoner er myndighedspersoner, heraf er to fra børn- og ungeområdet og énfra integrationsafdelingen.De 22 uledsagede mindreårige er alle asylansøgere mellem 14 og 17 år. Heraf er 21 fraAfghanistan og én fra Bhutan.Kommunen har lang erfaring med at modtage uledsagede mindreårige, herunder en gruppeuledsagede mindreårige kvoteflygtninge.Fakta om de uledsagede mindreårige•
Amaner 17 år og fra Afghanistan. Han har boet i Danmark i halvandet år, heraf ethalvt år på et asylcenter inden han flyttede til en kommune. Han har enstøttekontaktperson i kommunen. Aman bor i en ungdomslejlighed og går i ensprogklasse på en ungdomsskole i nabokommunen.
•
Husseiner 16 år og fra Afghanistan. Han har boet i Danmark i ti måneder - syvmåneder på et asylcenter og tre måneder i en kommune. Hussein bor med treandre uledsagede mindreårige i et bofællesskab med pædagogisk støtte. Han går iungdomsklasse på en sprogskole tæt på boligen.
102 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
•
Almirer 18 år og er fra Afghanistan. Han har boet i Danmark i tre måneder, herafto måneder på asylcentret og en måned i en kommune. Almir deler en lejlighedmed en anden uledsaget mindreårig og går i ungdomsklasse på en sprogskole.
•
Kamaler 13 år gammel og fra Afghanistan. Han har boet i Danmark i ca. halvandetår. Kamal tilbragte de første seks måneder på et asylcenter, hvorefter han boede påen institution i fire måneder. I dag har han boet i en plejefamilie i et halvt år. Hangår i en sprogklasse.
•
Sunitaer 11 år og fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark i tre år. De sidste to århar hun boet hos en plejefamilie. I dag går Sunita i en folkeskoleklasse.
•
Mingo er 18 år og fra Uganda. Han kom til Danmark, da han var 14 år. De sidste fireår har han boet med sine søskende. I dag bor Mingo på en efterskole.
•
Samirer 17 år og er fra Afghanistan. Han har boet lidt over et år i Danmark. Hanhar tilbragt henholdsvis seks måneder på et asylcenter og i en kommune. Samir haren støttekontaktperson i kommunen. Han bor på en institution og går pånuværende tidspunkt ikke i skole.
•
Hassaner 16 år og fra Kurdistan. Han har boet knap to år i Danmark. Heraf har hantilbragt seks måneder på et asylcenter og 14 måneder i en kommune. I dag afventerhan en ny støttekontaktperson. Hassan bor på et kollegium med en slægtning, somer midlertidig forældremyndighedsindehaver for ham.
BILAG 3 REGELGRUNDLAGET
103
Bilag 3Regelgrundlaget
NOTATDato:Kontor:J.nr.:Sagsbeh.:Fil-navn:MLPNotat om lovregler iftumi12. marts 2010Integrationskontoret
Notat om de love, som uledsagede mindreårige medopholdstilladelse er omfattet af1. IndledningI løbet af det første halvår af 2010 vil Integrationsministeriet i samarbejde med Ankestyrelsengennemføre en mindre kortlægning af kommunernes modtagelse af de uledsagedemindreårige flygtninge. Ankestyrelsen vil i forbindelse med kortlægningen afholde interviewsmed 8-10 kommuner, og har i den sammenhæng anmodet ministeriet om oplysninger om,hvilke love uledsagede mindreårige med opholdstilladelse er omfattet af.Dette notat vedrører spørgsmålet om, hvilke regler nyankomne uledsagede mindreårigeudlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark er omfattet af. Formålet er bl.a., atnotatet kan indgå i grundlaget for undersøgelsen, herunder til brug for Ankestyrelsensinterviewere, der skal tale med kommunerne.Dette notat omhandler alene de mest centrale overordnede regelsæt i forhold til uledsagedemindreårige med opholdstilladelse.
104 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Først gennemgås integrationsloven, herefter reglerne om midlertidigeforældremyndighedsindehavere, dernæst kort beskrivelse af de beskæftigelsesrettede regler,herefter om adgangen til ydelser efter serviceloven og endelig om uddannelsesretten.Afsnittene vedrørende værger, serviceloven og uddannelsesret er udarbejdet på baggrund afbidrag fra henholdsvis Familiestyrelsen, Socialministeriet og Undervisningsministeriet.2. IntegrationslovenEfter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge, der på tidspunktet forkommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, tilbydes et af den ansvarligekommunalbestyrelsen tilrettelagt introduktionsprogram. Mindreårige uledsagedeasylansøgere er således som udgangspunkt ikke er omfattet af reglerne omintroduktionsprogrammet.Kommunen kan imidlertid vælge at tilbyde en uledsaget mindreårig etintroduktionsprogram. Det følger således af integrationslovens § 16, stk. 6, at mindreårigeuledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3,kan tilbydes introduktionsprogram, jf. stk. 1-5. Beslutning herom skal træffes inden denpågældende fylder 18 år. Såfremt den mindreårige tager imod tilbuddet, vil han/hun bliveomfattet af integrationslovens regler. Herefter vil han/hun være omfattet af det treårigeintroduktionsprogram, og der vil skulle udfærdiges en integrationskontrakt.Den 3-årige periode for introduktionsprogrammet skal for uledsagede mindreårigeasylansøgere regnes fra kommunalbestyrelsens beslutning om at tilbyde programmet.Kommunalbestyrelsen kan principielt træffe beslutning om at igangsætte tilbud omdeltagelse i et introduktionsprogram når som helst og indtil det tidspunkt, hvor denpågældende mindreårige flygtning fylder 18 år. Beslutning herom skal således ikkenødvendigvis træffes allerede i forbindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse afansvaret for den pågældende.Det vil i praksis navnlig være relevant at tilbyde deltagelse i introduktionsprogrammet tiluledsagede mindreårige asylansøgere med opholdstilladelse i alderen 16 til 17 år, der ikkelængere går i skole/er under uddannelse, og som har en sådan alder og modenhed, atkommunalbestyrelsen vurderer, at de med fordel kan deltage i programmet.Introduktionsprogrammet, der tilbydes mindreårige uledsagede asylansøgere, der er meddeltopholdstilladelse, skal følge de almindelige bestemmelser herom i integrationslovens kapitel4. Der gælder således de samme regler for mindreårige uledsagede børns deltagelse i etintroduktionsprogram som for andre udlændinge både for så vidt angår aktiveringstilbud,
105
tilbud om danskuddannelse samt varighed af programmet. Introduktionsprogrammet vilsåledes kunne fortsætte efter udlændingen fylder 18 år og indtil det tidspunkt, hvorprogrammet har haft en samlet varighed af tre år.Tilbyder kommunalbestyrelsen ikke en mindreårig uledsaget asylansøger medopholdstilladelse en integrationskontrakt eller andre former for et introduktionsprogram,inden den pågældende bliver 18 år, får den pågældende ikke ret til at modtage tilbud omdeltagelse i et introduktionsprogram, efter den pågældende er fyldt 18 år.Den pågældende uledsagede mindreårige vil derimod kunne modtage tilbud og hjælp efteranden lovgivning.3. Om forældremyndighedDer skal som udgangspunkt ved alle samtaler, undersøgelser m.v. med mindreårigeuledsagede asylansøgere være en voksen støtteperson til stede, indtil barnet bliver 18 år.Under asylsagens behandling får den pågældende udpeget en personlig repræsentant efterudlændingelovens regler, medmindre særlige grunde taler derimod, jf. hervedudlændingelovens § 56 a, stk. 1. Hvervet som repræsentant ophører, når barnet er meddeltopholdstilladelse i Danmark og får udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver imedfør af forældreansvarslovens § 28, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 6, nr. 1. Når enuledsaget mindreårig udlænding, der er omfattet af repræsentantordningen, får meddeltopholdstilladelse i Danmark, skal der normalt altid udpeges en midlertidigforældremyndighedsindehaver.Efter forældreansvarslovens § 28 træffer statsforvaltningen afgørelse om, hvemforældremyndigheden skal tilkomme, såfremt og så længe forældremyndighedsindehaverener forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold. Den midlertidigeforældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om detspersonlige forhold ud fra barnets interesse og behov.En anmodning om udpegning af en midlertidig forældremyndighedsindehaver for enuledsaget mindreårig sendes af Udlændingeservice til statsforvaltningen på det sted, hvorbarnet opholder sig. Samtidig anmoder Udlændingeservice Dansk Røde Kors om at oplyse tilstatsforvaltningen, om Dansk Røde Kors har bemærkninger til, hvem der skal udpeges sommidlertidig forældremyndighedsindehaver for barnet. Af forarbejderne til udlændingelovens§ 56 a fremgår, at den person, der har været udpeget som repræsentant for barnet, somudgangspunkt bør fortsætte som midlertidig forældremyndighedsindehaver, når denuledsagede mindreårige asylansøger er meddelt opholdstilladelsen for på den måde at sikrekontinuitet i barnets tilværelse i størst muligt omfang. Det fremgår endvidere, atbeslutningen om, hvem der skal indstilles til hvervet som midlertidig
106 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
forældremyndighedsindehaver, bør træffes på grundlag af en samlet vurdering af alleoplysninger i sagen, herunder Udlændingeservices afgørelse om til hvilken kommune detpågældende barn visiteres.Derudover skal kommunen udpege en fast støtte- og kontaktperson for den uledsagedemindreårige, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til denpågældendes særlige behov for støtte. Dette fremgår af servicelovens § 52, stk. 3, jf. stk. 1.4. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om danskuddannelse til voksneudlændingeTilbydes en uledsaget mindreårig ikke et introduktionsprogram, vil den pågældende kunnemodtage tilbud og hjælp efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktivsocialpolitik. Den pågældende vil efter omstændighederne også kunne modtage tilbud omdanskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. denne lovs §2, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, hvorefter udlændinge under 18 år, kan deltage i danskuddannelse, nårkommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til et andetrelevant undervisningstilbud.5. ServicelovenEfter servicelovens § 2 stk. 1, har enhver der opholder sig lovligt her i landet ret til hjælp efterserviceloven. Denne bestemmelse omfatter også uledsagede mindreårige børn og unge der harfået opholdstilladelse.Det henhører under den enkelte kommunalbestyrelse, der i henhold til reglerne i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område har handleforpligtelsen og dermedansvaret for barnet eller den unge, hvilken støtte der skal tilbydes efter serviceloven.Det forhold, at et barn eller en ung tilbydes et introduktionsprogram efter integrationsloven,er ikke til hinder for, at kommunen tillige tilbyder støtte efter serviceloven.Der kan i den forbindelse henvises til servicelovens kapitel 11, der indeholder bestemmelserom særlig støtte til børn og unge, herunder foranstaltninger der kunne tænkes iværksat foren uledsaget mindreårig, som f.eks. pædagogisk støtte, jf. servicelovens § 52, stk. 3.
107
6. UddannelsesretFolkeskoleUledsagede mindreårige har adgang til de almindelige uddannelsestilbud i form af skolegangm.v., der gælder for alle i Danmark i denne aldersklasse.Kommunerne er forpligtede til at tilbyde en nyankommen mindreårig udlænding iskolealderen, basisundervisning i dansk som andetsprog i folkeskolen. Reglerne heromfremgår af bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansksom andetsprog. Undervisning kan gives i modtagelsesklasser, på særlige hold eller lignendeeller som enkeltmandsundervisning, jf. bekendtgørelsens § 4.For børn, som først er kommet til Danmark efter de er fyldt 14 år – såkaldte sentankomnebørn – kan kommunerne tilbyde undervisning i en udvidet modtagelsesklasse. På 8.- 10.klassetrin kan der således oprettes særlige klasser for elever, der er flyttet til Danmark, efterat de er fyldt 14 år. Undervisningen tilrettelægges efter elevernes særlige forudsætninger ogbehov, jf. bekendtgørelsens § 5.Efter at have opfyldt undervisningspligten har de pågældende elever, hvis de endnu ikke erfyldt 18 år, mulighed for at modtage undervisning i ungdomsskolen efter reglerne ibekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004 af lov om ungdomsskoler. Ungdomsskoletilbuddetskal bl.a. omfatte særligt tilrettelagt undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold,jf. § 3 i bekendtgørelse om ungdomsskolens virksomhed. Ungdomsskoletilbuddet skal stååbent for unge mellem 14 og 18 år. Kommunen kan endvidere beslutte, at unge under 14 årog unge over 18 år kan optages i ungdomsskolen, jf. § 2 i lov om ungdomsskoler.Tilbud om danskuddannelse på sprogcentre (undervisning for voksne)Udlændinge over 18 årIfølge danskuddannelsesloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde voksne udlændinge, der borog er folkeregistreret i kommunen, danskuddannelse. Tilbuddet gives til udlændinge, der erfyldt 18 år og har opholdstilladelse i Danmark og omfatter danskuddannelse i op til 3 år, jf.lovens § 2.Integrationsministeriet fortolker bestemmelsen således, at kommunens forpligtelse alenegælder nyankomne udlændinge. Udlændinge, som har opholdt sig i længere tid i Danmark ogmåske har deltaget i en del af folkeskolens undervisning, har således ikke ret til at deltage idanskuddannelse på sprogskolerne, når de pågældende har afsluttet folkeskolen og er blevet18 år. Dette kan alene ske, hvis de pågældende i medfør af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats får et aktivt tilbud, som indeholder danskuddannelse, eller hvis en
108 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
uledsaget mindreårig ikke umiddelbart efter meddelelsen af opholdstilladelse, men på etsenere tidspunkt umiddelbart før det 18. år får tilbudt et introduktionsprogram. Detteintroduktionsprogram indeholder også danskuddannelse, medmindre den pågældendeudlænding ikke har behov for mere danskuddannelse, f.eks. fordi han/hun allerede harbestået en afsluttende prøve.Udlændinge under 18 årIfølge danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, kan udlændinge under 18 år deltage idanskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt athenvise dem til andet relevant undervisningstilbud. Her tænkes alene på nyankomne 16-17årige udlændinge.Baggrunden for bestemmelsen er, at personer under 18 år normalt vil skulle henvises tilundervisning i dansk som andetsprog i et ungemiljø i den kommunale ungdomsskole, jf. detovenfor nævnte, men der kan forekomme tilfælde, hvor det vil være uhensigtsmæssigt atskulle oprette særlige hold i dansk som andetsprog i ungdomsskolen for nogle ganske fåudlændinge.
BILAG 4 OPLYSNINGER OM ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE
109
Bilag 4Oplysninger omuledsagedemindreårigeDette bilag indeholder en beskrivelse af de oplysninger, som videregives til kommunerne, iforbindelse med modtagelse af en uledsaget mindreårig.Udtalelse til brug for visiteringAsylcentrene skal udarbejde en udtalelse til brug for Udlændingeservices visitation afuledsagede mindreårige, der overgår til integration i kommunerne.Når en uledsaget mindreårige asylansøger er visiteret til en kommune, får kommunen fraUdlændingeservice en kopi af selve visiteringsafgørelsen samt boligplaceringsskemaet.Boligplaceringsskemaet er et skema, som udfyldes sammen med ansøger i forbindelse medasylsamtalen. I dette står generelle oplysninger om ansøger såsom uddannelsesniveau,beskæftigelsesbaggrund, helbred og familieforhold.SocialrapportEndvidere får kommunen en socialrapport om den uledsagede mindreårige. Asylcentrene skaludarbejde socialrapporter for alle uledsagede mindreårige asylansøgere, der blandt andetindeholder informationer om barnets baggrund, udvikling, skolegang, fritidsinteresser ogfremtidsønsker.Den pædagogiske og socialfaglige opgave svarer ikke til servicelovens § 50 undersøgelser, derstiller meget omfattende krav til form og dybdegående indhold.UNHCR-rapportSåfremt den uledsagede mindreårige er kvoteflygtning, har den pågældende ikke har boet pået asylcenter i Danmark, og kommunen modtager i stedet for en UNHCR-rapport. UNHCR-rapporten indeholder blandt andet oplysninger om navn, fødedata, familieforhold, årsagen tilat UNHCR har anerkendt pågældende som flygtning samt grunden til at pågældende ikke kanblive i sit opholdsland (som ikke er hjemlandet). For uledsagede mindreårige udarbejderUNHCR endvidere et særligt skema – ”Best Interest of the Child Determination”. Disse
110 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
oplysninger medsendes til kommunen ved visiteringen til boligplacering i det omfang, der ergivet samtykke hertil fra flygtningens side.Medical recordDer føres en ”medical record” for alle asylansøgere. Det er en form for medicinsk journal, derfølger asylansøgeren i indkvarteringssystemet. Medical records, der tilhører beboere, som fåropholdstilladelse, kan med beboerens samtykke videregives til kommunen.Kontrakter om undervisning og aktiveringAlle asylansøgere, der er fyldt 18 år, indgår en kontrakt med deres indkvarteringssted.Kontrakten fastlægger omfang og indhold af: undervisning og aktivering, herundernødvendige opgaver og individuel aktivering. Oplysninger fra kontrakter, der tilhørerbeboere, som overgår til integration, kan uden beboerens samtykke videregives tilkommunen.OvergivelsessamtaleAsylcentrene holder en overgivelsessamtale med beboere, der får opholdstilladelse, hvorvedkommende informeres om integrationsfasen. Asylcentrene skal desuden gennem dialogmed kommunen sikre, at kommunen har det bedst mulige udgangspunkt for at målretteintegrationen til den enkelte beboers forudsætninger, herunder skal centret - eventuelt udenbeboerens samtykke - videregive informationer om beboerens kontraktforhold og -opfyldelsem.v.AsylsagenDen uledsagede mindreåriges asylsag (dvs. politirapport, samtalereferat fraUdlændingeservice samt eventuelt et referat fra møde i Flygtningenævnet) indeholder privateoplysninger om selve asylmotivet mv. og medsendes derfor ikke til kommunen. Den enkelteuledsagede mindreårige kan dog give sit samtykke hertil.
BILAG 5 INTERVIEWGUIDES
111
Bilag 5InterviewguidesSkema 1Spørgeguide om kommunernes modtagelse af og indsats over for uledsagedeAnkestyrelsen, februar 2010Identifikation – alle deltagereKommune:Kontaktperson:
Telefonnr:
Mailadresse:
1. Organisering af modtagelsen og indsatsenModtagelsen1.1Hvordan er modtagelsen og detvidere forløb organiseret ikommunen?
2. Kommunens modtagelse af uledsagede2.1Er I i besiddelse af relevanteinformationer, før I modtager enuledsaget mindreårige?
112 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
2.2
Har I et beredskab i forbindelsemed modtagelse af uledsagedemindreårige?Fx en fastprocedure, nedskrevneretningslinjer, en fast kontaktpersoneller andet.Foretager I en screening af deuledsagede mindreårige, når Imodtager dem?Hvem har I samarbejdet med iforbindelse med overdragelsen?Hvor lang tid går der typisk, førat den unge får tildelt enmidlertidigforældremyndighedsindehaver?
2.3
2.4
2.5
3. Boligplacering3.1Råder I over boliger, der eregnede for uledsagedemindreårige?Hvilke typer af boligplaceringbruger I? I hvilke tilfældeanvender I de forskellige typer afboligplacering, og ændrer iboligformen over tid?Beskriv processen i kommunennår I boligplacerer?4. Kommunens indsats over for uledsagede4.1Vælger I at anvendeintegrationsloven ellerserviceloven?
3.2
3.3
BILAG 5 INTERVIEWGUIDES
113
4.2
Hvor mange uledsagedemindreårige modtagerdanskuddannelse?Introduktionsforløb (integrationsloven § 16, stk. 6)
Anvendes kun hvis kommunen benytter integrationsforløb4.3Har kommunen en fastprocedure (udover lovkrav) forindholdet afintroduktionsforløbet (efterintegrationsloven), når detgælder uledsagede mindreårige?
Forløb efter serviceloven (og evt. lov om aktiv socialpolitik, børnetilskudsloven mv.)4.44.5Hvilke forløb tilbyder når Iprimært anvender serviceloven?Har I mulighed for at tilbyderelevante skoleforløb (fxfolkeskole, ungdomsklasser,ungdomsuddannelse)?Opfølgning og dokumentation4.6Har kommunen en fastprocedure for opfølgning overforuledsagede?Anvender I specifikke målog/eller succeskriterier forindsatsen?5. Den sociale del af indsatsen5.1Er I behjælpelig med praktiskeopgaver, så de uledsagedemindreårige kan få hverdagen tilat fungerer?
4.7
114 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
5.2
Hvilken rolle spiller det frivilligearbejde i kommunen i forhold tiluledsagede mindreårige?Giv eksempler på godeerfaringer med social integrationaf uledsagede mindreårige?Hvad er den største udfordring iforbindelse med den socialeintegration af uledsagedemindreårige?6. Kommunens indsats overfor psykiske problemer hos de uledsagede
5.3
5.4
6.1.
Hvilke psykiske problemer harde uledsagede mindreårigetypisk?Havde I kendskab til de enkelteuledsagede mindreårigespsykiske problemer vedmodtagelsen?Giv eksempler på godeerfaringer med særligebehandlingsforløb til uledsagedemindreårige med psykiskeproblemer?Hvad er den største udfordring iforbindelse med at håndtere deuledsagede mindreårigespsykiske problemer?
6.2
6.3
6.4
7. Lovgivning7.1Hvilken del af lovgivningenskaber mulighed/barrierer iforhold til en godmodtagelse?
BILAG 5 INTERVIEWGUIDES
115
7.2
Hvilken del af lovgivningenskaber mulighed/barrierer iforhold til en godindsats?8. Andre gode erfaringer med modtagelsen og indsatsen
8.1
Har kommunen andre godeerfaringer med modtagelse ogindsats overfor uledsagedemindreårige?Hvilke andre udfordringer ser I iforbindelse med modtagelse ogindsats overfor uledsagedemindreårige?Er I selv tilfredse med denindsats, som I tilbyderuledsagede mindreårige?Samarbejder I med andrekommuner fx gennem ERFA-grupper?
8.2
8.3
8.4
116 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Skema 2Spørgeguide – de uledsagede mindreåriges opfattelse og erfaringer af modtagelseog indsats i kommunenMarts 2010, AnkestyrelsenGrundoplysningerKommune:Alder:Nationalitet:1. IndledningHvad er din nationalitet?--Hvor er du født og opvokset?Hvor længe har du været iDanmark?2. Modtagelse i kommunenKan du huske, hvad der skete, da dukom til kommunen? Fortæl lidt ommodtagelsen.Hvilke forventninger havde du til, hvadder skulle ske, da du kom tilkommunen?3. Det videre forløb – bolig, skole m.v.BoligHvor bor du her i kommunen?
BILAG 5 INTERVIEWGUIDES
117
Skole/uddannelse/arbejdeHar du gået i folkeskole eller har duværet i et integrationsforløb(beskæftigelses/uddannelsesforløb)?Har du gået i sprogskole, efter du erkommet til kommunen?Hvilke forventninger har du tilfremtiden fx til uddannelse og arbejde?Sociale relationerEr der en voksen, der betyder nogetsærligt for dig?Fortæl om din midlertidigeforældremyndighedsindehaver?Har du en fast støtte- og kontaktperson ikommunen?Har du slægtninge i Danmark?Har du venner på din egen alder, somdu bruger tid sammen med? Evt. nogendu bor med.Hvad laver du i din fritid? Evt. sport,klubber.HverdagenHvordan fungerer din hverdag?Hjælp til psykiske problemerHar du haft behov for hjælp til athåndtere de oplevelser, som du har haft?
118 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Anbefalinger til kommunen-Er der noget af det kommunen hartilbudt dig, som du syntes har væretrigtigt godt?Syntes du, at der er noget, somkommunen kan gøre bedre, når de ifremtiden skal modtage andreuledsagede mindreårige?Har du idéer til, hvordan kommunenkan forbedre modtagelsen og indsatsenover for uledsagede mindreårige?
-
-
BILAG 6 BREVE
119
Bilag 6BreveAtt.: xx
Interview om modtagelsen af og indsatsen overfor uledsagede mindreårige
Ankestyrelsen gennemfører i foråret 2010 en interviewundersøgelse forIntegrationsministeriet om kommunernes erfaring med modtagelse af og indsatsoverfor uledsagede mindreårige.Baggrunden for undersøgelsen er det stigende antal asylansøgninger fra uledsagedemindreårige i 2009. Få kommuner har indtil videre erfaringer med de oftekomplicerede opgaver, der følger med modtagelse af uledsagede mindreårige. Derforønsker Integrationsministeriet, at der opsamles viden på området, så de nye modtagerkommuner kan komme godt i gang.Formålet med undersøgelsen er at få afdækket, hvilke udfordringer kommunerne ståroverfor i forbindelse med modtagelsen og den videre indsats. Interviewene skal ogsåafdække gode erfaringer og ideer til, hvordan modtagelsen og indsatsen kan forbedresmed henblik på videndeling mellem kommuner, myndigheder og andre aktører.Interviewet vil blive gennemførtden xx. april 2010 kl. 9.00 på xx.
Vi forventer, at interviewet vil tage ca. 2 timer.Fokusområder i interviewet
•Kommunens erfaringer om samarbejdet med henholdsvisUdlændingeservice, Dansk Røde Kors Asylafdelingen, Statsforvaltningen,120 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
••••
••
personlige repræsentanter og midlertidig forældremyndighedsindehaversamt private og lokale foreninger.Kommunens udfordringer og beredskab i forbindelse med selveoverdragelsen fra asylcentrene.Den forvaltningsmæssige forankring og organisering af modtagelsen ogindsatsen i kommunen.Barrierer og muligheder i lovgivningen for, at kommunerne kan varetageopgaven på en hensigtsmæssig måde.Kommunens målrettede tilbud til uledsagede mindreårige i de første 3-4 år.Herunder gode erfaringer med forskellige tilbud, og hvordan eventuelleudfordringer er blevet løst.Udfordringer og løsninger i forhold til de uledsagede mindreåriges socialeog psykiske problemer.Udfordringer og løsninger i forhold til botilbud til uledsagede mindreårige ikommunen.
Spørgeguiden til brug for interviewet er vedlagt.Afrapportering
Til brug for undersøgelsen vil i alt otte kommuner blive interviewet. Derudover vilotte unge, der var uledsagede mindreårige, da de kom til Danmark blive interviewet.Alle interviews afrapporteres samlet. De enkelte områder afrapporteres på tværs afkommunerne. Kommuner vil blive nævnt med navns nævnelse, for eksempel iforbindelse med citater, mens de interviewede personer og de uledsagede mindreårigevil fremstå anonyme. Eventuelle gode eksempler på jeres erfaringer med modtagelseog indsats overfor uledsagede mindreårige vil indgå i rapporten.Forberedelse til interview
Hvis I har nedskrevne retningslinjer på området, vil vi meget gerne have dem sendtinden eller udleveret i forbindelse med interviewet. Ligeledes må I meget gerne påforhånd finde oplysninger om alder, køn, nationalitet og uddannelsesniveau på dekvoteflygtninge og spontane asylansøgere, som i har modtaget inden for de seneste 4år (jf. nedenstående spørgeskema). I må også meget gerne undersøge, om deuledsagede mindreårige har deltaget i introduktionsforløb under integrationsloveneller i andre forløb (for eksempel jf. serviceloven).Med venlig hilsenLaura Girotti & Kirsten SørensenAnkestyrelsen
121
Udfyld venligst nedenstående:
1.1. Hvor mange uledsagede mindreårige har I modtaget de seneste 4 år (1. januar 2006 - 1.
januar 2010)?
Antal spontane asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 _____Antal kvoteflygtninge efter udlændingelovens § 8, stk. 1, 2 eller 3_____1.2. Hvor mange af de uledsagede mindreårige, som I har modtaget, får ydelser og eller
foranstaltninger efter:
Integrationsloven _____ Serviceloven_____Aktivloven_____Andet_____-1.3. Angiv alder ved ankomst til kommunen, køn og nationalitet:
1: Alder _____år2: Alder _____år3: Alder _____år4: Alder _____år5: Alder _____år6: Alder _____år7: Alder _____år8: Alder _____år9: Alder _____år10: Alder _____år11: Alder _____år12: Alder _____årKøn ___M ___KKøn ___M ___KKøn ___M ___KKøn ___M ___KKøn ___M ___KKøn ___M ___KKøn ___M ___KKøn ___M ___KKøn ___M ___KKøn ___M ___KKøn ___M ___KKøn ___M ___KNationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____Nationalitet _______________ Ankomst år ____122 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Att.: xx
Interview om uledsagede mindreåriges opfattelse af deres modtagelse i kommunen og de
tilbud de har fået efterfølgende
Ankestyrelsen gennemfører i foråret 2010 en interviewundersøgelse for Integrationsministeriet omkommunernes erfaring med modtagelse af og indsatsen over for uledsagede mindreårige.I den forbindelse skal der også gennemføres interview med otte unge, der var uledsagedemindreårige, da de kom til Danmark. De uledsagede mindreårige er anonyme både underinterviewet og i afrapporteringen.På mødet deltager fuldmægtig Samuel Nielsen og en anden fuldmægtig i Ankestyrelsen. Da xx erunder 18 år, deltager du som bisidder. I denne sammenhæng bedes du indhente samtykke fra xxmidlertidige forældremyndighedsindehaver.Den midlertidige forældremyndighedsindehaver bedes således underskrive en samtykkeerklæringinden interviewet begynder. Samtykkeerklæringen er vedhæftet samme mail, som dette brev.Interviewet foregår som aftaltden xx. marts kl. xx på adressen xx.
Som forberedelse til interviewet vil vi bede dig om at informerer xx om følgende:----Interviewpersonen er anonym både under interviewet og i afrapporteringen.Interviewet optages, men slettes når undersøgelsen afsluttes.Interviewpersonen skal ikke nødvendigvis svare på alle spørgsmål i interviewet.Ingen personer fra kommunen eller andre myndigheder får adgang til interviewene før deafrapporteres samlet.123
-
--
Interviewet omhandler deres opfattelse af den måde, de er blevet modtaget på ikommunen, da de kom fra asylcentret. Derudover vil vi høre om den efterfølgende tid ikommunen, herunder hvor de bor, om de går i skole, om de har været iintroduktionsforløb, om venner, fritidsinteresser og forventninger til fremtiden.Interviewene vil indgå i en samlet rapport, hvori også indgår interview med kommuner.Vi forventer at interviewet vil vare ca. to timer.
Med venlig hilsenSamuel NielsenAnkestyrelsen
